Visioner og praksis. Et casestudie af Børne- og Kulturforvaltningen i Næstved

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Visioner og praksis. Et casestudie af Børne- og Kulturforvaltningen i Næstved"

Transkript

1 Visioner og praksis Et casestudie af Børne- og Kulturforvaltningen i Næstved Roskilde Universitetscenter Institut for Globalisering og Samfund. Offentlig Administration modul 2 Forår 2007 Vejleder: Gunnar Gjelstrup Projektforfattere: Kasper Granhøi Hansen, Peter Klappert, Emil Koed Møller og Niels Ulrich Treschow 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Motivation Problemfelt Problemformulering Metode Valg af teori Valg af case Valg af case i casen Casestudiet som forskningsmetode Valg af Empiri Valg af interviewpersoner Interviewguide Casebeskrivelse Børne- og kulturforvaltningen Visionsprocessen Det tværgående ledelsessekretariat Teori Johnsens Visionsanalyse Institutionel teori Operationalisering Analyse Forestillinger om fremtiden Er visionen klar eller diffus? Eksisterer der en kort operationel beskrivelse af den ønskede fremtidssituation? Fra nutid til fremtid Nøgleinteressenternes engagement, deltagelse og proaktivitet Institutionel forandringsteori Det tværgående ledelsessekretariat Konklusion Perspektivering Litteraturliste Internet-henvisninger...76 Bilagsliste: - Bilag 1: Transskriberede interviews - Bilag 2: Vision for den nye Næstved Kommune - Bilag 3. Oplæg til organisering af Børne- og Kulturforvaltningen i Næstved Kommune (kan findes på følgende web adresse; 2

3 1 Motivation Processen omkring Strukturreformen er gået forholdsvis hurtigt. Den 20. juni 2002, i et åbent samråd i folketingets kommunaludvalg, ytrer indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen følgende: Regeringen har ingen planer om at foretage ændring af den kommunale struktur (Jørgensen 2004:251). Den første oktober 2002 gik statsminister Anders Fogh Rasmussen imidlertid på talerstolen, ved folketingets åbning, og sagde følgende: Den bestående kommunale struktur i Danmark er nu over 30 år gammel, og det er regeringens opfattelse, at tiden er kommet til en kritisk gennemgang af det bestående system. Regeringen vil derfor i denne uge nedsætte en strukturkommission som skal se på, om det eksisterende system nu også lever op til vor tids krav til et moderne velfærdssamfund. Kommissionen skal tage sit udgangspunkt i borgerne og de opgaver, som skal løses ( ) (Strukturkommissionen 2004:5). En forestående kommunalreform var dermed nært forestående. Januar 2004 lå kommissionens arbejde færdigt. Kommissionens analyser viste bl.a., at nogle af kommunernes forvaltningsenheder var uhensigtsmæssigt små, og der på baggrund heraf, var brug for en forandring. En af begrundelserne herfor var, at den nuværende struktur ikke sikrede den fremtidige faglige, økonomiske og demokratiske bæredygtighed. Kommissionen påpegede også, at de små forvaltningsenheder får sværere ved at gøre brug af stordriftsfordele samt at drage nytte af den øgede digitalisering. Endvidere blev det påpeget, at de daværende amter var for små til at sikre en optimal planlægning af sygehusområdet. Et af de fremtrædende resultater kommissionen kom frem til var, at den offentlige sektor ikke er fremtidssikret: En række forhold indikerer således, at de nævnte svagheder ikke mindst de, som er knyttet til størrelsen af forvaltningsenhederne vil blive mere fremtrædende i årene fremover. Dette skyldes blandt andet den demografiske udvikling, den øgede mobilitet og de stigende pendlingsafstande samt den meget snævre makroøkonomiske ramme (Strukturkommissionen 2004:15). Hovedkonklusionen fra Strukturkommissionen var: Samlet set er det kommissionens vurdering, at der er behov for en reform af den offentlige sektors struktur. Dette begrundes i de identificerede svagheder ved den 3

4 nuværende indretning af den offentlige sektor og ikke mindst forventningen om, at de fremtidige udfordringer vil forværre disse svagheder (Strukturkommissionen 2004:18). Hvorvidt det er begrundet at betragte sammenlægningsprocessen som et resultat af en faglig rationel reform kan diskuteres (Gjelstrup i kompendium 1, 2007:41). Selve reformprocessen er gået vældig hurtigt. Kommissionen blev nedsat 1. oktober 2002 og reformen trådte i kraft 1. januar Til sammenligning nedsatte daværende indenrigsminister Søren Olesen i forbindelse med Kommunalreformen i 1970, allerede den 18. december 1958 en Kommunallovskommission, der fik til opgave at se på de to kommunale styrelseslove - landkommunalloven og købstadskommunalloven, og helt generelt kommuneinddelingen i Danmark. Den nye struktur faldt endelig på plads ved de sidste forhandlinger i Københavns Amt i 1974, men afgørende ændringer på den daværende kommunale inddeling skete i 1970, og deraf navnet på reformen (Opgavekommissionen 1998: kap. 2.1). Set i forhold til den tidligere kommunalreform, der strakte sig over 16 år, fra at være på tegnebrættet til den trådte i kraft, er der med den nye kommunalreform altså kun gået fem år fra idéfase til realitet. I argumentationen for sammenlægningerne, i forbindelse med den nye strukturreform, lød nøgleord som stordriftsfordele, bedre kontakt til borgeren og en bedre demokratisk struktur. (Gjelstrup kompendium 1, 2007:38-39) Det anføres i den sammenhæng, af kritikere af Strukturkommissionens arbejde, at der ikke er blevet gennemført en veldokumenteret argumentation for, at den foreslåede struktur er den optimale. (Gjelstrup i kompendium 1, 2007:41-42) I forbindelse med Strukturreformen har mange kommuner udarbejdet visioner, der skulle fungere som pejlemærker i forbindelse med omstillingen og som målsætning for den nye storkommunes fremtidige rolle (Gjelstrup i kompendium 1, 2007:45). Disse visioner opstilles overordnet for kommunen, men også for forskellige indsatsområder og i de respektive forvaltninger. Når visionerne anskues som en helhed, kan der imidlertid være divergerende holdninger og heraf opstå en række dilemmaer. (Gjelstrup i kompendium 1, 4

5 2007:46) Vi har således en formodning om, at de opstillede visioner ikke umiddelbart efterlader tydelige spor, i indretningen af det daglige arbejde og som sådan, ikke spiller en aktiv rolle i medarbejdernes daglige arbejde. 5

6 2 Problemfelt Den 1. januar 2007 trådte strukturreformen i kraft. Dette betød at de hidtidige 271 kommuner blev reduceret til 98.(Kommunalreformen kort fortalt:12) Endvidere har kommunerne fået tildelt en række nye opgaver, blandt andet overtager de otte ud af ti amtslige institutioner på det sociale område. 1 Større kommuner er ikke i sig selv garanti for bedre bæredygtighed, men de rummer et stort potentiale for effektiv opgaveløsning. Såfremt de nye storkommuner skal give mening ud fra et bæredygtighedsperspektiv skal potentialet udnyttes i videst muligt omfang. For at kunne udnytte potentialet i storkommunerne bedst muligt er man nødt til organisatorisk og ledelsesmæssig at tænke nyt (Christoffersen 2005:4). Første kvartal i de nye storkommuner er gået, og man har fået de første erfaringer omkring overgangen fra én kultur og struktur til én anden. Overgangen har været at betragte som en oplagt mulighed for nytænkning, både organisatorisk og ledelsesmæssigt, for at kunne fremtidssikre kommunernes bæredygtighed. Strukturreformen fordrer nye spørgsmål omkring kommunens sammensætning, funktion og formål. Næstved Kommune har som størstedelen af landets nye kommuner skulle ændre sine grænser i forbindelse med sammenlægningen. Dette kan gøres gennem koncentration, ekspansion, og eller justeringer. For at kunne foretage en grænseflytning skal der genereres energi. Energi kan genereres gennem udnyttelse af endnu ikke anvendt energi, gennem frigørelse af en i forvejen bunden energi og ved en egentlig tilførsel af ny energi (Johnsen 1993:14). Dernæst skal man organisere processen, der fører til grænseflytningen. Denne forekommer ofte enten som et enkelt forholdsvis overskueligt projekt, der kan realiseres indenfor et bestemt tidspunkt, alt afhængig af rammerne for tid og omkostninger eller som en række udviklingsprojekter, der afsluttes før opstarten af det næste. Den kan også forekomme som flere indbyrdes forbundne udviklingsprojekter (Johnsen 1993:20-23). Hvordan 1 htm 6

7 grænseændringerne skal udmøntes gennem konkrete mål og midler, fastlægges af ledelsessystemet (Johnsen 1993:25). I forbindelse med kommunesammenlægningen, sammenlægning af forvaltninger og overtagelsen af nye ansvarsområder, har man skulle finde ud af hvad storkommunens eksistensgrundlag var. Eksistensgrundlag defineres indenfor ledelseslæren af Erik Johnsen som Det, interessenterne er enige om at skabe af deres bidrag til den fælles pulje (Johnsen 1993:26). Det er pr. definition svært at flytte grænserne i en virksomheds eksistensgrundlag og i den forbindelse kan en vision være direkte nødvendig for at kunne foretage en grænseflytning (Johnsen 1993:29). Visioner tjener mange formål; først og fremmest tjener visioner til at kunne samle opbakning til en strategisk langtidsplan. Uden en fælles vision kan det være meget svært at samle opbakning. En forudsætning herfor er, at nøglepersonerne har en fælles vision som de kan se en fælles mening med (Johnsen 1993:119). En anden funktion er at fungere som retningsgiver for de specifikke udviklingsprojekter, der er nødvendige at kunne realisere en strategisk plan. Det er vigtigt at de ansatte længere nede i hierarkiet, har en fælles accepteret retningsgiver eller ledestjerne. Dette er en forudsætning for at tingene ikke skal løbe af sporet eller gå helt i stå. (Johnsen 1993:119) De kan også betragtes som en del af kommunikationsstrategien i forhold til at sende signaler til omverdenen. Med udgangspunkt i, at visionen er nødvendig for at kunne realisere den strategiske plan, bliver det relevant at undersøge hvorledes de ledere, mellemledere og medarbejdere, der tegner kommunen i praksis, har visionerne med i deres daglige arbejde, og i hvor stor udstrækning. I Næstved kommune har man, så tidligt som i februar 2005, formuleret en overordnet politisk vision for hele kommunen. Den er efterfølgende, i juni 2006, blevet fulgt op af en lokal vision for Børne- og Kulturforvaltningen og der blev ydermere, i december 2006, udarbejdet en sammenhængende politik for børn og unge i Næstved grundet et krav i Serviceloven. 7

8 Vi ønsker, på baggrund af ovenstående afsnit, at undersøge hvordan den institutionelle forandringsproces er forløbet, samt hvilken betydning formuleringen af visionerne har haft på praksis, i Næstved Kommunes Børne- og Kulturforvaltnings startfase. Dette vil blive belyst med udgangspunkt i følgende problemformulering: 2.1 Problemformulering Hvorledes formår Børne- og Kulturforvaltningen i Næstved Kommune, at omsætte visioner til praksis? For at kunne besvare dette, vil vi udarbejde en visionsanalyse og sammenholde den med institutionel forandringsteori. Empirien samles fra udvalgte respondenter placeret i forskellige niveauer i Næstved kommunes børne- og kulturforvaltning, kommunaldirektøren og en politiker. Deres udsagn vil i analysen blive holdt op imod de valgte teorier. En mere udførlig fremgangsmåde følger i metode- og operationaliseringsafsnittene. 8

9 3 Metode I dette kapitel ønsker vi at anskueliggøre, hvilke metodiske valg vi har truffet, og fundet relevante for besvarelsen af problemformuleringen. Dette indebærer valg af case, anvendt teori og empiri. Ydermere bliver der redegjort for brugen af casestudiet som forskningsstrategi. Den analytiske fremgangsmåde og hvorfor vi finder denne relevant og fyldestgørende vil fremgå i forlængelse af teorikapitlet. 3.1 Valg af teori Som det fremgår af problemfeltet, arbejder vi med en forestilling om, at visioner ikke umiddelbart lader sig overføre til praksis i det offentlige. For at have belæg for en sådan påstand, vil vi først og fremmest gøre brug af Erik Johnsens visionsanalyse. Erik Johnsen opstiller i Strategisk Analyse og Syntese en kvalitativ metode fra 1993, et teoretisk værktøj for, hvordan det er muligt, via kvalitative undersøgelser, at analysere disse visioner. Foruden visioner, anvender Johnsen også begreberne mission og strategi, der er tæt forbundet med visionen. Således er visionen den idealtilstand, der efterstræbes, missionen er eksistensgrundlaget, mens strategien helt konkret består i hvem der gør hvad hvornår og med hvilken hensigt (Johnsen 1993:139). Johnsen opstiller en række scenarier for, hvilke konsekvenser visioner kan have, alt efter om de er udarbejdet med et rigtigt overblik og med et realistisk fremblik, eller ej(johnsen 1993:120). Derudover er det op til de nøgleinteressenter, der arbejder med at realisere visionerne, at yde indflydelse på hvor succesfuld en vision kan vise sig at blive. Johnsen lægger i høj grad op til, at der i analysen af strategien, missionen og visionen foretages kvalitative interviews med, dels de nøgleinteressenter, der har spillet en rolle i tilblivelsen af visionen og dels med de nøgleinteressenter, hvis hverdag bliver berørt af visionen. Interviewene kan således give et billede af, hvorvidt der eksisterer en fælles opfattelse blandt medarbejderne af, hvad visionen er, og hvor comittet eller knyttet medarbejderne føler sig til arbejdet med visionen. 9

10 Selvom visioner i strategisk ledelsessammenhæng anvendes til at foretage grænseflytninger, kan der være en række forhold, der gør en omstillingsproces mere problematisk end som så. Ifølge Klaus Nielsen forandres institutioner som hovedregel langsomt (Nielsen 2005:233). Med Strukturreformen er der lagt op til store ændringer, der skal medvirke til at sikre en fremtidig bæredygtighed. Store institutionelle ændringer på papiret, kan i praksis vise sig, at få en mindre gennemgribende karakter (Nielsen 2005:244). Dette omstillingsproblem kan ses som et produkt af stiafhængighed. Stiafhængighed kommer til udtryk, når gamle vaner bliver bestemmende for omfanget af mulige institutionelle ændringer. I besvarelsen af vores problemformulering bliver stiafhængighedsbegrebet relevant, i forhold til hvordan visioner og praksis påvirker hinanden i de nye kommuner. Afslutningsvist vil vi inddrage begrebet afkobling (Nielsen 2005:250) med henblik på, at belyse alternative formål med formulering af visioner og værdier. Dette knytter sig til vores antagelse i problemfeltet om, at visionerne dårligt lader sig implementere i de nye storkommuner. 3.2 Valg af case Vi har valgt Næstved Kommune ud fra overvejelser om dens sammensætning; én købstads kommune og flere mindre landkommuner. Det forhold at Næstved Kommune tidligt havde formuleret en vision, blev grundet vores teoretiske optik, et ufravigeligt kriterium. Endeligt var der ligeledes praktiske forhold, der influerede på valget. Blandt andet vejede tilsagn om samarbejdsvillighed i forbindelse med projektrapporter tungt. Dertil kom, at tilsvarende storkommuner, i perioden før sammenlægningen, var blevet underkastet så mange lignende undersøgelser, at de ikke kunne formodes at afsætte tid og ressourcer til vores undersøgelse. Endeligt var den geografiske beliggenhed på Sjælland, af praktiske årsager, ønskværdig. Grundet de komplekse processer, der er i spil, i forbindelse med omstillingsprocessen i de nye storkommuner, har vi valgt at begrænse os til én case-kommune, for dermed at kunne bevare dybden. 10

11 3.2.1 Valg af case i casen Vi har udvalgt Børne- og Kulturforvaltningen ud fra overvejelser omkring dens opbygning mht. tilførsel af nye opgaver og varetagelsen af gamle. Forvaltningen har den fordel, at den primært beskæftiger sig med områder, der også indtil nu er blevet varetaget i kommunalt regi. Dette giver mulighed for to scenarier. På den ene side kan det, at man har erfaring med den praktiske varetagelse af opgaverne, skabe overskud til at fokusere på visionerne. På den anden side, er der en risiko for at vaner og rutiner fra de gamle kommuner bliver videreført, uden blik for udvikling og fornyelse. Vi har valgt at udelade Kultur- og Fritidsafdelingen, der er en del af forvaltningen, ud fra den betragtning, at her er arbejdsområdet bredere end i de tre andre afdelinger. De tre afdelinger beskæftiger sig samlet set med aldersgruppen 0-18 år og der foreligger en samlet vision for deres arbejde. Kultur- og Fritidsafdelingen beskæftiger sig derimod med borgere i alle aldersgrupper. 3.3 Casestudiet som forskningsmetode Casestudiet som forskningsmetode, er en metode, der deler vandene i forskerkredse. Kritikken af casestudiet går på, at det ikke er muligt, via casestudier, at producere generelle udsagn og teorier, indenfor forskningsområder (Flyvbjerg 1991:156). Casestudiets manglende evne til at skabe generel viden, kompenseres ved dets evne til dybdegående undersøgelser. Det er således en afvejning af, hvorvidt man er interesseret i bredde eller dybde, da det ene næsten altid udelukker det andet (Flyvbjerg 1991:158). Det er i dette projekt, blevet fundet mere interessant at lave en dybdegående undersøgelse af overensstemmelser mellem visioner og praksis i Næstved Kommunes Børne- og Kulturforvaltning. Med en tese om, at institutionel forandring i offentlige organisationer ofte er problematiske, og Johnsens opstillede kriterier for visioners succes i praksis, kan et casestudie give et reelt billede af den aktuelle situation i netop denne forvaltning. Med valget af casestudiet som forskningsmetode, frasiger vi os muligheden for at komme med generelle udsagn, hvilket kunne have været muligt ved en komparativ undersøgelse af en række forskellige forvaltninger. I stedet giver casestudiet os mulighed for en tilbundsgående undersøgelse af den valgte forvaltning og for at komme med en række 11

12 årsagsforklaringer. Derfra kan det være muligt at påpege nogle tendenser og problemer, der kunne tænkes at være aktuelle i andre forvaltninger og i andre kommuner. 3.4 Valg af Empiri Den valgte empiri til projektet er kvalitativ og består dels af de visioner, der gælder for Næstved Kommune og dens Børne- og Kulturforvaltning og dels af interview med en række nøglepersoner i forvaltningen. Vi har endvidere brugt kommunens eget publicerede materiale. Dermed mener vi, at have fået en konkret form for empiri, som dels kan give overblik over officielle retningslinier udstukket for kommunen og forvaltningen og dels de forskellige aktørers holdninger og stillingtagen til vores problemstilling. I Næstved Kommune er der, på det overordnede plan, udarbejdet en vision med overskriften: Næstved vil være Region Sjællands ledende kommune. (bilag 2). Dette er yderlige uddybet i en række fokuspunkter for kommunens arbejde. Et af disse fokuspunkter er: Næstved klæder børn og unge på til fremtiden. I Børne- og Kulturforvaltningen er der yderligere formuleret to visioner: Oplæg til organisering af Børne- og Kulturforvaltningen i Ny Næstved Kommune (bilag 3) og Sammenhængende politik for alle børn og unge i Næstved 2 Ud fra ovennævnte visioner for Næstved Kommunes og dens Børne- og Kulturforvaltning, samt respondenternes udsagn, har vi tænkt os at foretage en visionsanalyse. Dette bliver suppleret af institutionel forandringsteori, nærmere bestemt stiafhængighed og afkobling. Disse uddybes i teoriafsnittet. Dette skal være med til at strukturere vores analyse, og danne belæg for besvarelsen af vores problemformulering Valg af interviewpersoner Vi har valgt at foretage 10 interviews jævnt fordelt over ansatte i Næstved Kommunes Børne- og Kulturforvaltning, samt kommunaldirektøren og formanden for Børne- og familieudvalget. Interviewpersonerne i forvaltningen har næsten alle været ansat i lignende 2 12

13 stillinger i de gamle sammenlægningskommuner, og kan således bidrage med erfaringer og holdninger fra deres respektive gamle kommuner. Overordnet kan det siges, at der er tre niveauer visionerne skal igennem før de formår at yde en reel indflydelse på det daglige arbejde. Der er først topchef- og politikerniveauet, dernæst mellemlederniveauet og endelig medarbejderniveauet Vi ønsker først at se på topledelsens syn på visionerne. Dette syn kommer vi frem til ved at foretage et interview med henholdsvis Kommunaldirektøren, direktøren for Børne- og Kulturforvaltningen, vicedirektøren for Børne- og Kulturforvaltningen, der også er daglig leder af det tværgående ledelsessekretariat samt formanden for Børne- og Familieudvalget, der som politiker stikker lidt udenfor. Det næste niveau vi ønsker at se på er mellemlederniveauet. Deres syn på visionerne får vi ved, at foretage interviews med afdelingscheferne fra Skoleafdelingen, Daginstitutionsafdelingen og Børne- og Ungeafdelingen. Ydermere har vi foretaget tre interviews med henholdsvis chefkonsulent i Skoleafdelingen, chefkonsulent for daginstitutionsområdet og socialfaglig chef for Børne- og Ungeområdet. Med de to konsulenter og den socialfaglige chef ønsker vi, at få udsagn fra nogle ansatte i forvaltningen, som ikke har et overordnet ansvar for selve afdelingen, men nærmere en decideret mellemlederrolle. Det vil i vores tilfælde sige, at vi har udvalgt tre informanter/kontorchefer, hvor ingen af dem har noget personaleansvar. De tre personer kommer ikke fra Gl. Næstved, hvilket var en forudsætning for os, da de skulle udvælges. Dette er valg er foretaget ud fra en bevidsthed om, at de ledende stillinger i forvaltningen i høj grad er repræsenteret af personale fra Gl. Næstved. Til sidst ønsker vi medarbejdernes syn på, hvorledes visionerne omsættes i praksis. For at kunne få et så repræsentativt udsnit som muligt, og uden at få et helt uoverskueligt datamateriale, har vi valgt at interviewe to tillidsrepræsentanter. De tillidsrepræsentanter vi har foretaget interviews med, er henholdsvis en HK er 3, der til daglig er tilknyttet dagtilbudsområdet, og en tillidsrepræsentant for DS 4, der til daglig er ansat i Børne- og Ungeafdelingen. Begrundelsen for at vælge to tillidsrepræsentanter er primært, at deres 3 HK står for Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund 4 DS står for Dansk Socialrådgiverforening 13

14 opgave er at varetage de ansattes interesser på arbejdspladsen, og vi mener derfor at have et tilstrækkeligt grundlag for, at få indblik i medarbejdernes syn på visionerne. Grafisk opstillet, placeres respondenterne således i forhold til hinanden: Figur 3.1: Interviewpersoner Kommunaldirektør Formand for Børneog Familieudvalget Børne- og Kulturdirektør Vicedirektør i børneog kulturforvaltning Afdelingschef for skoleafdeling Afdelingschef for daginstitutionsafdeling Afdelingschef for Børne- og Ungeafdeling Chefkonsulent i skoleafdelingen Chefkonsulent Socialfaglig chef Tillidsrepræsentant for HK, ansat i dagtilbudsområdet Tillidsrepræsentant for DS, ansat i Børn og Unge Formen på de 12 interview er semistruktureret. Spørgsmålene tager udgangspunkt i Johnsens Strategisk analyse og syntese en kvalitativ metode. Oplæggene til de foretagne interviews kan ses i et generelt udkast i nedenstående afsnit, og de detaljerede interviewguides foreligger i bilag 4, hvor der er anført overordnede temaer og indledende samt uddybende spørgsmål. 14

15 3.5 Interviewguide Som nævnt i afsnittet Valg af interviewpersoner, er der forskellige niveauer, hvorpå vi foretager vores interviews. De tre niveauer; topleder-, mellemleder- og medarbejderniveau, fordrer, at interviewene gennemføres med en smule ændrede spørgsmål, alt efter hvilket niveau de foretages på. Dette hænger selvsagt sammen med, at interviewpersonerne sidder i forskellige positioner og derfor må formodes dels at have forskellige opfattelser af visionerne for Børne- og Kulturforvaltningen, og dels at have spillet hver deres rolle i tilblivelsen af visionerne. For ikke at påvirke informanternes svar mere end højst nødvendigt, har informanterne på forhånd kun fået tilsendt de overordnede temaer for interviewene. Interviewene kan i praksis ikke undgås at afvige fra den planlagte interviewguide, hvilket hænger sammen med at der under selve interviewet kan opstå situationer, hvor informanten begynder at svare på spørgsmål, der er planlagt at stille senere. Derfor afholdes interviewene som semistrukturerede, hvilket tillader at der med udgangspunkt i en planlagt interviewguide, kan ændres efter forgodtbefindende løbende alt efter interviewets forløb. Det er selv sagt nødvendigt, at få svar på de planlagte spørgsmål, men der vil være omformuleringer af de planlagte spørgsmål, ligesom det kan være nødvendigt at spørge ind til interessante emner informanterne kommer ind på, og derfor helt fravige de planlagte spørgsmål.(kvale 1997:134) Fælles for de interviewede personer er dog, at de alle er blevet bedt om at forklare deres funktion i kommunen, før og efter kommunesammenlægningen, samt hvordan de har oplevet sammenlægningen. Disse spørgsmål har fungeret som en slags opvarmning, der kan give indblik i, hvordan respondenterne positionerer sig selv samt hvilken oplevelse de har haft af kommunesammenlægningen. Med henblik på analysen, der tager udgangspunkt i Johnsens visionsanalyse, er der en række spørgsmål det har været nødvendigt at stille. Dette drejer sig blandt andet om, at få respondenterne til at forklare, med deres egne ord, hvad visionen går ud på, samt hvilke implementeringsstrategier, der synes at være de foretrukne. Dertil spørges der ind til, hvor langt de er med visionsarbejdet og hvordan de fremtidige udsigter er. I grove træk kan interviewguiden skitseres på følgende måde: 15

16 Tema 1: Indledende spørgsmål Kan du beskrive din rolle i forvaltningen før og nu? Tema 2 Visionen Kan du med dine egne ord beskrive hvad visionen går ud på? Hvad har din rolle været i visionens tilblivelse? Hvad har været vigtigt for dig at få med i visionen? Har visionen haft indflydelse på dig/dine medarbejdere mht. til ændrede arbejdsgange? Tema 3 Strategi Hvordan lader visionen sig omsætte ned gennem organisationen? - Hvad kunne gøres bedre? Hvordan oplever du det tværgående ledelsessekretariatets rolle? Hvordan sikres et tilstrækkeligt engagement og vilje hos medarbejderne til at følge visionen? 16

17 4 Casebeskrivelse Den 1. januar 2007 blev Fladså, Fuglebjerg, Holmegaard, Næstved og Suså kommuner lagt sammen. Den nye kommune kom til at hedde Næstved Kommune. Kommunen har et areal på ca. 680 Km², og knap indbyggere. Dermed bliver Næstved kommune den største kommune i Region Sjælland, målt arealmæssigt, og den næststørste kommune i regionen, målt på antal indbyggere. Tabel 4.1: Indbyggertal Kommune Indbyggertal Fladså Fuglebjerg Holmegaard Næstved Suså Næstved kommune fra den januar 2007 Kilde: (tallene er fra ) Tabel 4.2: Areal Kommune Areal i Km² Fladså 132,83 Fuglebjerg 140,60 Holmegaard 66,46 Næstved 199,84 Suså 141,17 Næstved kommune fra den ,90 januar 2007 Kilde: (tallene er fra ) Sammenlægningen af de fem kommuner er typisk i den forstand. at det er en købstadskommune der lægger sig sammen med en eller flere mindre landkommuner, hvilket også er tilfældet i Kalundborg og Holbæk. (Kompendium 2007: 40) Næstved er en gammel købstad og de fire andre kommuner er klassiske landkommuner. Byen er, med sine ca indbyggere, en af landets større provinsbyer. 5 Erhvervsmæssigt kan Næstved bryste sig af at have to store berømte virksomheder. Der er tale om Holmegaard glasværk, der beskæftiger ca. 650 medarbejdere og har en årlig 5 17

18 omsætning på 400 mio. kr. om året i Danmark 6 og Bon Bon-land der har ca. 450 sæsonansatte og høje besøgstal. Byrådet i Næstved kommune består af 31 medlemmer og mandatfordelingen ser ud som følgende: Tabel 4.3 Mandatfordeling Kommunalvalget 2005 Antal mandater Socialdemokraterne 19 Det Radikale Venstre 1 Det Konservative Folkeparti 2 Socialistisk Folkeparti 1 Dansk Folkeparti 1 Venstre, Danmarks Liberale Parti 9 Kilde: Danmarks nye kommuner s. 47 Tabel 4.4 Politisk konstituering Borgmesteren er Henning Jensen fra Socialdemokraterne. Som det ses i ovenstående tabel er Socialdemokraterne i besiddelse af et suverænt flertal i kommunen. Udvalg for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning: Formand: Henning Jensen (A) Udvalg for Arbejdsmarked og Erhverv: Formand: Linde Frederiksen (A) Udvalg for Sundhed: Formand: Kirsten Devantier (V) Udvalg for Omsorg, Handicap og Psykiatri: Carsten Rasmussen (A) Udvalg for Børn og Familie: Formand: Søren Dysted (A) Udvalg for Kultur og Fritid: Formand: Birgit Lund Terp (A) Udvalg for Borgerservice og Lokaldemokrati: Formand: Lene Koustrup Madsen (A) Udvalg for Teknik og Miljø: Formand: Per Andersen (A) Udvalg for Ejendomme og Lokalplaner: Hans R. Hansen (V) Kilde: 6 eb9afdc1256ab a8?opendocument. 18

19 Figur 4.1: Hovedstruktur Administrativ Organisering Kilde: bilag 3, s. 2 Modellen har typiske kendetegn fra den klassiske forvaltningsmodel. Med dette tænkes på de fire vertikale forvaltninger. De to horisontale forvaltninger (Økonomi- og personale forvaltningen og udviklingsforvaltningen) er ikke en del af den klassiske forvaltning. 4.1 Børne- og kulturforvaltningen Som det fremgår i ovenstående afsnit, ønsker vi at beskæftige os med Børne- og Kulturforvaltningen i Næstved kommune. Hovedstrukturen for Børne- og Kulturforvaltningen ser ud som følgende: 19

20 Figur 4.2: Hovedstruktur Børne- og Kulturforvaltning Kilde: bilag 3, s. 7 Børne- og Kulturforvaltningen er Næstved Kommunes største forvaltning og består af mange faggrupper, der alle, på forskellig vis, arbejder med børn og unge. En stor del af Næstveds borgere kommer således i kontakt med Børne- og Kulturforvaltningen. Man har valgt at samle de væsentlige afdelinger indenfor børne- og ungeområdet i én stor forvaltning (Bilag 3:2-3). Her har man, som illustreret ovenfor, valgt en hierarkisk ledelse med ansvaret entydigt placeret i toppen, hos Børne- og Kulturdirektøren, og i et enkelt udvalg; Børne- og Familieudvalget. Børne- og Kulturledelsen har ansvaret for at sikre et tæt samarbejde, på tværs af de respektive afdelinger, og det er forudsætningen for at kunne producere løsninger, ud fra et helhedsperspektiv (Bilag 3:3). Selve organisationsstrukturen er valgt med henblik på, at sikre øget tværfaglighed samt en entydig ansvarsplacering. For at være i stand til at kunne løse opgaverne bedst muligt, er man, udover den valgte organisationsstruktur, afhængig af hvorledes ledere og medarbejdere fungerer i praksis (Bilag 3:3). Den faglige bæredygtighed fremhæves som at have været hovedfokus ved udformningen af organisationsstrukturen i Børne- og Kulturforvaltningen (Bilag 3:5) 20

Struer Kommune Udvikling af organisationen

Struer Kommune Udvikling af organisationen Projektbeskrivelse Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 1 2. Formål med opgaven... 2 3. Indhold af projektet... 2 4. Organisering af opgaven... 3 5. Resultat af projektet... 4 6. Tidsplan... 4 BILAG 1...

Læs mere

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur NOTAT HR-stab Arbejdet med en mere klar og tydelig ledelse er med dette oplæg påbegyndt. Oplægget definerer de generelle rammer i relation

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Kodeks for god offentlig topledelse Survey blandt kommunaldirektørerne,

Kodeks for god offentlig topledelse Survey blandt kommunaldirektørerne, Kodeks for god offentlig topledelse Survey blandt kommunaldirektørerne, januar 2007 København, januar 2007 KL s Konsulentvirksomhed Center for Ledelse og Organisation www.kl.dk/kodekssurvey07 Survey blandt

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Ændring af kommunens overordnede administrative organisationsstruktur

Ændring af kommunens overordnede administrative organisationsstruktur Strategi og Organisation Notat Til: Økonomiudvalget Sagsnr.: 2011/08610 Dato: 11-08-2011 Sag: Sagsbehandler: Ændring af kommunens overordnede administrative organisationsstruktur Signe Friis Direktionskonsulent

Læs mere

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Plan for temperaturmåling på folkeskole- og fritidsområdet i lyset af folkeskolereformen

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Plan for temperaturmåling på folkeskole- og fritidsområdet i lyset af folkeskolereformen Notat Side 1 af 6 Til Børn og Unge-udvalget Til Drøftelse Kopi til Plan for temperaturmåling på folkeskole- og fritidst i lyset af folkeskolereformen Baggrund SF har ultimo april 2015 fremsat et byrådsforslag

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Vores nuværende struktur stammer tilbage fra 2009. I forbindelse med strategiprocessen i 2015 blev det tydeligt, at vi i Ungdommens Røde Kors havde svært ved at byde

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

En helhedsorienteret ungeindsats. - ungestrategi for Silkeborg Kommune

En helhedsorienteret ungeindsats. - ungestrategi for Silkeborg Kommune 8. september 2011 En helhedsorienteret ungeindsats - ungestrategi for Silkeborg Kommune Indledning...2 Vision...3 Mission...4 Målgruppen...4 Mål og indsatser...5 Organisering...5 Implementering...7 Niels

Læs mere

Ledelse. i Odense Kommune

Ledelse. i Odense Kommune Ledelse i Odense Kommune 9 1 Ledelsesgrundlag i Odense Kommune I Odense Kommunes arbejde med at sikre gode serviceløsninger for borgere og virksomheder og skabe den nødvendige dynamik i udviklingen af

Læs mere

Udkast maj 2013. Ældrepolitik

Udkast maj 2013. Ældrepolitik Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit

Læs mere

Helhedsorienteret, koordineret og

Helhedsorienteret, koordineret og Kommissorium for udarbejdelse af integrationspolitik I forlængelse af Social- og Sundhedsudvalgets beslutning om at udarbejde et nyt forslag til en integrationspolitik igangsættes en involverende proces,

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Den værdiskabende bestyrelse

Den værdiskabende bestyrelse Af cand. merc. Halfdan Schmidt, CMC, Konsulent i Udviklingsledelse Halfdan Schmidt LedelsesRådgivning ApS Den værdiskabende bestyrelse Det at sidde i en bestyrelse er et krævende og betroet job, der kræver

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Indledning. Ældrepolitikken retter sig både

Indledning. Ældrepolitikken retter sig både Ældrepolitik 2 blank Indhold: Indledning...4 Vision Omsorgskommunen Ringsted...6 Dialogmodellen...7 Tryghed og kvalitet...8 Pejlemærkerne Deltagelse, fællesskab og ansvar...9 Forskellige behov...10 Faglighed

Læs mere

Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune

Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 8. december 2015 Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 1. Baggrund for analysen I Ældre og Sundhed har opgaverne udviklet sig meget over de senere år. Ældrebefolkningen

Læs mere

BILAG 2. TEORI OG METODE

BILAG 2. TEORI OG METODE BILAG 2. TEORI OG METODE Teori Vi benytter os af kvalitativ metode. Det hører med til denne metode, at man har gjort rede for egne holdninger og opfattelser af anvendte begreber for at opnå transparens

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport 2016 Skolebestyrelsens rolle i den nye skole 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

I Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2016 har KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden udvalgt følgende særlige tema, som skal behandles i 2016:

I Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2016 har KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden udvalgt følgende særlige tema, som skal behandles i 2016: K O M M I S S O R I U M F O R U D A R B E J D E L S E A F M Å L S Æ T N I N G E R F O R D E T T V Æ R G Å E N D E S P E C I A L I S E R E D E S O C I A L O M R Å D E I H O V E D S T A D S R E G I O N E

Læs mere

Forslag Borgerinddragelsespolitik

Forslag Borgerinddragelsespolitik Forslag Borgerinddragelsespolitik Vision: Faxe Kommune - vi gør afstanden kort Mission: Vi vil løse de kommunale opgaver i samarbejde med kommunens borgere, medarbejdere, og interessenter i overensstemmelse

Læs mere

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,

Læs mere

Hvorfor trådte du ind i politik? Hvad motiverer dig på daglig basis som politiker? Hvilke politiske mærkesager er vigtige for dig?

Hvorfor trådte du ind i politik? Hvad motiverer dig på daglig basis som politiker? Hvilke politiske mærkesager er vigtige for dig? Bilag Interviewguide til kommunalpolitikere Interviewguiden er udviklet til kommunalpolitikerne og har til formål at belyse, hvad de mener, politisk lederskab er, hvilken opgave de varetager, og hvordan

Læs mere

Notat. Vurdering af udmøntningsprojekt for Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice. Til: Magistraten. Den 7. oktober 2005.

Notat. Vurdering af udmøntningsprojekt for Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice. Til: Magistraten. Den 7. oktober 2005. Notat Til: Magistraten Den 7. oktober 2005 Vurdering af udmøntningsprojekt for Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice Århus Kommune IT- og Organisationsafdelinge Borgmesterens Afdeling Resume

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

JOBPROFIL. Skolechef, Roskilde Kommune

JOBPROFIL. Skolechef, Roskilde Kommune JOBPROFIL Skolechef, Roskilde Kommune 1. Indledning Roskilde Kommune har bedt Genitor ApS om at assistere i forbindelse med rekrutteringen af en ny skolechef. Jobprofilen er udarbejdet af Genitor ApS,

Læs mere

Udvikling af Børne- og Skoleområdet

Udvikling af Børne- og Skoleområdet ORIENTERING Dec 14 Udvikling af Børne- og Skoleområdet I 2015 igangsættes en proces, der skal belyse og bearbejde de kommende års udvikling på dagtilbuds-, skole- og ungeområdet. I denne orientering er

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Fremtidens Lægeforening - et sammendrag

Fremtidens Lægeforening - et sammendrag Den Almindelige Danske Lægeforening Juridisk Sekretariat Bente Hyldahl Fogh Lars Svenning Andersen Advokat lsa@bechbruun.com J.nr. 020866-0017 lsa/cbw Trondhjemsgade 9 2100 København Ø Sekretær Christina

Læs mere

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28]

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28] 9. IMPLEMENTERING 9. IMPLEMENTERING Dette kapitel har til formål, at redegøre for hvordan Temagruppe 10 kan skabe rammerne for succesfuld Benchmarking. I foregående kapitel er der redegjort for hvorledes

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor

Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor Tag lederskabet når du kan ledelse af xxxx xxxx Tegn: 12326 Afleveringsdato: 19. november 2014. Opgaven må gerne anvendes til undervisningsmateriale.

Læs mere

Ringsted Kommunes Ældrepolitik

Ringsted Kommunes Ældrepolitik Ringsted Kommunes Ældrepolitik 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Dialogmodellen...5 Tryghed og kvalitet...6 Deltagelse, fællesskab og ansvar... 7 Forskellige behov...8 Faglighed

Læs mere

Demokratistrategi for 2007 Lolland Kommune

Demokratistrategi for 2007 Lolland Kommune Demokratistrategi for 2007 Lolland Kommune November 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Indsatsområder...3 3. Målsætninger for demokratistrategien...4 4. Fem forskellige former for dialog med

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018 Indledning Rebild Kommune skal fremadrettet løfte flere og mere komplekse opgaver end i dag. Dette bl.a.

Læs mere

Børnehuset Aavangen. Kontrakt 2013-14. Indledning. Aavangen 2c 9575 Terndrup

Børnehuset Aavangen. Kontrakt 2013-14. Indledning. Aavangen 2c 9575 Terndrup Kontrakt 2013-14 Børnehuset Aavangen Aavangen 2c 9575 Terndrup Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune. Vi tror

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Hvilke kendetegn har et godt breddeidrætsprojekt? Evalueringens hovedresultater Jørgen Hansen Brian Landbo 11. juni 2012

Hvilke kendetegn har et godt breddeidrætsprojekt? Evalueringens hovedresultater Jørgen Hansen Brian Landbo 11. juni 2012 Hvilke kendetegn har et godt breddeidrætsprojekt? Evalueringens hovedresultater Jørgen Hansen Brian Landbo 11. juni 2012 Den samlede evaluering 3 evalueringsrapporter 5 ERFA-møder 2 konferencer Hovedformål

Læs mere

Brugerinddragelse og Medborgerskab I Voksenhandicap

Brugerinddragelse og Medborgerskab I Voksenhandicap I Voksenhandicap Indhold Indledning.... 4... 5 Værdierne... 5 Lokalt... 6 Definition af inddragelse... 6 Faktorer der har indflydelse på brugerinddragelsen... 7 Hvordan gør vi?... 8 Afdækning af den enkeltes

Læs mere

Den 18. december 2013 vedtog Assens Kommunes Byråd en ny administrativ struktur for kommunens organisation (jf. notat af 31. oktober 2013).

Den 18. december 2013 vedtog Assens Kommunes Byråd en ny administrativ struktur for kommunens organisation (jf. notat af 31. oktober 2013). Notat Til: HovedMED-Udvalget Kopi til: Fra: Direktionen 18. april 2016 Sags id: 16/8709 Forslag til justering af organiseringen i Velfærd Den 18. december 2013 vedtog Assens Kommunes Byråd en ny administrativ

Læs mere

Projekt Ny organisationsstruktur

Projekt Ny organisationsstruktur 1. Vision Kommuneqarfik Sermersooq er en kommune i fremdrift, der prioriterer udvikling, vækst og nytænkning. Med borgeren i centrum skal kommune til stadighed udvikles, således at borgerne opnår den bedst

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

Sundhedssamarbejdets administrative organisering (i regi af sundhedsaftalen)

Sundhedssamarbejdets administrative organisering (i regi af sundhedsaftalen) Fællessekretariatet (godkendt i Sundhedsstyregruppen d. 6. febr. 2015 Sundhedssamarbejdets administrative organisering (i regi af sundhedsaftalen) 1. Indledning Sundhedsaftalen fastsætter retningen for

Læs mere

Fakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Fakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Fakta: Ringsted Kommune tilbyder forskellige aktivitetstilbud, der er rettet mod voksne med særlige behov. Tilbuddene tæller blandt andet Værkstedet

Læs mere

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016 Landsbyklynger Pilotprojektet 2015-2016 Baggrund I en situation hvor ændrede erhvervsmæssige og demografiske strukturer i yderområderne øger presset på tilpasning af den kommunale servicestruktur, er det

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE. Protokol

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE. Protokol LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Beredskabskommissionen Protokol for Møde tirsdag den 3. juni 2014 kl. 10:00 på borgmesterens kontor Medlemmerne var til stede: Fra Nordsjællands Politi, politidirektøren, deltog:

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Kompetenceprofil Forord Skrives af relevant ledelsesperson. - Den færdige introducerede medarbejder - Opdelt i generel profil

Læs mere

Empowerment 2010-2011

Empowerment 2010-2011 Empowerment 2010-2011 Introduktion Bygge- og anlægsbranchen har i mange år været kendetegnet af stigende efterspørgsel og heraf særdeles flotte omsætningstal. Ikke desto mindre har det vist sig, at rigtig

Læs mere

Tids- og aktivitetsplan

Tids- og aktivitetsplan Tids- og aktivitetsplan Tid Aktivitet opgaver Inden første møde i temagruppe Opgaver: - oversigt over opgaver/aftaleområder -tjekliste - screening af nuværende aftale Uge 4-7 1. møde i temagruppen -arbejdsform/proces

Læs mere

Inspirationsoplæg om områdeledelse på daginstitutions-, SFO- og klubområdet

Inspirationsoplæg om områdeledelse på daginstitutions-, SFO- og klubområdet Sekretariat: Rådmandshaven 20, 4700 Næstved, telefon: 55 78 49 13, fax: 55 78 49 48, e-mail: bkf@bkchefer..dk hjemmeside: http://www.bkchefer.dk/ BKF Notat Dato:13. juni 2003/KHN Inspirationsoplæg om områdeledelse

Læs mere

Mål. for Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse

Mål. for Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse Mål for Handicap og Psykiatri Social, Sundhed og Beskæftigelse 2013 Indledning Formålet med at udarbejde mål for Handicap og Psykiatri er, at målene angiver retning for vores arbejde og giver mening til

Læs mere

Christiansborg overskygger kommunalpolitikken

Christiansborg overskygger kommunalpolitikken Christiansborg overskygger kommunalpolitikken Christiansborgpolitikere dominerer. Når 51,9 pct. af danskerne oplever, at alle vigtige politiske beslutninger træffes på Christiansborg, som nye tal fra Cevea

Læs mere

Strategiplan

Strategiplan Indledning Direktionens Strategiplan 2017-2020 sætter en tydelig retning for, hvordan vi i den kommende treårige periode ønsker at udvikle organisationen, så vi kan skabe endnu bedre løsninger for borgerne.

Læs mere

Høring vedrørende organisatoriske justeringer i lokalområderne. Høringssvar fra: Ergoterapeutforeningen og Danske Fysioterapeuter

Høring vedrørende organisatoriske justeringer i lokalområderne. Høringssvar fra: Ergoterapeutforeningen og Danske Fysioterapeuter Høring vedrørende organisatoriske justeringer i lokalområderne. Høringssvar fra: Ergoterapeutforeningen og Danske Fysioterapeuter Skema 1: Principper for overordnet organisering Høringssvar Ergoterapeutforeningen

Læs mere

Oplæg til etablering af ny koncernenhed i Region Sjælland Produktion, Forskning og Innovation

Oplæg til etablering af ny koncernenhed i Region Sjælland Produktion, Forskning og Innovation FORSLAG TIL DRØFTELSE I MED-HOVEDUDVALGET Dato: 5. november 2013 Brevid: 2190067 Oplæg til etablering af ny koncernenhed i Region Sjælland Produktion, Forskning og Innovation Indledning og baggrund I januar

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Forslag til organisationsændring i høring

Forslag til organisationsændring i høring Forslag til organisationsændring i høring Byrådet besluttede i sit møde d. 15. juni d.å. at forvaltningen skulle arbejde videre med forslag til ændring af den administrative organisering. I forlængelse

Læs mere

STRATEGI FOR MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMED- LEMMER.

STRATEGI FOR MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMED- LEMMER. STRATEGI FOR MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMED- LEMMER. OKTOBER 2011 INDLEDNING Bestyrelsernes rolle og ansvar bliver mere og mere tydelig i den finansielle sektor. Det seneste årti har medført en betydelig

Læs mere

KONCERNPOLITIK FOR GOD LEDELSE I INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET

KONCERNPOLITIK FOR GOD LEDELSE I INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET KONCERNPOLITIK FOR GOD LEDELSE I INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET 1 Forord Den offentlige sektor står over for store omlægninger - ikke mindst på grund af den igangværende kommunalreform. Samtidig stilles

Læs mere

Undersøgelse af kommunalbestyrelsens samarbejde med administrationen

Undersøgelse af kommunalbestyrelsens samarbejde med administrationen Undersøgelse af kommunalbestyrelsens samarbejde med administrationen Februar 2016 Sekretariatet 1 Indhold Resumé... 3 Metode... 4 Introduktion til resultaterne... 5 Administrativ betjening... 6 Samarbejdet

Læs mere

De administrative stordriftsgevinster er ikke høstet i de nye kommuner - endnu

De administrative stordriftsgevinster er ikke høstet i de nye kommuner - endnu De administrative stordriftsgevinster er ikke høstet i de nye kommuner - endnu Baggrund KREVI har gennemført to undersøgelser af kommunernes økonomi efter kommunalreformen med udgangspunkt i de kommunale

Læs mere

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013 Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Baggrunden for projektforløbet 2010-2013? Borgernes behov og ønsker ændrer sig løbende synet på borgerne og deres behov

Læs mere

Kommissorium ABC helhedsplan

Kommissorium ABC helhedsplan Kommissorium ABC helhedsplan 2017-2020 Organisationsdiagram for den boligsociale helhedsplan, ABC 2017-2020 Bestyrelsen Bestyrelsen er ABC projektets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for,

Læs mere

Danske erfaringer efter kommunalreformen

Danske erfaringer efter kommunalreformen Danske erfaringer efter kommunalreformen Landkommune uden center Oplægsholder Kommunaldirektør Thomas Knudsen 1 Indhold Strukturreformen i Danmark Formål med strukturreform Kommunesammenlægningen på Lolland

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Styrker og udfordringer ved modeller for kommunale samarbejder

Styrker og udfordringer ved modeller for kommunale samarbejder Styrker og udfordringer ved modeller for kommunale samarbejder Forening versus 60-selskab Version 1.0 Den 10. april 2016 1 Contents 1 Vejledning og anvendelse 3 1.1 Styrker og udfordringer ved etablering

Læs mere

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge Indsatsplan 2016 2018: Strategi for fællesskaber for børn og unge Strategi for fællesskaber og indsatsplanen skal samlet set understøtte realisering af visionen om, at børn og unge oplever glæden ved at

Læs mere

Stevns Kommune: Visionsprojekt STEVNS 2020: aktører, 10 styrker, 4 handlinger. - opsamling på kick off på det politiske spor, juni 2014

Stevns Kommune: Visionsprojekt STEVNS 2020: aktører, 10 styrker, 4 handlinger. - opsamling på kick off på det politiske spor, juni 2014 1 Stevns Kommune: Visionsprojekt STEVNS 2020: 22.000 aktører, 10 styrker, 4 handlinger - opsamling på kick off på det politiske spor, juni 2014 Baggrund Stevns Kommunes Kommunalbestyrelse afholdt den 17.

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Kommissorium for implementering af skolereformen i Furesø Kommune

Kommissorium for implementering af skolereformen i Furesø Kommune Kommissorium for implementering af skolereformen i Furesø Kommune Formål Formålet med skolereformen er at sikre en højere faglighed gennem en sammenhængende skoledag og bedre undervisning. Således skal

Læs mere

JOURNAL NR. 2011/195707 131 Bilag 4: Arbejdsmiljøarbejdet i Odense Kommune Ny lovgivning gav nye muligheder. Den 1. oktober 2010 trådte en ny lov om arbejdsmiljø i kraft. Den nye lovgivning har blandt

Læs mere

ANALYSENOTAT Danskerne: offentlig digitalisering, ja tak

ANALYSENOTAT Danskerne: offentlig digitalisering, ja tak ANALYSENOTAT Danskerne: offentlig digitalisering, ja tak AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ANALYSEMEDARBEJDER RASMUS SAND Befolkningen støtter op om udrulning af digitale løsninger i det offentlige Der

Læs mere

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER Folkeoplysning i forandring Vejen Idrætscenter 23/05/2016 Analytiker Malene Thøgersen NÅR FORENINGER SAMARBEJDER Foreningslivets potentialer i yderområderne BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN AF TVÆRGÅENDE SAMARBEJDE

Læs mere

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011.

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Evaluering Børne- og Ungerådgivningscentret 22-02-2013 Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Kort beskrivelse af projektet Høje-Taastrup

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle?

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Pointer fra min undersøgelse af socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Ungdomsdivisionens Temadag d. 19. maj

Læs mere

Mellemlederen og medarbejderne i en kommunesammenlægning

Mellemlederen og medarbejderne i en kommunesammenlægning Mellemlederen og medarbejderne i en kommunesammenlægning COK, Vejle 9. marts 2006 1 1 Agenda Den nye Silkeborg Kommune Hvordan kommunikerer vi med medarbejderne? Hvad er mellemledernes rolle (forandringsagenterne)?

Læs mere

Vedtaget af Viborg Byråd den 25. april Borgerinddragelsespolitik

Vedtaget af Viborg Byråd den 25. april Borgerinddragelsespolitik Vedtaget af Viborg Byråd den 25. april 2012 Borgerinddragelsespolitik Indhold Forord Forord.... 2 Borgerinddragelse i dag...........................................3 Målsætninger.... 4 Indsatsområde -

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Den 4. februar 2008 Indledning og resumé af mål Der er disse år fokus på mulighederne for at effektivisere offentlige indkøb i både stat, regioner og kommuner. Det

Læs mere