18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ"

Transkript

1 18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU SURFHQWDIGHnULJHGHUVOHWLNNHLQGEHWDOHUWLOSHQVLRQ,GHQDQGHQ HQGHDIVSHNWUHWHUGHUVWDGLJIOHUHGHULQGEHWDOHUPHJHWVWRUHEHO EWLOSHQ VLRQ I dette notat undersøges størrelsen af pensionsindbetalingen for befolkningen mellem år. I gennemsnit indbetales årligt kr. på pensionsopsparinger, hvilket svarer til 7,2 procent af bruttoen. Dette gennemsnit dækker dog over store variationer i størrelsen af pensionsindbetalinger. Således var der en fjerdedel af de årige, der ikke indbetalte penge på pensionsopsparinger i De resterende tre fjerdedele indbetalte i gennemsnit kr., hvilket svarer til 9,7 procent af bruttoen. Opdeles alle de årige i fire lige store grupper ( kvartiler ) sorteret efter størrelsen af pensionsindbetalingen, fås et billede af variationen i pensionsindbetalingerne. Som nævnt ovenfor indbetaler den nederste kvartil ikke noget på pensionsopsparinger. Ser man på den person præcis i midten af fordelingen ( medianen ), indbetaler denne person kr. på pensionsopsparinger, eller hvad der svarer til 7,1 procent af bruttoen. For at være blandt de 25 procent, der indbetaler mest på pensioner (den øverste kvartil), skal der indbetales mindst kr., hvilket svarer til 10,4 procent af bruttoen. Endelig indbetaler den procent med de største pensionsindbetalinger mindst kr. årligt, hvilket svarer til godt 37 procent af bruttoen. Dette er illustreret i tabel 1. H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\er.doc

2 2 Tabel 1. Fordeling af pensionsindbetalinger, 2004 Procent kr. 25 pct. grænse 0,0 0,0 50 pct. grænse (median) 7,1 19,5 75 pct. grænse 10,4 34,7 99 pct. grænse 37,1 165,0 Anm.: en er samlet pensionsindbetaling i forhold til brutto inkl. pensionsindbetalinger. Kun personer mellem år er medtaget. Kvartilfordelingen er opdelt efter størrelsen af pensionsindbetalingen. Medianen angiver således pensionsindbetalingen for den person, der præcis er i midten af fordelingen af pensionsindbetalinger. 0 QGLQGEHWDOHUPHUHSnSHQVLRQHQGNYLQGHU Mænd indbetaler en lidt større andel af deres brutto på pensionsopsparinger end kvinder. Mens mænd i gennemsnit indbetaler 7,4 procent af deres brutto på pensionsopsparinger, indbetaler kvinder 7,0 procent. Dette er illustreret i tabel 2. Tabel 2. Gennemsnitlig pensionsindbetaling fordelt på køn, 2004 Procent kr kr. Mænd 7,4 31,4 190,2 Kvinder 7,0 21,2 157,7 Total 7,2 26,4 174,1 Anm.: en er samlet pensionsindbetaling i forhold til brutto inkl. pensionsindbetalinger. Kun personer mellem år er medtaget. Størrelsen af pensionsindbetalingen er væsentlig større for mænd end for kvinder. Således er mænds gennemsnitlige pensionsindbetaling næsten en halv gang større end kvinders gennemsnitlige pensionsindbetaling. Dette skyldes dels, at mænds brutto er højere end kvinders, og at pensionsandelen er højere for mænd end for kvinder. Derudover skyldes det, at der er flere mænd end kvinder, der betaler rigtig meget ind på pensionsordninger, hvilket trækker gennemsnittet op. Ligesom ovenfor kan variationen i pensionsindbetalingerne illustreres ved en kvartilfordeling af pensionsindbetalingerne. Dette er illustreret i tabel 3. Af tabellen fremgår det, at median pensionsindbetalingen for mænd er kr., mens den for kvinder er Derudover fremgår det, at mens den øverste procent for mænd mindst indbetaler kr., så indbetaler den øverste procent for kvinder blot kr. som minimum.

3 3 Tabel 3. Kvartilfordeling af pensionsindbetalinger fordelt på køn Mænd Kvinder Forskel kr. 25 pct. grænse 0,6 0,0 0,6 50 pct. grænse (median) 22,3 17,1 5,2 75 pct. grænse 38,7 31,3 7,4 99 pct. grænse 223,8 106,5 117,3 Anm.: Som tabel 1. 'HULJHVWHLQGEHWDOHUPHVWSnSHQVLRQ±EnGHDEVROXWRJUHODWLYW De rigeste indbetaler mest på pensionsopsparinger. Både relativt og absolut. Opdeles befolkningen mellem år på deciler, ser man, at mens den rigeste decil indbetaler næsten kr. årligt på pensionsopsparinger, indbetaler den laveste decil kun kr. årlig. Dette er illustreret i tabel 4. Tabel 4. Gennemsnitlig pensionsindbetaling fordelt på deciler, 2004 Decil Procent kr kr. 1. 6,8 5,6 41,4 2. 3,0 5,3 105,6 3. 4,5 9,7 128,3 4. 6,4 15,8 145,7 5. 7,4 20,7 161,6 6. 8,1 24,7 176,7 7. 8,4 28,4 192,2 8. 8,6 32,8 209,9 9. 9,1 41,2 235, ,2 79,3 344,7 Total 7,2 26,4 174,1 Anm.: Tabellen viser gennemsnit indenfor deciler efter disponibel. Kun personer mellem år er medtaget. Også relativt indbetaler de rigeste mest på pensionsopsparinger. Det er dog bemærkelsesværdigt, at den laveste decil har lidt højere pensionsandele. Dette skyldes, at enkelte personer med meget lav indbetaler det hele på pensionsordninger, hvilket trækker gennemsnittet uforholdsvis meget op i denne decil. Men ser man på 2. decil, indbetaler disse i gennemsnit blot 3,0 procent på pensionsopsparingen, mens den rigeste decil i gennemsnit indbetaler 10,2 procent på pensionsopsparinger. 0HJHWOLOOHSHQVLRQVLQGEHWDOLQJIRULQGYDQGUHUHRJHIWHUNRPPHUH Indvandrere og efterkommere indbetaler væsentlig mindre på pensionsopsparinger end danskere. Mens danskere i gennemsnit indbetaler 7,5 procent

4 4 af bruttoen på pensionsopsparinger, indbetaler indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede lande under tre procent af bruttoen på pensionsopsparinger. Da en også er lavere for indvandrere og efterkommere end for danskere, er pensionsopsparingen i absolutte tal lille. Mens indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede lande indbetaler kr. årligt indbetaler danskere i gennemsnit kr. Altså et beløb, der næsten er fire gange højere. Dette er illustreret i tabel 5. Tabel 5. Gennemsnitlig pensionsindbetaling fordelt på herkomst, 2004 Andel af årige Procent kr kr. Procent Danskere 7,5 27,7 178,1 91,0 I/E mere udv. lande 5,3 17,8 147,8 4,1 I/E mindre udv. lande 2,9 7,3 122,3 4,8 Total 7,2 26,4 174,1 100,0 Anm.: Som tabel 2. Disse gennemsnitsbetragtninger dækker over store variationer i pensionsindbetalingerne. Specielt hvis man ser på andelen af hver etnisk gruppe, der slet ikke indbetaler på pensioner. Mens knap 23 procent af danskerne mellem år ikke indbetaler på pensionsordninger, er det 47 procent af indvandrere og efterkommere fra mere udviklede lande og næsten 65 procent af indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede lande, der slet ikke indbetaler på pensionsordninger. Der er altså kun lidt over en tredjedel af alle indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede lande, der indbetaler på pensionsopsparinger. Dette er illustreret i tabel 6. Tabel 6. Andel med pensionsindbetalinger fordelt på herkomst, 2004 Andel med positiv pensionsindbetaling Andel uden pensions- Indbetaling Danskere 77,3 22,7 I/E mere udv. lande 53,1 46,9 I/E mindre udv. lande 35,5 64,5 Total 74,3 25,7 Anm.: Kun personer mellem år er medtaget. Ligesom i de foregående afsnit kan variationen i pensionsindbetalingerne illustreres ved en kvartil opdeling af pensionsindbetalingerne. Dette er gjort i tabel 7.

5 5 Tabel 7. Kvartilfordeling af pensionsindbetalinger fordelt på herkomst Danskere I/E mere udv. lande I/E mindre udv. lande kr. Nederste kvartil 1,4 0,0 0,0 Median 21,0 2,3 0,0 Øverste kvartil 35,9 24,7 8,7 Øverste procent 175,5 123,9 61,4 Anm.: Som tabel 1. Af tabel 7 fremgår det, at den procent af danskerne, der indbetaler mest på pensionsopsparing, indbetaler væsentlig mere end indvandrere. Således skal man betale mere end kr. ind på pensionsopsparing for at være blandt den procent danskere, der indbetaler mest. For indvandrere fra mindre udviklede lande er dette beløb blot kr. En forklaring på, at indvandrere og efterkommeres pensionsindbetalinger er væsentlig lavere end danskeres, er, at de har en lavere. Dette er dog ikke hele forklaringen. Opdeles hele befolkningen mellem år på deciler efter disponibel, ses det, at selv inden for samme decilgruppe har indvandrere og efterkommere en lavere pensionsandel end danskere. Dette er illustreret i tabel 8. Tabel 8. for deciler fordelt på herkomst, 2004 Decil danskere I/E mere udv. lande I/E mindre udv. lande Procent 1 7,8 4,0 2,5 2 3,3 1,6 0,7 3 4,8 3,1 1,6 4 6,6 5,1 3,2 5 7,6 6,2 4,2 6 8,2 7,3 5,2 7 8,5 7,7 5,8 8 8,6 8,2 6,2 9 9,1 8,8 7, ,3 8,5 7,2 Total 7,5 5,3 2,9 Anm.: Tabellen viser andelen af bruttoen der indbetales på pensionsopsparing fordelt på deciler. Som det fremgår af tabel 8, har indvandrere og efterkommere en lavere pensionsandel end danskere i alle decilgrupper. Fx indbetaler danskere i 5. decil i gennemsnit 7,6 procent af deres brutto på pensionsopsparing, mens indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede lande i 5. decil

6 6 blot indbetaler 4,2 procent af bruttoen på pensionsopsparing. Da indvandrere og efterkommere samtidig er overrepræsenterede i de laveste deciler, bliver deres gennemsnitlige pensionsandel væsentlig lavere end danskeres. /HGLJHRJSHUVRQHUXGHQIRUDUEHMGVVW\UNHQLQGEHWDOHUPHJHWOLGWSn SHQVLRQVRSVSDULQJHU Der er væsentlig forskel på pensionsindbetalinger på tværs af socioøkonomisk gruppe. Ledige og personer uden for arbejdsstyrken er de grupper, der indbetaler mindst på pensionsopsparinger. Mens ledige i gennemsnit indbetaler 3,0 procent af bruttoen på pensionsopsparing, indbetaler personer uden for arbejdsstyrken blot 1,4 procent. Omvendt indbetaler ledere og lønmodtagere på højeste niveau den største andel af bruttoen på pensionsopsparinger. De indbetaler således hhv. 11,4 og 10,3 procent af deres brutto på pensionsopsparinger. Dette er illustreret i tabel 9. Tabel 9. Gennemsnitlig pensionsindbetaling fordelt på socioøkonomisk status, 2004 Decil Andel af årige Procent kr kr. Procent Selvstændig 7,5 31,0 151,0 5,5 Topleder 11,4 84,2 315,3 2,2 Lønmodtager højeste niveau 10,3 47,1 232,2 11,2 Lønmodtager mellemniveau 9,8 37,1 203,1 15,2 Lønmodtagere grundniveau 7,7 23,9 172,4 46,3 Ledig 3,0 7,2 128,5 4,4 Uden for arbejdsstyrken 1,4 2,9 107,8 15,1 Total 7,2 26,4 174,1 100,0 Anm.: Som tabel 2. Socioøkonomisk status er opgjort på baggrund af RAS statistikken. Langt de fleste uden for arbejdsstyrken indbetaler ikke til pensioner. Således er det under 20 procent af denne gruppe, der har en positiv pensionsindbetaling. For ledige er det halvdelen, der indbetaler til pension. Det skal dog bemærkes, at socioøkonomisk status er opgjort ultimo året, og pensionsindbetalingerne kan således have været foretaget i en periode, hvor personen har været i beskæftigelse. Derudover er det blot 60 procent af de selvstændige, der indbetaler på pensionsordninger. En del af forklaringen kan være, at de opfatter et fremtidigt salg af egen virksomhed som pensionsopsparing. En anden del af forklaringen kan være, at nogle selvstændige har en meget lav, og derfor

7 7 har ringe mulighed for at spare op til pension. Andelen, der indbetaler på pensionsordninger fordelt på socioøkonomisk gruppe, er illustreret i tabel 10. Tabel 10. Andel med pensionsindbetalinger fordelt på socioøkonomisk status, 2004 Andel med positiv pensionsindbetaling Andel uden pensionsindbetaling Selvstændig 59,7 40,3 Topleder 95,0 5,0 Lønmodtager højeste niveau 90,5 9,5 Lønmodtager mellemniveau 93,3 6,7 Lønmodtagere grundniveau 85,4 14,6 Ledig 49,7 50,3 Uden for arbejdsstyrken 18,0 82,0 Total 74,3 25,7 Anm.: Kun personer mellem år er medtaget. I de følgende tabeller ses det, at pensionsindbetalingerne også afhænger af alder, uddannelse og a-kasse. Jo ældre man er, desto større andel af bruttoen går til pensionsopsparing. Derudover stiger pensionsandelen med uddannelsesniveauet, og personer med en lang videregående uddannelse indbetaler i gennemsnit knap 11 procent på pensionsopsparinger. Det er en dobbelt så høj andel, som ufaglærte indbetaler. Endelig har ikkeforsikrede en væsentlig lavere pensionsandel end forsikrede. Dette er illustreret nedenfor. Tabel 11. Gennemsnitlig pensionsindbetaling fordelt på alder, 2004 Procent kr kr år 4,6 11,9 130, år 6,5 20,1 164, år 7,1 24,8 181, år 7,4 28,1 188, år 7,8 30,9 188, år 8,3 32,7 183, år 8,6 35,2 178,4 Total 7,2 26,4 174,1 Anm.: Som tabel 2.

8 8 Tabel 12. Gennemsnitlig pensionsindbetaling fordelt på højest fuldførte uddannelse, 2004 Decil Andel af årige Procent kr kr. Procent Forberedende og Uoplyst 5,2 15,1 144,7 26,7 Gymnasial 5,3 21,1 157,1 6,7 Erhvervsfaglig 7,6 25,3 173,6 38,2 KVU 7,5 27,5 188,9 5,4 MVU og bachelorer 8,8 34,2 193,6 15,9 LVU 10,8 61,4 249,8 7,0 Total 7,2 26,4 174,1 100,0 Anm.: Som tabel 2. Tabel 13. Gennemsnitlig pensionsindbetaling fordelt på a-kasse, 2004 Decil Andel af årige Procent kr kr. Procent LO 7,8 23,1 171,2 38,2 FTF 10,0 35,2 194,6 12,1 Akademikere 10,6 54,4 239,8 7,7 Lederne 10,2 51,9 241,4 2,6 Udf. hovedorg 6,9 23,6 178,1 6,5 Selvstændige 8,4 36,9 178,8 4,9 Ikke forsikret 3,9 15,7 143,1 27,9 Total 7,2 26,4 174,1 100,0 Anm.: Som tabel 2. 6WRUVWLJQLQJLDQWDOOHWDISHUVRQHUPHGVWRUHSHQVLRQVLQGEHWDOLQJHU Antallet af personer, der indbetaler mere end kr. på pensionsordninger med løbende udbetalinger, har været voldsomt stigende fra 2003 til Således er antallet steget med over 25 procent fra 2003 til 2004, og der var i 2004 over personer, der indbetalte mere end kr. årligt på pensionsordninger med løbende udbetalinger. Mens antallet af personer med disse store indbetalinger steg med omkring 12 procent årligt i hvert af årene , så steg antallet over dobbelt så meget fra 2003 til 2004, nemlig med 26 procent. I alt er antallet af personer med store indbetalinger vokset med over 100 procent siden Tabel 1 viser udviklingen i antallet af personer, der indbetaler mere end kr. i 2006-priser på pensionsordninger med løbende udbetalinger.

9 9 Tabel 1. Antal personer der indbetaler mere end kr. årligt i priser på pensionsordninger med løbende udbetalinger, År Antal Vækst ift. Året før personer Procent , ,1 16, ,1 11, ,4 12, ,2 12, ,4 26,0 Anm.: Grænsen på de kr. er en 2006-grænse, der er kørt tilbage til det pågældende år med satsreguleringen. Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellen Udover at antallet af personer, der indbetaler mere end kr. årligt på pensionsordninger med løbende udbetalinger er steget, er også det gennemsnitlige indbetalte beløb i denne gruppe steget. I 2003 var det gennemsnitlige indbetalte beløb således kr., mens det i 2004 var steget til kr. Begge målt i faste 2006-kroner. Altså en stigning i den gennemsnitlige indbetaling på knap 7 procent i 2006-kroner for denne gruppe. Der er også kommet flere personer, der indbetaler meget høje pensionsbeløb på over 1 mio. kr. Mens der i 2003 var personer, der årligt indbetalte mere end 1 mio. kr. i 2006-priser i pensionsordninger med løbende udbetalinger, var dette tal steget til personer i Altså en stigning på over 40 procent i denne gruppe..dudnwhulvwlndishuvrqhughulqgehwdohuphuhhqgnu Et nærmere kig på, hvem der indbetaler årlige beløb over kr. på pensionsordninger med løbende udbetalinger, viser, at dette groft sagt er mænd i midten af 50 erne bosat i en ejerbolig i hovedstadsområdet, som har en lang videregående uddannelse og er topledere eller lønmodtagere på højeste niveau. Samtidig har de en brutto over én mio. kr. og har typisk en nettoformue over én mio. kr. Ud af alle, der indbetalte mere end kr. på pensionsordninger med løbende udbetalinger i 2003, var det omkring 80 procent, der var mænd. Derudover udgjorde personer over 50 år næsten to tredjedele af dem, der indbetalte så store beløb, og kun meget få personer under 40 år indbetalte mere end kr. Udover, at personer over 50 år er overrepræsenteret i gruppen, er det også dem, der gennemsnitligt indbetaler det højeste beløb.

10 10 Ser man på bruttoen, er der ingen tvivl om, at det er personer med høj brutto, der indbetaler mange penge på pensionsordninger. Således har omkring 85 procent af personerne med høje indbetalinger en RYHU kr., mens omkring 85 procent af resten af befolkningen mellem 25 og 65 år har en XQGHU kr. årligt. Dette er illustreret i figur 2. Figur 2. er fordelt på brutto B:C Under Over ,. / / %7 / 8,.:9:9 ;<1:= >???%5, Over Andre Anm.: Kun personer mellem 25 og 65 år er medtaget. De angivne bruttoer er fra 2003 og fremskrevet til 2006 med den alm. lønudvikling. Personer, der indbetaler mere end kr. på deres pensionsopsparing, bruger ofte en meget større andel af deres brutto på disse indbetalinger end personer, der indbetaler mindre end kr. Således udgjorde pensionsindbetalingen omkring 24 procent af bruttoen i 2003 for personer, der indbetaler mere end kr., mens den udgjorde omkring syv procent af bruttoen for personer, der indbetalte mindre end kr.

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE 21. oktober 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE Forslaget om et skattefrit år for de 64-årige giver næsten en mia. kr. i skattelettelse til de rigeste

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

VK S SAMLEDE SKATTELETTELSER GIVER 15 GANGE MERE TIL

VK S SAMLEDE SKATTELETTELSER GIVER 15 GANGE MERE TIL 18. februar 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: VK S SAMLEDE SKATTELETTELSER GIVER 15 GANGE MERE TIL DE RIGESTE END DE FATTIGSTE VK regeringen har i alt gennemført skattelettelser, der

Læs mere

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne 9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der

Læs mere

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen.

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen. 25. juni 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: STOR STIGNING I ARV Den gennemsnitlige efterladte arv var i 2006 på 650.000 kr., hvilket er en stigning på næsten 60 procent siden 1997,

Læs mere

5. Indkomstudvikling

5. Indkomstudvikling 64 - Indkomstudvikling 5. Indkomstudvikling 1995-2005 40 pct. i indkomststigning på 10 år Den gennemsnitlige indkomst for personer er steget med 39,4 pct. fra 1995 til 2005. For familier med én voksen

Læs mere

TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD-

TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD- 23. december 2008 TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD- TAGERE VED AT HÆVE GRÆNSEN FREMFOR AT SÆNKE SATSEN Sygeplejersker, folkeskolelærere og politibetjente får næsten en dobbelt så stor gevinst

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld Der er meget stor spredning på størrelsen af den arv, der efterlades i Danmark. I gennemsnit har de afdøde en på 700.000 kr. Det er en stigning

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL 27. februar 2009 Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL I det følgende er fordelingseffekterne af regeringens skatteudspil beregnet. Udover den finansiering, der direkte påhviler husholdningerne,

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Figur 1. Voksne københavnere opdelt på familieform ultimo

Figur 1. Voksne københavnere opdelt på familieform ultimo KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Besvarelse af uddybende spørgsmål fra Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen ang. lighedsudredning Sagsbeskrivelse Økonomiudvalget

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Analyse 10. december 2012

Analyse 10. december 2012 10. december 01 Betydelig udskiftning i gruppen med de 1 pct. højeste indkomster Af Andreas Orebo Hansen og Esben Anton Schultz Over de seneste 0 år er den samlede indkomstmasse blevet mere koncentreret

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Familieforhold for de sociale klasser

Familieforhold for de sociale klasser Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen

Læs mere

Stor forskel i danskernes medicinforbrug

Stor forskel i danskernes medicinforbrug Stor forskel i danskernes medicinforbrug En ny undersøgelse af danskernes medicinkøb viser, at der er store forskelle på, hvilke grupper i samfundet der køber medicin, og hvilken slags de køber. For langt

Læs mere

De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest

De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest Den rigeste del af befolkningen bruger håndværkerfradraget, også kaldet servicefradraget, mest. Mens hver fjerde blandt de 1 procent rigeste

Læs mere

Elever i grundskolen, 2015/16

Elever i grundskolen, 2015/16 Elever i grundskolen, Dette notat giver overblik over antallet af elever i grundskolen. Opgørelsen viser, at antallet af elever i folkeskolen er faldet siden 2011/12, mens antallet af elever i frie grundskoler

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE

FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE . august af Jonas Schytz Juul direkte tlf. Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE Regeringens skatteforslag giver skattelettelser til de rigeste på næsten. kr., mens de fattigste ti procent får

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan

Læs mere

Tabel 1. Husstandsækvivaleret disponibel indkomst for de rigeste, 2009. Indkomstgrænse (1.000 kr.) 395,3 Gennemsnitlig indkomst (1.000 kr.

Tabel 1. Husstandsækvivaleret disponibel indkomst for de rigeste, 2009. Indkomstgrænse (1.000 kr.) 395,3 Gennemsnitlig indkomst (1.000 kr. 30. januar 2009 ad pkt. 5c) FORDELING OG LEVEVILKÅR Resumé: DE RIGESTE FAMILIER De rigeste familier i Danmark er en gruppe på knap 200.000 personer, der alle har en indkomst efter skat på over 400.000

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver

Læs mere

FTF ernes pensionsopsparing

FTF ernes pensionsopsparing 8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden

Læs mere

Førtidspensionisters helbred

Førtidspensionisters helbred s helbred Data og metode Det anvendte datamateriale er baseret på en fuldtælling af den danske befolkning i perioden 22-26. Data stammer fra henholdsvis Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriet.

Læs mere

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING p:\gs\mb\studerende-mb.doc 1. september 2006 af Mikkel Baadsgaard dir. tlf. 33557721 STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING Den 8. august 2006 bragte Jyllandsposten tal fra SU-styrelsen, der blandt andet viste,

Læs mere

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra

Læs mere

Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0

Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0 6. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33557722 / 30291107 Resumé: Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0 Den netop indgåede skatteaftale mellem VK og DF giver en gennemsnitlig

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG

FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG 20. februar 2009 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG Resumé: INKL. ERHVERVSSKATTER I det følgende er fordelingseffekterne af Skattekommissionens

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes

Læs mere

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. For hver af de sociale klasser i Danmark

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik

Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Liberal Alliances forslag om en maksimal marginalskat på 40 pct. koster omkring 33 mia. kr. og har en meget skæv fordelingsprofil. De ti pct. rigeste

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

Statistisk oversigt over Vollsmose

Statistisk oversigt over Vollsmose Statistisk oversigt over Vollsmose Statistisk oversigt over Vollsmose 2012 2012 Udgives af: Odense Kommune Økonomi og Organisationsudvikling Tlf. 65 51 11 13 www.odense.dk Indholdsfortegnelse Tabel IE001.

Læs mere

Tabel 1. Gennemsnitlig indkomst og formue for hele befolkningen i 2004, opdelt på boligsektor og opgjort i 2006 priser

Tabel 1. Gennemsnitlig indkomst og formue for hele befolkningen i 2004, opdelt på boligsektor og opgjort i 2006 priser Kapitel 2. Formueskellet mellem ejere og lejere er udvidet Der er kommet en meget stor forskel mellem ejernes og lejernes økonomiske situation. Fra 2001 til 2004 er uligheden i formuerne vokset markant

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

ANALYSENOTAT Rengøringsbranchen i fremgang

ANALYSENOTAT Rengøringsbranchen i fremgang ANALYSENOTAT i fremgang AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG KONSULENT MALENE JÆPELT Efter en række stagnationsår har rengøringsbranchen oplevet fremgang i 2014, 2015, og i første halvår af 2016. Der er dog

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

NOTAT. Ledighed fordelt på a-kasser

NOTAT. Ledighed fordelt på a-kasser Procent NOTAT Dato Velfærdsforvaltningen VF-Sekretariat Ledighed fordelt på a-kasser De første år efter finanskrisen satte ind steg ledigheden betydeligt for ledige og toppede i 2011 med en gennemsnitlig

Læs mere

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever

Læs mere

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,

Læs mere

Hvor mange bruger aldrig de offentlige VEU-tilbud?

Hvor mange bruger aldrig de offentlige VEU-tilbud? Hvor mange br aldrig de offentlige VEU-tilbud? På baggrund af Danmarks Statistiks register for offentlig voksen- og efteruddannelse ses der i denne analyse på VEU-indsaten for den enkelte i løbet af de

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

Uligheden i sundhed skærer igennem Danmarks storbyer

Uligheden i sundhed skærer igennem Danmarks storbyer Uligheden i sundhed skærer igennem Danmarks storbyer Lige muligheder i levevilkår handler ikke kun om økonomiske vilkår, men i lige så høj grad om muligheden for at leve med et ordentligt helbred. Analyserer

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Kortlægning af beskæftigelsesudviklingen under krisen De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Der har tidligere i debatten været fokus på, at højtuddannede skulle være blevet særlig hårdt ramt

Læs mere

Ældres indkomst og pensionsformue

Ældres indkomst og pensionsformue Ældres indkomst og pensionsformue Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 16 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvordan den samlede indkomst samt den samlede pensionsformue

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

Lønmodtageres finansielle formuer

Lønmodtageres finansielle formuer Analyse Lønmodtageres finansielle formuer De ca. 2,1 mio. danske lønmodtagere havde i 215 en gennemsnitlig finansiel formue på over 2. kr. pr. person. Størstedelen var placeret på indlånskonti, mens resten

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

Ufaglærte bruger lægen dobbelt så meget som akademikere

Ufaglærte bruger lægen dobbelt så meget som akademikere Ufaglærte bruger lægen dobbelt så meget som akademikere AE har for første gang kortlagt sundhedstilstanden for den generation, der blev født i 195-54. Den fjerdel af generationen, der var mest syg, benyttede

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark

Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Med vedtagelsen af Forårspakke 2.0 vil der i 2010 blive givet store skattelettelser til de rigeste og højest uddannede i Danmark. Ser man skattelettelsen

Læs mere

Modtagere af boligydelse

Modtagere af boligydelse 23. APRIL 215 Modtagere af boligydelse AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG TOBIAS WENZEL ANDERSEN Sammenfatning Der er i 211 253. folkepensionister, der bor i en husstand, som modtager boligstøtte. Det svarer

Læs mere

Fattigdom blandt FOAs medlemmer

Fattigdom blandt FOAs medlemmer Andelen af FOAs medlemmer, som lever under fattigdomsgrænsen, er på 1,1 procent. Til sammenligning er der i alt 3,7 procent fattige blandt hele befolkningen. Det er især de unge medlemmer og personer uden

Læs mere

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik December 2005 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 74,00

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Store formuer efterlades til de højest lønnede

Store formuer efterlades til de højest lønnede Store formuer efterlades til de højest lønnede I gennemsnit havde personer, der døde i 2012, en nettoformue på 860.000 kr. Det dækker over meget store efterladte nettoformuer i toppen og gæld i bunden.

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

VLAK-skattelettelser giver over kr. til de allerrigeste

VLAK-skattelettelser giver over kr. til de allerrigeste VLAK-skattelettelser giver over 200.000 kr. til de allerrigeste Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til lønmodtagere med de højeste lønninger. Den rigeste procent får

Læs mere

Få kvinder betaler topskat

Få kvinder betaler topskat Antallet af kvinder, der betaler topskat, er rekordlavt. Ifølge de nyeste tal er der omkring 137. kvinder, der betaler topskat, og godt 34. mænd. Det er det laveste antal, siden topskatten blev indført.

Læs mere

Befolkning og folkekirke Lystrup Sogn

Befolkning og folkekirke Lystrup Sogn Befolkning og folkekirke Tabel 1-2011 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Alders- Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 199 172 371 185 154 339

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

16. juni Af Peter Spliid. Resumé:

16. juni Af Peter Spliid. Resumé: 16. juni 2003 Af Peter Spliid Resumé: HØJERE PENSIONSALDER Et af tidens hede debatemner er den tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Baggrunden for interessen for dette emne er, at vi i de kommende

Læs mere

Øget polarisering i Danmark

Øget polarisering i Danmark Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så er middelklassen faldet. Siden 2001 er middelklassen faldet med omkring 100.000 personer. Samtidig er andelen af rige steget fra omkring

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Middelklassen bliver mindre

Middelklassen bliver mindre Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

3F s ledighed i februar 2012

3F s ledighed i februar 2012 3F s ledighed i februar 2012 Ledigheden stiger og det gør uddannelsesbehovet også I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden (inkl. de aktiverede) for 3F s medlemmer steg med ca. 1.200 fuldtidspersoner

Læs mere

Formuer koncentreret blandt de rigeste

Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuerne i Danmark er meget skævt fordelt. De ti pct. af befolkningen med de største formuer har i gennemsnit en nettoformue på knap 2,8 mio. kr. Det svarer til

Læs mere

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE 1. december 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE Der har været en voldsom stigning i sundhedsforsikringer, og op i mod 1 mio. personer har nu en

Læs mere

Fagforeninger mister fortsat medlemmer

Fagforeninger mister fortsat medlemmer 1. maj 2014 Fagforeninger mister fortsat medlemmer Af Kristian Thor Jakobsen I anledning af arbejderbevægelsens internationale kampdag den 1. maj ser dette notat på udviklingen i andelen af personer, der

Læs mere

Indvandrernes indkomst som pensionerede

Indvandrernes indkomst som pensionerede Nadja Christine Andersen Vibeke Borchsenius Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning... 4 2. som pensionister

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 190 Offentligt. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 190 Offentligt. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 190 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1 Genindlæggelser Tabel 1-4 er opgørelser over genindlæggelser

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Analyse 10. oktober 2014

Analyse 10. oktober 2014 10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere