En festlig jubilæumsdag med besøg fra fortiden.

Transkript

1 En festlig jubilæumsdag med besøg fra fortiden. Af Viggo Kaspersen. Lørdag, d. 12. juni blev en festlig dag for spejderne i Andst. Solen var med på idéen, og nogle havde gjort et godt forarbejde. Der var masser af aktiviteter på spejdergrunden, som blev styret godt af Mulle. Klatrevæggen er altid et hit. Der var mange andre aktiviteter, f.eks. at kløve en tændstik på langs med en skarp økse. Det kræver et godt øjemål og en sikker hånd. Der var lavet udstilling inde i spejderhuset med billeder, gamle dagbøger, gamle standere, som gav en duft af de 75 år, gruppen har eksisteret. Der var også tænkt på, at det var fødselsdag. En række flotte kagemænd forsvandt lige så stille sammen med kaffe og safte vand. (Fortsættes de næste sider).

2 Som nævnt var der også besøg fra fortiden. Det gav en masse god snak om gode gamle dage. Arne Holm Hansen blev så glad for dagen, at han har sendt en beretning om sine oplevelser. Den har vi klippet i: En spejder vender hjem. På køreturen fra Auning på Djursland til Store Andst tænkte jeg flere gange, hvad skal jeg egentlig derned efter. Efter så mange år, så er der jo nok ingen, som kender mig, og der er sikkert heller ikke nogen, som jeg kender. Men skidt, jeg kan da køre hjem igen. Så turen fortsatte, målet var spejderjubilæet i Store Andst. På bilens bagsæde lå min jubilæumsgave. Jeg tænkte, gad vide, om de vil have den, måske har de slet ikke gemt de gamle ting. Måske er alt digitaliseret i dag. Min far var Jørgen Hansen, og vi boede på ejendommen, som hed Damhus, som ligger ved den gamle hovedvej mellem Andst og vejen ned til Roved. Jeg husker tydeligt, da jeg i sin tid blev spejder, eller nærmere ulveunge, for sådan hed det. Min klassekammerat Arne Nørgård ville have mig med til spejder, og jeg spurgte min far, om jeg måtte gå til spejder. Det måtte jeg, for når mine ældre brødre havde været spejdere, så måt- te jeg også blive spejder. Og derved begyndte en dejlig og uforglemmelig tid. Spejdertiden i Andst. Vi gik til spejder i missionshuset i Andst. Bagerst var der et lokale, hvor vi holdt spejdermøder. Ved siden af missionshuset boede familien Lind. En søn, Bent Lind, var faktisk min spejderfører. Fra spejdertiden i Andst har jeg rigtig mange gode minder. Eksempelvis var der basar i missionshuset, og her havde mødrene bagt lagkager, som blev solgt. Der blev også solgt flere andre ting. Et af tidens hit for os spejdere var at lave halskæder af majs, altså gule majs, som blev trukket på snore. For at gøre dem ekstra flotte, så skulle de farves med frugtfarve, det kunne man købe dengang. Jeg skulle også købe frugtfarve i brugsen, som jo lå på hjørnet overfor kroen, kirken og skomageren. Men på vejen ud,tabte jeg uheldigvis flasken med frugtfarve, så den røg på gulvet. Flasken blev samlet op, og jeg fortsatte min tur, jeg skulle til slagteren bagefter. Det var oppe hos slagter Hansen, (alle spejdere i Andst kender eller bør kende slagter Hansen for hans store engagement for spejderne). Mens jeg stod i slagterforretningen, begyndte det at dryppe med rød frugtfarve på gulvet. Jeg kan forestille mig, hvilket postyr det må have givet. Jeg husker blot at fru Hansen vaskede gulv og vaskede gulv i butikken, og jeg stod i baglokalet og vaskede hænder. Jeg har nok ikke været populær. I Andst var jeg med i jaguarpatruljen, og Arne Høst var min patruljefører. Spejderlejren i Hjerpsted i Jeg var også med på spejderlejre. Min første spejderlejr gik til Hjerpsted, som ligger nede ved Vesterhavet lidt nord for Højer. Vi havde cykler med derned, og hver dag cyklede vi til stranden, hvor vi badede, og hvor vi kunne se over til den tyske ø Sild. I Hjerpsted var der en bager, som også var en form for billedskærer. Han havde langt hår, hvilket var usædvanligt på den tid. Han var nu lidt uhyggelig. I spejderlejren sov vi i soveposer på loftet, hvor vi lå i lange rækker. Jeg havde ingen sovepose, men vi havde et tykt gult vattæppe, som vi kaldte det. Det blev, hver gang jeg skulle på spejderlejr, syet sammen, så det dannede en sovepose. Der lå vi så på loftet med kiks og krummer, inden vi faldt i søvn. En sen aften, efter at vi var gået i soveposerne, blev vi vækket af spejderlederne. Vi skulle hjælpe politiet, for man havde mistanke om, at der var smuglere, som smuglede cigaretter fra den tyske ø Sild og til Danmark. Og det var altså alvor, for der stod en stor politibetjent i fuld uniform dernede. Jeg husker, at vi løb på stranden. Det var bælgmørkt, og vi var lidt bange. Lad mig bare indrømme det, vi mindste var hunderædde, og jeg løb ikke forrest. Pludselig råbte de forreste: Han er der, og så gik jagten ind. Vi fangede smugleren. Det var den uhyggelige bager, som var smugler. Jo, det var en god natøvelse. I forbindelse med spejderlejren i Hjerpsted var vi også ved Rudbøl grænse. Det var noget vældigt noget, at man sådan kunne stå med det ene ben i Danmark og det andet ben i Tyskland. Jeg husker, at jeg købte en lille souvenir i form af en kat i porcelæn. Den står den dag i dag her i mit skab, og nedenunder har jeg for mange år siden med blyant skrevet: (Fortsættes side 4)

3 Kom og støt op om den lokale SANKT HANS Torsdag d. 23. Juni i anlægget Hyggelig fællesspisning Grillen er tændt fra kl , så kom og grill din aftensmad. Kl Velkomst, båltale, bål og fællessang Rikke Henriksen synger for.

4 Spejderlejren på Houens odde. Året efter i 1959 var vi på spejderlejr på Houens Odde. Jeg skrev dengang som 10-årig en slags dagbog i et ternet kladdehæfte. Det var i den hytte, som kaldtes Kolding Hytten. (Ved jubilæet kunne jeg kende kortet over området og stranden, hvor vi badede). Her var så mange myg, at vi næsten ikke kunne holde det ud. En spejder fra Kolding måtte da også sendes hjem på grund af alle de myggestik, som han havde fået. Her var også forældreaften, hvor forældre, venner og bekendte kom på besøg. Vores gode naboer, familien de Place, var også med. Der var arrangeret bustur fra Andst til Houens Odde. Receptionen i Spiren. Nu var jeg nået frem til Spiren, hvor jeg jo aldrig havde været før. Min jubilæumsgave lod jeg blive liggende på bagsædet i bilen. Der var livlige spejderaktiviteter ude og inde. Der var voksne og børn rundt omkring, hvor de snakkede og legede. Der var ikke sådan nogen modtagelse, man snakkede og hyggede. De kendte tilsyneladende hinanden. Jeg gik videre, nikkede og hilste på dem, som jeg gik forbi. Jeg fornemmede virkelig, at de tænkte: Hvem i alverden er den mand? Jeg gik ind i Spiren, spejderhuset, hvor jeg gik lidt omkring for at se på lokaliteterne. I salen var alle gemmerne. Jo, man havde virkelig fundet de gamle ting frem fra hele spejdertiden i Andst. Her var de spejderbilleder, som jeg tidligere havde sendt til Andst, og her var min dagbog fra spejderlejren på Houens Odde. Her var flag og standere fra alle årene. Jeg tænkte, jeg får vist alligevel brug for min lille jubilæumsgave. Vi havde en rigtig hyggelig eftermiddag ved Spiren, hvor jeg mødte enkelte tidligere spejdere, og vi fik en snak om gamle dage. Her var blandt andet Knud Stendevad, Peter Stendevad og deres farbror Ejnar Stendevad. Festaftenen i forsamlingshuset. Om aftenen var der festaften med lejrbål i forsamlingshuset. Jo, der var lejrbål i forsamlingshuset. På et stort lærred viste man en film af et lejrbål, en rigtig god ide. Men stadig var der ikke mange mennesker, som jeg kendte. Der var repræsentanterne fra Stendevad-familien og fra Kjær Poulsenfamilien. Et par gange i løbet af aftenen var jeg gået forbi en yngre mand i en lyserød skjorte, men jeg kendte ham jo ikke. Spejderne underholdt, og vi sang alle de gamle spejdersange, som jeg jo ikke har sunget i mange år. For selv om vores 3 sønner alle har været spejder her på Djursland, så er det længe siden, at jeg har sunget alle de gode gamle spejdersange. På et tidspunkt fik jeg ordet, hvor jeg holdt en lille tale. Jeg fortalte om mig selv, spejderlejrene i Hjerpsted og på Houens Odde. Og nu overrakte jeg min lille jubilæumsgave til gruppelederen. Min lille gave var spejderbladet Væbneren, årgangene 1961 og 1962, som var indbundne. Jeg håber, at nogen vil kikke lidt i dem, og måske få lidt glæde af dem. Nu er de i hvert tilfælde kommet hjem igen. Derefter var der flere, som havde fundet ud af, hvem jeg var. Den yngre herre i den lyserøde skjorte henvendte sig til mig, og nu kunne jeg se navneskiltet,og jeg kunne genkende ham. Det var Regnar Pedersen fra Lundgård, én af vores naboer derhjemme fra. Både Regner og jeg har været rigtig meget henne ved vores gode naboer, familien de Place. Jeg har såmænd været barnepige for Regnars ældre søskende. Så kom Erik Johansen og Hans Jørgen fra Tingskovhus hen til mig. Vi var også bange, da vi løb på stranden ved Hjerpsted, sagde de. De havde været med på spejderlejren i Andagt i Andst kirke. Aftenen sluttede med den fin andagt i Andst kirke. En uforglemmelig dag var slut. Næste dag besøgte jeg Grete de Place, hvor jeg kunne overbringe en hilsen fra Regner, den blev hun glad for. Nu gik turen mod nord, hjem til Auning på Djursland, hvor min kone Karen Marie og vores labradorhund ventede. Tak for en rigtig fin jubilæumsfest i Andst. Arne Holm Hansen

5 Hentet på facebook. Andst har talent og i den grad. Børnene fra klasse har været til den sjoveste skolefest på Andst Børne- og Skolecenter, hvor de skulle overnatte. Det var skolens elevråd, som havde taget initiativet til den utraditionelle skolefest, hvor en del af festen bestod af showet "Andst har talent", hvor børnene optrådte med dans, sang og musik og teater. Eleverne gav den gas på scenen og beviste til fulde, at Andst har talent.

6 mandag, 20. juni 19:00 Lokalrådsmøde torsdag, 23. juni 14:00 Banko 18:30 Skt. Hans Rammen om sognets sammenkomster AUT. EL-INST. søndag, 26. juni 09:00 Gudstjeneste EHMSEN Gamstvej Vejen Tlf Privat Indleveringsfrister - avisen@andstavisen.dk tirsdag kl. 19 eller på papir efter forudgående aftale til én i udvalget - alt tydeligt mærket Andst Avisen, afsender + evt. annoncestr. Udgiver: Andst Avisen, Oplag 624 Avisudvalg: Viggo K (Ansv. red./skriv/annonc), Hans W (Skriv), Bente Ehmsen, (Økonomi), Tage (Faste annonc.), -