You can t handle the truth

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "You can t handle the truth"

Transkript

1 You can t handle the truth 1

2 Kolofon Redaktører: Pei-li Pedersen (stud.ha.fil) Christian Jonasson, vice-redaktør (stud.ha.fil) Redaktionen: Minna Nordahl Jørgensen (stud.merc.fil) Henrik Jensen (stud.merc.fil) Philip Maruszewicz (stud.ha.fil) Ulrik Brorson (stud.msc.oie) Mandy Chilcott (stud.msc.oie) Trond Helstrup Poulsen (stud.merc.fil) Navid Baharlooie (stud.ha.fil) Layout: Den Anden Natur Illustrationer: Andreas Løwe Emil Oscar Ekelund Christian Wodstrup Christiansen Studietidsskriftet Hvorfor Titel: You Can t Handle the Truth. Issue 7. Forår issn: (Trykt udgave) (Online) Henvendelse til redaktionen kan ske via: eller find os på facebook. Ris og ros modtages gerne, samt artikler, forslag til temaer, emner etc. Tidsskriftet er uafhængig af politiske-, filosofiske og økonomiske særinteresser. Manifest HVORFOR er et studietidsskrift på Copenhagen Business School, der særligt henvender sig til studerende på kombinationsuddannelserne i det social- og humanvidenskabelige felt på institutionen. HVORFOR ønsker med tidsskriftet at skabe et debatmiljø, hvor studerende og forskere skriftligt kan udfolde og udvikle tanker og teser. Målet er at inspirere såvel læsere som skribenter til at udfordre sig selv på nye måder, og turde lade verden træde frem i et nyt og til tider skævt lys. Tidsskriftet udkommer to gange årligt og indeholder artikler i flere vægtklasser, fra den lette og underholdende til den tunge faglige. Fælles for dem alle er at de vil inspirere, være påtrængende og relevante. Læseren skal igennem artiklerne kunne se sit eget (studie)liv på ny. 3

3 mpp management politics philosophy Indholdsfortegnelse Leder Allerførst vil vi fra redaktionens side benytte lejligheden til, at takke forhenværende redaktør Minna Nordahl Jørgensen, som inden længe kan kalde sig Cand.merc.fil, for det store arbejde hun har ydet for Hvorfor. Vi kommer til, at mangle dit engagement og dit smittende humør, men ønsker dig alligevel det alt det bedste. I samme omgang er det også på sin plads, at nævne det voksende samarbejde mellem bladet og LPF (Institut for Ledelse, Politik og Filosofi), hvis mission ligesom vores egen har været, at udbrede filosofisk tænkning. Vi siger tak for støtten. Vender vi tilbage til nærværende blad, var udgangspunktet et filmcitat fra filmen (A Few Good Men), der bragte mange vidt forskellige artikler i redaktionens hænder. I bladet kan du læse om alt fra grådighed, overbefolkning og hudkræft til kaffe-digte og meget mere. Temaet har inspireret skribenter på vidt forskellige måder og bidragene er endog meget forskellige, og sjældent er et tema blevet tolket så kreativt. Der venter en varieret og overraskende læseoplevelse. God læselyst! Pei-li Pedersen & Christian Jonasson Ytringsfrihedens begrænsninger, når sandheden er ilde hørt. Nej Ledelsen kan IKKE tåle at høre sandheden Plato You can t handle the truth! Jeg spilder kaffen Åh bobler! Nuances of greed a truth we need to handle! The greatest threat to mankind and the freedom of the bathroom Sannhetens nytte? og litt om Rortys beundring av Davidson Skrivekløens mysterium. Refleksioner over Flahertys bog: The Midnight Disease. The memory of things The Truth shall make ye fret Det handler om liv! - en appel for tolerance og respekt Uddrag af Stat og kærlighed Udgangspunktet er Can you handle the truth about skin cancer? Løgn og Etik A plea to Business Schools: Tear Down Your Walls

4 Ytringsfrihedens begrænsninger, Når sandheden er ilde hørt Af: civilingeniør Bjarne Kjems, Køge. Bjarne Kjems var skolechef på Beredskabsstyrelsens Center for Lederuddannelse, da han i 2001 først internt og senere offentligt - kritiserede sin egen organisation, Beredskabsstyrelsen, for at anvende alt for mange ressourcer på beredskabet efter Den Kolde Krigs afslutning. Først blev han søgt fyret af Beredskabsstyrelsens direktør Frederik Schydt i 2001, dernæst af forsvarsminister Søren Gade i 2005 for til sidst i 2008 at blive afskediget med tre års ventepenge. Ombudsmanden involverede sig i Bjarne Kjems sag to gange og udtalte en kraftig kritik af forsvarsministeren i Bjarne Kjems har måttet erkende, at offentligt ansatte reelt ikke har ytringsfrihed, når ytringerne kritiserer og truer store organisationer og magtfulde ministerier. Den Kolde Krig blev aldrig varm. Heldigvis. Derfor blev der aldrig brug for forsvarets, hjemmeværnets eller civilforsvarets mange ressourcer til at beskytte og hjælpe den danske befolkning efter omfattende krigshandlinger på dansk jord. Denne lykkelige erkendelse var alle enig om op gennem erne, men ingen turde sætte ord på konsekvenserne for de tre organisationers eksistensberettigelse. Sandheden var, at de tre organisationers tidligere opgavesæt var faldet fuldstændig bort med murens fald. Organisationerne havde i årevis kæmpet for at være parate til at beskytte den danske befolkning, men nu blev kampens fokus at sikre egen overlevelse som organisation. Jeg var siden 1987 ansat i en meget lille statslig organisation, Statens Brandinspektion, der var ansvarlig for landets fredsmæssige brandvæsen i kommunerne. Statens Brandinspektion blev slået sammen med den langt større Civilforsvarsstyrelse til Beredskabsstyrelsen, der efterhånden administrerede de fredsmæssige beredskabsopgaver med 10 gange så mange medarbejdere end tidligere. Forslag om gennemgribende reduktioner og besparelser blev kvalt i den store organisation. De syv kaserner, der uddannede værnepligtige til civilforsvaret under Den Kolde Krig, var blevet overflødige, men selv et forslag om at reducere til to kaserner udløste interne ramaskrig. Hver gang jeg argumenterede for et enklere og mindre beredskab, var der mindst fem chefkolleger, der argumenterede for et uændret beredskab. Jeg måtte acceptere at komme i mindretal i de interne diskussioner, og at blive kaldt usolidarisk og illoyal, når jeg udenfor Beredskabsstyrelsen argumenterede for mine synspunkter. Terrorangrebet den 11. september 2001 blev et kærkomment vendepunkt for de gamle koldkrigere i Beredskabsstyrelsen. Nu var der udbrudt rigtig krig, og al diskussion om reduktioner måtte stoppe! Tværtimod skulle beredskabet oprustes for at imødegå virkningerne af et terrorangreb. Beredskabsstyrelsen fik politikerne til at bevilge 25 mio. kr. til at opruste det statslige beredskab med helt overflødigt materiel som to store kommandobusser og to stor skumslukningskøretøjer. Sandheden var imidlertid, at selv et stort terrorangreb i Danmark ville være forsvindende lille i sammenligning med de krigsskader en 3. verdenskrig kunne have forvoldt. Jeg forsøgte at få en intern debat om anvendelsen af ressourcerne på beredskabsområdet ved bl.a. at skrive til Beredskabsstyrelsens direktion og foreslå en beredskabsfaglig fornuftig måde at anvende de mange mio. kr. på. Brevet blev aldrig besvaret, og der kom aldrig en åben intern debat om emnet. Jeg var rystet over Beredskabsstyrelsens organisationsegoistiske måde at udnytte terrortruslen på, og ville derfor forsøge at få en åben beredskabsfaglig debat i beredskabschefernes fagblad Brandvæsen. Den offentlige debat startede i december 2001, da jeg i Brandvæsen offentliggjorde en artikel, hvor jeg kritiserede mig egen statslige arbejdsgiver Beredskabsstyrelsen for at sætte en kæp i hjulet på samarbejdet med de kommunale brandvæsener. Min direktør, Frederik Schydt, skrev straks et brev til Indenrigs- og Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen, og bad om at jeg blev fyret. For mig var det en kedelig besked, men jeg kunne glæde mig over, at min artikel var årsag til en ugelang offentlig debat. Desværre handlede debatten mere om fyringstruslen end om de beredskabsfaglige spørgsmål, der var højaktuelle efter terrorangrebet i New York d. 11. september I de uger læste jeg avis med en blanding af bekymring og spænding. Ombudsmanden læste også avis. Han undrede sig over, at jeg skulle fyres for at offentliggøre en kritisk artikel. Han skrev et forsigtigt brev til Lars Løkke Rasmussen og oplyste, at han interesserede sig for offentligt ansattes ytringsfrihed, og han bad om at få underretning om, hvad der skete i sagen. Jeg måtte på den ene side erkende, at den offentlige debat nu ville handle mere om ytringsfrihed end om beredskab. På den anden side stod det klart, at netop ytringsfriheden var min mulighed for at få en åben og saglig debat om de beredskabsfaglige spørgsmål. Når Ombudsmanden skriver ordet ytringsfrihed til et ministerium, ringer klokkerne hos både minister, departementschef og hele embedsværket. Frederik Schydt havde påført ministeriet et grimt problem, og det skulle løses uden fodfejl. Jeg blev kaldt til samtale med departementschef Ib Valsborg, og efter en god snak aftalte vi, at jeg kunne beholde mit job i Beredskabsstyrelsen og min ytringsfrihed - dog kun som privatperson. Et par dage senere skulle jeg underskrive aftalen i Ingeniørforeningen. Den skriftlige formulering var som aftalt, men med aftalen fulgte en mundtlig besked fra ministeriet om, at det ikke var meningen, at jeg som skolechef skulle benytte mig af min ytringsfrihed. Det løb mig koldt ned ad ryggen. Hvad skulle det nu betyde? Vi havde jo en aftale! Ingeniørforeningen beroligede mig. Den skriftlige aftale var den bedst mulige, og jeg beholdt mit job som skolechef på Bernstorff Slot. Den mundtlige besked var blot noget, foreningen havde lovet at sige videre. Jeg skrev under. Jeg havde mit job og min ytringsfrihed, men ministeriet havde sørget for, at der svævede et men over ytringsfriheden. Det var en ubehagelig sandhed, som jeg dog indtil videre valgte at holde for mig selv! I 2003 udarbejdede Beredskabsstyrelsen en ny skoleplan. Der skulle flyttes rundt på beredskabsuddannelser og medarbejdere, og der skulle bygges ud og bygges om. Min stilling skulle nedklassificeres og flyttes til Midtjylland. Beredskabsstyrelsen sendte i al hast planen til godkendelse i Indenrigsog Sundhedsministeriet, men fortalte ikke, at både politiet og kommunerne mente, at den nye skoleplan ville forringe beredskabsuddannelserne. I maj 2003 oplyste Lars Løkke Rasmussen Folketinget om, at skoleplanerne skulle iværksættes. Nu var gode råd dyre. Skulle Beredskabsstyrelsen slippe godt fra urent trav overfor ministeriet, og samtidig slippe af med mig. En omtale i fagpressen og en efterfølgende offentlig debat kunne måske, ligesom i januar 2002, sætte skub i tingene. Ytringsfriheden må kunne bruges. Efter en kort hektisk offentlig debat konstaterede ministeriet, at Beredskabsstyrelsen godt kunne have disponeret anderledes, og Lars Løkke Rasmussen blev i Folketinget bedt om at svare på, om det var Frederiks Schydts ønske om at komme af med en kritisk skolechef, som lå bag Beredskabsstyrelsens og ministeriets planer på skoleområdet. Ingen var længere i tvivl om, at det var den åbenmundede skolechef, der skulle fjernes. Lars Løkke Rasmussen svarede undvigende, og de nye skoleplaner blev sat i bero. Skolen på Bernstorff Slot fortsatte på lånt tid. Medarbejderne var blevet gidsler i kampen mellem Frederik Schydt og mig. Skulle jeg opgive kampen og søge et andet job? Det ville være det letteste. Nej, jeg måtte kæmpe videre. Jeg havde jo ministeriets underskrift på, at jeg havde min ytringsfrihed som privatperson. Med ryggen mod Bernstorff Slots solide mure dristede jeg mig til at afprøve grænserne for min ytringsfrihed som privatperson. Jeg skrev endnu et kritisk debatindlæg om Beredskabsstyrelsens egenrådighed i forhold til sine samarbejdspartnere. Reaktionen udeblev ikke. For anden gang blev jeg kaldt til samtale i Indenrigs- og Sundhedsministeriet hos departementschef Ib Valsborg. Det var ingen hindring, at både han og jeg netop var startet på sommerferien. På mødet blev jeg i skarpe vendinger belært om, at jeg med mine private ytringer klart havde overskredet grænserne for, hvad jeg kunne tillade mig at skrive som privatperson med den stilling jeg havde i Beredskabsstyrelsen. Tonen på mødet var åben og knivskarp fra begge sider. Efter en lille time hilste vi hinanden god sommerferie. Situationen var lige så uafklaret som den kolde sommerregn, der vedvarende silende ned ad ministeriets ruder. Tiden gik sin skæve gang, og i 2004 blev hele beredskabsområdet lagt ind under Forsvarsministeriet. Forsvaret og Hjemmeværnet ville sikre deres eksistensberettigelse ved at organisere assistanceenheder på i alt mand, der skulle 7

5 hjælpe det fredsmæssige beredskab i tilfælde af store ulykker og terrorhandlinger. Beredskabsfagligt var det en fuldstændig overflødig assistancemulighed. Det var nye tider, og det gav mig nye faglige vinkler i mine debatindlæg om beredskabsfaglige forhold. Ytringsfriheden var blevet min trofaste følgesvend - min livsforsikring. Den 19. september 2005 skrev jeg en beredskabsfaglig kronik med en satirisk vinkel i Politiken: Fremtidens nye totalforsvareller kejserens nye klæder. Satiren virkede. Forsvarsminister Søren Gade sprang op som trold af en æske, og udtalte overfor Berlingske Tidende, at mine synspunkter kunne få personlige konsekvenser. Inden dagen var omme havde Forsvarsministeriet skriftligt afkrævet mig en loyalitetserklæring. Ytringsfriheden i Forsvarsministeriet var en by i Rusland! Ombudsmanden var hurtig på aftrækkeren og iværksatte en undersøgelse, der ni måneder senere mundede ud i en meget kraftig kritik af Forsvarsministeriets forsøg på at begrænse min ytringsfrihed. Min glæde over Ombudsmandens udtalelse var stor, men der var større kræfter på spil. Søren Gade skriver straks til Folketinget, at han tager Ombudsmandens kritik til efterretning. Men samme dag vil han ikke afvise over for Jyllandsposten, at han igen vil gribe ind over for kritiske ansatte. Jyllandspostens lederskribent er et par dage senere helt på linje med Forsvarsministeren. Jyllandsposten mener ikke, at jeg skal have friheden til at ytre mig, især ikke når jeg som ledende medarbejder og ekspert på beredskabsområdet ytrer mig om beredskabsfaglige emner. Nu havde Beredskabsstyrelsen og Forsvarsministeriet frit spil. I foråret 2007 spillede de forsvarspolitiske partier med på en falske melodi komponeret af Frederik Schydt og Søren Gade, og i en ny aftale om redningsberedskabet stod der nærmest i en bisætning, at Bernstorff Slot skulle afvikles og min skolechefstilling nedlægges. Jyllandspostens leder var for mig et bevis på, at jeg nu stod alene med min kamp for ytringsfriheden. Under hele Muhammed-krisen havde jeg ellers været overbevist om, at især Jyllandsposten med alle midler og uden men ville forsvare ytringsfriheden. Det paradoksale i Jyllandspostens anstrengelser for at finde grænsen for ytringsfriheden er, at avisen hele tiden har haft en grænseløs ytringsfrihed, idet ingen myndigheder eller magthavere i Danmark har forsøgt at begrænse Jyllandspostens ytringer. Den eneste grænse Jyllandsposten lykkedes at finde og overskride var grænsen for hvor meget man kan håne og latterliggøre en religion inden religionens tilhængere i formørket afmagt griber til vold. Når Jyllandsposten ikke ville forsvare min ytringsfrihed kan det kun skyldes, at Jyllandsposten ikke har forstået, at kampen for ytringsfriheden i Danmark er kampen mod de myndigheder og magthavere (herunder pressen), der forsøger at begrænse borgernes ytringsfrihed. Det er påfaldende, at emnet for mine kritiske og latterliggørende ytringer er Jyllandspostens allierede i forsvaret og Hjemmeværnet, mens emnet for Jyllandspostens hån og latterliggørelse er avisens erklærede modstandere i form af en fremmed religions profeter og fanatiske tilhængere. I maj 2008 satte Forsvarsministeriet mig på tre års ventepenge. På trods af Ombudsmandens og journalisters hjælp lykkedes det mig hverken at forsvare min personlige ytringsfrihed uden at miste jobbet, eller at få en åben debat om beredskabsressourcernes størrelse og anvendelse efter Den Kolde Krigs afslutning. For mig har det været en brutal og desillusionerende erkendelse, at vores demokratiske styreform og offentlige forvaltning ikke kan rumme kritiske medarbejdere. I min situation gik det helt galt, idet mine kritiske ytringer anfægtede min egen organisations eksistensberettigelse og dermed var en trussel mod mine overordnedes, mine chefkollegers og andre medarbejderes fremtidige ansættelse. Havde jeg holdt min opfattelse af sandheden for mig selv den gang i 2001 og spillet med på organisationsegoismens fællessang, kunne jeg tilbagelænet have nydt tilværelsen som offentlig ansat chef frem til min 70 års fødselsdag i 2017! Men jeg fortryder ikke, at jeg tog kampen op, for jeg vil ikke undvære den erfaring og indsigt jeg nu har i offentlige forvaltningers og pressens håndtering af faglige medarbejders kritiske holdninger overfor egen organisation. I de kommende år er der hårdt brug for at gøre op med organisationsegoismen i de offentlige forvaltninger, idet det er organisationsegoismen, der er drivkraften i den offentlige sektors konstante vækst. Organisationsegoismen holder liv i overflødige administrative rutiner og forhindrer reduktioner, når arbejdsopgaver ændres eller forsvinder. Kvikke medarbejdere overalt i den offentlige forvaltning ved præcist, hvor der anvendes for mange ressourcer, men uden reel frihed til at ytre sig internt og eksternt, er det umuligt at effektivisere den offentlige sektor. Udfordringen består i at få de offentligt ansatte chefer, ledere og medarbejdere til at se lyset i at effektivisere og reducere den offentlige sektor og frigøre sig selv og kollegerne til at arbejde produktivt i den private sektor. Nej Ledelsen kan ikke tåle at høre sandheden Det Borende Z afslører: Det Borende Z er partner i en konsulentvirksomhed, men ønsker af hensyn til sin karriere at være anonym. Redaktionen kender hans identitet I det følgende går jeg ud fra at De, kære læser, er en håbefuld CBS-studerende. Skulle De være underviser, må jeg straks tage et stort forbehold. Indholdet i denne artikel er fuldstændig uvidenskabeligt det er alene baseret på observationer gennem en længere årrække. Der vil derfor være rig mulighed for at affeje indhold, konklusioner og anbefalinger som anekdotisk baseret. Der er med andre ord ingen grund til bekymring, hvis artiklen skulle rykke ved en sådan læsers verdensbillede. Mit hovedbudskab er enkelt: Ingen ønsker i virkeligheden at høre sandheden, så find måder at fortælle ledelsen hvad de ønsker at høre, hvis De vil have en karriere i Den Store Organisation. Når jeg som konsulent kommer ind i en ny virksomhed, er jeg meget optaget af, om der er samme billede af virkeligheden på de forskellige niveauer af virksomheden. Det er klart, at salgsafdelingen ser verden noget anderledes end produktionen eller kvalitetsafdelingen. De har forskelligt fokus, og selvom der meget gerne skulle dele et fælles billede af virksomhedens mål og udfordringer, vil deres forskellige perspektiv altid betyde, at de har et forskelligt billede af virkeligheden. For salgsafdelingen er kunderne f.eks. ofte en meget håndgribelig størrelse, mens de ofte er mere abstrakte for HR-afdelingen. Nej det mest interessante er ikke de forskellige verdensbilleder på tværs af virksomhedens afdelinger, der er forskellen på tværs af det vertikale hierarki. Store virksomheder består i dag af en lille gruppe top-ledere der bedriver strategisk ledelse. Læsere af dette magasin vil gerne ende her nogen siger, at de har andre ambitioner, men det er bare fis. Strategisk ledelse er nemlig den fineste af alle discipliner man modtager og indsamler en masse input fra sin organisation og orienterer sig mod en global og meget omskiftelig omverden og træffer beslutninger om strategiske initiativer optimeringer, sammenlægninger, investering i nye markeder, køb og salg af virksomheder. Rationalet er, at jo bedre man forstår sin egen virksomhed, jo mere man ved om hvad der sker i omverdenen og jo bedre netværk man har til relevante partnere, desto bedre er man rustet til opgaven. Under topledelsen findes en stor (og stadigt voksende) gruppe af mellemledere og stabsfunktioner. Her bedriver man discipliner som controlling, målfastsættelse, definerer politikker, procedurer og processer. Her tegner man løbende nye organisationsdiagrammer hvor man vælger hvilken dimension man nu bedst kan opdele virksomheden efter. Der er i princippet kun fem (produkt, marked, geografi, proces, funktion), men da man kan lave matrix-organisering, giver dette rigeligt med permutationer til at man kan skifte organisering med relativ høj frekvens. Alene denne opgave kan sysselsætte mange ansatte. Det er dette lag af organisationen der løbende tolker virkeligheden for topledelsen. Mellemlederne og stabsfunktionerne er (i et vist omfang) i kontakt med organisationens nederste niveau bunden: Dem der udvikler, producerer og sælger prdukterne og ydelserne. Alle dem der møder kunderne og bevæger sig ude i den virkelige virkelighed, hvor pengene tjenes. For mange år siden blev jeg ansat i en global virksomhed. Jeg var optændt af alle de muligheder jeg nu fik for at kunne levere fantastiske løsninger til en række af landets største virksomheder. På en af mine første dage virksomheden sagde en ældre kollega til mig: Hold nu lidt igen Henrik. Det er kun tosserne der bruger al deres tid ude hos kunderne med at løse deres problemer. For det første løber du en kæmpe risiko for 9

6 at begå en fejl du ikke kan løbe fra. Fejl hos kunderne er de værste det er meget bedre at lave fejl internt dem kan man sgu altid bortforklare. For det andet vil du bare opleve, at du aldrig bliver forfremmet eller får lønforhøjelse det kræver jo at man er her på hovedkontoret, så man kan pleje sit interne netværk. Kunderne får dig sgu ikke forfremmet. Nede i virksomhedens bund nede blandt alle dem, der skaber værdien i virksomheden, er der en meget udbredt opfattelse af, at ingen i virkeligheden ønsker at høre sandheden, medmindre den passer ind i de billede og målesystemer, der er defineret. Dilbert er ikke blevet populær uden grund, og den fungerer også på dansk. Medarbejderne kan reagere på en af tre måder: De kan resignere og sige Jeg er ligeglad. Jeg gør hvad jeg får besked på og lægger mine 37 timer. Jeg kan sagtens skabe mening i mit liv uden for arbejdet. De kan vælge at kæmpe åbenlyst. Dette er ofte en helt håbløs kamp. Jeg har stadig til gode at se et eksempel på en oprørsk medarbejder, der rent faktisk fik held med sit forehavende. Den sidste reaktionsmulighed er civil ulydighed. Medarbejdere, der gør hvad de mener er rigtigt, på trods af ledelsens målesystemer og anbefalinger. Medarbejdere der finder mening i livet ved at udvikle nye produkter rigtigt, at give god kundeservice og at gøre tingene ordentligt. Det er disse mennesker der holder virksomhederne i live så længe de ikke bliver opdaget. En del af den civile ulydighed består ofte i at fodre interne systemer med de data, der er behov for at se. Jo jo vi har helt styr på vore process-compliance. Ja da der er taget alle de rigtige CSR-hensyn. Jeps nu er MUS-samtalen gennemført og vi har sat krydser i alle bokse. Jeg nævner denne gruppe medarbejdere af hensyn til det samlede billede, men det er givetvis ikke særlig relevant for læserne af denne artikel, da de jo ikke skal havne i bunden. De styrer lige mod midterlaget, og gerne den øvre del af midterlaget, hvor man fortolker mere end man planlægger. Hvis man vil overleve i dette lag er det utrolig vigtigt at huske, at topledelsen måske nok er interesseret i at få et retvisende billede af den virkelige virkelighed, men at det kan være karrieremæssigt problematisk at give dem det. Hvad gør man så? Man følger min tre-trins model til succes i midterlaget: Rapporter, Modellér, Gå til siden. Trin 1: Start med at rapportere hvad du ser, med mindre det afviger alt for meget fra det forventede. Uanset hvad du rapporterer, vil der komme nye rapporteringskrav og der vil komme spørgsmål til dine rapporter. Det er nu du rykker til trin 2 nu skal du til at modellere virkeligheden. Trin 2: Modellér. I mange situationer giver målesystemer mulighed for en vis frihed i fortolkningen af virkeligheden. Lad os tage et par eksempler: Producerede enheder pr time tænk på alle de muligheder der er for at opgøre dette man kan givetvis finde flere måder at opgøre antallet (med eller uden fejl etc) og tiden (fra vi åbnede til vi lukkede? Minus nedetid? ) og endelig kunne man jo vælge at udarbejde forskellige vægtede gennemsnit, så værdien ramte et godt punkt. Medarbejdertilfredshed. Gennemsnittet er 6, men hvis vi fratrækker de to notoriske brokkehoveder (som jo snart skal fyres), kan vi få den op på 8. Hvad gør du? Jeg har mødt folk med et helt livs erfaring i at fodre målesystemer med tal, der gav fred og ro. Den type medarbejdere er normalt i høj kurs for den øvre del af mellemlederne i store organisationer. Trin 3: Gå til siden. Hvis situationen når et punkt, hvor det ikke er muligt at modellere sandheden til systemerne skal man udvise horisontal mobilitet. Det er på tide, at finde et andet mellemlederjob i organisationen. I langt de fleste organisationer er det en helt naturlig ting, da forskellige lederudviklingsprogrammer mm. netop tilskynder til denne bevægelse. Trin tre giver din efterfølger mulighed for at viske tavlen ren, ligesom du selv skal være forberedt på at skulle bruge de første 4 uger i din nye post på at rydde op og justere ledelsens forventninger. På denne måde vil De, kære læser, kunne få en god og langvarig karriere i Den Store Organisation. Plato You can t handle the truth! I. Fra demokratisk praksis til totalitær politisk filosofi Det er min korte tese, at den politiske filosofi udspringer af selve den demokratiske styreform og praksis i Athen, men at den bliver overtaget af skeptikere og antidemokratiske kritikere som Platon, hvormed der skabes et brud mellem demokratisk praksis og antidemokratisk politisk filosofi, som kommer til at vare til vor tid, hvor demokratiets dominans i verden bør gøre det muligt på ny at overveje det indre forhold mellem demokrati og politisk filosofi (Roberts 1994: 6 ff.; Castoriadis 1997: 227). For at belyse denne tese vil jeg se nærmere på Platons politiske filosofi, som den kommer til udtryk i Staten. II. Den politiske filosofis oprindelse i den demokratiske bystat Athen Demokrati er en styreform, som blev opfundet og udviklet i de græske bystater, først og fremmest i Athen, og som første gang nævnes ved navn omkring 472 i Aischylos Hiketides (The Suppliants) (Aeschylus 1970: 102, linje 604). Ordet demokrati består etymologisk af de to ord demos, som betyder den brede befolkning, og kratos, som betyder magt (Aeschylus 1980: ; Ehrenberg 1965: 266, ). De to ord danner til sammen ordet demokrati, som betyder den brede befolknings magtudøvelse i en polis, en bystat (Larsen 1990: 15 ff.). På dansk taler vi om folkestyre. Det er kendetegnende for de demokratiske styreformer fra det antikke Grækenland frem til vor tid, at de som konkrete historiske styreformer fremstår meget forskelligartede, og derfor vil der også inden for historievidenskaben være en tendens til mere at lægge vægt på forskellene end på lighederne (Vidal-Naquet 1990: 121 ff.; Hansen 2005: 41 ff.; Hansen 2010: 15 ff.). Fra en anden synsvinkel kan der imidlertid peges på en lighed i alle demokratiske styreformer, som består i, at der inden for dem alle igennem hele historien til stadighed og med nødvendighed rejses et spørgsmål eller en diskussion om, hvad der egentlig skal forstås ved demokrati, og om den enkelte konkrete styreform nu også er et rigtigt demokrati. Hermed rejses spørgsmålet om gyldigheden eller legitimiteten af den Af: Øjvind Larsen, Dr.phil. Lektor ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi konkrete demokratiske styreform. Denne anden synsvinkel eller diskussion blev i det antikke græske demokrati bragt på begreb som filosofi eller mere bestemt politisk filosofi. Det er i den græske bystat, at den poliske filosofi har sin oprindelse, og den får herfra en afgørende betydning for, hvordan også vi i vor tid kommer til at forstå og diskutere politisk filosofi i forhold til såvel det moderne demokrati som til andre styreformer. III. Ringeagten for demokratiet i den politisk filosofiske tradition Platon står som en af de store grundlæggere af den politiske filosofi, og mange vil ligefrem opfatte ham som grundlæggeren, for så vidt som Platons værk er så monumentalt og danner en begyndelse, hvor selv Aristoteles, en anden af filosofiens store grundlæggere, er en elev af Platon. Det er i denne sammenhæng ikke mindst Platons Staten, der har haft en afgørende betydning som et af de fundamentale værker i den politiske filosofis traditionshistorie. Platons Staten er blevet læst på mange måder igennem historien, men et fælles træk for de forskellige læsemåder kunne måske være, at der hersker bred enighed om, at Platon i Staten ser filosofien som en særlig måde at tænke på, der skal være forbundet med en speciel indsigt, som den politiske leder i den aristokratiske stat skal have. Kun sådan kan han blive i stand til at lede på en måde, som hæver sig over den ledelse, der er domineret af begær i de konkret forekommende styreformer - timokratiet, oligarkiet, demokratiet og tyranniet - som Platon bringer på begreb, beskriver og kritiserer i Staten (Platon 1991). Filosofien hæves i dette perspektiv op over den konkrete politiske kamp i bystaten. Filosofien besidder en særlig indsigt, der kan klassificere politikken, hvilket Platon også gør i en hierarkisk organiseret forfaldshistorie, hvor demokratiet bestemmes som den næstdårligste styreform, der kun undergås af tyranniet, som ifølge Staten med nødvendighed følger af demokratiet (Platon 1991: 564a). 11

7 Denne forståelse af demokratiet er ikke blevet væsentligt problematiseret i den senere politiske filosofis historie frem til vor tid. Aristoteles fremsætter ganske vist et noget andet skema end Platon, opstillet som modsætningen mellem henholdsvis tre gode styreformer og deres forfaldsformer: kongedømme contra tyranni, aristokrati contra oligarki, republik (politeia) contra demokrati. Her betragtes demokratiet altså også som en forfaldsform. Ser vi på den senere politiske filosofi, er der ikke ret mange af de store filosoffer i den klassiske politiske filosofis historie, f.eks. hverken Hobbes, Kant eller Hegel, der fremhæver den demokratiske styreform som en god endsige den bedste styreform i forhold til andre styreformer. Det gør Marx heller ikke på trods af, at han er en af de store teoretikere og ledere i den socialistiske bevægelse. Så længe samfundet var et klassesamfund, kunne han ikke se, at demokratiet kunne have en afgørende betydning som andet end en tilsløring af klasseherredømmet. Der kan i det hele taget kun nævnes enkelte fortalere for demokratiet, f.eks. Locke, Rousseau, Madison og Jefferson. Særligt skal endvidere nævnes John Stuart Mill, der som en af de første i Considerations on Representative Government fra 1861 fremhæver det repræsentative demokrati som den bedste styreform for store moderne stater, hvor det i praksis er umuligt at mødes på folkeforsamlingen som i de antikke demokratiske bystater (Mill 1991: 55-80). Men for Mill er denne forskel mellem det antikke direkte og det moderne repræsentative demokrati kun af praktisk karakter og har ikke nogen principiel betydning (Mill 1991: 80). Det er først fra begyndelsen af det 20. århundrede, at de politiske filosoffer og sociologer mere generelt begynder at fremhæve demokratiet som en styreform med visse fordele (Durkheim, Weber, Schumpeter) eller som en god styreform (Dewey), og det er først efter anden verdenskrig, at de seriøse diskussioner af demokratiet som den bedste styreform bliver dominerende inden for den politiske filosofi (Popper, Rawls, Habermas og mange andre). Dette svarer også til Mogens Herman Hansens periodisering, når han anfører, at demokratiet først blev et positivt begreb efter 1850 og først et ubetinget positivt begreb i det 20. århundrede (Hansen 2005: 47). IV. Demokratiet som nyt hermeneutisk udgangspunkt Karl Popper var lige efter anden verdenskrig en af de første, der gjorde opmærksom på dette med sin afhandling The Open Society and its Enemies, hvor han hævdede, at det grundlæggende problem i den vesterlandske politiske filosofi er, at den totalitære tænkning har haft et primat i forhold til tanken om det åbne demokratiske samfund (Popper 1962 a; 1962 b). Platons politiske filosofi kan i forlængelse heraf ses som en afsporing af den politisk-filosofiske diskussion, som den reelt gik for sig i den demokratiske bystat Athen, en afsporing, som dernæst er blevet ført videre i den politiske filosofis historie. Denne afsporing rejser spørgsmålet om, hvad vi i det moderne demokratiske samfund egentlig skal stille op med den politiske filosofi og her specielt med Platons Staten, hvor den politiske filosofi vidtgående grundlægges. En mulighed kunne i banal forstand være at forbigå Platon og måske i det hele taget store dele af den politiske filosofi, hvilket også vidtgående er tilfældet inden for politologien, hvor den politiske filosofi ganske vist doceres som et fag, men ikke indtager nogen væsentlig plads inden for den empirisk orienterede politologi, for så vidt som der her først og fremmest lægges vægt på de faktuelle data og mindre på de værdimæssige hermeneutiske domme. Der er imidlertid gode grunde til at holde fast ved den politiske filosofi, idet der i det politiske liv i et demokratisk samfund konstant rejses værdiorienterede politisk-filosofiske problemstillinger, der bør tages op som en udfordring for politologien. I forlængelse heraf bliver det synligt, at den politiske filosofi har sin oprindelse i den antikke demokratiske bystat og her først og fremmest Athen, og at vi i begrebslig, teoretisk og indholdsmæssig forstand er helt afhængige af de politisk-filosofiske begrebsdannelser og diskussioner, som fandt sted og dannede skole i antikkens Athen (Ober 1994: 154 ff.). Fra et demokratisk perspektiv er der så mange ligheder, at man kan tale om en enhed mellem de antikke græske og de moderne politisk-filosofiske diskussioner (Kagan 1990: 5 ff.; Ober 1994: 171; Ober & Hedrick 1996: 3 ff.; Wallace 1996: 105 ff.). Vi er derfor tvunget til at finde en læsestrategi, der giver os mulighed for at fastholde vort udgangspunkt i den demokratiske styreform (Ober 1994: 153), hvorfra vi så må læse Platons Staten som et vægtigt værk. I et mere politisk filosofisk sprog udtrykkes dette på den måde, at vi har fået et nyt hermeneutisk udgangspunkt for vor forståelse af Staten, der hænger sammen med, at vi nu lever i et demokratisk samfund. Dette skal ikke forstås således, at Platons kritik af demokratiet ikke skulle være væsentlig. Tværtimod rejser Platon en række helt fundamentale og uomgængelige politisk-filosofiske problemstillinger i den demokratiske styreform, der bør tages op. Problemet er, at Platon diskuterer demokratiet i et totalitært hermeneutisk perspektiv, der ikke er acceptabelt i et moderne demokratisk perspektiv, hvor vi ikke accepterer det styreformernes forfaldshierarki, som Platon præsenterer i Staten, hvor som nævnt aristokrati, timokrati og oligarki betragtes som bedre styreformer end demokrati. Vi må ikke glemme, at et timokrati oversat til moderne sprog er en form for militærdiktatur, og at et oligarki er en form for rigmandsstyre, hvor de få rige i kraft af deres rigdom hersker over de mange fattige. Sådanne styreformer var fra en demokratisk synsvinkel lige så lidt acceptable på Platons tid, som de er det i dag. Fra en demokratisk synsvinkel er det Platons politisk-filosofiske perspektiv fra den ideale stat, politeia, som skal problematiseres, eller sagt på en anden måde: Der skal anlægges et andet hermeneutisk perspektiv end det, Platon præsenterer, samtidig med at vi skal fastholde læsningen af Staten som et væsentligt politisk filosofisk værk, der er uomgængeligt, når de politisk-filosofiske problemstillinger i den antikke demokratiske bystat og det moderne demokrati skal diskuteres. Vi kan med andre ord ikke følge Platon i hele hans konstruktion af den politisk-filosofiske arkitektur, sådan som den finder sted i Staten, hvor han bevæger sig fra den primitive stat til konstitueringen af den ideelle stat, aristokratiet, som dernæst danner udgangspunktet for kritikken af styreformernes forfald. Der er en indre logik i hele denne konstruktion, der ikke kan brydes partielt ned som en åbning til en politisk filosofisk dialog om demokratiet. Platons Staten står som en politisk filosofisk kolos eller et fort, der kun kan indtages hermeneutisk gennem en ny læsestrategi, som medfører, at vi ikke læser med i Platons konstruktion, men tværtimod forsøger at dekonstruere Platons politeia. Der er med andre ord brug for en dekonstruktion af hele Platons enorme konstruktion af politeia med henblik på at komme i kontakt med de grundlæggende politisk-filosofiske problemstillinger i Platons filosofi, som er relevante for diskussionen af det antikke og det moderne demokrati. V. Staten fra totalitær politisk filosofi til antidemokratisk politisk ideologi Det nytter her ikke i første omgang at gå detaljeret til værks for at se, om Platon skulle have ret i sin kritik af demokratiet. Problemet ligger i Platons overordnede konstruktion af den politiske filosofi. I ly af den demokratisk formede dialog konstruerer Platon med Sokrates som talerør gennem en stor enetale den ideale bystat. Den er hierarkisk opbygget af tre klasser, nemlig lederne med indsigt, soldaterne med mod og håndværkerne med besindighed, hvor den rette orden mellem disse klasser bestemmes som retfærdighed (Platon 1991: 432b 435d). Lederne af bystaten skal holde begæret i ave ved at leve promiskuøst frem for med én hustru og børn i en familie, og ved ikke at have nogen ejendom, men blive forsørget af den tredje klasse eller stand (Platon 1991: 450b 461d). Endelig skal lederne opdrages igennem en lang filosofisk uddannelse, der skal give dem en indsigt i retfærdighed (dikaiosynē) og dyd/dygtighed (aretē) i den gode styreform (Platon 1991: 444d). Denne ideelle bystat kaldes for et kongedømme, når den har en enkelt leder, og et aristokrati, altså de bedstes styre, når den ledes af flere (Platon 1991: 445d). Hele konstruktionen fremstår som en perverteret ideel samfundsmodel, der i moderne politisk sprogbrug styres af noget, der ligner en blanding af et gennemrationaliseret teknokrati og et militært diktatur. Platon benytter den såkaldte aristokratiske styreform som platform for at kritisere de fire kendte styreformer: timokrati, oligarki, demokrati og tyranni. Det er i sig selv ikke vanskeligt, fordi den står i modsætning til alle kendte styreformer, så hvis den aristokratiske styreform er den rigtige, så må alle de andre styreformer være forkerte. Desværre er det ikke helt så nemt at afvise Platons kritik af de forskellige styreformer. Sagen er den, at Platon fremlægger en bidende og rammende kritik af de fire nævnte styreformer, ikke mindst af den demokratiske styreform, hvor frihedens problemstilling stilles til diskussion. Netop fordi alle styreformer udsættes for en bidsk og rammende kritik i dialogens form, bliver det vanskeligt for den demokratisk sindede læser at afvise kritikken som irrelevant, ja læseren kan ligefrem komme til at opfatte hele Staten som en storslået politisk filosofi således som det altovervejende er tilfældet i den politiske filosofis historie. Problemet er imidlertid, at hvis man accepterer kritikken, bliver man i anden omgang tvunget til at acceptere præmissen for kritik, og her hører demokratiet og dialogen så op, fordi de udvalgte ledere gennem deres indsigt er hævet over dialogen med de mange, der ifølge Platons hulelignelse ikke har forstået noget som helst (Platon 1991: 514 ff.). Hvis læseren ikke godtager den ideelle aristokratiske stat i toppen, kan han antage det politisk realistiske perspektiv og bevæge sig videre ud i de historisk kendte styreformer. Det drejer sig for det første om timokratiet, der betegnes som den næstbedste forfatning efter aristokratiet. I moderne sprogbrug kan det bestemmes som en form for militærdiktatur, medens det i den antikke sammenhæng mest af alt ligner styreformen i bystaten Sparta, hvad Platon også eksplicit nævner (Platon 1991: 544c). For den demokratisk sindede læser er denne styreform uacceptabel. Han kan derfor vælge at gå videre i Platons hierarki, hvor oligarkiet, fåmandsvældet, følger efter, hvor de rige hersker i kraft af deres penge. Denne model er heller ikke acceptabel. Hermed når vi til demokratiet, hvor problemet ifølge Platon er, at alle på lige fod er besatte af den uhæmmede frihed, uden at nogen har de nødvendige filosofiske forudsætninger for at forholde sig til den. Hvad Platon ikke nævner, er, at det kun er i den demokratiske bystat, at der udvikles en egentlig politisk filosofi i kraft af den åbne og offentlige diskussion i bystaten, og at hele den politisk-filosofiske diskussion er centreret omkring frihedsbegrebet og hvad dermed følger (Hansen 1996: 91 ff.). Platons politiske filosofi er i sig selv et af de store vidnesbyrd om dette. Den er ikke udviklet i det Sparta, han hylder, men i Athen, hvis demokrati han kritiserer (Popper 1962a: ). Platon rammer rigtigt i sin kritik af håndteringen af friheden i den demokratiske bystat. Det var her et problem, hvordan 13

8 friheden skulle håndteres, på samme måde som det er et problem i det moderne demokrati. Den grænseløse frihedstrang fører ifølge Platon til opløsningen af enhver autoritet (Jones 1957: 44 ff.). De eksempler, Platon fremhæver, er så levende, at de kunne være eksempler taget ud af vor egen tid, såsom opløsningen af autoritetsforholdet mellem forældre og børn, mellem lærer og elev, osv. (Platon 1991: 562e 563e). I denne sammenhæng har Platon også groteske og morsomme beskrivelser, når han skal ironisere over friheden, der vinder ind overalt, selv blandt husdyrene, hvor heste og æsler er blevet så frihedsbevidste og selvsikre, at de maser sig frem ved at skubbe til enhver, som ikke flytter sig i en fart (Platon 1991: 563c). Midt i det ironiske og komiske fælder Platon sin totalitære dom, at friheden i den demokratiske bystat kun fortjener kritik. VI. Popper: Hvordan kan vi organisere de politiske institutioner, så dårlige eller inkompetente ledere kan forhindres i at gøre for megen skade? Det kunne derfor være fristende at anerkende Platons kritik, men i så fald er der i Platons univers kun den mulighed at stige opad i styreformernes hierarki til et oligarki, et timokrati eller et aristokrati. Men ingen af disse styreformer fremstår som acceptable, og derfor mangler der et afsæt fra Platons kritik til en åben diskussion af, hvordan de påpegede problemstillinger skal forstås i filosofisk forstand, og hvordan de eventuelt kunne håndteres i praksis. Læseren lukkes inde i Platons hierarki af styreformer, hvor der ikke er nogen vej op ad stigen, fordi den ene styreform er værre end den anden i den retning, og der er heller ikke nogen vej nedad, hvor den ene mands tyranni åbner sit gab. Kort sagt, der er ikke nogen filosofisk manøvremulighed i det politisk-filosofiske univers af hierarkiske styreformer. Læseren er så at sige spændt ind i hele konstruktionen, som dernæst, som tidligere nævnt, fremstilles som et åbent filosofisk univers, der bæres af den sokratiske og demokratiske dialog, som er to sider af den samme sag. Det vil på den baggrund være rigtigt at betegne Platons politiske filosofi, således som den fremstilles i Staten, som en totalitær politisk filosofi, der fra et demokratisk perspektiv peger frem mod nogle politisk-filosofiske valgmuligheder, hvoraf ingen er acceptable, fordi ingen af dem tilfredsstiller det grundlæggende demokratisk orienterede krav til enhver styreform, at den som et refleksivt forhold i praksis skal være åben for diskussion. Hermed er alt imidlertid ikke sagt. Platon er ikke kun en politisk filosof i Athen. Han er også lige præcis det, han betegner Sokrates som, nemlig en statsmand eller en politiker, og måske anså han sig selv for at være den enestående statsmand, som havde den indsigt, alle andre manglede. Dette er Poppers opfattelse: Platon taler om sig selv (Popper 1962a: 154). Hvis det er tilfældet, får Platon enten førstepladsen som en filosof-konge i sit politisk-filosofiske hierarki eller sidstepladsen som en filosofisk forførende tyran. Poppers grundlæggende kritik af Platon i The Open Society and its Enemies er, at Platon præsenterer et lukket univers, hvor det drejer sig om, hvem der med større eller mindre indsigt skal styre sådan som det fremstilles i Platons hierarki af styreformer i Staten (Popper 1962a: 121). Heroverfor hævder Popper med henvisning til Stuart Mills ovenfor nævnte Considerations on Representative Government, at det væsentlige spørgsmål ikke handler om, hvem der skal styre, men at alle politiske ledere i alle former for politiske regimer, herunder demokratiet, potentielt er farlige, og at det rigtige spørgsmål på den baggrund er: Hvordan kan vi organisere de politiske institutioner, så dårlige eller inkompetente herskere kan forhindres i at gøre for megen skade? (Popper 1962a: 121). Det er i forlængelse af dette spørgsmål, at Popper peger på demokratiet. Ikke fordi demokratiet i positiv bestemt form skulle være den gode styreform, men tværtimod fordi demokratiet netop ikke har denne positive bestemmelse, men derimod som nævnt til stadighed skal bestemmes eller legitimeres og derfor rummer potentialet for en permanent kritik af enhver politisk leder og enhver politisk styreform. Det er altså ikke sådan, at Popper forkaster Platons konkrete kritik af demokratiets tendens til, at friheden kan udarte. Det var imidlertid ikke Poppers påtrængende problemstilling, da han under anden verdenskrig sad som politisk flygtning i New Zealand og skrev mod de totalitære nazistiske og fascistiske regimer, som dominerede Europa og resten af verden. Platons politiske filosofi er fra Poppers perspektiv totalitær, fordi den ligesom i hulelignelsen (Platon 1991: 514a ff.) bygger på en forestilling om, at en enkelt eller nogle få personer skulle kunne komme til en indsigt, som alle andre er udelukket fra, og at denne indsigt dernæst skulle kunne legitimere, at disse få personer som konger, aristokrater og filosoffer uden modsigelse skulle herske over alle andre i bystaten. I Poppers perspektiv kan Platons politiske filosofi kun betegnes som totalitær, hvis vigtigste betydning i al sin storhed er at være værdig til kritik, fordi den er uomgængelig og derfor kun kan omgås med kritik. I den forstand kan Platons Staten åbne for en interessant diskussion af den demokratiske bystat og af vort moderne demokrati, og i den forstand kan Platons politiske filosofi stadig have en uvurderlig betydning for sine kritikere. Platons filosofi er ikke til at komme udenom, den opfordrer fortsat til politisk-filosofisk diskussion. I den forbindelse er det som hermeneutisk åbning til Platons politiske filosofi værd at erindre, at Platon ikke kun var filosof, han var også politiker og politisk ideolog en stærkt antidemokratisk politisk ideolog i den demokratiske bystat Athen 15

9 Litteraturliste Aeschylos (1854): De Bønfaldende, Kjøbenhavn: Forlaget af Samfundet til den danske Litteraturs fremme. Aeschylus (1970): The Suppliants, The Text with Introduction, Critical Apparatus and Translation by H. Friis Johansen, Vol. 1, København: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag. Aeschylus (1980): The Suppliants, Edited by H. Friis Johansen and Edward W. Whittle, Vol. II, Commentary: Lines 1 629, København: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag. Bosworth, A. B. (2000): The Historical Context of Thucydides Funeral Oration, The Journal of Hellenic Studies, Vol. 120, s Castoriadis, Cornelius (1997): The Greek Polis and the Creation of Democracy [1983] i David Ames Curtis (red.), The Castoriadis Reader, Oxford: Blackwell Publishers, s Castoriadis, Cornelius (2008): La cite et les lois. Séminaire , Paris: Éditions du Seul. Dodds, E. R. (1959): Plato: Gorgias, Introduction, Text and Commentary, Oxford: Oxford University Press. Ehrenberg, Victor (1965): Origins of Democracy [1950] i Victor Ehrenberg, Polis und Imperium Beiträge zur Alten Geschichte, Zürich und Stuttgart: Artemis Verlag, s Hansen, Mogen Herman (1996): The Ancient Athenian and the Modern Liberal View of Liberty as a Democratic Ideal i Josiah Ober & Charles Hedrick, Dēmokratia A Conversation on Democracies, Ancient and Modern, Princeton, New Jersey: Princeton University Press, s Hansen, Mogens Herman (2010): Demokrati som styreform og som ideologi, København: Museum Tusculanums Forlag. Hansen, Mogens Herman (2005): Det athenske demokrati og vores, København: Museum Tusculanums Forlag. Jones, A. H. M. (1957): The Athenian Democracy and its Critics i A. H. M. Jones, Athenian Democracy, Oxford, Basil Blackwell, s Kagan, Donald (1990): Pericles of Athens and the Birth of Democracy, London: Secker & Warburg. Kakridis, Johannes Theoph. (1961): Der Thukydideische Epitaphios Ein Stilistischer Kommentar. München: C. H. Beck sche Verlagsbuchhandlung. Larsen, Øjvind (1990): Ethik und Demokratie Die Entstehung des ethischen Denkens im demokratischen Stadtstaat Athen, Edition Philosophie und Sozialwissenschaften 17, Berlin Hamburg: Argument Verlag. Loraux, Nicole (1981): L invention d Athènes Histoire de l oraison funèbre dans la cité classique, Paris: Mouton Éditeur. Mill, John Stuart (1991, [1860]): Considerations on Representative Government, New York: Prometheus Books. Ober, Josiah (1994): How to Criticize Democracy in Late Fifth- and Fourth-Century Athens i J. Peter Euben, John R. Wallach and Josiah Ober, Athenian Political Thought and the Reconstruction of American Democracy, Ithaca and London: Cornell University Press, s Ober, Josiah & Hedrick, Charles (1996): Democracies Ancient and Modern i Josiah Ober & Charles Hedrick, Dēmokratia A Conversation on Democracies, Ancient and Modern, Princeton, New Jersey: Princeton University Press, s Platon (1991): Politeia i Platon Sämtliche Werke V, Frankfurt am Main und Leipzig: Insel Verlag. Popper, K. R. (1962a, [1945]): The Open Society and its Enemies, Vol. 1, The Spell of Plato, Princeton, New Jersey: Princeton University Press. Popper, K. R. (1962b, [1945]): The Open Society and its Enemies, Vol. 2, The High Tide of Prophecy: Hegel, Marx, and the Aftermath, Princeton, New Jersey: Princeton University Press. Rhodes, P. J. (2010): A History of the Classical Greek World BC, Oxford: Wiley-Blackwell. Roberts, Jennifer Tolbert (1994): Athens on Trial The Antidemocratic Tradition in Western Thought, Princeton, New Jersey: Princeton University Press. Sicking, C. M. J. (1995): The General Purport of Pericles Funeral Oration and Last Speech, Hermes Zeitschrift für klassische Philologie, Vol. 123, Hefte 4, s Thucydide (1967): La guerre du Péloponnèse, Livre II, Paris: Société d édition Les belles lettres. Vidal-Naquet, Pierre (1990): Platon, l histoire et les historiens i Pierre Vidal-Naquet, La démocratie grecque vue d ailleurs, Paris: Flammarion, s Wallace, Robert W. (1996): Law and the Concept of Citizens Rights in Democratic Athens i Josiah Ober & Charles Hedrick, Dēmokratia A Conversation on Democracies, Ancient and Modern, Princeton, New Jersey: Princeton University Press, s Jeg spilder kaffen. Jeg stopper op. Tendenser og guruer falmer. Fortvivlelsens brændende blik retter sig mod mig. Tilværelsens stillads falder. Endegyldig brugsanvisning stukket i hånden. Op på samlebåndet. Samlebåndet sætter tempoet op. Jeg løber, jeg løber. Følg blot strømmen. Hvor har jeg nu gjort af kluden? Anonym 17

10 Åh bobler Af: Ole Thyssen, Professor ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi. For der er ikke kun økonomiske bobler. Der er også politiske og erotiske og alle mulige andre bobler, alle sammen med magisk kraft til at åbne og give mening. Den vestlige verden har i mange år være mareredet af, at den står over for to nødvendigheder: en økonomisk nødvendighed, som kræver vækst og beskæftigelse, og en økologisk nødvendighed, som kræver mindre og klogere forbrug af råvarer og energi. Jeg ville gerne være optimist, men har svært ved det. De mekanismer, som står til rådighed, når krisen skal løses, er ikke tilpasset problemet. Hertil kommer en dybt indgroet vestlig fordom: mens staten er tvang, er markedet frihed Det er pragtfuldt med bobler. At være i en boble er at være forelsket. Verden er ung og euforisk, alting åbner sig, luften er varm, og man løftes i en rus ud mod åbne horisonter. Bobler er champagne og rigdom. Ligesom forelskede ved, at hvedebrødsdage stopper og der kommer en vinter, så ved alle boble-dyrkere, at det som er for godt til at vare ved, det holder op. Men de vil ikke vide hvad de godt ved: at der ikke i det uendelige kan stampes rigdom op af ingenting. For de ønsker så brændende at leve i en boble, som åbner for en forjættende fremtid, fyldt med hope og change. For der er ikke kun økonomiske bobler. Der er også politiske og erotiske og alle mulige andre bobler, alle sammen med magisk kraft til at åbne og give mening. Så bobler er en besættelse, en art vanvid, som med jævne mellemrum griber mennesker og masser. "Bobler kommer / bobler går / den Gud elsker / bobler får". Smukke og lette og farvestrålende svæver de ud i det tomme rum. Og så pludselig siger det pjask. Sæbeboblen brister, og mens det før gik fremad af sig selv, går det nu tilbage med samme selvforstærkende kraft. Boblens logik er, at man med få penge kan sætte mange penge i spil, og så længe priserne stiger, fungerer dette vægtstangsprincip pragtfuldt. Men knækker kurven, går det pludselig nedad med forfærdende hast. Både op og ned kan man se en selvforstærkende mekanisme. Når alle siger yes we can, så kan vi, og når alle siger det modsatte, så kan vi ikke. Private stemninger løber sammen, styrker hinanden og fortættes til kollektive realiteter. I en krise opstår der en ny stemning og nye forventninger mere forsigtige og afventende. Når alle medier svulmer af overskrifter om svigtende ordrer og voksende arbejdsløshed, forsvinder den glade stemning. Alle de lyseslukkere, som før blev hånet, får ny myndighed bag deres triste krav om at skrue ned og holde igen. Hvem har skylden for dette skift fra magi til tragedie? Det har markedet, siger vi. Men hvem er det? Man kan diskutere med en regering, men ikke med markedet. Det kan højst 19

11 besværges, sådan som man gjorde over for guderne i gamle dage. Hertil kommer en dybt indgroet vestlig fordom: mens staten er tvang, er markedet frihed. Markedet har ingen vælgere og klagekontorer. Dets love er ikke vedtaget i noget parlament. Det er en gammel indsigt, at man ikke bør lade en krise gå ubrugt hen. Krisetid er læretid, og under en krise kan man gennemføre ting, som ellers er umulige fordi krisen skaber en ydre nødvendighed, som beslutningstagere kan gemme sig bag. En krise peger i mange retninger. Man kan forsøge at vende tilbage til det gamle og håbe på nye bobler. Eller man kan forsøge sig med mere radikale indgreb, som kan forhindre fremtidige kriser. Gør man det sidste, forsvinder ordet "krise". Så samler energien sig om de nye muligheder. Her står utopierne allerede i kø et nyt mådehold, en bæredygtig fremtid, færre identiske produkter, en ny (eller snarere gammel) moral med familie, skole, ærligt arbejde og måske ligefrem Vorherre i centrum. Så længe ordet "krise" stadig bruges, er værdibilledet dog uændret. Det går nok dårligt lige nu, men politikere og økonomer spejder allerede ivrigt ud i horisonten for at se, hvornår boblen og væksten kommer igen. Om tre år? Allerede i år? De ved det ikke, men de håber, at en forenet optimisme kan formilde guderne, så alt vender tilbage til "det gamle". De ønsker altid at leve i en boble. Jeg tror ikke, at nostalgiske utopier har en kinamands chance for at blive andet end fantasier, der flyver rundt i mediernes lette luftlag. Men et enkelt fremtidsbillede fortjener mere opmærksomhed: det bæredygtige samfund. Den vestlige verden har i mange år være mareredet af, at den står over for to nødvendigheder: en økonomisk nødvendighed, som kræver vækst og beskæftigelse, og en økologisk nødvendighed, som kræver mindre og klogere forbrug af råvarer og energi. Håbet har været, at de to kan forenes, f.eks. med raffineret teknologi. Men hver gang de to nødvendigheder støder sammen, vinder økonomien. Politikere kan ikke skuffe vælgernes krav om rigdom og velfærd, og selv om rygtet om snarlige økologiske sammenbrud fylder medierne, opleves de ikke påtrængende her-og-nu. Arbejdsløshed og dårlig økonomi opleves anderledes kontant. Når krisen kradser og erhvervslivet kræver velfærd af staten hvem er ikke på støtte efterhånden? har staten en unik mulighed for at sætte en ny dagsorden. Den kan give tilskud til nødlidende fabrikker, men på betingelse af, at de springer på den grønne vogn. Selv bistre erhvervsfolk bliver socialister, når kun staten kan forhindre deres fallit. Under en krise bliver behovet for forandring synligt og mærkbart. Tiden er moden til at regeringer kan gribe ind og stille krav som betingelse for støtte krav til materialer og energiforbrug, til mindre volumen og mere kvalitet, til mindre overflødig transport og luksus. Sådanne krav ville være at tage økologien alvorligt og lade handling følge viden. I mange år har vi stået i den sære situation, at vi ikke vil vide hvad vi godt ved og i hvert fald ikke følger op med handling. Et problem for demokratiet er, at politikere ikke kan løbe hurtigere ind i fremtiden end deres vælgere og den politiske hovedperson er for tiden fru Jensen fra plejehjemmet, hvis horisont ikke er imponerende. Ingen gruppe må rammes, al skade skal kompenseres. Blot er der et lille problem: politikere kan, men de gør det ikke. Planøkonomiens spøgelse skræmmer. Også politikere befinder sig på et marked, et politisk marked, hvor loven om udbud og efterspørgsel regerer. De skal genvælges og må være imødekommende over for deres vælgere. De kan ikke bestemme hvad folk skal bruge deres penge til og skelne juridisk mellem pervers luksus og hæderlig velstand. De vil blive straffet nådesløst ved næste valg for ikke kun bankfolk er grådige. I en markedsøkonomi er det overflødige en højst nødvendig ting, både for virksomheders afsætning og for menneskers selvfølelse. Når politik og økonomi arbejder sammen, og når politikere sætter dagsordenen, dukker ansvaret op. Går det galt, er det politikernes skyld. At finindstille et verdensmarked er værre end at finindstille Niagara-valdfaldet. Forsøget på at gøre det vil gribe dybt ind i det forviklede net af interesser. Det er nemmere at smøre markedet med støtte og skattelettelser. Hertil kommer et andet lille problem: mens økonomien er global, er politikere valgt nationalt. Side om side med hensynet til hele verden, er der hensynet til de lokale vælgere. Den konflikt har været til stede i hele EU's tid, og den stikker også fjæset frem i den måde, den globale krise håndteres på. Politikere afkræves nationale hensyn til deres eget erhvervsliv og deres egne arbejdspladser. Så efter markedet kommer markedet. Selv om den synlige hånd er visnet og suppleres af statens synlige hånd, overlever markedet, fordi der ikke er bedre alternativer. Frihedens pris er en svingning mellem bobler og kriser. Selv om man siden 1929 har talt og talt om at få styr på markedet, fortsætter dets svingninger. Hver ny boble modtages den med kyshånd som en kær gæst, og dens livgivende illusioner løber al indsigt over ende. Økonomi og økologi stiller modstridende krav. Selv med opbydelsen af al god vilje er det svært at se, at de to slags krav kan forenes. Kan alle komme i arbejde uden at produktionen bliver så stor, at miljøet smadres? Kan alle i verden, også Kinas og Indiens og Brasiliens milliarder, opnå en vestlig levestandard uden at kloden gløder og vandene stiger? Er der alternativer til det billede af rigdom, som for øjeblikket dyrkes med en hvidglødende energi rigdom som luksus? Jeg ville gerne være optimist, men har svært ved det. De mekanismer, som står til rådighed, når krisen skal løses, er ikke tilpasset problemet. Nationale politikere, valgt af lokale vælgere, skal sammen løse globale problemer. Den korte løsning er nok, at man håndterer de modstridende krav på den gode gamle måde. Man hykler, hvilket vil sige, at man afkobler ord og handling. Man synger miljøets pris, samtidig med at man dyrker økonomiens guder. Og kun fordi man så varmt går ind for miljøet, er det muligt systematisk at tilsidesætte dets krav. Indtil en ny krise dukker op, som måske er mere end blot en økonomisk krise. 21

12 When I read the former issue of Hvorfor, An Offer You Can t Refuse, I was intrigued by Associate Professor Alfred Reckendrees essay on greed and what role greed played in the recent/current financial crisis. It is easy to blame the financial crisis on the banks, but as Reckendrees points out we all became speculators in one way or another. The pursuit of self-interest we now blame for the credit crunch is the same culture many praised a few years ago as being the genuine raison d être of a sustainable economy. In general I can only agree on the issues raised by Reckendrees that excess pursuit of self-interest, as a form of greed, has inhabited the culture of many of the private financial institutions on Wall Street. Though, in this article I want to clarify that everything is not always as simple as it looks from the main street. My goal for this article is not a polemic one. I will try to differentiate the discussion on greed as a Wall Street trait by focusing very closely on how the banks actually have used the now so famous exotic financial instruments as CDO s and CDS (Collateralized Debt Obligation and Credit Default Swap). I will begin by pointing to some of the developments, hereby government deregulation, prior to the financial crisis that has enabled the usage of these instruments. Now, I m sitting pretty down on the bank Life shuffles past at a low interest rate In the money-coloured meadows And all the interesting shadows They leap up, then dissipate Easy money Easy money Easy money Rain it down on the wife and the kids Rain it down on the house where we live Rain it down until you got nothing left to give And rain that ever-loving stuff down on me Easy Money Nick Cave and The Bad Seeds, The Lyre of Orpheus There aren t enough lifeboats. Someone is going to die. So you might as well enjoy the champagne and caviar! Jamie Dimon, CEO of JPMorgan Chase, to his staff the night before Lehman Brothers files for bankruptcy (Sorkin, 2009) Nuances of greed a truth we need to handle! By: Jonas Bak Linnebjerg, Stud.merc.fil. In the beginning The Federal Reserve Bank of New York is the most important affiliate of the U.S Federal Reserve Banking system. Beneath its address on Liberty Street is 10% the worlds gold reserves stored, with gold barrels worth more than $250 billion. It is most likely the largest collection of gold in the world. Still it is only just enough to cover the credit lines and subsidizing credit programs that the U.S. Treasury and The Fed had to put op in order to save American International Group (AIG) from imploding in the midst of the financial crisis. Not to mention the $700 billion that was going into funding the newly created Trouble Asset Relief Program (TARP). A program designed to prevent the bottom getting knocked out of the whole financial system. When I hear these numbers it is hard not to feel disgust for the arrogance for with some CEO s, at various financial institutions, have handled their jobs. And when one of those CEO s a year earlier without significant concern can state - As long as the music is still playing, we are still dancing and the music is still playing then you really suspect that there is something seriously rotten on Wall Street (Nakamoto et al., July 10, 2007). Just like that we can do nothing to stop. We just need to keep on dancing as long as the market rallies. And they did continue to dance a little while. The quote was brought in the Financial Times during the summer of Two of the investment bank Bear Stearns s hedge funds had just turned bottom belly up and sent shock waves through the financial system, but Citigroups CEO Chuck Price was still dancing. In financial lingo to continue dancing means that he was continuing to increase the leverage for his bank and its off balance-sheet SIV s 1 in an effort to gain ever-higher returns. Or that he continued to reap profits by issuing mortgage loans, which he by a little trick could transform into esoteric financial instruments Danish pension-funds could invest in. Many have contributed the frenzy on Wall Street, and the general economic up-turn, to regulatory easening and fiscal stimulus in the 1980 es and 1990 es. Three main government interventions played a crucial role. In 1999 the Glass-Steagall Act, which was enacted in 1933 and enforced a strict separation between banks specific instrumentality (e.g. deposits, commercial, and investment banking ect.), was repealed which enabled banks to become financial supermarkets (Hedebye, 2009). For the future development this meant that ordinary deposit banks increasingly found themselves issuing and investing in a range of innovative financial products. After the dot.com bubble of 2000 several of the worlds economies moved toward recessions, so in 2001 and 2002 the Bush administration made tax cuts and the Fed initiated a decline in the discount rate from 6% in late 2000 to 0,75% in late Both initiatives had the goal of increase spending and thereby reboot the economy. As Robert Schiller has shown these monetary policies worked as wished (Schiller, 2009). The effect was amplified within the housing sector where expenditures on housing increased by 33.1% from 2001 to 2005 while the GDP growth was only 11.2%. At the peak of the dot.com bubble a debate was raised from different minority groups in the United States. They felt left behind in the economic up-turn, and was advocating for easier access to the housing market. The nation-sponsored mortgage lenders Fannie Mae and Freddie Mac were told by the government to ease credit ratings when issuing loans to lower income families. This continued during the Bush administra- 1 Structured Investment Vehicle is a part of the so-called shadow banking system that in years has been build around the world. The SIV is not owned by a bank but sponsored through a credit line. One of the functions the SIV serves is to buy assets in banks and thereby taking those assets of the banks balance sheet. By doing that the bank can comply with the rules of the Basel Committee of holding a minimum of 8% capital. tion under the slogan Every American has the right to own a home. These regulatory developments are by no mean meant to tell the whole story of the crisis, but collectively they contributed by making funds available for families with low credit ratings to obtain mortgage loans. Deregulations of banks made it possible for these mortgages to travel around inside the financial industry so the institutions got entrenched and exposed to each other s liabilities and risk. Credit derivatives and structured financial products Securitization of fixed-income assets such as mortgage loans, car loans, and credit card loans etc. have been used by the financial industry for quite some decades. In all its simplicity it is pooling cash flows generated from assets together into some kind of bond-like product. This asset-backed security/ bond can then be sold on to investors. So if you want to expand credit to the housing market, you take the mortgages around the country and bundle them together. This collection of assets now becomes a product that investors can invest in 2. The investor buys the asset-backed bond (or some of it) which channels money back to the housing market. In return the investors earn a premium from the interest on the assets in the bundle, e.g. the mortgages. So the credit derivative product has shifted the risk that the homeowner defaults on his loan, from the lenders of the mortgages (a local bank or some other lending institution) to an investor. Credit derivatives were meant to be this amazing product that could channelize risk around the financial system. One of the brilliances of derivatives was to match investor and investment sharing the same level of risk. If we keep focusing on the housing market, what happened was that the mortgage lenders eased their credit rating of mortgages takers and sold the mortgages off to banks on Wall Street. Joseph Stiglitz has pointed out that the Wall Street banks were not aware of this information asymmetry that occurred (2009). Mortgage lenders started making bad loans with different kinds of teaser rates in order to get more customers to obtain a loan. The investment banks sliced and diced the mortgages into different products, which held different risk levels and of course paid the investor who bought them different premiums (Lewis, 2010). The famed Collateral Debt Obligations (CDO s) and synthetic Collateral Debt 2 This slicing and dicing often happened several times, so the value of the underlying asset, from which the value of the security derived from, was lost. 23

13 Obligations are among these products. At JPMorgan Chase they also gained considerable revenues from slicing and dicing different kinds of asset backed securities and selling them of to investors. In slicing and dicing you would normally create three different tranches of risk, a junior tranche that would be the most risky, a mezzanine tranche that would hold medium risk, and a senior tranche with the least risk. Michael Lewis explains it by using a three-storage building that is starting to get flooded. The junior tranches lives on the ground floor and is flooded the first. In the slicing and dicing world of CDO s this meant that if the assets (e.g. a house mortgage) that backed the CDO lose some of its value (the rate of default increases among the mortgages that is pooled together in the CDO), then the investors holding the junior tranches lost their money first. If the flooding continues, mortgage defaults continue to grow, the mezzanine holders and senior holders lose their investment respectively. The mathematical models that determined the risk of several of these products did not detect any alarming risk. The data did not show any countrywide default risk (at the same time), so a bond made out of mortgages from several states was deemed safe since the revenue from interest payments in one state would offset default in another state. You can say that the correlation between the default rate in the different states was expected to be very low, which was also why all three of the Wall Street rating agencies did not have any problem in giving these asset backed securities a high rating. Even though banks only earned a little fee for every securitization they did, it amounted to a considerable number. Banks was even able to accelerate this process by either buying up mortgages lenders or start lending themselves to future homeowner. By doing that they speeded up the creation of the rawmaterial for their production of CDO s. Different cultures produce different behaviours At the investment bank JPMorgan Chase some bankers were stunned how all of Wall Street could make such fat profits from underwriting CDO-liked products. Either the other banks had found a new way of issuing the CDO s or they were completely blind for the risk they were taking. JPMorgan Chase had themselves pooled and bundled mortgages together to CDO s, but they found that every time they did, they ended up owning the very safest of these tranches (named super-senior tranches). When interest rates fell the interest payment of the underlying mortgages was less. In other words the premium an investor could earn on owning a tranche of the CDO was declining. For JPMorgan Chase the problem was that the super-senior tranche was almost unsalable, because the revenue generated from them was so low (Tett, 2009). Even though the risk from these super-senior tranches was low, the volume of the tranches needed to be held on JPMorgan Chase s books scared the bankers. While the bankers at JPMorgan Chase was working on how to solve the risk problem of owning these super-senior tranches, other banks on Wall Street was just jamming up their CDO business. Merrill Lynch issued CDO s for in excess of $52 billion in 2006 and made almost a billion in doing that. But for each quarter in 2006 they also retained more than $5 billion worth of super-senior tranches (Tett, 2009). The law of large numbers was not working in favour of the banks risk management. I believe this way of handling the CDO business is a testimony, that not all of Wall Street can unanimously be predicated excessive greedy. Wall Street as in other branches of the private corporate world survives by pursuing self-interest (as was also the rationale behind JPMorgan Chase s decision) and sometimes being short sighted when making decisions remember self-interest is fundamental for the invisible hand but risk management was not unanimously substituted by short-sighted greed. As critics of the culture on Wall Street we must be knowledgeable of the small differences in degree between self-interest and excess self-interest. The culture shapes opinion, risk-aversion, and, in the very end, behaviour. As I show some of these cultures were capable of coping with the risk. At the time when the economy was booming JPMorgan Chase was portrayed as being old-fashion and behaving irrational. They experienced enormous pressure of just giving in to investors crave for CDO s in hindsight they were the ones behaving economic rational. Many behaved like greedy lunatics (read: Merrill Lynch) but it s unfair to generalize this predicate to all of the banks and their corporate cultures. It s not over yet Merrill Lynch, Citibank, Morgan Stanley, Bear Stearns and others had their own way of coping with the risk that JP- Morgan Chase did not want to take on. A solution, ironically partly invented by a JP Morgan Chase employee, was something called a Credit Default Swap (CDS). CDS was basically an insurance on your risk. The bank bought insurance from a third party institution. In return for that insurance fee, the third party had to make up for any loses on the super-senior tranches (or other of the CDO tranches that the banks started holding themselves). Like the CDO, the CDS was also a wonder product that could shift risk around the credit system. Both products were invented as a way for corporations to hedge 3 their exposure to certain uncertainties like the farmer hedge his exposure to fluctuation in commodity prices by buying wheat futures but in the midst of the economy boom the products became a subtle way of speculating. When the unlikely event happened that house prices began to fall, those families that had financed their mortgage by taking on additional debt (an increase in the value of the house could be put up as collateral for a new loan), could not pay and default rates started to increase all over the United States. AIG had been very active in insuring CDO s. Indeed by doing that they earned big profits without taking on substantial risk at least that is what the risk models showed. Now when the completely unlikely event happened that default rates increased all over the country, the ugly truth became apparent. Credit Default Swaps did not distribute risk thinly around the system when it was used as a tool for speculation; instead, because it had been treated as a tool to reap massive profits, it had aggregated a deadly amount of debt on AIG s balance sheet. 3 Farmers often hedge their exposure to certain risks. A wheat farmer can by hedging wheat prices keep his revenue fixed even though wheat prices decrease on the global commodity market. On the other hand by doing that he has given up on the up-side in case wheat prices increases. For the farmer hedging create stability and certainty. Compensation and culture AIG is an insurance company, but even investment banks themselves did not behave more responsible. They started taking on more and more of the CDOs on their books, and when these assets became an obstacle in coping with the Basel accord, they shifted the CDO s off to an off-balance sheet SIV. The bank sponsored this SIV with short-term credit, and the entity then bought some of the CDO s from the bank s balance sheet. These transactions have later been named the shadow banking system, since the SIV was sponsored and operated in favour of the mother-bank, but the liabilities and risk they took on did not show up on the mother-bank s balance. Several institutions kept on issuing mortgages that could be sold off as CDO s even when the credit and housing market started to turn and decline. For me this can only be contributed to the fact that certain bankers let incredible greed cloud their risk management decisions. A greediness that Reckendrees argued had become an inherited part of the culture on Wall Street. The general consensus has been that the Wall Street culture has been reinforced by a compensation system based bonuses and stock option programs that promoted moral hazard. This seems to be true for a lot of the banks, but again we need to remember that not all of Wall Street cultures employ such an aggressive bonus oriented compensation policy. In contrast JPMorgan Chase salary structure was much more conservative in its ration between bonuses and a flat salary. 25

14 Blindfolded by profit margins Greed may have pushed the instrumentality of credit products from being tools for hedging (stabilizing) to become tools for speculating (explore volatility), but what really flabbergast me was how this so-called greed also made incredible smart bankers completely blind for their own pattern of behaviour! As an example when the credit derivative business began to take of in the 80 es, the financial industry fought off regulators attempt to regulate the trades. Especially the industry advocated that market forces automatically would regulate over-the-counter trading. Over-the-counter trading means that no central clearinghouse (like stock trading have a stock exchange and commodity trading have a commodity exchange) is responsible for collecting collateral or other kinds of insurance against counter party risk (risk that your counter party may default on his debt). It also means that it is harder to attach a precise value to the entity that is traded. Some of the credit derivatives like CDO s did still trade over-the-counter in When the market was bullish investment banks could use this lack of transparency to gain higher profits when trading. 4 But now when the tide was turning, the players were exposed to counter-party-risk due to the fact that their counter parties on the trade behaved exactly like themselves. E.g. Goldman Sachs started buying Credit Default Swaps (insurance on risk) from AIG and other insurance parties, but because AIG was behaving just like the rest of the pack, they had leveraged themselves to such an extent that they were not able to fulfil their obligations. 5 So the insurance Goldman Sachs had bought was useless and of no value to them. Every bank must have known that their counter party most likely was equally highly leveraged as themselves; it seemed rational at that time. Having clearinghouse that could hold adequate collateral could have contained this counter party risk. 4 When the housing market declined the lack of accountability was a cause for the market credit derivatives turned illiquid. Because nobody knew the real value of the underlying asset, investors withdraw from buying the credit products and as an effect banks turned insolvent. 5 At its height Wall Street banks had a debt to capital ration of 32 to 1(Sorkin, 2009). At 30-1 a mere decline in 3% of the assets held would wipe out the company s equity capital (Stiglitz, 2009) and put it into bankruptcy. Should Goldman Sachs not have detected that their counterpart, AIG, would behave just like themselves? Or did the greed for growing profit margins just blind them? Luckily for Goldman Sachs the American taxpayers were so kind to bail out AIG. And the very first step AIG instigated after the bailout was to transfer $12.9 billion to Goldman Sachs account! References Hedebye, T. (2009): Paradoxes and Financial Instruments, Master Thesis, Copenhagen Business School. Lewis, M. (2010): The Big Short Inside the Doomsday Machine, W. W. Norton & Company, inc. Nakamoto et. al (2007): Bullish Citigroup is Still Dancing to the Beat of the Buy-out Boom, Financial Times, July 10, Shiller, R. & Akerlof, G. (2009): Animal Spirits - How Human Psychology Drives the Economy, and Why It Matters for Global Capitalism, Princeton University Press. Stiglitz, J. (2009): The Anatomy of a Murder: Who Killed America s Economy, in: Critical Review vol. 21, pp Sorkin, A. R. (2009): Too Big to Fail - The Inside Story of How Wall Street and Washington Fought to Save the Financial System and Themselves, Viking Tett, G. (2009): Fool s Gold, Free Press. Østrup, F. (2008): Finansielle Kriser, Forlaget Thomson. The greatest threat to mankind and the freedom of the bathroom - By: Jakob Johnsen, Stud.merc.ibs Over time mankind has endured much: famine, pandemics, ethnic cleansing and war. Since mankind s first infantile steps on the blue planet, much thought has gone into survival; survival of the individual, the group and thereby of the species as a whole. We have taught ourselves how to remain strong in the face of adversity, learned from our collective mistakes and steadily grown in numbers. The human evolution and the accumulated experience have taught us to be foresighted, placing significance on future events, which can be interpreted as threats. Scientists are, and have for a long time been, looking into the future to identify undesirable trends, and steering mankind on the long and narrow road of survival. Our inherent ability to adapt and to assess future threats has been successful so far. Such a success in fact that we haven t only been able to sustain the world population of man, we have grown in numbers throughout the world in most or all of known history. When we use this foresight today, what is then the greatest threat facing mankind in the future? If we ask Dr. Albert Bartlett (Ph.D. in physics from Harvard University 1951) the answer is clear, overpopulation! According to Dr. Bartlett, mankind s failure to understand the arithmetic underlying the problem steers us further towards the abyss. The greatest shortcoming of the human raceis our inability to understand The Exponential Function. -Dr. Albert Bartlett To explain what Dr. Bartlett is saying, I am going to use both some examples of my own and some examples that Dr. Bartlett and others have used to illustrate the issue. I am aware that not everyone is equally familiar with this particular branch of mathematics, and therefore I will briefly state the basics of the exponential function to the best of my ability: The exponential function is used when you want to describe a steady growth in size, like your student loan growing 4% per year. The time that is required for your student loan to increase by a fixed fraction is constant per year. After a year (the constant) your loan has increased by 4% (the fixed fraction). This is steady growth. Although this seems to be pretty straight forward, Dr. Bartlett argues that most of us are unable to comprehend what a growth of 4% per year really mean. To put steady growth in perspective it helps to calculate the doubling time. This is for example the time it takes for your student loan to double in size, at the fixed rate. This calculation is very straight forward, you simply take 70 and divide it by the % growth per unit time (70/4= 17,5). The 4% steady growth gives your student loan a doubling time of 17,5 years. This is called the Rule of is approximately 100 multiplied with the natural logarithm of 2 (70=100 lm2 = 69,3). If you want the time to triple you would use the natural logarithm of 3. The underlying math is not essential to understand this article. If you just remember the law of 70, you have a tool that can be used to put the exponential functions in perspective. Dr. Bartlett s somewhat gloomy prospects are founded in the fact that both consumption of non-renewable resources and the world population are growing. One of the concerns is that the seriousness of the overpopulation issue will, not manifest till it s too late, due to the nature of exponential functions. To illustrate this concern, Dr. Bartlett uses an example of bacteria. This example sheds light on the nature of steady growth and the consequence in extreme circumstances. Picture a bacteria growing steadily, at an exponential rate, in a bottle. One bacterium grows into 2, which grows into 27

15 4, which grows into 8 and so on, doubling every minute. At 11:00 am there is 1 bacterium in the bottle and one hour later at 12:00 noon the bottle is full. The interesting question relating to the overpopulation concern is this: at what time would you, as an average bacterium in the bottle, realize that you were running out of space? And would you realize it in time to change your circumstances? At 11: 58 the bottle is a quarter full. At 11:59 the bottle is half full. At 12:00 noon the bottle is full. Five minutes before the bottle is full, at 11:55, more than 96% of the bottle is empty still. To emphasize this point, imagine that the seriousness of the situation is realized by the bacteria at 11:58 when only ¼ of the bottle is full. An expedition is sent out in search of more bottles, and three are found. Now the bacteria have quadrupled the resources they had to begin with. How long can the growth continue as a result of the quadrupled of resources? At 11:59 one bottle is half full. At 12:00 noon one bottle is full At 12:01 two bottles are full. At 12:02 all four bottles are full. The discovery of the three new bottles only buys the bacteria two more minutes. estimates reflects the different methods used for arriving at the results. When we take the average of the various estimates, we end up around billion people. In this year of 2011, we expect to reach 7 billion people on planet Earth. This is roughly the halfway-point towards the average Earth maximum capacity estimate. Before projecting the population, let s take a look at historical population figures. It is estimated that the world s population in year 1 was 200 million. In 1804 the population had risen to 1 billion. In 1927 we had become 2 billion and 3 billion people inhabited the Earth in1960. Fifteen years later, in 1975, we had become 4 billion people. Sometime in the late 1980 s the population of Earth reached 5 billion, 6 billion in 1999 and only 12 years later, in 2011 we expect to reach the 7 billion milestone. Today the current population growth rate is 1.17%. It is not likely that this rate will stay constant for very long. When projecting population growth many factors are vital, they include; contraceptive prevalence, different country policies and level of education. Since we have reached the halfwaypoint towards the average Earth carrying capacity estimate, I argue that it makes sense to investigate the doubling time, ceteris paribus, of the current earth population. If we use the aforementioned method of calculating population-doubling time, we find that the growth rate of 1.17% doubles the current world population in only 60 years. If the average carrying capacity estimate is close to correct and the growth rate stays constant, then in relation to the bottle-example given at the beginning of this article - the time is now 11:59. Can you think of any problem in any area of human endeavor on any scale, from microscopic to global, whose long-term solution is in any demonstrable way aided, assisted, or advanced by further increases in population, locally, nationally, or globally? pleasant; advocating smoking, one child policy, war, disease etc. Whether we initiate zero-population growth or not- it is likely to be a reality sometime in the future. When we reach the Earths ultimate capacity relative to our level of technology, then human life simply cannot be sustained in greater quantity. There are many suggestions as to how this scenario is going to influence our lives. When confronted with the question of what happens to the idea of the dignity of the human species if this population growth continues at its present (1969) rate? The Russian born American science fiction writer and professor of biochemistry, Isaac Asimov replied; it will be completely destroyed. Followed by his often quoted bathroom metaphor; If two people live in an apartment, and there are two bathrooms, then both have freedom of the bathroom. You can go to the bathroom anytime you want to and stay as long as you want to for whatever you need. And everyone believes in the freedom of the bathroom; it should be right there in the Constitution. But if you have twenty people in the apartment and two bathrooms, no matter how much every person believes in freedom of the bathroom, there is no such thing. You have to set up times for each person, you have to bang at the door: Aren t you through yet? and so on. In the same way, democracy cannot survive overpopulation. Human dignity cannot survive it. Convenience and decency cannot survive it. As you put more and more people onto the world, the value of life not only declines, it disappears. It doesn t matter if someone dies. The more people there are, the less one individual matters. -Isaac Asimov To relate this back to the issue of overpopulation let us take a look at some current and historical figures. The population limit is the Earths capacity (until we find new bottles). For more than 300 years scientists have given their estimates of the Earths capacity, the first of which was the Dutch scientist Anton van Leeuwenhoek in He estimated that the earth can sustain a population of 13.4 billion people. Since then, the estimates of capacity have varied from less than 1 billion to more than 1,000 billion. The population limit is difficult to estimate and the large variation in the -Dr. Albert Bartlett A constant growth rate is really not very likely. What is likely is that the rate of population growth will decrease, and that it will continue to do so till we reach the maximum carrying capacity of earth. It is not easy to advocate zero-population growth, because the tools we have for reducing population are not very When I encounter the overpopulation issue in the media, which I rarely do, it seems to always be focused on the developing countries and their high population growth, relative to the developed countries. But to put things in perspective, it has been estimated that a child born in the United States of America, has 10 to 50 times the impact on world resources as a child from a developing country. Keeping this in mind and in the light of future resource scarcity, maybe it would be appropriate to discuss the overpopulation of the developed countries instead. 29

16 Sannhetens nytte? og litt om Rortys beundring av Davidson Af: Christian Garmann Johnsen, Stud.merc.fil. Formålet med essayet er å presentere en kritikk av Richard Rorty s pragmatisme, samt forklare hans beundring for Donald Davidson tross sistnevntes forsvar for realisme. Man skal ikke gå til filosofihistorien for å løse moderne utfordringer, i følge Rorty. Man bør heller lese filosofihistorien terapeutisk: The great Western Philosophers should be read as therapeutic rather than as constructive: as having told us what problems not to discuss: scholastic problems in the case of Descartes [and] Cartesian problems in the case of Kant [ ] 1 Det er språklige bilder og metaforer som styrer våre filosofiske forestillinger, snarere enn redegjørelser og velbegunnende påstander, hevder Rorty. 2 Den begrepsmessige utviklingen fra Descartes via Locke til Kant, som resulterte i den epistemologiske forestillingen om at subjektets erfaring består av indre representasjoner av ytre objekter, bygger på et kontingent språkspill som ikke har gyldighet løsrevet fra sin historiske sammenheng. Dermed konkluderer Rorty med at den kartesianske distinksjonen mellom ytre objekter og indre forstillinger er en sosial konvensjon. Etter å ha dekonstruert den kartesianske dualismen, støter Rorty på en opplagt innvending: Selv om forestillingen om at bevisstheten består av representasjoner bygger på et sosialt og historisk betinget språkspill, kan det likevel være at epistemologiske språkspill fanger inn en prelingvistisk dualisme mellom indre representasjoner og ytre objekter. 3 Denne innvendig gir Rorty anledning til å spille ut sitt pragmatiske ess i sin fascinerende bok Philosophy and the Mirror of Nature. Vi har et valg, mener Rorty: Enten kan vi forstå kunnskap som overensstemmelse mellom påstand og saksforhold (korresponderende sannhet) eller så kan vi forstå kunnskap som relasjoner mellom ulike påstander (ko- 1 Rorty (1998): Truth and progress, Cambridge University Press, p. 6 2 Rorty (1979): Philosophy and the Mirror of Nature, Princeton University Press, p Rorty: Philosophy and the Mirror of Nature, p. 155 herens sannhet). Hvis vi velger det første alternativet, roter vi oss ut i klassiske epistemologiske problemstillingene som har sysselsatt filosofer siden Platons tid. Mens dersom vi følger den andre tankegangen, kan vi sette parentes rundt disse problemene og i stedet fokusere på å finne en new and more interesting way of expressing ourselves, and thus of coping with the world et prosjekt som Rorty kaller edification. 4 Ingen ting tvinger oss til å avslutte det epistemologiske språkspillet. Men det er på et pragmatisk grunnlag Rorty argumenterer for den andre posisjonen fremfor den første den koherensteorien om sannhet fremfor den korresponderende sannhetsteorien. Instead of asking, Are there truths out there that we shall never discover? we would ask, Are there ways of talking and acting that we have not yet explored? [ ] we should ask whether each of the various descriptions of reality employed in our various cultural activities is the best we can imagine the best means to the ends served by those activities. 5 Men vil ikke søken etter sannhet være en produktiv strategi for å oppdage interessante og nyttige måter å beskrive oss selv og verden på? Og er tradisjonell filosofi ubrukelig? Den tyske filosofien og matematikeren Leibnitz ( ) viste hvordan alle tall kan bli representert ved hjelp av symbolene o og 1. Et århundre senere forklarte de to engelske filosofene Russell og Whitehead hvordan alle konsepter som kan representeres i en logisk form, også kan utrykkes matematisk. Verken Leibnitz, Russell eller Whiteheads prosjekt ville på deres egen tid nødvendigvis blitt legitimert på pragmatiske kriterier. Samtidig utgjorde nettopp teoriene deres grunnlaget for en av vår tids største teknologiske innovasjoner: utviklingen av datamaskinen. 6 Poenget mitt er ikke at god filosofi nødvendigvis er god business, men at det kan være vanskelig (om ikke umulig) å forutsi den bruksmessige verdien av kunnskap. Å opprette 4 Rorty: Philosophy and the Mirror of Nature, p Rorty: Truth and Progress, p. 6 6 Drucker (1993): From Capitalism to Knowledge Society, Post-Capitalist Society, Harper Business et klart skille mellom fruktbare og ufruktbare diskurser hvor filosofihistorien kategoriseres som uproduktiv undervurderer hvor komplisert forholdet mellom nytteverdi og kunnskap er. Kunnskap som på ett tidspunkt kan virke ubrukelig, kan på et annet tidspunkt danne grunnlaget for en revolusjonerende nyvinning. Tilsynelatende unyttig kunnskap kan vise seg å ha en enorm bruksverdi, og bli, for å bruke Rortys ord, employed in our various cultural activities. Det undrer meg hvordan Rorty kan alliere seg med en selverklært realist, nemlig Donald Davidson, som mener sannhetsbetingelsene er nøkkelen til å forstå en setnings mening. 7 Et mulig svar på Rortys beundring for Davidson bygger på en selektiv lesning, hvor Davidsons henvisning til mening i form av sannhetsbetingelser nedtones. Denne fortolkning understøttes av Rortys som er selverklært wittgensteinianer egen kommentar om at Wittgensteinians favorite Davidson essay is A Nice Derangement of Epitaphs. 8 Rorty skal til og med ha avsluttet en forelesningsrekke om Wittgensteins Filosofiske Undersøkelser med å si at essensen i denne boken er there is no such thing as a language, not if a language is anything like what many philosophers and linguists have supposed som altså er et sitat fra nettopp artikkelen A Nice Derangement of Epitaphs. 9 Men jeg tror det er noe mye mer fundamentalt i Davidsons filosofi som appellerer til Rorty. I følge Rorty har både den angelsaksiske og kontinentale filosofiske tradisjonen forblitt kantiansk gjennom å bevare skillet mellom erfaringens form og innhold. Sosialkonstruktivister, for eksempel, påstår at de sosiale strukturene kategoriserer vår erfaring, og det er nærmest blitt en allment akseptert sannhet at språket skaper virkeligheten. Fortellingen om at det eksisterer kategorier som strukturerer erfaringen løsrevet fra selve erfaringens innhold mener Rorty er en ide som stammer fra Kant og den epistemologiske tradisjonen. I denne forstand mener Rorty at filosofer på begge sider av kanalen har forblitt neokantianere, dog med unntak av Wittgenstein, 7 Davidson: A Coherence Theory of Truth and Knowledge og Truth and Meaning 8 Rorty (2002): Responds to Davidson, p Rorty sier dette i en samtale mellom han og Davidson som ligger på Youtube: watch?v=ejwtuf35gty (Davidson (1986): A Nice Derangement of Epitaphs, LePore, E. (ed.), Truth and Interpretation: Perspectives on the Philosophy of Donald Davidson, Oxford: Basil Blackwell.) Heidegger og Dewey. 10 ( Et egentlig oppgjør med Kant innebærer derfor en avvisning av distinksjonen mellom form og innhold. Og det er her Davidson kommer inn i bildet. Quine viste at empirismen bygget på to ubegrunnede dogmer: distinksjo nene analytisk/syntetisk og reduksjonisme. 11 I tillegg til disse to doktrinene mener Davidson at ideen om conceptual scheme utgjør et tredje dogme i og med at ideen bygger på et grunnleggende paradoks: 12 The dominant metaphor of conceptual relativism, that of differing points of view, seems to betray an underlying paradox. Different points of view make sense, but only if there is a common coordinate system on which to plot them; yet the existence of a common system belies the claim of dramatic incomparability. Davidsons poeng er ikke at vi grunnleggende deler det samme conceptual scheme, men at selve ideen er meningsløs. For å illustrere Davidsons argument kan vi bruke Kuhns forstilling om uforenelige paradigmer, hvor det er umulig å opprette kommunikasjon på tvers av dem. For å identifisere at et paradigme er forskjellig fra et annet, mener Davidson at vi samtidig må presisere hva forskjellen består i. Men så fort vi har gjort dette, vil vi automatisk ha overvunnet barrieren som skulle gjøre dem uforenelige. Davidsons argument appellerer til Rorty fordi det grunnleggende opponerer mot selve kjernen i Kants epistemologi, som Rorty mener har rotfestet seg i både den kontinentale og analytiske tradisjonen. Det er nettopp denne kategoriske avvisningen av dualismen mellom struktur/innhold som forener Rorty og Davidson. Etter å ha forkastet reduksjonisme, analytisk/syntetisk- og form/innhold-distinksjonen, mener Davidson at empirismen er overflødig, for det er vanskelig å forestille seg hva et slikt doktrine skulle bestå av uten noen av disse komponentene Rorty: Philosophy and the Mirror of Nature, p. 162) 11 W. V. Quine: Main Trends in Recent Philosophy: Two Dogmas of Empiricism. The Philosophical Review, Vol. 60, No. 1 (Jan., 1951), pp Davidson: On the Very Idea of a Conceptual Scheme. Proceedings and Addresses of the American Philosophical Association, Vol. 47 ( ), pp Donald Davidson: On the Very Idea of a Conceptual Scheme, s

17 33

18 Skrivekløens mysterium Refleksioner over Flahertys bog: The Midnight Disease Af: Niels Fleckner Hansen, civiløkonom Hvad er årsagerne til menneskets skabertrang eller kreative drive? Den trang, som ses hos ethvert barn, og som driver nogle mennesker til at blive kunstnere eller forfattere. Hver historisk periode har sine svar. I Romantikken var den guddommelig inspiration og efter Freud sublimeret kønsdrift. Forklaringerne har været mange. I sin bog: The Midnight Disease søger den amerikanske hjerneforsker fra Harvard: Alice W. Flaherty også et svar. Hendes udgangspunkt er den sære lidelse hypergrafi: ukontrollabel skrivetrang. En strøm af ideer farer igennem personens hoved i denne tilstand. Og personen er besat af en uimodståelig trang til at dokumentere det hele. Der bliver skrevet på små sedler, på væggene, og på sig selv. I bogen udforsker hun både de neurologiske og biologiske hjerneprocesser, der synes at være i spil, såvel som de eksistentielle og psykologiske forhold, der kan ligge bag. F.eks. sorg eller et personligt tab. Det er relativt nyt, at neurologer beskæftiger sig med kreativitet. Bogen beskriver bla. en gruppe hjerneforskeres opsigtsvækkende forsøg, hvor det lykkes at fremprovokere kreativ adfærd hos forsøgspersonerne ved magnetisk stimulation af bestemte dele af hjernen. Tegninger, som man bad personerne udføre, blev mere detaljerede og kunstfærdige under påvirkningen. Hypergrafi kan være et symptom ved visse former for epilepsi, men kan også vise sig hos nogle maniodepressive i manisk fase. Udover en grundig beskrivelse af de biokemiske processer såvel som psykologiske faktorer, der formodes at have indflydelse på hypergrafi såvel som kreativitet i almindelighed, er bogen også fuld af eksempler fra verdenslitteraturen med forfatternes egne bud på, hvorfor de skriver.flaherty har førstehåndskendskab til lidelsen, som hun selv blev ramt af efter en traumatisk oplevelse. Ved en for tidlig fødsel mistede hun to tvillingebørn. Den kritiske oplevelse gav sig først udslag i en depression og derefter den maniske skrivetrang. En af bogens styrker er evnen til bygge bro mellem biologiske og humanistiske forklaringer på mentale fænomener. Om menneskets kreative drive er et resultat af biokemiske processer i hjernen, eller eksistentielle og psykologiske forhold er ikke et spørgsmål om enten-eller, men to sider af samme sag. Med forskningen i hypergrafiens årsager mener Flaherty at være på sporet af drivkraften bag menneskelig kreativitet. Manien kan ses som et patologisk udslag af den stærke skabertrang, som ses hos kunstnere. At skabertrangen nærmest kan være et presserende behov hos mange kunstnere udtrykkes kort og klart i en af forfatteren Mikael Rodes aforismer: Enhver kunstner er en udtryksfanatiker. Et eksempel på dette er Søren Kierkegaard, der om sig selv fortalte, at han i nogle af sine mest produktive perioder skrev med nærmest feberagtig hast. Psykiateren Hjalmar Helweg, der i sin patografi om Kierkegaard stillede diagnosen maniodepressiv, mente således, at det var et udslag af mani, når han skrev så intenst. Formentlig har han også lidt af hypergrafi i disse perioder. Som Flaherty nævner i sin bog, er hypergrafi et fænomen, der kan forekomme hos manio-depressive i manisk fase. I tilfældet Kierkegaard en hypergrafi, der parret med geniets begavelse er blevet til stor filosofi. Koblingen mellem sindslidelser og kreativitet er velkendt. Bogen nævner det faktum, at der blandt forfattere er en overvægt med depressive lidelser. Amerikanske forfattere er stærkt overrepræsenterede blandt manio-depressive patienter. De får diagnosen 10 gange oftere end resten af befolkningen. Digtere får den 40 gange oftere. Man må jo også sige, at et rigt indre liv eller en stor forestillingsevne er en nødvendig betingelse, for såvel den sindslidendes evne til at skabe sine vrangforestillinger, som den kreatives evne til at skabe nyt. En nødvendig, men ikke tilstrækkelig betingelse da en stor fantasi alene hverken gør nogen til kunstner eller sindslidende. Andre egenskaber må gøre sig gældende såsom talent og selvdisciplin hos kunstneren og indre konflikter m.m. hos den sindslidende. Hypergrafien forekommer også ved visse former for epilepsi. Flaherty nævner Dostojevskij, som en af de kendte med denne lidelse. Efter et anfald har disse nogle gange en dejavu-oplevelse eller en jamais-vu-oplevelse: en oplevelse af at ellers velkendte ting synes fremmede. En oplevelse der måske er beslægtet med digterens evne til at kunne se ting med nye øjne. Mange forfattere og digtere har i højere grad end andre antennerne ude, og ser det, de mere jordbundne ikke bemærker. Det er blandt andet derfor, at kvalitetslitteraturen kan fungere, som øjenåbner for læseren. Digteren giver os nye øjne at se med, hvorved vi kan lære noget nyt om tilværelsen og os selv. I et portræt i Information af digterdebutanten Theis Ørntoft, under overskriften: Verden er skizofren, giver han udtryk for sin oplevelse af, at han både registrerer mere end gennemsnitsmennesket og, at tingene også virker stærkt på hans sanseapparat. Dertil kommer en opfattelse af, at verden ikke er konsistent. Men gennem digtningen kan han konstruere en vis sammenhæng eller orden; give tingene mening. Et synspunkt, der leder tanken hen på Karen Blixens udsagn om, at fortællingen er en heling, der ophæver fragmentering - når man fortæller sætter man ting sammen, der er gået i stykker. Vi kender vel alle til den forløsende oplevelse af at få hold på tingene, når man i en samtale fortæller om et problem til et lyttende øre. Også musikere der udtrykker sig gennem sit instrument, kan berette om den helende virkning, som musikken kan have. F.eks. når Eric Clapton siger, at tingene ligesom falder på plads, når han sætter sig med sin guitar. Siden tidernes morgen har det været essentielt for menneskets overlevelse at kunne gennemskue verden: afkode såvel naturens, som det sociale livs signaler - finde årsag og virkning, identificere trusler og muligheder, frænder og fjender. Skabe det nødvendige overblik over sin situation. Fortællingerne, lige fra de mange små i dagligdagen til de store som religioner og myter, kan hjælpe med at skabe dette overblik, og derved afhjælpe menneskets oplevelse af afmagt. De skaber sammenhæng, orden og måske forudsigelighed, hvor der ellers ville herske kaos, tilfældighed og uforudsigelighed, og dermed efterlade mennesket desorienteret. Ved at forvandle kaos til kosmos, kan fortællingerne således være en effektiv medicin mod vores oplevelse af afmagt. Selvom fortællinger som overtro, religion eller skønlitteratur er fiktion, og derfor kun giver en illusion om en vis sammenhæng eller orden, kan de give en lindring for afmagtsoplevelsen. Enten ved at afspejle forhold i den virkelige verden, eller ved at virke mere ind på det emotionelle end det intellektuelle faktuelle plan. De tidligste primitive religioner kan ses som fortællinger, der har søgt at give menneskene et vist mål af herredømme over deres situation. Der gives en forklaring på fænomenerne i den vilde og truende natur, og en mulighed for at påvirke naturfænomenerne gennem bønner og ritualer. Vores kreative 35

19 drive, eller vores trang til at skabe synteser af enkeltdele såsom fortællinger er måske et meget grundlæggende behov. Et behov for at skabe et orienteringssystem, eller at kortlægge omverdenen og tilværelsens felt. Noget at navigere efter, for at kunne beherske sin situation, og overleve bedst muligt. Et forsøg på at overvinde den afmagt, som den desorienterede oplever. Følelsen af afmagt kunne være et væsentligt aspekt ved kreativ aktivitet, hvadenten det skyldes oplevelsen af verden som inkonsistent og fragmenteret, eller afmagten overfor naturens luner. Uden et kreativt drive havde mennesker ikke skabt fænomener som religion, kunst, videnskab eller filosofi. I tråd hermed mener Horkheimer og Adorno da også i deres værk: Oplysningens dialektik, at den bag oplysningen liggende drivkraft er menneskets oprindelige trang til at beherske verden gennem tanken. At aflure naturen dens hemmeligheder, så man bedre kan forudsige og kontrollere den, og derved overvinde den afmagt, som man oplever, når man er underlagt dens luner. Denne trang til at beherske naturen, som er begyndt med de tidligste primitive religioner, har haft til formål at beskytte mod sult sygdom og nød. Fra sit primitive udgangspunkt har oplysningen udviklet sig til de store verdensreligioner og videre gennem renæssance og oplysningstiden til videnskab og til nutidens succes med de tekniske og medicinske videnskaber. Men i modsætning til den kunstneriske skaben har naturvidenskaben en instrumentel karakter, der på en mere direkte måde har gjort sig anvendelig i menneskets bestræbelse på at beherske verden. Især gennem de anvendte videnskaber og heraf afledte teknologier. Men afmagtsoplevelsen, der ligger bag udviklingen af de beherskelsesorienterede videnskaber, kan også være en side af det kreative drive ved kunstnerisk aktivitet eller blot almindelig skrivekløe. F.eks. et personligt tab, som i tilfældet med Flahertys hypergrafi, fremprovokeret af den ulykkelige fødselsoplevelse. Hendes verden rystes - fortællingen om hendes liv må skrives om. Hun havde regnet med at skulle begynde en ny fase i sit liv som moder, men denne forventning skuffes. Vores oplevelse af nutiden hænger ikke bare sammen med de fortællinger, der gået forud - vores hidtidige liv - men også vores fortællinger om fremtiden. Vores forventninger og håb. Metaforen: at filmen knækker, er et udmærket billede på, at den fortælling vi er midt i, og som tegner en vis orden og sammenhæng, som vi forstår os selv og vores liv ud fra, pludselig slås i stykker. Ofte er det et tab f.eks. uventet sygdom, ulykke, arbejdsløshed m.v. Tilværelsen rystes, den hidtidige orden ødelægges, og skaber desorientering og afmagt. Stumperne skal samles på en ny måde. Der skal dannes en ny fortælling eller ny orden, som ramme om ens selvforståelse og situation. Der skal skrives en ny drejebog, som kan give livet ny mening. Litteratur: Alice W. Flaherty: The Midnight Disease - The drive to write, writers block and the creative brain. Houghton Mifflin Company, Boston Ikke oversat til dansk. Mikal Rode: Primal- og sekundærskrig. 500 aforismer, GRIAXforlaget Horkheimer og Adorno: Oplysningens dialektik. Hjalmar Helweg: Søren Kierkegaard - en psykiatrisk, psykologisk studie. The memory of things By: Rasmus Johnsen, Adjunkt ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi In my work I see boredom not primarily as a state of mind, but rather as an activity or a form of life. Organization may be thought of as composition, the combining of elements to form an aggregate material of multiple substances..only instead of purporting a lack of humanity in the structures we surround ourselves with, such an approach to me implies the insistence on our common investment in the matters that concern us. In my reading of the recently published MPP self-assessment report, I stumbled over a remark that puzzled me. A paragraph concerning the future development of MPP s identity oddly states a need to protect and promote a truly humanistic approach to management. Oddly, I say, because this statement seems almost too blatantly to imply that not only is management not truly humanistic, it also represents a threat to that which is. For one, such an assumption is hardly the stuff of the future; it has been around in different versions in social thought at least since the days of Rousseau, charging the dark side with claims of codification and routinization that instrumentalizes everything it means to really be human. Secondly, the humanistic worldview i.e. the worldview informed by humanism for exactly the same reasons itself has been under attack for causing the codification of human existence that it accused others of. A truly humanistic approach in this light, it would seem, not only presupposes a brutality in management from which it wishes to salvage humanity, it also does not shy away from such brutality itself in its attempt to achieve this salvation. Such Gulag-theory in my eyes belongs to the ideological barbarism of the 20 th century and not to our future. Yet I do believe in a truly humanistic approach to management and organization. Only instead of purporting a lack of humanity in the structures we surround ourselves with, such an approach to me implies the insistence on our common investment in the matters that concern us. Consider for a moment, if you will, a building. For the sake of convenience, let it be the reasonably new terminal 3 at Kastrup Airport, which will be familiar to most of you. To some, the first thing that comes to mind when they think of the two double, curved triangles on each side of the elongated glazing is a childhood s paper airplane, and they will argue that this judgement recognizes a quality that is built into the structure itself. Others see nothing more perhaps than glass and steel and will argue that the first are merely projecting personal preferences onto the matter. While this may obviously represent a valid argument, it is equally true that once we construct any kind of structure be it a building, a development plan for a public organization or a set of stress-management guidelines the structure itself will reflect our interests and concerns. What are reflected here may be psychological states; yet once the structures are there, such states also have what may be considered to be a quasi-objective status. A structure is at once permeated by our psychology and something independent of us. The things have a memory of their own. But can something be both a product of sense and memory and at the same time retain the objective status that is a prerequisite for our gathering around it? This classical philosophical problem of a reconciliation between the realist and the idealist position (or in more modern terms vis á vis Bruno Latour: between naturalism and social constructivism) seems to have left many scholars at a dead end. Either we focus on an objective reality that we share, but which has no memory beyond its own occasional presence, or we are stuck with a subjective state of mind, full of reminiscences, but where reality is ultimately a private matter. The point I want to make, though, is that while the two standpoints certainly in their own respect offer valid philosophical positions, the academic work that we do at MPP often cheats the devil of his part and takes its departure beyond them. Exploring humanistic phenomena in a sense that takes management and organization to be such our objects of research at MPP are the rituals inherent to the transformations and repetitions of what we do to and with social structures. As such rituals are never reducible to mere psychological states, because they reflect our enduring commitments to a shared reality. Our humanistic commitment is to explore, record, describe and criticise such memories. We often think of memory as something instant, travelling across the smooth space of the subjective mind at infinite speed. Especially the memory of ideology is swift and merciless as it rounds up its enemies. Yet as soon as we consign our memory-objects to the social structures that we are surrounded by, the matter that they are invested in slows them 37

20 down. Here they become parts of the viscous reality that we acquire within concrete social contexts. The very concept of organization testifies to this slowing down in social matters. Here the experience of understanding reaches beyond intentionality, because the perception of an organization is never just the appropriation by subjective consciousness of an external reality it could somehow distance itself from. An organization is always the organization of something and as such is caught up in its own historicity, comprising both experience and a projection of itself into the future. Organization may be thought of as composition, the combining of elements to form an aggregate material of multiple substances. The act of organizing literally refers to the placing together ( com-positus ) of material to form a compound. The memory of things invites us as researchers to take serious how such an activity takes places, what traces it leaves in the material that it simultaneously composes and is composed of, and how it ensures the viscous continuity of what matters. This is a truly humanistic matter of concern. Our organizations (e.g. universities, corporations, and social institutions, but also architecture, art and technology) are artefacts with which we constitute, perform and share the social reality within which we locate ourselves. One of the main interests of my research is boredom. Apart from its status as an affect that most people know of and recognize, the phenomenon also has a cultural and philosophical history as an idiosyncratic activity that makes it extremely interesting to study in a contemporary society as focused on innovation, consumption and creativity as ours. In my work I see boredom not primarily as a state of mind, but rather as an activity or a form of life. The question that I am raising is the following: can we recognize the historical and projective structures of such a form of life and describe its repetition its hermeneutical qualities in the composition of the artefacts that we surround ourselves with? Can we think of the way, for example, in which social media like Twitter and Facebook open up new workspaces within workspaces among creatives as the organization of a specific form of life that both transforms and continues the historical structures of this lifeform? Returning for a moment to the airport in Kastrup, can we do the same with the transformation of this space from a place of tedious waiting into a shopping mall organized around the activity of consumption? The point that I am trying to make here, is that such questions are not limited by the methodical, critical and disciplinary boundaries that separated sociology from philosophy or humanistic from neurological studies. Questions like these may be asked across disciplines, comprising the different results in a way that adds to the reality of things, instead of taking it away. The challenge that we are facing, to my mind, is not so much one concerned with drawing lines in the sand as it is one of opening up, not only to the differences among disciplines, but also to the possibilities offered to us by a unique working environment like that of Copenhagen Business School. CBS brings together studies of law, philosophy, political science, history, finance, marketing and neuroeconomics only to name some and that is not only a great opportunity for us to engage with, it is also a truly humanistic challenge to meet. 39

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD 1 Denne vejledning viser, hvordan du kan udnytte de mange muligheder, de sociale medier giver, og være opmærksom på de faldgruber, der kan skade dig selv, dine pårørende og kolleger eller din myndighed.

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Forandring i Det kommunikerende hospital Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Leder i kommunikationsafdelingen i Novo Nordisk Selvstændig kommunikationsforsker og rådgiver

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Respekt omkring den vanskelige samtale resultat af undersøgelse

Respekt omkring den vanskelige samtale resultat af undersøgelse Respekt omkring den vanskelige samtale resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af håndtering og erfaringer

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Er det ikke ligesom vi plejer eller.? Hverdagsrehabilitering

Er det ikke ligesom vi plejer eller.? Hverdagsrehabilitering Er det ikke ligesom vi plejer eller.? 19. November 2012 Hverdagsrehabilitering Resultatorienteret SundhedsPartner Agenda Kort intro Overskriften Mellemlederen i forandring og ledelse Hvorfor er det SÅ

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen.

Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen. Idéhistorie Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen. Vor opfattelse af os selv og vore omgivelser er i vid udstrækning historisk betinget. Uden at vi altid ved af det,

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Artikel til Personalechefen: Af Dorte Cohr Lützen, konsulent Lützen Management og Birgitte Lønborg, erhvervspsykolog, Crescendo HRM. Vi ser ikke stress som en objektiv tilstand eller sygdom hos mennesker,

Læs mere

Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag

Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I maj, juni og juli måned 2007 gennemførte Teglkamp & Co. en større internetbaseret undersøgelse af

Læs mere

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE [TEMA] VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE 14 Tekst: Søren Breiting, lektor, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus Universitet skal huske på, at I er dem, som

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Indhold, kort. Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15

Indhold, kort. Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15 Indhold, kort Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15 De Tre Strategier 15 To verdner 15 Første strategi: Hvad: Frigør dig af emnernes tyranni 16

Læs mere

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand SIDE 9 MANDEN Navn: Bopæl: Voerladegård, ved Skanderborg Thorkil Jansen Alder: 39 Lokalklub: Start i branchen: Nuværende firma: Århus Februar 1996 i Mars Stilladser i Århus Mars Stilladser Stilladsudd.:

Læs mere

Refleksionskema Den dybere mening

Refleksionskema Den dybere mening Refleksionskema Den dybere mening - den forskel du vil være, i verden Der ligger en dybere uselvisk mening bag beslutninger og valg vi træffer, som alle er dybt manifesteret i den måde vi ser verden på,

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Sådan består du Prøve i dansk 3

Sådan består du Prøve i dansk 3 Sådan består du Prøve i dansk 3 Denne vejledning skal hjælpe dig med at forberede dig til Prøve i dansk 3. (Danskprøve, højt niveau). Grundlaget for vejledningen er Skapagos erfaringer med elever, der

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold ZBC, Vordingborg HHX FILOSOFI C Bjarke Jensen

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 Kære læser! Vi er nu oppe på mere end 1.200 abonnenter på nyhedsbrevet og vi vil gerne have flere. Derfor hvis du synes om nyhedsbrevet så anbefal det til en kollega eller

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer 2010 KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDELIGE LEDE DFORDRINGER KVINDER SKAL MOTIVERE BARSEL SIDE 6 Lederprofilen SIDE 11 Kvinder fravælger lederstillinger til fordel for

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET Knap hver anden arbejdssøgende føler, at det i mere eller mindre grad er deres egen skyld, at de ikke har et arbejde. Hvorfor mig? Var jeg for dyr, for besværlig, for

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Karriereafklaring. - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages?

Karriereafklaring. - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages? Karriereafklaring - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages? Af Cecilie Cornett, Villa Venire A/S marts 2009 At undersøge sin tvivl sammen med andre Karriereafklaringen

Læs mere

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE Biologisk forskel i nervesystemet. Har et mere følsomt nervesystem. Stimuli, indtryk

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

INVITATION. graphic art & communication. dalhoff group ApS

INVITATION. graphic art & communication. dalhoff group ApS INVITATION Præsentation Mit navn er Henning Dalhoff og jeg har mere end 25 års erfaring som grafisk designer og illustrator og har igennem årene opbygget stor erfaring med at udvikle grafiske løsninger

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk A POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? POSITIV PSYKOLOGI: FORSKNINGSOMRÅDER Livsglæde/Trivsel (gennem positive emotioner, engageret læring og kreativitet, sociale relationer og eksistentiel

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog'

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog' Empatisk kommunikation 'Girafsprog' En vej til åben & ærlig dialog Materialet er udarbejdet af Erhverspykologisk Rådgiver og konflikthåndteringsekspert Sebastian Nybo fra SEB Gruppen A/S, skrevet på baggrund

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Lektor, ph.d. Michael Nørager Aarhus Universitet Business and Social Sciences AU Herning Mandag 27.04.15 Aalborg bibliotekerne 5 ting der kendetegner den velfungerende

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

Opdateret Lederskab. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901-0885

Opdateret Lederskab. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901-0885 Nr. 4 2011 Tema: Motivation hvad er det i grunden, som bæredygtigt motiverer os? Motivation opgradering til version 3.0! Pisk og gulerod er yt. Motivation handler om, at grundholdningen til arbejde i dag

Læs mere

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Side 1 af 5 KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Af Kirsten M. Poulsen, direktør og management konsulent, KMP & Partners Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Køb bogen i boghandlen eller på www.turbine.dk

Køb bogen i boghandlen eller på www.turbine.dk Glade Chefer Glade Chefer Af initiativtager og medforfatter Iver R. Tarp Journalistisk bearbejdelse ved Trine Wiese Iver R. Tarp og Trine Wiese TURBINE forlaget 2011 Forlagsredaktør: Marie Brocks Larsen

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

Ekstraordinære organisationer

Ekstraordinære organisationer Ekstraordinære organisationer Vi har brug for organisationer og ledere, der tager stilling til den verden og den tid, vi bevæger os i. Det mener Roxana Kia, som bl.a. er instruktør og kaospilot, og som

Læs mere

Sidste led i borgernes retssikkerhed

Sidste led i borgernes retssikkerhed Sidste led i borgernes retssikkerhed Af Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen Den 1. februar i år tiltrådte jeg stillingen som Folketingets Ombudsmand og afløste samtidig Hans Gammeltoft-Hansen,

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

UCL Temadøgn. Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering

UCL Temadøgn. Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering UCL Temadøgn It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus

Læs mere

Argumentationsanalyse af avisledere

Argumentationsanalyse af avisledere FORLAG Argumentationsanalyse af avisledere Af Claus Nielsen og Inger Marie Keld, VUC & hf Nordjylland Introduktion Argumentationsanalyse er en fast del af det sproglige område både på hf og stx. I argumentationsanalysen

Læs mere

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder.

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. FORSVARETS PERSONELTJENESTE LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. MARTS 2013 FØR SAMTALEN

Læs mere