Vurdering af overholdelse af miljøregler relateret til gyllehåndteringen i aktive svineproduktioner

Transkript

1 Vurdering af verhldelse af miljøregler relateret til gyllehåndteringen i aktive svineprduktiner med IØ medfinansiering Opfølgningsrapprt, Juni 2006 Udgivet : 27. juni 2006 Udarbejdet : Jens Murmann g Pul Martin Møller Efterset : Uffe Sønderhusen Gdkendt : Uffe Sønderhusen

2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INTRODUKTION 3 2 KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Myndighedsgdkendelser Staldindretning Gylletanke g laguner Anvendelse af gylle 6 2

3 1 INTRODUKTION Investeringsfnden fr Østlandene (IØ-fnden) har anmdet Carl Br Gruppen m at gennemføre en vurdering af m de anbefalinger til knkrete tiltag, sm Carl Br Gruppen gav i frbindelse med besøg på farmene i fråret Denne rapprt skal læses i frlængelse af Carl Br s rapprt: Vurdering af verhldelse af miljøregler relateret til gyllehåndtering i aktive svineprduktiner med IØ medfinansiering fra maj Opgaven er gennemført i periden marts g april 2006 g har mfattet 9 virksmheder, der alle er blevet besøgt: Gennemgangen har ikke mfattet t af de virksmheder, sm blev besøgt i 2005 (Saerimner g Dan-Slvakia), idet IØ ikke længere er aktiv medinvestr i disse selskaber. Besøgene er gennemført af et team bestående af en dansk miljøknsulent g en dansk landbrugsknsulent. Under besøgene blev gyllehåndteringen besigtiget g frskellige typer dkumenter gennemgået. Se bilag 1 i rapprten Vurdering af verhldelse af miljøregler relateret til gyllehåndtering i aktive svineprduktiner med IØ medfinansiering fra maj Nærværende rapprt indehlder Carl Br Gruppens knklusiner g anbefalinger fra de gennemførte besøg. Der er efter besøgene indhentet yderligere plysninger g afklaringer hs ngle af virksmhederne g disse infrmatiner er indehldt i rapprten. 2 KONKLUSIONER Den verrdnede knklusin fra gennemgangen er, at de undersøgte virksmheder verhlder den natinale lvgivning vedrørende gyllehåndtering, g virksmhederne har gennemført de anbefalede frbedringer. Fem af farmene har mdtaget EU miljøgdkendelse (IPPC) siden sidste besøg af Carl Br, tre af farmene har igangsat ansøgningsprcedure med henblik på at verhlde de lkale ansøgningsfrister. Den sidste virksmhed er ikke IPPC pligtig. I relatin til verhldelse af de danske regler kan følgende hvedpunkter fremhæves: Med hensyn til pbevaringsfaciliteter anvender syv virksmheder faciliteter, sm lever p til danske regler. En virksmhed har af IØ fået påbud m at mbygge en lagune så den pfylder danske frskrifter. En anden virksmhed har en gylletank, sm efter en knkret byggeteknisk vurdering fretaget af Teknlgisk Institut (TI) anbefales accepteret af IØ. Tre af de besøgte virksmheder udbringer gyllen i verensstemmelse med de danske regler fr udbringning. Seks af virksmhederne udbringer gså gylle i efteråret frud fr etablering af en vinterhvedeafgrøde eller frud fr efterårspløjning g efterfølgende etablering af en frårsafgrøde sm f.eks. majs, vårbyg eller sukkerrer. Dette er ikke i verensstemmelse med danske regler, men er tilladt ifølge den lkale lvgivning g i verensstemmelse med EU's Nitratdirektiv. Alle virksmhederne verhlder de danske harmnikrav på 1,4 husdyrenheder pr. ha. 3

4 Knklusiner g anbefalinger fra gennemgangen er nærmere beskrevet i de efterfølgende afsnit. 2.1 Myndighedsgdkendelser De undersøgte virksmheder plyser, at de enten har de nødvendige miljø- g byggetilladelser på plads, eller har ansøgninger under udarbejdelse eller sagsbehandling. Fem af farmene har mdtaget EU miljøgdkendelse (IPPC) siden sidste besøg af Carl Br i 2005, tre af farmene har igangsat ansøgningsprcedure med henblik på at verhlde de lkale ansøgningsfrister fr EU miljøgdkendelse. Den sidste virksmhed er i nuværende størrelse ikke IPPC pligtig. 2.2 Staldindretning Alle ni virksmheder lever p til danske regler fr gylleanlæg i stalde g har pnået lkale gdkendelser til brug af disse. Én virksmhed havde i 2005 prblemer med indtrængning af grundvand i gyllekanalerne. Virksmheden har efterfølgende gennemført en renvering af gyllekanalerne i staldene g anvender ikke længere stalde med de prindelige gyllekanaler. Ved besøget i 2005 blev det knstateret, at frtanke g pumpebrønde på de fleste af virksmhederne var åbne g uden eller med mangelfuld sikkerhedsafskærmning. Det blev anbefalet, at disse frtanke blev verdækket med trædesikkert betn eller jerndæksel eller frsvarligt afskærmet i henhld til danske frskrifter. Frtankene er efterfølgende blevet verdækket eller frsvarligt afskærmet. Fr t virksmheder under renvering er der fretaget en midlertidig verdækning eller afskærmning, indtil der etableres permanent verdækning i frbindelse med færdiggørelse af renvering af staldanlæggene. 2.3 Gylletanke g laguner Der anvendes en række frskellige løsninger til gyllepbevaring på de frskellige virksmheder. Gyllepbevaringsfaciliteterne er i ngle lande en del frskelligt fra Danmark hvilket har afstedkmmet at der har skullet laves en knkret vurdering af de pågældende pbevaringsfaciliteter. Der blev i 2005 besigtiget en 5 år gammel lagune med kun én bund-membran uden fast verdækning, men med halmbaseret flydelag. Lagunen er lvligt pført i henhld til de natinale regler, g den er pført før det danske BAT byggeblad fr laguner (jf. byggebladets bilag 1, ref 3, arkivnr ) trådte i kraft. TI, der deltg i besøget på virksmheden med en gylletanksspecialist, har vurderet, at den er i verensstemmelse med danske regler under frudsætning af, at der er et frsvarligt flydelag, hvilket var tilfældet, ved 2 besøg i 2005 g besøget i Den pågældende farm har fået IPPC gdkendelse. 4

5 På en virksmhed under renvering var der i 2005 pført en ny gylletank i betnblkke. Det blev i 2005-rapprten anbefalet, at der skulle fretages en byggeteknisk vurdering inden ibrugtagning af gylletanken. Efter en frstærkning g efterfølgende byggeteknisk vurdering af tanken udført af Teknlgisk Institut (TI), der havde en gylletanksspecialist med på besøget i 2006 anbefales det, at IØ accepterer behlderen. Behlderen har de nødvendige lkale gdkendelser, men er pført efter en anden byggetraditin end den danske g lever derfr ikke umiddelbart p til alle punkter i dansk lvgivning. Anbefalingen bygger på, at den anses fr at have tilstrækkelig styrke g tæthed, når den er fyldt p med gylle. På en virksmhed under renvering blev der i 2005 efter Carl Br as besøg etableret en ny gyllelagune med enkelt bundmembran g uden ngen kntrlbrønde. Lagunen er pført i henhld til frskrifter fra USA, men verhlder ikke danske frskrifter fr nye gyllelaguner. Virksmheden er af IØ blevet anmdet m i 2006 at mbygge lagunen så den verhlder danske frskrifter fr nye laguner, g virksmheden har i juni 2006 bekræftet verfr IØ, at lagunen er ved at blive tømt g at den derefter vil blive bygget m i verensstemmelse med IØ s krav. På tre af virksmhederne anvendes verjrdiske, glasemaljerede ståltanke, der ved stikprøve kntrl blev fundet at være med et flydelag, hvilket er i verensstemmelse med danske regler. Tankene er typisk 6 meter høje g det er erfaringsmæssigt simpelt at etablere et frsvarligt flydelag. Alle tankene har gdkendelse af lkale myndigheder i frbindelse med ibrugtagning g IPPC gdkendelse fr de virksmheder, hvr IPPC er påkrævet. På tre virksmheder er der etableret nye, lkalt fremstillede runde gylletanke pført af betnelementer efter danske standarder. Yderligere 1 virksmhed vil i 2006 pføre betnelementtanke i frbindelse med udbygning af lagerkapaciteten. En af virksmhederne har teltverdækninger af tankene, mens der fr de øvrige tanke, sm det kræves i de danske regler, skal etableres naturligt flydelag med tilsætning af halm, når det måtte vise sig nødvendigt. Ved besøget blev der knstateret et frsvarligt flydelag. En af virksmhederne havde ved besøget i fråret 2006 påbegyndt etablering af nye laguner med verdækning g 2 lags bundmembran pført så de verhlder både lkale g danske regler. 5

6 Tabel 1 psummerer gyllepbevaringen på de besøgte virksmheder. Tabel 1: Gyllepbevaringsmetde g kapacitet på de mfattede virksmheder Virksmhemetde Gyllepbevarings- Opbevaringskapacitet (måneder) Aktuel 1 krav i landet nr. 1 Gylletank pført i betnblkke 12 Se efterfølgende 2 Lukkede laguner >12 Se efterfølgende Ståltanke Ståltanke 7,9 6 5 Ståltanke > Betnelement tanke Betnelement tank 8,3 7 8 Lagune 10,6 Se efterfølgende 9 Åben lagune m. membran + 8,0 4 / 6 Betnelement tanke Nte 1: Fr de virksmheder, der har flere lkaliteter, er det den gennemsnitlige kapacitet, der er angivet. Sm det fremgår af tabellen, er der ikke identificeret vertrædelser af de natinale regler fr pbevaringskapacitet. Kravet i Danmark til lagerkapacitet er minimum 6 måneder ifølge den danske husdyrgødningsbekendtgørelse, men dg således at der er tilstrækkelig lagerkapacitet til, at gødningen kan udbringes i henhld til gødningsplanen. I Rusland g i ngen udstrækning gså i Ukraine hersker der usikkerhed m hvad myndighedernes regler er fr pbevaringskapacitet til gylle. De besøgte virksmheder i Rusland g Ukraine har etableret pbevaringskapacitet svarende til måneders gylleprduktin hvilket pfylder danske krav, g er gdkendt af de lkale miljømyndigheder, men det kan det ikke entydigt afgøres m de natinale regler til pbevaring pfyldes. 2.4 Anvendelse af gylle Udkørsel af gylle sker med slæbeslangesystem eller gyllenedfælder mnteret på traktrtrukne gyllevgne. T virksmheder under renvering har i fråret 2006 lejet gyllevgn med fladspreder, hvilket ikke er i verensstemmelse med danske regler. Det er lvligt i de pågældende lande. De pågældende virksmheder har sidst på fråret 2006 købt g ibrugtaget gyllevgn med slæbeslangesystem eller nedfælder. 6

7 Alle virksmhederne verhlder de danske harmnikrav på 1,4 husdyrenheder 1 per ha (g hermed gså kravene i EU s nitratdirektiv på 1,7 dyreenheder per ha). Der udbringes typisk 20 til 40 tns gylle pr. ha. årligt, afhængigt af gyllens næringsstfindhld g afgrøden, hvrtil gyllen tilføres. Dette er i verensstemmelse med lkale g danske regler. Virksmhederne anvender gyllen på landbrugsjrd, sm er ejet eller lejet. En del virksmheder afsætter gyllen via gylleaftaler, sm det gså praktiseres i Danmark. Virksmhederne er alle beliggende i mråder med frhldsvis få husdyr, så der er ingen prblemer med at afsætte gyllen. Tre af de besøgte virksmheder udbringer gyllen i verensstemmelse med de danske regler fr udbringning. Seks af virksmhederne udbringer gså gylle i efteråret frud fr etablering af en vinterhvedeafgrøde eller frud fr efterårspløjning g efterfølgende etablering af en frårsafgrøde sm f.eks. majs vårbyg eller sukkerrer. Dette er ikke i verensstemmelse med danske regler, men er tilladt ifølge den lkale lvgivning g i verensstemmelse med EU's Nitratdirektiv. De danske krav til lagerkapacitet g udbringningsperider er tæt knyttet til vækstperidens længde, jrdbundsfrhld afgrødevalg samt klimatiske frhld. Da de besøgte virksmheder ligger i en anden klimazne (den kntinentale) end Danmark (den atlantiske), kan de danske regler således ikke direkte verføres. 1 1 dyreenhed svarer til 4,3 årssøer, 175 prducerede smågrise eller 35 prducerede slagtesvin 7