GENERALFORSAMLINGERNE

Transkript

1 L A N D I N S P E K T Ø R E N S M E D D E L E L S E S B L A D Den danske Landinspektørforening. Lindevangs Alle København F. Telefon (01) Redaktion og annonceekspedition samme sted. Redaktion: landinspektør Kjeld Lohmann Schøler 2 7. A R G A N G, N R GENERALFORSAMLINGERNE august på S K Æ L S K Ø R F O L K E H Ø J S K O L E I N D H O L D S FORTEGNELSE D e n danske L a n d i n s p e k t ø r f o r e n i n g s g e n e r a l f o r s a m l i n g... side 096 Prak t i s e r e n d e L a ndinspektørers For e n i n g s g e n e r a l f o r s a m l i n g.. side 12 P r i v a t a n s a t t e Landinsp e k t ø r e r s F o r e nings g e n e r a l f o r s a m l i n g.. side 127 Ansatte Landins p e k t ø r e r s For e n i n g s gene r a l f o r s a m l i n g... side 1 O plysninger fra sekretariatet... side 141 Pra k t i s k e opl y s n i n g e r og det samlede program for årsmødet.. side 15 T ilm e ld in g s k o rt t i l d elta gelse i årsmødet er udsendt t i l medlemmerne sammen med in d va rslin g e rn e t i l generalforsam lingerne i M eddelelsesbladet 1984, side

2 1985 side 096 LANDINSPEKTØRENS MEDDELELSESBLAD D E N D A N S K E L A N D I N S P E K T Ø R F O R E N I N G S O R D I N Æ R E G E N E R A L F O R S A M L I N G d e r er i n d v a r s l e t ved formandens skrivelse a f 2. maj 1985, o f f e n t l i g g j o r t i Me d d e lel s e s b l a d e t 1985, side 067, afholdes den 24. august 1985 kl på S k æ l s k ø r F o l k e h ø j s k o l e med følgende dagsorden: 1. Va l g af d i r igent og m i n d s t 2 sek r e t æ r e r 2, B e r e t n i n g om f o r e n ingens v i r k s o m h e d. F o r e l æ g g e l s e af de r e v i d e r e d e r e g n sk a b e r for 1984 til g o d k e n d e l s e 4. F a s t s æ t t e l s e af kontin g e n t til foreningen og fond 5, F r e m s æ t t e l s e af forslag til æ n d r i n g e r i foreningens love BILAG: Den s k r i ftlige b e r e t n i n g er p u b l i c e ret omstående si d e B I L A G : R e g n s k a b for året 1984 for Den da n ske L a n d i n s p e k t ø r f o r e n i n g er p ubliceret o m s t å e n d e side R e g nskab for året 1984 for fonds og legater er p u b l i c e r e t o m s t å e n d e side R e g nskab for året 1984 for L a n d i n s p e k t ø r f o n d e n er p u b l i c e r e t o m s t å e n d e side T i l o r i e n t e r i n g er r e g n s k a b s o v e r s i g t for 1984 for Smed S ø n d e r g å r d s F o n d p u b l i c e r e t o m s t å e n d e side 118 B I L A G : F o r s l a g til indskud ved opt a g e l s e i foreningen og f o r s l a g t i l k o n t i n g e n t t i l f oreningen i 1986, k o n t i n g e n t r e g u l a t i v samt forslag til b u d g e t t e r n e fo r f o r e n i n g e n og L a n d i n s p e k t ø r f o n d e n for 1986 er p ubliceret omstående side B I L A G : F o r s l a g til æ n d r i n g af f o r e n ingens love 2, 11 o g 22 er pub l i c e r e t o m s t å e n d e side B e h a n d l i n g af m ulige indkomne forslag fra m e d l e m m e r 7. Va l g af formand 8. Va l g af r e visor og r e v i s o r s u p p l e a n t e r 9. U d t r æ k n i n g af L a n d i n s p e k t ø r f o n d e n s p a r t i a l o b l i g a t i o n e r t i l indløsning Eve n t u e l t

3 LANDINSPEKTØR ENS MEDDELELSESBLAD 1985 side 097 B I L A G T I L D E N D A N S K E L A N D I N S P E K T Ø R F O R E N I N G S G E N E R A L F O R S A M L I N G D A G S O R D E N E N S P U N K T 2 B E R E T N I N G O M F O R E N I N G E N S V I R K S O M H E D R A P P O R T FRA G R U N D U D D A N N E L S E S U D V A L G E T Den nye bekendtgørelse og stu die ordn ing fo r la n d in spektøruddannelsen e r s ta d ig ik k e b le v e t fo rm e lt godkendt, men studienævnet har fået undervisningsm i n is te r ie ts tilla d e ls e t i l at påbegynde u n d e rv is n in gen e fte r den ny stu d ie o rd n in g. Det v i l s ig e, a t de fø rs te 4. semester stu dere n de i maj var t i l evalue rin g med eksterne censorer i lo kalplanlæ gning. Lokalplanlægningen er således b le v e t s k i l t f r a p ro je k ta rb e jd e t med den m atrikulæ re sagsbehandling, som foregår e fte rfø lg e n d e på sem e ste r pa tem aet "Ejendomsdannelsen". Formålet med denne a d s k ille ls e var at a fla s te det meget pressede fo rlø b på semester. Dette mål nas fo rm e n tlig også, men det forløbne 4. sem ester h a r v is t n o g le p ro b le m e r, som stu die næ vn et nu overvejer at lø se. Det d re je r s ig b l. a. om, a t de stu d e re n d e ved a d - s k i H e ls e a f lokalplanlæ gningen og den m atrikulæ re sagsudarbejdelse ikke i så høj grad ved evalueringen e fte r 4. semester har fornemmelse a f, hvorledes gennemførelsen a f en lo k a lp la n kan fin de ste d. U n d e rv is n in g s m in is te re n ophævede som bekendt adgangsbegrænsningen t i l la n d in s p e k tø ru d d a n n e ls e n, b landt andre uddannelser i 1984 ved at a fs k a ffe fo r håndstilsagnsordningen. D e tte h a r m e d fø rt, a t d e t fø rs t e fte r bestået basisuddannelse er m u lig t at s i ge, hvor mange studerende, d er s t a r t e r på la n d in - sp e ktø ru d d a n n e lse n s. semester. I skrivende stund (prim o ju n i) har 42 studerende m eldt s ig t i l uddann e ls e n. T il gengæld har de to s id s te argange været så små; den s id s te b lo t på 21 studerende. Det er måske de ly s e re beskæ ftigelsesudsigter der s lå r igennem. R A PPORT FRA E F T E R U D D A N N E L S E S U D V A L G E T DdL's efteruddannelsesudvalg søger gennem s it a rb e j- de a t supplere markedets mange fo rs k e llig e e f t e r u d d a n n e ls e s tilb u d med s æ rlig t la n d in sp e ktø r-re le va n te k u rs u s tilb u d. Med foreningens begrænsede medlemsskare v i l v i a l d rig kunne konkurrere med de sto re efteruddannelsesin s t it u t io n e r s udbud, når det d re je r sig om kursust ilb u d, der ikke er la n d in s p e k tø r-s p e c ifik k e. På den anden s id e har v i den glæde, at foreningens kurser e r særdeles velbesøgte a f "gæ ster" med anden uddann e ls e. D e tte e r ik k e b lo t a f værdi fo r de enkelte kursers a fv ik lin g, men må også tages som udtryk fo r, at vore kurser hævder sig f in t med hensyn t i l k v a lite t i fo rh old t i l andre kurse r. I e fte ru d d a n n e ls e s u d v a lg e t gennemfører v i nu en konsekvent analyse a f "la ndinsp ektø r-stan de ns" nærm este fre m tid og behov, så vore få k u rsu stilb u d kan ramme medlemmernes behov så tæt som m u lig t. I fo re n in g s å re t 1984/85 har udvalget a fh o ld t f ø l gende arrangementer kursus LICITATION, 16 d elta g e re kursus MODERNE LANDMALING, 2 d e l t a gere kursus PRIVATE VEJRETTIGHEDER, j 40 d e lta g e re kursus RÅSTOFPLANLÆGNING, 22 d e l ta gere kursus FORVALTNINGSRET, 7 d e lta - ' gere kursus fo r arb ejd sle dig e i JOB SØGNINGSTEKNIK, 22 d e lta g e re kursu s FORVALTNINGSRET a fh o ld t fo r Ribe amtskommune, 5 d e lta g e re kursus JORDFORDELING, 21 d e lta g e re. j t kursus PRIVATE VEJRETTIGHEDER, 40 d e lta g e re kursus ANDELSBOLIGER I NYBYGGERI, 21 d e lta g e re kursus FASTLÆGGELSE AF SKEL, 2 d e l tagere kursus FASTLÆGGELSE AF SKEL, 26 d e l ta gere. Sammenholdes å re ts udbud a f kurser med tid lig e r e års udbud fås følgende b ille d e : Antal Antal Antal Heraf arrange- kursus- d elta gere la n d in - menter emner i a l t spektører 1974/ / / / / / / / / / / I regnskabsåret 1984 var ku rsu sa fg ifte n ca k r. og å re t v is te e t pænt overskud (inden a n s k a ffe l se a f nye skrivem askiner t i l s e k re ta r ia te t). I e fte rå re t 1985 er fo re lø b ig p la n la g t k u rs e r med følgende t i t l e r : MODERNE LANDMALING MARKEDSFØRING AF LANDINSPEKTØRVIRKSOMHED EDB-KURSUS FOR LANDINSPEKTØRER NABORET PRIVATE VEJRETTIGHEDER

4 1985 side 098 LANDINSPEKTØRENS MEDDELELSESBLAD R A PPORT FR A F A G L I G T UDVALG Det fa g lig e møde på Nyborg Strand den fe bruar var som sæ dvanligt velbesøgt med ca. 400 d e lta g e re. M a tr ik e ld ir e k to r a te t var denne gang sat i centrum j på lørdagens program med de h ø ja k tu e lle emner om mo- \ d e r n is e r in g a f k o rtv æ rk e t og re v is io n a f u d stykningsloven. Endvidere præsenterede p la n styre lsen sin p o litis k e p r o f il, med sæ rlig vægt på den igangværende kommuneplanlægning. Dette særkt fa g lig e program blev a fb la n ce re t med et sprælsk indlæg fra fo r f a tte ren Per H ø jh o lt - mon ikke der hermed er skabt t r a d it io n fo r e t k u lt u r e l t in d s la g " lig e e fte r fr o kost"? Fredagens program var t r a d it io n e lt. Udvalget o ve r v e je r im id le r tid fo rs k e llig e m uligheder fo r a t bløde i noget op på denne l i d t s tiv e form. ^U d s tillin g e n s tema: "Fra dataindsam ling t i l k o r t" må v e l også siges at være t r a d itio n e l, men in te re s sen er s to r, og det er ved a t k n ib e med p la d s t i l det h e le. Foruden Nyborg-mødet har udvalget i det forløbne år behandlet f o r s k e llig e fa g lig e s p ø rg s m å l, isæ r v e d r. m a tr ik e ld ir e k t o r a t e t s m oderniseringsplan og byggestyrelsens fo rs la g t i l småhusreglement. F.s. v. j angår s id s tn æ v n te a g te r udvalget i samarbejde med i PLF at re tte henvendelse t i l bygningsinspektø r fo r e - j n in g e n. Formålet er at o p re tte en arbejdsgruppe t i l nærmere vurdering a f m uligheder og fo rd e le ved la n d - i inspektø rassistance i byggesager. RAPPORT F R A E J E R L E J L I G H E D S U D V A L G E T U d va lg e t har i den forløbne periode b l.a. b e s k æ fti-! get s ig med nogle p r in c ip ie lle spørgsmål, som d e lv is har fundet deres a fgø relse ved domstolene. 2 domme var k la re, nem lig i sagen ve dr. de kondemnerede ejendomme og i sagen vedr. 19-skøder, j v f. tin g ly s n in g s lo v e n. 1 dom v a r u k la r, nemlig i sagen vedr. de 1 sommerhuse på Rømø. For a t ingen s k a l t r o, at e je rle jlig h e d s s y s te m e t h e re fte r er b le vet mere o v e rs k u e lig t, så har v i nu i maj måned fået en kendelse fra Vestre Landsret, som forbyder opdeling a f s æ r s k ilt b e lig g e n d e huse med hver s it nummer. Som bekendt h a r v i i fo rv e je n en dom fra Østre Landsret, der t illa d e r opdeling a f s æ r s k ilt b e lig gende huse med hver s i t nummer. Hvis ikke man i fo rve jen er p e rs o n lig h e d s s p a lte t, j så b liv e r man det som medlem a f e je rle jlig h e d s u d v a l- ; g e t, der nu b estå r a f 4 personer, n e m lig Jørgen B. i Schmidt og stadskonduktør Jens Bo. RAPPORT FR A A R B E J D S M A R K E D S U D V A L G E T Ved s id s te generalforsam ling kunne v i - med en rim e- j l i g behersket optimisme - ane et te n d e n tie lt fa ld i arbejdsløsheden in d e n fo r landinspektørstanden. Siden da har d e r væ ret en v æ ld ig e fte r s p ø rg s e l I e f t e r la n d in s p e k tø re r, såvel indenfo r mere t r a d i t i o n e lt m a trikulæ rt arbejde som le d n in g s r e g is tr e r in g og EDB. På nuværende tid s p u n k t {maj 1985) har der siden generalforsam lingen været ca. 60 s t illin g e r o p s lå e t i M e d de lelsesb lad et, og heraf har ca. halvdelen være t i p riv a te la n d in spektø rfirm a e r. Vi må dog stadigvæ k ko nsta te re, at der er ca. 5 tim e ld t som le d ig e, h e ra f knap h a lv d e le n som f u l d t id s le d ig e, og d e tte på trods a f, at fle re s t i l l i n ger har været opslået fle r e gange, og firm a e rn e s å ledes i a d s k illig e tilfæ ld e har h a ft svært ved at få de pågældende s t illin g e r besat. Vi s t å r så le d e s med e t såkaldt "paradoksproblem", med fo r mange s t illin g e r i én ende a f landet og fo r i mange arbejdsløse i den anden ende - e t problem, som fo r h å b e n tlig kan gøres mindre med en oplysning om d ive rse m obilitetsfrem m ende ydelser. A rb e jd s m a rk e d s u d v a lg e t har i å re ts løb været en j d el in v o lv e re t i det a rbejde, der har fo re g å e t om- k rin g udvalget vedrørende arbejdsmarkedet fo r la n g -! v a rig t uddannede (det såkaldte Larsen-udvalg), hvor i man h ar fo rs ø g t a t la v e nogle udviklingstendenser! fo r fo rs k e llig e uddannelser, og h e ru d fra o p s t i l l e t i en handlingsplan fo r hele uddannelsesområdet, som på langt s ig t s k u lle b evirke en balance mellem ledighed og e fte rsp ø rg sel e fte r a rb e jd s k ra ft. For landinspektørernes vedkommende regner man ikke j med de sto re problemer i den næste årrække, id e t man ' fo ru dse r, at den p riv a te se ktor i o v e rv e je n d e grad j v i l kunne aftage de ka nd id ater, der b liv e r uddannet, såfrem t væksten i den o ffe n tlig e se ktor v i l være neg a tiv.

5 LAND INSPEKTØRENS MEDDELELSESBLAD 1985 side 099 R A P P O R T FR A P E N S I O N S - OG F O R S I K R I N G S U D V A L G E T I d e t fo rlø b n e år har der været r e la t iv t få fo r s ik - j ringssager t i l behandling og h e ld ig v is h ar kun e t! par h e ra f indeholdt a lv o rlig e problem er. De problem er, der a fs lø re s i sagerne, er d e ls g e - : r ie r e lle og dels s p e c ie lle, personrelaterede p ro b le - I o v e rv e je ls e rn e i fo rb in d e ls e med in d fø re ls e a f et nyt beregningsgrundlag fo r k o lle k tiv e p e n s io n s fo r s ik rin g e r. Dette arbejde er nu tile n d e b ra g t, og pensionsudvalget v i l på et møde i S ta tsa n sta lte n i f o r sommeren 1985 b liv e o rie n te re t om h v ilk e konsekven mer. 1 s e r, det ændrede b eregnin g sg ru n d la g få r og h v ilk e P ensionsudvalget samler sig således e t "la g e r" a f i m u lig h e d e r, d e t g iv e r samt h v ilk e æ ndringer, der p ro b le m s tillin g e r/lø s n in g e r, som indgår i de løbende j e ventuelt ska l/kan gennemføres s a m tid ig i den k o l o v e rv e je ls e r om ju s te rin g e r a f pensionsordningen. j le k tiv e pensionsordning. Udvalget har det seneste år været tilb a g e h o ld e n d e j Pensionsudvalget håber, d e tte kan være s ta rte n t i l fo r så v id t angår i n i t i a t i v e r t i l ændringer, id e t 1 en pensionsordning, der i h ø je re grad end h i d t i l, man har a fv e n te t, at S ta tsa n sta lte n s k u lle a f s lu t t e j tager hensyn t i l in d iv id u e lle ønsker og behov. R A P P O R T FRA PR- U D V A L G E T Det e r PR-udvalgets o p fa tte ls e, at der blandt DdL's medlemmer er en voksende fo rs tå e ls e fo r, at det mere end nogensinde er nødvendigt fo r landin sp e ktø rsta n den at in te re s s e re sig fo r PR-virksomhed. For a lle medlemmer e r d e t væ se n tlig t at henlede o ffe n tlig h e d e n s opmærksomhed på h v ilk e fa g o m rå d e r, der er dækket a f landinspektøruddannelsen. Dette v i l medvirke t i l, at landin spektø re r i v id e s t m u lig t omfang p la cere s inden fo r a lle de områder, hvor landin sp e ktø re r er k v a lific e r e t t i l at påtage sig en opgave. I d e t fo rlø b n e å r har det været PR-udvalgets in te n tio n a t få fa s tla g t en overordnet plan fo r, hvorle d e s fo re n in g e n s samlede PR-virksomhed føres ud i l i v e t med det bedste r e s u lta t. Et v ig t ig t elem ent i denne planlæ gning er at v id e, h v ilk e muligheder fo r u d fo ld e ls e PLF's medlemmer få r på PR-området. Udvalg e t h ar d e rfo r m åttet afvente re s u lta te t a f den ænj d rin g i annonceringsreglerne, som P LF's b e s ty r e ls e arbejder på at få fa s tla g t. I den fo rlø b n e v in te r har Danmarks R adio's underv is n in g s a fd e lin g b e h a n d le t emnet "køb og sa lg a f fa s t ejendom ". I den fo rb in d e lse har Danmarks Radio udgivet en grundbog, der g iv e r råd og v e jle d n in g om de mange fo rh o ld, man skal være opmærksom på ved en ejendomshandel. I bogen er e t a f s n it, d e r o m ta le r landinspektørens fu n k tio n i denne sammenhæng. Da bogen g iv e r en god b e s k r iv e ls e a f, h v ilk e opgaver landinspektøren va re tager, er a fs n itte t på PR-udvalgets foranledning udgivet i sæ rtryk. U d va lg e t v i l gerne b ringe en tak t i l de k o lle g e r, der i det forløbne år har se ndt a r t i k l e r og id e e r t i l P R -arbejdet og sam tidig opfordre a lle t i l, hvis de h a r e lle r få r en god P R -id é, at sende den t i l s e k re ta r ia te t. RA P P O R T FRA R E S P O N S U M U D V A L G E T Responsumudvalgets arbejde i det forløbne år er som så mange a f foreningens a k tiv it e te r p å v irk e t a f H. Juul Nielsens død. Udvalget må e fte r form a ndsskiftet fin d e s in arbejdsform, men iø v r ig t fo rtsæ tte uden at bryde med den tr a d itio n fo r grundig behandling a f de fo re la g te problem er, som Juul Nielsen har skabt. B e re tn in g e n skal ikke om fatte en gennemgang a f de e n ke lte sager. Udvalget har im id le r tid ønske om, a t p r in c ip ie lle in d s tillin g e r t i l foreningens b e s ty re l se fremkommer i t id s s k r if t e t i kommenteret form. Udvalget få r a f og t i l fo re la g t domme og andre end e lig e a fg ø re ls e r, som den henvendende p a rt o f t e f in d e r u r ig t ig. Vi kan som foreningsudvalg ikke udta le os imod disse endelige domme og ke n d e ls e r. Udt a le ls e r fra udvalget må indhentes fø r, der a fsiges dom. Det kan o verveje s, om medlemmer a f udvalget som e n k e ltp e rs o n e r kan kommentere afgørelserne f.e k s. i j t id s s k r if t e t. En d e l fo re la g te sager kan tje n e som ve jle d n in g I fo r landinspektø rerne, og også som en l ø f t e t pege-! fin g e r med en bemærkning om, at landinspektøren skal j udvise omhu. Det gælder ikke mindst de a rb e jd e r, der i kan gå v id e re t i l dom stolene. F orm aliteterne skal I være i orden., Der kan således være sæ rlig grund t i l at fremhæve i ske lsæ tnin gsfo rre tnin ge rn e. Det er udvalgets o p fa t- i te ls e, at det er k o rre k t, når der a f og t i l fremkom- mer k r it ik a f landinspektørernes udførelse a f s k e l- sætning. I fo rb in d e lse hermed v i l udvalget fremkomme med nogle synspunkter om b l. a. m edvirke n a f andre i la n d in s p e k tø re r end den, der leder ske lsæ tnin gsfo r- j retn ingen

6 1985 side 100 LANDINSPEKTØRENS MEDDELELSESBLAD R A PPORT FRA F O R L A G S U D V A L G E T B la n ke tte r J u s tits m in is t e r ie t har ved s k riv s e ls e a f 18. januar 1985 godkendt, at ju s tits m in is te r ie ts g e n p a rts p a p ir også anvendes t i l d e k la ra tio n s rid s. Forlaget er nu laqerførende af qenpartspapir i Y1, Y2, Y og Y4 med dee nødvendige p å try k. Ved sammenligning a f p r is e r fo r k a lk e r læ rre d og g e n p a rts p a p ir tnå det være k la rt fo r enhver, at f o r laget g ør, hvad det kan, fo r at holde la n d in s p e k tø rernes omkostninger nede. Bem ynd i gelseserklæ ringen t i l udstykning ændres en l i l l e smule, id e t der fremover b liv e r mere plads t i l at re d e g ø re fo r p a rcelle rn e s anvendelse, deres a f lø b s fo rh o ld, e ventu e lt jo r d f o r d e lin g s t ils k u d m.v. Desuden påregnes tr y k t skematiske redegø relser i enk e lta rk b l. a. a f hensyn t i l va lse læ n g d e rn e på de e le k tro n is k e skrivem askiner. De s k u lle kunne købes inden sommerferien. E n d e lig kan o p ly s e s, at på grund a f rin ge s a lg, v i l b la n ke tte rn e 22 - K o o rd in a tb e re g n in g e r, H ø ring a f lo k a le myndigheder, Indlæg t i l skem atisk redegørelse og B e m yn d ig e lse se rklæ rin g t i l o p d e lin g i e je r le jlig h e d e r udgå, når la g e re t h e ra f er opbrugt. P r. 1. ja n u a r 1985 b le v in d fø rt en regel om, at ekspeditionsgebyret på k r. 4 0,- b o rtfa ld e r h e lt ved køb fo r e t b elø b på mindst k r ,- (e x c l. moms). Dette har m edført, at f le r e kunder søger a t samle deres o r d r e r t i l gavn fo r så ve l dem selv som fo r fo rla g e t. En y d e rlig e re ra tio n a lis e rin g er sket ved, at fo r laget i d e tte fo rå r er overgået t i l fa k tu re rin g, la g e rs ty rin g og b ogfø ring på edb. Landinspektørens lovsam ling Landinspektørens Lovsamling er i general fo rs a n lin g s - å re t 1984/85 udsendt med e g e n tlig e re tte ls e s s e n dinger fr a Schultz Lovservice, omfattende 52 enheder (s a g s re g is tre, love, c irku læ re r e t c. ). Rettelsessending n r. /1985 er under u d a rb e jd e ls e og v i l f o r m entlig komme inden gen eralfo rsa m lin ge n. Emneredaktionen er som h id t il fo re ta g e t a f la n d in spektør Kay L a u ritze n. RAPPORT FRA T I D S S K R I F T S R E D A K T I O N E N Siden generalforsam lingen i 1984 er t id s s k r if t e t udkommet med 5 normalhæfter på i a l t 206 s id e r, id e t re d a k tio n e n har afpasset indhold og omfang e fte r de budgetterede m id le r. Årets N o rd iske hæ fte 1984 er in d k ø b t fr a F in la n d. Omkostningerne h e r t il og t i l udsendelse t i l medlemmerne er a fh o ld t a f t i d s s k r i f te ts m id le r. S t o f f e t i de 5 hæ fter har emnemæssigt fo rd e lt s ig således: G eneralforsamlingsårene 84/85 8/84 82/8: Anmeldelser, bøger, blade 12 So 6 % 9 % Debat... 0 % 0 % % In te rn a tio n a lt, F IG -s to f. 5 % 7 % 1 % F oreningsforhold (DdL,LLQ LESA, LgA, AC e t c. ) % 11 % Fotogram m etri... 0 % 0 % 0 % In s tr u m e n te r... 0 % 0 % 0 % Kortlæ gning, -p ro d u ktio n. 8 % 15 So 14 % L a n d in sp e ktø r-stu d ie,-u n d e rv is n in g, -opgaver etc 9 % 4 % 0 % Landmåling (fy s is k, arb. opg. i p ra ksis e t c. )... 0 % 0 % 7 % Matematik, fy s ik e tc % 0 % % Matrikelvæsen ( ju r id is k s to f, m iljø -, r å s to f-, fre d n in g svu rd e rin g s-, e x p ro p ia tio n s fo rh o ld ).. 21 % 17 % 16 % Meddel, fra m atr. & G I... 0 % 0 So 0 % M in is te r ie lle s k riv e ls e r, domme og kendelser... 6 % 12 % 17 % Nordisk o rie n te rin g... 5 % % So P e rson alia... 4 % 4 % 4 % Planlægning So 20 % 9 & Mindre m eddelelser... 2 % 1_% 2 % 100 % Antal s id e r Foruden ovennævte 5 normalhæfter er det lykkedes i perioden 84/85 at få u d g iv e t f y ld ig e r e g is t r e fo r 0. og 1. bind (årene og ), således at der nu fo re lig g e r fy ld ig e r e g is tre t i l s a m tlig e b in d. U darb e jd e lse n har været fo re s tå e t a f la n d in spektør Per Bonde. R edaktionsudvalg og ansvarshavende redaktø r er u- forandret fra 198/84, dog at re d a ktio n su d va lg e t e r b le v e t su pple ret med landinspektør S tig Enemark fra 1. januar Foreningens s e k re ta ria t har v a re ta get redaktio nsse kre tæ ra rb ejd et, fornemmeligst gennem landinspektø r O laf L ille d a l Hansen. RAPPORT F R A FONDSUDVALGET Som b eke ndt b e s ty re r Den danske Land in s p e k tø rfo re ning en række fonde (le g a te r). De fle s te er o p re tte t i b egynd else n a f d e tte århundrede og g ive r idag et meget begrænset a fk a s t. E n k e lte a f fo re n in g e n s fonde g iv e r dog sta d ig et pænt a fk a s t. Disse fondes værdi søges da også b e v a r e t gennem en å r lig tils k r iv n in g a f grundkapitalen på ca. 15 % a f a fk a s te t. Især s k a l nævnes N.F. Jensens R ejse- og Præmieleg a t, som idag g iv e r mulighed for uddeling a f r e js e - og s tu d ie le g a te r på ca k r. h vert andet å r. Endvidere sk a l nævnes C.F.V. Boocks og H u stru s Leg a t, som b e s ty re ls e n ved visse le jlig h e d e r o p slå r sammen med N.F. Jensens Rejse- og Præmielegat. P ro fe s s o r N. T h o rk il-j e n s e n s Legat uddeles t i l la n din spektø rstudere nde én gang å r lig t. Opslag f in der sted i M eddelelsesbladet. Der h ar i d e t s id s te par å r væ ret ca k r. å r lig t t i l uddeling. Dette beløb v i l være stigende i de kommende å r, id e t g ru n d k a p ita le n e r b le vet øget med ca k r. i fo rb in d e ls e med professorens 90 års fødselsdag. I 1984 b le v d er s t i l l e t k r. t i l rådighed fra N.F. Jensens Rejse- og Præmielegat og k r. t i l lan d insp ektø rstu derende fra Professor N. Thorkil-Je nse ns Legat. Der va r meget overraskende ingen ansøgninger t i l de to le g a tp o rtio n e r. Ved o p sla g i M ed d e le lsesb la d e t 1985, side 64 er tils v a re n d e s t i l l e t k r. og k r. t i l rå dighed fra de to le g a te r

7 LANDINSPEKTØRENS MEDDELELSESBLAD 1985 side 101 R A P P O R T FRA L O VUDVALGET Lovudvalget har i det forløbne å r behandlet følgende tio n. emner og a fle v e re t n o ta te r med bem æ rkninger, in d - i Lovudvalget er e t lo v te k n is k udvalg, der er rå d g i s t i l l i n g e r o g / e lle r formulerede lovæ ndringsforslag I vende fo r b e styre lse rn e, som tr æ ffe r b e s lu tn in g om t i l de resp e ktive b e s ty re ls e r:! h v ilk e t lo v in d h o ld, der ska l forelægges g e n e ra lfo r - afgræ nsningsproblem er i alm indelighed mellem de j sam lingerne. 4 medlemsgrupper i E f te r lo vu d va lg e ts o p fa tte ls e er det meget n a tu r - indskud - valg a f næstformand i ALF - s tre jk e - e lle r blokaderamt arbejde i fo rh o ld t i l de andre tils lu t t e d e fo re nin gers medlemmer - anvendelse a f suppleanter - fo rb e d re d e ko n stitu e rin g sm u lig h e d e r fo r PALF's b e styre lse - medlemsafgrænsning ALF/PALF vedrørende medlemmer ansat i s p e cia l firm a er med nær t i l k n y t n in g t i l la n d in spektø rfirm a e r. I de t ilf æ ld e, hvor arbejdet ikke er endt med, at der fremsættes lo v fo rs la g fo r en g e n e ra lfo rs a m lin g, v i l lo v u d v a lg e ts bemærkninger sammen med re fe ra t a f bestyrelse ns behandling a f emnet indgå som f o r t o l k n in g s b id ra g ved s e k re ta ria te ts d aglig e a d m in istra l i g t, a t der nu - e fte r a t e t h e lt n y t lovsæ t h ar fungeret i p ra ksis i 4 år - har v is t sig at være behov fo r nogle ju s te rin g e r. A llig e v e l v i l u d v a lg e t t illa d e sig i d e tte lovæ ndringsår a t give udtryk fo r den g enerelle o p fa tte ls e, a t Den danske L a n dinsp e k tø rfo re n in g og t ils lu t t e d e fo reningers sammenhængende lovsæt bør b etragte s som en re t s ta tis k og b a s a l del a f foreningernes virksomhed - også i fo rh o ld t i l s k ifte n d e b e s ty re ls e r. Lovene bør norm alt kun ændres, når der er konstate re t et v a rig t b ehov, e l l e r n år d e t i ø v r ig t e r å b e n b a rt n ø d v e n d ig t. Ved hyppige ændringer kan der være fare fo r øget d e ta lje rin g s g ra d og d e ra f følgende accelererende behov fo r fle r e æ ndringer. S A M A R B E J D E T M E D M A T R I K E L D I R E K T O R A T E T Der h a r i b e re tn in g s p e rio d e n været a fh o ld t 2 kontaktudvalgsm øder, hvor en række s tø rre og mindre emn e r a f fæ lle s in te re s se har været behandlet. Derudover har der i fornødent omfang været e ta b le re t konta k t mellem m a trik e ld ire k to ra te t og foreningens le delse ve dr. a k tu e lle, konkrete spørgsmål. F ore n in g e n e r d e ls ved møder og dels s k r i f t l i g t b le v e t o rie n te re t om d ire k to ra te ts m oderniseringsakt i v i t e t e r, hvor de v ig tig s te elementer er moderniserin g a f m a trik e lk o rtv æ rk e t, e ta b le r in g a f EDB-mat r ik le n og re v is io n a f udstykningsloven. Kortvæ rkets m odernisering, der in d e b æ re r, a t mat r i k e l k o r t e t omdannes t i l et d ig it a lt ejendomskortværk med o rtofotobaggrund, er e t s to r t og ressourcekrævende p ro je k t, som bestyrelsen sammen med fa g lig t udvalg har stu d e re t nøje. På grundlag h e ra f har fo r e n in g e n i a p r il 1985 i en u d ta le ls e om p ro je k te t tilk e n d e g iv e t, at man ud fra såvel k o rtp o litis k e som f a g lig e synspunkter kan anbefale p ro je k te ts gennemfø re ls e. Emnet l ic it a t io n på u d s k ille ls e a f o ffe n tlig e veje har været d rø fte t med d ire k to ra te t på f le r e møder, id e t d ire k to ra te ts holdning t i l d e tte emnes fo rs k e l lig e aspekter har væ sentlig b etydning fo r m onopolmyndighedernes vu rdering a f lic ita tio n s s a g e n. Et s ta d ig t tilbagevendende spørgsmål på fo r e n in gens møder med d ire k to ra te t er e kspeditio n stid e n fo r m atrikulæ re sager, e t emne, som også har været r e js t i f o lk e t in g e t s s p ø rg e tid. Fra foreningens side har v i a p p e lle re t stæ rkt t i l d ir e k t o r a t e t om a t sæ tte k r a f t ig t ind på at nedbringe e ksp e d itio n s tid e n, spec ie lt fo r de alm indelige udstykningssager, id e t d is se sa gers a fs lu tn in g jo har s to r betydning fo r en række d is p o s itio n e r ve dr. fa s t ejendom. Af andre emner, der er d rø fte t på møderne med d i re k to ra te t, kan nævnes re g is tre rin g a f va ndlø b, matr ik e ln u m re på h i d t i l um atrikulerede a re a le r samt fo rh o ld e t mellem udstykningslov og e je r le jlig h e d s - lo v, h vor d er f o r t s a t så vel i den o ffe n tlig e fo r v a ltn in g som hos domstolene er d iv e rg e re n d e o p f a t t e ls e r med hensyn t i l den r e tte fo rto lk n in g a f gældende bestemmelser. S A M A R B E J D E T M E D J O R D B R U G S D I R E K T O R A T E T Som o m ta lt i formandens o rie n te rin g på Nyborg-mødet I er der på i n i t i a t i v a f foreningens ledelse e ta b le re t e t nærmere sam arbejde med jo rd b ru g s d ire k to ra te t, j id e t der er e ta b le re t et ko nta ktu dva lg e f t e r samme! model som d e t k o n ta k tu d v a lg, der i en årrække har fo rm id le t samarbejdet mellem foreningen og m a tr ik e l- j d ir e k to r a te t. j Det fø r s te møde i d e t nye udvalg blev a fh o ld t i I november På mødet drøftedes udvalgets fu n k tio n j og opgaver. Det blev a f t a lt, at udvalget holder møde j en gang om å re t, og a t det skal k o n c e n tre re s ig om j g e n e re lle og p r in c ip ie lle spørgsmål, medens den mere i d e ta lje re d e behandling a f de e nkelte emner bør fo re gå i underudvalg. Der blev på mødet nedsat e t sådant underudvalg t i l behandling a f fo r s k e llig e a k tu e lle fo r h o ld vedrø rende jo r d fo r d e lin g. Som re s u lta t a f d e tte udvalgs virksom hed e r d e r i m arts 1985 fr a jo rd b ru g s d ire k to ra te t udsendt en re v id e re t udgave a f vejledningen vedrørende udarbejdelse a f jo r d f o r d e ling ssag er og et nyt paradigma fo r skematisk redegøre ls e i disse sager. Det e r b e s ty re ls e n s o p fa tte ls e, at det nye konta k tu d v a lg, der her er e ta b le re t, v i l b liv e t i l gavn fo r begge p a rte r.

8 1985 side 102 LANDINSPEKTØRENS MEDDELELSESBLAD A K A D E M I S K SAM A R B E J D E AKADEMIKERNES CENTRALORAGANISATION Akadem inerorganisationerne i AC - som v i jo tro d s a l t e r én a f - har et udbredt samarbejde på mange, meget fo r s k e llig t artede områder: u d d a n n e ls e s p o lit i k, te k n o lo g i, a rb e jd s m iljø, a rb e jd sm a rke d sp o litik, tillid s m a n d s fo rh old og s id s t, men ik k e m in d s t: lø n - og ansæt te ls e s fo rh o ld. Inden fo r det sid s te område er det nu e g e n tlig, som om v i har mødt mere m o d sp il end s a m s p il. S p ecie lt ved a fslu tn in g e n a f d e tte års overenskomst- og a fta le fo rh a n d l i n g e r, hvor en p u lje på 0,5 % a f organisationernes lønsum s k u lle fo rd ele s gennem p a rite tis k e nævn. Her er visse o rg a n is a tio ner b le vet b e ty d e lig t fo r fo r d e lt. B o rtset fr a d e tte har samarbejdet da været udmærke t d e t fo rlø b n e å r, hvor v i iø v r ig t mistede vores ordinære plads i AC's b e styre lse. Denne (og AC) er b le v e t u d v id e t med b l. a. Foreningen a f C ivilø konomer. D ette bevirkede en om stru kturering a f va lg gru p pe 1 og 2. Nu er v i i valggruppe med psykologerne og a d ju n kt/le kto rg ru p p e n ( H l), hvor psykologerne er den s tø rs te gruppe. I en gensidig a fta le er psykologerne o v e rla d t ( fo r en 2 -å rig p e rio d e ) den o rd in æ re b e s ty re ls e s p la d s i AC. Vi har da suppleantposten. Denne g iv e r re t t i l at møde og ta le på b e s ty re ls e s m ø derne, men ikke re t t i l at stemme, men da mart a ld rig (je g har i h vert fa ld ik k e o p le v e t d e t) stemmer i AC's b e s ty re ls e, betyder fo rh o ld e t ikke alverden. Ligesom ved s id s te beretning kan man s ig e, a t r e g e rin g e n har g jo r t s i t t i l at holde arbejdsmarkedso rg anisatio nern e b eskæ ftig e t. M oderniseringsprogram fo r den o f f e n t lig e s e k to r, s tillin g s k o n tro lre fo rm, strukturæ ndrin ger i uddannelsessystemet, frikommunep r o je k t e t, p e r s o n a le p o litis k e u d s p il, ændringer i pensionsforhold e tc. e r a lle em ner, som har væ ret behandlet fle r e gange i AC's b e s ty re ls e. Vedrørende pensionsforhold har regeringen fo rn y lig fre m s a t e t lo v f o r s la g om delpension. Forslaget er fremsat på baggrund a f en b etæ nkning a fg iv e t a f "P e n s io n s u d v a lg e t" i november AC mener, at fo rs la g e t er et v æ rd ifu ld t bidrag t i l at sm id ig g ø re overgangen fr a arbejde t i l det v e lfo r tje n te otium. Desværre er delpensionen a f en s t ø r r e ls e, d e r ik k e fremmer in cita m e n te t fo r at benytte ordningen fo r de arbejdsgrupper, som AC repræ senterer. Et emne, der også har været behandlet fle re gange, og som har s p e cie l in te re sse fo r o s, er m a t r ik e ld i r e k t o r a t e t s o p s ig e ls e a f den h id tid ig e p ra ksis fo r u d b eta lin g a f time/dagpenge gældende fo r Det sønderjy s k e M a trik e lv æ s e n. I stedet v i l man indgå en såk a ld t 6 - a fta le, h v o re fte r der kan ydes en beskeden g o d tg ø re ls e fo r m erudgifter ved tje n e s te re js e r udover det d is t r i k t, som den ansatte har som tje n e s te s te d. Arbejde inden fo r d is t r ik t e t s k u lle ikke medfø re, a t u d g ifte r blev g o d tg jo rt. Dette har m e d fø rt en ra d ik a l fo rrin g e ls e a f de a rb e jd s v ilk å r, som vore sønderjyske k o lle g e r arbejder under. Sagen b le v s t i l l e t noget i b e ro under overenskomst- og a fta le fo rh a n d lin g e rn e, h vo r sp ø rg sm å le t har væ ret fo r h a n d le t. Da man im id le r tid droppede a lle krav og modkrav vedrørende tim e/dagpengene, e r v i nu tilb a g e med det uløste problem, som er ved at u d vikle s ig t i l en e g e n tlig h å rd kn u d e. M odparten (fin a n s m in is te rie t) har på det s id s te meddelt, at de ikke kan tiltræ d e nogen form fo r m id le r t id ig e lle r g e n e re l fra v ig e ls e fra bestemmelsen om d is trik ts a n sæ ttelse i l i t r a e i tim e/d agpenge-a fta len. Ren hårdknude, som AC hjæ lper os med a t lø se. Overenskomst- og a fta le fo rh a n d l in g e rn e har ik k e fø r t meget s æ rlig t godt med s ig. En god tin g er dog, a t AC, b l.. på baggrund a f v o re s f o r s la g, s t a r t e r en in te rn stru ktu rd e b a t om AC's p la c e rin g på arbejdsmarkedet og p o lit is k på de f o r s k e llig e o m råder. Debatten tænkes fo rts a t frem t i! december 85/januar 86. Det er på høje t i d, at AC gennemfører en form fo r s tra te g is k planlæ gning. Også org anisatio nern e er jo mærket a f den tu rb u le n te t id, som v i le v e r i. In te t er som det har været, og in te t v i l b liv e, som det e r. Det har også kunnet mærkes på en h e lt anden f l ø j. AC's d ire k tø r siden sta rte n a f AC: J.K r. L o m h o lt, h ar f o r la d t AC fo r at b liv e d ire k tø r fo r Pensionsj kasserådets s e k r e t a r ia t. AC har dermed m is te t en u v u rd e rlig k r a ft, som b liv e r vanskelig at e fte rfø lg e, fo r den nye d ir e k tø r, som er Jørgen F r iis C h r is te n - ; sen. i Landinspektørforeningen er repræ senteret i en lang række AC-udvalg. De in te re s s e re d e kan se i lis t e n! over ekstern repræ sentation. AC 's arbejdsmarkedsudvalg A rbejdsm arkedsforhold - det er også uddannelsesfor- hold og arbejdsløsheds fo rh old (selvom det re tte lig e n ; b urde hedde " jo b lø s h e d s fo rh o ld - v i gennemfører i a lle arbejdsprocesser hele tid e n, men det er ikke os j a lle, der har et jo b ). Da "a rb e jd s lø s h e d e n " inden fo r AC-grupperne er s to r (8.700 er ramt a f ledighed = 11 % a f de fo r s ik - j rede og 6 % a f kandidatbestanden) og endda voksende inden fo r nogle grupper, er det lo g is k, at s p e c ie lt disse gruppers fo rh o ld optager AC meget. Det er også de a rb ejd slø se, der har været ramt hårdt a f re g e rin gens fo rs k e llig e in it ia t iv e r, som f.e k s. fa s tlå s n in g a f u n d e rstø tte lsen, ændringer a f jo b tilb u d so rd n in g e n og den såkaldte reform a f a rb e jd s lø s h e d s fo rs ik rin g. I et forsøg på at imødegå de p lanlagate fo r r in g e l ser g ennem fø rte AC i sam arbejde med LO og FTF en s t o r s t ile t kampagne i e fte rå re t Det umiddelbare r e s u lt a t a f denne har været, at "reform en" ikke har kunnet b liv e udmøntet i frem sæ ttelse a f l o v f o r s la g i indevæ rende fo lketin g ssa m lin g, ligesom jo b tilb u d s f o r lig e t med de ra d ik a le er b le v e t æ ndret i en bed re re tn in g. (Men ikke god nok må v i konstatere ). De a rb e jd s lø s e s a n ta l og fo rh old har også været d riv k ra fte n bag to i n it ia t iv e r, som AC har d e lta g e t i, henholdsvis gennemført. Det fø rs te er a fslu tn in g e n i u ndervisning sm in iste r ie ts udvalg vedr. arbejdsm arkedet fo r la n g v a r ig t uddannede (det såkaldte "L arse n-udvalg "), der afgav en h andlingsplan i januar Hovedelementerne e r: - fo r s la g om en gradvis reform a f de videregående uddannelser (udmøntet f.e k s. i en ny beke nd tg ø re ls e fo r de hum anistiske uddannelser) - fo rs la g om en e ffe k tiv is e rin g a f u d d annelserne ( b l.a. med en reform a f s tu d ie s tø tte n ) - fo rs la g om en v id e re fø re ls e og s ty rk e ls e a f a r b e jd sm a rke d sfo ra n sta ltn in g e rn e (f.e k s. p ro je k t grupperne fo r le d ig e færdiguddannede). Endnu e r d er ik k e kommet konkrete u d s p il, men AC har fo rm u le re t s in p o lit ik på de f o r s k e llig e områder. Det andet i n i t i a t i v, som er e t ren t AC-produkt - d e lv is i samarbejde med DA, er gennem førelse a f en række in fo rm a tio n s m ø d e r o v e r fo r e rh v e rv s liv e t om akadem ikerarbejdskraft. Møderne har været gennemført som e t fo rsø g, men med skifte n d e succes. P.t. overv e je r arbejdsmarkedsudvalget om man v i l fo re s lå AC's b e s ty r e ls e, a t møderne fo rts æ tte r og i g iv e t fa ld, hvordan. Som led i AC's in te rn e s tru k tu rd rø fte ls e r skal AMU debattere AC's a rb e jd sm a rke d sp o litik og e v e n tu e lle repræ sentation i arbejdsmarkedsnævnene. Dette e r udfra den o p fa tte ls e, at a rb e jd s m a rk e d s p o litik k e n i s tø r r e og s tø rre omfang re a lis e re s gennem de lo k a le arbejdsmarkedsnævn. For at kunne b liv e repræ senteret i d is s e må AC im id le r t id have en e lle r anden form fo r lo k a l repræ sentation. S p ire n t i l en lo k a l opbygning i AC er la g t og må indgå som et væ sentligt punkt i s tr u k t u r d r ø fte ls e r ne. Jo - i mere end én fo rsta n d er det et spændende halvår v i går ind i

9 LANDINSPEKTØRENS MEDDELELSESBLAD 1985 side 10 AKADEMIKERNES ARBEJDSLØSHEDSKASSE, AAK Landinspektørforeningens medlemmer a f AAK's re p ræ s e n ta n ts k a b er M a rie K la u s tru p og K je ld Lohmann S chøler. K je ld Lohmann Schøler er sam tidig bestyrelsesm edlem og næstformand i AAK, medens Marie K la u s tru p e r suppleant t i l b e styre lse n. Da va lg p e rio d e n fo r vore repræsentantskabsmedlemmer udløber senest , v i l der b liv e a fh o ld e nyvalg i e fte rå re t Hæ strup-udvalget I september 1984 blev der a fg iv e t betænkning fra udva lg e t ve d r. arbejdsløshedskassernes f e jlu d b e t a lin ger (H æ stru p -u d va lg e t). En væ sentlig d el a f lo v fo r slagene og regeludstedelserne i den forløbne periode er led i opfølgningen a f de i betænkningen frem satte fo rs la g t i l, hvorledes der b e d st m u lig t s ik r e s en k o rre k t a d m in is tra tio n a f a rb ejd slø sh ed sfo rsikrin gen i fo rb in d e lse med kassernes u dbeta lin g er a f dagpenge og e fte rlø n. På g ru n d la g a f en analyse a f fe jlå rsa g e rn e er udva lg e t nået frem t i l, a t fe jlu d b e ta lin g e rn e s k y ld e s mangler ved: - den overordnede le d e ls e, s ty rin g og a d m in istra tio n - kassernes a d m in is tra tio n - tils y n e t og k o n tro lle n - fin a n s ie rin g s - og sanktionssystemerne - regelsæ ttet F le re a f u d v a lg e ts fo r s la g t i l s ty rk e ls e a f den overordnede ledelse og s ty r in g samt t i l ka ssernes a d m in is tra tio n er mere langsig te d e. Dog fo re slå s det b l. a., at kravene t i l kassernes EDB-systemer og a d m in is t r a t iv e r u tin e r o p s tille s og udsendes snarest m u lig t. U d va lg e t v e d r. supplerende dagpenge og fe jlu d b e ta lin g e r (Bonnerup-udvalget) I t ils lu t n in g t i l Hæstrup-udvalgets påpegning a f behovet fo r at fo re n k le /fo rb e d re re g e ls æ tte t h ar a r b e jd s m in is te re n i februar 1985 nedsat e t udvalg med h e n b lik på en nyvurdering a f p rin cip p e rn e fo r udbet a lin g a f supplerende dagpenge, fo re n k lin g a f regle rn e og nedbringelse a f fe jlu d b e ta lin g e rn e. U d v a l g e t s k a l a fg ive betænkning, ledsaget a f de fornødne fo rs la g t i l lovæ ndring, senest den 1. oktober A rb ejdstilbudsordningen Med g ru n d la g i a fta le r a f oktober og november 1984 mellem regeringen og Det ra d ik a le Venstre i fo rts æ t te ls e a f d e t p o litis k e f o r lig t id lig e r e på å re t om det o ffe n tlig e s u d g if ts p o lit ik i 1985 og 86 h a r a r b ejdsm inisteren den fremsat lo v fo rs la g om ændring a f loven om a rb e jd s tilb u d (lo v fo rs la g L Uddannelsesydelse og ivæ rksæ tterydelse t i l le d ig e over 25 å r) og i t ils lu t n in g h e r t i l lo v f o r s la g om æ ndring a f arbejdsløshedsloven (lo v fo rs la g L i Forlænget dagpengeret). { E f te r lo v f o r s la g e t om ændring a f a rb e jd s tilb u d s -! ordningen fratages la n g tid s le d ig e, der a lle re d e h ar m odtaget é t a r b e jd s tilb u d, re tte n t i l fo rn yet a r-! b e jd s tilb u d. I stedet in d fø re s fo r le d ig e, d e r har! væ ret igennem et a rb e jd s tilb u d, en mulighed fo r ud- dannelse a f norm alt i n d t i l 1 1/2 å rs v a rig h e d med I r e t t i l en uddannelsesydelse svarende t i l arbejdsløshedsdagpenge e lle r - fo r la n g tid s le d ig e, d e r ønske r a t s t a r t e selvstæ ndig virksomhed - en re t t i l en ivæ rksæ tterydelse svarende t i l 50 S a f a rb e jd s løshedsdagpengene i en periode op t i l 1/2 å r. E fte r lo v fo rs la g e t om forlæ nget d a g pengere t s k a l la n g tid s le d ig e, der er fo rts a t le d ig e e fte r at have oppebåret enten uddannelsesydelse e lle r ivæ rksæ tterydelse med fo rta b e ls e a f dagpengeretten e fte r de a l m indelige re g le r, overgå t i l nedsatte dagpenge s va rende t i l i d e t 1. å r 70 % og d e r e fte r 55 % a f maksimale dagpenge. Lovforslagene om uddannelses-/ivæ rksæ tterydelse og forlæ nget dagpengeret har været genstand fo r en meg e t om fattende o ffe n tlig debat med fokusering navnl i g på spørgsmålet om muligheden fo r at t ilv e je b r in ge d e t t ils t r æ k k e lig e a n ta l uddannelsespladser t i l de b e rø rte la n g tid s le d ig e og den manglende g a r a n ti fo r e fte rfø lg e n d e beskæ ftigelse. B l.a. AC har o p fo rd re t regeringen og Det r a d ik a le V e n stre t i l i s te d e t a t overveje en ord nin g, hvore fte r de la n g tid s le d ig e som a lte r n a tiv t i l a rb e jd s t ilb u d t i d l i g t i ledighedsperioden kan vælge e t udd annelse stilbud med sikkerhed fo r, at tilk n y tn in g e n t i l arbejdsm arkedet bevares uden fo rrin g e ls e a f deres økonomiske v ilk å r under fo r ts a t ledighed. Under fo lk e tin g e ts 2. behandling er a f arbejdsm i n is te re n s t i l l e t æ ndringsforslag, der b l. a. re d u c e r e r a n t a lle t a f la n g tid s le d ig e, der v i l være b e re t t ig e t t i l uddannelsestilbud um iddelbart i fo rb in d e l se med lovens ik ra fttræ d e n. Loven blev vedtaget den 14. ju n i Ledigheden inden fo r medlemsområdet A n ta lle t a f ledighedsramte inden fo r AAK-området har i p e rio d e n a p r il marts 1985 svinget mellem ( ju n i) og knap.800 (o k to b e r). G ennem snittet fo r p e rio d e n har væ ret.400 le d ig h e d s ra m te mod.00 i samme periode å re t fo ru d. I marts 1985 b le v d er u d b e ta lt dagpenge t i l knap.700 svarende t i l 12,9 % a f de fo rsikre d e i kassen og 6, % a f den e r h vervsaktive kandidatbestand. De tils v a re n d e t a l for marts 1984 var knap.500 resp. 12,9 % a f de fo r s ik rede og 6, % a f kandidatbestanden. A ltså en stagnerende tendens. I m a rts 1984 va r de tils v a r e n d e p ro c e n te r fo r la n din spektø re r 1,9 % og 6,8 % og i marts ,6 % og 5,0 %. A lts a en k la r t forbedrende tendens som a lle re d e kunne spores s id s te å r, og som v i s æ tte r vores l i d t i l kan fo rts æ tte s.

10 1985 side 104 LANDINSPEKTØRENS MEDDELELSESBLAD LIBERALE ERHVERVS RAD (LER) har i december 1984 udgivet Tema n r. 4 omhandlende j d r i f t s t a b s f o r s i k r i n g e r, og der arbejdes fo r tid e n med Tema n r. 5, som fo rm e n tlig v i l komme t i l a t behandle " k o lle g ia le vedtæ gter". LER har i de s id s te å r a rbejdet på, at der skabes m u lig h e d f o r, at selvstændige erhvervsdrivende kan tegne ka p ita lp e n s io n e r. LER har h o ld t møde med fle re folketingsmedlemmer i den anledning b l.a. m in iste re n fo r s k a tte r og a f g if t e r. I å re v is h ar lib e r a le erhvervsudøvere været d is k rim in e re t inden fo r p e n s io n s lo v g iv n in g e n. For i m odsæ tning t i l de f le s t e andre grupper, har s e lv stændige ikke h a ft mulighed fo r a t o p re tte de stæ rkt e fte rtra g te d e ka p ita lp e n sio n sord n in g e r. I LER var man d e rfo r meget t i l f r e d s med, a t re g e rin g e n i e fte r å r e t 1984 frem satte et lo v fo rs la g om selvstæ ndige erhvervsdrivendes adgang t i l a t tegne k a p ita lp e n s io n s o r d n in g e r, s e lv om fo rs la g e t ikke markerede en re e l lig e s t i llin g med andre grupper. LER beklager t i l gengæld meget den skæbne, lo v fo r sla g e t fo re lø b ig har fa e t. For s e lv om v i træ n ger t i l en in d ko m stska tte re fo rm, så er det u rim e lig t - som det skete under fø rs te b e h a n d lin g e n - a t blande d e t a k tu e lle lo v f o r s la g sammen med ø nske t om en ska tte re fo rm. Denne sammenblanding b e ty d e r, a t de selvstæ ndige gøres t i l g id s le r. Således som sagen s tå r n u, må d e t fo r v e n te s, a t p ro b le m e t fø r s t v i l komme t i l behandling i næste fo lk e tin g s s a m lin g. LLR h a r lig e le d e s gennem længere t id a rbejdet på en ændring a f Monopolradets sammensætning. LER h a r d e r fo r henvendt s ig t i l det tremandsud- v a lg, der ska l forberede æ ndring a f m o n o p o llo ve n. LER h a r anmodet udvalget om at overveje muligheden fo r at imødekomme det a f LER fo r regeringen t id lig e - j re fre m s a tte ønske om at m åtte b liv e optaget blandt! den kreds a f o rg a n is a tio n e r, e fte r h vis i n d s t i l l i n g I der udpeges medlemmer t i l M onopolrådet. Baggrunden fo r LER's ønske herom e r, a t d e t må fo rv e n te s, at der i frem tid en, således som det også j regelmæssigt har været tilfæ ld e t i de s id s te 20 a r, j i fo rb in d e lse med fo rs k e llig e lo v g iv n in g s in itia tiv e r j v i l b liv e fokuseret på de lib e r a le erhvervs fo rh o ld. Det er d e rfo r ikke acceptabelt fo r LER, at man på et j så væ se ntlig t område, som d e t, d er e r o m fa tte t a f m onopollovgivningen, ikke har mulighed fo r at t i l f ø re Monopolrådet d e ta lje re t in d s ig t i de lib e ra le e r hvervs fo rh o ld. LER h a r subsidiæ rt anmodet tremandsudvalget om at overveje muligheden fo r a t ændre p ro c e d u re re g le rn e, s å le d e s at der ved behandling a f sager ve d r. de l i - b e ra le erhvervs fo rh o ld give s fremmøderet fo r LER. A f andre emner, som LER har beskæ ftiget sig med, kan nævnes regeringens fo r e n k lin g s p la n e r, s k a tte spørgsmål, beskæftigelsesmæssige problemer inden fo r lib e ra le e rhverv, EF-spørgsmål og s ty r k e ls e a f d e t i fæ lle s europæiske samarbejde. N O R D I S K S AMARBEJDE Den 15. nordiske landm ålerkongres i Gavle va r hovedbegivenheden i det nordiske samarbejde i Kong re ssens fo r lø b og fa g lig e in d h o ld er beskrevet i a re ts nordiske hæ fte, der er u d g iv e t a f den fin s k e fo re n in g. I hæ ftet er endvidere optaget re fe ra te r a f kongresrådsmødet og ombudsmandsmødet, d e r b le v a f h o ld t i fo rb in d e ls e med kongressen, samt de å rlig e ra p p o rte r om a k tu e lle fo rh old i de nordiske lande. F ra n y tå r 1985 har Finland o vertag e t formandsskabet fo r ombudsmandsrådet fo r p e rio d e n t i l og med 1988, og F in la n d skal være vært fo r den næste nordiske kongres, der fin d e r sted i Tammerfors i^1988. j Ombudsmandsrådets henvendelse t i l Nordisk Råds a r- bejdsmarkedsudvalg om f r i t arbejdsmarked fo r la n d in - s p e k tø re r i de nordiske lande har været t i l behandlin g i udvalget i fo rå re t 1985, men r e s u lt a t e t a f denne behandling fo re lig g e r endnu ik k e. Ombudsmandsmødet 1985 afholdes i Norge i j u l i mån ed. På mødet v i l r e tn in g s lin ie r n e fo r arbejdet i perioden frem t i l næste kongres og kongressens tema b liv e d rø fte t. S lu t t e lig skal bemærkes, at der i 1984 blev s t i f te t en selvstæ ndig la n d m å le rfo re n in g på Fæ røerne. Dens navn e r "Føroya Landm dlarafelag". Den har fra s ta rte n omkring 10 medlemmer, og dens fo rm å l e r a t v a re ta g e f a g lig e, fa gforeningsm æ ssig e og socia le fo rh o ld fo r medlemmerne.