Thorsholm - Undersøgelse af Thorsholm-beboernes oplevelser af livet i alternativ bolig

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Thorsholm - Undersøgelse af Thorsholm-beboernes oplevelser af livet i alternativ bolig"

Transkript

1 Thorsholm - Undersøgelse af Thorsholm-beboernes oplevelser af livet i alternativ bolig Høje-Taastrup Kommune Januar 2013 Louise Christensen

2 Indhold 1. Indledning 1 2. Metode 2 3. Opsamling 2 4. Beskrivelse af beboernes udsagn om deres oplevelser i Thorsholm Beliggenhed Tryghed Boligens fysiske rammer/indretning Socialpædagogisk støtte Fællesskab Forandringer De alternative boligers symbolske betydning 10

3 1. Indledning Formålet med denne rapport er at beskrive hvordan det er gået de 10 beboere, der er flyttet ind i de nye alternative boliger, Thorsholm, i Høje-Taastrup Kommune. Formålet er at finde ud af hvordan de oplever dagliglivet i Thorsholm ca. 9 måneder efter den første er flyttet ind, og hvad de synes om at bo der. Thorsholm udgør 10 enkeltstående huse med egen terrasse og have til. Det er 2-værelses boliger hvor stuen og køkken er i samme rum. Køkkenet har to kogeplader, en lille kombi-ovn og noget bordplads. En beboer har hegn om boligen mens resten har fået plantet bøgehække, der nu er ved at vokse op. Herudover er der et fælleshus/servicebygning, hvor den sociale vicevært opholder sig, og som beboerne også kan benytte, når viceværten er der. Borgerne har ikke selv nøgle til fællesbygningen/servicebygningen. Derudover er der anbragt en container til diverse have- og arbejdsredskaber og et mobilt oliefyr, da der har været problemer med varmen. Boligerne er opført i forbindelse med hjemløsestrategien og administreres i dag af det almene boligselskab DAB. Beboerne spænder i alderen fra 36 til 68 år. Den første flyttede ind i april 2012, mens den nyeste er flyttet ind i december En beboer er flyttet ud grundet mange husspetakler og problemer med familiemedlemmer, der opholdt sig i boligen, så der blev fundet et andet tilbud til hende. Beboerne er flyttet til Thorsholm flere forskellige steder fra. Nogle kommer fra almene boliger, fra psykiatrisk hospital, fra fængsel, misbrugsbehandlingscenter og botilbud. Beboerne er visiteret til alternativ bolig i Thorsholm og er altså, af Social- og Handicapcenteret i samarbejde med Pensionsafsnittet og Socialpsykiatrien i Høje-Taastrup Kommune, vurderet i målgruppen til en alternativ bolig. Nogle er blevet smidt ud af den lejlighed de boede i før og de fleste af beboerne fortæller om misbrugsproblemer og/eller at have en psykisk sårbarhed. Dette er en undersøgelse af de nyoprettede alternative boliger i Høje-Taastrup Kommune. Det er en beskrivelse af beboernes oplevelser i denne specifikke bebyggelse i forhold til at flytte i alternativ bolig og livet dér. 2. Metode I denne undersøgelse benyttes betegnelsen beboere, om de personer der er flyttet i alternativ bolig i Thorsholm i Høje-Taastrup Kommune. Efter to ugers deltagerobservation og interview med beboere på Thorsholm, er nedenstående temaer samlet som de umiddelbart mest sigende for beboernes oplevelse af Thorsholm. Da undersøgelsen har været kortvarig, skal det understreges, at dette kun kan stå som et øjebliksbillede i beboernes liv i Thorsholm. Interviewene varede fra et kvarter til lidt over en time. Nogle beboere er derudover også kommet forbi og har snakket i fælleshuset/servicebygningen. Derudover har der været samtaler med den sociale vicevært og støttepersonale fra socialpsykiatrien i Høje-Taastrup Kommune. Disse er ikke direkte inddraget i selve rapporten, men har givet indsigt i dagligdagen i Thorsholm. De første dage blev beboerne informeret om undersøgelsen og spurgt om de ville deltage. Tre ud af 10 beboere har ikke deltaget i undersøgelsen. En har undveget mig og ikke ville tale med mig, en har først ønsket at deltage, men på dagen for interviewet, har han haft det så dårligt, at 1

4 han ikke ville/kunne deltage alligevel og en sidste ville gerne deltage men har ikke været hjemme til interview. Betegnelsen beboere refererer altså til de 7 beboere, der har deltaget i undersøgelsen. 6 beboere er interviewet i deres eget hjem, mens 1 er interviewet i servicebygningen og til dels i døren til hendes hjem. Som ved andre kortvarige kvalitative undersøgelser må de interviewedes umiddelbare situation, forhold og humør afspejle svarene. Da dette er en begrænset kvalitativ undersøgelse er undersøgelsens resultater ikke repræsentative for beboere i alternativ bolig. Karakteristisk for denne metode er, at det ikke er antallet af udsagn, der afgør udsagnets gyldighed, men kvaliteten -betydningen- af det sagte, der afgør udsagnets relevans. Derfor vil en enkelt informant være nok til at give en rammende beskrivelse for hele gruppen. Alle beboere er indforstået med rapportens formål som orientering til Høje-Taastrup Kommune. Alle lejere er anonyme, men er indforstået med anonymitetens begrænsning i et lille miljø med kun 10 beboere. Oplysninger som f.eks. køn kan være ændret for at søge at sløre den enkeltes identitet yderligere. Anførselstegn angiver direkte tale, som det er gengivet af beboerne. Interviewene er dog ikke båndet men nedskrevet i interviewsituationen eller umiddelbart efter. Analysen er lavet på baggrund af de observationer der er gjort i perioden og de udsagn beboerne er kommet med, men er i betydeligt omfang styret af interviewguiden dvs. de emner der er spurgt ind til, da beboerne ikke ofte selv nævnte andre emner. Undersøgelsen er bygget på beboernes oplevelser af det at bo og er altså deres individuelle sansninger, tolkninger og generelle oplevelser af deres liv i Thorsholm. Disse oplevelser kan være farvet af at, de som de fleste andre mennesker, gerne vil fremstå positivt, at de ved at de bliver udspurgt af en fra kommunen der har visiteret til boligerne eller af realitetsforvrængede oplevelser grundet psykisk lidelse eller under påvirkning i misbrugsperioder. Hvorvidt det er realistiske udsagn er i og for sig ikke altafgørende, idet det handler om deres oplevelser af deres liv i Thorsholm og deres trivsel i boligen der. 3. Opsamling Alt i alt var de interviewede beboere glade for at bo i de alternative boliger. Der var delte meninger om beliggenheden og personlige præferencer til om det lå for centralt eller for langt fra bymidte. Nogle beskrev området som mere landligt og holdt af dette, mens andre altså syntes, at de boede langt fra alting, sådan at f.eks. den kollektive transport var sparsom. Nogle beboere beskrev derudover området som meget øde og syntes det måske lå lidt gemt, mens flere netop holdt af, at det var lidt gemt. Særligt de der havde haft problemer med misbrug nævnte, at de følte sig mere anonyme og syntes at det var rart, at f.eks. pushere ikke boede lige op af dem eller vidste hvor, de boede. Tryghed var et emne der optog beboerne i deres hverdag. Nogle beboere følte sig ligeså trygge som før, men en del nævnte, at de følte sig mere trygge i de alternative boliger. En del fortalte, at de følte sig utrygge i de store almene boligkomplekser, de havde boet i tidligere, fordi der f.eks. var grupper af udlændinge, hvis adfærd de følte sig utryg over for, eller som de havde oplevet havde chikaneret eller været voldelige over for dem. Andre beboere lagde vægt på trygheden ved at bo et sted, hvor der ikke var så mange mennesker at forholde sig til, eller som 2

5 man skulle forbi hver gang, man skulle ned på gaden. At bo med færre mennesker omkring sig, skabte for dem en større følelse af tryghed. Det virker som om, at beboerne er glade for indretningen af deres bolig, men som med beliggenheden har de fleste beboere forskellige personlige præferencer til indretningen. Flere beboere nævnte det ikke at have naboer på den anden side af væggen eller over og under sig som særligt positivt. De følte at de boede relativt ugeneret, og at de ikke skulle bekymre sig så meget om at larme. Derudover lagde mange vægt på at have egen have og egen terrasse. Flere beboere har dog kritiseret køkkenets størrelse; som f.eks. at fryseren er meget lille, så man ikke kan spare penge ved at købe stort ind. Derudover kritiserer flere beboere, at der ikke er nok opmagasineringsplads, og at der ikke fra start har været adgang til fjernsynsudbyderen Yousee, så de kan vælge det antal og art af fjernsynskanaler, de har lyst til. Generelt er beboerne dog tilfredse med boligen og de fleste har hverken kritiseret kvaliteten af byggeriet eller mere grundlæggende kritik af indretningen, som ellers nævnes som et problem i andre evalueringer af alternative boliger. Størstedelen af borgerne i de alternative boliger får socialpædagogisk støtte. De udtrykker alle deres tilfredshed med støtten, på nær én der mener, at han ikke længere har behov for det. Enkelte beboere ønsker dog ikke støtte, eller vil ikke lade støtten komme ind i deres boliger, hvilket gør det svært at hjælpe med at holde boligen, så der f.eks. ikke kommer råd i den eller så beboerne f.eks. ikke får møbler og bor uden nogen ting overhovedet. Støttepersonalet afhængige af, at beboerne ønsker støtten og lader dem hjælpe sig. Dilemmaet er her at finde en balance mellem beboernes frihed til at leve et liv på egne præmisser og at yde den omsorg, der skal til for at beboerne kan leve et liv i egen bolig. Selvom nogle borgere altså ikke ønsker støtte eller har svært ved at modtage støtten pt., viser nogle erfaringer, fra bl.a. housing-first initiativer, at det blot at få tag over hovedet, kan være starten til også at få skabt stabilitet på andre områder, særligt hvis der også er socialpædagogisk støtte, som borgeren med tid kan og vil drage nytte af. Flere beboere fortæller om gode forandringer efter de er flyttet i egen bolig. De fortæller bl.a. at de fungerer bedre her end det sted de boede før, at de føler sig mere trygge, og at de ikke føler sig udenfor bl.a. fordi det er lettere at komme i kontakt med folk der. Nogle beboere har oplevet gode forandringer som f.eks. at stoppe misbrug eller at have det bedre generelt, men de knytter det ikke til det at være flyttet i alternativ bolig men til personlige forhold; som at have fået en kæreste, der ikke misbruger stoffer og alkohol eller at være med en person, der også er misbrugende og som derfor forstår ens forhold og kan identificere sig med den situation, man selv er i. Endelig var enkelte beboere opmærksomme på, at de alternative boliger var et særligt sted. En beboer var meget benovet over at han blev tilbudt en sådan bolig og syntes, at det var en enorm luksus, som han aldrig ville flytte fra igen, mens en anden fortæller, at hun egentlig ikke havde lyst til at flytte ind, fordi det var mere frit og hun fik at vide, at hun modsat den bolig hun blev smidt ud fra måtte gøre hvad hun ville. Hun flyttede kun ind fordi hun fik at vide, at eneste alternativ pt. var et herberg og fordi hun opfattede den alternative bolig, som en midlertidig bolig. Hun var bekymret for, at hun bare blev placeret i Thorsholm for endeligt, og at hun så ikke ville blive taget lige så meget af. Hun var bekymret for, at hun så ville gro til, fordi det var et sted, hvor man i så høj grad måtte gøre, hvad man ville, sådan at f.eks. hendes misbrug ville kunne komme helt ud af kontrol, uden at nogle af de andre beboere klagede eller agerede 3

6 på det. Det var altså en frygt for at et liv i de alternative boliger ville betyde, at der ikke var nogle til at yde den opmærksomhed om hende, som hun havde brug for, fordi hun skulle have lov at leve et liv på egne præmisser. Hun gav udtryk for den balancegang, det er at skabe et sted, hvor man giver plads til at mennesker kan leve et liv på deres egne præmisser, men samtidig at sætte grænser, så de ikke gror til og risikerer at dø af det. I forlængelse af dette, kan det problematiseres, om man ved at etablere et sted, hvor mennesker, der vil eller måske kun kan leve på en anderledes måde, får skabt et sted hvor personer gror til og lever skjult for det omgivende samfund, så de føler sig isoleret eller gemt væk fra dette. I Thorsholm nævnte én beboer altså denne bekymring, men derudover virkede det som om, at beboerne mere gav udtryk for andre positive aspekter af at bo i alternativ bolig, som f.eks. en øget selvbestemmelse, en god bolig med egen have og terrasse og et mindre nærmiljø, der kunne øge en følelse af tryghed, samt gav en tiltrængt anonymitet for nogle. De gav altså ikke generelt og umiddelbart udtryk for at et liv i alternativ bolig resulterede i en følelse af isolation eller eksklusion. Som en beboer sagde, følte han sig tværtimod mere udenfor blandt de mange mennesker i den tidligere boligforening, han boede i, fordi de aldrig talte med ham. I de alternative boliger følte han sig bedre tilpas. 4. Beskrivelse af beboernes udsagn om deres oplevelser i Thorsholm Beboerne er generelt meget forskellige i deres oplevelser af at bo i boligen. De er dog samlet set positive over for at have fået en bolig. De interviewede udtrykker på forskellig vis glæde over at bo i boligerne og flere nævner, at de -af forskellige årsager- ikke har lyst til at flytte igen. 4.1 Beliggenhed Beboerne i de alternative boliger nævner ikke som det første selve beliggenheden, men adspurgt om hvad de synes om området husene ligger i, udtrykker de sig vidt forskelligt. Hvorvidt beboerne synes godt om beliggenheden afhænger af deres personlige præferencer i forhold til det at bo; om de hellere bor centralt eller mere landligt, og det afhænger af hvad de kommer fra. Ingen beboere betegner selve beliggenheden som meget vigtig for dem, men er meget tydelige om deres præferencer for enten at bo mere centralt eller længere fra byen. En beboer fortæller f.eks., at hun synes det ligger for langt fra alting. Bussen går ikke ofte fortæller hun, så hun mødes mest med sine veninder i byen eller hos dem. Hun fortæller, at hun tidligere har boet mere centralt end hun gør nu. En anden beboer synes, at der er lidt langt til købmanden, men han har en cykel og klarer sig fint med den. En tredje beboer betegner derimod boligerne som meget centralt liggende. Han har boet i en lille landsby i Høje-Taastrup Kommune og fortæller, at det lå meget øde og at han var træt af at bo derude og ville derfor bl.a. meget gerne flytte. Andre beboere sætter omvendt pris på, at husene ligger mere øde, som de beskriver det. En beboer fortæller, at han godt kan lide det, fordi det er ligesom lidt landligt. Han fortæller, at han oprindeligt kommer fra landet og han synes, at det er rart at bo i et hus med luft omkring sig igen. For flere beboere giver omgivelserne dog en større mulighed for anonymitet eller at bo lidt gemt, som tolkes både positivt og negativt. En beboer, der ellers ikke er så optaget af beliggenheden siger; det kunne måske godt have ligget lidt mere synligt, så det er tættere på andre huse. Det ligger jo noget gemt. Derimod fremhæver en del andre beboere netop 4

7 anonymiteten, og det at det ligger lidt gemt som meget positivt. Nogle af de beboere, der har haft et misbrug eller måske arbejder på at holde sig ude af misbrug fortæller, at de er glade for at komme væk fra folk de kender i misbrugsmiljøet og pushere, som har boet i deres kvarter. En beboer fortæller; man møder dem ikke herude. Jeg møder nogle gange nogle af dem i Føtex [ikke så langt fra husene], men så siger jeg, at jeg bare er på besøg herude. For dem har det haft betydning, at de nu ikke bor så tæt på det stofmiljø, de var i tidligere. De kan lettere vælge det til og fra, men et par beboere fortæller dog, at der også internt har været beboere på besøg hos hinanden for at spørge efter stoffer, men som én siger; det er noget [den sociale vicevært] ikke vil have herude. Afstanden til København kan have indflydelse på hvor meget man benytter sin bolig i Thorsholm, særligt for beboere i et misbrug. En beboer fortæller f.eks., at han tager stoffer hver dag og at han, selvom han er flyttet ind i sit hus i de alternative boliger, tager til København 4,5 måske 6 dage om ugen og også sover hos én derinde. Han udtrykker dog glæde ved sit hus og siger, at han på ingen måde vil flytte ind til personen, han kender i København. En anden beboer understreger også dette forhold. Han har været stoffri i snart 19 år og siger; førhen kunne jeg tage til København om morgenen, men efter jeg er blevet stoffri, er der ikke noget, der frister i København. Udover selve boligernes fysiske placering nævner flere beboere omgivelsernes betydning for dem. Flere har boet i almene boliger, i karreer hvor der har været relativt mange lejligheder som f.eks. i Gadehavegård eller Taastrupgård. En beboer siger; her er få boliger og ikke så mange blokke. Han synes, at det er bedre her fordi der ikke er så mange mennesker, når jeg f.eks. skal til bussen. Han understreger det fysiske. At det har betydning for ham, at han ikke skal igennem så mange mennesker, når han træder ud af sin dør og skal et sted hen. Den fysiske placering kan også have indflydelse på oplevelsen af tryghed. 4.2 Tryghed Tryghed er en problematik for en del af beboerne i Thorsholm. Generelt føler de sig mere trygge i de alternative boliger, end der hvor de boede før, omend enkelte stadig fortæller om episoder og ting, der gør dem utrygge. Nogle af de beboere, der har boet i et alment boligkvarter tidligere, nævner f.eks. at de dér følte sig utrygge, men at de nu føler sig langt mere trygge. Fire beboere beskriver i negative vendinger deres oplevelser i større boligkomplekser som f.eks. Gadehavegård eller Taastrupgård. De har bl.a. følt sig utrygge, chikaneret eller fortæller, at de har oplevet voldsepisoder dér. De nævner især grupper af anden generationsudlændinge eller fremmedarbejdere, som årsagen til deres utryghed. En beboer fortæller, at hun tidligere har boet i Taastrupgård, og at hun føler sig mere tryg i de alternative boliger, for i Taastrupgård var der en hel masse af folk gående rundt. Hun fortæller, at det generer mig, at der kommer en hel gruppe udlændinge og de taler så højt. Hun siger, at det er noget helt andet her og der er mere afslappet her. En anden fortæller, at han har haft mange problemer med fremmedarbejdere i et andet stort boligkompleks i Høje- Taastrup Kommune. Han fortæller, at de brød ind i hans lejlighed og stjal fra ham, at de smed sten på hans ruder, sparkede på hans dør osv. Flere beboere nævner altså, at de føler sig mere trygge i de alternative boliger end i de almene boliger, de har boet i før. Om beboernes beskrivelser af forholdene i de almene boligområder er 5

8 rammende, er ikke afgørende, men det er et udtryk for, at nogle beboere kan føle sig meget utrygge i de store boligkvarterer, og at denne utryghed er blevet bedret i de alternative boliger. Behovet for at føle sig tryg udtrykkes også i beboernes ønske om videoovervågning på området ind til Thorsholm. En beboer fortæller, at der blev afholdt møde for alle beboerne i servicebygningen, og at de foreslog at få videoovervågning hvor indkørslen leder ind til boligområdet, så man kunne se hvem der kom og gik. Alle stemte for ved en håndsoprækning, men da beboerne fandt ud af, at de selv skulle betale for videoovervågning over huslejen, var de alligevel ikke interesserede. Beboerne fortæller, at de også om natten føler sig trygge i deres boliger og i boligområdet. Derudover nævner flere, at de er glade for, at der er en social vicevært. De fortæller, at det også skaber en form for tryghed eller at det holder ro i geledderne internt, som én beskriver det. En beboer fortæller, at han egentlig føler sig tryg, men han er glad for at se, når viceværtens bil er der. En anden taler dog om, at der stadig er fremmedarbejdere, der render rundt på stien, der går bag om boligerne og chikanerer dem. Det er dog ikke noget andre beboere eller viceværten har fortalt om. 4.3 Boligens fysiske rammer/indretningen Som der er forskellige holdninger til boligernes beliggenhed, er der også forskellige meninger om indretningen af boligen. Mange af beboerne nævner, at de synes godt om selve boligens indretning og atmosfære og størstedelen af de interviewede nævner, at de ikke har tænkt sig at flytte igen snarest eller måske aldrig mere. Nogle fordi de ikke har lyst til at flytte igen, andre fordi de ser boligen som et permanent sted 1. Flere beboere lægger vægt på, at boligerne er enkeltstående huse med have og særligt det, at der er afstand til de nærmeste naboer. En beboer fortæller, at han helst ikke vil bo med folk over, under og ved siden af sig. Han kan godt lide at han ikke deler vægge med nogen. Han fortæller, at lyde han ikke kan stedfæste, kan gøre ham nervøs. Hvis bare han ved, at det f.eks. er autoophuggeren han kan høre, gør lyden ham ikke noget, men han kan blive bange for lyde han ikke ved hvor kommer fra. En anden beboer er ikke på samme måde påvirket af lydene, men fortæller, at han sætter pris på at det ikke er klasket sammen med alle mulige andre og at der ikke kun er pap-vægge imellem naboerne, så man kan høre når naboerne tisser. Det hjælper på støj og larm at husene ikke står op af hinanden. En beboer fortæller f.eks., at hans nabo godt kan lide at høre virkelig høj musik, men ved at husene er adskilt generes han ikke af det. En anden fortæller, at hans nabo kan have det meget psykisk dårligt, og at han nogle gange sidder i sit hus og råber og skriger om aftenen, men ved at have sit fjernsyn tændt, kan han ikke høre det. Derudover talte de fleste beboere meget positivt om det at have en have, enten til bare at sidde i, til at dyrke grøntsager eller have blomster eller et drivhus stående. Beboerne virker også tilfredse med boligens indretning. Kun enkelte beboere taler om boligens rum og det virker 1 Andre undersøgelser viser, at i visse afdelinger, har beboerne syntes, at boligerne var meget dårligt indrettet i forhold til at skulle bo længerevarende og måske permanent i egen bolig. De har samlet set vurderet boligerne i så dårlig stand og dårligt indretningsmæssigt, at de ikke har ønsket at bo der permanent og har følt at de måtte bo i anden rangs boliger i forhold til andre borgere (Kuben Management Udvikling af særboliger. Fra herberg/gaden til egen bolig (anbefalinger, institutionel- og teknisk analyse (2009)). 6

9 altså til, at de er tilfredse med at have to rum 2. En beboer siger; boligen er god nok. Der er to rum. Kan man ønske sig mere?. De fleste nævner heller ikke størrelsen af boligen, omend én beboer nævner, at det måske ikke er så stort, hvis man får en kæreste, og en anden siger, at nogle gange kunne jeg da godt tænke mig at boligen var dobbelt så stor, for han holder af at have meget plads omkring sig. En del beboere har ingen eller kun positive ting at sige om indretningen, mens andre beboere taler negativt om køkkenet, manglende opbevaringsplads og fjernsynsmulighederne. Især tre beboere har behæftet sig ved køkkenets størrelse. Én udbryder prøv at se det køkken! Se sådan en mikroovn!. Han fortæller, at han er glad for at lave mad og synes ikke rigtigt, at det er optimalt nu. Han synes, at det mere er et tekøkken end et rigtigt køkken. Han har tænkt sig at bo her resten af sit liv, så han vil prøve at udvide køkkenet selv. Han siger, at han vil købe et større køleskab og bygge ud med en bordplade i forlængelse af køkkenpladen, så han får mere plads. En anden beboer hæfter sig også ved køkkenet. Hun synes generelt, at det er en god bolig, men er meget utilfreds med køkkenet, som hun synes er for småt. Hun siger, at hun bl.a. næsten ikke kan have nogle ting i fryseren, fordi den er så lille, hvilket gør at hun f.eks. ikke kan købe billigt kød på tilbud. Andre beboere nævner dog ikke køkkenet som problematisk, bl.a. fordi de ikke benytter det i samme grad, og nogle f.eks. slet ikke selv laver mad, men får det bragt udefra. Derudover synes et par beboere, at der ikke er ordentlig opbevaringsplads. En beboer viser mig et stort skab i soveværelset, men fortæller at han ellers ikke synes, at der er nok opbevaringsplads. Han fortæller dog også, at han har gemt en del ting fra tidligere og at hele soveværelset var propfyldt med kasser. Han åbner også køkkenskabene for at understrege dette og siger; jeg har måske 12 kopper. Hvad skal jeg med 12 kopper! Så mange kommer jo ikke på besøg. Jeg skal have tyndet ud i det. Endelig kritiserer nogle beboere, at de fra start af ikke har kunne benytte fjernsynsudbyderen Yousee. Da mange beboere ser meget fjernsyn, har de nævnt det som ret problematisk, at der ikke var mulighed for at få tilsluttet sit fjernsyn til at starte med. Flere beboere har derfor anskaffet sig paraboler. 4.4 Socialpædagogisk støtte De beboere som har deltaget i interview, og som får socialpædagogiske støtte, har nævnt, at de sætter pris på den støtte de får. Nogle beboere fortæller, at de er ganske afhængige af støtten og én siger direkte, at han ikke kan undvære støtten, da der er mange ting, han ikke kan og behøver hjælp til. Han er glad for de kontaktpersoner, der kommer i hans hjem og glad for sin sagsbehandler på kommunen, der hjalp ham med at komme ud i de alternative boliger. Andre beboere ønsker dog ikke støtte. Nogle ønsker ikke at lukke en støtte ind i deres hjem eller gør det nødigt. Og en enkelt mener at han ikke længere har brug for støtte, da han synes det går så godt med at holde sig stof- og alkoholfri. Derudover har én et så omfattende misbrug, at han slet ikke er i stand til at tage imod hjælpen og kun i få korte pauser fra misbruget er klar på at få hjælp. Han siger; Jeg tager stoffer hver dag. Jeg ved ikke hvad der sker med mig. Jeg ved ikke hvor længe, jeg har boet her. Det kan være tre-fire dage eller tre måneder. Han har mistet sin tidsfornemmelse og fortæller, at han kun kommer, når han er nært død og tager ikke kontakt 2 I en tidligere evaluering af særboliger, og herunder alternative boliger, kritiserede nogle beboere, der boede i 1-rumsboliger, at boligen ikke havde et separat sove- og opholdsrum (Kuben Management Udvikling af særboliger. Fra herberg/gaden til egen bolig (anbefalinger, institutionel- og teknisk anaylse (2009)). 7

10 til den socialpædagogiske bostøtte, der ellers er visiteret til ham. Han giver udtryk for, at det kun er misbruget, der kan være i fokus, og han ikke kan være bevidst om andet. Det kan være problematisk, at nogle beboere ikke ønsker støtte i eget hjem. Hvis de f.eks. har et omfattende misbrug eller psykiske lidelser, der leder til en opførsel, der generer andre beboere, som f.eks. at råbe og skrige flere timer natten igennem. Derudover kan det være problematisk, hvis en beboer ikke opretholder en vis hygieine, og det resulterer i at der opstår råd og fluer i ens hjem, eller at vedkommende, der ellers ønsker kontakt til andre, bliver mere socialt isoleret fordi andre trækker sig grundet dårlig hygieine. Boligerne er udformet som lejeboliger på permanente lejekontrakter. De er sikret under lejelovgivningen, som andre borgere, der lejer en bolig, og det er altså beboeren selv, der bestemmer, hvem der må komme i hans bolig. En beboer siger f.eks., at hun ikke ville have hjælp til rengøring. Hun begrunder det bl.a. med, at det er kun syge, der får hjælp til rengøring, og at det derfor ikke er til hende. I sådanne tilfælde kan det blive svært at støtte en beboer til at holde en bolig fri fra råd f.eks. eller at holde en personlig hygieine, sådan at andre mennesker, som vedkommende måske egentlig ønsker kontakt til, ikke skyer personen. Dilemmaet er her som i andet socialt arbejde, at finde en balance mellem at lade beboeren have bestemmelse over hvordan personen ønsker at leve sit liv i egen bolig, men samtidig at yde omsorg og have øje for at beboeren ikke omsorgssvigtes og at boligen ikke går til. 4.5 Fællesskab Beboerne udtrykker sig meget forskelligt om fællesskabet i de alternative boliger her ca. 9 måneder efter den første beboer flyttede ind. Nogle beboere søger fællesskabet, mens andre siger, at de hellere er fri for det 3. Beboerne har ikke nogle fælles forpligtigelser over for hinanden og kan helt selv bestemme, hvor meget de vil se til hinanden. Om fredagen er der gratis fællesmorgenmad i fælleshuset/servicebygningen for de, der har lyst. I perioden for interview, kom der gerne 3-4 af beboerne og en del beboere nævnte, at de var glade for denne kom-sammen for som én siger; så kommer de fleste ud af hulerne og det er altså en måde for beboerne at møde hinanden og være sammen på. Generelt giver beboerne udtryk for, at de har, omend sparsom, så dog noget kontakt med hinanden. Nogle taler om at have talt med andre beboere på stien, at få sig en smøg sammen udenfor servicebygningen efter morgenmaden og at møde én på vej til bussen eller postkassen. Flere af beboerne fortæller dog, at de oplever, at de andre kommer forbi og nasser smøger, penge osv. Nogle beboere udtrykker irritation ved det og én er særligt irriteret af det. Adspurgt om fællesskabet blandt beboerne i Thorsholm, siger én dog; der er ikke noget fællesskab herude. Han fortæller, at han nogle gange kommer til morgenmaden om fredagen, men ellers ikke har kontakt med de andre. Han siger, at han egentlig ikke savner noget fællesskab, for han er enspænder af natur, som han kalder det. Nogle beboere ønsker ikke et 3 Af erfaringer fra tidligere evalueringer fremgår det, at en del beboere ikke benytter sig af fælleshusene, som der ofte er i alternative boliger, og altså ikke rigtig gør brug af denne mulighed for fællesskab (Kuben Management Udvikling af særboliger. Fra herberg/gaden til egen bolig (anbefalinger, institutionel- og teknisk analyse (2009)). 8

11 fællesskab med de andre beboere. De forklarer det med, at de ikke har lyst til at være sammen med de andre i bebyggelsen og kan i deres udtalelser udtrykke sig ret kritisk om hinanden og hinandens særlige levemåder. Selvom en del beboere altså næsten ikke har noget familie eller venner, som kommer på besøg, fortæller de, at de hellere vil være alene end sammen med de andre i bebyggelsen. En beboer fortæller bl.a., at han netop ikke har meget familie og at alle hans venner og veninder er døde af overdoser. Han vil hellere være for sig selv end med de andre og får altså kun besøg, når hans kontaktperson kommer. Andre beboere vil derimod gerne fællesskabet. De deltager i fredagsmorgenmaden og har talt lidt med de andre, når de møder dem på stien eller ved postkassen. En beboer udtrykker et ønske om at være mere sammen med de andre. Hun fortæller ærgerligt, at det ikke er alle der kommer til morgenmaden og giver udtryk for at hun egentlig gerne vil kontakten med de andre men siger; det er ikke allerlettest at komme i kontakt. Kontakten til andre mennesker er, for flere af beboerne, sparsom. De fleste beboere nævner som sagt ikke et omfattende netværk og har også få gøremål i hverdagen. En del fortæller, at de opholder sig meget i boligen og f.eks. ser fjernsyn og hører radio. Flere fortæller, at de ikke ofte får besøg og at de måske kun kommer ud for at købe ind, gå til læge, i misbrugsbehandling osv. et par gange om ugen. En beboer, der ellers nævner, at han har en del venner, siger: jeg kan godt føle mig lidt ensom nogle gange [ ]. Men jeg kan godt få for meget af mennesker også. Et menneske om dagen kan nogle gange være nok. Han fortæller, at ensomheden fik ham til at drikke i den gamle lejlighed inden han kom i behandling og fik antabus. Beboeren udtrykker den balance mellem privat liv og socialt liv, som det virker som om kan være svært for nogle at få skabt. Det virker som om, at de fleste både udtrykker et behov for at bo meget anonymt og afskærmet, sådan at de føler sig trygge, men at de samtidig har behov for kontakten til andre mennesker, men kan have svært ved at etablere den og have svært ved andres måder at være på. At facilitere mulige møder mellem beboerne, som f.eks. en fælles morgenmad, kan måske skabe et bedre fællesskab for de beboere, der ønsker kontakten men netop har svært ved den. 4.6 Forandringer Det er selvfølgelig relevant om beboerne oplever en forandring i deres liv efter indflytning i de alternative boliger. I en evaluering fra 2009 af særboliger, og herunder alternative boliger, vurderes det, at mange beboere får mulighed for en mere stabiliseret hverdag med husly og socialpædagogisk støtte og et hverdagsliv på egne præmisser 4. Høje-Taastrup Kommunes alternative boliger er som sagt nye, så beboerne har kun boet i op til 9 måneder i dem og på tidspunktet for interviewperioden, gav beboerne ikke udtryk for et markant ændret hverdagsliv efter indflytningen 5. Nogle beboere fortæller, at de ikke har oplevet de store forandringer ved at flytte, mens andre fremhæver nogle positive forandringer. En beboer fortæller f.eks., man har det meget bedre, end hvis man boede i sin egen lejlighed. Man har det mere frit. Her er man sig selv. Adspurgt om hvorfor det er mere frit svarer hun; fordi der kan være dårlige naboer eller en dårlig 4 Kuben Management Udvikling af særboliger. Fra herberg/gaden til egen bolig (anbefalinger, institutionel- og teknisk anaylse (2009). 5 Andre undersøgelser beskriver dog ændringer i beboeres hverdagsliv efter længere tids beboelse i alternative boliger eller særboliger (Preben Brandt og Carsten Bachmann Byen og de, der er anderledes (2004), CASA/Bascon Evalueringsrapport af alternative boliger (2004 og 2006) og Kuben Management Udvikling af særboliger. Fra herberg/gaden til egen bolig (anbefalinger, institutionel- og teknisk anaylse (2009). 9

12 vicevært og være så meget. Hun fortæller, at hun føler at, hun har det meget bedre og at hun følte sig hæmmet af at bo der, hvor hun boede før, for der følte hun at ledelsen, og henviser her lidt diffust til de folk der holdt stedet, altid skulle bestemme. En anden beboer taler også om gode forandringer efter, at han er flyttet ind i en af de alternative boliger. Han siger, at han synes jeg fungerer bedre herude og fortæller, at jeg følte mig udenfor det sted, jeg boede før, for der var aldrig nogle der talte til mig. Selvom han boede blandt en masse mennesker, talte de ikke til ham. Her kan jeg snakke med og her føler jeg mig egentlig meget godt tilpas. Enkelte andre beboere taler også om forandringer efter flytningen til alternativ bolig, men de fortæller, at disse forandringer skyldes en ændring i deres livssituation og ikke selve flytningen. En af beboerne fortæller f.eks., at hun får den samme socialpædagogiske støtte som før, og at hun også opholder sig ligeså meget i boligen som før, men hun er stoppet med sit misbrug. Hun har kun haft et tilbagefald og har generelt fået mere styr på sin økonomi. Hun fortæller, at hun oplever mere stabilitet i sit liv, at hun bedre kan håndtere sin økonomi, nu hvor hun ikke tager stoffer længere. Men hun mener ikke at forandringerne skyldes selve boligen, men det at hun har fået en kæreste, der ikke er misbruger. En anden beboer understreger ligeledes hvordan et nyt forhold til en pige har hjulpet ham, siden han er flyttet ind. Han fortæller, at det ikke er boligen, der er afgørende for, at han er glad, men selve forholdet. Han siger; den pige jeg er med, er bedre for mig end [misbrugs] behandling. Hun har også et misbrug og hun ved hvad der virker for mig. For disse to beboere handler det ikke om boligens rammer, der fremmer trivslen men deres følelsesliv og følelsesmæssige forhold. De understreget, at det er de personlige forhold, der er mere afgørende for at trives (bedre). Beboeren siger det måske mere klart; jeg trives i min bolig, hvis jeg selv er glad, når jeg er her. Det virker altså som om, at det at flytte i alternativ bolig for nogle er positivt, f.eks. fordi man føler, at man har mere selvbestemmelse, at man føler, at man fungerer bedre i et miljø med færre mennesker, og at man bedre kan have en kontakt til de andre. Andre oplever ikke store ændringer og nævner mere personlige faktorer bag det at trives bedre. 4.7 De alternative boligers symbolske betydning Steder er ikke altid blot fysiske placeringer i et rum, men kan have tilknyttet særlig betydning eller status som f.eks. ghettoer eller rigmandskvarterer. Det virkede som om, at de alternative boliger ikke har fået deres ry endnu. De fleste beboere kendte i hvert fald ikke til boligkonceptet eller specifikt til Thorsholm, men de reagerede på hvordan de oplevede de andre beboeres adfærd eller på sagsbehandleres beskrivelse af boligerne. Nogle beboere virkede meget benovede over, at de var blevet tilbudt så fin en bolig. En beboer siger; Jeg synes, at det er enormt luksus. Det havde jeg ikke drømt om [...]. Det er helt nyt byggeri. Det er fornemt. Jeg havde ikke regnet med at få mit eget hus med have. For nogle beboere blev de alternative boliger dog ladet med negativ symbolik, idet de blev præsenteret eller fremstod som specielle boliger, hvor man har færre regler eller der bor specielle folk. Selvom en beboer synes godt om projektet, som hun kalder det, siger hun; jeg var meget imod det [at flytte i alternativ bolig] til at starte med. Jeg ville ikke herud, men jeg fik at vide, at et herberg var eneste anden mulighed. Hun fortæller, at hun kun sagde ja, fordi sagsbehandleren nævnte, at det jo bare kunne blive midlertidigt. Hun fortæller, at hun havde indtryk af at det var et sted, man blev plantet og hvor man ikke blev taget så meget af. Hun var bekymret for, at det så bare blev lettere at tage stoffer, og at der ikke, som i den almene 10

13 boligforening hun kom fra, var nogen der ville sætte grænser eller klage over hende, når det gik for vidt. Hun var bange for at folk ikke ville tage sig af hendes misbrug i de alternative boliger og at hun ville sniffe sig ihjel. Hun fortæller, at hun fik at vide, at hun kunne gøre som hun havde lyst til i de alternative boliger, og at hun ikke var i ligeså stor risiko for at blive smidt ud, som hun blev fra sin almene bolig. Et udsagn som andre beboere jo netop har fremhævet som positivt, idet det giver dem en større frihed og mulighed for at bo. Men hun ser det ikke som positivt, at hun i højere grad må gøre som hun vil, og at der ikke vil være så mange til at klage over hendes adfærd. Hun er bekymret for at hun så vil gro til herude, som hun oplever at en anden af de beboere, som hun kender godt herude gør. Problematikken er om man ved at sikre beboerne et sted, hvor rammerne for at bo er mere rummelige, hvor husordenen er mere bred og man derfor er mere fri til at have en anderledes livsstil, altså hvor man som beboeren udtrykker det har lov til at gøre, som man har lyst til, også skaber videre rammer end beboerne har lyst til og som måske gør det svært for dem at agere og interagere med andre mennesker, så man ved tid får skabt et minisamfund i samfundet. For flere af beboerne virkede det dog ikke som om, at de opholdt sig særligt isoleret fra det omgivende samfund. Selvom de opholdt sig meget i boligerne, fortalte de, at de også gik ned i byen, til City 2 for at handle, besøgte bekendte/venner, benyttede socialpsykiatriens værested, tog til læge osv. Det står uklart, om en del måske alligevel har følt sig isoleret, men det virkede ikke som om at selve boligen havde indflydelse på dette. Beboerne gav i hvert fald ikke selv direkte udtryk for det. 11

14 Bilag 1 Bagggrund for oprettelse af alternative boliger: Oprettelsen af puljen til alternative boliger (eller som de også benævnes; skæve boliger til skæve eksistenser) i 1999 fulgte af en debat i midt-1990 erne, hvor forskellige debattører, grundet erfaringer med hjemløse og marginaliserede grupper, argumenterede for oprettelsen af anderledes boformer til disse grupper. Oprettelsen af puljen til skæve boliger var en konsekvens af erfaringen med, at den normale boligmasse ikke kunne rumme alle beboere, og en erkendelse af at nye tiltag måtte i stand for at gøre et forsøg med, at sikre husly til de mennesker, der ikke kunne opholde sig i almen bolig, som måske var smidt ud fra flere boligselskaber og måtte klare sig på gaden eller turnere rundt på forskellige hjemløseinstitutioner. I begyndelsen af 1990 erne gjorde man forsøg med de første bofællesskaber i bl.a. København og Middelfart. Man valgte at forsøge at lade beboere flytte ind i bofællesskaber, hvor der ikke var krav om først at være stoffri eller ændre sin adfærd. Herefter fulgte den formentligt første egentlige landsby eller klynge bebyggelse af sin art herhjemme til marginaliserede grupper; skurbyen i Aalborg. De fleste forsøg på anderledes boformer blev finansieret af kommuner, amter eller frivillighedsorganisationer for det meste i et samarbejde mellem dem. Udgangspunktet var at disse borgere også havde ret til bolig, uden at der var krav om, at de først skulle normalisere deres adfærd. Debatten var herhjemme bl.a. inspireret af den norske krimonolog Nils Christies idéer om landsbyer til mennesker, der ønsker eller kun kan leve et anderledes liv 1, som også kom til at ligge i god tråd med den amerikansk udviklede Housingfirst strategi. Der findes en række andre undersøgelser af alternative boliger, hvoraf flere konkluderer den gavnlige effekt for beboere af alternative boliger. Beboerne fortæller bl.a. om at have fået et bedre liv, at deres misbrug mindskedes og nogle som man ellers ikke troede var i stand til at bo selv, flyttede videre i egen almen bolig 2. I 2004 evalueres de første 25 boligafdelinger af alternative boliger og der sker en genevaluering i Derudover findes tre undersøgelser af særboliger -herunder interview med beboere i alternative boligafdelinger 4. I disse fremhæves en række anbefalinger, som til dels også er gældende for beboerne i Taastrup. Det beskrives bl.a. at beboere af særboliger oplever, at der ofte kommer styr på deres økonomi efter, at de er flyttet ind fordi støttepersonale eller sagsbehandlere får skabt stabilitet omkring borgerens økonomi. Derudover konkluderes, at en bolig med eget køkken og bad giver mulighed for bedre hygiejne og sundhed og at beboerne har bedre mulighed for at have en social kontakt. For beboere med begrænsede netværk kan det dog også skabe ensomhed og følelse af isolation, da de måske tidligere har opholdt sig med andre på gaden eller på herberger. Derudover konkluderes det, at boligen kan blive et fristed (for misbrugere/tidligere misbrugere særligt), fordi de i højere grad får mulighed for selv at vælge de mennesker de omgås, idet man kan trække sig til sin bolig, som andre måske ikke ved hvor ligger og derfor ikke opsøges. Derudover oplevede beboerne at det sociale samvær med de andre i bebyggelsen kan give et positivt naboskab og tilfredsstille social behov. For de tidligere hjemløse kunne et liv i egen bolig typisk fungere som et sted, der kunne give ro, stabilitet og rum til refleksion og derved skabe en bedre mulighed for at træffe egne valg. For særboliger, herunder alternative boliger, er der tale om permanente boliger med lejekontrakt, hvorfor beboerne juridisk ikke skal bekymre sig om, hvorvidt de også fremover kan bebo boligen, såfremt de overholder husordenen. Endelig er støttepersonale eller social vicevært ofte synlig i området omkring alternative boliger, hvilket kan bidrage til en følelse af tryghed og muligheden for at få støtte. Alt i alt konkluderes det i evalueringen at særboliger, og særligt hvis det kombineres med socialpædagogisk støtte, kan give en mulighed for at beboerne oplever bedre trivsel. 1 Preben Brandt og Carsten Bachmann Byen og de, der er anderledes (2004). 2 Preben Brandt og Carsten Bachmann Byen og de, der er anderledes (2004). 3 CASA/Bascon Evalueringsrapport af alternative boliger (2004 og 2006). 4 Kuben Management Udvikling af særboliger. Fra herberg/gaden til egen bolig (anbefalinger, institutionel- og teknisk anaylse (2009).

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Juli 2003. Et redskab til matchning af brugere og botilbud. Indflytningsparathedsskema IPAS. for evaluering

Juli 2003. Et redskab til matchning af brugere og botilbud. Indflytningsparathedsskema IPAS. for evaluering Juli 2003 Et redskab til matchning af brugere og botilbud Indflytningsparathedsskema IPAS for evaluering Forord Notatet om indflytningsparathedsskemaet IPAS er udarbejdet på baggrund af en evaluering af

Læs mere

Skæve boliger i Helsingør Kommune

Skæve boliger i Helsingør Kommune Center for Kultur Idræt og Byudvikling Skæve boliger i Helsingør Kommune Boliger og Medborgerskab Stengade 72 3000 Helsingør Tlf. 49283216 Mob. 25313216 kjo25@helsingor.dk Dato 20.01.2015 Sagsbeh. Kit

Læs mere

Boligselskabet Sct. Jørgen Viborg Kjellerup. O punktsmåling. Gennemført i 2012/2013 frekvens & antal u. tekst

Boligselskabet Sct. Jørgen Viborg Kjellerup. O punktsmåling. Gennemført i 2012/2013 frekvens & antal u. tekst Boligselskabet Sct. Jørgen Viborg Kjellerup O punktsmåling Gennemført i 2012/2013 frekvens & antal u. tekst Udviklingsafdelingen 04-03-2013 O punksmålingen er gennemført i 2013, hvor der er omdelt spørgeskemaer

Læs mere

Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne.

Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne. TILSYNSRAPPORT 2008 Uanmeldt tilsyn i Bofællesskabet Jyllandsgade - Mejsevej, Skive Kommune (Hjalmar Kjems Allé og Mejsevej) Tirsdag den 14. oktober 2008 fra kl. 12.00 Indledning Vi har på vegne af Skive

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 Indledning Vi har på vegne af Lejre Kommune aflagt tilsynsbesøg på Hvalsø Ældrecenter. Generelt er formålet

Læs mere

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Indhold Opgaverne og målgruppen i socialpædagogisk vejledning... 3 Værdier og Målsætning... 3 Målsætning... 3 Personale og pædagogisk tilgang...

Læs mere

Ensomhed i egen bolig hvordan oplever borgerne det?

Ensomhed i egen bolig hvordan oplever borgerne det? Ensomhed i egen bolig hvordan oplever borgerne det? Lars Benjaminsen 09-09-2014 1 Ensomhedens årsager og mekanismer Misbrug langvarig nedslidning af relationer til både familie og gamle venner erstatning

Læs mere

Udvikling af særboliger

Udvikling af særboliger Udvikling af særboliger Fra herberg/gaden til egen bolig trivselsanalyse KUBEN MANAGEMENT November 2008 Anna Lilje Flyverbom Carina Wedell Andersen Kuben Management 2008 Version 1, November 2008 Tryk:

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen)

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Udredning og plan Indledning Denne målgrupperapport viser, hvordan der er et for borgerne i metodeforløbet ved den seneste indberetning. For hvert spørgsmål i

Læs mere

Jeg bor lige derovre

Jeg bor lige derovre UNGE HJEMLØSE I 'Den første nat var ikke så slem' Jens er 19 år og har været hjemløs de sidste tre måneder. Han er en af de cirka 1.300 hjemløse unge, der udgør en fjerdedel af alle hjemløse i Danmark.

Læs mere

Samtaleskema. Samtaleskemaet består af spørgsmål, som er delt op i 7 emner:

Samtaleskema. Samtaleskemaet består af spørgsmål, som er delt op i 7 emner: Samtaleskema Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Skemaet giver dig information om, hvilke forhold du vurderes ud fra og er en metode til at inddrage

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Motion og skizofreni PsykInfo 24. August 2011 Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Ane Moltke,psykomotoriskterapeut OPUS Nørrebro Kroppens ambivalens Man får det bedre

Læs mere

Samtaleskema. Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne.

Samtaleskema. Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Samtaleskema Samtaleskema til vurdering af funktionsevne - 1 af 9 Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Skemaet giver dig information om, hvilke forhold

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Det skal gi` mening for Kristian

Det skal gi` mening for Kristian Kristian benytter sig af de muligheder, der er for at deltage i aktiviteter i Else Hus i det omfang han kan rumme det. Det går bedst i mindre doser som her på billedet, hvor Kristian er på sit ugentlige

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

En informationspjece til unge

En informationspjece til unge Velkommen til Platangårdens Ungdomscenter! At starte på et stort sted som Platangården kan være meget overvældende. Man skal lige finde sig til rette og der er mange nye ting man skal lære. Med denne pjece

Læs mere

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011.

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. Undersøgelsen er foretaget med udgangspunkt i materialet fra www.termometeret.dk & DCUM. Eleverne har afkrydset

Læs mere

Housing First. - en del af Hjemløsestrategien

Housing First. - en del af Hjemløsestrategien Housing First - en del af Hjemløsestrategien Den nationale hjemløsestrategi Satspulje på 500 millioner kr. for perioden 2009-2012 8 kommuner særligt udvalgt (400 millioner) Københavns Kommune (210 millioner)

Læs mere

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - juridiske og praktiske udfordringer DemensKoordinatorer i DanmarK Årskursus 2015 Flytningen til et passende botilbud skal medføre en klar

Læs mere

Når boligen bliver et HJeM

Når boligen bliver et HJeM fotos: bam/scanpix Når boligen bliver et HJeM Vores hjem er ikke blot vores bolig, den er en del af os selv og vores identitet. På godt og ondt for vi er ikke så gode til at acceptere forskellighed og

Læs mere

NYE MULIGHEDER. blåkorshumlebæk.dk

NYE MULIGHEDER. blåkorshumlebæk.dk NYE MULIGHEDER blåkorshumlebæk.dk Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Har du drukket alkohol i kortere eller længere tid kan din krop være medtaget, dit humør er måske trist og dit netværk

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse

Virksomhedsbeskrivelse Virksomhedsbeskrivelse Indhold 1. Virksomhedsbeskrivelse... Side 3 2. Grundlaget for Bofællesskabet Kirsten Marie... Side 4 3. Institutionens grundlæggende opgaver... Side 4 - Formål - Målgruppe 4. Institutionens

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Et multihus på Nørrebro om social inklusion af udsatte ældre Genveje, smutveje og omveje til fællesskab blandt ældre 10.

Et multihus på Nørrebro om social inklusion af udsatte ældre Genveje, smutveje og omveje til fællesskab blandt ældre 10. Et multihus på Nørrebro om social inklusion af udsatte ældre Genveje, smutveje og omveje til fællesskab blandt ældre 10. oktober 2012 Jon Dag Rasmussen, pæd. antropolog, forskningsassistent i Ensomme Gamles

Læs mere

Annonce. Evaluering af skæve boliger og deres anvendelse

Annonce. Evaluering af skæve boliger og deres anvendelse Annonce Evaluering af skæve boliger og deres anvendelse 1. Opgaven Skæve boliger er boliger målrettet til hjemløse, der ikke er i stand til at indpasse sig eller ikke magter at bo i en almindelig udlejningsbolig

Læs mere

Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede

Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede Herning VHP Dokument VHP Sagsgange Dokumentansvarlig Hans Grarup Titel Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede Socialpædagogisk

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Kollektive bofællesskaber og solistboliger 85 medarbejderne Center City

Kollektive bofællesskaber og solistboliger 85 medarbejderne Center City Kollektive bofællesskaber og solistboliger 85 medarbejderne Center City 85 medarbejderne H.C. Andersens Boulevard 25,3 1553 København V Tlf.: 33328411 1 Hvem er vi Hjemmevejlederne omfatter 28 85 medarbejdere

Læs mere

Psykisk sårbares oplevelser af at flytte i bomiljø

Psykisk sårbares oplevelser af at flytte i bomiljø Psykisk sårbares oplevelser af at flytte i bomiljø - undersøgelse af bomiljøerne Græshøjvej og Porsehaven I Høje-Taastrup Kommune December 2013 Louise Christensen Indhold 1. Indledning 1 2. Metodisk 2

Læs mere

Udvikling af særboliger

Udvikling af særboliger Udvikling af særboliger fra herberg/gaden til egen bolig fysisk teknisk analyse KUBEN MANAGEMENT November 2008 Laura Helene Højring Kuben Management 2008 Version 1, November 2008 Tryk: Kuben Management

Læs mere

Fremtidig organisering af Støttecenter Næsborgvej

Fremtidig organisering af Støttecenter Næsborgvej Fremtidig organisering af Støttecenter Næsborgvej Kommunalbestyrelsen har besluttet at samle tilbuddene til de psykisk sårbare borgere på Næsborgvej 90. Baggrunden er et ønske om at skabe et samlet miljø

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune Tilbudsdeklaration Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter Næstved Kommune Indholdsfortegnelse: Tilbudsdeklaration... 1 Præstehaven... 1 Socialpsykiatrisk Støttecenter... 1 Næstved Kommune... 1 Indholdsfortegnelse:...

Læs mere

AT gøre et bo tilbud til en realitet Af Nancy Emory, Gateway House, South Carolina Præsenteret ved 14 th IS in Milwaukee, Wisconsin

AT gøre et bo tilbud til en realitet Af Nancy Emory, Gateway House, South Carolina Præsenteret ved 14 th IS in Milwaukee, Wisconsin I går havde vi muligheden for at høre Tilly Brasch, et bestyrelsesmedlem fra Stepping Stone Clubhouse i Australien, fortælle om hendes søn, Riley. Efter flere år med nyttesløs og ligegyldig behandling,

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Vi vil hjælpe mennesker til at tage ansvar og ændre deres liv

Vi vil hjælpe mennesker til at tage ansvar og ændre deres liv Vi vil hjælpe mennesker til at tage ansvar og ændre deres liv Få husly og find vejen tilbage til et bedre liv Blå Kors Pensionat tilbyder en midlertidig bolig til dig, der har problemer med hjemløshed.

Læs mere

Bogstaverne i N.A.B.O. står for:

Bogstaverne i N.A.B.O. står for: N.A.B.O. er et samværs- og aktivitetssted, samt en boenhed, for voksne psykisk sårbare, som er beliggende på Amager. N.A.B.O. er et tilbud til Københavns kommunes borgere, som kan komme frivilligt og uden

Læs mere

Boligudsættelse fra et børneperspektiv i Danmark

Boligudsættelse fra et børneperspektiv i Danmark Boligudsættelse fra et børneperspektiv i Danmark Forsker Helene Oldrup Afd. for børn og familie, SFI Konferencen Barnfattigdom Radisson Blu Hotel, Stockholm, 19.3.2014 Konsekvenser af fattigdom for børn

Læs mere

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Trivselsanalyse - ældre døvblindes virkelighed

Trivselsanalyse - ældre døvblindes virkelighed Trivselsanalyse - ældre døvblindes virkelighed Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund... 2 Deltagerne i undersøgelsen... 2 Metode... 3 Den digitale virkelighed... 4 Den sociale virkelighed... 5 Den

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro

Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro 1 Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro April 2011 Mændenes Hjem, Sundhedsrummet, Cafe D. Vesterbrokoordinator 2 Undersøgelse om stofindtagelsesrum

Læs mere

Servicedeklaration for Lundens Bofællesskab

Servicedeklaration for Lundens Bofællesskab Servicedeklaration for Lundens Bofællesskab Lovgrundlag: Lundens Bofællesskab drives i henhold til 107 i Serviceloven. 107, stk. 1: Kommunalbestyrelsen kan tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer,

Læs mere

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Nordsjællands Hospital Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Afslutningsrapport Conny Kuhlman Jordemoder 01-10-2014 B1 - evaluering - HIH Afslutningsrapport Projekt Efterfødselssamtaler til gruppe

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Vil_modtage_praktikanter: Ja > Antal_praktikpladser: 2 > Institution: Perron 4 > Adresse: Jernbanegade 4 8900 Randers > Afdeling: Center for misbrug

Vil_modtage_praktikanter: Ja > Antal_praktikpladser: 2 > Institution: Perron 4 > Adresse: Jernbanegade 4 8900 Randers > Afdeling: Center for misbrug Vil_modtage_praktikanter: Ja Antal_praktikpladser: 2 Institution: Perron 4 Adresse: Jernbanegade 4 8900 Randers Afdeling: Center for misbrug og forebyggelse Praktikvejledernavn: Per K. Rasmussen Praktikvejlederstilling:

Læs mere

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke Det gælder livet Krop og sundhed Afspændingspædagog Ane Moltke Indholdet i oplægget Udbytte og barrierer for fysisk aktivitet Hvordan griber vi det an? Lad os starte med at prøve det Og mærke hvordan det

Læs mere

BAGGRUND. Undersøgelse af borgernes tilfredshed med Center for Børn og Voksnes ydelser på voksenområdet i Hørsholm Kommune. Undersøgelsens formål:

BAGGRUND. Undersøgelse af borgernes tilfredshed med Center for Børn og Voksnes ydelser på voksenområdet i Hørsholm Kommune. Undersøgelsens formål: PRÆSENTATION: BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE PÅ DET SPECIALISEREDE VOKSENOMRÅDE BAGGRUND Undersøgelse af borgernes tilfredshed med Center for Børn og Voksnes ydelser på voksenområdet i Hørsholm Kommune.

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Solen går op, solen går ned, og jeg venter bare. Livet på hjemløseboformer

Solen går op, solen går ned, og jeg venter bare. Livet på hjemløseboformer Solen går op, solen går ned, og jeg venter bare Livet på hjemløseboformer Udvalgte resultater fra brugerundersøgelse af SFI 15 Kolofon Februar 15 Oplag: 1.5 Fotograf: Peter Elmholt (elmholt.dk) Grafisk

Læs mere

Tekstslide Metode Interviewperiode & dataindsamlingsmetode: Målgruppe: Vejning af data og materialets sammensætning: Offentliggørelse af resultater:

Tekstslide Metode Interviewperiode & dataindsamlingsmetode: Målgruppe: Vejning af data og materialets sammensætning: Offentliggørelse af resultater: Naboskab til alle Metode Interviewperiode & dataindsamlingsmetode: Undersøgelsen er gennemført i perioden 25. - 29. juni 2015 via internettet med udgangspunkt i YouGov Panelet. Der er gennemført 1.006

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

I Minibo får du en ny chance

I Minibo får du en ny chance I Minibo får du en ny chance Vi skaber nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler, og hvis hverdag er præget af psykiske lidelser. Behov for ro og tryghed Minibo er

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Om at gå efter drømmen

Om at gå efter drømmen Om at gå efter drømmen Hvad laver du?, bliver jeg spurgt. Jeg rådgiver om indretning. Mange nikker, når jeg siger det de ved nemlig godt, hvad det er. En slags styling. Det er en udbredt opfattelse, at

Læs mere

VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ

VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ N SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 2015 1 SAMMENFATNING Vold og trusler er et udbredt problem for det uniformerede personale i landets fængsler og arresthuse. Og hjælpen er ikke

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Plejecenter Hotherhaven Og KAS Præstemarken 76 4652 Hårlev Teamledere Anne Mette Mortensen Marianne Thomasen Tilsynet blev ført af:

Læs mere

Spørgeskema til torticollis-patienter

Spørgeskema til torticollis-patienter Spørgeskema til torticollis-patienter Denne undersøgelse er lavet til alle, der har diagnosen torticollis. Så har du torticollis og lyst til at deltage kan du udfylde skemaet på de følgende sider. Formål

Læs mere

Handicap-Psykiatriafdelingen har adresse på: Midtpunktet, Jernbanegade 77, 5500 Middelfart. Tlf. 8888 4680.

Handicap-Psykiatriafdelingen har adresse på: Midtpunktet, Jernbanegade 77, 5500 Middelfart. Tlf. 8888 4680. Indledning I Lov om Social Service 85, er det muligt at søge Handicap- og Psykiatriafdelingen om at få socialpædagogisk støtte i eget hjem. For at blive tildelt socialpædagogisk støtte, skal du have en

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Husorden. For. Bispebjerg Terrasser. Samvirkende Boligselskaber

Husorden. For. Bispebjerg Terrasser. Samvirkende Boligselskaber For Bispebjerg Terrasser Samvirkende Boligselskaber E-mail: kab@kab-bolig.dk - Hjemmeside: www.kab-bolig.dk Side 1 af 5 GENERELT En boligafdeling med mange beboere kan sammenlignes med et miniaturesamfund.

Læs mere

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Det åbne tilbud Skelbækgård Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Bakkegården Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Læs mere

Tilsynsrapporter Voksenhandicap Konklusioner og anbefalinger

Tilsynsrapporter Voksenhandicap Konklusioner og anbefalinger Tilsynsrapporter Voksenhandicap Konklusioner og anbefalinger Tilbud drevet af Silkeborg Kommune: Arendalsvej Antal pladser: 30 Botilbud til voksne mennesker med et varigt nedsat fysisk/psykisk funktionsniveau.

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Acadre sag nr.10/2762 dokument nr.85 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Resumé... 2 2.1 Skovbogård... 2 2.2 Baggrund... 2 2.3 Formål... 2 2.4

Læs mere

Ghettoer hvad er problemet Knud Erik Hansen, seniorforsker

Ghettoer hvad er problemet Knud Erik Hansen, seniorforsker Ghettoer hvad er problemet Knud Erik Hansen, seniorforsker Foredrag holdt på Socialdemokratiets Integrationskonference på Christiansborg den 30. november 2010 Knud Erik Hansen 17. december 2010 Journal

Læs mere

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde.

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Lovgrundlag: Ydelser inden for opsøgende 99 i Lov om Social Service (LSS). Ved opsøgende socialt arbejde forstås ydelser i relation til: Opsøgende og afklarende

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

DET ER IKKE FORBUDT AT KENDE SINE RETTIGHEDER

DET ER IKKE FORBUDT AT KENDE SINE RETTIGHEDER Det er vigtigt at få rettet fejl og mangler uden at det har konsekvenser for nogen. Med den hastighed alting ændres og omstruktureres og effektiviseres, kan det ikke undga s, der bega s fejl, så det vigtigste

Læs mere

Husorden afd. 13-15 og16

Husorden afd. 13-15 og16 Husorden afd. 13-15 og16 HUSORDEN Store Tingbakke, Vodskov Generelt Denne husorden skal ses i sammenhæng med nødvendigheden af at opretholde faste regelsæt i en fælles bebyggelse som Store Tingbakke,

Læs mere

Forord... 2. Hvad menes der med dokumentation?... 3. Antal informanter i undersøgelsen:... 3. Metodevalg... 3. Undersøgelsesspørgsmål...

Forord... 2. Hvad menes der med dokumentation?... 3. Antal informanter i undersøgelsen:... 3. Metodevalg... 3. Undersøgelsesspørgsmål... Udarbejdet af Lea Pedersen, Udviklingsafdelingen Socialt Rehabiliteringscenter august 2012 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Hvad menes der med dokumentation?... 3 Antal informanter i undersøgelsen:... 3

Læs mere

Regodkendelse af Bo og Naboskab Vordingborg 24. november 2014

Regodkendelse af Bo og Naboskab Vordingborg 24. november 2014 Regodkendelse af Bo og Naboskab Vordingborg 24. november 2014 Kopi fra Tilbudsportalen Re-godkendelsen omhandler alle temaer i kvalitetsmodellen: Uddannelse og beskæftigelse, Selvstændighed og relationer,

Læs mere

Bilag 1: Interview med Søren

Bilag 1: Interview med Søren 1 0 1 0 1 Bilag 1: Interview med Søren Søren, år. Søren er en dreng på år, som har boet på Birkedalen i to og et halv år. Søren oplevede, ligesom sin lillebror, at være i klemme mellem forældrene efter

Læs mere

SAYLE. Sårbarhedsundersøgelser 2008/09. på gymnasiale uddannelser i. regionerne Syddanmark og Midtjylland

SAYLE. Sårbarhedsundersøgelser 2008/09. på gymnasiale uddannelser i. regionerne Syddanmark og Midtjylland SAYLE Sårbarhedsundersøgelser 2008/09 på gymnasiale uddannelser i regionerne Syddanmark og Midtjylland Center for Selvmordsforskning - www.selvmordsforskning.dk Sårbarhedsundersøgelser 2008/09 Center for

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK

ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK til handling fra fratanke tanke til handling I DANMARK BOR 10-12.000 GRØNLÆNDERE. Ud af dem er der 7-900 mennesker, som befinder sig på samfundets bund.

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Velkommen til Botilbud Parkvej 12

Velkommen til Botilbud Parkvej 12 Velkommen til Botilbud Parkvej 12 I denne mappe kan du finde information om livet på Parkvej 12 Vi glæder os til at byde dig velkommen Kære Beboer velkommen til Botilbud parkvej 12 I denne mappe kan du

Læs mere

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Ny udgave TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Idegrundlag Det kommunale tilbud, til mennesker med en psykisk lidelse på Ærø, bygger på den opfattelse, at enhver har ret til at være og blive

Læs mere

Den nænsomme flytning

Den nænsomme flytning Den nænsomme flytning Beskrevet af pædagogisk konsulent Susanne Hollund, Landsbyen Sølund I Landsbyen Sølund bor der 230 mennesker med udviklingshæmning. Der er 14 boenheder Vi er i Landsbyen i gang med

Læs mere

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Årsrapport Anbefalinger... 2013 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

HUSORDEN A/B Høsterkøbgade 9-17 m.fl. Gældende pr. 1. April 2004

HUSORDEN A/B Høsterkøbgade 9-17 m.fl. Gældende pr. 1. April 2004 HUSORDEN A/B Høsterkøbgade 9-17 m.fl. Gældende pr. 1. April 2004 Forord En andelsboligforening er et miniaturesamfund. Beboerne bliver mere eller mindre afhængige af hinanden man bliver fælles om mange

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere