Bachelor projekt. Komorbiditetsforbedrede produktivitetsmålinger i sygehusvæsnet. Rud Vibjerg Faden. Lars Peter Raahave Østerdal

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bachelor projekt. Komorbiditetsforbedrede produktivitetsmålinger i sygehusvæsnet. Rud Vibjerg Faden. Lars Peter Raahave Østerdal"

Transkript

1 D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Bachelor projekt Rud Vibjerg Faden Komorbiditetsforbedrede produktivitetsmålinger i sygehusvæsnet Lars Peter Raahave Østerdal 24. november 2010

2 Abstract Background: As the economic burden of treating disease in Denmark continues to grow, providing cost-effective health care services has become increasingly important and the interest in measuring productivity in hospitals is growing. However patients with comorbid disease often have a very different cost profile than other patients, and ordinary ways of measuring hospital output (e.g by DRG) does not take this into account Objective: The aim, is to create a framework in which productivity measurements in hospitals can be improved, by correcting the DRG s for the burden of comorbidity. Methods: This paper contains a general discussion of how to measure productivity using Farrels input-output based productivity theory and problems with defining output in healthcare, and a more specific discussion regarding diagnoses related groups (DRG) as a measure of hospital output. The study then goes on to define and discuss the importance of comorbidity when measuring hospital cost and demonstrate how the burden of comorbidity can be estimated with use of administrative data, using the Elixhauser comorbidity set or Charlson comorbidity index and a FGLS/Prais-Winston estimation. Data where drawn from all adult, non-maternal inpatients submitted to a public Danish hospital in 2007 (n= ), where cost data where available (n= ). A productivity study was carried out using ordinary DRG and by correcting the DRG for the burden of comorbidity for the full population (n= ) and the results where compared Results: The study found that the burden of comorbidity are significant and that productivity studies using comorbidity corrected DRG and ordinary DRG give different results. 2

3 Indhold 1 Indledning 4 2 Omkostninger og produktivitet Farrels inputs orienterede produktions teori Hvad producerer sygehusene? DRG: Et godt mål for output? Komorbiditet Hvad er komorbiditet Komorbiditet og produktivitet Identificering af komorbiditet i store administrative dataset Omkostningerne ved komorbiditet Valg af data Estimationsmetode komorbiditet korrigeret produktivitetsanalyse 21 6 Konlusion 23 7 Diskussion Ulemper ved denne komorbiditsforbedret metode Fordele ved denne komorbiditsforbedrede metode Litteratur 25 A Komplikationer oversat til SKS kode 27 B Fuld model for estimation af Elixhausers komorbiditets sæt 27 C Fuld model for estimation af Charlsons komorbiditets indeks 30 3

4 1 Indledning Udgifterne til behandling af sygdom i Danmark er stigende. Forskerne udvikler hele tide nye og forbedret diagnosticerings- og behandlingsmetoder. Samtidigt stiger gennemsnitslevealderen og antallet af pensionister uden der sker en tilsvarende stigning i arbejdsstyrken. Derfor er det nødvendigt at have et omkostningseffektivt sundhedsvæsen og interessen for produktivitetsmålinger i sygehusvæsnet er derfor voksende. Ved de fleste produktivitetsmålinger fortaget i sygehusvæsnet, beregnes produktivitet ud fra en antagelse om at behandlingen af identiske sygdomme bør være lige ressourcetunge. Problemet med denne antagelser er at omkostningerne hos patienter med flere sygdomme, også kaldet komorbiditet, ofte er væsentligt højere end patienter med en enkelt sygdom, også selvom behandlingen er identisk. Uden at korrigere produktivitetsmålingerne for komorbiditetsbyrden vil produktivitetsmålingerne være misvisende. I USA forventes det at andelen af befolkningen med kronisk sygdom vil nærme sig 50 pct. i løbet af de næste 30 år [2]. Det er sandsynligt at Danmark vil opleve en lignende udvikling. Som resultat heraf og af bedre diagnosticeringsmuligheder, vil komorbiditet blive et mere hyppigt fænomen. Derfor vil en korrigering for komorbiditet blive stadigt vigtigere og vigtigere i produktivitetsmålinger. I denne opgave vil jeg diskutere diagnose relaterede grupper (DRG), der bruges til at beregne omkostninger for behandlinger med, i forbindelse med produktivitetsmålinger og opstille en model der kan korrigere DRG taksterne for komorbiditet, ved at bruge Elixhausers komorbiditets sæt og Charlson komorbiditets indeks. Herefter vil jeg fortage en produktivitetsanalyse med de normale DRG takster og DRG taksterne korrigere for komorbiditet, for at undersøge hvordan en sådan korrigering påvirker produktivitetsanalysen. 2 Omkostninger og produktivitet 2.1 Farrels inputs orienterede produktions teori Teoretisk kan efficiens ifl. Farrels input-ouput mål opdeles i teknisk og allokativ efficiens. For at illustrerer forskellen, kan vi antage en produktionsenhed der kun bruger 2 input (x 1, x 2 ), producere et output (q) og har konstant skalaafkast. Derudover antages det også at endhedsisokvanten L(q) for en fuldt efficient produktionsenhed er kendt. Teknisk efficiens angiver, hvor godt produktionsenheden omsætter sine input til 4

5 output i forhold til en fuldt efficient produktionsenhed. I figur 1 beskriver linjen SS endhedsisokvanten L(q) for den fuldt efficiente produktionsenhed. SS er altså de kombinationer af input, som minimum skal anvendes til at producere et givent output. x2/q S P A Q R Q' S' A' x1/q Figur 1: Teknisk og allokativ Efficiens Hvis en produktionsenhed producere på et punkt over SS, vil den være teknisk inefficient, da den samme mængde output kan produceres med mindre input. Den tekniske inefficiens kan repræsenteres af afstanden QP, som er den afstand input kan reduceres uden at ændre output. Teknisk inefficiens kan udtrykkes i pct. med formlen TE = 0Q/0P, hvor TE [0;1] og TE = 1 beskriver den fuld effciente produktionsenhed. Hvis priserne på input kendes, vil det være muligt at beregne produktionsenhedens omkostningsefficiens. Lad w være en vektor af priser på input og lad x være input til punkt P. Lad ˆx og x være input til henholdsvis det teknisk efficiente punkt Q og det omkostningsminimerende punkt Q og lad AA være isokostlinjen. Produktionsenhedens omkostningsefficiens er defineret som forholdes mellem det omkostningsminimerende punkt Q og P således at CE = w x /w x = 0R/0P. Den allokativ efficiens kan defineres som AE = w x /w ˆx = 0R/0Q. Dette følger af at afstanden RQ repræsentere reduktionen i produktionsomkostninger, der ville forekomme, hvis produktionen forgik i det allokative og teknisk efficiente punkt Q. Ud fra definitionerne på allokativ og q KSA grænse VSA grænse A B E G C D 0 x Figur 2: Skala Efficiens 5

6 teknisk efficiens kan den totale omkostningsefficiens beregnes som CE = AE TE [4, side 52-58]. Farrels efficiensmål kan også beregnes ud fra output. Under antagelse af konstant skalaafkast (KSA) er fremstillingen analog, og jeg vil ikke gennemgå den her. Dog vil de to mål afvige, hvis der f.eks. er aftagende skalaafkast [11]. Det er muligt for en produktionsenhed både at være allokativ og teknisk efficient, men at være skala inefficient. En produktionsenhed er kun skala efficient hvis den opererer på det niveau hvor den har konstant skalaafkast. En input-ouput produktion med variabelt skalaafkast (VSA) er illustreret i figur 2. Det mulige produktionsområde S er områder mellem VSA grænsen og x-aksen inkl. grænserne. Produktionsenhederne A,B og C er alle teknisk efficiente, men kun B er skalaefficient og dermed mest produktiv. Man siger, at B opererer på den teknisk optimale produktionsskala (TOPS). TOPS kan matematisk udtrykkes som, TOPS = max{y/x (x,y) S} (1) hvilket svare til at finde det mulige punkt, der maksimere produktiviteten. Skalaeffciens kan bruges til at måle, hvor meget produktionsenheden kan øge sin produktion ved at bevæge sig mod TOPS. I figur 2 er produktionspunktet D tekniske inefficient. Den teknisk inefficiens kan opgøres som afstanden fra det observerede produktionspunkt til VSA grænsen (TE VSA = GC/GD). Skalaefficiensen kan opgøres som afstanden fra det teknisk efficiente produktionspunkt E til KSA linjen (SE = GE/GC) [4, side 58-61]. En produktionsenhed der både er teknisk, allokativ og skalaeffciens er fuldt produktiv, og enhver ændring i produktionsniveauet vil være in optimal. En af de store udfordringer i produktionsmålinger er at opgøre hvor meget der bruges af input og hvor meget der produceres af output [15, side 21]. Det gælder især for sygehuse, hvor der ikke findes en markedspris for output. 2.2 Hvad producerer sygehusene? Som regel kan sygehusenes input defineres relativt let. F.eks. kan sygehusenes driftudgifter bruges som et aggregeret mål for det samlede ressourceforbrug [15, side 21]. Det er dog problematisk at definere sygehusenes output. For hvad producerer sygehusene egentlig? Normalt måles output som markedsprisen på en fysisk varer eller serviceydelse. Dermed er der også taget højde for kvalitetsforskelle, udseende og evt. andre sociale 6

7 værdier, og det er ikke nødvendigt specifikt at værdisætte output. I sygehusvæsnet findes der ikke et egentligt marked, i og med at de services der udbydes, som regel er gratis eller tilbydes til stærk reducerede priser. Dermed findes der ikke nogen markedspris. Derudover er den service som sygehusene yder ofte svær at definere. Problemer med at definere sundhedsydelser er, at efterspørgslen ikke skyldes et ønske om produktet i sig selv, men et behov for at forbedre sundhedstilstanden hos en patient. Dette indikerer, at sygehuses output bør måles som forbedringen i sundhedstilstanden og derfor opgøres som den øget værdi patienten oplever som følge af behandlingen. Problemet er, at det Sundheds status 0,7 0,5 0,2 h t-1 t-1 t Tid Figur 3: Ændringen i sundhedstilstand før og efter behandling sjældent er muligt at observere en baseline - eller med andre ord, den sundhedstilstand patienten ville have oplevet uden behandling. En mulig løsning på dette er at måle sundhedstilstanden før og efter behandling. Dette giver dog sjældent det samme resultat. F.eks. vil et før/efter mål, undervurdere effekten af behandling der søger at sænke forværringen i sundhedstilstanden, i forhold til den der søger at forbedre den. For at illustrere dette, antages der to alternative baselines, hvorimod behandlingen måles. (1) den sundhedstilstand en patient ville opleve, hvis patienten ikke var blevet behandlet og (2) patienten tilstand før behandling. Sundheds status 0,7 0,5 0,2 h t-1 t-1 t Tid h bt h bt h at h at, h 0 b h 0 a Δh'' b Δh'' a Figur 4: Ændringen i sundhedstilstand med og uden behandling Hvis h 0 j beskriver sundhedstilstanden, når patienten ikke er blevet behandlet og h jt beskriver sundhedstilstanden efter behandling, så kan output måles som h j = h jt h 0 j. Hvis vi lader h jt 1 beskrive sundhedstilstanden før behandling vil output blive målt som h j = h jt h jt 1. For at se hvordan output bliver påvirket af hvordan baselinen opgøres, betragt to behandlinger, a og b med de samme omkostninger, og lad disse behandlinger tilfalde patient A og B som lider af forskellige sygdomme, men som før behandling har samme 7

8 sundhedsstatus h jt 1 = 0,5 hvor j = a,b. For patient A betyder behandling a ingen forbedring i sundhedsstatus til tidspunkt t i forhold til t 1. Derfor er h a = 0 som vist i figur 3. For patient B giver behandling b en forbedring i sundhedsstatus på h bt = 0,7 således at h b = 0,2. Derfor vil sygehuse der behandler flere af patienttype B fremstå som mere produktive. Den sande ændring i sundhedsstatus er dog forholdet med og uden behandling. Hvis det antages at A og B ville opleve en forskellig sundhedstilstand med og uden behandling, således at A s tilstand vil forværes til h 0 a = 0,2, mens B s er uændret h 0 b = 0,5, så vil h a = 0,3 med behandling, mens forbedringen for B fortsat er h 0 b = 0,2 med behandling. Dette er illustreret i figur 4 [12, side 21-26]. Selvom produktivitetsanalyser bør baseres, på baggrund af de mål der er diskuteret ovenfor, er de fleste studier baseret på et eller anden form for aktivitetsbaseret mål. Grunden til at aktivitetsbaserede mål bruges er, at det i nogen tilfælde kan tage år før effekten af en behandling fremkommer. Derudover er indsamling af data, der beskriver forbedringen i sundhedstilstand ofte meget omkostningsfuld. Problemet med aktivitetsbasered mål er at de udelukkende måler mængden og ikke tager højde for effekten (eller kvaliteten) af den ydelse der bliver produceret [12, side 27-28]. F.eks. vil behandlingerne a og b i overstående eksempel genere samme output, hvis output opgøres som omkostningerne ved behandlingen. 2.3 DRG: Et godt mål for output? Et af de mest anvendte aktivitets baserede mål i sygehusvæsnet er Diagnose relaterede grupper (DRG). DRG er et system der på baggrund af diagnose og behandling opdeler patienter i ressourcehomogene og klinisk meningsfulde grupper [8]. Ideen bag DRG er at patienter med samme sygdom, der modtager samme behandling bør koste det samme. Gennemsnittet af en DRG gruppe kan derfor betragtes som en baseline. Sygehuse der bruger flere ressourcer på behandling end gennemsnittet vil derfor være uproduktive, mens sygehus der brugte mindre end gennemsnittet vil være produktive. Problemet er at sammenhængen mellem diagnose, behandling og omkostninger har vist sig at være ekstrem kompleks. Patienter med samme aktionsdiagnose og samme behandling kan have meget forskellige omkostningsprofiler, alt afhængigt af sværhedsgraden af aktionsdiagnosen, hvilke andre sygdomme patienten har og patientens alder. Hertil komme også patientens levevis, sygdomshistorie etc. Dette resultere i at omkostningerne inden for en DRG gruppe ofte variere betydeligt. Selvom DRG systemet i 8

9 Danmark i en hvis grad forsøger at identificere og korrigere for udligger og korrigere for effektivitet/kvalitet ved at differentiere mellem behandlinger med og uden komplikationer er systemet langt fra perfekt. Flere lande bla. USA og Canada har forsøgt at forbedre DRG grupperne ved at identificere og beregne en Per Diem vægt for patienter der systematisk afviger fra DRG gennemsnittet. En sådan vægt er i den Canadiske Case mix Grouper + baseret på bla. komorbiditet [10]. 3 Komorbiditet 3.1 Hvad er komorbiditet Der er ikke nogen general konsensus eller official definition af komorbiditet. Generelt er ordet associeret med mere alvorlige sundhedstilstande, mere komplekse kliniske processer og øget udgifter. Alle definitioner er dog centret om et tilfælde, hvor mere end en sundhedsrelateret tilstand er tilstede hos en patient. Sameksistensen af tilstandene kan på forskellig vis inkludere sygdomme (både somatiske og psykiske) og andre sundhedsproblemer. Valderas et al. [21] definere 3 måder, hvorpå flere sygdomme kan optræde i den samme patient: ved tilfældighed, ved udvælgelses bias, eller ved en eller flere former for kausal association. To sygdomme kan rent tilfældigt opstå i en patient samtidigt. Hvis vi ser på diabetes 2, som rammer ca. 4 pct. af befolkningen og udslet som, uden sammenhæng, rammer ca. 5 pct. af befolkningen, så vil (0,04 0,05 = 0,002) 0,2 pct. af befolkningen ved rent tilfældighed få begge sygdomme. Udvælgelses bias er en anden forklaring. Det er observeret at personer, der oftere søger læge, oftere har sameksisterende sygdomme end befolkningen som helhed. Dette skyldes højst sandsynligt, at personer der oftere søger læge, har en højere sandsynlighed for at få en diagnose [21] og muligvis også, at personer, der er mere syge oftere søger læge. Der findes 4 modeller for ægte kausale komorbide associationer. Direkte kausalitet, Associerede risikofaktorer, heterogenitet og uafhængighed. I direkte kausalitet er en sygdom direkte en følge af en præeksisterende sygdom. I denne definition, vil også optræde sygdomme, som er fremkommet som et resultat af behandlingen for andre sygdomme. I associerede risikofaktorer definitionen er risikofaktoren for en sygdom direkte kor- 9

10 releret med risikoen for en anden sygdom, hvilket gør, at det er mere sandsynligt at observeres de to sygdomme samtidigt. I heterogenitetsdefinitionen er risikofaktorerne ikke korrelerede, men er hver for sig i stand til at medføre sygdomme associerede med en risikofaktor. F.eks. er rygning og alder to uafhængige risikofaktorer for mange kredsløbssygdomme. I uafhængighedsdefinitionen svarer sameksistensen af to sygdomme til en tredje. F.eks. kan sameksistensen af forhøjet blodtryk og kronisk hovedpine skyldes fæokromocytom 1. De 4 overstående modeller for kausale associationer udelukker ikke nødvendigvis hinanden [21]. Flere sygdomme, der er tilstede i en patient pga. tilfældighed, ønsker jeg klart at undgå i produktivitetsstudiet, da enhver sammenhæng til øget omkostninger også vil være tilfældig. Udvælgelsesbias er ikke direkte ønskværdig, men heller ikke et problem. Dette skyldes, at jeg netop ønsker estimere omkostningerne ved behandling af sygdomme, der er diagnosticeret og ikke er særligt interesseret i den sande underliggende fordeling af komorbide tilfælde. Valderas et al. [21] definition af ægte kausal komorbiditet viser at det kan være svært at skelne komorbiditet og komplikationer. F.eks. definere både Shwartz et al. [18] og Elixhauser et al. [6] sygdomme der fremkommet som følge af behandling, som en komplikation. Generelt vil jeg gerne undgå at medtage komplikationer som er en følge af behandling. Dels fordi omkostninger i sådanne tilfælde helt eller delvist vil være inkluderet i DRG taksten og dels fordi komplikationer [18], som følge af behandling mere er et udtryk for sværhedsgraden af aktionsdiagnosen end et udtryk for komorbiditet. Derudover kan komplikationer også skyldes fejlbehandling, hvilket jeg ikke ønsker at belønne økonomisk. I resten af denne opgave vil komorbiditet derfor være defineret som en tilstand, der ikke er direkte kausalt relateret til aktionsdiagnosen, men som øger det totale ressourceforbrug, mens komplikationer vil være defineret som tilstande, der er kausalt relaterede til aktionsdiagnosen [18]. 3.2 Komorbiditet og produktivitet Fra et produktivitetsmæssigt perspektiv kan komorbiditet bruges til bedre at bestemme det gennemsnitlige brug af ressourcer. Omkostningerne til en patient med komorbiditet, 1 Et Fæokromocytom er en sjældent forekommende, hormonproducerende tumor i binyrens inderste del 10

11 Tabel 1: Forholdet mellem antallet af Elixhauser og Charlsons komorbiditeter og udfald Antal komorbiditeter Elixhauser et al. b Charlson et al. b % af observationer (n= ) 78,0 16,0 4,7 1,3 84,5 9,0 4,9 1,6 Omkostninger a (DKK, gennemsnit) DRG værdi (DKK, gennemsnit) Alder (år, gennemsnit) 57,2 66,5 70,1 72,4 57,8 69,1 68,0 68,9 Liggetid (dage, gennemsnit) 4,1 6,2 7,7 9,2 4,2 7,1 7,3 8,5 Død under indlæggelse (%) 1,9 4,3 5,8 7,9 1,9 4,5 7,0 10,7 Kirugisk behandling (%) 31,4 15,3 13,5 10,9 30,4 16,7 8,6 6,9 Mand (%) 47,6 50,2 50,2 51,4 47,4 49,7 54,8 56,1 Indlagt akut (%) 63,4 78,0 79,7 81,9 63,9 79,3 81,3 83,3 a Omkostninger manglede for indlæggelser b Elixhausers komorbiditets sæt tæller antallet af komorbiditeter, mens Charlson indekset angiver en vægt fra 1-6. Herefter summeres vægtene til en samlet score vil som regel afvige fra summen af omkostningerne ved de separate sygdomme [21]. Dette skyldes komorbiditet generelt øger sværhedsgraden af sundhedstilstanden, øger risikoen for mortalitet, og dermed gør det svære at behandle aktionsdiagnosen [18, 3]. Som det fremgår af tabel 1, er antallet af komorbide tilstande relateret til øget ressourceforbrug, længere liggetid, øget dødlighed og højere alder. Det fremgår også, at afstanden mellem de totale omkostninger og DRG-værdien øges med antallet af komorbiditeter, der er registreret hos en patient. Elixhauser et al. [6] opdeler den totale økonomiske byrde ved sygdom for en patient, som er relevant i forbindelse med indlæggelse på et hospital i 5 separate grupper. 1. Den primære grund til indlæggelsen udtrykt ved aktionsdiagnosen. 2. Sværhedsgraden af aktionsdiagnosen. 3. Komplikationer som følge af behandling. 4. Uvæsentlige komorbiditeter eller andre tilstande, der er tilstede ved indlæggelsen, som har en trivielt indvirkning på ressourceforbruget og ikke øger sandsynligheden for at behandlingen mislykkes. 5. Væsentlige komorbiditeter eller andre tilstande, som er tilstede ved indlæggelsen, der ikke direkte er relateret til aktionsdiagnosen, men som øger ressourceforbruget og sandsyndligheden for at behandlingen mislykkes. Et hvert mål for produktivitet bør tage højde for alle faktorer der kan påvirke omkostningerne. Da komorbiditet potentielt øger ressourceforbruget væsentligt [6, 18] bør det medtages i målet for produktivitet. Shwartz et al. [18] har f.eks. vist at komorbiditet 11

12 kan forklare mere varians i omkostningerne (udtrykt ved R 2 ) end både sværhedsgraden af aktionsdiagnosen, psykisk- og funktionel status 2. Da DRG-taksterne i dag ikke korrigeres for komorbiditet vil omkostningerne for nogen patienter være væsentligt underestimeret, mens de for andre vil være overestimeret. Dette skævrider produktivitetsmålet. Produktiviteten på sygehuse, der hovedsageligt behandler patienter uden komorbiditet, vil være overvurderet, mens produktiviteten på specialiserede hospitaler, der behandler meget tunge patienter vil være underestimeret. 3.3 Identificering af komorbiditet i store administrative dataset Hvis DRG-taksterne skal korrigeres for komorbiditet, må det nødvendigvis være en overskuelig opgave at identificere komorbide tilfælde, blandt de mange hundred tusinde af patienter, der hvert år er indlagt på danske sygehuse. Dette taler for en eller anden form for automatisk identificering baseret på objektive kriterier. Det er dog ikke problemfrit. Den temporale rangering i sygdomsforløbet er f.eks. vigtig. En sygdom, der er tilstede før behandling påbegyndes, vil være komorbid, mens en sygdom, der er opstået efter behandling, enten vil være komorbid, eller en komplikation. Uden at kende den temporale rangering, findes der findes ingen systematisk måde, hvormed man kan adskille de to på. De fleste lande, der benytter korrigering for komorbiditet, benytter derfor en tidsmarkør for diagnosen. Det gøres dog pt. Ikke i Danmark. Det har også vist sig at registreringen af komorbide sygdomme ofte er mangelfuld. Der er flere årsager til dette. En forklaring, er at der ofte er fokus på den sygdom, der behandles, mens komorbide sygdomme ofte ignoreres. Hvis en patient f.eks. er dødeligt syg af kræft, kan de være at lægen finder at et forhøjet blodtryk eller overvægt er uvæsentligt [17, 6]. En anden forklaring er, at det ofte er DRG-afregningen, der har betydning for, hvilke diagnoser der registres. Et studie fra Ortopædkirurgi Nordjylland, viser f.eks. at nøjagtigheden af registreringen for diagnoser, der påvirkede DRG afregningen, var højere end for dem, der ikke påvirkede DRG-afregningen [13]. Derudover bygger diagnoseregistrering på en subjektiv vurdering. Fejlregistrering er f.eks. mere hyppigt hos indlagte end ambulante patienter, hvilket skyldes, at ambulante behandlinger er mere entydige og enkle og som hovedregel ikke har andre betydelige lidelser. Dette gælder i en hvis grad også for planlagte vs. akutte patienter, hvilket skyldes manglende forhånd- 2 Psykisk og funktionel status er et mål for patientens evne til at leve et normalt liv. F.eks. evnen til at spise, bade og indgå i sociale relationer. 12

13 skendskab til patienterne, mere komplekse lidelser og tidspress [13]. Der er forslået flere metoder, der på bagrund af diagnoser kan identificere komorbide tilfælde. To af de mest anvendte er Charlsons komorbiditets indeks og Elixhauser komorbiditets sæt [3, 6]. Charlson et al. [3] udviklede i 1987 en model til at forudsige den etårige dødelighedsrate ud fra 685 kvindelige patienter, der var indlagt for brystkræft på et hospital i USA. Charlson identificerede 17 komorbide sygdomme og beregnede et sæt af sandsynlighedsvægte for den etårige dødelighed ved hjælp af en binær model. Selvom Charlsons indeks oprindeligt blev udviklede, til at forbedre test af nye behandlingsmetoder, er det også blevet brugt i en række omkostningsstudier [14] og er senest i 2008 blevet modificeret af Charlson selv til at forudsige omkostninger [2]. Elixhauser et al. [6] udviklede i 1998 et sæt af komorbide sygdomme særligt til brug i administrative databaser. Elixhauser studerede patienter, der var indlagt på hospitaler i Californien, og identificerede 30 komorbide, sygdomme der alle kunne relateres til øget omkostninger og længere liggetid. Der findes også en række andre metoder til at identificere komorbiditet med. Jeg har hovedsageligt valgt at fokusere på disse to, fordi de er blevet valideret i international litteratur, og fordi de begge er oversat til ICD-10 3 kode af Quan et al. [16]. Dermed kan de direkte anvendes på data indberettede til landspatientregisteret, da Danmark benytter en modificeret version af ICD-10 kaldet SKS 4. Det skal dog bemærkes, at oversættelsen af diagnoser til ICD-10 kode ikke er entydig, og det kan altid diskuteres om nogen koder bør tilføjes eller fjernes. Den modificeret version af Charlson indekset fra 2008 indeholder 3 nye sygdomme (Depression, Forhøjet blodtryk, hud og underhudsinflamation) og brug af warfarin 5, som ikke er oversat af Quan et al. [16]. For Forhøjet blodtryk og depression, brugte jeg koderne fra Elixhauser komorbiditets sæt, da definitionerne var identiske. Hud og underhudsinflamation, samt brug af warfarin blev ikke anvendt, da jeg ikke kunne identificere diagnosekoderne, og medicinforbrug på hospitaler ikke registres på individniveau. 3 International Classification of Diseases, 10th Revision 4 Sundhedsvæsenets Klassifikationssystem 5 Medicin til forebyggelse af blodpropper 13

14 4 Omkostningerne ved komorbiditet 4.1 Valg af data Til identifikation af komorbiditet er der blevet brugt data fra Indenrigs- og sundhedsministeriets center for sundhedsøkonomi s grupperede data for stationære somatiske patienter. Grupperede data er på baggrund af indberetninger til landspatientsregisteret afgrænset til indlæggelsesforløb og på baggrund af en række logiske regler opdelt i DRG-grupper 6. Grupperet data blev valgt, da det indeholder en række oplysninger om DRG gruppe, diagnoser, indlæggelsesmetode, alder, køn, sygehusregion etc. og er afgrænset pr. afregningsår. Dermed kan det anvendes uden større databehandling. Der er dog visse ulemper ved brug af grupperet data. Antallet af bi- og tillægsdiagnoser er trunkeret til henholdsvis 18 og 14 koder. Dermed er der et datatab. Romano et al. [17] demonstrer, dog at data trunkeret til 9 diagnosekoder er tiltrækkeligt til at identificere komorbiditet i amerikansk medicare data. Opdelingen på forløb er heller ikke uproblematisk. Hvis en patient har været indlagt på flere afdelinger, f.eks. først til udredning på en afdeling og senere til behandling på en anden, vil der kun ske afregning for det mest omkostningstunge forløb og diagnosekoderne fra det tungeste forløb vil være gældende. Dermed opstår der igen et datatab. En mulig løsning på det problem er at stable diagnoserne, således at alle diagnosekoder samles på den tungeste udskrivning. Denne metode er dog ikke anvendt her, hovedsageligt fordi det blev antaget, at alle vigtige diagnoser, der relaterede sig til behandlingen var samlet på tungeste udskrivning jf. beskrivelsen om diagnoseregistrering [20]. Til beregning af omkostninger blev Indenrigs- og sundhedsministeriets center for sundhedsøkonomi omkostningsdatabase brugt. Omkostningsdatabasen bruges til beregning af DRG-taksterne og bygger på sygehusenes driftsregnskaber, indberetninger af sygehusenes driftsomkostninger fordelt på omkostningssteder (ydelsesdata) og en række patientadministrative systemer. Indenrigs- og sundhedsministeriets center for sundhedsøkonomi beregner herefter en omkostning for et indlæggelsesforløb [19]. Problemet med omkostningsdatabasen er, for det første, at den bygger på en række omkostningsstudier. Studierne bruges til at beregne vægte der fordeler omkostningerne ud på patientniveau. Disse vægte er dog en gennemsnit af omkostningerne og tager dermed ikke højde for evt. lokale eller individforskelle. Derudover er der selvfølgelig også en hvis beregningsusikkerhed. For det andet beregnes der kun omkostninger for sygehusudskrivninger. Dvs. at 6 14

15 hvis et forløb der består af flere afdelingsindlæggelser, så vil alle omkostninger blive lagt på den mest omkostningstunge udskrivning. Dermed afspejler omkostningerne også omkostninger, der ikke direkte reflekteres i diagnoserne for den mest omkostningstunge udskrivning. For det tredje er indberetningen af ydelsesdata frivillig. Dermed er det ikke alle sygehuse, der er med i studiet. Omkostningsdatabasen blev valgt, fordi den indeholder omkostninger på patientniveau for et stort antal patienter, og fordi jeg vurderet, at det ikke var muligt at finde et bedre mål for omkostningerne. Valget af år var heller ikke uproblematisk. Da dette projekt startede var omkostningerne for 2009 endnu ikke fastlagt var på mange måder et anderledes år. Sundhedsområdet var i foråret 2008 ramt af en 8 uger lang overenskomstmæssig konflikt. Konflikten udløste en strejke blandt sygeplejesker, social- og sundhedshjælpere og sygehusportører i regionerne. Konflikten betød af en række behandlinger og operationer af ikke-akut karakter blev aflyst [9]. Dette påvirkede både omkostningerne og sygehusenes produktion. Derudover indberettede Rigshospitalet ikke ydelsesdata til omkostningsdatabasen i Da rigshospitalet er en Danmarks største og mest specialiseret udbyder af sundhedsydelser (målt i DRG-produktion), blev det vurderet, at dette har haft en væsentlig indflydelse på DRG-taksterne, samt at en estimation af komorbiditet vil være negativt biased. Det endelige valg faldt derfor på data fra 2007, grupperet med takstnøgle Grunden til at takstnøglen for 2010 blev valgt er, at taksterne for 2010 er beregnet på data fra Ved at bruge takstsystem 2010 opnås der en sammenhæng mellem omkostninger og DRG takst. 4.2 Estimationsmetode For at estimere omkostningerne af komorbiditet blev populationen først specificeret til at indeholde ikke fødende patienter over 18 år, der er udskrevet fra et offentligt sygehus i 2007 (n= ) 7. Fødende patienter blev fravalgt, da det blev antaget at disse ikke var indlagt for behandling af sygdom, og at de derfor kunne gøre parameterestimaterne positivt biased. Patienter under 18 blev udelukket, da komorbiditetssættende kun er udviklet til patienter over 18 år [3, 6]. Patienter, der døde under indlæggelse, var udskrevet til behandling i udlandet eller hvor udskrivningsmetoden var ukendt, vidste sig i gennemsnit at have højere omkostninger end andre lignende patienter, og samtidigt udgjorde de en relativt lille del af populationen. De blev derfor karakteriseret som atypiske og blev heller ikke medtaget i 7 Fødende patienter blev identificeret ved DRG grupperne

16 den endelige estimation. Herefter blev der udviklet en algoritme i SAS på baggrund af Quan et al. s algoritme 8. For Elixhausers komorbiditets sæt gennemløb algoritmen alle bi- og tillægsdiagnoser og gav en markør 1 hvis en af Elixhausers komorbide sygdomme var tilstede og ellers 0. For Charlson indekset tildelte algoritmen en vægt fra 1-6 til sygdomme på baggrund af Charlson indekset og 0, hvis diagnosen ikke var en del af indekset. Herefter blev antallet af vægte summeret til en samlet per diem vægt. For at sikre at diagnosen ikke var en komplikation til aktionsdiagnosen, blev der udviklet et DRG filter, således at hvis en diagnose var en del af henholdsvis Charlson indekset eller Elixhausers komorbiditets sæt, men også kunne påvirke den DRG-gruppe, som patienten var grupperet til, blev diagnosen ikke regnet som komorbid, men som en komplikation eller en modificering af aktionsdiagnosen, og markøren blev sat til 0. Brugen af DRG-filter bygger på en antagelse, om at DRG-filteret kun fjerne diagnoser, der er kausalt relaterede til aktionsdiagnosen. Selvom det ikke altid vil være tilfældet, valgte jeg at bruge denne metode for at sikre, at de diagnoser, der blev fundet ikke kunne relateres til aktionsdiagnosen. For at undgå dobbelttælling blev der også lavet en algoritme, således at hvis en patient både havde. f.eks. diabetes kompliceret og ukompliceret, blev kun den kompliceret valgt [6]. Det blev også forsøgt at udelukke komplikationer som følge af fejlbehandling, for at undgå at øget omkostninger var et resultat af heraf. Fejlbehandlinger blev identificeret på baggrund af Elixhausers et al. s liste af ICD-9-CM kode[6]. Denne kode blev herefter oversat til ICD-10-CM med Dr. Gily s ICD-9-CM to ICD-10-CM Bidirectional Crosswalk Tool 9 og herefter til SKS kode 10. Oversættelsen var dog ikke uden problemer. ICD-9 og ICD-10 fundamentalt forskellige. Derfor er der ikke nogen entydig oversættelse af mange koder. Der blev ikke fundet noget match for 7 koder og oversættelsen til SKS blev gjort efter mit bedste skøn ved hjælp af SKS browseren 11. I de tilfælde hvor der var usikkerhed blev koden ikke medtaget. Resultatet fremgår dog også af data. Mens Elixhauser et al. [6] fandt komplikationer i 6.3 pct. af patienterne, fandt jeg kun komplikationer i 0.3 pct. af indlæggelserne. For at skelne mellem medicinske og kirurgiske behandlinger blev der sat en mar Se appendiks A

17 kør=1, hvis DRG gruppen var kirurgisk og 0 ellers [6]. Der blev også sat en markør, hvis DRG-gruppen dækkede over behandlinger, der både kan forgå ambulant og stationært (de såkaldte gråzonetakster). Derudover blev der også differentieret mellem alder (18-59 år=reference), køn (kvinde=reference), indlæggelsesmetode (elektiv=reference) og udskrivningssygehus (Rigshospitalet=reference). Herefter blev omkostningsdata påsat indlæggelsesforløbende med PROC SQL left join i SAS under betingelse af at cpr. nr., udskrivnings og indskrivningsdato og afdeling skulle være indentisk. Der forligger som sagt kun omkostningsdata for de sygehuse, der indberetter deres fordelingsregnskaber 12. En del sygehuse er derfor ikke medtaget i estimationen. 4 observationer med omkostninger på over 5 mio. blev også udelukket, da det var over 70 pct. mere end den 5. højeste (n= ). For at estimere byrden af komorbiditet blev der opstillet følgende funktion: Cost = f(drg, Komor, Alder, Køn, Kirugi, Akut, Grå, sygehus) + ɛ (2) Hvor DRG=DRG Taksten, Komor=komorbiditets mål, Akut=indlæggelses metoden er akut og Grå=Gråzonetakst. Udgangspunktet for estimationen var en simpel OLS-regression. Første problem med at anvende OLS på ligning 2 ligger i selve definitionen af ligningen. En af hovedantagelserne i OLS er uafhængighed af residualet ɛ. Men da DRG-taksterne i sig selv er en funktion af omkostningerne, er ligning 2 pr. definition korrelerede med ɛ. Dette problem løses dog let ved at tage differencen til DRG på begge sidder. Et andet problem ligger i fordelingen af omkostningerne. Sygehusomkostningerne er præget af en stor skævhed, med få, men meget omkostningstunge patienter. For at løse dette blev logaritmen til differensen af de totale omkostninger og DRG taksterne anvendt. ln(cost DRG) = f(komor,alder,køn,kirugi,akut,grå,sygehus) + ɛ (3) Ud fra ligning 3 blev der først fortaget en OLS regression. Regressionen blev testet positiv for seriel korrelation og heteroskedacitet af residualet med Godfreys LM test. Det blev fundet at modellen var dynamisk misspecificeret. Dette kan skyldes flere ting. For det første bliver den samme patient ofte indlagt flere gange i løbet af et år med nogenlunde identiske sygdomme og dermed også identiske omkostninger. For det andet er der en hvis geografisk korrelation mellem region og omkostninger, i og med at sygehuse 12 Se appendiks B eller C 17

18 fra samme region ofte har samme omkostninger [1]. Der blev derfor indsat 15 lags af den afhængige variable og en generel to specifik metode blev brugt til at udelukke insignifikante lags. Efter dette blev Godfreys LM test for seriel korrelation gentaget og modellen blev testet positiv for 1. og 2. ordens seriel korrelation af fejlleddet. Da Gauss-Markov teoremet kræver både heteroskedacitet og ukorrelerede fejlled er OLS ikke længere BLUE, de normale OLS test og standartfejl er ikke gyldige og OLS vil være inefficient [22, Side 409]. I denne situation er der 2 muligheder. Enten at skifte estimator til Generalized Least Square (GLS) eller at korrigere OLS fejlledene for arbitrære former for seriel korrelation (og heteroskedacitet). Ideen bag GLS estimatoren kan demonstreres med regression, hvor det antages at fejlledet følger en AR(1) model u t = ρu t 1 + e t for alle t = 1,2,... og hvor TS1 -TS4 er opfyldt. De "asymptotiske" Gauss-Markov antagelserne for tidsserier regression TS1 Linearitet af paramterene og svag afhængighed i mellem tidsperioderne TS2 Ingen perfekt multikollinaritet TS3 Den betinget middelværdi er lig 0 (E[u t x t1,...,x tk ] = 0) TS4 heteroskedacitet af fejlledet (Var[u t,x t ] = σ 2 ) TS5 Ingen serial korrelation (E[u t,u s x t,x s ] = 0 t s) Jf. TS3 har u t en betinget middelværdi på 0. I det følgende vil dette implicit være gældende for at lette notationen. Lad os for nemheds skyld betragte et tilfælde med en forklarende variable y t = β 0 + β 1 x t + u t t = 1,2,... (4) Da problemet ved denne ligning er seriel korrelation af u t giver det mening at tranformere ligningen for at eliminere den serielle korrelation. For t 2 for vi y t 1 = β 0 + β 1 x t 1 + u t 1 (5) y t = β 0 + β 1 x t + u t (6) 18

19 Hvis vi ganger ligning 5 med ρ og fratrækker den fra ligning 6 får vi ỹ t = (1 ρ)β 0 + β 1 x t + e t,t 2 (7) hvor e t = u t u t 1, ỹ t = y t ρy t 1 og x t = x t ρy t 1. Ligning 7 overholder Gauss- Markov antagelserne så længe, at antagelsen om svag afhængighed er overholdt. dvs. ρ < 1. GLS kan også modificeres til også at korrigere for heteroskedacitet. Hvis det antages, at fejlledet følger ligning 8 og 9 u t = h t v t (8) v t = ρv t 1 + e t (9) hvor E[e t x t ] = 0, Var[e t x t ] = σ 2 t og v t er serrielt ukorrelerede med e t. Fejlledet u t er udover at være serrielt korrelerede også hetroskedastisk, Var[u t x t ] = σ 2 vh t, hvor σ 2 v = σ 2 e/(1 ρ 2 ). Men v t = u t / h t er homoskedastisk og følger en stabil AR(1) model. Den transformerede ligning y t / h t = β 0 (1/ h t ) + β 1 (x t / h t ) + v t (10) har AR(1) fejlled og kan estimeres med GLS. Metoden kan nemt udvides til AR(2) model. Stationaritets betingelsen er dog en anelse mere kompliceret. Problemet med GLS estimatoren er at ρ og h ikke er kendt. Derfor estimeres med hjælperegressioner og Prais-Winston (PW) estimatoren opnås. Estimatorne er selvfølgelig forbundet med usikkerhed, antagelser om heteroskedacitetens form og AR processen længde. Derudover kræver PW estimatoren streng eksogenitet af fejlledet for at være konsistent og efficient. For at undgå disse antagelser og problemerne med streng eksogenitet, kan der argumenteres for, at det er bedre at fortage estimationen med OLS og så korrigere fejlledet for arbitrære former for heteroskedacitet og seriel korrelation f.eks. ved at beregne Newey-West standart fejllende, også selvom en sådan estimation er inefficient[22, side 428]. Der blev fortaget en regression både med OLS hvor Newey-West standart fejlende blev benytte og med PW under antagelse af, at fejlledet fulgte en AR(2) process og at heteroskedaciteten er eksponentiel stigende med omkostningerne. Der blev ikke fundet nogen nævneværdig forskel. Alle paremterestimater var identiske på 2 decimaler, og alle værdier, der var signifikante under OLS, var også signifikante med PW, med undtagelse 19

20 af overvægt, der var insignifikant under PW men signifikant under OLS. Dette indikere at alle forklarende variable er strengt eksogene og at PW bør benyttes, da den trods alt er efficient [22, Side 424]. Tabel 2: Parameter estimator for Charlson indeks og Elixhauser komorbiditets sæt (Standartafvigelse i parentes) Elixhauser Charlson Komorbiditet % af obs. Parameterestimat a Komorbiditet % af obs. Parameterestimat a Kongestiv hjerteinsufficien 1,46 1,26 (0,009)* Komobiditets vægt 1 8,80 1,15 (0,004)* Hjerte arytmi 2,81 1,11 (0,007)* Komobiditets vægt 2 4,63 1,22 (0,005)* Hjerteklaplidelse 0,73 1,14 (0,013)* Komobiditets vægt 3 0,71 1,30 (0,013)* Lidelser i lungekredsløbet 0,19 1,45 (0,025)* Komobiditets vægt 4 0,21 1,34 (0,024)* Lidelser i de perifære kar eller 0,38 1,14 (0,018)* Komobiditets vægt 5 0,05 1,49 (0,049)* perifære vaskulære lidelser Forhøjet blodtryk 6,08 1,02 (0,005)* Komobiditets vægt 6 0,50 1,28 (0,016)* Lammelse 0,11 IS - - Andre Neurologiske Lidelser 0,89 1,12 (0,012)* - - Kronisk lungesygdom 2,72 1,05 (0,007)* - - Diabetis, Ukompliceret 2,59 1,08 (0,007)* - - Diabetis, Kompliceret 1,27 1,17 (0,010)* - - For lavt stofskifte 0,42 1,08 (0,017)* - - Nyresvigt 0,89 1,13 (0,012)* - - Lever sygdomme 0,34 1,30 (0,019)* - - Mavesår uden blødning 0,09 1,32 (0,036)* - - AIDS/HIV 0,02 IS - - Kræft i lymfeknuderne 0,34 1,42 (0,019)* - - Metastaseret kræft 0,47 1,16 (0,017)* - - Solid tumor uden metastasering 2,38 1,14 (0,008)* - - Rheumatoid artrit (ledegigt)/ 0,52 1,20 (0,015)* - - kollagen vaskuli Koagulationsforstyrrelser 0,11 1,13 (0,034)* - - Overvægt 0,87 IS - - Vægttab 0,09 1,32 (0,038)* - - Væske og elektrolytforstyrrelser 0,76 1,24 (0,013)* - - Blødningsanæmi 0,03 1,32 (0,059)* - - Mangelanæmi 0,15 1,29 (0,029)* - - Stof/Alkoholmisbrug 1,04 1,03 (0,011)** - - Psykose 0,21 1,10 (0,024)* - - Depression 0,64 1,22 (0,014)* år 37,00 1,07 (0,003)* 37,00 1,07 (0,003)* 80 år 15,25 1,17 (0,003)* 15,25 1,18 (0,003)* Mand 48,04 0,98 (0,002)* 48,04 0,98 (0,002)* Indlagt Akut 65,70 1,25 (0,003)* 65,70 1,25 (0,003)* Kirugisk DRG 28,00 0,98 (0,003)* 28,00 0,98 (0,003)* Gråzonetakst 18,53 1,90 (0,004)* 18,53 1,89 (0,004)* R 2 med alle komorbiditeter - 11,42-11,21 R 2 uden alle komorbiditeter - 10,71-10,71 IS, Ikke signifikant *signifikant på et 1 pct. niveau **signifikant på et 5 pct. niveau a Tranformeret ved at tage exp(parameterestimat) Parameterestimaterne fremgår af tabel 2. I Elixhauser komorbiditets sæt blev der ikke fundet signifikante estimater for Lammelse, AIDS/HIV og overvægt. Om dette skyldes manglende registrering, eller om den sande værdi er lig nul er uklart. Det blev dog 20

Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 876 Offentligt

Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 876 Offentligt Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 876 Offentligt SGHNAVN_uaar_p50 DRG SGH SGHNAVN 0312 1501 Gentofte Hospital 0312 2000 Hospitalerne i Nordsjælland 0312 3000 Sygehus Vestsjælland

Læs mere

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register Det Nationale Indikatorprojekt og Dansk Lunge Cancer Register Rapport over udvalgte indikatorer: 1. KVARTAL 2011 Data opdateret af DLCR sekretariatet: 27. april 2011 Rapport udarbejdet for DLCR af: Anders

Læs mere

Patienters oplevelser på landets sygehuse

Patienters oplevelser på landets sygehuse Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Patienters oplevelser på landets sygehuse Spørgeskemaundersøgelse blandt 26.045 indlagte patienter 2006 tabelsamling Enheden for Brugerundersøgelser

Læs mere

Produktiviteten på Sygehus Thy-Mors

Produktiviteten på Sygehus Thy-Mors Produktiviteten på Sygehus Thy-Mors Notat til Sygehus Thy-Mors Jannie Kilsmark Rebecca Zachariae Nielsen Dansk Sundhedsinstitut Juni 2009 Dansk Sundhedsinstitut Dansk Sundhedsinstitut er en selvejende

Læs mere

Simpel Lineær Regression

Simpel Lineær Regression Simpel Lineær Regression Mål: Forklare variablen y vha. variablen x. Fx forklare Salg (y) vha. Reklamebudget (x). Vi antager at sammenhængen mellem y og x er beskrevet ved y = β 0 + β 1 x + u. y: Afhængige

Læs mere

KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET 2. HALVÅR 2005 (FORELØBIGE TAL)

KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET 2. HALVÅR 2005 (FORELØBIGE TAL) KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET 2. HALVÅR 2005 (FORELØBIGE TAL) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S.

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Årsrapport nr. 7 for DugaBase. Dansk Urogynækologisk Database. Årsrapport 2012

Årsrapport nr. 7 for DugaBase. Dansk Urogynækologisk Database. Årsrapport 2012 Årsrapport nr. 7 for DugaBase Dansk Urogynækologisk Database Årsrapport 0. januar 0-3. december 0 Denne rapport er udarbejdet af Styregruppen for Dansk Urogynækologisk Database. Kompetencecenter Syd for

Læs mere

Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark

Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark Astrid Kiil, Cand.econ, Ph.d. aski@kora.dk Helseøkonomikonferansen 2013 14. maj, Solstrand Kort om KORA

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL Kvaliteten i behandlingen af patienter med KOL Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport januar 2010 december 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Dødelighed i ét tal giver det mening?

Dødelighed i ét tal giver det mening? Dødelighed i ét tal giver det mening? Jacob Anhøj Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Hospitalsstandardiseret mortalitetsrate, HSMR Definition HSMR = antal d/odsfald forventet antal d/odsfald 100 Antal

Læs mere

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. oktober 2012 2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET To ud af tre danskerne

Læs mere

Dansk Transfusionsdatabase

Dansk Transfusionsdatabase Dansk Transfusionsdatabase Årsrapport 2009 (Data fra 2007 og 2008) De mest blodforbrugende diagnoser og kirurgiske procedurer: Brug af erytrocytkomponenter Dansk Transfusionsdatabase Resumé Hermed foreligger

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

Tænk på a og b som to n 1 matricer. a 1 a 2 a n. For hvert i = 1,..., n har vi y i = x i β + u i.

Tænk på a og b som to n 1 matricer. a 1 a 2 a n. For hvert i = 1,..., n har vi y i = x i β + u i. Repetition af vektor-regning Økonometri: Lektion 3 Matrix-formulering Fordelingsantagelse Hypotesetest Antag vi har to n-dimensionelle (søjle)vektorer a 1 b 1 a 2 a =. og b = b 2. a n b n Tænk på a og

Læs mere

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Susanne Dalton Survivorship Danish Cancer Society Research Center Copenhagen, Denmark Baggrund 3

Læs mere

Dansk Transfusionsdatabase

Dansk Transfusionsdatabase Dansk Transfusionsdatabase Årsrapport 2007 (Data fra 2005 og 2006) De mest blodforbrugende diagnoser og kirurgiske procedurer: Brug af komponenter DTDB Dansk Transfusionsdatabase Resumé Hermed foreligger

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Praktikpladsmangel øger risiko for at ende i passivitet

Praktikpladsmangel øger risiko for at ende i passivitet Praktikpladsmangel øger risiko for at ende i passivitet Mangel på praktikpladser fører til at flere unge står uden job eller uddannelse. Ceveas beregninger viser, at hvis alle kommuner var lige så gode

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Årsrapport nr. 9 for DugaBase. Dansk Urogynækologisk Database. Årsrapport 2014

Årsrapport nr. 9 for DugaBase. Dansk Urogynækologisk Database. Årsrapport 2014 Årsrapport nr. 9 for DugaBase Dansk Urogynækologisk Database Årsrapport 14 1. januar 14-31. december 14 1 Denne rapport er udarbejdet af Styregruppen for Dansk Urogynækologisk Database. Kompetencecenter

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital Domæne 5: Økonomi Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital 1 Indhold 1. De to typer af økonomiske analyser 2. Sundhedsøkonomisk evaluering 1. De fire typer af sundhedsøkonomiske evalueringer

Læs mere

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Er sygdomsbehandlingen tilstrækkelig målrettet? Sundhedssystemets rolle - Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Oplæg for Arbejdsmarkedskommissionen den 10. juni 2008

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV 2010 November 2010 Det danske sundhedsvæsen i internationalt perspektiv Sundhedsstyrelsen, 2010 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S

Læs mere

Privathospitalerne har mistet hver femte offentlige patient

Privathospitalerne har mistet hver femte offentlige patient Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 31. oktober 2013 Fra 2010 til 2012 har danske privathospitaler mistet hver femte offentligt finansierede patient. Faldet afspejler sandsynligvis,

Læs mere

Mål med mening. Introduktion til statistisk kvalitetsudvikling. Jacob Anhøj, overlæge, DIT. Diagnostisk Center, Rigshospitalet

Mål med mening. Introduktion til statistisk kvalitetsudvikling. Jacob Anhøj, overlæge, DIT. Diagnostisk Center, Rigshospitalet Mål med mening Introduktion til statistisk kvalitetsudvikling Jacob Anhøj, overlæge, DIT Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Indhold Om at se på data Kvalitetsudviklerens fornemmelse for variation

Læs mere

Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014

Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014 Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014 Patientkultur og - roller anno 2025 - Hvad skal sundhedsvæsenet matche? Formålet med oplægget er at give nogle

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om DRG-systemet. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om DRG-systemet. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om DRG-systemet Marts 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om DRG-systemet (beretning nr. 11/2010) 4. marts 2014 RN 404/14 1. Rigsrevisionen

Læs mere

Godkender modtagelse af donation. Kontoansvarlig hospitalsperson. Centerdirektør. Centerdirektør Johannes Jakobsen. Johannes Jakobsen.

Godkender modtagelse af donation. Kontoansvarlig hospitalsperson. Centerdirektør. Centerdirektør Johannes Jakobsen. Johannes Jakobsen. Aktivitet, projektnavn Fellow/Scolarship program hospital/ Projektansvarlig hospitalsperson Kontoansvarlig hospitalsperson Godkender modtagelse af donation Type af aktivitet/projekt/ udstyr/enhed Tidshorisont

Læs mere

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Faxe Kommune

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Faxe Kommune Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Kommune Med udgangspunkt i nøgletalsrapporten for aktivitetsbestemt medfinansiering til Social- og Sundhedsudvalget i juni måned er nedenstående

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Spørgeskema. Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik

Spørgeskema. Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik Spørgeskema Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik 1. september 2005 Spørgeskemaet udfyldes af speciallæge og sygeplejerske med det faglige ansvar for hoftealloplastik patienterne

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Overordnet bilagstabel - resultat på lands-, regions- og sygehusniveau

Overordnet bilagstabel - resultat på lands-, regions- og sygehusniveau LUP 2013 - Indlagte Overordnet bilagstabel - resultat på lands-, regions- og sygehusniveau Indlagte patienter Svarfordeling for nationale spørgsmål Du kan få hjælp til at læse tabellerne i læsevejledningen

Læs mere

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk STATUS 2014 JANUAR 2015 Patientstøtterne Røde Kors rødekors.dk INDHOLD Indledning... 3 26 Røde Korsafdelinger har patientstøtter... 4 Patientstøtter er til stede på mange forskellige sygehusafdelinger...

Læs mere

Introduktion til GLIMMIX

Introduktion til GLIMMIX Introduktion til GLIMMIX Af Jens Dick-Nielsen jens.dick-nielsen@haxholdt-company.com 21.08.2008 Proc GLIMMIX GLIMMIX kan bruges til modeller, hvor de enkelte observationer ikke nødvendigvis er uafhængige.

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter. Appendiks 1: Produktivitets- og potentialeberegninger

Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter. Appendiks 1: Produktivitets- og potentialeberegninger Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 1: Produktivitets- og potentialeberegninger 2013 SIDE 2 KAPITEL 1 BEREGNINGER AF PRODUKTIVITET 2003-2012 OG POTENTIALE Markederne for private

Læs mere

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Effekter af eksportfremme for danske virksomheder Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Hvad ved vi om eksportfremme? De fleste lande bruger betydelige ressourcer på

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer. Oktober 2011

Notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer. Oktober 2011 Notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer Oktober 2011 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Regionernes forvaltning af fedmeoperationer 17. oktober 2011 RN

Læs mere

Resultater af tilsyn med regioner 2011-2012

Resultater af tilsyn med regioner 2011-2012 Resultater af tilsyn med regioner 2011-2012 Statens Arkiver gennemførte i perioden november 2011 juni 2012 et tilsyn med regionerne, de videnskabsetiske komiteer, trafikselskaberne og regionernes institutioner

Læs mere

Epidemiologi og Biostatistik

Epidemiologi og Biostatistik Kapitel 1, Kliniske målinger Epidemiologi og Biostatistik Introduktion til skilder (varianskomponenter) måleusikkerhed sammenligning af målemetoder Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge, torsdag

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut

Læs mere

Forebyggelse som en del af pensionsordningen. Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012

Forebyggelse som en del af pensionsordningen. Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012 Forebyggelse som en del af pensionsordningen Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012 Hvorfor er der brug for forebyggelse i pensionsordningen? 2 Hvorfor er PensionDanmark gået ind i forebyggelse?

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden

Læs mere

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv Mette Nørgaard, Klininisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Email: mn@dce.au.dk DUCGdata DUCGdata DaProCa data DaRenCa

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Kvantitative forskningsmetoder Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 14. december 2011 Eksamensnummer: 5 14. december 2011 Side 1 af 6 1) Af boxplottet kan man aflæse,

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Statsrevisorerne 2011 Nr. 12 Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer Offentligt

Statsrevisorerne 2011 Nr. 12 Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer Offentligt Statsrevisorerne 2011 Nr. 12 Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer Offentligt Notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Studieretningsprojekter i machine learning

Studieretningsprojekter i machine learning i machine learning 1 Introduktion Machine learning (ml) er et område indenfor kunstig intelligens, der beskæftiger sig med at konstruere programmer, der kan kan lære fra data. Tanken er at give en computer

Læs mere

Effektmålsmodifikation

Effektmålsmodifikation Effektmålsmodifikation Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Hospitalsstandardiseret Mortalitetsratio (HSMR) Mortalitets audit 50 seneste dødsfald

Hospitalsstandardiseret Mortalitetsratio (HSMR) Mortalitets audit 50 seneste dødsfald Hospitalsstandardiseret Mortalitetsratio (HSMR) Steffen Christensen, MD, Malene Engebjerg Msc Jacob Jacobsen Msc Mette Nørgaard, MD, Phd Pr ogram Få generelle betragtninger HSMR Baggrund for HSMR Styrker

Læs mere

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Kl. 8.15-9.00 Registrering og morgenmad Kl. 9.00-9.15 Velkomst v. Sophie

Læs mere

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi?

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? 13-12-2012 Sag nr. 12/641 Dokumentnr. 51443/12 Den 20. november 2012 holdt Danske Regioner seminaret, Er fremtidens kirurgi dagkirurgi? Det var

Læs mere

NOTAT. Regionale nøgletal. Introduktion I dette notat præsenteres sammenligninger af nøgletal indenfor økonomi og kvalitet på regionalt niveau.

NOTAT. Regionale nøgletal. Introduktion I dette notat præsenteres sammenligninger af nøgletal indenfor økonomi og kvalitet på regionalt niveau. NOTAT Regionshuset Viborg Koncernøkonomi Sekretariat & Budget Skottenborg 26 8800 Viborg Tlf. 87 28 50 00 www.regionmidtjylland.dk Regionale nøgletal Introduktion I dette notat præsenteres sammenligninger

Læs mere

Borgere med mere end én kronisk sygdom

Borgere med mere end én kronisk sygdom Borgere med mere end én kronisk sygdom Resultater fra Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom v/ Maj Bekker-Jeppesen Cathrine Juel Lau, Maja Lykke, Anne Helms Andreasen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine

Læs mere

Det geriatriske landkort

Det geriatriske landkort Nord Ålborg Overlæge Ole B.F. Nielsen Midt Århus Else Marie Damsgaard Randers Ubesat stilling Horsens Overlæge Ishay Barat sengeafdeling (16), ambulatorium, team Antal speciallæger: 3 2 sengeafsnit, udgående

Læs mere

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank.

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank. De danske huspriser homes husprisindeks København den 1. sept. 7 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank +5 5 1 5 31, stbo@danskebank.dk Niels H. Carstensen, home +5 15 3 nica@home.dk Den

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder

Læs mere

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group Regionernes nationale databasedag 8. april 2015 Hvad kan databaserne og hvad skal databaserne? Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Tandlægeydelser under Den Offentlige Sygesikring 2000-2002 2003:18 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Skizofrenidatabasen: Hvordan validiteten forsvandt ved overgangen til LPR og hvad vi gør for at genopbygge den

Skizofrenidatabasen: Hvordan validiteten forsvandt ved overgangen til LPR og hvad vi gør for at genopbygge den Skizofrenidatabasen: Hvordan validiteten forsvandt ved overgangen til LPR og hvad vi gør for at genopbygge den Lone Baandrup, læge, ph.d. Dokumentalist i skizofrenidatabasen Den Nationale Skizofrenidatabase

Læs mere

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Årsmøde for visitatorer 12.-13. November 2012 Svendborg Kvalitetskonsulent Hospitalsenheden Vest Regionshospitalerne Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing

Læs mere

Program. 1. Varianskomponent-modeller (Random Effects) 2. Transformation af data. 1/12

Program. 1. Varianskomponent-modeller (Random Effects) 2. Transformation af data. 1/12 Program 1. Varianskomponent-modeller (Random Effects) 2. Transformation af data. 1/12 Dæktyper og brændstofforbrug Data fra opgave 10.43, side 360: cars 1 2 3 4 5... radial 4.2 4.7 6.6 7.0 6.7... belt

Læs mere

Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig?

Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig? Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig? Karin Dam Petersen Seniorforsker, MPH, PhD Center for Folkesundhed, MarselisborgCentret Resumé Baggrund Forskningsspørgsmål 1-5 Diskussion

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

Økonometri: Lektion 4. Multipel Lineær Regression: F -test, justeret R 2 og aymptotiske resultater

Økonometri: Lektion 4. Multipel Lineær Regression: F -test, justeret R 2 og aymptotiske resultater Økonometri: Lektion 4 Multipel Lineær Regression: F -test, justeret R 2 og aymptotiske resultater 1 / 35 Hypotesetest for én parameter Antag vi har model y = β 0 + β 1 x 2 + β 2 x 2 + + β k x k + u. Vi

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 17. marts 2014

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 17. marts 2014 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 17. marts 2014 Sag 89/2012 (1. afdeling) A (advokat Birgitte Pedersen) mod Patientskadeankenævnet (kammeradvokaten ved advokat Søren Horsbøl Jensen) I tidligere instans

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Stofmisbrugere i Danmark 2001 2003:16

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Stofmisbrugere i Danmark 2001 2003:16 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Stofmisbrugere i Danmark 2001 2003:16 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Seminar om implementeringen af EU direktivet 2910/32/EU af 10. maj 2010 Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Skal forbedringer

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Ny styring i et patientperspektiv

Ny styring i et patientperspektiv Ny styring i et patientperspektiv Lars Dahl Pedersen, Hospitalsdirektør, Hospitalsenhed Midt www.regionmidtjylland.dk Incitamentsstrukturer Belønning Straf Faglige Prof. Normer og standarder Godt omdømme

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Simpsons Paradoks. Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser. Inge Henningsen

Simpsons Paradoks. Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser. Inge Henningsen Simpsons Paradoks Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser Afdeling for Anvendt Matematik og Statistik Københavns Universitet 1 Simpsons Paradoks -Et emnearbejde om årsag og sammenhæng

Læs mere

FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008

FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008 FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008 Formål Kun det uregelmæssige fravær belyses Formålet med FraværsStatistikken er at belyse mønstre i fraværets sammensætning og udvikling indenfor DA-området.

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol

Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol undersøgelse Anna Mejldal / 2012 Oversigt 1. Formål 2. Metode 3. Simpel analyse 4. Samlet model og konklusion

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere