Project Analysis in Development Assistance

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Project Analysis in Development Assistance"

Transkript

1 MPRA Munich Personal RePEc Archive Project Analysis in Development Assistance Finn Tarp 1992 Online at MPRA Paper No , posted 8. March :09 UTC

2 Projektvurdering i u-iande Finn Tarp 0kooomisk lnstilut. Kabcnhavns Un;vcrsitct SUMMARY: Quantiative project analysis drifted OUI offocus in academia during the /980s. Nevertheless. discrete projects remain the bulk olin/erno/lonal development assistance. The present slate ofaffairs is outlined: the applicalion 0/basic principles is examined in case-con/ex/: and serious shortcomings are idemified. A number of recommendations/or thefulure conclude the article. I. Indledning Udvikling kommcr ikkc af sig sclv. Oct kra:ver bevidst handling fro motivcrcdc cntreprenorcr og en aktiv statsmagt. Disse handlingcr md udm0l1!cs i konkrctc initiativer i lid og rum, dvs. i projektcr. Projektvurdeting under en eller andcn fonn spiller derfor en viglig rolle i mange udviklingsekonomers dagligc arbcjde. Allerede i 1950erne blev en rrekke simple metoder tilokonomisk cost-benefit analyse (eba) bragt i anvcndelse i u.landssammenhreng.l 1960eme og 1970eme tog teotiudviklingen fart, og elegante analytiske metoder blcv udarbejdc!. Meget tyder imidlertid pi, at arbejdet med at planlregge og vurdere projekter ikke er blevet bedre, mbke snarere tvrertimod. 1 denne anikel opsummeres grundptincippeme, og det diskuteres. hvorledes de er blevet benyttet i praksis. Et konkret Verdensbankprojekt undersoges som eksempel, og endelig drages en rrekke konklusioner. Aniklen er anvendelsesatienterct. men teoti og praksis hverken kan eller bor adskilles. 2. Principper og praksis Det overordnede formal med systematisk cost-benefit analyse er at bidrage til en mere optimal alioketing af samfundets ressourcer. Dcr rna derfor specifiecres en maisretningsfunktion. Herfra kan udledes en maleenhed (numeraire). lndtil midten af 1960crne blev en stigning i nationalindkomsten betragtet sam tils1ra:kkelig specifika tion. Dvs. der blev ikke Iaget hensyn til. hvcm ekstra indkomst tilfaldt, og al indkomst blev betragtet sam lige vrerdifuld uansct dens anvendelse. Denne praksis blev udfordret i de banebrydende bidrag af lillie og Mirrlees (1969 og (974) og UNrDO (1972). Mcd udgangspunkt heri kan grundidceme bag udformningen af en cost benefit analyse identificeres: 1 l. 0<: nrevnle CBA-rnanuakr.nbcfale,.1 han!ilie<:'c Mdc fo'dele "II ukmrc' vcd en t\ivcn akliv;ic! "II er <rccicll monic! ~ u-iandc. De af finansrninis!er;c! nyligl ud<cnd'c principrc' fo' era'analyse i llanmark IBudt\clmini;lc,ici. 19<10),,-are, dog nojc Iii relning,iinicmc i <Iandardv""kc"'c_

3 Projektvurdering i u-iande Finn Tarp 0kooomisk lnstilut. Kabcnhavns Un;vcrsitct SUMMARY: Quantiative project analysis drifted OUI offocus in academia during the /980s. Nevertheless. discrete projects remain the bulk olin/erno/lonal development assistance. The present slate ofaffairs is outlined: the applicalion 0/basic principles is examined in case-con/ex/: and serious shortcomings are idemified. A number of recommendations/or thefulure conclude the article. I. Indledning Udvikling kommcr ikkc af sig sclv. Oct kra:ver bevidst handling fro motivcrcdc cntreprenorcr og en aktiv statsmagt. Disse handlingcr md udm0l1!cs i konkrctc initiativer i lid og rum, dvs. i projektcr. Projektvurdeting under en eller andcn fonn spiller derfor en viglig rolle i mange udviklingsekonomers dagligc arbcjde. Allerede i 1950erne blev en rrekke simple metoder tilokonomisk cost-benefit analyse (eba) bragt i anvcndelse i u.landssammenhreng.l 1960eme og 1970eme tog teotiudviklingen fart, og elegante analytiske metoder blcv udarbejdc!. Meget tyder imidlertid pi, at arbejdet med at planlregge og vurdere projekter ikke er blevet bedre, mbke snarere tvrertimod. 1 denne anikel opsummeres grundptincippeme, og det diskuteres. hvorledes de er blevet benyttet i praksis. Et konkret Verdensbankprojekt undersoges som eksempel, og endelig drages en rrekke konklusioner. Aniklen er anvendelsesatienterct. men teoti og praksis hverken kan eller bor adskilles. 2. Principper og praksis Det overordnede formal med systematisk cost-benefit analyse er at bidrage til en mere optimal alioketing af samfundets ressourcer. Dcr rna derfor specifiecres en maisretningsfunktion. Herfra kan udledes en maleenhed (numeraire). lndtil midten af 1960crne blev en stigning i nationalindkomsten betragtet sam tils1ra:kkelig specifika tion. Dvs. der blev ikke Iaget hensyn til. hvcm ekstra indkomst tilfaldt, og al indkomst blev betragtet sam lige vrerdifuld uansct dens anvendelse. Denne praksis blev udfordret i de banebrydende bidrag af lillie og Mirrlees (1969 og (974) og UNrDO (1972). Mcd udgangspunkt heri kan grundidceme bag udformningen af en cost benefit analyse identificeres: 1 l. 0<: nrevnle CBA-rnanuakr.nbcfale,.1 han!ilie<:'c Mdc fo'dele "II ukmrc' vcd en t\ivcn akliv;ic! "II er <rccicll monic! ~ u-iandc. De af finansrninis!er;c! nyligl ud<cnd'c principrc' fo' era'analyse i llanmark IBudt\clmini;lc,ici. 19<10),,-are, dog nojc Iii relning,iinicmc i <Iandardv""kc"'c_

4 NATIONAL0KONOMISK TIDSSKRIFT NR. 2 (i) Skyggepriser benyttcs, ~ et givet projekts vigtigste inputs (costs) og outputs (benefits) bringes til at afspejle "sande" samfundsmressige vrerdier; (ii) "Sande" vrerdier m~ i princippet tage hojde for aile eksteme okonomiske effek ter, inklusive prisrendringer for.\rsagel afikke-marginale projekter: (iii) Sociale fordelingsm!lsa:tninger inddl1lges ekspjieit ved brug affordejingsvregte; (iv) Inputs og outputs opsplittes i handlede og ikke-handjede Yarer. Skyggeprisfastsrettelsen p~ handlede varer baseres p~ prognosticcrede intemationale priser justeret for indenlandske transportomkoslninger mv. (de sakaldte "border prices"), og ikkc-handlede varer vrerdisrettes pi basis af"skyggepris-beregnede sociale omkosminger;2 (v) En standard konverteringsfaktor (SCF) anvendes som gcnvej til justering afmarkedsprisernc i de tilfrelde, hvor skyggepriserne ikke beregnes direkte;j (vi) En skyggerente specificcres til diskontering affremtidigeeosts og benefits;4 (vii) Indslil1ing Iii beslumingstagen udarbejdes udfra overvejelser om projeklets samlede nulidsvrerdi (NPV), den inlerne renle (lrr) og benefil-cosl forholdel (BIC ralio). Pi ovenst.iende basis fremfores (se f. eks. Squire og van der Tak, 1975), at vrerdien afet projekl bor opglzlres i savel markeds-, lzikonomiske som sociale priser. Disse indgoir i henholdsvis (i) den finansie1je privall2lkonomiske kalkulc, (ii) den traditionelje okonl,lmiske (eller efficiens) beregning (CBA) og (iii) den sociale cost-benefit analyse (SCBA). Den lzikonomiske vurdering fremkommer altsa ved at modifieere den finansiejle gennem (i) eliminering af skatter og subsidier, (ii) brug af skyggepriser, der afspejler "sande" altemativomkostninger, og (iii) indkalkulering af ekslemajileler. Den sociale analyse udarbejdes voo at indbygge fordelingsvreglooe skyggepriser i den okonomiske analyse. I lobel af 1970eme adopterede en rrekke intemationale inslitutioner moo Verdensbanken i spidsen SCBA, og der er blevet gjort mange fotslzlg p~ at oversrette de leoreliske principper til operalionelt brugbare og meningsfyldte beregninger. I praksis er SCBA imidlertid SIOOI poi mange vanskeligheder og er ston sel blevet opgivet i 1980eme. Fordelingsvregle og sociale priser benytles ikke, sa okonomiske snarerc end sociale priser er i fokus. Der skejnes desuden ikke mellem forskellige former for indkomsi, og hvad denne bruges IiI. Herti! kommer al eslimeringen afskyggelonninger er usystema- 2. Opsplilningen pa handlede og ikke handlede varer noo...ndigg<lres af, al u-iondene ofte har megel overvurdc:rede wlulakurser. Bestemmelsen afskyggelgmen spiller en com",1 rolle i pri,fastso:nelsen af ikkehandlede varer. I en situa1ion med,kjulr arbejdslgshed bn skyggelnnnen...roes lavl. men hvor lavt er el megel deboncret emne. 3. Ovs. 'landardkon...nering,f.ktoren (SCF) anvendcs, rdr de. ikke bc~ vart- eller seklorspedfikke kon...ncringsfaktorcr til brug...d ltndringen af markedsprisemc til skygg<priscr. SCF svarer principiel11il den inverse afskyggevalulakursen (se Brent, kap_ 8). 4. Hvis ogel forbrug er nume",;re. kan skyggercnlen opfancs som forbrugcmc, tidsp""rerellce. De, kan allemalivt spccir,ce...en samfundsn\lcs$ig ~llrulo1ions""'t.r<>d (ARl) Iii "Pprioritering af investeringeme.

5 PROJEKTVtlRDERING I ti-lande tisk, og skyggepriseme for ikke-handlede varer baseres i almindelighed pi! blot en enkelt konverteringsfaktor. Der tages med andre ord ikke hojde for, at priseme pi! ikkehandlede varer sjreldent er "lige forvredne". Sektorelle konverteringsfaktorer beregnes nresten aldrig, og derved pi!virkes skyggeprisfastsrettelsen pi! handlede varer, der kommer lrengere v<r:k fra de "sande" okonomiske knaphedsvrerdier. s Dvs. mindre elegante, men simplere og langt mere pragmatiske projektvurderingsmetoder har vist sig vanskelige at erstatte. De mere komplekse metoder behover i praksis mange arbitrrere anmgelser, og deres resultater er vanskelige at form idle til beslutningstageme. Det eneste omrilde, hvor der kan siges at vrere sket et vist gennembnui, er ideen om at anvende intemationale priser for handlede varer. 6 Cost-benefit analysens teoretiske ufuldkommenheder har bidraget til ovennrevnte udvikling,1 men hertil kommer som pi!peget af Little & Mirrlees (1990, s. 363) at der er b1cvet "mindre plads" til projektanalysen pi! grund af l1ere programliln og anden ikke-projekt bistand. At styrken i det interesseskift, der hat fundet sled i den akademiske verden, er hell ude af dimension med de respektive ressourcestmmmes relative betydning kan vrekke til eftcrtanke. 8 Little & Mirrlees understreger desuden, at reurganisation i Verdensbanken i 1980crne klart har bidraget til cost-benefit analysens "fald". Denne vigtige udvikhngsinstitution, der pa mange milder er nonnsa:ttende for andre organisationer, har ikke lrengere nogen central projektenhed til sikring af foclles metadeanvendelse og kvalitetskontrol '" 3. Et konkret projekl Mozambique er blot et af mange afrikanske u-iande, der er ved at implemenlere et makrookonomisk tilpasningsprogram. Folgclig identifieeres og udformes konkrete projekler i princippet inden for en ramme, hvori der locgges afgorende vocgt pi! sparsommelighed og en hurtig stigning i produktion og bl,:skocftigelsc. Samtidig erkendes det, al tilpasningsprogrammet har haft uonskede virkninger for de fattigste, og at miljomocssigc hensyn ikke bor tilsidesa:ttes trods mere kortsigtede okonomiske prob1cmer. Pi! denne baggrund bistod Verdensbanken i den mozambikanske regering med fonnuleringcn afet "urban household energy supply project" til et sam1ct belob pi! USS 80.8 millioner. Projektet kunnc umiddelbart forekomme interessant. Del crklrere- S. Dc ""klorellc kofwcncringsfaklorer cr noovendigc for at skyggepri,fastsa:llc handledc ""rer. idol der m! tage' hojdc for dis"'" forskellige indhold.fikkc-handlct inpul. 6. Det oor dog huskes. at brogen.finternationale [>riser bestemt ikke er fri for princirielle.!vcl som p",k tiske Vlmskcligheder (se f. ekl, Tarp. 1990). 7. Dcn mere tckniskc. velfa:rdmc<:iretiskc debat. som falgte i kolvandet p! de oprindclige forslag. har va:ret koneentreret om (i) vurderingen afeosls og benefil' (dvs, beregningcn.r skyggepriscr), (iil v.lget af diskonteringsfaklor og (iii} bru&cn af de forskellige beslulningskrilerier, Se f, eks. B"'nt (19QO). Squire (198'1} ''I: D,ezc og Stem (1'187). It Ar Vcrdcnsbankens u;lun skal f. cks. ca, 75'Y. ydcs i form af rrojckler.

6 NATIONALOKONOMISK TIDSSKRIFT NR. 2 de prima:rc formal var nemlig at rcdueere de sociale omkostninger ved tilpasningsprogram met. Dene skulle opnas dcls ved at ege den lokale elproduktion og dels ved at importerc forskellige fonner for bra:ndsel (kerosen, flaskegas og kul) til madlavning. Det blev ydermere fremfort, at fordelene ved projektet specielt ville komme de fanigste indkomstgmpper til gooe. Endvidere blev den samlede okonomiske forrentning angivet til ca. 50%, idet projektets enkelte komponenter varierede mellem 14% for elproduktionen og 100% for flaskegasimporten. Endelig forventedes ekstra benefits i form afen reduktion i skovooelreggelsen som folge afmindre tra:fa:ldning. En na:rmerc evaluering af dene projekt (Danida, 1989) afsl0rede imidlertid en ra:kke fundamentale problemer. 9 Det forste iljjnefaldende problem var, at kun familier med en relativ Iwj pengeind. komsl ville kunne fa gavn afprojektet. Dc fanigste gmpper afbefolkningen har nemlig ikke den noovendige kobekraft til at betale for den kommercielle energi, projektet skul Ie!evcre. Det kutme maske teoretisk ta:nkes, at de fattige, som er alha:ngige af tra:, kunne fa indirekte gavn af projektet, hvis forsyningen med modeme former for bra:nd sel fik ellersp0l'gslen eller tra: og prisen herfor til at falde. Detme mulighed er i praksis imidlertid ikke srerlig interessant. De fattigste k0ber ikke tra: til madlavning ~ de samler det selv. For det andet er hovedparten afde fattigste omkring byomrndeme flygtninge. De har nresten ingen erfaring med elektricitet og forseger sa vidt muligt at bevarc en rural levevis. Dcsuden kan mange traditionelle madretter ikke koges ordentligt pa elektriske vanneplader. Forsyning med importeret kul ville va:re mere acceptabel for de fattige end elektricitet. Det skal imidlertid understreges, at denne del af programmet forudsatte en ekstraordina:rt hurtig introduktion af nye kulovne. Forskellige pilotstudier har opnaet resultater, dcr klart viscr, at projektdesignet var helt urealistisk pa dene punkt. At afbra:nding af kul desudcn har uheldige miljomressige konsekvenser, havde Verdensbanken heller ikke tagct i betragtning. For det tredje, nar folk forst bor i mere pennanente boliger og har adgang til elektriske apparater og andct nodvendigt udstyr, er de naturligvis potentielt interesseret i e1ektricitet. I lav- og mcllemindkomstgruppeme i Mozambique skyldes dette imidlertid ferst og fremmest behovet for lys og adgangen til al here radio. Dette kan nemt verificeres, for de noget darligere stillede familier i byperiferien, $Om trods alt er relativt veletablerede og har adgang til elektricitet, benytter i stor udstra:kning tra: og ikke el til madlavning. Arsagen hertil er, at elektricitet allerede ved de aktuelle satser, $Om Vcrdensbanken iovrigt med rene prover at ha:ve inden for rammerne af refonnprogram- 9. Evalueringon blo" udfen.fen D.nido-mission i.ugust-scp!ember ~ 0vrige mcdlcmme, u~, forf.neren Iii donne.nikel va, lsobel End=scn. Gerald foley. Est.,- Loos!rup og Bj.rke Wiose. de, tak_ ke$ rot god! sam<l,bejde.

7 PROJEKTVURDERING I U LANDE met, klart er en relativt dyrcre fonn for energi end tra:. Endvidereer omkostningeme til me (n:1r det endelig kebes) nemmere at styre fra dag til dag. Ocr stilles nemlig ikke de samme krav til pcriodcvise udbetalinger afrelativt store kontantbeleb som ved elforsyning, der betales pil milneds eller kvartalsbasis. Ovs. den 0nskede "switcbing" fra trre til elektricitet i madlavningen ville ikke finde sted. I bedste fald ville den forega langsomt over en meget lrengere pcriode end projektets femilrige Icvetid. En vis substitution til andre fonnill (lys) ville heller ikke kunne kontrolleres. Dette er der selvsagt ikke i sig selv noget galt i, men en scrios projektanalyse m:1 tage cksplicit stilling til, om en sman alternativ anvendelse af elcktticitet (og keroscn) fremfor til det erklrerede fonnill (madlavning) er samfundsmressigt 0nskvrerdig. Et fjerde problemkompleks vedrorte den okonomiske eost-bcregning. Dc direkte omkoslninger bunk ikke vrere svocre at estimere, da inputs i stor udstra:kning skulle importeres. Alligcvcl fandt Oanida-cvalueringen anlcdning til at pi!.pcge, at en ra:kke udgifter silsom ledningsarbcjdct var sat ret lavt. Oct centrale kritikpunkt i denne sammenhocng var imidlertid skyggcvalutakursen. Da Verdensbankens analyse blev udarbej det, var dcn omcielle kurs pil450 meticaislus$, mens sortb0rsprisen lil lret pil meticais I US$. Kursen pil det sorte marked kan ikke uden videre tages som udtryk for den "sande" 0konomiske vrerdi afudenlandsk valuta. Parallelmarkedet er relatlvt lille, og transaktioneme er i Mozambiques tilfa::lde meget ~virket af specielle gruppers behov for udenlandsk valuta til kapitaleksport. Men det falder una::gtclig I ojnene, at der i Verdensbankens analyse blev anvendt en kurs pi!. kun 580 meticaislus$ (dvs. 29% af parallelkursen). En mere realistisk kurs ville have gjort projektet hell urcntabclt. Pil trods herafvar dcr ingen folsomhedsbcrcgninger inkluderet i analysen. IO Ocr var for det femte ogs:1 problemer pil bcnefit siden. Her blcv den faktiske mar kedspris pil tra: til madlavning (22 meticaislkg) anvendt som indikator for forbrugemes bctalingsvil1ighed for energi. Ovs. projektets outputs (el, gas, kerosen og kul) blcv konverteret til energienheder og vocrdisat, som om de ville erstatte en tilsvarende mrengde tra: opkobt pi!. det lokale marked til de aktuelle priser. Oct fundamentale sporgsmill, enhver CSA rna bcsvare ved vurderingen afbenefils er imidlel'tid, hvad forbrugeme ville gore i fravocret afde relevanle outputs. Svarel er, at de vii lede efter substilutter, og del er disses vrerdi, der m! findes. I Mozambique vii folk som allerede nrevnl i almindclighed ga ud og samle Ira:, hvis de bchover mere brrende til madlavning. Kun en mindre gruppe af bcdrestil1ede vii ikke gore dette. Dc vii i sledet bl. a. nedsrelte deres elforbrug. 10. Da Danida missioocn bcwglc MOUlmbiquc i 1989 var cl officicll "gnlt" obl;gatiollsmarked ved at bli vc indf0l1. hvor kurscn afden mozambikanskc rcgcr;oll k<>rt encr blcv f.slsat Iii mctic.isluss.

8 "" NATlONAL0KONOMISK TIDSSKRIFT \992. NR. 2 Den oprindelige analyse tog ikke hensyn til s!danne rendringer i forbruget. Desuden blev del end ikke overvejet, at vrerdien af den arbejdslid sam folk sparer ved ikke at skulle indsamle me, er en mete relevant skyggcpris cnd markedsprisen for me. Denne pris (skyggelennen) er om ikke nul s! dog mege! lay under mozambikanske omstreodigheder. Danida-missionen (andt endelig anledning til at papege. at Verdensbankens analyse vat baseret pa en meget lay 8% udnynelseskoefficient for tr.'e. Tilsvarc:nde aktiviteter i Mozambique opercrcr rued kocfficienter pi op til 17%, og koetticienter pa 12% rna belragtes som nommle. Det er oplagt, at dette er eodnu en made, hvorpa projektets Cordele kan overvurderes ganske betragteligt. Det skal for del sjette papeges, at givet Mozambiqucs aktuelle okonomiskc misere er det uhyre sva:rt at begnmde et projekt, hvori der udelukkende Ia:gges va:gt pd forbrug. Verdensbankens analyse indeholdt ikke bare en reference til cventuel1e produktive eller udviklingsorienterede etfekter. [forla:ngelse herafkan det nrevnes, at en intern rente pd 10"10 blev helt ukritisk anvendt SOlO "eut-otf point". Denc er ikke noget ukendt fa:nomen i Verdensbankens projekter, hvor diskonteringsfaktoren som oftest holdes konstant over tid og me1jem lande. Men i situationer som den mozambikanske, hvor udviklingen pd kort sigt er afgorende, bor det SOlO et minimum overvejes, om en hojere rate er at foretrrekke. Alter andre kritikpunkter, inklusive en serie sporgsmdl rclaterct til projektets implementering i praksis, skal ikke omtales na:nnerc her. Den overordnede konklusion p4 vurderingen af dene konkrete Verdensbankprojekt er derfor, at kun helt systematiske skrevheder (for ikke at sige manipulationer) gjorde det muligt at nd et aeceptabelt niveau for de benyttede beslutningsvariable. 4. Hvorfor gik del si galt? Der er l1erc irsagertil, at det gik ~ galt. I praktisk projektvurdering alha:ngcr all for meget fortsat af den enkelte analytikers sunde fornuft. Desuden findes der (jvf. Baum og Tolbert, 1985) i aile lande indbyggede sociale og politiske mekanismer, der trrekker i retning af dirlig planlregning. Et par konkrcte emner fortjener dog en uddybende kommentar. De understreger nemlig betydningcn af at afda:kke de underliggende udviklingsproblemer. et givetland stdr overfor, inden man gir igang med talarbejdet i de enkelte projekter. Forslaget til "the urban household energy supply project" havde som udgangspunkt en antagelse om. at der er udbredt mangel pd tl< i Mozambique til madlavning, specielt i hovedstaden Maputo. En I< kke beregninger af delle gab, baserc:t pi oversigter over skovmrengden og befolkningsstorrclsen, synes at vise, at det ligger pi 10-20%. Problemet med ~danne bercgninger er imidlcrtid, at de ikke tager hojde for forskel1en mellem fysisk og okonomisk knaphed p4 bl< ndsel. Ocr forudsrettes ua:ndrct eftersporgsel ualha:ngigt afprisog udbud. Dvs. der tages ikke hojde for. at priscme vii stigc i mangelsituationer, og at folk vilokonomisere med bra::ndselsforbruget. skatte sig sub-

9 PROJEKTVURDERlNG I U LANDE stitutter ved f. eks. at oge indsamlingen af grc:ne, blade og andet bnrndbart materiale my. BrrendselsknaphOO kan moo andre ord ikke ses ualh.amgigt af husholdningemes andre begrrensninger, og det er aile disse faktorer, der tilsammen bestemmer den made. hvorp! husholdningeme allokerer deres ressourcer. At knaphed p! brrende skulle give anledning til odelreggende trrefreldning med deraffolgende miljoskader erails! kun en blandt f1ere mulige effekter. Det er vanskeligt at kvantificere den ekonomiske knaphed p! brrendsel i Mozambique prrecisl. Der mangler p!lidelige data. og udviklingen i priseme kendes ikke me<! sikkerhed. Der er dog en del. der tyder p!. at de reale priser ikke steg i Maputo i anden halvdel af 1980erne. Dette kan forekomme paradoksall og er i al fald ikke foreneligt med en anta.gelse om aget fysisk knaphe<! pi brrende. Ogs! en rrekke mere kvalitativt baserede observationer peger i reining af, at der i Mozambique ikke er sll stor bnendselsknaphed, som Verdensbanken lagde til grund for sin analyse. De sociale aspekter blev ikke inddraget i den kvantificerede analyse, og det samme ~lder de miljamressige overvejelser. Dette kan beklages. men eralmindeligt og mbke forstaeligt i Iyset afproblemerne moo at tage twjde for miljoct i den traditionelle akonomiske projektanalyse. Det er imidlertid klart uacceptabelt. at den samlede vurdering ikke tog hejde for. at skov ikke primrert ryddes for at B brrende. Skovodelreggelse eret problem i Mozambique som andre steder i Afrika. Men det er presset for at skaffe jord tillandbrogsformil. der er den primrere!rsag til miljeproblemerne. KnaphOO pi brrende er med andre ord en konsekvens og ikke en!rsag til skovfreldningen. Alene af den grond ville det omtahe energiforsyningsprojekt ikke kunne afhjrelpe miljaproblemerne. 5. Konklusion Mange okonomer og andre fagfolk har altid set p! ClB omcldet med en vis tvivl, for ikke at sige direkte fjendllighed. Der er som p!vist i denne artikel grond til skepsis. Det er klart urovrekkende. at et 80 millioner dollar projekt i et afverdens fattigste lande kan baseres p! en defekt pseudo-teknisk analyse. Trods slldanne eksempler og selvom den teoretiske CBA-litteratur ikke er saerlig "Ievende" for tiden. er cost-benefit analysen bestemt ikke "afg!et ved daden". Og det bor den heller ikke vrere. Oct ville vrere at neglicere et potentielt vigtigt input i beslutningsproccsscn. Linle og Miirlees (199O, s. 363) argumcnterer. al kendskab til skyggcprisernc cr en absolut forodsaelning for optimal offentlig intervention i okonomien. Man behover ikke vrere enig i denne skarpt optrukne konklusion for at mene. at selve den proces, der ligger til grund for udarbejdelsen af en cost-benefit analyse, kan fore til en uhyre nyttig afdrekning af centrale problemstillinger og konflikter mellem forskellige grupper i samfundel. Der er tidligere blevet gjor1 meget ud af at understrege. at god projektvurdering ikke er mekanik. Delle er stadig tilfreldet. CfB princippeme er ikke nogen ma-

10 NATIONALOKONOMISK TIDSSKRIFf NR. 2 gisk fonnel og kan pa ingen made lage hojde for alle de betragtninger, en beslutningstager rna tage stilling IiI. Det erdesuden uhyre svrett at estimere benefits i weiale projekter, Dene understreger, at det ofte ikke er meningsfyldt at sammenligne analyseresultater pi \Vrers afsektorer. Enklere metoder opfylder ikke altid kravet om teoretisk skarphed. Alllgevel rna det konkluderes, at der ville vrere store fordele fo!'bundet med at forenkle og'afmystificere CBA. Svrere beregninger, hvor alt udtrykkes i et tal, kommer nemt til at slore fundamentale udviklingsproblemer og politiske, sociale og moralske valg, ''Tal-gyrnnaslikken" Imr med andre oed vrere af mere sekundrer betydning i forhold til afklaringcn af de mere betydningsfulde begnmdelser for el givet projekt. Skyggeprisfastsrenelse er endvidere kun interessant, nar den er af virkelig kritisk betydning. Brugen af C8A kunne alts! uden \Vivl fokuseres mere effektivt pi at "opfange" store (snarere end aile) forvridninger i ressoureeal1okeringen. Simplere analyser kan ahid suppleres med en ra:kke separate, men specifikke, oplysninger om et givet projekts forventede effekt pa centrale malvariable som fattigdom og indkomstfordeling, betalingsbalance, milje my. Dene betyder ogsa, at der fremover ber l~gges steere v~gt pa at udvikle anvendelsen afcfe analyser. Disse har indtil nu ikke met mer sa megen opmna:rksomhed i den tcoretiske lineratur som CIB analyseme. Men de er simplere, mere intuitive og ligger pa mange mader bedre i den ramme, som ofte er den fremtnedende i praksis, nemlig at analysere forskellige mader hvorpa et givet output kan produceres billigst muligt. Denne artikel har endelig vist, at der er behov for forbedret kontrol med udarbejdelsen af cost-benefit analyser i internationale organisationer sam Verdensbanken. God projektanalyse udf0res afmennesker, som pavirkes afderes omgivelser. NAr kontrollen med faglige kvalitetsnonner srenkes, og simple lei gennemskuelige regler savnes, f1r irrelevante hensyn mulighed for gennemslagskraft og dilletanten st0ere spillerum. En afyerdensbankens strerke sider skulle v~re en ra:kke indbyggede institutionelle mekanismer til sikring af, at forskellige interesser og faglig viden bringes i en fonn for balance. Det kan selvsagt konkluderes, at de bestemt ikke altid fungerer efter hensigten. Bilaterale donorer som Danida har derfor en vigtig selvstrendig rollc at spille. Lillerotur Baum og Tolbert Investillg in Developmettt: USSOttS ojworld Balik Experience. Oxford. Brl:nt, R Project AppraisalfiJr Developing Couttlries. London. Budgetdeparrementel Vejlednillg i Samfundselwllomisk projektvurdering, K»benhavn. Danida Mozambique Approisal Mission Report 011 Proposed Danida {/lvqlvemettt in Urball Electrification Camponem, vol. I symhesis. K»ocnhavn. Dewees, P. A The Woodfucl Crisis Reconsidered; Observations on the Dynamies of Abundance and Scarcity. World Development 17: Dreze, J. og N. H. Stem The Theory of Cost-Benefit Analysis. 1 Handbook oj Public Econamics, red. A. Auerbach ag M. Feldstein. Amsterdam. Little, l. M. D. og 1. A. Mirrlces Man.."" ojindustrial Project Analysis in De-

11 NATIONALOKONOMISK TIDSSKRIFf NR. 2 gisk fonnel og kan pa ingen made lage hojde for alle de betragtninger, en beslutnings. tager rna tage stilling IiI. Det erdesuden uhyre svrett at estimere benefits i weiale projekter. Dene understreger, at det ofte ikke er meningsfyldt at sammenligne analyseresultater pi tvrers afsektorer. Enklere metoder opfylder ikke altid kravet om teoretisk skarphed. Alllgevel rna del konkluderes. at der ville vrere store fordele fo!'bundet med at forenkle og'afmystificere CBA. Svrere beregninger, hvor alt udtrykkes i et tal, kommer nemt til at slore fundamentale udviklingsproblemer og politiske, sociale og moralske valg. ''Tal-gyrnnaslikken" Imr med andre oed vrere af mere sekundrer betydning i forhold til afklaringcn af de mere betydningsfulde begnmdelser for el givet projekt. Skyggeprisfastsrenelse er endvidere kun interessant, nar den er af virkelig kritisk betydning. Brugen af C8A kunne alts! uden tvivl fokuseres mere effektivt pi at "opfange" store (snarere end aile) forvridninger i ressoureeal1okeringen. Simplere analyser kan altid suppleres med en ra:kke separate, men specifikke, oplysninger om et givet projekts forventede effekt pa centrale malvariable som fattigdom og indkomstfordeling, betalingsbalance, milje my. Dene betyder ogsa, at der ltemover ber l~gges steere v~gt pa at udvikle anvendelsen afcfe analyser. Disse har indtil nu ikke met mer sa megen opmna:rxsomhed i den tcoretiske lineratur som CIB analyseme. Men de er simplere, mere intuitive og ligger pa mange mader bedre i den ramme, som ofte er den fremtnedende i praksis, nemlig at analysere forskellige mader hvorpa et givet output kan produceres billigst muligt. Denne artikel har endelig vist, at der er behov for forbedret kontrol med udarbejdelsen af cost-benefit analyser i internationale organisationer sam Verdensbanken. God projektanalyse udf0res afmennesker, som pavirkes afderes omgivelser. NAr kontrollen med faglige kvalitetsnonner srenkes, og simple lei gennemskuelige regler savnes, f1r irrelevante hensyn mulighed for gennemslagskraft og dilletanten st0ere spillerum. En afyerdensbankens strerke sider skulle v~re en ra:kke indbyggede institutionelle mekanismer til sikring af, at forskellige interesser og faglig viden bringes i en fonn for balance. Det kan selvsagt konkluderes, at de bestemt ikke altid fungerer efter hensigten. Bilaterale donorer som Danida har derfor en vigtig selvstrendig rollc at spille. Lillerotur Baum og Tolbert Investillg in Developmettt: USSOttS ojworld Balik Experience. Oxford. Brl:nt. R Project AppraisalfiJr Developing Couttlries. London. Budgetdeparrementel Vejlednillg i Samfundselwllomisk projektvurdering, K»benhavn. Danida Mozambique Approisal Mission Report 011 Proposed Danida {/lvqlvemettt in Urball Electrification Camponem. vol. I symhesis. K»ocnhavn. Dewees. P. A The Woodfucl Crisis Reconsidered; Observations on the Dynamies of Abundance and Scarcity. World Development 17: Dreze, J. og N. H. Stem The Theory of Cost-Benefit Analysis. 1 Handbook oj Public Econamics. red. A. Auerbach ag M. Feldstein. Amsterdam. Little, l. M. D. og 1. A. Mirrlces Man.."" ojindustrial Project Analysis in De-

12 PROJEKTVURDERING I U-LANDE "eloping Countries. Paris. Linle, I. M. D. og 1. A. Mirrlees Project Approisal and Planning for De>-eloping Countries. london. Unle, I. M. D. og J. A. Mirrlees Project Appraisal and Planning Twenty Years on. I Proceedings of the World Bank Annual Conference on Development Economics /990, red. Stanley Fisher, Dennis de Tray og Shekhar Shah, s Squire, L. og H. G. van der Tak Eco- nomic Analysis a/projects. Baltimore. Squire, L Project Evaluation in Theory and Practice. I Handbook ofdevelopment Economics. vol. II, red. Hollis Chenery og T. N. Srinivasan, Amsterdam. Tarp, F Prices in Mozambican Agriculture. Journal of International Development 2: UNIDO Guidelines for Project Evaluation. New York. '"

Øvelse 13 - Rente og inflation

Øvelse 13 - Rente og inflation Øvelse 13 - Rente og inflation Tobias Markeprand 1. december 2008 Opgave 14.4 Beregn realrenten ved hhv den nøjagtige formel og den approksimative formel for hvert af de følgende tilfælde a) i = 6% og

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

The DAC Journal: Development Co-operation - 2004 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 6 Issue 1

The DAC Journal: Development Co-operation - 2004 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 6 Issue 1 The DAC Journal: Development Co-operation - 2004 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 6 Issue 1 Summary in Danish DAC Journalen: Udviklingssamarbejde

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

Stor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen

Stor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen N O T A T Stor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen Med introduktionen af den nye boligmarkedsstatistik fra Realkreditforeningen og tre andre organisationer er en række interessante tal blevet

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

,, Kalitetsreformen lagger op til et milesystem, som passer til en produktionsfabrik og er derved fremmedgjort fra praksis.'

,, Kalitetsreformen lagger op til et milesystem, som passer til en produktionsfabrik og er derved fremmedgjort fra praksis.' ,, Kalitetsreformen lagger op til et milesystem, som passer til en produktionsfabrik og er derved fremmedgjort fra praksis.' rindelige form og navngivning et sterkt fokus mslopfyldelse, indebarer, at flere

Læs mere

Effektmåling 2. Hurtigt i gang. Evaluering af et forsøg med en tidlig og intensiv beskæftigelsesindsats

Effektmåling 2. Hurtigt i gang. Evaluering af et forsøg med en tidlig og intensiv beskæftigelsesindsats Effektmåling 2 Hurtigt i gang Evaluering af et forsøg med en tidlig og intensiv beskæftigelsesindsats Effektmålinger Formål med pjecerne Der er i dag et stigende fokus på effekterne af de offentlige indsatser,

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder 11. marts 2002 2002/2051(COS) UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder til Udvalget om Beskæftigelse

Læs mere

Fra registrering til information

Fra registrering til information Dyrlægeregningens størrelse afspejler sundheden i en kvægbesætning!? Dansk Boologisk Selskabs forårsseminar 2001 Erik Jørgensen Forskergruppe for Biometri Danmarks Jordbrugsforskning mailto:erikjorgensen@agrscidk

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Analyse af PISA data fra 2006.

Analyse af PISA data fra 2006. Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Undervisning i brugen af Cornell-noten

Undervisning i brugen af Cornell-noten Undervisning i brugen af Cornell-noten I denne lektion arbejder I med at skrive for at lære Målet for denne lektion: Du lærer at bruge Cornell-noten til at Eleverne får et Cornell-noteark og udfylder det

Læs mere

Analyse af vejafgifter for lastbiler og afledte regionale effekter - Implementering af en SCGE model Jeppe Rich, Lektor

Analyse af vejafgifter for lastbiler og afledte regionale effekter - Implementering af en SCGE model Jeppe Rich, Lektor Analyse af vejafgifter for lastbiler og afledte regionale effekter - Implementering af en SCGE model, Lektor jhr@ctt.dtu.dk AUC 2006 11-09-2006 Indhold vorfor er analyser af denne art interessant? vad

Læs mere

Masser af eksport i service

Masser af eksport i service Masser af eksport i service AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Eksport er godt, og eksport skal der til, for at samfundsøkonomien på sigt kan hænge sammen. Eksport forbindes oftest

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

Rettevejledning til HJEMMEOPGAVE 2 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen

Rettevejledning til HJEMMEOPGAVE 2 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen Rettevejledning til HJEMMEOPGAVE 2 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen Spørgsmål 1 : Ligning (1) er ligevægtsbetingelsen for varemarkedet i en åben økonomi. Det private forbrug afhænger

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Samfundsøkonomisk evaluering af kampagnen Alle Børn Cykler.

Samfundsøkonomisk evaluering af kampagnen Alle Børn Cykler. Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Emner. Fattigdom og andre fordelingskriterier. Velfærdsmålet. Fattigdomsgrænsen Målemetoder Traditionelle Andre mål

Emner. Fattigdom og andre fordelingskriterier. Velfærdsmålet. Fattigdomsgrænsen Målemetoder Traditionelle Andre mål Emner Fattigdom og andre fordelingskriterier M. Azhar Hussain Lektor, azharh@ruc.dk Roskilde Universitet Institut for Samfund og Globalisering Velfærdsmål Fattigdomsgrænsen Målemetoder Traditionelle Andre

Læs mere

Vismandsspillet og makroøkonomi

Vismandsspillet og makroøkonomi Vismandsspillet og makroøkonomi Dette notat om makroøkonomi er skrevet af Henrik Adrian, Helge Gram Christensen, Morten Gjeddebæk og Ernst Jensen på et udviklingsseminar mellem matematik og samfundsfag

Læs mere

lnvesteringsforeningen SmallCap Danmark

lnvesteringsforeningen SmallCap Danmark Bestyrelsens redegorelse ifht. Finanstilsynets anbefalinger om best practice for lnvesteringsforeningen SmallCap Danmark af D.2. SEPTEMBER 2014 -l- Finanstilsynet har i forbindelse med tilsynets "Omkostningsundersogelse

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK 15.8.2002 L 220/67 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE af 30. juli 2002 om visse krav fra Den Europæiske Centralbank til statistiske indberetninger samt procedurerne for

Læs mere

Investerings- og finansieringsteori, F05, ugeseddel 3

Investerings- og finansieringsteori, F05, ugeseddel 3 18. februar 2005 Rolf Poulsen AMS Investerings- og finansieringsteori, F05, ugeseddel 3 Seneste forelæsninger Tirsdag 15/2: Afsnit 3.2 og 3.3 indtil eksempel 5. Fredag 18/2: Resten af afsnit 3.3, afsnit

Læs mere

Fempunktsplan for styrket anti-korruptionsindsats i Afghanistan

Fempunktsplan for styrket anti-korruptionsindsats i Afghanistan Fempunktsplan for styrket anti-korruptionsindsats i Afghanistan De fem elementer i planen er: 1. Etablering af en taskforce på ambassaden i Kabul for at styrke anti-korruptionsarbejdet og udvikle et særskilt

Læs mere

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad Et stigende antal husholdninger skal i perioden fra 2013 påbegynde afdrag på deres realkreditgæld eller omlægge til et nyt lån med afdragsfrihed. En omlægning af hele realkreditgælden til et nyt afdragsfrit

Læs mere

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013 LEVUK Trivselsundersøgelse og APV 20. juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Intro... 3 2. De seks guldkorn... 3 De 6 guldkorn... 3 3. Trivsel og det psykiske arbejdsmiljø på LEVUK... 5 Teknik i den gennemførte

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Sprogsynet bag de nye opgaver

Sprogsynet bag de nye opgaver Sprogsynet bag de nye opgaver KO N F E R ENCE O M NY DIGITAL S K R I F T L I G P R Ø V E M E D ADGANG T I L I N T E R N E T T E T I T Y S K FO R T S Æ T T ERS P ROG A ST X O G HHX 1 4. 1. 2016 Mette Hermann

Læs mere

Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv

Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv Notat Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv 1. Indledning og sammenfatning I Sverige har Statens Offentlige Udredninger netop offentliggjort et forslag til en kvalitetsfinansieringsmodel

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Evaluering i en kompleks humanitær kontekst

Evaluering i en kompleks humanitær kontekst Mikkel Nedergaard, Evalueringsrådgiver, Dansk Flygtningehjælp Page 1 Dansk Evalueringsselskabs Årskonference 2016 Evaluering i en kompleks humanitær kontekst Mikkel Nedergaard, Evalueringsrådgiver Page

Læs mere

Emner. Velfærdsmål Fattigdomsgrænsen Målemetoder. Fattigdom og ulighed Ikke-monetære mål. Traditionelle Andre mål. Afsavn Multidimensionale mål

Emner. Velfærdsmål Fattigdomsgrænsen Målemetoder. Fattigdom og ulighed Ikke-monetære mål. Traditionelle Andre mål. Afsavn Multidimensionale mål Fattigdom og andre fordelingskriterier M. Azhar Hussain Lektor, azharh@ruc.dk Roskilde Universitet Institut for Samfund og Globalisering Seminar: Øget Ulighed hvorfor? Fredag 26/9-2014, kl. 9-15. Netværk

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 30 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Hvorfor har vi ikke enøre mønter mere?

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Consumer Policy Toolkit. Forbrugerpolitisk toolkit. Summary in Danish. Sammendrag på dansk

Consumer Policy Toolkit. Forbrugerpolitisk toolkit. Summary in Danish. Sammendrag på dansk Consumer Policy Toolkit Summary in Danish Forbrugerpolitisk toolkit Sammendrag på dansk Markederne for varer og tjenester har været igennem betydelige forandringer i de sidste 20 år. Reformer af love og

Læs mere

Evaluering af BedreBolig-ordningen blandt BedreBolig-rådgivere

Evaluering af BedreBolig-ordningen blandt BedreBolig-rådgivere Evaluering af BedreBolig-ordningen blandt BedreBolig-rådgivere Energistyrelsen 23. juni 2014 Agenda Baggrund og formål Hovedkonklusioner Anbefalinger Baggrund og formål Energistyrelsen har bedt (GK), som

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1967R0422 DA 07.10.2012 032.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B M27 RÅDETS FORORDNING Nr. 422/67/EØF, Nr. 5/67/EURATOM af 25. juli 1967

Læs mere

Spar penge på køling - uden kølemidler

Spar penge på køling - uden kølemidler Spar penge på køling - uden kølemidler En artikel om et beregningseksempel, hvor et sorptivt køleanlæg, DesiCool fra Munters A/S, sammenlignes med et traditionelt kompressorkølet ventilationssystem. Af

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Til: Brugere af Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier, certificerede personer mv.

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

1996 2003 2003 15-19 år. toiletter/toiletsæder. Offentlige

1996 2003 2003 15-19 år. toiletter/toiletsæder. Offentlige Sundhedsstyrelsens kommentarer til Undersøgelse af befolkningens holdning, viden og adfærd i forhold til seksualitet, sexsygdomme og hiv 1 Baggrund for undersøgelsen 1 2 Hiv/aids 2 3 Klamydia 4 4 Præventionsvalg

Læs mere

Sammenligning af priser mellem lande

Sammenligning af priser mellem lande Dato: 21. maj 2013 Sag: MØK Sagsbehandler: /E SIB Sammenligning af priser mellem lande Produktivitetskommissionen har bedt Konkurrence- og orbrugerstyrelsen om en vurdering af, hvorvidt kvaliteten af en

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

Nordisk Försäkringstidskrift 1/2012. Solvens II giv plads til tilpasning i pensionsbranchen

Nordisk Försäkringstidskrift 1/2012. Solvens II giv plads til tilpasning i pensionsbranchen Solvens II giv plads til tilpasning i pensionsbranchen Med Solvens II forøges i mange tilfælde kapitalkravene til de europæiske forsikringsselskaber. Hensigten er blandt andet bedre forbrugerbeskyttelser,

Læs mere

Kapitel 9: Budgetter. b faldt ligele- )gnes som en :n at reducelstimer. lutningen af iveauet, selv ergenbruget i 1993.

Kapitel 9: Budgetter. b faldt ligele- )gnes som en :n at reducelstimer. lutningen af iveauet, selv ergenbruget i 1993. I b faldt ligele- )gnes som en :n at reducelstimer. lutningen af iveauet, selv ergenbruget i 1993. Man To (442-100) rn i 1996 og ucerer ravab skal ses pi le 5.:ngde. Kapitel 9: Budgetter I modsretning

Læs mere

Beslutningsstøtte og Beslutningstagen i England Vurderingsmetoder brugt i går, i dag og i morgen.

Beslutningsstøtte og Beslutningstagen i England Vurderingsmetoder brugt i går, i dag og i morgen. Beslutningsstøtte og Beslutningstagen i England Vurderingsmetoder brugt i går, i dag og i morgen. Decision Support and Decision Making in England Appraisal methods used yesterday, today and tomorrow Maj-Britt

Læs mere

Øvelse 17 - Åbne økonomier

Øvelse 17 - Åbne økonomier Øvelse 17 - Åbne økonomier Tobias Markeprand 20. januar 2009 Opgave 21.2 Betragt et land, der opererer under faste valutakurser, med den samlede efterspørgsel og udbud givet ved ligninger (21.1) og (21.2)

Læs mere

Regeringens energiplan for 2002-2007 har bl.a. følgende mål for vedvarende energi:

Regeringens energiplan for 2002-2007 har bl.a. følgende mål for vedvarende energi: Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 182 Offentligt ENS j.nr 030199/30007-0065 ln 20. marts 2007 Indien Generel energipolitisk baggrund Indiens kraftige økonomiske vækst på over 7 pct. årligt

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

Hvor meget el bruger din familie?

Hvor meget el bruger din familie? Opgave E.1 Hvor meget el bruger din familie? Ud fra resultatet i opgave H.1 skal eleverne regne deres forventede årsforbrug ud. Forbruget på forskellige dage kan svinge en del, så tallet giver kun en idé

Læs mere

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse

Læs mere

Matematik, maskiner og metadata

Matematik, maskiner og metadata MATEMATIK, MASKINER OG METADATA VEJE TIL VIDEN Matematik, maskiner og metadata af CHRISTIAN BOESGAARD DATALOG IT Development / DBC 1 Konkrete projekter med machine learning, hvor computersystemer lærer

Læs mere

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse Grønt Regnskab 2012 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2012 Indhold Grønt Regnskab 2012 Indledning til Grønt Regnskab 2012 s. 3 Elforbrug s. 5 Varme forbrug s. 6 Vandforbrug

Læs mere

Virksomheden beskæftiger ca. 80 ansatte i produktionen og ca. 15 personer ink!. ledelsen i administrationen.

Virksomheden beskæftiger ca. 80 ansatte i produktionen og ca. 15 personer ink!. ledelsen i administrationen. Hoegaarden A/S er en virksomhed i sund økonomisk udvikling. Virksomheden fremstiller lette og vedligeholdelsesfrie produkter i glasfiber. Virksomheden beskæftiger ca. 80 ansatte i produktionen og ca. 15

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

Job / Person sammenligning

Job / Person sammenligning Job / Person sammenligning Privat & fortroligt 04/08/2014 Sales Director/ Hr. Thomas Sample PPA Job D 7 5 2 5 I 4 3 1 8 S 8 6 2-9 C 4 8-4 -4 Jobbeskrivelse JOb KRAv ANALYSE Resultatet af den udarbejdede

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

Om muligheden for at intentionerne i Formas økologiske forskningsprogram opfuldes gennem de bevilgede projekte

Om muligheden for at intentionerne i Formas økologiske forskningsprogram opfuldes gennem de bevilgede projekte Om muligheden for at intentionerne i Formas økologiske forskningsprogram opfuldes gennem de bevilgede projekte Udarbejdet af Vibeke Langer og Jesper Rasmussen, maj 2003 Baggrund... 2 Formål... 2 Afgrænsning...

Læs mere

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder

Læs mere

Kommentar til Kulturministerens svar på Mogens Jensens (S) spørgsmål nr. 150 til Kulturministeren.

Kommentar til Kulturministerens svar på Mogens Jensens (S) spørgsmål nr. 150 til Kulturministeren. Kulturudvalget 2010-11 KUU alm. del Bilag 161 Offentligt Preben Sepstrup Kommunikation & Medier Kommentar til Kulturministerens svar på Mogens Jensens (S) spørgsmål nr. 150 til Kulturministeren. Baggrund

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

Supplerende notat om kommunale kontrakter

Supplerende notat om kommunale kontrakter Supplerende notat om kommunale kontrakter En sammenligning af kommunernes brug af forvaltningskontrakter og institutionskontrakter KREVI Dette notat indeholder en kortlægning af kommunernes brug af forvaltningskontrakter

Læs mere

Renten faldet med 2 %-point for små og mellemstore virksomheder

Renten faldet med 2 %-point for små og mellemstore virksomheder Renten faldet med 2 %-point for små og mellemstore virksomheder Små og mellemstore virksomheders rente på kassekreditten er faldet med 2 %-point de seneste 2,5 år. Det er positivt, men det er fortsat bemærkelsesværdigt,

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Att.: Tina Hansen. 21. januar 2015

Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Att.: Tina Hansen. 21. januar 2015 Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Att.: Tina Hansen 21. januar 2015 Høring om forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale

Læs mere

Ældre Sagen Juni/september 2015

Ældre Sagen Juni/september 2015 ÆLDRE I TAL 2015 Folkepension - 2015 Ældre Sagen Juni/september 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres

Læs mere

Komparativt syn på Danmarks og Norges mikrofinans sektor

Komparativt syn på Danmarks og Norges mikrofinans sektor Konklusion Komparativt syn på s og s mikrofinans sektor For både den danske og norske sektor gør de samme tendenser sig gældende, nemlig: 1. Private virksomheders engagement i mikrofinans har været stigende.

Læs mere

Jobanalyserapport. for. Salgskonsulent (demo) 14-10-2008. Sidst ændret: 14-10-08

Jobanalyserapport. for. Salgskonsulent (demo) 14-10-2008. Sidst ændret: 14-10-08 Jobanalyserapport for Salgskonsulent (demo) 14-10-2008 Sidst ændret: 14-10-08 Profiles International Denmark Fossgårdsvej 32 2720 Vanløse +45 23740000 Copyright 1999-2003 Profiles International, Inc. 1

Læs mere

EVALURING AF FRIKOMMUNE FORSØG

EVALURING AF FRIKOMMUNE FORSØG EVALURING AF FRIKOMMUNE FORSØG Fritagelse for frit valg på hjælpemidler ( 112) og boligændringer ( 116) Marts 2016 INDHOLD 1.0 Indledning 2 1.1 Sammenfatning 2 1.2 Beskrivelse af forsøget 2 2.0 Evalueringsmetode

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 2008

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 2008 Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 28 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Produktionen Vindmøllerne

Læs mere

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Tonen overfor muslimer er hård især i medierne. Men tonen er ikke på nær et par markante undtagelser - blevet hårdere i de sidste ti år. Det viser en systematisk

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Folketingets Udenrigsudvalg. Høring om dansk udviklingsbistand. 27. januar kl. 9.00-11.45. Landstingssalen, Christiansborg. Talenoter Finn Tarp

Folketingets Udenrigsudvalg. Høring om dansk udviklingsbistand. 27. januar kl. 9.00-11.45. Landstingssalen, Christiansborg. Talenoter Finn Tarp Udenrigsudvalget 2014-15 URU Alm.del Bilag 98 Offentligt Folketingets Udenrigsudvalg Høring om dansk udviklingsbistand 27. januar kl. 9.00-11.45 Landstingssalen, Christiansborg Talenoter Finn Tarp Hvad

Læs mere

Noget om bonusprogrammer

Noget om bonusprogrammer Noget om bonusprogrammer Ofte har jeg i forskellige sammenhænge deltaget i drøftelser om incitamentsprogrammer (bonusprogrammer). Her har jeg nedfældet nogle af mine egne tanker, som andre måske kunne

Læs mere

Bilag 5: Økonometriske analyser af energispareindsatsens. (Cointegration) Energistyrelsen. Marts 2015

Bilag 5: Økonometriske analyser af energispareindsatsens. (Cointegration) Energistyrelsen. Marts 2015 Marts 2015 Bilag 5: Økonometriske analyser af energispareindsatsens nettoeffekt (Cointegration) Indholdsfortegnelse 1. Cointegrationsanalyse 3 Introduktion til anvendte cointegrationsmodel og data 3 Enhedsrodstest

Læs mere

Hvordan kan man udnytte al tilgængelig information når et infrastrukturprojekt skal vurderes?

Hvordan kan man udnytte al tilgængelig information når et infrastrukturprojekt skal vurderes? Hvordan kan man udnytte al tilgængelig information når et infrastrukturprojekt skal vurderes? Anders Vestergaard Jensen Ph.D. studerende DTU Transport Agenda Introduktion og baggrund Helhedsorienteret

Læs mere

OECD-analyse: Danske sygehuse er omkostningseffektive

OECD-analyse: Danske sygehuse er omkostningseffektive Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Bilag 135 Offentligt NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG (PØU) SAMT SUNDHEDSUDVALGET (SUU) OECD-analyse: Danske sygehuse er omkostningseffektive 17. september

Læs mere

Hvordan kan vi opbygge stærkere og mere værdifulde partnerskaber på tværs af sektorer?

Hvordan kan vi opbygge stærkere og mere værdifulde partnerskaber på tværs af sektorer? Hvordan kan vi opbygge stærkere og mere værdifulde partnerskaber på tværs af sektorer? Top Præsentation of mind why cross-sector partnerships matter Simone Kofoed Clausen Projektleder Projektleder, Fundraising

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

Nye tider Nye metoder

Nye tider Nye metoder Nye tider Nye metoder En gennemgang af den samfundsøkonomiske analysemetode Oplæg for: Dansk Energiøkonomisk Selskab Af: Theis Hybschmann Petersen D. 27-9-2016 Introduktion Theis Hybschmann Petersen Uddannet

Læs mere

Strategi og handlingsplan Ulandsforeningen Diálogos 2009

Strategi og handlingsplan Ulandsforeningen Diálogos 2009 Strategi og handlingsplan Ulandsforeningen Diálogos 2009 Generelt Foreningen bygger på et humanistisk grundsyn. Den er uafhængig af politiske, religiøse og økonomiske interesser. Foreningens formål er

Læs mere

Oversigt over ønskede ændringer på cand.merc.-linjer. Innovation Management udbudt af Institut for Virksomhedsledelse. Optag 2015: Optag 2016:

Oversigt over ønskede ændringer på cand.merc.-linjer. Innovation Management udbudt af Institut for Virksomhedsledelse. Optag 2015: Optag 2016: Oversigt over ønskede ændringer på cand.merc.-linjer. Innovation Management udbudt af Institut for Virksomhedsledelse Optag 201: Management Research Method (+ SOL + IB) FAG 2013 Entrepreneurship: Shaping

Læs mere

Infrastruktur og økonomisk udvikling

Infrastruktur og økonomisk udvikling Special Session om Infrastruktur og Vækst Trafikdage på Aalborg Universitet 2010 Hans Henrik Sievertsen DTU Transport E-mail: hhs@transport.dtu.dk - Hvad ved vi egentlig? Infrastrukturinvesteringer: baseret

Læs mere

ECB Månedsoversigt August 2009

ECB Månedsoversigt August 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. august at fastholde s officielle renter. De informationer og analyser, der er blevet offentliggjort

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Rygtespredning: Et logistisk eksperiment

Rygtespredning: Et logistisk eksperiment Rygtespredning: Et logistisk eksperiment For at det nu ikke skal ende i en omgang teoretisk tørsvømning er det vist på tide vi kigger på et konkret logistisk eksperiment. Der er selvfølgelig flere muligheder,

Læs mere

Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige

Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Hvis man lever i et land med lav ulighed, har man generelt mere tillid til andre mennesker, end hvis man lever i et land med høj ulighed. Dette gælder,

Læs mere

Hvor skal vi bygge og hvor skal vi bo?

Hvor skal vi bygge og hvor skal vi bo? 1 Hvor skal vi bygge og hvor skal vi bo? Det fremføres ofte i den offentlige debat, at vi i Danmark har et højt skatteniveau sammenlignet med andre industrialiserede lande og det derfor er svært, at tiltrække

Læs mere

Investér i produktion af grøn energi

Investér i produktion af grøn energi Investér i produktion af grøn energi EWII, European WInd Investment A/S, er din mulighed for at investere direkte i produktion af grøn energi og blive medejer af et vindenergiselskab. Alle kan blive aktionærer

Læs mere

Sandsynlighedsregning 2. forelæsning Bo Friis Nielsen

Sandsynlighedsregning 2. forelæsning Bo Friis Nielsen Vigtigste nye emner i.,. og.5 Sandsynlighedsregning. forelæsning Bo Friis Nielsen Anvendt Matematik og Computer Siene Danmarks Tekniske Universitet 800 Kgs. Lyngby Danmark Email: bfni@dtu.dk Binomialfordelingen

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Øvelse 2 - Samfundsøkonomi

Øvelse 2 - Samfundsøkonomi Øvelse 2 - Samfundsøkonomi Nationalregnskab II Sidste gang... Vi så på...hvordan kan BNP udregnes vha. input-output tabeller...bnp kan opgøres fra forskellige tilgange: anvendelse, indkomst og produktion...3

Læs mere

Intelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle

Intelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Sundhedsøkonomiske analyser i MTV er er der berøringsangst?

Sundhedsøkonomiske analyser i MTV er er der berøringsangst? Sundhedsøkonomiske analyser i MTV er er der berøringsangst? Professor Mickael Bech Forskningsenheden for Sundhedsøkonomi Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk Universitet Forståelsen af MTV Definition

Læs mere

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Effekter af eksportfremme for danske virksomheder Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Hvad ved vi om eksportfremme? De fleste lande bruger betydelige ressourcer på

Læs mere