Økonomisk analyse Produktivitet og velstand

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Økonomisk analyse Produktivitet og velstand"

Transkript

1 Økonomisk analyse Produktivitet og velstand april 215 KRAGHINVEST.DK

2 Indholdsfortegnelse 1 Produktivitet og velstand Forskellige produktivitetsmål Sammenhæng mellem produktivitet og velstand Velstand og arbejdsmarkedet Velstandsmål Timer og arbejdsudbud Konklusion Bibliografi... 1 A Faktorers betydning for vækst i BNP... 1

3 Forskellige produktivitetsmål 1 Produktivitet og velstand 1.1 Forskellige produktivitetsmål Hvis Danmark vedvarende skal have stigende velstand og bedre levevilkår, kræver det, at produktiviteten løbende øges. Der er i mellemtiden forskellige måder at opgøre produktivitet og velstand. Der er flere forskellige måder at opgøre produktivitet, der hver især har sine fordele og ulemper. Produktivitet er et udtryk for, hvor meget der produceres med en given mængde ressourcer 1. Produktivitet kan opdeles på virksomheder, brancher, sektorer eller den samlede økonomi. Som udgangspunkt anvendes den producerede værdi, også kaldt BVT (Bruttoværditilvæksten). Forskellen på at anvende BNP og BVT er, at BNP også påvirkes af produktskatter, mens BVT kan fortolkes som virksomhedernes salgspris, når en varer forlader fabrikken. Ressourcer skal forstås, som mængden af arbejdskraft, bygninger, maskiner samt jord 2. De sidste tre kan samlet opfattes som mængden af kapital. Mængden af arbejdskraft er både et udtryk for, hvor meget der arbejdes og arbejdsstyrkens kvalifikationsniveau. For at kunne anvende produktivitetsbegrebet, er det nødvendigt at forstå, hvordan ressourcer omsættes til værdi. Dette kan opsummeres på følgende form: BVT = TFP x samlet ressourceforbrug Totalfaktorproduktivitet (TFP) afhænger af den anvendte teknologi og organisering af produktionen, og er dermed uafhængig af ressourceforbruget. TFP er teoretisk set det mest korrekte produktivitetsmål, men er meget svært at opgøre i praksis. Det kræver viden om de specifikke ressourcer der indgår i produktionen, hvilket stiller store krav til kvaliteten af den anvendte økonomiske statistik. Måles ressourceforbruget forkert, vil det resultere i et tilsvarende forkert skøn for TFP 3 Tabel 1.1: Produktivitetsmål Produktivitetsmål: Totalfaktorproduktivitet Timeproduktivitet Værditilvækst pr. Beregnes som: Anm.: BVT er en forkortelse for Bruttoværditilvækst. BVT Ressourceforbrug BVT Arbejdede timer person BVT Beskæftigede 1 (Produktivitetskommissionen, 213) 2 Naturressourcer i form af råvarer, jord og dyr mv. 3 Specielt er mængden af kapital svær at opgøre jf. (Produktivitetskommissionen, 213) Økonomisk analyse - Produktivitet og velstand Side 1 af 8 ik@kraghinvest.dk

4 Forskellige produktivitetsmål Arbejdskraftsproduktiviteten er i modsætning til TFP nemmere at måle på. Der tages dog ikke højde for antallet af arbejdet timer, hvilket er uhensigtsmæssigt, idet fritid opfattes som et gode på linje med andre forbrugsgoder. AKP tager dermed ikke hensyn til effektiviteten når de beskæftiget er på arbejde. Timeproduktiviteten er derimod et bedre produktivitetsmål, idet der tages højde for antallet af timer, som dermed siger noget om, hvor produktive de beskæftigede er pr. time. Timeproduktiviteten dækker et brede område end TFP. Anvendes der eksempelvis mere kapital eller arbejdskraft, f.eks. flere maskiner eller et højere uddannelsesniveau, i produktionen, øges timeproduktiviteten, mens TFP forbliver uændret. Fordelen ved timeproduktiviteten frem for TFP er, at det afspejles i TP, hvis man i Danmark har været dårligere til at uddanne arbejdsstyrken, eller hvis virksomheder har svært ved at låne til nye investeringer. Ulempen ved TP er bl.a. at omkostningerne til investeringer og uddannelse ikke medregnes. Når dette er sagt vurderes det stadig, at timeproduktiviteten giver det mest retvisende- og sammenlignelige billede af produktiviteten 4. Produktivitet opgøres forskelligt afhængigt af analyseformålet. Er målet at analysere produktivitet over tid i et enkelt land benyttes timeproduktiviteten opgjort i faste priser. Ønsker man at sammenligne produktivitet på tværs af lande, anvender man timeproduktiviteten i årets købekraft og årets priser 5. Dette skyldes, at man dermed medregner bytteforholdet, som er forskellen mellem et lands eksport- og importpriser. Figur 1.1: Købekraftskorrigeret timeproduktivitet, OECD, 213 USD pr. time USD pr. timer LUX NOR USA BEL CHE IRL NLD DEU FRA DNK SWE AUS AUT ESP FIN ITA GBR JPN ISL SVN SVK ISR GRC CZE PRT KOR TUR EST POL HUN CHL MEX Anm.: Købekraftskorrigeret BVT per. time, løbende priser, løbende PPPs. I opgørelsen indgår ikke New Zealand og Canada, grundet manglende data. Kilde: Stats.OECD, Gross domestic product (GDP), Level of GDP pr. capita and productivity samt egne beregninger. 4 Der er stadig visse målusikkerheder ved timeproduktiviteten. Det er blandt andet ikke muligt at opgøre produktivitet i den offentlige sektor samt i bygge og anlægsbranchen jf. (Produktivitetskommissionen, 213) 5 Betegnes løbende købekraftskorrigeret BVT pr. time i årets priser. Økonomisk analyse - Produktivitet og velstand Side 2 af 8 ik@kraghinvest.dk

5 Sammenhæng mellem produktivitet og velstand 1.2 Sammenhæng mellem produktivitet og velstand Som tideligere nævn er en løbende produktivitetsstigning betingelsen for øget velstanden og bedre levevilkår. Det skyldes blandt andet, at lønkvoten er stabil over tid 6. Historisk har lønkvoten i gennemsnit udgjort 52 pct. af BNI med gangske få udsving. At lønkvoten er stabil over tid, medfører at i perioder med stigende produktivitet, vil lønninger kunne stige tilsvarende uden at forringe konkurrenceevnen. Udviklingen i samfundets produktion (BNP) kan forklares med gældende økonomisk litteratur. I henhold til (Finansministeriet, 215) kan BNP udregnes som en afvejning 7 mellem produktivitet, arbejdskraft og kapital. jf. Appendix A Som det fremgår af figur A.1 og A.2 har udviklingen i BNP hovedsaligt været drevet af udviklingen i produktiviteten, men som tidligere angivet er BNP ikke hensigtsmæssigt at bruge, hverken i produktivitetsberegninger, og som der vil blive argumenteret for i næste afsnit, velstandsmål. Som udgangspunkt anvendes BNP til sammenligning af velstand på tværs af lande. Men som tideligere beskrevet tager BNP i faste priser ikke højde for bytteforholdseffekter, dvs. forskelle i udviklingen i eksport- og importpriser. Hvis Danmark eksempelvis eksporterer varer og tjenester, der stiger i pris, og priserne på import af varer og tjenester forbliver uændret, vil BNP i faste priser undervurdere velstandsudviklingen. Dette skyldes, at Danmark vil være i stand til at importere flere varer og tjenester for den samme mængde eksport. Et vedvarende øget bytteforhold vil dog resultere i en lavere konkurrenceevne, idet det bliver dyrere for udenlandske virksomheder at importere danske varer. BNP er et udtryk for den samlede værditilvækst i Danmark. Derimod udtrykker bruttonationalindkomsten (BNI) den samlede indkomst, som er til rådighed til eksempelvis forbrug og investeringer. Den primære forskel mellem BNP og BNI i Danmark er nettoformueindkomst fra udlandet, som er inkluderet i BNI. I opgørelsen af BNP og BNI tages der ikke højde for, at værdien af investeringer i kapitalapparatet forringes over tid som følge af slid. Dette betegnes som forbrug af fast real kapital eller afskrivninger. Afskrivningerne indgår i opgørelsen af BNP og BNI, men øger ikke velstanden i samfundet. Ved at fratrække afskrivningerne fra BNI fås nettonationalindkomsten (NNI) 6 Lønkvoten er beregnet som (Den samlede lønsum)/(bni) i løbende priser, Afvejning skal forstås som BNP med faktor input modelleret i Cobb-Douglas produktionsfunktion. Økonomisk analyse - Produktivitet og velstand Side 3 af 8 ik@kraghinvest.dk

6 Sammenhæng mellem produktivitet og velstand Som tideligere beskrevet er lønkvoten stabil over tid, hvilket betyder, at lønninger og produktivitet overordnet stiger i samme takt. BVT har i perioden i gennemsnit udgjort 86.9 pct. af BNI, fra 197 til 2 lå BVT over gennemsnittet, mens BVT fra 21 og frem har udgjort en lavere andel af BNI. Udviklingen i BVT i pct. af BNI kan i høj grad forklare ved en omvendt korrelation med høj- og lavkonjunktur perioder. Produktivitetsudviklingen er dermed toneangivende for en lang række økonomiske nøgletal, herunder, løn, velstand og gennemsnits arbejdstimer. Øget produktivitetsvækst er dermed forbundet med betydelige gevinster for hele samfundet. Højere produktivitet i den private sektor øger lønningerne i både den private og den offentlige samt overførelsesmodtagere via satsreguleringen. Det er dermed ikke uhensigtsmæssigt, at fokusere på den langsigtet produktivitetsudvikling. Danmark har i perioden 1995 til 212 haft den 4. laveste gennemsnitlige produktivitetsvækst blandt OECD-landene. Danmark havde i perioden en gennemsnitlig vækst i produktiviteten 8 på.9 pct. mens Sverige havde en gns. vækst på 1.9 pct.. En lav produktivitetsvækst er generelt kendetegnet de rigeste OECD-lande, der alle har oplevet et fald i den gennemsnitlig vækst i produktiviteten. Jf. (Finansministeriet, 214, s. 15). Det skal dog bemærkes, at Danmark har haft en væsentligt lavere produktivitetsvækst i gennem de seneste 2 år, hvilket på sigt kan reducere velstandsniveauet. Jf. figur 1.2 Figur 1.2: Produktivitet og velstand i Danmark, Gennemsnit = 1 Gennemsnit = Timeproduktivitet Velstand per indbygger Anm.: Timeproduktiviteten er opgjort som BVT pr. præsteret time, velstand pr. indbygger er opgjort som BNI pr. indbygger, løbende priser. Kilde: Danmarks Statistik, NAN1, NAN2, NAHL2, HISB3 samt egne beregninger. 8 BNP pr. præsteret time, , Stats.OECD Økonomisk analyse - Produktivitet og velstand Side 4 af 8 ik@kraghinvest.dk

7 Velstandsmål 2 Velstand og arbejdsmarkedet 2.1 Velstandsmål Der er stor forskel på arbejdsmarkederne på tværs af OECD-landene. Det skyldes forskellig befolkningssammensætning, forskellige produktivitetsniveauer samt en række strukturelle forhold. En høj velstand afhænger i høj grad af velfungerende strukturer på arbejdsmarkedet. Som tidligere beskrevet kan velstand måles som hhv. BNP eller BNI per indbygger. OECD tager udgangspunkt i BNP per indbygger, når de opgør velstand på tværs af landene. BNP er ikke egnet som velstandsmål, da en lang række faktorer påvirker BNP, uden at øge forbrugsmulighederne. Sammenlignes forbrugsmulighederne på tværs af OECD-landene, er der en tendens til, at veludviklede lande har en høj velstand per indbygger. Danmark havde i 213 en købekraftskorrigeret velstand på ca. 44. USD per indbygger, svarende til ca. 3. kr. per person i befolkningen. Danmark er i 213 det 9. rigeste land i OECD efter lande som Sverige, Nederlandene, Schweiz og Norge. I Norge udgør produktionen af olie en langt højere grad af økonomien end i Danmark og Sverige. En stor andel af forskellen mellem Norge og de øvrige skandinaviske lande, kan henføres til forskellen i olieproduktionen. Velstand målt ved BNI per indbygger siger dog intet om forskelle i indkomstfordelinger på tværs af landene. Jf. figur 2.1 Figur 2.1: Købekraftskorrigeret BNI pr. indbygger i OECD-landene, USD 1. USD LUX NOR CHE USA NLD IRL AUT SWE DNK DEU AUS ISL BEL FIN GBR FRA JPN ITA ESP KOR ISR CZE SVN PRT SVK EST GRC POL HUN CHL TUR MEX Anm.: Løbende priser og løbende købekraftskorrigeret BNI (PPPs). I opgørelsen indgår ikke New Zealand og Canada, grundet manglende data. Kilde: Stats.OECD, Disposable income, GDP pr. capita and productivity samt egne beregninger. Økonomisk analyse - Produktivitet og velstand Side 5 af 8 ik@kraghinvest.dk

8 Timer og arbejdsudbud 2.2 Timer og arbejdsudbud På flere områder har Danmark et velfungerende arbejdsmarked, dette ses blandt andet ved at Danmark i 213 havde en ledighed 9 på 7. pct., mens ledigheden i Sverige var på 8.1 pct.. Danmark lå dog stadig relativt højere end andre sammenligne lande, herunder Holland, Tyskland, Schweiz og Norge. Det danske arbejdsmarked er kendetegne ved en høj erhvervsfrekvens, dvs. en stor andel af befolkningen i den erhvervsaktiver alder deltager på arbejdsmarkedet. Men også et lavt gennemsnitlig arbejdstimer for den beskæftiget del af befolkningen. I 213 var det gennemsnitlige antal timer per beskæftiget i Danmark ca. 1.4 timer, hvilket svarer til det 4. laveste i blandt OECD-landene 1. Den korte arbejdstid hænger generelt sammen med, en høj deltidsfrekvens, korte overenskomstaftalte arbejdsuger, lange ferier samt relativt få selvstændige erhvervsdrivende. Korrigerer man det gennemsnitlige antal timer per beskæftiget for erhvervsfrekvensen fås et udtryk for arbejdsudbuddet 11. Danmark har et relativt lavt arbejdsudbud, med ca timer per beskæftiget har Danmark det 9. laveste arbejdsudbud, mens et vægtet gennemsnit for OECD-landene ligger på ca. 1.3 timer. Jf. figur 2.2 Figur 2.2: Korrigeret arbejdsudbud per beskæftiget, OECD, timer 1. timer 1,8 1,8 1,5 1,2,9,6,3, ISL KOR EST PRT JPN MEX CHL ISR GRC POL CHE SWE USA GBR AUS CZE IRL OECD ESP AUT FIN SVK HUN NLD DNK ITA NOR SVN DEU BEL FRA TUR LUX 1,5 1,2,9,6,3, Anm.: Det korrigeret arbejdsudbud er beregnes som gns. timer per beskæftiget gange erhvervsfrekvensen. I opgørelsen indgår ikke New Zealand og Canada, grundet manglende data. Kilde: Stats.OECD, Average hours worked per person employed, Employment (Labour Force participation) samt egne beregninger. 9 Opgjort efter OECDs ledighedsbegreb, bruttoledighed i pct. af arbejdsstyrken, OECD (215), Unemployment rate (indicator). 1 I opgørelsen indgår ikke New Zealand og Canada, grundet manglende data. 11 Arbejdsudbud kan opgøres i hhv. personer og timer. Økonomisk analyse - Produktivitet og velstand Side 6 af 8 ik@kraghinvest.dk

9 Timer og arbejdsudbud Frem til krisen i 28 har den samlede erhvervsfrekvens ligget forholdsvis konstant omkring 8 pct. af de årige i arbejdsstyrken. Men siden krisens start har erhvervsfrekvensen været faldende. Specielt er krisen gået hårdt udover de 16 til 29 årige, der oplevede det største fald i erhvervsfrekvensen. Omvendt har man formået at hæve erhvervsdeltagelsen for de 6 til 64 årige. Dette skal ses i lyset af, at man i 1998 gennemførte en efterlønsreform, der blandt andet indebar en reduktion af efterlønsperioden fra syv til fem år samt, at folkepensionsalderen blev reduceret fra 67 til 65 år. Siden 195 erne har der generelt været i faldt i arbejdstid på tværs af OECD-landene, dette skal ses i lyset af, at strukturerne på arbejdsmarkederne har ændret sig. For en stor del af landene har overgangen fra landbrug til industri videre til videnssamfund resulteret i højere produktivitet og dermed højere lønninger. Samtidig betød kvindernes indtrædelse på arbejdsmarkedet, at husholdningerne nu ikke længere var afhængig af en indkomst, men at begge personer bidrog til husholdningen. Dette gav mulighed for, at reducere den gennemsnitlige arbejdstid uden at reducere arbejdsudbuddet. At højere produktivitet og dermed højere lønninger påvirker arbejdstiden, er udtryk for at en person på et vist tidspunkt fortrækker fritid frem for løn. En høj produktivitet kan sidestilles med muligheden for mere fritid. OECD vurdere, at den høje marginal skat på arbejdsindkomster for højere lønnet personer, er skadelig for den økonomisk vækst. En reduktion af marginalskatten på arbejdsindkomster kan derfor have en positiv virkning på velstaden. Dette skyldes, at den økonomiske gevinst for højt lønnet der arbejder mere, vil stige. Og da de højestlønnet typisk er kendetegnet ved en høj produktivitet, vil dette have en positiv effekt på den øvrige del af samfundet 12. Høj produktivitet har som tidligere nævnt en lang række positive følgevirkninger. Herunder højere lønninger, generelt kortere arbejdstid samt er lande med en høj produktivitet også kendetegnet ved et højt velstandsniveau. Som det fremgår af Appendix A har den primære vækstfaktor i Danmark været produktivitetsfremgangen. Det skal endvidere bemærkes, at lande som Schweiz, Irland, Norge og USA alle er lande, der både har en højere produktivitet samt et højere velstandsniveau. Jf. figur (OECD, 214, s. 2): However, the tax burden in upper labour incomes remains elevated and is likely detrimental to economic growth. Økonomisk analyse - Produktivitet og velstand Side 7 af 8 ik@kraghinvest.dk

10 Timer og arbejdsudbud Figur 2.3: Sammenhængen mellem produktivitet og velstand, OECD, 213 BNI pr. indbygger (1. USD) 1 BNI pr. indbygger (1. USD) DNK R² =, BVT pr. time (USD) Anm.: Løbende priser og løbende købekraftskorrigeret BNI og BVT (PPPs). I opgørelsen indgår ikke New Zealand og Canada, grundet manglende data Kilde: Stats.OECD, Gross domestic product (GDP), Disposable income, GDP pr. capita and productivity samt egne beregninger. 3 Konklusion Der er fordele og ulemper ved en række forskellige måder, at opgøre produktivitet. OECD opgør som udgangspunkt produktivitet som BNP per præsteret time, men da BNP blandt andet indeholder skatter og afgifter siger dette intet om et lands eller sektors evne til at skabe værdi. Totalfaktorproduktivitet er i henhold til gens økonomisk teori det mest retvisende produktivitetsmål. TFP stiller i høj grad krav til kvaliteten af de udarbejdet statistikker. Dernæst er TFP svær at analysere over tid, og er dermed ikke velegnet til strukturanalyser. Analysen slog fast på baggrund af (Produktivitetskommissionen, 213) at produktivitetsmålet timeproduktiviteten er mest retvisende. På baggrund af (Finansministeriet, 214) vurderes det, at købekraftskorrigeret BNI per indbygger er det mest retvisende velstandsmål. Analysen fastslog, at der er sammenhæng mellem udviklingen i produktiviteten og velstand på tværs af OECD-landene. Det fremgår, at den gennemsnitlige vækst i BNP kan henføres til produktivitetsudviklingen. Endvidere er der et velkendt trade off mellem produktivitet og arbejdstid, idet der for mange er en højere præference for fritid. OECD vurderer i deres seneste Economic Surveys, at det lavere arbejdsudbud i Danmark resultere i en lavere økonomisk vækst, som følge af den høje marginalskat på arbejdsindkomster for personer med høj produktivitet. Økonomisk analyse - Produktivitet og velstand Side 8 af 8 ik@kraghinvest.dk

11 Økonomisk analyse - Produktivitet og velstand 4 Bibliografi Erhvervs- og Vækstministeriet. (214). Danmark i arbejde - Redegørelse om Vækst og konkurrenceevne. Regeringen. Finansministeriet. (214). Finansredegørelse 214. Redegørelse. Finansministeriet. (215). Opdatering af finansministeriets beregning af konjunkturgab og strukturelle niveauer. Notat. OECD. (214). Economic Surveys - Denmark. Overwiew. Produktivitetskommissionen. (213). Danmarks produktivitet - Hvor er problemerne. Analyserapport 1. Produktivitetskommissionen. (214). Det handler om velstand og velfærd. Økonomisk analyse - Produktivitet og velstand ik@kraghinvest.dk

12 Økonomisk analyse - Produktivitet og velstand A Faktorers betydning for vækst i BNP BNP (Y) på lang sigt er jf. (Finansministeriet, 215) udbudsbestemt. Udgangspunktet er en Cobb-Douglas produktionsfunktion med timeproduktivitet (A), arbejdskraft (timer, L) samt mængden af Kapital (K) som faktor inputs Y t = A t L t α K t 1 α (1.1) BNP er da til tiden t givet ved følgende produktionsfaktorer. Arbejdskraften er opgjort i antal timer. Arbejdstiden per beskæftiget vil dermed indgå i produktivitetsbegrebet. Lønkvoten (α) er defineret som (Den samlede lønsum) / Bruttoværditilvækst og har i gennemsnit været ca. 6 pct. 13. Det skal påpeges, at indkomstbegrebet i analysen er opgjort som BNI pr. indbygger og ikke BNP pr. indbygger. Med udgangspunkt i det seneste nationalregnskab ses det at væksten i BNP i perioden 1995 til 214 i gennemsnit er steget 1.3 pct., hvor af største delen af stigningen i BNP kan henføres til produktivitetsstigningen. Kapital og arbejdskraft har samlet bidraget til at øge BNP med.4 pct.. jf. figur A.1 I perioden 198 til 214 står det helt klart, at den gennemsnitlige vækst i BNP i et meget stort omfang har været afhængig af udviklingen i produktiviteten. Det bemærkes endvidere, at arbejdsudbuddet bidrag negativt til udviklingen i BNP, dette skyldes, at der i 8 erne var en høj ledighed og arbejdsudbuddet målt i timer faldt drastisk i denne periode. jf. figur A.2 Figur A.1: Vækstbidrag til BNP i Danmark, Figur A.2: Vækstbidrag til BNP i Danmark, Pct. 1,5 Pct. 1,5 Pct. 1,8 Pct. 1,8 1,2 1,2 1,5 1,5,9,6,3,9,6,3 1,2,9,6,3 1,2,9,6,3,,, -,3 Faktorer BNP -,3 -,3 Faktorer BNP -,3 Produktivitet Kapital Arbejdsudbud Produktivitet Kapital Arbejdsudbud Anm.: Produktivitet er beregnet som BVT pr. præsteret timer (Timeproduktivitet), kapital dækker beholdningen af bygninger og maskiner, arbejdsudbuddet er opgjort som det samlede antal præsteret timer. Kilde: Danmarks Statistik, NAN1, NAHL2 samt egne beregninger. 13 Dækkende perioden Økonomisk analyse - Produktivitet og velstand ik@kraghinvest.dk

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 408 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 408 Offentligt Skatteudvalget -16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 48 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg. maj 16 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 48 (Alm. del) af 28. april 16 stillet efter

Læs mere

Produktivitetsrådet. Nationaløkonomisk Forenings årsmøde januar Jesper Linaa

Produktivitetsrådet. Nationaløkonomisk Forenings årsmøde januar Jesper Linaa Produktivitetsrådet Nationaløkonomisk Forenings årsmøde 12.-13. januar 2018 Jesper Linaa Vismændenes rolle som produktivitetsråd Er mere produktivitet altid godt? Produktivitet er altafgørende for den

Læs mere

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017 Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet

Læs mere

Det højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt

Det højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt Det højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt 1 F A K O N F E R E N C E UDFORDRIN GE R NE PÅ FREMTIDENS ARBEJDSM A RK ED - HVORDAN TACKLER VI DEM? 1 4. J A N U A R, 2 0 1 6 J E S P E R R A N G V

Læs mere

Notat. Produktivitet i forsyningssektor

Notat. Produktivitet i forsyningssektor Notat Dok. ansvarlig: THA Sekretær: Sagsnr.: s1-791 Doknr: d17-19-. -1-17 Produktivitet i forsyningssektor Energiforsyning har en af Danmarks højeste produktivitetsniveau sammenlignet med andre sektorer

Læs mere

Danmarks fremtid set fra Finansministeriet. LO s arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erhvervspolitiske konference 24. september 2018

Danmarks fremtid set fra Finansministeriet. LO s arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erhvervspolitiske konference 24. september 2018 Danmarks fremtid set fra Finansministeriet LO s arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erhvervspolitiske konference 24. september 18 Dansk økonomi i højkonjunktur BNP-vækst på 1,8 pct. i 18 og 19 Privatforbrug

Læs mere

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland (+5 6 6 13 5) En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland Resumé I den offentlige debat fremføres ofte argumentet, at der i Tyskland er flere end i Danmark, der er såkaldte

Læs mere

Dansk konkurrenceevne i en globaliseret verden. Landsudvalget for driftsøkonomi 30. november 2006

Dansk konkurrenceevne i en globaliseret verden. Landsudvalget for driftsøkonomi 30. november 2006 Dansk konkurrenceevne i en globaliseret verden Landsudvalget for driftsøkonomi 3. november 26 Hvad driver globaliseringen? Teknologiske fremskridt Transport (skib, bil, fly) Kommunikation (telegraf, telefon,

Læs mere

CEPOS Notat: Ikke tegn på at kortere dagpengeperiode fører til længere opsigelsesvarsler og mere jobbeskyttelse. Resumé

CEPOS Notat: Ikke tegn på at kortere dagpengeperiode fører til længere opsigelsesvarsler og mere jobbeskyttelse. Resumé Notat: Ikke tegn på at kortere dagpengeperiode fører til længere opsigelsesvarsler og mere jobbeskyttelse 9--18 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (13 79) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé

Læs mere

Arbejdsudbud i Danmark i et internationalt perspektiv. Maj 2017

Arbejdsudbud i Danmark i et internationalt perspektiv. Maj 2017 Arbejdsudbud i Danmark i et internationalt perspektiv Maj 217 Arbejdsudbud i Danmark i et internationalt perspektiv Maj 217 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne

Læs mere

5. Vækst og udvikling i hele Danmark

5. Vækst og udvikling i hele Danmark 5. 5. Vækst og udvikling i hele Danmark Vækst og udvikling i hele Danmark Der er fremgang i Danmark efter krisen. Der har været stigende beskæftigelse de seneste år især i hovedstadsområdet og omkring

Læs mere

Velstand og produktivitet Maj 2017

Velstand og produktivitet Maj 2017 Velstand og produktivitet Maj 7 Siden 97 erne er danskernes velstand vokset betydeligt, og danskernes levestandard er i dag næsten dobbelt så høj som for år siden. Udviklingen har betydet, at Danmark i

Læs mere

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen Produktivitet og velstand i Danmark Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen VELSTAND: BNP pr. indbygger købekraftskorrigeret, 2008 Velstand og produktivitet Et lands velstand

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

Produktivitetsrådet. Produktivitets seminar 18. januar Carl-Johan Dalgaard

Produktivitetsrådet. Produktivitets seminar 18. januar Carl-Johan Dalgaard Produktivitetsrådet Produktivitets seminar 18. januar 2018 Carl-Johan Dalgaard Vismændenes rolle som produktivitetsråd Er mere produktivitet altid godt? Produktivitet er altafgørende for den langsigtede

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

4. Erhvervsinvesteringer

4. Erhvervsinvesteringer 4. 4. Erhvervsinvesteringer Erhvervsinvesteringer 1 Erhvervslivets investeringer i nye maskiner og teknologiske fremskridt bidrager til at øge og forbedre kapitalapparatet og derigennem produktivitet og

Læs mere

13. december Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 2010

13. december Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 2010 13. december 1 Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 1 Dansk økonomi er på vej ud af krisen Dansk økonomi har udviklet sig bedre end ventet, og ledigheden er steget mindre end frygtet Udviklingen

Læs mere

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet Agenda Produktivitetsudviklingen: Hvor står vi? Produktivitetsmysteriet:

Læs mere

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009 N O T A T Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter varer,

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 Ud af 30 OECD-lande har haft den 5. laveste vækst i BNP i tiårsperioden fra 1996 til 2006. Årsagen til dette er i høj grad, at danske

Læs mere

Dansk produktivitet i front efter krisen

Dansk produktivitet i front efter krisen 23. november 2016 Dansk produktivitet i front efter krisen Med Danmarks Statistiks store datarevision medio november 2016 giver det ikke længere mening, at tale om et særligt dansk produktivitetsproblem.

Læs mere

Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant

Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant ØKONOMISK ANALYSE 5. maj 018 Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen Den danske lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen. Det viser blandt andet store overskud på betalingsbalancen

Læs mere

Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Produktivitet og vækst

Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Produktivitet og vækst Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Produktivitet og vækst Torben M. Andersen Produktivitet og vækst Levestandard og vækst Indkomst pr indbygger = flid x dygtighed Flid = gns. arbejdstid

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FREM MOD 2025

ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FREM MOD 2025 ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FREM MOD 2025 Erhvervskonference i Thisted 21. november 2016 Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 DANMARK ER UDFORDRET

Læs mere

11. december Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 2009

11. december Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 2009 11. december 9 Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt, december 9 Verdensøkonomien ser ud til at være vendt BNP-niveau, indeks Verdenshandel Indeks =1 Indeks =1 1 1 1 1 11 11 1 1 9 9 1 6 7 8 9 Indeks

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K 197 1974 1978 1982 1986 199 1994 1998 22 26 21 214 CEPOS Notat: Frygt for robotter er ubegrundet : Flere maskiner og automatisering er ledsaget af flere i job siden 1966 19-5-217 Af Mads Lundby Hansen

Læs mere

VL døgn Nationalbankdirektør Nils Bernstein

VL døgn Nationalbankdirektør Nils Bernstein VL døgn 1 Nationalbankdirektør Nils Bernstein 1. Aktuel krise. Lav vækst i produktiviteten 3. Uholdbare offentlige finanser V E L S T A N D 1 Velstand, Danmark og udlandet BNP pr. indbygger, købekraftskorrigeret

Læs mere

Produktivitetsudviklingen Baggrundsnotat til kapitel II i Produktivitet 2017

Produktivitetsudviklingen Baggrundsnotat til kapitel II i Produktivitet 2017 d... Produktivitetsudviklingen Baggrundsnotat til kapitel II i Produktivitet Notatet indeholder supplerende materiale til kapitel II Produktivitetsudviklingen i rapporten Produktivitet. Indhold International

Læs mere

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb Økonomisk Analyse Produktivitet over et konjunkturforløb NR. 5 3. juni 11 Produktivitetsudviklingen over et konjunkturforløb Der har været en kraftig konjunkturmæssig stigning i produktivitetsvæksten i

Læs mere

DØR s, regeringens og OECD s mellemfristede fremskrivninger. En sammenligning.

DØR s, regeringens og OECD s mellemfristede fremskrivninger. En sammenligning. VERSION: d. 28.09.2015 Jesper Gregers Linaa (DØRS) DØR s, regeringens og OECD s mellemfristede fremskrivninger. En sammenligning. Dette notat sammenligner den mellemfristede 2025-fremskrivning i Dansk

Læs mere

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Peter Birch Sørensen Professor, Københavns Universitet Indlæg på seminar organiseret af Produktivitetskommisjonen i Oslo den 19. maj 2014 Pct. 5,0 De

Læs mere

Lønforskel mellem faglærte og kandidatuddannede er blevet lidt mindre det seneste årti

Lønforskel mellem faglærte og kandidatuddannede er blevet lidt mindre det seneste årti Lønforskel mellem faglærte og kandidatuddannede er blevet lidt mindre det seneste årti 15. oktober 218 1. Indledning Det danske arbejdsmarked har overordnet set været i stand til at håndtere den øgede

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Danmark i arbejde. Redegørelse om vækst og konkurrenceevne 2012

Danmark i arbejde. Redegørelse om vækst og konkurrenceevne 2012 Danmark i arbejde Redegørelse om vækst og konkurrenceevne 212 September 212 Find landekoderne på indersiden af flappen, og hav den slået ud, mens du læser AUS Australien AUT Østrig BEL Belgien CAN Canada

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Ivan Erik Kragh (+45) Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 2016) Resumé

Ivan Erik Kragh (+45) Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 2016) Resumé Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) 6 68 13 5 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 16) Resumé Side 1 af 9 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) 6 68 13 5 Danmark: Mest

Læs mere

Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk

Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk ØKONOMISK ANALYSE. juni 019 Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk Den danske lønkonkurrenceevne, altså hvordan danske virksomheders lønomkostninger og produktivitet ligger i forhold til udlandet, er brølstærk.

Læs mere

Kraghinvest.dk. Produktivitet, skattetryk og arbejdstid OECD. Ivan Erik Kragh. December 2013

Kraghinvest.dk. Produktivitet, skattetryk og arbejdstid OECD. Ivan Erik Kragh. December 2013 Kraghinvest.dk Produktivitet, skattetryk og arbejdstid OECD December 2013 Resumé Vi har i denne analyse set nærmere på Danmark i et internationalt perspektiv. Vi har bl.a set på timeproduktiviteten i OECD,

Læs mere

Sløj produktivitet bremser dansk velstand

Sløj produktivitet bremser dansk velstand Sløj produktivitet bremser dansk velstand I 1998 var Danmark det 5. rigeste land i OECD. I dag er vi kun det 10. rigeste. Det er på trods af, at det danske arbejdsmarked har præsteret fremragende både

Læs mere

Vi skal have alle med. 2. november 2017 Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen

Vi skal have alle med. 2. november 2017 Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen Vi skal have alle med 2. november 2017 Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen 1 Dansk opsving: Stigende beskæftigelse Mia. Kr. (2010-priser) 2100 2000 1900 1800 1.000 personer 3000 2900 2800 2700 Den

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011 Danmark er kendetegnet ved små indkomstforskelle og en høj grad af social balance sammenlignet med andre lande. Der er fri og lige adgang til uddannelse og sundhed, og der er et socialt sikkerhedsnet for

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

12. april Reformpakken 2020

12. april Reformpakken 2020 12. april 211 Reformpakken 22 Udfordringen for de offentlige finanser hvis ikke vi gør noget Strukturel saldo Mia. kr. (211-niveau) 6 4 2-2 -4-6 -8-1 Mia. kr. (211-niveau) 6 4 2-2 -4-6 -8-1 -12-12 -14-14

Læs mere

Lønkonkurrenceevnen er stadig god

Lønkonkurrenceevnen er stadig god Lønudviklingen 4. kvartal, International lønudvikling 4. marts 19 Lønkonkurrenceevnen er stadig god Den danske lønstigningstakt i fremstilling viste en stigning i lønnen på 2, pct. i 4. kvartal, hvilket

Læs mere

Lønudviklingen i Danmark og udlandet følges ad

Lønudviklingen i Danmark og udlandet følges ad Lønudviklingen. kvartal 9, International lønudvikling. juni 9 Lønudviklingen i Danmark og udlandet følges ad Den danske lønstigningstakt i fremstilling viste en stigning i lønnen på, pct. i. kvartal 9,

Læs mere

Manglende investeringer og uddannelse hæmmer dansk velstand

Manglende investeringer og uddannelse hæmmer dansk velstand Manglende investeringer og uddannelse hæmmer dansk velstand Velstandsvæksten i indeværende årti har været bremset af en kraftig nedgang i produktivitetsvæksten. Kapitalinvesteringer og væksten i arbejdsstyrkens

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Nationalregnskab og betalingsbalance

Nationalregnskab og betalingsbalance Dansk økonomi til Økonomisk vækst i Bruttonationalproduktet steg med, pct. i. Efter fire år med høje vækstrater i -7, økonomisk nedgang i 8 og den historiske tilbagegang på, pct. i 9 genvandt dansk økonomi

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK

Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK 3. 3. Arbejdsudbud Arbejdsudbud Arbejdskraft er virksomhedernes primære produktionsfaktor. Derfor er adgang til kvalificeret arbejdskraft afgørende for vækst og konkurrenceevne. Danmark har et relativt

Læs mere

24. februar Konvergensprogram 2009

24. februar Konvergensprogram 2009 4. februar Konvergensprogram 9 Hvad er konvergensprogrammet? Udarbejdes i henhold til EU s Stabilitets- og Vækstpagt med henblik på at redegøre for overholdelse af EU s budgetregler Gør status for 5-planen

Læs mere

færre er på overførsel end forventet

færre er på overførsel end forventet Udvikling i overførselsmodtagere 133. færre er på overførsel end forventet Antallet af overførselsmodtagere mellem 16 og 64 år har de seneste mange år haft en nedadgående tendens. Ud fra befolkningens

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter

Læs mere

Misvisende tal fra Beskæftigelsesministeriet

Misvisende tal fra Beskæftigelsesministeriet Misvisende tal fra Beskæftigelsesministeriet om arbejdstid Beskæftigelsesministeriet har i et svar til beskæftigelsesudvalget fremlagt beregninger, som ifølge ministeriet viser, at danskere over en -årig

Læs mere

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere

Læs mere

Høj vækst i de offentlige investeringer i 2009 og 2010

Høj vækst i de offentlige investeringer i 2009 og 2010 . oktober 9 Høj vækst i de offentlige investeringer i 9 og I 9 og er der planlagt en historisk høj vækst i de offentlige investeringer. Ikke siden udbygningen af velfærdsstaten i 9 erne har der været tocifrede

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Færre danskere er på offentlig forsørgelse

Færre danskere er på offentlig forsørgelse Færre danskere er på offentlig forsørgelse Antallet af danskere på overførselsindkomst er siden 21 faldet med 113. fuldtidspersoner. Dermed udgør antallet af danskere på overførselsindkomst ca. 622. fuldtidspersoner,

Læs mere

Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem

Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem Det hævdes ofte, at den danske konkurrenceevne er forringet markant siden år 2000. Der tales om et tab af konkurrenceevne på

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Danmarks produktivitet: Hvor er problemerne? Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Danmarks produktivitet: Hvor er problemerne? Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Danmarks produktivitet: Hvor er problemerne? Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Oplæg på DI Services årsdag den 24. maj 2013 Dagsorden Danmarks produktivitetsproblem Hvor ligger

Læs mere

KAPITEL II PRODUKTIVITETS- UDVIKLINGEN

KAPITEL II PRODUKTIVITETS- UDVIKLINGEN KAPITEL II PRODUKTIVITETS- UDVIKLINGEN Produktivitet, 2017 KAPITEL II PRODUKTIVITETSUDVIKLINGEN RESUME Kapitlet giver en oversigt over den danske produktivitetsudvikling. Gennemgangen viser, at Danmark

Læs mere

Health survey overgang til output approach

Health survey overgang til output approach Health survey overgang til output approach Kontaktudvalg om Prisindeks PPP, København april 2013 Baggrund Inden for rammerne af ECP programmet beregnes PPP for hospitalsvæsen ved anvendelse af input-metoden.

Læs mere

MAKROøkonomi. Kapitel 3 - Nationalregnskabet. Vejledende besvarelse

MAKROøkonomi. Kapitel 3 - Nationalregnskabet. Vejledende besvarelse MAKROøkonomi Kapitel 3 - Nationalregnskabet Vejledende besvarelse Opgave 1 I et land, der ikke har samhandel eller andre transaktioner med udlandet (altså en lukket økonomi) produceres der 4 varer, vare

Læs mere

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation ved Metal- og Maskinindustriens Nytårskur på A-V-N Maskin AS, Odense, d. 17. januar

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 246 (Alm. del 7) af 22. marts 2013

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 246 (Alm. del 7) af 22. marts 2013 Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 246 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 27. juni 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 246 (Alm. del

Læs mere

Økonomisk Redegørelse Maj 2012

Økonomisk Redegørelse Maj 2012 Økonomisk Redegørelse Maj 1 Hovedbudskaber: Udsigt til svag genopretning i Danmark som i seneste ØR Lille bedring af internationale konjunkturer siden årsskiftet Store usikkerheder om udviklingen risiko

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

N O T A T. International sammenligning af arbejdstid

N O T A T. International sammenligning af arbejdstid N O T A T 12-2-217 International sammenligning af arbejdstid J.nr. 217-1353 CAIJ En OECD-statistik over gennemsnitlig årlig arbejdstid i medlemslandene bruges ofte til sammenligning af landenes arbejdstid

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Resumé. Ivan Erik Kragh (+45) Arbejdsudbud og beskæftigelse

Resumé. Ivan Erik Kragh (+45) Arbejdsudbud og beskæftigelse (+4) 6 68 13 Resumé Det er et grundlæggende resultat og forudsætning i den økonomiske litteratur, at et øget arbejdsudbud efter en tilpasningstid, også fører til øget beskæftigelse. Det er endvidere ikke

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

Danmark i den globale økonomi Sekretariatet for ministerudvalget. 17. maj 2005

Danmark i den globale økonomi Sekretariatet for ministerudvalget. 17. maj 2005 Danmark i den globale økonomi Sekretariatet for ministerudvalget 17. maj 5 Velstand, vækst og produktivitet 1 Høj produktivitetsvækst er afgørende, hvis Danmark fortsat skal være blandt de rigeste lande

Læs mere

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt oversigt 1. Konkurrenceevne 2. Arbejdsudbud 3. De offentlige finanser 4. Initiativer på kort sigt 5. Initiativer på langt sigt 6. Reformbidrag og anvendelse i 22 7. Beskæftigelsen kan stige svarende til

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK

DANMARKS NATIONALBANK DANMARKS NATIONALBANK GLOBALE VÆRDIKÆDER BETYDNING FOR DANSK EKSPORT OG BESKÆFTIGELSE Karoline Garm Nissen, Lidt baggrund Publikationer fra Nationalbanken Global Value Chains, Working Paper No. 102, december

Læs mere

Har Danmark stadig en produktivitetsudfordring?

Har Danmark stadig en produktivitetsudfordring? Økonomisk Analyse nr. 7 Har Danmark stadig en produktivitetsudfordring? yt kapitel Højere produktivitet er den primære drivkraft bag vækst og øget velstand. Når Danmark gennem flere årtier er blevet gradvist

Læs mere

Produktivitetsvækst: Danske industriansatte giver konkurrenter baghjul

Produktivitetsvækst: Danske industriansatte giver konkurrenter baghjul 14. august 217 Produktivitetsvækst: Danske industriansatte giver konkurrenter baghjul Siden krisen satte ind i 28 er produktiviteten for de beskæftigede i dansk industri vokset med ikke mindre end 43½

Læs mere

Udenlandske erfaringer fælles udfordringer?

Udenlandske erfaringer fælles udfordringer? Udenlandske erfaringer fælles udfordringer? Arbejdsmarkedskommissionens seminar 10. Juni 2008 Jens Lundsgaard Chef for Danmark/Sverige-kontoret, OECD Economics Department www.oecd.org/eco/surveys/denmark

Læs mere

BNP undervurderer væksten i dansk velstand

BNP undervurderer væksten i dansk velstand BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende

Læs mere

Højt skattetryk i Danmark men faldende tendens de senere år

Højt skattetryk i Danmark men faldende tendens de senere år Højt skattetryk i Danmark men faldende tendens de senere år De samlede årlige indtægter fra skatter og afgifter i Danmark udgør aktuelt godt 1.000 mia. kr., dvs. 1 billion kroner. Det svarer til et skattetryk

Læs mere

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights:

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights: Økonomisk analyse 8. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring

Læs mere

4 Energi og klima. Figur 4.2 Udviklingen i gasprisen på forskellige markeder,

4 Energi og klima. Figur 4.2 Udviklingen i gasprisen på forskellige markeder, Energi er vigtig for næsten al økonomisk aktivitet. Dansk økonomis evne til fleksibelt at tilpasse sig ændringer i energipriserne har derfor betydning for vækst og konkurrenceevne, ligesom niveauet af

Læs mere

Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport

Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport 3. juli 2018 2018:13 Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport Af Peter Rørmose Jensen, Michael Drescher og Emil Habes Beskæftigelsen er steget markant siden

Læs mere

VisionDanmark 2017: Dansk økonomi og konkurrenceevne

VisionDanmark 2017: Dansk økonomi og konkurrenceevne VisionDanmark 20: Dansk økonomi og konkurrenceevne står bomstærkt Dansk økonomi står bomstærkt - virker fit og meget konkurrencedygtig. Det er konklusionen efter en kortlægning af en række centrale makroøkonomiske

Læs mere

Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste

Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste Arbejdsløsheden i Europa har haft en faldende tendens set over det seneste år. Mange er dog fortsat fanget i langtidsledighed og har været arbejdsløse

Læs mere

Det danske arbejdsmarked er i europæisk top

Det danske arbejdsmarked er i europæisk top Det danske arbejdsmarked er i europæisk top Arbejdsløsheden i Euroområdet er kommet under pct., og i oktober var ledigheden i euroområdet den laveste, som er blevet målt siden juli 29. Mere end halvdelen

Læs mere