GTS LAB analyser og anbefalinger. Foråret 2012 status projektår 1. Ole Kronvald, naturfagsdidaktisk konsulent,

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GTS LAB analyser og anbefalinger. Foråret 2012 status projektår 1. Ole Kronvald, naturfagsdidaktisk konsulent,"

Transkript

1 GTS LAB analyser og anbefalinger Foråret 2012 status projektår 1 Ole Kronvald, naturfagsdidaktisk konsulent, Center for Scienceuddannelse, Aarhus Universitet 29/5 2012

2 Indholdsfortegnelse GTS LAB analyser og anbefalinger... 3 Foråret 2012 status projektår Indledning... 3 Forløbet... 3 Datagrundlag... 4 Interview med lærerne... 5 Om interviewet og behandlingen af interviewet Hvad gjorde lærerne?... 6 Metodisk placering af GTS LAB i undervisningen... 6 Teknik, hard- og software... 7 Lærerens middel i undervisningsplanlægningen/ elevens middel i læringsarbejdet... 8 GTS LAB og motivation Lærernes anbefalinger GTS LAB som læremiddel LæremiddelTjek af GTS LAB Læremiddeltjek pizzaen Bilag Interviewguide GTS LAB afprøvning, forår SMTTE model, I SMTTE model I GTS LAB analyser og anbefalinger ii

3 GTS LAB analyser og anbefalinger Foråret 2012 status projektår 1 Indledning GTS LAB er et projekt hvor der rent fysisk er etableret et antal opstillinger af fysikforsøg. Forsøgene er klassiske forsøg i HTX sammenhæng. Hver opstilling kan via kontakter og webcams tilgås fra en hjemmeside. Det betyder at elever og lærere kan udføre forsøgene hjemmefra, fx i forbindelse med rapportskrivninger eller forberedelse. Eksempel på en opstilling her Glødepærens virkningsgrad En del af projektet handler om at GTS LAB kan være med til at bygge bro mellem grunduddannelsen i folkeskolen og ungdomsuddannelsen, både rent fagligt hvor eleverne i folkeskolen kan arbejde med opstillingerne og også som et udstillingsvindue til HTX. Formålet med denne rapport er at komme med en række fagdidaktisk begrundede anbefalinger til folkeskolelevernes brug af GTS LAB. Undersøgelsesspørgsmålet er: Hvordan kan GTS LAB anvendes i folkeskolens naturfaglige sammenhænge? Undersøgelsen går både ind i den konkrete undervisningspraksis og spørger til hvad og hvordan både lærere og elever anvender GTS LAB, og samtidig analyseres selve GTS LAB som et læremiddel i undervisningen. På hvilken måde støtter/ hæmmer indhold, udtryk og aktiviteter i GTS LAB den daglige undervisning i fysik/kemi i folkeskolen? Forløbet Projektet har i indeværende studieår været præget af at skulle startes op. Samtidig har der været politisk uro i hele skolesystemet i Norddjurs Kommune, så de deltagende lærere har i dele af projektperioden haft skoleomlægninger i baghovedet, med følgende usikkerhed i egne arbejdsforhold. Men på trods af alle vanskeligheder har der gennem hele perioden været en fremadskridende proces i projektet, hvor alle mere eller mindre uforudsete problemer er blevet løst hen ad vejen. Vanskelighederne har primært handlet om den tekniske del i fysikopstillingerne, dvs. nedbrud i kabling og webcams samt uregelmæssig drift i computerne. Hen over vinteren er alle computere udskiftet og der er trukket nye kabler. Dermed forventes den tekniske drift af GTS LAB nu at være stabil.

4 I projektgruppen (bestående af projektleder, HTX lærere, skolelærere, HTX ledelse, konsulent fra Innovation Lab samt konsulent fra CSE Aarhus Universitet) var forventningen fra studieårets start at afprøvningen i skoleklasserne kunne finde sted efterår/ vinter 11/12, og det har medført en del frustration, at det ikke har kunnet lade sig gøre. Men det er lykkedes at opretholde den positive forventning til projektet som sådan, fordi der sideløbende har været en proces hvor udgangspunktet har været fælles udvikling af nye opstillinger. Denne proces har været en fødselshjælper i formuleringen af et egentligt behov for at styrke netværksdannelsen omkring naturfagene mellem folkeskolerne og ungdomsuddannelserne. Alle deltagere sidder i forholdsvis små faglige miljøer og kan gennem GTS LAB mærke hvad det betyder for den faglige udvikling, både personligt og på skolerne at indgå i fælles projekter. Dermed er GTS LAB faktisk blevet en platform for oprettelse og udvikling af et lokalt fælles naturfagligt miljø. I udviklingsprocessen har det også været et positivt og nødvendigt skridt at påpege meget tydeligt, hvor fysik/kemi i folkeskolen hhv. fysik på HTX har ligheder og forskelle. Det kommer til udtryk både gennem fagenes beskrivelser og deres praksis. I folkeskolen ligger fokus på naturfaglig indsigt for dannelsens skyld, eleverne skal lære om naturfænomener for at få et forhold til naturen og til menneskets samspil med naturen. På HTX ligger der et stærkt fokus på at forstå naturvidenskaben, herunder de fysiske lovmæssigheder. Med didaktikkens sprog kan man sige, at eleverne i folkeskolen spørger med Hvad er naturen?, mens HTXeleverne i højere grad siger Hvordan virker naturen?. Folkeskoleeleverne er i højere grad optaget af at skulle bruge naturfaglig viden til at begrunde etiske dilemmaer i forholdet mellem menneske og natur, mens HTX eleverne retter sig mere mod en teknisk anvendelse af fysikken. Det har været en vigtig pointe for projektet, at lærerne på de 2 typer uddannelsesinstitutioner har fået en indsigt i hinandens udgangspunkter for naturfaglig dannelse/uddannelse. Status på projektet lige nu er således, at det tekniske set-up fungerer, og der foreligger også et idekatalog til den videre udvikling af GTS LAB. Projektet skal afrapporteres til bidragyderne (Region Midtjylland og Ministeriet for Børn og Uddannelse) december Der planlægges med en afprøvningsperiode august-september, dataindsamling og behandling i oktober og rapportskrivning i november. Det er endnu uvist hvordan ønsket om en yderligere netværksdannelse skal plejes og understøttes. Datagrundlag 2 af de deltagende lærere har i enkelte lektioner anvendt GTS LAB sammen med deres elever, og det er primært disse data der anvendes. Lærerne interviewes i et gruppeinterview ud fra en interviewguide om dette, og derudover udfylder lærerene også en SMTTE model for de

5 undervisningsforløb hvor GTS LAB er blevet anvendt. Valget af SMTTE modellen er begrundet i at modellen er velkendt for lærerene, når de planlægger undervisning. Analysen af GTS LAB som et læremiddel er foretaget uden lærernes deltagelse, derfor indgår den uden lærernes direkte kommentarer. Interview med lærerne Interviewet er gennemført d. 22/ på Vestre Skole i Grenaa, ud fra ovenstående interviewguide. I interviewet deltog Helle Vester (Søndre Skole) og Maria Bjerregaard (Vestre Skole). Disse 2 lærere er udvalgt da de har inddraget eksperimenter i GTS LAB i deres undervisning, i perioden april-maj Formålet med interviewet er primært at give anbefalinger til GTS LAB i forhold til at udbyde LAB til folkeskoleelever, og sekundært at give lærerene mulighed for at tale om deres deltagelse i GTS LAB. Om interviewet og behandlingen af interviewet. Interviewet tager udgangspunkt i omstående interviewguide. Interviewguiden er organiseret i en opdeling mellem før, under og efter undervisningen. Hvad gjorde lærerne og hvad gjorde eleverne i de forskellige faser? Og med alt dette in mente, hvilke ønsker og anbefalinger kommer lærerene med til næste afprøvning, i efterårssemestret. Disse spørgsmål skal adressere antagelserne om at: 1. GTS LAB kan anvendes både i dele af lærerens forberedelsesarbejde og også direkte ind i fysik/kemiundervisningen, og 2. GTS LAB påvirker undervisningen og får eleverne til at gøre noget andet end de ellers ville gøre, herunder formodes GTS LAB at være med til at motivere eleverne Disse antagelser kan genfindes i projektansøgningen. Interviewet vil i det følgende blive brugt til at fortælle historien om GTS LAB. Dvs. at interviewet ses som en fælles konstruktion mellem deltagerne (også intervieweren). Samtidig fortolkes interviewet ind i hele historien om GTS LAB (Kvale, s. 183). Efter fortolkningen sendes teksten til informanterne som får mulighed for at komme med kommentarer, inden den endelige tekst sendes til projektledelsen. I interviewet forfølges følgende overskrifter:

6 1. Metodisk placering af GTS LAB i undervisningen (didaktiske modeller) 2. Teknik, hard- og software 3. GTS LAB som lærerens middel i undervisningsplanlægningen/ elevens middel i læringsarbejdet 4. GTS LAB og motivation 5. Lærernes anbefalinger Jeg refererer i det følgende til lærerne som informant 1 (I1) og informant 2 (I2). Hvad gjorde lærerne? Lærerne havde anvendt GTS LAB i undervisningen forskellige steder og på forskellig måde i et forløb med overskriften Samfundets elforsyning. I1 brugte ca. 1 lektion på at arbejde med forsøget El-transport, mens I2 brugte Ørsteds forsøg i ca. ½ lektion. Derudover er andre GTS LAB opstillinger blevet vist for eleverne i mere ustrukturerede sammenhænge, fordi eleverne er blevet nysgerrige over for GTS LAB. Hvilke andre forsøg har de mon? GTS LAB blev vist på SMART Board i klassen og de konkrete forsøg indgik sammen med andre aktiviteter i undervisningsforløbene. Metodisk placering af GTS LAB i undervisningen I forløbet omkring GTS LAB har det været diskuteret at lærerne kunne lægge en didaktisk model til grund for deres undervisningsplanlægning, når de inddrog GTS LAB. Særskilt blev IBSE modellen foreslået (Inquiry Based Science Education: Rocard et al, 2009). Formålet skulle være, at man efterfølgende ville kunne spørge mere direkte til, hvorvidt en undervisningssekvens med GTS LAB støttede eleverne i særlige dele af deres læreproces, fx at stille spørgsmål eller opstille et fagligt argument. Rationalet var at give projektdeltagerne en fælles referenceramme, at diskutere erfaringer fra afprøvningen ind i, og IBSE-tænkning, med kombination af hands-on og minds-on naturfag, er endvidere internationalt anbefalet som god naturfagsundervisning (Rocard et al, 2007). I interviewet fremgik det at lærerene ikke eksplicit har taget denne anbefaling til sig. De har ladet GTS LAB indgå som en del af det faglige forløb elektricitet og samfundets elforsyning, de plejer at lave på 9. klassetrin. I det ene forløb indgik forsøget El-transport som en del af evalueringen hvor eleverne skulle bruge deres forståelse af elektromagnetisme og induktion til at begribe, hvorfor vi anvender transformatorer i elforsyningen. Læreren siger, at GTS LAB forsøget indgik som et slutforsøg og dermed også som en del af evalueringen. I1

7 I det andet arbejdede eleverne med Ørsteds forsøg i GTS LAB. Her genså eleverne et forsøg de tidligere i forløbet selv havde lavet, med det formål at de skulle se at dét at interessere sig for sammenhængen mellem elektricitet og magnetisme også sker andre steder end lige netop i fysik/kemi i skolen. når man laver forsøget så er det jo ikke noget særligt. Men altså, simpelthen hvor vigtigt og epokegørende det er at folk gider at beskæftige sig med det andre steder også, at det var vigtigt dét her. Det var dét de skulle se. I2 Den underliggende didaktiske model lærerne anvendte var således bundet op på en klassisk faglig progression: Magnetisme - elektromagnetisme Ørsteds forsøg induktion generatoren transformation energiforsyning. Denne progression støttes i flere undervisningsmaterialer til fysik/kemi i folkeskolen, bl.a. Ny Prisma 9 (reference), men der er en tendens til at den metodiske side af fysik/kemifaget i disse år betones højere Hvorvidt GTS LAB kan støtte denne tendens får vi ikke svar på her. I2 siger: Jeg brugte det da vi kom til det [i forløbet]. De lavede det både selv, og så fik de også set det. Lærerne blev bedt om at beskrive deres afprøvning af GTS LAB i en SMTTE model (reference), og her understøttes dette fagdidaktiske fokus på en indre faglig sammenhæng i planlægningen (vedlagt som bilag) Teknik, hard- og software I hele projektforløbet har teknikken været et tema. Det har i høj grad handlet om at få pc er, relæer, webcams og kabler til fungere stabilt, og det har betydet at lærerenes afprøvning af GTS LAB er blevet flyttet fremad i skoleåret. For lærerene har det betydet, at der reelt kun har været ét skud i bøssen for afprøvningen, fordi forårssemestret i 9. klasse typisk handler om forberedelse og repetition frem mod afgangsprøven. Alt skulle altså virke første gang. Det er ikke umiddelbart en optimal indgang til en test, og det er da også oplagt, at der bør gøres flere erfaringer med inddragelse af det virtu(re)elle miljø inden den endelige afrapportering. Begge lærere ville vise GTS LAB på SMART Board, men det viste sig 2 problemer: 1. Billederne fra webcams kunne ikke vises, tilsyneladende tillod skolernes computere ikke et særligt software at køre. 2. Hos den ene lærer kunne manualen ikke vises, fordi dens format ikke var kompatibelt med skolens computeres version af Word.

8 Det lyder som banale problemer, men i skolens virkelighed medfører det at den planlagte undervisning ikke kan gennemføres. Problemerne skal tages op med it supporten, og her skal man igennem en fejlfindingsprocedure for efterfølgende at diskutere om det kan tillades at man bryder de nødvendige dele af skolens it-sikkerhedsopsætning. Lærerne påpeger, at det vil være nemmest, hvis GTS kan levere en mere driftssikker løsning, så det ikke er nødvendigt at inddrage skolernes it support. For manualernes vedkommende kunne løsningen fx være et pdf-format i stedet for word-format. På den ene skole havde I1 fat i it-folkene og fik dem til at logge ind på computeren via et administratorlogin, hvilket betød at hun brugte pausen inden undervisningen på at få mulighed for at gennemføre undervisningen. Det er ikke et optimalt testmiljø. På den anden skole kunne denne procedure ikke gennemføres, og eleverne så aldrig GTS LAB i funktion. Den del af undervisningen måtte udelades. Der kan være flere uopdagede tekniske problemer, fx: Hvilke internetbrowsere virker, hvilke skærmopløsninger, kan GTS LAB køre på tablets? Dette bør også indgå i fremtidige testmiljøer. I denne forbindelse kom det frem at den næste test af GTS LAB også kunne rette sig mod kollegerne på skolen og ikke (kun) eleverne. Hvordan virker det på andre lærere, som ikke har været med i udviklingsprocessen? I2: Synes de også det ser spændende ud, eller tænker de bare: Sikke nogle afskallede vægge? I1: Hvis vi skal længere ud, så skal vi ud og inspirere nogle kollegaer. I2: det skal virke for os. Det skal virke teknisk, og det skal bare køre! Lærerne er opmærksomme på udviklingen i det tekniske miljø. Gennem projektperioden er tingene i tårnet blevet driftssikret, men nu er det ud af huset, alt softwaren der driller. Oplevelsen af brugen af GTS LAB og hvad der virker og ikke virker må komme fra skolerne og gå tilbage til GTS, så de forhåbentlig kan finde løsninger på problemerne. Denne informationsstrøm har ikke fungeret optimalt, hvilket formentlig skyldes den sene afprøvning i praksis. Lærerens middel i undervisningsplanlægningen/ elevens middel i læringsarbejdet I projektet har der været foreslået forskellige anvendelser af GTS LAB. Kan eleverne bruge GTS LAB til noget i deres arbejde med det faglige indhold i fysik/kemi eller ligger det for

9 fjernt fra det fysik/kemifag de kender? Er det for fagligt abstrakt eller er det med til at formidle de faglige pointer? På samme måde kan man spørge til lærerens brug af GTS LAB: Er det (blot) en genopfriskning af det faglige indhold, som de så kan formidle på andre måder gennem undervisningen, eller kan GTS LABs aktiviteter redidaktiseres til folkeskolens kontekst? Eleverne og GTS LAB i undervisningen Lærerne siger at eleverne var meget optaget af, at de var med i et udviklingsarbejde, og endda sammen med Teknisk Skole. Det var spændende, at de rent faktisk ved at gøre noget på en computer gør noget et andet sted i verden på Teknisk Skole. Denne erkendelse beskriver I1: de var dybt optagede af jamen, tænder den lampe dérovre, nu? Altså, den var virkelig, den trickede nogen af dem, sådan virkelig for alvor. Ka jeg virkelig dét? Det bliver yderligere forstærket af at indholdet i undervisningen er eltransport. Eleverne kommer til at undre sig over at tingene finder sted fysisk ude i verden: I1: og den der tanke med at vi faktisk sad der og lavede et forsøg, selvom vi ikke så det fysiske forsøg, og fandt tingene frem og sådan nogen ting, det synes jeg egentlig det fik nogen af den til at tænke: Jamen, det strøm jeg henter ud af min kontakt lige derovre for at tænde SMART Boardet, kommer det godt nok fra Århus? I2: Eller kommer det ovre fra Teknisk Skole? I1: ja [griner] Så, man kan sige.. den her med strøm over afstande, og den blev sådan lige pludselig der kom det til at hænge meget godt sammen. I1 påpeger at koblingen mellem teorien og arbejdet i fysik/kemilokalet til hverdagslivet uden for lokalet er svær at lave, og det var hendes opfattelse at eleverne gennem GTS LAB netop havde fået en mulighed for at lave en kobling.

10 I1 anfører endvidere at eleverne var gode til at tænke GTS LAB ind i deres øjeblikkelige kontekst, de ville vide om de måtte bruge GTS LAB til deres afgangsprøve. I interviewet snakker vi lidt om mulighederne for at inddrage det i prøven, både som afveksling fra de andre praktiske aktiviteter eleverne laver eller som en mulighed for eleverne for at undgå at fokusere på både opstilling af et forsøg, dataopsamling og konklusion, samtidig med at de skal forklare sig foran en lærer og en censor. Lærerne og GTS LAB rettet mod undervisningen For lærerne gav adgangen til GTS LAB nye muligheder i planlægningen og gennemførelsen af undervisningen. I de gennemførte tests skulle forsøgene bruges direkte i undervisningen, så det var dét lærerne forberedte sig på. I forberedelsen brugte lærerene selve opstillingen og gennemførte selv forsøget for at studere sammenhænge mellem billeder og data. Hvad sker der når man trykker på knappen, og hvordan skal de angivne værdier forstås? Interviewet gav ikke nogen indikation af om det har været let eller svært for lærerne at afkode websiden. Dernæst har lærerne brugt manualerne til at orientere sig i forsøgets gang og anvendelse af de fremkomne værdier. Lærerne har vurderet at manualerne ikke umiddelbart er tilgængelige for deres elever i det fulde omfang, men de har fortalt om indholdet i og læst højt af manualerne, så den faglige sammenhæng blev tydelig for eleverne. Lærerne fortæller at eleverne ikke går så højt op i websidens udseende eller billedkvaliteten. Den afskallede væg bag forsøgene gjorde ikke indtryk på eleverne (hverken positivt eller negativt). Kan eleverne arbejde med GTS LAB på egen hånd? Ja, mente lærerne, men der er et problem omkring login. Kan eleverne have hvert sit login, hvad er kapaciteten på GTS LAB? Derudover kan man sige at den gennemførte test ikke kan svare på det, for GTS LAB blev brugt af læreren til at illustrere særlige pointer, og fosøget blev ikke testet i forhold til om eleverne selv kan forfølge faglige pointer på egen hånd. I interviewet fremkom der et tema omkring manualerne. I deres nuværende form hvor de henvender sig til HTX elever i en helt bestemt kontekst duer de ikke til elever i folkeskolen. Forsøgene mangler en introduktion der kunne rette sig mod alle aldre, for bagefter at have en manual til hvordan forsøget skal gennemføres. Vejledningen/ manualen kunne fagligt være på lærerens niveau, men introduktionen kunne også godt henvende sig til 5-6 klasse og også 9. klasse/ htx. Der udspandt sig en form for idegenerering af elevernes indgang til forsøgene, som umiddelbart vakte interesse:

11 Interviewer: Kunne man forestille sig at der var et eller andet billede.. altså Her er en bil. Nu skal vi finde ud af hvordan en bil virker. Så kunne man zoome ned i et eller andet og kigge på en generator, hov, der var en spole og der var en magnet Her er der noget med noget lys en lampe Formen med et fælles udgangspunkt i fx en bil er en velkendt metode fra undervisningsmaterialerne i folkeskolen, og lærerne bruger ofte billeder og metaforer i undervisningen for at give eleverne mulighed for at knytte an til det nye og ukendte indhold. Lærerne vil gerne bruge de rene fænomener i GTS LABs forsøgsopstillinger til at anskueliggøre hvor i hverdagen de mange opdagelser og vidensområder bliver brugt. Implicit giver de således udtryk for at fysik/kemifaget kan opleves af eleverne som en samling af mange enkeltstående begivenheder, videnskabsfolk, formler, forståelser mm., dvs. et meget fragmenteret fag. Ønsket er at GTS LAB kan være med til at formidle nogle samlende punkter for faget. I1: at vi kom mere ind i den dér sammenhæng at det blev meget tydeligt, den dér det er hér vi bruger det det er den der lille del af det forsøget handler om Og senere: I1: sådan at forsøget fik de dér koblinger og vist: det er lige dér vi bruger det fordi vi kan godt stå og fortælle det til eleverne, men det er det er jo dét der sker, når vi I2: Det er jo skide smart fordi vi bruger det jo hver gang vi et eller andet Lærerne vil gerne bruge GTS LAB til at fortælle historien om det faglige indhold og ikke bare vise det. Det er dér hvor det kunne gøre en forskel for lærerene i deres faglige formidlingsproces. GTS LAB og motivation I oplægget til projektet antydes det at GTS LAB kan være med til at motivere eleverne til at arbejde med fysik/kemifaget. Denne motivation kan være svær at få øje på, især når den i interviewet bliver formidlet via lærernes iagttagelser og fortolkninger af elevernes handlinger. Derfor prøver vi her at sige noget om hvilke fordele og ulemper GTS LAB kan have ind i undervisningen. I interviewet fremkommer 2 temaer: 1. Er eleverne interesserede hhv. ikke interesserede i teknik? 2. Er der en kønsproblematik involveret i anvendelsen af GTS LAB?

12 Kønsproblematikken kommer i tale da I1 siger følgende: Et eller andet sted er det vigtigt at hvis vi skal kunne bruge det i skolesammenhænge, så skal vi jo nok tænke lidt mere feminint også at lige nu er det meget, meget maskulint i sin opbygning og opstillinger og dimsedutter og genbrug fra alle mulige steder og sådan nogen ting man må godt lige have nogle steder hvor der er kræset for at.. æstetikken lige er der, og sådan nogen ting, hvor pigerne de bliver fanget en lille smule mere I2: Men altså det er jo en helt anden gruppe børn vi sidder med end de unge mennesker de har på Teknisk Skole, det er 2 vidt forskellige grupper, og det skal man ikke glemme I1: Så selv om der er nogen faglige ting der krydser en lille smule, så er vores tilgang til det også en lille smule anderledes for at prøve at motivere hele flokken og ikke kun.. I2:.. dem der er teknisk interesserede. Altså de ér ikke teknisk interesserede alle sammen, sådan er det bare. Men vi vil gerne prøve at lære dem noget alligevel, og så skal vi altså have noget at komme med også æstetisk. I1: Ja, sådan tænker jeg det også lidt Her peger lærerne på at de når de overvejer hvor og hvordan de i deres undervisning skal bruge GTS LAB tænker hele den elevgruppen ind, så når GTS LAB for dem fremstår som meget teknisk og fagligt orienteret må de selv finde de historier og fortællinger der kan gøre at eleverne opnår nye koblingsmuligheder til det faglige indhold, via GTS LAB. Denne oversættelse af GTS LAB til hele elevgruppen bliver lærerne ikke umiddelbart støttet i, i dets nuværende form. Hvorvidt GTS LAB er maskulint eller feminint i sit udtryk skal ikke kommenteres. Som tidligere nævnt er det ikke de afskallede vægge bag forsøgene eller et noget statisk udtryk på hjemmesiden der betyder noget æstetisk. Det handler i højere grad om, om oplevelsen af at arbejde på GTS LAB støtter hhv. ikke støtter elevernes læreprocesser, og her vurderer lærerne at det lidt nørdede Ole Opfinder-univers præger oplevelsen. Man kan måske sige at de teknisk interesserede elever inkluderes i miljøet, mens andre ekskluderes; de får ikke adgang til de læringsmuligheder der tilbydes. I øvrigt siger lærerne at eleverne grundlæggende er positivt optagede af at være i samarbejde med GTS og får indsigt i hvad man kan lave på en teknisk skole. På den måde kan GTS LAB være et fint udstillingsvindue for og på sigt øge rekrutteringen til GTS, men det forudsætter at

13 eleverne kan skabe koblinger til dét der foregår i GTS LAB, helst uden for meget oversættelse fra lærerne. På et tidspunkt i interviewet siger I1 også at dét at en del af undervisningen i fysik/kemi flyttes til et digitalt medie havde en positiv virkning på eleverne. Det gav en god afveksling i undervisningen og det kunne hjælpe læreren med at perspektivere indholdet ud af fysik/kemilokalet. Lærernes anbefalinger Gennem hele interviewet kommer der anbefalinger og ønsker til udviklingen af GTS LAB. Den væsentligste anbefaling er at der bør tænkes i og udvikles på hvordan eleverne i folkeskolen møder indholdet på GTS LAB. Om det er særlige historier eller animationer der skal til, eller overordnede introduktioner med tilhørende skolerettede manualer kan man ikke fastlægge ud fra interviewet. Lige nu ser det ud til at oversættelsesarbejdet er stort, måske for stort for lærerne, i hvert fald hvis man tænker GTS LAB anvendt af lærere, der ikke har deltaget i udviklingsprocessen. Lærerne ønsker også flere forsøg der kan anvendes bredere i skoleforløbet, dvs. måske allerede i natur/teknik i 5-6 klasse, men i hvert fald i 7-8 klasse. Hvis eleverne selvstændigt skal kunne arbejde på GTS LAB skal det være muligt at have andre logins. Har GTS LAB kapacitet til det? De tekniske vanskeligheder skal overstiges. Software skal være kompatibelt med de systemer skolerne betjener sig af. GTS LAB skal testes over for lærere der ikke på forhånd kender GTS LAB. Derudover ligger der en række anbefalinger i beskrivelsen af de enkelte fokuspunkter oven for. Endelig er der dd. hos lærerne uklarhed over, hvordan deres deltagelse i GTS LAB projektet i det kommende skoleår tegner sig. Den ene har fået arbejdstid til deltagelse mens den anden ikke har. De kender heller ikke planen for afviklingen af projektet. Her ligger en afklarings- og kommunikationsopgave mellem projektledelsen og skolelederne. Det vil være ønskeligt at dette er afklaret inden feriens starter.

14 GTS LAB som læremiddel Læremiddeltjek er en måde at vurdere læremidler på, som er akademisk forankret og skal sikre en høj grad af ensartethed i vurderingen. Læremiddeltjek har været et fælles udviklingsprojekt for Videncenter om læremidler læremiddel.dk og folkeskolen.dk. Et læremiddel tænkes grundlæggende som et middel til elevernes læring. Det betyder at læreren inddrager noget i undervisningen som skal understøtte læreprocessen. Læreren har dermed truffet et didaktisk valg, og det inddragne materiale er didaktiseret i den givne kontekst. 1 Læremiddelanalysen i LæremiddelTjek er funderet i forholdene mellem indhold, aktivitet og udtryk. Det betyder at vurderingen af et læremiddels værdi (for den enkelte lærer i sin undervisningskontekst) handler om hvorvidt læremidlet støtter læreren i sit arbejde, vurderet på det konkret indhold der præsenteres, de aktiviteter der foreslås samt det udtryk læremidlet tager. I nedenstående figur er dette forhold præsenteret. Figur 1 Udgangspunktet for vurdering af et læremiddel ses i forholdet mellem de 3 hjørner i trekanten. I midten som forgrund (eller baggrund) findes det læringssyn der ligger til grund for vurderingen af læremidlet. 1 Kilde:

15 Derudover indgår der i læremiddeltjek forskellige områder hvor man kunne forvente at et læremiddel skulle støtte lærerens arbejde. For eleverne drejer det sig om læremidlets tilgængelighed, dets progression i indholdet samt muligheden for differentiering af indholdet. For læreren drejer det sig om hvordan læremidlet yder læreren støtte i sit arbejde og i hvilke sammenhænge læremidlet kan indgå. Endelig vurderes læremidlet også på dets legitimitet, dvs. hvilke opgaver løser læremidlet for læreren fx i forhold til kravene i Fælles Mål I LæremiddelTjeks sammenhæng er målet at producere en visuel model af vurderingen af læremidlet (se figur til højre). Der bliver ikke tale om at vurdere om læremidlet er godt eller dårligt, men kun hvorvidt det støtter forskellige parametre i undervisningen med forskellig styrke. Som udgangspunkt skal tjekket laves af den enkelte lærer, men i praksis vil lærere formentlig følge kendte læreres vurderinger. Læremiddeltjek lægger altså op til en form for social praksis, i lighed med at følge bestemte personer på Twitter og lignende. Figur 2 LæremiddelTjek s figur til visning af vurdering af et læremiddel. Det er ikke nødvendigvis et godt læremiddel, der scorer høje tal inden for hvert parameter. Det afhænger af den enkelte lærers syn på undervisningen og læremidlets rolle i den. LæremiddelTjek af GTS LAB GTS LAB er et virtureelt laboratorium der er lavet med henblik på indholdet i faget fysik på HTX. Som udgangspunkt var det tænkt til at eleverne kunne gentage forsøgene fra undervisningen, når de sad hjemme og skrev fysikrapporter. Det er altså skrevet ind i en HTX kontekst og det er et spørgsmål om man overhovedet kan overføre et læremiddel fra én kontekst til en anden, om GTS LAB umiddelbart kan bringes ind i fysik/kemi i folkeskolen. De 2 institutioners fagforståelse vil vise sig at komme tydeligt til udtryk, og deraf følger i anbefalingerne til udviklingen af GTS LAB hen mod anvendelse i folkeskolen, at det kan være hensigtsmæssigt at have flere forskellige indgange til GTS LAB. Analysen tager udgangspunkt i de 6 parametre (tilgængelighed, progression differentiering, lærerstøtte, sammenhæng og legitimitet) fordelt på de 3 perspektiver (elev, lærer, organisatorisk/samfund). Elevperspektivet Hvordan er tilgængeligheden for eleverne til GTS LAB? Udtrykket i form af en hjemmeside med et hovedvindue, en sidemenu og en vandret menu er en typisk opbygning. Når man

16 klikker på et forsøg kommer man til en log-in side. Herefter kan man skifte mellem de forskellige forsøg, bokke tid på et forsøg og starte forsøget. Det er nemt og velkendt at navigere rundt i. Tilgængeligheden af det faglige indhold er til gengæld fremmed for skoleeleverne. Det webcambillede der fremkommer viser opstillingen, og manualerne til forsøgene beskriver oftest forsøgene med faglige begreber og faglig abstrakt modellering, med udpræget brug af formler og symboler. Når det gælder tilgængeligheden af aktiviteterne på GTS LAB er eleverne ikke bedre stillet. Der er ofte ingen instruktion, og hvis der er ligger den i manualen, hvor det faglige indhold dominerer og ikke taler til skoleeleverne. En typisk skoleelev vil formentlig blot begynde at trykke på knapperne og se hvad der sker. Hvordan er progressionen for eleven? Mht. GTS LABs udtryk er der ikke lagt op til progression. Hjemmesiden indikerer ikke udviklinger, det ene forsøg er lige så relevant som det næste, de er fagligt set sideordnede. Fagsproget udvikler sig ikke, det er der bare. En skelnen mellem simpel og abstrakt findes heller ikke. Udseendet af elevens arbejde flytter sig ikke med når eleven arbejder. Progressionen i det faglige indhold ligger ikke i GTS LAB. I forhold til den oprindelige ide med GTS LAB giver det mening at eleven i forvejen kender det konkrete indhold og blot udfører forsøget igen, men når GTS LAB overføres til folkeskolens kontekst følger indholdet ikke naturligt med. Indholdet må italesættes andetsteds. Progressionen i aktiviteterne er ligeledes fraværende for skoleleverne. Når eleven arbejder i GTS LAB er det kun den eksperimentelle del af en aktivitet der finder sted her. I forhold til muligheden for differentiering har GTS LAB muligheder. Udtryksmæssigt er der kun én vej ind i LAB et, men de faglige velfunderede skolelever vil blive udfordret af den stringente anvendelse af fagsprog, de får mulighed for at opleve en inklusion i et stærkt fagligt miljø. Omvendt vil de andre elever nok i større eller mindre grad føle sig ekskluderet. Hvorvidt indholdet opleves som relevant for eleverne afhænger af lærerens anvendelse af GTS LAB i sin undervisning. Igen er det tydeligt at fagsproget indikerer et stærkt fysikfagligt miljø, men omvendt er det ikke det direkte mål med fysik/kemifaget i folkeskolen, det handler i højere grad om at få indsigt i naturfænomener med fysik/kemifagligt indhold. Endelig er de aktiviteter der tilbydes i GTS LAB ikke umiddelbart rettet mod differentiering, men i lærerens rammesætning af undervisningen kan GTS LAB tænkes ind som et it-baseret og også konkret fysisk supplement til de øvrige aktiviteter. Den samlede vurdering af GTS LAB set ud fra eleven perspektiv er at hjemmesidestrukturen peger på noget velkendt, eleverne vil godt kunne komme i gang med at bruge GTS LAB.

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

Kompetencemål for Fysik/kemi

Kompetencemål for Fysik/kemi Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin

Læs mere

Læremiddeltjek - et samarbejde med Folkeskolen

Læremiddeltjek - et samarbejde med Folkeskolen Læremiddeltjek - et samarbejde med Folkeskolen Fra tjekliste til tjekmodel En teoridreven model Hvilke parametre er relevante at vurdere læremidler ud fra? Udtryk Aktivitet Tilgængelighed Dannelsessyn

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor Januar 2012 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser og prøveoplæg... 5 Eksempel på forløbet

Læs mere

Re-design af eksisterende undervisningsaktiviteter efter QUEST-kriterier

Re-design af eksisterende undervisningsaktiviteter efter QUEST-kriterier Re-design af eksisterende undervisningsaktiviteter efter QUEST-kriterier Birgitte Lund Nielsen, Lise Augustesen & Allan Sørensen (2014): Re-design af eksisterende undervisningsaktiviteter efter QUEST-kriterier

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler: Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens

Læs mere

Udvikling af faglærerteam

Udvikling af faglærerteam 80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,

Læs mere

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Indledning Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Her følger en lærervejledning, et undervisningsforløb og en beskrivelse af kriterier for undervisningsforløbet. Afsnittene skal forklare, hvordan lærer

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

! Her er dagens tavleforedrag aflyst ! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.

Læs mere

28-04-2015. Forenklede Fælles Mål for naturfagene. EVA-rapport 2012. Tre overordnede mål med reformen. Parkvejens Skole den 4.

28-04-2015. Forenklede Fælles Mål for naturfagene. EVA-rapport 2012. Tre overordnede mål med reformen. Parkvejens Skole den 4. Forenklede Fælles Mål og årsplanlægning i natur/teknologi men? 1) Hvordan lærer elever bedst muligt? 2) Hvordan lærer elever mest muligt? 3) Hvordan kan elever støttes i deres læring? 4) Hvordan kan elever

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Februar 2014 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser... 5 Prøveoplæg... 5 Eksempler på prøveoplæg... 6 Prøven... 7

Læs mere

Didaktisk innovation: Afsluttende artikel, Susanne Minds

Didaktisk innovation: Afsluttende artikel, Susanne Minds Afsluttende artikel Jeg har gennem foråret deltaget i forløbet Didaktisk innovatorium. I denne afsluttende artikel om forløbet tager jeg afsæt i at besvare nedenstående 3 spørgsmål: 1. Hvilke erfaringer

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Spørgsmål til refleksion kapitel 1

Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Tag en runde i gruppen, hvor I hver især får mulighed for at fortælle: Hvad er du særligt optaget af efter at have læst kapitlet? Hvad har gjort indtryk? Hvad kan du

Læs mere

Videndeling 1-11-2013

Videndeling 1-11-2013 Videndeling 1-11-2013 Prestudy med fleksibel elevvejledning. Større elevdeltagelse og højere kvalitet i læringen. Projektnummer: 706001-17 Indhold Indledende beskrivelse af forløbet...3 Skema 1.1 Beskrivelse

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION

DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION I løbet af et skoleår indsamles store mængder oplysninger relateret til den enkelte elevs faglige kunnen, trivsel og generelle udvikling i skolen. Det sker, både

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Temadag om læringsmål og evaluering

Temadag om læringsmål og evaluering Temadag om og evaluering Udfordring Læring er ikke synlig for den enkelte elev Udfordring Der er ikke en tydelig progression i elevernes læring inden for fagene Tiltag Oplæg om Bodil Nielsen Indsats Tydelige

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Lærervejledning til OPFINDELSER

Lærervejledning til OPFINDELSER Lærervejledning til OPFINDELSER Af Mette Meltinis og Anette Vestergaard Nielsen Experimentarium 2013 Indholdsfortegnelse OPFINDELSER+...+1+ OPFINDELSER+...+3+ MÅLGRUPPE+...+3+ FAGLIGHED+...+3+ FAGLIGE+BEGREBER:+...+3+

Læs mere

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Når en skoles medarbejdere skal udvikle læringsmålstyret undervisning, har ledelsen stor betydning. Det gælder især den del af ledelsen,

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

I skole med. Af regionalkoordinator Ole Haubo Christensen, NTS Centeret ohc@nts Centeret.dk

I skole med. Af regionalkoordinator Ole Haubo Christensen, NTS Centeret ohc@nts Centeret.dk I skole med Af regionalkoordinator Ole Haubo Christensen, NTS Centeret ohc@nts Centeret.dk NØRD Akademiet er DR s nye satsning inden for skole tv til naturfagene 7. 9. klasse. NØRD Akademiet indeholder

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Anvendelsesorientering opsamling på den tværgående analyse

Anvendelsesorientering opsamling på den tværgående analyse Anvendelsesorientering opsamling på den tværgående analyse Lærke Bang Jacobsen Institut for Naturfagenes Didaktik De deltagende skoler/universiteter N. Zahles Gymnasieskole (runde 2) Johannesskolen (runde

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Netværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere. Håndbog. Lærerens. Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET

Netværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere. Håndbog. Lærerens. Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET Netværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere Lærerens Håndbog Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET 1 Velkommen til QUEST Dette er en håndbog, der introducerer

Læs mere

SKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt

SKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt SKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt Oplæg og modeller til afprøvning i Idrætsundervisningen Pia Paustian Udviklingskonsulent, SKUD Adjunktvikar, CVU Sønderjylland Er det elevmedbestemmelse,

Læs mere

Design dit eget computerspil med Kodu

Design dit eget computerspil med Kodu Design dit eget computerspil med Kodu I sensommeren var vi to CFU-konsulenter ude i SFO en på Borup Ris Skolens Grønbro-afdeling. Her var vi sammen med børnene for at få erfaringer i arbejdet med platformen

Læs mere

Elevnøgler. - inspiration til elevindragelse

Elevnøgler. - inspiration til elevindragelse Elevnøgler - inspiration til elevindragelse Kompetencerne i elevsprog At arbejde med det 21. århundredes kompetencer med eleverne er ikke en nødvendighed. Man kan sagtens planlægge undervisning og læringsaktiviter

Læs mere

Sammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik

Sammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik Sammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik Forår 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning for Fælles Mål i matematik... 4 3. Sammenfatning for Fælles

Læs mere

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Programmering C Eksamensprojekt Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Indledning Analyse Læring er en svær størrelse. Der er hele tiden fokus fra politikerne på, hvordan de danske skoleelever kan

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved 2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved INDHOLD Introduktion 3 Målgruppen for materialet 4 Hjælp til materialet 4 Grundlæggende læringsprincipper for President for a Day 5 Sådan kommer

Læs mere

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til MX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

Evaluering af Gyldendals abc.dk. Lene Illum Hansen Martin Reng

Evaluering af Gyldendals abc.dk. Lene Illum Hansen Martin Reng Evaluering af Gyldendals abc.dk Lene Illum Hansen Martin Reng Intro Lidt usædvanlig øvelse: Sekundært fokus på resultaterne fra evalueringen Primært: forsøge at sætte undersøgelsen og dens redskaber til

Læs mere

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole Fagbeskrivelse for Fysik/kemi på Aabenraa friskole Grundlæggende tanker og formål Fysik og Kemi på Aabenraa Friskole 9. klasse 8. klasse 5. og 6. klasse 7. klasse Overordnet beskrivelse og formål: Formålsbeskrivelse:

Læs mere

Prøver evaluering undervisning

Prøver evaluering undervisning Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj-juni 2012 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning Indholdsfortegnelse Indledning...3 De formelle

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik

El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 25 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om el/strøm Se punkt 1 i vejledning

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag i forhold til folkeskolereformen. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

Hvordan bliver en læringshistorie til?

Hvordan bliver en læringshistorie til? Læringshistorier 1 Hvad er en læringshistorie? Læringshistorier er fortællinger om et barns eller flere børns læring i konkrete situationer. Læringshistorier er en metode til at dokumentere læring, som

Læs mere

Danmarks Læringsfestival Marts 2016

Danmarks Læringsfestival Marts 2016 It i den innovative skole nye kompetencer, nye organiseringsformer i det 21. århundrede Ved forskningsleder Thomas Illum Hansen & projektleder Charlotte Krog Skott Danmarks Læringsfestival Marts 2016 I.

Læs mere

Læremidler støtte og udvikling

Læremidler støtte og udvikling Læremidler støtte og udvikling Lektor ph.d. Bodil Nielsen Læremidler skal udarbejdes med henblik på at de bedst muligt støtter og udfordrer elever i deres læreprocesser, men samtidig er det vigtigt at

Læs mere

It i folkeskolen. Kristian Kallesen & Lone Ring UNI C Styrelsen for it og læring/undervisningsministeriet. 22. januar 2014

It i folkeskolen. Kristian Kallesen & Lone Ring UNI C Styrelsen for it og læring/undervisningsministeriet. 22. januar 2014 It i folkeskolen Kristian Kallesen & Lone Ring UNI C Styrelsen for it og læring/undervisningsministeriet 22. januar 2014 Dagsorden Øget anvendelse af it i folkeskolen Forventninger til it Regeringens og

Læs mere

Observation af undervisning - et casestudie af praksis

Observation af undervisning - et casestudie af praksis FRA Observation af undervisning - et casestudie af praksis Lavet af: Helle Bjerg, Ane Kirstine Brandt, Anita Monnerup Pedersen, Tina Thilo Ledelse og Organisatorisk læring, Forsknings- & Udviklingsafdelingen

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Selvvalgte problemstillinger og kildebank

Selvvalgte problemstillinger og kildebank HistorieLab http://historielab.dk Selvvalgte problemstillinger og kildebank Date : 22. juni 2016 Hvordan tricker du dine elever til at arbejde problemorienteret? I efteråret 2016 iværksætter HistorieLab

Læs mere

Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson

Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson Projekttitel Skole Projektleder og projektdeltagere Håndværk og design - nyt fag med ny didaktik Skolen ved Bülowsvej Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson Ekstern

Læs mere

BEVÆGELSE I UNDERVISINGEN INSPIRATION TIL BEVÆGELSE I DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING

BEVÆGELSE I UNDERVISINGEN INSPIRATION TIL BEVÆGELSE I DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING BEVÆGELSE I UNDERVISINGEN INSPIRATION TIL BEVÆGELSE I DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING TIL BRUG I INDSKO- LINGEN Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 HÆFTETS OPBYGNING:... 4 LÆSEVEJLEDNING:... 4 GARMANNS GADE...

Læs mere

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken?

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? - et forsknings- og udviklingsarbejde på Bork Havn Efterskole tyder på det! Helle Bundgaard Svendsen, lektor i dansk på læreruddannelsen

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Uddannelse: Learnmark Horsens Tekniskgymnasium HTX Erhverv: Velux A/S 1 Drejebog i projekt Samspil mellem uddannelse og erhverv Generel beskrivelse

Læs mere

Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen

Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen - Lektor Laura Emtoft og Lektor Sofia Esmann UC Sjælland Udgangspunktet For mange elever præsterer

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Tril med kugler Undervisningsforløb til Natur/Teknik

Tril med kugler Undervisningsforløb til Natur/Teknik Tril med kugler Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 23 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning viser læreren en kugle, der triller ned af en

Læs mere

Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015

Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015 Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015 Afprøvning og evaluering af virtuelt valgfag I uge 16 2015 blev der afviklet valgfaget Udsatte borgere for SOSU Trin 1 elever på Randers Social- og Sundhedsskole.

Læs mere

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE 1. Ansøger Ansøger Navn: Pæd. leder Peter kilden Grøn E-mail:

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Evaluering af superbrugerfunktionen Til hvilke tekniske emner har du brugt superbrugernes hjælp eller sparring?

Evaluering af superbrugerfunktionen Til hvilke tekniske emner har du brugt superbrugernes hjælp eller sparring? Evaluering af superbrugerfunktionen Lidt under 80 % svarer at de er tilfredse eller meget tilfredse med de workshops som superbrugerne har afholdt og tilsvarende mange svarer at workshoppene er væsentlige

Læs mere

Hvor sidder kvaliteten?

Hvor sidder kvaliteten? Hvor sidder kvaliteten? Thomas Illum Hansen ph.d., lærebogsforfatter og videncenterleder Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler Hvad er læremidler? Hvad er læremidler? Type Undervisningsmidl

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

PÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR GANG

PÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR GANG PÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR 2014 2. GANG SARAH ROBINSON SROBIN@TDM..DK PROGRAM GANG 1-3 1. torsdag den 21. aug. kl. 13.00-16.00 Instruktorrollen og læreprocesser 2. torsdag den 28. aug.

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Introduktion Social- og Sundhedsskolen Esbjergs Pædagogiske IT-strategi er gældende for perioden 2014 til 2018. Strategien indeholder: Introduktion

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktisk teori samt matematiklærerens praksis i folkeskolen

Læs mere

Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU

Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU Nyhedsbrev nr. 4 Januar 2013 Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU Inspiration til innovation i AMU Det seneste år har Industriens Uddannelser i samarbejde med Herningsholm Erhvervsskole,

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Styrelsen for Undervisning og Kvalitet April 2015 1 Indhold Forord... 3 Generelt om prøven... 3 Prøveforløbet trin for trin... 4 Opgivelser... 5 Et eksempel på

Læs mere

Askov Efterskole, 9. kl. projekt.

Askov Efterskole, 9. kl. projekt. Askov Efterskole, 9. kl. projekt. Vi var blandt de 8 efterskoler, som var med i undersøgelsen 9 klasse på efterskole foretaget af CeFu og Damvad. Undersøgelsen pegede på 5 pejlemærker eller udfordringer

Læs mere

Sciencestrategi dagtilbud og skoler 2012-2016

Sciencestrategi dagtilbud og skoler 2012-2016 Sciencestrategi dagtilbud og skoler 2012-2016 1: Baggrund for udarbejdelsen af en sciencestrategi Danmark har som vidensamfund behov for i fremtiden at sikre viden og udvikling inden for de naturfaglige

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Science-strategi for Langeland Kommune

Science-strategi for Langeland Kommune Science-strategi for Langeland Kommune 1 Vision Langeland kommune ønsker via udarbejdelse og implementering af en kommunal sciencestrategi at udvikle og løfte undervisningen i naturfag, samt det tekniske

Læs mere

Dong: Studstrupværket. Tandergaard/ LRØ: biogasanlæg. Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse. og Erhverv. Uddannelse: Midtbyskolen.

Dong: Studstrupværket. Tandergaard/ LRØ: biogasanlæg. Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse. og Erhverv. Uddannelse: Midtbyskolen. Dong: Studstrupværket og Erhverv Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse Uddannelse: Midtbyskolen Skolegade 8700 Horsens midtbyskolen@horsens.dk VIA University College Chr. M. Østergaards Vej 4

Læs mere

Udfordringen for vejlederen? (subjektive betragtninger)

Udfordringen for vejlederen? (subjektive betragtninger) Udfordringen for vejlederen? (subjektive betragtninger) Fra det skal vi ikke røre ved mod det bliver spændende, men jeg vil få det svært. Naturfagsmaraton Fra 2 til 6 eller 300% Udvikling af naturfaglig

Læs mere