Dansk Energis vækstpakke

Transkript

1 Dansk Energis vækstpakke Danmarks evne til at skabe fornyet vækst og arbejdspladser skal reetableres. Danmark har tabt betydelige markedsandele siden 1995, svarende til et tab i eksportmængder på godt 30 pct. 1. Endvidere sender vi i stigende grad vores investeringer til udlandet, og vi tiltrækker omvendt færre og færre investeringer fra udlandet. Det er en udvikling, som skal vendes, hvis vi også i fremtiden skal have råd til det danske velfærdsniveau. Dansk Energi fremlægger derfor en række tiltag rettet mod energiområdet og energiselskabernes aktiviteter. Tiltagene vil både på kort og på længere sigt bidrage til, at flere kommer i beskæftigelse, samtidig med at det vil bidrage til at styrke Danmarks konkurrenceevne. Dansk Energis forslag vil skabe minimum arbejdspladser i det private erhvervsliv. Dansk Energi foreslår følgende: Modernisering af NOx-afgiften, via kombineret fortsat høj afgift med tilbageførelse til de virksomheder, som er bedst til at producere energi med lavest NOx udslip. Afskaffelse af energispareafgiften Forsikringsordning for erhvervslivet mod PSO-omkostninger, der ligger ud over PSO-omkostningerne i energiaftalen fra (Ikke kvantificeret i beskæftigelseseffekten, da ordningens betydning vil være afhængig af kvoteprisens fremtidige udvikling) Nedsættelse af elvarmeafgift Fuld udrulning af digitale fjernaflæste elmålere Øgede investeringer i fiber via fradrag for tilslutning Udviklingen i de offentlige finanser har vist, at det er muligt at skabe økonomisk råderum ved effektiviseringer. Dansk Energi vurderer på den baggrund, at der er økonomisk råderum til en vækstpakke, forudsat at regeringen fortsætter med effektiviseringen af den offentlige sektor. Dansk Energis forslag uddybes i detaljer nedenfor. 1 Danmarks Nationalbank Kvartalsoversigt, 2. kvartal 2012

2 Effekten af Dansk Energis vækstforslag Vækstskabende tiltag Umiddelbar provenuvirkning*, Investering, mio. kr.** Beskæftigelseseffekt/år mio. kr.** Modernisering af NOx-afgiften Nedsættelse af afgifter på el (afskaffelse af energispareafgiften) Nedsættelse af elvarmeafgift Fuld udrulning af elmålere Øgede investering i fiber via fradrag for tilslutning (modsvarede private inv.) Samlet effekt * Før tilbageløb og adfærd mio. kr./år (-), ** pr. år, *** Alene omfordeling mellem erhverv og husstande Uddybning af de enkelte tiltag Modernisering af NOx-afgiftssystemet Skatteministeriet har tidligere vurderet, at udledningen af NOx i Danmark svarer til en samfundsøkonomisk omkostning på ca. 10 kr. pr. kg NOx. Dermed er afgiften ca. 15 kr. pr. kg NOx højere end det, der kan begrundes med miljøeffekten, og dermed er der alene tale om en særskat på udvalgte erhverv. Da NOx-afgiften ydermere ikke godtgøres ved eksport og ikke pålægges importerede varer, som ellers normalt er kutyme for punktafgifter, er der tale om en særskat, som er særligt forvridende. Den skader danske virksomheders konkurrenceevne, både nationalt og internationalt det koster arbejdspladser i Danmark. Dansk Energi foreslår en modernisering af NOx-afgiften, hvor den merbeskatning, som ligger ud over det, der er miljømæssigt begrundet på 10 kr./kg, tilbageføres til erhvervslivet. Det skal ske med en benchmark-metode, der belønner de virksomheder, som producerer mest energi med lavest NOx-udslip. Omlægningen betyder på en og samme tid, at miljøeffekten fastholdes, samtidigt med, at der skabes jobs, og de bedste virksomheder belønnes for deres indsats. Af lovforslaget til afgiftsforhøjelsen fremgår det, at stigningen fra 5 til 25 kr. pr. kg ville give et merprovenu på ca. 730 mio. kr. før tilbageløb og adfærd i det første år. Det vurderes i lovforslaget, at 55 mio. kr. af provenuet stammer fra endelig anvendelse af brændsel i husstande, hvor der ingen tilbageførsel er. Den umiddelbare provenuvirkning ved tilbagebetaling af 15 kr. pr. kg NOx er på ca. 500 mio. kr., og vurderes allerede på kortere sigt at skabe ca varige arbejdspladser. 2

3 Nedsættelse af afgifter på el afskaffelse af energispareafgiften Afgiften på el er langt højere end på brændsler. Det skyldes bl.a. en generelt højere energiafgift (den almindelige elafgift), men også at der er en række særafgifter på el. Det drejer sig om energieffektiviseringsbidrag, tillægsafgift, PSO og energispareafgift. Energispareafgiften er den tidligere CO 2 -afgift på el. Stort set al el er i dag omfattet af kvotesystemet, eller er produceret af vedvarende energi, og en CO 2 -afgift på el er derfor alene fiskalt begrundet. Den høje afgift på el sammenlignet med brændsler er ikke omkostningseffektiv og virker desuden mod regeringens målsætninger på det klimapolitiske område. I erhvervslivet forværrer de høje afgifter på el virksomhedernes konkurrenceevne, da en stor del af afgiften for elforbrug i erhvervslivet ikke kan godtgøres. I husstandene forvrider energispareafgiften i særlig grad valg af opvarmningsform. Ved en afskaffelse af energispareafgiften, vil husstandene få et større incitament til bl.a. at udskifte udtjente oliefyr med elektriske varmepumper med højere virkningsgrad. Samlet set vurderes forslaget at reducere udledningen af CO 2 uden for kvotesektoren samt have en provenueffekt på ca mio. kr. Det vurderes, at forslaget skaber ca arbejdspladser. Forsikringsordning for erhvervslivet mod stigende PSO-omkostninger Den samlede PSO-omkostning i Energiaftalen fra 2012 er baseret på en række forudsætninger, herunder en forudsætning om en kvotepris på 145 kr. pr. ton i 2013 stigende til 179 i 2015 og 222 kr. i CO 2 -kvoteprisen har siden midten af 2008 været støt faldende og ved indgangen til 2013 har prisen på kvoter været helt nede på 30 kr. pr. ton. Der er endvidere ikke forhold, der indikerer en så voldsom stigning i kvotepris, som der er forudsat i energiaftalen. En strukturel rigelighed af gratis kvoter til industrien i EU kombineret med effekterne af den økonomiske krise er fundamentale forhold, som vurderes at lægge et loft over kvoteprisen frem mod Såfremt kvoteprisen bliver på et lavt niveau, vil den nationale støtteomkostning ved Energiaftalen øges gennem øgede PSO-omkostninger, idet markedsprisen på el alt andet lige ikke kommer op på et niveau som forudsat med de højere kvotepriser i energiaftalen. Dansk Energi foreslår derfor, at der som en forsikringsordning lægges et loft over erhvervslivets PSO-omkostninger for virksomheder med et forbrug over 1 GWh pr. år. Forslaget indebærer, at disse virksomheder friholdes for PSO-omkostninger, der ligger ud over de PSO-omkostninger, som er forudsat i Energiaftalen i de enkelte år frem til og med Det vil være et værn mod yderligere forringelse af disse virksomheders konkurrenceevne, som kan henføres til deres PSO-betaling. 3

4 Nedsættelse af elvarmeafgift Afgiften på elvarme er langt højere end afgiften på brændsler til opvarmning. Afgiften giver dermed en afgiftsmæssig støtte til opvarmning med fossile brændsler. Det er ikke hensigtsmæssigt ud fra et klimapolitisk og et samfundsøkonomisk synspunkt. Det foreslås at sænke afgiften på el til opvarmning med 8,7 øre pr. kwh til 14,6 øre pr. kwh, således at den samlede afgiftsbetaling for el til opvarmning kommer på niveau med afgiften på øvrige brændsler til opvarmning. Afgiftsnedsættelsen omfatter både husholdninger og erhvervsliv. Pr. 1. januar 2013 er elafgiften nedsat for el til opvarmning over kwh, således at elafgiften her er på niveau med afgiften på øvrige brændsler til opvarmning. Den samlede afgift på el til opvarmning er dog stadig højere end afgiften på brændsler. I tillæg til elafgiften pålægges el til opvarmning en række øvrige afgifter, således at den samlede afgift på el til opvarmning er ca. 34 pct. højere end på øvrige brændsler (efter fratræk af energispareafgiften, som foreslås fjernet i særskilt forslag, jf. ovenfor). Ved en nedsættelse af elvarmeafgiften og en afskaffelse af energispareafgiften vil den samlede afgift på el være ligestillet med afgiften på brændsler til opvarmning. Forslaget betyder en reduktion af udledningen af CO 2 uden for kvotesektoren, og har en umiddelbar provenueffekt på 100 mio. kr. Forslaget vurderes at skabe varigt 100 nye arbejdspladser. Som led i en nedsættelse af afgiften på elvarme, foreslås det herudover, at de særskilte afgifter på el indlægges i elafgiftsloven, således at den samlede afgift på el bliver gennemsigtig og sammenlignelig med øvrige brændselsafgifter. Fuld udrulning af elmålere Regeringen har med energiaftalen fra marts 2012 stillet i udsigt, at der skal indgås en aftale om fuld udrulning af digitale timemålere i Danmark. Det er godtgjort, at fuld udrulning vil give en samlet samfundsøkonomisk gevinst. Det er desværre med de nuværende regler vanskeligt for elnetselskaberne at få positiv økonomi i at gennemføre investeringen. Det er ellers dem, som skal finde det attraktivt at foretage investeringen. Fuld udrulning kræver derfor enten et pålæg fra staten, der medfører øgede indtægtsrammer for selskaberne, eller en særskilt aftale om håndtering af disse investeringer. En aftale om fuld udrulning af fjernaflæste målere i kombination med etablering af timeafregning vurderes at give 400 ekstra beskæftigede i 5-6 år - allerede fra medio 2013, og herefter varigt ca. 50 beskæftigede ved øget driftsaktivitet. Ud over de direkte beskæftigelseseffekter for de selskaber, der skal gennemføre investeringen, vil den samlede samfundsøkonomiske gevinst komme alle danskere til gode. Øgede investering i fibernet via fradrag for tilslutning Ud af de samlede omkostninger til etablering af fibernet er mellem pct. arbejdskraftrelaterede udgifter. Dansk Energi foreslår, at der indføres et fradrag for nytilslutning til højhastighedsbredbånd. Med udgangspunkt i beregningerne for den tidligere Bolig-Job-ordning, vil en fradragssats på maksimalt kr. føre til et maksimalt nettotilskud til en tilslutning på kr. (1/3). En samlet årlig tilslutningspulje 4

5 på 100 mio. kr. vil således skulle matches af private investeringer på op til 200 mio. kr. I beskæftigelseseffekten er ikke medregnet afledte produktivitetsgevinster og væksteffekter af hustandenes opgraderede bredbåndsforbindelser (øget mulighed for hjemmearbejde, fleksibilitet i forhold til digitale velfærdsydelser m.v.). Der regnes med en konservativ faktoreffekt på en beskæftiget pr. mio. kr. investeret. Øvrige forhold med betydning for konkurrenceevnen I forbindelse med anden fase af forsyningssikkerhedsafgiften har skatteministeren tilkendegivet, at man vil stille forslag om timeafregning for energiafgifter for de centrale kraftværker. Oprindeligt havde regeringen tilkendegivet, at forslaget ville blive stillet i februar, men noget tyder på, at forslaget først kommer til april. Det er meget uheldigt, da kraftværkerne netop nu skal træffe beslutning om konvertering fra kul til biomasse. Pga. projektplanlægning mv. er det helt afgørende, at beslutningen træffes senest i april, og derfor er der behov for sikkerhed for, hvordan afgiftsreglerne ser ud fremadrettet. Hvis lovgivningen ikke er på plads, vil det udskyde konverteringsbeslutningen minimum et år, hvilket - set i lyset af regeringens udmeldinger om den grønne omstilling i energisektoren - ikke er hensigtsmæssigt, hverken klimapolitisk eller ud fra et beskæftigelseshensyn. Manglende vedtagelse vil således udskyde investeringer, der nu og her vil skabe jobs. 5