Det nye hospital i vest. Indbudt projektkonkurrence Dommerbetænkning

Transkript

1 Det nye hospital i ve DNV-Gødrup Indbudt projektkonkurrence Dommerbetænkning 1

2 INDLEDNING Region Midtjylland udskrev i slutningen af november 2010 en indbudt projektkonkurrence blandt fem udvalgte teams om udformningen af en helhedsplan for det nye hospital i ve, DNV-Gødrup, samt en mere detaljeret plan for udformningen af hospitalets føre etape. Det kommende nye hospital ligger umiddelbart nordve for Herning i landsbyen Gødrup tæt ved Gødrup Sø og med jernbanen mellem Herning og Holebro som den nordølige afgrænsning af hospitalsområdet. Det fuldt udbyggede hospital er i konkurrenceprogrammet påregnet at skulle være på ca m 2 (med mulighed for yderligere udbygning op til ca m 2 ). Føre etape på ca m 2. Resultatet af projektkonkurrencen blev, at to af de fem teams blev udpeget som vindere af projektkonkurrencen. De to vindere inviteres nu til en forhandlingsrunde med Region Midtjylland om bl.a. tilretning af projekterne med henblik på på et sikkert grundlag at kunne udpege dét projekt, der skal realiseres. Forhandlingerne forløber i perioden 1. juni til 31. augu I det følgende præsenteres resultatet af projektkonkurrencen med en gengivelse af alle fem projekter med dommerkomiteens tilhørende bemærkninger til hvert forslag. Signeret dommerkomiteen den 24. maj Det nye hospital i ve DNV-Gødrup Dommerbetænkning

3 3

4 DOMMERKOMITEENS GENERELLE BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGENE I PROJEKTKONKURRENCEN Dommerkomiteen har gennem fem fælles møder samt en række forberedende og undersøgende faggruppemøder med interesse gennemført bedømmelse af de fem forslag til DNV-Gødrup. Projekterne er blevet bedømt i henhold til de i konkurrenceprogrammet opillede bedømmelseskriterier og med baggrund i det af konsortierne fremsendte materiale. Materialet har før og fremme beået af plancher, projektmapper, landskabsmodel til indsættelse i fælles områdemodel samt tilbudslier. Dommerkomiteen har gennemført sine bedømmelsesmøder på en sådan måde, at de enkelte bedømmelseskriterier er behandlet som dagsordenpunkter for hermed at tilsikre, at kravene til projekternes tværfaglige løsninger er blevet bely grundigt gennem diskussioner i den samlede dommerkomité. Endvidere har der været tilknyttet eksperter til at underøtte dommerkomiteens arbejde. Det er dommerkomiteens overordnede vurdering, at de udvalgte teams alle har leveret en engageret og tilfredsillende indsats. På trods heraf er det dog også vurderingen, at de forskellige teams har fokuseret meget forskelligt og ujævnt i forhold til de opillede bedømmelseskriterier, herunder på de grundlæggende hospitalsfunktioner og logiikker. Dommerkomiteen medgiver, at dette forhold i nogen omfang kan skyldes manglende spidskompetencer inden for udvalgte områder. Overordnede visioner Samlet set er der i besvarelsernes skriftlige del bred konsensus om, at fremtidens hospitals- og sundhedsvæsen skal have patienten i centrum og i det hele taget bygge på et holiisk og humaniisk livssyn. Ligeledes, at bæredygtighed er et uomgængeligt begreb, som det er en selvfølge at integrere i den fremtidige plan for DNV-Gødrup. Der er i det hele taget i forslagene en optagethed af at skabe en balance mellem den effektive hospitalsmaskine og den humaniiske, bæredygtige og hermed helende arkitektur og identitet. I forlængelse af ovenående er der i beskrivelserne fokus på at komme med nye bud på, hvordan fremtidens patient kommer til at opleve et ambulant besøg, en operation eller en indlæggelse med andre ord hvordan før og fremme arkitekturens organisering af funktionerne, men også af rum, form og farver og dermed af hvordan det arkitektoniske udtryk bidrager til en fornyet vision for det fremtidige sundhedsvæsen, udmøntet gennem DNV- Gødrup. Dommerkomiteen finder disse tanker sympatiske og vurderer også, at der flere eder i projekterne er nye, gode og inspirerende og endda egentlige fornyende tilgange til hospitalsopgaven. Generelt savner dommerkomiteen dog en tydeligere sammenhæng mellem visionsbeskrivelser og deres omsættelse til faktiske forhold i projektforslagene. Dommerkomiteen iller sig uforående over for det forhold, at der faktuelt ikke blandt forslagene er nogle, der blot tilnærmelsesvis har gjort hele forskningsog uddannelsesdimensionen til et væsentligt tema, såvel faktuelt funktionelt med afsættelse af interessante og velplacerede lokaler som arkitektonisk og identitetsmæssigt med skabelse af særlige eder, der både befordrer og signalerer fordybelse, uddannelse og international vidensklynge. Det er dommerkomiteens ore fortrydelse at opleve, at netop den forsknings- og uddannelsesmæssige dimension, som skal være ét af de væsentlige elementer i 4 Det nye hospital i ve DNV-Gødrup Dommerbetænkning

5 DNV-Gødrup og det på højee internationale plan, ikke gøres til genand for det helt nødvendige og begavede fokus, således som det eksempelvis var tilfældet med Herlev Hospital i 1970 erne hvor auditoriet er en helt afgørende del af det på daværende tidspunkt nye superhospital. Dommerkomiteen vurderer, at ingen af de deltagende teams på dette punkt leverer tilfredsillende visioner og at også det vindende forslag, uanset hvilket af de to udvalgte det bliver, vil skulle gennemgå en ombearbejdning på dette punkt. I forlængelse heraf skal dommerkomiteen påpege en tilsvarende skuffelse over konkurrencedeltagernes manglende fokus på det psykiatriske behandlingsafsnit. På trods af at dette udgør en meget væsentlig del af programmet og i flere af projekterne gøres til det 4. element i den samlede komposition, så vurderer dommerkomiteen, at et flertal af forslagene præsenterer mere eller mindre trivielle udgaver af denne funktionsenhed, som netop har brug for at blive fornyet i takt med markant udvikling inden for området. Også dette element vurderer dommerkomiteen skal igennem en yderligere bearbejdning. Planforhold og helikopterlandingsplads Alle fem forslag lever op til de overordnede planforhold jf. lokalplanen. Kun forslag 2 opfylder ønsket om adgang fra Helikopterlandingsplads uden omladning af patienten. Helhedsplaner og arkitektur Det landskab, som DNV-Gødrup skal opføres i, er på den ene side et relativt mildt kuperet og udramatisk landskab. På den anden side er der tale om et relativt arketypisk vejysk landskab med eksempelvis en or og åben himmel, en lav 360 graders horisont samt tiledeværelse af traditionelle elementer som eksempelvis menneskeskabte læhegnsbeplantninger. Som det ofte er tilfældet i denne typer landskab, vil man fra bygninger med selv få etagers højde let få visuel adgang til ørre landskabelige træk og elementer i såvel umiddelbar nærhed af byggegrunden som på or afand af denne. Således eksempelvis det nærliggende søspejl mod ø, jernbanerækningens landskabelige ø-velige gennemskæring og forsvinden i horisonten, markudlæggenes markering gennem plantebælterne samt naturligvis en meget tydelig tiledeværelse af vejrlig, herunder solopgang og solnedgang, blot for at nævne nogle. På selve byggearealet er der desuden en ikke uvæsentlig kuturarv i og med de arkæologiske fund samt en landskabelig lavning med bækforløb med potentialer i forbindelse med opsamling og behandling af overfladevand. Der er blandt forslagene 1, 4 og 5 efter dommerkomiteens vurdering en generel god foråelse for disse forhold, herunder udnyttelse af deres potentialer i forhold til opførelse af DNV-Gødrup. Dommerkomiteen vurderer, at forslag 3 gennem sin entydige satsning på at skabe en bygningsmæssig tårnform og dermed tilsikre tydelige landmarkkvaliteter år i fare for at skabe et forenklet, bymæssigt og i dette landskab for fremmed, monumentalt træk. Ligeledes at forslag 2 gennem sin entydige vægtning af en narrativ landskabsbearbejdning med henvisning til vikingetidens volde, grøfter og borge får skabt et overkodet og dermed lidt fremmede billede af det nye hospital. Dommerkomiteen vurderer derfor, at for så vidt angår helhedsplanen, er det projekterne 1, 4 og 5, der bed formår dels at skabe den rigtige balance mellem landskab og den relativt ore bygningsskala, dels formår at udnytte det eksierende landskab til at skabe nye og bæredygtige og dermed langsigtede kvaliteter for brugere, ansatte og lokalbefolkning. Der er efter dommerkomiteens vurdering således også et slægtskab at spore i disse tre projekters måder at skabe det samlede udlæg med dels en grid- eller gårdhaveruktur, dels en overvejende ø-velig udlægsorientering, hvilket synes rigtig i forhold til de landskabelige orienteringer samt vind- og vejrforhold. Særligt forekommer forslag 1 at bruge såvel eksierende kulturskabte landskabselementer som eksempelvis læbælter og rygdannelsesprincipper samt de kvaliteter, der eksempelvis kan fremkaldes gennem visuel kontakt til den nærliggende sø. Der er hiorisk belæg for at hævde, at hospitalsbyggerier i den velige verden, bl.a. qua hospitalets udviklingsmæssige forbindelse til munkeordnerne, har dyrket de indadvendte og lukkede anlægypologier og at disse bl.a. har privilegeret udviklingen af cortiletypologier også kendt som gård(have)anlæg. Der findes mange varianter heraf, og der er mange fordele ved dem. De har været anvendt gennem de senee små tusinde år, og det er måske derfor ikke egentligt overraskende men dog bemærkelsesværdigt, at der blandt de fem endog meget forskellige projektforslag ikke er et enee, der ikke på den ene eller anden måde og i mere eller mindre omfang benytter sig af det ortogonale gårdanlægs princip. På trods af typologiens evidente fordele er der også ulemper indkig er blot én af dem, ensformige korridorprincipper et andet. Det undrer derfor, at der ikke i højere grad føres bevis for gårdhaveprincippets evidente og uomgængelige kvaliteter, og at denne ikke i højere grad end tilfældet er udfordres. Dommerkomiteen vurderer dog, at forslag 1 og 4 begge bevid har valgt denne form som helt eller delvi generativt princip for anlægsudformningen og på mange måder bringer nye elementer og kvaliteter ind i den traditionelle gårdhavetypologi i og med hospitalsbyggeriets særlige programmatiske krav samt regionens særlige landskabelige og vejrmæssige forhold. Gårdhavebebyggelserne har som arkitektonisk element evnen til at skabe en ydre læ- GENERELLE BEMÆRKNINGER 5

6 FORSLAG 1/10211 situation, en indre rundgangskommunikation og fremmer rumskabende og omsluttende oplevelser, idet det jo er en form, der så at sige lukker sig om sig selv. Dommerkomiteen vurderer, at forslag 1 gennem sit meget velovervejede udlæg i landskabet rummer mulighed for at skabe unikke relationer til det omgivende åbne og lavt kuperede landskab, herunder til det nærliggende søspejl og den mindre ationsbebyggelse. Det er vurderingen, at projektets tilsyneladende modee karakter er dets ore yrke og samtidig chance for at skabe en virkelig fornyelse som hospitalsbyggeri. På en række områder rummer projektet potentialerne til bl.a. gennem sin humane skalaforåelse, rum- og materialebearbejdning at skabe et på samme tid eksklusivt miljø, der inkluderer såvel det ore jyske landskab og dets særtræk som det enkelte menneske den enkelte patient. Den typologiske modsætning til gårdhavebebyggelsen er det fritillede tårn, der ikke skaber et egentligt rum i sig selv, men derimod ved sin søjle eller tårnkarakter påkalder sig hele den omgivende landskabelige horisont for dermed at blive et tydeligt monument eller landmark. Også denne typologi er gammel, og såvel forslag 3 som 5 vælger bevid at gøre højhuset eller måske snarere det høje hus til det primære organiserende princip for anlægsudformningen. Begge vil de bidrage til at skabe et på lang afand synligt byggeri, men på hver deres måde. Forslag 3 vil med sin solitære tårnbebyggelse fremå som et egentligt monument, der i lighed med siloer, vindmøller, tv-maer etc. vil kunne ses og med tiden udgøre et genkendeligt landmark. Som bygningypologi for netop DNV-Gødrup vurderer dommerkomiteen, at den før og fremme har væsentlige udfordringer i sin samlede logiik ikke mind i relation til en tredeling af de lavereliggende bygningsetager. Sekundært iller dommerkomiteen sig tvivlende over for, om det i sig selv er hensigtsmæssigt at skabe et så entydigt monumentalbyggeri, idet det vurderes, at projektet i dets foreliggende form år i fare for efter få år at være forældet både funktionelt og som ikonbyggeri. FORSLAG 5/04020 FORSLAG 2/95761 Forslag 5 bygger på en sammenilling af gårdhavebebyggelsen og tårnbebyggelsen. Ved at arbejde med tre sengeafsnitårne i forskellige højder og en lavere gårdhavebebyggelse etableres en sammenhængende arkitektonisk komposition, der på én og samme tid skaber jordforbindelse gennem gårdhavebebyggelsen og landmarket, udtrykt gennem sengetårnene. Projektet har indlysende kvaliteter på såvel et hospitalsfunktionelt plan som arkitektonisk. Dommerkomiteen iller sig i et vi omfang kritisk over for dels projektets entydige insieren på det hvide univers ude som inde, idet denne befrygtes meget hurtigt at fremå som en mekanisk fremskrivning af hospitalsvæsenets forældede virkelighed. Dels iller dommerkomiteen sig kritisk over for den tilsyneladende FORSLAG 3/37759 FORSLAG 4/ Det nye hospital i ve DNV-Gødrup Dommerbetænkning

7 bevide ambition om at bibringe projektet en ørre skala, end programmet nødvendiggør, eksempelvis ved den endog meget ore og delvi monumentale og fremmedgørende hovedindgangs udformning. Det befrygtes, at projektet kommer til at virke meget ørre, end det egentligt er, hvilket ikke vurderes hensigtsmæssigt, hospitalsfunktionen taget i betragtning. Forslag 2 vælger en bevid arkitektonisk rategi med henblik på at skabe en markant anderledes arkitektur, der har en udrakt anvendelse af amorft udformede bygningsanlæg varierende i højde og udbredelse. På trods af at dommerkomiteen finder projektets ambitioner om at bygge i overensemmelse med landskabets og hioriske traditioner er det dommerkomiteens vurdering, at forslaget på én gang vil forekomme både meget ort, fremmedartet og overvejende monumentalt i det åbne landskab. På det afsluttende bedømmelsesmøde udpegede en enig dommerkomité forslag 1 og 5 som de bede forslag og indillede samtidigt til bygherren, at disse indgår i en videre forhandlingsrunde. POINTTILDELING I overensemmelse med komkurrencebetingelserne er hvert forslag bedømt udfra tre bedømmelseskriterier: Funktionalitet og arkitektur, Totaløkonomi og Honorarøkonomi. Hvert forslag er for hvert bedømmelseskriterium tildelt point inden for en skala mellem 0 og 10. Point angives som hele tal. Forslag 1 Forslag 2 Forslag 3 Forslag 4 Forslag 5 Delkriterium Vægt Point Vægtet Point Vægtet Point Vægtet Point Vægtet Point Vægtet Funktionalitet og arkitektur 55% Totaløkonomi 1) 25% Honorarøkonomi 2) 20% Samlet resultat Note 1 Note 2 Til grund for tildelingen af point for totaløkonomien er der foretaget beregninger af den forventede anlægsøkonomi af det enkelte projekt, ligesom drifts- og vedligeholdelsesmæssige forhold er vurderet. Det er disse sammenlignelige tal, der ligger til grund for pointgivningen. Alle forslag er for så vidt angår de øvrige forhold under totaløkonomien vurderet til at være ligeillede. Vægtningen af de enkelte elementer i Honorarøkonomi har været følgende: Timesatser: 25% Honorarprocent, projektering: 50% Honorarprocent, fagtilsyn: 25% GENERELLE BEMÆRKNINGER 7

8 8 Det nye hospital i ve DNV-Gødrup Dommerbetænkning

9 VINDERFORSLAG 9

10 FORSLAG 1/10211 TILDELT 8 POINT UDPEGET TIL VIDERE FORHANDLING Konsortie Medic DNV Arkitektfirmaerne Ingeniørfirmaerne Underrådgivere til konsortiet Konsulenter på opgaven KHR arkitekter; Dall & Lindhardtsen; White arkitekter (DK); White arkitekter (S) EKJ Rådgivende Ingeniører; WSP (S); WSP (UK); midtconsult Bisgaard Landskabsarkitekter; arkitec; Oluf Jørgensen Rådgivende Ingeniørfirma; Lindgaaard Rådgivende Ingeniører FRI Cenario; Filmbureauet; Lars Rothenborg 10 Det nye hospital i ve DNV-Gødrup Dommerbetænkning

11 Helhedsplan, overordnet funktionalitet og arkitektur Forslaget fremtræder som en tæt, samlet byruktur med varierende højder og med et rigt og mangfoldigt facadebillede. Med et ort, nord-sydgående bueslag er både bygningerne og landskabet delt i to dele. Mod ve er der i landskabet skabt et lægivende, beplantet parkeringsområde, der omslutter en muret, tre-etagers akut- og behandlingsbygning. Mod ø ligger hospitalets elektive funktioner, der glider ud i et åbent parklandskab. Disse er givet lette facader, disse gentages så i de øvere etager med sengeafsnit. Sengeafsnittene går ind over den murede del, så de to bygningsrukturer er vævet tæt sammen i en uformel og varieret bygningsskulptur. Det ore, delende bueslag er hele anlæggets samlende orienteringselement. Inde i bygningsrukturen er det et gennemgående to-tre-etagers rumforløb - kaldet arkaden - der forbinder hospitalets to adgange, en nordlig mod ationen og en sydlig vendt mod hovedindgang for kørende. Det omsluttende parkeringsområde når frem til begge indgange, ligesom det passerer den mod ve beliggende adgang for selvhjulpne ved akutmodtagelsen. Arkaden fremår med lukkede arealer mod ve, mens det mod ø hele tiden åbner sig ud mod gårdhaverne i den åbne, frodige haveby -ruktur. Bygningens udadvendte eller centrale fællesfunktioner er samlet langs arkaden. Kritisabelt virker forslaget til serviceby. Bygningerne (inkl. et parkeringshus) og især deres placering virker helt ude af takt med projektets arkitektoniske hovedanslag og er da heller ikke vi på de overordnede idéskitser i forslaget. Hospitalets interne organisering er bygget op over en tætmasket gridruktur, alting er i princippet vævet tæt sammen, og der hersker en or elaicitet i hovedplanen. Der er en mulig smidighed allerede i projekteringsfasen, men ligeledes også i de efterfølgende faser. Mellem de forskellige afdelinger og afsnit er der hele tiden tale om sammenhænge, og mindre om opdelinger. Funktionelt giver det fordele at anvende et harmonikaprincip frem for et klyngeprincip. I forslaget er dog især psykiatrien hægtet af på en kritisabel måde. Der er ingen bygningsmæssig forbindelse til den reerende del af hospitalet. Det skal også bemærkes, at der i forslaget opereres med, at en del af etape 2 skal etableres ovenpå en igangværende del af hospitalet. Med den elaicitet, projektet FORSLAG

12 giver mulighed for, kunne man have forventet en ørre, organiserende behændighed, så et enklere bygningsprincip kunne være opnået. Gridrukturens relative tæthed giver mange hurtige forbindelseslinjer, men også mange relativt små gårdhaver og dermed også mange indadgående hjørner med indbliksgener. Det har været diskuteret, om bygningens organisering kan virke uoverskuelig og forvirrende for personalet og patienter. Selvom elevatorerne funktionelt set er placeret rigtigt, er det ikke altid indlysende, hvor man finder dem. I behandlingsafsnittet synes det at være en mulighed at udnævne en nord-sydgående hovedkorridor til bl.a. sengetransport, hovedkorridoren skulle så passere alle elevatorerne. Korridoren ud mod arkaden - udformet som balkon - synes ikke at virke som et samlende element for den interne trafik. Ikke deo mindre er der tale om et absolut funktionsdueligt forslag til en hospitalsruktur netop på grund af gridrukturen. Der er i den resulterende bygningsskulptur skabt mulighed for en udrakt udnyttelse af tagterrasser og beslægtede udvendige opholdmuligheder. Bygningens samlede fremtræden virker rosværdig, human og imødekommende. Den omsluttende og lægivende parkeringsruktur virker umiddelbart rigtig og i fin overensemmelse med landskabelige traditioner. Det er også en sympatisk tanke at lade læhegnene være så brede, at regnvand kan nedsive. Dette giver imidlertid en spredning af parkeringsarealerne og dermed unødigt lange afande fra parkering til hospitalet. Der er etableret et iforløb gennem anlægget fra ationen til det fremtidige byområde syd for grunden. Stien forløber langs med et vandforløb og virker som et positivt oplevelsesindslag. Dele af ien eller hele forløbet - bør dog være kørbar, dels for at give adgang til det psykiatriske afsnit, dels for at servicere kapellet. Forslaget skal roses for den indsigtsfulde nuancering af de forskellige gårdhavers karakter og anvendelsesmuligheder. Mulighed for implementering af kun Forslaget er grundigt og fremsynet på en uprætentiøs måde, hvor form og indhold er i harmoni med visionerne. Det er et åbent forslag, hvor der faktisk skabes rum for forandring og input udefra. Samtidig er det nærværende i skala og materiale. Heri ligger et moderne syn på helbredelse, hvor implementeringen af kun er en naturlighed. Hospitalsfunktionalitet Afspejling af projektets visioner i forslaget Forslaget er tydeligt bygget op om ideen om et hospital med to ansigter; et akut og et elektivt. Akutte og elektive funktioner er separeret af den gennemgående arkade, der samtidigt fungerer som et orienteringspunkt for patienter og pårørende, der ankommer til hospitalet. Dette giver overskuelighed uanset om den sydlige eller nordlige indgang vælges. Det er vanskeligt at vurdere om dette er tilfældet ved ankom fra den sydlige indgang, hvor hovedreceptionen ikke umiddelbar er synlig fra indgangen. Trivsel og åbenhed er prioriteret i forslaget som ønsket i projektets visioner. Den forslåede ruktur underøtter patientorienterede og venlige rammer og et godt arbejdsmiljø. En yderligere synliggørelse af hospitalets læringsog forskningsrolle kunne være ønskelig. Organiserende principper Akutte funktioner er placeret mod ve og elektive mod ø, korte gangafande og overskuelighed for patienter er prioriteret højt. Velplacerede receptioner i alle funktioner giver et åbent og imødekommende indtryk. Psykiatrien ligger tæt på øvrige funktioner, men er ikke fuldt integreret. Det er ikke umiddelbart tydeligt, hvorledes akutte patienter tænkes transporteret fra den akutte modtagelse til de klynger, der er placeret ø for arkaden. Klynger og funktioner er etableret som vertikale sammenhænge, hvilket betyder, at bl.a. den akutte modtageenhed og andre interventionsområder er fordelt på flere niveauer. Dagkirurgi og operation er ikke placeret ryg mod ryg. Det er ikke tydeligt, hvilke præmisser, der er lagt til grund for indbyrdes placering og fordeling af funktionerne ve for arkaden. Ergo - og fysioterapi er integreret i sengeafsnittene som ønsket. Programkrav om senge på terræn for psykiatriske, pædiatriske og neurologiske specialer er opfyldt. Det har dog den konsekvens, at sengetransport fra disse funktioner til behandlingsfunktioner i den akutte del sker på tværs af arkadens offentlige arealer og flere eder ad komplicerede transportveje. Logiik og klinisk driftsøkonomi Som en konsekvens af den akutte/elektive opdeling er afande for personalet imellem de elektive og akutte funktioner relativt lange. Patienttransport i nord-sydgående retning, foregår enten via arkaden, som er et offentligt areal, eller via den sammenhængende gang fra nord til syd i akutdelen. Denne gang virker meget smal, i forhold til de forventede transportmængder og -former, ligesom det centrale elevatorbatteri i sengetårnet forekommer at være underdimensioneret. Logiiksyemer etableres som velgennemprøvede andardløsninger efter logiske principper. Der savnes afsætningsplads for AGVer på de enkelte afsnit. Det er vanskeligt at vurdere, hvorledes det daglige flow af varer og affald tænkes gennemført. Forslaget har en god og fleksibel ruktur og opbygning, set i relation til klinisk fleksibel udnyttelse. Der er anvendt andardindretning af hovedtyper af rum, og der er gode muligheder for udveksling af senge i klyngerne. 12 Det nye hospital i ve DNV-Gødrup Dommerbetænkning Helhedsplan 1:4000

13 13

14 Tekniske løsninger De tekniske forsyninger fordeler sig overvejende fra servicebyen via ringforbundne forsyningsledninger til de enkelte bygningsafsnit, hvor der er etableret decentrale teknikcentre i kælder. Herfra forsynes de nærliggende områder og ovenligggende etager. Teknikrum for ventilationsanlæg er placeret i henholdsvis kælder og som teknikhuse på tage. Forsyningsprincipperne vurderes at være fleksible og med en god fremtidssikring, herunder giver ringforsyningen i kælderen en god dobbelt forsyning. For varme og køling arbejdes der bl.a. med et ATES-syem uden et definere løsningen i de situationer, hvor ATES anlægget ikke kan indfri kølebehovet. Overordnet virker forsyningsprincipperne og de tekniske løsninger velovervejde og rimeligt bearbejdet. Bæredygtighed Bæredygtigheden er fyldigt behandlet og projektet kommer godt i dybden med emnet. Forslagsillernes bæredygtighedsbetragtninger omkring energiforsyningen illureres fint i tre kombinationsmodeller. Projektet angives at overholde lavenergiklasse Totaløkonomi Forslagets samlede areal m 2 (inkl. tillagt arkade på 1.175m 2 ) Forslagsillers egen kalkulation for anlægsøkonomi mio. kr. Prissætning/bygherre for anlægsøkonomi mio. kr. Med hensyn til de øvrige aspekter, som indgår i bedømmelsen af totaløkonomien bemærkes, at forslaget på enkelte punkter mangler besvarelse af driftsrelaterede spørgsmål. Den samlede besvarelse må dog anses for 14 Det nye hospital i ve DNV-Gødrup Dommerbetænkning

15 Niveau 1 1:2000 god og gennemarbejdet, dog med driftsøkonomien fraværende. Nærmere redegørelse for hygiejne og inddragelse af DNV arbejdsmiljøorganisation savnes. Fleksibiliteten med hensyn til forsyninger er fremtidssikret. Grundopbygningen muliggør udvidelser horisontalt, men udbygning ved byggeri oven på eksierende byggeri i drift anses for uhensigtsmæssigt. Den åbne ruktur mod ø giver en god samlet elaicitet i byggeriet. Øvrige forhold er ikke beskrevet således, at en mere nuanceret vurdering kunne foretages. Arkadeareal er beskrevet som et delvi ekra areal, og de i projektet afsatte teknikarealer skønnes at være underdimensionerede. Honorarøkonomi Det til forslaget hørende honorartilbud angiver følgende: Gennemsnitlig timesats 853,13 kr. Honorarprocent projektering 10,0 % Honorarprocent fagtilsyn 1,5 % Tilbuddet forudsætter leverandørprojektering af en række leverancer. Samlet vurdering Alt i alt er der tale om et fleksibelt og elaisk forslag, der med sit hovedgreb og arkitektur peger frem mod en ny måde at bygge hospital på. Den åbne ruktur, den menneskelige skala og det levende indvendige og udvendige miljø rummer løfter om et positivt og befordrende arbejds- og opholdsmiljø for både ansatte og patienter. FORSLAG

16 C A A B B Niveau 2 1:2000 C 16 Det nye hospital i ve DNV-Gødrup Dommerbetænkning

17 Niveau 3 1:2000 Snit A-A 1:1000 FORSLAG

18 Niveau 4 1:2000 Niveau 5 1: Det nye hospital i ve DNV-Gødrup Dommerbetænkning

19 Snit C-C 1:1500 Snit B-B 1:1500 FORSLAG

20 FORSLAG 5/04020 TILDELT 8 POINT UDPEGET TIL VIDERE FORHANDLING Konsortium CuraVita Arkitema; Narud Stokke Wiig Arkitekter & Planlæggere (N); aart; Grontmij Carl Bro; Hospitalitet (N) Underrådgivere Medarbejdere Moe & Brødsgaard; Ove Arup & Partners (GB) Alle ovenående firmaer med fælles ophavsret. Arkitema: Hallgrimur Thor Sigurdsson (projektansvarlig), Karen Marie Steensgaard, Emil Carens, Mads Nygaard, Theis Bjerrum Reckmann, Stig Ammitzbøll Jørgensen, Lise Jacobsen, Sune Oslev, Rikke Liv Petersen, Caren Jensen, Holger Dahl Narud Stokke Wiig Arkitekter & Planlæggere: Johannes Eggen, John Arne Bjerknes, Hanne Hemsen, Isabel Ruiz Lopez, konsulent Mungo Smith, MAAP aart: Anders Tyrrerup, Torben Skovbjerg Larsen, Nanna Flintholm, Anders Frederiksen, Rasmus Højkjær Grontmij Carl Bro: Chrioffer Borgwardt-Stampe, Esben Thygesen, Jesper Aarup, Joachim Stormly Hansen, Maja Asaa, Malte Bülow Agerskov, Ole Theisen, Robert Preben Sørensen, Runa Kildetoft, Sune Nygaard, Søren Aagard, Søren Vebjerg Andersen Hospitalitet: Lise Aagard Moe & Brødsgaard: Poul Henning Hansen, Peter Hesselholt, Randi Gitte Holm, Bo Rasmussen Ove Arup & Partners: Søren Svarre, Chria de-vaan, Jaap Wiedenhoff, Miguel Prieto Barral, Alejandro J. Garcia Ugena 20 Det nye hospital i ve DNV-Gødrup Dommerbetænkning

21 Helhedsplan, overordnet funktionalitet og arkitektur Midt i det jyske landskab fremår projektet som en hvid rektangulær bygningsskulptur med et vi ort og rømlinet anslag. Forslagets forfattere kalder det da også et pejlemærke. Ligeledes tilkendegives en ærk ideologisk tilknytning til et funktionaliisk udgangspunkt. Bygningen kan da også opfattes som et bygget, tredimensionelt funktionsdiagram. Herved opnår projektet en funktionel klarhed ved tydelige adskillelser mellem hospitalets forskellige funktionsområder. Til gengæld og måske i kraft heraf kan forslaget med henblik på elaicitet og fleksibilitet virke noget rigidt. Husets facader er ort set ens udformede, når der undtages en centralt beliggende behandlingsring i to etager. Behandlingsringens to etager er løftet op over ueniveau og givet særlige facader. Det er en arkitektonisk markering af et funktionelt element de tunge kliniske elementer. Midt under behandlingsringen ligger et centralt ankomområde/en foyer. Disse to elementer er forslagets helt centrale og idébærende hovedgreb. Over disse centralområder rejser sengeafsnittene sig som tre korsformede tårne. De forskellige afdelinger knytter sig på siderne af midterdelen, således at adgang til ambulatorierne sker i ueplan, mens den øvrige del af et område løftes op i niveau med behandlingsringen. Forslagets forfattere kalder det ringen : Der er dog snarere tale om tre langsgående fløje krydset af fem mindre, tværgående fløje. Det samledes område vil være tungt belaet med sengetransporter, og der er da også tilvejebragt brede transportkorridorer. Under den midtere langsgående del af behandlingsringen er det samlende ø-vegående foyerforløb etableret. Foyeren er på smuk vis et samlende, langt rumforløb med gårdhaver eller åbne arealer til begge sider. Der er adgang til foyerarealet i begge ender og midtpå. Er man før inde i foyeren, virker det overbevisende, at man så også kan finde frem til det afsnit, man leder efter. Ud for den ølige ende er der etableret hovedindgang. Denne virker meget overdisponeret. I forhold til parkeringsarealernes placering må man vel foreille sig, at en meget or del vil ankomme nordfra, dvs. til foyerområdets midterdel. Bygningens facader er bortset fra behandlingsringen opbygget over et ensartet princip, der i projektet er vi med samme udtryk, selvom det er beskrevet, at der FORSLAG