b) kan tænkes, men ikke er sket: Hvis bare jeg læste på det hver dag, ville jeg nok få det lært

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "b) kan tænkes, men ikke er sket: Hvis bare jeg læste på det hver dag, ville jeg nok få det lært"

Transkript

1 Præteritum (datid) Præteritum angiver det, der a) hører det forbigangne til: Jeg læste meget, da jeg var barn b) kan tænkes, men ikke er sket: Hvis bare jeg læste på det hver dag, ville jeg nok få det lært Det sidste eksempel kaldes for IRREALIS. Der tales om et ønske, som kan eller ikke kan opfyldes. Andre eksempler på irrealis: Gid krigen snart holdt op! (et ønske som antagelig ikke opfyldes). Hvis der, som i eksempel b), udtales et ønske som muligvis kan opfyldes, så tales der om potential irrealis. F.eks. også: Du kunne jo tage fejl (sandsynligheden for det er måske fifty-fifty, så det er en mulighed). Brugen af præterium Præteritum er den almindeligst brugte fortælleform. Den kaldes i den egenskab for episk præteritum. Den er med til at skabe en vis afstand mellem læseren og de begivenheder, der skildres. Begivenhederne kommer til at virke fortidige, hvad enten de er opdigtede eller sandfærdige, men ved læserens indlevelsesevne kan de blive mere nærværende. Man glemmer tid og sted, hedder det. Oftest bemærker man slet ikke præteritum, når man læser. Den er ikke påfaldende eller påtrængende, således som f.eks. den historiske præsens. Perfektum (før nutid) Perfektum dannes ved at et infinit hovedverbum sættes i forbindelse med finitte former af hjælpeverberne have, være, blive, få. Således dannes der sammensat tid: har læst. Brugen af før nutid Perfektum skildrer ligesom præteritum det fortidige, men betoner samtidig dets betydning for det nutidige. I digtningen møder man sjældent en længere passage holdt i perfektum. Det skyldes, at det kan virke uskønt med en bestandig gentagelse af hjælpeverbet (finittet) have eller være. Men dertil kommer også, at perfektumsformen bremser handlingsgangen, fordi den vurderer handlingen som afsluttet, mens præteritum skildrer handlingens forløb. 32

2 Plusquamperfektum (før datid) Før datid angiver a) det virkelige resultat af det, der ligger forud for datiden: Da far kom hjem, havde jeg læst 30 sider b) det tænkte, uvirkelige Hvis du havde havde læst bogen, ville du have forstået hvad der blev sagt. Brugen af før datid Før datid betegner ligeledes en fortidig handling, som har fundet sted forud for et tidspunkt, som også er fortidigt. Før datid bruges endnu sjældnere end perfektum i en længere passage. Vi kan dog finde et eksempel i Karen Blixens Den afrikanske farm: Denys, tænkte jeg, havde iagttaget og fulgt hele de afrikanske højlandes liv og færden, og bedre end nogen anden hvid mand havde han kendt deres jordbund og årstider, plantevækst og dyreliv, vinde og dufte. Han havde holdt øje med vejrforandringerne, og med folkene i højlandene, med skyerne, og med stjernerne om natten. Her i højene havde jeg for ganske nylig set ham stå barhovedet i eftermiddagssolen og stirre ud over landet, han tog sin kikkert op, for at finde ud af alt, hvad der foregik. Han havde tilegnet sig Afrika, og i hans øjne og hans sind var det blevet forandret, stemplet af hans egen personlighed og gjort til en del af ham selv. Nu tog Afrika imod ham og tilegnede sig ham. Det ville forandre ham og gøre ham til ét med sin egen natur Ved at bruge før datid formen får Karen Blixen gjort opmærksom på Denys' tidligere liv inden hun lærte ham at kende; et liv som blev levet før den tid hun sad på sin farm i Afrika. En tid før dengang jeg et lærte Denys at kende. Perfektum participium (datids tillægsform) Datids tillægsform er den bøjningsform af et udsagnsord, der ender på t eller et. Som navntet tillægsform antyder, minder den dog på nogle punkter mere om et tillægsord (adjektiv) end som et udsagnsord. Det viser sig først og fremmest ved at den har tre forskellige bøjningsformer, som kan bruges afhængigt af, hvad den lægger sig til: t-formen, dvs. den ubøjede form eller intetkønsformen. Den ender altid på t fx spist, pudset, strøget osv. Maden blev spist med stor lyst. e-formen, dvs. den form der bl.a. bruges i flertal. Den ender altid på e, fx spiste, pudsede, strøgne osv. Vinduerne var pudsede (se også senere). 33

3 n-formen, dvs. den specielle fælleskønsform. Den ender altid på n fx strøgen, indløben, undsluppen osv. Han lagde en nystrøgen dug på bordet. (se også senere) Af disse tre former er n-formen langt den sjældneste. De findes kun i forbindelse med en lille gruppe tillægsformer. Mange tillægsformer har slet ikke nogen n-form. Brugen af perfektum participium Betragt følgende sætningerne: a) Vinduerne er pudset. b) Vinduerne er pudsede. I sætning a) bruges t-form, mens der i sætning b) bruges e-form. Men hvad er forskellen på de to sætninger? Er de lige rigtige? I sætninger, hvor grundleddet står i flertal (her: vinduerne) og hvor perfektum participium står efter en form af hjælpeudsagnsordet at være(dvs. er, var, har været, er blevet), kan det være svært at afgøre, hvilken af de to former man skal bruge. I sådanne sætninger kan tillægsformen enten betegne en handling eller en tilstand. Hvis meningen er, at vinduerne er blevet pudste, at der altså er nogen der har udført den handling at pudse dem, eller at de har undergået den proces at være blevet pudset, så er det t-formen, der er den korrekte. Derimod vil det være mere korrekt at bruge e-formen, hvis meningen er, at vinduerne nu er pudsede, dvs. at de er i den tilstand at de er nypudsede, pæne og blanke. Noget andet, der er med til at gøre dette svært, er, at det kan være svært at se om pudset/pudsede står som et udsagnsord eller et tillægsord (adjektiv). Når det gælder adjektiver, så er reglen jo den, at man altid skal bruge e-form i forbindelsen med flertal. Det hedder f.eks. Stolen er flot men Stolene er flotte. Ifølge den logik, burde man jo altid bruge e-form, men det gælder altså ikke udsagnsord, der står som perfektum participium eller i datids tillægsform. Kigger vi lidt nærmere på sagen, så opdager vi, at problemet med om man skal bruge en t-form, en e-form eller en n-form ikke bare er et problem i forbindelse med datids tillægsform. Betragt følgende sætninger: 1) Han lagde en nystrøgen/nystrøget dug på bordet. 2) De fik nyopgravede/nyopgravet kartofler til middag. 3) Eleverne var fuldstændig uinteresserede/uinteresseret i lærerens forklaringer. De understregede ord i disse sætninger er ord, er ikke egentlige datids tillægsformer (altså udsagnsord), men adjektiver. Hvis der var tale om datids tillægsformer, skulle man kunne danne 34

4 en navnemåde til dem, men det kan man ikke. Der jo ikke noget der hedder at nystryge, at nyopgrave eller at uinteressere. Sådanne tillægsord behandles i princippet som andre tillægsord, og det vil altså for disse eksemplers vedkommende sige, at man roligt kan bruge flertalsformerne nyopgravede og uinteresserede. Hvad angår det første eksempel med nystrøgen/nystrøget, så fremgår det af Retskrivningsordbogen, at begge former er lige korrekte. Det skal dog tilføjes, at n-formen (nystrøgen) i dag virker ret gammeldag, og man nok i de fleste tilfælde ville bruge t-formen. Det kan være svært at finde nogen helt fast regel for, hvornår man bruger de forskellige former af datids tillægsform. I nogle tilfælde får man en vis hjælp af de ord, der står foran eller umiddelbart efter tillægsformen. Betragt følgende sætninger: 1) Vinduerne er lige pudset. 2) Vinduerne er blevet pudset. 3) Vinduerne er pudset af viceværten. I disse eksempler bliver det klart, at der er tale om en handling, ved at det enten angives hvornår (lige er blevet) eller af hvem (viceværten) vinduerne er blevet pudset. Omvendt er der også nogle tilfælde, hvor det tydeligt fremgår, at der er tale om en tilstand. Betragt følgende sætninger: 1) Vinduerne er blanke og pudsede. 2) Vinduerne var meget ridsede. 3) Vinduerne er upudsede. I den første sætning bliver pudsede sideordnet med et adjektiv, som tydeligt står i flertal (blanke). I den næste sætning er det brugen af gradsangivelsen meget, der viser os at ridsede angiver en tilstand (der kunne fx også have stået enormt, død- eller smadder- i stedet for meget). I den sidste sætning er det forstavelsen u der viser os at det drejer sig om en tilstand. Af ovenstående kan vi udlede følgende hovedregler: Hvis man fx kan indsætte et blevet i sin sætning uden at betydningen ændres, er det t-formen man skal bruge: Nu er bestemmelserne igen ændret (= Nu er bestemmelserne igen blevet ændret) Det samme gælder, hvis man ved hjæp af ordet af + fx et navn kan tilføje hvem det er der har udført handlingen: Bestemmelserne er ændret (= Bestemmelserne er ændret af folketinget) Kan man indsætte en gradsangivelse (fx meget, ret, totalt, smadder- eller død) så peger det i retning af, at man skal bruge e-formen: Fuglenes reder var ødelagte (= Fuglenes reder var totalt ødelagte) 35

5 Hovedreglen er endvidere, at en datids tillægsform, der tilhører et grundled i flertal, skal stå i e- form: Hendes dæk var temmelig nedslidte. Alle varerne var stjålne. Skaderne var heldigvis begrænsede til stuehuset. Om søndagen er butikkerne altid lukkede. osv. Det skal dog her til sidst nævnes, at disse regler ikke er helt faste. I den almindelige sprogbrug er der faktisk en stærk tendens til at bruge t-formen uanset om der er tale om en handling eller tilstand. Slår man op i en ordbog, så vil man derfor også finde ud af, at det også i mange tilfælde er korrekt at bruge t-form i nogle af det ovenstånede eksempler med e-form: fx Om søndagen er butikkerne altid lukket osv. 36

6 Præsens participium (nutids tillægsform) Præsens participium eller nutids tillægsform er den bøjningsform af et udsagnsord, der ender på ende fx gående, brændende. Den kaldes også for lang tillægsform. Brugen af nutids tillægsform Én af de ting man bør lægge mærke til i forbindelse med denne bøjningsform er, at d et i endelsen ende er stumt. Dvs. man ikke siger [gå-en-de] men snarere [gå-ne]. At man ikke kan høre d et kan i nogle tilfælde bevirke, at man kan komme til at blande nutids tillægsform sammen med datids tillægsform, i de tilfælde hvor sidstnævnte ender på ne fx i følgende eksempel: Lånet var nået op på med påløbne / påløbende renter. Begge ord er korrekte, men de har hver sin betydning, og derfor er det vigtigt ikke at blande dem sammen. Taler man om påløbne renter, så menes der renter, der er løbet på lånet, men påløbende renter er de renter, der nu og i fremtiden vil løbe på lånet. Der gælder lidt det sammen, når man skelner mellem udkomne bøger, dvs. bøger der allerede er udkommet, og udkommende bøger, dvs. bøger der udkommer eller er lige ved at udkomme. På samme måde hedder det krigens faldne om dem der er faldet, men faldende priser om de priser der på vej nedad (er ved at falde). Det hedder ligeledes den forløbne uge om den uge der er forløbet, og det indtagne slot om det slot der er blevet indtaget eller erobret, hvorimod det indtagende slot har en helt anden betydning, nemlig at det er et charmerende slot. Således er der en række ord, hvor de to tillægsformer rent fonetisk og udtalemæssigt kan ligne hinanden, men hvor meningen faktisk er meget forskellig. I de fleste tilfælde er der dog en tydelig forskel mellem de to tillægsformer, og de er også lette at høre forskel på: datids tillægsform det brændte hus en indløbet nyhed nutids tillægsform det brændende hus en indløbende nyhed. Forskellen mellem datids og nutids tillægsform kan beskrives på denne måde: Datids tillægsform betgner noget der er (eller var) sket. I eksemplet med det brændte hus er der tale om et hus, der er (eller var) blevet brændt, og på samme måde med den indløbne nyhed, som jo er en nyhed der allerede er indløbet. Desuden kan datids tillægsform omskrives til en henførende sætning (dvs en der- eller som-sætning) med er (eller var) + en datidstillægsform, der ender på t. Det kan nutids tillægsform ikke. Eksempel: det brændte hus huset, som/der er brændt. 37

7 den indløbne nyhed nyheden, som/der er indløbet. Nutids tillægsform betegner noget, der sker (eller skete) eller noget der er ved at ske. Et brændende hus er et hus der brænder (eller brændte) eller som er ved at brænde, og på samme er den indløbende nyhed en nyhed der indløber eller er ved at indløbe. Sluttelig er det også værd at nævne, at der udover udsagnsord, der bøjes i nutids tillægsform, også er en del ord, der ikke (længere) er bøjningsformer, men nu står som helt selvstændige ord. Disse ord kan ikke veksle mellem ne og ende efter betydningen, men har enten den ene eller den anden endelse. De ord, der ender på ende er ens i alle bøjningsformer. Således hedder det fx en tilsyneladende modsigense, den tilsyneladende modsigelse og de tilsyndeladende modsigelser. Det samme gælder ikke for ord der ender på ne. Denne bøjningsform bruges kun i bestemt form ental og i flertal fx den fedladne vært, de fedladne værter, men i ubestemt form ental ender de på en (en fedladen vært). De fleste selvstændige ord på ende er adjektiver fx ansvarshavende, banebrydende, bedrevidende, hovedrystende, spændende, tilsyneladende, udearbejdende, utiltalende osv. Enkelte ord er da også substantiver fx et andragnde, et anliggende, et foretagende, en henseende, et ildebefindende osv. Endelig er der to almindelige ende-ord, som er forholdsord nemlig: Vedrørende og angående. 38

8 Modalverber Modalverberne udgør en særlig gruppe, i det de bøjes ureglemæssigt. at kunne kan kunne har kunnet at skulle skal skulle har skullet at ville vil ville har villet at måtte må måtte har måttet at burde bør burde har burdet at turde tør turde har turdet Det karakteristiske ved modalverbernes bøjning er at: a) de bøjes uregelmæssigt i nutid b) præterium og infinitiven er det samme. Brugen af modalverber Hovedreglen er at modalverber bruges sammen med infinitive uden at, hvilket er forskelligt fra islandsk. Hann kann að lesa Han kan læse ikke ** Han kan at læse Hvad angår betydning så er der ikke så stor forskel på dansk og islandsk. ville og skulle kan fungere som hjælpeverber ved dannelse af futurum (fremtid). F.eks. I morgen vil jeg være i Rom ved denne tid. Jeg skal rejse i aften. Som egentlig modalverbum udtrykker skulle befaling, trussel eller løfte. Du skal læse det her! Jeg skal nok komme i morgen. Som modalverbum udtrykker ville en vilje. Jeg vil tage til Hørsholm i morgen. I forbindelsen vil gerne udtrykkes der en høflig anmodning. Jeg vil gerne have bogen tilbage engang i næste uge. Ville kan desuden betegne noget hypotetisk, f.eks. Det ville jeg gøre i dit sted. måtte har på dansk flere betydninger: 1) en nødvendighed, f.eks. Jeg må desværre gå nu! 2) en tilladelse, f.eks. Du må godt være med. 39

9 3) en sikker formodning f.eks. Nu må toget snart være her. 4) et ønske (højtidelig stil) f.eks. Måtte dine planer lykkes. burde har på dansk kun betydningen at have pligt til f.eks. Du bør altid læse dine lektier. turde har på dansk to betydninger 1) at vove noget f.eks. Han tør ikke være alene om aftenen. 2) en formodning (højtideligt sprog) Det turde sjældent forekomme. At eller ikke at? I dette korte udrag af Politikens sprogbrugsleksikon: Håndbog i nudansk fra 1998, kan du læse lidt mere om brugen af ord at. 40

10 Diatese (aktiv passiv) I en sætning, der skildrer en handling, er den handlende person ofte subjekt, og verbet har da aktiv form. Det led, som handlingen er rettet mod kaldes patiens. Kig på følgende eksempler. a. manden rammer b. han rammes manden ramte han ramtes 41

11 I a. udgår handlingen fra subjektet (han). Vi siger at verbet står i aktiv, og at subjektet er agens. I b. rettes handlingen mod subjektet. Subjektet er genstand for en handling fra en anden person. Verbet står da i passiv og subjektet er patiens. Ved transitive verber kan patiens gøres til subjekt, verbet får da passiv form. Gartneren (agens) passer haven (patiens). Haven (patiens) passes af gartneren (agens). Passiv dannes ved 1) at der føjes -es eller -s til præsens og præteritum: spise-s / spist -es eller 2) ved omskrivning med blive: passer - bliver passet / passede - blev passet. Nogle verber er neutrale i forholdet aktiv:passiv, idet de kun har den ene af formerne. Det gælder modalverber, upersonlge verber (det sner, det dages), andre verber uden personlig agens (se, vare, spire/lykkes, grønnes, rygtes) og nogle refleksive verber ( forelske sig, skabe sig) Verber kaldes refleksive, hvis objektet er identisk med subjektet, f.eks. jeg vasker mig. Bøjningsskema over aktiv/passiv Eksempel med: at vaske AKTIV PASIV Navnmåde at vaske vaskes / blive vasket Nutid vasker vaskes / bliver vasket datid vaskede vaskedes / blev vasket før nutid har vasket er blevet vasket før datid havde vasket var blevet vasket Brugen af passiv Passiv benyttes, når man ønsker at fremhæve den person eller ting, som handlingen rettes imod. Det led, som er agens, vil i passiv stå længere tilbage i sætningen og derved gøre sig mindre gældende, eller det vil slet ikke blive nævnt. Forordninger, brusanvisninger, opskrifter og lignende brugse ofte passiv, fordi det er unødvendigt eller for omstændeligt at nævne agens: Gadelygten tændes kl. 18. Æsken åbnes i venstre side. Der indrømmes nedsættelse af indkomstskat i følgende tilfælde. Prøv at omskrive følgende madopskift til aktiv. Hvilket subjekt er det nødvendigt at indsætte. 42

12 Tomaterne vaskes, og et låg skæres af; de udhules og fyldes med en fars, der laves på følgende måde: smørret brues let, og løgene svitses heri. Flormelet, der er udrørt med rødvin og suppe, irøres, hvorefter de hakkede champignon, paprika, engelsk sauce, citron, salt og rasp tilsættes, og alt gennemkoges. Den tykke stuvning fyldes nu i tomaterne, der hver især belægges med et lille stykke smør og reven ost. De sættes på en smurt plade, der stilles i en varm ovn 10 minutter, hvorefter de udtages og garneres om kød- eller fiskeretter. Passiv benyttes sjældent over længere stræk i digterisk sprog. Den omskrevne form virker ubekvem, fordi der ikke er mulighed for variation af hjælpeverbet, og s-formen er for påfaldende til, at den kan bruges hyppigt. Fyndord, sentenser, ordsprog har ofte passiv form: Hvad udad tabes, skal indad vindes Der kræves både kraft og alvor til en synd., Og slukkes alle sole og stjerner engang. Den druker ej, som hænges skal. Nogle verber har -s endelse og ser derfor ud til at være verber i passiv-form, men er faktisk verber i aktiv form. Det drejer sig om følgende ord: at dages, at færdes, at grønnes, at længes, at lykkes, at mindes, at nøjes, at rygtes, at synes, at ældes. Bøjningen af disse s-verber er uregelmæssig: at synes synes syntes har syntes Bemærk at lykkes er et upersonligt verbum på dansk. Det lykkes mig, det lykkedes mig, det er altid lykkedes mig. Indikativ (fortællemåde) og imperativ (bydemåde) Præsens og præteritum dækker alle mulige former for udsagn og disse to former kaldes under et for idikativ. Indikativ skildre tingene, som de faktisk er. Imperativ eller bydemåde har mere appellens karakter, lige fra ønske opfordring, befaling til trussel. Imperativ er lig med ordets stamme. Ordet at komme bliver til Kom! at hjælpe bliver til hjælp! 43

13 Imperativformen virker meget dominerende, hvis den optræder hyppigt i en tekst. I lykrik og i lyrisk prosa kan man finde imperativen som et element i en retorisk stil. I sådanne tilfælde udtrykkes ikke en vilje, men der henpeges til noget. F.eks. i følgende strofe af Emil Aarestrup: Se, vort lille taffel spejler sig i floden. Se forellen Pynter fadet med sin sidste Stive, gratieuse sprællen! (Emil Aarestrup: En middag) Modalverber kan ikke forekomme i imperativ, men man kan sagtens meddele en vilje eller befaling uden at bruge imperativ. De kan ske ved hjælp af præsens indikativ eller modalverbum + infinitiv: Ti nu stille! (imperativ) Nu tier du stille! (indikativ) Nu skal du tie stille (modalverbum + infinitiv) Konjunktiv Konjunktiv udtrykker noget tænkt, hvad enten det er muligt eller uopnåeligt. Den kan fremstille enhver ytring som betinget, i modsætning til indikativen, der fremsætter den som en kendsgerning. I mange af de andre europæiske sprog er konjunktiv meget synlig. Også på islandsk, idet der findes en speciel konjunktivform af verberne. Det gør der ikke på dansk, men det konjunktiviske kommer dog til udtryk. Det karakteristiske er, at hvis et udsagn udtrykker noget konjunktivisk, dvs. noget tænkt, uvirkeligt, anvendes verbet uden tidsbetydning. Et udsagn, som er holdt i præteritum, henviser til noget som datidigt. Hvs man ændrer udsagnet til præsen, bliver udsagnet nutidit. Ændres et konjunktiv-udsagn til præsens, mister det sit præg af konjunktiv. I følgende uddrag af Agerhønen af Martin A. Hansen bruges der konjunktivudsagn i præterium: Jeg kan ikke gå derud, sagde han, hvad skulle jeg der? Jeg kunne ikke udrette så meget som vor ven Nielsen. Var jeg ham, så havde jeg allerede været der, var kommet hjem igen og sov sødt i sengen. Så var jeg kommet derind, havde trykket hænder, set dem i øjnene, talt trøstens ord, slået op i Testamentet, hvor et mærke lå for lejligheden Føj for pokker! Det er for svært, Marie. 44

14 Det konjunktiviske ved udsagn kommer oftest tydeligst til udtryk ved hjælp af modalverbum i Præterium + infinitiv: kunne komme, ville spise, måtte læse. Hvor mange af sådanne forbindelser kan du finde i ovenstående tekst af Martin A. Hansen? Skriftlig opgave: Beskriv et hus, en have, en lejlighed eller et værelse, som det faktisk er, og derpå som du kunne ønske, det var. Benyt indikativ i første del, konjunktiv i den følgende. Opsummering Man kan sige at verbet er»et kært barn med mange navne«. Verbet er hovedordet i en hver sætning, da en sætning slet ikke kan eksistere uden et verbum. Man kan opdele verberne i transitive, intransitive og modalverber. De finitte verbalformer; præsens, præteritum, konjunktiv og imperativ bøjes i tid, måde og diatese (aktiv-passiv). De infinitte verbalformer: infinitiv og paricipier bøjes ikke. I den pædagogiske formidling kan det være nyttigt at opdele verberne i 5 grupper, hvor de to første grupper udgøres af de svage verber og de tre sidste af stærke og uregelmæssige verber. GRUPPE NAVNEMÅDE NUTID DATID KORT TIL. FORM Gruppe I at snakke -r -ede har snakket Gruppe II at tale -r -te har talt Gruppe III at sidde -r sad har siddet Gruppe IV at skulle skal skulle har skullet Gruppe V at skændes skændes skændtes har skændtes Gruppe I og II er som sagt de svage verber. Gruppe III udgøres af de stærke og uregelmæssige verber, som er opgivet listen. Gruppe IV udgøres af modalverberne og gruppe V af de såkaldte s-verber. Denne gruppering er naturligvis forenklet, men kan være en god hjælp for eleverne til at lære sig bøjningsformerne. 45

15 Ved indlæring af stærke og uregelmæssige verber (Gruppe III) kan det lette indlæringsprocessen, hvis man præsenterer dem i forhold til vokalændringer, sådan som det også er gjort ovenover. 46

De bøjes i måde (modus) og art (diatese). Navneordene står altid i akkusativ efter et verbum.

De bøjes i måde (modus) og art (diatese). Navneordene står altid i akkusativ efter et verbum. Opgave om verber Hvad er et verbum? 1. Navn Løsning 2. Et verbum kaldes også på dansk for et Udsagnsord navneord tillægsord biord sagnord 3. Hvilket af følgende udsagn gælder om verberne? De bøjes i køn,

Læs mere

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk Minigrammatik Oversigter fra Artikler (kendeord) 1 Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord). De viser også, hvilket køn et substantiv har, om det er ental eller flertal,

Læs mere

Hjælp til kommatering

Hjælp til kommatering Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker

Læs mere

Ordliste over anvendt fagterminologi

Ordliste over anvendt fagterminologi Ordliste over anvendt fagterminologi Adjektiv / tillægsord Adverbial / biled Adverbium / biord Akkusativ m. infinitiv Ord, der beskriver eksempelvis en person eller en genstand, f.eks. er stor, god og

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

Opgaveskyen.dk Opgavesæt nr. 1. Dansk 4. Klassetrin

Opgaveskyen.dk Opgavesæt nr. 1. Dansk 4. Klassetrin Opgavesæt nr. 1 Dansk 4. Klassetrin Opgave 1-5: Opgave 6-7: Opgave 8-11: Opgave 12-14: Opgave 15: Opgave 16-17: Opgave 18: Navneord Sætningsanalyse og ord Tillægsord Udsagnsord Skriv selv Dobbeltkonsonanter

Læs mere

Substantiver. n-ord og t-ord. Dage. en dag. Uger. en uge. Måneder. en måned. et år

Substantiver. n-ord og t-ord. Dage. en dag. Uger. en uge. Måneder. en måned. et år Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Substantiver 3 Personlige pronominer 4 Possisive pronominer 5 Refleksive pronominer 7 Spørgeord 8 Verber 9 Adjektiver. 17 Adverbier 20 Sætninger 21 Ordstilling

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

Værktøjskasse: Sproglære og grammatik

Værktøjskasse: Sproglære og grammatik Værktøjskasse: Sproglære og grammatik Vores sprog er først og fremmest et meddelelsesmiddel. Det vil sige at sproget er et middel til at videregive en meddelelse. I en simpel kommunikationsmodel kan vi

Læs mere

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste Net-opgaver: Facitliste Kapitel 1: Arbejde og uddannelse Ordforråd: Job og jobfunktioner Grammatik: Inversion Grammatik: Datid Grammatik: Possessive pronominer Udtale: R Billedserie: Josefs arbejde Kapitel

Læs mere

Regelmæssige udsagnsord

Regelmæssige udsagnsord Regelmæssige udsagnsord er den korteste form af et ord. Man finder navneform ved at sætte at foran ordet. er det der sker lige nu. De fleste udsagnsord danner nutid ved at sætte er til stammen. er det,

Læs mere

Retskrivning og tegnsætning

Retskrivning og tegnsætning Retskrivning og tegnsætning Til afslutningen af D-niveauet hører en prøve i retskrivning. Du skal derfor i løbet af året træne din stavning samt din evne til at sætte komma. Hvis du har meget store vanskeligheder

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 10. december 2012 kl. 9.00-10.00. AVU121-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 10. december 2012 kl. 9.00-10.00. AVU121-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

FØRTIDERNE. På dansk kan vi danne førtider med både at have og at være! Verber der betegner bevægelse, begyndelse og ophør bøjes med at være.

FØRTIDERNE. På dansk kan vi danne førtider med både at have og at være! Verber der betegner bevægelse, begyndelse og ophør bøjes med at være. FØRTIDERNE FORM Nutid (præsens) og datid (imperfektum) er simple tider, men førnutid (perfektum) og førdatid (pluskvamperfektum) er sammensatte tider. Det vil sige at de dannes ved hjælp af et hjælpeudsagnsord

Læs mere

Hypotetisk datid/førdatid betinget og kontrafaktisk virkelighed

Hypotetisk datid/førdatid betinget og kontrafaktisk virkelighed Hypotetisk datid/førdatid betinget og kontrafaktisk virkelighed Når man vil fortælle, hvad man ville gøre i en hypotetisk situation, gør man stort set som på engelsk: Man bruger datid om en hypotetisk

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

21 sproglige dødssynder. (og hvordan du undgår dem)

21 sproglige dødssynder. (og hvordan du undgår dem) 21 sproglige dødssynder (og hvordan du undgår dem) Kære læser Vi håber, at du vil få gavn af vores lille e-bog om klassiske sproglige fejl. Send endelig bogen videre til kollegaer, venner, familie eller

Læs mere

Test din viden om Verber

Test din viden om Verber Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Verber 9 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 2 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din viden

Læs mere

Aske og Bente er et ældre ægtepar. De har fundet nogle gamle fotografier fra deres ungdom og prøver at blive enige om, hvor og hvornår de er taget.

Aske og Bente er et ældre ægtepar. De har fundet nogle gamle fotografier fra deres ungdom og prøver at blive enige om, hvor og hvornår de er taget. 1.1 Gamle billeder. Ræsonnement Læs teksten, og indsæt ordene fra boksen under dialogen, så samtalen giver mening. Der er hjælp i grundbogen side 9, nr. 3. Aske og Bente er et ældre ægtepar. De har fundet

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2010 Onsdag den 2. juni 2010 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre

Læs mere

Adgang til Stavevejen Computerprogrammet Stavevejen 2 findes på Stavevejens hjemmeside der har adressen http://www.stavevejen.dk

Adgang til Stavevejen Computerprogrammet Stavevejen 2 findes på Stavevejens hjemmeside der har adressen http://www.stavevejen.dk Computerprogrammet Stavevejen 2 Computerprogrammet Stavevejen 2 er en integreret del af systemet Stavevejen 2. Stavevejen 2 består af et elevhæfte, en plakat, en lærervejledning og dette computerprogram.

Læs mere

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Kapitel 11 SÆTNINGER I TEKSTER. Sætninger i tekster

Kapitel 11 SÆTNINGER I TEKSTER. Sætninger i tekster Kapitel 11 SÆTNINGER I TEKSTER Indhold: 1 Hvad skal vi med ledsætninger? 2 Forskellen mellem hel- og led-sætninger 3 Nu skal vi spise Peter 4 Grammatiske kommaer 5 Ledsætninger har forskellige funktioner

Læs mere

En kort og koncis beskrivelse af de danske ordklasser

En kort og koncis beskrivelse af de danske ordklasser En kort og koncis beskrivelse af de danske ordklasser beta version Anette Wulff Syddansk Universitet Institut for Sprog og Kommunikation SUBSTANTIVER (navneord, n). Ord, der betegner eller benæv ner levende

Læs mere

Opgave 1: Find forholdsordene i sætningerne

Opgave 1: Find forholdsordene i sætningerne Forholdsord fortæller os, hvor noget er i forhold til en anden ting. Fx: Bogen lå på bordet Haven var foran huset Forholdsord kan være: I, under, over, ved siden af, foran, ved, bagved, fra, på, igennem

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Dansk AVU FED Grammatik

Dansk AVU FED Grammatik Dansk AVU FED Grammatik 2011 Tine Friis-Jensen & Søren Egekvist Ver. 1.14 Dansk Grammatik AVU af Tine Friis-Jensen & Søren Egekvist er udgivet under Creative Commons Navngivelse-IkkeKommerciel DelPåSammeVilkår

Læs mere

Trin - og slutmål for faget Tysk

Trin - og slutmål for faget Tysk Trin - og slutmål for faget Tysk Beskrivelse af undervisningen i 6.klasse Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige forudsætninger. Fra begyndelsen af forløbet skal undervisningen tilrettelægges,

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Ordklasserne. Skriftlig engelsk for 9. 10. kl. Interaktivt træningsprogram og hæfte. Forlaget Sprogbøger ApS

Ordklasserne. Skriftlig engelsk for 9. 10. kl. Interaktivt træningsprogram og hæfte. Forlaget Sprogbøger ApS Ordklasserne Bogstaver er vilkårligt valgte tegn. I forskellige sprog betyder de forskellige udtale-lyd, ligesom de i det skrevne sprog kan indgå forbindelser med andre bogstaver til ord og dele af ord.

Læs mere

Test din viden om Pronominer

Test din viden om Pronominer Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Pronominer 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Analyse af Aarestrups Var det Synd?

Analyse af Aarestrups Var det Synd? Litteratur analyse v/ Jan Rosiek, hold 2 Sine Frejstrup Grav Petersen Analyse af Aarestrups Var det Synd? Digtet Var det Synd af Emil Aarestrup er et lyrisk digt, der består af 6 strofer af hver 4 vers.

Læs mere

Det lille barns sprog 0 3 år

Det lille barns sprog 0 3 år Det lille barns sprog 0 3 år Ishøj Kommune PPR & Sundhedstjensten 1 2 Allerede i fostertilstanden er barnets sanser udviklede. Det reagerer f.eks. på lydindtryk - bl.a. musik, høje og kraftige lyde - og

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk Udkast til fagbeskrivelse for engelsk fag Engelsk modul 1. fagets formål Formålet med undervisningen i engelsk er at kvalificere unge og voksne til at forbedre deres almene kundskaber og personlige kompetencer,

Læs mere

Engelsk grammatik. - en kort oversigt. Klik på et emne i indholdsfortegnelsen eller udskriv hele grammatikken (11 sider)

Engelsk grammatik. - en kort oversigt. Klik på et emne i indholdsfortegnelsen eller udskriv hele grammatikken (11 sider) Engelsk grammatik - en kort oversigt Klik på et emne i indholdsfortegnelsen eller udskriv hele grammatikken (11 sider) NAVNEORD (substantiver)...2 Ejefald (genitiv)...2 KENDEORD (artikler)...2 UDSAGNSORD

Læs mere

1) Have bruger man om noget permanent: Jeg har en cykel derhjemme.

1) Have bruger man om noget permanent: Jeg har en cykel derhjemme. Få eller have 1) Have bruger man om noget permanent: Jeg har en cykel derhjemme. 2) Få bruger man om en forandring eller udvikling. Derfor er det næsten altid få, når årsagen til forandringen er nævnt

Læs mere

To BE i NUTID. we are vi er

To BE i NUTID. we are vi er To BE i NUTID. To be = at være. Bøjning i nutid. Ental Flertal 1.person I am jeg er we are vi er 2.person you are du er you are I (De) er 3.person he is han er they are de er she is hun er it is den/det

Læs mere

GENERELLE RETNINGSLINJER Harmoni er en af de vigtigste faktorer at huske på, når man udvælger en bestemt type drikkevare

GENERELLE RETNINGSLINJER Harmoni er en af de vigtigste faktorer at huske på, når man udvælger en bestemt type drikkevare ØL TIL MAD SIDE 1 AF 5 ØL TIL MAD Øl kan være et godt alternativ til vin - selvom nogle har svært ved at få forestillingen om hvid dug og øl til at hænge sammen. Ser vi på variationen i øl, er der øltyper,

Læs mere

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010 Fælles mål for engelsk på AL SALAHIYAH SKOLEN Udarbejdet af engelsklærerne, skoleåret 2005-2006 Revideret i skoleåret 2010/2011 Indledning til fælles mål for engelsk Der er udarbejdet fælles mål for faget

Læs mere

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår Forløb 7 Engelsk historie Titel: Village life 200 years ago Fag: Engelsk historie Klassetrin: 6. klasse Årstid: Forår, sommer, efterår 1 Kort om: I dette undervisningsforløb arbejder vi med at udvikle

Læs mere

Side 1 af 74 VI TALER DANSK 2 REPETITIONSKORT. Vi taler dansk 2. Repetitionskort

Side 1 af 74 VI TALER DANSK 2 REPETITIONSKORT. Vi taler dansk 2. Repetitionskort Side 1 af 74 Vi taler dansk 2 Repetitionskort Forlaget Synope 2015 Side 2 af 74 INDHOLD Generelt om brug af kortene... s. 3 Planer og ønsker for dagen/ugen skal / vil + infinitiv... s. 4 skal + retning.

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjk læøzxcvbnmqwertyuiopåasdf asdfghjklæøzxcvbnmqwertyui

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjk læøzxcvbnmqwertyuiopåasdf asdfghjklæøzxcvbnmqwertyui qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjk læøzxcvbnmqwertyuiopåasdf Danske Ordsprog ghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå [Skriv dokumentets undertitel] asdfghjklæøzxcvbnmqwertyui

Læs mere

Opgaver til. Indbrud. Annette Møller. Forlaget Delta

Opgaver til. Indbrud. Annette Møller. Forlaget Delta Opgaver til Indbrud Annette Møller 1 1. Pizza med tilbehør Hvorfor er jeg alene hjemme? Hvordan har han det med at være alene? Hvad har moren købt til drengene? Hvad skal de have at spise? Hvem skal lave

Læs mere

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 1 11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 Åbningshilsen Vi er i kirke på sensommerens sidste dag. Festugen er begyndt,

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Svøbt i mår. Dansk Folkevisekultur 1550-1700. Bind 2 Et spørgsmål om stil. C.A. Reitzel. Redigeret af Flemming Lundgreen-Nielsen Hanne Ruus

Svøbt i mår. Dansk Folkevisekultur 1550-1700. Bind 2 Et spørgsmål om stil. C.A. Reitzel. Redigeret af Flemming Lundgreen-Nielsen Hanne Ruus Svøbt i mår Dansk Folkevisekultur 1550-1700 Bind 2 Et spørgsmål om stil Redigeret af Flemming Lundgreen-Nielsen Hanne Ruus C.A. Reitzel Indholdsfortegnelse Svøbt i mår 2 Et spørgsmål om stil Hanne Ruus

Læs mere

Test din viden om Adjektiver

Test din viden om Adjektiver Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Adjektiver 8 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din viden

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Arbejdsmarkedsøvelser til 'Videre mod dansk'

Arbejdsmarkedsøvelser til 'Videre mod dansk' Arbejdsmarkedsøvelser til September 2014 Side 1 Invitationer, gæster og fester, s. 5-12 Invitation til Julefrokost Så er det tid til den årlige julefrokost. Denne gang foregår festen i vores lokaler på

Læs mere

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pasta med asparges og parmaskinke Rester fra weekenden Fiskefrikadeller

Læs mere

Videre mod dansk repetitionskort

Videre mod dansk repetitionskort Videre mod dansk repetitionskort Generel vejledning Kortene på de følgende sider kan bruges i forbindelse med repetition af grammatik og dialoger tll de forskellige kapitler i bogen. Kortene til det enkelte

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Sprogtest til optagelsesprøven (bachelor i journalistik)

Sprogtest til optagelsesprøven (bachelor i journalistik) Sprogtest til optagelsesprøven (bachelor i journalistik) Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder

Læs mere

Skriv en artikel. Korax Kommunikation

Skriv en artikel. Korax Kommunikation Skriv en artikel Indledningen skal vække læserens interesse og få ham eller hende til at læse videre. Den skal altså have en vis appel. Undgå at skrive i kronologisk rækkefølge. Det vækker ofte større

Læs mere

Dette skal du have fast i dit køkken:

Dette skal du have fast i dit køkken: Dette skal du have fast i dit køkken: Olivenolie Eddike (evt. æbleeddike men ikke nødvendigvis) Sukker Salt Peber Hvedemel Dijonsennep Soya BACONWRAPS MED SVAMPE & RØGET SVINEMØRBRAD - 1 pakke wraps (madpandekager)

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

l. kapitel Som fortæller lidt om, hvem der er med i historien, og hvor den foregår.

l. kapitel Som fortæller lidt om, hvem der er med i historien, og hvor den foregår. l. kapitel Som fortæller lidt om, hvem der er med i historien, og hvor den foregår. Her ligger TUMLETOFTEN, en almindelig dansk by. Den er ikke særlig stor, men den er heller ikke helt lille. Egentlig

Læs mere

PULS FACITLISTE. Alfabeta DANSK FOR DU 3 TIL PULS 2 SITE / ONLINE OPGAVER. KAPITEL 1 Arbejde og uddannelse. KAPITEL 2 Indvandring og arbejde i Danmark

PULS FACITLISTE. Alfabeta DANSK FOR DU 3 TIL PULS 2 SITE / ONLINE OPGAVER. KAPITEL 1 Arbejde og uddannelse. KAPITEL 2 Indvandring og arbejde i Danmark PULS DANSK FOR DU 3 2 FACITLISTE TIL PULS 2 SITE / ONLINE OPGAVER KAPITEL 1 Arbejde og uddannelse Ordforråd: Job og jobfunktioner Grammatik: Inversion Grammatik: Datid Grammatik: Possessive pronominer

Læs mere

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Fest for mellemtrinnet. Så er det blevet tiden for den årlige store begivenhed for eleverne i 4., 5. og 6. klasse. Der er fest! Torsdag d.

Læs mere

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under.

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Filmens optakt (læs og forstå) Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Lars Hansen er en ung mand. Han har ikke nogen kæreste. Han er

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

ENGELSK SPROGFORSTÅELSE

ENGELSK SPROGFORSTÅELSE ENGELSK SPROGFORSTÅELSE Med et rids af grundreglerne i engelsk grammatik, beregnet for dansksprogede Af: Chresten Frostholm Indholdsfortegnelse: 1. Forord s. II 2. Grammatiske betegnelser s. III - IV 3.

Læs mere

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning.

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning. INDHOLD: 1) Hvorfor have en kostpolitik 2) De 10 kostråd 3) Måltids sammensætning 4) Råvarer 5) Indkøb 6) Spisemiljø 7) Køkkenets åbningstider 8) Køkkenets service 9) Elever med i køkkenet 10) Regler for

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Dansk-Kinesisk Parlør

Dansk-Kinesisk Parlør . Dansk-Kinesisk Parlør Shaola J. G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør Samfundslitteratur Shaola J.G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør 1. udgave 2001 Samfundslitteratur, 2001 Omslag: Torben Lundsted Sats: Forfatteren

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Test din viden om Konjunktioner

Test din viden om Konjunktioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Konjunktioner 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Lærervejledning til Tak for kaffe!

Lærervejledning til Tak for kaffe! Lærervejledning til Tak for kaffe! Undervisningsmaterialet Tak for kaffe! består af en film, en grundbog til læsning og skrivning og en cd-rom med øvelser. Målgruppen Tak for kaffe! er lavet til indvandrerundervisning.

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Tamilsk, somalisk og arabisk mad

Tamilsk, somalisk og arabisk mad Tamilsk, somalisk og arabisk mad Kyllingecurry fra Sri Lanka Ingredienser: 500 g. kylling, ½ tsk. cayennepeber ½ tsk. kardemomme ½ tsk. stødt nellike ½ tsk. Kanel 1 tsk. paprika 1 spsk.. Garam masala 1

Læs mere

Indføring i dansk grammatik for folkeskolen

Indføring i dansk grammatik for folkeskolen Indføring i dansk grammatik for folkeskolen NAVN: Klasse: 7. - 9. klassetrin 1. udg. 07-04-2012, København Af Finn Dalum Larsen København Navn: klasse: 1 Indholdsfortegnelse HVAD ER GRAMMATIK? 5 Vigtige

Læs mere

December 2014 Niveau B

December 2014 Niveau B December 2014 Niveau B Navn: Klasse: 1 Sætninger Skriv en sætning der passer til hvert billede. Husk at starte med stort bogstav og slutte med punktum. 2 Synonymer Ord med næsten samme betydning hedder

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Madpakker til unge unge

Madpakker til unge unge Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne

Læs mere

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

Formål for faget tysk

Formål for faget tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Sproglig korrekthed. Dansk 7.-9. klasse

Sproglig korrekthed. Dansk 7.-9. klasse Sproglig korrekthed Dansk 7.-9. klasse Udgivet af Dansk Skoleidræt Marts 2014 1. udgave, 1. oplag Trykt i 500 stk. Forfattere: Lene Faaborg Stenger, Tønder Ungdomsskole og Tine Vind Bromerholm. Grafisk

Læs mere

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække 1 Nollund Kirke. Søndag d. 8. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække Salmer DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide DDS 29:

Læs mere

Opinion Tekster med holdninger og meninger

Opinion Tekster med holdninger og meninger Opinion Tekster med holdninger og meninger Leder En leder eller en ledende artikel er som regel skrevet af avisens chefredaktør eller et medlem af chefredaktionen. Den er som regel anbragt på samme side

Læs mere

Passion-for-life.dk Af Christina Christiansen

Passion-for-life.dk Af Christina Christiansen Passion-for-life.dk Af Christina Christiansen Passion-for-life.dk - handler om at få eller beholde den fulde appetit på livet. At udleve sit fulde potentiale. Her er værktøjer til at tage det første skridt

Læs mere

400 g rodfrugter (f.eks. persillerod, pastinak, gulerod, rødbede) 4 tsk olie 2 tsk citronsaft 1 tsk salt

400 g rodfrugter (f.eks. persillerod, pastinak, gulerod, rødbede) 4 tsk olie 2 tsk citronsaft 1 tsk salt Her er opskrifter, så I kan lave mad derhjemme. Det var fantastisk at møde jer. Jeg håber, I huske at bruge Jeres Mad-talenter i køkkenet derhjemme. I kan finde flere opskrifter på www.diaetist-iskov.dk.

Læs mere

Målgruppe: Viderudvikling

Målgruppe: Viderudvikling Problemformulering: En traditionel kogebog er som regel et par sider i en bog der forklare dig hvilke ingredienser du skal bruge til retten, og hvordan du skal tilberede den. Men hvad hvis du ikke har

Læs mere

Prædiken tl konfrmaton Bededag den 1. maj 2015. Skrøbelige lerkrukker. Salmer: 754 260 192 // 369 752 v.4-5 11

Prædiken tl konfrmaton Bededag den 1. maj 2015. Skrøbelige lerkrukker. Salmer: 754 260 192 // 369 752 v.4-5 11 Prædiken tl konfrmaton Bededag den 1. maj 2015 Skrøbelige lerkrukker Salmer: 754 260 192 // 369 752 v.4-5 11 Læsninger: Rom. 12,9-17, 2. Kor. 4,6-7 og Luk. 18,9-14 Kære konfrmander. Det er i dag jeres

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere