Et enkelt regnestykke til indsamlerne

Transkript

1 Magasinpost IDNR Afsender: Kræftens Bekæmpelse I Strandboulevarden 49 I 2100 København Ø Et enkelt regnestykke til indsamlerne Hun er efterhånden en moden dame på 81 år, og årene har gjort hende stærkere. Stærk som aldrig før. Hun er manifestationen af det, Kræftens Bekæmpelse står for; at det nytter at gøre en forskel. At hele landet bakker op om os og vores sag, og frivillige gør en ekstra og helt fantastisk indsats for at samle ind. Jeg taler selvfølgelig om landsindsamlingen, som Kræftens Bekæmpelse startede i Året før i 1928 var Landsforeningen til Kræftens Bekæmpelse blevet grundlagt, og nu stod mænd og kvinder på gadehjørner for at samle ind. Det foregik med såkaldt mærkesalg, og i alt blev der indsamlet 1,5 millioner kroner. I nutidskroner svarer det til godt og vel 50 millioner kroner. I 1986 tog landsindsamlingen den form, vi kender i dag, hvor vi går fra dør til dør. Og det er vi rigtig, rigtig gode til. Det skyldes ikke mindst de ca frivillige, der river en dag eller mange flere ud af kalenderen for at hjælpe til. Dermed sætter I ansigt på Kræftens Bekæmpelse. I gør os synlige, og I sørger for, at maskineriet fungerer. Det er lige præcis derfor, det er så uendeligt vigtigt, at så mange af os som overhovedet muligt stemmer dørklokken søndag den 11. april. De penge, du samler ind, går til at støtte Kræftens Bekæmpelses arbejde for et liv uden kræft. De penge, vi samler ind i år, bruger vi næste år; vi holder altså ikke på pengene. Hvis du ude ved dørklokken bliver spurgt om, hvad de indsamlede penge helt præcist går til, får du her et lille regnestykke. For hver 100 kroner vi samler ind, går ca. 50 kroner til forskning. Husk på at vi står for over halvdelen af kræftforskningen i Danmark. 24 af de 100 kroner går til patientstøtte; til vores kræftrådgivninger rundt om i landet og til Kræftlinjen. 20 kroner går til oplysning og forebyggelse, og de sidste 6 kroner går til administration. Kræftens Bekæmpelse har altid været en medlemsorganisation, og har arbejdet for indsamlede midler. Det gør vi også i dag, hvor kun syv procent kommer fra det offentlige som tilskud fra tips- og lottomidlerne. Vi samler ind de næste mange år. Men kun med hjælp fra jer. ARNE ROLIGHED ADMINISTRERENDE DIREKTØR SLØJFEN43 Sløjfen udsendes til alle frivillige i Kræftens Bekæmpelse. Redaktion Charlotte Taarnhøj, Patientstøtteafdelingen, Karin Mejding, Forebyggelsesafdelingen, Kristina Ilsøe Métral, Lokalforeningsafdelingen, Rebecca Vang (redaktør), Enheden for kvalificering af frivillige. Kontakt redaktionen på sloejfen@cancer.dk Ønsker du at læse Sløjfen på nettet: Artikler til Sløjfen Send en historie om et arrangement som er foregået eller ideer til artikler til sloejfen@cancer.dk. Send også gerne foto. Foto skal være minimum 1000 pixel i bredden. Modtag FrivilligNyt Du har mulighed for at modtage et elektronisk nyhedsbrev til frivillige, som Kræftens Bekæmpelse udsender hver 14. dag. FrivilligNyt, som nyhedsbrevet hedder, omtaler aktiviteter for og med frivillige i Kræftens Bekæmpelse. Bliv inspireret og hold dig opdateret Layout: Quote Grafik Foto: Quote Grafik Tryk: Litotryk København A/S Oplag: 3.000

2 Kræftens Bekæmpelse I Blad for frivillige I April 2010 SLØJFEN Er du klar til den store dag? Tid til at finde solhatten frem!

3 AKTIVITETER OG KAMPAGNER Arkivfoto Tre kendte passer på pigerne AF METTE MARIE ESPERSEN PROJEKTLEDER, VIDUNDERLIVET Model Mathias Lauridsen, skuespiller Said Chayesteh og sanger og musiker Noam Halby støtter Vidunderlivskampagnen. Og det gør SF Film også. For hver DVD selskabet sælger, går tre kroner til Kræftens Bekæmpelse. Når den lægelige viden er til stede, og det eneste, der mangler, er den brede offentligheds opmærksomhed på problemet, dets omfang og konsekvenser, ser jeg det nærmest som en pligt at give en hånd med, siger Mathias Lauridsen. Læs mere om kampagnen på Ny pjece om de mange muligheder i foreningen En tredjedel af alle kræftpatienter kender ikke til muligheden for at få støtte og rådgivning uden for hospitalsregi. Det skal der gøres noget ved. Derfor har vi lavet en pjece, der i et nyt sprog både i ord og billeder fortæller, hvad Kræftens Bekæmpelse kan gøre for dig. AF CHARLOTTE TÅRNHØJ KOMMUNIKATIONSKONSULENT Når man skal videre i livet, efter kræft er konstateret, kommer mange ofte i vildrede. For når hospitalet slipper, hvem tager så over? Eller hvem har tid til at svare på de mange spørgsmål? Det handler den nye pjece om. I forbindelse med landsindsamlingen sætter vi i pressen fokus på støtte til patienter og pårørende, for på den måde at blive mere synlige. Pjecen er på gaden omkring 1. april og kan bestilles i webshoppen. Vi håber, I vil være med til at udbrede kendskabet til pjecen og til de støttemuligheder, Kræftens Bekæmpelse har. AF REBECCA VANG KOMMUNIKATIONSKONSULENT Hver fjerde bliver solskoldet på ferien Hver fjerde dansker, der tager på solferie, bliver solskoldet mindst en gang. Det viser tal fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden, der netop har skudt en kampagne i gang. Solferier også dem der foregår på ski er en væsentlig årsag til den voldsomme stigning i modermærkekræft, lyder det fra professor i plastikkirurgi. De mange fridage og miniferier er lige om hjørnet, og mange bruger anledningen til at komme ned til solens varme stråler. Når de kommer hjem igen, er hver fjerde blevet solskoldet, og for de unge mellem 15 og 19 år er tallet helt oppe på 38 pct. De fleste hungrer helt forståeligt efter sol og varme på denne årstid. Og så længe man husker at beskytte den følsomme vinterhud mod solens kraftige stråler, kan vi kun ønske god tur, siger Anja Philip, projektchef for Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne. Men solskoldninger er den helt store synder, når det gælder modermærkekræft. Derfor handler det om ikke at blive solskoldet på ferien. De mange solskoldninger kan forebygges ved, at danskerne bliver bedre til at følge solrådene. Vi kender dem allerede, men er ifølge Anja Phillip ikke gode nok til at følge dem. Husk solcremen, også når du er på vej ned af pisterne. 2

4 Forår og gode priser i webshoppen AF BIRTHE NIELSEN MARKETINGAFDELINGEN Der kommer hele tiden nye varer både til børn og voksne i vores webshop. Find for eksempel alt fra smykker og tørklæder til skridttællere og bøger. Med over 140 forskellige varer er der stor mulighed for at finde noget til både selvforkælelse og til gaver. Du kan se hele udvalget i webshoppen på dk/webshop, og når du handler i Kræftens Bekæmpelses webshop, støtter du os i kampen mod kræft. Har du en god ide til en ny vare i webshoppen, så skriv en mail til Majken S. Moghaddas på msm@cancer.dk. Vi vil altid gerne have inspiration, så vi kan gøre webshoppen endnu bedre. Arkivfoto 3

5 LANDSINDSAMLINGEN En hvid bøtte, en lift, en klovn eller en basketkurv? Vil du skabe mere opmærksomhed end blot det, indsamlingsbøtten kan give? Så tænk alternativt og kreativt til dette års landsindsamling den 11. april. AF REBECCA VANG KOMMUNIKATIONSKONSULENT Sidste år fik kampagneleder Tina Nystrup Andersen en rigtig god ide. Hun ville skabe opmærksomhed om indsamlingsstedet på Sundbyvester Plads på Amager, så det ikke kun var de hvide indsamlingsbøtter, der blev lagt mærke til. Jeg ville gerne lokke endnu flere mennesker ud på gaden, så derfor lavede vi en aftale med et firma, der leverede en mobil lift, og mod betaling kunne man så blive hejst 30 meter op i luften. Overskuddet gik til Kræftens Bekæmpelse, og samtidig fik firmaet lidt reklame, siger Tina Nystrup Andersen, der også havde arrangeret lege for børnene på Sundbyvester Plads. Alt sammen for at skabe mere opmærksomhed om landsindsamlingen. Og det lykkedes, men vi fik ikke mange penge ud af det, og der var desværre en del arbejde forbundet med det. Men det var sjovt, og jeg kan kun anbefale alle at forsøge sig med de lidt mere kreative ideer til landsindsamlingen. Jeg kunne godt forestille mig, at det ville virke i de mindre byer, siger Tina Nystrup Andersen, der har været kampagneleder de seneste fire år. Åbent hus En af hendes skæve ideer holder hun dog stadig fast i. I ugen op til landsindsamlingen holder hun åbent hus derhjemme, og så kan alle 100 indsamlere kigge forbi og hente deres taske. På den måde får jeg en sludder med folk og får hilst på både nye og gamle indsamlere. Derudover betyder det, at bankpersonalet ikke skal vente i mange timer på selve indsamlingsdagen, fordi de ikke skal åbne banken om morgenen. Bliver landsindsamlingen skudt ordentligt i gang, er jeg sikker på, at det nok skal gå godt, siger Tina Nystrup Andersen. Kampagnelederens tre gode råd Tænk på de små ting. Lav for eksempel en aftale med en bager om at få sponsoreret brød Put et æble og en flaske vand i indsamlings- tasken Lav nogle meget tydelige skilte, der viser, hvad man helt præcist skal gøre i hvilken rækkefølge i banken 4

6 De 12 mest stillede spørgsmål om landsindsamlingen. Og svarene. 1 Hvad skal jeg have med rundt? Husk at give alle en folder både dem som giver et bidrag, og dem som ikke er hjemme. Alle skal have en folder, da den indeholder vigtig information og viser, hvad vi bruger pengene til. Hvis der ikke er nogen hjemme, skal du også aflevere et girokort. Husk at lægge folder og girokort helt ned i postkassen eller ind ad brevsprækken, så det ikke kan ses, at der ikke er nogen hjemme. Vi modtager ca. 1,5 mio. kr. i bidrag efter selve indsamlingsdagen. Det er derfor vigtig at aflevere både en folder og et girokort, hvis der ikke er nogen hjemme. 2 Er det kun penge, man kan donere? Vi modtager ikke kun kontanter. Bidrag kan gives via sms, fastnettelefon, girokort og netbank. Yderligere information findes i folderen. 3 Er der noget, jeg har glemt? Husk at vi er glade for alle bidrag og også respekterer et nej 4 Hvad får jeg som indsamler med ud på ruten? Indsamlingsbøtte Indsamlertaske/pose Omdelingsfolder Girokort En rute du kan ofte ønske kort rute, rute uden trapper eller andet ved at kontakte din indsamlingsleder forud for indsamlingsdagen. 5 Hvad kan jeg sige, når jeg ringer på som indsamler? Goddag, jeg kommer fra Kræftens Bekæmpelse. Kunne du tænke dig at give et bidrag? 6 Hvad kan jeg sige til en bidragsyder? Mange tak for dit bidrag. Værsgo, her er en folder, hvor du bl.a. kan se, hvad dine penge går til. 7 Hvad kan jeg sige til én, der ikke vil give et bidrag? Beklager ulejligheden og fortsat god dag. Afhængig af situationen, kan du evt. tilbyde en omdelingsfolder. 8 Hvad kan jeg sige til én som siger: Jeg er medlem og betaler medlemskontingent? Mange tak for din støtte til vores arbejde. 9 Hvordan kan jeg overbevise en tvivler om, at deres bidrag nytter? Kræftens Bekæmpelse modtager færre penge i offentlige tilskud, end vi betaler tilbage til staten i moms. Derfor er vi afhængige af den danske befolknings støtte til vores arbejde. Kræftens Bekæmpelse er en troværdig organisation, hvor kun 6 % af udgifterne går til administration. Resten af midlerne går til patientstøtte, oplysning og forskning. F.eks.: Kræftens Bekæmpelse står bag udviklingen af en vaccine mod livmoderhalskræft, der kan redde liv. Kræftens Bekæmpelse har været stærkt medvirkende til, at kræft i dag behandles som en akut sygdom. Kræftens Bekæmpelse rådgiver hver år ca personer som er berørt af kræft. 10 Må jeg gå ind af en åben dør? Nej. Du skal som indsamler respektere giveren og ikke gå ind af en åben dør, medmindre du bliver inviteret. 11 Må jeg gå om i baghaven? Nej. Du skal som indsamler respektere giveren og ikke gå om i baghaven, hvis der ikke bliver åbnet ved hoveddøren (medmindre du bliver inviteret). 10 Må jeg spørge en forbipasvil give et bidrag? Ja, det må du gerne. serende på min vej, om de 5

7 SOLKAMPAGNE 2010 Arkivfoto Når kommunen bliver en del af solkampagnen Flere frivillige inddrager kommunen i arbejdet med at få daginstitutionerne til at indføre en solpolitik. Det giver gennemslagskraft og medvind i medierne. AF SINE VIHOLT OXFELDT & MALENE FRISENDAHL MORTENSEN SOLKAMPAGNEN Middelfart Kommune har fokus på at skabe sundhedsfremmende rammer for borgerne igennem deres sundhedspolitik. Det ved man udmærket hos Middelfart Lokalforening, der derfor i flere år har samarbejdet med kommunen om Den Lokale Soluge. Kommunen kan være med til at bakke op om, at alle institutioner vedtager en solpolitik. Solkampagnens budskaber får større gennemslagskraft, når vi frivillige har kommunen i ryggen, siger Else Liltorp, bestyrelsesformand i Middelfart Lokalforening. I Middelfart betød kommunens engagement i Den lokale Soluge blandt andet, at der blev besøgt næsten dobbelt så mange børnehaver, end man ellers havde regnet med. Derudover forærede kommunen solsejl til de mest soludsatte institutioner og indkøbte solhatte til alle børn og voksne. Og så betød samarbejdet med kommunen en enorm pressedækning, fortæller Else Liltorp: Kommunen tog TV Fyn og lokalpressen med, og Den lokale Soluge var både i avisen og på TV. Kommunen gjorde et stort arbejde, men de fik også en anledning til at vise, at de er ansvarlige og arbejder for borgernes sundhed, siger Else Liltorp. Sådan indleder du samarbejdet med kommunen Find ud af om kommunen har en sundhedsafdeling, en sundhedschef eller en afdeling, der har med det at gøre I kommunen kan du få at vide, hvor mange institutioner, hvor mange børn og hvem, der er ansvarlig i de enkelte institutioner. Derved glemmer I ikke nogen Kilde: Else Liltorp Den lokale soluge 2010 Frist for tilmelding som Solkampagneleder er 12. April på frivillig Hvis du er solkampagneleder, skal du bestille materialer til Den lokale Soluge senest mandag den 3. maj 2010 I år indeholder solkampagnepakken armbånd til børnene. De består af 20 UV-følsomme perler, som skifter til forskellige farver og en perle med sollogo Alle solkampagneledere modtager en ny, detaljeret kampagnevejledning Vil du stå ved en solstand? Igen i år håber vi, at mange frivillige vil deltage på solstande rundt i landet. Hvis du vil være med til det, så tilbyder Solkampagnen en række materialer til dig: Solstandspakke med gratis solmaterialer til uddeling. Herunder to flasker solcreme og balloner Ny materialekasse med sjove forsøg som publikum kan prøve. Blandt andet UVmeter og perler, der skifter farve i solen Udlån af solcykel, parasoller og kampagneflag Læs mere om indholdet i solstandspakker og materialekasser på dk/frivillig. Tusind tak for den store støtte til solkampagnen. Uden jer frivillige ville solkampagnen ikke lykkes lige så godt. 6

8 Bliv solformidler hjemme fra pc en Solkampagnen tilbyder et elektronisk solformidlerkursus, der klæder dig på til at formidle solbudskabet og forebygge Kræft i huden. Du bestemmer selv, hvornår du vil uddanne dig til solformidler, for det foregår fra din egen PC. AF MALENE FRISENDAHL MORTENSEN SOLKAMPAGNEN Ideen er enkel: Det skal være sjovt at lære. Derfor bliver du i Solkampagnens nye elektroniske solformidlerkursus budt velkommen i et tegnet strandunivers, hvor du kan udforske og udfordre dig selv inden for seks temaer om sol og solbeskyttelse. En venlig fortæller, musik, billeder, korte film og quizzer hjælper dig til at lære om solbudskabet. Når du har udforsket stranden, går du videre til et rollespil. Her kan du leve dig ind i rollen som solformidler og svare på spørgsmål fra både den ældre dame, som ikke ved, hvilken faktor solcreme hun skal bruge og den unge mand, der er i tvivl om solarium. Rollespillet fungerer som en test. Hvis du består testen, kan du kalde dig solformidler og får tilsendt et solformidlerbadge med posten, som du kan have på, når du er ude at fortælle om solbeskyttelse. Bedre end at læse foldere Frivillig Henrik Steenberg var en af de første, der afprøvede spillet. Man får helt sikkert mere ud af det end ved at læse foldere. Med onlineprogrammet bliver det sjovere og nemmere at finde rundt i informationsjunglen, og man kan gå til det, når man selv har lyst, siger han. Kursus for alle Det elektroniske solformidlerkursus er åbent for alle frivillige, og anbefales især for de frivillige, som skal arbejde med solbeskyttelse og forebyggelse af kræft i huden i Prøv det på fra 15. april Foto: Britta Kirdan Sejlere slapper af til sidste års solevent på Marselisborg Havn. En anden måde at sætte fokus på solen Britta Kirdan fra Århus sætter i solkampagnen fokus på sejlsport og sol. Sidste år var hun med i en solstand ved Match Race i Århus, og i år har hun taget sagen i egen hånd. Hun arrangerer solevent på Marselisborg havn. AF SOLVEIG HØGH LARSEN SOLKAMPAGNEN Jeg sejler selv og har mærket på egen krop, hvor skarp solen kan være ude på havet, selv om det er overskyet. Det er ikke altid, sejlere tænker over det, når de er ude på båden, siger Britta Kirdan, som sidste år var frivillig på Solkampagnens arrangement til Danish Open i Match Race. Her tilbød hun og andre frivillige skygge og solcremeindsmøring til de unge sejlere. I år sejler hun solo med sin egen event i forbindelse med den flydende bådudstilling på Marselisborg Havn. Den går ud på at få sejlere til at tænke, at det slet ikke er så svært det med at beskytte sig mod solen. En event er en sjov og anderledes måde at profilere Solkampagnens budskaber på, siger Britta Kirdan, der har fået grønt lys fra lokalafdelingen til sin ide. Netop nu er hun ved at planlægge aktiviteter og finde frivillige i samarbejde med regionskonsulenten. Selv om der er noget arbejde i at arrangere det, er det sjovt og det hele værd, siger Britta Kirdan og opfordrer til, at flere tager sagen i egen hånd og laver et arrangement i deres lokalområde. Hvis du selv vil lave en solevent Fortæl lokalforeningen, regionskonsulenten eller landskontoret om din ide. Fortæl, hvad du selv vil gøre, og hvad du skal have hjælp til Prøv at finde frivillige i forskellige aldre. På den måde er det muligt at appellere til forskellige folk Vær ikke bange for at bede om hjælp og tage imod hjælp Vær udholdende, frygtløs og kast dig ud i det 7

9 FRIVILLIG I PATIENTSTØTTEARBEJDET Foto: David Bust Ole Dallris er frivillig i Randers Sundhedscenter og nyder godt af samarbejdet med de andre frivillige organisationer. Sammen er vi stærkere Det bobler af engagement i hver en krog af Randers Sundhedscenter, hvor frivillige fra 16 patientforeninger samarbejder på tværs af kompetencer og interesser. Det giver et helt særligt arbejdsmiljø, som hverken husets frivillige eller professionelle vil undvære. AF NANNA KATHRINE KRISTENSEN KOMMUNIKATIONSKONSULENT Der er opgaver, som bare skal løses. Er der ikke andre, der sørger for, at det bliver gjort, så gør Ole Dallris. Sådan har det altid været. Derfor har Ole Dallris arbejdet som frivillig det meste af sit liv, de seneste 10 år som rådgiver i Kræftens Bekæmpelses lokalforening i Randers. Sådan tror jeg, mange frivillige har det. Man starter måske som barn med at være frivillig i den lokale spejderforening, og så griber det ligesom bare om sig der fra, konstaterer Ole Dalris med et indforstået smil til leila Møller. Hun nikker samstemmende på den anden side af bordet. Leila Møller arbejder som frivillig rådgiver for Nyreforeningen, Osteoporoseforeningen og Blodprop og AK-patientforeningen. Sløjfen har sat de to ildsjæle stævne i Randers Sundhedscenter, der er deres fælles frivillige arbejdsplads. For selv om Ole og Leila repræsenterer vidt forskellige patientforeninger, har de gennem de seneste tre år stablet et solidt samarbejde på benene. Ikke bare mellem deres fire foreninger, men mellem i alt 16 patientforeninger i lokalområdet. Vi står sammen om at sige: Vi er her. Sammen syner vi større, og mange ting bliver lettere af, at vi er flere, forklarer Ole Dallris. Frivillig sundhedscafé De frivillige fra patient- og pårørendeforeningerne i Randers Sundhedscenter driver blandt andet en Sundhedscafé, hvor byens borgere kan kigge forbi til en snak, uanset om de søger konkret vejledning om en bestemt sygdom eller bare et lyttende, forstående menneske at tale med. Alle foreninger er ikke repræsenteret hver dag, men en af de store fordele ved foreningernes samarbejde er, at ingen borgere går forgæves i caféen. For mig er det vigtigt ikke kun at have øje for de kræftramte, som kommer ind af døren. Uanset hvorfor et menneske kommer i caféen, skal de gå herfra med et fyldestgørende svar eller et telefonnummer, hvor de kan komme videre. Sådan er ånden her, fortæller Ole Dallris. Vi støtter hinanden og hjælper med at synliggøre alle foreninger i huset, supplerer 8

10 Når jeg fortæller om huset, spørger folk tit, om vi virkelig kan finde ud af at samarbejde. Og selvfølgelig kan vi det. Vi er alle sammen patientforeninger og har mange fælles interesser hvis ikke vi kan samarbejde, hvem kan så? Leila Møller, frivillig rådgiver Leila Møller og understreger et andet stort plus ved samarbejdet: Det giver en fællesskabsfølelse, jeg ikke kan få i mine egne foreninger alene. Min kreds dækker et stort geografisk område, og der er kun mig her i byen. Derfor giver samarbejdet med de andre patientforeninger nogle nye muligheder og også nogle input jeg kan tage med til kredsmøde i mine egne foreninger. Samarbejde på tværs Både Leila Møller og Ole Dallris kan mærke, at randrusianerne for alvor begynder at få øje på, at de eksisterer og kan træffes i sundhedscenteret. De er ikke et øjeblik i tvivl om, at det skyldes samarbejdet mellem patientforeningerne, men også frivillige og fagpersonale i deler opgaverne. Sundhedscentrets professionelle er glade for, at vi er her. De sender gerne borgere videre til os, hvis de mener, at vi kan hjælpe, og der bliver reklameret for os i den lokale avis på lige fod med de andre tilbud i huset. Det er utrolig vigtigt. Hvis folk ikke ved, vi er her, er det svært at hjælpe dem, siger Ole Dallris. For Susanne Bækgaard, der er leder af Randers Sundhedscenter, er det naturligt, at det er sådan. Husets frivillige bidrager nemlig med noget uundværligt: Ved at have patientforeningernes frivillige her i huset får vi en anden vinkel på, end den de fagprofessionelle kan give. De frivillige har en førstehåndsviden, som man ikke kan uddanne sig til. De ved, hvordan det er at leve med for eksempel kræft. Derfor supplerer vi hinanden rigtig godt, og vi bruger hinanden meget. Fællesskab, synlighed og slagkraft Leila Møller og Ole Dallris afløser hinanden i at remse fordele ved samarbejdet i Randers sundhedscenter op. Fællesskabet. Synligheden. Slagkraften. Frivilligværket husets servicecenter for frivillige organisationer, som hjælper med alt fra at finde flere frivillige hænder til at søge tilskud og udarbejde pjecer. Muligheden for at slå sig sammen om at søge tilskud til diverse materialer. Og ikke at forglemme: De fysiske rammer, som i sig selv giver mulighed for at arrangere alverdens aktiviteter. For de frivillige rådgivere kan på lige fod med husets faste personale booke husets lokaler, hvilket gør vejen fra tanke til handling væsentlig kortere, end når man skal låne klasseværelser og mødelokaler rundt omkring i byen. I Nyreforeningen mødes vi på Skejby Sygehus. Det giver en helt anden stemning at være her, hvor der er en hyggelig og munter tone, siger Leila Møller. Tre gode grunde til at samarbejde på tværs af foreninger: Større berøringsflade. Du kommer i kontakt med flere mennesker og kan derfor hjælpe flere. Fællesskab. I mindre foreninger er man ofte kun få frivillige i patientstøttearbejdet. Samarbejde med andre foreninger giver mulighed for sparring og støtte. Synlighed. Det er lettere at gøre sig bemærket i lokalsamfundet, når man er mange om benarbejdet. 9

11 Sådan banker du døren ind til rådhuset En væsentlig del af det frivillige arbejde i Kræftens Bekæmpelse skal i fremtiden være af politisk karakter. Men hvad vil det sige? Og hvordan arbejder man politisk? I Gribskov Lokalforening går man effektivt til værks og har opbygget et tæt samarbejde med kommunen. AF REBECCA VANG KOMMUNIKATIONSKONSULENT Gribskov Kommune er en turistkommune. En plet på landkortet hvor sol og strand betyder rigtig meget for borgerne og kommunen. Og dermed også for solkampagnen, der har haft kronede dage i det nordsjællandske. Ikke mindst på grund af den store frivillige indsats for at få solen på den politiske dagsorden. Vi har fra start indtænkt kommunen i vores arbejde, og de har været meget samarbejdsvillige i solkampagnen. Mens vi har stået for at besøge børnehaverne, har kommunen sat skilte op på strandene, hvor gæsterne bliver mindet om at tænke på solbeskyttelse, siger Tina Barslev, der er formand i Gribskov Kommune. I den rolle har hun siddet til en række rundbordssamtaler med kommunens folk, hun har været til vælgermøder og mailet og ringet sammen med både embedsmænd og politikere. Men det bedste er, at frivillige og kommunens folk ser hinanden en gang imellem. Så er det meget nemmere at ringe eller maile efterfølgende. Og så skal man huske, at det altid er os der skal skubbe til kommunen. Ikke omvendt, siger Tina Barslev. Find folk der er inde i stoffet Sammen med resten af lokalforeningen i Gribskov samarbejder hun med kommunen om for eksempel rehabilitering et emne der kan være svært at sætte sig ind i, hvis man ikke har erfaring fra området. Derfor anbefaler Tina Barslev, at man får personer ind i bestyrelsen, som interesserer sig for området eller har arbejdet med det i mange år. Vi har for eksempel været så heldige at få en socialrådgiver ind i bestyrelsen. Vedkommende kender terminologien, sproget og systemet på en helt anden måde end vi andre. Så kig rundt i dit netværk om der er nogen, der har de evner, lyder det gode råd fra Tina Barslev. 10

12 Hvad er politisk arbejde? Bliv ikke bange når du hører ordet politisk, for politisk arbejde kan være mange ting: Skriv et læserbrev Fortæl kræftens og kræftpatienternes historie i medierne hvad fungerer godt, og hvor er der behov for forbedringer? Tænk politikerne med ind i jeres kampagner. Det kan for eksempel være til lands-- indsamlingen, til Lyserød Lørdag eller til Pink Cup Stil spørgsmål til politikerne både på vælgermøder og på nettet. Det kan for eksempel være på deres hjemmeside eller på Facebook Holde møder med politikerne. Det kan for eksempel være om solkampagnen, rehabilitering og forebyggelse. for eksempel i form af møder Skriv korte og præcise breve Send . 8 gode råd til politisk arbejde Tag selv initiativ. Du kan ikke regne med, at kommunens folk og politikerne kontakter dig Hold dig orienteret. Hvad drøfter de lige nu på rådhuset? Hvad er oppe i tiden? Brug tid på at kigge på kommunens hjemmeside og i de lokale medier Få et overblik sammen med andre frivillige organisationer. Hvis der eksisterer en lokal frivillighedsformidling eller et frivillighus, så forsøg sammen med dem at skabe overblik over kommunens mærkesager Hvis der er et Frivilligråd, en sammenslutning af frivillige organisationer eller et Altså: kræftpolitisk arbejde i Kræftens Bekæmpelses regi er alt, hvad man kan gøre, der søger af hvilke initiativer de har planlagt for at andet politisk samarbejdsorgan, så find ud at påvirke og øve indflydelse på beslutningstagere, myndigheder og borgere generelt politiske dagsorden? Find ud af hvordan bringe det frivillige sociale arbejde på den i kræftrelaterede spørgsmål. din organisation kan støtte frivilligrådet i dette arbejde Hvad har kommunen ansvar for? Skab et fælles talerør. Er der for eksempel Kommunerne har det fulde ansvar for et frivilligråd, som har denne funktion borgerrettet forebyggelse samt al genoptræning/rehabilitering efter udskrivelse til opgave at bringe det frivillige sociale eller skal I etablere en gruppe, som har af patienter. Derudover har kommunen arbejde på den politiske dagsorden? ansvar for hjemmepleje, sociale forhold, Tag kontakt til politikerne. Find ud af sygedagpenge, og tilbud til børn og unge, hvilke politikere der er relevante at tale med hvis forældre har kræft eller er døde heraf. Sørg for at være i løbende dialog med beslutningstagere og ansvarlige embedsmænd. Stil spørgsmål og tilbyd jeres viden Hvem er embedsmændene og politikerne? om det lokale forenings- og organisationsliv Embedsmænd og politikere har travlt. Derfor og om den indsats, I udfører for udsatte bør du overveje, i hvilken form du henvender dig medborgere Ring eller skriv til vedkommende Gå aktivt ind i den aktuelle debat. Vælg hvis muligt gerne personlig kontakt Kilde Center for frivilligt socialt arbejde Hvordan samarbejder man med pressen? Bliv et kendt ansigt Det er en stor fordel, hvis journalisterne ved, hvem man er, når man ringer eller skriver. Man kan gøre sig selv til et kendt ansigt ved engang imellem at møde op på redaktionerne og have en nyhed eller to med. Men husk journalister kan IKKE tvinges til at optage stof. Forsøg aldrig at presse en journalist til at tage en historie. Det er op til den enkelte journalist at vurdere nyhedsværdien i en historie Når du møder op Vær godt forberedt. Sørg altid for at være godt inde i dit stof. Hav skriftligt materiale klar Vær konkret Udtryk dig så kort og klart som muligt og brug gerne konkrete eksempler Slap af og vær dig selv Lav klare aftaler. Du kan komme ud for, at du pludselig ser dig citeret for noget, du ikke mente skulle i avisen. Det kan du sikre dig imod ved på forhånd at lave aftaler om, hvad du vil spørges om, og hvad du vil citeres for Vær fair Du skal have et godt forhold til så mange pressefolk som muligt i dit område. Derfor skal du ikke altid henvende dig til den samme redaktion. Men omvendt: Hvis en bestemt journalist kontakter dig, og du beslutter dig for at give dine oplysninger til ham/hende, så skal du selvfølgelig ikke gå til konkurrenterne med den samme sag Hold kontakten Har du taget kontakt til pressen, så sørg selv for at følge kontakten op, hvis ikke journalisten gør det. 11

13 KRÆFTENS BEKÆMPELSE 200 frivillige hjerner for en dag Mindst 20 timers frivilligt arbejde udløser et diplom, som du kan lægge ved siden af eksamensbeviset, når du engang skal søge job. Sådan lyder guleroden fra Undervisningsministeriet og Indenrigs- og Socialministeriet, der vil åbne eleverne øjnes for frivilligt arbejde. Men hvordan kan Kræftens Bekæmpelse imødekomme det nye initiativ? Vi tog besøg på Øregård Gymnasium. AF TRINE SØE FOREBYGGELSESAFDELINGEN En onsdag i februar var al undervisning for 150 2g ere på Øregaard Gymnasium nord for København aflyst. Ikke noget med at terpe franske gloser og kemiske formler. På skemaet var ét emne: frivilligt arbejde og spørgsmålet om, hvordan man får sundhedsbudskaber til at sive ind hos unge. Også lærerne var skiftet ud og erstattet af ansatte fra Kræftens Bekæmpelses forebyggelsesafdeling. Nu var det eleverne, der havde svarene, og Kræftens Bekæmpelse fik dem serveret som frivilligt arbejde. Hvordan får man færre rygere? De studerende blev inddelt i grupper og fik 4 timer til at løse nogle af de opgaver, som i forvejen ligger på skrivebordene i Forebyggelsesafdelingen. Opgaverne handlede om solarium, HPV vaccine, Rygning og fysisk aktivitet. Alle projekterne havde unge som målgruppe. For eksempel lød en opgave: Hvordan vil du få unge under 20 år til at slukke solariet, mens en anden gik ud på at reducere andelen af rygere på Øregård Gymnasium med 25 %. Da klokken ringede efter fire timer, fik alle grupperne fem minutter foran et dommerpanel til at fremlægge deres ideer. Og det var et imponeret dommerpanel, der kunne stikke hovederne sammen og konkludere, at der bestemt var kommet nogle ideer, som var værd at arbejde videre med hjemme på Strandboulevarden. Hverken elever, Kræftens Bekæmpelse eller Øregård Gymnasium gik altså tomhændede derfra. Kræftens Bekæmpelse har nu meget mere viden om de årige og ved, hvad der motiverer de unge til at arbejde frivilligt. Det er en stor hjælp, når der skal udvikles et bæredygtigt ungekoncept for frivilligt arbejde. Dertil kommer en bunke skæve, geniale og nytænkende forslag til forebyggelsesafdelingen. For Øregård Gymnasium har dagen betydet, at der nu er sparket en tradition for en årlig frivilligdag i gang og taget de første spæde skridt til at give gymnasiet en humanitær profil. En halv million frivillige timer på et år arbejdede som frivillige i Kræftens Bekæmpelse sidste år. Det svarer til en arbejdsindsats på en halv million timer eller det samme som 400 fuldtidsmedarbejdere arbejder på et år. Det viser en ny undersøgelse. AF VAGN ISAKSEN KOMPTENCE- OG UDVIKLINGSKONSULENT En ny undersøgelse fra Enheden for kvalificering af frivillige viser, at Kræftens Bekæmpelse er rigtig god til at inddrage frivillige i arbejdet. Faktisk har der aldrig tidligere været så mange frivillige, som der er nu. Hele donerede sidste år timer til organisationen. Opgjort i timer svarer det til en arbejdsindsats på en halv millioner timer. Det er det samme som 400 fuldtidsmedarbejdere præsterer på et år. Det er første gang, at de frivilliges samlede arbejdsmængde i foreningen bliver opgjort. Tallene er baseret på samtaler med ansatte, inddragelse af interne undersøgelser og statistikker. I Undersøgelsen er der fokus på de aktiviteter, frivillige deltager i for eksempel solkampagnen, landsindsamlingen og Lyserød Lørdag. Sidst men ikke mindst indeholder rapporten mere end 30 beskrivelser af de frivilligjob, som Kræftens Bekæmpelse tilbyder. Her er alt fra frivillige, der arbejder i IGEN-butikker, solfrivillige, kampagneledere til Lyserød Lørdag og frivillige på kræftrådgivningerne. Jobbeskrivelserne skal være en hjælp i hverdagen for de ansatte medarbejdere men også for de frivillige. De giver et overblik over de mange forskellige måder, man kan være frivillig på. Når den nye version af er oppe at køre, bliver beskrivelserne lagt ud på nettet. Herfra kan man benytte dem, når man søger efter nye frivillige til konkrete opgaver. Har du et forslag til typer af arbejde, som frivillige i Kræftens Bekæmpelse kan udføre, er du meget velkommen til at kontakte Vagn Isaksen på isaksen@cancer.dk. 12

14 AF REBECCA VANG KOMMUNIKATIONSKONSULENT Min pension skulle jo ikke udelukkende gå op i børnebørn og video Tidligere reklamechef, Torben Braband, arbejder frivilligt ved at øse ud af sine mange års erfaring med marketing og fundraising I begyndelsen af januar dumpede en mail ind til Kræftens Bekæmpelse med emnet Tilbud om frivilligt arbejde. I dag sidder afsenderen af mailen en gang om ugen på sin pind på Strandboulevarden og øser ud af sine erfaringer fra en lang karriere i reklamebranchen. Min pension skulle jo ikke udelukkende gå op i mine børnebørn og video, så jeg besluttede mig for at hjælpe. Jeg giver sparring om markedsføring og fundraising, som jeg har arbejdet med i mange år, siger Torben Braband, der allerede i 70 erne stiftede bekendtskab med Kræftens Bekæmpelse. Dengang var han reklamechef på LEGO og blev en del af foreningens oplysningsudvalg, der blandt andet besluttede designet af det logo, vi kender i dag, udgav et landsdækkende blad og fandt på navnet Kræftens Bekæmpelse. Derudover havde Torben Braband ansvaret for foreningens første landslotteri. De seneste 25 år har Torben Braband ikke været i kontakt med Kræftens Bekæmpelse, men sidste år fik hans kone konstateret brystkræft. Hun har været hele forløbet med operation, kemo og stråling igennem, og nu er hun frisk og rask. I hele forløbet fik vi en fantastisk hjælp fra Kræftens Bekæmpelse og en genial hjælp på Kræftrådgivningen i Ryesgade. Jeg vil gerne give noget af det tilbage igen, siger Torben Braband. Jeg er meget glad for at kunne bidrage på en anden måde Inge Arvedsen er tidligere skolelærer og har et skarpt øje for kommafejl. Derfor bruger hun en dag om ugen som frivillig korrekturlæser på Strandboulevarden. En gang om ugen kommer den røde kuglepen for alvor på arbejde på Strandboulevarden. Det sker, når en tidligere skolelærer sætter sig i kontorstolen og giver den som frivillig korrekturlæser og sprogrytter for blandt andet Sløjfen og en række andre publikationer fra Kræftens Bekæmpelse. Lige nu er Inge Arvedsen for eksempel i gang med at læse korrektur på en 50 sider lang rapport fra solgruppen. Jeg er meget glad for at kunne bidrage på en anden måde og med det, jeg kan. Og så er det sjovt at arbejde sammen med folk på Strandboulevarden og se, hvordan det hele foregår, siger 65-årige Inge Arvedsen, der mistede sin mand til kræft. Efter hans død fik jeg lyst til at hjælpe og gøre noget for, at færre skal det samme igennem som ham, siger hun. Derfor tog Inge Arvedsen kontakt til IGEN-butikken i Snekkersten, og hver mandag har hun de seneste to år troligt stået ved kassen i Snekkersten. Nu går endnu en dag til frivilligt arbejde med tjansen som korrekturlæser. Og så er der stadig tid i kalenderen til rollen som mormor til Olivia og den lille ny, der er på vej. 13

15 LANDET RUNDT BRINGER HISTORIER FRA AKTIVITETER OVER HELE LANDET REDIGERES AF LINE LAUESEN Vinderen af filmkonkurrencen fundet Som en del af Sluk Solariet kampagnen kunne unge under 20 år deltage i en lommefilmskonkurrence med titlen Sluk Solariet det kan koste dig livet. Det eneste, de var bevæbnet med, var deres mobiler og fantasi. Der blev indsendt over 100 tankevækkende og sjove lommefilm om solarier og deres konsekvenser. Den barske vinderfilm med titlen Torturkælderen er blevet omsat til en professionel trailer, der blev vist i biograferne landet over i uge 7 og 8. Se filmen på: kampagner/solariekampagnen/lommefilm.htm Lisbet Schønau, projektleder, solgruppen. Kontakt: lisc@cancer.dk / Tag på travetur med Bryd Grænser Bryd Grænser inviterer alle kræftramte/-overlevere med på Bryd Gænser-holdet på årets Hærvejsmarch i Viborg juni Sammen med tidligere deltagere arrangerer vi Bryd Grænsertræningshold rundt om i landet. Kom og vær med i træningen selv om du ikke ønsker/ikke kan deltage i selve Hærvejsmarchen og tag gerne evt. pårørende med. Læs mere om de enkelte træningsture på Helga Kyllingsbæk, formand for Bryd Grænser. Kontakt: hky@post5.tele.dk / Motion og samvær for kræftramte på Samsø Elever tjente kroner til Kræftens Bekæmpelse Motion og café i Mariagerfjord Kommune Mandag den 1. februar åbnede Hadsunds Kulturhus for Motion og Kræft et nyt tiltag for kommunens kræftramte. Mariagerfjord Lokalforening er tovholder på projektet og har gennem et stykke tid haft mange møder med Mariagerfjord Kommune. 11 personer mødte op til den planlagte motion; tre mænd og otte kvinder. Efter at have bevæget sig godt og grundigt kunne deltagerne hygge sig med friskbrygget kaffe og hjemmebagte boller. Anne Britt Nørgård står for motionen, og frivillige står for selve projektet. Inger Hørup, Mariagerfjord Lokalforening. Kontakt: inger.isen@c.dk / / Fysisk træning og sociale aktiviteter til dig som har eller har haft kræft. Det er navnet på et nyt projekt, frivillige fra Samsø Lokalforening har iværksat. Der skal dyrkes motion, men der er også plads til hygge og snak. Tilbuddet er gratis, den fysiske træning med Annelise Porse varer cirka en time, og man kan bare troppe op uden at tilmelde sig. Den 7. januar var første mødegang, og der mødte seks deltagere op tre kvinder og tre mænd. Det var mere, end jeg havde drømt om, siger Annelise Porse fra Samsø Lokalforening. Det er vigtigt at lytte til de behov, som deltagerne har. Derfor bliver det ikke det samme hver gang, siger hun. Annelise Porse, Samsø Lokalforening. Kontakt: anneliseporse@mail.dk / Aalborg Handelsskole gentog succesen med at arrangere julebazar til fordel for Kræftens Bekæmpelse. Elevernes hårde slid gav kroner til Kræftens Bekæmpelse. Pengene skal ubeskåret gå til sorggrupper for børn og unge. Mellem de 30 opstillede boder på Aalborg Handelsskoles julebazar kunne de fremmødte finde donerede varer fra Aalborgs erhvervsdrivende og gøre et vaske ægte røverkøb. Og samtidig støtte Kræftens Bekæmpelse. Julebazaren blev afviklet som led i undervisningen om butiksdrift på Aalborg Handelshøjskole, og eleverne har derfor selv stået for alt det praktiske og indsamling af varer. Eleverne har valgt, at overskuddet fra julebazaren igen i år skal gå til sorggrupper for børn og unge. Der er ingen tvivl om, at eleverne synes, pengene går til et rigtig godt formål. Det kan man blandt andet se på deres motivation, som har været helt i top, fortæller underviser Vibeke Borrisholt. Pengene skal blandt andet bruges på oplevelser og arrangementer for de børn og unge, som er tilknyttet sorggrupperne. Pengene falder på et tørt sted, siger Frivilligkonsulent Stefan Paschke fra Kræftens Bekæmpelse i Region Nordjylland. Stefan Paschke, frivilligkonsulent, Kræftens Bekæmpelse. Kontakt: stp@cancer.dk /

16 Nyt tilbud for alvorligt syge og deres familie i Haderslev Kommune Solsejl og et overskud Kræftens Bekæmpelses lokaludvalg i Maribo havde vind i solsejlene, da sponsorer og koncertgæster var med til bakke op om indsamlingen til solbeskyttelse til børneinstitutioner og dagplejemødre. Ud over at nå målet om at indsamle beskyttelse mod solens stråler, blev der også penge til en lille fest for børnene i Maribo Kommune. Men det var ikke slut der. Et overskud på kroner er blevet sendt til Kræftens Bekæmpelse. Pengene skal gå til forskning i hudkræft. Projekt MedMennesker er et samarbejde på tværs af forskellige lokale instanser med ét mål: At give hjælp til alvorligt syge og deres familie i en svær tid. Projektet udspringer af Vojens Lokalforening, som før kommunesammenlægningen havde et tilbud om Hjælp i hjemmet. Haderslev Lokalforening, som består af Haderslev, Vojens og Gram Lokalforeninger, blev hurtigt enige om, at de ville fortsætte med tilbuddet. Men der var brug for flere samarbejdspartnere. De blev fundet under et møde mellem Haderslev Lokalforening, hjemmeplejen fra Haderslev Kommune, palliativt team fra Sønderjylland, Hospice Sønderjylland og kræftrådgivningen i Aabenraa. Koordinator for projektet er sognepræst Ingeborg Kastberg, som er ansat på halvtid. Hendes opgave er at koordinere familierne med de frivillige. Frivillige kan være behjælpelige på mange måder. De kan være besøgsvenner, samtalepartnere eller yde praktisk hjælp i hjemmet. De frivillige vil bidrage til at skabe tryghed og aflastning. Ruth Kromann, Maribo Lokaludvalg. Kontakt: rokrom@mknet.dk / Ingeborg Kastberg, projekt MedMennesker. Kontakt: medmennesker@gmail.com / Pilates for brystkræftramte Tønder Kommune starter et nyt hold pilates til tidligere og nuværende brystkræftramte. Hanne Thomsen er tovholder og instruktør på projektet. De første to træningstimer er individuelle og gratis. Hanne Thomsen vil instruere deltagerne i de basale pilates træningsmetoder og vejrtrækningsteknikker. Det giver rigtig meget, da der er fuld fokus på den ene person, siger Hanne Thomsen. Formålet med træningen er at styrke og opbygge muskulaturen i arme og brystregionen. I øjeblikket er der fire tilmeldte til holdet, og Hanne Thomsen håber, at flere melder sig til i de kommende uger. Per Torsten Sørensen, regionskonsulent, region Syd. Kontakt: pso@cancer.dk / kroner doneret til RehabiliteringsCenter Dallund Faaborg-Midtfyns Lokalafdeling afholdte støttearrangement til fordel for RehabiliteringsCenter Dallund. Støttekoncert og sponsorgaver var med til at samle kroner ind til centeret. Støttearrangementet fandt sted i Vester Hæsine i Faaborg-Midtfyns Kommune. Alt var sponseret øl, kage, blomster og frugt og indsamlet af frivillige. I løbet af aftenen underholdte en række frivillige musikere. Hele arrangementet tjente kroner til RehabiliteringsCenter Dallund. Pengene vil gå til de patienter, som besøger Dallund efter et endt kræftbehandlingsforløb. Jette Nøhr, Faaborg-Midtfyn Lokalforening. Kontakt: jettenohr@privat.dk / Først en gåtur så hygge og lidt sange Først går man en tur, og så hygger man sig med kaffe, kage og et par sange. Det er konceptet bag et nyt projekt, som seks foreninger er gået sammen om at arrangere i Skørping. Initiativtagerne bag søndagstraveturen er Bent Højgaard, som leder Naturvandrerne, og Gitte Steendahl, som er formand for Kræftens Bekæmpelses Lokalforening i Rebild. Derudover deltager Høreforeningen, Hjerteforeningen, Ældresagen og Aktive Kvinder. Den første søndagstur samlede 117 mennesker, og initiativtagerne håber, at antallet vil stige i fremtiden. Gitte Steendahl, Rebild Lokalforening. Kontakt: steendahl-mal@mail.dk /