EPILEPSI KOMPLEMENTÆR, ALTERNATIV BEHANDLING. Nye jobmuligheder - KLAP. Ny professor på epilepsiområdet. Vigtig afgørelse om rejseforsikring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EPILEPSI KOMPLEMENTÆR, ALTERNATIV BEHANDLING. Nye jobmuligheder - KLAP. Ny professor på epilepsiområdet. Vigtig afgørelse om rejseforsikring"

Transkript

1 EPILEPSI MEDLEMSBLAD DANSK EPILEPSIFORENING ÅRGANG 49 NR Nye jobmuligheder - KLAP Ny professor på epilepsiområdet Vigtig afgørelse om rejseforsikring KOMPLEMENTÆR, ALTERNATIV BEHANDLING

2 Blik for helheden Sans for detaljen det handler om dig og din epilepsi. det ved vi på danmarks eneste specialhospital for epilepsi. derfor koncentrerer vi os også om, hvorfor lige netop du har epilepsi. det betyder, at læger, plejepersonale, psykologer, socialrådgivere, diætister og andre bidrager med viden og erfaring, så vi kan sætte ind med den bedste behandling. Vi har blik for helheden og sans for detaljen. læs mere på DANMARKS ENESTE SPECIALHOSPITAL FOR EPILEPSI GØR EN FORSKEL BLIV MEDLEM JO FLERE MEDLEMMER VI ER, DESTO STØRRE GENNEMSLAGSKRAFT FÅR VI. VI HAR BRUG FOR DIN OPBAKNING TIL AT GØRE MERE AF DET, VI VED BETYDER NOGET I DAGLIGDAGEN FOR MENNESKER MED EPILEPSI: INFORMATION OM EPILEPSI BÅDE TIL MENNESKER, DER ER BERØRT AF EPILEPSI OG TIL DEN BREDE BEFOLKNING RÅDGIVNING KURSER OG SOCIALE AKTIVITETER NETVÆRK STØTTE TIL FORSKNING BLIV MEDLEM VIA BLIV MEDLEM MØD DANSK EPILEPSIFORENING PÅ FACEBOOK: ÉT KLIK OG DU FÅR NÆSTEN NYE VENNER! SIDE 2 DANSK EPILEPSIFORENING

3 LEDER Lidt om kasser. Lone Nørager Kristensen, Landsformand Jeg køber ikke idé en med, at vi hver især kan standardiseres og puttes i kasser. Det gælder også for mennesker med epilepsi. Mange har det - heldigvis godt, når behandlingen virker, mens andre har en svær dagligdag med anfald, bivirkninger, kognitive problemer, uheld og i værste fald død. Man skal altid hjælpe eller behandle et menneske med epilepsi ud fra et individuelt perspektiv; ikke ud fra en diagnose. Diagnoser i sig selv siger nemli g ikke nødvendigvis ret meget om, hvordan behandlingen virker, hvordan live t med diagnosen leves eller hvilke begrænsninger og muligheder, dagligdagen byder på for den enkelte. Det samme gælder i forhold til den støtte, der ellers skal ydes i daglig dagen. I den sammenhæng er det meget tilfredsstillende at konstatere, at blandt andet pres fra Dansk Epilepsi forening har medført, at Socialminister Manu Sareen har trukket i håndbremsen på et nyt udspil omkring det, vi populært sagt kalder servicelovens voksenbestemmelser. Det skal han have ros for! Kommunernes Landsforening er - naturligvis - uenig og går i deres sædvanlige, kollektive selvsving om alle lyksalighederne i det kommunale landskab. Men vores medlemmer fortæller os en ganske anden, og langt mere trist, historie om et offentligt system, der ofte fremstår uden basal empati og med stadigt strammere rammer for den helt nødvendige hjælp, mange har brug for i dagligdagen. I det her blad tænker vi også ud over de vanlige kasser og kaster os over emnet komplementær, alternativ behandling. Vi kan mærke på vores medlemmer, at der er stigende interesse for emnet på behandlingsområdet og selv om emnet rummer en masse, kontroversielle vinkler, er vores medlemmers behov i fokus. De behov lytter vi til. Vi er nemlig mere interesserede i medlemmerne end i kasser. Og det passer! Lone Nørager Kristensen INDHOLD 8 4 KOMPLEMENTÆR, ALTERNATIV BEHANDLING 16 NYT FRA RÅDGIVNINGEN»» Klage over rejseforsikring gav pote KOMPLEMENTÆR, ALTERNATIV BEHANDLING DRENGEN MED HØRETELEFONERNE 19 SIDEN SIDST»» Ny professor på epilepsiområdet 20 INFO-SIDEN»» KLAP: Nye jobmuligheder for førtidspensionister med epilepsi»» Ny behandlingsmetode: T-VNS 22 KREDSSTOF 4 DET INFORMEREDE VALG 12 FØRST; UNDGÅ AT GØRE SKADE Epilepsi udgives af Dansk Epilepsiforening. Tlf.: Hjemmeside: Protektor: H.K.H. Prinsesse Marie. Ansvarshavende redaktør: Per Olesen. Kun artikler underskrevet af landsformanden udtrykker Dansk Epilepsiforenings officielle holdning. Der kan frit citeres fra bladet med tydelig kildeangivelse. Deadline for næste blad: 1. april Annoncer: tlf ISSN-nr Layout/tryk: clausengrafisk.dk. Oplag: Forsidefoto af Michael Lybker. Svanemærket tryksag DANSK EPILEPSIFORENING SIDE 3

4 TEMA: KOMPLEMENTÆR, ALTERNATIV BEHANDLING DET INFORMEREDE Af Per Vad VALG Et sted står en epilepsipatient i Den Stående Bjergstilling eller Kobraen, fordi han har oplevet, at yoga hjælper på hans epilepsi. Et andet sted står en zoneterapeut og trykker på reflekspunkterne på en epilepsipatients fødder. En tredje er ved at få placeret akupunkturnåle. Nogle supplerer epilepsimedicinen med mineraler, vitaminer eller kosttilskud. Folketingets sundhedsudvalg har været i Colorado for bl.a. at høre om statens erfaringer med medicinsk cannabis til behandling af epilepsi. Der er forskellige forsøg med nye teknologier, der kan stimulere hjernes nerver. I Epilepsi har vi tidligere talt med mennesker, der mediterede for at restituere sig efter et anfald, ligesom vi har fortalt om Signe, der blev forvandlet fra at sidde passivt i en kørestol til en frisk og markant anfaldsreduceret pige ved hjælp af ketogen diæt. Man kommer ikke uden om, at traditionel medicinsk behandling ikke længer e har behandlingsbanen for sig selv. Sådan ser Dansk Epilepsiforenings fag lige konsulent og sygeplejerske, Lotte Hillebrandt, også på det: På Den Europæiske Epilepsikongres, 2014, i Stockholm overværede jeg et oplæg, der beskrev, hvor man havde spillet et bestemt stykke musik for en række patienter, og der var faktisk en del, der havde fået nedsat anfaldsfrekvensen. Det er noget nyt, at der overhovedet er den slags oplæg på en konference, der traditionelt er meget klassisk epilepsifaglig. Det siger noget om, at der er ved at ske noget - selvom det går langsomt. På konferencen var der, blandt de mange traditionelle, fagligt tunge oplæg, også oplæg om Lifestyle Factors som omega-3 fedtsyrer, tilskud af magnesium og fysisk aktivitet. En læge fortalte om begyndende positive resultater af tilskud af magnesium. Det var starte t med, at lægen henkastet havde sagt til en patient med en svært behandlelig epilepsi, der var på vej ud af døren, at hun jo kunne prøve at tage noget magnesium. Bagefter fik han lidt dårlig samvittighed over sit råd, for det var bare noget, der var sluppet ud af ham, fordi han fornylig havde læst en artikel om det. Så går der et halvt år, og patienten kommer tilbage og fortæller, at hun nu er anfaldsfri. Lægen er meget overrasket, men så fortæller patienten: Jeg gjorde jo bare, som du foreslog og startede med at tage noget magnesium. "Det er vigtigt, at man, udover at fokusere på effekt, også får undersøgt, hvad bivirkningerne kan være; ikke bare på kort, men på lang sigt" "Det er vigtigt at bemærke, at det på mødet også blev konkluderet, at der skal mere forskning til for at afklare virkninger og bivirkninger på kort og lang sigt, både hvad angår tilskud af magnesium og Omega-3 fedtsyrer. SIDE 4 DANSK EPILEPSIFORENING

5 KOMPLEMENTÆR, ALTERNATIV BEHANDLING "Jeg har helt generelt en tro på, at jo større viden man har om sin egen epilepsi, desto bedre er man i stand til at varetage omsorgen for sig selv og indgå i et ligeværdigt samarbejde med sin læge med medansvar for egen behandling" Foto: Eric Ward BEVAR EN SUND SKEPSIS Hun kan godt forstå, at nogen søger komplementære, alternative behandlinger: Når man står i den situation, at man har epilepsi eller er pårørende til en med en intraktabel epilepsi fx et barn, der har rigtig mange anfald så vil man altid have et håb om, at der findes en behandling, der kan hjælpe. Og det håb skal man have lov til at have. Der er nogen, der står med ryggen mod muren, hvor der ikke er flere behandlingsmuligheder inden for det etablerede system. Det er fx forældre til børn med meget svær epilepsi, der finder hinanden i grupper, hvor man på godt og ondt deler sine erfaringer og viden. Men hvis man skal blive klogere på det her område, er det vigtigt at være opmærksom på, at epilepsi er mange ting og at det, der hjælper for den ene ikke nødvendigvis hjælper for den anden. Det kan skyldes sygdommen i sig selv. Det kan være noget med de omstændigheder, personerne er i. Det kan være mange forskellige faktorer, der gør sig gældende. Det er vigtigt, at man bevarer en sund portion skepsis over for alt, der kan opfattes som en anden behandling. For det handler ikke kun om, hvordan det påvirker ens anfald. Det handler også om, hvordan det påvirker ens helbred. Uanset om det er naturmedicin, kropsbehandling, vitaminer, mineraler eller andet. Det er vigtigt at man, udover at fokusere på effekten på kort og lang sigt, også får undersøgt, hvad bivirkningerne kan være. Ikke bare på kort, men også på lang sigt. Når det er naturmedicin, er der nogen, der tænker: Det er jo naturligt, så det kan ikke skade mig. Det er noget skidt at tænke sådan. For alt hvad man putter i munden, smører på huden eller på anden måde optager i ens krop kan påvirke én på en eller anden måde og den behandling, man ellers får. DET INFORMEREDE VALG Lotte Hillebrandt taler med mange medlemmer, der ringer til Dansk Epilepsiforenings rådgivning: Nogle gange ringer de udelukkende for at fortælle om det her. Andre gange kommer vi ind på det i forbindelse med noget andet. Det er vigtigt for mig at være nysgerrig og lytte til, hvad det er, der hjælper den enkelte. For ligegyldigt hvordan man end vender og drejer det: Hvis den her person har en oplevelse af, at det her hjælper ham eller hende, er det den oplevelse, personen har, og så kan jeg ikke sige: Jamen, det kan ikke passe. For det er jo personens egen subjektive oplevelse på egen krop; at det hjælper og virkelig har en effekt. Hun anbefaler aldrig konkrete behandlinger. Når folk stiller hende spørgsmål, stiller hun tit spørgsmål tilbage til dem: Har I tænkt på, at...? Har i undersøgt om...? Det kan godt være noget, de godt ved. Det kan også være noget, de ikke har tænkt på. Jeg har helt generelt en tro på, at jo større viden man har om sin egen epilepsi, desto bedre er man i stand til at varetage omsorgen for sig selv og indgå i et ligeværdigt samarbejde med sin læge med medansvar for egen behandling" DANSK EPILEPSIFORENING SIDE 5

6 KOMPLEMENTÆR, ALTERNATIV BEHANDLING "Her er det i øvrigt vigtigt at huske at inddrage pårørende og støttepersoner hos den gruppe mennesker med epilepsi, der har behov for det". Jeg siger altid til dem, at de skal tale med deres læge om det, vel vidende at nogle af dem ikke har lyst til at drøft e emnet med deres læge. Men det er vigtigt, at man kommer frem med sine ønsker og tanker om det her. Så tror jeg, at man nogle gange vil opleve, at ens læge faktisk gerne vil lytte til en. Når man har fundet ud af, hvad man vil starte med, er det vigtigt, at lægen også ved det, så han eller hun er der til at bakke en op, hvis man f.eks. begynder at få flere anfald eller der sker noget andet. "Jeg tror også meget på effekten og værdien af det, man kalder det informerede valg. Jo mere man ved som patient, og jo tættere man er på sin behandlende læge, desto bedre er man stillet i det her system." Jeg tror også meget på effekten og værdien af det, man kalder det informerede valg. Jo mere man ved som patient, og jo tættere man er på sin behandlende læge, desto bedre er man stillet i det her system. Det tror jeg er meget vigtigt, for jo flere informationer man har, desto bedre kan man afgøre, hvad der bedst for en selv. Og når man sidder med lægen, er det jo ham eller hende der har den faglige viden om sygdommen og de behandlingsmuligheder, der findes inden for det etablerede system. Men det er omvendt patienten, der suverænt har det bedste kendskab til sin egen krop og det er de ting, der skal smelte sammen på den bedst mulige måde. Vi ved for eksempel, at stress kan fremprovokere anfald. Du har sikkert din måde at stresse af på, og jeg har en anden. Det er vigtigt, at man som patien t får talt med sin læge om de faktorer i ens livsstil og livsvilkår, der på den ene eller anden måde kan medvirke til anfaldsforebyggelse. Lægen kan ikke lave en optimal behandling for patienten, hvis der ikke er en god dialog: Hvordan er det for dig? Hvornår har du det godt? Har du gjort noget særligt i de tilfælde? Den slags skal lægen vide. Meditation, yoga og mindfulness er jo meget oppe i tiden, og det er alt sammen noget, der drejer sig om forebyggelse og behandling af stress. Det hører jeg, at nogen bruger, og oplever en god effekt af". "Vi hører også fra nogen, der har positive erfaringer med brug af bl.a. akupunktur og refleksterapi samt tilskud af magnesium og B6-vitamin. Nogen oplever i øvrigt også, at komplementær, alternativ behandling går ind og mindsker bivirkningerne af den traditionelle behandling". "Hvis man har oplevet, at nogle af de ting gør en forskel hos én selv, så lyt til din egen krop og tal med din læge. Så tror jeg, at mange vil opleve, at lægen siger: 'Så prøv det stille og roligt og lad os se, hvad der sker'. MANGLENDE VIDEN Foto: Victoria Garcia Der findes ikke tal for, hvor mange epilepsipatienter der supplerer deres medicinske behandling med en eller anden form for komplementær behandling. Hos Gigtforeningen gennemførte man i 2003 en mindre spørgeskemaundersøgelse, der viste, at 76 procent havde anvendt en eller anden form for alternativ behandling inden for det seneste år. En undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse har vist, at hver tredje kræftpatient supplerer sin behandling med alternativ behandling især kosttilskud og naturlægemidler. Og i følge Danske Patienter har 45 procent af danskerne forsøgt sig med alternativ behandling eller natur medicin. "Jeg siger altid til dem, at de skal tale med deres læge om det, vel vidende at nogle af dem ikke har lyst til at drøfte emnet med deres læge" Lotte Hillebrandt synes, at det er ærgerligt, at der forskes så lidt og indsamles så lidt viden om effekten af de forskelige behandlingsformer. Lige som hos de andre patientforeninger er det klart Lotte Hillebrandts oplevelse, at interessen for komplementære, alternative behandlingsmuligheder blandt personer med epilepsi er stigende. Hun syntes derfor, at det ville være godt, hvis man kunne få lavet nogle undersøgelser af flere forskellige former for behandling. Det er jo vigtigt, at der bliver bygget bro imellem de forskellige områder, så vi kan komme videre, siger hun og nævner Holland som et positivt eksempel på, at det kunne være anderledes: I Holland er sundhedsmyndighederne mere proaktive end de danske og de går på eget initiativ ud og samarbejder med behandlere, som det danske sundhedsvæsen aldrig ville gå i samarbejde med. Herhjemme har vi ikke længere nogle steder, hvor der laves opdateret viden om det her. Tidligere havde man det der hed ViFAB - Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling. Det er blevet nedlagt og området er i stedet henlagt til en kommission under Sundhedsstyrelsen. På ViFABs hjemmeside står der nu: Hvis du søger rådgivning om alternati v SIDE 6 DANSK EPILEPSIFORENING

7 KOMPLEMENTÆR, ALTERNATIV BEHANDLING behandling i forhold til specifikke sygdomme eller lidelser, kontakt relevant patientorganisation. Og det er jo faktisk helt håbløst, når man tænker over det. Jeg synes, at det er trist, at centret ikke længere er en del af en offentligt prioriteret indsats på sundhedsområdet. Når Lotte har brug for viden om et emne, opsøger hun det selv: Når man kan finde noget, er det tit og ofte enkeltstående case stories, en læge har skrevet om, og hvor det ender med, at de skriver, at der er noget, der tyder på, at det har hjulpet i det her tilfælde eller det modsatte, har medført flere anfald. Men at det er nødvendigt med undersøgelser på en større gruppe patiente r for at kunne konkludere noget endeligt. Og så ender den ligesom der. Hvis komplementær, alternativ behandling for alvor skal vinde indpas, kræver det forskning: Dét, der gjorde diætbehandling til en anerkendt behandling, var, at der var nogen, der lavede de her store undersøgelser, der opfyldte de krav til validitet, som kræves af klassisk behandling. Og i dag er der jo ingen, der er i tvivl om, at den behandling har fundet sin plads i epilepsilandskabet. Så der er brug for interesse og fokus på hele dette spændende felt. Her, synes jeg, at vi alle har et ansvar for at gå ud og fortælle, hvor møghamrende interessant, vi synes, at det her er. Især fordi mange ikke har en tilfredsstillende dagligdag uden anfald og bivirkninger. Jeg tror, at det er vigtigt, at vi ikke hele tiden går rundt og problematiserer det her område, men også får skabt en interesse for området og så skal der altså afsættes ressourcer til det; interesse gør det ikke alene! En anden ting er, at vi på epilepsiområdet kan opleve, at flere og flere traditionelle behandlere siger, at vi er ved at nå til vejs ende med medicinske behandlingsmuligheder det var faktisk en af hovedpointerne i et af de centrale indlæg i Stockholm. Så det gør jo også, at man bliver nødt til at brede paletten ud. LOTTES GENERELLE RÅD Man kan ikke få hende til at anbefale nogle konkrete former for komplementære, alternative behandlinger, men et par generelle råd vil hun gerne komme med: Nu har jeg jo arbejdet en del med diæt. Jeg vil altid sige, at kosten er vigtig. Så Lotte Hillebrandt de gode råd og anbefalinger, man kan finde på hjemmesiden Alt om kost, vil jeg til enhver tid anbefale, at man kigger på. "Regelmæssig fysisk aktivitet ved vi, at de fleste med epilepsi får det bedre af. Og så er der sådan noget som at tænke på, hvordan man får den bedst mulige søvn, for der ved man også, at der er en sammenhæng mellem enten manglende eller en dårlig søvn og problemer med at få behandlingen til at lykkes. Endelig skal man bruge de erfaringer, man har med sin egen krop. Fx hvis man føler, at man gør noget godt for sig selv ved at sidde fem minutter og meditere eller der er noget andet, man har erfaret, er rart for en selv. Jeg tror det er rigtig vigtigt at tænke på både direkte og indirekte effekter. FAKTA OM KOMPLEMENTÆR, ALTERNATIV BEHANDLING Der findes mange forskellige definitioner og opfattelser af komplementær og alternativ behandling. Komplementær behandling er behandling, der supplerer og fuldstændiggør konventionel behandling. Komplementær behandling bruges dermed i mange tilfælde som et andet ord for alternativ behandling. Hvor mange forbinder alternativ behandling med noget, der ofte ligge meget langt væk fra den etablerede traditionelle behandling, bruges komplementær som et begreb til at fremhæve, at det alternative ikke udelukker det etablerede. Vær opmærksom Sammen med de mange forskellige definitioner og opfattelser af komplementær og alternativ behandling findes der et væld af tilbud og oplysninger på bl.a. internettet, der i mange tilfælde absolut ikke er pålidelige. Det er derfor vigtigt at bruge sin sunde fornuft og f.eks. være skeptisk over for hjemmesider, der: Udelukkende bygger på solstrålehistorier fra tidligere brugere Markedsfører og/eller sælger bestemte produkter Er skjult markedsføring, hvor producenter af f.eks. kosttilskud står bag Kun refererer til forskning, hvor producenten selv står bag DANSK EPILEPSIFORENING SIDE 7

8 MARTS 2015 FAMILIEWEEKEND I HO FERIECENTER VI GENTAGER SUCCESSEN MED SOCIAL WEEKEND FOR HELE FAMILIEN Foto: Stefan_Kellner Tæt på Vesterhavets naturskønne område med klitter og strand og et center med bl.a. badeland og bowlingbaner. Prisen er kr. 375 for medlemmer og kr. 675 for ikke-medlemmer (inkluderer et års medlemskab). Prisen er incl. fællesspisning fredag og lørdag aften, morgenmad lørdag og søndag morgen samt fri adgang til badeland. Strømforbrug er excl. og afregnes separat ved afrejse. Kontakt Lars Frich på mail hvis du ønsker tilmeldingsblanket eller har spørgsmål. (Priserne er baseret på minimum 2 betalende pr. lejlighed). FORLÆNGET FAMILIEWEEKEND I SMÅLANDSHAVET I KARREBÆKSMINDE 25. JUNI JUNI Egen ferielejlighed, fællesmåltider, fri adgang til indendørs svømmehal, sejltur til Gavnø slot med mulighed for "Go High" samt oplæg og debat om epilepsi for både børn, unge og voksne. Alt sammen for 950 kr. pr. person over 12 år og 525 kr. pr. person under 12 år. Børn under 2 år er gratis. Tilmelding hos Berit Andersen, - mobil SOCIAL WEEKEND FOR UNGE MELLEM 16 OG 35 ÅR I SKOVLYST, GEELSKOV, KERTEMINDE DEN APRIL. Man skal være selvhjulpen eller have hjælper med. Pris kr. 300 pr. person, Prisen dækker kost og logi. Transport og drikke varer betaler du selv. Weekenden er alkoholfri. Tilmelding til Line Andrup senest 1. marts på telefon eller mail

EPILEPSI KOMPLEMENTÆR, ALTERNATIV BEHANDLING. Nye jobmuligheder - KLAP. Ny professor på epilepsiområdet. Vigtig afgørelse om rejseforsikring

EPILEPSI KOMPLEMENTÆR, ALTERNATIV BEHANDLING. Nye jobmuligheder - KLAP. Ny professor på epilepsiområdet. Vigtig afgørelse om rejseforsikring EPILEPSI MEDLEMSBLAD DANSK EPILEPSIFORENING ÅRGANG 49 NR.1 02.2015 Nye jobmuligheder - KLAP Ny professor på epilepsiområdet Vigtig afgørelse om rejseforsikring KOMPLEMENTÆR, ALTERNATIV BEHANDLING Blik

Læs mere

DANSK EPILEPSIFORENING ARRANGEMENTSKALENDER 2015

DANSK EPILEPSIFORENING ARRANGEMENTSKALENDER 2015 DANSK EPILEPSIFORENING ARRANGEMENTSKALENDER 2015 I denne folder får du overblik over nogle af de arrangementer, Dansk Epilepsiforening afvikler i 2015 og som du, som medlem, kan deltage i, uanset hvor

Læs mere

Arrangementskalender 2013

Arrangementskalender 2013 Arrangementskalender 2013 I denne folder får du overblikket over nogle af arrangementerne i Dansk Epilepsiforening i 2013. Du kan allerede nu begynde at planlægge, hvilke arrangementer du gerne vil med

Læs mere

DANSK EPILEPSIFORENING ARRANGEMENTSKALENDER 2014

DANSK EPILEPSIFORENING ARRANGEMENTSKALENDER 2014 DANSK EPILEPSIFORENING ARRANGEMENTSKALENDER 2014 I denne folder får du overblikket over nogle af arrangementerne i Dansk Epilepsiforening i 2014. Du kan allerede nu begynde at planlægge, hvilke arrangementer

Læs mere

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Politik på behandlingsområdet Dansk Epilepsiforenings mål og strategi

Politik på behandlingsområdet Dansk Epilepsiforenings mål og strategi Politik på behandlingsområdet Dansk Epilepsiforenings mål og strategi Vision: Mennesker med epilepsi skal hurtigst muligt tilbydes den bedst mulige behandling, og det samlede behandlingstilbud skal indrettes

Læs mere

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet Epilepsi bliver nemt overset Halvdelen af FOAs medlemmer i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok rustet til at opdage. Af Isabel Fluxá Rosado Hvert andet FOA-medlem i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok

Læs mere

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient ALTERNATIV BEHANDLING 775 Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient Anette I.S. Ranneries & Bo Christensen I den forrige artikel i denne serie blev de nyeste Cochrane-oversigter om effekten

Læs mere

En svensk messe med räksalat og kaffe. Rejseberetning fra 11 th European Congress on Epileptology d. 29. juni 3. juli I Stockholm

En svensk messe med räksalat og kaffe. Rejseberetning fra 11 th European Congress on Epileptology d. 29. juni 3. juli I Stockholm En svensk messe med räksalat og kaffe. Rejseberetning fra 11 th European Congress on Epileptology d. 29. juni 3. juli I Stockholm Udgivet September 2014 af Dansk Epilepsiforening, Store Gråbrødrestræde

Læs mere

ta ud Epilepsi 2011 Tirsdag d. 31. maj kl. 9.00 17.45 Radisson Blu H.C. Andersen Hotel Claus Bergs Gade 7 Odense

ta ud Epilepsi 2011 Tirsdag d. 31. maj kl. 9.00 17.45 Radisson Blu H.C. Andersen Hotel Claus Bergs Gade 7 Odense ta ud og gem Epilepsi konferencen 2011 Tirsdag d. 31. maj kl. 9.00 17.45 Radisson Blu H.C. Andersen Hotel Claus Bergs Gade 7 Odense Dansk Epilepsiforening inviterer til Epilepsikonferencen 2011 Tirsdag

Læs mere

PS Landsforenings generalforsamling 2009. "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann

PS Landsforenings generalforsamling 2009. At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser Psykolog Susanne Bargmann PS Landsforenings generalforsamling 2009 "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann 1 Forældre-perspektiv: Skyld - hvor er det jeg har fejlet som mor/far?

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Prostatakræftforeningen

Prostatakræftforeningen Brevporto Prostatakræftforeningen Prostatakræftforeningen PROPA Jernbanegade 23 B 4000 Roskilde Telefon 33 12 78 28 sekretariat@propa.dk www.propa.dk Prostatakræftforeningen Foreningen har til formål at

Læs mere

Dansk Epilepsiforening

Dansk Epilepsiforening Dansk Epilepsiforening Fleksjob og epilepsi sådan ser virkeligheden ud Dansk Epilepsiforening, 17. april 2012 Ledige fleksjob-visiterede, som uheldigvis har epilepsi er topmotiverede og flittige med at

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

DANSK EPILEPSIFORENING ARRANGEMENTSKALENDER 2016

DANSK EPILEPSIFORENING ARRANGEMENTSKALENDER 2016 DANSK EPILEPSIFORENING ARRANGEMENTSKALENDER 2016 I denne folder får du overblikket over nogle af arrangementerne i Dansk Epilepsiforening i 2016. Du kan allerede nu begynde at planlægge, hvilke arrangementer

Læs mere

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2. Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger

Læs mere

Linda Jeffery: Det starter med farmaceuten. pharma januar 2013 5

Linda Jeffery: Det starter med farmaceuten. pharma januar 2013 5 »Virkeligheden er desværre, at nogle patienter cykler meget rundt i systemet. De er i behandling hos flere forskellige specialister, men de har det stadig skidt.,«fortæller Linda Jeffery, Klinik for Multisygdomme.

Læs mere

Scan koden og se, hvad de indsamlede penge går til. Svar efterfølgende på nedenstående spørgsmål:

Scan koden og se, hvad de indsamlede penge går til. Svar efterfølgende på nedenstående spørgsmål: Post 1 I løbet af de seneste år har Kræftens Bekæmpelse årligt indsamlet mere end 500 mio. kr., bl.a. via medlemskab, landsindsamling, lotteri, netbutikken, støtte fra erhvervslivet, offentlige tilskud,

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

Når din nærmeste har en rygmarvsskade

Når din nærmeste har en rygmarvsskade Når din nærmeste har en rygmarvsskade 2 NÅR DIN NÆRMESTE HAR EN RYGMARVSSKADE Til DIG SOM PÅRØRENDE En rygmarvsskade påvirker ikke alene den tilskadekomne, men også de pårørende. Denne brochure henvender

Læs mere

DANSK EPILEPSIFORENING ARRANGEMENTSKALENDER 2016

DANSK EPILEPSIFORENING ARRANGEMENTSKALENDER 2016 DANSK EPILEPSIFORENING ARRANGEMENTSKALENDER 2016 I denne folder får du overblikket over nogle af arrangementerne i Dansk Epilepsiforening i 2016. Medlemmer fra hele landet kan deltage i samtlige arrangementer.

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013

Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013 Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013 Introduktion Hvem er vi, og hvad er vores erfaring? Hvorfor er vi her i dag? Inviteret af Klubben. Rusmidler

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

HIV, liv & behandling. Ambulatoriebesøget

HIV, liv & behandling. Ambulatoriebesøget HIV, liv & behandling Ambulatoriebesøget Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der går til regelmæssig kontrol på et infektionsmedicinsk ambulatorium. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Bilag 6: Transskribering blogforbruger Sofie

Bilag 6: Transskribering blogforbruger Sofie Bilag 6: Transskribering blogforbruger Sofie Dato for interview: 26. juli 2016 Lokation: København Varighed: 13 min Transskriberingen bygger på Steinar Kvales teori om grov transskribering, hvor tænkepauser,

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI

SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI AEU-2 SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! NEUROLOGISK AMBULATORIUM OM DIN EPILEPSI

Læs mere

Vind over gigten med naturmedicin

Vind over gigten med naturmedicin Vind over gigten med naturmedicin 96 procent af landets gigtramte bruger naturmidler - knap halvdelen oplever er tydeligt positiv effekt Af Torben Bagge, 17. september 2012 03 Guide: Vind over gigten med

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst PsykInfo Odense ANGST Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst Program Velkomst og præsentation af aftenen Generelt om angst Den fysiologiske model af angst

Læs mere

Guide: Sådan kvitter du smøgerne

Guide: Sådan kvitter du smøgerne Guide: Sådan kvitter du smøgerne Rygestoppræparater har været udsat for meget kritik, men det er der ingen grund til, mener eksperter Af Lisa Ryberg Pedersen, oktober 2012 03 Udskældte piller virker 05

Læs mere

BILAG 2: Interview med Lotte Kamp, 24/4-15

BILAG 2: Interview med Lotte Kamp, 24/4-15 BILAG 2: Interview med Lotte Kamp, 24/4-15 Antal i husholdningen: 5 Alder: Lotte 46, Jesper 40, Christopher 18, Sofie 12, Malthe 8 Hals, Nordjylland Madbudget, hver måned Hvor meget tror du ca. I bruger?

Læs mere

Mit barnebarn stammer

Mit barnebarn stammer Mit barnebarn stammer 2 Mit barnebarn stammer Denne pjece henvender sig specielt til bedsteforældre til børn der stammer. Sammen med barnets forældre, og andre nære voksne i barnet hverdag, er I nogle

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema Hvad er et resumé? Artikel fra nyheder Hvad er en kommentar? Hvad er en blog og hvordan skriver jeg på en blog? Hvad er en

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Sundhed: Det handler også om mig

Sundhed: Det handler også om mig x x Sporets navn Mål og formål Sundhed: Det handler også om mig Formålet er at få dybere indsigt i de ting der handler om os selv og vores velbefindende, både i de små hverdagsting, men også i en overordnet

Læs mere

Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen.

Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen. Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen.dk Den simple forklaring på epilepsi Alle hjerner - og kroppe - fungerer

Læs mere

Drikker dit barn for meget?

Drikker dit barn for meget? Drikker dit barn for meget? Ny undersøgelse viser, at unge i Hedensted Kommune 5 drikker mere end unge i de omkringliggende kommuner. Stærke alkoholtraditioner, misforståelser og kedsomhed er nogle af

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Der er forskel på, hvordan multipel sklerose påvirker den enkeltes mobilitet. For at få bedre viden om emnet, gennemførte man for nogle år siden en stor international undersøgelse.

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Om detailsalg af kosttilskud. Enkle råd om, hvad du må fortælle dine kunder om produkterne

Om detailsalg af kosttilskud. Enkle råd om, hvad du må fortælle dine kunder om produkterne Enkle råd om, hvad du må fortælle dine kunder om produkterne Fem råd om detailsalg af kosttilskud side 2 >> 1. Oplys gerne om produktets indhold side 3 >> 2. Oplys gerne om produktets virkning, hvis virkningen

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Kom med i PROPA ET GODT LIV. selv med prostatakræft. www.propa.dk

Kom med i PROPA ET GODT LIV. selv med prostatakræft. www.propa.dk Kom med i ET GODT LIV selv med prostatakræft www.propa.dk Få et godt liv selv med prostatakræft Velkommen i s fællesskab 3 ud af 4 mænd over 75 år har kræftceller i prostata, men kun ganske få dør af den

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Godt Nyt. Er du med på livets rejse? Der er så utrolig meget at udforske! månedsblad fra Roskilde Frikirke

Godt Nyt. Er du med på livets rejse? Der er så utrolig meget at udforske! månedsblad fra Roskilde Frikirke Godt Nyt Er du med på livets rejse? Der er så utrolig meget at udforske! månedsblad fra Roskilde Frikirke Fra søndag den 8. oktober er der Børnekirke hver søndag under gudstjenesten. Patricia, Amalie,

Læs mere

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter Smerter Forord Pjecen henvender sig til alvorligt syge patienter og deres pårørende. Ikke alle alvorligt syge patienter har smerter, men mange er bange for at få smerter. Alle kan derfor med fordel læse

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013 Mobning på facebook Anna Kloster, november 2013 At være barn i dagens Danmark betyder, at man er opvokset med mange medier omkring sig. Særligt har de unge taget det sociale medie Facebook til sig. Efter

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

I vores års-beretning her fortæller vi om, hvad vi har lavet fra år 2011 til sommeren i år 2012.

I vores års-beretning her fortæller vi om, hvad vi har lavet fra år 2011 til sommeren i år 2012. - - I vores års-beretning her fortæller vi om, hvad vi har lavet fra år 2011 til sommeren i år 2012. På side 2 starter vi med at fortælle, hvem vi er. På side 5 fortæller vi om de emner, vi arbejder med.

Læs mere

Arbejdsark Unge & ADHD

Arbejdsark Unge & ADHD 1 Vibeke Zoffmann 25-09-2014 Arbejdsark Unge & ADHD 1 Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 2 Vibeke Zoffmann 25-09-2014 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde 1b. Forløbspapir Problemlister

Læs mere

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld Når mor eller far har piskesmæld når mor eller far har piskesmæld 2 når mor eller far har piskesmæld Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med piskesmæld. Kan

Læs mere

Vi hjælper! Tilbud til dig med kræft og dine pårørende. Gratis rådgivning, træning og foredrag Mulighed for at mødes med andre

Vi hjælper! Tilbud til dig med kræft og dine pårørende. Gratis rådgivning, træning og foredrag Mulighed for at mødes med andre Vi hjælper! Tilbud til dig med kræft og dine pårørende Gratis rådgivning, træning og foredrag Mulighed for at mødes med andre Jeg savner omklædningsrummet eller rettere snakken, for det var her, erfaringerne

Læs mere

Mikkel og Line får stråler

Mikkel og Line får stråler Mikkel og Line får stråler En bog for børn om at få strålebehandling Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Stråleterapien Mikkel og Line får stråler Denne bog handler om Mikkel og Line. De

Læs mere

spørgeskema om din epilepsi

spørgeskema om din epilepsi AER-1001 spørgeskema om din epilepsi Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. du kan læse mere i det vedlagte brev. på forhånd tak! neurologisk ambulatorium OM DIN EPILEPSI

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom

Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Indhold 3 Om Etisk Forum for Unge 2013 6 Kapitel 1 Etik og psykisk sygdom 11 Kapitel 2 Unge fortæller 17 Kapitel 3 Mødet med sundhedsvæsenet 22 Kapitel 4 Etik

Læs mere

Når din nærmeste har en ulykkesskade

Når din nærmeste har en ulykkesskade Når din nærmeste har en ulykkesskade 2 NÅR DIN NÆRMESTE har en ulykkesskade Til DIG SOM PÅRØRENDE En ulykkesskade påvirker ikke alene den tilskadekomne, men også de pårørende. Denne brochure henvender

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Mundtlig formandsberetning PLO 2. april 2016

Mundtlig formandsberetning PLO 2. april 2016 Kære repræsentantskab Mundtlig formandsberetning PLO 2. april 2016 Hvis vi ser ca. et år frem i tiden, så skulle vi i dag meget gerne stå med en ny aftale med det offentlige. En aftale, der skal afløse

Læs mere

det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet Danske læger og hospitaler

det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet Danske læger og hospitaler det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet Danske læger og hospitaler Danske læger og hospitaler Her får du information om danske læger og hospitaler. Du kan også læse om, hvor du skal

Læs mere

ADHD. Attention Deficit Hyperactivity Disorder

ADHD. Attention Deficit Hyperactivity Disorder M e d l e m s b l a d n r. 1 3 j a n u a r 2 0 0 9 ADHD Attention Deficit Hyperactivity Disorder n o r d s j æ l l a n d s l o k a l a f d e l i n g Indhold Årsberetning 5 Barn anbragt - her er der støtte

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Når din nærmeste har en rygmarvsskade

Når din nærmeste har en rygmarvsskade Når din nærmeste har en rygmarvsskade 2 NÅR DIN NÆRMESTE HAR EN RYGMARVSSKADE Til DIG SOM PÅRØRENDE En rygmarvsskade påvirker ikke alene den tilskadekomne, men også de pårørende. Denne brochure henvender

Læs mere

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE?

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? 8 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 1: HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE hvorfor er der nogen, der begynder at ryge, hvor mange gør det, og hvad gør rygning ved kroppen www.op-i-røg.dk

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Tænderskæren gør dig syg

Tænderskæren gør dig syg Foto: Scanpix/Iris Guide November 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Tænderskæren gør dig syg Hjælp dig selv 8 sider Tænderskæren gør dig syg INDHOLD: Tænderskæren gør dig syg...4-5 GUIDE:

Læs mere

Presse- og kommunikationskursus. Nørre Aaby, den 4. april 2014

Presse- og kommunikationskursus. Nørre Aaby, den 4. april 2014 Presse- og kommunikationskursus Nørre Aaby, den 4. april 2014 Program Kl. 11.10-12.30: Velkommen Jeres forventninger til kurset Værdien af omtale Hvordan skabes omtale Eksempler Forventninger til dagen

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Fokus: Alvorligt syge Inspiration: SSTs anbefalinger Men pårørende til andre syge skal ikke overses. Diabetes, astma eller gigtpatientens

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

BILAG 2. Pilottest af epilepsispørgeskema

BILAG 2. Pilottest af epilepsispørgeskema BILAG 2 Pilottest af epilepsispørgeskema Region Midtjylland December 2011 Baggrund og metode Pilottestning af et spørgeskema er en del af valideringsprocessen. Formålet med en pilottest er at fange forståelsesproblemer

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Oplæg, NKR konference, brugerrepræsentant

Oplæg, NKR konference, brugerrepræsentant Oplæg, NKR konference, brugerrepræsentant Intro Jeg hedder Louise. Jeg er brugerrepræsentant i den arbejdsgruppen, der er ved at lave retningslinier for unipolar depression. Det er jeg, fordi jeg både

Læs mere

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Antropolog Inge Wittrup Læring og mestring patientuddannelse på deltagernes præmisser Oversigt Formål med evalueringen Kerneværdier i L&M De sundhedsprofessionelle

Læs mere

Når du skal starte med sondemad derhjemme. Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. Juli 2013.

Når du skal starte med sondemad derhjemme. Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. Juli 2013. Når du skal starte med sondemad derhjemme Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. Juli 2013. Inden min mand blev syg, forestillede jeg mig det værste, når folk talte

Læs mere