Standardforside til projekter og specialer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Standardforside til projekter og specialer"

Transkript

1 Standardforside til projekter og specialer Til obligatorisk brug på alle projekter, fagmodulsprojekter og specialer på: Internationale Studier Internationale udviklingsstudier Global Studies Erasmus Mundus, Global Studies A European Perspective Politik og Administration Socialvidenskab EU-studies Forvaltning (scient.adm) Udfyldningsvejledning på næste side. Projekt- eller specialetitel: Europæisering gennem European social dialogue Projektseminar/værkstedsseminar: Praktik Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Projektets art: Modul: Bastian Aagaard Jeppesen Praktikprojekt K2 Vejleders navn: Christine Marie Simonsen Nissen Afleveringsdato: 1.august 2014 Antal anslag inkl. mellemrum: (Se næste side) Tilladte antal anslag inkl. mellemrum jf. de udfyldende bestemmelser: (Se næste side) anslag inkl. mellemrum

2 EUROPÆISERING GENNEM EUROPEAN SOCIAL DIALOGUE

3 Indholdsfortegnelse Indledning Motivation Problemfelt Problemformulering Begrebsafklaring... 7 Metode Single case design Valg af case Dokumentanalyse Indsamling af empiri Analysestrategi Afgrænsning og diskussion af metode Teori Europæisering Multi- level Governance Soft politik vs. hard politik Opsamling og diskussion af teori Analyse og diskussion Første del Anden del Konklusion Litteraturliste Pensumliste Projektets bilag Bilag

4 3

5 Indledning 1.1 Motivation Som praktikant ved ETUCE 1 har jeg fået et solidt kendskab til europæisk arbejdsmarkedsdialog. Et område der for mig var helt nyt da jeg startede i organisationen i Bruxelles. Området er kendetegnet ved et manglende offentligt kendskab og udbredelse blandt europæere. På samme måde som EU og Bruxelles til tider bliver opfattet og endda fremstillet som noget fjernt og ubetydeligt, er den europæiske arbejdsmarkedsdialog udfordret i forhold til at skabe konsensus, opbakning og legitimitet omkring det projekt arbejdstagere og arbejdsgivere har sat sig for at skabe på EU niveau. I mit arbejde i ETUCE deltog jeg i møder, seminarer og konferencer der søgte at styrke samarbejdet inden for den europæiske arbejdsmarkedsdialog særligt inden for ETUCEs samarbejde med EFEE 2 under ESSDE 3. Her kunne jeg som praktikant træde et skridt tilbage og se problemstillinger og arbejdet fra flere forskellige sider og ikke kun fra arbejdstagersiden, som var den jeg arbejdede for. Dette gjorde at jeg til tider havde mine egne overvejelser omkring arbejdet; om det nyttede noget, hvilken betydning det reelt havde for ETUCEs medlemsorganisationer eller samarbejdspartnere og ikke mindst om EU-Kommissionens vurdering af det arbejde som de sociale parter udfører, vel og mærke stadig med en betydelig økonomisk støtte fra EU- Kommissionen. Heri opstod min motivation for at se på om det politiske arbejde jeg som praktikant har været med til at udføre i EU sammenhæng, som støttes af EU-Kommissionen, også anses for relevant af selv samme og om det bliver prioriteret. Disse overvejelser ligger til grund for mit praktikprojekt, og jeg håber derfor at jeg med opgaven kan dokumentere og komme frem til nogle mere valide ræsonnementer om betydningen af europæisk arbejdsmarkedsdialog og ESSDE. 1 ETUCE er en international paraplyorganisation for 129 lærerforeninger fra EU og EFTA landene samt en række lærerforeninger i det øvrige Europa. ETUCE er samtidig det europæiske regionskontor for Education International og udgør den ene del af de sociale parter i uddannelsessektoren i EU (ETUCE 2014). 2 EFEE er en paraplyorganisation der repræsenterer arbejdsgiversiden i den europæiske uddannelsessektor, hvilket inkluderer forskellige nationale organisationer, herunder uddannelsesministerier, kommunale og regionale sammenslutninger, universiteter og uddannelsesråd (i Danmark er KL lærernes arbejdsgiver og derfor repræsenteret i EFEE) (EFEE 2014). 3 ETUCE og EFEE udgør til sammen ESSDE (European sectoral social dialogue in Education), som er en sektor specifik committee inden for uddannelsesområdet under den europæiske sociale dialog (EU 2014). 4

6 1.2 Problemfelt The Commission attaches a strong importance to a high-quality social dialogue, at European and national level, and will work to exploit the existing mechanisms for the consultation of social partners. (Barroso A 2013). Udtalelsen kom fra Europa-Kommissionens formand, José Manuel Barroso under det årlige Tripartite Social Summit 4 møde i oktober 2013 mellem EU-Kommissionen, de europæiske fagforeninger og repræsentanter fra erhvervslivet. Barroso understreger i udtalelsen vigtigheden i at have en stærk arbejdsmarkedsdialog på europæisk niveau, men hvor stærk denne dialog i realiteten er og hvor stor en betydning den har for lovgivningsprocessen i EU, kan man stille spørgsmålstegn ved. Den primær ansvarlige for det sociale område i EU er arbejdsmarkskommissæren. Den daværende arbejdsmarkedskommissær, László Andor, udtalte følgende på en konference i april 2013: The social partners capacity and structural position needs strengthening. Only thereafter can social dialogue produce sustainable results. (László 2013). Qua denne udtalelse erkender kommissæren at der er brug for en styrkelse af samarbejdet mellem arbejdsmarkedets parter, et samarbejde der foregår under European social dialogue (ESD). Godt nok er det vigtigt at EU's arbejdsmarkedskommissær er positiv og støtter op om ESD, men det er langt fra nok til at sikre en positiv og stabil udvikling af ESD. Udover EU-Kommissionen har medlemslandene ligeledes en holdning til, hvad der er EU s rolle og kompetence og er de ikke positivt stemt overfor ESD, gør det arbejdet svært at gennemføre for de sociale parter. Det er således kompleksiteten i EU systemet som både har skabt ESD, men som også udfordrer dets eksistensgrundlag (ETUI 2012). Skiftende regeringer og EU-kommissioner med deres forskellige præferencer og ideologier skaber ligeledes udfordringer for ESD. Siden 1993, hvor protokollen om social- og arbejdsmarkedspolitikken blev håndhævet i forbindelse med Maastricht traktaten, har ESD haft en betydelig rolle når det kommer til det europæiske samarbejde. Protokollen om social- og arbejdsmarkedspolitikken gav de sociale parter 4 Tripartite Social Summit er et forum for den tværfaglige sociale dialog, hvor generelle politiske spørgsmål bliver drøftet. Dets dagsorden indeholder spørgsmål, der berører alle sektorer og arbejdstagere inden for Den Europæiske Union (EU) (EU legislation 2014:A). 5

7 autonomi, samt en række ansvar de skulle påtage sig i samarbejde med de politiske aktører, herunder EU-Kommissionen. Fem år senere i 1998 besluttede den daværende Kommission at oprette sectoral social dialogue committees, der skulle være med til at fremme dialogen mellem arbejdsmarkedets parter på europæisk niveau. De sektoropdelte committees skulle oprettes efter fælles anmodning fra arbejdsmarkedets parter, hvorefter parterne indenfor en bestemt sektor skulle konsulteres om tiltag på EU-niveau om konsekvenser der berørte deres specifikke sektor. Det endelige mål var at etablere bilaterale forbindelser og at udvikle reelle overenskomstforhandlinger på europæisk niveau (Keller & Weber 2011). European social dialog har både oplevet succeser og fiaskoer siden dets etablering, men hvilken rolle og betydning ESD i dag har for det europæiske samarbejde og de europæiske medlemslande er mere uklart og derfor interessant at undersøge nærmere (Guyet 2012). Hører man på kommissærerne og Europaparlamentsmedlemmerne er der stor uenighed om graden og betydningen af de resultater som ESD er med til at udforme, samt hvilken rolle og funktion ESD fremover skal have i det europæiske samarbejde. Det er disse spørgsmål og uklarheder denne opgave vil forsøge at belyse, hvilket har ført til følgende problemformulering: 1.3 Problemformulering Hvilken berettigelse har European social dialogue i EU systemet og hvilke muligheder har European sectoral social dialogue in Education for at påvirke beslutningsprocesserne i EU og i de enkelte medlemslande? 6

8 1.5 Begrebsafklaring Denne opgave vil forsøge at undersøge European social dialogues berettigelse og betydning for EU systemet og gennem casestudiet se mere specifikt på hvilke muligheder European sectoral social dialogue in Education (ESSDE) har for at påvirke beslutningsprocesserne i EU og i de enkelte medlemslande. Det er derfor helt centralt for opgaven at forklare 1) European social dialogue (ESD), 2) European sectoral social dialogue (SSD) og 3) European sectoral social dialogue in Education (ESSDE). Med andre ord vil dette afsnit forklare organiseringen af arbejdsmarkedsdialog overordnet og i uddannelsessektoren på EU niveau 5. ESD (den europæiske arbejdsmarkedsdialog) refererer til diskussioner, konsultationer og forhandlinger, samt samarbejdet mellem de to involverede parter der repræsenterer de to sider af en industri/sektor (Europa Kommissionen 2013). Det er således arbejdstagersiden og arbejdsgiversiden der kan indvillige i et sådan samarbejde. Arbejdsmarkedsdialog kan ske på forskellige niveauer; virksomheds-, sektor-, regional-, national- og europæiskniveau og i form af topartsforhandlinger mellem arbejdsgiver- og arbejdstagersiden eller trepartsforhandlinger hvor offentlige myndigheder tager del i forhandlingerne (Europa Kommissionen 2013). Den europæiske arbejdsmarksdialog folder sig ud på to forskellige måder, på et makroniveau, hvor samarbejdet foregår på tværs af industrierne kaldet Cross-industry social dialogue og på et sektorspecifikt niveau, hvor de sociale parter inden for et sektorspecifikt område mødes kaldet European sectoral social dialogue (SSD) (Keller & Weber 2011) (EU SD 2014). Det er det sektorspecifikke niveau denne opgave vil koncentrere sig om og mere specifikt SSD inden for uddannelsessektoren som ESSDE varetager. ESSDE blev oprettet i 2010 og er derfor stadig en relativ ny committee, som består af ETUCE (European Trade Union Committee for Education) som repræsenterer arbejdstagerne inden for uddannelsessektoren og EFEE (The European Federation of Education Employers) som repræsenterer arbejdsgiverne inden for uddannelsessektoren. 5 Projektet gør brug af de engelske betegnelser inden for den europæiske sociale dialog, da der endnu ikke findes direkte oversættelser af navnene. Dette er samtidig et fint eksempel på den manglende offentlige udbredelse af ESD. 7

9 Metode I dette afsnit vil der blive redegjort for projektets metodiske tilgang. Projektets forskningsdesign benytter casestudiet som metodisk tilgang og er bygget op som et casestudie af ESSDE. Til operationaliseringen af casestudiet bruges dokumentanalyse til at analysere relevant empirisk data, der udgør projektets case. Dokumentanalyse vil også blive brugt til at analysere de overordnede rammer for europæisk arbejdsmarkedsdialog, hvor projektets case (ESSDE) kun er en lille brik i det samlede billede. Dette har til formål at sætte casen i et større perspektiv og relief. Helt overordnet for projektet arbejdes der ud fra en deduktiv undersøgelsesmetode, hvor projektets problemstilling ønskes besvaret ved at anvende projektets teoriapparat på empirien. 2.1 Single case design Projektets forskningsdesign benytter sig af single case design, fordi jeg er interesseret i at undersøge ESD gennem ESSDE som er projektets case. Casen er valgt til dels fordi det er et rigtig godt eksempel på de muligheder der er, men også begrænsninger i forhold til måden ESD udfolder sig på og er med til at påvirke beslutningsprocesser i EU og i de enkelte medlemslande. Her ud over fordi jeg som praktikant i ETUCE har haft en helt særlig adgang til dokumenter og viden om både ESD og ESSDE. Casestudiet er samtidig med til at gøre opgavens genstandsfelt mere tilgængeligt at undersøge, da det gør det muligt at fokusere på et konkret eksempel i en større kompleks sammenhæng (Yin, 2003:2). Svagheden i casestudiemetoden er det vanskelige ved at generalisere studiets resultater, idet casestudiet er meget kontekstafhængigt og dette gælder i sær når det er single case designet der benyttes frem for multiple-case design (Ibid.:38). Det er derfor vigtigt at være opmærksom på det vanskelige ved at generalisere undersøgelsens konklusioner, hvilket får betydning for projektets gyldighed (Ibid.:38). Målet med projektet er derfor heller ikke at generalisere dets konklusioner, men at undersøge projektets case mere dybdegående, hvilket netop er muligt da jeg som praktikant har haft en særlig adgang til ESSDE og relevant empiri, der gør single casestudiet til en oplagt måde at undersøge projektets genstandsfelt. 2.2 Valg af case At vælge case eller cases kan være noget af det mere vanskelige ved casestudie metoden, da det gælder om at vælge den helt rigtige case eller cases, der bedst muligt eksemplificerer problemstillingen. Hele undersøgelsen er bygget op omkring casen, og undersøgelsen afhænger således heraf (Ibid.:8). Projektets case er valgt på kriterier der hænger sammen med at det er et 8

10 praktikprojekt, adgangen til viden og ikke mindst empirisk data har således været helt centralt for valget af ESSDE som case. Problemformuleringens udformning skal også ses i lyset af hvad der har været muligt at undersøge gennem det empiriske grundlag som er blevet indsamlet og det forhold at der benyttes en single case tilgang. 2.3 Dokumentanalyse Dokumentanalyse er en metodisk tilgang hvor man beskæftiger sig med skriftlige dokumenter til at undersøge et genstandsfelt og som her projektets problemstilling. Dokumentanalysen skal derfor ses som en del af casestudie metoden, da projektets empiriske data udgør casen. Casestudiet vil gennem dokumentanalyse blive undersøgt og analyseret ud fra projektets empiriske grundlag, som tæller alt lige fra rapporter, tidskrifter, artikler til parlamentariske dokumenter. I udvælgelsen af projektets empiri er der blevet identificeret dokumenter, der kan hjælpe til at besvare projektets problemformulering (Lynggaard 2009:224). 2.4 Indsamling af empiri Projektets empiriske grundlag består af sekundær empiri, herunder rapporter, tidskrifter, artikler og parlamentariske dokumenter, såsom taler og notater. Empirien er indsamlet under mit praktikforløb, en periode på lidt under et år. I denne periode har jeg haft særligt adgang til dokumenter i ESSDE, herunder ETUCE og EFEE og mere generelle EU dokumenter fra EUinstitutionerne, som har cirkuleret eller er opfanget fra diverse møder der har haft en tilknytning til ESD. Nogle af de dokumenter der bliver refereret til har jeg således selv været med til at udarbejde og andre har jeg brugt eller fået kendskab til gennem mit arbejde ved ETUCE. 2.5 Analysestrategi Analyse- og diskussionsafsnittet vil bestå af to analyse- og diskussionsdele. Den første analyse- og diskussionsdel vil besvare den første del af problemformuleringen og se mere overordnet på EU's beskæftigelses- og socialpolitik, herunder hvilken berettigelse ESD har i EU systemet. Første del af analysen vil gøre det muligt at sætte casen ind i en større sammenhæng og se på de tendenser der gør sig gældende på tværs af SSD committees og mere overordnet for europæisk arbejdsmarkedsdialog. Det vil gøre det muligt for projektet at generalisere nogle af undersøgelsens konklusioner. Anden del vil besvare det andet underspørgsmål og fokusere på projektets case og mere specifikt på hvilke muligheder ESSDE har for at påvirke 9

11 beslutningsprocesserne i EU og i de enkelte medlemslande og om dette kan ses som en europæiseringsproces. 2.6 Afgrænsning og diskussion af metode Denne opgave bruger specifikt uddannelsessektoren på EU niveau som case, dvs. at European Sectoral Social Dialogue in Education (ESSDE) bliver brugt som case i forhold til at se på hvilken betydning arbejdet inden for denne committee har på medlemslandende. Projektet ser overordnet på betydningen ESD og mere specifikt på betydningen ESSDE kan have for europæiseringen af medlemslandende, men det vil ikke være projektets formål direkte at dokumentere klare eksempler på dette. Projektet gør brug af et single case design som metodisk tilgang og afgrænser sig fra multiple-case design og fra en større komparativ analyse (Yin, 2003:46). En umiddelbar fordel ved multiplecase design er at det kan være med til at gøre undersøgelsen mere robust i forhold til de konklusioner man drager, dog er det altid vanskeligt at generalisere studiets resultater når man gør brug af casestudiemetoden, da casestudiet er meget kontekst afhængigt (Yin, 2003:38, 46). Det vil derfor ikke nødvendigvis være tilstrækkeligt at inddrage en eller flere cases og helt overordnet for fravalget, vil det kræve flere ressourcer end hvad der har været mulighed for i dette projekts tidsbegrænsede format. Single case designet vil i stedet blive suppleret af dokumentanalyse der gør det muligt at inddrage komparative elementer i analysen og dermed give en mulighed for at konkludere nogle mere gennerelle tendenser inden for projektets genstandsfelt. Skulle gyldigheden af projektet have været større kunne flere SSD committees have været inddraget. 10

12 Teori 3.1 Europæisering Europæisering bliver forklaret ud fra forskellige teorier og begreber, der alle har det til fælles, at de forsøger at forklare hvordan ændringer i politiske processer har rod i det europæiske fælleskab (Schmidt 2002) (Graziano & Vink 2008:48). Det er derfor helt centralt for projektet at se på om de ændringer og outcomes der kommer fra ESD og ESSDE er en del af en europæiseringsproces. Europæisering er ikke i sig selv en teori, men skal mere ses som et fænomen som mange teoretiske retninger har forsøgt at forklare (Graziano & Vink 2008: 47). Definitionerne af europæiseringsprocessen er derfor mange, men der opereres oftest med tre typer af europæisering inden for litteraturen, som forklaret i de følgende tre underafsnit. Topdown/downloading En måde at forstå europæiseringsprocessen på, er gennem top-down tilgangen, hvor europæiseringsprocessen ses som EU systemets direkte betydning for og påvirkning af medlemslandene. EU systemets politikker bliver således overført til medlemslandene ved at downloade EU lovgivning, når medlemslande f.eks. ratificerer EU direktiver (Graziano & Vink 2008: 48). EU systemet og beslutningsprocesserne heri ses inden for denne tilgang som en uafhængig variable, hvor europæiseringsprocessen og EU's betydning for medlemslandene altid kan spores tilbage til EU selv (Graziano & Vink 2008: 41). Bottom-up/uploading Bottom-up tilgangen ser medlemslandene som værende med til at konstruere EU systemet, dets politikker og beslutningsprocesser. Medlemslandene kan gennem uploading af deres egne politikker og agendaer til EU systemet minimere omkostningerne når de skal tilpasse sig EU lovgivningen, hvis det lykkes dem at uploade deres egne politikker eller sagt på en anden måde at få tilstrækkelig indflydelse på beslutningsprocessen (Graziano & Vink 2008: 48). På denne måde sættes europæiseringsprocesserne i gang ved at medlemslandene informerer EU niveauet om deres ønsker og præferencer. Crossloading/mixed Foruden de to foregående antagelser er der dem som mener at horisontale mekanismer kan ses som en del af europæiseringsprocessen (Graziano & Vink 2008:47). Crossloading processen kan 11

13 bedst forklares ud fra det samarbejde der gennem EU bliver etableret mellem medlemslandene, her i blandt den åbne koordinationsmetode som bygger på best practice, benchmarking, netværk og læring faciliteret af EU institutionerne. Disse europæiseringsprocesser og den tilhørende tilpasning kommer ikke fra vertikale pres, men gennem horisontale socialiseringspres (Graziano & Vink 2008:38). Definition af europæisering Europæisering defineres som sagt forskelligt alt afhængigt af teoretikernes måde at forstå de dynamikker der gør sig gældende i styringsprocesserne fra EU og tilbage og på tværs af medlemslandene. Om dynamikkerne er et resultat af europæisk integration, af EU institutionerne, begge dele eller af andre faktorer er en forsat diskussion (Ladrech 2002:391). Börzel og Risse definerer europæisering på følgende måde og det er denne definition af europæisering, som opgaven lægger sig op ad: (red.) as a process of change at the domestic level in which the member states adapt their processes, policies, and institutions to new practices, norms, rules, and procedures that emanate from the emerging European system of governance (Börzel & Risse 2003:63). Tilpasningspres Börzel og Risse forstår europæiseringsprocessen som processen der på nationalt niveau får medlemslandene til at tilpasse sig det europæiske niveau. Og det centrale er derfor at se på i hvilken grad, i hvilken retning, i hvilket tempo, og gennem hvilke mekanismer som europæiseringsprocessen påvirker medlemslandene (Börzel & Risse 2003:60). Til at forklare dette bliver Misfit-hypotesen (Goodness of fit) ofte brugt som forklaringsmodel (Graziano & Vink 2008: 52). Misfit-hypotesen, der vedrører graden af det tilpasningspres der ligger på medlemsstaterne, kan forklares forenklet gennem følgende to scenarier; 1) der en høj grad af overensstemmelse (fit) mellem EU og en medlemsstats praksisser, normer, regler og procedurer, hvilket betyder at der ikke er et tilpasningspres og der vil derfor ikke ske en forandring. 2) der er en høj grad af uoverensstemmelse (misfit) mellem EU og en medlemsstats praksisser, normer, regler og procedurer, hvilket betyder at der er et højt tilpasningspres og det pågældende land vil derfor tilpasse sig herefter (Kelstrup 2008) (Ladrech 2010). Fit/misfit-hypotesen kan således bruges som forklaring på at nogle medlemsstater tilpasser sig imens andre bliver i status quo. 12

14 Europæisering og de forandringer processerne medfører, kan også ske på baggrund af fælles kulturforståelser, normer og værdier, som Europa er bygget op omkring gennem tiden. Ligeledes kan socialiseringsprocesser være med til at påvirke reguleringsmekanismer og legitimere ideer i EU. Tesen er at europæisering er med til at producere socialisering mellem aktører på europæisk niveau og nationalt niveau, hvilket skaber en platform for udvekslingen af ideer og politiske paradigmer etc. mellem aktørerne (Graziano & Vink 2008:42). 3.2 Multi- level Governance Denne opgave går skridtet videre fra Börzel og Risses definition ved at se European system of governance gennem en multi-level governance-tilgang. I multi-level governance-tilgangen ses EU som et komplekst beslutningssystem med mange niveauer og mange aktører, der interagerer i komplekse netværk. EU er en sammenslutning af medlemslande og skal derfor ikke ses som en føderal stat med en udøvende regering. Styringen gennem politiske og administrative beslutninger sker derfor i andre og mere komplekse former. EU systemet kan bl.a. påvirke aktører gennem normdannelse governance without government, en funktion der i nationalstaterne har været regeringerne og parlamenternes rolle med henblik på at skabe konsensus blandt befolkningerne (Kelstrup 2008:175). Styringsprocesserne finder ofte sted i uformelle netværk, som mange forskellige former for aktører deltager i. Styringen i EU skal derfor ses gennem samspillet mellem de formelle og uformelle sider af processerne, hvilket samtidig betyder at nationalstaternes regeringer kun skal ses som én blandt mange aktører (Kelstrup 2008:176). Det centrale i multilevel governance-tilgangen og dens betydning for denne opgave er at den ser EU som et komplekst flerniveau system, hvor ikke bare de formelle EU institutioner, men ligeledes interesseorganisationer og transnationale netværk har en stor betydning for de styringsprocesser som kommer fra EU og derved for europæiseringsprocessen. 3.4 Soft politik vs. hard politik Når man ser på Europæisering er skildringen mellem soft og hard politik helt centralt. Direkte eller hard politik er tiltag fra EU som er obligatorisk for medlemslandene at implementere, da de er juridisk bindende. Der sker således en downloading af den politik der er opnået enighed omkring, værende traktater, direktiver, forordninger og afgørelser (Ladrech 2010:30) (Kelstrup 2008:329). Indirekte eller soft politik er EU-foranstaltninger, såsom retningslinjer, henstillinger og erklæringer gennem kommunikationer og udtalelser fra EU-Kommissionen, som i modsætning til direktiver, forordninger og afgørelser ikke er bindende for de lande, de er rettet imod. Dog kan 13

15 soft politik godt producere retsvirkninger og stærk politisk forpligtelse, men det afhænger af medlemslandenes egen vilje til at implementere politikken (Ladrech 2010:30) (Kelstrup 2008:329) (Eurofound 2014). EU-Kommissionens rolle kan derfor ses som en slags facilitator, der kan promovere sine ideer f.eks. gennem den åbne koordineringsmetode. Indirekte eller soft politik har således en tendens til at blive brugt i EU-sammenhæng, der hvor medlemslandene ikke er i stand til at blive enige om brugen af direkte eller hard politik, som er juridisk bindende, eller på områder hvor EU ikke har kompetencen til at træffe beslutninger. Medlemslandene og EU-institutionerne er således i stand til at vedtage forslag til politikker, mens deres gennemførelse er frivillig for de medlemslande, der ikke ønsker at være bundet. Det kan derfor være et vigtigt redskab for EU-Kommissionen, når de møder modstand fra nogle af medlemslandene, der truer med at blokere for politiske forslag (Eurofound 2014). I denne opgave er skildringen ligeledes central, da der både kan forekomme hard politiske outcomes og soft politiske outcomes gennem arbejdsmarkedsdialog, dog er det i høj grad det man vil kalde soft politik som bliver skabt gennem arbejdsmarksdialog på europæisk niveau, da det kun i begrænset omfang er blevet til lovgivning der har haft direkte betydning for medlemslandene. 3.5 Opsamling og diskussion af teori En central diskussion i europæiseringsstudiet har været, om europæisering udelukkende skal ses som en top-down proces eller om europæisering også indeholder bottom-up og horisontale processer. Her kan fit/misfit-hypotesen ligeledes kritiseres for udelukkende at forholde sig til vertikale tilpasningspres, dvs. uploading i form af bottom-up processor og downloadig i form af top-down processer. Cross-loading i form af horisontale processer er dog med tiden blevet anerkendt inden for de teorier der skal forklare europæisering og er helt centralt for projektets forståelse af europæiseringsprocesserne. Derfor er multi-level governance-tilgangen også en del af teoriapparatet, da det er med til at forklare kompleksiteten i det EU system som skaber europæiseringsprocesserne. De enkelte tilgange, såsom top-down og bottom-up kan godt bruges individuelt, bl.a. som afgrænsning for det man undersøger og det er derfor ikke nødvendigvis forkert udelukkende at fokusere på én af disse tilgange frem for at have et mere mixed approach, som dette projekt har. 14

16 Analyse og diskussion 4.1 Første del Måden EU's beskæftigelses- og socialpolitik bliver udført på kan deles op i følgende fire søjler; 1) gennem lovgivning, 2) gennem de forskellige europæiske sociale fonde, 3) gennem den åbne koordinationsmetode og 4) gennem European social dialogue (ETUCE B 2014). Alle har til formål at opfylde de helt grundlæggende bestemmelser vedrørende beskæftigelse- og socialpolitikken som er nedskrevet i EU-traktaten og Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF). I artikel 151 i TEUF bliver følgende beskrevet som et af EU's mål (TEUF 2012): Promotion of improved living and working conditions, of dialogue between management and labour. Og i artikel 154 i TEUF (TEUF 2012): The Commission shall have the task of promoting the consultation of management and labour at Union level and shall take any relevant measure to facilitate their dialogue by ensuring balanced support for the parties. To this end, before submitting proposals in the social policy field, the Commission shall consult management and labour on the possible direction of Union action. ( ) Ligesom de to ovennævnte artikler i TEUF er der mange eksempler på at EU har fokus på og ønsker at fremme den fælles beskæftigelse- og socialpolitik i EU. Store dele af de sociale områder henhører dog stadig under medlemslandenes kompetenceområde, som f.eks. beskæftigelse, social sikring, social inddragelse, uddannelse, ungdom og erhvervsuddannelse (EU OMC 2014). Det gør det ikke mindre interessant at beskæftige sig med det sociale område (herunder uddannelsesområdet) på EU niveau, da EU netop gennem de fire nævnte søjler har fundet måder at søge indflydelse på disse områder. I dag er princippet om den sociale dialog en grundlæggende del af Den Europæiske Union og dens forfatning, hvilket er nedfældet i artikel 154 og 155 i traktaten om oprettelse af Den Europæiske 15

17 Unions funktionsmåde (TEUF). Den sociale dialog kan således ses som en vigtig mekanisme der er med til at udforme og gennemføre politikker især inden for social- og arbejdsmarkedsområdet, men også inden for mange af de andre sektorer og bliver herigennem en del af forskellige europæiseringsprocesser. Men hvor stor en betydning ESD og de forskellige SSD committees har på udformningen af de gennemførte politikker og europæiseringsprocesser varierer dog i høj grad og hænger til dels sammen med hvor godt arbejdsmarkedets parter er repræsenteret på EU niveau. I dag er der oprettet 41 sektorspecifikke committees inden for den sociale dialog og som et resultat af to- og treparts forhandlinger har den sociale dialog på europæisk niveau genereret alt lige fra diskussioner og konsultationer til reelle forhandlinger som er endt ud med fælles erklæringer og bindende aftaler (Guyet 2012). De bindende aftaler har dog senere hen mødt modstand fra forskellige medlemslande, hvilket netop truer det eksistensgrundlag som ESD er bygget op omkring i TEUF (ETUI 2012). SSD har tråde tilbage til 1960 erne, men indtil 1990 erne var det udelukkende soft politik der blev skabt gennem de forskellige arbejdsgrupper og committees der eksisterede på daværende tidspunkt (Keller & Weber 2011). De første sectoral social dialogue committees som vi kender dem i dag blev etableret fra 1998 og frem (Keller og Weber 2012). Før 1998 foregik arbejdet i uformelle arbejdsgrupper og committees, hvor de indgåede aftaler var frivillige for de involverede parter. For arbejdsgiverne var den uformelle og soft politik der kunne skabes gennem status quo tilfredsstillende, hvorimod fagforeninger foretrak at aftaler skabt gennem arbejdsmarkedsdialog på europæisk niveau blev mere bindende for de sociale parter og med mulighed for at skabe hard politik (Keller og Weber 2012). Dette kom de et skridt nærmere i 1993 i form af protokollen om social- og arbejdsmarkedspolitik og endnu tættere i 1998, da det blev muligt på anmodning fra arbejdsmarkedets parter at oprette sectoral social dialogue committees med støtte fra EU- Kommissionen (EU SSD 2014) (Keller & Weber 2011). Som nævnt og nedfældet i artikel 154 TEUF er det blevet pålagt EU institutionerne at føre konsultationer med de berørte sociale parter af et givent lovgivningsforslag inden for det sociale område (TEUF 2012). Herudover kan de sociale parter indgå i forhandlinger og lave bindende eller mere uformelle aftaler som enten implementeres af Rådet og EU-Kommissionen eller af de sociale parter selv. I nedenstående figur ses de forskellige resultater som de sociale parter kan opnå gennem ESD, herunder gennem SSD: 16

Coalitions and policy coordination

Coalitions and policy coordination Coalitions and policy coordination This page intentionally left blank Mikkel Mailand Coalitions and policy coordination Revision and impact of the European Employment Strategy DJØF Publishing Copenhagen

Læs mere

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014. Asbjørn K. Høgsbro. Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014. Asbjørn K. Høgsbro. Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014 Asbjørn K. Høgsbro Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Et rammeprogram, der støtter de kulturelle, kreative og audio-visuelle brancher

Læs mere

INDUSTRIAL relations

INDUSTRIAL relations Carsten Strøby Jensen INDUSTRIAL relations indenmark - from conflict-based consensus to consensus-based conflict DJØF Publishing Industrial Relations in Denmark From conflict-based consensus to consensus-based

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

MLC gennemførelse i EU-retten. Søfartsstyrelsen v/specialkonsulent Philippe Bauchy, Maritim Regulering og Besætning

MLC gennemførelse i EU-retten. Søfartsstyrelsen v/specialkonsulent Philippe Bauchy, Maritim Regulering og Besætning MLC seminar 20. juni 2013 Søfartsstyrelsen v/specialkonsulent Philippe Bauchy, Maritim Regulering og Besætning Hvordan bliver MLC gennemført i EUretten? Hvor langt er arbejdet? Hvilke betydninger får EU-reglerne?

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

M u l i g h e d e r i E u r o p a

M u l i g h e d e r i E u r o p a Muligheder i Europa Ydelser NordDanmark en aktiv del af EU NordDanmarks EU-kontors vigtigste opgaver er at skabe kontakter og finansieringsmuligheder for norddanske virksomheder og offentlige institutioner

Læs mere

(Text with EEA relevance)

(Text with EEA relevance) 24.4.2015 EN Official Journal of the European Union L 106/79 COMMISSION IMPLEMENTING DECISION (EU) 2015/646 of 23 April 2015 pursuant to Article 3(3) of Regulation (EU) No 528/2012 of the European Parliament

Læs mere

Kompetencer og uddannelse inden for den maritime industri Best practice i Europa. Præsentation v/ Klaus Rostell, 22. november 2012

Kompetencer og uddannelse inden for den maritime industri Best practice i Europa. Præsentation v/ Klaus Rostell, 22. november 2012 Kompetencer og uddannelse inden for den maritime industri Best practice i Europa Præsentation v/ Klaus Rostell, 22. november 2012 Danske Maritimes rolle i DKMK Partner i projektet Danmarks Maritime Klynge

Læs mere

REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES. København, 4. maj 2011

REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES. København, 4. maj 2011 REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES København, 4. maj 2011 INTEGRATIONSMINISTERIETS INTERNATIONALE SAMARBEJDE PÅ BY- OG BOLIGOMRÅDET Det bypolitiske EU-samarbejde Urban Development Group European

Læs mere

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Kulturstyrelsens Årsmøde 2014. Asbjørn K. Høgsbro. Direktionssekretær, Kulturstyrelsen

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Kulturstyrelsens Årsmøde 2014. Asbjørn K. Høgsbro. Direktionssekretær, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Kulturstyrelsens Årsmøde 2014 Asbjørn K. Høgsbro Direktionssekretær, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Et rammeprogram, der støtter de kulturelle, kreative og audio-visuelle brancher

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 575 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 575 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 575 Offentligt Kære folketingsmedlem, medlem af Europaudvalget Hver gang vi har haft EU parlamentsvalg har det lydt: nu skal vi have borgerne til at interessere

Læs mere

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress (cover:) Social dialog Arbejdsrelateret stress Rammeaftale vedrørende arbejdsrelateret stress 1. Introduktion Arbejdsrelateret stress er på såvel internationalt, europæisk og nationalt plan blevet identificeret

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Af Kontorchef Brian Wessel Program Status på gennemførelsen af reglerne i DK Udfordringerne og svar herpå Erhvervsstyrelsens

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Budgetudvalget UDKAST TIL UDTALELSE

EUROPA-PARLAMENTET. Budgetudvalget UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Budgetudvalget 2009 FORELØBIG 2004/0153(COD) 12.5.2005 UDKAST TIL UDTALELSE fra Budgetudvalget til Kultur- og Uddannelsesudvalget om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse

Læs mere

En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder

En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder EU s forsamling af lokale og regionale repræsentanter 1 Regionsudvalget i dag: en rolle i udvikling Vi er ambassadører for Europa i regionerne,

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige

Læs mere

Hvad er INSPIRE? - visionen - infrastrukturen - relationer til danske forhold

Hvad er INSPIRE? - visionen - infrastrukturen - relationer til danske forhold Hvad er INSPIRE? - visionen - infrastrukturen - relationer til danske forhold Formålet med INSPIRE er : at støtte tilgængeligheden af geografisk information til brug ved formulering, implementering og

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 27.2.2013 2012/2322(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om onlinespil i det indre marked (2012/2322(INI)) Udvalget om det Indre

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 5. marts 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 18.

Læs mere

Styrtdyk i priserne på mobilopkald, sms og datatjenester i udlandet fra 1. juli

Styrtdyk i priserne på mobilopkald, sms og datatjenester i udlandet fra 1. juli IP/09/620 Strasbourg, den 22. april 2009 Styrtdyk i priserne på mobilopkald, sms og datatjenester i udlandet fra 1. juli En tekstbesked (sms), der sendes fra udlandet i EU, vil fra 1. juli højst koste

Læs mere

Cookie direktivet. Hvordan skal kommunerne forholde sig til det? KL s arrangemenet d. 12. december 2012

Cookie direktivet. Hvordan skal kommunerne forholde sig til det? KL s arrangemenet d. 12. december 2012 Cookie direktivet Hvordan skal kommunerne forholde sig til det? KL s arrangemenet d. 12. december 2012 Af specialkonsulent Karen Gjølbo og fuldmægtig Vibeke Hansen Program Kort status på gennemførelsen

Læs mere

Dagsorden. 1.Sidste nyt fra uddannelsen. 3.Markedsføring og deltagelse på uddannelsesmesser. 4.Praktik i efterårssemesteret 2009

Dagsorden. 1.Sidste nyt fra uddannelsen. 3.Markedsføring og deltagelse på uddannelsesmesser. 4.Praktik i efterårssemesteret 2009 Dagsorden 1.Sidste nyt fra uddannelsen 2.Valg Vl af formand for udvalget 3.Markedsføring og deltagelse på uddannelsesmesser 4.Praktik i efterårssemesteret 2009 5.Valg af faglige repræsentanter til udvalget

Læs mere

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER 24.7.2010 Den Europæiske Unions Tidende L 193/1 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 662/2010 af 23. juli 2010 om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008

Læs mere

EUROPÆISK SOCIAL DIALOG: MULTISEKTOR RETNINGSLINJER FOR HÅNDTERING AF ARBEJDSRELATERET VOLD OG CHIKANE BEGÅET AF TREDJEPART

EUROPÆISK SOCIAL DIALOG: MULTISEKTOR RETNINGSLINJER FOR HÅNDTERING AF ARBEJDSRELATERET VOLD OG CHIKANE BEGÅET AF TREDJEPART EUROPÆISK SOCIAL DIALOG: MULTISEKTOR RETNINGSLINJER FOR HÅNDTERING AF ARBEJDSRELATERET VOLD OG CHIKANE BEGÅET AF TREDJEPART EPSU, UNI europa, ETUCE, HOSPEEM, CEMR, EFEE, EuroCommerce, CoESS (I) INDLEDNING

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 21.3.2013 Den Europæiske Unions Tidende L 79/7 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 254/2013 af 20. marts 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 340/2008 om gebyrer og afgifter til Det Europæiske

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

EUROPÆISK SOCIAL DIALOG: MULTISEKTORALE RETNINGSLINJER TIL AT TACKLE VOLD BEGÅET AF TREDJEPART OG ARBEJDSRELATERET CHIKANE EPSU, UNI

EUROPÆISK SOCIAL DIALOG: MULTISEKTORALE RETNINGSLINJER TIL AT TACKLE VOLD BEGÅET AF TREDJEPART OG ARBEJDSRELATERET CHIKANE EPSU, UNI EUROPÆISK SOCIAL DIALOG: MULTISEKTORALE RETNINGSLINJER TIL AT TACKLE VOLD BEGÅET AF TREDJEPART OG ARBEJDSRELATERET CHIKANE EPSU, UNI europa, ETUCE, HOSPEEM, CEMR, EFEE, EuroCommerce, CoESS (I) INTRODUKTION

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

Arbejdstidsdirektivet

Arbejdstidsdirektivet Arbejdstidsdirektivet Arbejdstid er igen på dagsordenen, og Europa-kommissionen vil formentlig offentliggøre nye forslag til Arbejdstidsdirektivet tidligt på året i 2015. Konsekvenserne for EPSU og dets

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 42 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 42 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 42 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 3. juli 2013 Hollandsk nærhedsundersøgelse Sammenfatning Den hollandske regering

Læs mere

NYE FINANSPOLITISKE RAMMER

NYE FINANSPOLITISKE RAMMER NYE FINANSPOLITISKE RAMMER Den statsgældskrise, der truer stabiliteten i Den Økonomiske og Monetære Union, fremhæver det presserende behov for væsentlige forbedringer af den finanspolitiske ramme. En omfattende

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

December 2013. Notat til Statsrevisorerne om orientering om nye internationale principper for offentlig revision ISSAI 100, 200, 300 og 400

December 2013. Notat til Statsrevisorerne om orientering om nye internationale principper for offentlig revision ISSAI 100, 200, 300 og 400 Statsrevisorerne 2013 Nr. 10 Rigsrevisionens faktuelle notat om orientering om nye internationale principper for offentlig revision - ISSA 200, 300 og 400 Offentligt Notat til Statsrevisorerne om orientering

Læs mere

KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING 2.0 3.-5. SEPTEMBER 2012 & 1.-3. OKTOBER 2012. REG X - Det Danske Klyngeakademi www.regx.dk

KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING 2.0 3.-5. SEPTEMBER 2012 & 1.-3. OKTOBER 2012. REG X - Det Danske Klyngeakademi www.regx.dk KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING 2.0 3.-5. SEPTEMBER 2012 & 1.-3. OKTOBER 2012 REG X - Det Danske Klyngeakademi www.regx.dk OM PROGRAMMET I dag betragtes udvikling af klynger som en af de vigtigste

Læs mere

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 28 Offentligt Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger 12-11-2014 TBK Outreach Empowerment Diversity (OED) er et europæisk projekt med

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3296 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3296 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3296 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Undervisningsministeriet 10. februar 2014 Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse) den 24. februar 2014 Uddannelse Punkt 1: Effektiv

Læs mere

Dagsorden til INSPIRE DK-Følgegruppens 10. møde

Dagsorden til INSPIRE DK-Følgegruppens 10. møde Dagsorden til INSPIRE DK-Følgegruppens 10. møde 10.00-10.10 Velkomst og godkendelse af dagsorden 10.10-11.00 Status for INSPIRE-direktivforslaget og relaterede emner Direktivforslag (status på aktiviteter)

Læs mere

Bov, d. 16. august 2012. Invitation til EU-studietur OPEN DAYS 2012

Bov, d. 16. august 2012. Invitation til EU-studietur OPEN DAYS 2012 Bov, d. 16. august 2012 Invitation til EU-studietur OPEN DAYS 2012 Vækstcentret Succes for den Dansk-Tyske Region vil i samarbejde med det Syddanske EU-kontor og Hanse-Office gerne invitere dig til studietur

Læs mere

Horizon 2020: den gode ansøgning

Horizon 2020: den gode ansøgning Horizon 2020: den gode ansøgning Barbara Spanó FIVU - EuroCenter basp@fi.dk 72318277 Hvorfor deltage i Horizon 2020? Måske vil du gerne Få støtte til et projekt? Beholde forskere i dit firma eller ansætte

Læs mere

Offerdirektivet anerkender behovet for individuel beskyttelse af ofrene, og etablerer fire hovedkategorier

Offerdirektivet anerkender behovet for individuel beskyttelse af ofrene, og etablerer fire hovedkategorier CENTRE FOR EUROPEAN CONSTITUTIONAL LAW THEMISTOKLES AND DIMITRIS TSATSOS FOUNDATION Offerdirektivet Victims Protection eu Protecting Victims Rights in the EU: The theory and practice of diversity of treatment

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

Fremme af ligestilling - Flere kvindelige ledere i Europa

Fremme af ligestilling - Flere kvindelige ledere i Europa Fremme af ligestilling - Flere kvindelige ledere i Europa INDLEDNING Uanset om du er leder, sidder i din første stilling, er akademisk kandidat eller stadig er studerende, kan du være med til at fremme

Læs mere

Hvad ved vi om voksenvejledning? Aktører, udfordringer, udviklingsfokus, definitioner, voksenvejledningsnetværk

Hvad ved vi om voksenvejledning? Aktører, udfordringer, udviklingsfokus, definitioner, voksenvejledningsnetværk Officiel åbning af NCK 18. Juni 2008 Hvad ved vi om voksenvejledning? Aktører, udfordringer, udviklingsfokus, definitioner, voksenvejledningsnetværk Carla Tønder Jessing Voksenvejledningsaktører: Arbejdsformidlingen

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 8. april 2014 EU-dom giver Rådet og Parlamentet et skøn mht. at vælge mellem

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 2 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 2 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 2 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om den holdning,

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

RETSFORBEHOLDET GØR DET SVÆRT FOR VIRKSOMHEDER AT INDDRIVE GÆLD

RETSFORBEHOLDET GØR DET SVÆRT FOR VIRKSOMHEDER AT INDDRIVE GÆLD BRIEF RETSFORBEHOLDET GØR DET SVÆRT FOR VIRKSOMHEDER AT INDDRIVE GÆLD Kontakt: Projektmedarbejder, Helga Molbæk-Steensig +45 61 26 14 18 hms@thinkeuropa.dk Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mgh@thinkeuropa.dk

Læs mere

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d.

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Introduktion Stigende brug af registre Infrastruktur forbedret Mange forskningsspørgsmål kan besvares hurtigt

Læs mere

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Med et BUM! Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Konferencen, der foregår den 30. marts 2009, sætter fokus på vilkårene for kommunikationscentrenes rehabilitering af

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Udvikling i det internationale metrologisamarbejde. Michael Kjær, Adm. Dir. DFM A/S

Udvikling i det internationale metrologisamarbejde. Michael Kjær, Adm. Dir. DFM A/S Udvikling i det internationale metrologisamarbejde Michael Kjær, Adm. Dir. DFM A/S BIPM Worldwide uniformity of measurements and their traceability to the SI Diplomatisk traktat Meterkonventionen mellem

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Hvis incidents er dyre og besværlige...

Hvis incidents er dyre og besværlige... Hvis incidents er dyre og besværlige... 2013-03 DKKNS Page 1 Transition Management Agenda Hvem er Coloplast? Hvem er jeg? Transition management basics Transition i Coloplast Ifølge Gartner er årsagen til

Læs mere

EU's vejledninger om klima

EU's vejledninger om klima EU's vejledninger om klima VED LONE KØRNØV MV dag 2011 Klimaændringer, planlægning og miljøvurdering hvor er koblingerne? kræver Klimaændringer kræver Forebyggelse MILJØ- VURDERING Tilpasning bidrager

Læs mere

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer, professor Startseminar: Samarbejde om forebyggelse - i en forandringstid Torsdag den 10. maj 2012 Den danske model på arbejdsmarkedet En lang tradition

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0609 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0609 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0609 Bilag 1 Offentligt Lovafdelingen Dato: 15. november 2010 Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.: 2010-7614-0030 Dok.: OTE40148 G R U N D - O G N Æ R H E D S N O T A T vedrørende

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

VidenForum Fokus på viden Viden i fokus

VidenForum Fokus på viden Viden i fokus VidenForum inviterer til seminarrække - Learn how to improve your intelligence and market analysis capabilities VidenForum har fornøjelsen at præsentere en række spændende seminarer i samarbejde med Novintel

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

Hvilke regulatoriske krav er der til kliniske forsøg, når børn udgør patientgruppen?

Hvilke regulatoriske krav er der til kliniske forsøg, når børn udgør patientgruppen? Hvilke regulatoriske krav er der til kliniske forsøg, når børn udgør patientgruppen? Lone Ekstrøm Ragn, RA/QA Konsulent Tirsdag den 17. juni 2014, 17.10 17.30 Ragn Regulatory Consulting Børn som forsøgsdeltagere

Læs mere

DIRF Samspil mellem IR og øvrig ekstern kommunikation

DIRF Samspil mellem IR og øvrig ekstern kommunikation DIRF Samspil mellem IR og øvrig ekstern kommunikation Iben Steiness Director, Carlsberg Investor Relations Agenda Introduktion Ekstern kommunikation i Carlsberg IR vs medier Praktiske eksempler Page 2

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2008/2173(INI) 20.11.2008 UDKAST TIL BETÆNKNING om beskyttelse af forbrugere, især mindreårige, i forbindelse med brugen

Læs mere

EUROPA I ÆNDRING FÅR DET KONSEKVENSER FOR NORGE?

EUROPA I ÆNDRING FÅR DET KONSEKVENSER FOR NORGE? EUROPA I ÆNDRING FÅR DET KONSEKVENSER FOR NORGE? Danish Online Gambling Association CEO, Morten Rønde FOKUS OG FREMGANGSMÅDE HVOR BLIVER RESULTATERNE SKABT? I. I EU (ved harmonisering) II. Lokalt (i den

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.10.2013 COM(2013) 680 final 2013/0327 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings-

Læs mere

4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud

4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud 4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud I forbindelse med udbud som er omfattet udbudsdirektiverne, kan ordregiver lovligt opstille kontraktvilkår sociale klausuler

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

Breddeidrætten producerer social kapital

Breddeidrætten producerer social kapital Breddeidrætten producerer social kapital Mogens Kirkeby International Sport and Culture Association www.isca isca-web.org info@isca isca-web.org internationale erfaringer med at inddrage idrætten i løsningen

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 23.1.2014 B7-0000/2014 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2014 i henhold til forretningsordenens artikel 115, stk.

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

En anden vej til CE-mærkning

En anden vej til CE-mærkning En anden vej til CE-mærkning Thomas Bruun Manager ETA-Danmark A/S Hvad er en ETA og hvornår kan man bruge den mulighed? 1 2 3 Det filosofiske ETA er handler om at kunne CE mærke innovative byggeprodukter

Læs mere

Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 14. juli 2009

Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 14. juli 2009 Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del EU-note 61 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 14. juli 2009 Subsidiaritetstjek af forslag om

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

- Der bør ikke ske en førtidig implementering af kravet om operationel revision

- Der bør ikke ske en førtidig implementering af kravet om operationel revision Finanstilsynet Att.: Helene Miris Møller Høringssvar på revisionsbekendtgørelsen 06.11.2014 har modtaget Finanstilsynets udkast til ændring af revisionsbekendtgørelsen og har følgende bemærkninger: Indledende

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Beslutningsstøtte og Beslutningstagen i England Vurderingsmetoder brugt i går, i dag og i morgen.

Beslutningsstøtte og Beslutningstagen i England Vurderingsmetoder brugt i går, i dag og i morgen. Beslutningsstøtte og Beslutningstagen i England Vurderingsmetoder brugt i går, i dag og i morgen. Decision Support and Decision Making in England Appraisal methods used yesterday, today and tomorrow Maj-Britt

Læs mere

ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD

ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD BRIEF ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD Kontakt: Direktør, Bjarke Møller Analytiker, Eva Maria Gram +45 51 56 19 15 + 45 2614 36 38 bjm@thinkeuropa.dk emg@thinkeuropa.dk RESUME I august 2015 træder

Læs mere

Arbitration in Denmark

Arbitration in Denmark Arbitration in Denmark Steffen Pihlblad Christian Lundblad Claus Søgaard-Christensen DJØF PUBLISHING Arbitration in Denmark Eds. Grith Skovgaard Ølykke Carina Risvig Hansen Steffen Pihlblad, Christina

Læs mere

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1.

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. Effektiv træning Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. december 2010 Dean Fixsen Dean Fixsen er leder af The National Implementation Research

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 10.5.2012 2012/2037(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om gennemførelsen af direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler (2012/2037(INI))

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Sport som middel til at komme videre for unge uden uddannelse eller arbejde

Sport som middel til at komme videre for unge uden uddannelse eller arbejde Sport som middel til at komme videre for unge uden uddannelse eller arbejde Hvorfor er programmet relevant? Reduktionen af social betinget ulighed i sundhed blandt unge mennesker, er en af de mest afgørende

Læs mere

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.

Læs mere

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets EPC Support Strategi Project Transparense Motivationsfaktorer Indeklima og miljø Garanteret forbedring af indeklima i Reduceret miljøpåvirkning Finansiering

Læs mere

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX [ ]( 2012) XXX draft KOMMISSIONENS AFGØRELSE af XXX om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

Læs mere