Indhold. Side 1 af 55

Transkript

1 Indhold Motivation og problemfelt... 3 Motivation... 3 Problemfelt... 4 Problemformulering... 5 Begrebsafklaring... 5 Metode... 6 Valg af metode... 6 Valg af videnskabsteoretisk vinkel... 6 Videnskabsteoretisk erkendelsesproces... 7 Epistemologi i fænomenologi... 7 Ontologi i fænomenologi... 8 Hermeneutik... 9 Socialkonstruktivisme Valg af Teori Diskursanalyse Anthony Giddens Pierre Bourdieu Valg af Empiri Empiri Venstres udvikling af strategi Lovforslag i medierne Kildekritik Afgrænsning Projekt Design Videnskabsteori Introduktion Diskursanalyse Anthony Giddens Pierre Bourdieu Teori Anthony Giddens Anthony Giddens i projektet Pierre Bourdieu Bourdieus Feltbegreb Kapital Habitus Journalistikkens Magt Teorikritik Empiri og Analyse Empiri og Diskursanalyse Venstres udvikling Den tidlige Anders Fogh Den liberale ideologi Anders Fogh som formand Den nye strategi Side 1 af 55

2 Lovforslag og artikler Strategianalyse udfra Giddens Venstre som det abstrakte system Adgangsporte, indlejring og genindlejring Konsekvensanalyse Gensidig afhængighed Delkonklusioner Hvordan kommer Venstres strategi til udtryk, set i forhold til Giddens teori om det sen-moderne samfund? Hvilke konsekvenser har dette samspil for Folketingets dagsorden? Konklusion Litteraturliste Side 2 af 55

3 Motivation og problemfelt Motivation Udgangspunktet, for vores grundlæggende gruppedannelse, var et ønske om at arbejde med dansk politik. Vi havde fra start af en tese om, at politikerne var gået fra at være faste i deres ideologiske overbevisning, til flyvsk populisme. Ud fra dette fik vi arbejdet os ind på området, omhandlende problematikken i de danske partiers valgstrategier. I dette projekt vil vi beskæftige os med den nye tendens, vi mener at se i dansk politik. Hvor de politikere som formår, at sælge deres idé kortfattet vinder mere terræn, og de som har behov for uddybelse, bliver udstillet som mindrebemidlet, og deraf mister fodfæste. Det er selvfølgelig en påstand, når vi mener, at se en tendens, der går fra ideologipolitik til strategi-politik. Og netop dette har vi sat os for at belyse. Har vi ret i vores antagelse om, at de politiske partier er gået fra en ideologisk baseret politik, til en mere strategisk orienteret politik? Og i så fald med hvilket formål, og med hvilke midler? Vi ønskede samtidigt at belyse om, der er en skjult dagsorden for partierne, og for den sags skyld, medierne, som vælgerne er ubevidste omkring? Hvad er problematikken i denne udvikling, og hvilke konsekvenser fører den med sig? Vi starter umiddelbart efter valget i 1998, hvor Uffe Ellemann taber valget, og derefter går af som formand for Venstre. Her træder Anders Fogh Rasmussen(Anders Fogh) til, og fremlægger kort efter sin nye strategiplan for partiet Venstre. Det er en strategi, som skal få Venstre til magten, og den er sat op i enkelte hovedpunkter. Strategien vinder, og Venstre kommer til magten i Ved valget i 2005, det som også blev kaldt for mediernes valgkamp, slår Venstres strategi for alvor igennem, og man skulle næsten tro, at medierne havde læst Venstres drejebog. De sælger deres budskab i korte enkelte sætninger, som danskerne kan forstå, dette passer flot ind i et sammenspil med tv-programmerne, som dette år går op i at fordele minut tallet ligeligt mellem politikerne. Vores interesse for dansk politiks udvikling skal findes i en blandet skare af politiske Side 3 af 55

4 overbevisninger iblandt vore fire gruppemedlemmer, fire forskellige overbevisninger, men fire, som syntes at se nogle bestemte tendenser omkring partiernes udvikling fra ideologiske til strategiske. Efter fastlæggelse af vores fælles interesseområde, bevægede vi os videre i retning mod den endelige problemformulering. Problemfelt Problemfeltet er skabt som en basis, for forståelse af projektets problemformulering, hvilke tanker, der ligger bag, og hvordan vi har arbejdet os frem til den endelige formulering. Vi arbejder primært omkring to områder inden for dansk politik. Første, er en tese om partiernes udvikling, fra at være ideologiske til strategiske. Den anden er mediernes formidling af politikernes budskaber, med fokus på Venstre, og hvorvidt partiet tilpasser sig mediernes præmisser. Med udgangspunkt i samspillet mellem medierne og politikerne, vil vi se på konsekvenserne heraf. Med fokus i førnævnte antagelser, vil vi analysere os frem til, hvordan Venstres nye strategi har et samspil med, og en hensynstagen til medierne. Derudover vil vi se på politisk aktivitet i forbindelse med problematikker bragt frem af medierne. Endvidere vil vi koncentrere os om, politikernes brug af medierne til at fastholde vælgernes tillid. Hvad er strategien bag valg af mærkesager, og hvordan bruger politikerne den? Samt er der en cirkulær sammenhæng hvor medierne, politikerne og vælgerne, alle er med til at skabe sensationsdebatter. Med udgangspunkt i ovenstående problemstilling, valgte vi at tage fat i Venstres strategi som hovedfokus, da deres udvikling har været til at tage at føle på, fra da Anders Fogh fik formandsposten, og til han bliver valgt til Statsminister i 2001, da Venstre kommer til magten. Anders Fogh har skrevet bogen fra Socialstat til Minimalstat, hvori hans oprindelige ideologiske standpunkt kommer til syne. Thomas Larsen udgav i 2003 en opdateret biografi over Anders Foghs politiske og personlige liv; Anders Fogh Rasmussen, I godtvejr og storm, som beskriver hans metode, også kaldet hans fempunktsstrategi for at komme til magten. Denne empiri var behjælpelig i forbindelse med at vurdere, og afgøre vores fremgangsmåde, samt Side 4 af 55

5 metode for projektet. Anthony Giddens (Giddens) har med sin teori dannet grundlag for vores tilgang til vores empiriske materiale. Igennem en diskursanalyse vil vi sammenholde Venstres strategi med teori fra Modernitetens Konsekvenser, som tager udgangspunkt i Giddens teori om det sen-moderne samfund. Vi valgte samtidigt at bruge Om TV - og Journalistikkens magt af Pierre Bourdieu (Bourdieu), for derigennem at belyse konsekvenserne af Venstres handlinger, set i lyset af mediernes indflydelse på partierne. For derved at komme ind på den indflydelse, som medierne kan have på dansk politik. Endeligt besluttede vi at danne vores projekt med udgangspunkt i Venstres strategi, fordi den tilsyneladende har en kraftig indvirkning på dansk politik. Denne indgangsvinkel og de diskussioner, som vi har haft omkring dansk politik medførte en problemformulering, der ser således ud: Problemformulering Hvordan påvirker Venstres politiske strategi samspillet mellem lovforslag og medier? - Hvordan kommer Venstres strategi til udtryk, set i forhold til Giddens teori om det sen-moderne samfund? - Hvilke konsekvenser har dette samspil på den politiske dagsorden? Begrebsafklaring Strategi, som det står skrevet i problemformuleringen, er den politiske strategi, som benyttes af Venstre og Anders Fogh med henblik på at vinde valgene i 2001 og Sen-moderne samfund er et begreb, som bruges i sammnhæng med sociologen Anthony Giddens teorier. Det sen-moderne samfund, er det nuværende samfund. Medier skal, i dette projekt, forstås som værende de trykte, samt avisernes internetsider. Side 5 af 55

6 I henhold til de Konsekvenser, som vi henviser til i problemformuleringens andet underspørgsmål, ønsker vi at fokusere på konsekvenser set i forhold til den politiske dagsorden. Metode Metodeafsnittet er delt op i flere underafsnit for at skabe overskuelighed. Vi vil her præsentere de valg, vi har gjort os i forbindelse med valg af metode, teori og empiri. Endvidere vil vi kritisere vores kilder, og afgrænse os fra de elementer, som vi har fravalgt. Endeligt vil vi opbygge en struktur over projektets forløb fra start til slut, for allerede her at danne den røde tråd, som projektet vil blive bygget op omkring. Valg af metode I projektet fremlægges vores problemformulering i henhold til problemfeltet, dette for at oplyse læseren om, hvilke teorier, problematikker og begreber, der er centrale for projektet. Efterfølgende vil der være et redegørende videnskabsteoretisk afsnit, der vil belyse vores erkendelsesproces, og vores tilgang til videnskabsteorien. Dette sammenholdes med de valgte teoretikere, for at se deres teorier i et videnskabsteoretisk snit. Dette sættes op for at besvare på projektets problemformulering. Vi bruger vores arbejdsspørgsmål som en metode til at svare på vores problemformulering. Ved at drage del konklusioner igennem disse spørgsmål, vil vi samle disse delkonklusioner i en samlet konklusion, som belyser de svar vi måtte være kommet frem til, i vores endelige besvarelse af vores problemformulering, Valg af videnskabsteoretisk vinkel Vores tilgang til projektet tager udgangspunkt i en epistemologi, som er måden, hvorpå man fortolker et genstandsfelt, hvor man for eksempel, ved brug af empiriske udsagn kan bruge forskellige fortolkningsvidenskaber til at finde fænomener i et empirisk materiale (Fuglsang, L., et al., 2004:568). Vores indsamling af empiri er en del af udviklingen, der har foregået i vores samfund over en årrække, og som stadig er i gang. Denne udvikling kan betegnes som en Side 6 af 55

7 diskursiv tilgang til denne indsamling af empiri. Vi vil kortlægge udviklingen af fænomener i vores samfund, for at tage udgangspunkt i fænomenerne, i projektets analyseafsnit. Ontologien i vores projekt har i første omgang været fænomenologisk, for så at bevæge sig over i en mere hermeneutisk tilgang. Det betyder, at vores videnskabsteoretiske tilgang til projektet består i at fortolke og forstå vores empiri (Fuglsang, L., et al., 2004:572). Med indblik i de valgte teoretikere, som har en socialkonstruktivistisk tilgang til deres forståelse af videnskaberne, har vi måtte erkende, at projektet har taget en socialkonstruktivistisk drejning. Videnskabsteoretisk erkendelsesproces Fra projektets start, var der overordnet lagt en fænomenologisk tilgang, til det felt, som vi ville undersøge. Da vi mente, at vores ene teoretiker, Anthony Giddens, havde en fænomenologisk tilgang til sin teori om udviklingen i det sen-moderne samfund. Og da vi også kunne observere nogle fænomener i dansk politik, havde vi en formodning om, at det var det, vi ville. Fænomenologi skulle være med til at beskrive den erfaring, som mennesket gør sig, og dets engagement i sammenhæng med verden. Det handler om, at forstå verdenen i dens sammenhæng (Fuglsang, L., et al., 2004:279). Fænomenologien vil indfange livets som sådan, den vitale umiddelbare skabelse af mening, der hele tiden skær i menneskets individuelle og sociale erfaringsverden (Fuglsang, L., et al., 2004:279). Epistemologi i fænomenologi Epistemologi er et metodisk redskab til, hvordan man kan studere sit problemfelt. I den epistemologiske fænomenologi, sættes der spørgsmålstegn ved naturvidenskaberne, som måler og vejer verden, i et forsøg på at gøre denne objektiv. Fænomenologien ønsker, at genfinde den oprindelige livsverden i det subjektive forhold, og derudfra analysere den erfaring, som vi som mennesker bevidst kan Side 7 af 55

8 sanse. Dermed menes, at livsverden er baseret på erfarings- og meningsstrukturer, set i sammenhæng med sin kontekst. Det er fænomenologiens opgave at sætte fokus på de eksistentielle problematikker, der opstår i den menneskelige verden (Fuglsang, L., et al., 2004:280ff). Det er en grundtese i fænomenologien, at objektivitet ikke findes, det handler om at forstå verden, ud fra den kontekst, som forskeren befinder sig i, og samtidig være opmærksom på, at ens egen tilstedeværelse har en indflydelse på denne kontekst. De fysiske objekter er uden mening, indtil de sættes ind i en kontekst, hvor mennesket bruger objektet i en sammenhæng, derved får objektet sin betydning (Fuglsang, L., et al., 2004:286). Det er den fænomenologiske forskers mål, at forstå de meningsstrukturer og betydningsformer, der er den fælles sociale verden (Fuglsang, L., et al., 2004:305). Ontologi i fænomenologi Ontologi er den grundliggende opfattelse, som ligger op til den givne videnskabsteori. Fænomenologiens ontologi er dens beskrivelse af menneskets væren i verden i spænding mellem selvvalgt, angst og kvalme, erfaring, projekt og handling. Fænomenologien udgør her et forsvar for, at den menneskelige subjektivitet ikke kan reduceres til det sociale (Fuglsang, L., et al., 2004:288). Grundlæggende for fænomenologien er, at den mener, at det enkelte fænomen kun kan belyses ved, at et menneske bliver opmærksomt på fænomenet. Fænomenets eksistens er kun interessant i det omfang, at der kan sættes ord på den sanseoplevelse, som et menneske kan erfare ved det givne fænomen (Fuglsang, L., et al., 2004:288). Det ontologiske dilemma i fænomenologien ligger i menneskets evige ensomhed. Fordi mennesket opfatter fænomenet på sin individuelle måde, og ikke formår at strække sig ud over sig selv, og videregive sin erfaring af et objekt eller subjekt (Fuglsang, L., et al., 2004:289). Fænomenologien påviser, at det sociale blandt Side 8 af 55

9 mennesker er en gengivelse af en bestemt betydning. For at kunne erfare fænomenerne, må man være opmærksom på, at der kræves en sanseforståelse, altså at et givent fænomen kan opleves, enten via en synlig handling eller via en kropslig sansning (Fuglsang, L., et al., 2004:290). Hermeneutik Senere var vi overbevidst om, at vi havde fået en mere hermeneutisk tilgang til vores projekt, da vi havde nogle klare forudindtagende teser om, hvordan det felt, vi ville undersøge, havde udviklet sig. Den grundlæggende indgangsvinkel til hermeneutikken er: At forståelse og fortolkning kommer før forklaring, samt at de sociale fænomener og aktører, der studeres, er bærere af betydnings- og meningssammenhænge, og at det derfor er disse, som skal og udlægges i videnskabelig praksis (Fuglsang, L., et al., 2004:309). Hermeneutikken er opdelt i tre dele: Forståelse, udlægning og anvendelse (Fuglsang, L., et al., 2004:311). Netop fordi vi forestillede os, at vi skulle tage udgangspunkt i fænomenologien, så vi at hermeneutikken indbefattede forståelsen af fænomenerne, samt fænomenernes udlægning, og hvordan de anvendes. Og da den metodiske tilgang til hermeneutikken er, at beskæftige sig med regler for fortolkning, så vi denne tilgang til fænomenerne i Giddens analytiske værk Modernitetens konsekvenser. Giddens sætter nogle konstruerede strukturer i spil for at bryde med de konstruktivistiske retningslinier. Giddens ser, at der i samfundet er mere end bare de konstruerede strukturer, som påvirker mennesket. Det betyder, at han ser en vekselvirkning, samt de mulige valg, der gentagende gange stilles for individet. Her kunne vi argumentere for, at vi kunne bruge den hermeneutiske cirkel, da den synliggør de enkelte valg i deres helhed, samt at den kan være med til at illustrere den enkelte synteses indvirkning på sammenhængen (Fuglsang, L., et al., 2004:312). Det betyder, at man først ved konklusionen kan forstå de enkelte delelementer i et projekt. Side 9 af 55

10 I diskursanalyse er det lige præcis udlægning, forståelsessammenhæng og anvendelse, der skal lægges vægt på (Jørgensen, M., W., et al., 2006:82). Dette kan sammenlignes med det hermeneutiske fokus på forståelse, udlægning og anvendelse. I projektets udarbejdelse har vi altså bevæget os fra, et fænomenologisk perspektiv til en hermeneutisk tilgang, og det var netop denne kobling, der gjorde os opmærksomme på nogle fællestræk, som konstruerede nogle strukturer. Som et led i denne erkendelse havde vi en videnskabsteoretisk diskussion i gruppen, og blev af den vej opmærksomme på, at vi faktisk var gået socialkonstruktivistisk til værks. Da vi ikke bare havde observeret fænomenerne, men gået ind i problematikkerne, for at kortlægge disse fænomener, samt analysere konsekvenserne af dem. Dette gør, at vi er med til at skabe rammerne, for det felt vi undersøger, ved aktivt at bruge teoretikernes begreber. Både vores forudfattede mening, samt vores forhåndsindtagende viden er indirekte blevet medtaget i projektet, men igennem processen er vi blevet bevidste om, at vi rent metodisk og teoretisk har gået socialkonstruktivistisk til værks, og vælger derfor at udtrykke det eksplicit frem for implicit. Socialkonstruktivisme Når der arbejdes med socialkonstruktivisme er der nogle helt grundlæggende problematikker, som man er nødt til at tage stilling til, hvis man ønsker at være teoretisk konsistent. Derved menes, at vil man finde sandheden, så er man nødt til at finde en anden tilgang. Den socialkonstruktivistiske tilgang kræver, at man går ind i den præmis, at man er sig bevidst om, at der er flere repræsentationer af sit felt, og at det billede, som man skaber, kun er ét ud af flere mulige. Det er kun gennem en struktureret brug af teorier og metodik, at man kan producere videnskabelig viden, som kan kategoriseres med en vis pålidelighed (Jørgensen, M., W., et al., 2006:23). De fysiske og metafysiske elementer er socialt konstruerede, og vores forståelse af de forskellige elementer er konstrueret af vores sociale felt og tilhørsforhold. Socialkonstruktivismen er foranderlig og genskabes ved mødet af andre felter og Side 10 af 55

11 diskurser. Vores forståelse af verdenen vil derfor altid være en konstruktion ud af mange mulige (Jørgensen, M., W., et al., 2006:32f) (Fuglsang, L., et al., 2007: 349f). Centralt for socialkonstruktivismen er påpegningen af, at samfundsmæssige fænomener ikke er evige og uforanderlige, men derimod tilblevet via historiske og socialt skabte processer. Dermed rummer socialkonstruktivismen også et forandringsperspektiv, for hvis de samfundsmæssige fænomener er historiske og socialt skabte, så betyder det, at de også er historisk foranderlige (Fuglsang, L., et al., 2007:349). Hovedpunktet for socialkonstruktivismen er, at samfundets elementer ikke er bestandige og statiske. De er dannet igennem tiderne, og vil derfor også forandres med tiden.... det mest grundlæggende spørgsmål socialkonstruktivismen rejser, netop er spørgsmålet om, hvordan vi skal forstå forholdet mellem tænkning og virkelighed, mellem subjekt og objekt, mellem sproget og det, sproget er om (Fuglsang, L., et al., 2007:350). Socialkonstruktivismen anskuer dilemmaet omkring forståelsen, mellem fiktion og virkeligheden, det saglige og usaglige, samt sprogets indhold og udformning. Diskursanalysen er en teoretisk metode, hvor igennem man kan belyse socialkonstruktivistiske teorier. Diskursanalysen arbejder med at belyse de strukturer/konstruktioner, som tekstligt og verbalt kan fanges igennem et empirisk materiale. Man kan derfor diskutere, hvilket videnskabsteoretisk udgangspunkt diskursanalysen har (Jørgensen, M., W., et al., 2006:32f). Giddens tager udgangspunkt i de systemer, som han mener at se i samfundet. Disse systemer kan også ses som konstruerede strukturer. Dette gør han med henblik på, at se på de forandringer, som systemerne tilvejebringer, samt de menneskelige relationers påvirkninger af disse strukturer og konstruktioner. Derfor kan man sætte ham inden for socialkonstruktismens felt, da dette felt søger, at konstruere det samfundsmæssige ud fra den menneskelige praksis, for derved at Side 11 af 55

12 belyse de forandringsprocesser, der forefindes i en socialt konstrueret verden (Giddens, A., 1994:99ff) (Fuglsang, L., et al., 2007:354). Socialkonstruktivistisk går Bourdieu ind med sit Habitus og felt begreb, og muliggør, at det enkelte individ kan afvige fra sit felts og kapitals normer, og teorien afviger fra at blive strukturdeterministisk eller handlingsvoluntaristisk. Det betyder, at individet hverken er tvunget af samfund, eller af afgrænsede handlingsmuligheder, men stadig formes af de relationer og det felt individet befinder sig i. Bourdieu beskriver sin teori som en strukturalistisk konstruktivisme (Fuglsang, L., et al., 2007:372f). Udfra strukturalistisk konstruktivistisme tolker vi, at der ligger en grundliggende tro på, at verdenen er konstrueret. Bourdieu sætter strukturer op via sine felt begreber for derved at tydeliggøre samspillet mellem samfundets relationer og positioner. Giddens går ind og anerkender strukturerne som konstruerede, men antager at, der er noget bagvedliggende, som individet ikke kan se, derved beskuer han disse strukturer diskursivt. Derfor ser vi Giddens som værende konstruktivistisk strukturalist. Bogen Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne på tværs af fagkulturer og paradigmer sidestiller konstruktivistisk strukturalisme med strukturalistisk konstruktivisme i sin beskrivelse af Bourdieu. Vi er derfor opmærksomme på, at når vi adskiller disse begreber og giver dem en bestemt betydning, at vi diskursivt går ind og ændrer på værdierne. Grundlaget for denne definition ligger i, at på trods af, at Bourdieu først og fremmest opstiller et dialektisk 1 forhold i individuelle og samfundsmæssige strukturer, går han stadig ind, og vægter de strukturerede konstruktioner højt. Det vil sige; felterne og de individuelle kapitaler er definerende for de samfundsmæssige relationer og bevægelser, som det enkelte individ i sin kontekst vokser op i, og tilhører (Fuglesang, L., et al., 2007:373). Indenfor felt teorien ses der nogle sociale konstruktioner. Ifølge Bourdieu, kan disse sociale konstruktioner brydes, det betyder, at det enkelte individ kan overskride sit felts rammer og søge ind i nye felter, og optage disse felters kapitaler og relationer. Det er igennem disse felt, kapital og habitus begreber, at Bourdieu går ind, og danner sig et overblik over samfundets bevægelser. Igennem denne faste opstilling og 1 Dialektik begrebet kommer fra fænomenologien, og beskriver de kontraster, der består i virkeligheden, som kan ophæves ved hinandens væren (Fuglesang, L., et al., 2007:567). Side 12 af 55

13 definition, går han ind og skaber en socialkonstruktivistisk teori, idet han mener, at de forskellige definitioner i vores samfund, baseres på de relationer og kapitaler, der konstruerer en social objektiv konstruktion. Denne konstruktion tilbagereflekteres på den enkelte aktør i samfundet, og er samtidig dannende, men ikke dikterende (Fuglsang, L., et al., 2007:373f). Der menes, at de konstruktivistiske teorier reelt set ikke har nogen egentlig ontologi. Det er først og fremmest her diskursanalysen kommer på kant med de konstruktivistiske teorier, da den helt grundlæggende anskuer, at alt er diskursivt. Det betyder at alt, hvad der har en væren, ikke nødvendigvis eksisterer i vores forståelse. Alt, hvad der ligger uden for vores forståelse, er et såkaldt overskud, som vi ikke kan nå (Fuglsang, L., et al., 2007:394). Ontologien inden for socialkonstruktivismen er, at verdenen er en konstruktion, skabt af de sociale strukturer. Det betyder, at genstandsfeltet opfattes som strukturerede konstruktioner (Fuglsang, L., et al., 2007:578). Socialkonstruktivismen har flere forskellige tilgange, som går på blandt andet erkendelse af de forskellige konstruktioner, samt strukturernes samspil (Fuglsang, L., et al., 2007:351ff). Vi forholder os til den strukturalistiske konstruktivisme, samt den konstruktivistiske strukturalisme. Valg af Teori Vi har valgt, at præsentere vores teoriafsnit kort og præcist her under metodeafsnittet. Dette gør vi igennem en præsentation af Anthony Giddens og Pierre Bourdieu, samt et oprids, på hvilke områder vi bruger deres teorier. Diskursanalyse Når vi vælger at bruge en diskursiv tilgang i projektet, er det ikke med henblik på, at komme bag om diskursen og finde sandheden. Det er for at kunne fokusere på de faktiske ordfremstillinger, og finde de mønstre der kan tegne sig, for at kunne analysere de diskursive signaler, og se på de mulige sociale konsekvenser, der kan ligge i de aktuelle diskursive fremstillinger (Jørgensen, M., W., et al., 2006: 31). Diskursanalysen skal afdække selvfølgeligheder, dét som vi finder helt naturligt. Side 13 af 55

14 Man er interesseret i, hvordan nogle udsagn helt naturligt` bliver accepteret som sande og andre ikke (Jørgensen, M., W., et al., 2006:32). Det kræver, at vi gennem analysen skal forsøge, at skabe en god afstand til vores empiri, for at kunne få øje på det almindelige. Ligesom i antropologien skal vi sætte os selv i parentes og grave os ind i et ukendt univers (ibid.). Anthony Giddens I projektet bruges sociologen og politologen Anthony Giddens teori om det senmoderne samfund. Anthony Giddens har været leder af den meget anerkendte London school of economics and political science. Samtidig har han været en stor inspiration til udviklingen af tidligere Premiereminister Tony Blair og for New Labours politiske retning, siden Blair blev valgt som formand for partiet. Giddens har med sine udgivelser, og tydeligst bogen The Third Way, haft en stor indflydelse på, hvordan New Labour udtænker deres politiske retning i det, der var tænkt som en centrumvenstre retning (Giddens, A., 1998:167). Anthony Giddens teorier om det sen-moderne samfund er brugbare, da han i sin bog Modernitetens Konsekvenser belyser, hvordan vores samfundsmentalitet har ændret sig på grund af den stigende urbanisering, hvor vi har bevæget os fra at være direkte fjendsk og afvisende overfor den fremmede, til en passiv accept af det/de fremmede i vores hverdag. I hans teori finder vi genindlejrings begrebet, der beskæftiger sig med, hvordan vi gentagende skal have bekræftet de relationer, som vi stifter med menneskerne omkring os, det er central i henhold til, at belyse hvorfor partierne i stadig større grad interagerer med medierne, og hvorfor det bliver mere almindeligt at ansætte spin-doktorer til at blive vejledt i, hvordan man skal begå sig. Side 14 af 55

15 Pierre Bourdieu Pierre Bourdieu blev født i 1930 i det sydvestlige Frankrig. Han er uddannet på École Normale Supérieure i filosofi. Efter nogle år kom han til at lede sociologisk forskning på École des Hautes Études en Sciences Sociales, og blev i 1981 udnævnt til professor i sociologi ved Collège de France. Pierre Bourdieu var en aktiv fransk samfundsdebattør, med hovedfokus på social ulighed og liberalisme. Han døde i 2002 (Järvinen, 2007:346). Pierre Bourdieus teoretiske tilgang, og hovedværker har inspiration fra klassiske teoretikere som Marx, Weber og Durkheim. Hos Weber ligger en af Bourdieus grundteser om det menneskelige hierarki, og dets grundliggende tro på den sociale ordens legitimitet, samt tesen om, at individet eller mindre grupper, kun formår at danne sig en identitet, hvis et flertal eller en dominerende gruppe giver denne en identitet (Järvinen, 2007:361). Fra Marx henter Bourdieu meget af sin praksis, og forsøger at forholde sig til idéen om, at den samfundsmæssige struktur har indflydelse på den samfundsmæssige interaktion imellem mennesker, med hensynstagen til individuelle handlingskomponenter (Järvinen, 2007:361). Sidst, men ikke mindst, har Bourdieu hentet inspiration og indsigt i Durkheims teori om kognitive strukturer, og deres reelle afspejling af den sociale struktur, samt hvilken effekt disse har på vores opfattelse af grupperinger i samfundet, endvidere hvordan og hvorledes de klassificeres. Herunder hvordan nogle grupperinger kategoriseres som primære og overordnede, og nogle som sekundære og underordnede. Heri ligger Bourdieus fokus på den reelle politiske konsekvens dette får, og hvordan de underordnede grupper ender med at opfatte sig selv (Järvinen, 2007:361). Bourdieu er relevant i forhold til problematikken om, hvorledes de politiske partier interagerer med medierne. Da vi vil analysere de eventuelle konsekvenser af denne stigende interaktion, er Bourdieus teorier om de forskellige felters relationer og påvirkninger af hinanden relevante for at belyse konsekvenserne. Valg af Empiri I dette afsnit vil der være et kronologiskhistorisk afsnit, til at komme omkring den proces, der har ligget til grund for Venstres strategi i forbindelse med Anders Foghs Side 15 af 55

16 tiltræden som partiets leder efter valget i 1998 (Larsen, T., 2003:259). Denne gennemgang er væsentlig for at kunne besvare problemstillingen i projektet, da det er ud fra dette afsnit, at teorierne skal belyse vores problemformulering. Dette skal samtidigt fungere som et oprids af den empiri, vi har læst for at gøre det klart for læseren, hvad det er, vi analyserer på. Det er med baggrund i dette afsnit, at der med Giddens teori skal kortlægges den nye strategi i Venstre, og med hjælp fra diskursanalysen, som skal fastslå de diskursive ændringer/kampe, der måtte være i spil. Empiri Valg af Empiri inkluderer blandt andet bogen Fra socialstat til minimalstat. Bogen er skrevet af Anders Fogh Rasmussen, før han tiltrådte som leder for Venstre. Vi finder bogen interessant at benytte, da den er med til at give et billede af de holdninger og ideologier som Anders Fogh Rasmussen har, om end før, han tiltrådte som formand for partiet. De holdninger Anders Fogh havde før, kan være interessant for problemstillingen, da vi vil danne os et billede af de strategiske ændringer, der er udarbejdet for at få Venstre til magten, og for at belyse, hvad det rent ideologisk har betydet for Venstre. Det også naturligt at bruge den nye udgave af Anders Fogh Rasmussen, i godtvejr og storm, hvor Anders Fogh beskriver og forklarer den nye strategi, og selv referer til Fra socialstat til minimalstat. For at kortlægge medierne og partiernes samspil er det bydende, at se på lovforslag samt nyere lovgivning, og opholde disse med aktuelle artikler fra aviserne fra samme periode som lovforslagene har været oppe. Det er denne strategi, som vi vil analysere gennem Giddens teori, da vi mener, at den er ved at få indpas i dansk politik, og herefter ønsker vi at se på dens konsekvenser med Bordieus teori fra Om TV og Journalistikkens magt. Vores primære empiriske materiale er fra Fra socialstat til minimalstat af Anders Fogh samt Anders Fogh Rasmussen, I godtvejr og storm af Thomas Larsen. Dette med Diskursanalyse som teori og metode i ryggen, ønsker vi at komme ind i teksterne, således, at vi kan bruge Giddens teorier på det empiriske grundlag. Side 16 af 55

17 Venstres udvikling af strategi Dette redegørelsesafsnit tager sit udspring i bøgerne; Anders Fogh Rasmussen i godtvejr og storm og Fra Socialstat til minimalstat. Vi redegører for de vigtigste elementer i førnævnte bøger, hvorefter vi bruger denne empiri til at supplere hinanden. Dette foregår med henblik på at analysere denne empiri med udgangspunkt i diskursanalysen. Lovforslag i medierne I dette afsnit gennemgår vi de sager, som vi har bidt mærke i, igennem det seneste stykke tid. Hvor medierne har opstillet en problematik, gerne med udgangspunkt i en konkret sag, hvorefter politikerne fremstiller et lovforslag i samme genre, og gerne som en løsning på den pågældende problematik. Dette er gjort med henblik på at analysere, om der er en sammenhæng mellem lovforslag og medier, og derved besvare problemformuleringens andet underspørgsmål: Hvilke konsekvenser har dette samspil for Folketingets dagsorden? Kildekritik Definitionen af primære og sekundære kilder er ikke altid identitisk, derfor har vi valgt at redegøre for vores valg af brug af primær og sekundær empiri. Dette gør vi for at klargøre vores hensigt for læseren og undgå eventuelle misforståelser. Vores primære kilder skal forstås som den empiri vi hovedsageligt bygger vores projekt på, det vil sige den empiri som vi tager direkte udgang i. Vores sekundære empiri er de kilder, som ligger til grund for vores inspiration til udarbejdelsen af projektet. Derved menes, de bøger som ikke direkte bliver brugt i vores analyser. Den primære empiri består af; Anders Fogh Rasmussen I godtvejr og storm er skrevet af Thomas Larsen i Bogen er bygget op omkring et langt interview mellem forfatteren og Anders Fogh, hvorigennem Anders Foghs politiske overbevisning kommer til udtryk. Samtidigt forholder interviewet sig til hans barndom og op igennem hans politiske liv og de påvirkninger, som hans privatliv har haft på hans politiske karriere. Bogens Side 17 af 55

18 synsvinkel og sympati ligger hos Anders Fogh, derved danner bogen et meget unuanceret billede af vores Statsminister. Dog kommer Thomas Larsen med nogle provokationer frembragt af forskellige kritikere inden for dansk politik og medieverdenen, hvortil Anders Fogh forsvarer sig selv, og redegører for eventuelle misforståelser. Denne subjektivitet er på den ene side en hjælp til vores projekt, da vi derved kan komme i dybden med Anders Foghs strategier og dannelsen af disse, samt mulighed for at følge Anders Foghs liv kronologisk, med vægt på de politiske emner, fortalt af Statsministeren selv. På den anden side, kan det være svært at danne sig et objektivt billede som muligt, når empirien er så subjektiv, som netop denne bog er. Herudfra kan man konkludere, at reliabiliteten er fornuftig på baggrund af de informationer, som bogen giver omkring årstal og politiske begivenheder, dog af pålideligheden en smule lavere, da bogen kun fremviser en side af sagen. På baggrund af dette, har vi valgt at acceptere pålideligheden af denne kilde, idet vi afgrænser os fra at se på Venstres udvikling fra andres synsvinkler end vores teoretikeres og Anders Foghs (jævnfør nedenstående afsnit). Fra Socialstat til minimalstat er skrevet af Anders Fogh og udgivet i 1993, bogen danner ramme om to hovedpunkter; at det skal kunne betale sig for individet at arbejde, samt at velfærdsstaten skal bruge sine kræfter på de allersvageste. Bogen er skrevet som en provokation og debatstarter ( Idet bogen er skrevet inden, at Anders Fogh bliver formand for Venstre, giver bogen et godt bud på, hvilke ideologier Anders Fogh oprigtigt har. Derved menes, at medierne og vælgerne om muligt har en påvirkning på Anders Foghs holdninger/ideologier, samt hvordan og hvorledes de kommer til udtryk. Med andre ord: I mængden forsvinder det enkelte menneske som selvstændigt individ - bliver blot til et aftryk af sine omgivelser. Og så forsvinder ansvar, samvittighed, pligtfølelse og vilje. At være anonymt medlem af fællesskabet er således blot et andet udtryk for slavesind... Folkesjælen, danskerens natur, den er domineret af slavesindet (Citat Rasmussen, Anders Fogh, 1993:24f). Side 18 af 55

19 Dette er blot et eksempel på de vendinger, hvorigennem den unge Anders Foghs holdninger kommer til udtryk. Validiteten er svær at vurdere, da bogen er skrevet som en provokation, og ikke som en selvbiografi. Empirisk set er dette et godt udgangspunkt at måle et eventuelt skift i holdninger og/eller fremlæggelse af disse hos Anders Fogh. Diskursanalyse som teori og metode er skrevet af Marianne Winther Jørgensen og Louise Philips. Diskursanalysen bruges i vores empiriske afsnit for at tydeliggøre Giddens teori i forhold til Venstres strategi. Modernitetens Konsekvenser er skrevet af Anthony Giddens i Denne bog har været selve udgangspunktet for vores opstartende arbejde både igennem idéfasen og fastlæggelse af problemformuleringen. Om TV Journalistikkens Magt er vores tredje primære kilde. Denne er skrevet af Pierre Bourdieu i 1992, og vil blive anvendt som grundsten i vores konsekvensanalyse, af samspillet mellem lovforslag og medier, og disses konsekvenser for den politiske dagsorden. Denne empiri er pålidelig, set fra et teoretisk synspunkt, på baggrund af Bourdieus viden, erfaring og empiriske arbejde. Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne På tværs af fagkulturer og paradigmer er redigeret af Lars Fuglsang og Poul Bitsch Olsen i Bogen har dannet baggrunden for vores videnskabsteoretiske vinkel og udarbejdelse, samt brugen af disse. Denne bog forholder vi os meget sagligt til, idet den fremlægger og redegør for de forskellige videnskabsteoretiske retninger. Den sekundære empiri består af; Refleksiv Sociologi mål og midler, er skrevet af Pierre Bourdieu og Loïc J. D. Wacquant i 1992, oversat til dansk i Den Tredje Vej af Anthony Giddens, blev skrevet i De Internetsider, som vi anvender til besvarelse af vores problemformulering, er nøje udvalgt på baggrund af pågældendes validitet og reliabilitet, dette vurderer vi udfra sidens alder, afsender og indhold. Det er på disse internet sider, at vi har fundet vores artikler. Side 19 af 55

20 Afgrænsning Vi afgrænser os til at arbejde inden for en tidshorisont af 7 år, Dette er det tidsrum, som vi finder relevant for vores projektformulering, da det er her Anders Fogh tiltræder som formand for Venstre. Det er i denne periode Anders Fogh fremlægger og udvikler sin politiske strategi. Endvidere afgrænser vi os til at se på partiet Venstres strategiske udvikling, da dette er essentielt for projektet. Andre partier med videre vil blive nævnt, men ikke defineret, andet end hvad vi finder nødvendigt for forståelsen. Vi afgrænser os fra at arbejde med undersøgelser i form at kvalitative og kvantitative intervews. Dette har vi været nødsaget til på baggrund af manglende tilbagemelding fra Venstres administration, samt Villy Søvndahls kommunikationsrådgiver; Hanne Dam. Efter intensive forsøg både telefonisk og over har vi måttet opgive at få respons fra begge instanser. Vi afgrænser os fra at arbejde med andet materiale end vores primære og sekundære empiri. Samtidigt afgrænser vi os fra at arbejde dybere med fænomenologien og hermeneutikken, da vi igennem erkendelsesprocessen kom frem til at udarbejde opgaven med en socialkonstruktivistisk tilgang. Projekt Design Her vil der være en gennemgang af projektets opbygning og en kort beskrivelse af hvad de enkelte afsnit vil indeholde. Side 20 af 55

21 Problemfelt Her vil der være en beskrivelse af vores projekt og problemformulering, samt fungerende som en læsevejledning. Metode Her fortælles der om vores tilgang til projektet og hvilke redskaber vi gør brug af. Videnskabsteori En beskrivelse af vores erkendelsesproces for vores videnskabsteoretiske vinkel. Teori Kort introduktion til vores teoretikere Diskursanalyse Beskrivelse af teori og metode. Anthony Giddens Introduktion af teori. Pierre Bourdieu Introduktion af teori. Empiri med Diskursanalyse Det er gennem diskursanalysen vi vil fremlægge vores empiri. Strategianalyse Fokus på udtrykket af Venstres strategi i forhold til Giddens syn på samfunds udviklingen. Konsekvensanalyse Her sættes Bourdieu i brug via hans felt og kapital begreber, og synliggøre derved mediernes indflydelse på den politiske dagsorden. Konklusion Svar på vores problemformulering. Side 21 af 55

22 Videnskabsteori Introduktion I dette afsnit vil der være en gennemgang af vores teorier, sat i forhold til videnskabsteorien i projektet. Diskursanalyse Inden for diskursanalyse og diskursteori er der nogle nøglepræmisser, som bruges inden for begge retninger. I projektet vil vi bruge elementer fra diskursanalysen, for at komme bag om teksterne, og finde den iboende diskurs, der må ligge i teksten. Vi er opmærksomme på, at vores egen diskurs vil have indflydelse på vores analyse. Diskursanalysen og diskursteorien har ontologiske og epistemologiske præmisser fra socialkonstruktivismen i deres tilgang til den sproglige sfære. Det betyder, at de tager en videnskabelig tilgang og opfattelse af feltet, med udgangspunkt i, at verdensbilledet formes via vores evne til at erkende, at der er sat nogle virkemidler for, hvordan man kan studere i og om feltet (Fuglesang, L., et al., 2004:578ff). Med dette nævnt skal man huske på, at den socialkonstruktivisme, som bruges i netop dette afsnit stammer fra en strukturalistisk og poststrukturalistisk tilgang om sprogteori og individopfattelse, og at dette er en videreudvikling af det, som også er kendt som værende strukturmarxisme (Jørgensen, M. W., et al., 2006:11). Dette betyder, at diskursteori og diskursanalysen tager udgangspunkt i et billede af verden, hvor der ligger en grundlæggende tro på, at verden, samfundet og identitet er konstruktioner, som igen og igen kan tage nye former alt efter kontekster og opfattelser (Jørgensen, M., W., et al., 2006: 13). Diskurstilgangen skal først og fremmest stille sig kritisk overfor selvfølgelig viden, og man skal i den sammenhæng være opmærksom på, at der ikke er én objektiv sandhed. Men, at det virkelighedsbillede, som man søger at finde i sig selv er en diskurs, og dermed et enkelt udsnit af virkeligheden. Med andre ord, vores viden kan ikke genskabe den egentlige virkelighed som findes derude, den vil altid være et produkt af vores tilgang til at søge efter bestemte mønstre (ibid.). Side 22 af 55

23 Dette betyder, at der grundlæggende er en opfattelse af, at vi altid vil have nogle indlejringer fra vores historik samt kulturelle baggrund. Den indlejring kunne dog have set anderledes ud, hvis der havde været en anden fortid til vores individ, dermed er vores grundlæggende indlejring kontingent, og kan derfor også løbende forandres. Denne forandring kan blandt andet ske gennem ny viden og nye sociale relationer. Hvor om, at de nuværende relationer er med til at genetablere en allerede eksisterende diskurs. Det betyder, at vores verden ikke er determineret på forhånd, og at der ikke ligger en autonom essens. Med andre ord er denne tilgang antiessentialistisk (Jørgensen, M., W., et al., 2006: 14). Ifølge denne teori skabes viden gennem social interaktion, hvor der både etableres fælles sandheder, men også kæmpes om, hvad der er den rigtige sandhed, denne kamp kaldes diskursiv kamp. Igennem denne kamp bliver visse sociale handlinger naturlige og andre bliver umulige. Og det er på disse sociale handlinger, man kan finde de mere konkrete konsekvenser og blive opmærksom på de forskellige diskurser. Det er også gennem denne kamp, at man konstruerer det naturlige i de forskellige samfund, og dermed opnår denne naturlighed et hegemoni, altså en slags dominerende diskurs, som er almen accepteret i samfundet (Jørgensen, M., W., et al., 2006:14f). Den diskursanalytiske tilgang hævder, at vores opfattelse af virkeligheden går gennem sproget, og at det er gennem sproget, at man konstruerer en repræsentation af virkeligheden, og at denne repræsentation er med til at konstruere virkeligheden (Jørgensen, M., W., et al., 2006:17). Man må derfor være opmærksom på, at de strukturer, der menes at være til stede i en given tekst eller i en sproglig udtale hele tiden er foranderlige. I bogen forklares dette med en metafor, om at strukturerne er knyttet til hinanden som knuderne i et fiskenet, men dette beskriver dog ikke muligheden for foranderlighed, så de viderefører denne net betegnelse til internettet, hvor links forbinder hinanden, men også hele tiden bliver knyttet til nye links, og andre links til tider ophører (Jørgensen M., W., et al., 2006:20). Derfor kan man i diskursivteori sige, at sandheden skabes diskursivt, konsekvensen heraf vil være, at man aldrig kan belyse sandheden, kun gengive en position af sandheden, og dermed bliver det kun en repræsentation af virkeligheden (Jørgensen, M., W., et al., 2006:22f). Side 23 af 55

24 Sandhedseffekter skabes inden for diskurser (Jørgensen, M., W., et al., 2006:23). Reproduktion og forandring af betydningstilskrivninger er i bred forstand politiske handlinger. Politik skal i diskursteorien ikke forstås så snævert som for eksempel partipolitik det er derimod et bredt begreb, der henviser til, at vi hele tiden konstituerer det social på en bestemt måde, der udelukker andre måder (Jørgensen, M., W., et al., 2006:47). På et givet tidspunkt kan der være kamp om bestemte diskurser, og det bliver synligt, at forskellige aktører forsøger at fremme forskellige indretninger af samfundet. (Citat: Jørgensen, M., W., et al., 2006:47). I denne sammenhæng, er det vigtigt ikke at miste overblikket. Da disse diskurser gennem sociale praksisser kan virke som givent, fordi man ikke lige umiddelbart kan se, hvorledes det ellers kunne se ud, altså se et alternativ. Anthony Giddens Anthony Giddens er konstruktivistisk strukturalistisk orienteret. Det betyder, at hans teori er bygget på de fænomener, som han har observeret og erfaret. Med den ontologiske vinkel Giddens har i forhold til de felter han undersøger, kan det være fristende at mene, at han er fænomenologisk eller hermeneutisk orienteret. Dette kommer til udtryk, ved at han ofte undersøger felter ud fra de fænomener han observerer og mener, at virkeligheden først bliver virkelig, når mennesket anerkender den, han erkender samtidigt, at der er noget bagvedliggende ved fænomenerne. Den hermeneutiske Giddens ses ud fra, at han ofte fortolker på de felter han undersøger, for at komme frem til forklaringen af feltet. Problematikken ved Giddens er, at han trækker på flere af de videnskabsteoretiske tilgange og derfor ikke er klassificeret inden for videnskabsteorien (Fuglsang L., et al., 2007:377f). Hans teori er valificeret ved, at andre fænomenologer har kunnet finde lignende meningsindhold i tilsvarende fænomener. Side 24 af 55

25 Pierre Bourdieu I projektet arbejdes der med teoretikeren Pierre Bourdieu, som er strukturalistisk konstruktivist, og af erkendelsesteoretisk overbevisning. Endvidere er Pierre Bourdieu socialkonstruktivist, inden for dette felt hører han under den metodologiske relationisme. I Bourdieus felt analyser, som han afhandler i blandt andet Om TV og Journalistikkens Magt og Refleksiv Sociologi, forsøger Bourdieu at afdække, hvorledes samfundets magtstrukturer skabes, samt hvilke magt- og dominansforhold, der produceres og reproduceres i det funktionelle samfund. Derudover søger Bourdieu med sine feltbegreber at belyse, hvorledes forandringer kan forekomme i disse felter (Fuglsang L., et al., 2007:371). Bourdieu mener, at disse sociale rum defineres som differentielle sociale rum, hvor de forskellige aktører i feltets positioner, bestemmes og defineres i relation til de positioner, som de øvrige aktører indtager. Det vil sige, at det enkelte individ defineres, som for eksempel elev, og en anden som mester på grund af den position de indtager. Eleven er elev i kraft af sin mester, og visa versa. Disse relationer bestemmes, ifølge Bourdieu, rationelt i de respektive felter, og derfor kan Bourdieu videnskabsteoretiske tilgang defineres som en metodologisk relationisme (Fuglsang, L., et al, 2007:371). I disse felter, der består som et netværk af aktørernes objektive relationer imellem deres positioner, indtages positionerne alt efter mængden af kapital som de forskellige aktører nu besidder. Med sit kapitalbegreb går Bourdieu således ind i de forskellige grader af adgang til kapital og definerer hierarkiet, samt den sociale struktur i et felt (Fuglsang, L., et al, 2007:371). I kraft af, at Bourdieu opsætter et socialt felt, hvori aktørerne agerer udfra en række konstituerede præmisser, kreerer Bourdieu en social konstruktion. Bourdieu binder sit felt og kapital begreb sammen i sit Habitus begreb, der af Bourdieu defineres således: et socialt konstitueret system af strukturerede og strukturerende holdninger, der er tilegnet i en praksis og konstant er orienteret mod praktiske mål (Citat: Bourdieu, Fuglsang, L., et al., 2007:372) Side 25 af 55

26 I forlængelse af dette går Bourdieu ind med Habitus, og definerer aktørernes handlinger i deres felt, baseret på deres interne relationer, kapital og overordnede funktion. Dermed menes der, at Habitus er en begrebsliggørelse af et felts og dets individers kontinuerlige dynamik. Der består af strukturerede regelsæt, der opsætter feltets kapitaler, og samtidig definerer det enkelte individs karakteristiske relationer, og handlinger i feltet, i en kontekst for den livsstil der opretholdes i det respektive felt. Habitus er så at sige, Bourdieus måde at definere, de bevægelser der finder sted inde i et felt, og hvorledes kapitalen defineres og bruges af individerne i det (Fuglsang, L., et al, 2007:372). Eksemplet på dette habitus kunne være bruddet med den sociale arv. Socialkonstruktivistisk går Bourdieu med sit Habitus begreb ind og muliggør, at det enkelte individ kan afvige fra sine felt og kapital normer, og afviger i sin teori fra at blive strukturdeterministisk eller handlingsvoluntaristisk, altså individet er hverken tvunget af samfund eller afgrænsede i sine handlingsmuligheder. Her går Bourdieu ind med sit habitus begreb og opstiller en struktureret konstruktion. Da han prioriterer felterne og de individuelle kapitaler meget højt, derfor beskriver Bourdieu sin teori som en strukturalistisk konstruktivisme (Fuglsang, L., et al, 2007:372). Det er igennem sine felt, kapital og habitus begreber, at Bourdieu går ind og danner sig et overblik over samfundets bevægelser, og igennem denne faste opstilling og definition, at han går ind og skaber en social konstruktivistisk teori, da han mener, at de forskellige definitioner i vores samfund, baseres på de relationer og kapitaler, der konstruerer en social objektiv konstruktion, der reflekteres tilbage på den enkelte aktør i samfundet, der samtidig er dannende, men dog ikke dikterende(fuglsang, L., et al, 2007:373f). Som refleksion over Bourdieus tilgang er det værd at notere sig:...etablere indsigt i problemstillingernes, analysegenstandens og metodeovervejelsernes udvikling gennem tid, det vil sige en socialhistorisk forståelse af den samfundsmæssige konstruktion af virkelighed (Citat: Bourdieu. Fuglsang, L., et al., 2007:374). Side 26 af 55

27 Det er derfor alt betydende ved metodisk anvendelse af strukturalistisk konstruktivisme, at der dannes nøje overvejelser om de eksisterende konstruktioner, og at de konstrueres korrekt i den videnskabelige undersøgelse (Fuglsang, L., et al, 2007:374). Teori Anthony Giddens Den bog vi har beskæftiget os meget med er Modernitetens konsekvenser fra Giddens beskriver moderniteten som: Sociale livs - og organisationsformer, der opstod i Europa omkring det 17. Århundrede (Giddens, A. 1990:9). Dette er dog kun en præcision af, hvor og hvornår det menes, at moderniteten er opstået. Giddens mener, at den senmoderne samfundsorden er en del af moderniteten, og at vi i de sidste århundrede ikke har rykket os voldsomt i forhold til, hvordan vi opbygger vores samfund. Byerne er blevet større, men ikke anderledes opbygget end for 100 eller 200 år siden. Der hvor, Giddens mener, den største udvikling har været, er i forhold til vores hverdagsliv, hvor han ser en klar udvikling i de sociale forhold mennesker imellem. Vi har fået ny teknologi, og har derved fået en større mekanisering af samfundet, men det betyder ikke, at mennesket er stoppet med at arbejde. Vi er måske ikke samlere eller jægere mere, men vi har stadig en produktionsmæssig funktion. Senmoderniteten er en naturlig videreudvikling af moderniteten. Forskellen på disse to stadier er, at i sen-moderniteten er verden blevet mere globaliseret, dette kan ses på den måde, det økonomiske og sociale har udviklet sig på tværs af internationale grænser (Giddens, A. 1990:11ff). Side 27 af 55