En kogebog for analyser af klimaændringers effekter på oversvømmelser i byer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En kogebog for analyser af klimaændringers effekter på oversvømmelser i byer"

Transkript

1 En kogebog for analyser af klimaændringers effekter på oversvømmelser i byer FORSKNINGS- OG UDREDNINGSPROJEKT NR. 19 Vandhuset Godthåbsvej Skanderborg Tlf.nr.: Fax:

2 ISBN: Titel: Udgiver: En kogebog for analyser af klimaændringers effekter på oversvømmelser i byer DANVA Vandhuset Godthåbsvej Skanderborg Gennemført af: Birgit Paludan, Greve Forsyning Nanna Høegh Nielsen, PH-Consult Lina Nybo Jensen, PH-Consult Annette Brink-Kjær, VandCenter Syd Jens Jørgen Linde, PH-Consult Ole Mark, DHI Vejledningen er finansieret af: Rapporten er finansieret af DANVA og projektdeltagerne. Rapporten er udarbejdet af Greve Forsyning A/S, Vandcenter Syd, PH-Consult og DHI. DANVA Rapport August 2011

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning Baggrund Formål Det tværfaglige aspekt og afgrænsning af problemstilling Lovgrundlag Spildevandsplanen Kloakfornyelsesplanen Beredskabsplanen Øvrig planlægning, kommuneplan, lokalplaner, planer for vandkvalitet mv Risikovurdering og analyse af ekstremregn Oversvømmelsesdirektivet Foreløbig vurdering af oversvømmelsesrisikoen Kort over faren for oversvømmelse og kort over risikoen for oversvømmelse Risikostyringsplaner for oversvømmelser Offentliggørelse af kort, planer, m.m Opsummering 8 2 Status på viden om klimaændringer Scenarier for fremtidige klimaændringer Datagrundlaget for analysen af klimaændringers effekter på afløbssystemer Fremtidig regn over Danmark Fremtidige vandstande i havområder Fremtidige vandstande i søer og vandløb Fremtidige vandstande/tryk i grundvand Fastsættelse af inddata og randbetingelser Anbefalinger Valg af nedbør Koblet regn Havspejlsstigning og klimabetingede ekstremvandstande Vandløb, søer og grundvandszonen 18 3 Overholdelse af funktionskrav under påvirkning af klimaændringer 20 4 Modellering af oversvømmelser fra regnvandssystem og Vandløb Fra hulkort til avancerede hydrauliske modeller Modelværktøjerne Beslutningsprocessen Den tværfaglige vinkel Økonomi Beregningsmetoder Terrænmodel kvalitetssikring Hulkort Hydraulisk overfladeberegning Hydrodynamisk afløbsmodel 1D Kombineret hydrodynamisk afløbsmodel og overflademodel 1D-1D Kombineret hydrodynamisk afløbsmodel og overflademodel 1D-2D Sammenligning af beregningsmetoder 40 Klimakogebog for DANVA Version II i

4 5 Oversvømmelse fra hav Beregningsmetoder Vandstandskoteangivelser Vandstandskoteangivelser som er i forbindelse med havet D-afstrømningssystemer D-1D-kombineret hydrodynamiskmodel D-Hydrodynamisk beregning af terrænoversvømmelser D-2D Hydrodynamisk modellering af strømningen på terræn kombineret med en hydrodynamisk model af afløbssystemet 50 6 Klimatilpasning af byområder Risikoanalyse Skadesvurdering ved hjælp af en risikoanalyse Risikoanalysen Risikoanalyse for oversvømmelser fra ekstrem regn Prioritering af indsatsen imod oversvømmelser og klimatilpasning Prioritering af Greve Kommunes byområder Beskrivelse af metoden for prioriteringen i Greve Kvalitetssikring af prioriteringen Muligheder for tilpasning af afløbssystemer Fysiske tiltag på afløbssystemet Nedsivning af regnvand Separering af fællessystemer Udskiftning til større rør Overløbsbygværker Bassiner Lokal magasinering Styring og regulering af afløbssystemet Anvendelse af vejsystemet Tiltag på privat ejendom Afvanding af vejarealer Eksempler på lokal håndtering af regnvand Oversvømmelsesberedskab Før nedbørshændelsen Under nedbørshændelsen Efter nedbørshændelsen 74 7 Sammenfatning og Konklusion 75 8 Referencer 77 APPENDIKS A B C D E F G Odense Sorgenfribækken Odense Ejersmindevej Odense Idrætsparken Klimaanalyse for Greve Midt Prioritering af klimatilpasning, Greve Anvendelse af målinger ved klimatilpasning Greve Landsby Fotokvalitetssikring af DTM Klimakogebog for DANVA Version II ii

5 1 INDLEDNING 1.1 Baggrund Denne rapport beskriver, hvordan danske kommuner kan arbejde med håndteringen af de oversvømmelsesproblemer, der forventes som effekt af klimaændringerne. Rapporten giver et overblik over den information, der i dag er tilgængelig om klimaforandringer i Danmark, og som har betydning for afløbssystemerne. Det drejer sig især om forøgelsen af ekstremregn og stigningen i havspejl. Desuden beskrives i rapporten og belyses gennem eksempler, hvordan oversvømmelser kan forebygges eller undgås, og det beskrives, hvilke metoder der er til rådighed til analyse af eksisterende systemer og til beregning af effekten af forskellige tiltag mod oversvømmelser. Efter udarbejdelsen af Klimakogebogen i 2007 blev flere områder i Danmark ramt af meget langvarig ekstremnedbør. Dette viste begrænsninger i afløbssystemet i kombination med det øvrige vandkredsløb (grundvand og vandløb). Hændelserne viser, at der er et behov for, at kommunerne prioriterer, ikke blot kloaksystemerne, men også de øvrige vandelementer i indsatsen imod oversvømmelser. Nærværende opdatering af klimakogebogen inkluderer derfor også beskrivelser af indsatsen imod oversvømmelser fra hav. Metodebeskrivelserne er begrænset til regnvandssystem, vandløb og hav. Opdateringen indeholder primært vejledninger til kommunerne med hensyn til at: gennemføre analyser og opgradering af afløbssystemerne i byområderne gennemføre Klimakogebogsprincippet baseret på de nyeste tal fra IPCC indregne opdaterede klimabetingede maksimale vandstande i danske farvande i.e. tilføjelse af principper for beregning af vindstuvning, som et tillæg til IPPC s middelvandstande identificere områder, som risikerer oversvømmelse på grund af klimaændringer fra vandløb og hav Gennemføre analyser og regulering af vandløbene i byområderne Rapporten er finansieret af DANVA og projektdeltagerne. Rapporten er udarbejdet af Greve Forsyning A/S, Vandcenter Syd, PH-Consult og DHI. Arbejdsgruppen var: Birgit Paludan, Greve Forsyning Nanna Høegh Nielsen, PH-Consult Lina Nybo Jensen, PH-Consult Annette Brink-Kjær, VandCenter Syd Jens Jørgen Linde, PH-Consult Ole Mark, DHI Projektet er udført i perioden november 2008 juni Rapporten giver detaljerede beskrivelser af metoder til brug for analyser af oversvømmelser fra simple hulkort eller bluespots til de avancerede hydrauliske computermodeller. Metoderne kan bruges til såvel kommunernes og spildevandsforsyningernes detaljerede indsats imod oversvømmelser som til implementering af oversvømmelsesdirektivet. Klimakogebog for DANVA Version II 1

6 Denne rapport (Klimakogebogen) vil blive oversat til engelsk. 1.2 Formål Dimensionering af afløbssystemer er gennem tiden foregået med anvendelse af mange forskellige metoder som f.eks. håndregningsmetoderne: Fast regnintensitet, afløbsdiagram og regnbillede samt rationel metode. I de seneste årtier er disse metoder suppleret med edb-baserede metoder, der anvendes som led i dimensioneringen til analyse af systemerne. I Danmark er det almindeligt at anvende hydrauliske modeller (som f.eks. MOUSE eller MIKE-URBAN) til analyser af systemernes funktion og til beregning af effekt af udbygninger. I takt med ændrede beregningsmetoder er der sket ændringer i formuleringen af dimensioneringskravene. I mange år var almindelig dansk praksis, at der i fællessystemer højst måtte forekomme fuldtløbende ledning hvert andet år og i separatsystemer en gang om året. Som regndata blev benyttet Landsregnrækkerne eller ældre regndata. Størstedelen af det danske afløbsnet er formodentlig dimensioneret ud fra dette krav. Med udgivelsen af Skrift 27 blev kravene imidlertid ændret, så det bestemmende nu er, hvor hyppigt der må ske skadevoldende oversvømmelser fra systemerne. Dvs. systemerne skal nu dimensioneres ud fra en valgt gentagelsesperiode for skadevoldende opstuvninger. Det er endvidere anbefalet, at systemerne analyseres for konsekvenserne af regn kraftigere end de dimensionsbestemmende, således at det i planlægningen tilstræbes, at skaderne fra ekstremregn, som systemet ikke kan håndtere, bliver så begrænsede som muligt. Klimaændringerne medfører, at dimensioneringsforudsætningerne løbende ændres, idet regnintensiteterne øges gennem tiden, og havspejlet stiger. Dette medfører, at der ved alle dimensioneringer og analyser skal arbejdes med en valgt tidshorisont, tilpasset levetid og økonomi for det betragtede anlæg. I henhold til Skrift 27 skal anlægget til enhver tid overholde funktionskravene til systemet. Når der falder mere regn end forudsat ved dimensioneringen af systemerne, er der ingen lovgivning eller danske standarder, som beskriver, hvilke aktioner der forventes af de forskellige aktører, som arbejder med afstrømningssystemerne. Der er på nuværende tidspunkt ingen krav til, at der skal gennemføres analyser af, hvornår og hvordan en by oversvømmes på grund af ekstrem nedbør. På trods heraf er der et markant behov for disse analyser, hvilket de senere års oversvømmelser i Danmark viser. I denne rapport beskrives det, hvordan man teknisk kan gennemføre analyser af, hvor der bliver oversvømmelser på terræn. Der tages ikke stilling til hvem man er, men der gives hermed en opfordring til, at der i anden sammenhæng tages stilling til ansvarsforhold, så disse analyser gennemføres i fremtiden. Herved kan det sikres at der tages bevidste valg på en ordnet måde i håndteringen af oversvømmelser i Danmark. 1.3 Det tværfaglige aspekt og afgrænsning af problemstilling I dette projekt ses specifikt på de problemer, som klimaændringer kan medføre i afløbssystemerne. Der fokuseres på metoder som beskriver effekten af hyppigere og mere ekstrem regn, men også på effekten af stigende vandstand i havet og effekten af eventuelt stigende grundvandsspejl. Det primære problem, der betragtes, er oversvømmelser af byområder. Klimakogebog for DANVA Version II 2

7 Afløbssystemer belastes direkte af nedbøren, og den hydrauliske kapacitet skal være tilstrækkelig til at transportere vandmængderne til recipient, ellers kan der komme oversvømmelser. Recipienten kan imidlertid også være påvirket af klimaændringer især i form af højere vandspejl i havet, hvilket kan have stor effekt i afløbssystemet. Vandløb kan endvidere være påvirket af øget afstrømning fra andre kilder herunder grundvand så der ikke uden skader kan udledes de samme vandmængder som tidligere. Der er mange sammenhænge, der bør vurderes og tages i regning, når der ses på funktionen af afløbssystemer under påvirkning af klimaændringer. Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt sikker viden om sandsynligheden for sammenfald af de forskellige styrende input. Meget indledende vurderinger af vandspejlet i Køge Bugt sammenholdt med ekstremregn tyder ikke på, at der er nogen korrelation i form af sammenfald af kritiske forhold, men det er heller ikke påvist, at det meteorologisk set vil være usandsynligt. I mange områder med lavtliggende bebyggelser nær havet og steder med overløbsbygværker med lavtsiddende overløbskanter kan det være yderst relevant at betragte disse forhold i analysen. Hvis overløbsbygværkerne ikke kan fungere på grund af recipientvandspejlet, kan risikoen for oversvømmelser øges markant. Ligeledes hvis vandet stiger op over kajkanten eller over digekronerne, kan større områder oversvømmes med havvand, og afløbssystemets funktion reduceres. Afløbssystemet kan i den situation have en negativ effekt ved at transportere vand til ellers beskyttede dele af oplandet. Klimaændringerne forventes nogle steder og i visse perioder af året at give anledning til øget grundvandsstand, som påvirker afløbssystemet ved større tilstrømning af dræn- og indsivningsvand, hvilket kan betyde at kapaciteten af afløbssystemet og renseanlægget ikke er stor nok. Stigende grundvandsspejl kan endvidere påvirke lokale nedsivningsog infiltrationssystemer, og potentielt give lokale oversvømmelser, eller bidrage til overbelastning af spildevandssystemet med risiko for oversvømmelser til følge. Det forventes, at ekstrem regn vil optræde om sommeren, mens maksimal grundvandsstand forventes at optræde om vinteren, men lokale analyser må gennemføres for at effekten findes lokalt. Som det fremgår af ovenstående, skal det altid vurderes, om løsninger ét sted kan give problemer et andet sted. Risikoen for dette kan være betydelig i situationer, hvor systemerne er maksimalt belastet eller overbelastet. Det kan derfor anbefales, at det totale vandkredsløb i det aktuelle område betragtes og kombineres med analyser af øvrige klimaafhængige påvirkninger som vind og strøm samt vandstand i havet. Dvs. beregningerne på afløbssystemer bør ideelt set ske med randbetingelser, der er bestemt ud fra de samme forventninger til klimaændringer som regnen. Om muligt skal der foretages en integreret modelsimulering af alle forhold, der har betydning for afstrømning. Denne integrerede analyse er meget omfangsrig og kræver mange detaljerede input for at give et bedre resultat end det der kan opnås ved simplificerede analyser suppleret med følsomhedsanalyser. Dertil må andre analyser afdække hvor stor sandsynlighed der er for sammenfald af hændelser som f.eks. højt recipientvandspejl sammen med ekstremregnsafstrømning. Arbejdet med oversvømmelsesproblematikken kan således foregå på forskellige niveauer afhængigt af den viden, der findes om det betragtede opland og afhængigt af typen af problemer, der skal vurderes. Klimakogebog for DANVA Version II 3

8 Er der tale om oversvømmelser af velafgrænsede områder, kan hyppighed og udbredelse af oversvømmelser måske beregnes og vurderes ret let. Er terrænet og afløbssystemet mere komplekst, kan egentlig modelberegning af afløbssystemets funktion være absolut nødvendig for at skaffe overblik over forholdene. Beregningen kan i mange tilfælde med fordel omfatte en beregning af afstrømningen på overfladen i oplandet. Er forholdene endnu mere komplicerede, specielt hvis recipientvandspejlet indgår som væsentlig randbetingelse, kan en total hydrologisk modellering være hensigtsmæssig. Valg af beregningsniveau skal altid tilpasses den aktuelle problemstilling, og hvilke inddata og randbetingelser der er til rådighed. Det skal huskes, at der er tale om beregning af fremtidige ekstremsituationer baseret på prognoser for udviklingen i belastningen. Der er derfor betydelig usikkerhed på alle resultater, og detaljeringsgraden i beregningerne bør være tilpasset dette. 1.4 Lovgrundlag Arbejdet med klimaeffekter i forhold til afløbssystemer er tværfagligt og har indflydelse på etablering, drift og vedligehold af de kommunale kloakker og renseanlæg. Arbejdet med klimaeffekter kan/bør få indflydelse på følgende administrative dokumenter: Spildevandsplanen Alle kommuner skal i henhold til miljøbeskyttelsesloven udarbejde en spildevandsplan. I spildevandsplanen beskrives status og plan for spildevandshåndteringen i kommunen. Afløbssystemets karakter, tilsluttede industrier mv. skal være beskrevet. I spildevandsplanen skal kommunen forholde sig til den øvrige relevante planlægning, regionplaner (herunder vandområdemålsætninger), kommuneplan, og lokalplaner. I spildevandsplanen skal der være taget stilling til foranstaltninger til sikring af, at spildevandsudledningerne fra renseanlæg og regnbetingede udledninger ikke er til hinder for opfyldelse af målsætninger for overfladevande, hvortil der udledes. Som følge af funktionspraksis fra Spildevandskomiteen, Skrift nr. 27, anbefales det kommunerne at indarbejde en kommunal funktionspraksis i deres respektive spildevandsplaner. Herved får man et bindende dokument, hvor kommunens serviceniveau for kloakforsyningernes kloakker er besluttet. I forbindelse med fastlæggelsen af kommunens funktionspraksis bør der tages stilling til mulige klimaeffekter, og der bør redegøres herfor i spildevandsplanen Kloakfornyelsesplanen I tilknytning til spildevandsplanen er kommunen pligtig til at udarbejde en kloakfornyelsesplan (også kaldet kloakrenoveringsplan, vedligeholdelsesplan eller kloaksaneringsplan). I kloakfornyelsesplanen skal udarbejdes en vurdering af kloakkernes tilstand, en målfastsættelse, en opgørelse af fornyelsesbehov og endelig en plan for fornyelsen. Der skal ligeledes redegøres for inspektion, herunder inspektionshyppighed. Kloakfornyelsen bør udføres på det grundlag/serviceniveau, der angives i spildevandsplanen, og herunder bør der tages højde for mulige fremtidige klimaeffekter. Der bør ske en tæt koordinering af kloakfornyelsesplanen og en eventuel klimatilpasning af afstrømningssystemerne. Klimakogebog for DANVA Version II 4

9 1.4.3 Beredskabsplanen Alle kommuner skal - som del af det generelle civile beredskab - lave en beredskabsplan. Der er ingen krav om, at der skal laves en specifik beredskabsplan for kloakker og renseanlæg. En del kommuner har dog lavet sådanne planer. En beredskabsplan for kloakker og renseanlæg vil normalt tage højde for en række forhold, der er kritisk for funktionen af kloakanlæg, f.eks. nedbrud af elforsyning, stormflodsskader ved udsatte lokaliteter, personale/entreprenørberedskab til i nødsituationer at kunne opretholde en minimumsdrift. Som følge af en risikovurdering vedrørende en oversvømmelsessituation kan det være hensigtsmæssigt at have: Egentlige fysiske foranstaltninger til at reducere effekterne af en oversvømmelsessituation Beredskab til akut ad hoc indsats Information/varslinger både internt i kommunens drift og eksternt Der er ikke nødvendigvis tale om en fuld beredskabsplan, men alene at vurdere betydningen af oversvømmelsessituationer som input til en beredskabsplan Øvrig planlægning, kommuneplan, lokalplaner, planer for vandkvalitet mv. Klimaeffekter kan også få indflydelse på den øvrige planlægning, særligt kommuneplan, lokalplaner, planer for vandkvalitet, vandplaner, mv. Det er vigtigt at indtænke effekter af klimaændringer og ekstremregn i arbejdet med spildevandsplaner. I forbindelse med udarbejdelsen af spildevandsplanen er kommunerne pligtige til at forholde sig til den øvrige planlægning og sikre overensstemmelse. Således vil kommuneplaner og lokalplaner kunne være styrende for spildevandsafledning, særligt med hensyn til tilladelige befæstelsesgrader og til f.eks. fastsættelse af mindst tilladte sokkelkoter. Ligeledes bør kommunen forholde sig til betydningen af mere ekstremregn for vandkvaliteten i recipienter. Kommuneplanen er kommunens plan for arealanvendelse og er derfor det rette sted at allokere plads til opmagasinering af vand så som bassiner, våde enge osv. og her kan beskrives retningslinjer for forebyggelsen af oversvømmelser f.eks. ved at der står at der kan gives tilladelse til høje sokler på husene i lokalplanen. Det skal her bemærkes, at tidshorisonterne i klimascenarierne på år ligger langt ud over tidsplaner i både spildevandsplaner og de kommende vandplaner efter Vandrammedirektivet, som opererer med tidshorisonter på 15 til 30 år. I udkastet til vandplanerne stilles der ikke krav om hensyntagen til klimaændringer. Af hensyn til det samlede arbejde med afstrømningssystemerne bør der dog foretages en koordinering mellem implementering af vandplanerne og indsatsen mod oversvømmelser. Det som vandplaner kan få indflydelse på er randbetingelserne til afløbssystemet, fx muligheder for afledning af vand til recipienter. Bliver kravene i vandplanerne meget restriktive mht. afledning af regnvand kan det få stor betydning for håndteringen af regnvandet i afløbssystemet. Hertil kommer at praksis for vedligehold af vandløb, fx ændret grødeskæring, kan få stor indflydelse på oversvømmelsesrisiko fra vandløb og kan give reduceret mulighed for afledning af vand til vandløb. Klimakogebog for DANVA Version II 5

10 Arbejdet med klimaændringer vil kræve en koordineret planlægningsindsats fra kommunens side. Klimaændringer foregår over en lang tidshorisont, men deres størrelsesorden og det deraf følgende behov for investeringer gør, at det vil være optimalt at analysere konsekvenserne for afløbssystemerne nu og derefter løbende foretage en bevidst prioritering, håndtering og implementering af tiltag, som mindsker potentielle fremtidige skader på samfundet som følge af klimaændringer Risikovurdering og analyse af ekstremregn Med den eksisterende dimensionering er der normalt regnet med fuldtløbende rør hvert eller hvert andet år. Ifølge Skrift 27 skal der sikres mod opstuvning til terræn hyppigere end hvert 5. eller hvert 10. år, for henholdsvis separat- og fælleskloakerede afløbssystemer. Derudover anbefales det, at der etableres beredskabsplaner for hændelser, hvor dimensioneringskriteriet er overskredet. Der er ikke i lovgivningen et formelt krav om at vurdere ekstremregn, der ligger ud over disse hyppigheder, som f.eks. en 50- eller 100-års regnhændelse. Kommunerne og deres rådgivere har dog ofte i praksis afhængigt af, hvilket område der kloakeres anvendt sådanne ekstremberegninger eller mere kvalitative vurderinger af ekstremregn. Men der er ikke formuleret en generaliseret og formaliseret form for gennemførelse af ekstremberegninger. I lyset af forventede klimaeffekter i form af større ekstremregn og øget havvandstand vil det være hensigtsmæssigt at vurdere betydningen af ekstremregn for afløbssystemet og vurdere eventuelle skader som følge af opstuvning af vand. Metoderne beskrevet i kapitel 4 og 5 kan anvendes til dette arbejde. I dag bruges Skrift 27 af næsten alle danske kommuner til at designe og vedligeholde afløbssystemer for de forhold, hvor der ikke kommer vand på terræn. Det findes i dagens Danmark ingen retningslinier for analyse og håndtering af forholdene, når der er vand på terræn/oversvømmelser. Dette afstedkommer situationer, hvor samfundsmæssigt vigtige installationer oversvømmes, som det f.eks. skete i 2007 og 2010 med skader på over 1 milliard kroner til følge. 1.5 Oversvømmelsesdirektivet Oversvømmelsesdirektivet er Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/60/EF af 23. oktober 2007 om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser. Et lovforslag til implementering af direktivet er vedtaget af Folketinget 15. december Loven hedder Lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer. For oversvømmelser fra hav gælder bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet. Miljøministeriet og kystdirektoratet har i skrivende stund (april 2011) udpeget ni risikoområder på baggrund af en foreløbig vurdering af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb, søer, havet og fjorde. Dette er pt. i offentlig høring. Baggrunden for oversvømmelsesdirektivet er de store oversvømmelser, som skete for nogle år siden i Mellemeuropa. Formålet med direktivet er at etablere en ramme for foranstaltninger, som reducerer risikoen for oversvømmelsesskader. Oversvømmelsesdirektivet starter med artikel nr. 1, hvor det kort defineres, hvilke oversvømmelsestyper som direktivet dækker: Klimakogebog for DANVA Version II 6

11 1. Oversvømmelse: En midlertidig vanddækning med vand fra vandløb og søer af arealer, der normalt ikke er dækket af vand. 2. Oversvømmelsesrisiko: Kombinationen af sandsynligheden for en oversvømmelse og de potentielle negative følger for menneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomiske aktiviteter, der er forbundet med oversvømmelser Foreløbig vurdering af oversvømmelsesrisikoen Med udgangspunkt i foreliggende eller let tilgængelige oplysninger såsom arkivfortegnelser og studier af udviklingen over en lang periode foretages en foreløbig vurdering af oversvømmelsesrisikoen for at fremskaffe en vurdering af potentielle risici. Vurderingen skal mindst omfatte følgende: a) Topografiske kort i passende skala, der bla. viser arealanvendelse. b) En beskrivelse af de historiske oversvømmelser, der har forårsaget omfattende skader. Herunder oversvømmelser som sandsynligvis vil kunne gentage sig i fremtiden. Der skal være beskrivelser af oversvømmelsernes omfang og strømningsveje samt vurderinger af skader. Medlemsstaterne afslutter de foreløbige vurderinger af oversvømmelsesrisikoen senest den 22. december Kort over faren for oversvømmelse og kort over risikoen for oversvømmelse Medlemsstaterne udarbejder kort over faren for oversvømmelse og kort over risikoen for oversvømmelse. Kortene over oversvømmelsesfaren skal dække de geografiske områder, der vil kunne blive oversvømmet, efter følgende scenarier: a) ringe sandsynlighed for oversvømmelse eller ekstreme hændelser. b) middelstor sandsynlighed for oversvømmelse (sandsynligvis en gang hvert 100. år). c) stor sandsynlighed for oversvømmelse, hvor det er relevant. For hvert scenario skal følgende oplysninger fremgå: a) oversvømmelsesgrad. b) vanddybde eller vandstand, alt efter hvad der er relevant. c) strømhastighed eller relevante vandmængder, når det er relevant. Kort over oversvømmelsesrisikoen skal vise: a) anslået antal indbyggere, der potentielt vil blive berørt. b) arten af økonomisk aktivitet i det område, der potentielt vil blive berørt. c) anlæg som vil kunne forårsage forureningsuheld i tilfælde af oversvømmelse. Medlemsstaterne sørger for, at kortene over faren for oversvømmelse og kortene over risikoen for oversvømmelse er færdige senest den 22. december Klimakogebog for DANVA Version II 7

12 1.5.3 Risikostyringsplaner for oversvømmelser På baggrund af kort over faren for oversvømmelse og kort over risikoen for oversvømmelse skal der udarbejdes risikostyringsplaner for oversvømmelser. Disse planer skal have fokus på: forebyggelse, sikring og beredskab. Klimaændringer skal, når det er nødvendigt, inkluderes i planerne. Medlemsstaterne skal fastsætte passende mål for styring af oversvømmelsesrisiciene med vægt på at mindske de potentielle negative følger af oversvømmelser for menneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomiske aktiviteter, og, hvis dette anses for relevant, med sigte på ikke-strukturelle initiativer og/eller nedbringelse af sandsynligheden for oversvømmelse. Risikostyringsplaner for oversvømmelser skal tage relevante aspekter i betragtning, såsom: omkostninger og fordele, oversvømmelsesomfang, afløbsveje og arealer, der kan virke som overløb ved oversvømmelser. Risikostyringsplaner for oversvømmelser skal omfatte alle aspekter af risikostyring med særlig vægt på forebyggelse, sikring og beredskab, herunder oversvømmelsesprognoser og varslingssystemer. I risikostyringsplanerne for oversvømmelser kan også indgå fremme af bæredygtige arealanvendelsesmetoder og forbedring af vandbindingen så vel som kontrolleret oversvømmelse af visse områder i tilfælde af oversvømmelse. Medlemsstaterne sørger for, at risikostyringsplanerne for oversvømmelser færdiggøres og offentliggøres senest den 22. december Offentliggørelse af kort, planer, m.m. Medlemsstaterne skal stille den foreløbige vurdering af oversvømmelsesrisikoen, kortene over faren for oversvømmelse og kortene over risikoen for oversvømmelse samt risikostyringsplanerne for oversvømmelser til rådighed for offentligheden. Revision af kort, planer, mv. skal ske hvert 6. år, og der skal i revisionerne tages hensyn til klimaændringernes sandsynlige indvirkning på forekomsten af oversvømmelser Opsummering Tidslinien for implementering af direktivet er: 1. Foreløbige vurderinger af oversvømmelsesrisikoen senest d. 22. december Kortene over faren for oversvømmelse, samt kortene over risikoen for oversvømmelse senest den 22. december Risikostyringsplanerne for oversvømmelser senest d. 22. december Revisioner og opdateringer af ting nævnt i pkt. 1-3 ovenfor af planerne starter i 2018 og skal herefter opdateres hvert 6. år. Fra dette tidspunkt skal klimaændringernes sandsynlige indvirkning på forekomsten af oversvømmelser tilføjes planer, m.m. Metoderne beskrevet i denne rapport kan anvendes til arbejdet med implementering af oversvømmelsesdirektivet og giver samtidig mulighed for, at hele vandkredsløbet tages med i overvejelserne, således at indsatsen imod oversvømmelser bliver så holistisk som mulig. Klimakogebog for DANVA Version II 8

13 Oversvømmelsesrisikoen fra regnvands- og fællessystemer er ikke medtaget i implementeringen af oversvømmelsesdirektivet i Danmark, men det anbefales at det medtages i beregningerne af risikoen for oversvømmelser, idet kloakken i mange tilfælde kan være med til at transportere vand ind i kritiske områder af byen fra såvel hav som vandløb. Dertil kommer at oversvømmelser pga. kapaciteten af kloakken i sig selv bør kendes i kommunerne så der kan udarbejdes helhedsorienterede løsninger på oversvømmelsesproblemer og ved udarbejdelse af beredskabsplaner. Klimakogebog for DANVA Version II 9

14 2 STATUS PÅ VIDEN OM KLIMAÆNDRINGER De forventede globale klimaændringer vil resultere i ændringer i det danske klima og ændrede middelhavspejl i danske farvande. Generelt forventes det i Danmark, at temperaturen vil stige, det vil regne mere, fordampningen vil øges, og havspejlet vil stige. Der forventes ligeledes flere regnhændelser med stor intensitet samt mere vind. Prognoser for de klimatiske forhold i Danmark er beregnet af Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) med anvendelse af globale klimamodeller som randbetingelse. DMI arbejder med en opløsning på ca. 12,5 km x 12,5 km i et net, som dækker Danmark. 2.1 Scenarier for fremtidige klimaændringer De tal om klimaændringer, som præsenteres i denne rapport, er baseret på Intergovernmental Panel on Climate Changes (IPCC) rapporter fra 2001 (IPCC, 2001). I april 2011 har IPCC offentliggjort opdaterede estimater af klimaændringer. Der forligger ikke nye og opdaterede beregninger af nedbør for Danmark på baggrund af IPCC s seneste rapport (IPCC, 2007). Det skal her bemærkes, i Danmark anvendes Skrift 29 til at bestemme klimabetingede ekstremregn i Danmark. Mht. seneste prognoser for klimabetingede havspejlsstigninger i Danmark henvises der til Klimatilpasningsportalen: Det skal understreges at metoderne, som beskrives i denne rapport, er generiske, således at når der kommer nye tal for de danske klimascenarier, vil der kun være tale om at ændre inputværdierne (regn og havspejl) til beregningerne alle metoder og analyser vil være uændrede. Der arbejdes i Danmark p.t. med tre klimascenarier (A2, B2, EU2C) beregnet af Klimacenteret på DMI, samt klimascenarie A1B som må anvendes til analyser indtil år Årsagen er at spredningen på (A2, B2, EU2C) er lille frem til 2050 og A1B repræsenterer i middel de tre scenarier. De tre scenarier (A2, B2, EU2C) er beregnet på baggrund af IPCC s rapporter fra 2001 (IPCC, 2001) og gyldige frem til år Fra officiel dansk side er det meddelt, at de tre scenarier er ligestillede, dvs. der er ikke et af scenarierne, som anses for at være mere sandsynligt end de andre, og det står frit for de danske kommuner selv at vælge, hvilket klimascenarium de vil anvende. Hovedtrækkene i de tre danske klimascenarier er: A2 beskriver en heterogen verden med lokalt forankret udvikling, hvilket resulterer i en fortsat stigning i verdens befolkningstal. Økonomisk udvikling foregår primært på regionalt plan, og økonomisk vækst samt teknologisk forandring er mere fragmenteret og sker langsommere end i de øvrige scenarier B2 beskriver en verden, hvor hovedvægten lægges på lokale løsninger, som er økonomisk, socialt og miljømæssigt bæredygtige. Det er en verden med et fortsat stigende globalt befolkningstal, men i en lavere takt end i A2, med mellemniveauer i økonomisk udvikling og med mindre hastighed og mere forskelligartet teknologisk forandring end de øvrige scenarier. Endelig indgår miljøbeskyttelse og social lighed som elementer i dette scenarium Klimakogebog for DANVA Version II 10

15 EU2C beskriver en verden, hvor det internationale samfund og de enkelte lande indgår aftaler, finder teknologiske løsninger og ændrer adfærd, inden farlige menneskeskabte påvirkninger af jordens klima fører til en global temperaturstigning større end 2 C i forhold til det førindustrielle niveau. Scenariet svarer til EU s målsætning, som udtrykt af Det Europæiske Råd i 2005 De tre scenarier er vist i Figur 2.1. Det skal bemærkes, at de tre klimascenarier er rimeligt ens indenfor de første år, hvorefter forskellene mellem scenarierne udvikler sig. Figur 2.1 Udviklingen af de globale klimascenarier fra IPCC 2001 (IPCC, 2001). Klimascenarierne A2, B2 og EU2C er ligestillede i Danmark. Klimakogebog for DANVA Version II 11

16 Figur 2.2 Udviklingen af de globale klimascenarier fra IPCC 2007 (IPCC, 2007). I Figur 2.2 ses den senest beregnede information fra IPCC (IPCC, 2007) om den tidslige udvikling i de globalt accepterede klimascenarier. Ved at sammenligne klimascenarium A2 beregnet af IPCC i henholdsvis 2001 og 2007 ses ikke store forskelle på det globale niveau. Det skal dog her bemærkes, at de lokale variationer i klimascenariet A2 endnu ikke er beregnet for Danmark, og der kan derfor p.t. ikke kan siges noget om betydningen af IPCC s 2007-beregninger for de eksisterende danske klimascenarier. Tabel 2.1 Ændringer i Danmarks klima frem til (i forhold til middel af perioden ) for de tre danske ligestillede klimascenarier. Klimascenarium A2 B2 EU2C Land Årsmiddeltemperatur +3,1 C +2,2 C +1,4 C Årsnedbør +9% +8% +2% Sommernedbør (juni, juli, august) 15% 7% 3% Maksimum døgnnedbør (juni, juli, august) +21% +20% +22% Hav Middelvind (december, januar, februar) +4% +2% +1% Maksimum stormstyrke (december, januar, februar) +10% +1% +1% Maksimum stormflod ved Vestkysten +0,45-1,05 m Data findes ikke Data findes ikke Kilde: Regeringen, Alle tal viser afvigelse fra perioden Klimakogebog for DANVA Version II 12

17 EU2C-scenariet er fremkommet ved en simpel nedskalering af A2- og B2-scenarierne. DMI og Miljøstyrelsen planlægger at gennemføre et projekt, som forsøger at etablere et robust klimascenarium, der modsvarer EU s målsætning om, at den menneskeskabte påvirkning af den globale middeltemperatur ikke må overstige 2 C i forhold til det førindustrielle niveau. Klimascenarierne, som de regnes i IPCC s analyser, er rene klimamodeller med en tidsopløsning som er i størrelsesordenen dage og ikke timer eller minutter. I forbindelse med afstrømning af regnvand specielt i byer er det afgørende, at der findes tidsserier for nedbør, som repræsenterer højintens nedbør og koblet nedbør for veldefinerede gentagelsesperioder nu og i fremtiden i høj tidslig opløsning. Prognoser for fremtidens nedbør stilles således ikke til rådighed, men Spildevandskomiteen har gennemført analyser og har anbefalet, hvilke nedbør der bør dimensioneres efter i fremtiden, når det gælder højintens nedbør, jf. Skrift 29. For koblet regn, hvor hyppigheden af nedbør er interessant, findes der ikke anbefalinger til klimasikring af frekvensen af nedbør. I afsnit 2.3 beskrives anbefalingerne til brug af fremtidig regn. 2.1 Datagrundlaget for analysen af klimaændringers effekter på afløbssystemer Datagrundlaget, som er brugt i denne rapport til at se på fremtidens klimaændringer og deraf følgende nedbørsforhold over Danmark, er Skrift 29 og A2-scenariet produceret af DMI. DMI s scenarier dækker i alt 30 år, perioden Det er derfor kun muligt at udtale sig om den tidsmæssige udvikling i regnintensiteter frem til 2071 i generelle, kvalitative vendinger. Det ville være yderst relevant at kende den forventede udvikling af regnintensiteter i den nære fremtid (f.eks. de næste 30 år), men den information er ikke til disposition. Det kan i denne forbindelse nævnes, at der i det tværfaglige danske forskningsprojekt CONWOY, hvori DMI også var partner, blev brugt data fra A2 scenariet til simulering af de fremtidige effekter på vandmiljøet (Vand og vejr om 100 år, 2006). 2.2 Fremtidig regn over Danmark Som tidligere nævnt anses det nu for givet, at klimaændringer vil medføre ændringer i nedbørsmønstret i Danmark. Nye målinger tyder endog på, at ændringen allerede er i gang (Skrift 28, 2006) og har været det i en årrække (Vand og vejr om 100 år, 2006). Det forventes som nævnt, at der vil optræde flere og kraftigere ekstremregn end hidtil, specielt om sommeren. Det, der nu er spørgsmålet, er, hvordan udviklingsforløbet vil blive. Hvor store ændringer vil komme, og hvor hurtigt vil de komme? Begge dele er vigtige at tage i betragtning ved planlægning af udbygning af afløbssystemer. I nogle tilfælde er der behov for skøn for nedbørsudviklingen i resten af dette århundrede, mens der i andre tilfælde kun er behov for skøn for udviklingen for en noget kortere årrække. Det afhænger helt af problemet, der arbejdes med, herunder ikke mindst af mulighederne for løbende at kunne tilpasse anlægget til forøget belastning samt af konsekvenserne af et fejlskøn for udviklingen. Ud fra DMI s modelberegninger af ændringen i nedbør fra til (Grum et al., 2005) er det skønnet, at der kan forventes en forøgelse af den maksimale timenedbør på 20-50% i løbet af denne periode (Miljøstyrelsens rapport Miljøprojekt nr. 1123, 2006). Modelberegningerne har givet timeværdier for nedbør for arealer på ca. Klimakogebog for DANVA Version II 13

18 12,5 x 12,5 km. Variationen fra område til område er ganske stor. Nogle områder i Danmark har stigninger på op til 100%, mens andre ikke har stigninger. Der er ikke fundet nogen forklaring på disse forskelle. De er øjensynligt ikke terrænafhængige eller landsdelsspecifikke. De forekommer at være tilfældige. Det er derfor valgt indtil videre at anbefale samme faktorinterval for hele landet. I Skrift 29 er foretaget en tilsvarende analyse af regndata, og den mundede ud i klimafaktorerne i Tabel 2.2, som anvendes til dimensionering af danske afløbssystemer. Dataanalyserne viste, at der var en tendens til, at faktoren voksede med gentagelsesperioden. De i tabellen viste faktorer en nu anvendt ved afløbstekniske beregninger. Tabel 2.2 Anbefalede klimafaktorer i følge Skrift 29. Gentagelsesperiode: 2 år 10 år 100 år Klimafaktor: 1,2 1,3 1,4 Vores grundlag for at beskrive udviklingen i ekstremregn for resten af dette århundrede er endnu beskedent. Dette skal der tages hensyn til ved valg af fremskrivning. Det kan derfor næppe med rimelighed anbefales mere præcist end, at der i planlægningen skal indregnes den angivne stigning gennem dette århundrede, og at der antages en lineær stigning. Det skal bemærkes, at denne stigning ikke må indregnes ved at benytte en faktor 1,2 1,4 på hele regnserier målt frem til nu. Det er kun en faktor på ekstremregn. For de danske klimascenarier (A2, B2, EU2C) forventes det ikke, at årsnedbøren vil ændres meget i forhold til nu, men at nedbørsmønstret vil ændre sig. Det er derfor usikkert, om den nuværende beskrivelse af CDS-regn (Skrift 28, 2006) er dækkende i fremtiden, og dermed om fremtidens ekstremregn kan beskrives ved hjælp af en faktor på de CDS-regn, der benyttes i dag. Usikkerheden ved dette må indtil videre regnes inkluderet i usikkerheden på klimafaktoren. I løbet af de næste 100 år forventes det, at en 10 årsregn vil forøges med 30%. Det vil betyde, at nogle dele af afløbssystemerne, som i dag lever op til funktionskravene i Skrift 27, på et tidspunkt i fremtiden ikke længere vil kunne opfylde funktionskravet, da en 10 årsregn bliver større. For at få et overblik over, hvordan et afløbssystem vil leve op til funktionskravet, kan der gennemføres beregninger med de nuværende 10 henholdsvis 5 årsregn fremskrevet med klimaændringer. Giver den forudsete klimaændring på et givet sted således anledning til en 30% forøgelse af 10 årsregnen, kan afløbssystemet f.eks. gennemregnes med følgende scenarier for at analysere afløbssystemets robusthed over for klimaændringer. Tidshorisont Forventet forøget regnmængde på 30% I dags 10 års regn 0% Om 10 år 3% Om 25 år 7,5% Om 50 år 15% Om 100 år 30% Da der i dag ikke foreligger viden om den tidslige udvikling i klimascenarierne, er den totale klimaeffekt blot fremskrevet lineært. Klimakogebog for DANVA Version II 14

19 2.3 Fremtidige vandstande i havområder I fremtiden vil middelvandstanden langs de danske kyster øges på grund af klimabetingede havspejlsstigninger. Hertil kommer en ændret opstuvning som følge af nye klimabetingede ekstreme vindfelter. Ændrede vandstande vil få indflydelse på forholdene i de afløbssystemer, som aflaster ved gravitation til havet. Mere specifikt forventes middelhavspejlet at stige med cm i danske farvande i løbet af dette århundrede. Hertil kommer et vindbidrag på op til 30 cm til maksimalvandstand ved stormfloder på vestkysten af Jylland. (http://www.klimatilpasning.dk/da- DK/KYST/PÅVIRKNING/Sider/Forside.aspx, december 2009). Dvs. nye ekstremvandstande for kystkommuner skal beregnes som: havspejlsstigning plus opstuvning fra nye klimabetingede ekstreme vindfelter. Output fra disse oceanografiske beregninger vil være ekstremvandstande for relevante gentagelsesperioder inklusive et mål for varigheden (f.eks. døgnmaksimum eller lignende). Denne information kan anvendes til at estimere, hvor længe der skal pumpes fra et givet afløbssystem, og om der eventuelt vil forekomme indstrømning fra havet gennem vandløb. DMI og Kystdirektoratet anbefaler at undersøge følsomheden i et givent tilfælde overfor den fremtidige havvandstand, og at muligheden for endnu højere vandstandsstigninger inddrages i risikovurderinger (http://www.kyst.dk/sw17746.asp). 2.4 Fremtidige vandstande i søer og vandløb De danske åer har store forskelle i vandføringsmønstrene. Nogle åer har en rimelig konstant vandføring med små forskelle mellem vinter- og sommervandføring, og de kan have en lille følsomhed over for større regnhændelser, mens andre åer har store forskelle mellem vinter- og sommervandføring, og de kan have en kraftig respons på kraftige regnhændelser. Denne type åer kan have en tendens til at tørre ud om sommeren. I fremtiden må det forventes, at også vandløbene påvirkes af klimaændringerne. Havspejlsstigningen vil betyde, at vandløb med udløb i havet vil få en mindre afløbskapacitet end før, og i situationer med ekstrem vandstand vil denne effekt øges. Da vandløbene ofte er randbetingelse til regn- og fællessystemer, anbefales det, at vandløbets hydrauliske forhold beskrives sammen med afløbssystemet. Generelt vil der i vandløbene i højere grad komme indtrængende saltvandskiler, som formentlig vil ændre de biologiske forhold i vandløbet. Effekter af klimaændringer på vandløbene ud over de hydrauliske forhold må undersøges i selvstændige analyser og er ikke en del af dette projekt. 2.5 Fremtidige vandstande/tryk i grundvand Ændringer i grundvandsforhold er interessant set ud fra et afløbsteknisk synspunkt. Hvis grundvandsstanden ændres, kan det dels få indflydelse på infiltration til afløbssystemet, dels er vandstanden i den sekundære grundvandszone afgørende for afstrømning på terræn til regnvands-, fællessystem og vandløb. Denne effekt har haft særlig stor betydning de sidste fem år, hvor der i 2007, 2009 og 2010 var koblede ekstremregn, som fik grundvandsstanden i de øvre lag til at stige. Dermed forøgedes overfladeafstrømninger fra permable områder til afstrømningssystemerne. Klimakogebog for DANVA Version II 15

20 Til en analyse af ændrede grundvandsforhold kan der anvendes prognoser for de klimatiske forhold beregnet af DMI med opløsning på 25 km x 25 km eller eventuelt finere, (Sonnenborg et al., 2006). Den forventede stigning i nedbørshændelser med stor intensitet kan have lokal betydning for grundvandsforhold. Specielt i områder med grove, sandede aflejringer kan der under meget intense regnskyl forekomme en hurtig stigning i grundvandsstand med potentiel fare for indsivning i kloakker, kældre og andre dybtliggende konstruktioner. Samtidig kan der forekomme forstyrrelser i grundvandssænkningsanlæg, hvor der pumpes fra øvre grundvandsmagasiner. Den forventede havspejlsstigning vil i kystnære områder give anledning til en stigning i grundvandspotentialer. Risikoen for indtrængning af saltvand til kystnære grundvandsindvindinger vil øges, ligesom dræningen af kystnære oplande vil forstyrres/ændres. I mange tilfælde vil havspejlsstigningen dog kun have meget lokal betydning for grundvandsforhold, men det kan have væsentlig betydning for afstrømningsforhold i de kystnære vandløb, hvor gradienterne er små; specielt kombineret med den forventede øgede intensitet af nedbør. Dette forhold gør sig især gældende i vestjyske vandløb, hvor der traditionelt har været en hårfin balance mellem nedbørsintensitet (og lange perioder med høj nedbør) og risikoen for oversvømmelse. I vinteren 2006/2007 har man bl.a. oplevet, hvordan Storåen er gået over sine bredder i Holstebro og omegn på grund af den megen nedbør i efterårs- og vintermånederne, som gav forøgede afstrømningsmængder til vandløbet. Igen i 2011 var der problemer, denne gang på grund af kombinationen af frossen jord og hurtig snesmeltning i forbindelse med regn. 2.6 Fastsættelse af inddata og randbetingelser Anbefalinger En beregning af de fremtidige forhold i et givet område kræver fastsættelse af alle relevante inddata og randbetingelser. Det mest afgørende er normalt valg af regnscenarium, men også recipientvandspejl kan være afgørende og i nogle tilfælde grundvandsforholdende. Desuden skal der tages hensyn til den fysiske planlægning for området og for prognoser for den udvikling, der i øvrigt sker i samfundet. I det følgende gennemgås kort, hvordan disse beregningsforudsætninger kan fastsættes Valg af nedbør Regnserier for nedbøren gennem de sidste ca. 30 år findes for de fleste områder i Danmark. I mange tilfælde benyttes ved beregninger alle regn i en sådan regnserie, og der laves så en statistisk bearbejdning af resultaterne. Herved fås konsekvenser af alle regn svarende til forskellige gentagelsesperioder. En anden metode består i at foretage en beregning på en forenklet model af det betragtede opland og derudfra udpege de regn, der bedst repræsenterer de gentagelsesperioder, som ønskes analyseret nærmere og så med disse regn udføre de ønskede detaljerede analyser af systemets funktion. Klimakogebog for DANVA Version II 16

En kogebog for analyser af klimaændringers effekter på afløbssystemer med fokus på oversvømmelser

En kogebog for analyser af klimaændringers effekter på afløbssystemer med fokus på oversvømmelser En kogebog for analyser af klimaændringers effekter på afløbssystemer med fokus på oversvømmelser F& U rapport nr. 5 ISBN: 87-90455-74-6 DANVA Rapport Marts 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...1 1.1

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen

Læs mere

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED?

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? EVA TEMAMØDE 21. MAJ 2015, NYBORG: DET URBANE VANDKREDSLØB SØREN THORNDAHL, AALBORG UNIVERSITET Indhold Dimensionering af regnvandsledninger Niveau 1 jf. SVK Skrift 27

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Assens Kommune Januar 2013 BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Indholdsfortegnelse 1 Oversvømmelseskortlægning... 2 1.1 Kendte oversvømmelser... 2 1.2 Nedbør... 2 1.3 Hav... 3 1.4

Læs mere

Teknisk Forvaltning Klostermarken 12

Teknisk Forvaltning Klostermarken 12 Kunde Rådgiver Viborg Kommune Orbicon A/S Teknisk Forvaltning Klostermarken 12 Sct. Mogens Gade 3 8800 Viborg 8800 Viborg Tlf. 87 28 11 00 Tlf. 87 25 25 25 Email mail@orbicon.dk Email tekniskforvaltning@viborg.dk

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes,

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes, 7. Klimatilpasning Odense skal være en grøn storby i en menneskelig skala. Vi arbejder for en bæredygtig udvikling af for vores by. En udvikling, der tager afsæt i vores forudsætninger, der bygger på lokale

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud Overordnet vandhåndtering Vandet kommer fra Tag Vej Pladser Dræn Terræn Mulige recipienter Fælleskloak Separatkloak Lokal nedsivning Fordampning Lokal

Læs mere

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Hydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet i forbindelse med planlagt bolig- og golfområde nord for Frederikshavn

Hydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet i forbindelse med planlagt bolig- og golfområde nord for Frederikshavn HYDRAULISK NOTAT Dato: 20. marts 2015 Udarbejdet af: Aske Kristensen Kvalitetssikring: Kim Skals/LAKN Modtager: Frederikshavn Forsyning (LAKN) Side: 1 af 10 Hydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 5. Indhold. Kloakfornyelse. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 5. Indhold. Kloakfornyelse. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 5 Kloakfornyelse Indhold 1 Kloakfornyelse... 2 1.1 Plan... 2 1.2 Kloakfornyelse... 2 1.3 Pumpestationer... 3 2 Oplæg til kloakfornyelsesplanlægning...

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Klimatilpasningsplan

Klimatilpasningsplan Klimatilpasningsplan For Ishøj Forsyning Oktober 2013 Udgivelsesdato : 28. oktober 2013 Projekt : 30.6666.89 Udarbejdet : Alvaro Fonseca og Uffe Gangelhof Kontrolleret : Mikas Schmidt Christiansen Ishøj

Læs mere

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Der var engang i 1872 Storm surge flood of 13 November 1872 in Denmark In Rødby and

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen Handleplan 1 Møde den 23. april 2012 Chefrådgiver Mogens Terkelsen Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen - Resumé Roskilde Kommunes handleplan, september 2011 2 TRIN 1 Gennemføre

Læs mere

Bornholm Forsyning A/S. Mike Urban beregning for Nexø

Bornholm Forsyning A/S. Mike Urban beregning for Nexø Bornholm Forsyning A/S Mike Urban beregning for Nexø Bornholm Forsyning A/S Mike Urban beregning for Nexø Rekvirent Rådgiver Bornholm Forsyning A/S Att.: John W. Hansen Industrivej 1 3700 Rønne Orbicon

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007 Tillæg til Kommuneplan 2013-2025 for Kommune Klimatilpasningsplan Offentligt fremlagt i perioden den 4. juni 2014 til og med den 18. august 2014. Foto: under stormen

Læs mere

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19.

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. november 2009 23-11-2009 Dias nr. 1 Hvem er jeg? Mads Uggerby - uddannelse

Læs mere

VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN

VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN DECEMBER 2012 FAXE KOMMUNE VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX

Læs mere

Bilag 2. Beregningsforudsætninger

Bilag 2. Beregningsforudsætninger Side 1 af 5 Bilag 2. Beregningsforudsætninger I dette bilag er anført en række vejledende værdier til brug ved belastningsberegning i oplandsskemaer for status og plan. For en mere detaljeret vejledning

Læs mere

Handleplan for klimatilpasning

Handleplan for klimatilpasning Handleplan for klimatilpasning g g g g g g varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere

Læs mere

Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24. Borgermøde 23. maj 2013

Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24. Borgermøde 23. maj 2013 Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24 Borgermøde 23. maj 2013 Dagsorden: Velkomst og præsentation ved formand for Udvalget for Miljø og Teknik Flemming Madsen. Spildevandsplan 2013-2024, principper og

Læs mere

Klimatilpasningsplan. For Ishøj Forsyning. Januar 2011. Udgivelsesdato : 31. marts 2011 Projekt : 30.6666.69

Klimatilpasningsplan. For Ishøj Forsyning. Januar 2011. Udgivelsesdato : 31. marts 2011 Projekt : 30.6666.69 Klimatilpasningsplan For Ishøj Forsyning Januar 2011 Udgivelsesdato : 31. marts 2011 Projekt : 30.6666.69 Udarbejdet : Uffe Gangelhof og Alvaro Fonseca Kontrolleret : Mikas Schmidt Christiansen Side 1

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

Godsbanearealet i Aalborg AGENDA. som skelet. Industriens Hus 6/12-2013. Jan Scheel NIRAS A/S. NIRAS Development Assistance Activities

Godsbanearealet i Aalborg AGENDA. som skelet. Industriens Hus 6/12-2013. Jan Scheel NIRAS A/S. NIRAS Development Assistance Activities Godsbanearealet i Aalborg AGENDA Aalborgs nye Presentation bydel of sikrer participants mod ekstremregn Presentation og bruger of NIRAS landskabet NIRAS Development Assistance Activities som skelet NIRAS

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

WDP brugervejledning version 1.01

WDP brugervejledning version 1.01 WDP brugervejledning version 1.01 Modellen WDP (Wet Detention Pond) beregner stoffjernelse i våde regnvandsbassiner ud fra historiske regnserier. Modellen kan endvidere regne på nedsivningsbassiner, dog

Læs mere

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Indhold Indhold... 1 Baggrund... 1 DEL 1: DIMENSIONERING AF LAR-ANLÆG VED HJÆLP AF REGNEARK... 2 LAR afløbsteknik eller bydesign...

Læs mere

Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej"

Projekt Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej Notat Den 13. marts 2008 Sagsnr. 30910 Notat udarbejdet af: lml Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej" Siden august 2006 har en meget lavtliggende del af Ejersmindevej været udsat for

Læs mere

høringsudkast februar 2011 Københavns Klimatilpasningsplan

høringsudkast februar 2011 Københavns Klimatilpasningsplan høringsudkast februar 2011 Københavns Klimatilpasningsplan 2 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 3 Klimaudfordringer for København 3 Strategi 9 PRIMÆRE UDFORDRINGER SOM FØLGE AF KLIMAFORANDRINGERNE 13 Flere

Læs mere

NOTAT. Regn og oversvømmelser i Hvidovre

NOTAT. Regn og oversvømmelser i Hvidovre Regn og oversvømmelser i Hvidovre Lørdag den 2. juli 2011 blev store dele af hovedstadsområdet ramt af et voldsomt skybrud, der også gav oversvømmelser af veje og ejendomme flere steder i Hvidovre Kommune.

Læs mere

INDHOLDET AF MØDET I DAG

INDHOLDET AF MØDET I DAG VELKOMMEN INDHOLDET AF MØDET I DAG Dagsorden: Et par ord om Herning Vand og Herning Kommune, roller, hvem og hvad Strategi for kloakfornyelse i Herning Det planmæssige grundlag (Tillæg nr. 18 til gældende

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaet blev sendt til alle kommuner i foråret 2002 for at afklare, hvor langt de enkelte kommuner var

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark om regeringens strategi for klimatilpasning Oktober 2008 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Energistyrelsen

Læs mere

Offentliggørelse af tillæg nr. 18 til Herning Kommunes Spildevandsplan vedr. Herning Nord

Offentliggørelse af tillæg nr. 18 til Herning Kommunes Spildevandsplan vedr. Herning Nord TEKNIK OG MILJØ Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø [nst@nst.dk] +www.herning.dk/om-kommunen/offentliggoerelser-og-hoeringer Miljø og Klima Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal

Læs mere

LAR hvad er det og hvad kan det?

LAR hvad er det og hvad kan det? LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er

Læs mere

Översämningerna i Köpenhamn, vad gör man när det som ikke får hända händer?

Översämningerna i Köpenhamn, vad gör man när det som ikke får hända händer? Norrlandsmöte 2012 d. 1. februar 2012 Översämningerna i Köpenhamn, vad gör man när det som ikke får hända händer? Carsten Cronqvist Københavns Energi A/S 1 Full scale test af et afløbssystem!! xx-xx-2010

Læs mere

Klimasikring af Hedensted Kommune

Klimasikring af Hedensted Kommune Hedensted Kommune Klimasikring af Hedensted Kommune Indsats overfor effekterne af klimaforandringerne Februar 2008 UNDER ENDELIG FÆRDIGGØRELSE Hedensted Kommune Klimasikring af Hedensted Kommune Indsats

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Tillæg nr. 11 til Spildevandsplan

Tillæg nr. 11 til Spildevandsplan Tillæg nr. 11 til Spildevandsplan 2008-2015 Regnvandsbassin på Løsningvej Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Plangrundlag... 3 4. Spildevandsforhold... 3 5. Arealbehov og rådighedsindskrænkninger...

Læs mere

Afrapportering Ekstrem Regn 14-08-2010

Afrapportering Ekstrem Regn 14-08-2010 Afrapportering Ekstrem Regn 14-08-2010 ENVICLEAN Jan-2011 (rev. 2.0) Skodshøj 16, Guldbæk 9530 Støvring, Tel. +45 9686 7600 Email: nhj@enviclean.dk 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND... 3 2 INDLEDNING...

Læs mere

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør Kan vi forsikre os mod skaderne Brian Wahl Olsen Skadedirektør 1 Kan vi forsikre os mod skaderne? 2 Prisen for et skybrud Skybruddet august 2010 Å er og søer løb over deres bredder Vejanlæg oversvømmet

Læs mere

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK Af Projektleder Benny Rud Hansen, GRONTMIJ A/S Chefkonsulent Hans Chr. Jensen, Roskilde Kommune By, Kultur og Miljø Vand og klimatilpasning Handleplan 2013-16 Copyright

Læs mere

RISIKOKORTLÆGNING AF SAMSØ KOMMUNE

RISIKOKORTLÆGNING AF SAMSØ KOMMUNE JANUAR 2013 SAMSØ KOMMUNE RISIKOKORTLÆGNING AF SAMSØ KOMMUNE TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JANUAR 2013

Læs mere

Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder

Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder 25. februar 2015 Sagsnr. P00059 Udarbejdet af: LIL Baggrund og formål Vand og Affald har i samarbejde

Læs mere

Kloakfornyelse i Ulstrup

Kloakfornyelse i Ulstrup Kloakfornyelse i Ulstrup Borgermøde 18. juni 2013 Program Præsentation og indledning Spildevandsplan 2013 Kloakfornyelse i Ulstrup Hvor langt er vi nået med undersøgelser og planlægning Hvad skal Favrskov

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013.

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013. Lejre Forsyning Højbyvej 19 4320 Lejre Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Søren Bagge Center for Byg & Miljø D 4646 4941 E soba@lejre.dk Tilladelse til udledning

Læs mere

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund 23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Læs mere

Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud

Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud Oplæg november 20 Lykke Leonardsen Disposition Hvad er det for en udfordring vi står overfor Hvilke løsninger arbejder vi med Muligheder og barrierer i lovgivningen

Læs mere

Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam

Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam Stampedam Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam UDFØRT AF ENVICLEAN/NHJ 29-05-2012 Skodshøj 16, Guldbæk 9530 Støvring, Tel. +45 9686 7600 Email: nhj@enviclean.dk 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Hørsholm Kommune. Maj 2013. REDEGØRELSE FOR SEPARATKLOAKERING, RUNGSTED NORD, HØRSHOLM Vurdering af kloakeringsprincipper TILLÆG

Hørsholm Kommune. Maj 2013. REDEGØRELSE FOR SEPARATKLOAKERING, RUNGSTED NORD, HØRSHOLM Vurdering af kloakeringsprincipper TILLÆG Hørsholm Kommune Maj 2013 REDEGØRELSE FOR SEPARATKLOAKERING, RUNGSTED NORD, HØRSHOLM Vurdering af kloakeringsprincipper PROJEKT Vurdering af kloakeringsprincipper Hørsholm Kommune Projekt nr. 211521 Dokument

Læs mere

KL APRIL 2009 RAPPORT KOMMUNERNES INVESTERINGSBEHOV I FORBINDELSE MED KLIMATILPAS- NING OG VEJE

KL APRIL 2009 RAPPORT KOMMUNERNES INVESTERINGSBEHOV I FORBINDELSE MED KLIMATILPAS- NING OG VEJE KL APRIL 2009 RAPPORT KOMMUNERNES INVESTERINGSBEHOV I FORBINDELSE MED KLIMATILPAS- NING OG VEJE RAPPORT KOMMUNERNES INVESTERINGSBEHOV I FORBINDELSE MED KLIMATILPASNING OG VEJE Date 30-04-2009 Ramboll Nørregade

Læs mere

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning Jammerbugt Kommune Frilægning af Blokhus Bæk, beregning af dimensioner Rekvirent Rådgiver Jammerbugt Kommune Natur og Miljø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Projektnummer

Læs mere

: 6 stk. Mike FLOOD oversvømmelseskort for Grenaa, samt bilag

: 6 stk. Mike FLOOD oversvømmelseskort for Grenaa, samt bilag Teknisk notat Kystvej 26 8500 Grenaa Danmark T +45 8210 5100 F +45 8210 5155 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 AquaDjurs - Udarbejdelse af oversvømmelseskort Grenaa 23. oktober 2013 Projekt: 30.8300.50

Læs mere

Klimaforandringer - vand i byerne

Klimaforandringer - vand i byerne Klimaforandringer - vand i byerne v/ specialistadvokat Anne Sophie K. Vilsbøll & Den offentlige uddannelsesdag 2014 advokatfuldmægtig Sofie Dehlholm Holst 2 Dagens program Introduktion Et globalt fænomen

Læs mere

Tema: Kloakering. Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard

Tema: Kloakering. Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard Tema: Kloakering Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard Klimatilpasning vi reagerer proaktivt ved blandt andet at lære af historien. Disposition 1. Vores 100 års regn. 5 steder ramt forskellige

Læs mere

KLIMATILPASNINGSPLAN 2012 KLIMABYEN FOR FREMTIDEN

KLIMATILPASNINGSPLAN 2012 KLIMABYEN FOR FREMTIDEN KLIMATILPASNINGSPLAN 2012 KLIMABYEN FOR FREMTIDEN Frederiksberg Kommune Klimatilpasningsplan 2012 Godkendt af Kommunalbestyrelsen 9. september 2013 Rådgiver: Rambøll Danmark A/S Frederiksberg Kommune Bygge-,

Læs mere

Retningslinjer for udførelse af faskiner

Retningslinjer for udførelse af faskiner Fredensborg Kommune Vand og Natur Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 7256 5908 vandognatur@fredensborg.dk September 2012 Retningslinjer for udførelse af faskiner Tekstudkast og fotos: Teknologisk Institut

Læs mere

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr.NST-4400-00020 Ref. ancma Den 7. februar 2013 Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private

Læs mere

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer NOTAT Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. Ref. Den 28. september 2012 Regnvandsforum - et samarbejde på tværs af kommunegrænser

Læs mere

Separatkloakering Hvad betyder det for dig?

Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Vi er i gang med at separatkloakere, og vi kommer snart til dit område. Hvorfor denne folder? Varde Kommune og Varde Forsyning A/S er i fuld gang med at ændre

Læs mere

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson Kommunale klimatilpasningsplaner Louise Grøndahl og Lone Jansson Klimatilpasningsplan hvad er kravet Kommunerne udarbejder frem mod udgangen af 2013 klimatilpasningsplaner, der indeholder en 1) kortlægning

Læs mere

Lina Nybo Jensen Kathøjvej 3 3080 Tikøb Telefonnummer: +45 41106502 E-MAIL: Lina@LNHwater.dk CURRICULUM VITAE

Lina Nybo Jensen Kathøjvej 3 3080 Tikøb Telefonnummer: +45 41106502 E-MAIL: Lina@LNHwater.dk CURRICULUM VITAE PERSONLIGE OPLYSNINGER Navn og Adresse: Lina Nybo Jensen Kathøjvej 3 3080 Tikøb Telefon: +45 41106502 E-mail: Lina@LNHwater.dk Fødselsdato: 12. juni 1971 Ægteskabelig status: Gift Børn: Ingen Nationalitet:

Læs mere

Københavns kommunes. Skybrudsplan 2012

Københavns kommunes. Skybrudsplan 2012 Københavns kommunes Skybrudsplan 2012 02 Skybrudsplan 2012 forord Vores klima er under forandring. Voldsomme regnskyl vil fremover forekomme hyppigere, og de vil blive mere intense. Københavnerne skal

Læs mere

Kortlægning af fare og risiko for oversvømmelse

Kortlægning af fare og risiko for oversvømmelse Kortlægning af fare og risiko for oversvømmelse Metoderapport Udkast Direktiv 2007/60/EF om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser, plantrin 2 Oktober 2013 Kolofon Titel Kortlægning af fare

Læs mere

Fredericia Kommunes Klimatilpasningsplan 2014

Fredericia Kommunes Klimatilpasningsplan 2014 Fredericia Kommunes Klimatilpasningsplan 2014 Første generation Udgivelsesdato : 21. maj 2014 Vores reference : 21.3412.18 Udarbejdet : MVB, MIA, AKH og UFG Kontrolleret : FKL FA Kommune : US, MJ Side

Læs mere

Aalborg Byråd Miljø- og Energiudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den 05.11.2014. Punkt 8. 2013-7942.

Aalborg Byråd Miljø- og Energiudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den 05.11.2014. Punkt 8. 2013-7942. Punkt 8. Godkendelse: Spildevandsplanlægning - ændring af spildevandsplanen vedrørende separatkloakering af Midtby-ejendomme i området ved Danmarksgade, Løkkegade, Kjellerupsgade og Karolinelund mv. inden

Læs mere

Tårnby Kommune. Spildevandsplan 2010-2018. December 2010. Hoveddel

Tårnby Kommune. Spildevandsplan 2010-2018. December 2010. Hoveddel Tårnby Kommune Spildevandsplan 2010-2018 December 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE...1 1 INDLEDNING...3 2 MÅLSÆTNINGER...5 3 FREMTIDIGE TILTAG I TÅRNBY KOMMUNE...7 3.1 NYANLÆG OG OMBYGNING

Læs mere

Regneark til bestemmelse af Regnkurver, CDS regn og bassinvoluminer

Regneark til bestemmelse af Regnkurver, CDS regn og bassinvoluminer Regneark til bestemmelse af Regnkurver, CDS regn og bassinvoluminer Teknisk dokumentation og brugervejledning 100.0 Regionalt estimat 68% konfidensgrænser Intensitet [µm/s] 10.0 1.0 T = 100 T = 10 T =

Læs mere

Hydrologisk Højdemodel og kortservices. Klimatilpasning og anvendelse af den hydrologiske højdemodel, metoder og analyser

Hydrologisk Højdemodel og kortservices. Klimatilpasning og anvendelse af den hydrologiske højdemodel, metoder og analyser Hydrologisk Højdemodel og kortservices Klimatilpasning og anvendelse af den hydrologiske højdemodel, metoder og analyser Agenda Hydrologiske højdemodel &Tilpasningslaget Hvilke analysemetoder bruger man

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN DEBATOPLÆG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Debatoplæg - foroffentlighedsfase

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

KLIMATILPASNING. Den Danske Banekonference 2015 05/05/2015

KLIMATILPASNING. Den Danske Banekonference 2015 05/05/2015 KLIMATILPASNING Den Danske Banekonference 2015 05/05/2015 SØREN HANSEN HOFOR A/S REGN-SPILDEVAND PLANLÆGGER KLIMATILPASNING 2 VIRKSOMHEDEN I DAG Danmarks største forsyningsvirksomhed inden for vores kerneområder

Læs mere

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 6. Indhold. Håndtering af overfladevand og dimensionering af bassiner og faskiner. Vedtaget 27.

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 6. Indhold. Håndtering af overfladevand og dimensionering af bassiner og faskiner. Vedtaget 27. Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 6 Håndtering af overfladevand og dimensionering af bassiner og faskiner Indhold 1 Regnvandsbassiner... 2 1.1 Generelt om regnvandsbassiner... 2 1.2

Læs mere

Forslag til projekt for klimatilpasning af AAB afdeling 20, Brønshøj.

Forslag til projekt for klimatilpasning af AAB afdeling 20, Brønshøj. Forslag til projekt for klimatilpasning af AAB afdeling 20, Brønshøj. Sted: AAB afd. 20 Tjørnevangen 16 2700 Brønshøj Gaihede a/s Trekronergade 126 H, 2. 2500 Valby tlf: 70 22 11 41 cvr: 21 53 47 49 info@gaihede.dk

Læs mere

3. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012. Plejecenter ved Snorrebakken

3. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012. Plejecenter ved Snorrebakken 3. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012 Plejecenter ved Snorrebakken Teknik & Miljø, December 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Lovgrundlag...3 3. Eksisterende forhold...3 4. Fremtidige

Læs mere

Klimatilpasning i Københavns Kommune

Klimatilpasning i Københavns Kommune Klimatilpasning i Københavns Kommune 1 KL - Teknik og Miljø - 3.11.2011 Centerchef Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endeligt vedtaget af Borgerrepræsentationen d. 25 august 2011 Identificerer

Læs mere

Regnhændelsen d. 15. august 2006

Regnhændelsen d. 15. august 2006 Regnhændelsen d. 15. august 2006 Den 15. august 2006 var voldsom regn i en lang periode årsag til at Aalborg Kommunes kloaksystem blev sat under pres flere steder. Det var glædeligt at se, at kloaksystemet

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0213 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0213 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0213 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 8. november 2013 Kommissionens grønbog om naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer, KOM(2013) 213 1.

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Forsyning

Lyngby-Taarbæk Forsyning Side: 1 Lyngby-Taarbæk Forsyning Strategiplan for afløbssystemet 2012 xx. xxxxx 2012 Side: 1 Side: 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1 Målsætning... 3 1.1 Overordnet målsætning... 3 1.2 Klimatilpasning

Læs mere

Tillæg nr. 11 Klimatilpasningsplan

Tillæg nr. 11 Klimatilpasningsplan Tillæg nr. 11 Klimatilpasningsplan g g g g g g varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere

Læs mere

Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag)

Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag) Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag) Indhold Beskrivelse Dette sammendrag af spildevandsplanen beskriver de forhold, der har direkte indvirkning på borgerne i de næste 12 år, med mest vægt

Læs mere

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Kvælstofs vej fra mark til recipient Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Nu skal du snart separatkloakere på din grund

Nu skal du snart separatkloakere på din grund Nu skal du snart separatkloakere på din grund KLAR PARAT KLOAKERING Hvorfor denne pjece? Esbjerg Kommune og Esbjerg Forsyning A/S er i fuld gang med at forbedre miljøet i vandløb, søer og havet. Det gør

Læs mere

Dansk sårbarhedskortlægning i relation til klimatilpasning

Dansk sårbarhedskortlægning i relation til klimatilpasning Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 233 Offentligt N O T AT T I L MP U AL M D E L SPØRGSMÅL 233 25. januar 2009 Dansk sårbarhedskortlægning i relation til klimatilpasning

Læs mere