Anvendelse af forventet fremtidig indkomst ved beregning af boligsikring
|
|
- Filippa Mørk
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Anvendelse af forventet fremtidig indkomst ved beregning af boligsikring Udtalt overfor amtsankenævnet for Københavns amt, at jeg måtte anse det for beklageligt, at ankenævnet havde tiltrådt Rødovre kommunes beslutning om at lægge den opregulerede socialindkomst til grund ved beregningen af boligsikring i en konkret sag. FOB nr Henstillet, at ankenævnet traf ny afgørelse i forhold til klageren på grundlag af det, jeg havde anført i udtalelsen. (J. nr ). A klagede over amtsankenævnet for Københavns amtskommunes afgørelse om ikke at tilsidesætte Rødovre kommunes beslutning om med virkning fra den 1. januar 1985 at ophøre med at udbetale ham boligsikring. Det fremgik af de foreliggende oplysninger, at A fra Rødovre kommune modtog boligsikring for boligstøtteåret 1984 fra november måned med 74 kr. månedlig. Ved årsomberegningen fandt kommunen, at A ikke længere var berettiget til boligsikring, og gav ham meddelelse om, at boligstøtten ville ophøre fra den 1. januar Kommunen lagde herved til grund, at A havde en årlig boligudgift på kr. Som husstandsindkomst for 1985 lagde kommunen A's opregulerede socialindkomst på kr. til grund. Som svar på forespørgsler fra A redegjorde Rødovre kommune i skrivelser af 5. og 25. februar 1985 nærmere for beslutningen om at lægge A's opregulerede socialindkomst til grund ved beregningen af boligsikringen. Kommunen oplyste, at hovedreglen er, at den opregulerede socialindkomst anvendes som beregningsgrundlag, medmindre den forventede fremtidige indtægt er mindst kr. lavere. For 1985 udgjorde A's socialindkomst, fratrukket ligningsmæssige fradrag, kr. A's forventede indtægt for 1985 ville efter kommunens vurdering ikke være kr. lavere end den opregulerede socialindkomst. Ved beregningen af A's forventede indtægt for 1985 tog kommunen udgangspunkt i A's aktuelle indkomstforhold pr. 21. november På dette tidspunkt havde A efterløn, tjenestemandspension samt en mindre renteindtægt. Kommunen regnede med, at A's tjenestemandspension i løbet af 1985 ville stige, og regnede derfor med et 4% tillæg til pensionen som udtryk for den forventede indkomststigning for Endelig havde kommunen fratrukket et beløb svarende til de forventede ligningsmæssige fradrag. Kommunen opgjorde den forventede indtægt for 1985 på følgende måde: Efterløn 761 x kr.
2 Tjenestemandspension x kr. + 4% regulering af kr kr. ligningsmæssige fradrag kr. + renteindtægter kr kr. Kommunen vejledte samtidig A om, at han, når hans efterløn pr. 1. august 1985 faldt til 664 kr. ugentlig, kunne rette henvendelse på ny, idet hans fremtidige forventede indtægt på dette tidspunkt ville blive beregnet til ca kr. årligt. Denne afgørelse indbragte A ved skrivelse af 11. marts 1985 for amtsankenævnet for Københavns amtskommune. Han anførte, at kommunens vurdering af hans forventede fremtidige indkomst var ukorrekt. A fandt det for det første urealistisk at regne med 4% stigning i tjenestemandspensionen for I denne forbindelse henviste A til, at pensionen i 1984 var steget med 2,98%. For det andet mente A, at kommunen burde have taget i betragtning, at hans efterløn faktisk ville falde den 1. august 1985 som følge af, at han på dette tidspunkt ville gå fra efterlønnens 80% sats til 70%. Amtsankenævnet indhentede i den anledning en udtalelse af 21. marts 1986 fra Rødovre kommune. Kommunen bemærkede bl.a. følgende:»for så vidt angår regulering af pensionen har Rødovre kommune, i lighed med de fleste andre FKKA-kommuner, fastsat denne til 4% for tiden 1/1-31/3, 2% for tiden 1/4-30/9 og intet tillæg for tiden 1/10-31/ Det er vanskeligt at arbejde med forskellige reguleringsprocenter for forskellige lønmodtagere, og man må derfor fastholde disse satser. Når (A's) efterløn 1/8 går ned, bliver den fremtidige indtægt beregnet på samme måde, d.v.s., således: Efterløn 664 x Pension + 2% tillæg o.s.v Indtægten vil i alt blive beregnet til ca kr. pr. år.«efter at A havde modtaget en kopi af kommunens udtalelse, fremsatte han i en skrivelse af 26. marts 1985 yderligere bemærkninger over for ankenævnet. A fastholdt, at det var urealistisk at regne med en 4% stigning af hans pension. Han gjorde gældende, at vurderingen af hans forventede fremtidige indtægt måtte ske individuelt og ikke på grundlag af en generelt fastsat reguleringsfaktor. I en skrivelse af 3. april 1985 fremsatte A yderligere bemærkninger over for amtsankenævnet. Han henviste til, at kommunens fastsættelse af en generel reguleringsprocent måtte anses for at være i strid med loven om individuel boligstøtte. Samtidig fremsendte han kopier af specifikationer af hans månedlige pensionsudbetalinger for perioden 1. oktober april Af specifikationerne fremgik, at A's pension uændret i perioden udgjorde 7.033,47 kr. månedlig. Amtsankenævnet meddelte i skrivelse af 3. juni 1985 A, at nævnet ikke havde fundet grundlag for at tilsidesætte den opgørelse pr. 1. januar 1985, som Rødovre kommune havde foretaget af hans forventede fremtidige indkomst 2/7
3 for 1985,»hvorefter pensionsindkomsten tillægges 4% til imødegåelse af forventede stigninger i årets løb«. Nævnet besluttede herefter at tiltræde kommunens afslag på bevilling af boligsikring pr. 1 januar Efter at A havde modtaget denne afgørelse, rettede han flere gange henvendelse til amtsankenævnet med henblik på at få ankenævnet til at genoptage sagen. I denne forbindelse fremsendte A en ny specifikation af den månedlige pensionsudbetaling, der viste, at pensionen for juli 1985 var steget til kr. Amtsankenævnet indhentede i den anledning en ny udtalelse af 26. juli 1985 fra Rødovre kommune, der meddelte, at kommunen kunne fastholde den tidligere anvendte beregning,»hvorefter indtægten reguleres med 4% for tiden 1.1. til 31.3., 2% for tiden 1.4. til og intet tillæg for tiden til » Kommunen bemærkede samtidig, at det er vanskeligt»ud fra de oplysningssedler, der hvert år modtages fra klienterne, helt klart at afgøre, om der er tale om den ene eller den anden slags pension, og om denne eventuelt vil stige. De aktuelle rammer for lønstigningen kendes heller ikke altid, når beregningen af boligsikring foretages 1. januar, og derfor har man for 1985 fastsat ovennævnte satser, således at samtlige modtagere af boligsikring reguleres efter samme satser«. Amtsankenævnet meddelte i en skrivelse af 9. august 1985 A, at nævnssekretariatet ikke havde fundet, at der forelå forhold, der kunne give grundlag for på ny at forelægge sagen for amtsankenævnet. Nævnet henviste herved til kommunens ovennævnte udtalelse. Denne afgørelse påklagede A til boligstyrelsen, der i skrivelse af 10. september og 15. oktober 1985 afviste at behandle hans klage, idet styrelsen ikke fandt, at sagen havde principiel betydning. I en skrivelse af 22. oktober 1985, som jeg oversendte til amtsankenævnet til videre foranstaltning, påpegede A, at amtsankenævnet ved afgørelsen af 3. juni 1985 urigtigt havde lagt til grund, at han var enlig. Amtsankenævnets sekretariat beklagede i en skrivelse af 12. november 1985 over for A den begåede fejl, men meddelte, at en korrekt beregning ikke ville føre til, at han kunne modtage boligsikring. Amtsankenævnet lagde herved fortsat til grund, at beregningen måtte baseres på den opregulerede socialindkomst på kr. for boligstøtteåret I A's klageskrivelse til mig gjorde han i alt væsentligt det samme gældende, som han havde gjort gældende i klageskrivelsen til amtsankenævnet. Som dokumentation for, at A's tjenestemandspension ikke ville stige med 4% i 1985, vedlagde han de pensionsspecifikationer, han indtil da havde modtaget for I de første 3 måneder udgjorde den månedlige pension kr., i alt kr. I de næste 6 måneder udgjorde pensionen kr., i alt kr. For de sidste 3 måneder af 1985 ville den månedlige pension udgøre kr., i alt kr. A's samlede pensionsindkomst for 1985 ville således beløbe sig til kr., mens Rødovre kommune havde regnet med, at den ville udgøre kr. Hertil kom, at A i 1985 ville have ca kr. mindre i efterløn, end kommunen havde regnet med. Med skrivelse af 19. marts 1986 sendte A mig en opgørelse over sin indkomst for A's tjenestemandspension udgjorde kr., efterlønnen kr. og hans samlede formueindkomst kr. A's skattepligtige indkomst udgjorde kr. 3/7
4 Jeg udtalte herefter følgende i en skrivelse til A:»Rødovre kommunes og amtsankenævnets afgørelser er truffet på grundlag af lov om individuel boligstøtte (lov nr. 64 af 10. marts 1982 med senere ændringer). Ifølge loven beregnes boligsikring på grundlag af forskellen mellem den årlige boligudgift og det såkaldte grænsebeløb, der beregnes som en procentdel af ydelsesmodtagerens husstandsindkomst. Ifølge lovens 7 anvendes som hovedregel den årligt fastsatte socialindkomst forhøjet med den samme procentsats, som anvendes ved fastlæggelsen af grundlaget for den foreløbige skattesvarelse for det pågældende indkomstår (den opregulerede socialindkomst), som husstandsindkomst. Herfra gælder ifølge 7, stk. 8, følgende undtagelse:»må det antages, at husstandens indkomstforhold i boligstøtteåret vil afvige væsentligt fra den indkomst, der beregnes efter stk. 2-6, anvendes i stedet den forventede fremtidige indkomst.«som det ses, anvendes der i lov om individuel boligstøtte to indkomstbegreber: en standardiseret indkomst; den opregulerede socialindkomst, og et individuelt indkomstbegreb,»den forventede fremtidige indkomst«. Det sidste benyttes, hvor den opregulerede socialindkomst ikke er dækkende for husstandens aktuelle indkomstforhold. Den forventede fremtidige indkomst lægges i administrativ praksis til grund, når den skønnes at ville være mindst kr. lavere end den opregulerede socialindkomst, jfr. herved boligministeriets cirkulære nr. 160 af 30. august 1982, pkt. 4.4., sammenholdt med pkt Det må anses for forudsat i loven, at vurderingen af ydelsesmodtagerens forventede fremtidige indkomst foretages som et konkret individualiseret skøn over ydelsesmodtagerens indkomstforhold. Bedømmelsen må tage sit udgangspunkt i oplysningerne om ydelsesmodtagerens faktiske indkomst ved årets begyndelse, men således, at der tages hensyn til forventede indkomstændringer i løbet af boligstøtteåret. Som påpeget af Rødovre kommune i udtalelserne til amtsankenævnet for Københavns amt vil skønnet over forventede indkomststigninger for et helt boligstøtteår ofte hvile på et usikkert oplysningsgrundlag. Det må derfor anses for både administrativt hensigtsmæssigt og retligt ubetænkeligt, at skønsudøvelsen efter 7, stk. 8, i en vis udstrækning standardiseres, således at der regnes med stigninger baseret på de almindelige forventninger i samfundet til indkomstudviklingen i det pågældende år. Anvendelse af generelle reguleringssatser kan imidlertid alene finde sted i tilfælde, hvor der ikke foreligger tilstrækkeligt oplysningsgrundlag til at foretage en individuel vurdering. Som anført ovenfor kan det som udgangspunkt ikke give mig anledning til bemærkninger, at Rødovre kommune forud for boligstøtteåret /7
5 fastlagde en generel tillægsprocent på 4 som udtryk for den forventede stigning i pensionsindkomster dette år. Det må imidlertid tages i betragtning, at De over for amtsankenævnet med skrivelse af 3. april 1985 fremsendte dokumentation i form af specifikationer af Deres månedlige pensionsudbetalinger, der sandsynliggjorde, at Deres tjenestemandspension ville stige mindre end den generelle reguleringssats. Fremkomsten af disse oplysninger burde efter min mening have ført til, at amtsankenævnet enten lagde disse oplysninger til grund ved vurderingen af Deres forventede tjenestemandspension for 1985, eller foranstaltede, at der blev foretaget nærmere undersøgelse af størrelsen af Deres pensionsindkomst for Dette kunne ske enten ved, at amtsankenævnet indhentede udtalelser herom fra pensionsudbetaleren (Københavns kommune) eller ved at bede Dem fremkomme med supplerende dokumentation. Jeg må herefter anse det for en fejl, at amtsankenævnet ikke fandt at burde tilsidesætte Rødovre kommunes opgørelse pr. 1. januar 1985 af Deres forventede pensionsindkomst for Størrelsen af Deres forventede efterløn for 1985 har fra årets start ligget fast. Problemet har alene været, om der kunne bortses fra oplysningen om, at efterlønnen pr. 1. august 1985 ville falde i forbindelse med, at De gik fra efterlønnens 80% sats til 70%. Den foretagne opgørelse af efterlønnen for 1985 er efter min mening udtryk for en urigtig anvendelse af reglen i 7, stk. 8. Som det ses, foreskriver bestemmelsen, at der - ved beslutningen om, hvilken indkomst der skal danne grundlaget for boligsikringsberegningen - foretages en sammenligning på årsbasis af på den ene side den opregulerede socialindkomst og på den anden side den forventede fremtidige indkomst. Der er ikke i bestemmelsen holdepunkter for at antage, at der for visse indkomsttyper regnes med kortere perioder end boligstøtteåret. Da der ikke foreligger tvivl om, at Deres forventede fremtidige indkomst - korrekt opgjort - ville være mindst kr. lavere end den opregulerede socialindkomst, må jeg anse det for beklageligt, at amtsankenævnet tiltrådte Rødovre kommunes beslutning om at lægge den opregulerede socialindkomst til grund ved beregningen af Deres boligsikring. Jeg har samtidig hermed gjort amtsankenævnet bekendt med min opfattelse og henstillet til ankenævnet at træffe en ny afgørelse på grundlag af det, jeg har anført ovenfor. «Supplerende oplysninger om sagen Amtsankenævnet for Københavns amt genoptog sagen og traf den 3. oktober 1986 en ny afgørelse, hvorved nævnet dog fastholdt den tidligere afgørelse. A påklagede afgørelsen til boligstyrelsen, der - efter at ombudsmanden af egen drift havde taget det spørgsmål, der forelå i sagen, op til undersøgelse - 5/7
6 traf afgørelse om at anse sagen for at være af principiel betydning således, at sagen kunne realitetsbehandles af styrelsen. I skrivelse af 2. marts 1987 traf boligstyrelsen afgørelse i forhold til A. Styrelsen anførte bl.a.:»i denne anledning skal boligstyrelsen, for så vidt angår opreguleringen af tjenestemandspensionen, meddele, at i de tilfælde, hvor beregning af boligstøtte skal ske på grundlag af den forventede fremtidige indkomst efter lovens 7, stk. 8, må beregningen som udgangspunkt ske på grundlag af boligstøttemodtagerens aktuelle indkomst omregnet på årsbasis. Som udgangspunkt anvendes boligstøttemodtagerens månedlige indtægt x 12, idet der dog ved beregningen må tages hensyn til de i boligstøtteåret forventede indkomstelementer, der ikke er væsentlige og varige, f.eks. bonusordninger, overarbejdsbetaling, feriepenge m.v. Det er endvidere forudsat, at man ved opgørelsen af den forventede fremtidige indkomst ikke umiddelbart regner med den faktiske indkomst pr. 1. januar, men tager hensyn til de i boligstøtteåret forventede indkomststigninger, jfr. boligstyrelsens cirkulære af 30. august 1982, pkt Boligstyrelsen finder, at Rødovre Kommune ved opgørelsen af den forventede fremtidige indkomst har været berettiget til at anvende et mindre fast procenttillæg, svarende til de forventede indkomststigninger i boligsikringsåret. Videre finder man ikke, at det forhold, at De henvender Dem til kommunen på beregningstidspunktet med oplysninger, der sandsynliggør, at den anvendte reguleringssats er for høj, bør føre til, at kommunen skal lægge de oplysninger, som De fremkommer med, til grund ved beregningen af den forventede fremtidige indkomst. Når henses til de usikkerhedsmomenter, der nødvendigvis vil være ved fastlæggelsen af en egnet reguleringssats, bør Deres henvendelse efter boligstyrelsens opfattelse i stedet føre til, at kommunen ved boligsikringsårets udgang undersøger, om den reguleringssats, som De ønskede lagt til grund, har været korrekt. I givet fald vil kommunen herefter skulle foretage en eventuel efterregulering. Boligstyrelsen har derfor dags dato anmodet kommunen om at foretage en eventuel efterregulering under hensyntagen til ovenstående. For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt der ved opgørelsen af den forventede fremtidige indkomst ved boligstøtteårets start skal tages hensyn til, at Deres efterløn falder pr. 1. august, skal boligstyrelsen meddele, at efter 39 i lov om individuel boligstøtte vil boligstøtten kunne omberegnes, når der i løbet af året sker en væsentlig og varig nedgang af den husstandsindkomst, der er anvendt ved beregning af boligstøtte. Det er endvidere et udgangspunkt ved boligstøttens beregning, at denne skal have den størst mulige samtidighed i forhold til boligtagerens omstændigheder i øvrigt, det vil sige indkomst og leje. Boligstyrelsen er af den opfattelse, at reglen i 39 i lov om individuel boligstøtte, der netop er et udtryk for samtidighedsprincippet, modificerer princippet om, at boligstøtte skal beregnes for 1 år ad gangen. Der har, siden boligstøtteloven først kom til eksistens i form af lov om boligsikring, været en lang række regler aftalt mellem ministeriet og Kommunernes 6/7
7 Landsforening om, hvorledes tilbagebetalingskrav for for meget udbetalt boligsikring skulle opgøres. Disse regler har været uddybet i boligministeriets cirkulærer, først om boligsikring, senere om individuel boligstøtte. Netop under hensyn til, at man hele tiden har haft en bestemmelse, der svarer til den nuværende lovs 39, er det aftalt, at der ved opgørelsen af tilbagebetalingskrav som hovedregel tages udgangspunkt i beregningen for hele året. Såfremt boligstøttemodtageren kan dokumentere, at der er sket en varig og væsentlig ændring af indkomstforholdene, og en periodeopdeling vil være gunstig for boligtageren, er det videre aftalt, at der da sker en sådan periodeopdeling, sådan at tilbagebetalingskravet beregnes under hensyn til indkomsten i de forskellige perioder. Under hensyn til den sammenhæng, der er mellem de beregningsgrundlag, der oprindeligt anvendes, og de tilbagebetalingskrav, der opstår, og deres beregning, finder boligstyrelsen, at den af Rødovre Kommune anvendte metode ved beregning af den forventede fremtidige indkomst i videst muligt omfang tilgodeser samtidighedsprincippet. På denne baggrund vil boligstyrelsen ikke foretage sig videre i sagen.«i skrivelse af 11. marts 1987 meddelte jeg boligstyrelsen, at jeg havde taget til efterretning, at styrelsen havde optaget sagen til realitetsbehandling. 7/7
Beregning af boligydelse ved indkomstændringer
Beregning af boligydelse ved indkomstændringer Henstillet til den sociale ankestyrelse at tage en sag vedrørende beregning af boligydelse til en pensionist, der ville opnå en indtægtsfremgang, op til fornyet
Læs mereAnvendelse af socialindkomst ved ændring af skattepligtig indkomst
Anvendelse af socialindkomst ved ændring af skattepligtig indkomst Ikke fundet grundlag for at kritisere, at en socialindkomst (0 kr.) ikke blev lagt til grund ved beregningen af egenbetalingen for et
Læs mereNedsættelse af bevilget ungdomsydelse
Nedsættelse af bevilget ungdomsydelse Henstillet til amtsankenævnet for Vejle amt at undergive to sager vedrørende spørgsmålet om nedsættelse af bevilgede ungdomsydelser en fornyet behandling. Sagerne
Læs mereOplysningsgrundlaget for afgørelse om tilbagebetaling og karantæne
Oplysningsgrundlaget for afgørelse om tilbagebetaling og karantæne Udtalt, at det var beklageligt, at Ankenævnet for Arbejdsløshedsforsikringen og Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen havde truffet
Læs mereTilbagekaldelse af bevilget personligt tillæg
Tilbagekaldelse af bevilget personligt tillæg Fundet, at et socialt udvalg ikke havde været berettiget til at tilbagekalde et bevilget personligt tillæg (varmehjælp) til en folkepensionist. Grunden til,
Læs mereBegæring om opsættende virkning indgivet efter klagefristens
Begæring om opsættende virkning indgivet efter klagefristens udløb Et amtsankenævn havde pålagt et socialudvalg at udbetale sygedagpenge til A. Det sociale udvalg klagede rettidigt til den sociale ankestyrelse
Læs mereKlage over terrænregulering i henhold til byggelovens 13
Klage over terrænregulering i henhold til byggelovens 13 Byggestyrelsens og boligministeriets standpunkt, hvorefter en klage over, at X kommune ikke havde anset en terrænregulering for at være til ulempe
Læs mereManglende iagttagelse af 11 og 12 i offentlighedsloven i boligsikringssag
Manglende iagttagelse af 11 og 12 i offentlighedsloven i boligsikringssag I en sag om tilbagebetaling af boligsikring havde en klager udtrykkeligt gjort boligstyrelsen bekendt med, at han over for kommunen
Læs mereOmberegning af pension/tilbagebetaling af pension
Omberegning af pension/tilbagebetaling af pension Henstillet til den sociale ankestyrelse at træffe en ny afgørelse i en sag, der af ankestyrelsen var afgjort som et spørgsmål om omberegning af pension,
Læs mereUtilstrækkelig sagsoplysning og manglende partshøring i sag om tilbagebetaling af boligstøtte
2015-39 Utilstrækkelig sagsoplysning og manglende partshøring i sag om tilbagebetaling af boligstøtte En borger klagede til ombudsmanden over afgørelser fra Udbetaling Danmark og Ankestyrelsen om tilbagebetaling
Læs mereTilbagebetaling af for meget udbetalt forbedringsboligsikring
Tilbagebetaling af for meget udbetalt forbedringsboligsikring I et tilfælde, hvor en kommune på grund af EDB-fejl udbetalte forbedringsboligsikring til en person, som ikke længere var berettiget hertil,
Læs mereFlyttehjælp efter bistandslovens 47
Flyttehjælp efter bistandslovens 47 Udtalt, at en kommunes anmodning om samtykke fra en anden kommune til flytning efter bistandslovens 47 var udtryk for, at den anmodende kommune var indstillet på at
Læs mereBeregning af tilbagebetalingskrav efter bistandslovens 26, stk. 1, nr. 4
Beregning af tilbagebetalingskrav efter bistandslovens 26, stk. 1, nr. 4 Fundet det uhjemlet, at et socialt udvalg ikke ved beregningen af et tilbagebetalingskrav efter bistandslovens 26, stk. 1, nr. 4,
Læs mereFuld folkepension uden fradrag efter folkepensionslovens 7
Fuld folkepension uden fradrag efter folkepensionslovens 7 Henstillet til justitsministeriet at meddele fri proces i en retssag, som en folkepensionist agtede at anlægge mod socialministeriet med påstand
Læs mereBeregning af klagefrist
Beregning af klagefrist Udtalt, at en klage over en afgørelse, der var et amtsankenævn i hænde på 4 ugers dagen efter klagefristens begyndelse, måtte anses for at være rettidigt indgivet. FOB nr. 83.219
Læs mereTilbagebetaling af overskydende skat
Tilbagebetaling af overskydende skat Fundet det beklageligt, dels at statsskattedirektoratet i en sag vedrørende spørgsmålet om forlods tilbagebetaling af overskydende skat efter kildeskattelovens 55 ikke
Læs mereMedicinhjælp efter pensions- og bistandslovgivningen
Medicinhjælp efter pensions- og bistandslovgivningen Henstillet til amtsankenævnet for Ribe amt at tage en sag om medicintilskud op til fornyet behandling og meddele ansøgeren en ny afgørelse, hvorved
Læs mereTilbagebetaling af kontanthjælp efter bistandslovens 26, stk. 1. nr. 3 og 4
Tilbagebetaling af kontanthjælp efter bistandslovens 26, stk. 1. nr. 3 og 4 Udtalt, at der ikke samtidig med udbetaling af hjælp efter bistandsloven kan træffes en tilbagebetalingsafgørelse efter lovens
Læs mereOmberegning af hjælp efter bistandsloven i anledning af restskat
Omberegning af hjælp efter bistandsloven i anledning af restskat Henstillet til et amtsankenævn at undergive en sag om omberegning af modtaget hjælp efter bistandslovens 42, stk. 1, i anledning af restskat,
Læs mereTilbagebetaling af sygedagpenge
Tilbagebetaling af sygedagpenge En sygemeldt lønmodtager havde i en periode drevet selvstændig virksomhed, samtidig med at han modtog sygedagpenge. FOB nr. 85.188 I sin afgørelse om at kræve tilbagebetaling
Læs mereRækkevidden af klagebestemmelsen i byggelovens 23
Rækkevidden af klagebestemmelsen i byggelovens 23 Udtalt, at hverken boligministeriet eller byggestyrelsen i sine afgørelser som klageinstans vedrørende en byggesag tilstrækkeligt klart havde angivet at
Læs mereRetsgrundlag for tilbagebetaling af feriedagpenge
Retsgrundlag for tilbagebetaling af feriedagpenge Udtalt, at krav om tilbagebetaling efter arbejdsløshedsforsikringslovens 86, stk. 1, forudsætter, at dagpengebeløbet er blevet udbetalt med urette, og
Læs mereKEN nr 9259 af 15/09/1994 (Gældende) Udskriftsdato: 26. april Økonomi- og Indenrigsministeriet. Senere ændringer til afgørelsen Ingen
KEN nr 9259 af 15/09/1994 (Gældende) Udskriftsdato: 26. april 2019 Ministerium: Journalnummer: J.nr.: 21167-92 Økonomi- og Indenrigsministeriet Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse
Læs mereMeddelelse om tilbagebetalingspligts omfang
Meddelelse om tilbagebetalingspligts omfang Henstillet til den sociale ankestyrelse at genoptage behandlingen af en sag om beregning af den tilbagebetalingspligtige del af hjælp efter bistandslovens 42
Læs mereBegrundelse for afvisning af»ikke-rettidig«indgivet klage til inkompetent myndighed
Begrundelse for afvisning af»ikke-rettidig«indgivet klage til inkompetent myndighed Udtalt, at bestemmelser om klagefrist principielt kun er anvendelige på klager, der angår forhold, som iøvrigt er undergivet
Læs mereDa manden henvendte sig til ombudsmanden, var der gået 1 år og 5 måneder uden at kommunen havde foretaget sig noget i sagen.
2009 20-8 Kommunens sagsbehandlingstid i en sag om boligsikring En mand klagede over at kommunen ikke havde efterlevet en afgørelse fra det sociale nævn i en sag om boligsikring. Det sociale nævn havde
Læs mereTilbagebetaling af boligsikring, udbetalt til flere ansøgere efter deres fælles husstandsindkomst
Tilbagebetaling af boligsikring, udbetalt til flere ansøgere efter deres fælles husstandsindkomst Kritiseret, at en afgørelse fra boligstyrelsen om tilbagebetaling af boligsikring var truffet på et utilstrækkeligt
Læs mereLandsskatterettens begrundelse i henhold til forretningsordenen
Landsskatterettens begrundelse i henhold til forretningsordenen Fundet, at indstillinger fra landsskatteretten og rettens kontor i to sager ikke var i overensstemmelse med 4, stk. 1, og 7, stk. 1, i forretningsordenen
Læs mereSagsbehandlingstiden i arbejdsdirektoratet
Sagsbehandlingstiden i arbejdsdirektoratet Fundet det meget beklageligt, at der medgik næsten 1 år og 11 måneder til arbejdsdirektoratets behandling af en sag om ret til arbejdsløshedsdagpenge. FOB nr.
Læs mereTilbagebetaling af bistandshjælp
Tilbagebetaling af bistandshjælp Den sociale ankestyrelse havde tiltrådt en socialforvaltnings afgørelse om (delvis) tilbagebetaling af kontanthjælp, der var udbetalt til den pågældende over en periode.
Læs mereTil samtlige kommuner, m.fl.
Til samtlige kommuner, m.fl. Orientering om ny bekendtgørelse om dagtilbud som følge af indførelsen af regler om anvendelse af indkomstregisteret ved indtægtsregulering af økonomisk fripladstilskud i dagtilbud
Læs mereEftergivelse af procenttillæg til restskat
Eftergivelse af procenttillæg til restskat Henstillet til skattedepartementet at tage en afgørelse om eftergivelse af procenttillæg op til fornyet overvejelse i et tilfælde, hvor restskatten var opstået
Læs mereUdtalelse afgivet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet om Garverigrunden
UDT nr 9008 af 27/03/2002 (Gældende) Udskriftsdato: 19. juni 2019 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsministeriet, j.nr. 2001/1078/701-1 Senere ændringer
Læs mereForhåndsbeskeds bindende virkning med hensyn til byggetilladelse
Forhåndsbeskeds bindende virkning med hensyn til byggetilladelse Kritiseret, at byggestyrelsen ikke i henhold til byggelovens 23 havde taget stilling til, om en kommunes forhåndsbesked om, på hvilke betingelser
Læs mereBortfald af ret til udbetaling af pension, der ikke er hævet inden for 1 år.
Bortfald af ret til udbetaling af pension, der ikke er hævet inden for 1 år. Henstillet til amtsankenævnet for Københavns amt at genoptage behandlingen af en sag om udbetaling af folkepension for en periode,
Læs mereEfterregulering af bistandshjælp
Efterregulering af bistandshjælp En socialforvaltning fratrak ved udmålingen af bistandshjælp for en måned et stipendiebeløb. Forvaltningen var i tvivl om, hvorvidt beløbet skulle tilbagebetales til statens
Læs mereEt statsamts og justitsministeriets behandling af en sag om nedsættelse (bortfald) af et hustrubidrag gav på nogle punkter anledning til kritik.
Statsamts behandling af sag om bortfald af hustrubidrag Et statsamts og justitsministeriets behandling af en sag om nedsættelse (bortfald) af et hustrubidrag gav på nogle punkter anledning til kritik.
Læs mereAfslag på aktindsigt i elektronisk regneark. Internt dokument. Meraktindsigt
FOB 05.165 Afslag på aktindsigt i elektronisk regneark. Internt dokument. Meraktindsigt En redaktør bad Sundhedsstyrelsen om aktindsigt i et elektronisk regneark som styrelsen havde udarbejdet på grundlag
Læs mereFamiliestyrelsens afvisning af at behandle sent indkomne klager (2)
9-4 b. Familieret 3.4. Forvaltningsret 12.1 12.4 13.1. Familiestyrelsens afvisning af at behandle sent indkomne klager (2) (Se også sag 9-4 a foran denne sag) I to tilfælde har ombudsmanden taget stilling
Læs mereManglende partshøring i familieretssag
Manglende partshøring i familieretssag Familieretsdirektoratet traf som klagemyndighed afgørelse om en ægtefælles underholdsbidrag. Direktoratets afgørelse hvilede på et andet bedømmelsesgrundlag end statsamtets.
Læs mereUrigtige oplysninger ved udfyldelse af dagpengekort - svig eller uagtsom adfærd
Urigtige oplysninger ved udfyldelse af dagpengekort - svig eller uagtsom adfærd Udtalt over for Ankenævnet for Arbejdsløshedsforsikringen, at jeg måtte anse det for meget tvivlsomt, om et arbejdsløshedskassemedlems
Læs mereLOV nr 574 af 10/06/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 6. marts 2017
LOV nr 574 af 10/06/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 6. marts 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, j. nr. 2012 2572
Læs mereKontradiktion i sag om tilbagebetaling af arbejdsløshedsdagpenge
Kontradiktion i sag om tilbagebetaling af arbejdsløshedsdagpenge En arbejdsløshedskasse klagede til ankenævnet for arbejdsløshedsforsikringen over en afgørelse fra arbejdsdirektoratet, hvorefter et medlem
Læs mereAktindsigt i miljøoplysninger i internt dokument. 26. januar 2016
2016-6 Aktindsigt i miljøoplysninger i internt dokument En borger klagede til ombudsmanden over, at Natur- og Miljøklagenævnet havde givet afslag på aktindsigt i et internt dokument. Afgørelsen var truffet
Læs mereKontanthjælpsforsøgsregler i forhold til allerede meddelt tilsagn
Kontanthjælpsforsøgsregler i forhold til allerede meddelt tilsagn Udtalt over for den sociale ankestyrelse, at bestemmelsen i bistandslovens 138 a ikke kan antages at indeholde tilstrækkelig hjemmel for
Læs mereRefusion af udgift til bankgaranti
Refusion af udgift til bankgaranti Spørgsmål om refusion af en skatteyders udgift til bankgaranti som sikkerhed for pålignede skatter i et tilfælde, hvor en overordnet skattemyndighed havde annulleret
Læs mereAktindsigt i udkast til naturgasredegørelse
Aktindsigt i udkast til naturgasredegørelse Energiministeriet havde af hensyn til internt præget samarbejde med naturgasselskaberne og af hensyn til den politisk-parlamentariske proces afslået aktindsigt
Læs mereAfgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-07-2013 30-08-2013 99-13 5200893-12
Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-07-2013 30-08-2013 99-13 5200893-12 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgifter - enkeltstående - løbende udgifter
Læs mereTilbagekaldelse af forvaltningsakt i tilfælde, hvor kendskab alene er opnået ved anvendelse af reglerne i offentlighedsloven
Tilbagekaldelse af forvaltningsakt i tilfælde, hvor kendskab alene er opnået ved anvendelse af reglerne i offentlighedsloven Udtalt, at kendskab til indholdet af en skrivelse fra en offentlig myndighed
Læs mereJustitsministeriets sagsbehandlingstid i sager om meldepligt
2015-5 Justitsministeriets sagsbehandlingstid i sager om meldepligt Ved dom af 1. juni 2012 kendte Højesteret udlændingemyndighedernes afgørelser om opholds- og meldepligt i forhold til en konkret udlænding
Læs mereAfgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12
Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgiftsydelse - barnepige - aflastning - sandsynliggjorte
Læs mereDirektoratet for arbejdsløshedsforsikringens kompetence som tilsynsmyndighed i sager om efterløn
Direktoratet for arbejdsløshedsforsikringens kompetence som tilsynsmyndighed i sager om efterløn Overfor direktoratet for arbejdsløshedsforsikringen, ankenævnet for arbejdsløshedsforsikringen og arbejdsministeriet
Læs mereSagsbehandling i skattedepartementet og statsskattedirektoratet
Sagsbehandling i skattedepartementet og statsskattedirektoratet Skattedepartementets og statsskattedirektoratets behandling af en sag, herunder manglende besvarelse af erindringsskrivelser, gav på nogle
Læs mereAfslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion
2-x. Forvaltningsret 1113.1 114.3 115.1 123.1. Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion En friskole glemte at søge Økonomistyrelsen om fleksjobrefusion inden ansøgningsfristen udløb.
Læs mereSocialt nævn skulle realitetsbehandle klage over manglende partshøring i inddrivelsessag. 27. oktober 2009
2009 4-6 Socialt nævn skulle realitetsbehandle klage over manglende partshøring i inddrivelsessag En far klagede til det sociale nævn over at kommunen ikke havde partshørt ham inden kommunen traf afgørelse
Læs mereAnkestyrelsens principafgørelse om klageregler - genvurdering - remonstration - materielt samme afgørelse - klage - formkrav
KEN nr 9931 af 16/09/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 9. juni 2019 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: 2015-3417-45807 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse
Læs mereTelefonisk begæring om aktindsigt
Telefonisk begæring om aktindsigt Udtalt over for værnepligtsstyrelsen, at styrelsens praksis, hvorefter telefoniske begæringer om aktindsigt ikke blev imødekommet, måtte anses for mindre vel stemmende
Læs mereDelvist afslag på aktindsigt i to interne dokumenter hos Skatteministeriet. Ekstrahering
Myndighed: Folketingets Ombudsmand Underskriftsdato: 26. oktober 2015 Udskriftsdato: 25. december 2018 (Gældende) Delvist afslag på aktindsigt i to interne dokumenter hos Skatteministeriet. Ekstrahering
Læs mereBrændselshjælp til pensionister
Brændselshjælp til pensionister Udtalt over for social- og sundhedsforvaltningen i Brande kommune, at en afgørelse om ydelse af personligt tillæg (til folkepension) til brændselshjælp hvilede på et urigtigt
Læs mereDen Sociale Ankestyrelses sagsbehandling i tvangsfjernelsessag
Den Sociale Ankestyrelses sagsbehandling i tvangsfjernelsessag Fundet det meget beklageligt, at Den Sociale Ankestyrelse ikke havde forberedt en sag om hjemgivelse af en 5-årig pige til faderen på en sådan
Læs mereSærlig adgang til domstolsprøvelse af afgørelse om stempelrefusion
Særlig adgang til domstolsprøvelse af afgørelse om stempelrefusion efter stempellovens 29 Udtalt, at den af skattedepartementet anlagte fortolkning af stempelafgiftslovens 30, 2. pkt., hvorefter afgørelser
Læs mereFM 2019/19. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger
30-01-2019 FM 2019/19 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Forslaget har dels til formål at bringe den grønlandske og den danske version af Inatsisartutlovens 6 i overensstemmelse
Læs mereSagsbehandlingstid i Sundhedsvæsenets Patientklagenævn og nævnets manglende underretning om sagens behandling
FOB 04.153 Sagsbehandlingstid i Sundhedsvæsenets Patientklagenævn og nævnets manglende underretning om sagens behandling En ansat i sundhedssektoren der havde været indklaget for Sundhedsvæsenets Patientklagenævn,
Læs mereMedregning af legat ved opgørelse af egenindtægt efter reglerne om statens uddannelsesstøtte
Medregning af legat ved opgørelse af egenindtægt efter reglerne om statens uddannelsesstøtte Ombudsmanden udtalte over for ankenævnet for uddannelsesstøtten, at han fandt det mest nærliggende at sidestille
Læs mereAfvejning af hensyn og udformning af begrundelse ved afslag på meraktindsigt. 9. oktober 2009
2009 5-3 Afvejning af hensyn og udformning af begrundelse ved afslag på meraktindsigt En journalist bad Justitsministeriet om aktindsigt i en sag om et lovforslag om regulering af adgangen til aktindsigt
Læs mereTilbagekaldelse af afgørelse for så vidt angår tidspunkt for ændring af børnebidrag
Tilbagekaldelse af afgørelse for så vidt angår tidspunkt for ændring af børnebidrag Udtalt, at Familieretsdirektoratet ikke i forhold til den ene part i en bidragssag var berettiget til at ændre en afgørelse,
Læs mereArbejdsskadestyrelsens stillingtagen til forsikringsselskabs beregning af engangsbeløb var en afgørelse
Arbejdsskadestyrelsens stillingtagen til forsikringsselskabs beregning af engangsbeløb var en afgørelse En mand som i 1988 var udsat for en arbejdsskade, fik i flere omgange ændret sin erhvervsevnetabsprocent.
Læs mereOpstilling af reklameflag
Opstilling af reklameflag Udtalt, at bestemmelsen i kommuneplanlovens 44, stk. 2, ikke giver hjemmel for et krav om tilladelse til opstilling af skiltning m.v., og at en kommune, der på nærmere angivne
Læs mereMinisteriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: 2012-2572 19. juni 2014 Orientering om lov om ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig
Læs mereEfterbetaling for plejehjemsophold
Efterbetaling for plejehjemsophold Udtalt over for et amtsankenævn, at en afgørelse om efterbetaling for plejehjemsophold var truffet på et urigtigt grundlag, idet jeg ikke kunne være enig i, at bestandslovens
Læs mereStøtte efter bistandsloven til køb af invalidebil
Støtte efter bistandsloven til køb af invalidebil A havde af et revaliderings- og pensionsnævn fået bevilget et rente- og delvist afdragsfrit lån på 84.864 kr. til anskaffelse af en Ford Taunus 1600 som
Læs merePraksisændring ved udmåling af kontanthjælp
Praksisændring ved udmåling af kontanthjælp Forespurgt socialministeriet, om ministeriet ville udsende en vejledning til kommunerne om, hvorledes kommunerne skulle forholde sig med hensyn til udmåling
Læs mereOmbudsmanden bad Undervisningsministeriet om en udtalelse i sagen.
2010 18-2 Klagevejledning når afgørelsen i det væsentlige bygger på tidligere afgørelse(r) Ombudsmanden rejste af egen drift en sag om manglende klagevejledning. Baggrunden var en klage over et brev fra
Læs mereDispensation fra ansøgningsfrister inden for bl.a. uddannelsesstøtte
Dispensation fra ansøgningsfrister inden for bl.a. uddannelsesstøtte Fundet det uheldigt og vildledende, at der inden for området for rentetilskud til statsgaranterede studielån var uoverensstemmelse mellem
Læs mereSocialudvalgs omgørelse af et tilsagn om hjælp efter bistandsloven meddelt af socialforvaltningen
Socialudvalgs omgørelse af et tilsagn om hjælp efter bistandsloven meddelt af socialforvaltningen Udtalt, at det offentlige som udgangspunkt må bære risikoen for, at en socialforvaltning træffer en afgørelse,
Læs mereBevisbyrden for, at tilbagebetalingspligt er tilkendegivet efter bistandslovens 26, stk. 2
Bevisbyrden for, at tilbagebetalingspligt er tilkendegivet efter bistandslovens 26, stk. 2 Efter bistandslovens 26, stk. 2, er det i nogle tilfælde en betingelse for at kunne stille krav om tilbagebetaling
Læs mereFOB Forsinket aktindsigt kan ikke begrundes med valgfrihed med hensyn til fremgangsmåde
FOB 2019-14 Forsinket aktindsigt kan ikke begrundes med valgfrihed med hensyn til fremgangsmåde ved gennemførelse af ekstrahering Resumé En intern e-mail i Udlændinge- og Integrationsministeriet indeholdt
Læs mereBehandling af sag om erhvervelse af mere end én landbrugsejendom
Behandling af sag om erhvervelse af mere end én landbrugsejendom Ikke fundet grundlag for at kritisere, at statens jordlovsudvalg i forbindelse med behandlingen af en ansøgning om erhvervelsestilladelse
Læs mereK har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen "A Danmark A/S mod Finanstilsynet".
Kendelse af 8. marts 2001. 00-177.318. Aktindsigt nægtet. Der var ikke grundlag for at lade klageren indtræde i en verserende sag, der vedrørte hans pensionsforhold. Lov om forsikringsvirksomhed 66 a og
Læs mereSagsfremstilling [Klager] klagede den 13. september 2017 til Pressenævnet over Familie Journals artikel fra februar 2017.
Kendelse afsagt den 7. december 2017 Sag nr. 2017-80-0056 [Klager] mod Familie Journal Advokat Hans Peter Grønborg har på vegne af [Klager] på ny anmodet om genoptagelse af Pressenævnets afgørelse af 29.
Læs mereDet kommunale tilsyns sagsbehandlingstid. Krav til udformning af underretninger. 26. februar 2018
2018-11 Det kommunale tilsyns sagsbehandlingstid. Krav til udformning af underretninger En borger klagede til ombudsmanden over det kommunale tilsyns sagsbehandlingstid. Ombudsmanden udtalte, at en sagsbehandlingstid
Læs mereAlt for lang sagsbehandlingstid i klageinstansen i sag om aktindsigt i miljøoplysninger
2017-21 Alt for lang sagsbehandlingstid i klageinstansen i sag om aktindsigt i miljøoplysninger En journalist klagede til ombudsmanden over, at han efter et år endnu ikke havde fået en afgørelse på sin
Læs mereK E N D E L S E angående begæring om opsættende virkning
K E N D E L S E angående begæring om opsættende virkning afsagt af Konkurrenceankenævnets formand den 31. august 2010 i sag J. nr. 2010-0022398 Hellers Yachtværft ApS (advokat Ejner Bækgaard) mod (fuldmægtig
Læs mereAnsøgning om SU. Særlige krav til bevis savnede hjemmel
FOB 04.508 Ansøgning om SU. Særlige krav til bevis savnede hjemmel En studerende blev i 2000 indskrevet på en 2-årig kandidatuddannelse på et universitet. Siden 1999 havde han læst sidefag på Statskundskab
Læs mereTilbagebetaling af boligstøtte i anledning af efterbetalt
FOB 04.375 Tilbagebetaling af boligstøtte i anledning af efterbetalt pension En kommune og et socialt nævn traf afgørelse om at en pensionist skulle betale boligstøtte for tre år tilbage fordi hun havde
Læs mereBørnetilskudslovens 19
Børnetilskudslovens 19 Ikke fundet grundlag for at kritisere, at et amtsankenævn havde lagt en udtalelse fra statsamtet om muligheden for at pålægge en - da afdød - forsørger bidragspligt til grund for
Læs mereStandsning af dagpengeudbetaling efter sygedagpengeloven
Standsning af dagpengeudbetaling efter sygedagpengeloven Udtalt, at det efter dagpengelovens 48 må være en forudsætning for at standse dagpengeudbetalingen, at modtageren forinden fra det sociale udvalg
Læs mereAfslag på anmodning om udstedelse af straffeattester
Afslag på anmodning om udstedelse af straffeattester Anset det for beklageligt, at justitsministeriet ikke meddelte en advokat en fyldestgørende besvarelse vedrørende det retlige grundlag for, at justitsministeriet
Læs mereHoleby Fjernvarme A.m.b.a. over Energitilsynet af 22. december 2008 Prisen på varme fra Holeby Halmvarmeværk A.m.b.a.
(Varmeforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk Holeby Fjernvarme A.m.b.a. over Energitilsynet
Læs mereAfslag på anmodning om udsættelse af sag, jf. forvaltningslovens
Afslag på anmodning om udsættelse af sag, jf. forvaltningslovens 21 Fundet det beklageligt, at Sikringsstyrelsen i en sag - hvor styrelsen havde afslået en anmodning om (yderligere) udsættelse af sagen,
Læs mereKlageadgang vedr. afgørelser efter 62, stk. 2, i arbejdsløshedsforsikringsloven
Klageadgang vedr. afgørelser efter 62, stk. 2, i arbejdsløshedsforsikringsloven Henstillet til arbejdsministeriet at foranledige, at der blev taget stilling til, om A på grundlag af en foreliggende generel
Læs mereArbejdsløshedsdagpenge under højskoleophold i udlandet
Arbejdsløshedsdagpenge under højskoleophold i udlandet Henstillet til arbejdsdirektoratet at undergive spørgsmålet om adgangen til at modtage arbejdsløshedsdagpenge under kursusophold på henholdsvis den
Læs mereTo kommuners behandling af en ansøgning om invalidepension
To kommuners behandling af en ansøgning om invalidepension To kommuners behandling af en invalidepensionsansøgning gav på flere punkter anledning til kritik. FOB nr. 80.727 Henstillet, at behandlingen
Læs mere2014 Udgivet den 11. juni 2014. 10. juni 2014. Nr. 574.
Lovtidende A 2014 Udgivet den 11. juni 2014 10. juni 2014. Nr. 574. Lov om ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om individuel
Læs mereInddrivelse af børnebidrag, der ikke er udlagt forskudsvis
Inddrivelse af børnebidrag, der ikke er udlagt forskudsvis Resumé 7. juni 2019 Ombudsmanden udtalte den 5. juli og igen den 26. november 2018, at det var meget utilfredsstillende, at den samlede restance
Læs mereKlageberettigelse efter by- og landzoneloven
Klageberettigelse efter by- og landzoneloven Ikke fundet grundlag for at kritisere, at miljøministeriets departement fandt, at en tidligere ejer af en ejendom, som havde modtaget afslag på en ansøgning
Læs mereBekendtgørelse om opgørelse af indkomst til beregning af individuel boligstøtte
Bekendtgørelse om opgørelse af indkomst til beregning af individuel boligstøtte I medfør af 8, stk. 2 og, i lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 158 af 18. februar 2015, som ændret
Læs mereBindende svar nye oplysninger afvisning af klage over bindende svar Landsskatterettens kendelse af 18/7 2014, jr. nr. 13-6765209.
- 1 06.11.2014-33 Klage over bindende svar nye oplysninger 20140812 TC/BD Bindende svar nye oplysninger afvisning af klage over bindende svar Landsskatterettens kendelse af 18/7 2014, jr. nr. 13-6765209.
Læs mereIndenrigsministeriets beslutningsgrundlag i tilsynssag
Indenrigsministeriets beslutningsgrundlag i tilsynssag Indenrigsministeriet traf en afgørelse efter 48, stk. 1, i lov om Københavns Kommunes styrelse på baggrund af to udtalelser, som klageren i sagen
Læs mereTilbagebetaling af arbejdsløshedsdagpenge
Tilbagebetaling af arbejdsløshedsdagpenge Henstillet til ankenævnet for arbejdsløshedsforsikringen at tage en afgørelse om tilbagebetaling af arbejdsløshedsdagpenge op til fornyet overvejelse, idet jeg
Læs mere