Avedøre kirkeblad. Morgenfruesalve. Samarbejde, kommunikation og omsorg

Transkript

1 Avedøre kirkeblad Samarbejde, kommunikation og omsorg sådan lød det, da Conny Hjelm Pedersen holdt kursus for de frivillige i kirken den 18. september Det var både sjovt og vigtigt det, vi lærte: Vores kropssprog er det vigtigste, når vi taler sammen. Man kan være enige eller uenige og forskellige eller ens, men tillid er afgørende for både godt fællesskab og udvikling. Morgenfruesalve Lægeurtelauget i gang med at fremstille morgenfruesalve efter en hemmelig opskrift. Den er meget virkningsfuld mod psoriasis. Læs meget mere om lægeurter og klosterhaver på side 4 og 5. Måske har du lyst til at være med?

2 Lederen: Et særligt rum ved Paul Kühle Udgives af Avedøre Menighedsråd Trædrejerporten 6, 2650 Hvidovre Tlf Fax Redaktion og Layout & fotos John Andersen, Maria-Leonore Christensen (lay-out), Ida Kongsbak, Inge Lund, Karin Kjær Helmersen og Knud Christensen, ansvarshavende: Paul Kühle Tryk: Avedøre kirke: Oplag: 700 Åbent redaktionsmøde: Tirsdag den kl Bladet udkommer: torsdag den 26. november kl Indlæg til Kirkebladet kan lægges i kirkens postkasse mrk.»kirkebladet«eller sendes som mach@ avedoere-kirke.dk Bliv abonnent på Kirke-bladet. Ring på tlf eller send en mach@avedoere-kirke.dk Abonnementet er gratis. På kan kirkebladet ses i pdf-format. Indhold i dette nr side 2 Leder september 2009 side 3 Ritualer side 4 Klosterhaver og lægeurter side 5 Koncert med Avedøre Koret side 6 Værdier i hjertet side 7-9 Kirkens aktiviteter side 10 Kirkens kalender side 11 Allehelgen side 12 High Noon side 13 Interview med Finn Borch side 14 Livet i kirken side 15 Livet i og omkring kirken side 16 Bagsiden Vi har et særligt rum i kirken, i sognet, i landet. Kirken. Dér kan man samles til gudstjenester, og det bliver noget særligt. Dér kan man sige farvel til sine kære eller sige et ja til et andet menneske, og det ja bliver større end hvis man bare sagde det hjemme i stuen. Dér kan man fornemme ved en dåb, at det bliver noget rigtigt stort at have et barn. Dér kan man gå ind i hverdagen og sætte sig og få nogen tanker, som ikke var der udenfor og måske en orden i tankerne. Sådan et rum har vi også i Avedøre og det er fantastisk godt. Brorsons kirke Politiet foretager den 13. august arrestation af afviste irakiske asylansøgere i Brorsons kirke, hvor de havde søgt tilflugt for at klynge sig til et sidste håb om at undgå at blive sendt hjem til en usikker fremtid. Det er på mange måder en sørgelig sag, som man som dansker ikke er stolt af. Kunne man ikke have fundet en bedre og mere human løsning? Og hvorfor skal nu præsten, Per Ramsdal, som bare passer sit arbejde ud fra sin samvittighed, være skydeskive - eller for den sags skyld politiet? Når det hele handler om politik! Men hvad skete der med det særlige rum? Brorsons kirke vil i lang tid fremover bære en smertelig stemning, som nok vil gøre det svært at opleve den hellighed, som et kirkerum har også som ungdomskirke, der er anderledes, når der er særlige free-style gudstjenester. Og hvad med alle de andre kirkerum. Kirken er ikke anderledes end et offentligt toilet, sagde så Fyns biskop, så han mener arrestationen var i orden. I grundloven står der intet om, at kirkens rum er et frirum for lovløse, hvor man ikke må røres, og ifølge luthersk teologi er det Ordet, forkyndelsen, gudstjenesten, der helliger rummet, så uden for kirketiden er det bare et rum og gudstjeneste var der ikke midt om natten mellem den 12. og 13. august. Rum for troen MEN, så enkelt er det ikke. Som kristne må vi fastholde, at kirkerummet er noget særligt og bestemt ikke et offentligt toilet. Der må være en respekt for alle menneskers tro. Tro er følelser og selv om loven ikke taler om følelser og den lutherske teologi heller ikke giver dem megen betydning, så er det det religiøse rum, hvor følelser, livsværdier, holdninger m.m. er knyttet til og har været det i hundreder af år. Der er plantet et sår i vores by og land, som forhåbentlig kan heles. Vi skal ikke kradse i såret i al evighed, men kæmpe for at bevare vores rum som noget særligt. Her viser man respekt, her kommer man ikke ind med våben eller nedsættende bemærkninger mod andre. Dem lægger man i våbenhuset. Her er alle lige og elskede. Lad os værne om rummet. Kimelauget kimer ved højtiderne, fordi rummet under dem er noget særligt. Sangerne synger, læserne læser, kirkens personale udfører deres arbejde, menigheden kommer ved gudstjenester, tænkepause eller den enkelte går derind med respekt - med fornemmelsen af, at der er noget, der er større, der er vigtigere, der er smukkere. Lad os værne om rummet - ikke ved at lukke og låse eller bruge love og regler og teologi og alt muligt andet, men ved at bruge det sammen med andre og/eller alene. Kirkerummet er åbent fra ca. kl. 8 om morgenen og så længe der er personale i kirken.

3 Ritualer ved Ida Kongsbak En lille refleksion over hvad et ritual er, og hvilken betydning ritualer har for os! (I de følgende kirkeblade kommer der tanker over flere af vore kirkelige ritualer: dåb, nadver, vielse etc.) En eller anden har sagt, at mennesket kan vænne sig til alt, undtagen kaos. Derfor ordner vi vores liv, med skikke, traditioner og ritualer. Hvis vi nu tænker på vores morgenritual! De fleste af os har en helt bestemt rytme tingene skal gøres i om morgenen, hvis det skal blive en god dag. Først stå op, spise morgenmad der helst skal være nøjagtig ens hver morgen - læse morgenavisen, gå tur med hunden, og så i bad og ud i hverdagen! Sådan har de fleste af os ganske bestemte mønstre vi følger, og det skal ingen røre ved. Når så det bliver weekend eller ferie, eller der er en fødselsdag, der skal fejres i familien, så elsker vi at gøre det an- derledes. Da jeg var barn kunne jeg ikke forestille mig en søndag morgen uden rundstykker! Vi boede langt ude på landet, men vi søskende cyklede gerne 3 km til bageren i al slags vejr for at kunne få vore rundstykker! Vi har mange forskellige traditioner omkring mad. Til fødselsdagsfester og konfirmationer udtænker vi hver gang en ny menu. Men til julen hører ganske bestemt mad til. De fleste af os kan slet ikke forestille sig, at skulle holde jul uden flæskesteg eller and. Da jeg boede i Tanzania sørgede vi danskere, hvert år for at bestille et par ænder hos én af de lokale bønder, så vi var sikre på at det kunne blive jul. Sådanne traditioner er med til at skabe fællesskab og er med til at få os til at føle os hjemme i verden. Når vi har bestemte traditioner i familien, på arbejdspladsen, i kirken og i Hvad er et ritual? spurgte den lille prins. Det er også noget man i al for høj grad har glemt, sagde ræven. Det er det, der får en dag til at blive forskellig fra andre dage, en time forskellig fra alle andre timer. Fra Den lille Prins af Saint-Exupery vores land, så er traditionerne med til at skabe mening og indhold i tilværelsen. I hverdagen behøver vi noget, der afbryder og skaber forandring i det almindelige. Eksempler på sådanne lyspunkter er helligdage, weekender, ferier. Men lyspunkterne kan også være konkrete steder som en kirke, en skov, en café. Disse lyspunkter kan give os et pusterum. Og de kan i glimt give os fornemmelsen af at vi hører til i noget større. Vi har brug for lyspunkterne og vi har brug for det særlige i livet. Det er i livets lyspunkter, at vi kan rekreere os og finde styrke og glæde til at tage dagliglivet på os! I dagligdagen, når den fyldes med arbejde og aktiviteter kan det være vanskeligt at holde fast i fornemmelsen af at vi hører til i noget større. Så er det, vi har brug for rum og anledninger, hvor det særlige bliver tydeligt. Søndagen, hviledagen og gudstjenesten har vi for at give plads til det særlige og det hellige. Kirken er nok det bedste eksempel på, hvor det særlige og det hellige kan opleves. Når det helt store rammer os, hvad enten det er det glædelige, at et nyt barn er kommet til verden eller det er sorgen, fordi et elsket menneske er død, så er det for rigtig mange af os godt at have et sted at gå hen. Godt at have ritualer, vi kan tage imod det lille barn med og ritualer vi kan bruge, når vi siger det sidste farvel til vore kære. Så vi ikke står alene med det helt store i vores liv. Så vi fra traditionen kan få sat ord på det, som vi ellers selv har svært ved at rumme. Kirken er stedet for vore håb og drømme, ligesom den også er stedet for vores sorg og skuffelse. Derfor er Kirken som en rigtig god ven, én vi kan dele både glæder og sorger med. Vi kan gå ind i kirkerummet og hente kraft, men det skyldes ikke, at Gud er til stede dér på en særlig måde, men rummet kan hjælpe os til at opleve Gud på en særlig måde. Derfor skal en kirke være smuk, så den kan minde os om Guds kærlighed og storhed. Den skal være et spejlbillede af Guds rige og minde os om, at Gud er ophavet til alt smukt i verden. TÆNKEPAUSE Det er tirsdag morgen. Jeg har haft 14 dejlige sommer-feriedage. For mig og sådan tror jeg mange har det er det altid lidt vemodigt at skulle i gang efter en sommerferie. Ferien var så lang, så man fik en helt anden rytme i sit liv og når sommerferien er forbi er det også sådan en påmindelse om, at nu er sommeren snart forbi foran ligger en lang vinter! Godmorgen, godmorgen, velkommen tilbage fra ferie, lyder det allerede i våbenhuset! Og så samles vi inde ved globen. Vi synger sammen, én af vore skønne gamle salmer eller én af de smukke nye i dag er det Paul, der leder tænkepausen. Han deler sine tanker om Guds drøm for vores liv. Den siger Paul, må være som man kan have det i en lang ferie i sit sommerhus, hvor man vågner og tænker alt er bare i orden. Der er ingenting jeg skal, ingenting jeg forsømte at gøre i går ikke noget jeg skal reparere på. Alt er bare godt. Foran ligger en lang og lysende varm dag! Så tænder vi lys i globen. Hver især siger vi en bøn stille eller højt! Og vi synger igen og går fra kirken med ønsket om at vi må være i Guds lys. Efter en sådan tænkepause er al vemod, over at ferien er slut, forbi. Jeg har fridag om mandagen, så jeg nyder det store privilegium altid at kunne begynde min uge med at mødes med en stor flok dejlige mennesker i Avedøre Kirke. Vi hilser på hinanden. Hører nyt om hinanden. Følger med i hinandens liv. Og vi synger sammen og tænder lys sammen i bøn! Og vi sendes af sted med Guds velsignelse i ryggen. Det er stort. Der er plads til flere! Det tager kun et kvarter, og så er der kaffe bagefter. Tænkepausen holdes hver tirsdag kl

4 Klosterhaver og lægeurter ved karin Kjær Helmersen På Eskild ø i Roskildefjord var der i 1100 tallet et kloster under Augustinerordenen. Men klosteret fungerede ikke helt efter reglerne, munkene var temmelig slarne. De spiste for meget, de drak for meget, de passede ikke bedetiderne, og så fik de oven i købet sejlet kvinder ud til øen i ly af mørket. Det kom biskop over Roskilde stift for øre, den navnkundige biskop Absalon. Han hentede derfor sin studiekammerat fra Paris, en meget from og dygtig munk Guillume, på dansk Vilhelm, her til Danmark for at rette op på sagerne. Efter 10 år der og mange strabadser, uden synderligt held, forbarmede biskop Absalon sig købte ny jord i Tjæreby, 5 km vest for Hillerød og lod opføre et nyt kloster, det som skulle blive nordens største kloster på den tid: Æbelholt kloster En senere historiker beskrev Æbelholt som en liden købstad For der som årene gik var der 25 kanikker ( præsteviede munke ),Scolares altså rige adelssønner. Klosteret havde Novicer, d.v.s. det var præsteskole for kommende kanniker, det var opholdssted for Donati som var rige pensionærer. Det var herberg for fattige, der var værksteder, møller, lader, stalde og lægbrødre og arbejdsfamilier. Men Især var Æbelholt kloster et stort hospital med en fantastisk klosterhave rig på lægeurter.. Og netop som hospital blev klosteret vidt berømt for sine helbredelser og for sin store viden om lægeurter. Men hvor havde munkene deres viden om disse lægeurter fra? Historiebøgerne har gerne villet give Vilhelm hele æren. Men i dag ved vi at det nok snarere var de enkelte munke selv, der rejste rundt mellem hinanden og delte den viden de fik, delte lægeurter og erfaringer og så trak de selvfølgelig også på de erfaringer der var blandt folket og dets kloge koner.. Selvfølgelig var der også blandt folket og dets kloge koner en masse overtro og tiltro til trylleformularer og forbandelser og lignende. Så munkene trak mest på viden fra oldtidens læger. Den romerske læge Galen ca efter Kristi og andre oldtidslægers skrevne ord var munkenes basis, og den egentlige lægevidenskab stagnerede i Europa frem til 1400 tallet. Når erfaringerne viste, at en plante havde gavnlig virkning på det menneskelige legeme, måtte man selvsagt prøve at forklare hvorfor. Den menneskelige fantasi fik her afløb for mange sælsomme indfald. For bl.a. Galen handlede sundhed om balance i de 4 legemsvæsker som var : blod, slim, gul og sort galde. Disse var så forbundet til de 4 elementer jord, ild, luft og vand. Sygdom var derfor ubalance i legemsvæskerne, som kunne være henholdsvis varme eller kolde, og de skulle behandles med deres modsætning. Væskerne styrede så også de 4 temperamenter henholdsvis det glade sangvinske, det triste flegmatiske, det hidsige koleriske og det sørgelige melankolske. Man havde også den såkaldte Signaturlære Plantens udseende havde direkte indflydelse på den pågældende sygdom. Gud havde nedlagt et tegn på planten som mennesket så skulle tyde. F.eks morgenfrue, mente man var virksom mod leversygdomme p.g.a. den gule farve, man bliver gul i huden ved gulsot. Kirken og dermed klostrene kæmpede også med et sygdomsbillede, hvor man opfattede sygdom som en straf fra Gud. En kur mod sygdom var derfor bøn og askese og evt. penge og gaver til kirken, som så kunne hjælpe. Vi må takke den arabiske verden for at de op gennem middelalderen oversatte og systematiserede de græske oldtidslægers skrifter, mens krige og folkevandringer hærgede Europa. Det første apotek i verden blev grundlagt i Bagdad i Irak i det 8. århundrede. Araberne havde kontakt med det fjerne østen, hvorfra man hentede ny inspiration, og araberne syslede med kemi eller alkymi som det hed dengang og fandt derved : Kviksølv, salpetersyre og saltsyre. I Salerno en italiensk by grundlagde man i den tidlige middelalder på arabisk initiativ et universitet om urter, og det giver mig så lejlighed til at vende tilbage til Roskilde egnen. For Danmarks måske mest betydelige læge i 1200 tallet var en Roskilde kannik ved navn Henrik Harpenstreng, som enten er blevet uddannet i Salerno eller haft nær kontakt til universitetet. Han er en af de kendeste repræsentanter fra de mange gejstlige som i den tidlige middelalder dyrkede lægeurter og studerede de mange bøger som byggede på oldtidslægernes skrifter. I hans bøger berømmes : hvidløg, kommen, fennikel og malurt for deres gode egenskaber. Mange andre sydlandske planter kom via klosterhaverne ind i de danske urtegårde, og mange har i tidens løb forvildet ud i den danske natur. Æbelholt kloster Men tilbage til Æbelholt kloster, som jo blev nedlagt i 1536 efter reformationen i Danmark ligesom de andre katolske klostre og dermed blev også hospitalet med dets fantastiske lægeurtehave kasseret. I 1560 begyndte den egentlige nedbrydning af klostret, og de mange sten blev fragtet til Frederiksborg Slot, som Frederik den 2 lod opføre i disse år. I 1930erne startede de arkæologiske udgravninger og ved disse udgravninger kom der spirer og frø frem som havde ligget i dvale i århundreder og begyndte at gro som friske planter igen. Udgravningerne påviste også 800 skeletter, hvoraf de fem var kvinder med fostre i kisterne. Da vi besøgte Æbelholt kloster i sommer lærte vi et nyt ord nemlig kistefødt. D.v.s. at fosteret udstødes fra moderens liv efter at hun er lagt i kisten og begravet. Men i det hele taget er disse skeletter et studium i middelalderens sygdomme og deres behandling. Og lad det være sagt med det samme, egentlig er det ganske imponerende hvad der er lykkedes for munkene med deres lægeurter og små former for kirugi at udrette. For rigtig mange af skeletterne er egentlig i god helbredstilstand. Vi ved ikke, hvordan de enkelte danske klosterhaver med lægeurter har set ud for det er ikke skrevet ned for den enkelte klosterhave. Men lægeurterne blev der skrevet om af bl.a kanniken Henrik Harpenstreng der før sin død i 1244 nedskrev sine urtebøger, også af forfatteren og lægen Henrik Smidt Klosterhavens 100 forskellige urter i Æbelholt kloster er derfor i dag sammensat ud fra en samlet vurdering af, hvad der voksede i danske urtehaver i middelalderen. De almindeligste lægeurter Munkene anvendte lavendel som nerveberoligende og urindrivende middel og også mod diarre. Lavendel blev når pesten hærgede brugt til at smøre under næsen for at undgå smitte. Tandpine mentes at kunne stilles med lavendeleddikevand. Lavendel blev ligeledes anvendt til røgelse, da stærke aromatiske dufte mentes at kunne holde onde magter væk. Citronmelisse også kaldet Hjertensfryd blev brugt mod melankoli, hjertesygdomme, maveonde, udebleven menstruation, barnløshed, hunde og hugormebid, altså et universalmiddel mod alskens svagheder, men især anvendt som kvindernes plante. God for livmoderen. Malurt blev brugt siden oldtiden som urindrivende, galderensende, appetit- og fordøjelsesfremmende middel. Brugt mod mavesmerter og forskellige mavesygdomme, spoleorm, stinkende ånde, søsyge og udvortes brugt mod blå mærker, sår, bylder samt mod

5 møl deraf navnet. I nyere tid tilsat brændevin. Røllike er en af de ældste kendte lægeplanter i historien. Den er bl.a. omtalt i de 5000 år gamle kinesiske urtebøger. Den kaldtes for soldaterurt og blev brugt på grund af sin blodstandsende og sårhelende egenskab, der skyldes dens indhold af bl.a. garvestoffer. Rølliken var kendt for sin gode virkning ved maveonde, den virker krampeløsende og plantens bitterstoffer virker appetitstimulerende, Den blev brugt som krydderi og konserveringsmiddel ved fremstilling af øl. ( så det var måske derfor munkene var glade for denne plante ) Perspektiver for lægeurter Vore dages livsstilssygdomme, problemer med lunge- hjerte og kredsløbssygdomme, har selvfølgelig ikke været så fremherskende i middelalderen, hvorimod kvindernes udsathed ved fødsel og barsel er tydelig, ligesom mange betændelsestilstande i kroppen har givet store problemer. Men da Vilhelm efter sin død blev helgenkåret, så blev Æbelholt kloster særligt berømmet for sine helbredelser, fordi hans døde krop blev brugt som relikvie, og en tand fra ham lagt i lidt vin og gurlet i den syges mund bragte mirakuløse helbredelser. Men det ved vi jo. Tro kan flytte bjerge. I dag er vi imidlertid mere nysgerrige og åbne, end vi har været meget længe over for det gamle mundheld om at der mod enhver sygdom findes en plante i Guds apotek. Moderne plantemedicin bygger på den antagelse at det er langt bedre at forebygge end at helbrede især hvor det drejer sig om at komme almindelige skavanker til livs og komme dem i forkøbet og mildne lettere ubehag. Ved alvorlige sygdomme er det naturligvis uansvarligt at forsøge at erstatte lægeordineret medikamenter med naturmedicin. Og man skal vogte sig for at eksperimentere med ukendte planter for visse planter er giftige : Anemone, Bulmeurt, Fingerbøl, Følfod, Guldblomme, Guldregn, Hyrdetaske, Kaffe, liljekonval, opiumvalmue, pigæble, rude, skarntyde, sort natskygge, stormhat, svaleurt, taks, tobak, ulvefod og vedbend er alle giftige planter. Det er i øvrigt ikke tilladt at tage perikontabletter sammen med lægeordineret hjertemedicin. Perikon er en gammel lægeplante som i dag kan fås som kosttilskud i Matas og Helsekostforretninger og bruges mod nedtrykthed og lettere depressioner. Virkningen er videnskabeligt bevist. Af andre gamle lægeurter som er videnskabeligt undersøgt og deres virkning bevist sammen med, at der er god erfaring med dem gennem århundreder er Kæmpenatlys, Kamille, Rosmarin. og Pebermynte. Jeg følger op på dem i næste numre af kirkebladet. Vi har i dag mere brug for disse kosttilskud end nogensinde før, fordi specialnæringsstofferne som planterne kan bibringe kosten er vigtige for kroppen i vore stressede og forurenede omgivelser. I dag indtager vi atter en mere åben og søgende holdning over for naturens og særlig planternes frembringelser. Med al den viden, vi har om organiske stoffers struktur og deres indvirken på levende organismer, søger man efter plantestoffer med ganske bestemte molekylstrukturer. Derved kan man skaffe sig et råprodukt, som efter en mindre kemisk ændring kan blive til et lægemiddel, der ville være kostbart at fremstille syntetisk. Muligheder, der ikke må gå tabt. Jordens tropiske regnskove formindskes årligt med et areal, som svarer til tre gange Danmarks. De står måske foran total udryddelse på grund af den ukontrollerede hugst, som finder sted med hurtig profit for øje. Man må frygte at det kan få uoverskuelige konsekvenser for atmosfærens sammensætning og hermed jordens klima. Men reduktionen af regnskoven rummer endnu et sørgeligt aspekt. Ved regnskovens ødelæggelse udryddes plantearter, som har årmillioner lang udviklingshistorie bag sig, og det er muligt, at nogle af dem indeholder endnu ukendte stoffer, der kunne komme menneskeheden til gode. Trods bestræbelser for at bevare dele af urskoven vil mange, mange dyre og plantearter med sikkerhed gå tabt i de kommende år. Men også i den hjemlige vilde flora og i de gamle kulturplanter ligger stadig ukendte stoffer og venter på naturstofkemikernes og lægernes fælles forskningsindsats. Vi må indse at jo mere af jordklodens vilde natur der begrænses, desto mere begrænses menneskenes muligheder. Koncert med Avedørekoret Lørdag 31. oktober kl er der igen en enestående mulighed til at opleve kor, band og et hav af dejlige kendte og mindre kendte melodier. Avedørekoret under ledelse af kirkens organist Wents Reinbergs inviterer alle til en koncert og vil give en uforglemmelig oplevelse i Avedøre kirke. I år vil Avedørekoret præsentere et blandet program, som indeholder både uddrag fra Andrew Lloyd-Webbers Jesus Christ Superstar, gospel, jazz, og klassiske melodier, såsom Carl Orffs Carmina Burana. Avedørekoret består af 25 voksne sangglade mænd og kvinder som fortrinsvis synger ved festlige lejligheder og koncerter i Avedøre Kirke. Koret har i tidligere år medvirket ved Technomesser i kirken, hvor de hver gang har imponeret publikum med enestående præsentation, sangkunnen, musikalitet og charme. Koret har også sunget ved diverse gospelkoncerter og andre arrangementer. Alle er velkomne i Avedøre Kirke til at opleve suset, når de mange stemmer smelter sammen i en smuk ballade, mærke adrenalinen pumpe, når gospelmusikkens energi for alvor tager fat. Også til at opleve al den energifulde udladning som koret og bandet udstråler, og fornemme oplevelsen af, at det hele alligevel fungerer, når færdighederne sættes på prøve, og når alle anstrengelserne afsluttende munder ud i denne koncert i Avedøre kirke. Alle medvirkende håber, at rigtig mange vil finde vejen frem til koncerten på lørdag den 31. oktober for at gense og genhøre koret. Og ikke mindst for dem, der aldrig har hørt Avedørekoret optræde, vil dette blive en enestående mulighed til at opleve og blive kendt med Avedøre Kirke på den mest venlige og indbydende vis. Der er gratis adgang til koncerten.

6 Værdier i hjer tet ved Paul Kühle I begyndelse af oktober er folketinget gået i gang igen med at lovgive og regere landet. Der er snart sagt mange tusinde ord fra den ærede talerstol - nogen er smukke og visionære andre er taktiske med henblik på at skabe flertal for en ide man har igen andre skal markere netop det partis særlige holdninger nogen er aggressive og vrede og på grænsen til injurier. På den baggrund udøves magten i vort land. På den baggrund kommer der love og regler og tilskud til det og det og måske nedskæringer andre steder. Magten udøves ved diskussioner og drøftelser og skænderier. Og når vi har hørt forslagene kan vi gå ud på gader og stræder og demonstrere vores mening og måske gøre indtryk. I november er der kommunevalg og allerede nu fyldes Hvidovre avis med alle mulige meninger, for hvis man ikke markerer sig, bliver man næppe stemt ind i byrådet. De skal vise, at de har nogle gode værdier som kan rumme andre mennesker. De skal kunne tænke socialt. De skal forholde sig til integration, forurening. De skal kunne tænke i det store og i det små. Vi stemmer på dem, der har nogle værdier, der svarer til vores egne. Det er ikke nok bare at have en mening om enkeltsager, som måske kan give stemmer. Vi vil gerne føle, at der i dem, vi vælger, er en grundlæggende værdinorm, som vi kan forholde os til. Det største bud i loven. Og så vi er vi midt i en teologisk og politisk diskussion, der fandt sted for næsten 2000 år siden Mester, hvad er det største bud i loven? Et meget fornuftigt spørgsmål. Farisæerne havde nemlig ikke bare ti bud, men opdelt i 365 forbud og 248 påbud. Det var derfor nærliggende at spørge, om der dog ikke ud af de 613 bud kunne hentes ét, som rummede dem alle. Ét bud, der samlede alle de andre i sig. Altså ét bud,der var buddet over alle bud. Mester, hvad er det største bud i loven? Jesus bliver heller ikke farisæerne svar skyldig. Fra 5. Mosebog hentede han buddet Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind (6,5). Det var det største og det første bud, sagde han. Men så hentede han et andet fra 3. Mosebog, som stod lige med det: Du skal elske din næste som dig selv (19,18). Jesus koblede således med sikker hånd to forskellige bud fra Det gamle Testamente sammen til ét dobbelt bud. Her er buddet over alle bud. Alt andet er bare små og store eksempler på det ene. Her er den enkle sandhed, der står urokkeligt fast: Du skal elske Herren din Gud og din næste som dig selv. På de to bud hviler hele loven og profeterne. Næstekærlighed med Gud i. Vi har altså her fået en afgørende værdinorm kærligheden kærligheden til Gud og til medmennesket. der er ingen tvivl om at når farisæerne fik munden lukket, var det fordi de var tæt på at give ham ret. Værdien i hjertet, kalder jeg det. Jeg vil ikke stemme på en person, der ikke klart viser den værdi i hjertet. En kærlighed til alle. Selv om politik er noget kompliceret noget, hvor man må prioritere og endda kan komme til at handle imod sin indre værdinorm. Hvorfor ikke nøjes med kærlighed til næsten? Jesus taler om at elske både Gud og næsten og det giver en ny dimension. Hvorfor elsker vi alle mennesker? Er det fordi vi er så gode? Er det noget vi har besluttet? Og vi gør det jo heller ikke. Suk. Der skal ikke så meget til, at vi synes det er for meget at elske alle. Men kilden til vores kærlighed, hvor er den? Jesus viste os vejen Det liv han levede mellem alle de små og udstødte mennesker de syge de fremmede, viste, at det ikke var lovoverholdelse, men kærlighed af hjertet, der drev ham budene er ikke til for Guds skyld, men for medmenneskets skyld. Og i sidste ende lader han sig slå ihjel af kærlighed til mennesker. Alt hvad Jesus gjorde og sagde bliver tomme uden Gud. Det er fordi Gud elsker, han elsker. Når et menneske elsker, elsker Gud igennem det menneske. En kilde til kærlighed. Jeg er dybt fascineret af ateister, der udviser en stor kærlighed til andre mennesker. Jeg er dybt skuffet, når mennesker, der siger, de tror på Gud, er dybt selvoptagne og ikke kunne drømme om at vise andre respekt og omsorg. For mig er kærligheden et direkte svar på Guds kærlighed til mig. Som en kilde, der åbner mig og bliver mere grænseoverskridende end jeg egentlig vil. Vi opdager det, når vi pludselig er der i en livssituation måske med et andet menneske, at kærligheden trænger sig på og vi gør noget, som kommer bag på os og vi tænker og føler noget uventet. Som kristne er den dobbelte kærlighed en central værdi, men den opleves først sådan når den udleves kærligheden modtages ved at blive givet.

7 Personale og Menighedsråd Sognepræster Paul Kühle Daglig leder, Kærgårdsvej 25, tlf Træffes på bopælen tirsdag kl Træffes i kirken tlf mandag og onsdag kl. 9,30-10,30, helst efter aftale. Fridag fredag. pck@km.dk Sognemedhjælper Maria-Leonore Christensen Træffes normalt mandag til torsdag kl i kirken og gerne efter aftale, tlf mach@avedoere-kirke.dk Ida Kongsbak Ørumvej 23, tlf Træffes onsdag og fredag kl. 9,30-10,30 i kirken tlf og tirsdag og torsdag kl , samt efter aftale. Fridag mandag. iko@km.dk Inge Stagsted Lund Avedøregårdsvej 40, tlf Træffes tirsdag, torsdag og fredag I kirken på , onsdag kl på bopælen samt efter aftale. Fridag mandag. ilu@km.dk Karin Kjær Helmersen, Vestre Kvartergade 2,st tv, tlf træffes i kirken mandag og torsdag samt efter aftale kkhe@km.dk Café Hjertetræet Leder: Laila Ullmann træffes normalt i cafeen, tlf laul@avedoere-kirke.dk Kirketjenere Menighedsrådet Finn Borch træffes normalt i kirken undtagen mandag. tlf eller tlf Finn Christensen træffes normalt i kirken -undtagen fredag. Formand Lisbet Munch Brombærvænget 14, 2650 Hvidovre, tlf , plim.munch@vip.cybercity.dk Driftsansvarlig Flemming Petersen, tlf flpe@avedoere-kirke.dk Kirkens kontor Birgit Jørgensen, Kordegn Kordegnekontor åbent tirsdag og onsdag kl torsdag kl og fredag kl Mandag lukket. tlf bij@km.dk Fax: Organister Wents Reinbergs Norgesvej 60, 4700 Næstved, tlf were@avedoere-kirke.dk Karin Bech, Bygaden 71, 2605 Brøndby, tlf kajo.bygaden@post.tele.dk 7 Menighedsrådets møder: Normalt den 2. onsdag i måneden kl. 19, Møderne er normalt åbne og der er spørgetid det første kvarter af mødet, hvor formanden besvarer spørgsmål. Sager til behandling skal afleveres til formanden senest onsdag i ugen inden mødet. Dagsorden og referat kan ses i våbenhuset og bilag kan ses på kirkekontoret. Næste møder i menighedsrådet: Onsdag den 14. oktober kl Onsdag den 11. november kl Sognet oprettet 1. januar Kirken indviet den 27. november 1977 Kirkens Hjemmeside www. avedoere-kirke.dk

8 Kirkens aktiviteter Menighedsplejen Kirkens arbejde med diakonale opgaver Menighedsplejen modtager gerne gaver. Konto hos Nordea: 0169 kt Indsamlingsbøsse i våbenhuset. Daglig henvendelse til præsterne. Formand: Birthe Scheil. CAFÉ HJERTETRÆET CAFÉ HJERTETRÆET har fået ELITE-SMILEY! HER SPISER DU GODT! Åbningstider ma-fr: Alle er velkomne. SANG OG MUSIK Børnekoret High Noon: synger ved børnegudstjenester og enkelte koncerter. Børn fra 9 år og opefter. Øver onsdag fra kl Korleder: Karin Bech Avedøre Kirkes Pigekor synger ved de faste gudstjenester. Koncerter. Piger år. Ansættelse med løn. Øver torsdag 18-20:30. Korleder: Wents Reinbergs, mobil: were@avedoerekirke.dk Avedøre Koret. Vi er 20 mænd og kvinder, der synger sammen onsdag aften kl Vi synger meget forskelligt. Nye er velkomne til at komme, høre og se, hvem vi er. Vi øver i kirken. Korleder Wents Reinbergs. Åbningstider i Caféen: mandag - fredag kl lukket lørdag og søndag. Brug for frivillige medhjælpere. Tilbyder servering efter bisættelser, m.m Daglig leder: Laila Ullmann Tlf Caféforeningen Hjertetræet Støtter cafédriften og er for alle, der vil være med til at gøre Hjertetræet så godt som muligt. Medlemskab: 120 kr. om året. Tilmelding eller mach@avedoere-kirke.dk Formand: Anni Evendt: aevendt@get2net.dk Caféstyrelsen: Helen Zenth, Claus Jørgensen, Bente Fussing, Kirsten Wichmann, Paul Kühle, Caféens leder: Laila Ullmann og kasserer Finn C. Prisliste caféen - eksempler Dagens ret stor portion kr 40, - Dagens ret lille portion kr 30, - Dagens salat kr Smørrebrød stk. kr. 10,-/ 20,- Dagens kage 10 kr. Kaffe/te i kop kr. 5,- Sodavand kr kr. Lys øl kr. 10, - Kirkefrokost i caféen Ved særlige lejligheder Fritidsbutikken på biblioteket Åben man 17-20, ons ,30, tors og fredag Leder: Niels Pedersen tlf Hjemmeside: Morgenrøden mødes mandage i lige uger kl til morgensang og hygge, historier, et lille digt, m.m. 10 kr. for morgenbrød og kaffe Start 31. aug. kl. 10. Korleder: Karin Bech. LIV OG VÆKST Formand: Anna Møbjerg; bloedoere@gmail.com Daglig kontakt: Daglig leder Paul Kühle Fælles morgenkaffe hver tirsdag kl Gruppekontakt Alle er velkomne. Her kan man høre om arbejdet i kirken og komme med forslag. Alle er velkomne. Formand Annette Frederiksen. Daglig kontakt: Maria Christensen Internationalt udvalg Der arbejdes med relationer til kirker i andre lande: Sverige, Norge, Finland og Tanzania. Fælles aktiviteter Udvalget arbejder med gudstjenester, teater, kunst, m.m. Alle er velkomne til at deltage i møderne. Formand Helen Zenth. Musikrådet Dette udvalg arbejder med kirkens musik, korvirksomhed og koncerter. Fg. Formand Anna Møbjerg. 8

9 Børn og Voksne BØRN OG UNGE Konfirmander Kontakt præsterne. Nye hold begynder i oktober. Minikonfirmander for elever, der går i 3. klasse. Inge Lund tlf eller tlf High Noon, juniorklub Onsdag eftermiddag fra for alle over 9 år. Læs mere inde i bladet. Inge Lund, Karin Bech og Birgit Listov-Saabye (frivillig medarbejder) KFUM-spejderne Avedøre gruppe Gruppeleder: Bo Løvgren Larsen, Sandvejen 28, 2665 Vallensbæk Strand tlf Ulvene: 7-12 år, mandag 18,30-20 i Avedøre Kirkes kælder. Spejdere: år, torsdag 19-21, spejderlokalet i Bymuren 125, Leder: Tonny Pedersen, tlf. nr mødes mandag i ulige uger i kirken eller ved stationen. Skiftevis debat og udflugter med kulturelt indhold. Programmet for efteråret er på side 15 Ring/mail til formand Kirsten Wichmann på wicok@pc.dk for at høre nærmere eller tilmelding. Litteraturstudiekreds mødes 2. torsdag i måneden kl. 17 Se det nye program på side 15 Ida Kongsbak, tlf Avedøre-selskabet Lokalhistorie i Avedøre. 4. tirsdag i måneden kl. 19 i Avedøre Kirke.. Hjemmeside: www. avedoere-selskabet.dk Formand: Kaj Nilsson, Byvej 16 G, tlf Kirkens Bridgegruppe Spiller hver anden onsdag kl. 16,30 i kirken Kontaktperson Annette Kühle tlf Venskabskredsen Få dig en ven i Venskabskredsen for pensionister eller lignende, Altid 1. og 3. onsdag i måneden.7/10 Banko 21/10 Malmø med guidet tur til Sct. Petri Kirke, frokost og banko i Fosie bagefter. 4/11 Besøg af Frelsens Hær 18/11 Henny Paaske fortæller om Avedøre. Tilmelding til julefest 125 kr. 2/12 Banko 16/12 kl Juleafslutning Formand: Erwin Varling, Landskrona tlf. nr Næstformand: Jette Jensen tlf Kasserer: Kirsten Wichmann tlf Sygruppen for kvinder fra hele verden Mødes efter behov nede i kælderen efter Tænkepause og Morgenkaffe. Næsten hver tirsdag. For øjeblikket sælger vi til fordel for Kvinderne i Karagwe. Karin Bech kajo.bygaden@post.tele.dk Konversationsgruppen på engelsk Vi konverserer på engelsk. Torsdag kl Vi mødes hver 3. torsdag i måneden. Inger Gosden tlf Livsfortællegruppen holder pause. Karin Bech tlf Lægeurtelaug Snak om lægeurter, sygdom og sundhed. Mødes efter aftale. Læs om Lægeurtelauget inde i bladet side 4-5 Kontakt: Karin Kjær Helmersen tlf OMKRING GUDSTJENESTEN Læse Op Kreds - LOK Hver søndag læses nogle af gudstjenestens tekster af lægfolk. Vil du være med, så kontakt Preben Zenth tlf : PZ@ dbmail.dk eller Helen Zenth tlf : helenzenth@dbmail.dk Kimelaug Kimer manuelt ved højtiderne. Karin Andersen tlf Oldermanden blev genvalgt ved det årlige laugsmøde i august. Der er plads til nye svende. 9

10 Aktiviteter Gudstjenester i kirken Tænkepause hver tirsdag kl. 9,15 SEPTEMBER søndag 10:00 Højmesse 16. søndag efter Trinitatis ved Ida Kongsbak. Teksten er Luk 7, mandag 8:00 Morgenrøden Morgensang og hygge, historier, et lille digt m.m. 29 tirsdag kl Sommerferie 2010 Kom med nye idéer 30 onsdag 17:00 Juleaften 2009, 1. møde med de frivillige. Har du lyst til at arrangere/forberede en god julefest i kirken, så er du hjertelig velkommen OKTOBER torsdag 17:00 Vinsmagningsaften i Caféen Vinsmagningsaften med Ove Wichmann. Der smages 7 forskellige vine samt serveres en sandwich. Pris for arrangementet kr. 75,-. 4 søndag 10:00 Højmesse 17. søndag efter Trinitatis ved Inge Lund. Teksten er 14, mandag 10:00 Boblerne på tur, kl. 10 ved Av. Station. Tur til Nyboder Mindestuer med rundvisning kl. 11. Evt. besøg i nærliggende kirke. 25/35 kr 6 tirsdag 19:00 Introgudstjeneste konfirmander Konfirmandernes start på undervisningen. Forældre er velkomne. Ida K, Inge L., og Paul K. er præster. Kirkekaffe bagefter. 7 onsdag 14:00 Venskabskreds Banko 8 torsdag 17:00 Litteraturkreds torsdag 8:30 Konfirmanddag Årets konfirmander møder i kirken for at opleve kristendommens centrale indhold, kirken, dens personale. Om eftermiddagen bytur til København for at finde kirken dér. 9 fredag 8:30 Konfirmanddag Gudstjenesten gennemgås, og der er sognecykelløb. 11 søndag 10:00 Højmesse, 18. søndag efter Trinitatis ved Ida Kongsbak. Teksten er Matt 22, torsdag 10:00 Engelsk Konversation 18 søndag 10:00 Højmesse 19. søndag efter Trinitatis ved Paul Kühle. Teksten er Markus 2, mandag 10:00 Boblerne - Debat i kirken Forstår vi de unge, hvad har de gang i? 21 onsdag 14:00 Venskabskredsen Tur til Malmö, koncert i Skt. Petri Kirke, den ældste kirke i Sverige, bagefter banko i Fosie. 25 søndag 10:00 BUSK-gudstjeneste Gudstjeneste for hele familien. Samvær med mad bagefter med leg for børnene og indhold for de voksne. søndag 14:00 Sangeftermiddag I caféen holdes konditoriet åbent, mens vi synger udvalgte sange og hører lidt om den danske sangskat. Pris 40 kr. 26 mandag 10:00 Morgenrøden Morgensang og hygge, historier, et lille digt m.m. 10 Kirkebil til gudstjeneste: kontakt kordegnen tirsdag 17:00 Gruppekontaktmøde 28 onsdag 17:00 Gud og Spagetti Gudstjeneste for børn og deres familie med efterfølgende spisning. 20 kr for voksne og 10 for børn. Max 50 for en familie. Ida Kongsbak er præst. 29 torsdag 19:00 ungdomsgudstjeneste i Strandmarks kirken Fælles for alle sogne. 31 lørdag 19:00 Allehelgensaftenskoncert Avedøre koret synger bl.a. numre fra Jesus Christ Superstar. Traktement og hygge bageefter NOVEMBER søndag 10:00 Højmesse Alle Helgens dag ved Karin Helmersen. Teksten er Matt 5,1-12 søndag 14:00 Alle Helgens andagter Lokation: Risbjerg Kirkegårdskapel Gudstjeneste på Risbjerg kirkegårdskapel kl. 14 og med mulighed for at sætte lys på grave før, under og efter de 2 gudstjenester. Præster fra Strandmark, Risbjerg og Avedøre medvirker. 2 mandag 10:00 Boblerne på tur, kl. 10 ved Av. Station Avedøre Energi. Vi besøger kraftværket på Avedøre Holme. 25/35 kr. 7 lørdag 11:00 Dåbsgudstjeneste Den månedlige dåbsgudstjeneste 8 søndag 10:00 Højmesse 22. søndag efter Trinitatis ved Ida Kongsbak. Teksten er fra Matt 18, mandag 10:00 Morgenrøden Morgensang og hygge, historier, et lille digt m.m. 12 torsdag 17:00 Litteraturkreds start 14 lørdag 14:00 Eventyr-koncert Læs om det på bagsiden af bladet. 15 søndag 10:00 Højmesse 23. søndag efter Trinitatis ved præstepraktikant Stine Scheuer og Paul Kühle. Teksten er fra Matt 18, mandag 10:00 Boblerne i kirken Ikoner - Søster Mikaela viser sine ikoner frem og fortæller om den traditionelle måde at male dem på. 19 torsdag 10:00 Engelsk Konversation 22 søndag 10:00 Højmesse Sidste søndag i kirkeåret ved Inge Lund. Teksten er fra Matt 25, mandag 19:00 Avedøre Selskabet mandag 9:00 Morgenrøden og Boblerne Vi laver juledekorationer som sælges til fordel for menighedsplejen. 25 onsdag 17:00 Gud og Spagetti Gudstjeneste for børn og deres familie med efterfølgende spisning. 20 kr for voksne og 10 for børn. Max 50 for en familie. Ida Kongsbak er præst. 29 søndag 10:00 Højmesse 1. søndag i advent ved Kirkens præster. Teksten er Lukas 4, Kirkens 32 års fødselsdag 30 mandag 10:00 Boblerne på tur, kl. 10 ved Av. Station. Besøg i Tværkulturelt Center Rygesgade 68 C. 25/35 kr. 10 Kirkens hjemmeside:

11 Allehelgen Alle Helgens søndag den 1. november er der Gudstjeneste på Risbjerg kirkegårdskapel kl. 14 og med mulighed for at sætte lys på grave før, under og efter de 2 gudstjenester. Præster fra Strandmark, Risbjerg og Avedøre medvirker. Mange mennesker, der har mistet én af dem de holdt af, oplever, hvordan omverdenen helst undgår at tale om den døde. Mange af os er så bange for at rippe op i noget. Bange for at gøre den, der har mistet endnu mere ked af det. Bange for at sige noget forkert. så hellere tie stille, tænker vi. De som har stor sorg fordi de har mistet, kan fortælle os andre, at de ofte har rigtig meget brug for at tale om den døde. Brug for at blive set og hørt med den store sorg, de bærer på. I Avedøre Kirke har vi en sorggruppe. SORGGRUPPE I AVEDØRE KIRKE Her er der mulighed for at tale om sin sorg, og mulighed for at dele den med andre, som selv sørger. Her er der mulighed for at græde og for at klage over det forfærdelige, der er sket. Sorggruppen er ment som en hjælp og støtte til at komme igennem den første svære tid efter et stort tab. Ingen kan tage sorgen og savnet fra den, der har mistet. Men sorgen bliver mindre tung, når vi er flere om at bære den sammen! Der er lige nu plads til flere deltagere. Sorggruppen ledes af Lis Corneliusen og Ida Kongsbak Hun var mit et og alt i tred ve år, men kræften var så ubarmhjertig hård, hun tabte kampen, skønt hun inderst inde, var fast besluttet på, hun ville vinde. Nu er der bare tomhed i mit sind, og mørke tanker trænger sig derind. Hun var min kærlighed, hun var min kvinde, det bliver svært at leve uden hende. Min selvmedlidenhed, min sorg, mit savn, går hånd i hånd, og hvisker hendes navn. Jeg prøver at forstå det med forstanden, men alle dage ligner mest hinanden. Jeg laver morgenkaffe, spiser mad, studerer en avis - et ugeblad, et fastlagt skema fulgt til punkt og prikke, men hvad det var jeg læste - spørg mig ikke. Jeg fik en blodprop, måske af min kval? Der lå vi så på hver sit hospital, og dagene blev lange, grå og triste, nu var der ikke meget mer at miste. Har hun mon smerter, sov hun lidt i nat mon hun har følt sig ensom og forladt? Har hun mon kaldt, og bliver ved at kalde, og føler sig forladt, og glemt af alle. Præcis tre måneder er gået nu, fra hun sov ind, og verden gik itu, og langsomt - langsomt kommer jeg til kræfter, der er jo ingenting at jage efter. Bristede Illusioner 11 Hun havde aner med Zigeunerblod, en elsket mormor, varm og hjertensgod, og mente som sin kære gamle bedste, at dette liv er starten på det næste. Jeg håber blot du fandt dit Shangri La og møder nogen der, du holder af, men uanset hvordan det hele ender, jeg savner dine travle hænder. Nu er her stille,-- en epoke slut, vor fremtidsplan, vort sammenhold er brudt, for anden gang står jeg nu som den sidste, og ser en masse skønne drømme briste. Hvad har jeg nu, en stakket galgenfrist, et liv i ensomhed, og uden gnist, med børn og børnebørn der dagligt stresser, med job og dyr og fritidsinteresser. Nej fanden heller, jeg må sadle om, og ikke bøje mig for nogen dom, deltage aktivt i det nu der gælder, og tære på de sidste hjerneceller. Skrevet af Robert Pedersen Han mistede sin kone i marts 2008 og skrev i den forbindelse Bristede illutioner og døde selv ca. et år efter. Vi har fået lov at bringe digtet i kirkebladet af Roberts børn og svigerbørn.

12 Efter familiegudstjenesten den 7. september. High Noon er startet for fuld udblæsning igen efter sommerferien, og har allerede kastet sig over forberedelserne til efterårets Gud og spagetti gudstjenester. I år bliver det noget om alle de historier, der vælter ud af Bibelen. Udover at synge kor og lave gudstjenester skal vi også have et Harry Potter tema her i efteråret, vi skal overnatte i kirken og gøre klar til BUSKgudstjenesten, og så skal vi ikke mindst lære vores nye børne- og ungesognemedhjælper at kende. Planen for High Noons aktiviteter ser således ud: Oktober: Lørdag d. 24. Overnatning i kirken og forberedelse af BUSK-gudstjeneste Søndag d. 25. BUSK-gudstjeneste m. spisning og aktiviteter Onsdag d. 28. Gud og spagett November: Søndag d. 22. Familievenlig-gudstjeneste m. spisning og aktiviteter Onsdag d. 25. Gud og spagetti December: Søndag d. 20. Januar 2010: Ukendt dato Onsdag d. 27. Lørdag d. 30. Skole Optakt til julen gudstjeneste Endagstur til udlandet Gud og spagetti Børnetræf i Virum High Noon er for alle børn fra 9-års alderen. Vi mødes onsdag eftermiddag fra kl Kl spiser vi sammen, og derefter laver vi forskellige ting og øver kor. Vi slutter i kirken kl Minikonfirmander Minikonfirmandundervisningen er et tilbud til børn i 3. klasse om gennem leg og læring at fordybe sig i bibelhistorier, kirkens traditioner og bygninger og om at opleve kirkens liv og fællesskab. Så er det tid for årets minikonfirmander. Vi skal lege, synge, lave drama, tegne og have det sjovt sammen. Kirken inviterer alle børn i 3.klasse i sognet til at komme onsdag eftermiddag kl Når vi er halvvejs går vi ind og spiser sammen med vores juniorklub, High Noon. Interesserede kan henvende sig til præsterne på tlf eller til kirkens kontor på tlf Undervisningen begynder den ogvaretages af sognepræst Inge Lund, som træffes på tlf / , mail: ilu@km.dk og af sognemedhjælper Astrid Skovgård. Gospelgudstjeneste særligt for konfirmander i Strandmarks kirken torsdag d.29. oktober kl Alle konfirmander i Hvidovre mødes for at fejre gudstjeneste sammen. Gudstjenestens tema er fællesskab og vi vil tage den gamle tradition med gospelsang op. Sangeren Etta Cameron kommer og leder sangen. Udover at opleve fællesskabet ved at synge sammen, skal vi også fejre nadver sammen. 12

13 Kirketjener Finn Borch takker af Interview med Paul Kühle Finn Borch har ønsket at stoppe som kirketjener i Avedøre kirke med udgangen af november måned. Hans sidste arbejdsdag bliver søndag den 8. november, hvor menighedsrådet vil være vært for en reception efter gudstjenesten. Her er alle velkomne til tage afsked med vores populære kirketjener siden Finn B er kun den 3. første kirketjener ved kirken siden Den første var Gunnar Rasmussen og efter ham var det Helena Sabroe. Vi har bænket os ude i gården ved ét af de nymalede borde med en kop kaffe. Vi kan ikke lade være med at udtrykke, hvor glade vi er for den nye gård. Vi holder begge meget af at være derude der er sådan en dejlig frisk luft. Finn søgte i sin tid stillingen som kirketjener efter 15 år som schweizervagt i den Danske Bank i Holmens kanal et pragtfuldt job, hvor man mødte så mange forskellige mennesker, men på grund af omlægninger ville mange af de stillinger forsvinde, så det var tid til at finde noget andet. Og efter at have boet i Avedøre i mange år - og mine piger Berit og Mia kom jo meget i kirken - så var det lige noget for mig. På en måde lidt af det samme som mit tidligere arbejde i banken: at servicere mennesker. Men hvorfor holder du så op? Jeg bliver jo 60 og kunne måske godt tage et par år mere, men jeg har løbet stærkt siden jeg gik ud af skolen og blev smed og værkfører inden jeg blev vagt og jeg har ikke været ledig mere end en halv dag. Jeg har tænkt længe på det og haft drømmen om mit otium. Der er så meget jeg gerne vil have noget mere tid til. Haven derhjemme på Sjølundvej med alle blomsterkrukkerne. Og så elsker jeg at lave mad. Jeg har lovet Rita, min kone, at hun ikke skal komme til at tabe sig. Snakken med naboerne over hækken og vennerne og så ikke mindst at kunne være noget mere sammen med mine børn, svigerbørn og de 2 guldklumper Tilde på 2½ år og den lille nye, hvor navnet kommer snart. Og så har vi også stadig min mor og svigermor, som ikke skal svigtes. Finn s helt store styrke som kirketjener viser sig, når han tager imod menigheden altid parat med et ordentlig smil og et ord, der liver op - om folk kommer i glæde eller sorg, om der skal tages lidt gas på folk eller man skal gå mere stille med dørene. Man opdager også hurtigt, at Finn har en formidabel hukommelse for mennesker. Han kan huske dem, han har mødt fra de 32 år i Avedøre eller hans barndom i Hvidovre eller måske fra en rejse engang. Hvad er det bedste ved dit arbejde? Det er gudstjenester og kirkelige handlinger. Jeg er ikke den, der kunne stå og tale som præsterne eller bede som kordegnene, men det, der sker ind i kirken, betyder noget. Det kan man føle det er vigtigt for dem, der kommer. Og så kan jeg godt lide, når der er rent på gulvet og det hele er i orden. Det skal se pænt ud, når folk kommer, men helt ærligt så trækker det søm ud nogengange, når man skal gøre det. Nogen gange hiver 13 Finn også fat i guitaren og så er der både rock og rul og Kim Larsen. Der skal pumpes lidt op!, som Finn siger, men det er nok mest til festlige lejligheder med personalet, at den side kommer frem når han har stegt den lækreste oksemørbrad på Weberen. Som sagt kan du opleve Finn B den sidste gang som kirketjener den 8. november til gudstjenesten og bagefter, så kan vi gi ham en lille én at huske os på. Vi vil savne ham. Men det kan godt være jeg kigger forbi en gang imellem, for jeg holder af de mennesker jeg har mødt og ikke mindst personalet der er nogen, jeg vil savne meget. Opskrift: Røgede sild á la Finn Man tager nogle friske sild og renser dem. De saltes et par timer og skylles derefter. De lægges i en rørgrill på risten over vandbad Der tændes bål nederst med vådt træ helst af bøg Der ryges 3 kvarter til en time. Og så gælder det om at ryge så mange sild, at alle naboerne også kan få, for de har lugtet lunten for længst. Mums Ny kirketjener søges. Se mere på kirkens hjemmeside: Ansøgningsfrist 5.10.

14 Livet i kirken Interview med Birgit Listov-Saabye, der for første gang var med på sommerferie på Skødshoved 1. Hvad fik dig til at skrive dig på deltagerlisten? Jeg havde også mange overvejelser inden. Hvem skulle med? Jeg har været med i Boblerne og Morgenrøden, så jeg kendte jo flere. Hvordan ville det være at holde ferie sammen en hel uge? Det ville jeg ikke vide, før jeg havde prøvet, derfor skrev jeg mig på listen, og jeg var heldig, at der var plads til mig. 2. Har du fortrudt? Nej, det har jeg ikke. Både derovre og hjemme igen har jeg ikke fundet noget, jeg var ked af/utilfreds med. 3. Er det ikke en indspist flok, der har været af sted samme sted mange gange? Det er en flok, der på kryds og tværs kender hinanden gennem mange år. Det er imidlertid en flok (for at bruge dit eget udtryk), der er meget åbne og får en (mig) til at føle sig velkommen. 4. Kan voksne i en moden alder godt holde ferie i en af Hvidovre Skolernes kolonier? Ja, det kan de. Her synes jeg, at Skødshoved er oplagt. Der er badeværelse til hvert værelse. Kolonien er i et plan. De andre kolonier har trapper. Men hver koloni har sin charme. Jeg har arbejdet i mange år som lærer i Hvidovre kommune, så jeg kender alle kolonierne. 5. Er der noget, der kan være bedre næste gang? Vi var heldige, at begge foredragsholdere kunne med kort varsel. Måske er vi ikke så heldige næste gang. Måske skulle vi have et par aftaler klar, inden vi tager af sted. øverst tv.: Den sorte skole med Anneliese Røjkær som lærer øverst th.: Marie, Birgit, Kirsten, Erna og Kirsten H. foran fyrtårnet i Helgenæs nederst: Madandagt sagde Kirsten Lomborg, da hun så hele forsamlingen nyde deres stjerneskud. Kirkehøjskole i Hvidovre Det lutherske i dag - Foredrag v/christine Thaning Torsdag den 1. oktober kl Foredraget foregår i Strandmarkskirken, Strandmarksvej 38, 2650 Hvidovre og koster 50 kr. Det lutherske set i dag fra gudstjenesten - Foredrag v/ Jørgen Demant Torsdag den 8. oktober kl Foredraget foregår i Hvidovre Kirke, Hvidovre Kirkeplads 2, 2650 Hvidovre og koster 50 kr. 14

15 Livet i og omkring kirken Litteraturkredsen 8. oktober 2009: Mustafa Can: I morbærtræets skygge Mustafa Can kom til Sverige fra tyrkisk Kurdistan som dreng. Han skriver om sin mor, der nok affinder sig med livet som flygtning, men alligevel præges hele hendes liv af savnet af hjemlandet og de syv ud af hendes femten børn, der døde som små. En bog der giver et godt indblik i, hvordan ældre indvandrerkvinder kan opleve deres tilværelse i Vesten. Bogen er fra november Bent Haller: Den 8. bonde På slægtsgården i Nordjylland sidder den 90-årige Anton og ser tilbage på sit liv, som har været slidsomt, og hvor den dominerende moder, som blev 100 år, totalt har domineret hans tilværelse. Originaludgave: Nok et stykke Danmarkshistorie! 10. december Carsten Jensen: Vi, de druknede Carsten Jensen fortæller om 4 generationer af sømænd fra skipperbyen Marstal i det 19. århundrede, som satte livet på spil på verdenshavene, og om konsekvenserne for de efterladte. En stor og dejlig fortælling om en vigtig del af Danmarks historie, som den søfartsnation, vi altid har været. Mandag den ved Avedøre Station kl. 10: Tur til Nyboder mindestuer med rundvisning kl. 11. Pris: 25/35 kr. Mandag den 19/10 i kirken kl. 10: Debat. Forstår vi de unge? Hvad har de gang i? Oplæg ved en gademedarbejder i Avedøre. Mandag den 2. november kl. 10 ved Avedøre Station kl. 10: Avedøre Energi besøg i kraftværket på Avedøre Holme Pris: 25/35 kr. Mandag 16. november kl. 10 i Avedøre Kirke: Ikoner - Søster Mikaela viser sine ikoner frem og fortæller om den traditionelle måde at male dem på. Mandag den 23. november fra kl. 9 i Avedøre Kirke: Vi laver juledekorationer til fordel for menighedsplejen. Knuds Krumme Ind til paradis var der 2 indgange for mænd, en for tøffelhelte og en for mandfolk. Ved den for tøffelhelte var der en lang kø, og ved den for mandfolk stod der kun en mand. Sct. Peter gik hen til manden og sagde: Det var hyggeligt at se et mandfolk. Hvorfor står du her? Manden svarede: Det har min kone sagt, at jeg skulle Januar 2010 Herbert Pundik: Det er ikke nok at overleve. Herbert Pundik bliver født i 1927 i København af jødiske forældre, der var indvandret fra Rusland og havde skabt sig et godt liv i Danmark. Men snart gør nazismen sit indtog, og i oktober 1943 må Pundik-familien under dramatiske omstændigheder flygte til Sverige. Her slutter den unge Herbert sig i slutningen af krigen til Den Danske Brigade og vender tilbage til Danmark, hvor han begynder sin livslange journalistiske løbebane. Efter at have deltaget i den jødisk-arabiske krig i emigrerer Pundik i 1954 til Israel med sin familie og følger tilblivelsen af staten Israel på nærmeste hold. 11. Februar Lars Johannson: Signe Bogen foregår under 2. verdenskrig. Signe forelsker sig i en ung tysk, gift officer, der var i Danmark som en del af besættelsesmagten Det bliver den store kærlighed! Da han bliver enkemand og står tilbage med 3 børn, rejser Signe i februar 1945 til Tyskland for at møde ham. Hun kommer til et udbombet Tyskland og vi følger hende og familiens skæbne i slutningen af krigen og i de turbulente år lige efter krigen. En smuk og barsk kærlighedsroman. Signe er Lars Johanssons debutroman, men det mærkes nu ikke. Sproget er flydende, og historien er historien er både velfortalt og medrivende. Frivillige søges til at arrangere JULEAFTENSFESTEN I AVEDØRE KIRKE Julen sig nærmer - vi tænker allerede nu på vores fest i kirken, da det er godt at fordele opgaverne så tidligt som muligt mht. at købe gaver m.m. Vores første møde er den 30. september kl i Avedøre Kirke Traditionen tro fejrer vi juleaftensfest i Avedøre Kirke. Det plejer at være en rigtig hyggelig aften med god dansk julemad, alt det vi er vant til: flæskesteg med rødkål, brunede kartofler og som dessert risalamande. siger sognepræst Paul Kühle, som skal stå for festen i år. Der er dans om juletræet, der spilles lidt banko med gaver og måske er der også en enkel julekonkurrence! Denne aften skal alle være glade - her har du en mulighed for at gøre en forskel! slutter Paul Kühle. Det er dejligt at være frivillig, fordi man har mulighed for at gøre andre glade, og samtidig hygger man sig med alt det, der hører en traditionel juleaften til. Man kan deltage i forberedelserne, købe gaver, pakke dem ind eller sørge for bordpynt. Kommer man selve juleaften, så fordeler vi opgaverne, f. eks. servere kaffe eller sørge for drikkevarer, dele gaver ud, servere maden, etc. Du er meget velkommen at ringe til Maria i Avedøre Kirke på og høre nærmere.

16 Bagsiden Musikarrangementer i efteråret 2009: Lørdag den 31. oktober kl.19:00 Koncert med Avedørekoret Lørdag den 14. november kl Eventyr-koncert sang og musik oplæsning af eventyr tekster og digte drama og historier. Torsdag den 10. december kl. 19:00 Syng Julen Ind, sangaften Lørdag den 12. december kl.16:00 Adventskoncert med Hvidovre musikskole Søndag den 20. december kl.10:00 Julens budskab i drama, ord, sang og musik. Kunstneren Mette Hjort er i gang med at udarbejde udsmykning til våbenhuset. Stine-Helene Scheuer i præstepraktik i Avedøre kirke Kandidat i teologi med rødder i det nordsjællandske, nu bosiddende i Bredalsparken, drømmer om præsteembede og præstegård et sted mellem land og by, elsker Brøndby IF, god kaffe, lange samtaler, chokolade, floorball og ikke mindst gåture i skov eller på strand. Jeg ser frem til gudstjenester og kirkeliv i Avedøre. Desuden skal jeg giftes med Kim til oktober. Søndag den kl Konditoreftermiddag med fællessange Karin Bech ved klaveret. Karsten Lund vil komme med et oplæg om den danske sangskat. Prisen vil være kr. 40,- Billetter kan købes i kirken og caféen. Gårdfesten den den 21. august måtte desværre fejres indendørs, men der blev spillet og danset for fuld musik. Salmesang for Babyer NYT HOLD Start: 20. oktober kl ca Slut: 8. december 2009 Kurset er gratis Tilmelding: Kordegnekontoret Karin Helmersen, afspændingspædagog og sognepræst, organist Wents Reinsberg Nyt fra Avedøre Kirke