Ådalsplan for Ringsted Å og Høm Lilleå

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ådalsplan for Ringsted Å og Høm Lilleå"

Transkript

1 Ådalsplan for Ringsted Å og Høm Lilleå Fase 1. Teknisk analyse September 2007

2 Titelblad Rekvirent: Rådgiver: Rapport titel: Ringsted Kommune Rønnedevej Ringsted Watertech a/s Algade 52 DK-4000 Roskilde Tlf.: Fax: Ådalsplan for Ringsted Å og Høm Lilleå (2. rev. udg.) Dato: Seneste revision: Sags nr.: Nøgleord: Vandrammedirektiv, vandplan, vandløbskvalitet, vandkvalitet, naturkvalitet, rekreative værdier, idefase, miljømilliard Filnavn: Rapport.doc Udarbejdet af: Henning Hjuler, Kasper Rasmussen, Casper Szilas Kvalitetssikret af: Christian Thirup

3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Baggrund Formål Fremgangsmåde Projektområdet Generelt Afgrænsning Ringsted Å Natur og landskab Historie Planforhold og udpegninger Boligområder Spildevandsplan Drikkevandsinteresser Skovrejsning SFL-område og MVJ-aftaler Vådområdeudpegning P-følsomme arealer og nitratklasser Ejerforhold Suså-systemet Baggrund Vandføring Vandkvalitet Indholdet af næringssalte Tidligere strækningregistreringer, naturværdier og påvirkning Suså, strækning Suså, strækning Suså, strækning Suså, strækning Suså, strækning Suså, strækning Suså, strækning Suså, strækning Suså, strækning Øvrige strækninger nedstrøms Tystrup Sø Ringsted Å og Høm Lilleå Søerne Haraldsted Langsø og Haraldsted Lillesø ( Tivolisøen ) Gyrstinge Sø Gørlev Sø Tystrup-Bavelse Sø Sammenfatning Susåen Søerne... 22

4 4 Ringsted Å og Høm Lilleå Generelt Fysisk indeks Hydrauliske forhold Vandkemiske forhold Besigtigelse af Ringsted Å og Høm Lilleå Fysisk vandløbsindeks Strækning 1: Gyrstinge Sø Gørlev Sø Fysisk indeks Vurdering af vandløbskvalitet Anbefalinger Strækning 2: Gørlev Sø Tivolisøen Fysisk indeks Vurdering af vandløbskvaliteten Anbefalinger Strækning 3: Tivolisøen - Holbækvej Fysisk indeks Vurdering af vandløbskvalitet Anbefalinger Strækning 4: Holbækvej Motorvej Fysisk Indeks Vurdering af vandløbskvaliteten Anbefalinger Strækning 5: Motorvej E20 Have Møllevej Fysisk indeks Vurdering af vandløbskvaliteten Anbefalinger Strækning 6: Have Møllevej Sorøvej Fysisk indeks Vurdering af vandløbskvaliteten Anbefalinger Strækning 7: Sorøvej B2-stræk slut Fysisk indeks Vurdering af vandløbskvaliteten Anbefalinger Strækning 8: B3-stræk start Høm Møllevej Fysisk indeks Vurdering af vandløbskvaliteten Anbefalinger Strækning 9: Høm Møllevej B2-stræk slut Fysisk indeks Vurdering af vandløbskvalitet Anbefalinger Strækning 10: B3-stræk start Englerupvej Fysisk indeks Vurdering af vandløbskvalitet Anbefalinger Strækning 11: Englerupvej Suså... 57

5 Fysisk indeks Vurdering af vandløbskvalitet Anbefalinger Strækning 12: Vognsbæk Anbefalinger Strækning 13: Høm Lilleå, Adamshøjvej - Haslevvej Fysisk indeks Vurdering af vandløbskvalitet Anbefalinger Strækning 14: Høm Lilleå, Haslevvej Rensningsanlæg Fysisk indeks Vurdering af vandløbskvalitet Anbefalinger Strækning 15: Høm Lilleå, Rensningsanlæg Ringsted Å Fysisk indeks Vurdering af vandløbskvalitet Anbefalinger Sammenfatning Naturforhold og rekreative værdier Generelt Fugleliv Botaniske registreringer Arealanvendelse og 3-arealer Rekreative værdier Sammenfatning Oversigt over mulige projekter og tiltag Vandløbskvalitet Sø- og vandløbskemi Naturforhold Rekreative muligheder Tabeloversigt Figuroversigt Tabel 4-1. Forhold mellem målsætning og fysisk vandløbskvalitet Tabel 4-2. Tabellen viser de enkelte strækninger samt deres længde i meter og faldgradienten i promille. Faldgradienten er på strækning nr. 1-4 beregnet ud fra vandløbsregulativet /16/, mens tallene i parentes er beregnet ud fra højdeangivelser på et topografisk kort, og de er derfor cirka-værdier Tabel 5-1. Arealanvendelse i projektområdet Tabel 5-2. Oversigt over lokalitets-id., arealtype og beregnet strukturindeks (se beliggenhed på Bilag 10) Figur 2-1. Projektområdet.... 4

6 Figur 2-2. Vandføringsdata for Ringsted Å ved Vrangstrup Figur 2-3. Boligområder vest og syd for Ringsted (kilde /6/)... 7 Figur 2-4. Skovrejsningsområder (skovrejsning er mulig i ikke-skraverede områder) Figur 2-5. SFL-områder og eksisterende MVJ-aftaler Figur 2-6. Placering af potentielle vådområder Figur 2-7. Ejerforhold Figur 3-1. Totalfosfor og totalkvælstof i Haraldsted Langsø Figur 3-2. Sigtedybden i Haraldsted Lillesø fordelt over året (kilde: Finn Lystrup, Ringsted Produktionshøjskole) Figur 4-1. På kortet ses Strækning 1, Gyrstinge Sø Gørlev Sø. Strækningen omfatter registreringspunkt 1 til 21 begge inkl Figur 4-2. Billedet til venstre viser et typisk stræk af Ringsted Å mellem Gyrstinge Sø og Gørlev Sø. Til højre ses stemmeværket ved Gyrstinge Sø Figur 4-3. På kortet ses strækning 2, Gørlev Sø Tivolisøen. Strækningen omfatter registreringspunkt 22 til 44 begge inkl Figur 4-4. På billedet til venstre ses et strømrigt parti lige nedstrøms tilløbet omkring midt på strækning 2. Til højre ses et typisk stræk med lav strømhastighed og blød bund Figur 4-5. På kortet ses strækning 3, Tivolisøen Holbækvej. Strækningen omfatter registreringspunkt nr. 45 til 66 begge inkl Figur 4-6. På billedet til venstre ses Ringsted Å umiddelbart nedstrøms Gørlev Sø der svagt anes i baggrunden. Billedet t.h. viser broen og vandmåleren ved registreringspunkt nr Figur 4-7. På kortet ses Strækning 4, Holbækvej Motorvejen. Strækningen omfatter registreringspunkt nr begge inkl Figur 4-8. Billedet til venstre viser den meget regulerede nedre del af strækning 4. I midten ses den øvre del af strækningen med en del udhængende træer. Til højre ses en suder på leg. Bemærk de store mængder trådalger Figur 4-9. På kortet ses strækning 5, Motorvej E20 Have Møllevej. Strækningen omfatter registreringspunkt nr. 82 til 105 begge inkl Figur På fotoet til venstre ses et typisk strækningsudsnit fra Torpet Mose. Til højre ses afslutningen på strækning 5. Bemærk fiskeplatformen Figur På kortet ses strækning 6, Have Møllevej Sorøvej. Strækning omfatter registreringspunkt 106 til 117 begge inkl Figur På billedet til venstre ses broen ved Have Møllevej. På billedet til højre ses broen over Sorøvej. Bemærk rørudløbet i venstre side Figur På kortet ses strækning 7, Sorøvej B2-stræk slut. Strækningen omfatter registreringspunkt nr. 118 til 137 begge inkl Figur På billedet til venstre ses strækningens start ved Korsvad Bro. I midten ses et af flere rørudløb på strækningen. Til højre ses et strækningsudsnit med god variation og frisk strøm Figur På kortet ses strækning 8, B3-stræk start Høm Møllevej. Strækningen omfatter registreringspunkt 138 til 148 begge inkl... 49

7 Figur På billedet til venstre ses et typisk stræk fra engene opstrøms Høm Møllesø. Bemærk åkande og dunhammer. T.H. ses Ringsted Å lige opstrøms opstemningen ved Høm Møllevej Figur Kortet viser strækning 9, Høm Møllevej B1-stræk slut. Strækningen omfatter registreringspunkt nr. 150 til 170 begge inkl Figur På billedet til venstre ses opstemningen ved Høm Møllevej inkl. fisketrappen der anes i venstre side. I midten ses Høm Lilleå's udløb i Ringsted Å. T.h. ses et typisk stræk med en bræmme af bjørneklo hele vejen op langs åen Figur På kortet ses strækning 10, B3-stræk start Englerupvej. Strækningen omfatter registreringspunkt nr. 171 til 194 begge inkl Figur Til venstre ses et typisk langsomt flydende stræk af åen på strækning 10, i dette tilfælde lige nedstrøms jernbanen. I midten ses det omtalte stryg ved Englerup Mølle. Til højre ses Englerup Møllesø fra selve turbineindtaget Figur Kortet viser strækning 11, Englerupvej Suså. Strækningen omfatter registreringspunkt nr. 195 til 227 begge inkl Figur På billedet øverst til venstre ses en ørred i strømmen nedstrøms Englerupvej. Bemærk også den store mængde trådalger på stenene. Øverst t.h. ses et af flere problematiske drikkesteder på strækningen. Nederst t.v. ses et eksempel på hvorledes sivene vokser ud i selve vandløbet. Nederst t.h. ses udløbet i Susåen, det er svært at se på billedet, men vandet i Ringsted Å er langt mere brunt og uklart end det i Suså Figur På billedet til venstre ses et udsnit af strækningen nedstrøms Ømarksvej. Billedet i midten viser rørstyrtet under Ømarksvej hvor der ved vores tilsyn blev registret en større stime aborre samt tre ørreder og en gedde (billede til højre) Figur Kortet viser strækning 13, Adamshøjvej Haslevvej. Strækningen omfatter registreringspunkt nr. 233 til 264 begge inkl Figur På fotoet til venstre ses Høm Lilleå umiddelbart nedstrøms Adamshøjvej. I midten ses et udsnit af åen cirka midt på strækket. T.h. ses Høm Lilleå lige opstrøms Haslevvej. Bemærk de smalle bræmmer Figur Kortet viser strækning 14, Haslevvej Ringsted Centralrensningsanlæg. Strækningen omfatter registreringspunkt nr. 265 til 310 begge inkl Figur Til venstre ses Høm Lilleå umiddelbart nedstrøms det forurenende tilløb ved Tolstrup. I midten et varieret stræk med god vandløbskvalitet lige øst for Dalgård. T.h. ses hvad der sandsynligvis er en gydebanke brugt af ørred få måneder forinden Figur På kortet ses Strækning 15, central rensningsanlægget Ringsted Å. Strækningen omfatter registreringspunkt nr. 311 til 331 begge inkl Figur På billedet øverst til venstre ses rørudløbet fra rensningsanlægget samt den lille bæk fra syd. Øverst t.h. ses et eksempel på hvordan åen eroderer brinkerne. Nederst t.v. se et strækningsudsnit hvor bræmmerne er lige smalle nok, pga. åens erodering. Nederst t.h. ses

8 et eksempel på den store planterigdom der er på strækningen. Her ses primært vandaks Figur 5-1. Oversigt over vandrestisystem fra Haraldsted Sø til Høm Mølle (Ringsted Å-stien)

9 Bilagsoversigt Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Bilag 6 Bilag 7 Bilag 8 Bilag 9 Bilag 10 Bilag 11 Bilag 12 Oversigtskort over projektområde Målebordsblade Vandløb og målsætninger Vandløbsstrækninger inklusiv GPS-punkter Fysisk vandløbsindeks Observationer af fugle Botaniske registreringer Planteliste Arealanvendelse 3 arealernes strukturforhold kort 3 arealernes strukturforhold feltskema CD-rom

10 Resumé Denne rapport er en del af en ådalsplan, der udarbejdes af Watertech for Ringsted Kommune. Det overordnede formål med denne ådalsplan er, at styrke Ringsted Kommunes forvaltningsmæssige grundlag for, at vandrammedirektivets og habitatdirektivets målsætninger kan opfyldes. Dette gøres med primær fokus på Ringsted Å og de tilstødende arealer, dog ikke uden, at der perspektiveres til de øvrige dele af Suså-systemet. Ådalsplanen inddeles i to faser, hvoraf indeværende rapport udgør fase 1. Fase 1 består af en teknisk analyse, der samler eksisterende og nye data med henblik på at vurdere, hvilke type projekter, der vil gavne tilstanden dels i det overordnede Suså-system og dels langs Ringsted Å og Høm Lilleå. Generelt er der fremgang at spore i den økologiske tilstand i Susåsystemet. Dette gælder såvel vandløbet som søerne. Dog har den nedre del af Susåen fortsat en forringet økologisk kvalitet. Det er denne del af systemet, som bl.a. Ringsted Å bidrager til, og derfor vil forbedringer i Ringsted Å også afspejles her, og være med til at forbedre den økologiske kvalitet. I Ringsted Å er der en overvægt af strækninger, hvor de biologiske målsætninger ikke indfries, mens de fysiske forhold de fleste steder lever op til kravene om enten acceptabel eller god fysisk tilstand. Det er sandsynligvis ikke de fysiske forhold, der overordnet set forhindrer, at de biologiske målsætninger indfries. Det er derfor nærliggende at konkludere, at vandkvaliteten er det primære problem i Ringsted Å i forhold til at leve op til de målsætninger, som amtet tidligere krævede, og som langt hen ad vejen også vil være de målsætninger, der skal indfries i forbindelse med de kommende vandplaner. Dette virker også sandsynligt, da vandkvaliteten påvirkes i negativ retning af flere forhold. Først og fremmest får Ringsted Å en stor del af sit vand fra Gyrstinge Sø og Haraldsted Sø, hvilket på flere områder påvirker vandkvaliteten negativt særligt i sommerhalvåret. Derudover er Ringsted Å påvirket af spildevand fra såvel byen som fritliggende ejendomme samt flere tilløb fra regnvandsbassiner, rensningsanlæg og industriområder. Slutteligt består store dele af oplandet af intensivt dyrkede arealer, hvilket medfører en forøget tilførsel af næringssalte m.m. til vandløbet. På baggrund heraf virker det oplagt, at en forbedring af vandkvaliteten langt hen af vejen vil være nøglen til at indfri målsætningerne. Derfor anbefales flere tiltag, der har til formål at forbedre vandkvaliteten i Ringsted Å, og derfor også kvaliteten af det vand der ledes videre til den øvrige del af Suså-systemet. Der anbefales dog også flere tiltag, der har til formål at forbedre de fysiske forhold, da disse særligt på den øvre del af Ringsted Å ikke er gode nok.

11 Antallet af 3 områder i og omkring ådalen samt opgørelser over flora og fugle indikerer, at ådalen er opholds- og hjemsted for en række sjældne og almindelige dyre- og plantearter. En del af arealerne synes at være truet som følge af ringe strukturelle forhold, der hindrer opretholdelsen og forøgelse af naturkvaliteten. Der er derfor behov for en mere overordnet og koordineret pleje med især afgræsning af de lysåbne engområder samt beskyttelse af de truede vandhuller. Dertil kommer, at der bør gøres en samlet og samtidig indsats overfor invasive plantearter for at hindre yderligere spredning. I den forbindelse fremhæves bjørneklo som værende et meget omfattende problem i ådalen. De rekreative muligheder omkring Ringsted Å er allerede gode tæt ved byen, men kan udbygges med f.eks. fugletårn og isætningssted for mindre både. Derudover bør det nuværende stisystem udvides og kombineres med informationstavler, der informerer gæsterne om ådalens mange naturværdier. En forlængelse af stisystemet fra Høm Mølle til Susåen vil være en stor forbedring i den forbindelse.

12 1 Indledning 1.1 Baggrund EU s vandrammedirektiv /1/, der trådte i kraft den 22. december 2000, er udmøntet i dansk lovgivning via miljømålsloven, som folketinget vedtog i december Direktivet og loven fastlægger en ny planlægningsprocedure for hvordan overfladevand og grundvand fremover skal beskyttes og benyttes. Der stilles krav om, at der for hvert vanddistrikt skal laves en vandplan, der gælder i 5 år. Den første vandplan skal udarbejdes inden december 2009 /2/. Forud herfor skal der være udarbejdet en basisanalyse over vanddistriktet og iværksat et overvågningsprogram. Selve vandplanen starter i 2006 med offentliggørelse af et arbejdsprogram for planen. I 2007 offentliggøres en oversigt over de væsentligste problemer indenfor vandforvaltningen, og der igangsættes en idéfase, hvor bl.a. kommunerne kan komme med forslag til vandplanen. Det endelige forslag til vandplan skal derefter fremlægges i slutningen af Analogt hertil skal i samme periode udarbejdes naturplaner for Natura 2000 områder med henblik på opfyldelse af habitatdirektivets målsætning om at sikre eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for visse naturtyper og arter i de udpegede områder /3/. Ringsted Kommune har på denne baggrund ønsket at få udarbejdet en ådalsplan for Ringsted Å og Høm Lilleå. Ådalsplanen skal primært sikre, at kommunen er på forkant, når de statslige vandplaner skal omsættes til kommunale handleplaner for dette område. Den kommende ådalsplan skal derfor bl.a. understøtte miljømålslovens krav til målopfyldelse i Ringsted Å og Høm Lilleå med fokus på, hvordan vandkvalitet og vandløbskvalitet kan forbedres, samt hvordan naturkvaliteten i og langs åen kan øges. Arbejdet skal samtidigt fokusere på muligheder for at øge den rekreative benyttelse af ådalen med evt. udbygning af stianlæg o.l. Ringsted Å har flere steder et korpus med enge, moser og søer i den vandløbsnære zone, der giver præg af en ådal med vekslende naturtyper. Dette ådalspræg ønsker Ringsted Kommune bevaret og gerne udbygget med våde enge projekter, ekstensiveret arealanvendelse eller andre natur/miljø/rekreative tiltag. Ringsted Kommune har på denne baggrund anmodet Watertech om at udarbejde denne ådalsplan. Watertech s oplæg til opgavens løsning fremgår af /4/. 1

13 1.2 Formål Det overordnede formål med ådalsplanen er, at planen styrker kommunens forvaltningsmæssige grundlag for, at vandrammedirektivets og habitatdirektivets målsætninger kan opfyldes. Dette skal bl.a. ske gennem en beskrivelse af forslag til tiltag eller projekter, der kan forbedre: vandkvaliteten vandløbskvaliteten naturkvaliteten de rekreative muligheder i og omkring Ringsted Å og Høm Lilleå. Ådalsplanen skal omfatte en: overordnet beskrivelse af Suså-systemet samt en statusbeskrivelse af vandløbs- og naturforhold samt rekreative værdier i og omkring Ringsted Å og Høm Lilleå beskrivelse og prioritering af tiltag og projekter, der kan forbedre forholdene, herunder deres forventede pris og effekt Det er hensigten, at ådalsplanen skal udgøre et godt grundlag for Ringsted Kommunes bidrag til vandrammedirektivets idéfase, som løber fra og med juni 2007 og året ud. Ringsted Kommune har desuden ønsket, at der i ådalsplanen skal være fokus på synlige projekter i ådalen, som samtidig har gode muligheder for at opnå tilskud fra statslige puljer samt, at lodsejere i området medinddrages i arbejdet for at forbedre forholdene. 2

14 1.3 Fremgangsmåde Arbejdet med ådalsplanen er planlagt gennemført i to faser som beskrevet nedenfor. Denne rapport omhandler fase 1. Fase 1 Fase 1 omfatter en teknisk analyse af tilstanden, herunder: Kortlægning af ejerforhold og planbindinger i ådalen Overordnet tilstand i Suså-systemet Tilstand i Ringsted Å og Høm Lilleå Arealanvendelse og naturtilstand i langs Ringsted Å og Høm Lilleå Formålet med den tekniske analyse er at indsamle eksisterende og nye data med henblik på at vurdere, hvilke typer projekter, der vil gavne tilstanden, dels i det overordnede Suså-system og dels langs Ringsted Å og Høm Lilleå. Som afslutning på fase 1 opstilles nogle foreløbige forslag til tiltag eller projekter, der kan forbedre forholdene i ådalen. I forbindelse med offentliggørelsen af denne rapport er interessenter i ådalen blevet indbudt til et informationsmøde den 13. september Det tilstræbes, at den dialog, der opstår på dette møde kan opretholdes gennem hele forløbet for at opnå en lokal forankring af de anbefalede tiltag/projekter. Fase 2 I fase 2 arbejdes videre med udarbejdelsen af projektforslag og der foretages en analyse af forslagenes effekt i forhold til vand-, vandløbs- og naturkvaliteten. Der udarbejdes ligeledes et løst prisoverslag for projekterne baseret på erfaringer fra lignende anlæg og mulighederne for eksterne tilskud undersøges. Afslutningsvist foretages en prioritering af projektforslagene. Hvor det er muligt anvendes resultaterne fra denne fase som grundlag for udarbejdelse af evt. ansøgninger om støtte til projekter samt til udarbejdelse af forslag i forbindelse med miljømålslovens idéfase. 3

15 2 Projektområdet 2.1 Generelt Afgrænsning Projektområdet er beliggende vest og syd for Ringsted og udgøres af området indenfor å-beskyttelseslinien omkring Ringsted Å og Høm Lilleå samt tilgrænsende 3 arealer. Langs Høm Lilleå inkluderer projektområdet ligeledes den del af åen, som ifølge regionplanen har lempet målsætning. Afgrænsning af området fremgår af nedenstående Figur 2-1 samt af Bilag 1. Projektområde 0 1 kilometer 2 Kommunegrænse Figur 2-1. Projektområdet Ringsted Å Ringsted Å er det største tilløb til Susåen og modtager vand fra det centrale Midtsjælland. Længere nedstrøms løber Susåen gennem Tystrup Sø inden udløbet i Smålandsfarvandet via Karrebæk Fjord og Karrebæksminde Bugt. Ringsted Å har sin begyndelse ved dæmningen ved Gyrstinge Sø. Herfra løber åen gennem Gyrstinge Mose og Gørlev Mose til Gørlev Sø, hvorefter åen får bidrag fra den opdæmmede Haraldsted Sø via den såkaldte Tivolisø (Haraldsted Lillesø). Åen løber derefter sydover gennem et relativt intensivt landbrugsområde indtil syd for Vestmotorvejen, hvor åen passerer igennem et større moseområde (Torpet Mose). Herfra gennem græsningsog landbrugsarealer til opstemningen ved Høm Mølle. Ca. 300 m syd for møllen løber Høm Lilleå ud i Ringsted Å. Høm Lilleå udspringer ved en 4

16 rørlægning og løber syd- og vestpå gennem et intensivt landbrugsområde i et delvist reguleret forløb indtil udløbet i Ringsted Å. Fra tilløbet af Høm Lilleå løber Ringsted Å gennem græsnings- og landbrugsområde til opstemningen ved Englerupgård. Både ved Høm Mølle og ved Englerupgård findes turbineanlæg til elproduktion. Fra Englerupgård løber den stærkt meanderende å gennem overvejende ekstensivt drevne arealer indtil udløbet i Susåen. På hele strækningen fra Gyrstinge til Susåen findes desuden en række mindre tilløb i form af mindre vandløb og afvandingsgrøfter Natur og landskab Åen og tilløbene har stor betydning som økologisk forbindelseslinie og som nærrekreativt område på en lang strækning, hvor åen passerer vest om Ringsted. Naturmæssigt indeholder ådalen meget fine botaniske lokaliteter og fungerer som et vigtigt yngle- og fourageringsområde for fugle. Flere steder gennemskæres åen dog af veje og jernbane, der til en vis grad fungerer som barrierer for spredningen af dyr og planter. Ringsted Å veksler i målsætning i gældende regionplan fra Karpefiskevand (B3) til Laksefiskevand (B2). Arealanvendelsen langs åen er domineret af landbrug. Helt vandløbsnært og i eng- og moseområderne er arealanvendelsen generelt mere ekstensiv med flere afgræssede arealer. Landskabsmæssigt udgør Ringsted ådal en markant smeltevandsdal, der forbinder det markante øst-vestgående tunneldalsystem mellem Åmosen og Køge Bugt med tunneldalsystemet mellem Tystrup Sø og Præstø. Smeltevandsdalen gennemskærer en moræneflade dannet i slutningen af sidste istid. Jordtyperne i selve ådalen er varierede, men består overvejende af lerblandet sandjord, sandblandet lerjord samt i de lavere liggende områder af humusjord. På de højere liggende landbrugsarealer er jordtypen primært sandblandet lerjord og lerjord. Vandføringen i Ringsted Å varierer meget hen over året. Som det fremgår af nedenstående figur af vandføringen i 2002 og 2003 ved Ringsted Å s udløb i Susåen (Vrangstrup), er sommervandføringen meget lav i forhold til i vinterhalvåret. 5

17 Vandføring ved Vrangstrup m3/s Figur 2-2. Vandføringsdata for Ringsted Å ved Vrangstrup. 2.2 Historie Historisk set er der sket store forandringer langs Ringsted Å samt i oplandet til åen. Målebordsbladene fra udgør et godt grundlag for en analyse af de seneste ca. 110 års ændringer. Hvis man kigger på målebordsbladene (Bilag 2) ses, at oplandet allerede på dette tidspunkt var domineret af landbrugsdrift. Mange moser og vådområder er drænede og der eksisterer et udbredt system af afvandingsgrøfter, der transporterer drænvand fra landbrugsarealerne til åen. En lang række af disse grøfter eksisterer stadig i dag som grøfter og rørlagte dræn. Høm Lilleå havde allerede for 110 år siden sit nuværende forløb og bar også dengang præg af at være en afvandingskanal. Ringsted Å er i perioden reguleret og udrettet flere steder, f.eks. gennem Gyrstinge Mose, nedstrøms fra Gørlev Sø samt i området nord for motorvejen. Gyrstinge Sø og Haraldsted Sø er i perioden blevet inddæmmet, hvilket bl.a. har skabt Tivolisøen. Ud over de nuværende vandmøller eksisterede dengang ligeledes en vandmølle hvor åen krydser Have Møllevej. På 4-cm kortet fra 2004 (Bilag 1) ses, at der i perioden siden 1893 er skabt en række søer i Gørlev Mose og Torpet Mose, sandsynligvis efter tørveskæring under 2. verdenskrig. Arealanvendelsen er sandsynligvis gået fra, at alle ånære arealer blev opretholdt som afgræssede enge til en delvis dræning og opdyrkning af de bedste jorder. Sidbundssignaturen på målebordsbladet har dog en overraskende lighed med det nuværende kort, hvilket kan tyde på at ådalspræget og arealanvendelsen i det store hele er opretholdt gennem de seneste ca. 100 år. 6

18 Landsbyerne har omtrent samme omfang som dengang, mens der er sket store forandringer i størrelsen af Ringsted, både syd, nord og øst for byen. Dertil kommer bygningen af motorvejen samt jernbanen mod Næstved som de største trafikale ændringer. 2.3 Planforhold og udpegninger Der eksisterer en række planforhold og udpegninger i projektområdet, som kan have betydning for ådalens fremtidige udvikling og muligheder for forbedring af vandmiljøet. Planforholdene fremgår af Regionplan /5/, forslag til Kommuneplan /6/, lokalplaner samt øvrige planer som f.eks. spildevandsplan og vandforsyningsplan. De vigtigste forhold i relation til denne opgave er gennemgået nedenfor Boligområder I forslag til Kommuneplan fremgår, at boligområdet ved Klosterparken påtænkes udbygget i nordvestligt retning, men at der stadig friholdes betydelige arealer ned mod ådalen til rekreative formål. Det samme er gældende for området syd for jernbanen (Figur 2-3). Det må derfor forventes, at det dyrkede landbrugsareal mellem åen og byen med tiden overgår til en mere ekstensiv arealanvendelse. På længere sigt påtænkes ligeledes udlægning af boligområder vest for åen omkring landsbyen Torpet. Dette vil i givet fald medføre en yderligere ekstensivering af landbrugsarealerne mellem Torpet og åen. Den planlagte boligudbygning i Ringstedområdet forventes at øge kravet om rekreative muligheder i ådalen. Figur 2-3. Boligområder vest og syd for Ringsted (kilde /6/). 7

19 2.3.2 Spildevandsplan Ringsted Kommunes spildevandsplan fra 2005 indeholder en beskrivelse af en omfattende sanering og udbygning af kloaknettet i kommunen samt en plan for forbedret spildevandsrensning i det åbne land for ejendomme udenfor kloaknettet /7/. Hensigten med saneringen og udbygningen er at opfylde målsætningerne for søerne, idet spildevandet fra sammenhængende bebyggelse afskæres fra bl.a. Haraldsted og Gyrstinge søer samt at fosfortilførslen til Tystrup Sø reduceres mest muligt. Samtidig er det målet at tilgodese hensynet til fremtidig grundvandsindvinding og beskyttelsen af grundvandet. Tidsfølgen for kloakeringen er først at tilslutte alle ejendomme, som ligger tæt op ad eksisterende kloak-oplande eller afskærende ledninger. Dernæst er prioriteringen knyttet geografisk til vandløbsoplande, hvor oplandet til Haraldsted og Gyrstinge Sø er det første område, der kloakeres. Herefter kloakeres i nævnte rækkefølge oplandet til Ringsted Å med tilløb, Suså med tilløb og i sidste periode opsamling af resten, som bl.a. er oplandet til Slimminge å, Langvad å og Køge å. Der er tilslutningspligt for alle ejendomme, der er omfattet af kloakoplandet. Det er planlagt, at forbedring af spildevandsudledningen fra ejendomme i det åbne land uden for offentlig kloakering sker i perioden Der vil i denne periode blive udstedt påbud om forbedret rensning til de enkelte ejendomme. Ejendomme med helårsbeboelse vil sammen med påbudet modtage et tilbud om at blive kontraktligt medlem af kloakforsyningen. Medlemskab indebærer, at kloakforsyningen står for forbedring af spildevandsrensningen ved at etablere og drive et enkeltmandsanlæg på ejendommen (typisk nedsivningsanlæg eller minirenseanlæg). Der er derfor udsigt til, at der inden for en overskuelig årrække sker en væsentligt reduktion i spildevandsbidraget af N, P og organisk stof fra oplandet til Ringsted Å og Høm Lilleå. Derved kommer der øget fokus på det diffuse næringsstofbidrag, der med tiden vil kunne udgøre en større og større andel Drikkevandsinteresser En del af projektområdet indgår i Ringsted indsatsområde, hvor der i øjeblikket udarbejdes en indsatsplan for grundvandsbeskyttelsen. Ringsted Kommunale Vandforsyning indvinder vand fra en række boringer beliggende i ådalen vest for byen samt syd for byen i området langs Høm Lilleå. Især er vandføringen i Høm Lilleå i en vis udstrækning præget af indvindingen i området. Boringerne er overvejende filtersat i dybtliggende kalkmagasiner. 8

20 Det er sandsynligt, at indsatsplanen for grundvandsbeskyttelsen vil lægge op til aktiviteter, der tilstræber en ekstensivering af arealanvendelsen i områder med høj grundvandsdannelse samt at indvindingen afpasses hensynet til overfladvandsforekomsterne Skovrejsning Det meste af ådalen er udpeget som område, hvor skovrejsning er uønsket. Skovrejsningsområder findes i området vest og nord for Benløse samt øst for Ringsted (Figur 2-4) (OBS: Skovrejsningstemaet er fra Regionplan 2001 og kan være forældet, nyere oplysninger var ikke tilgængelige på Ringsted Kommune er netop indgået i et samarbejde omkring etablering af et nyt skovområde ved Benløse. Skoven etableres primært for at forbedre friluftsmulighederne i Ringsted Kommune, og for at sikre grundvandet i området samt vandkvaliteten i Haraldsted Sø lige nord for projektområdet. Ringsted Kommune bidrager bl.a. til parkeringspladser, bålpladser, lejrpladser, fugletårn, borde og bænke. Skovrejsningsprojektet vil givetvis have en langsigtet positiv effekt på næringsstofafstrømning fra landbrugsarealerne samt for naturforholdene og de rekreative muligheder. Flere oplysninger om tilskud til offentlig og privat skovrejsning kan ses på Skov og Naturstyrelsens hjemmeside (www.sns.dk). 9

ÅDALSPLAN FOR RINGSTED ÅDAL ET REDSKAB TIL KOMMUNEN I FORBINDELSE MED INDFRIELSEN AF VANDRAMMEDIREKTIVETS KRAV

ÅDALSPLAN FOR RINGSTED ÅDAL ET REDSKAB TIL KOMMUNEN I FORBINDELSE MED INDFRIELSEN AF VANDRAMMEDIREKTIVETS KRAV ÅDALSPLAN FOR RINGSTED ÅDAL ET REDSKAB TIL KOMMUNEN I FORBINDELSE MED INDFRIELSEN AF VANDRAMMEDIREKTIVETS KRAV Biolog, cand.scient. Kasper Rasmussen Agronom, ph.d. Casper Szilas ALECTIA Aqua ATV JORD OG

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune Simested Å udspring Kort sammendrag af forundersøgelsen Mariagerfjord kommune Indledning Rebild Kommune har i samarbejde med Mariagerfjord Kommune undersøgt mulighederne for at etablere et vådområde langs

Læs mere

Spildevand på landet. Forslag til strategisk spildevandsplan

Spildevand på landet. Forslag til strategisk spildevandsplan Spildevand på landet Forslag til strategisk spildevandsplan Baggrund for planen Amtet har målsat alle vandløb og søer, og der er i løbet af en årrække gjort en stor indsats overfor spildevandet fra byerne.

Læs mere

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Fly Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit

Læs mere

Ny vandplanlægning i Danmark

Ny vandplanlægning i Danmark Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel

Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Paul Debois Vordingborg Kommune Disposition: Vand - og natura2000 planerne! Vandoplandene

Læs mere

Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover?

Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover? Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 539 Offentligt Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover? Flemming Lehbert Sørensen

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 Dato 1. juni 2015 Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 BYGGERI OG NATUR Tilladelse til omlægning af hoveddræn på matr. nr. 30 Snostrup By, Snostrup i forbindelse med etablering af boligområde i Vinge Frederikssund

Læs mere

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND 1 Indholdsfortegnelse Om spildevandsrensning i det åbne land 5 Den juridiske baggrund 5 Etablering eller ændring af spildevandsanlæg 6 Anlægstyper

Læs mere

Ringsted Kommune. Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø

Ringsted Kommune. Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø Ringsted Kommune Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 1.1 Baggrund for projektet... 1 1.1.1 Lovgrundlag... 2 1.2 Projektforslag... 2 2. PROJEKTBESKRIVELSE: AFLØB

Læs mere

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen 2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet Det FOTO Sydfynske Øhav Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen Dagsorden for 2. vandrådsmøde i DSØ 1. Velkomst og opsamling

Læs mere

Badevandsprofil Li. Haraldsted Sø

Badevandsprofil Li. Haraldsted Sø Badevandsprofil Li. Haraldsted Sø Teknik- og Miljøcenter teknikogmiljo@ringsted.dk Februar 2014 Medlemsstat Danmark Kommune Ringsted Kommune DKBW Nr. 1179 Stationsnummer 001A Stationsnavn Li. Haraldsted

Læs mere

Vandrådets opmærksomhedspunkter til indsatsprogrammet er: Generelt ser kommunernes prioriteringer ud til at være i orden, indenfor de givne rammer.

Vandrådets opmærksomhedspunkter til indsatsprogrammet er: Generelt ser kommunernes prioriteringer ud til at være i orden, indenfor de givne rammer. Notatark Sagsnr. 09.00.06-A00-1-14 Sagsbehandler Niels Rauff 23.7.2014 Vandrådenes bemærkninger til forslagene til indsatspram Der er oprettet Vandråd for hvert af de 4 hovedvandoplande Lillebælt/Jylland,

Læs mere

NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Rensning af spildevand i det åbne land. www.naturogmiljoe.dk

NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Rensning af spildevand i det åbne land. www.naturogmiljoe.dk NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Rensning af spildevand i det åbne land www.naturogmiljoe.dk Forord Folketinget har besluttet, at rensning af spildevand fra ejendomme i det åbne land skal

Læs mere

Hvornår er et vandløb et vandløb

Hvornår er et vandløb et vandløb Hvornår er et et Vejledning i hvilke der er omfattet af slovens 2. Vejledningen viser en række stilistiske skitser, som er eksempler på, hvornår der er tale om et eller ej jfr. 2 i Bagest i vejledningen

Læs mere

Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med. Karstoft Å. Natur- og Miljøprojekt

Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med. Karstoft Å. Natur- og Miljøprojekt Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med Karstoft Å Natur- og Miljøprojekt 1 Karstoft Å EJENDOMSMÆSSIG FORUNDERSØGELSE I forbindelse med udarbejdelsen af planlægningsprojektet omkring Karstoft

Læs mere

Gennemgang og vurdering af mulige løsninger for afløb med faunapassage fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å

Gennemgang og vurdering af mulige løsninger for afløb med faunapassage fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å Gennemgang og vurdering af mulige løsninger for afløb med faunapassage fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å Gennemgang og vurdering Scenarie A. Opdatering i forhold til sagsfremstilling den 18. Maj 2015. Der

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 2 Vandløb SIDE 2 Målinger af næringsstoffer i drænvand Chefkonsulent Leif Knudsen Videncentret

Læs mere

Spildevandsrensning i det åbne land

Spildevandsrensning i det åbne land Spildevandsrensning i det åbne land Ejendomme og sommerhuse i det åbne land, som ikke er tilsluttet offentlig kloak, skal have en lovlig og godkendt spildevandsløsning. Kan du svare ja til et eller flere

Læs mere

Status for vandplanerne naturplaner

Status for vandplanerne naturplaner Status for vandplanerne naturplaner Den kommunale vand- og naturindsats 2010-2015 Ved Gyrite Brandt gbr@kl.dk, tlf. 33703302 Rørcenterdagene 8. juni 2011 Mange emner Vand- og naturplanerne - Vandhandleplaner

Læs mere

Notat Pernille Aagaard Truelsen Advokat, Ph.D Åboulevarden 49, 4. sal DK-8000 Århus C Telefon:+45 86 18 00 60 Telefax:+45 88 32 63 26 J.nr. 07-10610 - 30 paa@energiogmiljo.dk www.energiogmiljo.dk CVR:

Læs mere

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013.

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013. Lejre Forsyning Højbyvej 19 4320 Lejre Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Søren Bagge Center for Byg & Miljø D 4646 4941 E soba@lejre.dk Tilladelse til udledning

Læs mere

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse.

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse. Notat Til: Sagen Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Fra: Notat til sagen: Birgit D. Kristensen Indsatsområde Boulstrup og Boulstrup Vest Administrationspraksis for udarbejdelse af indsatsplaner Byrådet i Odder

Læs mere

Hvordan læses en vandplan?

Hvordan læses en vandplan? Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal

Læs mere

Spildevand i det åbne land. Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det?

Spildevand i det åbne land. Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Spildevand i det åbne land Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Indholdsfortegnelse Forord 2 Hvorfor? - Hvad siger loven? 3 Hvor? 4 Hvornår? 5 Hvordan? 6 Hvad koster det? 7 Hvad sker der nu?

Læs mere

Politiske udfordringer Organisatoriske udfordringer Klimatiske udfordringer Miljøfremmede stoffer Ny viden indsamling og formidling

Politiske udfordringer Organisatoriske udfordringer Klimatiske udfordringer Miljøfremmede stoffer Ny viden indsamling og formidling Udfordringer for den fremtidige indsats oplæg til debat. Politiske udfordringer Organisatoriske udfordringer Klimatiske udfordringer Miljøfremmede stoffer Ny viden indsamling og formidling Præsentation

Læs mere

3. Tilledningen til nedsivnings skal afspærres ved uheld, hvor der er risiko for afledning af forurenende stoffer til nedsivningsfaskinerne.

3. Tilledningen til nedsivnings skal afspærres ved uheld, hvor der er risiko for afledning af forurenende stoffer til nedsivningsfaskinerne. Ikast-Brande Kommune 4. december 2014 Tilladelse til nedsivning af overfladevand fra parkeringsareal Isenvad Multihus, Bygaden 37-41, Ikast Ikast-Brande Kommune meddeler denne tilladelse til nedsivning

Læs mere

Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag)

Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag) Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag) Indhold Beskrivelse Dette sammendrag af spildevandsplanen beskriver de forhold, der har direkte indvirkning på borgerne i de næste 12 år, med mest vægt

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

Fremtidens ådale og forslag til at bevare, beskytte og benytte ådale i det åbne land

Fremtidens ådale og forslag til at bevare, beskytte og benytte ådale i det åbne land Fremtidens ådale og forslag til at bevare, beskytte og benytte ådale i det åbne land Elling å udløb i Kattegat Lystfiskerforeningen for Frederikshavn og Omegn 1 Fremtidens ådale og forslag til at bevare,

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

Spildevand - i det åbne land

Spildevand - i det åbne land Teknik og Miljø Spildevand - i det åbne land Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Hvorfor hvad siger loven? 4 hvor? 5 hvornår? 6 hvordan? 7 hvad koster det? 8

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Målrettet

Læs mere

Tema: Kloakering. Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard

Tema: Kloakering. Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard Tema: Kloakering Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard Klimatilpasning vi reagerer proaktivt ved blandt andet at lære af historien. Disposition 1. Vores 100 års regn. 5 steder ramt forskellige

Læs mere

Rensning af dit spildevand. Hvorfor? Hvordan? Hvad koster det?

Rensning af dit spildevand. Hvorfor? Hvordan? Hvad koster det? Rensning af dit spildevand Hvorfor? Hvordan? Hvad koster det? Indhold Hvorfor skal dit spildevand renses?.......................... 3 Hvordan? Du har 3 muligheder.............................. 4 Hvad koster

Læs mere

24a HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853) 1y HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853)

24a HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853) 1y HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853) Til de høringsberettigede Postadresse: Favrskov Kommune Landbrug og Natur Skovvej 20 8382 Hinnerup Pos Fav Lan Sko 838 Tlf. 8964 1010 Tlf. favrskov@favrskov.dk www.favrskov.dk fav ww Høringsbrev Vandløbsrestaureringsprojekt

Læs mere

Kloakforsyningen Aalborg Kommune. Fra spildevand til rekreativt land og vand

Kloakforsyningen Aalborg Kommune. Fra spildevand til rekreativt land og vand Kloakforsyningen Aalborg Kommune Fra spildevand til rekreativt land og vand Kloakforsyningen arbejder for et bedre miljø i Aalborg og omegn - også i de næste 100 år! Kloakforsyningen forbedrer miljøet

Læs mere

Badevandsprofil for Tystrup sø

Badevandsprofil for Tystrup sø Badevandsprofil for Tystrup sø Ansvarlig myndighed: Sorø Kommune Rådhusvej 8 4180 Sorø Tlf.: 57876000 www.soroe.dk Medlemsstat Danmark Kommune Sorø Kommune DKBW Nr. DKBW1196 Stationsnummer 340-003G Stationsnavn

Læs mere

Hvordan laver man et høringssvar?

Hvordan laver man et høringssvar? Hvordan laver man et høringssvar? Hvem skal skrive høringssvar? Flere forhold i vandplanerne er ret specifikke, f.eks. krav om yderligere efterafgrøder, krav om reduceret eller ophør af vedligeholdelse

Læs mere

Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej"

Projekt Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej Notat Den 13. marts 2008 Sagsnr. 30910 Notat udarbejdet af: lml Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej" Siden august 2006 har en meget lavtliggende del af Ejersmindevej været udsat for

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Forundersøgelse projekt. Sten i Gudenåen i Randers Kommune. Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune

Forundersøgelse projekt. Sten i Gudenåen i Randers Kommune. Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune Forundersøgelse projekt Sten i Gudenåen i Randers Kommune Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune 1 Idé og formål Med ambitionen om at skabe mere fysisk variation i Gudenåen,

Læs mere

Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24. Borgermøde 23. maj 2013

Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24. Borgermøde 23. maj 2013 Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24 Borgermøde 23. maj 2013 Dagsorden: Velkomst og præsentation ved formand for Udvalget for Miljø og Teknik Flemming Madsen. Spildevandsplan 2013-2024, principper og

Læs mere

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport Natur- og Vandmiljøafdelingen, Fyns Amt, Danmark i samarbejde med Fugleværnsfonden under Dansk Ornitologisk

Læs mere

Udledningstilladelse for udløb U2.11 for tag - og overfladevand fra nyt regnvandsbassin (B321) ved Eskebæk Mose

Udledningstilladelse for udløb U2.11 for tag - og overfladevand fra nyt regnvandsbassin (B321) ved Eskebæk Mose Skanderborg Forsyningsvirksomhed a/s Døjsøvej 1 8660 Skanderborg Att. Juddi Madsen: jm@skanderborgforsyning.dk Dato: 9. maj 2014 Sagsnr.: 12/72424 Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg Tlf.

Læs mere

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan

Læs mere

Indsatsplan for Grundvandsbeskyttelse, Aalborg Sydøst

Indsatsplan for Grundvandsbeskyttelse, Aalborg Sydøst Indsatsplan for Grundvandsbeskyttelse, Aalborg Sydøst Dagsorden - Velkomst - Kommentarer til Rapport - Konsekvenser for landbrugsproduktionen - Alternative og Supplerende muligheder - Erstatning - Forslag

Læs mere

rensning AF SPILDEVAND I DET ÅBNE LAND

rensning AF SPILDEVAND I DET ÅBNE LAND rensning AF SPILDEVAND I DET ÅBNE LAND Forsyningsvirksomhederne, Kloakforsyningen Teknik- og Miljøforvaltningen Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Hvorfor denne pjece? Folketinget har besluttet,

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen Handleplan 1 Møde den 23. april 2012 Chefrådgiver Mogens Terkelsen Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen - Resumé Roskilde Kommunes handleplan, september 2011 2 TRIN 1 Gennemføre

Læs mere

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016.

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Naturstyrelsen Ansøgning om tilskud til etablering af mindre vådområder.

Læs mere

Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø

Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Ansvarlig myndighed Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 70 15 25 Oplysninger på internettet

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart

Læs mere

OKKER. Et vandløbsproblem, vi kan gøre noget ved

OKKER. Et vandløbsproblem, vi kan gøre noget ved OKKER Et vandløbsproblem, vi kan gøre noget ved Indhold Indledning...................................... Side 5 Vejen til gode vandløb.............................. Side 6 Hvad er okker....................................

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF)

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) 2 3 17. marts 2005 Vandrammedirektivets Artikel 5 rapportering om karakterisering

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att. Malene Søndergaard Frederikshavn Spildevand A/S Knivholtvej 15 9900 Frederikshavn Sendt til: forsyningen@forsyningen.dk og masd@forsyningen.dk

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10 KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10 RIDECENTER PÅ ASMINDRUPVEJ, VIPPERØD VÆKST OG BÆREDYGTIGHED PLAN OG STRATEGISK FORSYNING Kommuneplan llæg nr. 10 l Kommuneplan 2013-25 - Ridecenter på Asmindrupvej, Vipperød REDEGØRELSE

Læs mere

Badevandsprofil. Grusgravssø ved Dyndet

Badevandsprofil. Grusgravssø ved Dyndet Badevandsprofil Grusgravssø ved Dyndet Maj 2012 Badevandets beliggenhed Medlemsstat Danmark Kommune Køge DKBW nr. 1086 Station nr. 593 Station Navn Grusgravsø ved Dyndet DKBW Navn Kort 593,B,Grusgravsø

Læs mere

Kommunernes planlægning hvad kan vi forvente? Jakob Bisgaard Miljø- og naturchef Ringkøbing-Skjern Kommune

Kommunernes planlægning hvad kan vi forvente? Jakob Bisgaard Miljø- og naturchef Ringkøbing-Skjern Kommune Kommunernes planlægning hvad kan vi forvente? Jakob Bisgaard Miljø- og naturchef Ringkøbing-Skjern Kommune Vand- og naturforvaltning i Danmark Staten fastlægger mål Statslige og Internationale interesser

Læs mere

Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne på ejendommen matr.nr. 55a Svindinge By, Svindinge beliggende Huslodderne 10, 5853 Ørbæk, cvr.

Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne på ejendommen matr.nr. 55a Svindinge By, Svindinge beliggende Huslodderne 10, 5853 Ørbæk, cvr. Teknik- og Miljøafdeling Henrik Dahlhede Huslodderne 10 5853 Ørbæk Dato: 11-09-2008 Sagsbehandler: Bo Clausen Direkte tlf: 6333 7159 E-mail: bcl@nyborg.dk Sagsid.: 07/8549. Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne

Læs mere

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Nøglekarakter Åbent fladt dyrket landskab med udflyttergårde, enkelte linjeformede levende hegn samt mindre bevoksninger. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende

Læs mere

Xx Kommune - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer

Xx Kommune - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer Xx - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer Svarene indlægges i Internetløsningen (hvis den ikke er klar, sendes skemaet elektronisk til Miljøcenter Odense) Amt 1 Regionplandokument 2

Læs mere

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION Civilingeniør Bente Villumsen Civilingeniør, ph.d. Marlene Ullum COWI A/S ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

Nyhedsbrevets indhold kan frit anvendes af foreningernes medlemsblade.

Nyhedsbrevets indhold kan frit anvendes af foreningernes medlemsblade. Nyhedsbrev Juni 2010 Indeks side 2 Saltudskylning i Limfjorden EU stridigt Yderligere forsinkelser af miljømålsindsatsen EU retssag mod Danmark på vej. Indeks side 3 Vadehavet den næste nationalpark Så

Læs mere

4. Tilladelsen til indvinding af vand fra søen er gyldig i 10 år, dvs. til 13. juni 2022.

4. Tilladelsen til indvinding af vand fra søen er gyldig i 10 år, dvs. til 13. juni 2022. Hjortespring Golfklub Klausdalsbrovej 602 2750 Ballerup Teknisk Forvaltning Natur og Miljø tf@herlev.dk Den 13. juni 2012 Journal nr. 163-2011-25671 Tilladelse til indvinding af overfladevand fra sø ved

Læs mere

Til de høringsberettigede. 23-05-2014 Sags id.: 12/4756 Sagsbehandler: Kristiina Mardi. Høringsbrev - Projekt for fritlægning af del af Studsdal Bæk

Til de høringsberettigede. 23-05-2014 Sags id.: 12/4756 Sagsbehandler: Kristiina Mardi. Høringsbrev - Projekt for fritlægning af del af Studsdal Bæk Til de høringsberettigede Høringsbrev - Projekt for fritlægning af del af Studsdal Bæk 23-05-2014 Sags id.: 12/4756 Sagsbehandler: Kristiina Mardi Baggrund Studsdal Bæk, som er et kommunevandløb i Fredericia

Læs mere

Økologiske forbindelser

Økologiske forbindelser Økologiske forbindelser Vejledning til udpegning af økologiske forbindelser i Trekantsområdet (Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle Kommuner) 2013 En sammenhængende natur Udpegningen

Læs mere

Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs

Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs 22. december 2011 Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs I forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplanen for Langdalsparken i Sejs, skal der i henhold til Lov

Læs mere

Velkomst og præsentation af projektets mål

Velkomst og præsentation af projektets mål Velkomst og præsentation af projektets mål 1. Hvorfor projektet? 2. Fastlæggelse af miljømål 3. Hvordan har vi nået frem til metoder til samarbejde? 4. Udvikling af strategier 5. Vurdering af effekter.

Læs mere

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Tommy Koefoed, civilingeniør ATV 28. maj 2015 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende indsatsplan vedtaget af

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 5. Indhold. Kloakfornyelse. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 5. Indhold. Kloakfornyelse. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 5 Kloakfornyelse Indhold 1 Kloakfornyelse... 2 1.1 Plan... 2 1.2 Kloakfornyelse... 2 1.3 Pumpestationer... 3 2 Oplæg til kloakfornyelsesplanlægning...

Læs mere

Indhold. Bilag 1 - Resumé af statens vandplan... Side 29 Bilag 2 - Miljømål for overfladevandområder... Side 33

Indhold. Bilag 1 - Resumé af statens vandplan... Side 29 Bilag 2 - Miljømål for overfladevandområder... Side 33 Roskilde Kommune, forslag til VANDHANDLEPLAN planperiode 2010 2015 Indhold Forord... Side 3 1. Statsligt indsatsprogram for Roskilde Kommune... Side 5 2. Overfladevand 2.1 Indsatser og prioriteringer vandløb...

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

Konference om Vandløb og Vandråd

Konference om Vandløb og Vandråd Temadage om Vandråd Konference om Vandløb og Vandråd Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Peter Kaarup, Naturstyrelsen Kolding Vejle 10. 29. april marts 2014 2014 Kontorchef Peter Kaarup,

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

Teknik og Miljø 2012. Administrationsgrundlag for spildevandsafgørelser private husstande

Teknik og Miljø 2012. Administrationsgrundlag for spildevandsafgørelser private husstande Teknik og Miljø 2012 Administrationsgrundlag for spildevandsafgørelser private husstande Indholdsfortegnelse Forord... 2 Indledning... 3 Generelle krav og regler... 5 Tidsfrister... 6 Udsættelse af påbud...

Læs mere

Miljørapport for vandplan. 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord

Miljørapport for vandplan. 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord Miljørapport for vandplan 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord INDHOLD 1. IKKE-TEKNISK RESUMÉ AF MILJØRAPPORTEN... 611 1.1 Udarbejdelse af miljøvurderingen... 611 1.2 Alternativer... 611 1.3 Indvirkning på miljøet...

Læs mere

Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør

Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Miljø og Natur Natur Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf. 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse og dispensation fra naturbeskyttelseslovens

Læs mere

Udvalget for Miljø og Natur Oversigt over Anlæg

Udvalget for Miljø og Natur Oversigt over Anlæg 2010-2013 Oversigt over Anlæg Anlæg totalt 24.475 7.500 7.500 7.500 Afledt drift totalt 0 200 200 200 Udvalg I alt nye sforslag 6.500 3.500 3.500 3.500 Afledt drift af ovenstående Tude Ådal - naturgenopretning

Læs mere

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand 1.1 RESUME Alle husholdninger, virksomheder og institutioner bruger vand og

Læs mere

Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb. Trine Balskilde Stoltenborg

Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb. Trine Balskilde Stoltenborg Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb Trine Balskilde Stoltenborg Fokuspunkter Processen omkring udpegningen af vandløbene, herunder særligt vedr. undtagelsesbestemmelserne

Læs mere

Syddjurs Kommune 19. November 2014

Syddjurs Kommune 19. November 2014 Møde mellem Ikke almene vandværker og Syddjurs Kommune 19. November 2014 Steen S. Wengel Anna Okkerlund Brahe Anne-Mette Randrup Rasmussen Velkomst: v/ Steen S. Wengel Dagsorden: 1. Ikke almene vandværker

Læs mere

Faculty of Science & Technology Landbruget I Landskabet. Biodiversitet

Faculty of Science & Technology Landbruget I Landskabet. Biodiversitet Biodiversitet Forøgelse af naturindholdet på én landbrugsbedrift i Norddjurs kommune -> udfordringer og muligheder v. botaniker Peter Wind Aarhus Universitet Institut for Delprojektets baggrund og formål

Læs mere

Usserød Renseanlæg Hørsholm Kommune Håndværkersvinget 2 2970 Hørsholm

Usserød Renseanlæg Hørsholm Kommune Håndværkersvinget 2 2970 Hørsholm Å-MÅL PROGRAMMET - Eksisterende forhold - Forslag til opgradering og etablering af nye målestationer - Dataformidling og modellering Maj - 2008 NHJ_05/05-2008 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND OG FORMÅL

Læs mere

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning Jammerbugt Kommune Frilægning af Blokhus Bæk, beregning af dimensioner Rekvirent Rådgiver Jammerbugt Kommune Natur og Miljø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Projektnummer

Læs mere