Mediejura for journalister og andre mediearbejdere

Transkript

1 Søren Sandfeld Jakobsen og Sten Schaumburg-Müller Mediejura for journalister og andre mediearbejdere 1. udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2016

2 Søren Sandfeld Jakobsen og Sten Schaumburg-Müller Mediejura for journalister og andre mediearbejdere 1. udgave, 1. oplag Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2016 Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne bog eller dele heraf er ifølge gældende dansk lov om ophavsret ikke tilladt uden forlagets skriftlige samtykke eller aftale med Copy-Dan. Tryk: Toptryk, Gråsten Printed in Denmark 2016 ISBN e-isbn Jurist- og Økonomforbundets Forlag Gothersgade København K Telefon: forlag@djoef.dk www. djoef- forlag. dk

3 Forord KAPITEL 1. Introduktion til retten og medieretten Ret er normer for god opførsel Regler, domme og principper Nogle medieretlige principper Mediernes ret til videregivelse af andres ytringer En særlig beskyttelse af emner af almen interesse Ingen brug af personbilleder mv. i reklamer uden samtykke Privat brug Konsumption Afvejning Retlig og ikke-retlig regulering Danmark, Europa og verden Retskilder og juridisk metode Straffesager, civile sager og sager for internationale domstole Civilt søgsmål Straffesag Hybrid: Private straffesager Sager for internationale domstole KAPITEL 2. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og medieretten Indledning Om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) EMRK s betydning for medieretten Rækkevidden af art Art. 10 dækker bredt. Pressefrihed, kildebeskyttelse og negativ ytringsfrihed Misbrug af rettigheder. Holocaust-benægtelse og gruppeforhånelser

4 3. Indgreb Hvornår er der tale om indgreb? Indgreb i forhold til hvem? Positive forpligtelser Rettigheder efter art. 10 medfører»pligter og ansvar« Foreskrevet ved lov Er indgrebet»nødvendigt i et demokratisk samfund«? Stærk beskyttelse af ytringsfriheden: value judgments, almen interesse, medier og politikere Skønsmargin Sagen vurderet i sin sammenhæng Relevans og tilstrækkelighed Proportionalitet Lovligt formål Sammenstød med især art Privatlivskrænkelser Æreskrænkelser Forhånelser Uskyldsformodningen Navns nævnelse mv. især i forbindelse med straffesager Personfotos Fortrolige oplysninger Domsmagtens autoritet og upartiskhed KAPITEL 3. Medierne og privatlivets fred Indledning og disposition Nogle vigtige begreber Primær og sekundær handling Forsæt, uagtsomhed og objektivt ansvar Hjemmelskrav Erstatning og godtgørelse Samtykke Uberettiget Processuelle spørgsmål Privatlivskrænkelser. Den rumlige afgrænsning Indledning Aflytning Husfredskrænkelser Fotografering af personer på ikke frit tilgængeligt sted »Hæleri«

5 4. Videregivelse af private oplysninger og billeder, STL 264 d. Den kvalitative afgrænsning Nærmere om 264 d Hvad er privat? Tilfældegrupper Virtuelle rum Civilretlig beskyttelse Indledning Særligt om personfotos Brug af navn KAPITEL 4. Æresretten. Injurier og beskyldninger Indledning Fornærmelige ytringer Om sigtelser og ringeagtsytringer Ytringens grovhed Hvem kan krænkes? Om personer og juridiske personer Udbredelse, herunder udbredelse via medier Ytringens form: Fotos, spørgsmål og dementi Forhold til strafferetsplejen Områder med udvidet ytringsfrihed Sandhed og det, der ligner Bagvaskelse og 271. Nogle tvivlsomme bestemmelser Retorsion eller»selv idiot«-reglen Påtale og sanktioner KAPITEL 5. Den offentlige fred. Trusler, opfordringer, forhånelser mm Indledning og disposition Medvirken, fremme, tilskyndelse mv Medvirken og STL Fremme af terrorvirksomhed, 114 e Tilskyndelse til og billigelse af forbrydelser, STL Trusler Beskyttelse af særlige persongrupper mv Blasfemi b Indledning og baggrund Indholdet af 266 b

6 KAPITEL 6. Ansvar for mediers indhold Om ansvar og medieansvar Lovens anvendelsesområde De tre kategorier Det særlige medieansvar og en samlet pakke Det særlige ansvarssystem Hvornår anvendes det særlige ansvarssystem? Materielle og formelle pressedelikter Den medieretlige ansvarsfordeling Hvornår skal det særlige ansvarssystem alligevel ikke anvendes? Ansvar for brugergenereret indhold Retspolitiske betragtninger KAPITEL 7. God presseskik og genmæle Det institutionelle set-up Pressenævnets kompetence Klageberettiget. Retlig interesse Påklagede. Mediet Klagefrister mv Sagsbehandling Offentliggørelse af kendelse Retskildemateriale Prøvelse af Pressenævnets afgørelser Vejledende regler:»grundlæggende synspunkter« Vejledende regler, afsnit A:»Korrekte oplysninger« Korrekt og hurtig information, regel A.1, 1. pkt Efterprøvelse, regel A.1, 2. pkt Agtpågivenhed over for kilder, regel A Kontradiktion/forelæggelse, regel A.3. Hvad skal forelægges? Forelæggelse. Formalia Overskrifter mv. skal have dækning, regel A Berigtigelse, regel A Vejledende regler, afsnit B:»Adfærd i strid med god presseskik« Privatlivets fred, regel B Formål og baggrund Identifikation Tilfældegrupper

7 Nedsættende og injurierende omtale Selvmord, regel B Ofre for forbrydelser eller ulykker, regel B Adskillelse mellem annoncering og redaktionel tekst, regel B Hensyn til børn og unge, regel B Udnyttelse af andres tillid, følelser mv., regel B Skjult kamera, regel B Fjernelse af gamle oplysninger i digitale medier, regel B Vejledende regler, afsnit C:»Retsreportage« God presseskik gælder, regel C Straffesagers indledende stadier, regel C Objektivitet, ligelig gengivelse og sagens afslutning, regel C Oplysninger om slægtsforhold, race mv., regel C Hindringer, stillingtagen til skyld og sigtedes stillingtagen, regel C Saglig redaktionel linje angående omtale og navn, regel C Forsigtighed ved anmeldelser, regel C Tidligere domme, regel C Andre områder Mediets redigeringsret Samtykke, aftaler og betingelser Særlige internetforhold Billedmateriale Læserbreve Genmæle Indledende bemærkninger Materielle betingelser for genmæle Klagerside Medieside KAPITEL 8. Journalisters rettigheder Indledning Uafhængighed Medier og tavshedsbelagte oplysninger Kildebeskyttelse Indledning

8 4.2. Vidnepligt, falsk forklaring for retten og kildebeskyttelse Editionspligt, ransagning, beslaglæggelse mv. og kildebeskyttelse Vidnefritagelse Hvem er vidnefritaget? Vidnefritagelse for personer der ikke er omfattet af ordlyden af 172? Hvilke oplysninger er omfattet af vidnefritagelsen? Undtagelse fra vidnefritagelse, stk Undtagelse fra vidnepligt, stk. 6 om brud på tavshedspligt Beskyttelse af journalistiske arbejdsmetoder Aftaler KAPITEL 9. Medier og persondata Indledning og disposition Hvilken behandling er omfattet af persondataloven? Hensyn til informations- og ytringsfriheden Rent privat persondatabehandling Undtagelser for medier mv Undtagelser for kunstnerisk eller litterær virksomhed Sikkerhed og erstatningsansvar, 41, 42 og Nogle hovedregler i persondataloven Personbilleder og persondata Massemedieinformationsdatabaseloven Uredigerede fuldtekstinformationsdatabaser Redaktionelle informationsdatabaser Andre offentligt tilgængelige informationsdatabaser Klager Tv-overvågning KAPITEL 10. Offentlighed i forvaltningen og hos domstolene mm Indledning Folketinget Adgang til møder Adgang til dokumenter Forvaltningen Retsgrundlag

9 3.2. Aktindsigt efter offentlighedsloven Formål og anvendelsesområde Hovedreglen om ret til aktindsigt Undtagelser fra adgangen til aktindsigt Sager Dokumenter Oplysninger Meroffentlighed Behandling af aktindsigtsbegæringer Aktindsigt efter forvaltningsloven Adgang til forvaltningens møder Offentlighed i EU Aktindsigt Undtagelser Behandling af begæringer om aktindsigt Offentlighed i retsplejen Indledning Den fysiske offentlighed og dørlukning Referatforbud Navneforbud Mediernes udtale- og kæreret Lyd, billeder og tekst Dokumentoffentlighed Almindelig aktindsigt Medier Generelle regler om aktindsigt. Fremgangsmåde mv Meroffentlighed Mediers rapportering fra retten i øvrigt KAPITEL 11. Radio- og tv-regulering samt public service Indledning Radio- og tv-lovens anvendelsesområde Public service Public service-begrebet Public service-kontrakter Hvem påhviler public service-forpligtelserne? Finansiering af public service-forpligtelserne Public service-foretagendernes ledelse og uafhængighed Reklamer, sponsorering og produktplacering

10 4.1. Reklamer Forbud mod skjult reklame Placering Omfang Andre krav til reklamer Sponsorering Produktplacering Produktsponsorering KAPITEL 12. Ophavsret og medier Indledning »Den, der frembringer et litterært eller kunstnerisk værk...« Værkstyper Værkshøjde Ide, form, lovlighed og efterligning Lovtekster mv »Den, der frembringer...«. Flere ophavsmænd. Interviews o.a Ophavsrettens udløb Økonomiske og ideelle rettigheder Indledning Eneretten Eksemplarfremstillingsretten Spredningsretten Visningsretten Fremførelsesretten Ideelle rettigheder Indskrænkninger i ophavsretten.»låneregler« Generelle regler om lån Lån kun i eneretten Kun lån fra lovlige eksemplarer Ophavsmanden kan som udgangspunkt ikke afskære lån Låntyper Betingelser Særlige låneregler Midlertidige kopier Privatkopiering Konsumption Citatretten

11 Dagsbegivenheder og medier Kunstværker på offentlige steder Offentlige forhandlinger, diskussionsudsendelser og aktindsigt Ytringsfrihed Overdragelse af ophavsrettigheder Indledning Aftaleret Ingen formkrav Børn og unge Fortolkning og ugyldighed Misligholdelse Loyalitetspligt Særlige forhold ved overdragelse af ophavsrettigheder Ovedragelse af eksemplar og overdragelse af ophavsret Specialitetsgrundsætningen Ændringer og videreoverdragelse Den døde hånd Ansættelsesforhold Nærtstående rettigheder Udøvende kunstnere, producenter og signaler Fotografier Sammenstillinger: Kataloger og databaser Pressemeddelelser God markedsføringsskik Sanktioner Forkortelser Litteratur Databaser Domsregister Stikordsregister

12

13 Forord»Medieret for journalister og andre mediearbejdere«er tiltænkt de mange journalister og andre faggrupper i den voksende medie- og kommunikationsbranche, der ofte eller dog jævnligt støder ind i juridiske spørgsmål på deres vej. Selv om man ikke er juridisk uddannet, er det i dagens komplekse mediebillede nødvendigt for journalister og andre mediearbejdere med et vist kendskab til de mange love og regler, der influerer på deres daglige arbejde. Bogen behandler de væsentligste mediejuridiske emner og spørgsmål. Den tilstræber ikke blot at behandle de konkrete regler, retsafgørelser mv., men også at give en forståelse for de grundlæggende juridiske principper og tankemønstre, der ligger bag reglerne. En sådan forståelse er i stadig stigende grad nødvendig i det digitale informationssamfund med mange nye medier og medieplatforme, og med en stadig mere omfangsrig lovgivning, som kan være svær at finde rundt i, særligt for ikke-jurister. Bogen er særlig møntet på journalistuddannelsen og andre relevante medie- og kommunikationsuddannelser på universiteter og professionshøjskoler, og er desuden tænkt som opslagsværk for praktikere inden for branchen. Bogen er som følge heraf forsøgt holdt i et sprog og en form, der egner sig til ikke-jurister. Bogen er baseret på forfatternes mere omfangsrige værk»medieretten«, der i modsætning til nærværende bog primært henvender sig til advokater, dommere og andre jurister. I Medieretten vil man kunne finde flere referencer, gennemgange og uddybende argumentation. En særlig tak skal gå til Thomas Pallesen, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, for nyttige og kritiske kommentarer, og til Vibeke Dueholm Mortensen, der med vanlig dygtighed, venlighed og hurtighed har læst korrektur. Også stor tak til stud.jur. Anne Sneftrup, der har hjulpet med opsætning mm. Ethvert ansvar for fejl og mangler er selvsagt alene vores. 15

14 Forord Fremstillingen foreligger her i første udgave, og vi vil til brug for senere udgaver være taknemmelige for input til, hvordan bogen kan blive bedre og mere brugervenlig, ligesom vi gerne vil gøres opmærksomme på fejl og mangler. Vi kan kontaktes på ssj@law.aau.dk (Søren Sandfeld Jakobsen) og stsm@sam.sdu.dk. Redaktionen er afsluttet i august Aalborg og Odense, august 2016 Søren Sandfeld Jakobsen & Sten Schaumburg Müller 16