Hverdagsliv før og nu. fortalt gennem Børnenes Arbejdermuseum. Arbejdsbog

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hverdagsliv før og nu. fortalt gennem Børnenes Arbejdermuseum. Arbejdsbog"

Transkript

1 Hvedagsliv fø og nu fotalt gennem Bønenes Abejdemuseum Abejdsbog

2 Hvedagsliv fø og nu fotalt gennem Bønenes Abejdemuseum Denne bog tilhøe Navn: Klasse: 1

3 Hvedagsliv fø og nu fotalt gennem Abejdemuseets Bønemuseum, Skoletjenesten Abejdemuseet, Tekst og edaktion: Susanne Ane-Hansen, Linda Nøgaad Andesen, Ane Riis Svendsen. Layout: Maianne Bisballe/Skoletjenesten. Tyk: PE offset. ISBN: Foto: Abejdemuseet & Abejdebevægelsens Akiv og Bibliotek. Hvis ophavdsetten skulle væe kænket, e det utilsigtet. Retmæssige dokumenteede kav vil blive honoeet efte de samme etningslinje, som hvis de på fohånd va indhentet tilladelse. En sælig tak til alle de eleve og læee de med dees idee, nysgeighed og engagement ha væet med til at fome mateialet og foløbet på museet

4 Food Læs He i hæftet kan du læe at læse histoiske tekste om hvedagsliv fø og nu: Du kan læe, hvodan du læse, så du fostå, hvad tekstene deje sig om. Du kan læe at skive note, så du huske, hvad du læse. Du kan læe at se og fotolke fotos. Du kan sammenligne hvedagsliv fø og nu. Og du kan skive fagtekste og fiktion om hvedags liv fø og nu. Leg På Bønenes Abejdemuseum kan du se og opleve, hvodan bøn levede i gamle dage: Du kan se billede, tøj og madvae fa tiden. Du kan se um, de e indettet, som de boede i gamle dage. Du kan se abejdspladse. Du kan lege pantelåne, købmand og bydeng, elle at du gå til dans. Og du kan få fotællinge om, hvodan det va at leve dengang. Læ Læs og skiv i hæftet he, og fobind det med det, du ha set og oplevet på Bønenes Abejdemuseum, så læe du om bøns hvedagsliv fø og nu. Målet e, at du ved at sammenligne fotidens og nutidens hvedagsliv, kan se sammenhænge mellem livsvilkå og hvedagsliv. God fonøjelse med den faglige læsning og skivning! Ane Riis Svendsen, Linda Nøgaad Andesen og Susanne Ane-Hansen København

5 Se teksten an I hæftet he møde du skevne tekste, fotos og illustatione. Og du møde oveskifte, amme og ande symbole, de fotælle dig, hvodan du skal abejde med tekstene: Abejd sammen. Øjnene vise, hvo mange de skal abejde sammen. Skiv selv. fø mens efte Fø du læse. Mens du læse. Efte du ha læst. Fælles samtale. Blå oveskifte Læs teksten. Ved hve tekst stå de et læsefomål, og hvilke stategie du kan buge fo at fostå teksten. Bug stategie og fostå teksten. Faktabokse. He få du viden om, hvad du kan lægge mæke til, nå du læse, elle hvilket spog du kan benytte, nå du skive. Føstehåndskilde. Så hold øje med symbolene, og se teksten an, fø du læse, og tænk undevejs ove, hvad billede og tekst fotælle dig! 4

6 Indhold Eindinge 6 Eindinge om hvedagsliv i gamle dage 9 Bøneabejde 10 Økonomi 12 Bolig 18 Leg 21 Mad 24 Beskivende tekste om hvedagsliv i gamle dage 27 Abejde og skole 28 Økonomi 32 Bolig 36 Leg og fitid 40 Mad og dikke 44 Hvedagsliv i dag 48 Fotos som kilde 50 Beskiv et billede 50 Fællesskivning 52 Foklaende tekste 54 Hvofo flyttede folk fa landet til byen? 54 Livet på landet 56 Godsejee og bønde 56 Landabejdee og tyende 58 Husmænd 60 Folk flytte til byen 63 Abejdee 64 Undesøg 67 Evalueing 68 Fotællende tekst om hvedagsliv i gamle dage 68 Hvad ved du om dengang og nu? 71 5

7 Eindinge Eindinge e en pesons beskivelse af sit liv og sine oplevelse. Einding betyde at huske. I eindinge fotælle man altså om, hvodan man levede, og hvilke oplevelse man kan huske. Fælles samtale bandom Hvad huske I om jees bandom? Det kan I tænke ove, mens jees læe fotælle om sin bandom. Hvad huske I fa jees bandom? Gå sammen i guppe på te, og fotæl hinanden om oplevelse fa jees bandom. Din læe læse en tekst op om sine eindinge og vise, hvodan teksten e bygget op, og hvodan spoget e. Heefte skal I skive jees eindinge. Planlæg Du skal planlægge din einding på denne måde: 1. Stikod Skiv føst stikod til eindingen. Bug aket heunde. Eindingen skal indeholde følgende: Stikod til min einding Indhold Hændelse Pæsentation af min familie Det føste, jeg kan huske En fødselsdag En sjov oplevelse En tist oplevelse Skolen Andet 6

8 2. Tekstens opbygning Din tekst skal bygges konologisk op. Det vil sige, at hændelsene skal komme i den ækkefølge, du ha oplevet dem. Bug tøesnoen heunde til at odne dit indhold, så det komme i konologisk ækkefølge: D Indledning Fx Min familie 1. hændelse Da jeg va 3 å 2. hændelse Da jeg va 5 å 3. hændelse Da jeg va 8 å Slutning I dag 7

9 3. Skiv Skiv nu teksten ud fa dine stikod. Skift linje, nå du begynde på et nyt afsnit, og husk at sætte punktumme. Nå du skive, skal du væe opmæksom på dit spog: Faktaboks spog Bug en jegfotælle Bug handlevebe i datid, dvs. vebe, de skabe action i teksten, fx legede, skjulte, løb, købte, hentede, cyklede Bug sansevebe, så læseen bede kan foestille sig, hvodan dine oplevelse va. Bug fx vebe som huske, føle, se, ane, høe, lugte, fonemme, mæke 4. Respons og oplæsning Læs bagefte teksten op fo de te, du talte med i begyndelsen. Giv hinanden espons, og tjek, at teksten e: bygget konologisk op ha en jegfotælle ha handlevebe og sansevebe ha afsnit om: Min familie Det føste, jeg kan huske En fødselsdag En sjov oplevelse En tist oplevelse Skolen Vælg en tekst til oplæsning i klassen, og begund, hvofo I valgte lige netop den tekst. 5. Hæng op Find et billede af dig selv fa dengang, du va lille. Lim det på din einding og hæng alle jees eindinge op i klassen. Fælles samtale Kan man to på alt, hvad de skives i en einding? Hvofo? Hvofo ikke? Hvad fotælle jees eindinge om at væe ban i nutiden? 8

10 Eindinge om hvedagsliv i gamle dage Nu skal du læse, hvad nogle gamle menneske huske om dees bandom fo cika 100 å siden. I eindingene fotælle de gamle om noget, de vikelig e sket. Det e altså ikke opdigtede histoie. Eindinge e vigtige kilde til viden om, hvodan det va at leve i gamle dage. Samtidig med at du læse eindingene, skal du læe at buge foståelsesstategie. Foståelsesstategie hjælpe dig til at blive opmæksom på, om du ha fostået det, du læse om. Læsefoståelsesstategie Nå man læse, buge man stategie fo at sike, at man ha fostået teksten. He skal du læe at buge stategiene at foudsige, at stille spøgsmål, at opklae, at opsummee. Du skal buge stategiene, mens du læse, og pøve at skabe inde billede af det, du læse. Nå du ha læst hele teksten, skal du gøe dig tanke om, hvad du læte af teksten. Hvad gå stategiene ud på? Det kan du læse he: fø At foudsige: Se på oveskiften, og tænk ove, hvad teksten mon handle om. mens At stille spøgsmål: Stil hele tiden spøgsmål til teksten, mens du læse. At opklae: Find sva på spøgsmålene, mens du læse. Du kan fx læse lidt videe, måske stå svaet he. Elle måske kan du finde svaet ved at tænke ove, hvad du ha læst tidligee. Måske stå svaet ikke i teksten, men du må buge din viden elle dine sunde fonuft til at finde svaet uden fo teksten. 9

11 efte At opsummee: Hvad ved du nu? Hvad handlede teksten om? Hvodan passede teksten med dine foudsigelse? At foudsige: Hvad to du nu, teksten komme til at handle om? Læsefomål Nå du læse, skal du have et læsefomål. Et læsefomål e et spøgsmål, som du ha i hovedet, mens du læse teksten. Spøgsmålet hjælpe dig med at finde de oplysninge i teksten, som du skal buge fo at fostå teksten. Bøneabejde Læeen som ollemodel Føst e din læe ollemodel og vise dig, hvodan hun gø, nå hun læse og fostå en tekst. fø Stategi: at foudsige Se på oveskiften, og tænk ove, hvad teksten mon handle om. Læsefomål: Hvilken slags abejde havde bøn i gamle dage? mens Stategi: at stille spøgsmål og at opklae Jees læe læse op. Undevejs vise hun, hvodan hun stille spøgsmål til teksten og opklae dem. Mange bøn abejdede hve dag fo at tjene penge til dees familie. Chistian fotælle om at hjælpe sin familie he: Ildtænde Mo fandt hutigt ud af, at vi ikke ville oveleve med fas løn alene. Ildtændee blev voes edning. Hve dag hentede mo en sæk høvlspåne på et savskæei. I stuen satte vi bøn os sammen med hende og snoede høvlspånene sammen, til vi nåede de magiske 500 ildtændee om dagen, de gav 25 øe. (Cika 1887) 10

12 Både denge og pige abejdede, men de lavede foskellige ting. Pigene hjalp til dehjemme. Og de va meget at lave, fo de fattige familie havde mange bøn. He fotælle Connie om at passe sine søskende: Vi va 11 søskende. Jeg skulle altid passe bøn. Jeg ba dem på hoften og tog dem op i banevognen, og så ullede vi ud ad vejen. Jeg vidste godt, hvad jeg skulle lave, nå jeg kom hjem fa skole så skulle jeg passe unge. Nogle gange snød jeg og løb min vej, så jeg bae kunne lege. (Cika 1950) efte Stategi: at opsummee Hvad handle teksten om? Hvad synes Connie om at passe bøn? Hvodan kan du vide det? mens Stategi: at stille spøgsmål og at opklae Din læe læse op. Imens tænke I ove, hvilke spøgsmål I kan stille til teksten. Sig stop, nå I ha et spøgsmål. Stil spøgsmålet i klassen, og opkla spøgsmålet sammen. Hvo og hvodan fandt i svaet? Bønene skulle også nå i skole, så de va tit meget tætte om aftenen. Louis fotælle om sit job som mælkedeng he: Mælkedeng Jeg va mælkedeng. Jeg va kun 6 å og lille og spinkel. Jeg skulle op kl. 5 om mogenen og bæe de kolde flaske. Lønnen va ikke høj: 2 k. om ugen! Og jeg måtte aflevee dem hjemme. Nå jeg kom i skole, sad jeg ved siden af den vame kakkelovn, og så faldt jeg i søvn. Jeg fik en lussing af læeen, fodi jeg ikke fulgte med i timen. (Cika 1891) efte Stategi: at opsummee Hvad handle teksten om? Hvodan hænge tekst og billede sammen? Hvad ved I nu om at abejde i gamle dage? 11

13 Økonomi fø Stategi: at foudsige Se på oveskiften, og tænk ove, hvad teksten mon handle om. Fotæl det til en makke. Læsefomål: Hvodan va familienes økonomi? mens Stategi: at stille spøgsmål og at opklae Din læe læse op. Imens tænke I ove, hvilke spøgsmål I kan stille til teksten. Sig stop, nå I ha et spøgsmål. Stil spøgsmålet i klassen, og opkla spøgsmålet sammen. Skiv spøgsmål og sva i skemaet unde teksten. Familiene havde ikke mange penge, så det va vigtigt at buge pengene igtigt. He fotælle Chistian om sin fa, de bugte alle familiens penge selv: Min fa abejdede på en skåfabik. Han tjente ikke mange penge, men en dag fik han lønfohøjelse: te kone mee om ugen. Fa fotalte det ikke selv hjemme, men mo opdagede det og bad om flee penge til mad til os alle. Men fa dak i stedet pengene op på et vætshus i Nansensgade. Han sagde, at det va ham, de tjente dem, og defo også hans alene. (Cika 1895) Skåfabik 12

14 Spøgsmål 1. Hvad lave en skåfabik? 2. Hvofo fotælle faen ikke, at han ha fået lønfohøjelse? Sva 1. Det e en fabik, de lave skå. Skå e en slags tobak, man putte i munden. 2. efte Stategi: at opsummee Hvad handle teksten om? Hvodan passede dine foudsigelse med teksten? Hvo og hvodan fandt I sva på spøgsmålene? mens Stategi: at stille spøgsmål og at opklae Din læe læse næste tekst op, I stille spøgsmål og opklae dem. Skiv spøgsmål og sva i skemaet unde teksten. Fattige bøn fa byen kunne blive feiebøn. Det fotælle Chistian om he: Feiebøn Pakke Da jeg va feieban, havde jeg ikke andet tøj med end mit ejsetøj et pa møe bukse og en skjote. Mo havde lovet at indløse nogle skjote fa pantelåneen og sende dem ove. Et pa dage efte kom en lille pakke og et bev til mig fa mo. I pakken lå de to skjote og en bluse. Jeg vidste, at det havde væet dyt fo min mo at få skjotene hjem. Defo flygtede jeg ud til jenbanen, hvo ingen kunne se mig. Og he sad den håde ababedeng og tudede ove, hvad min mo havde betalt, fo at jeg kunne få skjotene. (Cika 1890) 13

15 Spøgsmål Sva Fælles samtale Hvilke spøgsmål ha I stillet? Hvilke sva e de på jees spøgsmål? Hvo og hvodan fandt I svaene? efte Stategi: at opsummee Hvad handle teksten om? Fotæl det til en makke og bagefte i klassen mens Stategi: at stille spøgsmål og at opklae Gå sammen i makkepa, læs teksten, stil spøgsmål og opkla dem. Skiv spøgsmål og sva i skemaet unde teksten. Hvis man skulle købe en gave, måtte man spae op i lang tid. He fotælle Svenn Ove om at spae op og om, hvodan han få hjælp af sin fa: 14

16 By-æinde Det skete, at jeg løb by-æinde, og så vankede de en fem elle ti øe. Men selvom jeg begyndte at spae op i god tid til jul, blev det ikke til mange penge. Selvom jeg talte igen og igen, blev det kun til 1 kone og 25 øe. Fa sendte mig nu alligevel af sted, og da jeg stod i Istedgade foan isenkæmmeens stoe oplyste vindue, tog jeg igen min lille pung op af lommen fo at tælle efte. Og tænk nu lå de en skinnende sølvtokone. Jeg mækede med det samme julestemningen og skyndte mig ind til isenkæmmeen, hvo jeg staks fik købt mos gave. (Cika 1917) Spøgsmål Sva Fælles samtale Hvilke spøgsmål ha I stillet? Hvilke sva e de på jees spøgsmål? Hvo og hvodan fandt I svaene? efte Stategi: at opsummee Hvad handle teksten om? Fotæl det til en makke og bagefte i klassen. 15

17 mens Stategi: at stille spøgsmål og at opklae Gå sammen i makkepa, læs teksten, stil spøgsmål og opkla dem. Skiv spøgsmål og sva i skemaet unde teksten. De fattigste familie kunne få hjælp, så de kunne oveleve. He fotælle Leif om, hvodan man ovelevede, hvis man va meget fattig: En gang om ået kunne man møde op med sin fas selvangivelse på skolen. Nogle af læene ginede, nå de så, hvo fattige vi va. Men jeg fik lov at gå på Bønenes konto. He hentede jeg min pakke, som bestod af tøj og sko. Et å va jeg så heldig at få gummisko. I Stoe Kongensgade kunne man købe gammelt bød hos bagemeste Valdema Olsen & Søn. Sammen med de ande abejdee, fattigfolk og abejdsløse stod jeg i kø mogen efte mogen. Jeg måtte hjælpe med at fosøge min familie ved at skaffe ting. Det foegik ofte som tyvei, men jeg stjal altid kun af nød. Jeg stjal aldig mee, end vi skulle buge, og altid kun fa folk, som sagtens kunne undvæe noget. (Cika 1937) Folk stå i kø Bønenes konto Bønenes konto 16

18 Spøgsmål Sva Fælles samtale Hvilke spøgsmål ha I stillet? Hvilke sva e de på jees spøgsmål? Hvo og hvodan fandt I svaene? efte Stategi: at opsummee Hvad handle teksten om? Fotæl det til en makke og bagefte i klassen. Hvad ved I nu om økonomi i gamle dage? 17

19 Bolig fø Stategi: at foudsige Se på oveskiften, og tænk ove, hvad teksten mon handle om. Fotæl det til en makke. Læsefomål: Hvodan boede familiene? mens Stategi: at stille spøgsmål og at opklae Læs teksten sammen med en makke. Stil spøgsmål til teksten, og opkla dem, mens du læse. Skiv spøgsmål og sva i skemaet unde teksten. Familiene havde mange bøn, og lejlighedene va små. He fotælle Constance og Connie om at bo på meget lidt plads: Constance: Jeg boede på Vestebo. De e husene meget høje og ligge helt tæt. De lå så tæt, at de aldig kom en solståle ned i bunden af husækkene. Min mo, fa, søste og jeg va så heldige, at vi boede højt oppe på kvisten. Så kunne man se himlen. Mange familie havde 8-10 bøn i en lille tovæelses lejlighed. De va lokum i gåden, selvfølgelig. Og otte og mus løb fobi en, nå man skulle gå ned af de ulæke tappe. Men det va det eneste, fattige folk havde åd til at bo i. (Cika 1920) Connie: Vi va mange søskende og havde kun en stue, et sovevæelse og et lille um. Vi sov 5 elle 6 i det lille um. De sov to bøn i hve seng. Vi lå modsat med tæene vendt mod hinanden. Det gav lidt mee plads. (Cika 1950) 18

20 Spøgsmål Sva Gå sammen med et andet makkepa, og fotæl hinanden, hvilke spøgsmål I ha stillet, og hvilke sva I ha fundet. Hvo og hvodan fandt I svaene? Fælles samtale Hvilke spøgsmål og sva fandt I i teksten? Hvo og hvodan fandt I svaene? efte Stategi: at opsummee Hvad handle teksten om? Fotæl det til en makke og bagefte i klassen. mens Stategi: at stille spøgsmål og at opklae Læs esten af afsnittet Bolig i makkepa, stil spøgsmål til teksten, og opkla dem. Skiv spøgsmål og sva i skemaet unde teksten. De va ikke toilet elle bad i lejlighedene. He fotælle Kaen om at gå i bad: Vi havde ikke noget badevæelse. Nå vi skulle vaskes, va det i køkkenet. Vi kaldte det etagevask. Da vi va helt små, gik vi i bad i en zinkbalje i køkkenet. (Cika 1935) 19

21 Bøn havde ikke dees eget væelse. De havde en æske, hvo dees vigtigste ting lå gemt. He fotælle Svenn Ove og Kaja om dees æske: Svenn Svenn Ove: I voes lejlighed havde jeg ikke noget væelse, men jeg havde min æske, hvo jeg kunne gemme alle mine kæeste ejendele. Æsken va en gammel cigaæske, som jeg havde fundet. I æsken lå sten, kugle og mine fem tee-teninge, som jeg selv havde hugget ud af mamo. (Cika 1915) Kaja: Mit eget væelse va den ene ende af min mos og fas seng. Jeg delte den med min lillebo. Jeg havde en gammel æske, som mo havde givet mig. I den gemte jeg knappe, smukke sten, kugle af sølvpapi, av fa Kattegat og blomste. Jeg gemte æsken unde sengen og lod aldig mine bøde kigge i den den va min. (Cika 1930) Kaja Spøgsmål Sva Gå sammen med et andet makkepa, og fotæl hinanden, hvilke spøgsmål I ha stillet, og hvilke sva I ha fundet. Hvo og hvodan fandt I svaene? 20

22 Fælles samtale Hvilke spøgsmål og sva fandt I i teksten? Hvo og hvodan fandt I svaene? Hvad foestille billedene side 20? efte Stategi: at opsummee Hvad handle teksten om? Fotæl det til en makke og bagefte i klassen. Hvad ved I nu om boligen i gamle dage? Leg fø Stategi: at foudsige Se på oveskiften, og tænk ove, hvad teksten mon handle om. Fotæl det til en makke. Hvad e dit læsefomål? Skiv det he: mens Stategi: at stille spøgsmål og at opklae Læs hele teksten sammen med en makke. Stil spøgsmål til teksten, og opkla dem, mens du læse. Skiv spøgsmål og sva i skemaet unde teksten. Bøn lege i baggåden 21

23 Bøn havde ikke meget legetøj, og det va tit hjemmelavet. He fotælle Viola om sit hjemmelavede legetøj: Optændingspinde og klude Man kunne købe et bundt optændingspinde til kakkelovnen i en ing. Det va voes allebedste legetøj, ja det va faktisk voes eneste legetøj, fo vi ha aldig haft købt legetøj. Jeg ha aldig fået en dukke, da jeg va ban. Men jeg havde jo en dukke alligevel, fo vi svøbte klude om pinde, og så legede vi med dem, som om de va dukke. Du kan jo nok se, at det he e en kone, og det e en mand!, sagde vi. Og det kunne vi. Og nå vi sagde det, så va det sådan. Jeg kan huske, at vi mishandlede voes chatol. Det va det fineste møbel i stuen. Vi unge satte et stygebæt op til chatollet og kavlede op på stolene, så kunne vi buge stygebættet til at utsje ned af. Det va en pagtfuld utsjebane! Men vi tude jo ikke gøe det, mens mo va hjemme. (Cika 1910) Chatol Lejlighedene va meget små, så bøn legede mest udenfo. Bønene legede i baggådene elle på gaden. He fotælle Constance og Jacob om at lege udenfo: Constance: Voes gåd va god at lege i. Vi bedte et tæppe ud ove bostenene og satte os de og legede med voes dukke. Somme tide kom mo ned med en madpakke og en flaske mælk til os, og så legede vi, at vi va på skovtu. De va hyggeligt i gåden. (Cika 1920) Jacob: De boede familie med bøn i husene, så det va let at finde legekammeate. Vi legede på gaden, hvo de ikke va tafik. Vi legede tagfat, skjul, øvee og soldate og foskellige sanglege. Pigene sjippede og hinkede. Dengene gik på stylte, legede med tillebånd og legede med hjemmelavede svæd og skjolde. (Cika 1910) 22

24 Spøgsmål Sva Gå sammen med et andet makkepa, og fotæl hinanden, hvilke spøgsmål I ha stillet, og hvilke sva I ha fundet. Hvo og hvodan fandt I svaene? Fælles samtale Hvilke spøgsmål og sva fandt I i teksten? Hvo og hvodan fandt I svaene? Hvad se I på billedene side 21 og 22, og hvodan passe de sammen med teksten? efte Stategi: at opsummee Hvad handle teksten om? Fotæl det til en makke og bagefte i klassen. Hvad ved I nu om leg i gamle dage? 23

25 Mad fø Stategi: at foudsige Se på oveskiften, og tænk ove, hvad teksten mon handle om. Fotæl det til en makke. Hvad e dit læsefomål? Skiv det he: mens Stategi: at stille spøgsmål og at opklae Læs hele teksten sammen med en makke. Stil spøgsmål til teksten, og opkla dem, mens du læse. Skiv spøgsmål og sva i skemaet unde teksten. Familiene have ikke mange penge til mad, så man lavede tit de samme ette. He fotælle Connie om at væe sulten: Vi fik tit vam mælk med ugbød til aftensmad. Mogenmaden va altid et stykke bød, fanskbød elle ugbød og en kop kaffe elle te. Vi fik aldig havegyn elle gød om mogenen, det fik vi jo om aftenen. Jeg va næsten altid sulten, da jeg va ban. Jeg va gal ove, at min mo og fa havde så mange bøn, at vi ikke altid va mætte. Men vi fik mad hve dag, selvom den ikke va sund. Jeg kunne godt lide sukkemadde, men det blive man ikke mæt af. Nogle gange gik vi op til momo og spugte, om vi måtte få noget mad, fodi mo ikke havde noget. (Cika 1950) En familie om middagsbodet 24

26 Nå de va fest, fik man bede mad. He fotælle Rosa om fikadelle og jodbæ: Nå vi fik fikadelle, va de én til mig og to til min fa. Om sommeen spiste vi ødgød elle fugtgød i stedet fo vandgød. Nå de va fest elle fødselsdag, fik vi kylling elle flæskesteg. Om sommeen fik vi nogle gange jodbæ. (Cika 1935) Fastelavn Teate jul Spøgsmål Sva Gå sammen med et andet makkepa, og fotæl hinanden, hvilke spøgsmål I ha stillet, og hvilke sva I ha fundet. Hvo og hvodan fandt I svaene? 25

27 Fælles samtale Hvilke spøgsmål og sva fandt I i teksten? Hvo og hvodan fandt I svaene? efte Stategi: at opsummee Hvad handle teksten om? Fotæl det til en makke og bagefte i klassen. Hvad se I på billedene side 24 og 25, og hvodan passe de med tekstene? Fælles Løbeild Hvad ved I nu om at væe ban i gamle dage? Sig på skift én sætning om, hvad I ved om at væe ban i gamle dage. E de nogle af eindingene fa gamle dage, de ligne jees eindinge? Hvofo? Hvofo ikke? 26

28 Beskivende tekste om hvedagsliv i gamle dage I det foige kapitel ha du læst eindinge. Eindinge e histoie fa vikeligheden. Vi kalde sådanne tekste fo pimæe kilde elle føstehåndskilde. Det e kilde, de give os viden diekte fa den, de ha oplevet det, og det e sådanne kilde, nogle af tekstene i fx din histoiebog e skevet ud fa. He skal du læse nogle beskivende tekste, som e skevet ud fa gamle menneskes eindinge om dees bandom. De e ikke pimæe kilde, men sekundæe kilde elle andenhåndskilde. Fælles samtale Hvilken betydning ha det, at teksten ikke e en pimæ kilde? Hvilke fodele og ulempe e de ved en andenhåndskilde? Tobaksfabik 27

29 Læeen som ollemodel Din læe e ollemodel og vise, hvodan hun buge læseguiden. Abejde og skole fø Fø I læse Hvad e oveskiften? Skiv den he: Hvad to du, teksten deje sig om? Fotæl det til din makke. Hvad ved du om det? Fotæl det til din makke. mens Mens du læse Læsefomål: Læs teksten, og søg viden om at abejde og gå i skole i gamle dage. Bug stategien: læs-stop-fotæl-læs igen-skiv Du skal læse teksten to gange: 1. Læs et afsnit, stop op, og fotæl med dine egne od, hvad du få at vide om at abejde og gå i skole i afsnittet. 2. Læs igen, og skiv stikod om, hvad du få at vide om at abejde og gå i skole i gamle dage. Skiv stikodene i tankekotet unde den oveskift, de passe til. Folk, de abejde på fabik, kaldes abejdee. I gamle dage abejdede abejdene fa mandag til lødag fa kl. 7 til kl. 18. De havde kun fi om søndagen, og de havde aldig feie. De va tit koldt og møkt på fabikkene. De va ikke elekticitet, og de va mange falige maskine. Abejdet va hådt og ensfomigt, og abejdene skulle abejde hutigt. Abejdene tjente ikke mange penge, og det va tit ikke nok til at betale mad, husleje og vame. Abejdenes bøn hjalp til med at tjene penge. Mange bøn va stolte af at abejde. Bønenes løn va med til at betale mad, husleje og vame. Nogle bøn abejdede på fabik, og ande va bude. Nogle pudsede sko fo de ige, og ande va mælkedenge. Bøn kunne også abejde i hjemmet, fx med at lave ildtændee, som de solgte til fabikke. 28

30 Fa bønene va 6-7 å, gik de i skole om fomiddagen elle om eftemiddagen. Bønene abejdede enten fø elle efte, de havde væet i skole. De havde svæt ved at holde sig vågne i skolen, nå de havde væet på abejde fa tidlig mogen. I hjemmet hjalp pigene med at gøe ent, skælle katofle, vaske op elle passe små søskende. De va ikke bønehave og vuggestue dengang. Dengene tømte natpotten i gådens lokum, ledte efte koks på havnen elle løb æinde. De hentede fx koks i kældeen til kakkelovnen, gammelt bød hos bageen elle bændevin til faen. Abejdet på fabikke Bøneabejde Skolegang Abejde og skole Piges og denges abejde i hjemmet efte Efte du ha læst fælles samtale På næste side finde du opklaende spøgsmål, som du ikke kan få diekte sva på i teksten. He må du buge din viden, oplevelse fa besøget på Abejdemuseet elle din sunde fonuft. 29

31 efte Fælles samtale Hvofo va de ikke elekticitet på fabikkene? Hvad vil det sige, at abejdet va ensfomigt? Hvofo mon bønene va stolte ove at abejde? Hvad bugte de koks til? Hvofo skulle faen mon have bændevin? Tjek din foståelse Gå sammen i makkepa, og fotæl fo hinanden, hvad I nu ved om at abejde og gå skole i gamle dage. 2. Tegn hve isæ en tegning til teksten, som vise, hvad den deje sig om. 3. Skiv i fællesskab ud fa læeens stikod en fagtekst om at abejde og gå i skole i gamle dage. Faktaboks beskivende tekste Nå I beskive abejde og skole i gamle dage, kan I buge disse vebe: va, havde, bestod af. Bug også od, de fave teksten, fx koldt, møkt, ensfomigt, hådt, hutigt. Lav nyt afsnit, nå I begynde på noget nyt. Bøneabejde 30

32 Fælles samtale sammenlign Hvad abejde jees foælde med? Kende I jees foældes abejdspladse? Hvodan e jees skole? Hvad hjælpe I til med hjemme? Hvilke foskelle e de på abejdet dengang og nu? Hvilke foskelle e de på skolen dengang og nu? 31

33 Økonomi Læe læse op, og esten laves i fællesskab. Elevene skive med. fø Fø I læse Hvad e oveskiften? Skiv den he: Hvad to du, teksten deje sig om? Fotæl det til din makke. Hvad ved du om det? Fotæl det til din makke. mens Mens du læse Læsefomål: Læs teksten, og søg viden om økonomi i gamle dage. Bug stategien: læs-stop-fotæl-læs igen-skiv Du skal læse teksten to gange: 1. Læs et afsnit, stop op, og fotæl med dine egne od, hvad du få at vide om økonomi i afsnittet. 2. Læs igen, og skiv stikod om, hvad du få at vide om økonomi i gamle dage. Skiv stikodene i tankekotet unde den oveskift, de passe til. Fabiksejene betalte en dålig løn. I 1932 fik en abejde 1,29 k. i timen. Kvinde fik minde løn end mænd. De fik ca. 84 øe minde i timen, og bøn fik endnu minde. Alligevel va folk glade, nå de havde abejde. Det va svæt at tjene penge nok til husleje, vame og mad. Et ugbød kostede dengang 71 øe, og 1 lite sødmælk 25 øe. Kød va dyt. Flæsk kostede 1,08 k. p. kg og spegepølse 2,56 k. p. kg. Det va næsten umuligt at få hjælp, hvis en i familien va syg elle ikke havde abejde. Den eneste mulighed va at gå til pantelåneen. Hos pantelåneen kunne man låne penge, hvis man gav noget i pant. Panten kunne væe bille, en fakke elle noget legetøj. Fo at få tingen tilbage måtte man betale af på lånet. Pantelåneen beholdt tingen og havde et til at sælge den, hvis man ikke betalte af på lånet. Det va flovt at gå til pantelåneen. 32

34 Pantelånebev I abejdefamilie va de ikke altid åd til at købe gave, fx julegave og fødselsdagsgave, men bøn kunne få hjemmelavede gave. Enkelte bøn spaede penge sammen til at købe en gave ofte til moen. Løn Pise Pantelåneen Økonomi Gave 33

35 efte Efte du ha læst fælles samtale Opklaende spøgsmål, som du ikke kan finde diekte sva på i teksten. He må du buge din viden, dine oplevelse fa besøget på Abejdemuseet elle din sunde fonuft. Fælles samtale Hvofo fik kvinde og bøn minde i løn end mænd? Hvo mange penge tjente en mand på en 8-times abejdsdag i 1932? Hvad kunne han købe fo de penge? Hvofo mon det va flovt at gå til pantelåneen? Hvad foestille billedet side 33, og hvodan passe det med teksten? Hvofo fik bøn ofte hjemmelavede gave? Tjek din foståelse Gå sammen i makkepa, og fotæl hinanden, hvad I nu ved om økonomi i gamle dage. 2. Tegn hve isæ en tegning til teksten, som vise, hvad den deje sig om. 3. Bug jees stikod, og skiv i makkepa en fagtekst om økonomi i gamle dage. Faktaboks beskivende tekste Nå I beskive økonomi i gamle dage, kan I buge disse vebe: va, havde, kostede. Bug også od, de fave teksten, fx glade, dålig, minde, svæt, umuligt, flovt. Lav nyt afsnit, nå I begynde på noget nyt. Bønenes konto Julehjælp 34

36 Fælles samtale sammenlign Hvad buge jees foælde penge til i dag? Få mænd mee i løn end kvinde i dag? Abejde bøn i dag? Hvad koste et ugbød og en lite sødmælk i dag? Findes de pantelånee i dag? Hvilke foskelle e de på økonomien dengang og nu? Hvofo mon de e disse foskelle 35

37 Bolig fø Gå sammen i makkepa og læs teksten. Fø I læse Hvad e oveskiften? Skiv den he: Hvad to du, teksten deje sig om? Fotæl det til din makke. Hvad ved du om det? Fotæl det til din makke. mens Mens du læse Læsefomål: Læs teksten, og søg viden om boligen i gamle dage. Bug stategien: læs-stop-fotæl-læs igen-skiv Du skal læse teksten to gange: 1. Læs et afsnit, stop op, og fotæl med dine egne od, hvad du få at vide om boligen i afsnittet. 2. Læs igen, og skiv stikod om, hvad du få at vide om boligen i gamle dage. Skiv stikodene i tankekotet unde den oveskift, de passe til. Familien e samlet i stadsstuen I byen boede folk i etageejendomme. Husene lå tæt, og de va bygget langs gadene, så de blev dannet en gåd i midten. Inde i gåden va de bygget flee huse. De va møkt he, og det va usundt at bo i husene i baggåden, men huslejen va billig. 36

38 Lejlighedene va små. De bestod af et elle to væelse og et køkken. En mo, fa og 8 bøn kunne bo i en tovæelses lejlighed. I stuen va de et spisebod, nogle stole og en divan til at sove på. Måske va de også en kakkelovn. I det lille køkken vaskede familien sig. De små blev vasket i en balje. De stoe bugte etagevask. Bøn havde ikke dees eget væelse og måske helle ikke dees egen seng. De sov, hvo de va plads. Små bøn kunne ligge i kommodeskuffe. De støe bøn lå på en halmmadas i køkkenet. Måske lå de en i hve ende af madassen, elle de lå i det omvendte spisebod. Lejlighedene havde ikke toilet, men de va lokumme i gåden. Familiene i etageejendommene va fælles om lokummene. I baggådene stod affaldsspande. Både affaldsspandene og lokummene lugtede fælt. Husenes beliggenhed Lejlighedenes indetning Bønenes sovepladse Bolig Lokummene 37

39 efte Efte du ha læst fælles samtale Opklaende spøgsmål, som du ikke kan finde diekte sva på i teksten. He må du buge din viden, dine oplevelse på Abejdemuseet elle din sunde fonuft. Baggåd Fælles samtale Hvad e en baggåd? Hvofo va det usundt at bo i husene i baggåden? Hvofo vaskede familien sig i køkkenet, og hvad e etagevask? Hvofo havde bøn ikke dees eget væelse og dees egen seng? Hvad vil det sige, at bøn sov i det omvendte spisebod? Hvofo lugtede lokummene? Hvad foestille billedene side 36, 37 og 38, og hvodan passe de med teksten? Tjek din foståelse Gå sammen med et andet makkepa, og fotæl hinanden, hvad I nu ved om boligen i gamle dage. 2. Tegn hve isæ en tegning til teksten, som vise, hvad den deje sig om. 3. Bug jees stikod, og skiv i makkepa en fagtekst om boligen i gamle dage. Faktaboks beskivende tekste Nå du beskive boligen i gamle dage, kan du buge disse vebe: va, havde, lå, stod, blev dannet. Bug også od, de fave teksten, fx møkt, usundt, billigt, små, støe, omvendt, fælt. Lav nyt afsnit, nå du begynde på noget nyt. 38

Hverdagsliv før og nu. fortalt gennem Børnenes Arbejdermuseum. Arbejdsbog

Hverdagsliv før og nu. fortalt gennem Børnenes Arbejdermuseum. Arbejdsbog Hvedagsliv fø og nu fotalt gennem Bønenes Abejdemuseum Abejdsbog Hvedagsliv fø og nu fotalt gennem Bønenes Abejdemuseum Denne bog tilhøe Navn: Klasse: 1 Hvedagsliv fø og nu fotalt gennem Abejdemuseets

Læs mere

VI SEJREDE! Vi kom, vi så,

VI SEJREDE! Vi kom, vi så, Vi kom, vi så, VI SEJREDE! Pojekt JCI Julehjælp Svendbog Hjælp os med at hjælpe ande 2011 afsluttede indsamlingen til tængte bønefamilie i Svendbog med sto succes! Søndag d. 18. dec. va sidste indsamlingsdag

Læs mere

Projekt 0.5 Euklids algoritme, primtal og primiske tal

Projekt 0.5 Euklids algoritme, primtal og primiske tal Pojekt 0.5 Euklids algoitme, pimtal og pimiske tal Betegnelse. Mængden af hele tal (positive, negative og nul) betegnes. At et tal a e et helt tal angives med: aî, de læses a tilhøe. Nå vi ha to vilkålige

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø (kort) udarbejdet af NFA (AMI)

Psykisk arbejdsmiljø (kort) udarbejdet af NFA (AMI) Psykisk abejdsmiljø (kot) udabejdet af NFA (AMI) Navn, dato, å Hvilken afdeling abejde du i? Afdelingens navn De følgende spøgsmål handle om dit psykiske abejdsmiljø. Sæt et kyds ud fo hvet spøgsmål ved

Læs mere

Annuiteter og indekstal

Annuiteter og indekstal Annuitete og indekstal 1 Opspaing og lån Mike Auebach Odense 2010 Hvis man betale til en opspaingskonto i en bank, kan man ikke buge entefomlen til at beegne, hvo mange penge, de vil stå på kontoen. På

Læs mere

Privatøkonomi og kvotientrækker KLADDE. Thomas Heide-Jørgensen, Rosborg Gymnasium & HF, 2017

Privatøkonomi og kvotientrækker KLADDE. Thomas Heide-Jørgensen, Rosborg Gymnasium & HF, 2017 Pivatøkonomi og kvotientække KLADDE Thomas Heide-Jøgensen, Rosbog Gymnasium & HF, 2017 Indhold 1 Endelige kvotientække 3 1.1 Hvad e en ække?............................ 3 1.2 Kvotientække..............................

Læs mere

Indhold (med link til dokumentet her) Introduktion til låntyper. Begreber. Thomas Jensen og Morten Overgård Nielsen

Indhold (med link til dokumentet her) Introduktion til låntyper. Begreber. Thomas Jensen og Morten Overgård Nielsen Thomas Jensen og Moten Ovegåd Nielsen Annuitetslån I bogens del 2 kan du læse om Pocent og ente (s. 41-66). Vi vil i mateialet he gå lidt videe til mee kompliceede entebeegninge i fobindelse med annuitetslån.

Læs mere

Projekt 1.8 Design en optimal flaske

Projekt 1.8 Design en optimal flaske ISBN 978-87-7066-9- Pojekte: Kapitel Vaiabelsammenænge. Pojekt.8 Design en optimal flaske Pojekt.8 Design en optimal flaske Fimaet PatyKids ønske at elancee dees enegidik Enegize. Den skal ave et nyt navn

Læs mere

Procent og eksponentiel vækst - supplerende eksempler

Procent og eksponentiel vækst - supplerende eksempler Eksemple til iveau F, E og D Pocet og ekspoetiel vækst - suppleede eksemple Pocete og decimaltal... b Vækst-fomle... d Fa side f og femefte vises eksemple på bug af vækstfomle. Fomle skives omalt på dee

Læs mere

Danmarks Tekniske Museum. Det kunstige øje - om mikroskopet og dets verden

Danmarks Tekniske Museum. Det kunstige øje - om mikroskopet og dets verden Danmaks Tekniske Museum O P T I K & L Det kunstige øje - om mikoskopet og dets veden Y S Til læeen At bille både e fysik og kultuhistoie, e fo mange bøn en velbevaet hemmelighed. Dette til tods fo at alle

Læs mere

Dimittendundersøgelse, 2009 Dato: 3. juni 2009

Dimittendundersøgelse, 2009 Dato: 3. juni 2009 Dimittendundesøgelse 2008-2009 Afspændingspædagoguddannelsen Dimittendundesøgelse, 2009 Dato: 3. juni 2009 Opsummeing af undesøgelse foetaget blandt dimittende fa Afspændingspædagoguddannelsen Datagundlag

Læs mere

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening - Offentlig høring Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2016

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening - Offentlig høring Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2016 Regional Udvikling, Miljø og Råstoffe Jodfouening - Offentlig høing Foslag til nye foueningsundesøgelse og opensninge 2016 Decembe 2015 Food En jodfouening kan skade voes fælles gundvand, voes sundhed

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Besøget på Arbejdermuseet

Besøget på Arbejdermuseet Opgave 1 Besøget på Arbejdermuseet Hvad kan I huske? Snak om billederne Arbejde på havnen Fritid med familien 1 EFTER OPGAVE / FAMILIEN SØRENSEN Opgave 1 Besøget på Arbejdermuseet Familien Sørensens køkken

Læs mere

Etiske dilemmaer i fysioterapeutisk praksis

Etiske dilemmaer i fysioterapeutisk praksis side 06 fysioteapeuten n. 06 apil 2008 AF: FYSIOTERAPEUT, PH.D.-STUDERENDE JEANETTE PRÆSTEGAARD j.paestegaad@oncable.dk Foto: GITTE SKOV fafo.fysio.dk Etiske dilemmae i fysioteapeutisk paksis Hvis vi ikke

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Alt hvad du nogensinde har ønsket at vide om... Del 2. Frank Nasser 2006-2007

Alt hvad du nogensinde har ønsket at vide om... Del 2. Frank Nasser 2006-2007 Alt hvad du nogensinde ha ønsket at vide om... VEKTORER Del 2 Fank Nasse 2006-2007 - 1 - Indledning Vi skal i denne lille note gennemgå det basale teoi om vektoe i planen og i ummet. Stoffet e pæcis det

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Kontakt: - en anden tid et andet tempo! A13 Hobro. Løgstør. Skive. Bjerregrav Hjarbæk Fjord. Skals A13. Hobro/Randers Viborg. Kulturarvsforbindelsen

Kontakt: - en anden tid et andet tempo! A13 Hobro. Løgstør. Skive. Bjerregrav Hjarbæk Fjord. Skals A13. Hobro/Randers Viborg. Kulturarvsforbindelsen Hvolis Jenaldelandsby og Kultuavsfobindelsen, Skive Heedsvejen 135 Veste Bjeegav 9632 Møldup www.jenaldelandsby.dk hvolis@vibog.dk A13 Hobo Løgstø Bjeegav Hjabæk Fjod Skals OL Kontakt: - en anden tid et

Læs mere

Besøget på Arbejdermuseet 1 OPGAVE. Hvad kan I huske? Snak om billederne. Havn og arbejde. Fritid

Besøget på Arbejdermuseet 1 OPGAVE. Hvad kan I huske? Snak om billederne. Havn og arbejde. Fritid Besøget på Arbejdermuseet 1 OPGAVE Hvad kan I huske? Snak om billederne Havn og arbejde Fritid 1 Besøget på Arbejdermuseet Køkken og mad Bolig 2 Boligen i København i slutningen af 1800-tallet 2 OPGAVE

Læs mere

Projekt 0.5 Euklids algoritme og primiske tal

Projekt 0.5 Euklids algoritme og primiske tal Pojekt 0.5 Euklids algoitme og pimiske tal BETEGNELSER. Mængden af hele tal (positive, negative og nul) betegnes. At et tal a e et helt tal angives med: aî, de læses a tilhøe. Nå vi ha to vilkålige hele

Læs mere

Den udstilling, du skal rundt og finde oplysninger i, handler om arbejderfamilien, som den boede, arbejdede og levede i København i 1950 erne.

Den udstilling, du skal rundt og finde oplysninger i, handler om arbejderfamilien, som den boede, arbejdede og levede i København i 1950 erne. Da Bedste var barn Da Bedste var barn Den udstilling, du skal rundt og finde oplysninger i, handler om arbejderfamilien, som den boede, arbejdede og levede i København i 1950 erne. Du vil få viden om,

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Familien Sørensen. Mit navn. Klasse

Familien Sørensen. Mit navn. Klasse Familien Sørensen Mit navn Klasse Familiealbum Skriv, hvad du kan huske om de forskellige personer. 2 Familiealbum 3 Velkommen tilbage På Arbejdermuseet besøgte du familien Sørensen landarbejderfamilien,

Læs mere

MuligHeden. www.ikast-brande.dk September 2015. Robuste idéer

MuligHeden. www.ikast-brande.dk September 2015. Robuste idéer www.ikast-bande.dk Septembe 2015 Robuste idée Fitid, oplevelse og en håndsækning til kultuen En en mandeguppe ha sat sig på opgaven som scenemeste og lysfolk i Bakkehuset Skulle Ikasts kultuhus, Bakkehuset,

Læs mere

Oplevelser for alle! Bowl n Fun Horsens Strandkærvej 87 8700 Horsens Tlf. 75 64 56 55 Vi har online booking - læs mere på www.bowlnfun.

Oplevelser for alle! Bowl n Fun Horsens Strandkærvej 87 8700 Horsens Tlf. 75 64 56 55 Vi har online booking - læs mere på www.bowlnfun. Oplevelse fo alle! Bowl n Fun Hosens Standkævej 87 8700 Hosens Tlf. 75 64 56 55 Vi ha online ooking - læs mee på www.owlnfun.dk 2 Familieuffet & Bowling Søndag fa kl. 17.00 Bøn unde 12 å ½ pis TILBUD Hve

Læs mere

Opgaver, hvor børnene skal finde tegn (her kun punktum og komma), sætninger og ord i en tekst.

Opgaver, hvor børnene skal finde tegn (her kun punktum og komma), sætninger og ord i en tekst. Opgaver, hvor børnene skal finde tegn (her kun punktum og komma), sætninger og ord i en tekst. Indhold: 10 nummererede opgaver, der gradvist bliver sværere og sværere. Børnene kan se rækkefølgen i det

Læs mere

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie.

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie. Bamse hjælper Nogle gange, når jeg sidder ved mit skrivebord og kigger på gamle billeder, dukker der en masse historier frem. Historier fra dengang jeg var en lille dreng og boede på et mejeri sammen med

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2010

Trivselsundersøgelse 2010 Tivselsundesøgelse, byggeteknike, kot-og landmålingseknike, psteknolog og bygni (Intenatal) Pinsesse Chalottes Gade 8 København N T: Indhold Indledning... Metode... Tivselsanalyse fo bygni... Styke og

Læs mere

Annuiteter og indekstal

Annuiteter og indekstal Annuitete og indekstal Mike Auebach Odense, 2010 1 OPSPARING OG LÅN Hvis man betale til en opspaingskonto i en bank, kan man ikke buge entefomlen til at beegne, hvo mange penge, de vil stå på kontoen.

Læs mere

Stå op fo Odense. Vis, at vi er mange, der arbejder for det samme

Stå op fo Odense. Vis, at vi er mange, der arbejder for det samme Odense Vis, at vi e mange, de abejde fo det samme Inspiation til at spede budskabet om Beskæftigelsesalliancens indsatse på sociale medie. En alliance bestående af odenseanske viksomhede, uddannelsesinstitutione,

Læs mere

Trafikpolitik 2018 Lynghedeskolen

Trafikpolitik 2018 Lynghedeskolen Respekt Engagement Faglighed Ansvalighed Fællesskab Tafikpolitik 2018 Lynghedeskolen På Lynghedeskolen ha vi udabejdet en tafikpolitik. Baggunden fo politikken e et ønske om at skabe sike og tygge skoleveje,

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Ønskekøbing Kommune - netværksanalyse i den administrative organisation

Ønskekøbing Kommune - netværksanalyse i den administrative organisation Ønskekøbing Kommune - netvæksanalyse i den administative oganisation Hvodan vike det i paksis? Elektonisk spøgeskemaundesøgelse Svaene fa undesøgelsen kombinees med alleede eksisteende stamdata i minde

Læs mere

Heksen Helga Håndvask

Heksen Helga Håndvask Historien om hvorfor Heksen Helga Håndvask lærte at vaske hænder Historie: Lisa Spangby Illustration: Daniel, Dubba PIIIISSSTTT. Ja, det er dig jeg kalder på kom og sæt dig ned, så skal jeg fortælle en

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

ÆBLET. historien om Adam og Eva.

ÆBLET. historien om Adam og Eva. Side 3 ÆBLET historien om Adam og Eva 1 Dag og nat 4 2 Adam og Eva 6 3 Træet 8 4 En dejlig tid 10 5 Røde æbler 12 6 Slangen 14 7 Pluk det 16 8 Nøgne 20 9 Hvor er I? 22 10 Det var ikke mig 24 11 Guds straf

Læs mere

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven. Side 3 Kurven historien om Moses i kurven En lov 4 Gravid 6 En dreng 8 Farvel 10 Mirjam 12 En kurv 14 Jeg vil redde ham 16 En mor 18 Tag ham 20 Moses 22 Det fine palads 24 Side 4 En lov Engang var der

Læs mere

Den udstilling, du skal rundt og finde oplysninger i, handler om arbejderfamilien, som den boede, arbejdede og levede i København i 1950 erne.

Den udstilling, du skal rundt og finde oplysninger i, handler om arbejderfamilien, som den boede, arbejdede og levede i København i 1950 erne. Da Bedste var barn Da Bedste var barn Den udstilling, du skal rundt og finde oplysninger i, handler om arbejderfamilien, som den boede, arbejdede og levede i København i 1950 erne. Du vil få viden om,

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Opsparing og afvikling af gæld

Opsparing og afvikling af gæld Opspaig og afviklig af gæld Opspaig Eksempel 1 Lad os state med at se på et eksempel. 100 Euo idbetales å i tæk på e koto, de foetes med 3 % p.a. Vi ha tidligee beeget e såda kotos udviklig skidt fo skidt:

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

Gratis skaffer 49 kroner

Gratis skaffer 49 kroner Kim Fupz Aakeson og Niels Bo Bojesen VITELLO Gratis skaffer 49 kroner Gyldendal Leg og Lær VITELLO skaffer 49 kroner Jeg hedder Jeg er år Jeg bor Jeg har fødselsdag den Min livret er Min mor hedder Min

Læs mere

Projekt 5.2. Anvendelse af Cavalieris princip i areal- og rumfangsberegninger

Projekt 5.2. Anvendelse af Cavalieris princip i areal- og rumfangsberegninger Hvad e matematik? B, i-bog Pojekte: Kapitel 5. Pojekt 5.. Anvendelse af Cavalieis pincip i aeal- og umfangsbeegninge Pojekt 5.. Anvendelse af Cavalieis pincip i aeal- og umfangsbeegninge Den gundlæggende

Læs mere

Betingelsen kan også udtrykkes med en imperativ: / / / / / 4c) Kom en plastikpose over sadlen! Så bliver den ikke våd. v s a

Betingelsen kan også udtrykkes med en imperativ: / / / / / 4c) Kom en plastikpose over sadlen! Så bliver den ikke våd. v s a Så Betydningen af så afhænger af ordenes rækkefølge: Ledsætninger: så som konjunktion (so that): / / / / / / / / / 1) Tarzan låste døren, så jeg ikke kunne komme ind. Luk døren, så det ikke trækker s a

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

FÓLKASKÚLIN DANSKT 9. FLOKKUR MARS 2014. spurningar til tekstatilfarið. Skúlin ásetir sjálvur dag og tíð fyri royndarpróvtøkuna

FÓLKASKÚLIN DANSKT 9. FLOKKUR MARS 2014. spurningar til tekstatilfarið. Skúlin ásetir sjálvur dag og tíð fyri royndarpróvtøkuna Navn: Flokkur: M E N T A M Á L A R Á Ð I Ð FÓLKASKÚLIN DANSKT 9. FLOKKUR MARS 2014 lesifatan spurningar til tekstatilfarið Skúlin ásetir sjálvur dag og tíð fyri royndarpróvtøkuna Samlað tíð til máluppgávuna,

Læs mere

HTX Holstebro Jacob Østergaard 20. oktober 2008 3. A Fysik A Accelererede Roterende Legemer 19:03:00

HTX Holstebro Jacob Østergaard 20. oktober 2008 3. A Fysik A Accelererede Roterende Legemer 19:03:00 1 Fomål 1. At bestemme acceleationen fo et legeme med et kendt inetimoment, nå det ulle ned ad et skåplan - i teoi og paksis.. I teoi og paksis at bestemme acceleationen fo et legeme med kendt inetimoment,

Læs mere

STED+SANS Rougsøskolen i Ørsted Tekster af 6.A og 6.B

STED+SANS Rougsøskolen i Ørsted Tekster af 6.A og 6.B STED+SANS Rougsøskolen i Ørsted Tekster af 6.A og 6.B HVAD NU HVIS Hvis Holbæk ikke var en by, så ville min ged falde om. Hvis Randers blev overtaget af fisk, så ville jeg pisse på et træ. Hvis jeg var

Læs mere

Hvis man vil lægge 15% til 600, så kan det gøres ved at udregne, hvor meget 15% af 600 er lig med og lægge det til det oprindelige beløb:

Hvis man vil lægge 15% til 600, så kan det gøres ved at udregne, hvor meget 15% af 600 er lig med og lægge det til det oprindelige beløb: 0BRetesegig BTæk i femskivigsfaktoe! I dette tillæg skal vi se, at begebet femskivigsfaktoe e yttigt til at fostå og løse foskellige poblemstillige idefo pocet- og etesegig. 3B. Lægge pocet til elle tække

Læs mere

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight.

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. . Rovfisken Jack Jönsson Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. 1 Er du nu sikker på at du kan klare det, sagde hans mor med bekymret

Læs mere

Så fortæller her hvordan situationen er under betingelse af hvis-sætningen.

Så fortæller her hvordan situationen er under betingelse af hvis-sætningen. Så Betydningen af så afhænger af ordenes rækkefølge: Ledsætninger: / / / / / / / / / 1) Tarzan låste døren, så jeg ikke kunne komme ind. Luk døren, så det ikke trækker s a v Så fortæller her hvad planen

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Restaurant Petit. Før du læser bogen

Restaurant Petit. Før du læser bogen OPGAVER TIL Restaurant Petit NAVN: Før du læser bogen OPGAVE 1 1. Læs teksten på bagsiden af bogen Hvor er Jacob og Lone henne? Hvad laver de? Hvorfor tænker Lone på at rejse hjem? Snak om, hvad I synes

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

LÆS BARE LØS. A. Sæt ring om tallet ved de to sætninger, der passer til tegningen - som vist. 2. Det er en tiger. 3. Dette er ikke en klovn.

LÆS BARE LØS. A. Sæt ring om tallet ved de to sætninger, der passer til tegningen - som vist. 2. Det er en tiger. 3. Dette er ikke en klovn. LÆS BARE LØS A. Sæt ring om tallet ved de to sætninger, der passer til tegningen - som vist.. Han maler en lille ko.. Her er en glad lille pige. 2. Hun maler en ko. 2. Han råber vist noget. 3. Hun maler

Læs mere

p o drama vesterdal idræt musik kunst design

p o drama vesterdal idræt musik kunst design musik dama kunst design filmedie idæt pojektpocespobieenpos itpoblempovokationpodu kt p on to p ot estpobablypogessivpodu ktionpovinspomotionp otesepologpoevefipofil Vestedal Efteskole // Gl. Assensvej

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

historien om Jonas og hvalen.

historien om Jonas og hvalen. Side 3 HVALEN historien om Jonas og hvalen Jonas, vågn op! 4 Gud talte 6 Skibet 8 Stormen 10 Min skyld 12 I havet 14 Hvalen 16 Byen vil brænde 18 Kongen 20 Gud og byen 22 Jonas var vred 24 Planten 26 Side

Læs mere

Den stigende popularitet af de afdragsfrie lån har ad flere omgange fået skylden for de kraftigt stigende boligpriser de senere år.

Den stigende popularitet af de afdragsfrie lån har ad flere omgange fået skylden for de kraftigt stigende boligpriser de senere år. 16. septembe 8 Afdagsfie lån og pisstigninge på boligmakedet Den stigende populaitet af de afdagsfie lån ha ad flee omgange fået skylden fo de kaftigt stigende boligpise de senee å. Set ove en længee peiode

Læs mere

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh..

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh.. MANUSKRIPT Scene 1: Gang + farens soveværelse om aftenen. Anna står i Hallen og tørrer hår foran spejlet. Hun opdager en flimren ved døren til farens soveværelse og går hen og ser ind. Hun får øje på sin

Læs mere

Opgaver til Gummi Tarzan

Opgaver til Gummi Tarzan Opgaver til Gummi Tarzan Forsiden 1. Hvad er bogens titel? 2. Hvad hedder forfatteren? 3. Hvad ser du på forside billedet? 1. Kapitel 1. Hvad hedder drengen i bogen? 2. Hvad bliver han kaldt? 3. Hvordan

Læs mere

Overnatning i Buerup d. 22 23. august 2013

Overnatning i Buerup d. 22 23. august 2013 Torsdag d. 22. august Så kom dagen endelig hvor vi igen skulle af sted på overnatning i Buerup, så da vi havde sagt farvel til mor og far, og bussen var pakket, blev GPS en indstillet til forsamlingshuset

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850. Skagen By-og Egnsmuseum

Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850. Skagen By-og Egnsmuseum Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850 Skagen By-og Egnsmuseum 1 Skagen omkring 1850. Kender du Skagen? Du har sikkert hørt om Skagens gule murstenshuse. Går vi 150 år tilbage i tiden, så

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Baggrunden for den nye G3. De psykologisk-pædagogiske principper bag opbygningen af skolehverdagen og det samlede skoleforløb. Den konkrete hverdag

Baggrunden for den nye G3. De psykologisk-pædagogiske principper bag opbygningen af skolehverdagen og det samlede skoleforløb. Den konkrete hverdag Baggunden fo den nye G3 De psykologisk-pædagogiske pincippe bag opbygningen af skolehvedagen og det samlede skolefoløb Paathed Me nin g Den konkete hvedag Abejdet med elevenes femtidsplane Social konstuktion

Læs mere

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25 7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven

Læs mere

Lærervejledning til før-opgaver til Familien Sørensen

Lærervejledning til før-opgaver til Familien Sørensen Lærervejledning til før-opgaver til Familien Sørensen Et sprogskoleforløb til DU2 modul 4-6 på Arbejdermuseet. Om undervisningen på Arbejdermuseet Familien Sørensen er en familie, der ligesom tusindvis

Læs mere

Hidsig debat om fleksjobreform Sygemeldte følges tæt i Jammerbugt Når stress ødelægger helbredet

Hidsig debat om fleksjobreform Sygemeldte følges tæt i Jammerbugt Når stress ødelægger helbredet magasin om det ummelige abejdsmaked N. 14 decembe 2010 4. ågang lige mulighede fo alle altid Hidsig debat om fleksjobefom Sygemeldte følges tæt i Jammebugt Nå stess ødelægge helbedet Indhold Fleksicuity

Læs mere

Trigonometri. teori mundtlig fremlæggelse C 2. C v. B v. A v

Trigonometri. teori mundtlig fremlæggelse C 2. C v. B v. A v Tigonometi teoi mundtlig femlæggelse 2 v v B v B Indhold 1. Sætning om ensvinklede teknte og målestoksfohold (uden bevis)... 2 2. Vinkelsummen i en teknt... 2 3. Pythgos sætning om ETVINKLEDE TEKNTE...

Læs mere

Sammen med knive og gafler og strømper og gamle breve ligger en masse penge. Der må være mange tusind kroner. Sjokke tager en seddel og rækker den

Sammen med knive og gafler og strømper og gamle breve ligger en masse penge. Der må være mange tusind kroner. Sjokke tager en seddel og rækker den 1. Masser af penge Det er mandag. Bølle-Bob står foran Sjokkes hus. Han ringer på døren. Han har købt mælk til Sjokke. Det gør han tit, for Sjokke er gammel. Der går lang tid, før Sjokke åbner døren.»er

Læs mere

billeder i hovedet, om det vi synger. Jeg er lidt underlig med det med billeder, hvis jeg bare kan lave et billede af noget, husker jeg det meget

billeder i hovedet, om det vi synger. Jeg er lidt underlig med det med billeder, hvis jeg bare kan lave et billede af noget, husker jeg det meget Jeg laver biograf Jeg følges med Signe og Inger hjem fra skole i dag, vi standser ved åen og kigger ned og kan se, at åen så småt er ved at fryse til. Vi var inde hos fru Andersen og øve os på at synge

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd.

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. 1 På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. På går-den bor Al-ma, Ha-rald og Eb-ba. Al-ma tror ik-ke på gen-færd, men det gør Ha-rald og Eb-ba. Så en dag sker der no-get,

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Ehvevs- og Selskabsstyelsen Måling af viksomhedenes administative byde ved afegning af moms, enegiafgifte og udvalgte miljøafgifte Novembe 2004 Rambøll Management Nøegade 7A DK-1165 København K Danmak

Læs mere

Find vej. 1. Find vej igennem labyrinten.

Find vej. 1. Find vej igennem labyrinten. B Find vej. Find vej iennem layinten. Hvodan kan du dele? To lie stoe unke? Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej Læs histoien om Familien Tal højt. Se læevejledninen.. Tæl enkonene. Del dem i to unke.

Læs mere

Guldhvalpen. Dorte Marcussen

Guldhvalpen. Dorte Marcussen Guldhvalpen Dorte Marcussen GULDHVALPEN Tekst og tegning Dorte Marcussen Udgivet i ét eksemplar i 1981 Til Frida og Karla 2013 Forlaget Muffin Der var uro i hundekennelen Hundens Fryd. Freja havde været

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 22. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 22 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 22. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 22 Emne: Her bor jeg side 1 Uge 22 Emne: Her bor jeg Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 22 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge22_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.40 Uge 22 l Her bor jeg Dagene er begyndt at

Læs mere

og det store JULEMYSTERIE

og det store JULEMYSTERIE Detektiven Benny og det store JULEMYSTERIE Navn: Hvordan er det nu det er? Opvarmning 1 På denne mission skal i kende navneord, tillægsord, udsagnsord, for at kunne løse mysteriet. Herunder skal i farve

Læs mere

Industrialiseringen i 1850-1950

Industrialiseringen i 1850-1950 Industrialiseringen i 1850-1950 I det herrens år 1845 klokken var 4 om morgenen, jeg Augustus Vitolius på 15 år var på vej ud på marken for at høste sammen med min hjælpende karl. Vi havde lige hentet

Læs mere

Projekt 4. Anlægsøkonomien i Storebæltsforbindelsen hvordan afdrages

Projekt 4. Anlægsøkonomien i Storebæltsforbindelsen hvordan afdrages Pojekt 4. Alægsøkoomie i Stoebæltsfobidelse hvoda afdages lå? Dette pojekt hadle om, hvoda økoomie va skuet samme, da ma byggede Stoebæltsfobidelse. Stoe alægspojekte e æste altid helt elle delvist låefiasieet.

Læs mere

24. december Så er det jul!

24. december Så er det jul! 24. december Så er det jul! 24. DECEMBER Jeg vågner og må se at komme op, men det er nu dejligt at ligge og lytte til alle de kendte lyde. Ulrik sover endnu, og jeg lukker øjnene og lader tankerne løbe.

Læs mere

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland Er det en veninde, som ikke er her mere? Jeg er meget ked af det, det er Nurzan, og hun skal tage af sted Vi har været sammen siden begyndelsen, også på det første

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

4. klasse Utter. Regnehistorier. matematikopgaver lavet af 4. klasse til 4. klasse. Farv fåreflokken. navn og klasse. Side 12.

4. klasse Utter. Regnehistorier. matematikopgaver lavet af 4. klasse til 4. klasse. Farv fåreflokken. navn og klasse. Side 12. Regnehistorier 2 matematikopgaver lavet af 4. klasse til 4. klasse Farv fåreflokken navn og klasse Side 12 Side 1 Jeg skulle købe ind for min mor for hun var syg. Jeg skulle købe 3 æg til 2 kroner og to

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 1 Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 Præludium 290 I al sin glans 46 Sorrig og glæde 70 Du kom til vor runde jord 42 I underværkers

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

elevblad Tommerup Efterskole Hvad bruger man en orlov til? Lærer Mark Bradford har været et år i UK sammen med hele familien.

elevblad Tommerup Efterskole Hvad bruger man en orlov til? Lærer Mark Bradford har været et år i UK sammen med hele familien. Toeup Efteskole www.th-te.dk Udgivet af elevfoeningen N. 3 septebe 2013 106. ågang elevblad Hvad buge an en olov til? Læe Mak Badfod ha væet et å i UK saen ed hele failien. NY igen So 2. åselev pøve an

Læs mere