Læger og behandlere Hvem, hvad, hvor?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læger og behandlere Hvem, hvad, hvor?"

Transkript

1 Læger og behandlere Hvem, hvad, hvor? for dig med en piskesmældsskade og dine pårørende

2

3 Læger og behandlere Hvem, hvad, hvor? Indhold 4 Forord 5 Hvad er piskesmæld / whiplash? 5 Undersøgelser og behandlinger 7 Forberedelse inden undersøgelsen 8 Beskrivelse af speciallæger 9 Øvrige specialister / behandlere 13 Gode råd 14 Depression 15 Speciallæger og forsikringsselskaber 16 Kontaktinformation Whiplashforeningen.dk foreningen for dig med en piskesmældsskade 3

4 Forord Hvis man er uheldig at pådrage sig et piskesmæld, kan der være ualmindelig stor forskel på, hvordan man bliver behandlet i behandlingssystemet. Den praktiserende læge er ofte den første kontakt, patienten har med behandlingssystemet efter f.eks. et piskesmæld. Når lægen har undersøgt patienten skal han/hun efter bedste evne visitere patienten videre i behandlingssystemet. Det er derfor udelukkende baseret på lægens vurdering, om patienten havner hos en kiropraktor, en fysioterapeut, en speciallæge eller hos andre faggrupper. Nogle praktiserende læger er meget forstående og imødekommende overfor patienter med piskesmæld. De møder patienterne med empati/indføling og en kompetent/opdateret faglig viden, og patienterne føler, at deres symptomer bliver taget seriøst. Desværre findes der også læger, der aldrig har forstået alvoren i et piskesmæld. Enten fordi de ikke kan eller ikke vil. Er dette tilfældet, vil patienterne typisk føle sig misforstået og endda mistænkeliggjorte. Patienterne bliver måske visiteret til en helt forkert behandling eller ganske enkelt bare sendt hjem igen uden at få noget som helst behandlingstilbud. Denne mangelfulde viden, vilje og indføling gælder ikke bare praktiserende læger men desværre også speciallæger, neurologer, reumatologer osv. Dette er selvfølgelig meget problematisk, da behandlingen efter et piskesmæld har stor indflydelse på patientens fremtidige liv og førlighed. På samme måde forholder det sig med resten af behandlingssystemet. Der findes terapeuter/behandlere, der har stort kendskab til piskesmæld og de symptomer, der følger med, og hvor tillid og forståelse er et absolut must. Andre terapeuter/behandlere arbejder nærmest i blinde, og ved knap nok hvordan de skal undersøge eller behandle. Dette kan resultere i en nærmest bevidstløs behandling (massage/ultralyd osv.), der som regel ikke har nogen effekt. Hverken umiddelbart eller på længere sigt. Desværre udgør denne skeptiske og inkompetente kategori (stadig) en overvejende stor del af sundhedsvæsenet, så derfor er det nærmest et mirakel, hvis en piskesmældspatient kommer hele vejen igennem behandlingssystemet med en kompetent behandling, uden på noget tidspunkt at blive mødt med mistro eller mistænkeliggørelse. Den bedste måde at sikre sig, at man som piskesmældspatient får en seriøs og tillidsfuld læge/behandler, er ved at høre, hvem andre piskesmældspatienter anbefaler. Hvis man som patient har gode erfaringer med bestemte læger/behandlere, vil man som regel gerne give dem videre. Mund til mund er og bliver den bedste anbefaling. På Whiplashforeningens hjemmeside findes et lukket forum, hvor medlemmerne har mulighed for at udveksle erfaringer omkring læger/behandlere og meget andet. Hvis man som piskesmældspatient har en advokat, kan denne som regel anbefale nogle læger/behandlere frem for andre. Kim Pedersen, Fysioterapeut, FynsFys 4

5 Hvad er piskesmæld? Ordet piskesmæld eller det engelske whiplash beskriver traumemekanismen ved skaden og ikke selve typen af skade. Dette betyder, at man ikke har piskesmæld eller kronisk piskesmæld, som mange, både tilskadekomne og andre i systemet, i daglig tale benævner skaden, og dette er med til at skabe forvirring. Diagnosen piskesmældsskade gives ofte til personer, hvor det ikke er muligt at identificere en egentlig vævsskade. Denne diagnose bunder ofte i uoverensstemmelser mellem sundhedsfaglige grupper, idet man definerer en piskesmældsskade forskelligt. Det kan være svært at følge sundhedsstyrelsens anbefalinger om at genoptage sin sædvanlige levevis efter at have været udsat for et piskesmældstraume. Her er det vigtigt at lytte til din egen krop. Har du for eksempel mange smerter eller bevægeindskrænkninger, kontakt da din praktiserende læge som kan hjælpe dig videre i systemet. Med denne folder har vi forsøgt at beskrive de forskellige læger og behandlere, man som piskesmældsskadet kan komme ud for. Whiplashforeningen.dk foreningen for dig med en piskesmældsskade Undersøgelser og behandlinger Når man er skadet, vil man ofte komme i kontakt med mange forskellige speciallæger. Blandt læger er der vidt forskellige holdninger til de skader/gener piskesmæld kan medføre. I Danmark er der desværre stadig mange læger, der tvivler på, at følgerne/ diagnosen overhovedet er reel men mener, at årsagen til symptomerne er psykosomatisk. Dette er fordi symptomer for piskesmældsforårsagede skader ligner meget de symptomer, man har, når man har en depression. Så derfor er der mange læger, der tager fejl. I fx, Tyskland og Sverige er piskesmældsrelaterede skader generelt langt mere anerkendt blandt læger end i Danmark. 5

6 6

7 Forberedelse inden undersøgelsen hos en speciallæge Det er en fordel at have en bisidder med til undersøgelsen, dvs. en person der kender dig og har forståelse for din situation. Det kan ofte være en fordel, at man er 2 til at huske alt det, man gerne vil sige samt at huske det, som speciallægen siger. Det kan være svært at huske alle sine gener, når man sidder og skal remse dem alle op på en gang. Derfor er det vigtigt, at man nedskriver alle sine gener og medbringer dette papir til undersøgelsen. Det er vigtigt at graduere generne, dvs. nævn de 3 gener der virkelig har en stor indflydelse på din hverdag. De andre gener skal selvfølgelig også nævnes, men det kan give et forvirrende sygdomsbillede, hvis de alle bliver nævnt i flæng. Hvis der er variation i gener/ smerter, er det vigtigt at speciallægen gøres opmærksom på dette. Beskriv så klart som muligt, hvornår eventuelle smerter opstår og om de er konstante eller varierende i styrke. Hvis der er nogle bevægelser, der provokerer smerterne/generne, fortæl da speciallægen herom. Vær ærlig omkring dine smerter og gener både overfor speciallægen, men også overfor dig selv. Dette er vigtigt for at give så klart et billede af din skade som muligt. Lige netop ved sådan en undersøgelse hjælper det ikke at overdrive situationen eller for den sags skyld at underdrive. Det er vigtigt, at speciallægen fatter sympati for dig og din situation. Brug dine egne ord til at beskrive, hvordan din oplevelse af generne er det virker mest troværdigt. Undgå at benytte de lister der er publiceret over gener, der kan opstå som følge af et piskesmældstraume. Speciallægen er oftest en neurolog eller neurokirurg, og ud fra den objektive neurologiske undersøgelse (dvs. den undersøgelse lægen foretager), vurderer de niveauet af gener. Lad endelig være med at overspille balanceproblemerne, svaje unødvendigt osv. Det giver et utroværdigt indtryk, da det er meget let at skelne skuespil fra reelle neurologiske fund og bestemt ikke gavner din egen eller andre piskesmældsskadedes sag. Ved selve undersøgelsen kan du blive bedt om at tage dit tøj af. For de fleste er det en ubehagelig og sårbar følelse at stå der i sit undertøj. Så tænk over hvad du tager på af undertøj inden undersøgelsen, således at du ikke føler dig nøgen og udstillet. Der er vigtigt at skelne mellem at komme til en undersøgelse i offentligt regi henvist af din praktiserende læge og en undersøgelse udbedt af et forsikringsselskab. En undersøgelse, du bliver henvist til af din egen læge, har til formål at afklare, hvad du fejler, og der bliver (bør blive) lagt en plan for, hvordan du kan afhjælpes med symptomer f. eks. ved operation eller ved fysioterapi. En speciallægeundersøgelse foranlediget af et forsikringsselskab (eller evt. din kommune) har udelukkende det formål at fastslå eventuelle gener/mén samt fastslå, hvorvidt disse kan betragtes som varige. 7

8 Beskrivelse af speciallæger Egen praktiserende Læge» lægen kan oversætte speciallægeerklæringer, således det er muligt at forstå betydningen af indholdet» lægen kan hjælpe med at koordinere i forhold til speciallæger, erklæringer, arbejdsprøvninger m.v. Ortopædkirurg Ortopædkirurg er speciallæge i den kirurgiske og ikke-kirurgiske behandling af skader samt medfødte og erhvervede lidelser i bevægeapparatet. Ortopædkirurgen varetager forebyggelse, diagnostik og behandling af lidelser i ekstremiteter (fx arme/ben) og rygraden. Neurokirurg Neurokirurgen undersøger og opererer for sygdomme og unormale tilstande i det centrale nervesystem. F.eks. neurologiske udfald, dvs. svimmelhed, manglende følesans, død fornemmelse i fingre, arme eller ben, og at man ikke kan holde fast på genstande i hænderne samt meget andet. En neurokirurg er en speciallæge, der opererer i hjernen, rygsøjlen og nerverne generelt. Rygsøjlekirurgi omfatter f. eks operationer for diskusprolaps. Neurolog Hos neurologen bliver der spurgt ind til gener (kaldet subjektive gener), og der bliver lavet en neurologisk undersøgelse. Dette forgår blandt andet ved, at patienten skal udføre nogle simple øvelser f.eks. Stå på et ben, gå på tæer, stå stille og lukke øjnene osv. Derudover vil neurologen foretage en fysisk undersøgelse med henblik på at afsløre neurologiske skader, dvs. skader på nervesystemet. En neurolog er en speciallæge i neurologi og som er uddannet til at varetage diagnostik, behandling og rehabilitering af patienter med neurologiske og neurobiologiske sygdomme. Reumatolog En reumatolog/fysiurg beskæftiger sig med bevægeapparatets fysiologi og med sygdomme, der rammer bevægeapparatet og fremkalder smerte og medfører tab af bevægefunktionen i led, knogler og muskler. Det er ofte gigtlignende lidelser, som reumatologen tager sig af. En reumatolog har forståelse og kendskab til smertetilstande og nedsat fysisk funktion. Øjenlæge En øjenlæge undersøger ens syn og behandler synsproblemer, nystagmus dvs. ufrivillige rykvise bevægelser af øjenæblerne, problemer med at fokusere, afstandsbedømmelse og andre synsproblemer. Ørelæge En ørelæge undersøger ens hørelse og behandler nedsat hørelse eller lydoverfølsomhed, kaldet hyperacusis dvs. man hører alt for godt og kan have svært ved at retningsbestemme lyd, tinnitus dvs. mere eller mindre konstant susen eller ringen for ørerne, propper eller tryklignende tilstande. Ørelægen kan også diagnosticere skader i det indre øre, der kan medføre bla. balanceproblemer. 8

9 Øvrige specialister / behandlere Afspændingspædagog Kan give nogle redskaber, der hos de fleste vil kunne hjælpe med at lindre smerter, bl.a. ved at få spændte muskler til at slappe af. For at opnå et positivt resultat kræves der, at man selv deltager i behandlingen/ undervisningen. Akupunktur Akupunktur betyder blot nåle-indstik. Akupunktur er en asiatisk diagnose- og behandlingsmetode og har først og fremmest en stor smertestillende effekt. Man ved, at den smertestillende virkning bl.a. har noget at gøre med, hvad man kan kalde for kroppens eget morfinsystem. Under akupunkturbehandling bliver der frigjort et hormonstof, det såkaldte endorfin. Dette endorfin er kroppens eget morfin. Filosofien bag akupunktur er holistisk, dvs. at krop og sind er en helhed. Sygdomssymptomer er tegn på, at kroppen er i ubalance, og derfor er det vigtig at finde den bagved liggende årsag til problemet og ikke kun symptombehandle. Akupunkturbehandling, uanset om det er kropsakupunktur eller øre-akupunktur, har til formål at rette op på energierne mellem din krops forskellige organer, således at din krop kan finde sin naturlige balance igen. Ergoterapeut Genoptræner syge mennesker ved at behandle gennem aktivitet, og målet er at gøre den enkelte så selvhjulpen, som det er muligt, dvs. hjælp til selvhjælp. De færdigheder, som en whiplashskadet har mistet, kan en ergoterapeut være med til at træne op igen. Det kan f.eks. være at klare indkøb eller bruge en computer. For andre kan det være et mål i sig selv at kunne planlægge og overskue en time, dag eller uge. I det forebyggende arbejde kan ergoterapien handle om øvelser og handlingsmønstre, så en dårlig ryg eller arm ikke belastes unødigt. På arbejdspladsen forebygger ergotera peuten ved at tilpasse de ansattes omgivelser og redskaber, så risikoen for arbejdsskader bliver mindre. Ernæringsterapi Lærer dig hvor stor betydning kosten har for dit velbefindende, og hvor let man kan fjerne diverse skavanker med den rette kost. Du vil få et kendskab til din egen krop og dens sprog. Hvad er det kroppen prøver at fortælle, når symptomer som fx hovedpine, eksem, allergi, overvægt, hormonelle ubalancer, uren hud, dårlig fordøjelse, betændelser osv. bare er hverdag. Ernæringsterapeuten arbejder som regel i forløb, hvilket giver den optimale forbedring. Der udarbejdes først en sundhedsprofil og ud fra den et personligt forløb og en madplan, som passer præcis til dig og dine forudsætninger. Fysioterapeut Masserer og behandler de områder på kroppen hvor smerterne er. Beskæftiger sig med behandling og forebygning af gener i bevægeapparatet, herunder muskler, led, nervesystemet, kredsløbet og vejrtrækningen. Det kan bl.a. være ved aktivering af Fortsættes næste side 9

10 inaktive muskler og behandling af myoser, forstrækninger m.m. Fysioterapeuten kan også sammensætte et skånsomt individuelt træningsprogram, således nogle af generne kan afhjælpes ved at forbedre kroppens funktionsniveau. Kiropraktor Diagnosticerer og behandler knogle- og ledproblemer, diskosprolaps, ledskred samt mange andre knoglerelaterede sygdomme. Nogle opnår en bedring af deres almene tilstand ved at få behandlinger hos en kiropraktor. Kan også være med til at lindre smerter. Udover behandling forestår kiropraktoren også røntgenundersøgelse, klinisk undersøgelse, diagnostik (det at kunne finde ud af hvad patienten fejler) og rådgivning, fx træningsvejledning. WHO har lavet nogle guidelines, for hvorledes behandlere skal håndtere patienter med ustabil nakke. Mange, der har været udsat for et piskesmæld, har i mere eller mindre grad en form for instabilitet i nakken. Dette er der desværre ikke konsensus for, at man undersøger for i Danmark. Spørg kiropraktoren om han/hun er bekendt med WHO s retningslinier til behandling af ustabil nakke, og om de følger disse retningslinier. Kranio-sakral terapeut Kranio-sakral terapi (KST) er en meget blid men også dybtgående manuel behandlingsform, som arbejder med det sigte at påvirke kroppen til selvhelbredelse. Ved hjælp af terapeutens blide tryk kan kroppen ofte selv rette ubalancer, som kan være opstået efter slag eller stød, influenza, chok og andre påvirkninger. Behandlingen udspringer fra en osteopatisk (manuel-medicinsk) metode. Kranio-sakral terapi udøves i dag af læger, tandlæger, sygeplejersker, fysiotera peuter, jordemødre og alternative behandlere, men anvendes også af pårørende til ulykkesramte. Behandlingsformen bygger på en rytme, der ligesom hjertets eller åndedrættets rytme, kan mærkes over hele kroppen. Rytmen kaldes den kranio-sakrale puls og har en hastighed på 6-12 gange i minuttet, hvormed cerebrospinalvæsken (hjernevæsken) pumpes rundt omkring hjerne og rygmarv mellem kraniet og korsbenet (sacrum). Heraf kommer navnet Kraniosakral terapi. Den kranio-sakrale puls bliver også kaldt livets åndedræt, fordi den kan opfattes som et udtryk for en persons vitalitet, og forandringer i denne rytme kan derfor medføre forandringer i både krop og sjæl. Mensendieck Mensendieck gymnastik er en anderledes form for styrketræning, som forbedrer muskelkontrol, koordination og balance. Mensendieck gymnastik er en individuel gymnastik, hvis formål er at skabe den størst mulige harmoni og balance i kroppen i såvel ro som i bevægelse. Mensendieck lærer dig den rette brug af kroppens muskler og led og øger dermed din kropsbevidsthed. De relativt langsomme glidende muskelspændinger og afspændinger i øvelserne virker tilbage på hele nervesystemet, og øvelserne har derfor en beroligende virkning. Osteopat Osteopaten ser på kroppen som en helhed, og arbejder på at finde årsagssammenhængen til smerterne/generne. 10

11 Osteopati er en medicinsk videnskab, som benytter sig af manuelle teknikker til at undersøge, diagnosticere og behandle smerter og funktionsforstyrrelser i bevægeapparatet. Osteopati er baseret på traditionelle medicinske begreber som anatomi, fysiologi, biomekanik, neurologi og patologi. Disse begreber anskues i sammenhæng, og der fokuseres på hvordan forskellige dele af kroppen knogler, led, bindevæv, muskler, organer m.m. arbejder og påvirker hinanden. Kroppen betragtes som en helhed, og i behandlingen inddrages derfor typisk flere områder og strukturer, som på forskellig måde påvirker hinanden. Osteopati har altså til formål at undersøge og behandle hele kroppen, ikke bare dele af den. En osteopat udfører derved ikke symptombehandling men sigter mod at afklare og fjerne årsagen til en patients symptomer. Hos whiplashskadede er der i de fleste tilfælde primært tale om skade i de bløde væv dvs. bindevæv og muskler og ledbånd som årsag til de fleste af symptomerne. Efter skader på bindevæv og muskler får de mindsket blodtilførselen på det tidspunkt hvor det er mest krævet. Dette sker blandt andet på grund af det sympatiske nervesystem indflydelse på blodtilførslen, der resulterer I sammentrækning af blodkarrene og derfor ophobning af affaldsstoffer i området. Smerten reflekterer ikke kun den nedsatte blodforsyning men også relativ iltmangel og ophobning af affaldsstoffer i området af skaden. En osteopat arbejder med at optimere led bevægeligheden, hvor denne er nedsat og reducerer muskelsammentrækning og dermed normaliserer drænage af det beskadigede område. Dette kan også gøres ved at løsne området, hvor der evt. er afklemte nerver. Psykiater Er en læge med specialistuddannelse i psykiatri dvs. læren om det syge sind. En psykiater behandler psykoser, manier, depressioner, tvangsforestillinger, angstanfald, samt mange andre sindslidelser. Flere psykiatere gennemfører en efteruddannelse i psykoterapi. En psykiater kan i modsætning til en psykolog ordinere medicin. Mange piskesmældsramte bliver henvist til en psykiater i langt de fleste tilfælde uden grund, og vi må endnu engang slå fast, at piskesmældsskader IKKE er en psykisk sygdom Psykolog Læren om det raske sind, dvs. lettere neuroser, traumer, forskellige fobier, adfærdsforstyrrelser og andet. Altså tilstande der ikke kan anses som psykiatriske lidelser. En psykolog eller smertepsykolog kan hjælpe den piskesmældsramte via kognitiv terapi. Kognitiv terapi er en veldokumenteret terapiform, der er målrettet, praktisk, aktiv, samarbejds- og korttidsorienteret psykologisk behandling, der kan hjælpe den piskesmældsramte til at komme overens med de ændringer, der er sket siden piskesmældsskaden, både de fysiske, mentale og følelsesmæssige. Psykolog er en beskyttet titel i Danmark. Kun personer, som er kandidater eller magistre i psykologi ved universiteterne, har ret til at kalde sig psykolog. Psykologens primære arbejdsmetode er samtalen, evt. kombineret med brug af forskellige psykologiske metoder. Psykologer kan autoriseres af Psykolognævnet. En autorisation gives til en kandidat i psykologi, som har gennemgået en nærmere bestemt praktisk uddannelse af Fortsættes næste side 11

12 2 års varighed. Derefter kan psykologer blive godkendte specialister. Specialistuddannelsen forudsætter autorisation og er normeret til 3 år. Neuropsykolog En neuropsykolog er en universitetsuddannet psykolog med speciale i neuropsykologi. Meget overordnet handler neuropsykologens viden og arbejde om forholdet mellem processer i hjernen og menneskelig adfærd. Neuropsykologen undersøger for kognitive dysfunktioner, dvs. nedsat hukommelse, koncentration, problemer med indlæring og meget andet. En grundig neuropsykologisk undersøgelse har til formål at finde ud af, hvad hjerneskaden eller sygdommen betyder for tænkning og følelsesliv. De funktioner, man undersøger, er f.eks. individets sprog, opmærksomhed, indlæring, hukommelse, planlægning, finmotorik, synsopfattelse samt følelsesregister også kaldet de højere hjernefunktioner. Neuropsykologen stiller patienten en række forskellige prøver og opgaver, der er specielt udviklet til at teste hans færdigheder på de nævnte områder. Den neuropsykologiske undersøgelse er således en del af den information, der sammen med eksempelvis den neurologiske undersøgelse danner baggrund for, hvad hjerneskaden eller sygdommen kan forventes at betyde for uddannelses- eller arbejdsmuligheder. ler erfaringsmæssige baggrund. Hvis du vælger at undergå behandling/psykoterapi hos en psykoterapeut, undersøg om psykoterapeuten er Medlem af Psykoterapeut Foreningen (MPF) og følger deres retningslinier. Smerteklinikken Et tværfagligt samarbejde mellem forskellige speciallæger og behandlere, der har til formål at lære patienten at håndtere og lindre smerter, bl.a. ved egenterapi. Zoneterapi Her arbejdes ud fra teorien om, at kroppen er forsynet med energibaner også kaldet meridianer. Via tryk og massage af reflekszoner fordelt på fødder og ben, kan zoneterapien hjælpe kroppen til at opretholde eller genoprette balance, så energien kan få lov at flyde frit, og organerne kan fungere optimalt. Mange bruger i dag zoneterapien, ikke blot til sygdomsbehandling, men som forebyggelse og generel velværebehandling. Psykoterapeut En psykoterapeut tilbyder psykoterapi. Psykoterapeut er en ubeskyttet titel i Danmark, hvorfor enhver kan kalde sig psykoterapeut, uden at dette siger noget om personens udannelsesmæssige el- 12

13 Gode råd» Hvis egen læge er skeptisk overfor piskesmældsrelaterede skader, skift til en læge, der ikke er.» Hvis den behandling, du er i gang med, ikke virker, så stop! Spar din tid og dine penge. Det er altså individuelt, hvad der virker. Der findes ingen skudsikre løsninger d.v.s. at der eksempelvis ikke findes en sikker kur mod smerter. F.eks. har nogle tilskadekomne haft stor hjælp af at være på Smerteklinikken, hvorimod andre ikke har oplevet nogen effekt. OBS! Det er vigtigt at huske på, at det som måske har en gavnlig effekt på ét menneske med piskesmældsforårsagede skader er virkningsløst på en anden person, der har været udsat for et piskesmæld. 13

14 Depression Selvom vi nu endnu engang vil slå fast, at en piskesmældsskade IKKE sidder mellem ørene og IKKE er et psykisk problem, kan man ikke komme uden om, at en piskesmældsforårsaget skade kan have en indvirkning på psyken. Det er helt normalt at opleve en slags sorg over at opleve nogle tab af færdigheder, både fysisk og kognitivt. Systemet som det er i dag, og her er det det både sagsbehandlere i det offentlige samt læger i sundhedssektoren, henviser til psykisk udredning hos en psykiater eller en psykolog og det er to vidt forskellige ting. Der er ligeledes mange, der får stemplet: Mistanke om depression. Her er det vigtigt at vide, hvad en depression faktisk er. Hvis man lider af depression, kan man ikke bare tage sig sammen og få det bedre. Man har behov for professionel hjælp. Det drejer sig ikke om naturlig sorg og savn. Til forskel fra sorg føler man snarere tomhed og mangel på følelser. Når man sørger, kan ens humør godt være sort, men ens selvopfattelse og virkelighedsopfattelse er ikke ændret som ved depression. Almindeligt dårligt humør eller bekymring over problemer er kendetegnet ved at humøret bedres i takt med, at problemerne løses. Det sker ikke ved en depression. Kort sagt kan det siges, at når man har en klinisk depression, så ved man ikke, hvad man er ked af, eller hvorfor man har det sådan. Efter en piskesmældsskade ved man udmærket, hvorfor man er ked af det og/ eller sørger over sin nyerhvervede tilstand. Et godt råd er derfor at holde fast i overfor dine omgivelser, at du ikke lider af depression men sørger eller er ked af din situation. Hvis kommunerne og forsikringsselskaberne har mistanke om, at der er tale om en depression, kan det være, at de beder om en udredning hos en psykiater. Det er vigtigt at være sig selv og svare helt ærligt på psykiaterens spørgsmål. Det er helt i orden at spørge ind til de forskellige spørgsmål om hvorfor de bliver stillet. En depression er der behandlingsmuligheder for, og derfor kan kommuner og forsikringsselskaber ikke færdigbehandle sager, hvor der er denne mistanke, idet behandlingsmulighederne ikke er udtømte. 14

15 Speciallæger og forsikringsselskaber Hvis du er en af dem, der er så uheldige at få varige mén, vil forsikringsselskabet udbede sig en speciallægeerklæring. De vil foreslå en speciallæge til at foretage undersøgelsen. Du er i din gode ret til at afslå den foreslåede speciallæge, og forsikringsselskabet vil så give dig et valg mellem 3 forskellige. Her er det rart at få råd og vejledning fra en advokat med speciale i erstatningssager. Advokaten vil være i stand til at rådgive dig om, hvorvidt en af de foreslåede speciallæger vil være den rette til at foretage undersøgelsen. Det er muligt at afvise en af de af forsikringsselskabet foreslåede speciallæger og selv stille forslag om 3 egnede, som forsikringsselskabet så kan vælge imellem. Hele ideen med at få foretaget en speciallægeundersøgelse er at få en objektiv undersøgelse, dvs. en undersøgelse hvor lægen ikke er forudindtaget omkring typen af skaden, man har fået. Speciallægen skal beskrive de fysiske gener, man har og vurdere, om disse er relaterede til ulykken, samt om disse er varige. Det er vigtigt, at man kommer til den rigtige type af speciallæge, når der skal la- ves en speciallægeerklæring. Hvis man har neurologiske udfald f. eks. snurren i fingre, balanceproblemer, udstrålende smerter og lignende, er det relevant at blive undersøgt af en neurokirurg eller en neurolog. Hvis man ikke har neurologiske udfald men mere har smerter, bevægelsesindskrænkninger og/eller problemer med træthed, er det mere relevant at blive undersøgt af en reumatolog & fysiurg. Valget af relevant speciallæge er meget vigtig. Hvis man bliver undersøgt af en neurokirurg eller neurolog uden at have nogle neurologiske udfald, bliver erklæringen fyldt med negative resultater af objektive tests, og tilbage står kun de subjektive klager altså dem man selv beretter om. Det tilrådes at undersøge, hvad den pågældende speciallæge er specialiseret indenfor, og det kan hurtigt gøres ved at benytte internettet eller ringe til vedkommende. For eksempel kan man godt stille spørgsmål til valget af speciallæge, hvis vedkommende er neurokirurg med speciale i hjernetumorer. Whiplashforeningen har udgivet en advokatfolder, hvor du kan læse mere om dine rettigheder. Whiplashforeningen.dk foreningen for dig med en piskesmældsskade 15

16 Foreningens telefon rosengrenen.dk er åben tirsdage fra kl og torsdage fra kl Præstevænget 30 Falsled 5642 Milling Klik ind på foreningens hjemmeside:

værd at vide om whiplash

værd at vide om whiplash værd at vide om whiplash 2 værd at vide om whiplash Hvad er whiplash? Begrebet whiplash eller piskesmæld, som det også kaldes, har to vigtige betydninger. Det henviser både til den konkrete ulykkesmekanisme,

Læs mere

Neurologi - sygdomme i nervesystemet

Neurologi - sygdomme i nervesystemet Neurologi - sygdomme i nervesystemet Introduktion til neurologi Neurologi omfatter sygdomme i hjerne og rygmarv (centralnervesystemet), samt i nerver og muskler på arme og ben (det perifere nervesystem).

Læs mere

VÆRD AT VIDE OM WHIPLASH

VÆRD AT VIDE OM WHIPLASH VÆRD AT VIDE OM WHIPLASH 2 VÆRD AT VIDE OM WHIPLASH Hvad er whiplash? Begrebet whiplash eller piskesmæld, som det også kaldes, har to vigtige betydninger. Det henviser både til den konkrete ulykkesmekanisme,

Læs mere

Har du behov for smertebehandling?

Har du behov for smertebehandling? Allévia tilbyder flere former for smertebehandling Ved det første møde med teamet lægges der en individuel plan, udarbejdet efter vores faglige vurdering men vi medinddrager også dine ønsker og forventninger

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Center for Rygkirurgi. Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke

Center for Rygkirurgi. Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke Center for Rygkirurgi Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke Vores patienter går efter eksperterne Kvalitet gennem specialisering Center for Rygkirurgi er det første

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Kranio Sakral terapeut uddannelsen hos Dig i Centrum Roskilde

Kranio Sakral terapeut uddannelsen hos Dig i Centrum Roskilde Kranio Sakral terapeut uddannelsen hos Dig i Centrum Roskilde Hvad er Kranio Sakral Terapi? Biomekanisk kranio-sakral Terapi er en meget blid men dybtgående manuel behandlingsform, som arbejder med kroppens

Læs mere

værd at vide om whiplash

værd at vide om whiplash Sammen er vi stærkere -Meld dig ind i PTU i dag I PTU arbejder vi for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over 100.000 danskere, som lever med alvorlige skader efter en ulykke eller

Læs mere

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik. Kroniske smerter Patientinformation Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Kroniske smerter en svær lidelse Smertens mange former Alle

Læs mere

Face-it terapeut Skolen

Face-it terapeut Skolen F LIVING Bliv certificeret Face-iT-terapist Face-it terapeut Skolen Det seriøse valg for dig der vil videre. - Dette er en holistisk efteruddannelse der gør en forskel. - Ønsker du personlig udvikling

Læs mere

Information om tinnitus - og 10 gode råd der kan lette din dagligdag

Information om tinnitus - og 10 gode råd der kan lette din dagligdag Kommunikationscentret Information om tinnitus - og 10 gode råd der kan lette din dagligdag 1 2 Tinnitus At høre eller opleve tinnitus er almindeligt og i mange tilfælde drejer det sig om en midlertidig

Læs mere

Sådan tackler du kroniske smerter

Sådan tackler du kroniske smerter Sådan tackler du kroniske smerter 800.000 danske smertepatienter døjer med kroniske smerter, der har varet mere end seks måneder. Smerter kan være invaliderende i hverdagen, men der er meget, du selv kan

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

FORSTÅELSESMODEL FOR FDZ, FORENEDE DANSKE ZONETERAPEUTER 1999. Vedtaget på FDZ`s generalforsamling 13. marts 1999. Zonetrapi

FORSTÅELSESMODEL FOR FDZ, FORENEDE DANSKE ZONETERAPEUTER 1999. Vedtaget på FDZ`s generalforsamling 13. marts 1999. Zonetrapi FORSTÅELSESMODEL FOR FDZ, FORENEDE DANSKE ZONETERAPEUTER 1999 Vedtaget på FDZ`s generalforsamling 13. marts 1999 1 / 14 Denne version af forståelsesmodel for FDZ- zoneterapeuter er ikke statisk, den vil

Læs mere

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent PAS PÅ RYGGEN Fra rygpatient til rygbetjent Træning eller genoptræning er i mange tilfælde centrale elementer i behandlingen af lidelser og sygdomme i ryg og nakke. Derfor tilbyder Center for Rygkirurgi

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Nationale kliniske retningslinjer

Nationale kliniske retningslinjer Nationale kliniske retningslinjer Rød= Berører ikke kommunerne Grøn= Kun kommunal opgave Gul= Tværsektoriel opgave Hvid= Usikker Nr Emne Evt. uddybning af målgruppe Forslag til placering i følgegruppe

Læs mere

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Et ud af 400 danske børn fødes med cerebral parese, og omkring 10.000 danskere har cerebral parese i varierende grad. 10-15 procent

Læs mere

BEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS

BEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS BEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS Indholdsfortegnelse Kort om behandlings- og sundhedskompasset...4 Den optimale kurs mod din behandling...7 Second opinion...9 Samarbejde med det offentlige...11 Samspil med

Læs mere

MR-skanning. Udgivet af Privathospitalet Valdemar, Billeddiagnostisk Enhed

MR-skanning. Udgivet af Privathospitalet Valdemar, Billeddiagnostisk Enhed MR-skanning Udgivet af Privathospitalet Valdemar, Billeddiagnostisk Enhed S P E C I A L I S T E R I B E V Æ G E L S E MR-skanning giver en sikker og hurtig udredning af sygdomme i kroppen Privathospitalet

Læs mere

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te PSYKE OG KRÆFT Der er

Læs mere

NADA - ØREAKUPUNKTUR Socialpsykiatri Syd Ikast-Brande kommune 2011

NADA - ØREAKUPUNKTUR Socialpsykiatri Syd Ikast-Brande kommune 2011 - ØREAKUPUNKTUR Socialpsykiatri Syd Ikast-Brande kommune 2011 - præsentation Nada Modellen Nada - TCM Nada - Neurofysiologisk Nada - Øreakupunktur Nada - Procedurer 2011 Nada - Øvrigt Kildemateriale: Lars

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Identifikation af SIQ i den fysiske krop, Når den spirituelle intelligens er under udvikling.

Identifikation af SIQ i den fysiske krop, Når den spirituelle intelligens er under udvikling. Institut for Holisme og Forskning Identifikation af SIQ i den fysiske krop, Når den spirituelle intelligens er under udvikling. Udfyld det efterfølgende spørgeskema og find ind til om du er under psykospirituel

Læs mere

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI Ergoterapi og fysioterapi, august 2012 Psykiatrisk Center Hvidovre Brøndbyøstervej 160 2605 Brøndby Psykiatrisk Center Hvidovre Psykiatrisk Center Hvidovre 2 Indledning På Psykiatrisk

Læs mere

Indhold på vores KRANIO SAKRAL TERAPI uddannelse:

Indhold på vores KRANIO SAKRAL TERAPI uddannelse: Indhold på vores KRANIO SAKRAL TERAPI uddannelse: Kranio Sakral Terapi 1 Indblik i Kranio Sakral Terapiens historie og den bagvedliggende filosofi. Den nødvendige teoretiske anatomi og fysiologi for forståelsen

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

CRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT

CRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT CRPS Komplekst Regionalt Smertesyndrom Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT Denne pjece er til personer, hvor der er mistanke om CRPS, eller hvor CRPS er diagnosticeret.

Læs mere

værd at vide om ulykker

værd at vide om ulykker værd at vide om ulykker 2 værd at vide om ulykker Hvad er en ulykke? Over 80.000 danskere har store daglige gener som følge af en alvorlig ulykke. Ulykkerne sker hovedsageligt i hjemmet og i forbindelse

Læs mere

værd at vide om ulykker

værd at vide om ulykker PTU arbejder for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over 100.000 danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom. Meld dig ind i foreningen på www.ptu.dk/stoet eller

Læs mere

Terminal palliativ indsats

Terminal palliativ indsats Terminal palliativ indsats Væsentlige retningslinier Connie Engelund WHO s definition af palliativ indsats (oktober 2002) Den palliative indsats tilbyder lindring af smerter og andre generende symptomer

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

ALT OM NEDSAT MOBILITET. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM NEDSAT MOBILITET. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM NEDSAT MOBILITET www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Hos patienter med MS defineres nedsat bevægelighed som enhver begrænsning af bevægelse forårsaget af summen af forskellige

Læs mere

Tilbage til arbejdsmarkedet med en hjernerystelse der varer ved. afklaring af arbejdsevne efter hjernerystelse med langvarige følger

Tilbage til arbejdsmarkedet med en hjernerystelse der varer ved. afklaring af arbejdsevne efter hjernerystelse med langvarige følger Tilbage til arbejdsmarkedet med en hjernerystelse der varer ved afklaring af arbejdsevne efter hjernerystelse med langvarige følger Afklaring af arbejdsevne efter hjernerystelse med langvarige følger Omkring

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk s høringssvar vedr. udkast til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet takker

Læs mere

Visitation og behandling af kroniske smertepatienter

Visitation og behandling af kroniske smertepatienter Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 555 Offentligt Visitation og behandling af kroniske smertepatienter Jette Højsted Specialeansvarlig overlæge Hvorfor skal vi opleve smerter? Vi oplever

Læs mere

Kiropraktik for hunde. Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor

Kiropraktik for hunde. Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor Kiropraktik for hunde Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor Hvad er Kiropraktik? Selve ordet kiropraktik stammer fra græsk. Det græske ord cheir betyder hånd og praktike betyder at

Læs mere

The art of balancing the body. Godthjælp kurser. Kurser og uddannelse kan tages både i Århus og København. TemaDage & Aftener.

The art of balancing the body. Godthjælp kurser. Kurser og uddannelse kan tages både i Århus og København. TemaDage & Aftener. Kurser og uddannelse kan tages både i Århus og København. Viden og praktisk læring du kan bruge med det samme. TemaDage & Aftener Se mere på godthjælp.dk/ Kursusfolder 2017 Godthjælp The art of balancing

Læs mere

Spørgeskema til torticollis-patienter

Spørgeskema til torticollis-patienter Spørgeskema til torticollis-patienter Denne undersøgelse er lavet til alle, der har diagnosen torticollis. Så har du torticollis og lyst til at deltage kan du udfylde skemaet på de følgende sider. Formål

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Kommentarer til udarbejdelse af Nationale Kliniske Retningslinjer Overordnede samt praktiske overvejelser:

Kommentarer til udarbejdelse af Nationale Kliniske Retningslinjer Overordnede samt praktiske overvejelser: Kommentarer til udarbejdelse af Nationale Kliniske Retningslinjer Fra FAKS s side er vi som udgangspunkt særdeles positive overfor udarbejdelsen af de nationale kliniske retningslinjer for generaliserede

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

DANSK AKADEMI for KROPSTERAPI

DANSK AKADEMI for KROPSTERAPI DANSK AKADEMI for KROPSTERAPI BEHANDLERE Kropsakademiet_12 s brochure_4+4f_sept14.indd 1 08-09-2014 12:20:12 Om STEDET Dansk Akademi for Kropsterapi er et alternativt sundhedshus, hvor vi har et tværfagligt

Læs mere

Kroniske smerter i bevægeapparatet

Kroniske smerter i bevægeapparatet Kroniske smerter i bevægeapparatet deres årsager og behandling holistisk set livskvalitet til smertepatienter: Smertepakken Hvis du er parat til at se på en anden måde på kroppen, livet og smerterne, er

Læs mere

HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN

HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN ALT OM HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Hukommelsestab og tab af koncentration er almindelige kognitive problemer hos patienter med sklerosems

Læs mere

Nyhedsbrev. Tema: Kropsterapi. Velkommen til foråret og nye læsere og kunder. www.christinaekmann.dk F O R Å R 2 0 1 4

Nyhedsbrev. Tema: Kropsterapi. Velkommen til foråret og nye læsere og kunder. www.christinaekmann.dk F O R Å R 2 0 1 4 F O R Å R 2 0 1 4 Nyhedsbrev Krop- og psykoterapeut Christina Ekmann Tema: Velkommen til foråret og nye læsere og kunder Så er de første forårstegn kommet, og solen har de sidste par dage skinnet fra en

Læs mere

Psykologen i psykiatrien

Psykologen i psykiatrien Psykologen i psykiatrien af Rose-Marie Mollerup, Psykolog ved Århus Universitetshospital Risskov Hvad vil det sige at arbejde som psykolog inden for psykiatrien? Psykologer har som faggruppe metodefrihed,

Læs mere

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation 2 Målgruppe Denne information er primært rettet til dig som patient

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN HELBREDSFORSIKRING

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN HELBREDSFORSIKRING Helbredsforsikring DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN HELBREDSFORSIKRING Få en skræddersyet helbredsforsikring til alle dine medarbejdere. Det giver tryghed og fordele for dig og dine ansatte. Ring

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

Kropslige øvelser til at mestre angst

Kropslige øvelser til at mestre angst Fysioterapien 2015 Psykiatrisk Center Nordsjælland Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Om pjecen I denne pjece kan du læse om, hvad der sker i kroppen, når du får angst,

Læs mere

Tinnitus. Hvad er tinnitus?

Tinnitus. Hvad er tinnitus? Tinnitus Hvad er tinnitus? Tinnitus er en oplevelse af indre lyd lokaliseret til ørerne eller mere diffust inde i hovedet. Lyden høres kun af personen selv og er ikke forårsaget af kilder fra omgivelserne

Læs mere

Spørgsmål og svar - ny sundhedsordning

Spørgsmål og svar - ny sundhedsordning Notatark Sagsnr. 88.00.00-Ø54-1-14 Sagsbehandler Thomas Frank 27.11.2014 Spørgsmål og svar - ny sundhedsordning 1. Kan der gives en nærmere beskrivelse af hvad der ligger i ydelsen psykomotorisk terapi,

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation VÆRD AT VIDE At miste en nærtstående er en af de sværeste oplevelser, vi kan komme ud for i livet. Midt i meningsløsheden kan det være vanskeligt at forstå og

Læs mere

SUNDHEDSFORSIKRING med behandlingsgaranti

SUNDHEDSFORSIKRING med behandlingsgaranti SUNDHEDSFORSIKRING med behandlingsgaranti HVAD GØR DU når du får en skade eller bliver syg? Når du får brug for undersøgelse eller behandling, er hjælpen altid lige ved hånden. På www.mølholm-forsikring.dk

Læs mere

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni?

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? I det danske sundhedsvæsen har man valgt at organisere behandlingen af skizofrene patienter på forskellige måder. Alle steder bestræber man sig

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

Specialevejledning for intern medicin: geriatri

Specialevejledning for intern medicin: geriatri j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern

Læs mere

Vejledning i afspænding. Tværfagligt Smertecenter. Anæstesien

Vejledning i afspænding. Tværfagligt Smertecenter. Anæstesien Vejledning i afspænding Tværfagligt Smertecenter Anæstesien Afspænding mod smerter Har du vedvarende smerter, vil dine muskler stort set altid være spændte. Når du afspænder, laver du øvelser for, at

Læs mere

PERSON SKADE ERSTATNINGS RET

PERSON SKADE ERSTATNINGS RET PERSON SKADE ERSTATNINGS RET Vi er eksperter i opgørelse af erstatningskrav efter personskader PISKE SMÆLD kan opstå både som en arbejdsskade og en ulykke udenfor arbejdstiden. Typisk opstår det i forbindelse

Læs mere

Når ryggen giver problemer

Når ryggen giver problemer Et fokuseret behandlingskoncept til personer, der oplever problemer i forbindelse med lænderyg eller med gener fra sædemuskulatur eller ben. Et aktivt og fokuseret behandlingskoncept Ryglidelser er et

Læs mere

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING Sundhedsforsikring DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING Få en skræddersyet sundhedsforsikring til alle dine medarbejdere. Det giver tryghed og fordele for dig og dine ansatte. Ring

Læs mere

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS ANTISTRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS FORORD Antistressmanualen er skrevet ud fra faglige kompetencer og personlige erfaringer med stress. Udledt af flere års praktisk erfaring

Læs mere

Whiplash forskningen. rykker markant. Fagligheden var i top. Der er ingen tvivl om, at forskerne tager området dybt alvorligt.

Whiplash forskningen. rykker markant. Fagligheden var i top. Der er ingen tvivl om, at forskerne tager området dybt alvorligt. 22 Whiplash forskningen rykker markant Fagligheden var i top. Der er ingen tvivl om, at forskerne tager området dybt alvorligt. #5 2011 23 Flere og flere forskere fokuserer nu på vævsskader og andre fysiske

Læs mere

Center for Sundhed & Pleje, Faxe Kommune.

Center for Sundhed & Pleje, Faxe Kommune. Frederiksgade 9 4690 Haslev Telefon 56 20 30 00 Telefax 56 20 30 01 www.faxekommune.dk Titel: Instruks for sygeplejefaglige optegnelser, inklusiv plan for plejen og behandling Gældende for: Ansvarlig:

Læs mere

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Nedenstående undersøgelse, der er mere aktuel end nogensinde, blev lavet for nogle år siden af den engelske forening Action for M.E. Den er nu udgivet som pjece og forholdene, som er beskrevet i pjecen,

Læs mere

Smerteseminar AUH d. 28. februar 2012. Børnesmertecenter Børneafdelingen

Smerteseminar AUH d. 28. februar 2012. Børnesmertecenter Børneafdelingen Smerteseminar AUH d. 28. februar 2012 Børnesmertecenter Børneafdelingen Baggrund Kroniske smerter er en folkelidelse Øget forbrug af smertestillende medicin blandt børn og unge Der henvises ca. 40-50 børn

Læs mere

sov godt Inspiration til en bedre nats søvn

sov godt Inspiration til en bedre nats søvn sov godt Inspiration til en bedre nats søvn hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

når den spirituelle hos børn intelligens og voksne er under udvikling.

når den spirituelle hos børn intelligens og voksne er under udvikling. Institut for Holisme og Forskning Identifikation af af SIQ SIQ (Spirituel i den fysiske Intelligens) krop, når den spirituelle hos børn intelligens og voksne er under udvikling. Udfyld det efterfølgende

Læs mere

DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning...

DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning... DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning... Maj - 3 ½ måned senere Januar Januar Maj - 3 ½ måned senere Operation kan ofte undgås, hvis en diskusprolaps

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Program for Sundhedsfaglig grunduddannelse 2014/2015 NB. Med forbehold for ændringer.

Program for Sundhedsfaglig grunduddannelse 2014/2015 NB. Med forbehold for ændringer. Program for Sundhedsfaglig grunduddannelse 2014/2015 NB. Med forbehold for ændringer. Nedenstående undervisning finder sted på Fysioterapeutskolen, Troensevej 8 i Næstved. OBS. I alle fag deltager kursisterne

Læs mere

Alterne.dk - dit naturlige liv

Alterne.dk - dit naturlige liv Irriteret tyktarm Tilføjet af Jette Plesner onsdag 07. maj 2008 Sidst opdateret torsdag 03. september 2009 Irriteret tyktarm er efterhånden blevet en folkesygdom. Maven bliver oppustet og gør ondt. Man

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

De sidste levedøgn... Information til pårørende

De sidste levedøgn... Information til pårørende De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,

Læs mere

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom!

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Januar 2011 Indholdet i denne pjece er en oversættelse af udvalgte afsnit af Guide to living with Parkinson s Disease en pjece udgivet

Læs mere

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge Psykiatri Information om DEPRESSION hos børn og unge 2 HVAD ER DEPRESSION hos børn og unge? Depression er en sygdom, der påvirker både sind og krop. Børn og unge med depression oplever at være triste,

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

1 of 5. Kvalitetsstandard Vederlagsfri fysioterapi Godkendt i byrådet d. xxx

1 of 5. Kvalitetsstandard Vederlagsfri fysioterapi Godkendt i byrådet d. xxx 1 of 5 Kvalitetsstandard Vederlagsfri fysioterapi Godkendt i byrådet d. xxx 1 2 of 5 Formål. Formålet med den fysioterapeutiske indsats er at forbedre funktioner, vedligeholde funktioner eller forhale

Læs mere

Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner

Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner KRÆFTFORLØB Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner Behovsvurdering ved rehabilitering og palliation Samarbejde mellem de praktiserende

Læs mere

Præmien for sundhedsforsikringen betales af Nordea.

Præmien for sundhedsforsikringen betales af Nordea. 1 Sundhedsforsikring 2 Beskrivelse af sundhedsforsikringen 3 Generelt Nedenfor følger et uddrag af forsikringsvilkårerne. Ved uoverensstemmelser er de samlede forsikringsvilkår gældende. Præmien for sundhedsforsikringen

Læs mere

Tilbud om vederlagsfri fysioterapi i Høje-Taastrup

Tilbud om vederlagsfri fysioterapi i Høje-Taastrup Vederlagsfri fysioterapi Tilbud om vederlagsfri fysioterapi i Høje-Taastrup Hvad er vederlagsfri fysioterapi? Vederlagsfri fysioterapi er et gratis tilbud om træning og behandling som betales af den kommune

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Endometriose og mave-tarmproblemer

Endometriose og mave-tarmproblemer Endometriose og mave-tarmproblemer Mange kvinder med endometriose oplever mave-tarmproblemer af den ene eller den anden slags, herunder udfordringer omkring toiletbesøg. Årsagerne til disse problemer kan

Læs mere