Genetisk variation kan have betydning for udviklingen af kroniske postoperative smerter VIDENSKAB Ugeskr Læger 176/26 22.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Genetisk variation kan have betydning for udviklingen af kroniske postoperative smerter. 2484 VIDENSKAB Ugeskr Læger 176/26 22."

Transkript

1 2484 VIDENSKAB Ugeskr Læger 176/ december 2014 Figur 1 MR-billede af patienten fra sygehistorie II. Der ses små cyster bilateralt og konglomerat af cyster/cyster med septae på venstre nyre. Kreatinin-clearance var 125 ml/minut/1,73 m 2, og blodtrykket var 120/70 mmhg (99%/95%-percentilen). Hos patientens to ældre søskende og forældrene fandt man normale nyrer ved UL-skanning. På klinisk genetisk afdeling blev en række differentialdiagnoser overvejet. Da patienten ikke havde hudmanifestationer eller sygdom i andre organer, og der var tale om bilateral, men asymmetrisk involvering af nyrerne, blev der iværksat sekventering af PKD1 og PKD2. Ved analysen blev der påvist en ikke tidligere beskrevet frameshift-mutation i PKD1 (c.2386dupt, p. Tyr796Leufs*2). Diagnosen ADPKD blev således bekræftet. Mutationen blev ikke genfundet ved undersøgelse af blodprøver fra forældrene. Da der var en lille risiko for kønscellemosaicisme hos en af forældrene, blev det diskuteret med dem, om de to søskende skulle have foretaget en prædiktiv gentest. Familien har indtil videre afstået fra dette (Figur 1). DISKUSSION Vi rapporterer her to sygehistorier, hvor molekylærgenetisk screening af PKD-generne har været af afgørende betydning for at stille den korrekte diagnose og estimere patienternes prognose. Endvidere kunne patienternes videre udredning og opfølgning efterfølgende målrettes. Tidligere var sekventering af PKD1 og PKD2 så kompliceret, at analyserne sjældent blev gennemført. Nu er sensitiviteten af sekventeringen blevet forbedret. I et nyere studie blev der påvist en sygdomsdisponerende mutation hos 93,8% af de undersøgte familier [3]. Dermed åbnes der nye muligheder for også at bruge analysen diagnostisk hos patienter med et ukarakteristisk sygdomsbillede og patienter uden familieanamnese med ADPKD. Korrespondance: Maria Rasmussen, Klinisk Genetisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Brendstrupgårdsvej 21C, 8200 Aarhus N. Antaget: 24. september 2013 Publiceret på Ugeskriftet.dk: 27. januar 2014 Interessekonflikter: Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk Taksigelse: Vi takker MR-Centret, Aarhus Universitetshospital, for MR-billede. LITTERATUR 1. Reed B, McFann K, Kimberling WJ et al. Presence of de novo mutations in autosomal dominant polycystic kidney disease patients without family history. Am J Kidney Dis 2008;52: Pei Y, Obaji J, Dupuis A et al. Unified criteria for ultrasonographic diagnosis of ADPKD. J Am Soc Nephrol 2009;20: Cornec-Le Gall E, Audrezet MP, Chen JM et al. Type of PKD1 mutation influences renal outcome in ADPKD. J Am Soc Nephrol 2013;24: Genetisk variation kan have betydning for udviklingen af kroniske postoperative smerter Maja Haunstrup Jeppesen 1 & Ismail Gögenur 2 STATUSARTIKEL 1) Center for Perioperativ Optimering, Gastroenheden, Herlev Hospital 2) Kirurgisk Afdeling, Roskilde og Køge Sygehuse Ugeskr Læger 2014;176:V Prævalensen af patienter, som oplever kroniske postoperative smerter efter kirurgi, ligger på 10-50% [1]. Heraf har 2-10% svære smerter med funktionsnedsættelse til følge [1]. Selv ved mindre kirurgiske indgreb som f.eks. hernieoperationer ses der en gennemsnitlig prævalens på 10% mindst et halvt år efter det kirurgiske indgreb [2]. Omfanget af dette kliniske problem blev påvist i en undersøgelse, hvor over 20% af patienterne på britiske smerteklinikker var i behandling for kroniske postoperative smerter [3]. Ikke alle patienter får kroniske postoperative smerter efter kirurgi, og ætiologien er endnu ikke fuldt afklaret. Udviklingen er formentlig forbundet med de nerveskader, der forekommer under det kirurgiske indgreb. I studier har man identificeret forskellige risikofaktorer som f.eks. intensiteten af den akutte postoperative smerte, psykosociale faktorer, type af indgreb samt alder og køn [1]. Generne har betydning for forskelle i smerteperception imellem mennesker [1]. Man har således i stu

2 Ugeskr Læger 176/ december 2014 VIDENSKAB 2485 dier fundet, at forskellige genetiske polymorfismer er associeret med varierende analgetikaforbrug efter forskellige typer af kirurgi [4, 5]. Derudover er der påvist en association mellem flere kroniske smertesyndromer og forskellige genetiske polymorfismer [6]. Den genetiske profils betydning for udviklingen af kroniske postoperative smerter er undersøgt i præliminære studier. Flere forskellige genetiske polymorfismer er blevet undersøgt, og i denne artikel giver vi en oversigt over den eksisterende litteratur inden for emnet. GENER MED BETYDNING FOR KRONISKE POSTOPERATIVE SMERTER er et af de mest undersøgte gener i forhold til eksperimentel smerteperception. koder for catechol-o-methyltransferase ()-enzymet, som er et intracellulært enzym placeret i det postsynaptiske neuron. Enzymet er centralt i metabolismen af katekolaminer som f.eks. dopamin, norepinefrin og epinefrin [7]. Specifikke enkeltnukleotidpolymorfismer (SNP) i er associeret med forskellige kroniske smertetilstande, eksperimentel smerteperception samt opioders virkning og bivirkning [7, 8]. En ikkesynonym polymorfisme i dette gen (val158met) medfører variationer i s metaboliseringshastighed, og studier har vist, at personer, der er homozygote for val158, har 3-4 gange øget -aktivitet i forhold til personer, der er homozygote for met158 [8]. Man mener, at den lavere enzymatiske aktivitet medfører lavere metabolisme, hvilket giver øget smerteperception (Figur 1). Der er primært fokuseret på akutte postoperative smerter og eksperimentelle smertemodeller i litteraturen. Således omhandler kun få studier kroniske postoperative smerter, og i disse er forbedringer i smertescorer ofte det primære effektmål (Tabel 1). Vi har fundet fire studier, der omhandler associationen mellem og kroniske postoperative smerter [9-12]. ne i de fire studier er ikke enslydende. Der ses dog en tendens til, at val158met-polymorfien har betydning for udviklingen af kroniske smerter hos kvinder, der har fået foretaget en mastektomi pga. brystkræft. Derudover blev der påvist en større forbedring i scoren på en visuel analog skala (VAS) efter operation hos patienter med kroniske lænde-ryg-smerter, hvis de var heterozygote for val 158met-polymorfien. ne er dog ikke lig de tendenser, man har observeret ved de eksperimentelle studier, idet den største forbedring sås hos val 158met-heterozygote patienter. Omair et al [12] fandt en signifikant sammenhæng mellem forbedring i VAS-scoren efter operationen hos en kohorte af patienter, der gennemgik rygoperationer, og val Figur 1 Model over sammenhængen mellem catechol-o-methyltransferases () metabolisme og smertesensitivitet. De lilla prikker er katekolaminer i synapsespalten. Adrenerg receptor -metabolisme Smertesensitivitet -metabolisme Smertesensitivitet Adrenerg receptor 158met- samt rs4633-polymorfismen. Denne sammenhæng kunne dog ikke eftervises i et andet studie med samme patientkategori [11]. GCH1 GTP-cyclohydrolase 1 (GCH1)-enzymet er et begrænsende skridt i syntesen af katekolaminer, serotonin og nitrogenmonoxid. Enzymet anses for at være essentielt for den neuropatiske og inflammatoriske smertekvalitet [13]. I rotteforsøg har man fundet, at GCH1 opreguleredes efter nerveskade, hvorved syntesen af dets substrater steg [14]. I samme studie identificeredes en smertebeskyttende haplotype hos både rotter og mennesker ved måling af eksperimentel smertesensitivitet. Der blev ligeledes vist en signifikant association mellem denne haplotype og kroniske bensmerter hos patienter et år efter lumbal diskektomi (Tabel 2). Disse resultater blev dog ikke eftervist hos patienter, der var opereret for kroniske lænde-ryg-smerter eller hos kvinder, der havde brystkræft og fik foretaget en mastektomi [9, 15]. Kim et al [15] fandt dog en større forbedring i en standardiseret score for rygrelateret mobilitet Oswestry Disabillity Index score hos patienter, der var opereret for kroniske lænde-ryg-smerter, med den smertebeskyttende haplotype. I samme studie blev der også identificeret en signifikant association mellem en anden SNP og forbedring af lænderyg-smerter et år efter operation. OPRM1 OPRM1 koder for -opoidreceptoren. En hyppig SNP i dette gen er A118G-polymorfismen, som fører til en

3 2486 VIDENSKAB Ugeskr Læger 176/ december 2014 TABEL 1 Kroniske postoperative smerter og catechol-omethyltransferase (). operation og KPSvurdering Mastektomi mdr. Tendens til sammenhæng ml. val158met-polymorfien (rs4680) og kroniske postoperative smerter (p = 0,06) Nedre abdominal mdr. Ingen sammenhæng ml. og kroniske postoperative smerter kirurgi Reference Operationstype n Hickey et al, 2011 [9] Kolesnikov et al, 2013 [10] Dai et al, 2010 [11] Omair et al, 2012 [12] Rygkirurgi (degenerativ lumbal diskus) Rygkirurgi (degenerativ lumbal diskus) mdr. Tendens til nedsat VAS efter operation hos SNP-rs4633 T-allel-homozygote Signifikant bedring i ODI-score (p = 0,03) år Signifikant sammenhæng ml. rs4633- og val158met-polymorfien (rs4680) og forbedring i VAS efter operationen (p = 0,04 og p = 0,05) Størst forbedring ses hos de heterozygote Ingen signifikant association med ODI-scoren KPS = kroniske postoperative smerter; ODI = Oswestry Disability Index (til vurdering af graden af funktionsnedsættelse hos patienter med lænde-ryg-smerter); SNP = enkeltnukleotidpolymorfisme; VAS = visuel analog skala. TABEL 2 Kroniske postoperative smerter og GCH1. Reference Operationstype n operation og KPSvurdering, mdr. Tegeder et al, 2006 [14] Rygkirurgi (degnerativ lumbal diskus) Signifikant sammenhæng ml. den smertebeskyttende haplotype og færre bensmerter (p = 0,009) Hickey et al, 2011 [9] Mastektomi Ingen sammenhæng ml. den smertebeskyttende haplotype og kroniske postoperative smerter Kim et al, 2010 [15] Rygkirurgi (degenerativ lumbal diskus) Signifikant sammenhæng ml. den smertebeskyttende haplotype og forbedring i ODI-scoren (p = 0,004) T-allelen af rs var signifikant associeret med forbedring i ODIog NRS-scoren (p = 0,030 og p = 0,033) GCH = guanosintrifosfatcyclohydrolase; KPS = kronisk postoperativ smerte; NRS = numerical rating scale; ODI = Oswestry Disability Index (til vurdering af graden af funktionsnedsættelse hos patienter med lænde-ryg-smerter); aminosyreændring i proteinet. I nogle studier har man fundet, at denne polymorfisme har betydning for den kliniske smerteintensitet, det postoperative opioidforbrug og bivirkninger [5]. I en metaanalyse blev der fundet en signifikant sammenhæng mellem GG-homozygote patienter og opioidforbrug samt bivirkninger (kvalme/opkastninger) [16]. Dog er disse analyser stærkt præget af publikationsbias, og de bygger på et svagt statistisk grundlag. På nuværende tidspunkt har man kun i få studier undersøgt sammenhængen imellem kroniske postoperative smerter og OPRM1. Hos patienter, der er opereret i nedre abdomen, kunne der ikke påvises en signifikant sammenhæng mellem incidensen af kroniske postoperative smerter og A118G-polymorfismen [10]. Dog havde patienterne med kroniske postoperative smerter større smerteintensitet, hvis de var GGhomozygote eller AG-heterozygote, end hvis de var AA-homozygote. Det er således stadig uvist, om OPRM1 har betydning for udviklingen af kroniske postoperative smerter. KCNS1 KCNS1 koder for en modulatorisk subunit af K V 9.1- kaliumkanalen. Ved perifer nerveskade ses der en stor nedregulering af K V 9.1, hvilket medfører neuronal spontan og provokeret hypereksitabilitet i myelinerede nervefibre. Dette er blevet koblet til udviklingen af neuropatisk smerte hos rotter [17]. I et større britisk studie med fem kohorter med nerveskader blev der påvist en signifikant association mellem en SNP (rs734784) og risikoen for øget kro

4 Ugeskr Læger 176/ december 2014 VIDENSKAB 2487 TABEL 3 Operationstype eller årsag til kronisk smerte n operation og KPS-vurdering Rygoperation mdr. Valinallelen af rs var signifikant associeret med øget smerte sammenlignet med isoleucinallelen (p = 0,003) Samme tendens ses hos den nærtliggende synonyme SNP, rs (p = 0,03) Proportionen af personer, som angiver forbedring i smertescoren 1 år efter operationen, var 90% hos dem uden valinallelen og 73% hos de homozygote for valinallelen (p = 0,003) Amputation år Valinallelen af rs var signifikant associeret med både øgede fantomsmerter (p = 0,00012) og stumpsmerter (p = 0,0033), sammenlignet med isoleucinallelen Der var ingen signifikant sammenhæng ml. smerter og SNP-rs Amputation 100 Ikke angivet Personer med valinallelen af rs havde signifikant stærkere fantomsmerter end personer med isoleucinallelen (p = 0,01) 56% af personerne uden valinallelen rapporterede om fantomsmerter, mens 78% af de homozygote for valinallelen rapportede om fantomsmerter Mastektomi eller lumpektomi 529 > 12 mdr. Ingen signifikant forskel i smerter efter brystcancerkirurgi hos grupper med eller uden valin allelen af rs (p = 0,74) KPS = kroniske postoperative smerter; SNP = enkeltnukleotidpolymorfisme. for de fire kohorter i [18], som havde gennemgået kirurgi. nisk smerteintensitet (Tabel 3) [18]. Fire af disse kohorter var postoperative, og der blev fundet en signifikant association i tre af dem. Risikoen for øget smerteintensitet var højest hos de valinhomozygote og lavest hos de isoleucinhomozygote patienter. F.eks. havde patienter, der var valinhomozygote, over to gange større risiko for ikke at opnå smertelindring et år efter rygoperation end isoleucinhomozygote patienter [18]. SCN9A SCN9A koder for en spændingsafhængig natriumkanal (Na V 1.7), som primært er placeret i smertefibre i rygmarven og sympatiske ganglionneuroner. Denne kanal er central i smerteperceptionen. Mutationer i genet kan føre til kroniske smertesyndromer med stærkt øget smertesensitivitet, men også smerteinsensibilitet. SCN9A s centrale rolle i smertefysiologien er blevet belyst i musestudier, hvor knockout af genet førte til komplet smerteinsensibilitet [19]. Der foreligger kun ét studie, hvor man har undersøgt patienter med kroniske postoperative smerter. Reimann et al [20] har hos fem kohorter med forskellige kroniske smerter fundet en signifikant association mellem øget smerteintensitet og A-allelen af en nonsynonym SNP (rs ). To af disse kohorter led af kroniske postoperative smerter (Tabel 4). En analyse af alle fem kohorter viste en signifikant association mellem A-allelen og øget smerteintensitet (p = 0,001). I de to postoperative kohorter blev der kun fundet en signifikant association hos de amputerede patienter, men ikke hos patienter, som fik foretaget en rygoperation. DISKUSSION Der er på nuværende tidspunkt ingen klar association mellem genetiske polymorfismer og udviklingen af kroniske postoperative smerter. I nogle studier ses der positive associationer, men resultaterne kan ikke altid eftervises i andre studier. Et gennemgående problem er ofte populationernes størrelse, idet nogle polymorfismer forekommer relativt sjældent. Derfor vil større populationer være nødvendige, for at man kan bestemme, om der er en sammenhæng. Selve udviklingen fra akutte postoperative smerter til kroniske postoperative smerter er endnu ikke klarlagt [21, 22]. Man ved, at der sker nogle neurobiologiske forandringer efter kirurgi, men det er uvist, hvorfor der hos nogle patienter udvikles kroniske postoperative smerter, men ikke hos andre. Udviklingen er med stor sandsynlighed multifakto Tabel 4 for de to kohorter i [20], som havde gennemgået kirugi. Operationstype eller årsag til kronisk smerte n operation og KPS-vurdering Amputation 100 Ikke angivet SNP-rs var associeret med fantomsmerter (p = 0,011) A-allelen blev identificeret som en signifikant risikoallel ift. fantomsmerter Rygoperation mdr. A-allelen af SNP-rs var associeret med lumbale rodsmerter (p = 0,088) KPS = kroniske postoperative smerter; SNP = enkeltnukleotidpolymorfisme.

5 2488 VIDENSKAB Ugeskr Læger 176/ december 2014 Faktaboks 10-50% lider af kroniske postoperative smerter efter kirurgiske indgreb. En genetisk polymorfisme er en variation på et enkelt nukleotid i DNA et. Det forkortes SNP (enkeltnukleotidpolymorfisme). En SNP kan føre til en substitution af en aminosyre i proteinet, og det kaldes derved en nonsynonym mutation. Det er endnu uvist, om genetiske polymorfismer har betydning for udviklingen af kroniske postoperative smerter. riel, og kan muligvis ikke kun forklares ved en enkelt genetiske polymorfisme. Forskning i genernes betydning for smertefysiologien er en vigtig faktor i afklaringen af, hvorfor nogle patienter får kroniske smerter efter kirurgi. Denne viden vil også kunne bruges til udviklingen af genterapi, og nogle af de ovenstående genvarianter kan i fremtiden være mulige mål for individualiseret smertebehandling. Valinrisikoallelen af KCNS1 er for eksempel interessant, da den havde en høj prævalens i studiepopulationen hos Costigan et al [18] % af deltagerne var homozygote og 50% var heterozygote. Fremtidige analgetika med denne polymorfisme som mål vil derved ramme bredt og har potentiale for at virke analgetisk på en betragtelig subpopulation af patienter. Derudover er SCN9A særlig interessant som muligt mål for smertebehandling, da blokering af genet ikke har de store bivirkninger. Dette ses hos patienter, hvor en mutation i dette gen medfører kognitiv smerteinsensibilitet. Patienterne er karakteriseret ved, at de har bevaret følesans og ellers fungerer normalt. De kan blot ikke føle smerte og lider ofte af nedsat eller helt manglende lugtesans. Virusmedieret genterapi eller såkaldt small molecule blocker-behandling har potentiale til at kunne være centrale i fremtidens behandling af patienter med kroniske smerter [19]. Sammenhængen mellem genetiske polymorfismer og kroniske postoperative smerter er som sagt endnu ikke afklaret. Man må regne det for usandsynligt, at en enkelt genetisk polymorfisme egenhændigt skulle være årsag til, at en patient får kroniske postoperative smerter. Dette ses f.eks. hos Costigan et al [18], hvor kun få procent af variationen i smerteoplevelsen kan forklares ved den undersøgte polymorfisme. Man må forvente, at der er et samspil mellem generne. Dette ses f.eks. i et studie af Kolesnikov et al, hvor de fandt, at patienter, som havde både en specifik - og OPRM1-polymorfisme, havde et lavere morfinbehov og færre bivirkninger i de to første døgn efter operation [23]. I fremtidens studier vil man formentlig fokusere mere på såkaldte genomewide association studies, hvor man kan undersøge årsagen til kroniske postoperative smerter ud fra et multigenetisk udgangspunkt. Det er en interessant tanke, at hvis man i fremtiden finder signifikante associationer mellem genetiske profiler og kroniske postoperative smerter, vil man kunne identificere, om en patient er i risiko inden det kirurgiske indgreb. Man vil derved formentligt kunne forebygge udviklingen af kroniske smerter efter kirurgi hos nogle patienter. Korrespondance: Maja Haunstrup Jeppesen, Gastroenheden, Herlev Hospital, Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev. Antaget: 3. september 2014 Publiceret på Ugeskriftet.dk: 17. november 2014 Interessekonflikter: Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk LITTERATUR 1. Kehlet H, Jensen TS, Woolf CJ. Persistent postsurgical pain: risk factors and prevention. Lancet 2006;367: Aasvang E, Kehlet H. Chronic postoperative pain: the case of inguinal herniorrhaphy. Br J Anaesth 2005;95: Crombie IK, Davies HT, Macrae WA. Cut and thrust: antecedent surgery and trauma among patients attending a chronic pain clinic. Pain 1998;76: Cohen M, Sadhasivam S, Vinks AA. Pharmacogenetics in perioperative medicine. Curr Opin Anaesthesiol 2012;25: Frydshou A, Hansen E, Gögenur I. Genetisk polymorfisme har betydning for opioiders smertestillende effekt efter kirurgi. Ugeskr Læger 2013;175: Mogil JS. Pain genetics: past, present and future. Trends Genet 2012;28: Andersen S, Skorpen F. Variation in the gene: implications for pain perception and pain treatment. Pharmacogenomics 2009;10: Belfer I, Segall S. genetic variants and pain. Drugs Today (Barc) 2011;47: Hickey OT, Nugent NF, Burke SM et al. Persistent pain after mastectomy with reconstruction. J Clin Anesth 2011;23: Kolesnikov Y, Gabovits B, Levin A et al. Chronic pain after lower abdominal surgery: do catechol-o-methyl transferase/opioid receptor µ-1 polymorphisms contribute? Mol Pain 2013;9: Dai F, Belfer I, Schwartz CE et al. Association of catechol-o-methyltransferase genetic variants with outcome in patients undergoing surgical treatment for lumbar degenerative disc disease. Spine J 2010;10: Omair A, Lie BA, Reikeras O et al. Genetic contribution of catechol-o-methyltransferase variants in treatment outcome of low back pain: a prospective genetic association study. BMC Musculoskelet Disord 2012;13: Costigan M, Latremoliere A, Woolf CJ. Analgesia by inhibiting tetrahydrobiopterin synthesis. Curr Opin Pharmacol 2012;12: Tegeder I, Costigan M, Griffin RS et al. GTP cyclohydrolase and tetrahydrobiopterin regulate pain sensitivity and persistence. Nat Med 2006;12: Kim DH, Dai F, Belfer I et al. Polymorphic variation of the guanosine triphosphate cyclohydrolase 1 gene predicts outcome in patients undergoing surgical treatment for lumbar degenerative disc disease. Spine 2010;35: Walter C, Lötsch J. Meta-analysis of the relevance of the OPRM1 118A>G genetic variant for pain treatment. Pain 2009;146: Tsantoulas C, Zhu L, Shaifta Y et al. Sensory neuron downregulation of the Kv9.1 potassium channel subunit mediates neuropathic pain following nerve injury. J Neurosci 2012;32: Costigan M, Belfer I, Griffin RS et al. Multiple chronic pain states are associated with a common amino acid-changing allele in KCNS1. Brain 2010;133: Dib-Hajj SD, Yang Y, Black JA et al. The Na(V)1.7 sodium channel: from molecule to man. Nat Rev Neurosci 2013;14: Reimann F, Cox JJ, Belfer I et al. Pain perception is altered by a nucleotide polymorphism in SCN9A. Proc Natl Acad Sci USA 2010;107: Katz J, Seltzer Z. Transition from acute to chronic postsurgical pain: risk factors and protective factors. Expert Rev Neurother 2009;9: Shipton EA. The transition from acute to chronic post surgical pain. Anaesth Intensive Care 2011;39: Kolesnikov Y, Gabovits B, Levin A et al. A. Combined catechol-o-methyltransferase and mu-opioid receptor gene polymorphisms affect morphine postoperative analgesia and central side effects. Anesth Analg 2011;112:

Børn og Angst. - forberedelse til bedøvelse

Børn og Angst. - forberedelse til bedøvelse Børn og Angst - forberedelse til bedøvelse Disposition for indlæg Præsentation af oplægsholdere Anne Sofie og Trine - indlæg Pernille - indlæg Kort opsamling Pause 5 min Diskussion af oplæg Børn og angst

Læs mere

Patienter med kroniske smerter

Patienter med kroniske smerter Moderne smertefysiologi implementering i klinisk praksis Bjarne Rittig Rasmussen Fysioterapeut, Phd. studerende Dansk Smerteforskningscenter, Aarhus Universitetshospital Patienter med kroniske smerter

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Danish Consortium for Neuromuscular Diseases. Genomsekventering klinisk anvendelse

Danish Consortium for Neuromuscular Diseases. Genomsekventering klinisk anvendelse Danish Consortium for Neuromuscular Diseases Genomsekventering klinisk anvendelse Odense, 2. september, 2013 Jens Michael Hertz, MD, DMSc Professor, consultant Phone: +45 6541 3191 (dir.), or +45 2027

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Medicin og delir DSG s årsmøde 2013

Medicin og delir DSG s årsmøde 2013 + = Medicin og delir DSG s årsmøde 2013 Jens-Ulrik Rosholm Overlæge, klin. lekt., ph.d. Geriatrisk afd. G, OUH Hvor stor betydning har medicin for delir? I Drugs is probably the most common cause for delirium

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014 Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2014 > Sæsonprogram for efterår 2014 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 23. september kl. 20.00: Tirsdag den 7. oktober kl. 20.00:

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Smerter en introduktion 11 Smertedefinition 11 Smerteinddeling 12 Epidemiologi 13 Behandling 13 Smerteområdet i fremtiden 13

Indholdsfortegnelse. 1. Smerter en introduktion 11 Smertedefinition 11 Smerteinddeling 12 Epidemiologi 13 Behandling 13 Smerteområdet i fremtiden 13 Indholdsfortegnelse 1. Smerter en introduktion 11 Smertedefinition 11 Smerteinddeling 12 Epidemiologi 13 Behandling 13 Smerteområdet i fremtiden 13 2. Smerteanatomi og fysiologi 15 Smertebegreber 15 Basale

Læs mere

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det?

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede forløb - konceptet alle operationer ambulante? hvorfor er patienten på hospitalet i dag? hvad er det vi ikke kan kontrollere?

Læs mere

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark Valgfag modul 13 Formulering af det gode kliniske spørgsmål 1 Hvorfor kunne formulere et fokuseret spørgsm rgsmål? Det er et af læringsudbytterne på dette valgfag. Det er en forudsætning for at kunne udvikle

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER 16 EKSTERNE RISIKOFAKTORER Epidemiologiske undersøgelser baseret på forskellige studiedesign som f.eks. immigrationsstudier og korrelationsstudier

Læs mere

Hvad træning kan føre til

Hvad træning kan føre til Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke

Læs mere

Arbejdet i et postoperativt smerteteam

Arbejdet i et postoperativt smerteteam Arbejdet i et postoperativt smerteteam Lone Nikolajsen, Forskningsoverlæge, ph.d. Det Postoperative Smerteteam & Dansk Smerteforskningscenter Aarhus Universitetshospital Danmark FSAIO, 19. September 2011

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv Mette Nørgaard, Klininisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Email: mn@dce.au.dk DUCGdata DUCGdata DaProCa data DaRenCa

Læs mere

Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres?

Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres? Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres? Initiativmøde-DSKE 27. september 2011 Ann Bech Roskjær Cand. scient i klinisk ernæring, Steno Diabetes Center Slide no 1 Dagsorden Definition på dysreguleret

Læs mere

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Link til artiklen: http://www.medicaljane.com/2014/06/13/chronic-pain-and-the-theraputic-benefitsof-medical-cannabis/ Hvad er kroniske smerter?..

Læs mere

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Udarbejdelse af anbefalinger

Udarbejdelse af anbefalinger 1 Hver kliniske vejledning udmunder i anbefalingsgrader indenfor diagnostik, forebyggelse, behandling og effektmål. Vurdering af evidensniveau Behandling og Forebyggelse 1a Systematisk review af RCT (med

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret

Læs mere

Lændesmerter. 1. auditregistrering. fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet. I samarbejde mellem:

Lændesmerter. 1. auditregistrering. fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet. I samarbejde mellem: Lændesmerter fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet 1. auditregistrering I samarbejde mellem: Region Syddanmark foråret 2011 Lændesmerter fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet

Læs mere

Syv transmembrane receptorer

Syv transmembrane receptorer Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Disposition Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte Hvordan måler vi arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøet

Læs mere

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling. Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling. Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Vi oplever i disse år en sand revolution i udviklingen af nye teknologier

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

Palliativt Team Roskilde Sygehus. Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013

Palliativt Team Roskilde Sygehus. Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013 Palliativt Team Roskilde Sygehus Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013 Hvem er Palliativt Team. Vi er en tværfagligt team bestående af: 2 overlæger 4 sygeplejersker, 1 klin. oversygeplejerske 2 fysioterapeuter

Læs mere

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Anden etnisk baggrund og smertebehandling Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Kroniske sygdom? Hjerte-kar sygdom Sukkersyge, overvægt og metabolisk syndrom (hyperlipidæmi og hypertension)

Læs mere

Det bliver lettere at se forskel på syge og raske gener i Danmark

Det bliver lettere at se forskel på syge og raske gener i Danmark Det bliver lettere at se forskel på syge og raske gener i Danmark Det bliver lettere at diagnosticere genetisk betingede sygdomme i Danmark, efter at forskere har nået første milepæl i kortlægningen af

Læs mere

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Susanne Dalton Survivorship Danish Cancer Society Research Center Copenhagen, Denmark Baggrund 3

Læs mere

Genoptræning efter hofteartroskopi. Thomas Linding Jakobsen, MSc. Udviklingsfysioterapeut, Fysioterapien, Hvidovre Hospital

Genoptræning efter hofteartroskopi. Thomas Linding Jakobsen, MSc. Udviklingsfysioterapeut, Fysioterapien, Hvidovre Hospital Genoptræning efter hofteartroskopi Thomas Linding Jakobsen, MSc. Udviklingsfysioterapeut, Fysioterapien, Hvidovre Hospital Formål Øget kendskab til femoro-acetabulær impingement Øget kendskab til hofteartroskopi

Læs mere

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Vi oplever i disse år en sand revolution i udviklingen af nye teknologier

Læs mere

20 år mand MC-styrt - lav hastighed Ingen sår Ingen andre læsioner

20 år mand MC-styrt - lav hastighed Ingen sår Ingen andre læsioner 20 år mand MC-styrt - lav hastighed Ingen sår Ingen andre læsioner Symptomer Pain out of proportion Pressure (palpable painfull tenderness) Pain on passive stretch Paraesthesia Paresis Pulses present

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Fjernelse af implantater Hvorfor, hvornår & hvordan?

Fjernelse af implantater Hvorfor, hvornår & hvordan? Fjernelse af implantater Hvorfor, hvornår & hvordan? Anders Jordy Traumesektoren, Kolding Sygehus - SLB AO basale principper Middelfart, april, 2015 Learning outcomes Kende indikationer for implantatfjernelse

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

kampen mod kemoterapiresistens

kampen mod kemoterapiresistens Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme

Læs mere

Hvorfor er kost og ernæring vigtig?

Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Rehabilitering, forebyggelse af sygdom og (gen)indlæggelse God Mad- Godt Liv. Knudshoved 17.08.11 Mette Holst. Klinisk Sygeplejespecialist, MKS, Phd. Center for Ernæring

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Degenerative forandringer i rygsøjlen

Læs mere

NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT

NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT EFFEKTER AF D-VITAMIN PÅ NYREFUNKTION OG HJERTEKARSYSTEMET Af Læge Ph.D. Thomas Larsen November 2013 Du modtager dette nyhedsbrev, da du i perioden 2010-2012 deltog

Læs mere

NY TEKNOLOGI TIL ANALYSE AF VORES GENER ÆNDRER MÅDEN VI FOREBYGGER OG BEHANDLER SYGDOM PÅ NYE MARKEDSMULIGHEDER FOR EXIQON

NY TEKNOLOGI TIL ANALYSE AF VORES GENER ÆNDRER MÅDEN VI FOREBYGGER OG BEHANDLER SYGDOM PÅ NYE MARKEDSMULIGHEDER FOR EXIQON NY TEKNOLOGI TIL ANALYSE AF VORES GENER ÆNDRER MÅDEN VI FOREBYGGER OG BEHANDLER SYGDOM PÅ NYE MARKEDSMULIGHEDER FOR EXIQON De sidste 5 års store teknologiske gennembrud har gjort, at vi i dag nemt og økonomisk

Læs mere

Forum for Underernæring

Forum for Underernæring Forum for Underernæring Brugerundersøgelse Region Hovedstaden: Friske data Dansk Selskab for Klinisk Ernæring: målsætning Kendte løsninger Drivkræfter endnu uden synderlig effekt: Viden Kvalitetssikring

Læs mere

Undersøgelse af arvelige faktorer ved autisme

Undersøgelse af arvelige faktorer ved autisme Undersøgelse af arvelige faktorer ved autisme Nyhedsbrev nr. 3, februar 2006 Introduktion Det er med glæde, at vi her kan præsentere vores tredje nyhedsbrev til alle familierne, som deltager i projektet

Læs mere

Hjertedepression - og andre somatiske depressioner. Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK

Hjertedepression - og andre somatiske depressioner. Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK Hjertedepression - og andre somatiske depressioner Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK Liaison = Forbindelse Liaisonpsykiatrisk Enhed, Psykiatrisk Center København Tilsyn (ca. 1600/år) Somatoforme

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

CMT klinisk udredning og behandling. Henning Andersen

CMT klinisk udredning og behandling. Henning Andersen CMT klinisk udredning og behandling Henning Andersen 57 årig kvinde Henvist fra ortopædkirurgisk afdeling obs neuromuskulær sygdom Disp : fader havde hulfødder Haft hulfødder siden barndommen. Igennem

Læs mere

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet 1 Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet Belyst med data fra de kliniske databaser (DBCG, DLCR, DGCD, LYFO) 1 Dks Statistik, LPR og DCR Lav social position og risiko for kræft

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Hvad ved vi om HC i Kina?

Hvad ved vi om HC i Kina? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Kinesisk Huntingtons Chorea-netværk lanceret Kinesisk HC-netværk er blevet lanceret. En god nyhed

Læs mere

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Redegøre for symptomer i forbindelse med de enkelte sygdomme Beskrive undersøgelser og behandlingsprincipper for de enkelte sygdomme Redegøre for organismens reaktioner/kompensationsmuligheder

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse.

Læs mere

Klinisk Ræsonnering. Kvalitetsudviklingsprojekt DFFMT. Hans Kromann Knudsen, Kristoffer Dalsgaard, Inge Ris

Klinisk Ræsonnering. Kvalitetsudviklingsprojekt DFFMT. Hans Kromann Knudsen, Kristoffer Dalsgaard, Inge Ris Klinisk Ræsonnering Kvalitetsudviklingsprojekt DFFMT Hans Kromann Knudsen, Kristoffer Dalsgaard, Inge Ris Dagens plan! 1700 1810: Introduktion Hvad ved vi??? Egen og andres viden, erfaringer 1810-1830:PAUSE

Læs mere

8.2 Statistiske analyse af hver enkelt indikator

8.2 Statistiske analyse af hver enkelt indikator 8.2 Statistiske analyse af hver enkelt indikator Basale ideer De avancerede statistiske metoder, som anvendes i denne rapport, fokuserer primært på vurdering af eventuel geografisk heterogenitet på regions-,

Læs mere

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk Danskerne synes følgende er ok:

Læs mere

... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand

... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand ... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand Henrik Højgaard Rasmussen Overlæge Ph.d Leder af Center for Ernæring og Tarmsygdomme CET Medicinsk Gastroenterologisk afdeling Aalborg Universitetshospital

Læs mere

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer Alma B. Pedersen Outline Introduction to epidemiology of THA and KA Epidemiology of medical complications:

Læs mere

Nyre/pancreas-transplantationer

Nyre/pancreas-transplantationer Henrik Birn Overlæge Nyremedicinsk afdeling C Aarhus Universitetshospital Årsmøde for Donationsansvarlige Nøglepersoner N 16. januar, 2014 Pancreas Pancreas-transplantationer Formål Genoprette insulinproduktionen

Læs mere

BILAG II VIDENSKABELIGE KONKLUSIONER OG BEGRUNDELSER FOR AFSLAG PÅ FORNYELSE AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

BILAG II VIDENSKABELIGE KONKLUSIONER OG BEGRUNDELSER FOR AFSLAG PÅ FORNYELSE AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN BILAG II VIDENSKABELIGE KONKLUSIONER OG BEGRUNDELSER FOR AFSLAG PÅ FORNYELSE AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN 5 Videnskabelige konklusioner Samlet resumé af den videnskabelige vurdering af Ethirfin og relaterede

Læs mere

IKKE-KIRURGISK BEHANDLING AF NYOPSTÅET RODPÅVIRKNING I NAKKEN

IKKE-KIRURGISK BEHANDLING AF NYOPSTÅET RODPÅVIRKNING I NAKKEN NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR IKKE-KIRURGISK BEHANDLING AF NYOPSTÅET RODPÅVIRKNING I NAKKEN MED UDSTRÅLENDE SYMPTOMER TIL ARMEN (CERVIKAL RADIKULOPATI) 2015 Titel: National Klinisk Retningslinje for

Læs mere

Center for Rygkirurgi. Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke

Center for Rygkirurgi. Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke Center for Rygkirurgi Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke Vores patienter går efter eksperterne Kvalitet gennem specialisering Center for Rygkirurgi er det første

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Til brug ved ansøgning om hoveduddannelse i specialet DASAIM 2013 D A S A I M Specialebeskrivelse for anæstesiologi Anæstesiologi omfatter anæstesi,

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden

Læs mere

Gonadebeskyttelse og valg af projektion

Gonadebeskyttelse og valg af projektion Gonadebeskyttelse og valg af projektion som dosisreducerende metoder til ovarierne ved konventionel røntgen af columna lumbalis. Benjamin Gjerrild Nielsen, radiograf Radiologisk Afd. - Regionshospitalet

Læs mere

30-dagesmortalitet efter kolorektalcancerkirurgi.

30-dagesmortalitet efter kolorektalcancerkirurgi. 2 Scoringssystemer til vurdering af 30-dagesmortaliteten efter kolorektalcancerkirurgi Thea Helene Degett 1, Lene Hjerrild Iversen 2 & Ismail Gögenur 3 STATUSARTIKEL 1) Kirurgisk Gastroenterologisk Afdeling,

Læs mere

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling I projektet Langtidseffekter af prænatal pesticideksponering har vi undersøgt, om kvinders erhvervsmæssige udsættelse for

Læs mere

ADHD-foreningens konference 2014, Comwell, Kolding; 4.-5. september SAFARI. Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer

ADHD-foreningens konference 2014, Comwell, Kolding; 4.-5. september SAFARI. Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer ADHD-foreningens konference 2014, Comwell, Kolding; 4.-5. september SAFARI Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer Delstudie under Odense Børnekohorte Professor Niels Bilenberg Børne- og ungdomspsykiatri,

Læs mere

BRYSTFORSTØRRENDE OPERATION

BRYSTFORSTØRRENDE OPERATION PATIENTINFORMATION BRYSTFORSTØRRENDE OPERATION PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - KONTAKT@SKOERPING.DK WWW.SKOERPING.DK VELKOMMEN TIL PRIVATHOSPITALET

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Ny diagnose Modic? Hvad er Modic forandringer? Viden om Modic forandringer. Modic forandringer på MR-skanning. Modic forandringer på MR-skanning

Ny diagnose Modic? Hvad er Modic forandringer? Viden om Modic forandringer. Modic forandringer på MR-skanning. Modic forandringer på MR-skanning Ny diagnose Modic? Modic - kroniske rygsmerter - Fagfestival for Fysioterapeuter Region Syddanmark, DipMT, MSc, PhD, Specialist i muskuloskeletal fysioterapi, Odense www.cfmf.dk Viden, uvidenhed og medier

Læs mere

17-08-2014. Smerte definition, I. Smerte definition, II. McCaffery, sygeplejerske. Gruppe N & M Smertestillende

17-08-2014. Smerte definition, I. Smerte definition, II. McCaffery, sygeplejerske. Gruppe N & M Smertestillende Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe N & M Smertestillende

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported function? Peter K Aalund 1, Kristian Larsen 2,3, Torben

Læs mere

Epidemiologiske hyppighedsmål

Epidemiologiske hyppighedsmål Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Endelig er siden 1999 sket en registrering af familier med arvelig bryst-æggestokkræft, pr. 1-1-2011 i alt ca. 6.000 familier.

Endelig er siden 1999 sket en registrering af familier med arvelig bryst-æggestokkræft, pr. 1-1-2011 i alt ca. 6.000 familier. 1 DBCG 1.1 Indledning DBCG (Danish Breast Cancer Cooperative Group) er en tværfaglig landsdækkende organisation, som blev etableret i 1977 på initiativ af Dansk Kirurgisk Selskab. Formålet var på landsplan

Læs mere

Kroniske blæresmerter Ætiologi, epidemiologi og symptomer

Kroniske blæresmerter Ætiologi, epidemiologi og symptomer Kroniske blæresmerter Ætiologi, epidemiologi og symptomer Mikkel Fode, Læge Urologisk afdeling, Herlev Hospital Definitioner Smerte: En ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse forbundet med en aktuel

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

FAKTA OM OG REHABILITERING VED FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)

Læs mere

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK FOREKOMST OG UDVIKLING 2-29 METTE BJERRUM KOCH MICHAEL DAVIDSEN KNUD JUEL OKTOBER 211 Udarbejdet til Hjerteforeningen forekomst og udvikling 2-29 Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation 2 Målgruppe Denne information er primært rettet til dig som patient

Læs mere

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk lektor, Alma Becic Pedersen KCEB-Nord/Klinisk Epidemiologisk Afdeling Introduktion Der foregår indenfor sundhedsvæsenet

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014 Hospitalsenheden Vest Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8700 kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest

Læs mere

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk Gigt i kæben Gigt hos børn rammer ofte kæben Kæbeledspåvirkning hos børn med gigt Røntgenundersøgelser af børn med børnegigt har vist, at ca. 60 % får forandringer i kæbeleddet. fra leddet (foran øret)

Læs mere