sektionen Pas på Nyhedsbrev December 2016

Transkript

1 Nyhedsbrev December 2016 sektionen Pas på Dette nyhedsbrev er fyldt med advarsler pas på det ene og vær obs på det andet. Husk dit og gør ikke dat. Det kan måske virke lidt irriterende, men det er venligt ment! For er der noget der ligger Træsektionens bestyrelse på sinde, er det, at det skal gå alle vores medlemmer godt. Både på bundlinjen og når det gælder sikkerhed og arbejdsmiljø. Og det er klart at man skal sikre sig, at huset ikke falder sammen, bare fordi man skifter vinduerne, og selvfølgelig dækker man ordentlig af når man bygger, så der ikke kommer vandskader og man kan da ikke drømme om ikke at overholde arbejdsmiljøreglerne. Det må være nogle andre det handler om. Det er det nok. Men i en stille stund kan man måske godt indrømme overfor sig selv, at man har været i nærheden af noget der ligner. En tanketorsk en forglemmelse en presset situation. Jeg håber, at nyhedsbrevet kan være en lille reminder, der ligger i baghovedet. En lille hjælper der popper op i rette øjeblik, så man husker at tænke sig om vælger den rigtige løsning siger til eller fra. Så sover man også bedre om natten. Men nyhedsbrevet rummer også andet end advarsler. Der er invitationer til de gratis glæder Skills i januar, IT-messe i februar og generalforsamling og temamøde i marts og der er en omtale af Arbejdsmiljøprisen Og sammen med nyhedsbrevet får I denne gang en lille julegave Veludført Træhåndværk Kundepjecen og Håndværkerpjecen. Begge er revideret og i ny indpakning. Glædelig jul og godt nytår! Niels Moestrup Formand for Træsektionen Foto: Colourbox

2 Pas på måske er det vinduet der bæ r Vinduesudskiftning ved ældre type- og seriehuse 2 Af Niels Strange, Dansk Byggeri Advarslen drejer sig om vinduesudskiftninger ved ældre type- og seriehuse fra først i 1960erne og frem til først i 1980erne, en periode, hvor der blev opført rigtig mange typehuse. En stor del af disse huse blev opført af lette elementer i moduler, hvor blandt andet dørpartier og ikke mindst vinduerne blev anvendt som en del af det bærende system. 1 Det kan fx være: Eksempel Huset har remme der er trukket ca. 80 mm ind, som bliver understøttet af etagehøje lette partier og stålkonstruktioner med skråafstivninger i hulmuren. I de lette partier fungerer sidekarmene i vinduerne som stolper, der understøtter remmen. Der er ofte også remme i gavlene. Taget er rejst før yder- og indervægge af porebeton og murværk er opført. Disse vægge bidrager formentlig, sammen med loftet, til stabiliteten overfor vandret last. Eksempel 2 Huset har en bærende træskeletkonstruktion med skalmur. Nogle vinduespartier fra gulv til loft er bærende, øvrige vinduer er sat i traditionelt, da de overlapper formuren. Eksempel 3 Huset har gennemgående vinduesbånd og en kraftig, synlig toprem, eventuelt af limtræ, i hele husets længde. Remmen er trukket ca. 30 mm ind i forhold til formuren og det er formuren, der er bærende. Vinduesbåndet er elementer, der står på en brystnings mur og er placeret, så ydersiden flugter med remmens yderside. Der kan være søjler af stål skjult i vinduesbåndet mellem elementerne, og måske kan sidekarmene også være bærende. Dansk Byggeri er, inden for det seneste år, blevet orienteret om flere sager, hvor det har vist sig, at det ikke umiddelbart visuelt har været muligt at konstatere, om vinduerne var bærende eller ikke. Det har i ét alvorligt tilfælde været årsag til et totalsvigt i både det stabiliserende og bærende system, og med et nærtstående kollaps af tagkonstruktionen til følge. Andre steder er forholdet blevet opdaget i forbindelse med blotlægning af konstruktionerne inden huset blev ustabilt, men efter de nye vinduer mv. var leveret. Det er derfor vigtigt, at man før man begynder vinduesudskiftningen, laver en grundig førundersøgelse/registrering af bygningen som helhed. Ikke mindst forholdet omkring det bærende og stabiliserende system skal der være styr på, før man beslutter sig for, hvilke tiltag og fremgangsmåde der skal til. Hvad er det man kan se Ved disse typehuse er der ofte et mellemrum mellem elementerne, med en dækplade monteret udenpå. Mellemrummet kan give plads til en bærende søjle, men ofte er der ikke en søjle, men alene givet plads til en tværvæg. Hvor der ikke er mellemrum mellem vinduerne, er det mere enkelt at registrere, at der ikke er andet der bærer remmen end vindueskarmene, og samtidig er karmene ofte noget kraftigere end ved normale vinduer. Remmen spænder normalt på langs af hele facaden. Det er ofte sværere at overskue hvordan samlingen med tagkonstruktionen er udført, på grund af diverse dækplader, og det er derfor nødvendigt med et destruktivt indgreb, for at sikre sig det fulde overblik. Understøtningen kan være meget enkelt samlet med simple beslag og i nogle tilfælde kan der være tale om, at der er udført en sadling/udsparing i den øverste, forlængede, del af den lodrette sidekarm, så det efter en blotlægning er tydeligt, at vinduerne er nært integreret med remmen og det samlede bærende system. Hvad bør man gøre Hvis man ikke har en sikker viden om bygningens bærende og stabiliserende forhold, bør man kontakte et ingeniørfirma, der kan være med til at finde frem til, og ikke mindst eftervise, de forsvarlige løsninger der skal til for 1 at arbejdet bliver planlagt og udført på en sikker måde, uden risiko for hverken husets beboere eller for håndværkerne 2 at huset er stabilt og konstruktivt bæredygtigt når vindues- og facadeudskiftningen er foretaget. Få rådgiveren til at beskrive og tegne løsningen, så den kan genanvendes ved andre tilsvarende ens bygninger, men vær opmærksom på, at løsningen skal eftervises, hvis der er selv små forskelle på husene. Det kan fx være at et hus er længere end et andet eller at husene ligger forskelligt i forhold til terræn og vind. Der er ved at blive udarbejdet et BYG ERFA-blad om problemet. Bladet er planlagt til at komme i foråret

3 SADLINGS-UDSKÆRING I SIDEKARM Før vinduesudskiftning. Efter vinduesudskiftning men før udbedringen. Der er valgt bredere vinduer, der bryder med den tidligere vinduesopdeling med tilhørende understøtninger. Efter udskiftning, en detalje manglende forankring, før udbedringen. En konstruktionsdetalje før udbedringen. SPÆR LOFT DÆKPLADE ISOLERING VANDRET POST VINDUES SIDEKARM DÆKPLADE REM UDHÆNG 3

4 Vejret skal man tage alvorligt Det er ikke kun vintervejret der kan skabe problemer på byggepladsen. Hele året rundt kan der komme voldsomt vejr. De fleste tager det heldigvis alvorligt. Men desværre hører vi alligevel om sager, hvor det er gået galt. Hvor vejret overrumplede med sin voldsomhed eller hvor man tog chancen. Det skal man lade være med. For hvad sker der, hvis et byggeri fx er blevet gennemvådt på grund af for ringe afdækning. Er det nok at sætte affugtere på kan man være sikker på, at der ikke opstår skimmel i de skjulte konstruktioner. Nej sikker kan man ikke være og slet ikke hvis problemet ikke tages alvorligt nok. Hvis tidsplanen er presset og økonomien er stram, er der nogen der lader sig friste til at få skjult problemet, for det er ikke billigt at lukke konstruktionerne op, tørre ud og lukke til igen. Der bliver måske sat affugtere op i en kort periode, og måske bliver de synligt opfugtede gipsplader udskiftet. Men man skiller ikke konstruktionerne ad, for det er der hverken tid eller råd til. Problematikken falder desværre ikke kun tilbage på synderen. I virkeligheden går det ud over os alle sammen ikke mindst bygherren og brugerne. For hvis sådan en sag ender galt hvis det efterfølgende viser sig at der fx er opstået skimmel i væggene eller i tagkonstruktionen og sagen ender i aviserne, sværter det branchen til. Det er bedre at forebygge end at helbrede, og derfor skal vi blive meget bedre til at sige til og sige fra. Vi skal sige til, hvis vi kan forudse, at noget vil gå galt eller hvis det allerede er sket. Og sige fra overfor håndværkere der blæser på sund fornuft overfor tilsyn der ikke sikrer sig, at vandskader bliver afhjulpet korrekt og overfor pressede tidsplaner, der tvinger folk til at lukke øjnene. For ellers smider vi vores faglige stolthed ud med regnvandet. Foto: Colourbox Kursus Det er december og officielt er det vinter uanset vejret uden for vinduet. Til januar er det muligt at komme på kursus om vinterbyggeri/ tørt byggeri med seniorspecialist Bent Kofoed fra Teknologisk Institut. Program Vejrlig Faglige konditioner Hvornår er det vinter? Love og aftaleforhold: 2 vinterbekendtgørelsen 2 overenskomster 2 arbejdsmiljø (byggepladsbekendtgørelsen) 2 BR 16. januar 2017 kl Hotel FC Nordsjælland, Farum Park 2, 3520 Farum 17. januar 2017 kl Hotel Opus, Egebjergvej 1, 8700 Horsens Tilmeld dig på via traesektionen.dk Den ordinære kursuspris er kr. For Træsektionens medlemmer er prisen 350 kr., da Træsektionen betaler 750 kr. pr. deltager. Alle priser er ekskl. moms. Kursus & Udviklings afmeldingsbetingelser er gældende, og sektionerne dækker ikke afbudsgebyrer og udeblivelser. 4

5 DAMPSPÆRREN måske byggeriets akilleshæl Efter års konstant udvikling, har byggebranchen efterhånden fået styr på montering af dampspærre i byggeriet. Branchen tilbyder gode udførelsesvejledninger til de udførende håndværkere, og tilbehørslisten til dampspærre i plast er snart fuldt udviklet. Foto: Shutterstock Et sammendrag og bearbejdning af blog indlæg fra Søren Meyer, GI, og et interview af Søren Meyer i Licitation 1. november Af Niels Strange, Dansk Byggeri En væsentlig drivkraft for udviklingen er det stadigt stigende krav i Bygningsreglementet til bygningers energimæssige egenskaber og til lufttætheden. Derfor udføres lette konstruktioner for det meste med en dampspærre. Er dampspærrer af genbrugsplast et miljømæssigt selvmål? En stor del af de dampspærrer der anvendes på det danske marked, er plastbaserede. Af dem indeholder flere en stor andel af genbrugsplast er det en god ide? Ud fra et miljø- og genbrugssynspunkt, kan men ikke sige andet end ja det er en god ide. Men hvad med den tekniske kvalitet kan det blive et selvmål? Hvordan sikrer vi os, at de forventede egenskaber til en dampspærre er opfyldt, når vi ikke kender plastmaterialets sammensætning herunder fx parallel levetid med de konstruktioner, som dampspærren er bygget ind i? Når en bygning med lang levetid er afhængig af en 0,2 mm tyk plastik, skal vi være helt sikre på, at materialet også har en lang levetid, så det matcher de øvrige bygningsdele. Svigt i dampspærrer resulterer i store og dyre indgreb i en bygning. Det skal ses i forhold til hvad en kvadratmeter dampspærre koster i materialepris generelt, og den forholdsvise lille prisforskel mellem en billig, mindre dokumenteret og en dyrere, men bedre dokumenteret dampspærremembran af ny-granulat. Ved et svigt i dampspærren, kan bygningens konstruktioner blive opfugtet med risiko for råd, svamp og negativ påvirkning af indeklimaet og samtidig vil bygningens energiforbrug stige. Den ønskede bæredygtighedsgevinst ved at anvende genbrugsplast forsvinder, hvis behovet for store reparationer opstår, for så er besparelsen for miljøet i stedet erstattet af et uønsket og ganske stort ekstra CO 2 -aftryk. Man kan med rette spørge, om vi har en rimelig sikkerhed for ensartethed i produkterne, og om hvordan kvalitet, styrke og levetider i den genanvendte plast er sikret, når der er tale om genbrugte plastmaterialer der fx er indsamlet på landets genbrugspladser. Hvem ved reelt hvor stærkt genbrugsplast er på mellemlang eller lang sigt? Dampspærre kan dokumenteres Faktisk har dampspærreproducenterne og leverandørerne allerede i dag mulighed for at få blåstemplet deres produkter. DUKO har siden 2014 kunnet klassificere dampspærresystemer, men der er endnu ikke klassificeret et eneste produkt. Ved klassificeringen testes produkternes egenskaber af en uvildig tredjepart, og der er detaljeret egenkontrol. Hvis DUKO dampspærresystemer skal få samme betydning for markedet som for undertagene, skal vi have flere klassificerede dampspærresystemer, så bygherrer og rådgivere kan efterspørge det i udbud og entreprenører har mulighed for at vælge præcis det klassificerede produkt de foretrækker. Det er på tide at finde en måde at stimulere markedet, så flere vælger at klassificere deres produkter. Derfor bør man undersøge dokumentationsgrundlaget for dampspærrer med tilhørende hjælpemateriale som gennemføringer, manchetter, krave og tape, før man afgiver en ordrebestilling. 5

6 Entreprenør med eget stillads Entreprenør uden eget stillads Foto: June Halvorsen korrektestilladser.dk Der er mange fordele ved at vælge det rigtige stillads fra starten. På hjemmesiden korrektestilladser.dk får du god hjælp, hvis du har en byggesag, hvor du enten skal opstille eget stillads, eller skal leje stillads. Regler og vejledninger giver et samlet overblik. Arbejdsmiljø Supplerende arbejdsmiljøuddannelse Ny viden til arbejdsmiljøorganisationen (AMO) SUPPLERENDE ARBEJDSMILJØ- UDDANNELSER - ny viden om arbejdsmiljø til din virksomhed Virksomheder skal hvert år tilbyde supplerende arbejdsmiljøuddannelse til arbejdsmiljøorganisationens medlemmer. Vær opmærksom på, at Arbejdstilsynet også kontrollerer, om virksomheden sørger for, at medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen har den nødvendige kompetence. Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg gennemfører i samarbejde med NEXT Supplerende Arbejdsmiljøuddannelser, der er specielt tilpasset de udfordringer, som bygge- og anlægsvirksomheder skal håndtere. Arbejdsmiljøuddannelse til alle bygge- og anlægsvirksomheder Kontakt NEXT og hør mere om uddannelsesdage for alle i arbejdsmiljøorganisationen. Både ledelses- og medarbejderrepræsentanter kan med fordel benytte sig af de to uddannelsesdage. Det gælder også mindre virksomheder, der ofte har svært ved at afse tid til at finde passende uddannelser til arbejdsmiljørepræsentanterne. Supplerende Arbejdsmiljøuddannelser for Bygge- og Anlægsvirksomheder gør det derfor nemt for virksomheden at tilbyde medlemmerne af arbejdsmiljøorganisationen et relevant uddannelsesforløb. Fakta om Supplerende Arbejdsmiljøuddannelser for Bygge- og Anlægsvirksomheder 2 Undervisning og dialog lægger vægt på den nyeste viden om arbejdsmiljø i jeres virksomhed. 2 Designet til at opfylde arbejdsmiljølovens krav om, at virksomheder hvert år skal tilbyde 1,5 dages supplerende uddannelse til medlemmer af AMO. 2 Henvender sig til alle niveauer i AMO. 2 Giver mulighed for at høre, hvordan man løser arbejdsmiljøopgaver i andre virksomheder. 2 Uddannelserne gennemføres flere steder i landet. Virksomheden skal hvert år tilbyde Supplerende Arbejdsmiljøuddannelse til arbejdsmiljørepræsentanter og ledere i AMO. BAR Bygge & Anlæg har sammen med NEXT udviklet Supplerende Arbejdsmiljøuddannelse specielt til medlemmer af AMO i bygge- og anlægsvirksomheder. Uddannelsesdagen lægger vægt på dialog om god arbejdsmiljøpraksis på tværs af virksomheder og fag. Hver uddannelsesdag tilpasses med emner, der er relevante for jeres virksomhed og med udgangspunkt i deltagernes vidensniveau. Pris per kursusdag: kr. inklusive forplejning. Glostrup NEXT og 8. december 2016 Ålborg AMU Center Nordjylland og 9. februar 2017 Kolding Scandic Kolding og 9. marts 2017 Slagelse Hotel Frederik d. II Slagelse og 30. marts 2017 Århus Scandic Aarhus Vest og 27. april 2017 Glostrup Scandic Glostrup og 18. maj 2017 Bornholm Griffen Spa Hotel & Radisson Blu Fredensborg Hotel og 31. maj 2017 Tilmeldingsblanket og kursusbeskrivelser findes på 2 En uddannelsesdag koster kun kr. inkl. forplejning. 2 Arbejdsgiveren skal betale deltagergebyr og almindelig løn under uddannelsen. 2 Tilmelding og information om betaling fås hos NEXT. Hvad siger loven? Arbejdsgiveren skal løbende tilbyde medlemmer af AMO supplerende arbejdsmiljøuddannelse, som styrker deres kompetencer på en måde, der er relevant for arbejdsmiljøarbejdet i virksomheden. 6

7 Det er farligt og dyrt har du råd til bøden? Det er farligt og dyrt har du råd til bøden? Virksomheder eller ansatte kan, med eller uden forudgående påbud fra Arbejdstilsynet, straffes for overtrædelser af klare og velkendte regler. Straffen som typisk er en bøde kan udstedes af Arbejdstilsynet eller overgives til politimæssig efterforskning og eventuel dom i retssystemet. Dansk Byggeris arbejdsmiljøafdeling har udarbejdet en pjece om bødestørrelser i forbindelse med overtrædelser af sikkerhedsbestemmelserne. Pjecen gennemgår kort og præcist Arbejdstilsynets praksis for vurdering af overtrædelser af arbejdsmiljøregler og giver eksempler på bødestørrelser. Illustration: Jørgen Stamp Det er vigtig læsning for både mestre og svende for det er nemlig netop både farligt og dyrt at overtræde reglerne. Pjecen kan downloades fra Dansk Byggeris servicebutik. Og du kan få tilsendt et eller flere trykte eksemplarer, hvis du ønsker det. 7

8 De gratis glæder sæt kryds i kalenderen allerede nu! I en travl hverdag er det svært at finde huller, men ind i mellem er det godt med et break. Her er tre gode grunde til at rive en dag ud af kalenderen til gode og informative arrangementer der oven i købet er gratis. DM i Skills i Gigantium i Ålborg den januar 2017 Kom og se de dygtige lærlinge dyste og besøg standen for mestre på Træsektionens og Murersektionens fælles stand nr IT -Messe IT Tirsdag den 7. februar 2017 hos Teknologisk Institut i Taastrup Onsdag den 8. februar 2017 hos Teknologisk Institut i Aarhus Find det rette it-værktøj Igennem de senere år er der kommet en række nye digitale værktøjer til bygge- og anlægsbranchen, værktøjer der på forskellig vis understøtter en mere effektiv virksomhedsdrift. De mange nye og konkrete muligheder vil Dansk Byggeri gerne præsentere for branchens virksomheder. Derfor holder Dansk Byggeri for 6. gang IT-Messe i samarbejde med byggeriets it-rådgiver BASIT. It-værktøjer til bygge- og anlægsbranchen er i rivende udvikling, og mulighederne er mange, og de bliver stadig større. På Dansk Byggeri IT-Messe 2017 er der mulighed for at få et overblik over mulighederne med it, som kan spare en masse tid og besvær. På messen er det muligt at møde leverandører af it-løsninger inden for blandt andet tilbudsgivning, planlægning, aflevering, administration og udførelse. Tilmelding For medlemmer af Dansk Byggeri er det gratis at deltage. Tilmelding er nødvendig af hensyn til forplejning. Ikke-medlemmer er også velkomne mod et gebyr på 400 kr. ekskl. moms. Det er muligt at tilmelde sig IT-Messen via hjemmesiden 8

9 fremtid ny teknologi Træsektionens generalforsamling og temamøde på Hindsgavl den 17. marts 2017 Alle Træsektionens medlemmer er velkomne til at deltage i både generalforsamling og temamøde. Selvom det kun er de et hundrede valgte repræsentanter, der har stemmeret ved generalforsamlingen, har man som menigt medlem både møde- og taleret. Temamødet kommer til at handle om fremtiden som allerede er over os med ny teknologi og alt hvad det indebærer af udfordringer og muligheder. 3D, droner og robotter kom og vær med til at debattere et emne, der har stor betydning for os alle sammen. Kommer du, giver vi frokost! Tilmelding til generalforsamling, frokost og temamøde er nødvendig I får plads efter det gode gamle først til mølle princip, for der er desværre ikke plads til alle Træsektionens over medlemmer. 2 Skriv eller ring til Elin Hougaard Christensen på ehc@danskbyggeri.dk eller telefon senest onsdag den 1. marts

10 Administrerende direktør Mikkel Baastrup fra B. Nygaard Sørensen A/S, der løb med prisen for deres fokus på psykisk arbejdsmiljø og de bløde værdier. Det skal være sejt at passe på sig selv Citat Mads Stadsgaard, Tømrermester A/S Arbejdsmiljøprisen 2016 To af Træsektionens medlemmer var nomineret til Arbejdsmiljøprisen 2016, nemlig B. Nygaard Sørensen A/S i Herlev og Mads Stadsgaard, Tømrermester A/S i Langå 2 Af Astrid Høg 2 Foto: Ditte Brøndum Det blev B. Nygaard Sørensen A/S der løb med prisen, for deres fokus på psykisk arbejdsmiljø og de bløde værdier. Der kan synes at være uendelig langt mellem bogholderen og manden på stilladset i større byggevirksomheder. Men når forskellige afdelinger ikke deler erfaringer, kan der opstå frustrationer og fejl. Derfor satte entreprenørvirksomheden B. Nygaard Sørensen A/S i Herlev fokus på samarbejde. Vi havde forventet, at medarbejderne ville efterspørge flere sociale arrangementer eller måske en frugtordning. Men det de savnede allermest, var at kende mere til, hvad deres kollegaer fra andre afdelinger laver, sagde den administrerende direktør Mikkel Baastrup, da han modtog prisen for Psykisk arbejdsmiljø. Virksomheden begyndte efter evalueringen at arbejde meget mere med erfaringsdeling på tværs af afdelinger. Læs hele artiklen om Arbejdsmiljøprisen 2016 i Dansk Byggeris blad Byggeriet Chefen gik på skolebænken Tømrermester Mads Stadsgaard fra Tømrermester A/S ser ingen grund til, at man skal være tømrer og nedslidt som 55-årig. Han følte ikke, at han lærte nok om sikkerhed i forbindelse med tømreruddannelsen, og derfor valgte han at bruge en uge på at uddanne sig til arbejdsmiljøkoordinator. Det gav Tømrermester A/S en nominering til Arbejdsmiljøprisen 2016 i kategorien Samarbejde om arbejdsmiljø. Begrundelsen for nomineringen var, at Mads Stadsgaard i samarbejde med sine fem ansatte blandt andet har udviklet skemaer og huskelister til deres forskellige arbejdssituationer, så der altid er fokus på at huske sikkerheden. Unge mangler viden om sikkerhed Efter prisuddelingen fortalte Mads Stadsgaard om, hvorfor han valgte at tage en hel uge ud for at tage uddannelsen som arbejdsmiljøkoordinator. Selvfølgelig er det en investering. Uddannelsen tager en uge, hvor man ikke kan arbejde. Men jeg følte i hvert fald ikke, at jeg selv havde lært nok på uddannelsen om sikkerhed. Og jeg vil gerne sikre mig, at mine ansatte ikke behøver gå på førtidspension, når de er 55, siger Mads Stadsgaard. Tømrermesteren forstår ikke, at arbejdsmiljø ikke fylder noget på erhvervsuddannelserne. Man lærer at bygge en trappe. Men det tager specialiserede virksomheder sig som regel af i dag alligevel. Hvorfor ikke lære lærlingene mere om, hvordan man planlægger bedre, så man fx undgår tunge løft? Lærlinge er for afhængige af praktikken I stedet bliver der regnet med, at de kommende svende lærer tilstrækkeligt om sikkerhed på deres praktikplads. Men står den unge i lære hos en gammel tømrersvend, kan han i stedet samle dårlige vaner op. Der er en vis stivhed i vores branche, og det mærker man især blandt dem, der har arbejdet i lang tid, og som ikke lytter så meget til velmenende råd. Men så vil lærlingen jo også komme ud på den anden side med alle de dårlige vaner, siger han og tilføjer: Generelt skal vi bare væk fra, at det er sejt at løfte 100 kilo. Det skal være sejt at passe på sig selv. Mads Stadsgaard håber på, at sikkerhed kan blive et selvstændigt kursus på erhvervsuddannelserne. 10

11 UDVENDIGE BEKLÆDNINGER 1 Vi samler byggeri, anlæg og industri Veludført Træhåndværk kundepjece Om træ og andre byggematerialers tolerancer Træsektionen i Dansk Byggeri 2. udgave 2016 Om Træsektionen Der er godt medlemsvirksomheder i Træsektionen i Dansk Byggeri. Træsektionen arbejder løbende på at højne kvaliteten i det udførte arbejde, blandt andet ved at forbedre træfagenes grunduddannelser, ligesom sektionens medlemmer tilbydes en lang række efteruddannelseskurser. Samtidig deltager sektionen i en række byggetekniske udviklingsprojekter for at sikre, at medlemsvirksomhederne holdes ajour med udviklingen. Sikkerhed for veludført arbejde Byg Garantiordning er en økonomisk sikkerhed for den private forbrugere, hvis der mod forventning opstår fejl og mangler ved det arbejde, som er aftalt med en byggevirksomhed i Dansk Byggeri. Ordningen dækker med op til kr. inkl. moms pr. byggesag. Garantien dækker i fem år, efter arbejdet er afleveret. Læs mere på UDVENDIGE BEKLÆDNINGER 1 Nørre Voldgade København K Telefon Telefax Veludført Træhåndværk Håndværkerpjece 20 1 Træsektionen i Dansk Byggeri 4. udgave UDVENDIGE BEKLÆDNINGER UDVENDIGE BEKLÆDNINGER 1 Hvorfor træbeklædning? Træbeklædninger er smukke, og udover den æstetiske funktion beskytter bræddebeklædningen også den bagvedliggende konstruktion mod regn og andre klimatiske påvirkninger. De oftest anvendte træarter til beklædning er fyr, gran og lærk. Alt træ der ikke er overfladebehandlet også trykimprægneret træ bliver gråt med tiden, ligesom der på alt ubehandlet træ kan komme misfarvning, eksempelvis i form af blåsplintsvampe eller mug. De fleste misfarvninger kan undgås, hvis man anvender et træbeskyttelsessystem. Nogle træarter påvirkes mere af vejrliget end andre. Fx vrider og revner lærketræ lettere end fyr og gran. Det betyder, at en lærketræsfacade efter nogen tid kan fremstå med flere revner, og kan være mere ujævn end en facade udført i gran. Lette beklædninger kan udføres i andre materialer end træ, fx fibercement (Eternit), eller metalprofiler men ligesom træ, bliver disse materialer også påvirket af vejrliget. Materiale bevægelserne betyder, at en facade i fibercement eller metal også kan blive mindre plan end den var ved afleveringen. Fibercementplader er normalt formstabile, men da de typisk opsættes på træ eller stål, vil planheden være afhængig af det underlag fibercementpladen er opsat på. For alle byggematerialer gælder, at de årstidsbestemte klimapåvirkninger er meget forskellige afhængigt af beklædningens orientering. Beklædning og underlag opsat på en sydfacade, påvirkes kraftigere af vejret, end når det er opsat på en nordfacade. Beklædningsmaterialer svinder og udvider sig, hvilket der er taget hensyn til under opsætningen. Specielt træ, der er opsat som udvendig beklædning, vil bevæge sig på grund af det omgivende klima. Derfor kan der opstå små revner, der hvor et søm eller en skrue går igennem træet Underlag Tolerancer Kontrolmetode Lod ru bindingsværk 3 mm pr. m Lod på Lod på ret bindingsværk, sekundære bygninger 3 mm pr. m Lod på ret bindingsværk, primære bygninger 2 mm pr. m Lod på ret træunderlag monteret på anden 3 mm pr. m bygningsdel/materiale Planhed på ru underlag, sekundære bygninger +/-10 mm Målt på 2 m retskinne Planhed på ret underlag, sekundære bygninger +/-5 mm Planhed på ret underlag, primære bygninger +/-5 mm 1.2 Beklædning med brædder Tolerancer Kontrolmetode Lodrette beklædninger, ru underlag Planhed på udvendig side af beklædning +/-10 mm Målt på 2 m retskinne Kant af beklædning +/-3 mm Lodrette beklædninger, ret underlag Planhed på udvendig side af beklædning +/-5 mm Målt på 2 m retskinne Kant af beklædning +/-3 mm Vandret klinkebeklædning, ru underlag Planhed på udvendig side af beklædning +/-10 mm Målt på 2 m retskinne Kant af beklædning +/-3 mm Vandret klinkebeklædning, ret underlag Planhed på udvendig side af beklædning +/-5 mm Målt på 2 m retskinne Kant af beklædning +/-3 mm Træplade, ret underlag Planhed på udvendig side af beklædning +/-5 mm Målt på 2 m retskinne Kant af beklædning +/-3 mm Målt over max 6 m 4 5 Veludført Træhåndværk Værsgo sammen med nyhedsbrevet får I denne gang Veludført Træhåndværk både håndværkerpjecen og kundepjecen reviderede og i ny indpakning. Håndværkerpjecen rummer oversigt over de tolerancer, tømrerfagets udøvere skal overholde, for at arbejdet kan betegnes som Veludført Træhåndværk. Tolerancerne er de normale tolerancer ved håndværksmæssig udførelse. Forventningsafstemning Giv kundepjecen til jeres kunder. Den forklarer, at træ er et levende byggemateriale, og at træets fugtighed og samspillet med andre materialer har stor betydning for, hvordan træ bevæger sig. At det er naturligt og uundgåeligt men selvfølgelig noget, den professionelle håndværker tager højde for. Med kundepjecen kan I lettere forventningsafstemme, så der ikke bliver unødige diskussioner senere, når træværket enten svinder eller udvider sig. Begge vejledninger kan downloades fra Træsektionens hjemmeside En mere omfattende og detaljeret fastlæggelse af tømrerfagets tolerancer indfalds- og udfaldskrav i forhold til andre fag finder I på 11

12 Nyhedsbrev udgivet af Træsektionen under Dansk Byggeri, december 2016 Dansk Byggeri, 1358 København K, telefon Redaktion: Margrethe Petri Godtkjær Opsætning: MONTAGEbureauet ApS Tryk: Jørn Thomsen / Elbo Grafisk A/S Papir: 200 g multiart, mat Træsektionens bestyrelse ønsker alle medlemmer god jul og godt nytår FILM Kursus & udvikling Dansk Byggeri er erhvervs- og arbejdsgiverorganisationen inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. Med omkring medlemmer spænder organisationen bredt geografisk og fagligt og dækker alle led i byggeprocessen. Dansk Byggeris hovedopgaver er at opnå erhvervspolitisk indflydelse, deltage i den offentlige debat, yde rådgivning og sikre overenskomster, så medlemmerne kan udvikle deres virksomheder bedst muligt til gavn for beskæftigelsen og konkurrenceevnen.