PARTNERSKABER MED SÅRBARE GRAVIDE

Transkript

1 Herlev og Gentofte Hospital Gynækologisk Obstetrisk Afdeling PARTNERSKABER MED SÅRBARE GRAVIDE AFSLUTTENDE EVALUERING GRAVIDITETEN BEGYNDELSEN TIL ET NYT LIV Et samarbejdsprojekt for sundhedsplejersker og jordemødre Rapporten er udarbejdet af: Kirsten Varming, Konsulent, Kvalitet og Udvikling Pernille Texel, Projektleder, Gynækologisk Obstetrisk Afdeling

2 Indhold Forord... 2 Baggrund... 4 Metode... 6 Tema 1: Graviditet og hjemmebesøg... 6 Tema 2: Øget tilgængelighed og fastholdelse Tema 3: Sektorovergang Tema 4: Etableringsbesøget Afvigelser i projektperioden Perspektivering Konklusion Referencer Bilag Bilag 1: Spørgeramme til mødre Bilag 2: Interviewguide til sundhedsplejerske Bilag 3: Interviewguide til jordemoder Bilag 4 Oversigt over projekt faser 32 Bilag 5 Overblik over evaluerings aktiviteter.33 Bilag 6 Informationsbrev til projektdeltagere..34 1

3 Forord Det kan på mange måder overraske, at vi i Danmark - på trods af - et velorganiseret tværfagligt og tværsektorielt forløb for svangre omsorgen, hvor praktiserende læge ved hjælp af standardiserede journalsystemer allerede i den tidlige graviditet visiterer den gravide til et velbeskrevet og passende omsorgsniveau, ikke formår at mindske ulighed i sundhed. Senest har bl.a. en stor rapport fra Sundhedsstyrelsen Ulighed i sundhed årsager og indsatser (Sundhedsstyrelsen, 2011) dokumenteret, at der på trods af fri og lige adgang til sundhedsydelser i Danmark stadig er stor social ulighed i forekomsten af graviditets- og fødselskomplikationer. Der er således fundet øget dødelighed for både mor og det nyfødte barn, når moderen er socialt udsat, ligesom børn født i socialt dårligt stillede familier hyppigere har forekomst af for tidlig fødsel, dødsfødsler, lav fødselsvægt og spædbarnsdød. Denne gruppe af gravide har desuden en højere forekomst af akutte obstetriske indgreb og lavere forekomst af planlagt behandling. I socialt udsatte familier er der tillige en øget risiko for utilstrækkelig tilknytning, omsorg og stimulation af barnet med deraf følgende forringede muligheder for optimal trivsel og udvikling. Determinanterne for social ulighed i sundhed for både voksne og (spæd-)børn, som angivet i rapporten, er endvidere ikke ukendte risikofaktorer for sundhedsprofessionelle. Fra klinikken ved vi imidlertid, at de socialt udsatte gravide, der tilbydes svangreomsorg svarende til omsorgsniveau 3, har svært ved at følge de planlagte sundhedstilbud og tilbud om forberedelse til livet som familie, hvilket gør, at den gravide og hendes partner- skønt stort behov for tilbud om sundhedsfremme og forebyggelse af risikofaktorer - ofte ender med et ringere sundhedstilbud end andre gravide. (Risikofaktorer og Folkesundhed i Danmark; SIF for SST 2006) Ikke alle er lige godt rustet til at håndtere deres egen situation. Borgerne, vores gravide, må ikke lide under, at deres forløb varetages på tværs af primærsektoren, sundhedssektoren og socialsektoren. Man hører desværre af og til historier om borgere, som føler sig tabt på gulvet, når ansvaret for deres behandling overgår fra hospitalet til kommunen. Det bør aldrig være borgerens hovedpine, om behandlingsansvaret flytter fra én myndighed til en anden undervejs. Derfor den store opmærksomhed på sektorovergangene. Med projektet har vi ønsket vi at opdyrke gode erfaringer for, hvordan vi bedst muligt sikrer, at moder, barnet og den nye familie får den bedst mulige behandling fra start til slut. 2

4 Resultater Projektet har vist, at etableringen af et partnerskab tidligt i graviditeten sikrer, at den nye familie får den bedst mulige behandling fra start til slut i det samlede patientforløb. Det er væsentligt at partnerskabet involverer den gravide samt begge faggrupper (jordemoder og sundhedsplejerske). De iværksatte tilbud har øget tilgængeligheden til fagpersonerne og har medvirket til at fastholde målgruppen i de tilbudte sundhedsydelser. Desuden har den gravide oplevet en høj grad af inddragelse med mulighed for individuel hensyntagen til den gravides levede liv. Fagpersonerne har oplevet stor arbejdsglæde ved at indgå i et team, med høj faglighed, hvor den gravides perspektiv har været i fokus. De har oplevet at dele ansvaret for deres fælles gravide projektdeltager i retning af begrebet Shared Care 1. Fagpersonerne har oplevet at udgøre en tryg og brugbar relation for den gravide, som har medvirket til at styrke deres handle-kompetencer på mange plan, eksempelvis også for KRAM-faktorerne, som vi ikke specifikt har målt på hér og forhåbentlig en øget bevidsthed, der også tilgodeser barnets fremtidige trivsel. Denne rapport beskriver erfaringer og evaluering af et tværsektorielt samarbejdsprojekt med henblik på at styrke svangreomsorgen for gravide i omsorgsniveau Shared Care en organisering; en samarbejdsmodel, designet til tæt tværsektorielt samarbejde om en bestemt patientkategori 2 Omsorgsniveau 3: Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for svangreomsorgen 2013;Kapitel 3.2; Differentiering af svangre omsorgen 3

5 Baggrund Herlev Hospital og Ballerup kommune har siden 2014 indgået et samarbejde omkring dette tværsektorielle samarbejdsprojekt finansieret af Region Hovedstadens Forebyggelsespulje Puljen om samarbejde med kommuner om svage grupper. Ideen til projektet udsprang af drøftelser mellem ledende sundhedsplejerske i Ballerup Kommune og ledende jordemoder på Herlev Hospitals efterfødselsambulatorium. Kernen i drøftelserne var oplevelsen af, at der alt for ofte ikke var adækvate foranstaltninger for gruppen af sårbare gravide. Derfor var der et ønske om at iværksætte et samarbejde, hvor man tidligt opsporer og identificerer gravide med særlige behov. Da udmøntningen af puljens forebyggelses midler giver mulighed for at tværfaglig og tværsektoriel indsats udvikler og kvalificerer parterne en fælles projektansøgning forankret i svangreomsorgen og barsels/efterfødselsperioden. Projektet startede midt i 2013, og projektperioden er nu afsluttet. I det fulde kalenderår 2014 rekrutteredes gravide projektdeltagere, som var henvist til jordemoderkonsultationerne i Ballerup Kommune. Gravide som var inkluderet til projektdeltagelse i slutningen af 2014 har fået tilbud om henholdsvis graviditets- og etableringsbesøg i 2015, således har de sidste projektdeltagere fået etableringsbesøg ved jordemoder og sundhedsplejerske med udgangen af maj måned Følgende konkrete interventioner har været tilbudt i projektperioden med henblik på at udvikle svangre omsorg og barselspleje for målgruppen: en uddybende anamnese ved 1.jordemoderkonsultation, der afdækker den gravide og hendes partners behov for sufficient fagprofessionel støtte og behandling under graviditeten, tilhøret til målgruppen sikres og der visiteres til det fælles graviditetsbesøg. et tværfagligt og tværsektorielt graviditets besøg i hjemmet ved sundhedsplejerske og jordemoder baseret på fælles og synlige faglige mål for indholdet. Heriblandt sikring af udarbejdelsen af en Efterfødselsplan jf. Sundhedsstyrelsens reviderede Retningslinjer for Svangre omsorgen, specifikt kapitel 15. nye måder at inddrage den gravide og hendes partner på, ved at udvikle og udvide det eksisterende tilbud om jordemoderkonsultation med åben ugentlig rådgivning, der øger fagprofessionel 4

6 tilgængeligheden og samtidig sigter mod også at være netværksskabende i målgruppen. Ydermere skal muligheden for SMS og evt. mailkorrespondance med jordemoderen udvikles. et tværfagligt og tværsektorielt barselsbesøg i hjemmet ved sundhedsplejerske og jordemoder for nybagte mødre, baseret på fælles og synlige faglige mål for indholdet et undervisningstilbud til sundhedsplejersker og jordemødre, der sikre, at de fagligt er opdateret på nyeste viden i forhold til at arbejde med de fysiske, mentale og sociale udfordringer gravide visiteret til omsorgsniveau 3 har. 5

7 Metode Rapporten tager afsæt i både kvantitative og kvalitative data, primært kvalitative, da det særligt er den patientoplevede brugerinddragelse, der er i fokus. Det kvantitative materiale er opnået ved udtræk fra GS, og udgør optælling af antal gennemsnitligt gennemførte besøg i et patientforløb, sammenlignet Der er indhentet besvarelser via et elektronisk spørgeskema sendt ud til 21 deltagere, fra omegns kommuner, disse har ikke fået hjemmebesøg, deres besvarelser er derfor anvendt til sammenligning. Der er gennemført en række fokusgruppeinterview med både deltagere i projektet. Interviewene med deltagerne i projektet foregik efter fødslen, og da spørgsmålene handler om hele forløbet under graviditeten, er det ikke det hele, der er i frisk erindring hos kvinderne. Dette kommer også til udtryk under interviewene. Der kan være nuancer, der enten er forstærket eller forsvundet. Derudover er der blevet gennemført to fokuserede gruppeinterview for de involverede fagpersoner - et for sundhedsplejerskerne og et for jordemødrene. Inden for både den kvantitative og kvalitative metode er spørgsmål og spørgeramme op i temaer, der refererer til den intervention, der har været udviklet og afprøvet (Bilag: Spørgeramme & Interviewguide): Hjemmebesøg i graviditeten Øget tilgængelighed og fastholdelse Sektorovergang Etableringsbesøget Begrebsafklaring I projektet omtales de sårbare gravide med mange forskellige udtryk; den gravide, den nybagte mor, projektdeltager, patienten, den nye familie. Dette skyldes, at hun opfattes forskelligt alt efter hvor i forløbet hun er. Under graviditeten er hun den gravide, efter fødslen er hun nybagt mor. Hun er også patient, fordi svangreomsorgen er forankret på hospitalet. Desuden er hun deltager i dette projekt. (Bilag: Deltager information) 6

8 Tema 1: Graviditet og hjemmebesøg Evalueringen viser, at det vigtigste resultat af projektet er det fælles graviditetsbesøg, hvor både jordemoder og sundhedsplejerske møder den gravide tidligt i graviditeten. Der bliver sat 1,5 time af til hjemmebesøget. Formålet er blandt andet at afdække behov og ønsker hos den gravide. Den gravide inddrages uden undtagelse i beslutninger og eventuelle tiltag. Samarbejdet kan beskrives som et partnerskab mellem jordemoder, sundhedsplejerske og den gravide. Det kan også beskrives ved begrebet interprofessionel samarbejde udover projektbeskrivelsens: det tværfaglige eller tværsektorielle samarbejde. Disse begreber har ikke været italesat eller målsat som rammer for projektet, men er dukket op undervejs i den empiriske indsamling og udformningen af evalueringen. Etableringen af relationen imellem den gravide og sundhedsplejerske og jordemoder beskrives af alle tre parter som styrkende og givende for samarbejdet og for den gravides nye liv som mor. Sundhedspersonalet beskriver, at de gennem samarbejdet har fået et bedre afsæt til at kunne intervenere i forhold til den gravide og dennes familie. Den stærkeste effekt af projektet er nok, at det er blevet fuldstændig naturligt at kontakte hinanden, hvis der er brug for noget viden (jordemoder). Sundhedsplejerskerne beskriver, hvordan de bliver blåstemplet af jordemødrene. På den måde kan de hurtigere komme til at snakke om mere følsomme ting i forhold til normal procedure, hvor de først kommer på besøg i hjemmet, når barnet er født, og først hér skal opbygge en relation. Deltagere, der har sagt ja til et hjemmebesøg ved jordemoder og sundhedsplejerske under graviditeten giver udtryk for, at det er giver en stor tryghed at begge parter er med fra starten. Deltagerne/mødrene giver udtryk for, at det fælles møde skaber en tryg og tillidsfuld relation, som gør det fremadrettede samarbejde nemt. De peger endvidere på vigtigheden i, at kunne fortælle deres historie til de to fagpersoner selv, og at personlige oplysninger om dem som patienter bliver videregivet, mens de er til stede. En af deltagerne beskriver det således: Jeg er på medicin, og det ved X (jordemoderen). I denne forbindelse var det utrolig rart at de oplysninger, som handlede om det, blev videregivet, mens jeg hørte på det. Det synes jeg var rart. Jeg følte, at jeg ikke bare blev en person på medicin, der blev talt om. Det var rigtig rart. Jeg var med til at videregive billedet af hvem, jeg er som person. Synes det er en meget menneskelig måde at gøre det på, og det er bare så rart. 7

9 En enkelt deltager giver udtryk for at de føle sig observeret, fordi hun oplever ikke at have fået nok information om, hvad projektet handler om, og anbefaler, at det bliver tydeligt, hvis besøgene også handler om, at skulle tjekkes fra kommunens side, eller i yderste konsekvens pludselig ser sig placeret i et system af foranstaltninger efter diverse paragraffer. Hvis partnerskabet havde været et tydeligt begreb i projektet kunne sådanne oplevelser måske have været undgået i og med, at den gravide havde oplevet at hendes perspektiv hendes del af partnerskabet er det vigtigste på dagsordenen. Vi definerer i denne evaluering partnerskabet som en struktureret, gensidigt forpligtende og dialogbaseret samarbejdsform mellem organisationer fra forskellige sektorer, der ved at kombinere deres ressourcer og kompetencer arbejder sammen for at løse konkrete problemer, udvikle processer og/eller nye aktiviteter. I dette projekt har det fælles graviditetsbesøg været en ny proces og en ny aktivitet. Partnerskaber kræver vedligeholdelse, hvis den skal opleves som meningsfuld. Et partnerskab er baseret på, at de enkelte parter har forskellige ressourcer, som de kan bidrage med i samarbejdet. Ser man at de forskellige ressourcer, parterne har til rådighed, tilsammen kan bidrage til at opnå noget, som ikke ville være muligt, hvis de enkelte aktører og organisationer arbejdede hver for sig. Ressourcer skal i denne sammenhæng forstås meget bredt og kan både være facilitetsmæssige, økonomiske, tidsmæssige eller menneskelige ressourcer i form af kompetencer og mestringsevner. De gravide giver udtryk for det tillidsvækkende element ved udsagn som X er som en veninde vi kan tale om alting. Tilliden betyder at fagpersonalet hurtigere kan nå ind til at afdække hvilke behov den gravide har. Desuden giver partnerskabet en faglig sparing og vidensdeling mellem de to faggrupper. Samarbejdet mellem fagpersonerne i projektet har vist sig at være kendetegnet ved begrebet interprofessionelt samarbejde. Interprofessionelt samarbejde og læring er kendetegnet ved at : - patienten/deltagerne er i centrum og deres perspektiv bliver inddraget og italesat - Det sundhedsprofessionelle personale lærer med, af og om hinanden og bruger denne viden i forhold til patientens mål og egen profession - Et kendt fælles værdigrundlag samt synlige mål for et givent patientforløb 8

10 - Samarbejdet og fagligheden forbedres og professionernes viden og erfaringer bliver bragt i spil på andre måder end ved den traditionelle tværfaglige tilgang. Som tidligere nævnt har begrebet interprofesionelt ikke været formuleret, men evalueringen viser, at der er arbejdet ud fra disse perspektiver i samarbejdsprojektet. Både sundhedsplejersker og jordemødre beskriver, at de oplever samarbejdet som givende for dem selv og for den gravide. Det helt store scoop er graviditetsbesøget. Fagligheden har flettet fingre og det bliver meget styrkende for alle parter (Sundhedsplejerske i projektet). Begge grupper peger på, at den gravides perspektiv og hele liv bliver styrende for den fælles dialog, og for de tiltag, der eventuelt iværksættes. Det giver god mening at have så tæt samarbejde med sundhedsplejersken. Der er en fælles forståelse af, at det er den gravide i centrum (Jordemoder i projektet). Et paradigmeskift frem mod en mere patientorienteret kultur kræver nye roller og samarbejdsformer (Holtzmann og Jeppesen i Sundhedsvæsenet lige nu, 2011). Det fælles graviditetsbesøg er en ny samarbejdsmetode, som kan skabe en helt ny kultur, hvor de gravides perspektiv inddrages mere systematisk som del af det samlede team. Ifølge WHO kan interprofessionelt samarbejde at bidrage til at indlæggelsestiden og dødeligheden nedsættes samt øge patientsikkerheden og patienttilfredsheden. Det er svært at måle på disse parametre i dette projekt, men hos alle involverede er skabt en øget forståelse af betydningen af dette besøg: - Den gravide oplever sammenhæng mellem systemerne - Den gravide oplever at blive mødt ud fra de behov, hun har Endvidere har flere internationale ekspertgrupper under organisationer som WHO, EU, OECD og UNICEF (fx WHO 2007 eller Commission of the European Communities 2008) peget på, at der er behov for stærk satsning på støtte i forbindelse med børns tidlige udvikling. Der er endvidere belæg for, at interventioner målrettet forskellige elementer af det gravide pars liv er særligt effektive i den tidlige graviditet. Da der er mange aktører på området, er det væsentligt dels at etablere en bedre sammenhæng mellem tilbuddene, og dels at inddrage det gravide par i planlægningen af indsatsen. 9

11 Tema 2: Øget tilgængelighed og fastholdelse For at mindske ulighed i sundhed var en af indsatserne i projektet at udvide den gravides mulighed for kontakt med de fagpersoner, som hun er tilknyttet i graviditeten. Ved at fastholde målgruppen i de tilbudte sundhedstilbud ville det blive muligt at foretage tidlig opsporing, tidlig indsats, korrekt viderehenvisning til relevante tilbud, samt muligheden for, sammen med familien, at understøtte handlekompetencer til at tage ansvar for eget liv. Der blev etableret et tilbud om åben rådgivning i bestemte tidsrum på jordemødrenes konsultationsdage, ligesom de gravide fik udleveret jordemødrenes respektive mobiltelefonnumre (projekttelefoner), således at SMS-korrespondance også var mulig. Sundhedsplejerskerne benytter sig også af mobiltelefoner med mulighed for udveksling af tekstbeskeder, særligt vedrørende koordination af aftaletider. Disse tilbud er givet for at understøtte målgruppens brug af tilbuddene om sundhedsydelser. Der vurderes i tilslutning hertil at være mulighed for at mindske ulighed i sundhed for målgruppen - både for mor og barn. Deltagerne beskriver de udvidede tilbud meget positivt. De oplever det som et godt tilbud, og oplever mulighed for altid at kunne ringe: Ja, absolut hun [fagperson red. ] har givet udtryk for, at jeg altid kan ringe. Og jeg kan bruge dem til forskellige ting. (Deltager i projektet) En anden deltager fortæller: Jeg oplevede at det besøg, som handlede om medicin var lidt uklart. På indkaldelsen kunne der krydses af i 4 rubrikker hvor der var krydset af under komplikationer ved fødsel. Dette forstod jeg ikke helt, og jeg blev bekymret for om de havde opdaget noget, som jeg ikke kendte til. Men ringede og fik afklaret, at det handlede om at jeg tog medicin. (Deltager i projektet) En anden løsning, som kan medvirke til at øge tilgængeligheden er NemSMS. NemSMS er en fællesoffentlig sms-løsning, hvor borgere kan vælge at registrere et mobilnummer, så de kan modtage sms-påmindelser fra offentlige myndigheder. Servicen kaldes for NemSMS, fordi det skal gøre det nemmere at huske aftaler fx med hospitalsafdelinger, hvor man er tilknyttet behandling. Ud over at minde om aftalerne er målet med NemSMS, at færre borgere udebliver fra aftaler med det offentlige. Planlagte konsultationer i Jordemodercentret er omfattet af 10

12 NemSMS. Det blev i projektet besluttet at oplære jordemødrene i, egenhændigt at administrere tilmeldingen af NemSMS, således at de kunne sørge for at tilbyde og udføre tilmeldingen ved første jordemoder besøg. Hvorvidt de gravide oplever, at være blevet hjulpet til at huske aftaler på den baggrund, er vanskeligt at holde ud fra øvrige påmindelser, som fx mundtligt overleverede påmindelser, italesat af den ene eller den anden faggruppe. Samarbejdsaftalen mellem jordemødre og sundhedsplejersker imellem, lægger i øvrigt op til at highlighte den gravides næstkommende aftale; hvor, hvem med og formålet. Generelt har hverken jordemødre eller sundhedsplejersker oplevet hyppige SMS-udvekslinger. Disse har fortrinsvis været anvendt til at indgå og/eller bekræfte aftaler. Ingen af de gravide deltagere er udeblevet fra aftaler i projektperioden. Helt overvejende betyder det meget for deltagerne, at jordemødre og sundhedsplejersker udviser oprigtig interesse for hende og hendes barn. De tillægger det stor betydning, at jordemoderen er en slags veninde, der siger, at de skal skrive lige meget, hvornår det måtte være, eller hvad det gælder. De oplever, at jordemoderen går op i at lære dem at kende. De giver udtryk for, at have brug for anerkendelse, og det oplever de, at deres fagpersoner giver dem. De fleste deltagere fortæller desuden, at de har talt med fagpersonerne om andre emner end graviditet, fødsel, eksempelvis bolig, arbejdsmarked osv. Vi har talt om mange andre ting. Det er trygt at snakke om andre ting end fødsel med jordemoderen (projektdeltager). Når de gravide projektdeltagere bliver spurgt om de har fået at vide, hvad de kunne bruge sundhedsplejersken til, svarer hovedparten, at de oplevede, at det primært handlede om spørgsmål vedrørende amning. De har oplevet fagpersonerne spørge ind til, om de har erfaringer fra tidligere fødsler. De, som ikke har haft tidligere erfaringer er blevet tilbudt et kursus i amning. De gravide projektdeltagere nævner igen, at hvis de nu ikke havde mødt hende allerede under graviditetsbesøget, ville det have været meget akavet, at skulle have hjælp til noget så intimt som amning. De løsninger som i projektperioden har til hensigt at øge tilgængeligheden, er tilrettelagt i forhold til, hvad der formodes at passe målgruppen. Hovedparten i målgruppen har Smartphones og der er et højt brugerparatheds-niveau i målgruppen. Den øgede tilgængelighed har tydeligt også medvirket til at understøtte 11

13 såvel oplevelsen af medinddragelse samt oplevelsen af et partnerskab. Det med at holde styr på ens egne aftaler, kan have en tendens til at være blevet mere vedkommende, når de popper op som aftaler m.v.på telefonen. Det har endvidere vist sig meget let og enkelt for målgruppen, at tilgå evalueringsskemaer fremsendt som links i en SMS-besked. Besvarelsesprocenten har været en høj. Langt højere end besvarelsesprocenten i forbindelse med de udsendte invitationer til de fokuserede gruppeinterview. Det er naturligvis også mindre forpligtende og mindre omstændeligt at besvare et spørgeskema på et selvvalgt tidspunkt. 12

14 Tema 3: Sektorovergang I projektet har hovedformålet været at mindske ulighed i sundhed ved at den gravide/fødende blandt andet ikke tabes imellem to sektorer. Sektorovergangen var derfor et tema og et omdrejningspunkt for projektets tværsektorielle indsats, hvor et samarbejde på tværs af sektorerne skulle sikre at ingen af projektets deltagere ville blive tabt imellem offentlige instanser. De skulle modtage et individualiseret tilbud, tidligst muligt i forløbet forankret i både svangreomsorgen og sundhedsplejen. Som tidligere nævnt indledtes samarbejdet af ledere fra begge sektorer og deres efterspørgsel på bedre foranstaltninger for sårbare familier. Deres efterspørgsel og konstatering af denne problematik kan understøttes af Den Landsdækkende undersøgelse af Patienttilfredshed i 2014 for fødende kvinder på Herlev Hospital som viser, at ca. en tredjedel af de fødende kvinder, er i tvivl om barnets amning og ernæring efter udskrivelse (spørgsmål 41, se venligst LUP-Tabel i referencer). Samtidig viser tal fra Statens Serum Institut at antallet af genindlæggelser af spædbørn er steget kraftigt siden 2007 på grund af kortere indlæggelsestid på hospitalet efter fødslen (Mads Krøll Christensen, Artikel fra DSR og Statens Serum Institut, Voldsom stigning i Antallet af genindlæggelser; September2013). Intentionen med projektet er, at de gravide skal opleve et sammenhængende forløb, selvom hun og barnet bliver udskrevet. Samtidig skal hun opleve at få ens informationer fra de forskellige fagpersoner hun møder. Der er ikke nogen af deltagere, der oplever det som problematisk at overgå fra de forskellige sektorer. De beskriver, at de har været informeret om samtlige besøg, formål og indhold, og at der har været mulighed for at få tilbud tilpasset deres individuelle behov. Derudover giver de udtryk for, at det er de samme informationer, de har modtaget fra de forskellige fagpersoner og at det giver tryghed at blive præsenteret for de fagpersoner, der skal ind i hendes liv; Vi fik lavet en konkret aftale om, hvornår hun skulle besøge mig efter fødslen. Det var virkelig trygt (Deltager i projektet). Sundhedsplejersker og jordemødre har ved deres interaktion og det interprofessionelle samarbejde etableret et fælles fagligt sprog for indsatsen omkring patientforløbet for sårbare gravide. Etableringen af partnerskabet medvirker antagelig til, at ingen projektdeltagere oplever nogen egentlig sektorovergang, men at de tværtimod oplever, at blive støttet og modtage individualiserede tilbud. 13

15 De gravide projektdeltageres individuelle forløb knytter an til bestemte kontaktpersoner, som de har budt velkommen i deres hjem. Sammen har de efterfølgende indgået aftaler om det første besøg i hjemmet efter barnets fødsel. Med de samme sundhedsprofessionelles samarbejde er der iværksat eventuelle foranstaltninger, eksempelvis tilbud om forløb i Familiehuset, forløb i psykiatrisk regi, ved jobcenteret, yderligere sundhedsplejerske besøg eller de forsatte jordemodersamtaler. Fagpersonerne beskriver, hvordan deres samarbejde har givet en blåstempling af hinanden. Jordemoderen har haft en rolle i form af at sige god for sundhedsplejersken, eller bane vejen for den svære snak. Vi kunne gå direkte til de svære problemer (Sundhedsplejerske i projektet). Det gode samarbejde kommer den gravide/moren til gode, fordi den enkelte fagpersons viden bliver til en fælles viden, og at samarbejdsrelationen er blevet etableret. Den stærkeste effekt af projektet er nok, at det er blevet fuldstændig naturligt, at kontakte hinanden, hvis der er brug for noget viden (Jordemoder i projektet.) For at det gode samarbejde kan etableres er det nødvendigt at samarbejdet starter på ledelsesniveau. Samarbejdet i behandlingsforløb der går på tværs af sektorer er udfordrende at lede og koordinere, fordi der ikke er en fælles ledelse. På hver side af sektorovergangene udvikler institutionerne sig selvstændigt, og uden specifikt fokus på sektorovergangene er der risiko for, at behandlingen mister sammenhæng. Der er derfor behov for en anden tilgang til ledelse af det tværsektorielle samarbejde, en tilgang som har fokus på gensidig viden og fælles løsninger. Dette projekt udsprang af et samarbejde mellem lederne fra to sektorer, hvor fokus netop var at løse konkrete udfordringer og skabe en større kvalitet for den gravide ved at indgå et samarbejde. De fulgte ikke en model til at få etableret samarbejdet. Der findes en model, som kan bruges til ledelse af tværsektorielt samarbejde; den Tværsektorielle ledersamarbejdsmodel. Modellen er udviklet og afprøvet i af Region Hovedstadens Psykiatri i samarbejde med Psykiatrisk Center Frederiksberg, i et projekt støtte af Videncenter for velfærdsledelse. Det er dokumenteret, at modellen virker i forhold til at løse konkrete udfordringer og skabe større kvalitet i samarbejdet mellem lederne, fortæller chefkonsulent Tina Fischer, som er ansvarlig for den tværsektorielle ledersamarbejdsmodel. Lederne bliver selvfølgelig klogere og bedre til at mestre tværsektoriel ledelse, men det vigtigste er, at den konkrete lokale aktivitet de er involveret i, får et solidt fundament. Helt konkret 14

16 tager den tværsektorielle ledelsesmodel udgangspunkt i, at samarbejdet mellem sektorerne kun overordnet er beskrevet, og at parterne kun i fællesskab og ud fra deres stærke fagligheder kan udvikle samarbejdet. Den tværsektorielle ledelsesmodel bygger på udvikling af social kapital mellem parterne på hver side af en sektorovergang. Social kapital er tillid, retfærdighed og samarbejde omkring kerneopgaven den fælles tværsektorielle overgang. Social kapital udvikles gennem åbne processer, gennemsigtighed, fælles forståelse og kendskab til hinanden, og handler i høj grad også om at få skabt et fælles sprog og have viljen til den løbende investering i at justere og forventningsafstemme de fælles indsatser. Modellen er bl.a. efterprøvet i 10 centerstudier, rundt om i Danmark. 15

17 Tema 4: Etableringsbesøget Det fælles etableringsbesøg opleves af både projektdeltagere, altså de unge mødre og af fagpersonalet som mindre givende sammenlignet med graviditetsbesøget. Mødrene oplever besøget som meget givende i forhold til sundhedsplejersken, og det tidlige fælles graviditetsbesøg gør at mødet med sundhedsplejersken bliver givende, da de allerede har en relation. Deltagerne giver udtryk for, at de oplever det som en stor tryghed, at de kender og har mødt sundhedsplejersken, inden hun indgår i den fremtidige tætte kontakt med deres barn. Særligt unge mødre og gravide med anden social eller psykologisk belastning, kan ofte bekymre sig for om de får lov at beholde barnet, eller om myndighederne vil stille sig i vejen. De kan være utrygge ved oplevelsen af at blive observeret eller bange for at barnet bliver taget fra dem, fordi deres erfaring er, at de hele tiden risikerer at miste noget fx retten til kontanthjælp. Når det er lykkedes, at overkomme modstanden i det her projekt, skyldes det blandt andet deres oplevelse af at jordemoderen blåstempler sundhedsplejersken. De har en klar opfattelse af, at jordemoderen ikke er en myndighed på samme måde som en sundhedsplejeske, som er ansat i kommunen. Dog giver en enkelt mor udtryk for at hun gerne ville have været informeret om, at tilbuddet om hjemmebesøg også handler om at tjekke dem. Men hun fortæller, at det er ok, at de skal tjekke dem det er de indforstået med. De vil bare gerne orienteres om det. Erfaringen fra projektet er, at den nære relation, der er opstået mellem mødrene og fagpersonalet, giver den unge mor og hendes familie en tro på, at der er nogen, der er på hendes side, nogen der gerne vil hjælpe uden bagtanker om at fjerne barnet eller fjerne kontanthjælpen. Vi snakker om alt muligt og man ved at X (jordemoderen) mener det, for hun skrev også, efter at jeg havde født. Så ville hun bare høre, hvordan det var gået, og om jeg havde det godt (Deltager i projekt). Ud over at fagpersonerne giver udtryk for den øgede faglighed gennem sparring og fælles ansvarsdeling, så giver de også udtryk for en øget arbejdsglæde. Oplevelsen af at den leverede ydelse giver mening for alle parter. Den målrettede indsats, som medvirker til den unge mor får succesoplevelser i sit liv. Således er det igen det tidlige møde mellem jordemoder, sundhedsplejerske og den gravide der har sikret en glidende overgang fra hospital til kommune efter fødslen. 16

18 Projektdeltagerne skelner ikke mellem, hvorvidt der i deres graviditet specifikt er drøftet efterfødselsplan eller ej. Alle deltagere har en oplevelse af, at der er talt om planer for fødslen og barselsperioden, som en del af den generelle forberedende samtale. Alle deltagere giver udtryk for at have oplevet, at de er blevet informeret om sundhedsplejerskens kompetencer; hvad de konkret kan bruge hende til. De fleste har en klar forståelse af, at sundhedsplejersken varetager emner, der vedrører amning, idet de oplever, at være blevet opfordret til at fortælle om deres eventuelle tidligere erfaringer med amning. I tilfælde hvor der ingen tidligere erfaringer er, giver sundhedsplejersken et kursus i hvordan man kan hjælpe amningen på vej. Deltagerne nævner igen, at hvis de nu ikke havde mødt hende, ville det have været meget akavet. Det er som sagt ikke alle deltagere, der har oplevet jordemoderens deltagelse på etableringsbesøget særlig givende. Samtidig har alle deltagere dog oplevet både jordemoder og sundhedsplejerske, som brugbare kontaktpersoner. Der er enkelte projektdeltagere der fremhæver, at det der rart at få hilst på og sagt farvel til deres jordemoder igennem graviditeten i forbindelse med etableringsbesøget. Men overordnet peger evaluerings resultaterne på, at det fælles etableringsbesøg ikke er helt så relevant og effektivt som graviditetsbesøget. Besøget vil kunne udføres af sundhedsplejersken, som det normalt foregår. 17

19 Afvigelser i projektperioden Samarbejdsaftalen jordemødre og sundhedsplejersker imellem vægter kontinuitet for den nye familie, således, at der sørges for at den kendte jordemoder kommer med på eksempelvis etableringsbesøget, som lægges dér, hvor den kendte jordemoder kan deltage, og at sundhedsplejersken i ventetiden har afviklet et kort barselsbesøg i hjemmet hos den pågældende. Planlagt ferie de to projektjordemødre i mellem; der er planlagt ferie forskudt af hinanden, OG projektjordemødrene har samtidig dækket hinandens respektive konsultationer under feriefraværet. Ved én episode af akut sygdom, hvor en konsultation blev dækket af en udenforstående jordemoder, bevirkede vedkommende ikke-projekt-jordemoder, at de to ny henviste, fik tider meget kort efter, således, at projekt jordemoderen selv hurtigt kunne vurdere henvisnings-behovet. Det skal bemøærkes at det kun er sket én gan i den samlede projektperiode på halvandet år. Med det formål at tilgodese en initial kontinuitet (familien har haft en kendt sundhedsplejerske i et tidligere grav/fødsels-forløb i bopæls kommunen) har vi afveget fra projektsundhedsplejersken: (AT, JC,IG, MB, BT og LM) og ladet familierne forsætte med den kendte sundhedsplejerske.(isabel, Herle og Lotte Mengel ) Kommenterer fra en af projektjordemødrene: To af mine gravide har ikke ønsket hjemmebesøg i graviditeten, men har i stedet mødt sundhedsplejersken ved en udvidet jordemoderkonsultation i Helsehuset Den første boede midlertidigt hos sine forældre; den anden brød sig bare ikke om tanken om hjemmebesøg, men ville gerne møde sundhedsplejersken. 18

20 Perspektivering Et interessant perspektiv til dette projekt, er den nye Sundhedsaftale mellem Region Hovedstaden og kommunerne i Region H, som Sundhedsstyrelsen godkendte i marts Blandt flere tiltag på forebyggelsesområdet er det eksplicit indskrevet i Sundhedsaftalen, at der i aftaleperioden skal sættes fokus på, at svangreomsorgen tilrettelægges med særligt fokus på at nå socialt udsatte gravide og deres familier. I Sundhedsaftalen står, at kommunerne i Region Hovedstaden bl.a. vil gøre følgende i aftaleperioden: foretage en samlet evaluering af tidligere og igangværende tværsektorielle projekter, som er målrettet sårbare gravide, for at styrke grundlaget for en forbedret indsats over for sårbare gravide, samt med henblik på at beskrive anbefalinger til generel implementering...(sundhedsaftalen ) Der findes mange forskellige tilbud i hospitals- og kommunalt regi, men disse tilbud er ikke koordineret på tværs af sektorerne, ligesom der findes mange forskellige organiseringer. Der er behov for en sammenhængende indsats, for at skabe en bedre kommunikation mellem sektorerne. På samme måde savnes der en systematisk opfølgning på og vurdering af effekten af lokale projekter og initiativer. Udfordringen er, at projekterne ofte er midlertidige og ikke dækker gravide i hele regionen. Senest har Socialcenter SUS i samarbejde med Det Obelske Familiefond i en stor rapport søgt at kortlægge eksisterende tilbud og fremtidsperspektiver på området Sårbare gravide og småbørnsfamilier med en indstilling til oprettelse af Videns centre (SUS, Udvidede tilbud til sårbare gravide og småbørnsfamilier i Danmark). Samfundsøkonomisk og menneskeligt er tidlig indsats en rigtig god idé. Der er et stærkt politisk fokus på lighed i sundhed, og hensigten er at bringe evalueringen af dette projekt til torvs i den sammenhæng. Konkret har projektet udarbejdet et udkast, der beskriver den fremtidige samarbejdsaftale, som lederne i henholdsvis jordemoderkonsultationen fra Herlev Hospital og Sundhedsplejen i Ballerup Kommune forholder sig til og medtager i arbejdsplanlægningen. Partnerskabet som det strukturerede, forpligtende, gensidige og dialogbaserede samarbejde mellem de to sektorer, hvorigennem ressourcer og kompetencer samarbejder med den gravide om det fælles patientforløb, er konsolideret for projektaktørerne. Det kommer til at bestå. 19

21 Et andet perspektiv, som er interessant i forhold til dette projekt er Region Hovedstadens politiske målsætning Patientens situation styrer forløbet også i fokus. Det tværsektorielle samarbejde har medvirket til at patientens behov blev styrende, hvilket forløb hun skulle tilbydes, selvom det ikke har været et beskrevet mål i projektet. Ved etablering af nye samarbejdsaftaler mellem sundhedspleje og svangreomsorg bør det gøres endnu mere eksplicit at patienten/den gravide inddrages i forløbet. 20

22 Konklusion Det fælles graviditetsbesøg er et eksempel på et velorganiseret tværsektorielt samarbejde, der har fungeret optimalt i forhold til at løse kerneopgaven gennem tillid og faglighed med patientens perspektiver og behov i fokus. Den gravide/den nybagte mor har oplevet at få et individuelt tilpasset tilbud samt sparring med fagligt kompetente kontaktpersoner gennem hendes patientforløb; graviditet, fødsel og efterfødsel. Hun har ikke oplevet at få forskellige informationer fra mange fagpersoner. Hun har oplevet en rød tråd gennem de informationer og de sundhedstilbud, hun har fået. Hun har desuden oplevet tryghed og tillid til de fagpersoner, hun har mødt og har gennem dialog fået hjælp til individuelle udfordringer. Samarbejdet i behandlingsforløb der går på tværs af sektorer er udfordrende at lede og koordinere, fordi der ikke er en fælles ledelse. Der er behov for en anden tilgang til ledelse af det tværsektorielle samarbejde, en tilgang som har fokus på gensidig viden og fælles løsninger. Dette projekt har fra starten af inddraget ledelsen fra begge sektorer. Herved er der blevet etableret et solidt fundament præget af stærk faglighed som grobund til at udvikle samarbejdet. Samarbejde på ledelsesniveauet er en nødvendig for at opnå succes med et tværsektorielt projekt. Begge faggrupper henholdsvis jordemødre og sundhedsplejersker har oplevet at samarbejdet har været styrkende for patienten og for deres egen faglighed. De beskriver, at de gennem samarbejdet har fået et bedre afsæt til at kunne intervenere i forhold til den gravide og den nye familie ud fra den gravides egne ønsker og behov. De har oplevet, at det er den gravides perspektiv og hele liv, der bliver styrende for den fælles dialog, og for de tiltag, der eventuelt iværksættes. Desuden oplever jordemødre og sundhedsplejersker en høj grad af arbejdsglæde ved at indgå i dette samarbejde. De oplever et større ansvar i egen rolle som fagperson i kraft af at de følger den gravide/den unge mor i en længere periode, og fordi det tætte samarbejde giver større mulighed for at intervenere til morens fordel, og ikke til systemets fordel. De oplever at arbejdet med patienten giver mening. De kan udføre kerneopgaven med patienten i fokus og med en fælles faglig forståelse og kendskab til hinanden. 21

23 Referencer Sundhedsstyrelsen Ulighed i sundhed årsager og indsatser (Sundhedsstyrelsen, 2011) Risikofaktorer og Folkesundhed i Danmark; (SIF for SST 2006) Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for svangreomsorgen 2013 ad. Omsorgsniveau 3 jf.: 3.2 Differentiering af svangreomsorgen s.27 Syddansk Universitet, Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Institut for Idræt og Biomekanik (2008) Udarbejdet med støtte fra Sundhedsministeriet. Jens Høyer-Kruse, Malene Thøgersen, Jan Toftegaard Støckel og Bjarne Ibsen, Samarbejde og partnerskaber; Videncenter for Folkeoplysning, Dansk Selskab for Interprofessionel Læring og Samarbejde i Sundhedsvæsenet, (2010) WHO Framework for Action on Interprofessional Education and Collaborative Care, (2010) Barr, H. et al Effective Interprofessional Education, Argument, Assumption and Evidence, Blackwell Publishing(2005) Interprofessionelt samarbejde og læring, Holtzmann og Jeppesen i Sundhedsvæsenet lige nu,(2011) Broden, Margaretha Berg Graviditetens muligheder, Akademisk Forlag, København (2007) EarlyChild Development: A Powerful Equalizer,WHO. (2007) Artikel fra DSR og Statens Serum Institut, Voldsom stigning i Antallet af genindlæggelser; Mads Krøll Christensen, september(2013) Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient, Rådgivende sociologer, Videncenter for Velfærdsledelse (2013) KORA, Ledelse over grænser, Væksthus for Ledelse. Seniorprojektlederne Christina Holm-Petersen og Martin Sandberg Buch, KORA. Erfaringer med tværsektoriel ledelse i sundhedsvæsenet, december (2014) Den Tværsektorielle Ledelsesmodel, Seniorforsker, Ph.d., Kasper Edwards, DTU (2013) Sundhedsaftale Region Hovedstaden og kommunerne i regionen (2015) Udvidede tilbud til sårbare gravide og småbørnsfamilier i Danmark; Socialt Udviklingscenter SUS, (2014) 22

24 Kilde: 23

25 Bilag Bilag 1: Spørgeramme til mødre Ansvar Spørgsmål Tid Pernille Velkommen til 10 min præsentation Kirsten Præsentation Beder dem om at præsentere sig selv Mødre Alder, hvornår fødte de, skole/arbejde? Pernille Formålet med dette møde er Dagsorden: Graviditet og evt. hjemmebesøg Kontakt med jordemoder/sundhedsplejerske Overgang fra hospital til hjemmet Besøg i hjemmet efter fødslen Vi er interesserede i oplevelser og ikke den enkelte jordemoder/sundhedsplejerskes konkrete arbejde Kirsten Har du haft graviditetsbesøg i hjemmet? 15 min Hvordan oplevede du at have graviditetsbesøg i hjemmet? Krævede det noget af dig og evt. din familie? Hvordan fik I den aftale arrangeret? Hvem besøgte dig? Kom der nogle konkrete aftaler ud af besøget? Hvordan oplevede du, at der kom 2 fag-personer i dit hjem? Oplever du, at være blevet informeret om, hvad du kan bruge din sundhedsplejerske til? Hvor mange gange har du været til jordemoderkonsultation? Oplever du at der er blevet talt med dig om: 1. Hvad du tænker om at skulle blive mor? 2. Din livshistorie 3. Din nuværende situation i forhold til bolig, arbejdsmarked, parforhold/partner 4. Planen for dit barselsbesøg/ambulant fødsel? 5. Amning? Har du fået en større forståelse/mere viden om amning gennem kontakten med jordermoder/sundhedsplejerske? Har du kunne anvende den viden? Har du ammet? 24

26 Hvorfor har du ikke ammet Hvordan var muligheden for at få kontakt med en jordemoder under graviditeten? Har du gjort brug af SMS kontaktmuligheden med din konsultationsjordemoder? Kunne du forestille dig en anden/(bedre) måde at få kontakt med jordemoderen på? Har du været i kontakt med sygehuset/jordemodercentret under graviditeten ud over de almindelige planlagte konsultationer/besøg? 1. Indlæggelse i forb. med graviditeten 2. Besøg på sygehus/jdm.center uden indlæggelse 3. Telefonoisk kontakt 4. Egen læge Fik du den hjælp du havde behov for? 10min Har det været tydeligt for dig, hvad formålet med dit næste besøg var?: (f.eks. egen læge, Læge i svangreambulatoriet, jordemoderkonsultation, jordemoder ambulatorium, glucosebelastning, andet) Har du glemt eller overset en aftale hos?: Læge Jordemoder Anden undersøgelse på hospitalet Andet Nu går vi over til at snakke om tiden efter fødslen. Har I lyst til kort at fortælle om selve fødslen? Hvor længe var du indlagt? Hvordan vurderer du længden af perioden, fra du havde født, til du kom hjem? 5 min 20 min Fik du tilbudt hjemmebesøg efter fødslen? Hvor mange dage gik der, fra du kom hjem, til du fik besøg af sundhedsplejersken? (døgn eller hele timer) Hvordan vurderer du længden af perioden, fra du kom hjem, til du fik besøg af sundhedsplejersken? Oplever du at være blevet informeret om, hvor du kan henvende dig med spørgsmål om amning, når du kommer hjem fra hospitalet? (eller) Oplever du at være blevet informeret om, hvor du kan henvende dig med spørgsmål om pleje af barn, når du kommer hjem fra hospitalet? 25

27 Oplever du at være blevet informeret om, hvor du kan henvende dig med spørgsmål om dit barns helbred, når du kommer hjem fra hospitalet? Oplever du at være blevet informeret om, hvor du kan henvende dig med spørgsmål om dit helbred, når du kommer hjem fra hospitalet? Hvordan oplevede du det at skulle hjem fra hospitalet? - Tryg/utryg Kan du nævne noget, der kunne have gjort dig mere tryg? Hjemmebesøget: Hvem besøgte dig? Hvordan oplevede du at der kom 2 fagpersoner i dit hjem? Fik du den rådgivning ved barselsbesøget af de to fagpersoner, som du havde behov for? Var det din oplevelse, at de var informeret om dit forløb på hospitalet? Oplever du sundhedsplejersken som en brugbar kontaktperson i forhold til dit barn? Oplever du at du med hjælp fra sundhedspersonalet har fået en større forståelse af: - Livstil under graviditeten - Fødselsforberedelse - Fødslen - Amning - Det nyfødte barns signaler og behov Har du nogle ting du vil tilføje? Hvad som helst. Pernille Tak for i dag. I har virkelig bidraget til vores fremadrettede arbejde. Jeg har jo en lille gave til jer, som tak for den tid I har brugt på det. 26

28 Bilag 2: Interviewguide til sundhedsplejerske Interviewet i dag handler om det tværsektorielle samarbejde med fælles besøg hos gravide i omsorgsniveau 3. o o o o Hjemmebesøg under graviditeten Øget tilgængelighed/fastholdelse Sektorovergang Etableringsbesøget Inden vi begynder interviewet synes jeg vi skal starte med at præsentere os selv. - Kirsten Varming - Pernille Texel - Fagperson Indledning Hvordan kom I med i projektet? Hvad var jeres umiddelbare tanker om at være med i projektet? Hvordan oplevede I det, at blive blandet med en anden faggruppe? Graviditeten og hjemmebesøget Hvordan oplevede I, at komme hjem på besøg sammen med jordemoderen? Hvordan oplevede I at forberede jer til besøget? Har I skulle tilpasse jeres rolle med det formål at ensrette informationen i forhold til jordemoderens information? Er der noget I ikke har sagt, som I normalt ville sige? Er der noget, I skulle læse op på? Kunne I bidrage med noget? Kunne I tilegne jer noget relevant viden? Er der elementer af den andens praksis, I kan tage med jer? Hvordan har I oplevet koordineringen af de fælles besøg? Er jeres arbejdstid blevet ændret i forhold til at deltage i dette partnerskab? Er der noget, I synes den anden fagperson, burde have gjort anderledes? Hvilke forventninger havde I til samarbejdet? Blev jeres forventninger til samarbejdet indfriet? Er der et helt konkret element, som I har opnået ved at lave dette partnerskab? (for den gravide) Lavede i nogen ændringer undervejs i forhold til samarbejdet? Er der nogen ting, der skal ændres i et eventuelt fremtidigt samarbejde? Øget tilgængelighed/fastholdelse Har I gjort noget ekstra (givet noget af jer selv) for at skabe en relation til den gravide ud over hvad du normalt ville gøre? 27

29 Har I indtryk af, at der er en sammenhæng mellem jeres relation til de gravide og deres fastholdelse? Har i kunnet se nogen reaktion hos den gravide i tilfælde, hvor i ikke har kunnet bevare kontinuiteten af personalet? Har i oplevet, at nogle af de gravide har været i tvivl om, hvad det enkelte besøg gik ud på? Sektorovergang Har I gjort noget ekstra for at være opdateret på den gravides fødselshistorie ud over hvad du normalt ville gøre? Hvordan oplever I, at blive taget imod på hjemmebesøget efter fødslen, når der kommer to fagpersoner? Oplever I en forskel i relationen mellem jer og disse kvinder og andre nybagte mødre, som ikke er med i projektet? Etableringsbesøget(barselsbesøget) Hvordan oplevede I, at komme hjem på besøg sammen med jordemoderen efter fødslen? Hvordan oplevede I at forberede jer til besøget? Har I skulle tilpasse jeres rolle med det formål at ensrette informationen i forhold til jordemoderens information? Er der noget I ikke har beskæftiget jer med tidligere, noget I skulle læse op på? Etc. Hvordan forløb det i forhold, hvad I forventede? Kan I pege på nogen positive aspekter ved etableringsbesøget for hhv. jer og for den gravide? Var det noget, der overraskede jer ved besøget? Er der noget, I er blevet klogere på? Kunne I holde dagsordenen til etableringsbesøget? Som tilgodeså begge faggrupper Oplevede I, at tiden blev fordelt på emnerne ud fra, hvad der var relevant for den gravide? Afsluttende om hele projektet Hvad synes I har været særlig godt ved dette samarbejde? Hvad kunne have været bedre? Oplever I, at have gjort en forskel? Hvad tænker I om et fremadrettet samarbejde? 28

30 Bilag 3: Interviewguide til jordemoder Interviewet i dag handler om det tværsektorielle samarbejde med fælles besøg hos gravide i omsorgsniveau 3. o o o o Hjemmebesøg under graviditeten Øget tilgængelighed/fastholdelse Sektorovergang Etableringsbesøget Inden vi begynder interviewet, synes jeg vi skal starte med at præsentere os selv. - Kirsten Varming - Pernille Texel - Fagperson Indledning Hvordan kom I med i projektet? Hvad var jerese umiddelbare tanker om at være med i projektet? Hvordan oplevede I det, at blive blandet med en anden faggrupper? Graviditeten og evt. hjemmebesøg I vidste at I skulle hjem og besøge de her kvinder senere i forløbet. Gjorde det nogen forskel i mødet med hende? Hvilke forventninger havde I til samarbejdet med sundhedsplejerskerne? Blev jeres forventninger til samarbejdet indfriet? Hvordan oplevede I at komme på hjemmebesøg i graviditeten? Hvordan oplevede I det, at sundhedsplejersken var med allerede under graviditeten? Hvordan oplevede I, at forberede jer til besøget? Har I skulle tilpasse jeres rolle med det formål at ensrette informationen i forhold til sundhedsplejerskens information? Kunne I holde dagsordenen til etableringsbesøget? Som tilgodeså begge faggrupper Oplevede I, at tiden blev fordelt på emnerne ud fra, hvad der var relevant for den gravide? Er der noget, I skulle læse op på? Kunne I bidrage med noget? Kunne I tilegne jer noget relevant viden? 8Både fagligt men også om den konkrete gravide) Er der elementer af den andens praksis, I kan tage med jer? Hvordan har I oplevet koordineringen af de fælles besøg? Lavede i nogen ændringer undervejs i forhold til samarbejdet? Er jeres arbejdstid blevet ændret i forhold til at deltage i dette partnerskab? Er der noget, I synes den anden fagperson, burde have gjort anderledes? Er der et helt konkret element, som I har opnået ved at lave dette partnerskab? (for den gravide) Er der nogen ting, der skal ændres i et eventuelt fremtidigt samarbejde? 29