Snaremosevej 10, 7000 Fredericia Mødet finder sted på EUC Lillebælts nye skolehjem.

Transkript

1 København d. 24. april 2013 DI-repræsentanter Christine Bernt Henriksen Morten V.B. Revsbeck Helle Ankersen Finn Brøndum Vakant Industriens Uddannelser Tanja Bundesen Christina Stougaard Hansen Solvej Sigaard Knoth 3F-repræsentanter Pia Maul Andersen Claus Eskesen Gert B. Pedersen Flemming Lassen Søren Elsberg Hans A. Sørensen Afbud Niels Henning H. Jørgensen EUC Lillebælt Henning Aaberg, uddannelsesleder. Frank Eriksen, afdelingsleder MØDE I INDUSTRIENS FÆLLESUDVALG FOR ERHVERVS- OG ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER TEMA: IF Indsatsområder 2013 Leveringssikkerhed IKV/RKV praksis Fredag d. 3. maj 2013 Hos EUC Lillebælt Snaremosevej 10, 7000 Fredericia Mødet finder sted på EUC Lillebælts nye skolehjem. (evt. GPS adresse: Teknikervej 2, 7000 Fredericia) Program: : Formøder hos A- og B-siden : Udvalgsmøde : Frokost sammen med deltagere fra skolen :Udvalgsmøde med deltagelse af Henning Aaberg og Frank Eriksen : Opsamling i udvalget 14.00: Evt. rundvisning på skolen DAGSORDEN til udvalgsmøde (start kl ) 1. Indledning A. Godkendelse af dagsorden B. Godkendelse af referat fra 19.februar C. Nyt fra organisationerne og IU 2. Tema: IF indsatsområder 2013 A. Leveringssikkerhed B. IKV/RKV praksis 3. AMU A. Status på amukurs.dk B. TUP ansøgning Side 1 af 6

2 4. Statistik A. AMU statistik B. EUD statistik 5. LUU 6. Status i udviklingsudvalgene 7. Næste møde 8. Evt. DAGSORDEN 1. Indledning REFERAT 1. Indledning A. Godkendelse af dagsorden (beslutningspunkt) B. Godkendelse af referat d. 3. december 2012 Bilag 1 (beslutningspunkt) Der er følgende opfølgningspunkter fra sidste referat: I forhold til leveringssikkerhed (indsatsområde 1) besluttes det, at sekretariatet til næste IF udvalgsmøde søger at belyse, hvor stort omfanget af aflysninger reelt er inden for IF s område. Det er usikkert, om aflysninger er et generelt problem, eller særligt for nogle områder. Punktet behandles under dagens tema pkt. 2.A Udvalgsmedlemmerne Gert Bruus Jensen og Søren Elsberg oplyser, at de meget gerne vil have nærmere information om, hvilke virksomheder, der er godkendt til IF s uddannelser i egen region. Dette således, at de kan komme rundt omkring virksomhedens praktikpladsarbejde, når de alligevel er på besøg hos virksomheden. Sekretariatet vil tage hånd om at fremskaffe de fornødne oplysninger og formidle dette til Gert og Søren. Det besluttes at evaluere på dette initiativ til næste IF møde. Status: Sekretariatet har fremsendt oplysninger om godkendte virksomheder. Idet LUU har haft relativ kort tid til at behandle temaet, udskydes en evaluering til mødet d. 3. september. C. Nyt fra organisationerne og IU Udvalget modtog efter sidste udvalgsmøde et Side 2 af 6

3 DAGSORDEN REFERAT evalueringsskema i forhold til udvalgets arbejde. Resultaterne giver ikke anledning til særlige opmærksomhedspunkter i udvalgets arbejde. Generelt set, er der tilfredshed med udvalgsbetjeningen og de temaer, som udvalget beskæftiger sig med. Resultaterne vil indgå i en samlet vurdering af arbejdet i Industriens Uddannelser. 2. TEMA: IF strategi indsatsområder (Drøftelsespunkt) Temaet for dagens møde er (jf. IF s årsplan bilag 2) a) leveringssikkerhed og b) arbejdet med IKV/RKV på skolerne. 2. TEMA: IF strategi i indsatsområder A. Leveringssikkerhed Udviklingsudvalgene har på deres seneste møder behandlet temaet leveringssikkerhed. Det er en proces, der er sat i gang og sekretariatet har i bilag 3 opsamlet de vigtigste konklusioner fra UU s drøftelser. EUC Lillebælt inviteres på mødet til at fortælle om deres erfaringer og evt. udfordringer i forhold til at samle hold og sikre gennemførelsen af de AMU kurser, som skolen er godkendt til. For yderligere fakta om skolen se bilag 4 Med afsæt i UU s foreløbige drøftelser samt EUC Lillebælts praktiske erfaringer med leveringssikkerhed, indstilles det, at udvalget diskuterer, hvorvidt der er behov for tværgående initiativer på området. B. IKV/RKV praksis Et af IF s indsatsområder 2013 er optimering og udvikling af eksisterende IKV/RKV praksis inden for IF s område, således at disse i højere grad dækker IF målgruppens behov. Med bilag 5 tages der hul på dette tema. Indsatsområdet er en succes, hvis IF udvalget i 2013 kan medvirke til, at der inden for IF s område bliver sikret en ensartet og optimereret praksis på skolerne omkring tilrettelæggelse og gennemførelse af IKV/RKV. På mødet deltager relevante personer fra EUC Lillebælt, som er involveret i et TUP projekt om netop IKV. Det er derfor mulighed for at få skolens input til deres praktisk på området. Lidt om TUP projektet: IU har et igangværende TUP-projekt, som har til formål at fremme anvendelsen af IKV inden for IU s Side 3 af 6

4 DAGSORDEN REFERAT område, bl.a. ved at fokusere på, hvordan IKV kan gøres til en rentabel business case for skolerne. Procesområdet på EUC Lillebælt er den ene af de to skoler, der deltager i projektet. Status på projektet er nu, at skolerne har gennemført den første del af arbejdet med at udforme business cases for skolernes aktiviteter vedr. IKV i AMU. Dette arbejde viser, at IKV ikke kan stå som et selvstændigt produkt for skolerne, og at det for at være rentabelt skal ses i sammenhæng med det potentiale for mersalg, som IKV rummer. Men selv når mersalget tages i betragtning er der behov for at optimere produktionen i form af den måde, IKV gennemføres på, for at det kan hænge sammen økonomisk. Skolerne er derfor her i foråret i gang med at udvikle koncepter og metoder for, hvordan IKV kan gennemføres på en rentabel måde bl.a. ved at vurderingerne sker i forhold til strukturer af AMU-kurser fremfor enkelte kurser, og ved at også vejen til GVU tages med i betragtning samt ved at implementere IKV i et åbent-værksteds-miljø. Når dette interne arbejde på skolerne er på plads, er næste fase at udvikle deres måde at markedsføre IKV på overfor virksomheder og kursusdeltagere, så også dette kan bidrage til IKV-businesscasen. Projektet løber frem til medio De involverede personer på EUC-Lillebælt vil deltage på mødet, og der vil således være mulighed for at komme med uddybende spørgsmål til projektet. 3. AMU (Orienteringspunkt) A. amukurs.dk Den fælles forside: HAKL og TUR er nu begge på amukurs.dk og fremgår af den fælles forside på portalen. I den udarbejdes der fælles pressemeddelelse, som sendes til relevante interessenter. 3. AMU Nye knapper Sekretariatet er i gang med at udarbejde nye knapper på IU s forside. Knapperne skal være med til at synliggøre mulighederne inden for det almene område (sprog, matematik, it mv). Endvidere vil der blive lavet en knap, der indeholder alle certifikatbelagte kurser. Kvikknappen, der hurtigt giver et overblik over kurser, der kører her og nu er sat i produktion. Det forventes, at test af denne funktion kan igangsættes 6. maj og umiddelbart derefter offentliggøres. Side 4 af 6

5 DAGSORDEN REFERAT Formidling I takt med at flere efteruddannelsesudvalg er kommet på amukurs.dk, er der en stigende interesse for, at sekretariatet holder oplæg om portalen. Seneste har sekretariatet været i kontakt med VUC, og d. 14. maj skal sekretariatet holde oplæg for samtlige AMU-tovholdere på VUC Hovedstaden- Bornholm. B. TUP ansøgning (orienteringspunkt) Under temaet synliggørelse af AMU s styrker arbejder IU, HAKL og TUR på en fælles TUP ansøgning. Oplæg til projektet indeholder i overskriftsform: AMU PÅ DE SOCIALE MEDIER (FACEBOOK OG INSTAGRAM) Udvikling af den eksisterende platform Min profil på amukurs.dk; mulighed for at få overblik over gennemførte kurser samt guide til nye relevante kurser Udvikling af APP 4. Statistik (Orienteringspunkt) 4. Statistik A. AMU statistik En kommenteret udgave af AMU-statistik er vedlagt som bilag 6 B. EUD statistik En kommenteret EUD årsstatistik er vedlagt som bilag 7. Statistikken viser udviklingen i indgående aftaler, igangværende aftaler, praktikpladsøgende og godkendte praktikvirksomheder for perioden for IF s uddannelser 5. LUU handlingsplan (orienteringspunkt) Som en del af den fælles IF/MI handlingsplan for LUU er der den 8. marts udsendt tre artikler målrettet medlemmer af LUU som en del af IU s nyhedsbrev. Der vil i resten af året blive udsendt artikler målrettet LUU medlemmer en gang i kvartalet, næste gang den 7. juni. 5. LUU handlingsplan I LUU nyhederne, som blev udsendt den 8. marts, indgik to case historier omhandlende LUU arbejdet inden for IF s område. Den ene artikel var et stafetinterview med et LUU medlem (Gert Bruus Pedersen), den anden artikel handlede om det praktikpladsopsøgende arbejde i LUU eksemplificeret ved et Industrioperatør LUU. Side 5 af 6

6 DAGSORDEN REFERAT Derudover har sekretariatet efter påske udsendt mail til alle LUU medlemmer med opfordring til at drøfte AMU udviklingsbehov på næstkommende møde. Det er forventningen, at der vil indløbe feed back på denne henvendelse i løbet af de kommende 2-3 måneder. 6. Status i udviklingsudvalgene (Orienteringspunkt) 6. Status i udviklingsudvalgene Status på udviklingsudvalgenes arbejde fremgår af bilag 8. Det indstilles, at udvalgsmedlemmer repræsenteret i et udviklingsudvalg kommer med supplerende bemærkninger, hvor det er nødvendigt. 7. Næste møde (orienteringspunkt) 7. Næste møde Følgende IF møder afholdes på følgende datoer i 2013: Tirsdag den 3. september. (Sted ikke fastlagt) Fælles IF/MI konference den 31. oktober - 1. november på Hotel Koldingfjord Tirsdag den 3. december. Mødet afholdes i DIs nye hus på H.C. Andersens Boulevard 8. Evt. 8. Evt. Side 6 af 6

7 København d. 27. februar 2013 DI-repræsentanter: Christine Bernt Henriksen Kurt Mikkelsen Niels Henning H. Jørgensen Helle Ankersen Industriens Uddannelser Tanja Bundesen Christina Stougaard Hansen 3F-repræsentanter: Pia Maul Andersen Claus Eskesen Gert B. Pedersen Flemming Lassen Søren Elsberg Afbud: Morten V.B. Revsbeck Hans A. Sørensen MØDE I INDUSTRIENS FÆLLESUDVALG FOR ERHVERVS- OG ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER TEMA: IF Indsatsområder 2013 Tirsdag d. 19. februar 2013 Hos Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D, 5. sal, mødelokale 2 DAGSORDEN til udvalgsmøde (start kl ) 1. Indledning A. Godkendelse af dagsorden B. Godkendelse af referat fra 3. december 2012 C. Nyt fra organisationerne og IU 2. Tema: IF indsatsområder AMU 4. EUD A. Udvikling af arbejdsmarkedsuddannelse mv B. Status på amukurs.dk A. Praktikpladsopsøgende arbejde 5. Statistik A. AMU statistik B. EUD statistik 6. Status i udviklingsudvalgene 7. Næste møde Side 1 af 7

8 DAGSORDEN 1. Indledning A. Godkendelse af dagsorden (beslutningspunkt) B. Godkendelse af referat d. 3. december 2012 Bilag 1 (beslutningspunkt) Der er følgende opfølgningspunkter fra sidste referat: REFERAT 1. Indledning A. Godkendelse af dagsorden (beslutningspunkt) Dagsorden godkendt B. Godkendelse af referat d. 3. december 2012 Bilag 1 (beslutningspunkt) Godkendes. Bemærkninger til Mod strategi Disse er indskrevet i IF strategi i indsatsområder, som er endelig godkendt af IFformandskabet og udsendt til IF-udvalgets medlemmer den 17. december Herudover har sekretariatet udarbejdet en forkortet udgave til UU erne, som vil indgå som materiale på de næstkommende UU møder. Opfølgning på IF strategi 2013 behandles under punkt 2 Behandling af demografiprojektets anbefalinger vedr. strukturer. Behandles under punkt 2. På mødet vil sekretariatet kort redegøre for analysens konklusioner og se på, hvordan resultaterne kan benyttes i forhold til IF s indsatsområder. Fremlæggelse af den fælles IF/MI handlingsplan for praktikpladsopsøgende med henblik på en drøftelse af, om IF skal igangsætte særskilte initiativer for at synliggøre IF s praktikpladsopsøgende arbejde. Behandles under punkt 4.A. GVU statistik: Det blev på sidste møde aftalt, at sekretariatet leverer opdateret statistik til næste møde. Sekretariatet er ikke i besiddelse af valide data på området. Sekretariatet har været i kontakt med UNI-C og MBU om, hvordan sekretariatet får adgang til data. Det viser sig dog, at MBU ikke er i besiddelse af disse data. Derfor indgår dette materiale desværre ikke i mødeoplægget. C. Nyt fra organisationerne og IU Evaluering af udvalgsmøderne Som led i IU s udvikling gennemføres som noget nyt en årlig evaluering af de udvalg, IU betjener. Det C. Nyt fra organisationerne og IU IF formandskabet oplyser, at de er i gang med at afklare, om der kan findes en form, hvor de aktuelle politiske oplæg omkring vækst og udvikling af Side 2 af 7

9 DAGSORDEN sker ved at udsende et elektronisk spørgeskema til udvalgsmedlemmerne. Udvalget vil derfor efter dette møde modtage et spørgeskema. Det tager omkring to minutter at udfylde skemaet. Evalueringen skal ses som et ønske om at udvikle vores udvalgsbetjening. Resultatet vil blive præsenteret på næste udvalgsmøde, hvor der vil blive lejlighed til at drøfte det, der fungerer godt og det, der kan forbedres. REFERAT dansk industri produktion kan indgå på en meningsfuld måde i IF udvalgets drøftelser. Ny konsulent i IF Jesper Hvilsby Ulrich er pr. 1. feb. ansat som ny uddannelseskonsulent i Industriens Uddannelser. Jesper er 27 år og blev færdiguddannet i 2012 som Cand.merc. MIB fra CBS. Han har været ansat i Industriens Uddannelser siden juni 2012, hvor han har arbejdet med udvikling af digital virksomhedsgodkendelse. Jesper bliver tilknyttet Industriens Fællesudvalg, hvor han overtager ansvaret for Udviklingsudvalg for Vindmølleindustrien og Udviklingsudvalg for Metalindustriel bearbejdning og køleteknik. 2. TEMA: IF strategi indsatsområder (Drøftelsespunkt) Med afsæt i UU/IF konference tilbage i november blev IF strategi 2013 indsatsområder udarbejdet og senere vedtaget. Udviklingsudvalgene spiller en væsentlig rolle for, at IF opnår succes med de ambitiøse målsætninger og dermed fortsætter arbejdet med at skabe og udvikle attraktive og værdifulde uddannelser til IF s målgruppe. Nogle af indsatområderne henvender sig direkte til udviklingsudvalgene, mens IF udvalget har en større og mere aktiv rolle i forhold til andre af de seks indsatsområder. IF s indsatområder for 2013 er følgende: 1. Leveringssikkerhed i AMU 2. Jobmobilitet og uddannelse gennem AMUpakker 3. En ny EUD-amukurs.dk 4. Nye modeller for IF s erhvervsuddannelser 5. Optimering og udvikling af eksisterende IKV/RKV praksis inden for IF s område 6. Mere læsbare websøgetekster og Vis kvalitet-spørgsmål til IF s AMU kurser Bilag 2 indeholder en status på indsatsområderne. 2. TEMA: IF strategi i indsatsområder (orienteringspunkt) Udvalget har følgende bemærkninger til det videre arbejde med de seks indsatsområder 1. Leveringsikkerhed UU erne kan overveje, om en opbrydning eller oprydning i deres FKB er kan bidrage til at øge leveringssikkerheden inden for eget område UU erne kan overveje, om der er særlige pædagogiske udfordringer forbundet ved at tilbyde garantikurser i form af åbent værksted, hvor undervisning samkøres med EUD elever. UU erne bør i forbindelse med aftale om garantikurser overveje, hvordan de kan bidrage til markedsføringen via eget netværk Det foreslås, at LUU erne får opgaven med at afklare antallet af aflysninger på eget område og melde dette til IF udvalget I forhold til indsatsområde 1 besluttes det, at sekretariatet til næste IF udvalgsmøde søger at belyse, hvor stort omfanget af aflysninger reelt er inden for IF s område. Det er usikkert om aflysninger er et generelt problem, eller særligt for nogle områder. Side 3 af 7

10 DAGSORDEN På mødet d. 19. februar gennemgår sekretariatet de seks punkter. Formålet er at give en status på aktiviteterne samt at drøfte nogle af de udfordringer, der er observeret. Herudover skal der træffes beslutning om, hvordan IF-udvalget ønsker at følge de igangsatte aktiviteter. REFERAT 2. Jobmobilitet og uddannelse gennem AMU pakker UU erne bør fokusere på, hvilken jobprofil/funktion pakkerne kvalificere til. Det er ikke nok at lave faglige strukturer, der skal tænkes i uddannelsesdækning af konkret job Der skal udvikles jobpakker til både vertikal og horisontal jobmobilitet 3. En ny EUD-amukurs.dk Det noteres at der er god opbakning til IF udvalgets ide hos andre væsentlige aktører, bl.a. UNI C 4. Nye modeller for IF s erhvervsuddannelser Det noteres at løsningen af denne opgave er stærkt afhængig af udviklingen i IF s omgivelser 5. Optimering og udvikling af eksisterende IKV/RKV praksis inden for IF s område Det blev besluttet, at sekretariatet til næste IF møde udarbejde en redegørelse om eksisterende praksis på området samt give en indstilling på, hvordan IF udvalget kan arbejde videre med indsatsområdet 6. Mere læsbare websøgetekter og vis Vis kvalitet-spørgsmål til IF s AMU kurser Sekretariatet oplyser, at man er i går i gang med at revidere websøgeteksterne for de 50 mest anvendte AMU kurser på IF s område. IF udvalget godkender den på mødet præsenterede årsplan for IF udvalget og UU erne i forhold til arbejdet med IF strategien for AMU 3. AMU A. Udvikling af arbejdsmarkedsuddannelse mv (orienteringspunkt) A. Udvikling af arbejdsmarkedsuddannelse mv (orienteringspunkt) IF har den 28. januar fået bevilget følgende til udvikling af arbejdsmarkedsuddannelserne i perioden 2013/14. I alt kr : IF 2013 Beløb /kr. Fælles kompetencebeskrivelser Arbejdsmarkedsuddannelser Undervisningsmaterialer Læreruddannelse Analyser Analyse af behov for udvikling af uddannelser inden for plastpro- Udvalget bemærker, at det er positivt, at IF har fået det fuldt ansøgte beløb. I forhold til IF & MI Svejsningsområdet bemærkes det, at udvalget ikke har fået det fuldt ansøgte beløb til undervisningsmaterialer. Men det samlede bevilgede beløb må vurderes som tilfredsstillende, givet udvalgets størrelse. Side 4 af 7

11 DAGSORDEN REFERAT duktion med nye plastmaterialer Analyse af nye jobprofiler og kompetencekrav for procesoperatører Det skal bemærkes, at IF s bevilling svarer til det oprindeligt ansøgte beløb. Ministeriet har således tilgodeset hele ansøgningen. I oversigten over status fra udviklingsudvalgene fremgår hvilke udviklingsudvalg, der har fået bevilget midlerne. Fællesområdet MI/IF: Fællesområdet mellem MI og IF, som dækker nedenstående FKB er, har i alt fået bevilget kr Fællesområdet er organisatorisk placeret i UU for Svejse-, skibsbygning- og støberiindustri Støberi- og metalskrotningsindustri (MI/IF) 2608 Skibsbygningstekniske område (MI/IF) 2650 Svejsning og termisk skæring i metal (MI/IF) Fællesområdet 2013 Beløb /kr. Fælles kompetencebeskrivelser 0 Arbejdsmarkedsuddannelser Undervisningsmaterialer (ansøgt: ) Læreruddannelse Analyser Analyse af dækning af nye kompetencebehov for skibsværftsin dustri Ministeriet har ikke imødekommet hele det ansøgte beløb, hvorfor der er sket en reduktion i undervisningsmaterialer. B. Status på amukurs.dk (orienteringspunkt) amukurs går i luften 1. marts 2013 med TUR s uddannelsesstruktur indarbejdet. HAKL forventes at komme på portalen i løbet af maj Da portalen nu rummer flere efteruddannelsesudvalg, har vi designet ny forside, som giver direkte adgang til områdernes hovedside. Den nye forside er suppleret med en ekstra B. Status på amukurs.dk (orienteringspunkt) Sekretariatet oplyser, at man i forbindelse med den nye, udvidede amukurs.dk vil lave statistik for, hvordan folk søger, således at man kan analysere om de nye overskrifter er velegnede i forhold til folks søgemønstre. Side 5 af 7

12 DAGSORDEN REFERAT søgefunktion. 4. EUD A. Praktikpladsopsøgende arbejde Industriens Uddannelser forventes at skulle bidrage til forberedelse af organisationernes praktikpladsfremmende aktivitet via virksomhedsbesøg aftalt i forbindelse med OK Desuden vil der med oprettelse af praktikpladscentre komme fokus på det praktikpladsopsøgende arbejde. Industriens Uddannelser har som forberedelse til dette arbejde besluttet at igangsætte følgende initiativer: Der tages initiativ til at udsende brev til nygodkendte virksomheder, der ikke gør brug af deres godkendelse, med en opfordring til at bruge den. Praktikpladsen.dk er blevet opdateret der, hvor IU som fagligt udvalg har en forpligtelse. Brevet, der sendes til virksomheder, som netop har udlært en elev, vil blive opfordret til at tage en ny elev. vil blive opdateret i forhold til synlighed af relevante publikationer om det at være en praktikvirksomhed / at have en elev. Skemaerne i elektronisk virksomhedsgodkendelse (EVG) vil blive opdateret, for at stemme overens med praktikmål i uddannelsesordningerne og formuleret, så det bliver lettere for virksomheden at besvare. Endvidere vil det fremgå, at en uddannelse er trindelt og/eller at man kan tage specialer på uddannelsen. Nyhedsbrev til LUU skal indeholde gode historier i forhold til at være praktikvirksomhed, praktiskpladsfremmende initiativer eller andre historier, som omhandler succeshistorier om praktik. Konsulenter i IU gøres opmærksom på, at de skal påvirke LUU medlemmerne til at sætte praktikpladssituationen på dagsorden. Dette kan bl.a. ske, når konsulenterne deltager i et LUU møde. 4. EUD IF formandskabet vil fortsætte drøftelserne om fælle handlingsplan i regi af fælles formandskab. Udvalgsmedlemmerne Gert Buus Jensen og Søren Elsberg oplyser, at de meget gerne vil have nærmere information om, hvilke virksomheder, der er er godkendte til IF s uddannelser i egen region. Dette således, at de kan komme rundt omkring virksomhedens praktikpladsarbejde, når de alligevel er på besøg hos virksomheden. Sekretariatet vil tage hånd om at fremskaffe de fornødne oplysninger og formidle videre til Gert og Søren. Det besluttes at evaluere på dette initiativ til næste IF møde. Der er enighed om, at der er behov for at have gode cases omkring praktikaftaler, som kan bruges i det videre praktikpladsopsøgende arbejde. Udvalgets medlemmer opfordres til at videreformidle gode historier til sekretariatet. Det indstilles, at IF udvalget overvejer gode erfaringer i forhold til praktikpladsopsøgende arbejde, som kan deles med udvalget og evt. indgå i sekretariatets arbejde. Overvej gerne, om disse erfaringer kan Side 6 af 7

13 DAGSORDEN REFERAT deles med andre bl.a. i forbindelse med IU s nyhedsbrev til LUU. 5. Statistik (orienteringspunkt) A. AMU statistik En kommenteret udgave af AMU-statistik er vedlagt som bilag 3 B. EUD statistik Fremgår af nyt fra udvalgene, hvor indgåede uddannelsesaftaler for 2012 fremgår. På næste udvalgsmøde vil en mere dybdegående statistik blive fremlagt. 5. Statistik (orienteringspunkt) A. AMU statistik Der kvitteres for godt statistikmateriale. Det besluttes, at tabel 4 udgår af fremtidigt materiale, da opgørelsen ikke giver nogen brugbar værdi. B. EUD statistik Punktet tages til efterretning 6. Status i udviklingsudvalgene (orienteringspunkt) Status på udviklingsudvalgenes arbejde samt ansøgte AMU midler fremgår af bilag 4. Det indstilles, at udvalgsmedlemmer repræsenteret i et udviklingsudvalg kommer med supplerende bemærkninger, hvis nødvendigt. 7. Næste møde (orienteringspunkt) 6. Status i udviklingsudvalgene (orienteringspunkt) Der kvitteres for et flot materiale i bilag Næste møde (orienteringspunkt) Følgende IF møder afholdes på følgende datoer i 2013: Det besluttes, at næste møde den 3. maj afholdes på EUC Lillebælt. Blandt temaer for mødet er indsatsområdet Fredag den 3. maj omkring optimering af IKV/RKV prak- Tirsdag den 3. september sis. Tirsdag den 3. december. Mødet afholdes i DI på H.C. Andersens Boulevard. 8. Evt. 8. Evt. Udvalgsmedlem Søren Buus ønsker at vide, om virksomheders arbejde med ISO certificering kan dækkes af eksisterende AMU kurser. Sekretariatet vil afklare dette. Kurt Mikkelsen har valgt at stoppe i IF udvalget. IFformanden takkede på vegne af IF udvalget Kurt Mikkelsen for et godt samarbejde og for de mange resultater, som Kurt gennem sit lange arbejde i udvalget, har været med til at gennemføre. Side 7 af 7

14 Årsplan 2013 Bilag feb. IF Møde IF s strategi 2013 Indsatsområder. - forventninger til arbejdet med indsatsområder - Godkend arbejdsplan for arbejde i IF 3. Maj IF møde - fælles koordinering og evt. samarbejde med øvrige EUU om leveringssikkerhed - IKV/ RKV next step - Websøgetekster / vis kvalitet 3.Sept. IF møde - Opfølgning på IKV/RKV - Leveringsikkerhed - UU s arbejde med AMU-pakker - Standardmerit I IF s uddannelser - EUD-modeller? Nov. IF/UU Konference - Fælles evaluering af indsatsområder - Ny IF strategi 3. Dec IF møde - Opfølgning på konference - Beslutning om IF strategi 2014 UU Feb. marts Tema: leveringssikkerhed Sideløbende aktiviteter i sekretariatet: UU Maj april Opfølgning på leveringssikkerhed Jobmobilitet og AMUpakker Standard Merit ift IKV/RKV UU sept. Opfølgning; leveringsikkerhed AMU pakker Merit Websøgetekster Websøgetekster UU dec. - Aktiviteter for Opfølgning på indsatsområder 2013 Ny eud-amukurs.dk Nye modeller for EUD

15 Bilag 3 Notat 16. april 2013 MOM Leveringssikkerhed i AMU Formål med dette notat IF har med afsæt i indsatsområder 2013 ønsket at sætte gang i initiativer, som reducerer antallet af aflyste kurser, øger aktiviteten og dermed styrker leveringssikkerheden i AMU. Indsatsen ses som vigtig for at højne tilfredsheden hos kunderne og for at sikre, at medarbejderne i industrien får den rette opkvalificering, når der er et behov. Med afsæt i dette, har IF derfor indstillet, at udviklingsudvalgene (UU) behandler følgende: Tager stilling til, hvilke initiativer der skal igangsættes for at øge leveringssikkerheden i AMU inden for UU s område samt udarbejder plan for gennemførelse af initiativer (foråret 2013) Igangsætter og gennemfører planlagte initiativer. Dette notat har til formål at beskrive de overordnede tilbagemeldinger fra UU. Status på leveringssikkerhed for IF s kurser Udviklingsudvalgene under IF har i alt 340 AMU-kurser. Mange af dem findes kun på papiret. 73 % af IF s AMU-kurser har været annonceret mindst en gang det seneste år 1. Men et er, hvad der udbydes noget andet er, hvad der rent faktisk afholdes. I det seneste målte år (4. kvartal 2011 til 3. kvartal 2012) er det således kun 148 af IF s kurser, hvor der har været en aktivitet. Det svarer til, at der de seneste år været aktivitet på ca. 44 % af IF s AMU kurser. 2 Hvordan har UU arbejdet med leveringsikkerhed? Sekretariatet har med afsæt i IF strategi indsatsområder 2013 udarbejdet en værktøjskasse i forhold til de metoder, hvor UU kan arbejde med leveringssikkerhed. De 6 generelle metoder er: Serviceeftersyn: Oprydning i FKB er, så det bliver lettere at sikre udbud på en hensigtsmæssig måde 1 Materiale fra MBU 24/ I tabel 1 fremgår hvor stor en andel af kurser på FKB en, der er blevet udbudt mindst en gang i perioden 2. halvår halvår 2012) Side 1/7

16 Bilag 3 Samarbejdsaftaler med forskellige grader af udbudsforpligtelse Garantikurser Netværkssamarbejder Fleksible afholdelsesformer, fx mobile værksteder og e-learning Justering af antallet af godkendte skoler Status i UU s arbejde med leveringssikkerhed Indsatsområdet Leveringssikkerhed i AMU har pt. været behandlet i alle UU. Samtlige udviklingsudvalg med undtagelse af UU Overflade og UU Forsyning oplever udfordringer i forhold til leveringssikkerhed. De tre væsentligste udfordringer Serviceeftersyn: Fire UU er har igangsat omfattende serviceeftersyn af udvalgte FKB er som den første forudsætning for at øge leveringssikkerheden Kurser er fordelt på flere skoler: Leveringssikkerhed af kursuspakker er/bliver en væsentlig udfordring i det videre arbejde, særligt når udbudsgodkendelser til kursuspakkens kurser er fordelt på flere skoler Garantikurser 3 : Et grundelement i arbejdet med leveringsikkerhed er garantikurser. Der er dog ikke fastlagt nogle overordnede retningslinjer for, hvilke krav IF skal gøre gældende i forhold til garantikurser? En fælles definition på et garantikursus vil styrke den efterfølgende markedsføring. Netop fokus på garantikurser er blevet endnu mere aktuel, da der åbnes for at garantikurser bliver markedsført på efteruddannelse.dk. Det vil betyde, at samme funktion kan implementeres på amukurs.dk. Denne funktion forventes klar pr. 1. juni Endvidere finder ministeriet, at der er behov for, at alle efteruddannelsesudvalg arbejder med at indgå aftaler om garantikurser samt hvilken konkret udbyder, der har ansvaret for at dække udbud af AMU-kurser for ganske små målgrupper i FKB en. Eksistensen af sådanne aftaler vil naturligt indgå i ministeriets 3 Garantikurser går i al sin enkelthed ud på, at der for den enkelte FKB fastsættes, a) med hvilken frekvens/hyppighed, b) i hvilken geografi og c) med hvilket deltagerantal et kursus med garanti skal afholdes. Garantikurser kan ses som en væsentlig udbygning af en samarbejdsaftale, hvor aftalen ikke kun garanterer udbud, men også afholdelse af udvalgte kurser. Side 2/7

17 Bilag 3 vurdering af den konkrete opfyldelse af en given udbudsforpligtelse, og muligheden for sådanne aftaler kan indebære ønsker om justering af FKBstrukturen. (Kilde: VEU-materiale, april 2013) Sammenfatning af resultaterne af drøftelserne i UU Tabel 1: Udviklingsudvalg UU s overordnede tilbagemelding Andel af mål med aktivitet (%) 4 UU Arbejdets organisering Udvalget har i en længere periode haft fokus på netværkssamarbejde (partnerskabsaftaler). Udvalget vil i løbet af efteråret 2013 lave en evaluering af forløbet. Udvalget har igangsat to analyser: 1) MMV projekt: kan MMV bruge målene i FKB en 2) Serviceeftersyn af FKB en: Har AO FKB en det rigtige på hylderne. UU Procesindustri Har igangsat en trinvis oprydning af FKB 2786 med fokus på progression af kurser inden for udvalgte områder, hvor der ønskes udviklet kursuspakker i 2013 Går i dialog med skoler omkring en samlet udbudsmodel for FKB 2786 s kurser Har udpeget kandidater til garantikurser (se afsnittet Garantikurser ) FKB 2752: 80,41 FKB 2784: 100,00 FKB 2785: 0,00 FKB 2786: 73,17 FKB 2229: 42,86 FKB 2648: 0,00 Udbudsgrad (andel af udbudte mål ift antal udbudsgodkendelser) (%) FKB 2752: 21,77 FKB 2784: 34,00 FKB 2785: 0,00 FKB 2786: 17,99 FKB 2229: 14,29 FKB 2648: 0,00 UU Plast Igangsætter oprydning/serviceeftersyn af FKB Er i tæt dialog med skolerne, da FKB alene bliver udbudt på to skoler. FKB 2756: 68,63 FKB 2757: 75,00 FKB 2756: 25,53 FKB 2757: 41,67 UU Metalindustriel bearbejdning og køleteknik Der gøres i maj status over, hvilke kurser i det nye CNC kursusprogram, der udbydes/ikke udbydes. Dette danner grundlag for en vurdering af, om der er behov for at tage initiativ til udvikling af en samlet udbudsmodel for FKB 2787 Der forventes høj leveringssikkerhed via åbne værksteder Leveringssikkerhed ift. øvrige FKB er behandles på juni-mødet FKB 2228: 88,24 FKB 2230: 66,67 FKB 2750: 57,14 FKB 2751: 28,57 FKB 2754: 0,00 FKB 2787: FKB 2228: 58,82 FKB 2230: 66,67 FKB 2750: 50,00 FKB 2751: 14,29 FKB 2754: 0,00 FKB 2787: 4 I tabel 1 fremgår hvor stor en andel af kurser på FKB en, der er blevet udbudt mindst en gang i perioden 2. halvår halvår 2012). I sidste kolonne viser hvor høj grad udbudsgodkendelsen anvendes. Tallene er angiver i procent. Side 3/7

18 Bilag 3 88,89 44,44 UU Overflade Ingen udfordringer med leveringssikkerhed Har en tæt dialog med skolerne, da FKB alene bliver udbudt på to skoler UU Vindmølle UU har ikke selv AMU, men udviklet en AMU kursuspakke. Forskellige behov blandt branchens virksomheder besværliggør standardpakker. Der er derfor behov for at lade virksomhederne sammensætte de forløb, de har brug for. UU Forsyning AMU er meget nyt for forsyningsområdet. Derfor bruges kræfterne på at få branchen til at se mulighederne i at bruge AMU UU Elektronik Nylig AMU-analyse viser, at virksomhederne ønsker større fleksibilitet fra skolerne. Udvalget har fokus på markedsføring af kurserne og på skolernes afholdelse af dem UU Svejs Leveringssikkerheden vurderes generelt at være fornuftig/god. Dog er udbud af svejseuddannelser for nogle af de store skoler en stærkt underskudsgivende aktivitet, hvilket i værste fald kan give leveringsproblemer, såfremt en skole vælger at nedlægge aktiviteten. Udvalget har taget initiativ til at rejse en takstsag med henblik på at flytte svejseuddannelserne (tilbage) til takstgruppe 11 UU Industrioperatør Udvalget har ikke AMU UU Produktør Udvalget har ikke AMU FKB 2755: 70,45 FKB 2755: 52, FKB 2233: 76,92 FKB 2234: 81,82 FKB 2782: 0,00 FKB 2749: 100,00 FKB 2233: 41,03 FKB 2234: 81,82 FKB 2782: 0,00 FKB 2749: 50,00 Serviceeftersyn af FKB er UU Arbejdsorganisering allerede igangsat et større serviceeftersyn af FKB en. Heri indgår to analyser, hvoraf den ene har til formål at undersøge de mindre og mellemstore virksomheders brug af AO mål. Den anden igangsatte analyse skal belyse, hvorvidt der er de rigtige mål i AO-programmet. UU Plast, UU Procesindustri og UU Svejs (støberiområdet) har vurderet, at der er behov for at få ryddet op i enkelte FKB er, så det bliver lettere at sikre udbud på en hensigtsmæssig måde. Herunder at få skabt den rette faglige progression, som vurderes nødvendig for at skabe attraktive kursuspakker på længere sigt. Samarbejdsaftaler om udbud Der er i flere UU er etableret enten formelle eller uformelle samarbejdsaftaler mellem de godkendte udbydere, som vurderes at fungere. Herunder har UU AO har allerede igangsat sådanne aftaler, som bliver evalueret til efteråret. Inden Side 4/7

19 Bilag 3 for UU Metalindustriel bearbejdning og UU Procesindustri vil sekretariatet gå i dialog med skolerne om mulige udbudsmodeller. Garantikurser UU Plast og UU Metalindustriel bearbejdning vurderer, at der er gode muligheder for at etablere AMU kurser med garanti for så vidt gælder de kurser, som indholdsmæssigt matcher plastmageruddannelsen, industrioperatør og industriteknikeruddannelsen. Den praktiske afholdelse vil ske som samkøring med EUD-elever i åbne værksteder. UU Elektronik har haft en indledende drøftelse med en skole om garantikurser. Skolen var ikke stemt for ideen. UU Procesindustri har med udgangspunkt i afholdt aktivitet samt skolernes nuværende kursusudbud (hentet fra amukurs.dk) lavet en indledningsvis vurdering af FKB 2786 s kernemål. Konklusionen er, at der er udpeget i alt 8 kandidater til garantikurser, som efter udviklingsudvalgets nuværende opfattelse bør afholdes mindst en gang per halvår 5 (fx øst/vest model). Netværkssamarbejder UU Plast, UU Elektronik og UU Forsyning vurderer, at skolerne har et velfungerende samarbejde med industrien. Inden for Forsyning sker samarbejdet gennem et aktivt LUU, mens der inden for Elektronik har været et etableret samarbejde mellem skolen, jobcenter og en række virksomheder i forhold til jobrotationsordninger. Alle UU er har ikke behandlet dette. Fleksible afholdelsesformer Inden for CNC metalbearbejdning, Svejs, Plast og Overflade betyder den omfattende kursusafholdelse i åbne værksteder, at leveringssikkerheden 5 Kandidaterne til garantikurser er karakteriseret ved, at de lever op til et eller begge af nedenstående kriterier: Kurser hvor der burde være aktivitet, herunder: o Nyere kurser udviklet på basis af et udtalt behov i branchen o Kurser med en bred relevans for flere af procesindustriens delbrancher Kurser der stort set altid afholdes, dvs. inden for de seneste tre år har haft en fornuftig aktivitet samtidig med at markedet ikke vurderes at være mættet Side 5/7

20 Bilag 3 generelt er høj. De kurser, der samtidig kan samkøres med EUD elever vurderes at være gode kandidater til garantikurser. Justering af antal godkendte skoler Kun enkelte UU er har behandlet dette. UU Metalindustriel bearbejdning vurderer, at efter AMU Syd 2012 opgav udbudsgodkendelsen til FKB 2787 Spåntagende metalindustri, er der behov for en udbyder centralt i region Syddanmark. Sammenfatning og indstilling Sammenfatning Det kan konstateres, at udviklingsudvalgene har angrebet problemstillingen forskelligt. Dette er en naturlig konsekvens af, at udfordringerne også er forskellige alt efter hvilket område, der er tale om. Et grundelement i arbejdet med leveringsikkerhed er garantikurser. Dette har været berørt i de fleste udvalg, dog uden at der fundet en overordnet løsning eller model for arbejdet hermed. Netop arbejdet med garantikurser er vigtigt, idet udvalget skal være proaktiv i forhold til de nye funktioner, der kommer på eferuddannelse.dk: Når det bliver muligt at markere garantikurser, er det vigtigt, at IF samlet set kan fremhæve garantikurserne. Metode til at arbejde med garantikursus indstilling: Derfor indstilles det, at: Samtlige udviklingsudvalg beslutter inden for egne FKB( er), hvilke AMUkurser, der skal udbydes som garantikurser. Det skal efterstræbes, at dette arbejde er færdiggjort, når ny funktion på efteruddannelse.dk er klar. Et garantikursus skal udbydes ud fra fastlagte kriterier a) med hvilken frekvens/hyppighed, b) i hvilken geografi og c) med hvilket deltagerantal et kursus med garanti skal afholdes. Som udgangspunkt skal et garantikursus afholdes, såfremt der er min. én deltager på holdet. Dog kan der ud fra pædagogiske og didaktiske overvejelser laves undtagelser. Det skal klart fremgå, hvilke garantikurser, der er omfattet undtagelsen. Beslutningspunkt: Udvalget skal tages stilling til, hvorvidt ovenstående indstilling kan følges. Side 6/7

21 Bilag 3 Det anbefales, at udviklingsudvalgene arbejder ud fra en model, hvor kurserne - med afsæt i aktivitetstal kategoriseres i tre dele: 1. Hvilke kurser der stort set altid afholdes? Det må forventes, at disse med fordel kan markeres som garantikurser uden større forhandling med skolerne. 2. Kurser, som der burde være aktivitet på, men som enten ikke udbydes eller som aflyses. Disse kurser skal udvalget sætte fokus på og indgå i dialog med skolerne om, herunder hvordan og hvilke af disse kurser, der kan udbydes som garantikurser. 3. Kurser der ikke er aktivitet på, og som udvalget vurderer som værende så specifikke, at de vil være vanskelige at udbyde som garantikursus pt. Disse kurser vil ikke blive udbudt som garantikurser. Udvalget bør overveje, hvorvidt kurserne stadig er aktuelle. For at sikre forandring og tilslutning på skolerne, er det naturligvis en forudsætning, at der sker en tæt involvering af udbudsskolerne. Beslutningspunkt: Udvalget bedes tage stilling til, hvorvidt denne metode kan anbefales til udviklingsudvalgene. Involvering af ledelsesniveau på skolerne: Beslutningspunkt: For at få en konstruktiv og frugtbar dialog imellem udvalgene og skolerne, findes det vigtigt, at skolens repræsentanter har et klart forhandlingsmandat i forhold til indgåelse af aftaler om garantikurser. Det indstilles derfor, at udvalget drøfter, hvilke aktiviteter, IF udvalget kan igangsætte for at ledelsen på skolen har fokus på vigtigheden af at udbyde garantikurser. Forslag om argumenter for at indgå aftale om garantikurser: Markedsføring af garantikurser i regi af IF. Bl.a. via amukurs.dk. At ministeriets regler om den konkrete opfyldelse af en given udbudsforpligtelse (jf. VEU-materialet april 2013) kan fraviges ved indgåelse af aftaler med efteruddannelsesudvalg. Dvs. ved indgåelse af aftale imellem skolerne og IF om hvilke skoler, der udbyder hvilke kurser, kan skolen fravige ministeriets krav om, at alle kurser minimum skal udbydes en gang årligt. Side 7/7

22 Fakta om EUC Lillebælt Medlemmer af LUU Fællesudvalget for IOP, Produktør, AO og Post Ann Jørgensen, Post Danmark Jan Gregersen, Post Danmark Mogens Lassen, Rockwool Peter Jacobsen, Elsam A/S Skærbækværket Mary Christensen, ISS Facility Services Niels Lynggaard, Smurfit Kappa Danmark Projekter AUB (AER) projekter Procesoperatør for nogen en ukendt uddannelse - Projektet kører Industrioperatør i fødevarebranchen - Færdigt produkt: 2 fødevarebrochurer, 1 til virksomheden og 1 til medarbejderen Uddannelsesaftaler til Produktørerne - Projektet er ansøgt i april 2013 Indgåede uddannelsesaftaler i IF-regi Procesoperatør 95 Industrioperatør 6 Produktør 3 Pt. er 128 procesoperatørelever i gang på skolen samt 5 industrioperatører og 2 produktører. Virksomheder som ønsker Procesarbejdere bliver af skolen foreslået at indstille deres medarbejdere til Industrioperatører i stedet for Skolen uddanner Produktører på en meget individuel basis Afholdte svendeprøver i perioden Industrioperatør 3 Procesoperatør 11 IKV/RKV projektet. Styrket anvendelse af IKV i forhold til AMU-uddannelsesstrukturer (omtalt i IFs mødemateriale) Indgår i tæt samarbejde om AMU-mål og undervisningsmaterialer UU Proces AMU-mål 6 Undervisningsmaterialer UU Postområdet 3 AMU-mål 3 Undervisningsmaterialer Planlagte AMU-mål og undervisningsmaterialer i 2013 Udbudsgodkendelse (AMU): EUC Lillebælt er godkendt til følgende af IF s FKB er: 2251 Postale produkter og processer 2786 Produktion og teknik i procesindustrien 2750 Arbejdets organisering ved produktion i industrien Skolegodkendelse (EUD): EUC Lillebælt er godkendt til følgende EUD inden for IF s erhvervsuddannelser: Procesoperatør Industrioperatør Produktør UU Proces 4 AMU-mål UU Post 4 AMU-mål

23 Bilag 5 23.april 2013 NES/SSK/CSH Notat Realkompetencevurdering (RKV) - praksis i forhold til GVU og EUD inden for IF s område Formål med notat I dette notat vil der blive fokuseret på realkompetencevurderinger inden for EUD og GVU, hvor der på tværs af disse områder er en række udfordringer. Notatet vil kort opridse de vigtigste regler vedr. RKV, resultater fra analyser på området og skolernes praksis i forhold til arbejdet med RKV. Samt pege på en række af de problemstillinger, som reglerne, analyserne og skolernes praksis rejser. Notatet afsluttes med en indstilling til IF vedr. det videre arbejde med RKV inden for IF s område. Realkompetencevurdering som begreb Realkompetencevurdering (RKV) er en samlet betegnelse for de kompetencevurderinger i uddannelsessystemet. RKV har til formål at dokumentere og anerkende de forskellige former for kompetencer en person har, så personen kan Faktaboks: Det betyder forkortelserne få bevis på disse kompetencer og evt. merit for RKV= Realkompetencevurdering dem i uddannelsessystemet, så dobbelt IKV= Individuel kompetenceafklaring uddannelse undgås. Realkompetencevurderinger findes i forskellig form inden for både EUD = Erhvervsuddannelse GVU = Grundlæggende voksenuddannelse AMU, GVU og EUD. AMU = Arbejdsmarkedsuddannelse VEU = Voksen- og efteruddannelse I forhold til AMU og GVU, anvendes begrebet Individuel Kompetenceafklaring (IKV) som en specificering af realkompetencebegrebet 1. 1 Når IKV sker i forhold til AMU-kurser, er en af de store udfordringer, at det kan være vanskeligt på en meningsfuld måde at lave afklaringer i forhold til korte kurser, fordi afklaringsproceduren så reelt kan komme til at tage længere tid end selv kurset. Derfor giver IKV i AMU ofte mest mening, når kompetencevurderingen sker i forhold til større pakker eller strukturer af kurser. Denne særlig problemstilling er bl.a. temaet for det TUPprojekt, IU pt. gennemfører bl.a. i samarbejde med EUC Lillebælt, men IKV i AMU vil ikke blive berørt nærmere i dette notat. Side 1 af 5

24 Bilag 5 IKV i GVU Skolernes praksis inden for GVU området blev kortlagt i 2010 af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) i forbindelse med en undersøgelse af anerkendelse af realkompetencer på VEU området. I rapporten Anerkendelse af realkompetencer på VEU-området mv. identificerer EVA en række problemer i forhold til udbredelse, anvendelse, kvalitet og organisering af GVU arbejdet. GVU Kompetenceafklaring - problemer I forhold til udbredelsen af GVU peger skolerne i undersøgelsen på den dårlige økonomi omkring GVU arbejdet som den væsentligste eksterne barriere for udbredelse af GVU. Hele 92% svarer, at der mangler taxameter for dokumentations- og vejledningsarbejdet, og 90% svarer at taxameterydelsen er for lav i forhold til opgavens omfang. I undersøgelsen peger skolerne også på, at manglende kendskab til RKV i befolkningen også er en ret stor barriere i forhold til udbredelsen af IKV i GVU. 82% af de adspurgte GVU-udbydere mener, at det er en barriere 2. I forhold til gennemførelse af GVU forløb vurderer 51% af de adspurgte skoler i undersøgelsen, at vanskeligheder med at planlægge evt. efterfølgende individuelle uddannelsesforløb er en intern barriere for at udbrede IKV i GVU 3. I forhold til kvaliteten af GVU kompetenceafklaringer, peger EVA undersøgelsen på, at validiteten og gyldigheden af de GVU afklaringer, som foretages stadig, er omstridt skolerne imellem. Der findes i undersøgelsen flere eksempler på, at skolerne er uenige om GVU afklaringer foretaget af en anden skole. Det konkluderes i undersøgelsen, at det er vanskeligt entydigt at belyse, hvorvidt de samme kompetencer hos den enkelte deltager bliver vurderet på tværs af uddannelsesinstitutioner. Det er vurderingen, at der er risiko for uensartet vurderinger 4. Den uensartede praksis i GVU afklaringerne kan skyldes, at skoler pga. den stramme økonomi på området i et vist omfang foretager gruppebaserede afklaringer. Det er en hårfin balance for skolerne at sikre den individuelle afklaring, især fordi Nationalt Center for Realkompetencevurdering, der er 2 EVA (2010). Anerkendelse af realkompetencer på VEU-området mv. p EVA (2010). Anerkendelse af realkompetencer på VEU-området mv. p EVA (2010). Anerkendelse af realkompetencer på VEU-området mv. p Side 2 af 5

25 Bilag 5 etableret med støtte fra Ministeriet for Børn og Undervisning, i deres vejledning til GVU arbejdet faktisk anbefaler tilrettelæggelse af IKV i GVU som en gruppeproces for at spare tid og dermed penge 5 Et kompetenceafklarende forløb i forbindelse med en GVU kan tage mellem ½ dag og 2 uger 6. Sekretariatet erfarer, at det er et problem for GVU ansøgere, at de ikke på forhånd kan få en klar melding fra skolerne om, hvor lang tid en GVU kompetencevurdering tager. Dette er et problem, da folk i beskæftigelse er nødt til at kunne planlægge, hvor længe de skal være væk fra virksomheden i forbindelse med en GVU afklaring. Endnu en udfordring omkring GVU inden for IF s område er, at mange af dem, som får lavet GVU planer, tilsyneladende aldrig gennemfører dem. Friske tal fra EVA viser, at der faktisk er en del, som får lavet GVU planer inden for indgangen Produktion og Udvikling, men at forholdsvis få gennemfører. Antallet af personer som gennemfører en GVU inden for indgangen Produktion og Udvikling er faldet fra 68 personer i 2009 til 20 personer i I samme periode er der til sammenligning i 2009 lavet 311 GVU planer inden for produktion og udvikling og 242 GVU planer i EVA s Anbefalinger i forhold til IKV i GVU I undersøgelsen fra 2010 af GVU praksis konkluderer EVA, at hvis IKV i GVU skal fremmes, skal der særligt tages initiativ i forhold til en række udfordringer vedr. manglende kendskab til GVU blandt målgruppen. Derudover skal de kvalitetsproblemer i GVU afklaringerne, som gør, at skolerne ikke har tillid til hinandens GVU afklaringer, løses. RKV i EUD I erhvervsuddannelserne skal der laves en realkompetencevurdering af alle elever i forbindelse med udarbejdelsen af den personlige uddannelsesplan, og kompetencevurderingen kan både medføre supplerende undervisning, afkortning af uddannelsestiden, eller at eleven kan tage fag på et højere niveau, end det obligatoriske. Planen skal laves i samarbejde mellem skole, elev og evt. praktikvirksomhed inden for de første 14 dage af uddannelsestiden. Skolen får ikke selvstændige midler til at gennemføre kompetencevurderingen. Det indgår som en integreret del af EUD forløbet og dermed EUD-taxametret. 5 Nationalt Videncenter for Realkompetencevurdering (2010): Gode råd i GVU arbejdet p Undervisningsministeriet GVU uddannelsesbog 2006, s. 5 7 EVA (2013). GVU og EUD for personer på 25 år og derover p Side 3 af 5

26 Bilag 5 RKV i EUD - problemer Som reglerne er, skal kompetencevurderingen i EUD således først laves i første del af uddannelsesforløbet, hvor uddannelsesaftalen mellem elev og virksomhed er indgået. Det er sekretariatets erfaring, at flere virksomheder og kommende elever oplever det som et problem, da de ikke med sikkerhed ved, hvor lang uddannelsestiden reelt bliver, når de indgår kontrakten. Enkelte personer kan heller ikke få en vurdering af, hvor lang deres uddannelsestid på en given uddannelse skønnes at være, før de har en konkret uddannelsesaftale med en virksomhed. Nogle skoler løser problemet ved at foretage kompetencevurderingen inden uddannelsesaftalen underskrives, dvs. inden eleven reelt starter på uddannelsen, hvilket også er lovligt, men ikke alle skoler har denne praksis. 8 Evaluering af RKV i EUD Så vidt sekretariatet er orienteret, er der aldrig foretaget en officiel evaluering af RKV i EUD, som viser, hvordan skolerne arbejder med kompetencevurderingerne, eller hvad vurderingerne resulterer i. Opsamling RKV i GVU og EUD inden for IF s område Det er sekretariatets vurdering, at kvaliteten af de realkompetencevurderinger, der foretages i EUD, mange steder ikke er god nok og måden, de foretages på ikke passer til IF-målgruppens behov. Derudover fortæller en del virksomheder og kommende elever, at det er problematisk, at der er så stor forskel på den kompetencevurdering, der sker i forbindelse med en GVU og en EUD, da mange ikke er afklaret med, hvilken uddannelsesmodel de vil vælge, før afklaringen er foretaget. Endelig vurderes det, at det er et problem, at deltagerne ikke på forhånd kan få at vide, hvor lang tid en kompetenceafklaring vil tage, så deltageren og evt. arbejdspladsen kan planlægge efter dette. Sekretariatet finder det endvidere tankevækkende, at der ikke findes en officiel, valid statistik for, hvor mange GVU kompetenceafklaringer og GVU planer, der egentlig gennemføres på skolerne. Den nyeste rapport om GVU fra EVA dokumentere, at det faktisk er et problem, at der ikke findes valid statistik for området 9 8 Skolen får kun dækket deres udgifter til vurderingen, hvis eleven starter på uddannelse, så de skal være villige til at lave investeringen på forhånd 9 EVA (2013) GVU og EUD for personer på 25 år og derover. p.15 Side 4 af 5