Ja, her er man mere selvstændig

Transkript

1 Ja, her er man mere selvstændig Et kvalitativt casestudie som undersøger hvordan beboere i et botilbud oplever, at deres botilbud påvirker deres aktivitetsdeltagelse og selvvurderede recovery- proces, samt hvordan ergoterapeuter kan understøtte denne Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og forskning, bachelorprojekt Frederikke Jung, bachelorgruppe 19, hold: erge12 December 2015 Metodevejleder: Maria Anemone Kongstad Antal tegn: Dette bachelorprojekt er udarbejdet af ergoterapeutstuderende ved Ergoterapeutuddannelsen København, PH Metropol. Det foreligger urettet og ukommenteret fra uddannelsens side og er således et udtryk for de studerendes egne synspunkter. Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med de studerendes tilladelse

2 Abstract Title: Yes, here you are more independent Purpose: The purpose of the survey is to obtain knowledge about how future supported housing services can be established so that they promote occupational performance and the self- assessed recovery- process of the residents. The aim is also to illustrate how occupational therapists employed in health services, can support this, from this supported housing as an example. Research question: How do the residents experience the supported housing affects their occupational performance and self- assessed recovery- process, and how can occupational therapists support this? Methods: A qualitative case study, designed as semi- structured interviews with a phenomenological and hermeneutic approach. I have made five interviews. Results: The results showed that the residents have had several activities in their daily lives, and that they feel better and are more independent after they have moved into the supported housing. Conclusion: The supported housing has affected the residents' occupational performance in a positive direction, because their lives consist of several activities. All residents, except one, find that they feel better after they have moved into the supported housing. Therefore the supported housing have affected their own evaluation of the recovery process in a positive direction, because they, among other things, feel more independent. Occupational therapists can support recovery in a psychosocial rehabilitation effort by focusing on the citizen's resources rather than limitations. This can be done by graduating everyday activities, so that people will have a successful experience because he/she can carry these. Occupational therapist must also work client- centered, provide support and encouragement, and to engage in a equilibrium and respectful cooperation with the citizen. 2

3 Keywords: Occupational therapy, recovery, occupational therapists, psychosocial rehabilitation, supported housing. Number of characters:

4 Resume Titel: Ja, her er man mere selvstændig Formål: Formålet med undersøgelsen er at opnå viden om hvordan fremtidige botilbud kan opbygges, sådan at de fremmer aktivitetsdeltagelsen og den selvvurderede recovery- proces hos beboerne der bor der. Formålet er også, at belyse hvordan ergoterapeuter, ansat i socialpsykiatrien, kan understøtte denne, ud fra dette botilbud som eksempel. Problemformulering: Hvordan oplever beboerne at botilbuddet påvirker deres aktivitetsdeltagelse og selvvurderede recovery- proces, og hvordan kan ergoterapeuter understøtte denne? Metode: Et kvalitativt casestudie, designet som semistrukturerede interviews, med en fænomenologisk- og hermeneutisk tilgang. Jeg har interviewet fem beboere. Resultater: Resultaterne viste, at beboerne har fået flere aktiviteter ind i deres hverdag, og at de har fået det bedre, og er blevet mere selvstændige, efter de er flyttet ind i botilbuddet. Konklusion: Botilbuddet har påvirket beboernes aktivitetsdeltagelse i en positiv retning, fordi deres hverdag består af flere aktiviteter. Alle beboerne, undtagen en, oplever at de har fået det bedre efter de er flyttet ind i botilbuddet, og derfor har botilbuddet påvirket deres selvvurderede recovery- proces i en positiv retning, fordi de bl.a. føler sig mere selvstændige. Ergoterapeuter kan understøtte recovery- processen i en psykosocial rehabiliteringsindsats ved at have fokus på borgerens ressourcer frem for begrænsninger. Det kan man gøre ved, at graduere hverdagens aktiviteter, sådan at borgerne får en succesoplevelse fordi han/hun kan gennemføre disse. Ergoterapeuterne skal ligeledes arbejde klientcentreret, give støtte og opbakning, og indgå i et ligeværdigt- og respektfuldt samarbejde med borgeren. 4

5 Nøgleord: Aktivitetsdeltagelse, recovery, ergoterapeuter, psykosocial rehabilitering, botilbud Antal tegn:

6 Forord Følgende bachelorprojekt er et kvalitativt casestudie, der undersøger hvordan beboere i et botilbud oplever, at botilbuddet påvirker deres aktivitetsdeltagelse og selvvurderede recovery- proces. Samtidig søger det, at belyse hvordan ergoterapeuter, som arbejder med psykosocial rehabilitering, kan understøtte denne recovery- proces, ud fra dette botilbud som eksempel. Projektet er udarbejdet gennem 14 uger af én ergoterapeutstuderende fra Professionshøjskolen Metropol, København, som det endelige projekt inden afslutning på uddannelsen. Bachelorprojektet følger retningslinjerne for opgaveskrivning på ergoterapeutuddannelsen Metropol og der anvendes referencesystemet American Psychological Associations (APA) med (ibid) som tilføjelse, hvilket betyder at der henvises til samme reference som den foregående (Faglig Pædagogisk Råd, 2012). I projektet anvender jeg betegnelsen sindslidelse og sindslidende fordi det er de betegnelser, jeg finder mindst værdiladet sammenlignet med fx psykisk lidelse og psykisk syge. Jeg vil gerne sige tak til dem som har deltaget i projektet: o Lederen af botilbuddet for at lade botilbuddet være en del af mit projekt o Botilbuddets beboere for at have medvirket i mine interviews og for at dele deres oplevelser o Min metodevejleder Maria Anemone Kongstad for god støtte og vejledning hele vejen gennem processen 6

7 Indholdsfortegnelse ABSTRACT... 2 RESUME... 4 FORORD... 6 PROBLEMBAGGRUND... 9 SINDSLIDELSER OG HVERDAGSLIVET... 9 SOCIALPSYKIATRI REHABILITERING OG RECOVERY PRAKSIS UNDERSØGELSE AF EN CASE MIN FORFORSTÅELSE ERGOTERAPEUTISK RELEVANS FORMÅL PROBLEMFORMULERING BEGREBSAFKLARING MOHO OAS VIDENSKABSTEORETISKE GRUNDLAG DESIGN OG METODE DESIGN METODE Semistruktureret interview Etiske overvejelser Udvælgelse af informanter Litteratursøgning ANALYSEPROCESSEN TRANSSKRIPTION ANALYSE Trin 1 - Helhedsindtryk Trin 2 - Meningsbærende enheder Trin 3 - Kondensering Trin 4 - Sammenfatning PRÆSENTATION AF BEBOERNE RESULTATER BOTILBUDDET Hverdagens aktiviteter Egen bolig FÆLLESHUSET Fællesskabet Madlavning i fælleshuset PERSONALET Personalets betydning Nedskæring af personaletimer i fælleshuset RECOVERY Beboernes syn på recovery Beboernes oplevelse af egen recovery- proces DISKUSSION AF RESULTATER AKTIVITETSDELTAGELSE

8 RECOVERY DISKUSSION AF METODE MIN ROLLE SOM FORSKER I EGEN ORGANISATION KVALITATIVE METODE INTERVIEWGUIDE UDVÆLGELSE AF BEBOERE INTERVIEWSITUATIONERNE VALIDITET KONKLUSION PERSPEKTIVERING FORMIDLING REFERENCELISTE BILAG BILAG 1 INTERVIEWGUIDE BILAG 2 ARBEJDSREDSKAB BILAG 3 INFORMATIONSMATERIALE BILAG 4 SAMTYKKEERKLÆRING BILAG 5 LITTERATURSØGNING, SØGESTRATEGI BILAG 6 RETNINGSLINJER FOR TRANSSKRIPTION BILAG 7 MATRIX MED KODER OG SUBGRUPPER SAMT MENINGSBÆRENDE ENHEDER

9 Problembaggrund World Health Organization (WHO) anslår at en ud af fire personer i verden, vil opleve at få en sindslidelse i løbet af deres liv (Hageman & Bauer, 2012). På verdensplan lider 15% af den arbejdsdygtige alder af en sindslidelse (OECD, 2014). I Danmark skønnes det, at op mod hver femte dansker i løbet af livet rammes af en sindslidelse, og at der i løbet af et år, vil være ca. 20% af den danske befolkning der har psykiske symptomer, svarende til kriterierne for en eller flere sindslidelser (Statens Institut for Folkesundhed, 2007). I Danmark udgør sindslidelser den største sygdomsbyrde i samfundet med hele 25% (Sundhedsstyrelsen, 2012). WHO vurderer, at antallet af mennesker med sindslidelser er stigende og de forudser, at sindslidelser rykker op på en andenplads over de mest belastende sygdomme på verdensplan i Sindslidelser er en stor økonomisk omkostning for det danske samfund, og omkostningerne opgøres til ca. 31 mia. om året (Danske Regioner, 2009). Sindslidelser og hverdagslivet Sindslidelser er ikke kun en betydelig sygdomsbyrde for samfundets økonomi, men også for det enkelte menneske. Mennesker med svære sindslidelser har meget forskellige aktivitetsproblemer- og behov, men de knytter sig ofte til problemer med at udføre alm. hverdagsaktiviteter. De kan have svært ved, at opretholde struktur på hverdagen med et meningsfuldt indhold af aktiviteter, skabe og vedligeholde sociale relationer samt at kunne bruge det omgivende samfunds tilbud (Ergoterapeutforeningen, 2010). WNUSP har introduceret termen psykosocialt handicap som det mest rammende begreb om de former for handicap, man oplever hvis man har en sindslidelse. Ved psykosocialt handicap forstås begrænsninger for aktivitet og/eller deltagelse affødt af, at man oplever at have et bevidsthedsliv, følelsesliv eller en måde at opfatte verden på, som ikke virker genkendelig blandt de personer, man befinder sig blandt og ønsker at fungere sammen med (Jensen, 2008a). Det kan ses ved, at sindslidende ofte har vanskeligt ved at ordne praktiske ting i hjemmet, samt at foretage sig noget uden for hjemmet, så som indkøb, og at deltage i sociale arrangementer. Det kan føre til, at de isolerer sig og gør dag til nat og omvendt. Svært sindslidende har derfor brug for støtte i hverdagen, udover den medicinske 9

10 behandling som har fokus på symptomer (Gerlach, 2011). De har brug for støtte til at kunne mestre eget hverdagsliv, herunder støtte til at skabe de nødvendige rammer for deltagelse for at undgå isolation (Petersen, Juliussen & Jensen, 2010). Socialpsykiatri I Danmark tilbydes sociale indsatser til borgere med svære sindslidelser under betegnelsen socialpsykiatri. Socialpsykiatri omfatter alle former for sociale tilbud til sindslidende, så som forskellige former for botilbud, væresteder og støtte- kontaktpersonordninger. De socialpsykiatriske indsatser har til hensigt at styrke og udvikle borgerens ressourcer og sociale netværk samt at fremme borgerens muligheder for deltagelse i samfundet (Ibid). Serviceloven er med til at sikre dette, da formålet med denne bl.a. er, at tilgodese de behov, der følger af nedsat psykisk funktionsevne, med det formål at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten (Social- og indenrigsministeriet, 2015). Medarbejdere i socialpsykiatrien har ofte en social- eller sundhedsfaglig videreuddannelse og nogle steder er der ansat faglærte, samt medarbejdere med brugererfaring (Petersen et al, 2010). Ergoterapeuter har arbejdet inden for det psykiatriske område i adskillige år, men rammerne for den psykiatriske indsats har forandret sig, siden de første ergoterapeuter blev ansat på de psykiatriske statshospitaler, og til i dag hvor arbejdet ofte foregår i borgerens eget hjem (Creek, 2005). Rehabilitering og recovery I socialpsykiatrien er der fokus på rehabilitering, som fokuserer på det psykosociale handicap, der kan følge med en sindslidelse. WHO præciserer, at psykosocial rehabilitering er en afgørende og integreret del af indsatsen over for mennesker, som har en funktionsnedsættelse pga. en sindslidelse (Eplov, Korsbek, Olander & Petersen, 2010a). Ergoterapeuter kan bidrage til den psykosociale rehabilitering da ergoterapi handler om at gøre det muligt for det enkelte menneske at deltage i hverdagens aktiviteter og i samfundslivet (Brandt, Madsen & Peoples, 2013). Kernefagligheden i den socialpsykiatriske ergoterapi tager udgangspunkt i aktiviteter, hvilket betyder at ergoterapeuter støtter og træner borgeren i, at udnytte egne ressourcer og i at handle aktivt og løse problemer i forhold til de daglige aktiviteter (Ergoterapeutforeningen, 10

11 2010). I nutidens rehabilitering er recovery- begrebet centralt, og der stilles krav om, at rehabiliteringsindsatsen grundlæggende er recovery- orienteret (Eplov, Korsbek, Olander & Petersen, 2010b). Recovery bygger på det budskab at det er muligt at komme sig helt eller delvist, selv efter svære sindslidelser (Det Etiske Råd, 2012). International forskning har dokumenteret, at omkring 60% kommer sig helt eller delvist af svære sindslidelser (Socialstyrelsen, 2013). Begrebet recovery, at komme sig, er søgt defineret på mange og til dels indbyrdes modstridende måder. Nogle definitioner søger at gøre begrebet mere håndterbart ved at fokusere på objektive og målbare parametre, mens andre fokuserer på det subjektive, individuelle og unikke i ethvert menneskes recovery- proces. Nogle fokuserer på opnåelsen af en ydre normalisering fx i form af selvforsørgelse, mens andre fokuserer på den enkeltes oplevelse af kvalitet i livet (Jensen, 2008b). Videnscenter for Socialpsykiatri (citeret i Christensen, 2012) definerer målet for recovery som: at blive i stand til at leve et tilfredsstillende liv og meningsfyldt liv på trods af de begrænsninger, man bærer med sig (Christensen, 2012). Det lægger sig op af social recovery, som betyder, at det menneske, som er kommet sig socialt, fortsat godt kan have problemer, som kan defineres som symptomer, men uden at disse forhindrer personen i at leve et uafhængigt liv i samfundet. Det er også den opfattelse jeg lægger mig mest op af, og det er også den opfattelse der vil blive anvendt i dette projekt (Jensen, 2008b). International forskning viser, at 35% kommer sig socialt mens 25% kommer sig fuldstændigt, som er lig med fravær af symptomer (Socialstyrelsen, 2013). Der har længe været stor og voksende interesse for at identificere hvilke indre- og ydre faktorer, som ser ud til at have en indflydelse på recovery- processen (Jensen, Jensen, Olsen & Sørensen, 2004). I et dansk kvalitativt studie, udgivet i 2014, søger man at belyse hvilke faktorer der kan fremme og hæmme recovery- processen. I studiet interviewer man tolv personer, som bor i tre forskellige botilbud, som alle arbejder efter en recovery- orienteret tilgang. Undersøgelsen viser, at beboerne har forskellige meninger om, hvad der fremmer og hæmmer recovery- processen og derfor viser denne undersøgelse at recovery fra en sindslidelse er en unik og individuel proces, som påvirkes af flere interagerede faktorer (Petersen, Friis, Haxholm, Nielsen & Wind, 2014). 11

12 En effektiv recovery- orienteret rehabiliteringsindsats er, udover at være til gavn for det enkelte menneske, som kan leve et uafhængigt liv i samfundet, også gavnlig for samfundets økonomi. En god og effektiv rehabiliteringsindsats bevirker i mange tilfælde, at det enkelte menneske, på trods af det psykosociale handicap, kan opnå at have en tilfredsstillende hverdag hvor han/hun kan deltage på lige fod med andre i samfundet, hvilket fremmer sundhed og mindsker sygdom og dermed også på længere sigt giver en samfundsmæssig økonomisk gevinst (MarselisborgCentret, 2004). Til trods for dette, har der endnu ikke været stor tradition for at forske i, og dokumentere effekter af indsatser inden for socialpsykiatrien (KL, 2012). Der hersker derfor stor usikkerhed om hvorvidt man tilrettelægger en professionel indsats, både i det psykiatriske behandlingssystem og inden for socialpsykiatrien, som kan være recovery- fremmende (Jensen, 2008b). SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, udgav i 2013 en rapport, som er den første undersøgelse, der baserer sig på individdata om personer, der benytter de socialpsykiatriske tilbud. Den repræsenterer starten på en systematisk registeroversigt over de sociale indsatser. Baggrunden for undersøgelsen var, at kommunerne har en omfattende indsats over for sindslidende, som kun i begrænset omgang er belyst af forskning og statistik. Samtidig er der gennem de seneste årtier kommet større opmærksomhed på, at den sociale indsats over for mennesker med en sindslidelse i sig selv har betydning for hvordan sindslidelsen udvikler sig. Rapporten viser, at de sociale indsatser er forskellige fra kommune til kommune, men at man mangler analyser af hvad der kommer ud af de forskellige tilbud og om der er en virkning (Bengtsson, Jørgensen & Grønfeldt, 2013). Praksis undersøgelse af en case min forforståelse På baggrund af ovenstående finder jeg det interessant, at undersøge det sted i socialpsykiatrien hvor jeg er ansat som vikar. Siden jeg blev ansat for to år siden har jeg tænkt, at der var noget særligt ved tilbuddet, som er et tilbud efter Servicelovens 85: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer 12

13 (Social- og indenrigsministeriet, 2015). Støtte efter servicelovens 85 gives ofte i borgerens eget hjem, men i det her tilfælde, har man valgt at etablere et anderledes botilbud. Beboerne bor i et rækkehus, bestående af 8 lejligheder, hvor hver beboer har egen lejlighed med indgang fra gaden samt eget køkken og bad. Få meter derfra ligger et fælleshus, som har fire personaler tilknyttet. To af dem er ergoterapeuter. Personalet er til stede på faste tidspunker, fordelt på ugens hverdage, undtagen torsdag. Det er de samme fire, der fungerer som støtte- kontaktpersoner for beboerne. I fælleshuset foregår forskellige aktiviteter, bl.a. madlavning fredag aften. Beboerne kan frit bruge fælleshuset, også selvom der ikke er personale. Der er seks beboere, som gør brug af fælleshuset. I de to resterende lejligheder bor borgere, som har fået tildelt en bolig af anden årsag. Udover samværet i fælleshuset, aftaler beboere og støtte- kontaktpersoner, hvordan beboeren skal støttes i forhold til aktuelle ønsker og behov. På kommunens hjemmeside står der, at formålet med botilbuddet er, at den enkelte beboer opnår et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt, at undgå isolation og at opnå en stabil hverdag med daglige gøremål og sociale relationer i trygge og forudsigelige rammer. Der er for nylig blevet skåret i fælleshusets personaletimer fra 10 til 5 timer ugentligt. Jeg har den forforståelse, at botilbuddet er opbygget på en måde, som fremmer beboernes aktivitetsdeltagelse da jeg oplever, at beboernes hverdag består af flere aktiviteter. At fælleshuset ligger få meter fra beboernes bolig, tror jeg har en betydning for beboernes sociale liv. De fleste beboere kommer ikke på kommunens væresteder, og her har jeg et indtryk af, at det er fordi transporttiden er for lang, hvilker virker uoverskueligt for dem. De kan derved nemmere overskue at komme i fælleshuset. Samtidig tror jeg, at det skaber tryghed, at de kun er seks beboere, fordi de kender hinanden og ser hinanden flere gange om ugen. Jeg tror på, at man udvikler bedst sig når man føler sig tryg, og derfor er jeg af den opfattelse, at beboerne udvikler sig fordi de har mod på, at afprøve nye ting. Jeg tænker også, at de aktiviteter som beboerne udfører i fælleshuset, herunder madlavning, er med til at give beboerne selvtillid. Efter nedskæringen af personaletimer kan jeg mærke en bekymring hos beboerne, og en frygt for om fælleshuset på et tidspunkt bliver lukket ned, så beboerne kun vil modtage støtte i eget hjem. Hvis det sker, vil jeg være urolig for 13

14 hvordan deres hverdagsliv vil ændre sig og om de vil blive isolerede. Jeg finder det derfor relevant, at blive klogere på om beboerne selv oplever, at botilbuddet påvirker deres hverdagsliv, ved undersøge om botilbuddet påvirker deres aktivitetsdeltagelse og selvvurderede recovery- proces. Ergoterapeutisk relevans Som tidligere nævnt handler ergoterapi om at gøre det muligt for det enkelte menneske at deltage i hverdagens aktiviteter og i samfundslivet (Brandt et al, 2013). Den ergoterapeutiske indsats i socialpsykiatrien retter sig i mod de aktivitets- og deltagelses problematikker, som forhindrer den sindslidende i at udføre de aktiviteter, som han/hun ønsker at udføre og finder meningsfulde samt i, at være aktivt deltagende i samfundslivet. Bag ved dette ligger en viden om, hvilken betydning menneskers aktiviteter samt deltagelse i hverdagslivet har for menneskers sundhed og livskvalitet. Dette bachelorprojekt har ergoterapeutisk relevans fordi jeg ønsker, at undersøge hvordan beboerne oplever at botilbuddet påvirker deres hverdagsliv, herunder deres aktivitetsdeltagelse, samt hvordan de oplever at botilbuddet påvirker deres recovery- proces, som hænger sammen med deltagelse i samfundslivet. Samtidig vil jeg søge at belyse hvordan ergoterapeuter, ansat i socialpsykiatrien, kan understøtte recovery- processen hos sindslidende (Hvalsøe & Nyboe, 2010). Formål Formålet med undersøgelsen er at opnå viden om hvordan beboerne oplever, at botilbuddet påvirker deres aktivitetsdeltagelse og selvvurderede recovery- proces samt at belyse hvordan ergoterapeuter kan understøtte recovery- processen hos sindslidende. Undersøgelsen kan bidrage med viden om hvordan fremtidige botilbud kan tilrettelægges for at understøtte beboerens aktivitetsdeltagelse og recovery- proces bedst muligt, ud fra dette botilbud som eksempel. Undersøgelsen har ergoterapeutisk relevans fordi ergoterapi handler om at gøre det muligt for det enkelte menneske at deltage i hverdagens aktiviteter og i samfundslivet, hvilket er omdrejningspunktet for hele undersøgelsen. 14

15 Problemformulering Hvordan oplever beboerne at botilbuddet påvirker deres aktivitetsdeltagelse og selvvurderede recovery- proces, og hvordan kan ergoterapeuter understøtte denne? Begrebsafklaring Oplever Beboerne Botilbuddet Aktivitetsdeltagelse Selvvurderede recovery- proces Ergoterapeuter Understøtte Denne Hvordan beboerne oplever botilbuddets påvirkning, set ud fra et fænomenologisk perspektiv (Birkler, 2010). De 5 mennesker med svære sindslidelser som er bosiddende i botilbuddet, og som deltager i et interview. Et socialpsykiatrisk botilbud efter servicelovens 85, som består af et rækkehus og et fælleshus (Social- og indenrigsministeriet, 2015) Aktivitetsdeltagelse betegner engagement i dagligdagsaktiviteter, som er den del af ens sociokulturelle sammenhæng, og som er er ønskede og/eller nødvendige for ens trivsel (Kielhofner, 2012) Deres egen, selvvurderede, opfattelse af deres recovery- proces ift. social recovery, som indebærer at den sindslidende, fortsat godt kan have problemer, som kan defineres som symptomer, men uden at disse forhindrer personen i at leve et uafhængigt liv i samfundet (Jensen, 2008b) Ergoterapeuter ansat i botilbuddet og i socialpsykiatrien Den ergoterapeutiske indsats, som er en del af den psykosociale rehabilitering (Hvalsøe & Nyboe, 2010) Recovery- processen 15

16 Teori I dette afsnit redegøres der for teorierne Model of Human Occupation (MOHO) og oplevelse af sammenhæng (OAS), som senere vil blive inddraget til belysning af problemformuleringen. MOHO MOHO, som på dansk er oversat til Modellen for Menneskelig Aktivitet, er en evidensbaseret, dynamisk, klientcentreret, og ergoterapeutisk begrebsmodel om menneskelig aktivitet, som er udviklet af Gary Kielhofner (Kielhofner)(Kielhofner, 2010). Kielhofner beskriver menneskelig aktivitet som det centrale begreb i MOHO- teorien, og definerer to grundlæggende antagelser om menneskelig aktivitet: 1. Menneskelig aktivitet er et dynamisk og kontekstafhængig fænomen, hvor mennesket interagerer med omgivelserne. 2. Aktivitet er en væsentlig faktor i organiseringen og udviklingen af mennesket som individ og som organisme. (Bendixen & Madsen, S.148) I MOHO- teorien ses mennesker som bestående af tre indre interagerende komponenter: vilje, vanedannelse og udøvelseskapacitet. Vilje, betegner motivation for aktivitet, og er den proces hvormed mennesker motiveres til, og vælger de aktiviteter de udøver. Vanedannelse, betegner den proces, hvorved aktivitet organiseres i mønstre eller rutiner, og som over tid kan blive til automatiserede handlinger (Kielhofner, 2010). Udøvelseskapacitet, er evnen til at udøve aktivitet, og er bestemt af de grundlæggende objektive fysiske og mentale komponenters status og den modsvarende subjektive erfaring (Kielhofner, 2012). Ifølge teorien er menneskelig aktivitet resultatet af interaktionen mellem disse indre komponenter og omgivelserne. Ifølge Kielhofner (2012) udøver omgivelserne nemlig en konstant påvirkning på menneskelig aktivitet, og byder på potentielle muligheder/ressourcer og krav/begrænsninger. 16

17 Kielhofner (2012) beskriver tre indbyrdes forbundne niveauer, som kan identificeres i enhver form for menneskelig aktivitet. Disse niveauer er aktivitetsdeltagelse, aktivitetsudøvelse og aktivitetsfærdigheder. Aktivitetsdeltagelse dækker over engagement i dagligdagsaktiviteter. Aktivitetsudøvelse betegner de separate handlinger et menneske udfører i aktivitetsdeltagelsen, mens aktivitetsfærdigheder er de færdigheder som en person anvender under aktivitetsudøvelsen. Kielhofner (2012) beskriver, at deltagelse over tid fører til aktivitetsadaptation og dens bestanddele aktivitetsidentitet og kompetence. Aktivitetsadaption handler om tilpasning, mens aktivitetsidentitet defineres som en sammensat følelse af hvem man er og ønsker at være som aktivitetsvæsen. Aktivitetskompetence er det omfang, hvori man fastholder et mønster for aktivitetsdeltagelse, der afspejler ens aktivitetsidentitet. OAS Sociologen Aaron Antonovsky (Antonovsky) har formuleret en salutogenesemodel, der sætter fokus på sundhed frem for sygdom. Salutogenese- modellen søger at opklare hvorfor mennesker som udsættes for samme stressfaktorer, ikke reagerer ens, men derimod viser forskelligt helbredsudfald. I forbindelse hermed udviklede han begrebet Sense of Coherence, på dansk oversat til oplevelse af sammenhæng, som svaret på spørgsmålet om, hvorfor nogle mennesker er bedre end andre til, at tackle de stressfaktorer de udsættes for. Ifølge teorien afhænger helbredsudfaldet af tre komponenter; begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed (Lorenz, 2007). Den der har en stærk oplevelse af begribelighed forventer at de stimuli man vil møde i fremtiden er forudsigelige, eller i hvert fald, at de stimuli som kommer som en overraskelse, kan passes ind i en sammenhæng og forklares. Håndterbarhed handler om, at man er i stand til at håndtere de mindre gode ting der kan forekomme i ens tilværelse, sådan at man ikke bliver ved med at sørge, men i stedet har en tro på, at problemerne kan løses. Meningsfuldhed vedrører en individcentreret egenskab, som udtrykker en grundlæggende indstilling til livet. Det handler om i hvilken udstrækning man føler, at livet har en emotionel mening, og at visse af de problemer og krav, tilværelsen fører med sig, er værd at investere energi og engagement i, sådan at man ser dem som velkomne udfordringer i stedet for belastninger (Antonovsky, 2000). 17

18 Antonovsky anser meningsfuldheden som den væsentligste komponent da personen, såfremt meningsfuldheden er veludviklet, vil betragte livet som værdifuldt, selv i vanskelige situationer, og vil være parat til at tage imod vanskelighederne som en selvfølge i den menneskelige eksistens (Lorenz, 2007). Ifølge Antonovsky (2000) er sunde mennesker karakteriset ved at besidde en oplevelse af sammenhæng i tilværelsen, hvilket vil sige at de opfatter verden som begribelig, kan håndtere de problemer de møder gennem livet, og føler en mening med hverdagen og livet, som for dem, er værd at engagere sig i. Antonovskys (2000) tese går ud på, at en stærk følelse af sammenhæng øger livskvaliteten hos det enkelte menneske og påvirker både den fysiske og psykiske sundhedstilstand i en positiv retning. Mennesker der har en stærk følelse af sammenhæng er ifølge Antonovsky bedre til at håndtere alvorlig stress, uden at det går ud over deres helbred i større grad (Bach, 2001). Videnskabsteoretiske grundlag Problemformuleringen lægger op til en fænomenologisk og hermeneutisk forskningstilgang i undersøgelsen. I starten af undersøgelsen har jeg en fænomenologisk tilgang fordi jeg har en interesse i at forstå beboernes livsverden, ud fra beboernes egne perspektiver, sådan at de kan beskrive verden, som den opleves af dem. Gennem interviewene vil jeg lægge min forforståelse til side. Derefter vil jeg gå åbent og fænomenologisk til mit transskriberede materiale og tage temaer med som også modsiger min forforståelse, for at opnå ny viden til at besvare problemformuleringen. Hermeneutikken går videre med fortolkningen, og søger at fortolke og forstå det fænomen, som mennesket oplever. Det er vigtigt at man forsøger at skabe bevidsthed om sin egen forforståelse og anvende den, ved at sætte den i spil over for det man forsøger at forstå, og derved også tillade at ens forforståelse kan afkræftes og danne grobund for nye forforståelser (Birkler, 2010). 18

19 Design og metode I dette afsnit beskrives design og metode, og etiske overvejelser i forhold til disse, samt udvælgelse af informanter, herunder inklusions- og eksklusionskriterier, og litteratursøgning. Design Forskningsdesignet er et kvalitativt casestudie bestående af den kvalitative metode til indsamling af empiri, designet som semistrukturerede interviews. Det er et casestudie fordi jeg vil studere det unikke ved et fænomen, botilbuddet, med det formål, at opnå en detaljeret viden om fænomenet (Ramian, 2007). Dette kvalitative casestudie er et singlecasestudie fordi det er én enkelt case der studeres. Det har jeg valgt fordi jeg på baggrund af min forforståelse, er af den opfattelse at der er noget unikt ved botilbuddet, som jeg nu har mulighed for at undersøge nærmere, og derved udfordre min forforståelse. Samtidig er et singlecasestudie det som bedst kan bidrage til at besvare problemformuleringen, som netop har fokus på ét bestemt botilbud og ikke flere (Thisted, 2010). Metode Til at besvare problemformuleringen anvender jeg den kvalitative metode, som både er en fænomenologisk- og hermeneutisk forskningstilgang (Martinsen & Norlyk, 2011). Brugen af kvalitative metoder til indsamling af empiri, er også et særligt kendetegn ved casestudiet (Harboe, 2013). Jeg har valgt at gøre brug af den kvalitative metode, fordi det er den metode, som bedst kan indsamle den empiri, som er nødvendig for at besvare problemformuleringen. For at kunne besvare problemformuleringen ønsker jeg at opnå viden om menneskelige erfaringer, herunder oplevelser, tanker og holdninger. Jeg gør brug af det semistrukturerede interview til indsamling af empiri (Malterud, 2011). Semistruktureret interview Jeg benytter det semistrukturerede interview til indsamling af empiri da jeg ønsker at opnå viden om beboernes oplevelse af botilbuddet. Gennem en interviewundersøgelse får jeg mulighed for, at koncentrere mig om hvordan specifikke individer, beboerne, forstår og oplever et bestemt fænomen, botilbuddet. Det semistrukturerede interview 19

20 giver mulighed for at jeg kan stille dybdegående spørgsmål til beboernes udsagn og derved følge op på det de fortæller. Jeg har med inspiration fra Tanggaard og Brinkmann (2015) udarbejdet en interviewguide på baggrund af min forforståelse og det jeg ønsker at undersøge, som er hvordan beboerne oplever at botilbuddet påvirker deres aktivitetsdeltagelse og selvvurderede recovery- proces (bilag 1). Interviewguiden rummer en opdeling af tema, og forsknings- og interviewspørgsmål, da forskningsspørgsmål sjældent fungerer som gode interviewspørgsmål, da de ofte befinder sig på et abstrakt plan (Tanggaard & Brinkmann, 2015). På baggrund af interviewguiden har jeg udarbejdet et arbejdsredskab, som jeg vil benytte under interviewene (bilag 2). Arbejdsredskabet er udarbejdet med en tilpas balance mellem interviewspørgsmål og dét at kunne være fuldt til stede under interviewet (Glasdam, 2011). Arbejdsredskabet er altså mindre styrende for interviewet, og jeg har derfor muligheden for at afvige fra arbejdsredskabets interviewspørgsmål og i stedet forfølge den fortælling som beboerne er mest optagede af at fortælle, dog med øje for, at vi kommer rundt om de temaer som er i interviewguiden (Tanggaard & Brinkmann, 2015). Etiske overvejelser Da kvalitativ forskning har en tilgang som arbejder med private, subjektive og ofte intime aspekter af menneskers liv skal man som forsker gøre sig nogle etiske overvejelser. Inden jeg påbegyndte dataindsamlingen udarbejdede jeg et dokument med information om bachelorprojektet, hvor beboerne blev gjort opmærksomme på undersøgelsens formål (bilag 3). Samtidig gav jeg dem en samtykkeerklæring, så de på forhånd kunne læse denne, og på baggrund af både den og den generelle information, kunne tage en beslutningen om, hvorvidt de havde lyst til at medvirke (bilag 4). Inden hvert interview gennemgik jeg samtykkeerklæringen med beboeren, og først derefter skrev vedkommende under. Beboerne blev informeret om at deltagelsen i undersøgelsen er frivillig, og at de til enhver tid kan trække sig, nægte at svare på spørgsmål eller deltage i dele af projektet. De blev informeret om, at jeg har tavshedspligt og derfor behandler deres data fortroligt og anonymiserer al data. Beboerne er altså både skriftlig og mundtlig informeret, og jeg har indhentet skriftlig informeret samtykke hos alle beboere som har deltaget i et interview (Brinkmann, 2015). 20

21 Udvælgelse af informanter I udvælgelsen af informanter har problemformuleringen og forskningsdesignet spillet en væsentlig rolle. Problemformuleringen lægger op til et casestudie, som studerer det unikke ved botilbuddet og derfor har inklusionskriteriet været at informanterne skal bo i botilbuddet. Der har ikke været nogen eksklusionskriterier, blot man opfyldte inklusionskriteriet, da problemformuleringen søger at opnå viden om beboernes oplevelser i netop dette botilbud. Litteratursøgning Jeg har foretaget to systematiske søgninger for at finde videnskabelige artikler. Den første store søgning gav 681 hits, hvoraf jeg udvalgte 2 artikler, mens den næste gav 20 hits, hvoraf jeg udvalgte 1. Jeg har udover søgningen fundet 1 artikel gennem litteraturlisten i Socialstyrelsens Vidensnotat fra 2013 (bilag 5) (Socialstyrelsen, 2013). Analyseprocessen I dette afsnit beskrives bearbejdningen af de data, som er indsamlet gennem de semistrukturerede interviews. Analysen skal bygge bro mellem indsamlede data og resultater, ved at materialet bliver organiseret, fortolket og sammenfattet. Jeg vil først beskrive transskriptionen og dernæst selve analysen, som er foretaget med inspiration fra Malterud (2011). Transskription Inden jeg kan påbegynde selve analysen, skal den indsamlede data fra de semistrukturerede interviews bearbejdes og organiseres til en form der er velegnet til analyse. Dette gøres ved transskription, hvor interviewsamtalerne, som er optaget som lydoptagelser på Macbook, ændres fra mundtlig til skriftlig form. Jeg har transskriberet interviewene efter retningslinjer, af egen fremstilling, som søger at transskribere så ordret som muligt, for bedst muligt at kunne præsentere det, som beboerne havde til hensigt at fortælle (bilag 5) (Ibid). 21

22 Analyse Analysen af de indsamlede data, er en tværgående analyse, fordi jeg har valgt at sammenfatte de informationer jeg har fået fra de beboere jeg har interviewet. Ved en tværgående analyse, anvendes systematisk tekstkondensering som analysemetode. Systematisk tekstkondensering er inspireret af Giorgi s fænomenologiske analyse, hvis formål, ifølge Giorgi, er at udvikle viden om informantens erfaringer og livsverden indenfor et bestemt felt, mens man forsøger at sætte egen forforståelse til side. Da dette er tæt på en umulig opgave, grundet min omfattende baggrundsviden, vil jeg forholde mig reflekterende til min egen indflydelse på materialet, sådan at jeg bedst muligt kan genfortælle beboernes erfaringer uden at lægge egne fortolkninger i resultaterne. Da resultaterne skal holdes op imod eksisterende teori i diskussionsafsnittet, vil jeg på det tidspunkt bevæge mig mere hen imod en hermeneutisk tilgang, da jeg søger at fortolke og forstå de resultater jeg har fundet. Systematisk tekstkondensering indeholder 4 trin, som vil blive beskrevet nedenfor (Ibid). Trin 1 - Helhedsindtryk Her gennemlæste jeg alt det transskriberede materiale for at få et helhedsbillede. Med udgangspunkt i det fænomenologiske perspektiv forsøgte jeg at lægge min forforståelse til side for at være åben overfor de indtryk som materialet gav mig. Ved at lægge min forforståelse til side, og i stedet fokusere på helhedsbilledet, undgik jeg at systematisere og opsummere løbende. Efter den første gennemlæsning, noterede jeg hvilke foreløbige temaer jeg kunne skimte i teksten, som er relevante i forhold til problemformuleringen. Jeg fandt følgende temaer; aktiviteter i hverdagen, personale, egen bolig, fællesskab, nedskæringer, fælleshuset, botilbuddet, madlavning og recovery (Ibid). Trin 2 - Meningsbærende enheder Her skal de dele af materialet, som skal analyseres nærmere, organiseres. Først sorterede jeg i materialet med det formål at beholde de udsagn, som kunne belyse problemformuleringen, mens de udsagn som ikke kunne, blev frasorteret. Dernæst gennemgik jeg materialet systematisk linje for linje for at identificere meningsbærende enheder, som kunne fortælle noget om de foreløbige temaer, jeg 22

23 identificerede i trin 1. Mens jeg identificerede de meningsbærende enheder, begyndte jeg at kode dem. Kodning indebærer en systematisk dekontekstualisering fordi tekstelementer tages ud af deres oprindelige sammenhæng, for senere at kunne læses i sammenhæng med tekstelementer, som fortæller noget om det samme (Ibid). Trin 3 - Kondensering Her er materialet reduceret til et dekontekstualiseret udvalg af meningsbærende enheder. Jeg kan nu sortere materialet i subgrupper, som vil fungere som analyseenheder. Nedenstående tabel viser koder og subgrupper. Jeg har også udarbejdet en matrix bestående af subgrupper samt informanternes meningsbærende enheder (bilag 6) Koder Subgrupper Botilbuddet - Hverdagens aktiviteter - Egen bolig Fælleshuset - Fællesskabet - Madlavning i fælleshuset Personale - Personalets betydning - Nedskæring af personaletimer i fælleshuset Recovery - Beboernes syn på recovery - Beboernes oplevelse af egen recovery- proces Trin 4 - Sammenfatning Her skal tekststykkerne, som i trin 2 blev hevet ud af deres oprindelige sammenhæng, rekontekstualiseres. Det betyder, at jeg på baggrund af de meningsbærende enheder, udarbejder en analytisk tekst for hver kodegruppe, som kan bidrage til nye beskrivelser, samt besvarelse af problemformuleringen. Under rekontekstualiseringen gennemlæser jeg mit transskriberede materiale for at sikre, at de meningsbærende enheder som jeg identificerede under dekontekstualiseringen, fortsat stemmer overens med den sammenhæng som de er hentet ud fra. Dette er med til at højne validiteten fordi jeg holder mig til beboernes virkelighed, som de har fortalt den. Den analytiske tekst repræsenterer resultaterne i projektet (Ibid). 23

24 Præsentation af beboerne Beboerne er her præsenterede ved fiktive navne, mens den angivet alder samt korte beskrivelse af beboerne, er tro mod virkeligheden. Anne, 56 år Bjarne, 52 Carsten, 60 år David, 26 år Eva, 53 år Anne er diagnosticeret med borderline og ADHD. Hun blev diagnosticeret for borderline for 10 år siden og ADHD for 8 år siden. Anne har boet i botilbuddet i 8 år, siden botilbuddet startede. Bjarne er diagnosticeret med paranoid skizofreni. Han har haft diagnosen i 15 år og har boet i botilbuddet i 1,5 år. Carsten er diagnosticeret med paranoid skizofreni. Han har haft diagnosen i 22 og har boet i botilbuddet i 8 år, siden botilbuddet startede. David er diagnosticeret med simpel skizofreni. Han har haft diagnosen i 10 år og har boet i botilbuddet i 2,5 år. Eva er diagnosticeret med Münchausens syndrom. Hun har haft diagnosen i 10 år og har boet i botilbuddet i 5 år. Hun er på interviewtidspunktet indlagt på et psykiatrisk hospital og er præget af angst. Resultater I dette afsnit præsenteres de resultater jeg har fundet gennem analyseprocessen. Koderne og subgrupperne, som blev dannet ud fra systematisk tekstkondensering, vil fungere som henholdsvis hoved- og underoverskrifter. 24

25 Botilbuddet I dette afsnit vil jeg beskrive hvordan beboerne oplever, at hverdagens aktiviteter er ændret efter de er flyttet ind i botilbuddet og hvordan beboerne oplever dét at bo i egen bolig. Hverdagens aktiviteter Da jeg spørg til Annes hverdag ift. hvordan den ser ud nu, sammenlignet med hvordan den så ud tidligere, da hun boede i et andet botilbud, fortæller hun at den er fuldstændig vidt forskellig. Anne har tidligere været meget angst og i det gamle botilbud kunne de ikke få hende til at gøre noget. Først et år efter indflytning kunne Anne gå alene på indkøb. I dag handler hun ind hver dag, også selvom hun ikke skal købe så meget, men hun gør det for at få turen. Hun fortæller, at hun tror at det er botilbuddet der har gjort, at hun ikke er ligeså angst mere: jamen det er fordi jeg synes at ergoterapeuterne ude på mit gamle botilbud var meget strenge. De prøvede virkelig at presse en til at gøre noget, og de blev ved, og jo mere de blev ved med at sige at jeg skulle gøre sådan og sådan, så gjorde jeg det altså ikke. Her sagde de: nå, men kan du ikke i dag, så kan det være du kan i morgen. Anne synes godt om, at man har mulighed for at prøve at klare sig selv så godt som muligt, selvom det er et botilbud. Hun kan godt lide, at man ikke hele tiden behøver at få hjælp til en masse ting. David fremhæver i stil med Anne, at selvom det er et botilbud så minder det meget om at have sin egen lejlighed hvor man har sine egne regler og selv kan bestemme. Bjarne fortæller at der i hans tidligere botilbud blev serveret mad 6 dage om ugen, hvilket betød at han selv lavede mad 1 gang om ugen. Bjarne kan godt lide at lave mad, og i dag laver han varm mad 2x dagligt. Eva fortæller, at hun ligesom Bjarne tidligere har fået maden serveret og tilføjer: ja, her er man mere selvstændig. Eva savner dog den ugentlige tur i svømmehallen, som hun havde med hendes tidligere botilbud. Hun er ærgerlig over at det ikke kan lade sig gøre nu fordi hendes støtte- kontaktperson skal sætte 4 timer af. Bjarne er begyndt at gå til banko engang imellem, hvilket han ikke har gjort tidligere. Carsten synes ikke at hans hverdag er meget forandret, dog kommer han ikke på værestedet så ofte som han tidligere har gjort: 25

26 ja, dengang jeg boede i det andet botilbud, der lå værestedet lige ved siden af og der kom jeg mandag, tirsdag, onsdag, fredag og søndag, og nu kommer jeg kun mandag, men det er fordi det ligger længere væk nu Selvom Carsten ikke længere kommer meget på værestedet er han glad for sin hverdag og det fællesskab de har i fælleshuset, da han nu kommer der, i stedet for på værestedet. David oplever i modsætning til Carsten en stor forandring i hverdagen. Tidligere boede han i sin egen lejlighed og var meget isoleret. Hans hverdag bestod af, at spille computer og ofte kunne der gå tre dage hvor han ikke kom ud af lejligheden. I dag kommer han i fælleshuset ca. 4 gange om ugen, han træner 2 gange om ugen og af og til laver han varm mad, dog mest når han har gæster. Derudover fortæller han, at han besøger sine forældre 1-2 gange om ugen og at han ellers er sammen med sine venner. David synes, at han er blevet mere social efter han er flyttet ind i botilbuddet: jeg synes jeg har noget mere socialt her, og det gør også at det sociale i sig selv bliver nemmere, fordi når man allerede har noget socialt, så er man mere vant til det, i forhold til hvis man bare sidder hjemme hos sig selv hele dagen og kukkelurer, så kan det sociale godt blive mere uoverskueligt i forhold til her, hvor man i forvejen har en lille smule socialt Tidligere kunne David finde på at ignorere beskeder og opkald fra sine venner, hvor han i dag synes, at han er blevet bedre til, både at tage i mod kontakten, men også til selv, at tage kontakt. Egen bolig Der er en generel enighed hos beboerne om, at de er glade for at bo i egen bolig. Anne beskriver, at hun synes det var skønt at få sin egen bolig: det var simpelthen bare skønt. Første gang jeg gik herind, så tænkte jeg det er bare min lejlighed. Der hvor Anne boede før delte de badeværelse, og Anne synes ikke det var så hyggeligt at gå i bad der, fordi det ikke var så pænt. Bjarne synes også det er bedre at have sin egen bolig, fordi han nu har sit eget køkken og kan lave mad når han har lyst. Eva er også glad for at have sit eget køkken, fordi hun godt kan lide at lave mad og bage. Carsten fortæller også, at han synes det er rigtig godt fordi, at han nu har mere plads og har sit eget badeværelse og køkken som han kan bruge og passe som han vil. David fortæller, at han synes det er meget rart at have sit eget, så man kan sætte sine egne krav til sig selv om hvad man vil i løbet af sin dag, og at man ikke bor så tæt på andre, at det lige 26

27 pludselig bliver for meget. David har tidligere, før han boede i sin egen lejlighed, boet i et bofællesskab og her oplevede han at der ofte kom folk valsende ind ad døren, både personale og andre beboere, hvilket han ikke brød sig om: Det kunne jeg godt få følelsen af var for meget, og der havde man ikke så meget privatliv. Og det synes jeg at vi har her. Det synes jeg er rart. Fælleshuset I dette afsnit vil jeg beskrive beboernes oplevelse af fællesskabet i fælleshuset og hvordan madlavningen i fælleshuset opleves af beboerne. Fællesskabet Nogle beboere kommer kun i fælleshuset når der er personale, mens andre også mødes uden personalets tilstedeværelse. Anne og Carsten kommer i fælleshuset selvom der ikke er personale, mens Bjarne, David og Eva for det meste kun kommer når der er. Carsten synes det er rart at fælleshuset ligger så tæt på, så man ikke skal med bus eller tog. Alle beboere giver udtryk for at de er glade for det fællesskab de har sammen i fælleshuset, og da jeg spørg til hvorfor beboerne kommer i fælleshuset fortæller Eva at hun kommer for at se og snakke med nogle andre mennesker og så synes hun at det er trygt, hvilket hun fortæller er dejligt. Carsten kommer pga. fællesskabet: det er fællesskabet, dels med personalet og med os indbyrdes. Bjarne synes også det er godt at komme i fælleshuset og han kommer for at høre hvad der sker. Han er også glad for sine to naboer og ryger ofte med dem på terrassen. David synes, at det gode ved botilbuddet er, at de har fælleshuset hvor man kan komme over og være social. Han er glad for at komme i fælleshuset fordi man kan være med så meget man orker, og samtidig være social, hvilket han synes er rart. Han synes også at der er en god atmosfære: jeg synes det er meget hyggeligt. Jeg synes det er meget hyggeligt at sidde herovre og drikke kaffe, også selvom man måske ikke har en så god dag, så er det meget hyggeligt bare at sidde og lytte lidt med og snakke lidt med og, jeg kan godt lide de andre der bor her, og jeg synes vi snakker meget godt sammen og vi har en god atmosfære herovre. Og det synes jeg er meget hyggeligt. 27

28 Anne kan også godt lide at sidde og slappe af i fælleshuset med en kop kaffe, og så kan hun også godt lide, at de ofte pjatter og griner med hinanden. Hun synes samtidig at det er hyggeligt at have nogle at snakke med: jeg synes det er hyggeligt, at hvis der er et eller andet der brænder på og man gerne vil snakke om det, og man har en der lytter, så behøver man ikke at bruge sin familie til det, så kan man prøve at snakke med nogle andre om det i stedet for. Da jeg spørg beboerne om hvordan det ville være at bo i botilbuddet hvis der ikke var et fælleshus, er der en generel enighed om, at de så ligeså godt kunne bo i deres egen lejlighed. Bjarne fortæller : så kunne jeg ligeså godt flytte i almindelig lejlighed jo. David mener også, at det på mange punkter ville være som at bo i en almindelig lejlighed. Han mener ikke, at de ville have det fællesskab som beboerne har nu, og det tror han, han ville synes var lidt kedeligt. Carsten mener ligesom David at det ville være kedeligt: arg det ville være rigtig kedeligt at skulle sidde alene, altså det er derfor jeg bor her, fordi så er man sammen om noget, og også med personalet. Anne er heller ikke sikker på, at fællesskabet ville være det samme. Hun tror at folk i stedet ville passe sig selv, sådan at man kun lige ville hilse på hinanden om sommeren ude på terrassen. Eva synes, at fælleshuset hjælper til at hun ikke er så ensom, og Anne tror også at man måske ville føle sig lidt ensom hvis fælleshuset ikke var der. Selvom alle beboere giver udtryk for at de er glade for at komme i fælleshuset, fortæller Carsten dog at det nogen gange kan være anstrengende, hvis han synes de andre beboere er dumme og irriterende. Carsten fortæller at det har noget med ham selv at gøre, da han ofte har det dårligt om morgenen og derfor kan være i dårligt humør. Han fortæller dog, at han ikke viser det så meget, da han dækker over det. David fortæller at han førhen syntes det kunne være belastende at komme i fælleshuset fordi en tidligere beboer var meget negativ, hvortil David illustrerer med hans mund at han synes det var surt. Madlavning i fælleshuset Beboerne laver på skift mad til hinanden i fælleshuset. Beboerne er enige om, at de hellere vil lave mad til flere, end kun til dem selv. Anne fortæller, at hun godt kan lide at lave mad til de andre fordi hun kan se at de godt kan lide det, og at der nogen gange 28

29 bliver spist op. Bjarne fortæller en historie, om en episode, hvor en beboer som henter maden i fælleshuset, og spiser hos sig selv, kom tilbage i fælleshuset fordi hun gerne ville have en portion mere. Bjarne fortæller, at det er den eneste gang han har set, at hun ville have to portioner, og han tilføjer: jeg blev glad, fordi alle sammen kunne lide det. Eva fortæller at det er længe siden, hun har lavet mad i fælleshuset, fordi hun har haft det dårligt. Hun fortæller dog, at hun godt kunne lide det, og at hun gerne vil begynde igen. Til det fortæller hun: ja fordi vi kan vel altid lide at glæde hinanden, og så kan vi vel også godt lide at få ros. David er også glad for at lave mad i fælleshuset. Han synes, at han har fået mere erfaring og lært nogle nye ting. Han fortæller bl.a. at han for nyligt har stegt to ænder, og at han nu ved hvordan man gør det. Han synes han har gjort sig nogle gode erfaringer ift. nye retter og mad generelt, hvilket han synes, kan bruges i hverdagen. Personalet I dette afsnit vil jeg beskrive beboernes holdning til personalet, og hvad beboerne synes om nedskæringerne af personaletimerne i fælleshuset. Personalets betydning Alle beboere fortæller, at de er glade for at der er personale i fælleshuset. Anne fortæller at det er rart, hvis man har noget man har brug at snakke om, at man så kan tage en kort snak med personalet, hvis man ikke har en aftale med sin støtte- kontaktperson. Bjarne fortæller også, at det er rart, at man kan komme af med nogle ting, hvis man er fyldt op. Eva fortæller, at hun er glad for at der er personale i fælleshuset og tilføjer: det giver tryghed, og forståelse for vores sygdom ( ). Carsten fortæller at det betyder meget at personalet er der, da det ellers ville knibe med at samles i fælleshuset, da mange beboere kun kommer hvis der er personale. Han synes at personalet er gode til at formidle kontakten, og til at snakke med beboerne om hvordan det går og bare i det hele taget følge med i deres liv og være en del af deres liv. Han synes også er personalet er gode til at bakke beboerne op: ja det synes jeg, og bakke os op hvis der er noget. Nu var vi jo nede og se koncert forleden og det bakkede de os også op til, det er de rigtig gode til, og får os til at lave noget sammen selvom de ikke er der 29