GTS LAB analyser og anbefalinger. Foråret 2012 status projektår 1. Ole Kronvald, naturfagsdidaktisk konsulent,

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GTS LAB analyser og anbefalinger. Foråret 2012 status projektår 1. Ole Kronvald, naturfagsdidaktisk konsulent,"

Transkript

1 GTS LAB analyser og anbefalinger Foråret 2012 status projektår 1 Ole Kronvald, naturfagsdidaktisk konsulent, Center for Scienceuddannelse, Aarhus Universitet 29/5 2012

2 Indholdsfortegnelse GTS LAB analyser og anbefalinger... 3 Foråret 2012 status projektår Indledning... 3 Forløbet... 3 Datagrundlag... 4 Interview med lærerne... 5 Om interviewet og behandlingen af interviewet Hvad gjorde lærerne?... 6 Metodisk placering af GTS LAB i undervisningen... 6 Teknik, hard- og software... 7 Lærerens middel i undervisningsplanlægningen/ elevens middel i læringsarbejdet... 8 GTS LAB og motivation Lærernes anbefalinger GTS LAB som læremiddel LæremiddelTjek af GTS LAB Læremiddeltjek pizzaen Bilag Interviewguide GTS LAB afprøvning, forår SMTTE model, I SMTTE model I GTS LAB analyser og anbefalinger ii

3 GTS LAB analyser og anbefalinger Foråret 2012 status projektår 1 Indledning GTS LAB er et projekt hvor der rent fysisk er etableret et antal opstillinger af fysikforsøg. Forsøgene er klassiske forsøg i HTX sammenhæng. Hver opstilling kan via kontakter og webcams tilgås fra en hjemmeside. Det betyder at elever og lærere kan udføre forsøgene hjemmefra, fx i forbindelse med rapportskrivninger eller forberedelse. Eksempel på en opstilling her Glødepærens virkningsgrad En del af projektet handler om at GTS LAB kan være med til at bygge bro mellem grunduddannelsen i folkeskolen og ungdomsuddannelsen, både rent fagligt hvor eleverne i folkeskolen kan arbejde med opstillingerne og også som et udstillingsvindue til HTX. Formålet med denne rapport er at komme med en række fagdidaktisk begrundede anbefalinger til folkeskolelevernes brug af GTS LAB. Undersøgelsesspørgsmålet er: Hvordan kan GTS LAB anvendes i folkeskolens naturfaglige sammenhænge? Undersøgelsen går både ind i den konkrete undervisningspraksis og spørger til hvad og hvordan både lærere og elever anvender GTS LAB, og samtidig analyseres selve GTS LAB som et læremiddel i undervisningen. På hvilken måde støtter/ hæmmer indhold, udtryk og aktiviteter i GTS LAB den daglige undervisning i fysik/kemi i folkeskolen? Forløbet Projektet har i indeværende studieår været præget af at skulle startes op. Samtidig har der været politisk uro i hele skolesystemet i Norddjurs Kommune, så de deltagende lærere har i dele af projektperioden haft skoleomlægninger i baghovedet, med følgende usikkerhed i egne arbejdsforhold. Men på trods af alle vanskeligheder har der gennem hele perioden været en fremadskridende proces i projektet, hvor alle mere eller mindre uforudsete problemer er blevet løst hen ad vejen. Vanskelighederne har primært handlet om den tekniske del i fysikopstillingerne, dvs. nedbrud i kabling og webcams samt uregelmæssig drift i computerne. Hen over vinteren er alle computere udskiftet og der er trukket nye kabler. Dermed forventes den tekniske drift af GTS LAB nu at være stabil.

4 I projektgruppen (bestående af projektleder, HTX lærere, skolelærere, HTX ledelse, konsulent fra Innovation Lab samt konsulent fra CSE Aarhus Universitet) var forventningen fra studieårets start at afprøvningen i skoleklasserne kunne finde sted efterår/ vinter 11/12, og det har medført en del frustration, at det ikke har kunnet lade sig gøre. Men det er lykkedes at opretholde den positive forventning til projektet som sådan, fordi der sideløbende har været en proces hvor udgangspunktet har været fælles udvikling af nye opstillinger. Denne proces har været en fødselshjælper i formuleringen af et egentligt behov for at styrke netværksdannelsen omkring naturfagene mellem folkeskolerne og ungdomsuddannelserne. Alle deltagere sidder i forholdsvis små faglige miljøer og kan gennem GTS LAB mærke hvad det betyder for den faglige udvikling, både personligt og på skolerne at indgå i fælles projekter. Dermed er GTS LAB faktisk blevet en platform for oprettelse og udvikling af et lokalt fælles naturfagligt miljø. I udviklingsprocessen har det også været et positivt og nødvendigt skridt at påpege meget tydeligt, hvor fysik/kemi i folkeskolen hhv. fysik på HTX har ligheder og forskelle. Det kommer til udtryk både gennem fagenes beskrivelser og deres praksis. I folkeskolen ligger fokus på naturfaglig indsigt for dannelsens skyld, eleverne skal lære om naturfænomener for at få et forhold til naturen og til menneskets samspil med naturen. På HTX ligger der et stærkt fokus på at forstå naturvidenskaben, herunder de fysiske lovmæssigheder. Med didaktikkens sprog kan man sige, at eleverne i folkeskolen spørger med Hvad er naturen?, mens HTXeleverne i højere grad siger Hvordan virker naturen?. Folkeskoleeleverne er i højere grad optaget af at skulle bruge naturfaglig viden til at begrunde etiske dilemmaer i forholdet mellem menneske og natur, mens HTX eleverne retter sig mere mod en teknisk anvendelse af fysikken. Det har været en vigtig pointe for projektet, at lærerne på de 2 typer uddannelsesinstitutioner har fået en indsigt i hinandens udgangspunkter for naturfaglig dannelse/uddannelse. Status på projektet lige nu er således, at det tekniske set-up fungerer, og der foreligger også et idekatalog til den videre udvikling af GTS LAB. Projektet skal afrapporteres til bidragyderne (Region Midtjylland og Ministeriet for Børn og Uddannelse) december Der planlægges med en afprøvningsperiode august-september, dataindsamling og behandling i oktober og rapportskrivning i november. Det er endnu uvist hvordan ønsket om en yderligere netværksdannelse skal plejes og understøttes. Datagrundlag 2 af de deltagende lærere har i enkelte lektioner anvendt GTS LAB sammen med deres elever, og det er primært disse data der anvendes. Lærerne interviewes i et gruppeinterview ud fra en interviewguide om dette, og derudover udfylder lærerene også en SMTTE model for de

5 undervisningsforløb hvor GTS LAB er blevet anvendt. Valget af SMTTE modellen er begrundet i at modellen er velkendt for lærerene, når de planlægger undervisning. Analysen af GTS LAB som et læremiddel er foretaget uden lærernes deltagelse, derfor indgår den uden lærernes direkte kommentarer. Interview med lærerne Interviewet er gennemført d. 22/ på Vestre Skole i Grenaa, ud fra ovenstående interviewguide. I interviewet deltog Helle Vester (Søndre Skole) og Maria Bjerregaard (Vestre Skole). Disse 2 lærere er udvalgt da de har inddraget eksperimenter i GTS LAB i deres undervisning, i perioden april-maj Formålet med interviewet er primært at give anbefalinger til GTS LAB i forhold til at udbyde LAB til folkeskoleelever, og sekundært at give lærerene mulighed for at tale om deres deltagelse i GTS LAB. Om interviewet og behandlingen af interviewet. Interviewet tager udgangspunkt i omstående interviewguide. Interviewguiden er organiseret i en opdeling mellem før, under og efter undervisningen. Hvad gjorde lærerne og hvad gjorde eleverne i de forskellige faser? Og med alt dette in mente, hvilke ønsker og anbefalinger kommer lærerene med til næste afprøvning, i efterårssemestret. Disse spørgsmål skal adressere antagelserne om at: 1. GTS LAB kan anvendes både i dele af lærerens forberedelsesarbejde og også direkte ind i fysik/kemiundervisningen, og 2. GTS LAB påvirker undervisningen og får eleverne til at gøre noget andet end de ellers ville gøre, herunder formodes GTS LAB at være med til at motivere eleverne Disse antagelser kan genfindes i projektansøgningen. Interviewet vil i det følgende blive brugt til at fortælle historien om GTS LAB. Dvs. at interviewet ses som en fælles konstruktion mellem deltagerne (også intervieweren). Samtidig fortolkes interviewet ind i hele historien om GTS LAB (Kvale, s. 183). Efter fortolkningen sendes teksten til informanterne som får mulighed for at komme med kommentarer, inden den endelige tekst sendes til projektledelsen. I interviewet forfølges følgende overskrifter:

6 1. Metodisk placering af GTS LAB i undervisningen (didaktiske modeller) 2. Teknik, hard- og software 3. GTS LAB som lærerens middel i undervisningsplanlægningen/ elevens middel i læringsarbejdet 4. GTS LAB og motivation 5. Lærernes anbefalinger Jeg refererer i det følgende til lærerne som informant 1 (I1) og informant 2 (I2). Hvad gjorde lærerne? Lærerne havde anvendt GTS LAB i undervisningen forskellige steder og på forskellig måde i et forløb med overskriften Samfundets elforsyning. I1 brugte ca. 1 lektion på at arbejde med forsøget El-transport, mens I2 brugte Ørsteds forsøg i ca. ½ lektion. Derudover er andre GTS LAB opstillinger blevet vist for eleverne i mere ustrukturerede sammenhænge, fordi eleverne er blevet nysgerrige over for GTS LAB. Hvilke andre forsøg har de mon? GTS LAB blev vist på SMART Board i klassen og de konkrete forsøg indgik sammen med andre aktiviteter i undervisningsforløbene. Metodisk placering af GTS LAB i undervisningen I forløbet omkring GTS LAB har det været diskuteret at lærerne kunne lægge en didaktisk model til grund for deres undervisningsplanlægning, når de inddrog GTS LAB. Særskilt blev IBSE modellen foreslået (Inquiry Based Science Education: Rocard et al, 2009). Formålet skulle være, at man efterfølgende ville kunne spørge mere direkte til, hvorvidt en undervisningssekvens med GTS LAB støttede eleverne i særlige dele af deres læreproces, fx at stille spørgsmål eller opstille et fagligt argument. Rationalet var at give projektdeltagerne en fælles referenceramme, at diskutere erfaringer fra afprøvningen ind i, og IBSE-tænkning, med kombination af hands-on og minds-on naturfag, er endvidere internationalt anbefalet som god naturfagsundervisning (Rocard et al, 2007). I interviewet fremgik det at lærerene ikke eksplicit har taget denne anbefaling til sig. De har ladet GTS LAB indgå som en del af det faglige forløb elektricitet og samfundets elforsyning, de plejer at lave på 9. klassetrin. I det ene forløb indgik forsøget El-transport som en del af evalueringen hvor eleverne skulle bruge deres forståelse af elektromagnetisme og induktion til at begribe, hvorfor vi anvender transformatorer i elforsyningen. Læreren siger, at GTS LAB forsøget indgik som et slutforsøg og dermed også som en del af evalueringen. I1

7 I det andet arbejdede eleverne med Ørsteds forsøg i GTS LAB. Her genså eleverne et forsøg de tidligere i forløbet selv havde lavet, med det formål at de skulle se at dét at interessere sig for sammenhængen mellem elektricitet og magnetisme også sker andre steder end lige netop i fysik/kemi i skolen. når man laver forsøget så er det jo ikke noget særligt. Men altså, simpelthen hvor vigtigt og epokegørende det er at folk gider at beskæftige sig med det andre steder også, at det var vigtigt dét her. Det var dét de skulle se. I2 Den underliggende didaktiske model lærerne anvendte var således bundet op på en klassisk faglig progression: Magnetisme - elektromagnetisme Ørsteds forsøg induktion generatoren transformation energiforsyning. Denne progression støttes i flere undervisningsmaterialer til fysik/kemi i folkeskolen, bl.a. Ny Prisma 9 (reference), men der er en tendens til at den metodiske side af fysik/kemifaget i disse år betones højere Hvorvidt GTS LAB kan støtte denne tendens får vi ikke svar på her. I2 siger: Jeg brugte det da vi kom til det [i forløbet]. De lavede det både selv, og så fik de også set det. Lærerne blev bedt om at beskrive deres afprøvning af GTS LAB i en SMTTE model (reference), og her understøttes dette fagdidaktiske fokus på en indre faglig sammenhæng i planlægningen (vedlagt som bilag) Teknik, hard- og software I hele projektforløbet har teknikken været et tema. Det har i høj grad handlet om at få pc er, relæer, webcams og kabler til fungere stabilt, og det har betydet at lærerenes afprøvning af GTS LAB er blevet flyttet fremad i skoleåret. For lærerene har det betydet, at der reelt kun har været ét skud i bøssen for afprøvningen, fordi forårssemestret i 9. klasse typisk handler om forberedelse og repetition frem mod afgangsprøven. Alt skulle altså virke første gang. Det er ikke umiddelbart en optimal indgang til en test, og det er da også oplagt, at der bør gøres flere erfaringer med inddragelse af det virtu(re)elle miljø inden den endelige afrapportering. Begge lærere ville vise GTS LAB på SMART Board, men det viste sig 2 problemer: 1. Billederne fra webcams kunne ikke vises, tilsyneladende tillod skolernes computere ikke et særligt software at køre. 2. Hos den ene lærer kunne manualen ikke vises, fordi dens format ikke var kompatibelt med skolens computeres version af Word.

8 Det lyder som banale problemer, men i skolens virkelighed medfører det at den planlagte undervisning ikke kan gennemføres. Problemerne skal tages op med it supporten, og her skal man igennem en fejlfindingsprocedure for efterfølgende at diskutere om det kan tillades at man bryder de nødvendige dele af skolens it-sikkerhedsopsætning. Lærerne påpeger, at det vil være nemmest, hvis GTS kan levere en mere driftssikker løsning, så det ikke er nødvendigt at inddrage skolernes it support. For manualernes vedkommende kunne løsningen fx være et pdf-format i stedet for word-format. På den ene skole havde I1 fat i it-folkene og fik dem til at logge ind på computeren via et administratorlogin, hvilket betød at hun brugte pausen inden undervisningen på at få mulighed for at gennemføre undervisningen. Det er ikke et optimalt testmiljø. På den anden skole kunne denne procedure ikke gennemføres, og eleverne så aldrig GTS LAB i funktion. Den del af undervisningen måtte udelades. Der kan være flere uopdagede tekniske problemer, fx: Hvilke internetbrowsere virker, hvilke skærmopløsninger, kan GTS LAB køre på tablets? Dette bør også indgå i fremtidige testmiljøer. I denne forbindelse kom det frem at den næste test af GTS LAB også kunne rette sig mod kollegerne på skolen og ikke (kun) eleverne. Hvordan virker det på andre lærere, som ikke har været med i udviklingsprocessen? I2: Synes de også det ser spændende ud, eller tænker de bare: Sikke nogle afskallede vægge? I1: Hvis vi skal længere ud, så skal vi ud og inspirere nogle kollegaer. I2: det skal virke for os. Det skal virke teknisk, og det skal bare køre! Lærerne er opmærksomme på udviklingen i det tekniske miljø. Gennem projektperioden er tingene i tårnet blevet driftssikret, men nu er det ud af huset, alt softwaren der driller. Oplevelsen af brugen af GTS LAB og hvad der virker og ikke virker må komme fra skolerne og gå tilbage til GTS, så de forhåbentlig kan finde løsninger på problemerne. Denne informationsstrøm har ikke fungeret optimalt, hvilket formentlig skyldes den sene afprøvning i praksis. Lærerens middel i undervisningsplanlægningen/ elevens middel i læringsarbejdet I projektet har der været foreslået forskellige anvendelser af GTS LAB. Kan eleverne bruge GTS LAB til noget i deres arbejde med det faglige indhold i fysik/kemi eller ligger det for

9 fjernt fra det fysik/kemifag de kender? Er det for fagligt abstrakt eller er det med til at formidle de faglige pointer? På samme måde kan man spørge til lærerens brug af GTS LAB: Er det (blot) en genopfriskning af det faglige indhold, som de så kan formidle på andre måder gennem undervisningen, eller kan GTS LABs aktiviteter redidaktiseres til folkeskolens kontekst? Eleverne og GTS LAB i undervisningen Lærerne siger at eleverne var meget optaget af, at de var med i et udviklingsarbejde, og endda sammen med Teknisk Skole. Det var spændende, at de rent faktisk ved at gøre noget på en computer gør noget et andet sted i verden på Teknisk Skole. Denne erkendelse beskriver I1: de var dybt optagede af jamen, tænder den lampe dérovre, nu? Altså, den var virkelig, den trickede nogen af dem, sådan virkelig for alvor. Ka jeg virkelig dét? Det bliver yderligere forstærket af at indholdet i undervisningen er eltransport. Eleverne kommer til at undre sig over at tingene finder sted fysisk ude i verden: I1: og den der tanke med at vi faktisk sad der og lavede et forsøg, selvom vi ikke så det fysiske forsøg, og fandt tingene frem og sådan nogen ting, det synes jeg egentlig det fik nogen af den til at tænke: Jamen, det strøm jeg henter ud af min kontakt lige derovre for at tænde SMART Boardet, kommer det godt nok fra Århus? I2: Eller kommer det ovre fra Teknisk Skole? I1: ja [griner] Så, man kan sige.. den her med strøm over afstande, og den blev sådan lige pludselig der kom det til at hænge meget godt sammen. I1 påpeger at koblingen mellem teorien og arbejdet i fysik/kemilokalet til hverdagslivet uden for lokalet er svær at lave, og det var hendes opfattelse at eleverne gennem GTS LAB netop havde fået en mulighed for at lave en kobling.

10 I1 anfører endvidere at eleverne var gode til at tænke GTS LAB ind i deres øjeblikkelige kontekst, de ville vide om de måtte bruge GTS LAB til deres afgangsprøve. I interviewet snakker vi lidt om mulighederne for at inddrage det i prøven, både som afveksling fra de andre praktiske aktiviteter eleverne laver eller som en mulighed for eleverne for at undgå at fokusere på både opstilling af et forsøg, dataopsamling og konklusion, samtidig med at de skal forklare sig foran en lærer og en censor. Lærerne og GTS LAB rettet mod undervisningen For lærerne gav adgangen til GTS LAB nye muligheder i planlægningen og gennemførelsen af undervisningen. I de gennemførte tests skulle forsøgene bruges direkte i undervisningen, så det var dét lærerne forberedte sig på. I forberedelsen brugte lærerene selve opstillingen og gennemførte selv forsøget for at studere sammenhænge mellem billeder og data. Hvad sker der når man trykker på knappen, og hvordan skal de angivne værdier forstås? Interviewet gav ikke nogen indikation af om det har været let eller svært for lærerne at afkode websiden. Dernæst har lærerne brugt manualerne til at orientere sig i forsøgets gang og anvendelse af de fremkomne værdier. Lærerne har vurderet at manualerne ikke umiddelbart er tilgængelige for deres elever i det fulde omfang, men de har fortalt om indholdet i og læst højt af manualerne, så den faglige sammenhæng blev tydelig for eleverne. Lærerne fortæller at eleverne ikke går så højt op i websidens udseende eller billedkvaliteten. Den afskallede væg bag forsøgene gjorde ikke indtryk på eleverne (hverken positivt eller negativt). Kan eleverne arbejde med GTS LAB på egen hånd? Ja, mente lærerne, men der er et problem omkring login. Kan eleverne have hvert sit login, hvad er kapaciteten på GTS LAB? Derudover kan man sige at den gennemførte test ikke kan svare på det, for GTS LAB blev brugt af læreren til at illustrere særlige pointer, og fosøget blev ikke testet i forhold til om eleverne selv kan forfølge faglige pointer på egen hånd. I interviewet fremkom der et tema omkring manualerne. I deres nuværende form hvor de henvender sig til HTX elever i en helt bestemt kontekst duer de ikke til elever i folkeskolen. Forsøgene mangler en introduktion der kunne rette sig mod alle aldre, for bagefter at have en manual til hvordan forsøget skal gennemføres. Vejledningen/ manualen kunne fagligt være på lærerens niveau, men introduktionen kunne også godt henvende sig til 5-6 klasse og også 9. klasse/ htx. Der udspandt sig en form for idegenerering af elevernes indgang til forsøgene, som umiddelbart vakte interesse:

11 Interviewer: Kunne man forestille sig at der var et eller andet billede.. altså Her er en bil. Nu skal vi finde ud af hvordan en bil virker. Så kunne man zoome ned i et eller andet og kigge på en generator, hov, der var en spole og der var en magnet Her er der noget med noget lys en lampe Formen med et fælles udgangspunkt i fx en bil er en velkendt metode fra undervisningsmaterialerne i folkeskolen, og lærerne bruger ofte billeder og metaforer i undervisningen for at give eleverne mulighed for at knytte an til det nye og ukendte indhold. Lærerne vil gerne bruge de rene fænomener i GTS LABs forsøgsopstillinger til at anskueliggøre hvor i hverdagen de mange opdagelser og vidensområder bliver brugt. Implicit giver de således udtryk for at fysik/kemifaget kan opleves af eleverne som en samling af mange enkeltstående begivenheder, videnskabsfolk, formler, forståelser mm., dvs. et meget fragmenteret fag. Ønsket er at GTS LAB kan være med til at formidle nogle samlende punkter for faget. I1: at vi kom mere ind i den dér sammenhæng at det blev meget tydeligt, den dér det er hér vi bruger det det er den der lille del af det forsøget handler om Og senere: I1: sådan at forsøget fik de dér koblinger og vist: det er lige dér vi bruger det fordi vi kan godt stå og fortælle det til eleverne, men det er det er jo dét der sker, når vi I2: Det er jo skide smart fordi vi bruger det jo hver gang vi et eller andet Lærerne vil gerne bruge GTS LAB til at fortælle historien om det faglige indhold og ikke bare vise det. Det er dér hvor det kunne gøre en forskel for lærerene i deres faglige formidlingsproces. GTS LAB og motivation I oplægget til projektet antydes det at GTS LAB kan være med til at motivere eleverne til at arbejde med fysik/kemifaget. Denne motivation kan være svær at få øje på, især når den i interviewet bliver formidlet via lærernes iagttagelser og fortolkninger af elevernes handlinger. Derfor prøver vi her at sige noget om hvilke fordele og ulemper GTS LAB kan have ind i undervisningen. I interviewet fremkommer 2 temaer: 1. Er eleverne interesserede hhv. ikke interesserede i teknik? 2. Er der en kønsproblematik involveret i anvendelsen af GTS LAB?

12 Kønsproblematikken kommer i tale da I1 siger følgende: Et eller andet sted er det vigtigt at hvis vi skal kunne bruge det i skolesammenhænge, så skal vi jo nok tænke lidt mere feminint også at lige nu er det meget, meget maskulint i sin opbygning og opstillinger og dimsedutter og genbrug fra alle mulige steder og sådan nogen ting man må godt lige have nogle steder hvor der er kræset for at.. æstetikken lige er der, og sådan nogen ting, hvor pigerne de bliver fanget en lille smule mere I2: Men altså det er jo en helt anden gruppe børn vi sidder med end de unge mennesker de har på Teknisk Skole, det er 2 vidt forskellige grupper, og det skal man ikke glemme I1: Så selv om der er nogen faglige ting der krydser en lille smule, så er vores tilgang til det også en lille smule anderledes for at prøve at motivere hele flokken og ikke kun.. I2:.. dem der er teknisk interesserede. Altså de ér ikke teknisk interesserede alle sammen, sådan er det bare. Men vi vil gerne prøve at lære dem noget alligevel, og så skal vi altså have noget at komme med også æstetisk. I1: Ja, sådan tænker jeg det også lidt Her peger lærerne på at de når de overvejer hvor og hvordan de i deres undervisning skal bruge GTS LAB tænker hele den elevgruppen ind, så når GTS LAB for dem fremstår som meget teknisk og fagligt orienteret må de selv finde de historier og fortællinger der kan gøre at eleverne opnår nye koblingsmuligheder til det faglige indhold, via GTS LAB. Denne oversættelse af GTS LAB til hele elevgruppen bliver lærerne ikke umiddelbart støttet i, i dets nuværende form. Hvorvidt GTS LAB er maskulint eller feminint i sit udtryk skal ikke kommenteres. Som tidligere nævnt er det ikke de afskallede vægge bag forsøgene eller et noget statisk udtryk på hjemmesiden der betyder noget æstetisk. Det handler i højere grad om, om oplevelsen af at arbejde på GTS LAB støtter hhv. ikke støtter elevernes læreprocesser, og her vurderer lærerne at det lidt nørdede Ole Opfinder-univers præger oplevelsen. Man kan måske sige at de teknisk interesserede elever inkluderes i miljøet, mens andre ekskluderes; de får ikke adgang til de læringsmuligheder der tilbydes. I øvrigt siger lærerne at eleverne grundlæggende er positivt optagede af at være i samarbejde med GTS og får indsigt i hvad man kan lave på en teknisk skole. På den måde kan GTS LAB være et fint udstillingsvindue for og på sigt øge rekrutteringen til GTS, men det forudsætter at

13 eleverne kan skabe koblinger til dét der foregår i GTS LAB, helst uden for meget oversættelse fra lærerne. På et tidspunkt i interviewet siger I1 også at dét at en del af undervisningen i fysik/kemi flyttes til et digitalt medie havde en positiv virkning på eleverne. Det gav en god afveksling i undervisningen og det kunne hjælpe læreren med at perspektivere indholdet ud af fysik/kemilokalet. Lærernes anbefalinger Gennem hele interviewet kommer der anbefalinger og ønsker til udviklingen af GTS LAB. Den væsentligste anbefaling er at der bør tænkes i og udvikles på hvordan eleverne i folkeskolen møder indholdet på GTS LAB. Om det er særlige historier eller animationer der skal til, eller overordnede introduktioner med tilhørende skolerettede manualer kan man ikke fastlægge ud fra interviewet. Lige nu ser det ud til at oversættelsesarbejdet er stort, måske for stort for lærerne, i hvert fald hvis man tænker GTS LAB anvendt af lærere, der ikke har deltaget i udviklingsprocessen. Lærerne ønsker også flere forsøg der kan anvendes bredere i skoleforløbet, dvs. måske allerede i natur/teknik i 5-6 klasse, men i hvert fald i 7-8 klasse. Hvis eleverne selvstændigt skal kunne arbejde på GTS LAB skal det være muligt at have andre logins. Har GTS LAB kapacitet til det? De tekniske vanskeligheder skal overstiges. Software skal være kompatibelt med de systemer skolerne betjener sig af. GTS LAB skal testes over for lærere der ikke på forhånd kender GTS LAB. Derudover ligger der en række anbefalinger i beskrivelsen af de enkelte fokuspunkter oven for. Endelig er der dd. hos lærerne uklarhed over, hvordan deres deltagelse i GTS LAB projektet i det kommende skoleår tegner sig. Den ene har fået arbejdstid til deltagelse mens den anden ikke har. De kender heller ikke planen for afviklingen af projektet. Her ligger en afklarings- og kommunikationsopgave mellem projektledelsen og skolelederne. Det vil være ønskeligt at dette er afklaret inden feriens starter.

14 GTS LAB som læremiddel Læremiddeltjek er en måde at vurdere læremidler på, som er akademisk forankret og skal sikre en høj grad af ensartethed i vurderingen. Læremiddeltjek har været et fælles udviklingsprojekt for Videncenter om læremidler læremiddel.dk og folkeskolen.dk. Et læremiddel tænkes grundlæggende som et middel til elevernes læring. Det betyder at læreren inddrager noget i undervisningen som skal understøtte læreprocessen. Læreren har dermed truffet et didaktisk valg, og det inddragne materiale er didaktiseret i den givne kontekst. 1 Læremiddelanalysen i LæremiddelTjek er funderet i forholdene mellem indhold, aktivitet og udtryk. Det betyder at vurderingen af et læremiddels værdi (for den enkelte lærer i sin undervisningskontekst) handler om hvorvidt læremidlet støtter læreren i sit arbejde, vurderet på det konkret indhold der præsenteres, de aktiviteter der foreslås samt det udtryk læremidlet tager. I nedenstående figur er dette forhold præsenteret. Figur 1 Udgangspunktet for vurdering af et læremiddel ses i forholdet mellem de 3 hjørner i trekanten. I midten som forgrund (eller baggrund) findes det læringssyn der ligger til grund for vurderingen af læremidlet. 1 Kilde:

15 Derudover indgår der i læremiddeltjek forskellige områder hvor man kunne forvente at et læremiddel skulle støtte lærerens arbejde. For eleverne drejer det sig om læremidlets tilgængelighed, dets progression i indholdet samt muligheden for differentiering af indholdet. For læreren drejer det sig om hvordan læremidlet yder læreren støtte i sit arbejde og i hvilke sammenhænge læremidlet kan indgå. Endelig vurderes læremidlet også på dets legitimitet, dvs. hvilke opgaver løser læremidlet for læreren fx i forhold til kravene i Fælles Mål I LæremiddelTjeks sammenhæng er målet at producere en visuel model af vurderingen af læremidlet (se figur til højre). Der bliver ikke tale om at vurdere om læremidlet er godt eller dårligt, men kun hvorvidt det støtter forskellige parametre i undervisningen med forskellig styrke. Som udgangspunkt skal tjekket laves af den enkelte lærer, men i praksis vil lærere formentlig følge kendte læreres vurderinger. Læremiddeltjek lægger altså op til en form for social praksis, i lighed med at følge bestemte personer på Twitter og lignende. Figur 2 LæremiddelTjek s figur til visning af vurdering af et læremiddel. Det er ikke nødvendigvis et godt læremiddel, der scorer høje tal inden for hvert parameter. Det afhænger af den enkelte lærers syn på undervisningen og læremidlets rolle i den. LæremiddelTjek af GTS LAB GTS LAB er et virtureelt laboratorium der er lavet med henblik på indholdet i faget fysik på HTX. Som udgangspunkt var det tænkt til at eleverne kunne gentage forsøgene fra undervisningen, når de sad hjemme og skrev fysikrapporter. Det er altså skrevet ind i en HTX kontekst og det er et spørgsmål om man overhovedet kan overføre et læremiddel fra én kontekst til en anden, om GTS LAB umiddelbart kan bringes ind i fysik/kemi i folkeskolen. De 2 institutioners fagforståelse vil vise sig at komme tydeligt til udtryk, og deraf følger i anbefalingerne til udviklingen af GTS LAB hen mod anvendelse i folkeskolen, at det kan være hensigtsmæssigt at have flere forskellige indgange til GTS LAB. Analysen tager udgangspunkt i de 6 parametre (tilgængelighed, progression differentiering, lærerstøtte, sammenhæng og legitimitet) fordelt på de 3 perspektiver (elev, lærer, organisatorisk/samfund). Elevperspektivet Hvordan er tilgængeligheden for eleverne til GTS LAB? Udtrykket i form af en hjemmeside med et hovedvindue, en sidemenu og en vandret menu er en typisk opbygning. Når man

16 klikker på et forsøg kommer man til en log-in side. Herefter kan man skifte mellem de forskellige forsøg, bokke tid på et forsøg og starte forsøget. Det er nemt og velkendt at navigere rundt i. Tilgængeligheden af det faglige indhold er til gengæld fremmed for skoleeleverne. Det webcambillede der fremkommer viser opstillingen, og manualerne til forsøgene beskriver oftest forsøgene med faglige begreber og faglig abstrakt modellering, med udpræget brug af formler og symboler. Når det gælder tilgængeligheden af aktiviteterne på GTS LAB er eleverne ikke bedre stillet. Der er ofte ingen instruktion, og hvis der er ligger den i manualen, hvor det faglige indhold dominerer og ikke taler til skoleeleverne. En typisk skoleelev vil formentlig blot begynde at trykke på knapperne og se hvad der sker. Hvordan er progressionen for eleven? Mht. GTS LABs udtryk er der ikke lagt op til progression. Hjemmesiden indikerer ikke udviklinger, det ene forsøg er lige så relevant som det næste, de er fagligt set sideordnede. Fagsproget udvikler sig ikke, det er der bare. En skelnen mellem simpel og abstrakt findes heller ikke. Udseendet af elevens arbejde flytter sig ikke med når eleven arbejder. Progressionen i det faglige indhold ligger ikke i GTS LAB. I forhold til den oprindelige ide med GTS LAB giver det mening at eleven i forvejen kender det konkrete indhold og blot udfører forsøget igen, men når GTS LAB overføres til folkeskolens kontekst følger indholdet ikke naturligt med. Indholdet må italesættes andetsteds. Progressionen i aktiviteterne er ligeledes fraværende for skoleleverne. Når eleven arbejder i GTS LAB er det kun den eksperimentelle del af en aktivitet der finder sted her. I forhold til muligheden for differentiering har GTS LAB muligheder. Udtryksmæssigt er der kun én vej ind i LAB et, men de faglige velfunderede skolelever vil blive udfordret af den stringente anvendelse af fagsprog, de får mulighed for at opleve en inklusion i et stærkt fagligt miljø. Omvendt vil de andre elever nok i større eller mindre grad føle sig ekskluderet. Hvorvidt indholdet opleves som relevant for eleverne afhænger af lærerens anvendelse af GTS LAB i sin undervisning. Igen er det tydeligt at fagsproget indikerer et stærkt fysikfagligt miljø, men omvendt er det ikke det direkte mål med fysik/kemifaget i folkeskolen, det handler i højere grad om at få indsigt i naturfænomener med fysik/kemifagligt indhold. Endelig er de aktiviteter der tilbydes i GTS LAB ikke umiddelbart rettet mod differentiering, men i lærerens rammesætning af undervisningen kan GTS LAB tænkes ind som et it-baseret og også konkret fysisk supplement til de øvrige aktiviteter. Den samlede vurdering af GTS LAB set ud fra eleven perspektiv er at hjemmesidestrukturen peger på noget velkendt, eleverne vil godt kunne komme i gang med at bruge GTS LAB.

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

Læremiddeltjek - et samarbejde med Folkeskolen

Læremiddeltjek - et samarbejde med Folkeskolen Læremiddeltjek - et samarbejde med Folkeskolen Fra tjekliste til tjekmodel En teoridreven model Hvilke parametre er relevante at vurdere læremidler ud fra? Udtryk Aktivitet Tilgængelighed Dannelsessyn

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Læremidler støtte og udvikling

Læremidler støtte og udvikling Læremidler støtte og udvikling Lektor ph.d. Bodil Nielsen Læremidler skal udarbejdes med henblik på at de bedst muligt støtter og udfordrer elever i deres læreprocesser, men samtidig er det vigtigt at

Læs mere

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole Fagbeskrivelse for Fysik/kemi på Aabenraa friskole Grundlæggende tanker og formål Fysik og Kemi på Aabenraa Friskole 9. klasse 8. klasse 5. og 6. klasse 7. klasse Overordnet beskrivelse og formål: Formålsbeskrivelse:

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Den studerende skal i studiet anvende lærings- og arbejdsformer, der baserer sig på informations og kommunikationsteknologi.

Den studerende skal i studiet anvende lærings- og arbejdsformer, der baserer sig på informations og kommunikationsteknologi. 11.2 Fysik/kemi Fagets identitet Fysik og kemi handler om menneskets udforskning og fortolkning af den fysiske verden og interaktion med verden lige fra subatomare fænomener til universet efter big bang.

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Evalueringsformål. Læremiddelkarakteristik. Læremiddelanalyse. Vurdering. Brug

Evalueringsformål. Læremiddelkarakteristik. Læremiddelanalyse. Vurdering. Brug Procesorienteret læremiddelanalyse en procesmodel Procesorienteret læremiddelanalyse er en procesorienteret tilgang til vurdering af læremidler, som her skal eksemplificeres med vurdering af didaktiske

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Hånden på skolebogen er de læremidler, der bruges i skolen, gode nok? Den diskussion er nærmest fraværende. Men skolen bør have et læremiddelløft.

Hånden på skolebogen er de læremidler, der bruges i skolen, gode nok? Den diskussion er nærmest fraværende. Men skolen bør have et læremiddelløft. Tjek på læremidler! Hånden på skolebogen er de læremidler, der bruges i skolen, gode nok? Den diskussion er nærmest fraværende. Men skolen bør have et læremiddelløft. Af Thomas Illum Hansen, Erik Knudsen

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Vejledning i planlægning af it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Om vejledningen Vejledningen beskriver kort, hvordan man som underviser, trin for trin, kan planlægge it-kurser efter

Læs mere

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Uddannelse: Learnmark Horsens Tekniskgymnasium HTX Erhverv: Velux A/S 1 Drejebog i projekt Samspil mellem uddannelse og erhverv Generel beskrivelse

Læs mere

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 Handleplan for implementering af tablets Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk

Læs mere

ibsedeltagerstyret Problem- og

ibsedeltagerstyret Problem- og ibsedeltagerstyret Problem- og undersøgelsesbaseret naturfagsundervisning Et udviklingsprojekt med støtte fra NTS-centeret NTS -CENTERET Formål Formålet med projektet var at implementere, undersøge og

Læs mere

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk Sprogdidaktisk model Til sprogpakkens sprogdidaktiske model anvendes en kendt og i den pædagogiske verden ofte anvendt didaktisk model, nemlig SMTTE. Den følgende tekst er først en beskrivelse af SMTTE

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Ledelse hos De grønne pigespejdere

Ledelse hos De grønne pigespejdere Ledelse hos De grønne pigespejdere De grønne pigespejderes nye ledelseskoncept baserer sig på relevante dokumenter fra organisationen, på workshopforløb samt på erfaringer fra andre lignende organisationer.

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Programmering C Eksamensprojekt Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Indledning Analyse Læring er en svær størrelse. Der er hele tiden fokus fra politikerne på, hvordan de danske skoleelever kan

Læs mere

24. maj 2015. Kære censor i skriftlig fysik

24. maj 2015. Kære censor i skriftlig fysik 24. maj 2015 Kære censor i skriftlig fysik I år afvikles den første skriftlig prøve i fysik den 26. maj, mens den anden prøve først er placeret den 2. juni. Som censor vil du normalt kun få besvarelser

Læs mere

UCL Temadøgn. Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering

UCL Temadøgn. Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering UCL Temadøgn It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus

Læs mere

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Nye Fælles Mål og årsplanen Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Interview Find en makker, som du ikke kender i forvejen Stil spørgsmål, så du kan fortælle os andre om vedkommende ift.:

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Naturfag

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Naturfag It i fagene - Helsingør Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013 Naturfag NATURFAG WORKSHOPS 2012-2013 Fagligt fokus, differentiering og fordybelse Kompetenceløftet It i fagene fortsætter i 2012-2013

Læs mere

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces..

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Mundtlig matematik - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Hjørring 7. sep. 2012 Line Engsig matematikvejleder på Skovshoved Skole og Mikael

Læs mere

Afsluttende rapport vedrørende projekt: Naturfag på kryds og tværs

Afsluttende rapport vedrørende projekt: Naturfag på kryds og tværs Projektnummer: 117386 Afsluttende rapport vedrørende projekt: Naturfag på kryds og tværs Projektet er en del af den oprindelige ansøgning om udviklingsmidler til uddannelsesforløb med fokus på naturfag/teknik

Læs mere

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk IT NOTAT 20-05-2014 Sagsnr. 2014-0080885 Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen It i undervisningen skal bidrage

Læs mere

professionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag

professionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag professionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Dias 1 Dias 2 Institut for Naturfagenes Didaktik Naturvidenskabernes egenart Hvad kan

Læs mere

Introduktion til den almen medicinske portefølje

Introduktion til den almen medicinske portefølje Introduktion til den almen medicinske portefølje Kære kollega. Alle nye speciallægeuddannelser er målstyret dvs. en række mål eller kompetencer skal opfyldes undervejs gennem uddannelsen. Til det formål

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Spørgsmål til refleksion kapitel 1

Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Tag en runde i gruppen, hvor I hver især får mulighed for at fortælle: Hvad er du særligt optaget af efter at have læst kapitlet? Hvad har gjort indtryk? Hvad kan du

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken?

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? - et forsknings- og udviklingsarbejde på Bork Havn Efterskole tyder på det! Helle Bundgaard Svendsen, lektor i dansk på læreruddannelsen

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Skramloteket Det natur tekniske værksted for børn og unge i København. Norgesgade 3. 2. sal 2300 København S www.skramloteket.dk

Skramloteket Det natur tekniske værksted for børn og unge i København. Norgesgade 3. 2. sal 2300 København S www.skramloteket.dk Skramloteket Det natur tekniske værksted for børn og unge i København. Norgesgade 3. 2. sal 2300 København S www.skramloteket.dk Information og nyhedsbrev fra Skramloteket Skater, et elev arbejde fra 2012

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Kolding Gymnasiums IT- strategi

Kolding Gymnasiums IT- strategi Kolding Gymnasiums IT- strategi Indledning Udgangspunktet for KGs IT- strategi er at vi til gavn for eleverne skal være på forkant med den pædagogiske og teknologiske udvikling. IT skal ikke betragtes

Læs mere

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC Evaluering af udviklingsprojekter Indhold BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

l ær e m id l l e EVALUERING AF DIGITALE LÆREMIDLER AARHUS AU UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)

l ær e m id l l e EVALUERING AF DIGITALE LÆREMIDLER AARHUS AU UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) digita m id l l e l ær e er EVALUERING AF DIGITALE LÆREMIDLER AARHUS AU UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) 2 EVALUERING AF DIGITALE LÆREMIDLER Indhold Evaluering af digitale læremidler................

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Hvordan kan vi evaluere det?

Hvordan kan vi evaluere det? Hvordan kan vi evaluere det? En guide til, hvordan man selv kan evaluere projekter, undervisningsforløb og læremidler Af Dorthe Carlsen, lektor, Videncenter for almen pædagogik og formidling, UC Syddanmark

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Hvidovre som Science-kommune. Naturfag der er: relevant, spændende og meningsfuldt

Hvidovre som Science-kommune. Naturfag der er: relevant, spændende og meningsfuldt Hvidovre som Science-kommune Naturfag der er: relevant, spændende og meningsfuldt Udarbejdet af Flemming S. Hansen Pædagogisk Center maj 2009 1 Hvidovre som Science-kommune Materialet er udarbejdet af

Læs mere

Indhold. ipad introduktion 2 SORØ PRIVATSKOLE. Kære forældre

Indhold. ipad introduktion 2 SORØ PRIVATSKOLE. Kære forældre ipad introduktion ipad introduktion 2 Kære forældre Nu er vi ved at være klar til at udlevere ipads til eleverne i indskolingen. Det er vores ambition, at ipads i løbet af ganske kort tid vil være et vigtigt

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

Projektet er støttet af:

Projektet er støttet af: Projektet er støttet af: Hvordan kan folkebiblioteket få en rolle i forhold til skolereformen? Hvordan kan vi arbejde med unges digitale dannelse? Hvordan designer vi læringsforløb målrettet understøttende

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

ITMF projekt 506. Elevernes egne data i undervisningen. Slutrapport af Claus Herbert, 03-05-2004. ITMF projekt 506

ITMF projekt 506. Elevernes egne data i undervisningen. Slutrapport af Claus Herbert, 03-05-2004. ITMF projekt 506 Elevernes egne data i undervisningen Slutrapport af Claus Herbert, 03-05-2004 1. Perioden Denne rapportering omfatter perioden august 2003 til og med maj 2004. 2. Resumé Projektet har sat fokus på betydningen

Læs mere

Projekt CASE Fremtidssikret naturvidenskabelig undervisning

Projekt CASE Fremtidssikret naturvidenskabelig undervisning Projekt CASE Fremtidssikret naturvidenskabelig undervisning CASE Center for Applied Science in Education I projekt CASE Fremtidssikret naturvidenskabelig undervisning har det været målet at gøre naturfagsundervisningen

Læs mere

Læring, læringsrum og relation Årskonference. Mads Hermansen professor, dr. Pæd. NHV Mh@madshermansen.dk

Læring, læringsrum og relation Årskonference. Mads Hermansen professor, dr. Pæd. NHV Mh@madshermansen.dk Læring, læringsrum og relation Årskonference Mads Hermansen professor, dr. Pæd. NHV Mh@madshermansen.dk Formålet At gennemgå relevante begreber i læreprocestænkning, didaktik og relation med henblik på

Læs mere

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,

Læs mere

Introduktion til den almen medicinske portefølje

Introduktion til den almen medicinske portefølje Introduktion til den almen medicinske portefølje Kære kollega. Den nye almen medicinske speciallæge uddannelse er i lighed med alle andre nye speciallæge uddannelser er målstyret dvs. en række mål eller

Læs mere

Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012

Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012 Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012 En detaljeret beskrivelse af uddannelsen i sundhedspædagogik. Denne beskrivelsen er et supplement til informationsmaterialet om uddannelsen

Læs mere

Drama som pædagogisk metode til trivsel

Drama som pædagogisk metode til trivsel Drama som pædagogisk metode til trivsel 9 dramaworkshops á 2 dage på 9 skoler fordelt på: Region Hovedstaden Sønderbro Skole Risbjergskolen Hedelyskolen Region Syddanmark 4kløverskolen Issøskolen Rinkenæs

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU

Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU Vejlederfunktionen hvad tænker du? Hvad er den største udfordring/det svære ved at være vejleder? Hvad er det sjove/spændende ved at være vejleder? Skriv det

Læs mere

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere

Læs mere

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testresultater

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testresultater Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testresultater Version 1-1-1-1-1 (januar 2015) Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Rapportering (undersøgelsens resultater) - Lectio - Munkensdam Gymnasium

Rapportering (undersøgelsens resultater) - Lectio - Munkensdam Gymnasium Side 1 af 3 Munkensdam Gymnasium 2011/12 Bruger: HK Forside Hovedmenu Log ud Kontakt Hjælp Søg Rapportering (undersøgelsens resultater) Excel Oversigt Excel Alle Svar Excel Matrix Spørgeskema stamoplysninger

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Indholdsfortegnelse Organisering og klassetrin Projektets problemstilling Formulering af læringsmål for projektforløbet Eksempler på

Læs mere

INTRODUKTION TIL RUBRIC MÅLSÆTNINGS OG EVALUERINGSSKEMA. Waves Education ApS & Madkulturen

INTRODUKTION TIL RUBRIC MÅLSÆTNINGS OG EVALUERINGSSKEMA. Waves Education ApS & Madkulturen INTRODUKTION TIL RUBRIC MÅLSÆTNINGS OG EVALUERINGSSKEMA Waves Education ApS & Madkulturen I forbindelse med MADlejr ønsker vi at teste evalueringsværktøjet Rubric. Rubric er et redskab, der skal hjælpe

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Undervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium

Undervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium + Undervisningseksperimentarium Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium + Vores organisation + Vores organisation Grundlæggende principper: a) Beslutninger skal træffes så tæt som

Læs mere

Sådan udvikler vi samarbejdet mellem lærere og pædagoger

Sådan udvikler vi samarbejdet mellem lærere og pædagoger Sådan udvikler vi samarbejdet mellem lærere og pædagoger Af Merete Milvertz, SFO-leder og Vibeke Dilling Hermansen, Skoleleder Lærere og pædagoger løser to ligeværdige, men væsensforskellige opgaver I

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testafvikling

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testafvikling Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testafvikling Version 1-1-1-2-1 (januar 2015) Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning

Læs mere

Talenthold- hvorfor give det mening?

Talenthold- hvorfor give det mening? Talenthold- hvorfor give det mening? 24 elever fra 7. 8. og 9. klasse blev i foråret 2013 undervist på Københavns universitet. Talentholdet blev planlagt via et samarbejde mellem Københavns Universitet,

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Inklusion og. Praksisfortællinger. Morten S. Knudsen 1

Inklusion og. Praksisfortællinger. Morten S. Knudsen 1 Inklusion og Praksisfortællinger Morten S. Knudsen 1 Inklusion et begreb med mange betydninger Inklusion er et fagligt målperspektivfor velfærdsprofessionerne i bestræbelserne for at skabe inkluderende

Læs mere

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Indholdsfortegnelse Digital forandringsledelse

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

www.evalueringssystem.dk

www.evalueringssystem.dk Brugervejledning Indledning... 3 Log på evalueringssystemet... 4 Afprøv en evaluering... 8 Åbn en evaluering eller en øvelse... 10 Gennemfør en evaluering og en øvelse... 13 Luk en evaluering... 15 Se

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Analyse og refleksion Forflytning og samarbejde med Apopleksipatienter

Analyse og refleksion Forflytning og samarbejde med Apopleksipatienter Analyse og refleksion Forflytning og samarbejde med Apopleksipatienter At fremme elevernes læring ved brug af forskellige IT- redskaber At fremme elevernes motivation og læring ved inddragelse af æstetiske

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Det magiske læremiddellandskab

Det magiske læremiddellandskab Det magiske læremiddellandskab Et perspektiv på web 2.0 læremidler Læremiddellandskabet. Fra læremiddel til Undervisning, Akademisk forlag 2010. Jens Jørgen Hansen (jjh@ucsyd.dk) Læremiddel.dk og Udvikling

Læs mere