Genetisk variation kan have betydning for udviklingen af kroniske postoperative smerter VIDENSKAB Ugeskr Læger 176/26 22.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Genetisk variation kan have betydning for udviklingen af kroniske postoperative smerter. 2484 VIDENSKAB Ugeskr Læger 176/26 22."

Transkript

1 2484 VIDENSKAB Ugeskr Læger 176/ december 2014 Figur 1 MR-billede af patienten fra sygehistorie II. Der ses små cyster bilateralt og konglomerat af cyster/cyster med septae på venstre nyre. Kreatinin-clearance var 125 ml/minut/1,73 m 2, og blodtrykket var 120/70 mmhg (99%/95%-percentilen). Hos patientens to ældre søskende og forældrene fandt man normale nyrer ved UL-skanning. På klinisk genetisk afdeling blev en række differentialdiagnoser overvejet. Da patienten ikke havde hudmanifestationer eller sygdom i andre organer, og der var tale om bilateral, men asymmetrisk involvering af nyrerne, blev der iværksat sekventering af PKD1 og PKD2. Ved analysen blev der påvist en ikke tidligere beskrevet frameshift-mutation i PKD1 (c.2386dupt, p. Tyr796Leufs*2). Diagnosen ADPKD blev således bekræftet. Mutationen blev ikke genfundet ved undersøgelse af blodprøver fra forældrene. Da der var en lille risiko for kønscellemosaicisme hos en af forældrene, blev det diskuteret med dem, om de to søskende skulle have foretaget en prædiktiv gentest. Familien har indtil videre afstået fra dette (Figur 1). DISKUSSION Vi rapporterer her to sygehistorier, hvor molekylærgenetisk screening af PKD-generne har været af afgørende betydning for at stille den korrekte diagnose og estimere patienternes prognose. Endvidere kunne patienternes videre udredning og opfølgning efterfølgende målrettes. Tidligere var sekventering af PKD1 og PKD2 så kompliceret, at analyserne sjældent blev gennemført. Nu er sensitiviteten af sekventeringen blevet forbedret. I et nyere studie blev der påvist en sygdomsdisponerende mutation hos 93,8% af de undersøgte familier [3]. Dermed åbnes der nye muligheder for også at bruge analysen diagnostisk hos patienter med et ukarakteristisk sygdomsbillede og patienter uden familieanamnese med ADPKD. Korrespondance: Maria Rasmussen, Klinisk Genetisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Brendstrupgårdsvej 21C, 8200 Aarhus N. Antaget: 24. september 2013 Publiceret på Ugeskriftet.dk: 27. januar 2014 Interessekonflikter: Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk Taksigelse: Vi takker MR-Centret, Aarhus Universitetshospital, for MR-billede. LITTERATUR 1. Reed B, McFann K, Kimberling WJ et al. Presence of de novo mutations in autosomal dominant polycystic kidney disease patients without family history. Am J Kidney Dis 2008;52: Pei Y, Obaji J, Dupuis A et al. Unified criteria for ultrasonographic diagnosis of ADPKD. J Am Soc Nephrol 2009;20: Cornec-Le Gall E, Audrezet MP, Chen JM et al. Type of PKD1 mutation influences renal outcome in ADPKD. J Am Soc Nephrol 2013;24: Genetisk variation kan have betydning for udviklingen af kroniske postoperative smerter Maja Haunstrup Jeppesen 1 & Ismail Gögenur 2 STATUSARTIKEL 1) Center for Perioperativ Optimering, Gastroenheden, Herlev Hospital 2) Kirurgisk Afdeling, Roskilde og Køge Sygehuse Ugeskr Læger 2014;176:V Prævalensen af patienter, som oplever kroniske postoperative smerter efter kirurgi, ligger på 10-50% [1]. Heraf har 2-10% svære smerter med funktionsnedsættelse til følge [1]. Selv ved mindre kirurgiske indgreb som f.eks. hernieoperationer ses der en gennemsnitlig prævalens på 10% mindst et halvt år efter det kirurgiske indgreb [2]. Omfanget af dette kliniske problem blev påvist i en undersøgelse, hvor over 20% af patienterne på britiske smerteklinikker var i behandling for kroniske postoperative smerter [3]. Ikke alle patienter får kroniske postoperative smerter efter kirurgi, og ætiologien er endnu ikke fuldt afklaret. Udviklingen er formentlig forbundet med de nerveskader, der forekommer under det kirurgiske indgreb. I studier har man identificeret forskellige risikofaktorer som f.eks. intensiteten af den akutte postoperative smerte, psykosociale faktorer, type af indgreb samt alder og køn [1]. Generne har betydning for forskelle i smerteperception imellem mennesker [1]. Man har således i stu

2 Ugeskr Læger 176/ december 2014 VIDENSKAB 2485 dier fundet, at forskellige genetiske polymorfismer er associeret med varierende analgetikaforbrug efter forskellige typer af kirurgi [4, 5]. Derudover er der påvist en association mellem flere kroniske smertesyndromer og forskellige genetiske polymorfismer [6]. Den genetiske profils betydning for udviklingen af kroniske postoperative smerter er undersøgt i præliminære studier. Flere forskellige genetiske polymorfismer er blevet undersøgt, og i denne artikel giver vi en oversigt over den eksisterende litteratur inden for emnet. GENER MED BETYDNING FOR KRONISKE POSTOPERATIVE SMERTER er et af de mest undersøgte gener i forhold til eksperimentel smerteperception. koder for catechol-o-methyltransferase ()-enzymet, som er et intracellulært enzym placeret i det postsynaptiske neuron. Enzymet er centralt i metabolismen af katekolaminer som f.eks. dopamin, norepinefrin og epinefrin [7]. Specifikke enkeltnukleotidpolymorfismer (SNP) i er associeret med forskellige kroniske smertetilstande, eksperimentel smerteperception samt opioders virkning og bivirkning [7, 8]. En ikkesynonym polymorfisme i dette gen (val158met) medfører variationer i s metaboliseringshastighed, og studier har vist, at personer, der er homozygote for val158, har 3-4 gange øget -aktivitet i forhold til personer, der er homozygote for met158 [8]. Man mener, at den lavere enzymatiske aktivitet medfører lavere metabolisme, hvilket giver øget smerteperception (Figur 1). Der er primært fokuseret på akutte postoperative smerter og eksperimentelle smertemodeller i litteraturen. Således omhandler kun få studier kroniske postoperative smerter, og i disse er forbedringer i smertescorer ofte det primære effektmål (Tabel 1). Vi har fundet fire studier, der omhandler associationen mellem og kroniske postoperative smerter [9-12]. ne i de fire studier er ikke enslydende. Der ses dog en tendens til, at val158met-polymorfien har betydning for udviklingen af kroniske smerter hos kvinder, der har fået foretaget en mastektomi pga. brystkræft. Derudover blev der påvist en større forbedring i scoren på en visuel analog skala (VAS) efter operation hos patienter med kroniske lænde-ryg-smerter, hvis de var heterozygote for val 158met-polymorfien. ne er dog ikke lig de tendenser, man har observeret ved de eksperimentelle studier, idet den største forbedring sås hos val 158met-heterozygote patienter. Omair et al [12] fandt en signifikant sammenhæng mellem forbedring i VAS-scoren efter operationen hos en kohorte af patienter, der gennemgik rygoperationer, og val Figur 1 Model over sammenhængen mellem catechol-o-methyltransferases () metabolisme og smertesensitivitet. De lilla prikker er katekolaminer i synapsespalten. Adrenerg receptor -metabolisme Smertesensitivitet -metabolisme Smertesensitivitet Adrenerg receptor 158met- samt rs4633-polymorfismen. Denne sammenhæng kunne dog ikke eftervises i et andet studie med samme patientkategori [11]. GCH1 GTP-cyclohydrolase 1 (GCH1)-enzymet er et begrænsende skridt i syntesen af katekolaminer, serotonin og nitrogenmonoxid. Enzymet anses for at være essentielt for den neuropatiske og inflammatoriske smertekvalitet [13]. I rotteforsøg har man fundet, at GCH1 opreguleredes efter nerveskade, hvorved syntesen af dets substrater steg [14]. I samme studie identificeredes en smertebeskyttende haplotype hos både rotter og mennesker ved måling af eksperimentel smertesensitivitet. Der blev ligeledes vist en signifikant association mellem denne haplotype og kroniske bensmerter hos patienter et år efter lumbal diskektomi (Tabel 2). Disse resultater blev dog ikke eftervist hos patienter, der var opereret for kroniske lænde-ryg-smerter eller hos kvinder, der havde brystkræft og fik foretaget en mastektomi [9, 15]. Kim et al [15] fandt dog en større forbedring i en standardiseret score for rygrelateret mobilitet Oswestry Disabillity Index score hos patienter, der var opereret for kroniske lænde-ryg-smerter, med den smertebeskyttende haplotype. I samme studie blev der også identificeret en signifikant association mellem en anden SNP og forbedring af lænderyg-smerter et år efter operation. OPRM1 OPRM1 koder for -opoidreceptoren. En hyppig SNP i dette gen er A118G-polymorfismen, som fører til en

3 2486 VIDENSKAB Ugeskr Læger 176/ december 2014 TABEL 1 Kroniske postoperative smerter og catechol-omethyltransferase (). operation og KPSvurdering Mastektomi mdr. Tendens til sammenhæng ml. val158met-polymorfien (rs4680) og kroniske postoperative smerter (p = 0,06) Nedre abdominal mdr. Ingen sammenhæng ml. og kroniske postoperative smerter kirurgi Reference Operationstype n Hickey et al, 2011 [9] Kolesnikov et al, 2013 [10] Dai et al, 2010 [11] Omair et al, 2012 [12] Rygkirurgi (degenerativ lumbal diskus) Rygkirurgi (degenerativ lumbal diskus) mdr. Tendens til nedsat VAS efter operation hos SNP-rs4633 T-allel-homozygote Signifikant bedring i ODI-score (p = 0,03) år Signifikant sammenhæng ml. rs4633- og val158met-polymorfien (rs4680) og forbedring i VAS efter operationen (p = 0,04 og p = 0,05) Størst forbedring ses hos de heterozygote Ingen signifikant association med ODI-scoren KPS = kroniske postoperative smerter; ODI = Oswestry Disability Index (til vurdering af graden af funktionsnedsættelse hos patienter med lænde-ryg-smerter); SNP = enkeltnukleotidpolymorfisme; VAS = visuel analog skala. TABEL 2 Kroniske postoperative smerter og GCH1. Reference Operationstype n operation og KPSvurdering, mdr. Tegeder et al, 2006 [14] Rygkirurgi (degnerativ lumbal diskus) Signifikant sammenhæng ml. den smertebeskyttende haplotype og færre bensmerter (p = 0,009) Hickey et al, 2011 [9] Mastektomi Ingen sammenhæng ml. den smertebeskyttende haplotype og kroniske postoperative smerter Kim et al, 2010 [15] Rygkirurgi (degenerativ lumbal diskus) Signifikant sammenhæng ml. den smertebeskyttende haplotype og forbedring i ODI-scoren (p = 0,004) T-allelen af rs var signifikant associeret med forbedring i ODIog NRS-scoren (p = 0,030 og p = 0,033) GCH = guanosintrifosfatcyclohydrolase; KPS = kronisk postoperativ smerte; NRS = numerical rating scale; ODI = Oswestry Disability Index (til vurdering af graden af funktionsnedsættelse hos patienter med lænde-ryg-smerter); aminosyreændring i proteinet. I nogle studier har man fundet, at denne polymorfisme har betydning for den kliniske smerteintensitet, det postoperative opioidforbrug og bivirkninger [5]. I en metaanalyse blev der fundet en signifikant sammenhæng mellem GG-homozygote patienter og opioidforbrug samt bivirkninger (kvalme/opkastninger) [16]. Dog er disse analyser stærkt præget af publikationsbias, og de bygger på et svagt statistisk grundlag. På nuværende tidspunkt har man kun i få studier undersøgt sammenhængen imellem kroniske postoperative smerter og OPRM1. Hos patienter, der er opereret i nedre abdomen, kunne der ikke påvises en signifikant sammenhæng mellem incidensen af kroniske postoperative smerter og A118G-polymorfismen [10]. Dog havde patienterne med kroniske postoperative smerter større smerteintensitet, hvis de var GGhomozygote eller AG-heterozygote, end hvis de var AA-homozygote. Det er således stadig uvist, om OPRM1 har betydning for udviklingen af kroniske postoperative smerter. KCNS1 KCNS1 koder for en modulatorisk subunit af K V 9.1- kaliumkanalen. Ved perifer nerveskade ses der en stor nedregulering af K V 9.1, hvilket medfører neuronal spontan og provokeret hypereksitabilitet i myelinerede nervefibre. Dette er blevet koblet til udviklingen af neuropatisk smerte hos rotter [17]. I et større britisk studie med fem kohorter med nerveskader blev der påvist en signifikant association mellem en SNP (rs734784) og risikoen for øget kro

4 Ugeskr Læger 176/ december 2014 VIDENSKAB 2487 TABEL 3 Operationstype eller årsag til kronisk smerte n operation og KPS-vurdering Rygoperation mdr. Valinallelen af rs var signifikant associeret med øget smerte sammenlignet med isoleucinallelen (p = 0,003) Samme tendens ses hos den nærtliggende synonyme SNP, rs (p = 0,03) Proportionen af personer, som angiver forbedring i smertescoren 1 år efter operationen, var 90% hos dem uden valinallelen og 73% hos de homozygote for valinallelen (p = 0,003) Amputation år Valinallelen af rs var signifikant associeret med både øgede fantomsmerter (p = 0,00012) og stumpsmerter (p = 0,0033), sammenlignet med isoleucinallelen Der var ingen signifikant sammenhæng ml. smerter og SNP-rs Amputation 100 Ikke angivet Personer med valinallelen af rs havde signifikant stærkere fantomsmerter end personer med isoleucinallelen (p = 0,01) 56% af personerne uden valinallelen rapporterede om fantomsmerter, mens 78% af de homozygote for valinallelen rapportede om fantomsmerter Mastektomi eller lumpektomi 529 > 12 mdr. Ingen signifikant forskel i smerter efter brystcancerkirurgi hos grupper med eller uden valin allelen af rs (p = 0,74) KPS = kroniske postoperative smerter; SNP = enkeltnukleotidpolymorfisme. for de fire kohorter i [18], som havde gennemgået kirurgi. nisk smerteintensitet (Tabel 3) [18]. Fire af disse kohorter var postoperative, og der blev fundet en signifikant association i tre af dem. Risikoen for øget smerteintensitet var højest hos de valinhomozygote og lavest hos de isoleucinhomozygote patienter. F.eks. havde patienter, der var valinhomozygote, over to gange større risiko for ikke at opnå smertelindring et år efter rygoperation end isoleucinhomozygote patienter [18]. SCN9A SCN9A koder for en spændingsafhængig natriumkanal (Na V 1.7), som primært er placeret i smertefibre i rygmarven og sympatiske ganglionneuroner. Denne kanal er central i smerteperceptionen. Mutationer i genet kan føre til kroniske smertesyndromer med stærkt øget smertesensitivitet, men også smerteinsensibilitet. SCN9A s centrale rolle i smertefysiologien er blevet belyst i musestudier, hvor knockout af genet førte til komplet smerteinsensibilitet [19]. Der foreligger kun ét studie, hvor man har undersøgt patienter med kroniske postoperative smerter. Reimann et al [20] har hos fem kohorter med forskellige kroniske smerter fundet en signifikant association mellem øget smerteintensitet og A-allelen af en nonsynonym SNP (rs ). To af disse kohorter led af kroniske postoperative smerter (Tabel 4). En analyse af alle fem kohorter viste en signifikant association mellem A-allelen og øget smerteintensitet (p = 0,001). I de to postoperative kohorter blev der kun fundet en signifikant association hos de amputerede patienter, men ikke hos patienter, som fik foretaget en rygoperation. DISKUSSION Der er på nuværende tidspunkt ingen klar association mellem genetiske polymorfismer og udviklingen af kroniske postoperative smerter. I nogle studier ses der positive associationer, men resultaterne kan ikke altid eftervises i andre studier. Et gennemgående problem er ofte populationernes størrelse, idet nogle polymorfismer forekommer relativt sjældent. Derfor vil større populationer være nødvendige, for at man kan bestemme, om der er en sammenhæng. Selve udviklingen fra akutte postoperative smerter til kroniske postoperative smerter er endnu ikke klarlagt [21, 22]. Man ved, at der sker nogle neurobiologiske forandringer efter kirurgi, men det er uvist, hvorfor der hos nogle patienter udvikles kroniske postoperative smerter, men ikke hos andre. Udviklingen er med stor sandsynlighed multifakto Tabel 4 for de to kohorter i [20], som havde gennemgået kirugi. Operationstype eller årsag til kronisk smerte n operation og KPS-vurdering Amputation 100 Ikke angivet SNP-rs var associeret med fantomsmerter (p = 0,011) A-allelen blev identificeret som en signifikant risikoallel ift. fantomsmerter Rygoperation mdr. A-allelen af SNP-rs var associeret med lumbale rodsmerter (p = 0,088) KPS = kroniske postoperative smerter; SNP = enkeltnukleotidpolymorfisme.

5 2488 VIDENSKAB Ugeskr Læger 176/ december 2014 Faktaboks 10-50% lider af kroniske postoperative smerter efter kirurgiske indgreb. En genetisk polymorfisme er en variation på et enkelt nukleotid i DNA et. Det forkortes SNP (enkeltnukleotidpolymorfisme). En SNP kan føre til en substitution af en aminosyre i proteinet, og det kaldes derved en nonsynonym mutation. Det er endnu uvist, om genetiske polymorfismer har betydning for udviklingen af kroniske postoperative smerter. riel, og kan muligvis ikke kun forklares ved en enkelt genetiske polymorfisme. Forskning i genernes betydning for smertefysiologien er en vigtig faktor i afklaringen af, hvorfor nogle patienter får kroniske smerter efter kirurgi. Denne viden vil også kunne bruges til udviklingen af genterapi, og nogle af de ovenstående genvarianter kan i fremtiden være mulige mål for individualiseret smertebehandling. Valinrisikoallelen af KCNS1 er for eksempel interessant, da den havde en høj prævalens i studiepopulationen hos Costigan et al [18] % af deltagerne var homozygote og 50% var heterozygote. Fremtidige analgetika med denne polymorfisme som mål vil derved ramme bredt og har potentiale for at virke analgetisk på en betragtelig subpopulation af patienter. Derudover er SCN9A særlig interessant som muligt mål for smertebehandling, da blokering af genet ikke har de store bivirkninger. Dette ses hos patienter, hvor en mutation i dette gen medfører kognitiv smerteinsensibilitet. Patienterne er karakteriseret ved, at de har bevaret følesans og ellers fungerer normalt. De kan blot ikke føle smerte og lider ofte af nedsat eller helt manglende lugtesans. Virusmedieret genterapi eller såkaldt small molecule blocker-behandling har potentiale til at kunne være centrale i fremtidens behandling af patienter med kroniske smerter [19]. Sammenhængen mellem genetiske polymorfismer og kroniske postoperative smerter er som sagt endnu ikke afklaret. Man må regne det for usandsynligt, at en enkelt genetisk polymorfisme egenhændigt skulle være årsag til, at en patient får kroniske postoperative smerter. Dette ses f.eks. hos Costigan et al [18], hvor kun få procent af variationen i smerteoplevelsen kan forklares ved den undersøgte polymorfisme. Man må forvente, at der er et samspil mellem generne. Dette ses f.eks. i et studie af Kolesnikov et al, hvor de fandt, at patienter, som havde både en specifik - og OPRM1-polymorfisme, havde et lavere morfinbehov og færre bivirkninger i de to første døgn efter operation [23]. I fremtidens studier vil man formentlig fokusere mere på såkaldte genomewide association studies, hvor man kan undersøge årsagen til kroniske postoperative smerter ud fra et multigenetisk udgangspunkt. Det er en interessant tanke, at hvis man i fremtiden finder signifikante associationer mellem genetiske profiler og kroniske postoperative smerter, vil man kunne identificere, om en patient er i risiko inden det kirurgiske indgreb. Man vil derved formentligt kunne forebygge udviklingen af kroniske smerter efter kirurgi hos nogle patienter. Korrespondance: Maja Haunstrup Jeppesen, Gastroenheden, Herlev Hospital, Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev. Antaget: 3. september 2014 Publiceret på Ugeskriftet.dk: 17. november 2014 Interessekonflikter: Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk LITTERATUR 1. Kehlet H, Jensen TS, Woolf CJ. Persistent postsurgical pain: risk factors and prevention. Lancet 2006;367: Aasvang E, Kehlet H. Chronic postoperative pain: the case of inguinal herniorrhaphy. Br J Anaesth 2005;95: Crombie IK, Davies HT, Macrae WA. Cut and thrust: antecedent surgery and trauma among patients attending a chronic pain clinic. Pain 1998;76: Cohen M, Sadhasivam S, Vinks AA. Pharmacogenetics in perioperative medicine. Curr Opin Anaesthesiol 2012;25: Frydshou A, Hansen E, Gögenur I. Genetisk polymorfisme har betydning for opioiders smertestillende effekt efter kirurgi. Ugeskr Læger 2013;175: Mogil JS. Pain genetics: past, present and future. Trends Genet 2012;28: Andersen S, Skorpen F. Variation in the gene: implications for pain perception and pain treatment. Pharmacogenomics 2009;10: Belfer I, Segall S. genetic variants and pain. Drugs Today (Barc) 2011;47: Hickey OT, Nugent NF, Burke SM et al. Persistent pain after mastectomy with reconstruction. J Clin Anesth 2011;23: Kolesnikov Y, Gabovits B, Levin A et al. Chronic pain after lower abdominal surgery: do catechol-o-methyl transferase/opioid receptor µ-1 polymorphisms contribute? Mol Pain 2013;9: Dai F, Belfer I, Schwartz CE et al. Association of catechol-o-methyltransferase genetic variants with outcome in patients undergoing surgical treatment for lumbar degenerative disc disease. Spine J 2010;10: Omair A, Lie BA, Reikeras O et al. Genetic contribution of catechol-o-methyltransferase variants in treatment outcome of low back pain: a prospective genetic association study. BMC Musculoskelet Disord 2012;13: Costigan M, Latremoliere A, Woolf CJ. Analgesia by inhibiting tetrahydrobiopterin synthesis. Curr Opin Pharmacol 2012;12: Tegeder I, Costigan M, Griffin RS et al. GTP cyclohydrolase and tetrahydrobiopterin regulate pain sensitivity and persistence. Nat Med 2006;12: Kim DH, Dai F, Belfer I et al. Polymorphic variation of the guanosine triphosphate cyclohydrolase 1 gene predicts outcome in patients undergoing surgical treatment for lumbar degenerative disc disease. Spine 2010;35: Walter C, Lötsch J. Meta-analysis of the relevance of the OPRM1 118A>G genetic variant for pain treatment. Pain 2009;146: Tsantoulas C, Zhu L, Shaifta Y et al. Sensory neuron downregulation of the Kv9.1 potassium channel subunit mediates neuropathic pain following nerve injury. J Neurosci 2012;32: Costigan M, Belfer I, Griffin RS et al. Multiple chronic pain states are associated with a common amino acid-changing allele in KCNS1. Brain 2010;133: Dib-Hajj SD, Yang Y, Black JA et al. The Na(V)1.7 sodium channel: from molecule to man. Nat Rev Neurosci 2013;14: Reimann F, Cox JJ, Belfer I et al. Pain perception is altered by a nucleotide polymorphism in SCN9A. Proc Natl Acad Sci USA 2010;107: Katz J, Seltzer Z. Transition from acute to chronic postsurgical pain: risk factors and protective factors. Expert Rev Neurother 2009;9: Shipton EA. The transition from acute to chronic post surgical pain. Anaesth Intensive Care 2011;39: Kolesnikov Y, Gabovits B, Levin A et al. A. Combined catechol-o-methyltransferase and mu-opioid receptor gene polymorphisms affect morphine postoperative analgesia and central side effects. Anesth Analg 2011;112:

Børn og Angst. - forberedelse til bedøvelse

Børn og Angst. - forberedelse til bedøvelse Børn og Angst - forberedelse til bedøvelse Disposition for indlæg Præsentation af oplægsholdere Anne Sofie og Trine - indlæg Pernille - indlæg Kort opsamling Pause 5 min Diskussion af oplæg Børn og angst

Læs mere

Mål. Smerte. www.videnomsmerter.dk HYPOTESE

Mål. Smerte. www.videnomsmerter.dk HYPOTESE www.videnomsmerter.dk Smerte Sundhedspsykologi - forår 2012 Health Psychology (7 th edition) Kapitel 10 & 11 Morten Høgh, PT DipMT Specialist i Muskuloskeletal Fysioterapi Specialist i Idrætsfysioterapi

Læs mere

Af Line Warley Frøsig, sygeplejerske, BA Præsenteret af Kirsten Wielandt, sygeplejerske Gentofte øre-næse-halskirurgisk klinik, ambulatoriet

Af Line Warley Frøsig, sygeplejerske, BA Præsenteret af Kirsten Wielandt, sygeplejerske Gentofte øre-næse-halskirurgisk klinik, ambulatoriet Af Line Warley Frøsig, sygeplejerske, BA Præsenteret af Kirsten Wielandt, sygeplejerske Gentofte øre-næse-halskirurgisk klinik, ambulatoriet Hjertecenterets uddannelses- og træningsforløb 2014 Rigshospitalet,

Læs mere

Patienter med kroniske smerter

Patienter med kroniske smerter Moderne smertefysiologi implementering i klinisk praksis Bjarne Rittig Rasmussen Fysioterapeut, Phd. studerende Dansk Smerteforskningscenter, Aarhus Universitetshospital Patienter med kroniske smerter

Læs mere

smerte Program Post-operative smerter Kroniske smerter efter kirurgi (Persistent Post-surgical Pain - PPP) Vi har alle oplevet videnomsmerter.

smerte Program Post-operative smerter Kroniske smerter efter kirurgi (Persistent Post-surgical Pain - PPP) Vi har alle oplevet videnomsmerter. videnomsmerter.dk Vi har alle oplevet smerte men véd vi egentligt hvad det er? Program 09.30-10.00 Kaffe, the og frugt 10.00-11.15 Smerte - baggrund og teorier 11.15-12.00 Sensibilisering (I) 12.00-12.45

Læs mere

Rygkirurgi i Danmark 2009-2012 Årsrapport 2012 Dansk Rygkirurgisk Selskab

Rygkirurgi i Danmark 2009-2012 Årsrapport 2012 Dansk Rygkirurgisk Selskab Rygkirurgi i Danmark 2009-2012 Årsrapport 2012 Dansk Rygkirurgisk Selskab For DRKS Søren Eiskjær Martin Gehrchen Karen Højmark Mikkel Andersen Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 DaneSpine... 3 Generelle

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie

Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie Fagligt Selskab for Neurosygeplejersker 2. Nationale NeuroKonference

Læs mere

PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER

PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER Hvad tror vi? Hvad ved vi? Alice Kongsted DILEMMA Skal behandlere love gode resultater, fordi det er vigtigt for patienter at tro på, de kan få det godt? Kan realistisk information

Læs mere

Sammenligning af effekten af stabilitetstræning med Redcord og afspænding til patienter med Modicforandringer. Anette Lehmann

Sammenligning af effekten af stabilitetstræning med Redcord og afspænding til patienter med Modicforandringer. Anette Lehmann Sammenligning af effekten af stabilitetstræning med Redcord og afspænding til patienter med Modicforandringer type 1 Anette Lehmann Baggrund: Klar sammenhæng mellem Modicforandringer og smerte (Jensen,

Læs mere

Rapport Opgørelse af 20 konsekutive patientforløb ved miundre rygkirurgi (Lumbal dese operation op til 3 niveauer)

Rapport Opgørelse af 20 konsekutive patientforløb ved miundre rygkirurgi (Lumbal dese operation op til 3 niveauer) Rapport Opgørelse af 20 konsekutive patientforløb ved miundre rygkirurgi (Lumbal dese operation op til 3 niveauer) Juni 2010 - februar 2011 Indledning: En sufficient døgndækkende procedure-specifik smerte-

Læs mere

Foredrag om LASER I Kolding 04.12.12. LASER: Light Amplification of Stimulated Emission of Radiation. 2011: Phototherapy

Foredrag om LASER I Kolding 04.12.12. LASER: Light Amplification of Stimulated Emission of Radiation. 2011: Phototherapy Foredrag om LASER I Kolding 04.12.12 LASER: Light Amplification of Stimulated Emission of Radiation 2011: Phototherapy Hvad er LASER? LASER giver monochromatic, coherent lys, der stimulerer cellers proliferation

Læs mere

ALS FORSKNING: GENER OG PIPELINE MEDICIN. Páll Karlsson. Ph.d. Med. Danish Pain Research Center Dept. of Neurology Aarhus University Hospital

ALS FORSKNING: GENER OG PIPELINE MEDICIN. Páll Karlsson. Ph.d. Med. Danish Pain Research Center Dept. of Neurology Aarhus University Hospital : GENER OG PIPELINE MEDICIN Ph.d. Med. Danish Pain Research Center Dept. of Neurology Aarhus University Hospital OSLO, 24 OKTOBER 2015 1 AARHUS M.Sc. i neuro-biologi (2009) fra Aarhus Ph.d. i medicin (2013)

Læs mere

Danish Consortium for Neuromuscular Diseases. Genomsekventering klinisk anvendelse

Danish Consortium for Neuromuscular Diseases. Genomsekventering klinisk anvendelse Danish Consortium for Neuromuscular Diseases Genomsekventering klinisk anvendelse Odense, 2. september, 2013 Jens Michael Hertz, MD, DMSc Professor, consultant Phone: +45 6541 3191 (dir.), or +45 2027

Læs mere

Patienter der opereres for brystkræft. Smerte og sanseindtryk 01.10.2009

Patienter der opereres for brystkræft. Smerte og sanseindtryk 01.10.2009 Titel Procedurespecifik klinisk vejledning til patienter der opereres for brystkræft EPS Patientkategori Udarbejdelse og tilgængelighed Smerte og sanseindtryk 01.10.2009 Patienter der opereres for brystkræft.

Læs mere

Anlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme

Anlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme Holdningspapir Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Anlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme Holdningspapiret er udarbejdet i 2015 af en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Selskab for medicinsk

Læs mere

DaneSpine 5 år. Rygkirurgi i Danmark Årsrapport 2013 Dansk Rygkirurgisk Selskab

DaneSpine 5 år. Rygkirurgi i Danmark Årsrapport 2013 Dansk Rygkirurgisk Selskab DaneSpine 5 år Rygkirurgi i Danmark Årsrapport 2013 Dansk Rygkirurgisk Selskab For DRKS Søren Eiskjær, Martin Gehrchen, Karen Højmark og Mikkel Andersen Indholdsfortegnelse Introduktion... 4 Patient Reported

Læs mere

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Komorbiditet og operation for tarmkræft Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som

Læs mere

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn. Komorbiditet og øvre GI-cancer Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som forekommer

Læs mere

Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre

Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre v/ Johanne H. Jeppesen Cand. Psych. Ph.d. studerende Psykologisk Institut,

Læs mere

Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Den basale genetik

Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Den basale genetik Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Intermediate alleler

Læs mere

Medicin og delir DSG s årsmøde 2013

Medicin og delir DSG s årsmøde 2013 + = Medicin og delir DSG s årsmøde 2013 Jens-Ulrik Rosholm Overlæge, klin. lekt., ph.d. Geriatrisk afd. G, OUH Hvor stor betydning har medicin for delir? I Drugs is probably the most common cause for delirium

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Hvilken evidens har vi? - hvad praktiserer vi? Vertebro/Kyfoplastik. Mikkel Andersen

Hvilken evidens har vi? - hvad praktiserer vi? Vertebro/Kyfoplastik. Mikkel Andersen Hvilken evidens har vi? - hvad praktiserer vi? Vertebro/Kyfoplastik Mikkel Andersen 1 Definition: Vertebroplastik: Deramond & Galibert 1984 Terapeutisk procedure hvor der injiceres knoglecement i vertebrale

Læs mere

A-kursus Middelfart 2014

A-kursus Middelfart 2014 A-kursus Middelfart 2014 Lumbal prolaps Jesper Lundberg, neurokirurg Videncenter for Rheumatologi og Rygsygdomme Glostrup Hospital A-kursus i Middelfart: Opgave! Da vi gerne vil ruste vores kursister bedst

Læs mere

ModicTeamet og Antibiotika behandling

ModicTeamet og Antibiotika behandling Rygcenter Syddanmark ModicTeamet og Antibiotika behandling Patientinformation Rygcenter Syddanmark www.sygehuslillebaelt.dk Rygcenter Syddanmark Du er blevet henvist til Modic teamet af din kontaktperson

Læs mere

Smerter i relation til PTSD

Smerter i relation til PTSD Smerter i relation til PTSD Bjarne Rittig Rasmussen Master of medical science,pt Phd student Danish Pain Research Center, Aarhus University Hospital BRR@ki.au.dk PTSD og smerter Somatisering og smerter

Læs mere

Christina Jensen-Dahm, Læge, PhD studerende

Christina Jensen-Dahm, Læge, PhD studerende Smerter ved demens?, Læge, PhD studerende Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet 50 % > 65 år hyppigt smerter - 25 % kroniske smerter 1, 2 80.000 danskere er demente 40-50.000 har Alzheimers

Læs mere

Visitation og behandling af kroniske smertepatienter

Visitation og behandling af kroniske smertepatienter Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 555 Offentligt Visitation og behandling af kroniske smertepatienter Jette Højsted Specialeansvarlig overlæge Hvorfor skal vi opleve smerter? Vi oplever

Læs mere

Ductalt carcinoma in situ (DCIS) Belastning, smerter og føleforstyrrelser hos kvinder, der er behandlet for DCIS - resultater fra to studier

Ductalt carcinoma in situ (DCIS) Belastning, smerter og føleforstyrrelser hos kvinder, der er behandlet for DCIS - resultater fra to studier Ductalt carcinoma in situ (DCIS) Belastning, smerter og føleforstyrrelser hos kvinder, der er behandlet for DCIS - resultater fra to studier Birgitte Goldschmidt Mertz Helle Molter Duriaud Niels Kroman

Læs mere

Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose

Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose Forslag til dansk screeningsalgoritme for CF 1. First tier: Alle nyfødte får målt immunoreaktiv trypsinogen (IRT) i den etablerede filterpapirblodprøve,

Læs mere

Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012

Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Side 2 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk

Læs mere

Tværsnitsundersøgelse. Patientforløb på POTA 3 9 maj 2010

Tværsnitsundersøgelse. Patientforløb på POTA 3 9 maj 2010 Tværsnitsundersøgelse Patientforløb på POTA 3 9 maj 2010 Formål POTA: Er der en smerterelateret årsag til patientens ophold på POTA? Beskrivelse og analyse af peri-operative smerte- og bivirkningsbehandling

Læs mere

Kræftepidemiologi. Figur 1

Kræftepidemiologi. Figur 1 Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,

Læs mere

Lille mand stor biobank big data

Lille mand stor biobank big data Personlig medicin: styr på teknologien og de kloge hoveder Lille mand stor biobank big data Anne-Marie Gerdes Klinikchef, professor Klinisk Genetisk Klinik, RH Medlem af Etisk Råd Disclosure: Advisory

Læs mere

Postoperativ smertebehandling i hjemmet med en elastomerisk pumpe en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Postoperativ smertebehandling i hjemmet med en elastomerisk pumpe en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning Postoperativ smertebehandling i hjemmet med en elastomerisk pumpe en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2008 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2008; 8(2) Postoperativ smertebehandling

Læs mere

Belastning hos kvinder i det kirurgiske forløb for brystkræft

Belastning hos kvinder i det kirurgiske forløb for brystkræft Belastning hos kvinder i det kirurgiske forløb for brystkræft Lone Jørgensen Klinisk Sygeplejespecialist, SD, cand.cur., ph.d. studerende Klinik Kirurgi og Kræftbehandling Aalborg Universitetshospital

Læs mere

Observation af smerter hos patienter med demens

Observation af smerter hos patienter med demens Observation af smerter hos patienter med demens, læge Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Definition af smerte "Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, forbundet med aktuel

Læs mere

Personlig medicin: Styr på teknologien og de kloge hoveder

Personlig medicin: Styr på teknologien og de kloge hoveder Personlig medicin: Styr på teknologien og de kloge hoveder Onsdag den 26. oktober kl. 13:00 17:30 i Aulaen på Aarhus Universitet Hvordan sikrer vi os de kloge hoveder, vi skal bruge? Anders Børglum Professor

Læs mere

Bedre diagnostik flere tilfældighedsfund Dilemmaer ved genom-undersøgelser i diagnostik

Bedre diagnostik flere tilfældighedsfund Dilemmaer ved genom-undersøgelser i diagnostik Bedre diagnostik flere tilfældighedsfund Dilemmaer ved genom-undersøgelser i diagnostik Anne-Marie Gerdes Klinisk Genetisk Afdeling Rigshospitalet Hvad kan man bruge gendiagnostik til? Reducere sygdomshyppighed

Læs mere

Træthed efter apopleksi

Træthed efter apopleksi Træthed efter apopleksi, Apopleksiafsnit F2, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Træthed efter apopleksi Hyppigt problem, som er tilstede hos 39-72 % af patienterne (Colle 2006). Der er meget lidt

Læs mere

Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet

Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet Hvad dør vi af? 1) Hjertesygdomme 2-3-4) Cancer, blodpropper, diabetes

Læs mere

Gitte Juhl, Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

Gitte Juhl, Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Gitte Juhl, Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital 26-05-2011 Disposition Faser/behandlingsmål Hvilke typiske senfølger ser vi? Tværfaglig indsats Hvordan vurderer vi patienten og effekten af den

Læs mere

Kjers. sygdom. Nyt fra forskningsfronten. Et studie der søger at påvise årsager til og behandling af denne hidtil uhelbredelige øjensygdom

Kjers. sygdom. Nyt fra forskningsfronten. Et studie der søger at påvise årsager til og behandling af denne hidtil uhelbredelige øjensygdom Kjers Nyt fra forskningsfronten sygdom Gitte Juul Almind Reservelæge, ph.d.-stud. Kennedy Centret Illustrationer: Mediafarm arvelig synsnerveskrumpning (ADOA - Autosomal Dominant Opticus Atrofi) Et studie

Læs mere

Opgave 1. EPO og bloddoping

Opgave 1. EPO og bloddoping Side 1 af 8 sider Opgave 1. EPO og bloddoping Nogle sportsfolk snyder ved at få tilført hormonet erythropoietin, EPO, eller røde blodceller (bloddoping) før en konkurrence, fordi det øger præstationsevnen.

Læs mere

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Til brug ved ansøgning om hoveduddannelse i specialet DASAIM 2012 D A S A I M Specialebeskrivelse for anæstesiologi Anæstesiologi omfatter anæstesi,

Læs mere

BØRN med brandsår optimering af smertebehandling fra traumecentret til ambulatorium Opgørelse af patientforløb efter ny smertebehandling

BØRN med brandsår optimering af smertebehandling fra traumecentret til ambulatorium Opgørelse af patientforløb efter ny smertebehandling BØRN med brandsår optimering af smertebehandling fra traumecentret til ambulatorium Opgørelse af patientforløb efter ny smertebehandling Indholdsfortegnelse Kontaktpersoner i de enkelte afsnit:... Fejl!

Læs mere

Does HPV DNA triage benefit the management of women 30 with ASC-US?

Does HPV DNA triage benefit the management of women 30 with ASC-US? Årsmøde i Dansk Cytologiforening 2013 Does HPV DNA triage benefit the management of women 30 with ASC-US? Dorthe Ejersbo & Doris Schledermann Afdeling for Klinisk Patologi, Odense Universitetshospital

Læs mere

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Oversat til dansk af Maria Lajer med tilladelse fra Human Reproduction. Denne artikel blev trykt først i Human Reproduction 2009;24(5):1012-7 BAGGRUND:

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark Valgfag modul 13 Formulering af det gode kliniske spørgsmål 1 Hvorfor kunne formulere et fokuseret spørgsm rgsmål? Det er et af læringsudbytterne på dette valgfag. Det er en forudsætning for at kunne udvikle

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014 Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2014 > Sæsonprogram for efterår 2014 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 23. september kl. 20.00: Tirsdag den 7. oktober kl. 20.00:

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Smerter en introduktion 11 Smertedefinition 11 Smerteinddeling 12 Epidemiologi 13 Behandling 13 Smerteområdet i fremtiden 13

Indholdsfortegnelse. 1. Smerter en introduktion 11 Smertedefinition 11 Smerteinddeling 12 Epidemiologi 13 Behandling 13 Smerteområdet i fremtiden 13 Indholdsfortegnelse 1. Smerter en introduktion 11 Smertedefinition 11 Smerteinddeling 12 Epidemiologi 13 Behandling 13 Smerteområdet i fremtiden 13 2. Smerteanatomi og fysiologi 15 Smertebegreber 15 Basale

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Sammenhæng mellem modiske forandringer og rygsmerter

Sammenhæng mellem modiske forandringer og rygsmerter Sammenhæng mellem modiske forandringer og rygsmerter Materiale og metoder Retrospektiv gruppe Retrospektiv undersøgelse af forandringer i knoglemarvssignal hos 474 konsekutive ptt. henvist til MR-scan.

Læs mere

Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer. Niels-Chr. G. Hansen

Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer. Niels-Chr. G. Hansen Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer Niels-Chr. G. Hansen Årligt antal nye tilfælde af lungekræft i Danmark 5000 4000 Antal 3000 2000 1000 0 1940

Læs mere

Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering

Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering De sidste 10 års store fremskridt indenfor gensekventeringsteknologi har gjort det muligt at

Læs mere

Søvnkvaliteten hos akutte og elektive patienter indlagt på

Søvnkvaliteten hos akutte og elektive patienter indlagt på Søvnkvaliteten hos akutte og elektive patienter indlagt på Ortopædkirurgisk Afsnit Projektbeskrivelse Oktober 2016 Ortopædkirurgisk Afsnit Hospitalsenhed Midt, Viborg Løvendahl BE, Bitsch AM, Nielsen SN,

Læs mere

RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER. Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH

RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER. Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH Definitioner keeedeligt Hvorfor skal vi tale om definitionerne af akut nyresvigt?

Læs mere

Professor, overlæge, dr.med. John Østergaard Center for Sjældne Sygdomme Aarhus Universitetshospital

Professor, overlæge, dr.med. John Østergaard Center for Sjældne Sygdomme Aarhus Universitetshospital Professor, overlæge, dr.med. John Østergaard Center for Sjældne Sygdomme Aarhus Universitetshospital De diagnostiske kriterier Diagnosen kan nu også udelukkende stilles ved hjælp af en gen-test. Tidspunkt

Læs mere

Rygkirurgi Årsrapport 2015

Rygkirurgi Årsrapport 2015 Rygkirurgi Årsrapport 215 PROM*-styret rygkirurgi Dansk Rygkirurgisk Selskab Mikkel Andersen, Martin Gehrchen og Søren Eiskjær Sekretariat for DaneSpine Karen Højmark og Marianne Dyrby Lorenzen * PROM

Læs mere

Den kognitive model og DoloTest

Den kognitive model og DoloTest Den kognitive model og DoloTest I udviklingen af DoloTest har vi sørget for, at den tager udgangspunkt i den kognitive model, da det er af stor betydning for anvendeligheden i den pædagogiske indsats med

Læs mere

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Multimorbiditet og geriatrisk screening Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri

Læs mere

Patientinformation. Akut bugspytkirtelbetændelse

Patientinformation. Akut bugspytkirtelbetændelse Patientinformation Akut bugspytkirtelbetændelse Kvalitet Døgnet Rundt Kirurgisk Afdeling Akut bugspytkirtelbetændelse Bugspytkirtlen producerer enzymer, som medvirker til fordøjelsen af kosten, vi spiser.

Læs mere

Gitte Handberg. Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@ouh.regionsyddanmark.dk Telefon: 65413869

Gitte Handberg. Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@ouh.regionsyddanmark.dk Telefon: 65413869 Gitte Handberg Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@ouh.regionsyddanmark.dk Telefon: 65413869 Oversigt Det ender meget konkret! Hvem er vi i Smertecenter Syd Hvem er patienterne

Læs mere

VELKOMMEN FØLGEGRUPPEMØDE MANDAG D. 30.11.2009 V/FORSKNINGSLEDER SINE SKOVBJERG. www.mcsvidencenter.dk

VELKOMMEN FØLGEGRUPPEMØDE MANDAG D. 30.11.2009 V/FORSKNINGSLEDER SINE SKOVBJERG. www.mcsvidencenter.dk Dermato-Allergologisk Afdeling, Gentofte Hospital FØLGEGRUPPEMØDE MANDAG D. 30.11.2009 VELKOMMEN V/FORSKNINGSLEDER SINE SKOVBJERG www.mcsvidencenter.dk PROGRAM 15.00 15.05 Velkommen v/forskningsleder Sine

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk

Læs mere

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING 2014 1 Indholdsfortegnelse FORORD: AKUTTEAMET ET ALTERNATIV TIL SYGEHUSET... 3 1..KØGE KOMMUNES AKUTTEAM... 4 FORMÅL... 4 MÅLGRUPPE... 5 OPGAVER OG ARBEJDSGANGE...

Læs mere

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det?

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede forløb - konceptet alle operationer ambulante? hvorfor er patienten på hospitalet i dag? hvad er det vi ikke kan kontrollere?

Læs mere

Arvelig brystkræft hvilke gener kender vi og hvad er den kliniske betydning

Arvelig brystkræft hvilke gener kender vi og hvad er den kliniske betydning Arvelig brystkræft hvilke gener kender vi og hvad er den kliniske betydning Anne-Marie Gerdes DBCG s Genetiske udvalg Arvelig mammacancer Tidlig debut Flere afficerede familiemedlemmer Bilateral mammacancer

Læs mere

Stepped care. Allan Jones - PSYDOC

Stepped care. Allan Jones - PSYDOC Stepped care Allan Jones Cand. Psych., PhD., CPsychol. Lektor I klinisk psykologi og Forskningsleder PSYDOC. Syddansk Universitet E-mail: ajones@health.sdu.dk Stepped-care Der er en fortsat stigning i

Læs mere

set fra almen praksis

set fra almen praksis Tidlig kræftdiagnostik og radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus

Læs mere

Behandling af cancersmerter

Behandling af cancersmerter Behandling af cancersmerter Smertebehandling til mennesker ramt af kræftsygdomme IRF 5.2.2009 Overlæge Gerd Leikersfeldt Palliativ medicinsk afdeling P20, Bispebjerg hospital gldoc@dadlnet.dk 1 IASP International

Læs mere

Kick-off møde vedr. Forløbsprogram for lænderygsmerter 10. januar 2013

Kick-off møde vedr. Forløbsprogram for lænderygsmerter 10. januar 2013 Hospitalsenhed Midt Kick-off møde vedr. Forløbsprogram for lænderygsmerter 10. januar 2013 Indsatsen for rygpatienter i hospitalsregi Specialeansvarlig overlæge i reumatologi Søren Erik Holst Jensen Diagnostisk

Læs mere

Habenula og depression. Trine Christensen Post doc. Center for Psykiatrisk Forskning

Habenula og depression. Trine Christensen Post doc. Center for Psykiatrisk Forskning Habenula og depression Trine Christensen Post doc. Center for Psykiatrisk Forskning Habenula (Hb) hvad, hvor??? Saggitalt rottesnit MHb: 5 subkerner LHb: 10 subkerner Coronalt rottesnit Medial/lateral

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by

Læs mere

Rapport. Opgørelse over patientforløb ved nefrektomi før og efter indførelse af smertepakke. Januar 2013

Rapport. Opgørelse over patientforløb ved nefrektomi før og efter indførelse af smertepakke. Januar 2013 Rapport Opgørelse over patientforløb ved nefrektomi før og efter indførelse af smertepakke. Januar 213 Indhold: Indledning Vurdering og resumé af før/efter rapport Resultater fra gennemgang af patientforløb

Læs mere

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Eksperimenter Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Epidemiologiske studier Observerende studier beskrivende (populationer) regional variation migrations

Læs mere

Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter

Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter Christian Wong Overlæge Børnesektionen Ortopædkirurgisk afdeling 333 Hvidovre Hospital cwon0002@regionk.dk Soeren.boedtker@regionh.dk Disposition ved CP hofte fordrag

Læs mere

Tand- Mund- og Kæbekir. Afdeling O Aarhus universitetshospital

Tand- Mund- og Kæbekir. Afdeling O Aarhus universitetshospital Planlagt indlagte patienters oplevelser: Tand- Mund- og Kæbekir. Afdeling O Aarhus universitetshospital Personale - spørgsmål 1, 5, 6, 7 og 8 (24) 4,06 Ventetid ved ankomst - spørgsmål 2 (22) Patientinvolvering

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

Lungemedicinsk Afdeling J OUH Odense og Svendborg

Lungemedicinsk Afdeling J OUH Odense og Svendborg Akut indlagte patienters oplevelser: Lungemedicinsk Afdeling J OUH Odense og Svendborg Modtagelse - spørgsmål 1, 2, 3 og 4 (53) Personale - spørgsmål 7, 8, 9 og 10 (55) 3,90 4,08 Patientinvolvering - spørgsmål

Læs mere

Livskvalitet & vægtøgning

Livskvalitet & vægtøgning Livskvalitet & vægtøgning Livskvalitet & lykke Livskvalitet og lykke styrker modstandskraften i mødet med vanskelige tider. Høj livskvalitet = færre psykiske klager & bedre fysisk helbred Øget forskningsfelt

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA Baggrund og formål Hofteartrose er en hyppig lidelse i Danmark, hvor

Læs mere

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010.

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010. SYGEHUSPATIENTERS OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1997-2008 2010 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008 Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI).

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Kort klinisk retningslinje vedr.: Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Udarbejdet af SAKS (Dansk Selskab for Artroskopisk Kirurgi og Sportstraumatologi) Forfattere:

Læs mere

Pårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer

Pårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer Pårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer PLANEN Pårørendes emotionelle reaktioner efter erhvervet hjerneskade i familien - knyttet til de forskellige rehabiliteringsfaser fra den

Læs mere

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Særligt sårbare grupper blandt arbejdstagere. Genpolymorfier og genmiljøinteraktioner

Særligt sårbare grupper blandt arbejdstagere. Genpolymorfier og genmiljøinteraktioner Særligt sårbare grupper blandt arbejdstagere. Genpolymorfier og genmiljøinteraktioner Ulla Vogel Projektkoordinator, seniorforsker og adjungeret professor Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Læs mere

LDJ/6.04.16 Lænderyg sygdomme. Historie. Viden om arbejdsforhold og lænderyg sygdom. Rådgivning og prognose. 2? www.regionmidtjylland.

LDJ/6.04.16 Lænderyg sygdomme. Historie. Viden om arbejdsforhold og lænderyg sygdom. Rådgivning og prognose. 2? www.regionmidtjylland. LDJ/6.04.16 Lænderyg sygdomme Historie Viden om arbejdsforhold og lænderyg sygdom Rådgivning og prognose 2? www.regionmidtjylland.dk Historie 1932 opdagelse af discus prolapsen herefter gennem flere årtier

Læs mere

Epidemiologiske mål Studiedesign

Epidemiologiske mål Studiedesign Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul Pludselig uventet spædbarnsdød Sudden Infant Death Syndrome, SIDS Uventet dødsfald hos et rask spædbarn. Obduktion o.a. giver ingen forklaring. Hyppigheden -doblet

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB)

FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB) FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB) Patienter med akutte nerverodssmerter hører til blandt de allermest forpinte patienter, som varetages i kiropraktorpraksis.

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19 OPFØLGNING PÅ VENTRIKELRESEKTION FOR CANCER I DANMARK 2004-2007 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Monitorering og Evaluering Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon:

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR IKKE-KIRURGISK BEHANDLING AF NYLIG OPSTÅET LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (LUMBAL RADIKULOPATI)

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR IKKE-KIRURGISK BEHANDLING AF NYLIG OPSTÅET LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (LUMBAL RADIKULOPATI) NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR IKKE-KIRURGISK BEHANDLING AF NYLIG OPSTÅET LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (LUMBAL RADIKULOPATI) 2016 National klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nylig

Læs mere

Smertevurdering og smertebehandling

Smertevurdering og smertebehandling Patientinformation Smertevurdering og smertebehandling www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 2 Smertevurdering og smertebehandling Denne pjece er tænkt til dig, som skal have foretaget en operation. Pjecen

Læs mere

Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose

Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose Læge, ph.d. Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet DKDK Årskursus 11/9-15 Publicerede artikler I. Salem, LC; Andersen, BB; Nielsen R; Jørgensen MB; Rasmussen,

Læs mere

Kræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet

Kræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Kræftrehabilitering Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Temadage om kræftrehabilitering. Danske Fysioterapeuter 5.-6. december 2011 Hvorfor er kræftrehabilitering på dagsordenen?

Læs mere