Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen. Effekter af gymnasiereformen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen. Effekter af gymnasiereformen"

Transkript

1 Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Effekter af gymnasiereformen

2 Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Effekter af gymnasiereformen 2012 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

3 Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen 2012 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på: ISBN (www) Foto: Thomas Søndergaard

4 Indhold Forord 5 1 Resume 7 2 Indledning Baggrund Den naturvidenskabelige dimension Formål og metode 13 3 Opnåede niveauer i de naturvidenskabelige fag Opnåede niveauer blandt alle studenter Matematik Kemi Fysik Teknologi på htx Opnåede niveauer blandt studiestartere på naturvidenskabelige, sundhedsfaglige og tekniske uddannelser Fagkompetencer på lange videregående uddannelser Fagkompetencer på mellemlange videregående uddannelser 23 4 Optag på videregående naturvidenskabelige, sundhedsfaglige og tekniske uddannelser Optag på lange videregående uddannelser Optag på mellemlange videregående uddannelser Brug af GS-kurser og hf-enkeltfag 30

5

6 Forord I 2005 trådte den største reform af de gymnasiale uddannelser i mange år i kraft. EVA igangsatte i 2009 et projekt, der løber til Her følger vi de første årgange efter reformen, fra de afslutter gymnasiet, til de forhåbentlig er godt i gang med en videregående uddannelse. Formålet er at belyse betydningen af gymnasiereformen for en række dimensioner: betydningen af elevernes sociale baggrund for gymnasiekarakterer, valget af videregående uddannelse samt frafaldet fra videregående uddannelser. Denne rapport er den anden udgivelse inden for rammerne af dette projekt. EVA fremlægger i rapporten en række tal, der på forskellig vis belyser den naturvidenskabelige dimension på de gymnasiale uddannelser. Med reformen ønskede man at styrke den naturvidenskabelige dimension i gymnasiet og hermed rekrutteringsgrundlaget for naturvidenskabelige videregående uddannelser. Rapporten bidrager til at samle viden om studenternes naturvidenskabelige kompetencer og optaget på de naturvidenskabelige uddannelser efter reformen. God læselyst! Agi Csonka Direktør for EVA Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen 5

7

8 1 Resume Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører en registerbaseret undersøgelse, hvor vi følger to årgange før og efter gymnasiereformen for at undersøge reformens betydning for studenternes studiekompetence. I den forbindelse har vi bl.a. sat fokus på reformens intention om at styrke den naturvidenskabelige dimension i gymnasiet. Det handler denne publikation om. Øget tilgang til naturvidenskabelige og sundhedsfaglige uddannelser efter reformen Undersøgelsen viser, at tilgangen til naturvidenskabelige og sundhedsfaglige videregående uddannelser er øget efter gymnasiereformen. Det sker, på trods af at der på netop disse uddannelser er sket en markant skærpelse af optagelseskravene med udstedelsen af den nye adgangsbekendtgørelse i 2008, altså samtidig med at de første studenter efter reformen sprang ud. Gymnasiet efter reformen kan på den baggrund siges at matche de skærpede adgangskrav til videregående uddannelse. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at næsten dobbelt så mange studenter efter reformen besidder fagkombinationen: matematik A, fysik B og kemi B som før reformen. Denne kombination er adgangsgivende til størstedelen af de naturvidenskabelige, sundhedsfaglige og tekniske videregående uddannelser. Resultatet er interessant, fordi søgningen til og optaget på videregående uddannelser netop i 2008 var lav, og det var oplagt at sætte dette i forbindelse med gymnasiereformen. Styrken ved indeværende undersøgelse er imidlertid, at den ved at tage udgangspunkt i individdata fra Danmarks Statistik kan adskille studenterårgangene fra hinanden. Resultaterne siger altså ikke noget om, hvordan optaget på videregående uddannelser var i bestemte årstal, men fokuserer på, hvordan studenterne fra årgang 2008 og 2009 (efter reformen) agerer i op til 2,5 år efter studentereksamen sammenlignet med studenterne fra 2006 og 2007 (før reformen), hvad angår uddannelsesvalg. Det er kun muligt at sammenligne studenter, der påbegynder deres første mellemlange eller lange videregående uddannelse inden for naturvidenskab, sundhed eller teknik inden for 2,5 år efter afsluttet studentereksamen. Analysen er derfor følsom over for årgangens længde af uddannelsespause. Hvis reformstudenterne går hurtigere i gang med en videregående uddannelse end Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen 7

9 studenterne før reformen, pga. bonusordning, økonomisk krise eller andet, kan det se ud som om, de generelt har en højere overgangsfrekvens. Dette kan vi ikke tage højde for i analysen. Derimod har vi taget højde for, at optaget på de videregående uddannelser generelt er steget fra årgang 2006 til årgang Når analysen viser, at reformstudenter i højere grad starter på naturvidenskabelige og sundhedsfaglige uddannelser, gælder dette både i absolutte tal, og når man korrigerer for, at optaget på videregående uddannelser i det hele taget steg efter reformen. På de tekniske uddannelser både de lange og mellemlange har det absolutte optag stort set været uændret i årene efter reformen. I lyset af at der har været et øget optag generelt, er optaget på tekniske uddannelser altså faldet relativt. Den naturvidenskabelige dimension i gymnasiet er styrket Med reformen gennemførte man en række ændringer i den obligatoriske fagrække på stx, som bl.a. sikrede, at alle studenter som minimum får et obligatorisk niveau i både matematik, fysik og to andre naturvidenskabelige fag. Derved har man opnået en styrkelse i bredden, som slår tydeligt igennem i studenternes profil. Billedet er mere broget, hvis man kigger efter en styrkelse i dybden. Studenterne fra stx opnår højere niveauer i kemi, mens der er sket et markant fald i opnåede niveauer højere end C-niveau i fysik. I matematik er der sket en lille forskydning, således at flere elever opnår B-niveau på bekostning af såvel A- som C-niveau. Blandt htx-studenter er billedet mere entydigt. Her opnår studenterne højere niveauer i både matematik, fysik og kemi samt i profilfaget teknologi. Det overordnede billede går igen, når man zoomer ind på de studenter, der påbegynder en mellemlang eller lang videregående naturvidenskabelig, sundhedsfaglig eller teknisk uddannelse. Studenter fra 2008 og 2009 har klart øget deres formelle fagkompetencer i kemi og mindsket deres fagkompetencer i fysik, mens de har uændrede fagkompetencer i matematik sammenlignet med studenterne før reformen. Ligeledes går billedet igen, når man ser på udviklingen inden for hf-kurser og gymnasiale suppleringskurser. På de lange videregående uddannelser er der en tendens til, at studenterne efter reformen og udstedelsen af adgangsbekendtgørelsen i mindre grad supplerer med kurser i kemi og i højere grad må supplere med kurser i fysik, inden de starter på en lang videregående naturvidenskabelig, sundhedsfaglig eller teknisk uddannelse. Samlet set er andelen, der tager gymnasiale suppleringskurser og hf-enkeltfag, inden de påbegynder videregående uddannelse inden for områderne naturvidenskab, sundhed og teknik, kun steget beskedent efter reformen. Derudover viser analysen, at anden reformårgang (2009) i mindre grad må supplere med kurser i fagene matematik, fysik og kemi end første reformårgang (2008). 8 Danmarks Evalueringsinstitut

10 2 Indledning I den politiske aftale om gymnasiereformen, der trådte i kraft i 2005, var der en eksplicit intention om at styrke den naturvidenskabelige dimension. Aftalen beskriver, at naturvidenskab i det almene gymnasium skal styrkes dels ved at udbygge og supplere de dannelsesmæssige aspekter for alle elever i forhold til i dag, dels ved at give de særligt interesserede bedre muligheder for faglig fordybelse gennem studieretningsfag og valgfag. Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har undersøgt, om denne intention har afspejlet sig i en øget interesse for videreuddannelse inden for naturvidenskabelige, sundhedsvidenskabelige og tekniske uddannelser og/eller i en styrkelse af de studerendes formelle naturvidenskabelige fagkompetencer. I den forbindelse har vi undersøgt, om flere studenter har været nødt til at supplere med et gymnasialt suppleringskursus (GS-kursus) eller hf-enkeltfag inden optag på ovennævnte uddannelser. Undersøgelsen bygger på en registerundersøgelse baseret på data fra Danmarks Statistik. Desuden inddrages resultater fra UNI-C s publikation Studenternes fagvalg fra og EVA s egen evaluering af det tekniske og naturvidenskabelige fagområde på htx og stx fra I denne rapport præsenterer vi resultaterne af undersøgelsen. Rapporten er udarbejdet af metodekonsulent Mikkel Bergqvist (projektleder) og souschef Rikke Kirkeskov Sørup. 2.1 Baggrund Den politiske aftale af 28. maj 2003 mellem regeringspartierne, Venstre og Det Konservative Folkeparti, og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristeligt Folkeparti danner grundlag for gymnasiereformen, som trådte i kraft i august Re Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen 9

11 formen ændrer ikke ved de gymnasiale uddannelsers principielle sigte og de studieforberedende og almendannende formål, som de havde også før reformen. Men reformen skal ifølge den politiske aftale føre til, at almendannelsen opdateres, og at det studieforberedende sigte styrkes og fornys. I den politiske aftale var der indbygget krav om, at reformen skulle evalueres. EVA gennemførte i 2008 en samlet evaluering af gymnasiereformen efter første gennemløb. Evalueringen så på implementeringen af reformen og pegede på en række uhensigtsmæssigheder såvel ved implementeringen som ved selve reformen. Af aftalen fremgik det, at reformen skulle evalueres efter andet gennemløb. Denne evaluering offentliggjorde EVA i Det var på dette tidspunkt muligt at sætte fokus på studenternes oplevede studiekompetence ved overgangen til videregående uddannelse, men stadig for tidligt at vurdere, om studenterne rent faktisk var blevet studiekompetente i betydningen kompetente til at gennemføre en videregående uddannelse. EVA gennemfører derfor en undersøgelse, hvor vi følger studenter fra før og efter reformen, bl.a. med henblik på at undersøge deres reelle studiekompetence belyst gennem deres studiemønstre efter endt studentereksamen. Undersøgelsen afsluttes i Indeværende rapport om studenternes naturvidenskabelige kompetencer og overgangen til naturvidenskabelige uddannelser er den anden rapport inden for rammerne af dette projekt. I juni 2012 offentliggjorde vi den første rapport om betydningen af studenternes sociale baggrund før og efter reformen Den naturvidenskabelige dimension Sammen med det overordnede formål om at styrke de studerendes studiekompetence var det en eksplicit intention at styrke den naturvidenskabelige dimension, herunder at give naturvidenskab en plads i det opdaterede dannelsesbegreb. På sigt ønskede man at styrke rekrutteringsgrundlaget på de tekniske og naturvidenskabelige videregående uddannelser. Dette afsnit giver en oversigt over de væsentligste ændringer inden for det tekniske og naturvidenskabelige område på hhv. htx og stx. Hf indgår ikke i den overordnede undersøgelse, da hf på væsentlige punkter adskiller sig fra de treårige gymnasiale uddannelser. Hhx indgår ikke i denne delundersøgelse, da uddannelsen er karakteriseret ved netop fraværet af en naturvidenskabelig dimension. Intentionen om at styrke det naturvidenskabelige og tekniske område kommer til udtryk gennem en række ændringer særligt på stx. Ændringerne repræsenterer en styrkelse i såvel bredden som dybden. Introduktionen af studieretninger på begge uddannelser skulle give mulighed for større fordybelse for de særligt naturvidenskabeligt interesserede elever. Desuden indgår de naturvidenskabelige fag i almen studieforberedelse (AT) på stx, hvilket bidrager til, at dannelsesdimensionen på stx også præges af naturvidenskabelig tankegang. Desuden blev naturvidenskabeligt grundforløb (NV) oprettet. NV er et obligatorisk, formaliseret, flerfagligt forløb i grundforløbet, der blandt andet skal understøtte og fremme elevernes nysgerrighed og engagement inden 10 Danmarks Evalueringsinstitut

12 for det naturfaglige område. NV er defineret som et selvstændigt forløb på 60 timer, og det omfatter en projektorienteret introduktion til de naturvidenskabelige fags fællestræk og forskelligheder. Karaktererne for NV indgår ikke i studenternes karaktergennemsnit, men siden 2010 er karakteren fremgået af eksamensbeviset. Endelig får flere elever flere naturvidenskabelige fag. Tabel 1 giver et overblik over de formelle ændringer i obligatoriske fag for stx-elever i forbindelse med reformen. Tabel 1 Ændringer i de obligatoriske naturvidenskabelige fag på stx efter reformen Før reformen Efter reformen Fysik C Obligatorisk for alle Fysik B Obligatorisk for matematisk linje Matematik C Obligatorisk for alle Matematik B Obligatorisk for matematisk linje Kemi C Obligatorisk for matematisk linje Biologi C Obligatorisk for alle (Natur)geografi C Obligatorisk for alle Faget er omdøbt til naturgeografi og er ikke længere obligatorisk Naturfag Obligatorisk for alle sproglige klasser Faget findes ikke længere Naturvidenskabelige fag på C- niveau* Alle skal have mindst to af fagene kemi, biologi og naturgeografi på C-niveau Naturvidenskabelige fag på B- niveau Matematisk linje havde fysik B og matematik B som obligatoriske fag Alle skal som hovedregel have mindst ét naturvidenskabeligt fag på mindst B- niveau** Kilde: BEK nr. 22 af 16/01/2004 (historisk) og BEK nr. 741 af 30/06/2008 (gældende). * Naturfag på sproglig linje gav formel kompetence i matematik. Dette blev indført med bekendtgørelsen om ændring af bekendtgørelse om gymnasiet, studenterkursus og enkeltfagsstudentereksamen (gymnasiebekendtgørelsen BEK nr. 483 af 19/06/2002). Desuden gav det merit for hf-faget fysik/kemi C. ** Studenter fra 2008 og 2009, der havde fire fremmedsprog, var dog fritaget for dette krav. Efterfølgende er der blevet slækket yderligere på kravet for at give reel mulighed for at vælge en udpræget sproglig studieretning. Tabellen viser, at omfanget af obligatoriske naturvidenskabelige fag og niveauer er en del anderledes end tidligere. Overordnet gælder det, at gymnasieeleverne i dag har mere obligatorisk naturvidenskab end de sproglige studenter havde før reformen, men mindre end de matematiske studenter havde før reformen. Flere elever har dermed mulighed for at vælge naturvidenskab på højere niveauer efter reformen, og hvis de vil have et niveau, der svarer til det obligatoriske ni- Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen 11

13 veau for en matematisk student før reformen, skal de tilvælge matematik B og et naturvidenskabeligt fag på B-niveau som studieretnings- eller valgfag. På htx er der kun sket en enkelt ændring i de obligatoriske fag: Efter reformen er kemi B blevet obligatorisk for eleverne. Før reformen var kemi obligatorisk på C-niveau. Denne ændring afspejles i oversigten i tabel 2. Tabel 2 Ændringer i de obligatoriske tekniske og naturvidenskabelige fag på htx efter reformen Før reformen Efter reformen Fysik B X X Kemi C Kemi B Teknologi B X X Teknikfag A X (valg mellem fem varianter) X (valg mellem tre varianter) Matematik B X X Biologi C X X Kilde: Den tidligere og nuværende bekendtgørelse for htx. Afgrænsning af den naturvidenskabelige dimension Definitionen af den naturvidenskabelige dimension er ikke nødvendigvis entydig. Fx kan det diskuteres, om idræt er et naturvidenskabeligt fag eller ej. Det, der ifølge lærere og elever især karakteriserede de naturvidenskabelige fag, da EVA evaluerede fagområdet i 2008, var den eksperimentelle tilgang en tilgang, der er blevet styrket efter reformen, bl.a. gennem ændrede prøveformer i mere eksperimentel retning. Det er dermed fysik, kemi og biologi, der udgør grundstammen i de naturvidenskabelige fag på både htx og stx. På stx suppleres de desuden af naturgeografi, mens matematik på begge uddannelser fremstår som et nært beslægtet fag. På htx er de naturvidenskabelige fag og matematik desuden beslægtet med de tekniske fag teknologi og teknik i en af følgende varianter: byggeri og energi, design og produktion, proces samt levnedsmiddel og sundhed. Denne afgrænsning har været gældende for beskrivelserne i tabel 1 og tabel 2 ovenfor. I indeværende undersøgelse og dermed i den resterende rapport har vi imidlertid angrebet afgrænsningen mere pragmatisk. For det første er der behov for en vis volumen for at kunne uddrage signifikante resultater, når man sammenligner årgangene før og efter reformen, for det andet er det ligegyldigt at inddrage et fag som teknik, der både før og efter reformen var obligatorisk på htx på A-niveau, da der ikke vil være procentuel forskel på andelen af elever med A-niveau. Da X X 12 Danmarks Evalueringsinstitut

14 fokus for rapporten er på overgangen til videregående naturvidenskabelige og tekniske uddannelser, har vi koncentreret analysen om de fag, der er formelt adgangsgivende til videregående naturvidenskabelige uddannelser, nemlig fysik, kemi og matematik 3. Da teknologi er et profilfag på htx og relevant i forhold til overgangen til videregående tekniske uddannelser, inddrages det, selvom det ikke er forbundet med nogen specifikke adgangskrav. 2.2 Formål og metode Med undersøgelsen har vi ønsket at besvare følgende tre spørgsmål: 1 Har reformstudenter, der påbegynder videregående uddannelser inden for naturvidenskab, sundhed og teknik, bedre formelle matematiske og naturvidenskabelige fagkompetencer? 2 Er der efter reformen sket et øget optag på videregående uddannelser inden for naturvidenskab, sundhed og teknik? 3 Tager reformstudenter i højere grad GS-kurser og hf-enkeltfag, inden de påbegynder videregående uddannelser inden for naturvidenskab, sundhed og teknik? For at besvare disse spørgsmål har EVA lavet en registerundersøgelse baseret på data fra Danmarks Statistik. I registerundersøgelsen har vi sammenlignet de to første studenterårgange, der er dimitteret efter reformen (2008, 2009), med de to sidste studenterårgange før reformen (2006, 2007). Studenterårgangene er sammenlignet med udgangspunkt i følgende registerdata: Niveauer i de naturvidenskabelige fag på htx og stx Optag på videregående uddannelser Brug af GS-kurser og hf-enkeltfag. Når man sammenligner niveauer før og efter reformen, er det væsentligt at være opmærksom på, at der er sket ændringer i såvel betegnelser som indhold i de enkelte fag. På det naturvidenskabelige område er det især naturfag, der kræver opmærksomhed. Naturfag var et obligatorisk toårigt fag for sproglige studenter før reformen, hvor de skulle stifte bekendtskab med både matematik, fysik og kemi. I 2002 udvidede man timetallet, og det blev skrevet ind i bekendtgørelsen, at naturfag udløste et C-niveau i matematik. En tilsvarende formulering fandtes ikke for fysik eller kemi, men af meritbekendtgørelsen fra 1996 fremgår det imidlertid, at naturfag giver merit for hf-faget fysik/kemi C. I denne undersøgelse har vi ved sammenligning af niveauer før og efter reformen taget udgangspunkt i den gældende meritbekendtgørelse fra 2011 og regnet naturfag som C-niveau i matematik, men ikke som et officielt niveau i fysik eller kemi. 3 Faget bioteknologi A blev indført som studieretningsfag i 2008 og er fra 2009 adgangsgivende på linje med kemi. Ingen studenter på de to årgange, der indgår i denne undersøgelse, har dog nået at afslutte faget. Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen 13

15 Ved at sammenligne studenterårgange før og efter reformen har undersøgelsen givet nogle indikationer af, hvad den nye reform har haft af betydning for det naturvidenskabelige fagområde. Det er dog ikke muligt at isolere effekten af reformen. Der er en lang række faktorer ud over reformen, der kan påvirke fx optaget på videregående uddannelser og brugen af GS-kurser og hfenkeltfag. Fx er optaget på nævnte uddannelser afgjort også præget af udstedelsen af en ny adgangsbekendtgørelse, som fra 2008 skærper de fagspecifikke krav til optag på lange videregående uddannelser. Adgangsbekendtgørelsen kan derfor på den ene side tænkes at begrænse optaget af reformstudenter. På den anden side kan adgangsbekendtgørelsen medføre, at reformstudenter har bedre formelle matematiske og naturvidenskabelige fagkompetencer pga. de skærpede fagspecifikke krav. Undersøgelsen er altså ikke en effektmåling af gymnasiereformen, men er en analyse af, hvordan det naturvidenskabelige område har udviklet sig før og efter reformen. Den årgang, der blev studenter i sommeren 2009, har vi kun mulighed for at følge ca. 2,5 år frem til og med december For at gøre de fire årgange mest sammenlignelige følger vi alle årgange i 2,5 år, efter at de bliver studenter. For at besvare undersøgelsesspørgsmålene inddrager vi alle studenter, der inden 2,5 år påbegynder deres første mellemlange eller lange videregående uddannelse inden for naturvidenskab, sundhed eller teknik. Studenter, der påbegynder en mellemlang eller lang videregående uddannelse efter 2,5 år, medtages derfor ikke i analysen. Analysen er af samme grund følsom over for årgangens længde af uddannelsespause. Hvis reformstudenter fx påbegynder de nævnte uddannelser hurtigere, fx som en konsekvens af den økonomiske krise, der gør det sværere at få job som ufaglært, vil det fejlagtigt se ud, som om der er et større optag af reformstudenter. EVA vil i 2014 lave en opfølgende undersøgelse, som kan følge årgangene i længere tid og på den måde levere et mere dækkende billede. Vores data viser, at i takt med at der optages flere elever på de gymnasiale uddannelser, så stiger optaget på mellemlange og lange videregående uddannelser også. Optaget på lange videregående uddannelser er steget med 28 procentpoint, når man sammenligner årgang 2006 med årgang På mellemlange videregående uddannelser er optaget for de samme årganges vedkommende steget med 30 procentpoint. Disse udviklinger baserer sig igen på optaget af studenter, der har en uddannelsespause på maksimalt 2,5 år efter den gymnasiale uddannelse. Når vi vurderer, om optaget er steget inden for specifikke uddannelsesområder, korrigerer vi udviklingen i optaget for den nævnte generelle stigning. Det betyder, at optaget på et specifikt uddannelsesområde kun vurderes at være steget, hvis optaget er steget mere end de 28 eller 30 procentpoint. Det korrigerede optag giver mulighed for at besvare, om optaget på et specifikt uddannelsesområde er steget mere, end optaget er steget gennemsnitligt på alle andre uddannelsesområder. 14 Danmarks Evalueringsinstitut

16 Når vi i rapporten skriver, at der har været en ændring over tid, betyder dette, at ændringen er statistisk sikker ved et konfidensniveau på 95. Når vi skriver, at en udvikling har været uændret eller stort set uændret over tid, betyder det, at forskellene er så små, at de ikke er statistisk sikre. I undersøgelsen har vi et specifikt fokus på de studenter, der vælger en mellemlang eller lang videregående uddannelse inden for naturvidenskab, sundhed eller teknik. Vi har anvendt Danmarks Statistiks definitioner på naturvidenskabelige, sundhedsvidenskabelige og tekniske uddannelser. Naturvidenskabelige uddannelser har vi dog valgt at slå sammen med de uddannelser, Danmarks Statistik betegner levnedsmiddel og ernæring og jordbrugsvidenskab, da vi vurderer, at de lange videregående uddannelser i disse kategorier i høj grad er beslægtet med naturvidenskabelige uddannelser. For de mellemlange videregående uddannelser har vi ikke konstrueret en kategori af naturvidenskabelige uddannelser, da denne gruppe er relativt lille. Fokus er i stedet på de mellemlange tekniske og sundhedsvidenskabelige uddannelser. I nedenstående tabel ses, hvordan vi har afgrænset de relevante uddannelser ved hjælp af de overordnede kategorier for Danmarks Statistiks variabel igangværende uddannelse. For at lette forståelsen af, hvilke uddannelser der er placeret i kategorierne, har vi givet eksempler på store uddannelser, der er placeret i kategorierne. Tabel 3 Afgrænsning af lange videregående uddannelser (LVU) og mellemlange videregående uddannelser (MVU) inden for naturvidenskab, sundhed og teknik Uddannelsesniveau Danmarks Statistiks overordnede kategorier med forspaltekode for variablen igangværende uddannelse Eksempler på store uddannelser LVU Naturvidenskab (6035) Biologi, idræt, fysik, kemi, matematik, datalogi Levnedsmiddel og ernæring (6075) Levnedsmiddelvidenskab Jordbrugsvidenskab (6080) Veterinær (dyrlæge) Teknik (6059) Ingeniør, arkitekt Sundhed (6090) Lægevidenskab, farmaceut, ondontologi(tandlæge) MVU Teknik (5090) Bygningsdiplomingeniør, maskindiplomingeniør Sundhed (5090) Sygeplejerske, fysioterapeut, ergoterapeut Kilde: Danmarks Statistiks dokumentation: Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen 15

17

18 3 Opnåede niveauer i de naturvidenskabelige fag Efter reformen har der været markante ændringer i studenters opnåede niveauer i fagene matematik, kemi og fysik samt i faget teknologi for htx-studenter. Htx-studenter opnår højere niveauer i samtlige fire fag efter reformen, mens billedet er mere broget for stx-studenter. Det viser tal fra UNI-C s publikation Studenternes fagvalg Dette er interessant, da det giver et billede af rekrutteringsgrundlaget på de videregående uddannelser. I dette kapitel viser vi, at det samme gør sig gældende blandt de studenter, der søger ind og bliver optaget på en videregående naturvidenskabelig, sundhedsfaglig eller teknisk uddannelse. Først beskriver vi i afsnit 3.1. udviklingen i opnåede faglige niveauer i de naturvidenskabelige fag blandt alle studenter. I afsnit 3.2 zoomer vi ind på niveauet blandt de studenter, der har påbegyndt en videregående naturvidenskabelig, sundhedsfaglig eller teknisk uddannelse. 3.1 Opnåede niveauer blandt alle studenter Ser man på studenternes afgangsniveau, er der overordnet sket en styrkelse af de naturvidenskabelige fag. På stx er der sket næsten en fordobling af antallet af studenter med matematik A i kombination med fysik og kemi på mindst B-niveau. Denne fagkombination er fra 2008 adgangsgivende til stort set alle videregående uddannelser inden for naturvidenskab, sundhed og teknik. På htx er antallet af studenter med den nævnte kombination også steget markant, så næsten 8 ud af 10 htx-studenter har kombinationen. Ændringerne i studenternes niveau er i høj grad udtryk for de ændringer, der er sket i den obligatoriske fagrække, jf. afsnit det gælder især for C- og B-niveau og er til dels udtryk for studenternes valg af studieretning og valgfag. Det gælder især A-niveau. Fælles for htx- og stx-studenterne er, at kemi er det fag, der er mest styrket efter reformen. Det skyldes i høj grad, at kemi på htx er blevet obligatorisk på B-niveau, og at alle stx-studenter skal have mindst et naturvidenskabeligt fag på B-niveau. Fysik er styrket i bredden, for så vidt at alle Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen 17

19 stx-studenter nu har fysik på mindst C-niveau. Til gengæld er det svækket i dybden på stx, idet markant færre elever end tidligere har faget på B-niveau, mens A-niveauet er uændret. På htx er der sket en forskydning fra B- til A-niveau. Det samme er tilfældet med teknologi og matematik. Alle tre fag er altså blevet styrket i dybden på htx. På stx er B-niveauet blevet styrket en smule på bekostning af såvel A- som C-niveau Matematik Htx-studenter har højere niveau i matematik efter reformen, mens billedet er mere broget for stxstudenter. Nedenstående tabel viser udviklingen i, hvilke niveauer studenter på htx og stx opnår i matematik før og efter reformen. Det er naturligvis værd at være opmærksom på, at volumen på stx er væsentlig større end volumen på htx. I absolutte tal opvejes den relative svækkelse af nogle faglige niveauer på stx altså ikke af en tilsvarende styrkelse på htx. Tabel 4 Htx- og stx-studenters opnåede niveauer i matematik, fordelt på studenterårgang Niveau Ændring fra Htx A B Stx A B C Kilde: Tal fra Studenternes fagvalg , UNI-C. Htx-studenter opnår i højere grad matematik på A-niveau efter reformen. 78 opnår matematik på A-niveau efter reformen mod 71 i Stx-studenter opnår i mindre grad matematik på A-niveau efter reformen, andelen er her faldet med 5 procentpoint. Til gengæld er andelen af stx-studenter, der opnår matematik på B-niveau, steget med 8 procentpoint. Andelen af studenter med matematik på C-niveau er faldet en smule (3 procentpoint). Det gælder, at de studenter, der før reformen havde opnået matematik på C-niveau, havde opnået dette niveau gennem naturfag, mens de studenter, der efter reformen opnår C-niveau i matematik, opnår dette gennem undervisning og evt. prøveaflæggelse i matematik C som et selvstændigt fag, jf. afsnit Danmarks Evalueringsinstitut

20 3.1.2 Kemi Kemi er klart det fag, der på både htx og stx er blevet styrket mest efter reformen. Det skyldes i høj grad, at kemi på htx er blevet obligatorisk på B-niveau, og at stx-studenter skal have mindst et naturvidenskabeligt fag på B-niveau. Nedenstående tabel viser udviklingen i, hvilke niveauer i kemi studenter på htx og stx opnår før og efter reformen. Tabel 5 Htx- og stx-studenters opnåede niveauer i kemi, fordelt på studenterårgang Niveau Ændring fra Htx A B C Stx A B C Intet Kilde: Tal fra Studenternes fagvalg , UNI-C. Note: Studenter uden formelt niveau i kemi har haft naturfag hhv. NV. Htx-studenters formelle fagkompetencer i kemi er entydigt blevet styrket efter reformen. Der er sket mere end en fordobling af andelen af htx-studenter, der opnår kemi på A-niveau efter reformen, og andelen, der opnår kemi på B-niveau, er steget med 26 procentpoint. Sidstnævnte er en naturlig konsekvens af, at det obligatoriske niveau er hævet fra C- til B-niveau. Stx-studenter har også styrket deres formelle fagkompetencer i kemi efter reformen. Der er et lille fald i andelen, der opnår kemi på A-niveau (1 procentpoint), mens der er en markant højere andel, der opnår kemi på B-niveau (18 procentpoint). Og tilsvarende er der en del færre (21 procentpoint), der opnår kemi på C-niveau. Lidt under halvdelen af studenterne har ikke haft kemi i gymnasiet hverken før eller efter reformen. Før reformen havde disse studenter imidlertid alle sammen naturfag, hvor kemi indgik. Efter reformen har de alle haft NV, hvor kemi kan indgå Fysik Htx-studenters formelle fagkompetencer i fysik er blevet styrket efter reformen, mens billedet for stx-studenter er mere broget. Nedenstående tabel viser udviklingen i, hvilke niveauer i fysik studenter på htx og stx opnår før og efter reformen. Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen 19

Notat. Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen

Notat. Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Notat Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) offentliggjorde i november 2012 en rapport om det naturvidenskabelige fagområde før og efter

Læs mere

Fagvalg i de gymnasiale uddannelser 2005-2008. 1. Reform af de gymnasiale uddannelser

Fagvalg i de gymnasiale uddannelser 2005-2008. 1. Reform af de gymnasiale uddannelser Fagvalg i de gymnasiale uddannelser 2005-2008 af Hanne ech Dette notat er en opdatering af notatet Studenterne 2009 fra de 3-årige gymnasiale uddannelser, da elevernes eksamensresultater nu er opdateret

Læs mere

Problemer med natur- og sprogfag i den nye gymnasiereform

Problemer med natur- og sprogfag i den nye gymnasiereform DANSK INDUSTRI Den 3. oktober 2007 Problemer med natur- og sprogfag i den nye gymnasiereform 1. Status for gymnasiereformen efter 3 år I dette notat gives en status over DI's overvejelser om konsekvenserne

Læs mere

Følgegruppen har på sit 6. møde primært drøftet følgende temaer med særlig vægt på det almene gymnasium:

Følgegruppen har på sit 6. møde primært drøftet følgende temaer med særlig vægt på det almene gymnasium: Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser 8. juni 2007 Rapport nr. 4 til Undervisningsministeren fra Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser Følgegruppen har på sit 6. møde

Læs mere

Almendannelse, naturvidenskab og matematik i det almene gymnasium

Almendannelse, naturvidenskab og matematik i det almene gymnasium 94 KOMMENTARER Almendannelse, naturvidenskab og matematik i det almene gymnasium Torben Christoffersen, fhv. kontorchef i Gymnasieafdelingen i Undervisningsministeriet Om morgenen kl. 4.45 den 28. maj

Læs mere

DEN NYE GYMNASIEREFORM AUGUST 2017

DEN NYE GYMNASIEREFORM AUGUST 2017 DEN NYE GYMNASIEREFORM AUGUST 2017 Med baggrund i Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti

Læs mere

Bilag 1: Projektbeskrivelse

Bilag 1: Projektbeskrivelse Bilag 1: Projektbeskrivelse Evaluering af studiekompetence efter andet gennemløb af stx, hhx og htx efter gymnasiereformen Afdelingen for gymnasiale uddannelser i Undervisningsministeriet har bedt Danmarks

Læs mere

Opfølgning på Betydningen af elevernes sociale baggrund før og efter reformen

Opfølgning på Betydningen af elevernes sociale baggrund før og efter reformen Notat Opfølgning på Betydningen af elevernes sociale baggrund før og efter reformen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) offentliggjorde i juni 2012 en rapport om betydningen af studenternes sociale baggrund

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Fakta og myter om stx

Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Hvordan kan det være et problem, at omkring 30 procent af en ungdomsårgang får en studentereksamen (stx), når regeringens målsætning om, at 95 procent af en

Læs mere

Bilag om naturvidenskab i stx og htx efter gymnasiereformen 1

Bilag om naturvidenskab i stx og htx efter gymnasiereformen 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om naturvidenskab i stx og htx efter gymnasiereformen

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Gymnasiale uddannelser

Gymnasiale uddannelser Gymnasiale uddannelser Giver adgang til videregående uddannelse Stx Alment gymnasium Hf Højere forberedelseseksamen (2 år) Hhx Handelsgymnasium Htx Teknisk gymnasium Eks. 1, stx: Matematik Fysik Kemi Eks.

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2007

Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2007 Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2007 Af Susanne Irvang Nielsen og Simon Reusch 1. Indledning Fra den 15. februar til den 15. marts 2007 er der blevet indsamlet data for oprettede

Læs mere

Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2008

Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2008 Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2008 Af Susanne Irvang Nielsen Rapporten ser på hvilke studieretninger og studieretningsfag de elever, der påbegyndte gymnasiet (stx inkl. studenterkurser,

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen

Læs mere

Studenternes brug af gymnasiale suppleringskurser. Undervisningsministeriet

Studenternes brug af gymnasiale suppleringskurser. Undervisningsministeriet Studenternes brug af gymnasiale suppleringskurser Undervisningsministeriet Studenternes brug af gymnasiale suppleringskurser Undervisningsministeriet Pointe 1: Det er især studenter fra hf og stx, som

Læs mere

Betydningen af studenternes sociale baggrund før og efter reformen. Effekter af gymnasiereformen

Betydningen af studenternes sociale baggrund før og efter reformen. Effekter af gymnasiereformen Betydningen af studenternes sociale baggrund før og efter reformen Effekter af gymnasiereformen Betydningen af studenternes sociale baggrund før og efter reformen Effekter af gymnasiereformen 2012 DANMARKS

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne

Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de ni erhvervsakademier ERHVERVS- AKADEMIERNE Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på universiteterne

Fordelingen af det stigende optag på universiteterne Fordelingen af det stigende optag på universiteterne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de otte universiteter UNIVERSITETERNE Fordelingen af det stigende optag på universiteterne

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater 2016

De gymnasiale eksamensresultater 2016 De gymnasiale eksamensresultater 2016 Resumé: I 2016 dimitterede i alt 49.000 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på eux, hf, hf-e, hhx, htx og stx. Andelen af studenter fra stx udgør, ligesom

Læs mere

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) sender her magasinet Gymnasiet efter reformen. Viden og debat 2011.

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) sender her magasinet Gymnasiet efter reformen. Viden og debat 2011. Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 286 Offentligt {ffi Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) sender her magasinet Gymnasiet efter reformen. Viden og debat 2011. Magasinet sætter fokus på emner

Læs mere

Gymnasiets opbygning 1 STUDENTEREKSAMEN STX. Optagelse Struktur Grundforløb og studieretninger Valgfag

Gymnasiets opbygning 1 STUDENTEREKSAMEN STX. Optagelse Struktur Grundforløb og studieretninger Valgfag 1 STUDENTEREKSAMEN STX Optagelse Struktur Grundforløb og studieretninger Valgfag Hvad giver en studentereksamen (STX) dig? 2 Den bredest mulige adgang til videregående uddannelser Studiekompetence - så

Læs mere

Obligatoriske fag på de 4 gymnasiale uddannelser

Obligatoriske fag på de 4 gymnasiale uddannelser Obligatoriske fag på de 4 gymnasiale uddannelser HHX HTX STX HF Dansk A Engelsk A Engelsk B Engelsk B Engelsk B Tysk eller Fransk B 2. fremmedsprog B eller A Samtidshistorie B Teknologihistorie C Historie

Læs mere

Til kommende elever 2013

Til kommende elever 2013 Til kommende elever 2013 Velkommen til Roskilde Gymnasium Faglighed Forskellighed Fællesskab STX Gymnasiet er en 3-årig gymnasial uddannelse, der er studieforberedende og giver adgang til alle videregående

Læs mere

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop?

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop? Niels Hartling 1 Er gymnasiereformen en succes? Eleverne i gymnasiet vælger som bekendt ikke længere mellem de to linjer, den sproglige og den matematiske. De går derimod på en såkaldt studieretning, som

Læs mere

- hvad reformen indebar, herunder AT - hvad er der sket af justeringer - studieretninger, antal, krav og opbygning

- hvad reformen indebar, herunder AT - hvad er der sket af justeringer - studieretninger, antal, krav og opbygning Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 197 Offentligt BUU d. 8. maj 2012 Opdrag: Teknisk gennemgang af gymnasiereformen BUU har særlig interesse for - hvad reformen indebar, herunder

Læs mere

Denne projektbeskrivelse gør rede for undersøgelsens baggrund, formål, metode og formidling.

Denne projektbeskrivelse gør rede for undersøgelsens baggrund, formål, metode og formidling. Projektbeskrivelse Hf- og hvad så? Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører som en del af EVA s handlingsplan for 2015 en undersøgelse af hf-kursister på toårigt hf med fokus på kursisternes uddannelsesmønstre

Læs mere

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Mens størstedelen af de nyudklækkede studenter er i arbejde seks måneder efter, at de fik deres studentereksamen, er det kun knap hver fjerde,

Læs mere

Det tekniske og naturvidenskabelige fagområde på htx og stx. Evaluering af fagområder 2008

Det tekniske og naturvidenskabelige fagområde på htx og stx. Evaluering af fagområder 2008 Det tekniske og naturvidenskabelige fagområde på htx og stx Evaluering af fagområder 2008 Det tekniske og naturvidenskabelige fagområde på htx og stx Evaluering af fagområder 2008 2009 Det tekniske og

Læs mere

StudiePlanner STX STX. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus

StudiePlanner STX STX. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus StudiePlanner 1 Find DIN retning! 2 EN STUDENTEREKSAMEN KRÆVER: 4 fag på A-niveau 3 fag på B-niveau 7 fag på C-niveau De obligatoriske fag udgør hovedparten af gymnasieuddannelsen. Studieretningsfag og

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

RAMBØLL UNDERSØGELSE AF GSK- ANSØGERNES VALG

RAMBØLL UNDERSØGELSE AF GSK- ANSØGERNES VALG Til Ministeriet for Børn og Undervisning Dokumenttype Rapport Dato December, 2011 RAMBØLL UNDERSØGELSE AF GSK- ANSØGERNES VALG RAMBØLL UNDERSØGELSE AF GSK-ANSØGERNES VALG INDHOLD 1. Resumé 1 2. Sammenfatning

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 128 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 128 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 128 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdeling Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

3 årig STX uddannelse

3 årig STX uddannelse 3 årig STX uddannelse Forår 2010 Efter 9. klasse afgangsprøve i: OPTAGELSESKRAV til gymnasiet Fem bundne prøver dansk (mundtlig og skriftlig) matematik (skriftlig) engelsk (mundtlig) fysik (mundtlig) To

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

STUDIESTART BORUPGAARD GYMNASIUM

STUDIESTART BORUPGAARD GYMNASIUM STUDIESTART 2017 BORUPGAARD GYMNASIUM HVORFOR BOAG? HVORFOR STX? Det, der for dig er opgaven lige nu, er at vælge gymnasium. Når du vælger Borupgaard, kommer du til et stort gymnasium med mange muligheder.

Læs mere

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET?

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? NOTAT 53 12.08.2016 HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? Sammenfatning I denne uge starter landets grundskoler op efter sommerferien. For de ældste elever er det måske

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Nytænkning af toårigt hf

Nytænkning af toårigt hf 18. januar 2016 Nytænkning af toårigt hf Hf-uddannelsens betydning i det danske uddannelsessystem kan ikke understreges stærkt nok. Efter Lederforeningen for VUC og VUC Bestyrelsesforeningens opfattelse

Læs mere

Det forventes, at der kan ske optag fra skoleåret 2012/2013.

Det forventes, at der kan ske optag fra skoleåret 2012/2013. Analyse af mulighederne for udbud af HTX i Haslev EUC Sjælland har ansøgt om at reetablere HTX i Faxe Kommune, som har lavere HTX-frekvens end andre kommuner. Et nyt udbud kan evt. henvende sig til en

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Nyt om uddannelsessystemet.1. runde

Nyt om uddannelsessystemet.1. runde Nyt om uddannelsessystemet.1. runde Aalborghus Gymnasium & HF Onsdag den 8. april 2015 Vita Schou, Vejleder Studievalg Nordjylland vas@studievalg.dk Emner Adgangskrav til videregående uddannelser Adgangsbegrænsning

Læs mere

NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF. Metode

NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF. Metode NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF er tiltænkt rollen som social og faglig løftestang for de personer, der ikke følger den direkte vej gennem ungdomsuddannelsessystemet. I dette notat viser DEA, at hf

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

KUU hverdag og praksis: Aktuelle uddannelsespolitiske initiativer Aarhus den 19. april 2016, ved chefkonsulent Per Bredholt Frederiksen

KUU hverdag og praksis: Aktuelle uddannelsespolitiske initiativer Aarhus den 19. april 2016, ved chefkonsulent Per Bredholt Frederiksen KUU hverdag og praksis: Aktuelle uddannelsespolitiske initiativer Aarhus den 19. april 2016, ved chefkonsulent Per Bredholt Frederiksen 21-04-2016 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side

Læs mere

2016-2017. Handelsgymnasiet

2016-2017. Handelsgymnasiet 2016-2017 Handelsgymnasiet Handelsgymnasiet - hhx? Studentereksamen Giver adgang til de videregående uddannelser Kontakt til erhvervslivet Fokus på samfund, sprog, økonomi, marketing Kikki Student (Marketing)

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2014. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2014. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2014 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor

Læs mere

Velkommen til Nordfyns Gymnasium. www.nordfyns-gym.dk

Velkommen til Nordfyns Gymnasium. www.nordfyns-gym.dk Velkommen til Nordfyns Gymnasium Gymnasiet STX Aftenens program 19.00 20.00 20.30 20.30 21.00 Velkomst, generel orientering 1. orientering om studieretninger 2. orientering om studieretninger Fagbasar

Læs mere

Højere Forberedelseseksamen

Højere Forberedelseseksamen HF 2009 Højere Forberedelseseksamen HF 2009 Hf er en almen, gymnasial uddannelse, som er studieforberedende og giver adgang til videregående uddannelser. Hf giver dig en bred og alsidig viden, og du lærer

Læs mere

Analyse 10. oktober 2014

Analyse 10. oktober 2014 10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver

Læs mere

Velkommen til orienteringsaften 2013 på Svendborg Gymnasium & HF

Velkommen til orienteringsaften 2013 på Svendborg Gymnasium & HF Velkommen til orienteringsaften 2013 på Svendborg Gymnasium & HF Kravene til de unge er store 95 % af en årgang skal have en ungdomsuddannelse Ungdomsarbejdsløshed Den globale verden STX & HF Fester Kreative

Læs mere

Vejen videre. Orientering om Ringkjøbing Gymnasium

Vejen videre. Orientering om Ringkjøbing Gymnasium Orientering om Ringkjøbing Gymnasium 1 Optagelseskrav Efter 9./10. klasse med aflagt afgangsprøve fra folkeskolen i dansk, matematik, fysik/kemi, engelsk + 2 prøver mere efter lodtrækning. Undervisning

Læs mere

Studieretninger 2014-2017

Studieretninger 2014-2017 Studieretninger 2014-2017 Studieretninger 2014 2017 Naturvidenskabelige studieretninger: Matematik A Fysik B Kemi B.. side 2-3 Biologi A Idræt B Kemi B Matematik B... side 4-5 Samfundsvidenskabelig studieretning:

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser

Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier ERHVERVS- AKADEMIERNE

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 7 Folketinget 2009-10. Fremsat den 8. oktober 2009 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) til

Forslag. Lovforslag nr. L 7 Folketinget 2009-10. Fremsat den 8. oktober 2009 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) til Lovforslag nr. L 7 Folketinget 2009-10 Fremsat den 8. oktober 2009 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven),

Læs mere

Skriftligt arbejde. hf2 hhx stx htx

Skriftligt arbejde. hf2 hhx stx htx 50. Kursets leder sikrer fordeling af de afsatte ressourcer til at stille skriftlige opgaver og til at evaluere kursisternes skriftlige arbejde. Lederen kan som led heri tilgodese oprettelse af vidensbanker

Læs mere

Sammendrag. Lovforslag om styrkelse af de gymnasiale uddannelser og ændring i andre love herunder eud og eud med eux.

Sammendrag. Lovforslag om styrkelse af de gymnasiale uddannelser og ændring i andre love herunder eud og eud med eux. Sammendrag. Lovforslag om styrkelse af de gymnasiale uddannelser og ændring i andre love herunder eud og eud med eux. Regeringen har indgået aftale med: Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance,

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på professionshøjskolerne

Fordelingen af det stigende optag på professionshøjskolerne Fordelingen af det stigende optag på professionshøjskolerne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de syv professionshøjskoler PROFESSIONS- HØJSKOLERNE Fordelingen af det stigende optag

Læs mere

Katedralskolen: stx og hf

Katedralskolen: stx og hf Katedralskolen: stx og hf STX og hf Begge er almendannende Begge kan bruges til at få adgang til en videregående uddannelse. Begge indeholder en række almindelige fag kendt fra folkeskolen og selvfølgelig

Læs mere

Scan & tjek WEB APP. StudiePlanner. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus STX

Scan & tjek WEB APP. StudiePlanner. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus STX Scan & tjek WEB PP StudiePlanner STX 2013 2014 Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus EN STUDENTEREKSMEN KRÆVER: 4 fag -niveau 3 fag B-niveau 7 fag -niveau De De obligatoriske fag udgør hovedparten af af

Læs mere

Justeringer af gymnasiereformen

Justeringer af gymnasiereformen Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 143 Offentligt 633372.DOC Justeringer af gymnasiereformen Indledning Gymnasiereformen har været genstand for megen debat i den senere tid. Således var reformen

Læs mere

Studiekompetence. Pejlemærker efter 2. gennemløb af gymnasiereformen

Studiekompetence. Pejlemærker efter 2. gennemløb af gymnasiereformen Studiekompetence Pejlemærker efter 2. gennemløb af gymnasiereformen Studiekompetence Pejlemærker efter 2. gennemløb af gymnasiereformen 2011 Studiekompetence 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos

Læs mere

Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser

Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser 24. marts 2009 Rapport nr. 9 til Undervisningsministeren fra Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser I rapport nr. 8 kommenterede Følgegruppen

Læs mere

Studievalg og videregående uddannelse. Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland

Studievalg og videregående uddannelse. Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland Studievalg og videregående uddannelse Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland Hvem er jeg? Charlotte Høygaard Hansen Vejleder, Studievalg Nordjylland Uddannelse: Student Hjørring Gymnasium og HF Cand.mag.

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Aftale om styrkede gymnasiale uddannelser

Aftale om styrkede gymnasiale uddannelser Aftale om styrkede gymnasiale uddannelser Regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti Indsæt note og

Læs mere

Studenternes fagvalg 2005-2013

Studenternes fagvalg 2005-2013 Studenternes fagvalg 2005-20 Resumé Alle fire gymnasiale uddannelser blev ændret i deres opbygning og indhold ved gymnasiereformen fra 2005. De første studenter efter den nye reform dimitterede i 2008

Læs mere

Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA

Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Fremskrivning af uddannelsesniveau med før økonomisk krise antagelser 05.12.2012 Tænketanken DEA 3 scenarier: 1. 60 %-målsætningen opnås

Læs mere

Gymnasiereformen på hhx, htx og stx

Gymnasiereformen på hhx, htx og stx Gymnasiereformen på hhx, htx og stx Evaluering af reformen efter det første gennemløb på de treårige uddannelser 2009 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Gymnasiereformen på hhx, htx og stx 2009 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Fremmedsprog på hhx og stx. Evaluering af fagområder 2008

Fremmedsprog på hhx og stx. Evaluering af fagområder 2008 Fremmedsprog på hhx og stx Evaluering af fagområder 2008 Fremmedsprog på hhx og stx Evaluering af fagområder 2008 2009 Fremmedsprog på hhx og stx 2009 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge mellem 7 forskellige studieretninger.

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Kobling af survey og registerdata

Kobling af survey og registerdata Kobling af survey og registerdata Eksempler på kobling af survey og registerdata inden for uddannelsesområdet Onsdag d. 5. marts 2014 Metodekonsulent Thomas Hem Pedersen Danmarks Evalueringsinstitut -

Læs mere

INDHOLD. 3 Kære kommende elev. 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende. 4 Den overordnede struktur. 4 Dine valg - hvad og hvornår?

INDHOLD. 3 Kære kommende elev. 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende. 4 Den overordnede struktur. 4 Dine valg - hvad og hvornår? GYMNASIET SORØ AKADEMI 2015 1 INDHOLD 3 Kære kommende elev 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende 4 Den overordnede struktur 4 Dine valg - hvad og hvornår? 5 Grundforløbet 5 Valgfag 6 Studieretningerne

Læs mere

Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer Bilagsfigur Fordelingen af eksamensresultater inkl. bonus A blandt studenterne fra hf*, Gns.inkl. bonus A:,,,,,,,,, 3, 3,,, 5, 5,,, 7,,, 9, 9,,,,, Note

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2013

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2013 Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2013 Nordjylland har i de sidste 5 år oplevet en markant stigning i interessen for de videregående uddannelser i regionen.

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven)

Bekendtgørelse af lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven) LBK nr 766 af 09/06/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 4. januar 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 152.68M.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Sagsfremstilling til møde i Viby Gymnasium og HF s bestyrelse den 17. juni 2010

Sagsfremstilling til møde i Viby Gymnasium og HF s bestyrelse den 17. juni 2010 Sagsfremstilling til møde i Viby Gymnasium og HF s bestyrelse den 17. juni 2010 Punkt. nr. 3 Dagsordenspunkt: Udbud af studieretninger og frie valgfag for skoleåret 2011-2012 Sagsfremstilling: Bestyrelsen

Læs mere

Studieretninger 2013-2016

Studieretninger 2013-2016 Studieretninger 2013-2016 Studieretninger 2013 2016 Naturvidenskabelige studieretninger: Matematik A Fysik B Kemi B.. side 2-3 Biologi A Idræt B Kemi B Matematik B.side 4-5 Samfundsvidenskabelig studieretning:

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hfloven)

Bekendtgørelse af lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hfloven) LBK nr 767 af 09/06/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 152.68M.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Prøver med 24 timers forberedelse

Prøver med 24 timers forberedelse Prøver med 24 timers forberedelse Undersøgelse af sammenhængen mellem forberedelsestid og betydningen af social baggrund ved mundtlige prøver i de gymnasiale uddannelser 2013 Prøver med 24 timers forberedelse

Læs mere

A C? B Studieretninger 2015

A C? B Studieretninger 2015 A C? B tudieretninger 2015 Velkommen til kanderborg Gymnasium På de næste sider kan du se noget om de mange fag og de forskellige studieretninger som vi tilbyder på kanderborg Gymnasium. Du kan også se

Læs mere

Konkrete bemærkninger:

Konkrete bemærkninger: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Departementet Vedrørende sags.nr.: 16/09939 Den 23. september 2016 Høring over udkast til lov om de gymnasiale uddannelser Ministeriet har med brev af

Læs mere

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2015

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2015 Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 215 Nordjylland har i de sidste 7 år oplevet en markant stigning i interessen for de videregående uddannelser i regionen. I

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

FRA ELEV TIL STUDERENDE

FRA ELEV TIL STUDERENDE APRIL 2016 FRA ELEV TIL STUDERENDE KLÆDT PÅ TIL VIDERE UDDANNELSE FRA ELEV TIL STUDERENDE / 1 2 / FRA ELEV TIL STUDERENDE FRA ELEV TIL STUDERENDE / 3 INDHOLD Fra elev til studerende klædt på til videre

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang 2011 fra Frederiksberg hf kursus

Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang 2011 fra Frederiksberg hf kursus Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang fra kursus Lars Klewe Institut for uddannelse og pædagogik, Aarhus Universitet Maj Institut for uddannelse og pædagogik (DPU), Aarhus Universitet har

Læs mere

Tabelrapport. Evaluering af mundtlig gruppeprøve i matematik folkeskolens prøver

Tabelrapport. Evaluering af mundtlig gruppeprøve i matematik folkeskolens prøver Tabelrapport Evaluering af mundtlig gruppeprøve i matematik folkeskolens prøver 2014 Tabelrapport Evaluering af mundtlig gruppeprøve i matematik folkeskolens prøver 2014 Tabelrapport 2014 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer

Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Bilag til evaluering af fysik B på stx DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Indledning Dette bilag til EVA s evaluering af fysik b på stx indeholder i tabelform

Læs mere