Ådalsplan for Ringsted Å og Høm Lilleå

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ådalsplan for Ringsted Å og Høm Lilleå"

Transkript

1 Ådalsplan for Ringsted Å og Høm Lilleå Fase 1. Teknisk analyse September 2007

2 Titelblad Rekvirent: Rådgiver: Rapport titel: Ringsted Kommune Rønnedevej Ringsted Watertech a/s Algade 52 DK-4000 Roskilde Tlf.: Fax: Ådalsplan for Ringsted Å og Høm Lilleå (2. rev. udg.) Dato: Seneste revision: Sags nr.: Nøgleord: Vandrammedirektiv, vandplan, vandløbskvalitet, vandkvalitet, naturkvalitet, rekreative værdier, idefase, miljømilliard Filnavn: Rapport.doc Udarbejdet af: Henning Hjuler, Kasper Rasmussen, Casper Szilas Kvalitetssikret af: Christian Thirup

3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Baggrund Formål Fremgangsmåde Projektområdet Generelt Afgrænsning Ringsted Å Natur og landskab Historie Planforhold og udpegninger Boligområder Spildevandsplan Drikkevandsinteresser Skovrejsning SFL-område og MVJ-aftaler Vådområdeudpegning P-følsomme arealer og nitratklasser Ejerforhold Suså-systemet Baggrund Vandføring Vandkvalitet Indholdet af næringssalte Tidligere strækningregistreringer, naturværdier og påvirkning Suså, strækning Suså, strækning Suså, strækning Suså, strækning Suså, strækning Suså, strækning Suså, strækning Suså, strækning Suså, strækning Øvrige strækninger nedstrøms Tystrup Sø Ringsted Å og Høm Lilleå Søerne Haraldsted Langsø og Haraldsted Lillesø ( Tivolisøen ) Gyrstinge Sø Gørlev Sø Tystrup-Bavelse Sø Sammenfatning Susåen Søerne... 22

4 4 Ringsted Å og Høm Lilleå Generelt Fysisk indeks Hydrauliske forhold Vandkemiske forhold Besigtigelse af Ringsted Å og Høm Lilleå Fysisk vandløbsindeks Strækning 1: Gyrstinge Sø Gørlev Sø Fysisk indeks Vurdering af vandløbskvalitet Anbefalinger Strækning 2: Gørlev Sø Tivolisøen Fysisk indeks Vurdering af vandløbskvaliteten Anbefalinger Strækning 3: Tivolisøen - Holbækvej Fysisk indeks Vurdering af vandløbskvalitet Anbefalinger Strækning 4: Holbækvej Motorvej Fysisk Indeks Vurdering af vandløbskvaliteten Anbefalinger Strækning 5: Motorvej E20 Have Møllevej Fysisk indeks Vurdering af vandløbskvaliteten Anbefalinger Strækning 6: Have Møllevej Sorøvej Fysisk indeks Vurdering af vandløbskvaliteten Anbefalinger Strækning 7: Sorøvej B2-stræk slut Fysisk indeks Vurdering af vandløbskvaliteten Anbefalinger Strækning 8: B3-stræk start Høm Møllevej Fysisk indeks Vurdering af vandløbskvaliteten Anbefalinger Strækning 9: Høm Møllevej B2-stræk slut Fysisk indeks Vurdering af vandløbskvalitet Anbefalinger Strækning 10: B3-stræk start Englerupvej Fysisk indeks Vurdering af vandløbskvalitet Anbefalinger Strækning 11: Englerupvej Suså... 57

5 Fysisk indeks Vurdering af vandløbskvalitet Anbefalinger Strækning 12: Vognsbæk Anbefalinger Strækning 13: Høm Lilleå, Adamshøjvej - Haslevvej Fysisk indeks Vurdering af vandløbskvalitet Anbefalinger Strækning 14: Høm Lilleå, Haslevvej Rensningsanlæg Fysisk indeks Vurdering af vandløbskvalitet Anbefalinger Strækning 15: Høm Lilleå, Rensningsanlæg Ringsted Å Fysisk indeks Vurdering af vandløbskvalitet Anbefalinger Sammenfatning Naturforhold og rekreative værdier Generelt Fugleliv Botaniske registreringer Arealanvendelse og 3-arealer Rekreative værdier Sammenfatning Oversigt over mulige projekter og tiltag Vandløbskvalitet Sø- og vandløbskemi Naturforhold Rekreative muligheder Tabeloversigt Figuroversigt Tabel 4-1. Forhold mellem målsætning og fysisk vandløbskvalitet Tabel 4-2. Tabellen viser de enkelte strækninger samt deres længde i meter og faldgradienten i promille. Faldgradienten er på strækning nr. 1-4 beregnet ud fra vandløbsregulativet /16/, mens tallene i parentes er beregnet ud fra højdeangivelser på et topografisk kort, og de er derfor cirka-værdier Tabel 5-1. Arealanvendelse i projektområdet Tabel 5-2. Oversigt over lokalitets-id., arealtype og beregnet strukturindeks (se beliggenhed på Bilag 10) Figur 2-1. Projektområdet.... 4

6 Figur 2-2. Vandføringsdata for Ringsted Å ved Vrangstrup Figur 2-3. Boligområder vest og syd for Ringsted (kilde /6/)... 7 Figur 2-4. Skovrejsningsområder (skovrejsning er mulig i ikke-skraverede områder) Figur 2-5. SFL-områder og eksisterende MVJ-aftaler Figur 2-6. Placering af potentielle vådområder Figur 2-7. Ejerforhold Figur 3-1. Totalfosfor og totalkvælstof i Haraldsted Langsø Figur 3-2. Sigtedybden i Haraldsted Lillesø fordelt over året (kilde: Finn Lystrup, Ringsted Produktionshøjskole) Figur 4-1. På kortet ses Strækning 1, Gyrstinge Sø Gørlev Sø. Strækningen omfatter registreringspunkt 1 til 21 begge inkl Figur 4-2. Billedet til venstre viser et typisk stræk af Ringsted Å mellem Gyrstinge Sø og Gørlev Sø. Til højre ses stemmeværket ved Gyrstinge Sø Figur 4-3. På kortet ses strækning 2, Gørlev Sø Tivolisøen. Strækningen omfatter registreringspunkt 22 til 44 begge inkl Figur 4-4. På billedet til venstre ses et strømrigt parti lige nedstrøms tilløbet omkring midt på strækning 2. Til højre ses et typisk stræk med lav strømhastighed og blød bund Figur 4-5. På kortet ses strækning 3, Tivolisøen Holbækvej. Strækningen omfatter registreringspunkt nr. 45 til 66 begge inkl Figur 4-6. På billedet til venstre ses Ringsted Å umiddelbart nedstrøms Gørlev Sø der svagt anes i baggrunden. Billedet t.h. viser broen og vandmåleren ved registreringspunkt nr Figur 4-7. På kortet ses Strækning 4, Holbækvej Motorvejen. Strækningen omfatter registreringspunkt nr begge inkl Figur 4-8. Billedet til venstre viser den meget regulerede nedre del af strækning 4. I midten ses den øvre del af strækningen med en del udhængende træer. Til højre ses en suder på leg. Bemærk de store mængder trådalger Figur 4-9. På kortet ses strækning 5, Motorvej E20 Have Møllevej. Strækningen omfatter registreringspunkt nr. 82 til 105 begge inkl Figur På fotoet til venstre ses et typisk strækningsudsnit fra Torpet Mose. Til højre ses afslutningen på strækning 5. Bemærk fiskeplatformen Figur På kortet ses strækning 6, Have Møllevej Sorøvej. Strækning omfatter registreringspunkt 106 til 117 begge inkl Figur På billedet til venstre ses broen ved Have Møllevej. På billedet til højre ses broen over Sorøvej. Bemærk rørudløbet i venstre side Figur På kortet ses strækning 7, Sorøvej B2-stræk slut. Strækningen omfatter registreringspunkt nr. 118 til 137 begge inkl Figur På billedet til venstre ses strækningens start ved Korsvad Bro. I midten ses et af flere rørudløb på strækningen. Til højre ses et strækningsudsnit med god variation og frisk strøm Figur På kortet ses strækning 8, B3-stræk start Høm Møllevej. Strækningen omfatter registreringspunkt 138 til 148 begge inkl... 49

7 Figur På billedet til venstre ses et typisk stræk fra engene opstrøms Høm Møllesø. Bemærk åkande og dunhammer. T.H. ses Ringsted Å lige opstrøms opstemningen ved Høm Møllevej Figur Kortet viser strækning 9, Høm Møllevej B1-stræk slut. Strækningen omfatter registreringspunkt nr. 150 til 170 begge inkl Figur På billedet til venstre ses opstemningen ved Høm Møllevej inkl. fisketrappen der anes i venstre side. I midten ses Høm Lilleå's udløb i Ringsted Å. T.h. ses et typisk stræk med en bræmme af bjørneklo hele vejen op langs åen Figur På kortet ses strækning 10, B3-stræk start Englerupvej. Strækningen omfatter registreringspunkt nr. 171 til 194 begge inkl Figur Til venstre ses et typisk langsomt flydende stræk af åen på strækning 10, i dette tilfælde lige nedstrøms jernbanen. I midten ses det omtalte stryg ved Englerup Mølle. Til højre ses Englerup Møllesø fra selve turbineindtaget Figur Kortet viser strækning 11, Englerupvej Suså. Strækningen omfatter registreringspunkt nr. 195 til 227 begge inkl Figur På billedet øverst til venstre ses en ørred i strømmen nedstrøms Englerupvej. Bemærk også den store mængde trådalger på stenene. Øverst t.h. ses et af flere problematiske drikkesteder på strækningen. Nederst t.v. ses et eksempel på hvorledes sivene vokser ud i selve vandløbet. Nederst t.h. ses udløbet i Susåen, det er svært at se på billedet, men vandet i Ringsted Å er langt mere brunt og uklart end det i Suså Figur På billedet til venstre ses et udsnit af strækningen nedstrøms Ømarksvej. Billedet i midten viser rørstyrtet under Ømarksvej hvor der ved vores tilsyn blev registret en større stime aborre samt tre ørreder og en gedde (billede til højre) Figur Kortet viser strækning 13, Adamshøjvej Haslevvej. Strækningen omfatter registreringspunkt nr. 233 til 264 begge inkl Figur På fotoet til venstre ses Høm Lilleå umiddelbart nedstrøms Adamshøjvej. I midten ses et udsnit af åen cirka midt på strækket. T.h. ses Høm Lilleå lige opstrøms Haslevvej. Bemærk de smalle bræmmer Figur Kortet viser strækning 14, Haslevvej Ringsted Centralrensningsanlæg. Strækningen omfatter registreringspunkt nr. 265 til 310 begge inkl Figur Til venstre ses Høm Lilleå umiddelbart nedstrøms det forurenende tilløb ved Tolstrup. I midten et varieret stræk med god vandløbskvalitet lige øst for Dalgård. T.h. ses hvad der sandsynligvis er en gydebanke brugt af ørred få måneder forinden Figur På kortet ses Strækning 15, central rensningsanlægget Ringsted Å. Strækningen omfatter registreringspunkt nr. 311 til 331 begge inkl Figur På billedet øverst til venstre ses rørudløbet fra rensningsanlægget samt den lille bæk fra syd. Øverst t.h. ses et eksempel på hvordan åen eroderer brinkerne. Nederst t.v. se et strækningsudsnit hvor bræmmerne er lige smalle nok, pga. åens erodering. Nederst t.h. ses

8 et eksempel på den store planterigdom der er på strækningen. Her ses primært vandaks Figur 5-1. Oversigt over vandrestisystem fra Haraldsted Sø til Høm Mølle (Ringsted Å-stien)

9 Bilagsoversigt Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Bilag 6 Bilag 7 Bilag 8 Bilag 9 Bilag 10 Bilag 11 Bilag 12 Oversigtskort over projektområde Målebordsblade Vandløb og målsætninger Vandløbsstrækninger inklusiv GPS-punkter Fysisk vandløbsindeks Observationer af fugle Botaniske registreringer Planteliste Arealanvendelse 3 arealernes strukturforhold kort 3 arealernes strukturforhold feltskema CD-rom

10 Resumé Denne rapport er en del af en ådalsplan, der udarbejdes af Watertech for Ringsted Kommune. Det overordnede formål med denne ådalsplan er, at styrke Ringsted Kommunes forvaltningsmæssige grundlag for, at vandrammedirektivets og habitatdirektivets målsætninger kan opfyldes. Dette gøres med primær fokus på Ringsted Å og de tilstødende arealer, dog ikke uden, at der perspektiveres til de øvrige dele af Suså-systemet. Ådalsplanen inddeles i to faser, hvoraf indeværende rapport udgør fase 1. Fase 1 består af en teknisk analyse, der samler eksisterende og nye data med henblik på at vurdere, hvilke type projekter, der vil gavne tilstanden dels i det overordnede Suså-system og dels langs Ringsted Å og Høm Lilleå. Generelt er der fremgang at spore i den økologiske tilstand i Susåsystemet. Dette gælder såvel vandløbet som søerne. Dog har den nedre del af Susåen fortsat en forringet økologisk kvalitet. Det er denne del af systemet, som bl.a. Ringsted Å bidrager til, og derfor vil forbedringer i Ringsted Å også afspejles her, og være med til at forbedre den økologiske kvalitet. I Ringsted Å er der en overvægt af strækninger, hvor de biologiske målsætninger ikke indfries, mens de fysiske forhold de fleste steder lever op til kravene om enten acceptabel eller god fysisk tilstand. Det er sandsynligvis ikke de fysiske forhold, der overordnet set forhindrer, at de biologiske målsætninger indfries. Det er derfor nærliggende at konkludere, at vandkvaliteten er det primære problem i Ringsted Å i forhold til at leve op til de målsætninger, som amtet tidligere krævede, og som langt hen ad vejen også vil være de målsætninger, der skal indfries i forbindelse med de kommende vandplaner. Dette virker også sandsynligt, da vandkvaliteten påvirkes i negativ retning af flere forhold. Først og fremmest får Ringsted Å en stor del af sit vand fra Gyrstinge Sø og Haraldsted Sø, hvilket på flere områder påvirker vandkvaliteten negativt særligt i sommerhalvåret. Derudover er Ringsted Å påvirket af spildevand fra såvel byen som fritliggende ejendomme samt flere tilløb fra regnvandsbassiner, rensningsanlæg og industriområder. Slutteligt består store dele af oplandet af intensivt dyrkede arealer, hvilket medfører en forøget tilførsel af næringssalte m.m. til vandløbet. På baggrund heraf virker det oplagt, at en forbedring af vandkvaliteten langt hen af vejen vil være nøglen til at indfri målsætningerne. Derfor anbefales flere tiltag, der har til formål at forbedre vandkvaliteten i Ringsted Å, og derfor også kvaliteten af det vand der ledes videre til den øvrige del af Suså-systemet. Der anbefales dog også flere tiltag, der har til formål at forbedre de fysiske forhold, da disse særligt på den øvre del af Ringsted Å ikke er gode nok.

11 Antallet af 3 områder i og omkring ådalen samt opgørelser over flora og fugle indikerer, at ådalen er opholds- og hjemsted for en række sjældne og almindelige dyre- og plantearter. En del af arealerne synes at være truet som følge af ringe strukturelle forhold, der hindrer opretholdelsen og forøgelse af naturkvaliteten. Der er derfor behov for en mere overordnet og koordineret pleje med især afgræsning af de lysåbne engområder samt beskyttelse af de truede vandhuller. Dertil kommer, at der bør gøres en samlet og samtidig indsats overfor invasive plantearter for at hindre yderligere spredning. I den forbindelse fremhæves bjørneklo som værende et meget omfattende problem i ådalen. De rekreative muligheder omkring Ringsted Å er allerede gode tæt ved byen, men kan udbygges med f.eks. fugletårn og isætningssted for mindre både. Derudover bør det nuværende stisystem udvides og kombineres med informationstavler, der informerer gæsterne om ådalens mange naturværdier. En forlængelse af stisystemet fra Høm Mølle til Susåen vil være en stor forbedring i den forbindelse.

12 1 Indledning 1.1 Baggrund EU s vandrammedirektiv /1/, der trådte i kraft den 22. december 2000, er udmøntet i dansk lovgivning via miljømålsloven, som folketinget vedtog i december Direktivet og loven fastlægger en ny planlægningsprocedure for hvordan overfladevand og grundvand fremover skal beskyttes og benyttes. Der stilles krav om, at der for hvert vanddistrikt skal laves en vandplan, der gælder i 5 år. Den første vandplan skal udarbejdes inden december 2009 /2/. Forud herfor skal der være udarbejdet en basisanalyse over vanddistriktet og iværksat et overvågningsprogram. Selve vandplanen starter i 2006 med offentliggørelse af et arbejdsprogram for planen. I 2007 offentliggøres en oversigt over de væsentligste problemer indenfor vandforvaltningen, og der igangsættes en idéfase, hvor bl.a. kommunerne kan komme med forslag til vandplanen. Det endelige forslag til vandplan skal derefter fremlægges i slutningen af Analogt hertil skal i samme periode udarbejdes naturplaner for Natura 2000 områder med henblik på opfyldelse af habitatdirektivets målsætning om at sikre eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for visse naturtyper og arter i de udpegede områder /3/. Ringsted Kommune har på denne baggrund ønsket at få udarbejdet en ådalsplan for Ringsted Å og Høm Lilleå. Ådalsplanen skal primært sikre, at kommunen er på forkant, når de statslige vandplaner skal omsættes til kommunale handleplaner for dette område. Den kommende ådalsplan skal derfor bl.a. understøtte miljømålslovens krav til målopfyldelse i Ringsted Å og Høm Lilleå med fokus på, hvordan vandkvalitet og vandløbskvalitet kan forbedres, samt hvordan naturkvaliteten i og langs åen kan øges. Arbejdet skal samtidigt fokusere på muligheder for at øge den rekreative benyttelse af ådalen med evt. udbygning af stianlæg o.l. Ringsted Å har flere steder et korpus med enge, moser og søer i den vandløbsnære zone, der giver præg af en ådal med vekslende naturtyper. Dette ådalspræg ønsker Ringsted Kommune bevaret og gerne udbygget med våde enge projekter, ekstensiveret arealanvendelse eller andre natur/miljø/rekreative tiltag. Ringsted Kommune har på denne baggrund anmodet Watertech om at udarbejde denne ådalsplan. Watertech s oplæg til opgavens løsning fremgår af /4/. 1

13 1.2 Formål Det overordnede formål med ådalsplanen er, at planen styrker kommunens forvaltningsmæssige grundlag for, at vandrammedirektivets og habitatdirektivets målsætninger kan opfyldes. Dette skal bl.a. ske gennem en beskrivelse af forslag til tiltag eller projekter, der kan forbedre: vandkvaliteten vandløbskvaliteten naturkvaliteten de rekreative muligheder i og omkring Ringsted Å og Høm Lilleå. Ådalsplanen skal omfatte en: overordnet beskrivelse af Suså-systemet samt en statusbeskrivelse af vandløbs- og naturforhold samt rekreative værdier i og omkring Ringsted Å og Høm Lilleå beskrivelse og prioritering af tiltag og projekter, der kan forbedre forholdene, herunder deres forventede pris og effekt Det er hensigten, at ådalsplanen skal udgøre et godt grundlag for Ringsted Kommunes bidrag til vandrammedirektivets idéfase, som løber fra og med juni 2007 og året ud. Ringsted Kommune har desuden ønsket, at der i ådalsplanen skal være fokus på synlige projekter i ådalen, som samtidig har gode muligheder for at opnå tilskud fra statslige puljer samt, at lodsejere i området medinddrages i arbejdet for at forbedre forholdene. 2

14 1.3 Fremgangsmåde Arbejdet med ådalsplanen er planlagt gennemført i to faser som beskrevet nedenfor. Denne rapport omhandler fase 1. Fase 1 Fase 1 omfatter en teknisk analyse af tilstanden, herunder: Kortlægning af ejerforhold og planbindinger i ådalen Overordnet tilstand i Suså-systemet Tilstand i Ringsted Å og Høm Lilleå Arealanvendelse og naturtilstand i langs Ringsted Å og Høm Lilleå Formålet med den tekniske analyse er at indsamle eksisterende og nye data med henblik på at vurdere, hvilke typer projekter, der vil gavne tilstanden, dels i det overordnede Suså-system og dels langs Ringsted Å og Høm Lilleå. Som afslutning på fase 1 opstilles nogle foreløbige forslag til tiltag eller projekter, der kan forbedre forholdene i ådalen. I forbindelse med offentliggørelsen af denne rapport er interessenter i ådalen blevet indbudt til et informationsmøde den 13. september Det tilstræbes, at den dialog, der opstår på dette møde kan opretholdes gennem hele forløbet for at opnå en lokal forankring af de anbefalede tiltag/projekter. Fase 2 I fase 2 arbejdes videre med udarbejdelsen af projektforslag og der foretages en analyse af forslagenes effekt i forhold til vand-, vandløbs- og naturkvaliteten. Der udarbejdes ligeledes et løst prisoverslag for projekterne baseret på erfaringer fra lignende anlæg og mulighederne for eksterne tilskud undersøges. Afslutningsvist foretages en prioritering af projektforslagene. Hvor det er muligt anvendes resultaterne fra denne fase som grundlag for udarbejdelse af evt. ansøgninger om støtte til projekter samt til udarbejdelse af forslag i forbindelse med miljømålslovens idéfase. 3

15 2 Projektområdet 2.1 Generelt Afgrænsning Projektområdet er beliggende vest og syd for Ringsted og udgøres af området indenfor å-beskyttelseslinien omkring Ringsted Å og Høm Lilleå samt tilgrænsende 3 arealer. Langs Høm Lilleå inkluderer projektområdet ligeledes den del af åen, som ifølge regionplanen har lempet målsætning. Afgrænsning af området fremgår af nedenstående Figur 2-1 samt af Bilag 1. Projektområde 0 1 kilometer 2 Kommunegrænse Figur 2-1. Projektområdet Ringsted Å Ringsted Å er det største tilløb til Susåen og modtager vand fra det centrale Midtsjælland. Længere nedstrøms løber Susåen gennem Tystrup Sø inden udløbet i Smålandsfarvandet via Karrebæk Fjord og Karrebæksminde Bugt. Ringsted Å har sin begyndelse ved dæmningen ved Gyrstinge Sø. Herfra løber åen gennem Gyrstinge Mose og Gørlev Mose til Gørlev Sø, hvorefter åen får bidrag fra den opdæmmede Haraldsted Sø via den såkaldte Tivolisø (Haraldsted Lillesø). Åen løber derefter sydover gennem et relativt intensivt landbrugsområde indtil syd for Vestmotorvejen, hvor åen passerer igennem et større moseområde (Torpet Mose). Herfra gennem græsningsog landbrugsarealer til opstemningen ved Høm Mølle. Ca. 300 m syd for møllen løber Høm Lilleå ud i Ringsted Å. Høm Lilleå udspringer ved en 4

16 rørlægning og løber syd- og vestpå gennem et intensivt landbrugsområde i et delvist reguleret forløb indtil udløbet i Ringsted Å. Fra tilløbet af Høm Lilleå løber Ringsted Å gennem græsnings- og landbrugsområde til opstemningen ved Englerupgård. Både ved Høm Mølle og ved Englerupgård findes turbineanlæg til elproduktion. Fra Englerupgård løber den stærkt meanderende å gennem overvejende ekstensivt drevne arealer indtil udløbet i Susåen. På hele strækningen fra Gyrstinge til Susåen findes desuden en række mindre tilløb i form af mindre vandløb og afvandingsgrøfter Natur og landskab Åen og tilløbene har stor betydning som økologisk forbindelseslinie og som nærrekreativt område på en lang strækning, hvor åen passerer vest om Ringsted. Naturmæssigt indeholder ådalen meget fine botaniske lokaliteter og fungerer som et vigtigt yngle- og fourageringsområde for fugle. Flere steder gennemskæres åen dog af veje og jernbane, der til en vis grad fungerer som barrierer for spredningen af dyr og planter. Ringsted Å veksler i målsætning i gældende regionplan fra Karpefiskevand (B3) til Laksefiskevand (B2). Arealanvendelsen langs åen er domineret af landbrug. Helt vandløbsnært og i eng- og moseområderne er arealanvendelsen generelt mere ekstensiv med flere afgræssede arealer. Landskabsmæssigt udgør Ringsted ådal en markant smeltevandsdal, der forbinder det markante øst-vestgående tunneldalsystem mellem Åmosen og Køge Bugt med tunneldalsystemet mellem Tystrup Sø og Præstø. Smeltevandsdalen gennemskærer en moræneflade dannet i slutningen af sidste istid. Jordtyperne i selve ådalen er varierede, men består overvejende af lerblandet sandjord, sandblandet lerjord samt i de lavere liggende områder af humusjord. På de højere liggende landbrugsarealer er jordtypen primært sandblandet lerjord og lerjord. Vandføringen i Ringsted Å varierer meget hen over året. Som det fremgår af nedenstående figur af vandføringen i 2002 og 2003 ved Ringsted Å s udløb i Susåen (Vrangstrup), er sommervandføringen meget lav i forhold til i vinterhalvåret. 5

17 Vandføring ved Vrangstrup m3/s Figur 2-2. Vandføringsdata for Ringsted Å ved Vrangstrup. 2.2 Historie Historisk set er der sket store forandringer langs Ringsted Å samt i oplandet til åen. Målebordsbladene fra udgør et godt grundlag for en analyse af de seneste ca. 110 års ændringer. Hvis man kigger på målebordsbladene (Bilag 2) ses, at oplandet allerede på dette tidspunkt var domineret af landbrugsdrift. Mange moser og vådområder er drænede og der eksisterer et udbredt system af afvandingsgrøfter, der transporterer drænvand fra landbrugsarealerne til åen. En lang række af disse grøfter eksisterer stadig i dag som grøfter og rørlagte dræn. Høm Lilleå havde allerede for 110 år siden sit nuværende forløb og bar også dengang præg af at være en afvandingskanal. Ringsted Å er i perioden reguleret og udrettet flere steder, f.eks. gennem Gyrstinge Mose, nedstrøms fra Gørlev Sø samt i området nord for motorvejen. Gyrstinge Sø og Haraldsted Sø er i perioden blevet inddæmmet, hvilket bl.a. har skabt Tivolisøen. Ud over de nuværende vandmøller eksisterede dengang ligeledes en vandmølle hvor åen krydser Have Møllevej. På 4-cm kortet fra 2004 (Bilag 1) ses, at der i perioden siden 1893 er skabt en række søer i Gørlev Mose og Torpet Mose, sandsynligvis efter tørveskæring under 2. verdenskrig. Arealanvendelsen er sandsynligvis gået fra, at alle ånære arealer blev opretholdt som afgræssede enge til en delvis dræning og opdyrkning af de bedste jorder. Sidbundssignaturen på målebordsbladet har dog en overraskende lighed med det nuværende kort, hvilket kan tyde på at ådalspræget og arealanvendelsen i det store hele er opretholdt gennem de seneste ca. 100 år. 6

18 Landsbyerne har omtrent samme omfang som dengang, mens der er sket store forandringer i størrelsen af Ringsted, både syd, nord og øst for byen. Dertil kommer bygningen af motorvejen samt jernbanen mod Næstved som de største trafikale ændringer. 2.3 Planforhold og udpegninger Der eksisterer en række planforhold og udpegninger i projektområdet, som kan have betydning for ådalens fremtidige udvikling og muligheder for forbedring af vandmiljøet. Planforholdene fremgår af Regionplan /5/, forslag til Kommuneplan /6/, lokalplaner samt øvrige planer som f.eks. spildevandsplan og vandforsyningsplan. De vigtigste forhold i relation til denne opgave er gennemgået nedenfor Boligområder I forslag til Kommuneplan fremgår, at boligområdet ved Klosterparken påtænkes udbygget i nordvestligt retning, men at der stadig friholdes betydelige arealer ned mod ådalen til rekreative formål. Det samme er gældende for området syd for jernbanen (Figur 2-3). Det må derfor forventes, at det dyrkede landbrugsareal mellem åen og byen med tiden overgår til en mere ekstensiv arealanvendelse. På længere sigt påtænkes ligeledes udlægning af boligområder vest for åen omkring landsbyen Torpet. Dette vil i givet fald medføre en yderligere ekstensivering af landbrugsarealerne mellem Torpet og åen. Den planlagte boligudbygning i Ringstedområdet forventes at øge kravet om rekreative muligheder i ådalen. Figur 2-3. Boligområder vest og syd for Ringsted (kilde /6/). 7

19 2.3.2 Spildevandsplan Ringsted Kommunes spildevandsplan fra 2005 indeholder en beskrivelse af en omfattende sanering og udbygning af kloaknettet i kommunen samt en plan for forbedret spildevandsrensning i det åbne land for ejendomme udenfor kloaknettet /7/. Hensigten med saneringen og udbygningen er at opfylde målsætningerne for søerne, idet spildevandet fra sammenhængende bebyggelse afskæres fra bl.a. Haraldsted og Gyrstinge søer samt at fosfortilførslen til Tystrup Sø reduceres mest muligt. Samtidig er det målet at tilgodese hensynet til fremtidig grundvandsindvinding og beskyttelsen af grundvandet. Tidsfølgen for kloakeringen er først at tilslutte alle ejendomme, som ligger tæt op ad eksisterende kloak-oplande eller afskærende ledninger. Dernæst er prioriteringen knyttet geografisk til vandløbsoplande, hvor oplandet til Haraldsted og Gyrstinge Sø er det første område, der kloakeres. Herefter kloakeres i nævnte rækkefølge oplandet til Ringsted Å med tilløb, Suså med tilløb og i sidste periode opsamling af resten, som bl.a. er oplandet til Slimminge å, Langvad å og Køge å. Der er tilslutningspligt for alle ejendomme, der er omfattet af kloakoplandet. Det er planlagt, at forbedring af spildevandsudledningen fra ejendomme i det åbne land uden for offentlig kloakering sker i perioden Der vil i denne periode blive udstedt påbud om forbedret rensning til de enkelte ejendomme. Ejendomme med helårsbeboelse vil sammen med påbudet modtage et tilbud om at blive kontraktligt medlem af kloakforsyningen. Medlemskab indebærer, at kloakforsyningen står for forbedring af spildevandsrensningen ved at etablere og drive et enkeltmandsanlæg på ejendommen (typisk nedsivningsanlæg eller minirenseanlæg). Der er derfor udsigt til, at der inden for en overskuelig årrække sker en væsentligt reduktion i spildevandsbidraget af N, P og organisk stof fra oplandet til Ringsted Å og Høm Lilleå. Derved kommer der øget fokus på det diffuse næringsstofbidrag, der med tiden vil kunne udgøre en større og større andel Drikkevandsinteresser En del af projektområdet indgår i Ringsted indsatsområde, hvor der i øjeblikket udarbejdes en indsatsplan for grundvandsbeskyttelsen. Ringsted Kommunale Vandforsyning indvinder vand fra en række boringer beliggende i ådalen vest for byen samt syd for byen i området langs Høm Lilleå. Især er vandføringen i Høm Lilleå i en vis udstrækning præget af indvindingen i området. Boringerne er overvejende filtersat i dybtliggende kalkmagasiner. 8

20 Det er sandsynligt, at indsatsplanen for grundvandsbeskyttelsen vil lægge op til aktiviteter, der tilstræber en ekstensivering af arealanvendelsen i områder med høj grundvandsdannelse samt at indvindingen afpasses hensynet til overfladvandsforekomsterne Skovrejsning Det meste af ådalen er udpeget som område, hvor skovrejsning er uønsket. Skovrejsningsområder findes i området vest og nord for Benløse samt øst for Ringsted (Figur 2-4) (OBS: Skovrejsningstemaet er fra Regionplan 2001 og kan være forældet, nyere oplysninger var ikke tilgængelige på Ringsted Kommune er netop indgået i et samarbejde omkring etablering af et nyt skovområde ved Benløse. Skoven etableres primært for at forbedre friluftsmulighederne i Ringsted Kommune, og for at sikre grundvandet i området samt vandkvaliteten i Haraldsted Sø lige nord for projektområdet. Ringsted Kommune bidrager bl.a. til parkeringspladser, bålpladser, lejrpladser, fugletårn, borde og bænke. Skovrejsningsprojektet vil givetvis have en langsigtet positiv effekt på næringsstofafstrømning fra landbrugsarealerne samt for naturforholdene og de rekreative muligheder. Flere oplysninger om tilskud til offentlig og privat skovrejsning kan ses på Skov og Naturstyrelsens hjemmeside (www.sns.dk). 9

ÅDALSPLAN FOR RINGSTED ÅDAL ET REDSKAB TIL KOMMUNEN I FORBINDELSE MED INDFRIELSEN AF VANDRAMMEDIREKTIVETS KRAV

ÅDALSPLAN FOR RINGSTED ÅDAL ET REDSKAB TIL KOMMUNEN I FORBINDELSE MED INDFRIELSEN AF VANDRAMMEDIREKTIVETS KRAV ÅDALSPLAN FOR RINGSTED ÅDAL ET REDSKAB TIL KOMMUNEN I FORBINDELSE MED INDFRIELSEN AF VANDRAMMEDIREKTIVETS KRAV Biolog, cand.scient. Kasper Rasmussen Agronom, ph.d. Casper Szilas ALECTIA Aqua ATV JORD OG

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR

MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR Til Kolding Kommune Dokumenttype Resumé Dato December 2010 Resumé af teknisk og biologisk forundersøgelse MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Kolding Kommune ønsker i forbindelse

Læs mere

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere

Udkast til indsatser i Vandplan 2. Foreslået af Ringsted Kommune

Udkast til indsatser i Vandplan 2. Foreslået af Ringsted Kommune Udkast til indsatser i Vandplan 2. Foreslået af Ringsted Kommune Udarbejdet af Ringsted Kommune, 25. juni 2014 Sammensætning af Lokal arbejdsgruppe Ringsted Kommune har afholdt 2 møder, én besigtigelsestur

Læs mere

Naturgenopretning ved Hostrup Sø

Naturgenopretning ved Hostrup Sø Naturgenopretning ved Hostrup Sø Sammenfatning af hydrologisk forundersøgelse Sammenfatning, 12. maj 2011 Revision : version 2 Revisionsdato : 12-05-2011 Sagsnr. : 100805 Projektleder : OLJE Udarbejdet

Læs mere

Fjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug

Fjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug Fjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. GENNEMFØRTE INDSATSER... 4 2.1 Nedbrydning af opstemning og oprensning af sand... 4 2.2 Lukning af omløbsstryg

Læs mere

Viborg Kommune, Natur og Vand. Prinsens Allé Viborg. Ansøgning om vandløbsrestaurering i Skravad Bæk. Det private vandløb Skravad Bæk

Viborg Kommune, Natur og Vand. Prinsens Allé Viborg. Ansøgning om vandløbsrestaurering i Skravad Bæk. Det private vandløb Skravad Bæk Teknik & Miljø Natur og Vand Tlf.: 87 87 87 87 Viborg Kommune Att.: Natur og Vand hsjen@viborg.dk viborg.dk Ansøgning om vandløbsrestaurering i Skravad Bæk Vandløb: Det private vandløb Skravad Bæk Dato:

Læs mere

TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG KLIMA 1

TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG KLIMA 1 TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG KLIMA 1 2 TEKNIK & MILJØ I SPILDEVAND Spildevandsrensning i det åbne land hjælper! Spildevandsrensning i det åbne land er dyrt, men hjælper på tilstanden i vandløb og søer. Det

Læs mere

Vand- og Natura2000 planer

Vand- og Natura2000 planer Vand- og Natura2000 planer Vand og Natura2000 planerne er nu offentliggjort. Nu skal kommunerne lave handleplaner, der viser hvordan målene nås. Handleplanerne skal være færdige i december 2012. Indsatsen

Læs mere

De fysiske forhold i mindre vandløb

De fysiske forhold i mindre vandløb De fysiske forhold i mindre vandløb - tilstandsvurdering som praktisk redskab i kommunernes planlægning Erik Jørgensen, Hedeselskabet Miljø & Energi as Baggrund og problemstilling Mange steder er belastningen

Læs mere

Forord [ 5 ] kort. Alle kort, der er udarbejdet til basisanalysen - del 1, findes på

Forord [ 5 ] kort. Alle kort, der er udarbejdet til basisanalysen - del 1, findes på Forord Foto: Scanpix / Gert Laursen Denne rapport beskriver resultatet af basisanalysen del 1 udarbejdet for vanddistrikt 35 i henhold til Miljømålsloven. Basisanalysen del 1 er første trin i det arbejde,

Læs mere

Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk

Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk Foto: Kastkær Bæk nedstrøms for omløbsstryget. Indholdsfortegnelse Formål 3 Baggrund og fysiske forhold 3 Planlagte typer

Læs mere

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms.

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms. Projektforslag gydebanker i Lindenborg Å-hovedløb Sammenslutningen af Sports- og Lystfiskerforeninger ved Lindenborg å (SSL) Åplejeudvalget v/ Karsten Jensen og Bjarne Christensen Rapport udarbejdet på

Læs mere

Fiskbæk Å. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fiskbæk Å. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Fiskbæk Å Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.

Læs mere

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan. Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Udgiver:

Læs mere

MULIGT VÅDOMRÅDE HEJLS BÆK, HEJLS NOR

MULIGT VÅDOMRÅDE HEJLS BÆK, HEJLS NOR Til Kolding Kommune Dokumenttype Resumé Dato December 2010 Resumé af teknisk og biologisk forundersøgelse MULIGT VÅDOMRÅDE HEJLS BÆK, HEJLS NOR 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Kolding Kommune ønsker i forbindelse

Læs mere

Århus Å. Etablering af gydebanker. Detailprojektering A A R H U S K O M M U N E

Århus Å. Etablering af gydebanker. Detailprojektering A A R H U S K O M M U N E A A R H U S K O M M U N E Århus Å Etablering af gydebanker Detailprojektering 2014-05-28 Version: 1 Udarbejdet af: EAKR Kvalitetssikring: KARA Sags. nr.: 105731 Skanderborgvej 190 8260 Viby J Danmark Tlf.:

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

TEKNISK FORUNDERSØGELSE FOSFORVÅDOMRÅDE VIGERSDAL Å DENNIS SØNDERGÅRD THOMSEN, CHEFKONSULENT RAMBØLL

TEKNISK FORUNDERSØGELSE FOSFORVÅDOMRÅDE VIGERSDAL Å DENNIS SØNDERGÅRD THOMSEN, CHEFKONSULENT RAMBØLL TEKNISK FORUNDERSØGELSE FOSFORVÅDOMRÅDE VIGERSDAL Å DENNIS SØNDERGÅRD THOMSEN, CHEFKONSULENT RAMBØLL Formål med fosforvådområde PRÆSENTATION Fosforvådområder Indhold af teknisk forundersøgelse FORMÅL At

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 2 Vandområders kvalitet Indhold 1 Oversigt over vandområder... 2 2 Vandplanernes målsætninger og krav... 2 2.1 Miljømål for vandløb... 3 2.2 Miljømål

Læs mere

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014 Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615

Læs mere

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det

Læs mere

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved:

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Isefjord. Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Sidinge Fjord Lammefjord Elverdamså Kornerup Å/Langvad Å Oplande

Læs mere

Smedebæk. Februar 2014

Smedebæk. Februar 2014 Smedebæk Restaureringsprojekt Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 3 EKSISTERENDE FORHOLD... 3 PROJEKTFORSLAG... 5 KONSEKVENSER... 7 ØKONOMI... 7 UDFØRELSESTIDSPUNKT... 7 LODSEJERFORHOLD...

Læs mere

Vandløbene på nordsiden af. Kolding Fjord. Biologisk og fysisk tilstand,

Vandløbene på nordsiden af. Kolding Fjord. Biologisk og fysisk tilstand, Vandløbene på nordsiden af Kolding Fjord Biologisk og fysisk tilstand, 2010-11 Titel: Vandløbene på nordsiden af Kolding Fjord. Biologisk og fysisk tilstand, 2010-11. Forfatter: Hans-Martin Olsen, By-

Læs mere

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 1.1 Fosfor til overfladevand - vandløb, søer og kystvande Hovedparten af fosfortab fra landbrugsarealer sker fra kuperede marker i omdrift langs

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007

Læs mere

Drift, miljø og flora ved Rødding Sø. Det overordnede formål med projektet:

Drift, miljø og flora ved Rødding Sø. Det overordnede formål med projektet: Drift, miljø flora ved Rødding Sø Pumperne, der afdrænede et større landbrugsareal ved Rødding blev slukket i efteråret 2004. Her ligger den nu genskabte Rødding Sø på ca. 21 ha. De omkringliggende landbrugsarealer

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 UDTAGNING

Læs mere

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland I første planperiode, som løber fra 2009 til 2012, skal naturtilstanden af eksisterende naturtyper og arter sikres via en naturplan for de enkelte områder.

Læs mere

HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan Bilag 7 Det åbne land

HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan Bilag 7 Det åbne land HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 7 Det åbne land Vedtaget 15 maj 2012 2 3 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1 SPILDEVANDSHÅNDTERING I DET ÅBNE LAND 4 1.1 Udpegning af vandområder 4 1.2 Ejendomme 4 1.3

Læs mere

Afvanding fra miljøperspektiv i Danmark. Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder, agronom

Afvanding fra miljøperspektiv i Danmark. Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder, agronom 1 Afvanding fra miljøperspektiv i Danmark Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder, agronom 2 Kort præsentation Danmarks Naturfredningsforening 102 år gammel 130.000 medlemmer. Danmarks største grønne

Læs mere

August 2001 TEKNISK-BIOLOGISK FORUNDERSØ GELSE OG FORLAG TIL ETABLERING AF VÅDOMRÅDER I SKJOLD ÅDALEN SYD FOR BJERRE SKOV

August 2001 TEKNISK-BIOLOGISK FORUNDERSØ GELSE OG FORLAG TIL ETABLERING AF VÅDOMRÅDER I SKJOLD ÅDALEN SYD FOR BJERRE SKOV VÅDOMRÅDEPROJEKT SKJOLD ÅDALEN August 2001 TEKNISK-BIOLOGISK FORUNDERSØ GELSE OG FORLAG TIL ETABLERING AF VÅDOMRÅDER I SKJOLD ÅDALEN SYD FOR BJERRE SKOV BAGGRUND Skjold Ådalen blev i 1999 sammen med andre

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om

Læs mere

Ansøgning om fiskeplejemidler til Lungrenden og Øllemoserenden, Skælskør Kommune

Ansøgning om fiskeplejemidler til Lungrenden og Øllemoserenden, Skælskør Kommune NOTAT Til: Danmarks Fiskeriundersøgelser, Fiskeplejemidlerne Fra: Skælskør Kommune v. Hedeselskabet Miljø og Energi as Dato: 21.02.06 Emne: Ansøgning om fiskeplejemidler til Lungrenden og Øllemoserenden,

Læs mere

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har

Læs mere

Vandkvalitet i vandløb, Løgstør Kommune.

Vandkvalitet i vandløb, Løgstør Kommune. Løgstør Kommune Torvegade 15 9670 Løgstør Niels Bohrs Vej 30 Postboks 8300 9220 Aalborg Øst Telefon 9635 1000 - Telefax 9815 6089 Teknik og Miljø Vandmiljøkontoret E-mail ih@nja.dk Den 22. marts 2004.

Læs mere

Hjermind Sø - Vådområdeprojekt. Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen

Hjermind Sø - Vådområdeprojekt. Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen Hjermind Sø - Vådområdeprojekt Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen Hjermind Sø - Lodsejermøde Indlæg: Hvad er et vådområde Hvordan foregår kvælstoffjernelsen Hvilke muligheder

Læs mere

1. Forslag til Vandplan 2.2 stiller forslag om, at spærring ved Rye Å s udløb i Arresø fjernes.

1. Forslag til Vandplan 2.2 stiller forslag om, at spærring ved Rye Å s udløb i Arresø fjernes. Miljø og Teknik Notat Til: Udvalget for Miljø og Teknik Sagsnr.: 2010/01015 Dato: 15-03-2010 Sag: Sagsbehandler: Bemærkninger til Vandplanerne Charlotte Scheel VANDLØB Spærringer: 1. Forslag til Vandplan

Læs mere

Spildevand på landet. Forslag til strategisk spildevandsplan

Spildevand på landet. Forslag til strategisk spildevandsplan Spildevand på landet Forslag til strategisk spildevandsplan Baggrund for planen Amtet har målsat alle vandløb og søer, og der er i løbet af en årrække gjort en stor indsats overfor spildevandet fra byerne.

Læs mere

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune Simested Å udspring Kort sammendrag af forundersøgelsen Mariagerfjord kommune Indledning Rebild Kommune har i samarbejde med Mariagerfjord Kommune undersøgt mulighederne for at etablere et vådområde langs

Læs mere

1 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015

1 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015 1 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015 2 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015 3 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015 Geografiske forhold Stranden ved Rødding Sø Rødding Sø ligger umiddelbart

Læs mere

Natura 2000-handleplan Lønborg Hede. Natura 2000-område nr. 73. Habitatområde H196

Natura 2000-handleplan Lønborg Hede. Natura 2000-område nr. 73. Habitatområde H196 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Lønborg Hede Natura 2000-område nr. 73 Habitatområde H196 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021, Lønborg Hede Udgiver: Ringkøbing-Skjern Kommune År: 2016 Forsidefoto:

Læs mere

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark - Tidsplan og høringsproces 2 Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark Udgivet af Miljøministeriet Hæftet findes i PDF-udgave på www.skovognatur.dk

Læs mere

Vandplaner og vandindvinding

Vandplaner og vandindvinding Vandplaner og vandindvinding 26. Januar 2011 Jens Rasmussen Københavns Energi, Vand og Afløb Vandplaner hvad er det? Vandplanerne udspringer af Vandrammedirektivet (EU), som er implementeret i dansk lov

Læs mere

Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER

Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER Rekvirent Norddjurs Kommune Teknik & Miljø Kirkestien 1 8961 Allingåbro Rådgiver Orbicon A/S Jens

Læs mere

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 36 Ordrup Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig

Læs mere

Planer for vand og natur. Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen

Planer for vand og natur. Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen Planer for vand og natur Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen Planlovens 14 stk. 4 Kommuneplanen må ikke stride mod En vandplan, en Natura 2000-plan, handleplaner for realiseringen af disse planer,

Læs mere

Natura 2000-handleplan Kimmelkær Landkanal Udkast. Natura 2000-område nr. 71. Habitatområde H178

Natura 2000-handleplan Kimmelkær Landkanal Udkast. Natura 2000-område nr. 71. Habitatområde H178 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kimmelkær Landkanal Udkast Natura 2000-område nr. 71 Habitatområde H178 Titel: Natura 2000-handleplan Kimmelkær Landkanal Udgiver: Ringkøbing-Skjern Kommune År: 2016 -

Læs mere

Sundby Sø (Areal nr. 24)

Sundby Sø (Areal nr. 24) Sundby Sø (Areal nr. 24) 1 Beskrivelse Umiddelbart nordvest for Vildsund finder man de afvandede arealer i Sundby Sø og Tagkær Landvindingslag. Her er det besluttet at gennemføre et naturprojekt, der skal

Læs mere

Natura 2000-handleplan Kaløskovene og Kaløvig. Natura 2000-område nr Habitatområde H230

Natura 2000-handleplan Kaløskovene og Kaløvig. Natura 2000-område nr Habitatområde H230 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kaløskovene og Kaløvig Natura 2000-område nr. 230 Habitatområde H230 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kaløskovene og Kalø Vig Udgiver: Syddjurs Kommune År: 2017

Læs mere

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Punktkildernes betydning for fosforforureningen 6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret

Læs mere

Vandløbsrestaurering der både forbedre natur og vandføring

Vandløbsrestaurering der både forbedre natur og vandføring Vandløbsrestaurering der både forbedre natur og vandføring 4 eksempler fra Næstved Kommune 1. Miniådale - (Åsidebækken 2010) 2. Å med diger - (Jydebækken 2011) 3. Klimasøer - (Stenskoven 2015) 4. Fjernelse

Læs mere

Spildevandsrensning. landet

Spildevandsrensning. landet Spildevandsrensning på landet 2 Nu også spildevandsrensning på landet En del vandløb og søer er trods en stor indsats stadig forurenet. Derfor har Folketinget besluttet, at spildevandet fra ejendomme på

Læs mere

Viborg Kommune. Hvor kan der etableres rensedamme ved Viborg søerne?

Viborg Kommune. Hvor kan der etableres rensedamme ved Viborg søerne? Viborg Kommune Hvor kan der etableres rensedamme ved Viborg søerne? Kunde Rådgiver Viborg Kommune Hedeselskabet Teknisk Forvaltning Miljø og Energi A/S Sct. Mogens Gade 3 Klostermarken 12 8800 Viborg 8800

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus

Læs mere

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød

Læs mere

Regnvand på taget og hvad så?

Regnvand på taget og hvad så? Regnvand på taget og hvad så? v/ Ove Johansen og Gunilla D. Ørbech, Assens Kommune Envina landbrugs årsmøde 2015 Indledning Assens Kommune 511 km 2 Ca. 41.000 indbyggere Ca. 3100 ansatte, heraf ca. 310

Læs mere

Naturkvalitetsplan 2013

Naturkvalitetsplan 2013 Naturkvalitetsplan 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning Relevant lovgivning for kommunens administration på naturområdet Registrering af naturarealer (samt beskrivelse af 3-naturtyperne) Principperne i

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen Aalborg har afsluttet grundvandskortlægningen i kortlægningsområderne 1426 Bagterp og 1470 Lønstrup, Hjørring Kommune Anna Maria Nielsen Geolog, Naturstyrelsen

Læs mere

Notat om indsats og målsætninger i høringsudgaven af de statslige vandplaner. Rudersdal Kommune

Notat om indsats og målsætninger i høringsudgaven af de statslige vandplaner. Rudersdal Kommune Notat om indsats og målsætninger i høringsudgaven af de statslige vandplaner Rudersdal Kommune 2011 2015 Udarbejdet af Natur og Miljø, februar 2011 Indholdsfortegnelse 1.0 INDLEDNING...3 2.0 SØER...3 2.1

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition Spildevandsindsatsen i vandplanerne Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen Disposition 1. Grundlag for fastlæggelse af spildevandsindsatsen 2. Vandplanernes krav til spildevandsrensning 3. Nye udpegninger 4.

Læs mere

NOTAT. Kundenavn : Kolding Spildevand as. Til : Jette Nørregaard Jensen. Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen

NOTAT. Kundenavn : Kolding Spildevand as. Til : Jette Nørregaard Jensen. Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen NOTAT Kundenavn : Kolding Spildevand as Til : Jette Nørregaard Jensen Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen Projektleder : Lars Bendixen Kvalitetssikring : Brian Rosenkilde Godkendt af : Lars Bendixen

Læs mere

Natura 2000-handleplan Hov Vig. Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97

Natura 2000-handleplan Hov Vig. Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Udgiver:

Læs mere

På ejendommen er der i dag 265,1 dyreenheder (DE). Ejeren ønsker at udvide med yderligere 114 DE, så besætningen kommer op på i alt 379,1 DE.

På ejendommen er der i dag 265,1 dyreenheder (DE). Ejeren ønsker at udvide med yderligere 114 DE, så besætningen kommer op på i alt 379,1 DE. DEBAT R e g i o n p l a n 2005-2016 TILLÆG 10 Udvidelse af svineproduktion ved Vipperød Holbæk Kommune Oktober 2006 Ejendommen set fra luften. Dette debatoplæg er Vestsjællands Amts oplæg til en offentlig

Læs mere

Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013

Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013 Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013 Kommentar til samfundsmæssig betydning Hermed fremsendes KTC s bemærkninger til, hvilke natur- og samfundsmæssige værdier, der findes i de danske vandløb og de vandløbsnære

Læs mere

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?

Læs mere

Ringsted Kommune. Regulering af afløb fra Gyrstinge Sø

Ringsted Kommune. Regulering af afløb fra Gyrstinge Sø Ringsted Kommune Regulering af afløb fra Gyrstinge Sø Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 1.1 Baggrund for projektet... 1 1.1.1 Lovgrundlag... 2 1.2 Projektforslag... 2 2. PROJEKTBESKRIVELSE: AFLØB

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 172, Lekkende Dyrehave Habitatområde H151 Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober

Læs mere

NITRATREDUKTION OG NATURGENOPRETNING I ÅKÆR Å OPLANDET BESKYTTELSE AF NATURA 2000 OMRÅDET LILLEBÆLT

NITRATREDUKTION OG NATURGENOPRETNING I ÅKÆR Å OPLANDET BESKYTTELSE AF NATURA 2000 OMRÅDET LILLEBÆLT NITRATREDUKTION OG NATURGENOPRETNING I ÅKÆR Å OPLANDET BESKYTTELSE AF NATURA 2000 OMRÅDET LILLEBÆLT Jette Vindum, Geolog, Mette List, Biolog, Hans-Martin Olsen, Biolog, Mette Dahl, Seniorhydrolog, Ph.d.

Læs mere

VVM Redegørelse Regnvandssøer i Høje Gladsaxe Park

VVM Redegørelse Regnvandssøer i Høje Gladsaxe Park VVM Redegørelse Regnvandssøer i Høje Gladsaxe Park - Ikke teknisk resumé Gladsaxe Kommune 24.10.2012 Ikke teknisk resume Gladsaxe Kommune har som et af de vigtigste indsatsområder i spildevandsplanlægningen,

Læs mere

Natura 2000-handleplan Gurre Sø. Natura 2000-område nr Habitatområde H115

Natura 2000-handleplan Gurre Sø. Natura 2000-område nr Habitatområde H115 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Gurre Sø Natura 2000-område nr. 131 Habitatområde H115 1 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021, Gurre Sø, Natura 2000-område nr. 131, Habitatområde nr. H115 Udgiver:

Læs mere

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Annette Pihl Pedersen LRØ Kort over Natura 2000 områder Kort over Natura 2000 områder Forslag til Natura 2000-plan nr 77 Uldum Kær, Tørring Kær

Læs mere

Sdr. Ommevej 132 Reguleringsprojekt Etablering af sø og nedlæggelse af 40 m privat vandløb December 2016

Sdr. Ommevej 132 Reguleringsprojekt Etablering af sø og nedlæggelse af 40 m privat vandløb December 2016 Sdr. Ommevej 132 Reguleringsprojekt Etablering af sø og nedlæggelse af 40 m privat vandløb December 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 2 EKSISTERENDE FORHOLD... 2 PROJEKTFORSLAG... 4 KONSEKVENSER...

Læs mere

Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land

Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 64 Offentligt Notat Vand J.nr. 439-00006 Ref. KDL Den 3. november 2006 Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Baggrund

Læs mere

Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune

Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune Havørred Rapport til Næstved Kommune Udarbejdet 9. oktober 2003 af Biotop v/rådgivende biolog Jan Nielsen Ønsbækvej

Læs mere

Offentlig høring af Vand- og Naturplaner Gentofte Kommune

Offentlig høring af Vand- og Naturplaner Gentofte Kommune Offentlig høring af Vand- og Naturplaner Gentofte Kommune Indledning Miljøministeriet udsendte den 4. oktober 2010 forslag til Vand- og Naturplaner i offentlig høring frem til den 6. april 2011. Gentofte

Læs mere

Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer. Om fosfor-ådale og lidt mere. Af Irene Paulsen Skanderborg kommune

Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer. Om fosfor-ådale og lidt mere. Af Irene Paulsen Skanderborg kommune Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer Om fosfor-ådale og lidt mere Af Irene Paulsen Skanderborg kommune Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer Udkast til Vand og Natura 2000 planer er udsendt

Læs mere

Dato: 5. februar Redegørelse og retningslinjer i kapitlet om vand er fastsat i medfør af planlovens 11e, stk. 1 nr. 4 og 5.

Dato: 5. februar Redegørelse og retningslinjer i kapitlet om vand er fastsat i medfør af planlovens 11e, stk. 1 nr. 4 og 5. Dato: 5. februar 2017 qweqwe 7.2.6) Al ny og forøget spildevandsudledning til stillestående vandområder skal så vidt muligt undgås. 7.2.7) Vandplanen identificerer et antal overløb af opspædet spildevand

Læs mere

Biologisk vurdering af vandløb øst for Hjørring

Biologisk vurdering af vandløb øst for Hjørring REF 21.0036.05 Biologisk vurdering af vandløb øst for Hjørring Sweco Indhold 1 Baggrund 1 2 Metode 1 3 Status 2 3.1 Vandløbenes biologi 3 3.1.1 Station 3020441025 3 3.1.2 Station 3020441020 4 3.1.3 Station

Læs mere

Svendborg Kommune, Screening for vandløb der kan nedklassificeres. vandløb. Rekvirent. Rådgiver

Svendborg Kommune, Screening for vandløb der kan nedklassificeres. vandløb. Rekvirent. Rådgiver Rekvirent Svendborg Kommune Miljø og Natur Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Claes Levin Pedersen Telefon 62 23 34 22 E-mail claes.pedersen@svendborg.dk Rådgiver Orbicon A/S Sivlandvænget 29 5260

Læs mere

KONSTRUEREDE MINIVÅDOMRÅDER

KONSTRUEREDE MINIVÅDOMRÅDER KONSTRUEREDE MINIVÅDOMRÅDER 20-04- 2011 Screening for minivådområder i oplandet Mariager Fjord Dette dokument viser resultatet af en screeningsproces foretaget i hovedvandoplandet til Mariager fjord. Der

Læs mere

Forslag til vandhandleplan Borgermøde 19. juni 2012

Forslag til vandhandleplan Borgermøde 19. juni 2012 Forslag til vandhandleplan 2012-2015 Borgermøde 19. juni 2012 Program 1. Velkomst 2. Baggrund og formål 3. Vandløbsindsatser og prioritering 4. Pause 5. Fra plan til handling 6. Høringssvar 7. Spørgsmål

Læs mere

Badevandsprofil for Silkeborg Søcamping i Silkeborg Langsø Øst

Badevandsprofil for Silkeborg Søcamping i Silkeborg Langsø Øst Badevandsprofil for Silkeborg Søcamping i Silkeborg Langsø Øst Ansvarlig myndighed Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 70 15 25 Oplysninger på internettet www.silkeborgkommune.dk

Læs mere

Natura 2000 handleplaner

Natura 2000 handleplaner Natura 2000 handleplaner 2016-2021 159 Bagholt Mose Udpegningsgrundlag: Kransnålalge sø Brunvandet sø Hængesæk Skovbevokset tørvemose Elle- og askeskov Mygblomst Målsætning: At det lysåbne areal udvides

Læs mere

Mere information: Spildevand i det åbne land. Forbedret rensning af husspildevand i Silkeborg Kommune KOMMUNEN INFORMERER

Mere information: Spildevand i det åbne land. Forbedret rensning af husspildevand i Silkeborg Kommune KOMMUNEN INFORMERER Mere information: Du kan finde yderligere informationer, herunder vejledninger og retningslinjer for de forskellige typer af rensningsanlæg på kommunens hjemmeside: www.silkeborgkommune.dk ( > Borger >

Læs mere

Program. Velkomst v. Knud Erich Thonke, formand for Øvre Suså Vandløbslaug

Program. Velkomst v. Knud Erich Thonke, formand for Øvre Suså Vandløbslaug Program Velkomst v. Knud Erich Thonke, formand for Øvre Suså Vandløbslaug Genfremsættelsen af vandplaner Historisk gennemgang af forløb Nye vandplaner nye muligheder for indsigelse v. Erik Blegmand Erhvervspolitisk

Læs mere

TEKNISK FORUNDERSØGELSESRAPPORT ELLING Å, PROJEKT 1.

TEKNISK FORUNDERSØGELSESRAPPORT ELLING Å, PROJEKT 1. TEKNISK FORUNDERSØGELSESRAPPORT ELLING Å, PROJEKT 1. Dato: 29. januar 2014 Sagsnummer: 13/14267 Forfatter: Allan Dalmark Jensen Emne: Forundersøgelse for Elling Å 1 Knivholt Bæks indløb i rørlægning. Indhold

Læs mere

Næringsstoffer i vandløb

Næringsstoffer i vandløb Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige

Læs mere

RAPPORT TIL VEJDIREKTORATET. Korskær Bæk - august 2012

RAPPORT TIL VEJDIREKTORATET. Korskær Bæk - august 2012 RAPPORT TIL VEJDIREKTORATET Korskær Bæk - august 2012 - 2 - R A P P O R T T I L V E J D I R E K T O R A T E T Korskær Bæk - august 2012 RAPPORT UDARBEJDET FOR Vejdirektoratet Anlægsdivisionen Projekt &

Læs mere

Odder Kommune. Forslag til Natura 2000-handleplan KYSING FJORD. Natura 2000-område nr. 59 Fuglebeskyttelsesområde F30

Odder Kommune. Forslag til Natura 2000-handleplan KYSING FJORD. Natura 2000-område nr. 59 Fuglebeskyttelsesområde F30 Odder Kommune Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 KYSING FJORD Natura 2000-område nr. 59 Fuglebeskyttelsesområde F30 20. oktober 2016 FORSLAG TIL NATURA 2000 HANDLEPLAN 2016 2021 Udgiver: Aarhus

Læs mere

Skov- og Naturstyrelsen, Midtjylland

Skov- og Naturstyrelsen, Midtjylland Skov- og Naturstyrelsen, Midtjylland UDKAST NOTAT 3. april 2009 Fjederholt Å ejendomsmæssig forundersøgelse resultater og projektforslag 1. Undersøgelsen 1.1 Sammenstilling Bilag 1. Opgørelse af den ejendomsmæssige

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit

Læs mere

Miljøvurdering af kommunale handleplaner

Miljøvurdering af kommunale handleplaner Miljøvurdering af kommunale handleplaner -hvad kan vi lære af vandplanerne? Henrik Skovgaard, COWI A/S 1 Vandplanlægning efter Miljømålsloven (nr. 932 af 24/09 2009) Der fastlægges ensartede operationelle

Læs mere

Forslag til Natura 2000-handleplan Stege Nor. Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179

Forslag til Natura 2000-handleplan Stege Nor. Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179 Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stege Nor Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179 Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan for Stege Nor Udgiver: Vordingborg Kommune År: 2016 Forsidefoto:

Læs mere

Usserød Å projektet 1995-2002

Usserød Å projektet 1995-2002 Usserød Å projektet 1995-2002 I perioden 1995-2002 har Frederiksborg Amt og Hørsholm, Birkerød og Karlebo kommuner gennemført en række tiltag i Usserød Å for at forbedre åens tilstand. Opgaven er blevet

Læs mere