Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen. Effekter af gymnasiereformen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen. Effekter af gymnasiereformen"

Transkript

1 Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Effekter af gymnasiereformen

2 Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Effekter af gymnasiereformen 2012 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

3 Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen 2012 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på: ISBN (www) Foto: Thomas Søndergaard

4 Indhold Forord 5 1 Resume 7 2 Indledning Baggrund Den naturvidenskabelige dimension Formål og metode 13 3 Opnåede niveauer i de naturvidenskabelige fag Opnåede niveauer blandt alle studenter Matematik Kemi Fysik Teknologi på htx Opnåede niveauer blandt studiestartere på naturvidenskabelige, sundhedsfaglige og tekniske uddannelser Fagkompetencer på lange videregående uddannelser Fagkompetencer på mellemlange videregående uddannelser 23 4 Optag på videregående naturvidenskabelige, sundhedsfaglige og tekniske uddannelser Optag på lange videregående uddannelser Optag på mellemlange videregående uddannelser Brug af GS-kurser og hf-enkeltfag 30

5

6 Forord I 2005 trådte den største reform af de gymnasiale uddannelser i mange år i kraft. EVA igangsatte i 2009 et projekt, der løber til Her følger vi de første årgange efter reformen, fra de afslutter gymnasiet, til de forhåbentlig er godt i gang med en videregående uddannelse. Formålet er at belyse betydningen af gymnasiereformen for en række dimensioner: betydningen af elevernes sociale baggrund for gymnasiekarakterer, valget af videregående uddannelse samt frafaldet fra videregående uddannelser. Denne rapport er den anden udgivelse inden for rammerne af dette projekt. EVA fremlægger i rapporten en række tal, der på forskellig vis belyser den naturvidenskabelige dimension på de gymnasiale uddannelser. Med reformen ønskede man at styrke den naturvidenskabelige dimension i gymnasiet og hermed rekrutteringsgrundlaget for naturvidenskabelige videregående uddannelser. Rapporten bidrager til at samle viden om studenternes naturvidenskabelige kompetencer og optaget på de naturvidenskabelige uddannelser efter reformen. God læselyst! Agi Csonka Direktør for EVA Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen 5

7

8 1 Resume Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører en registerbaseret undersøgelse, hvor vi følger to årgange før og efter gymnasiereformen for at undersøge reformens betydning for studenternes studiekompetence. I den forbindelse har vi bl.a. sat fokus på reformens intention om at styrke den naturvidenskabelige dimension i gymnasiet. Det handler denne publikation om. Øget tilgang til naturvidenskabelige og sundhedsfaglige uddannelser efter reformen Undersøgelsen viser, at tilgangen til naturvidenskabelige og sundhedsfaglige videregående uddannelser er øget efter gymnasiereformen. Det sker, på trods af at der på netop disse uddannelser er sket en markant skærpelse af optagelseskravene med udstedelsen af den nye adgangsbekendtgørelse i 2008, altså samtidig med at de første studenter efter reformen sprang ud. Gymnasiet efter reformen kan på den baggrund siges at matche de skærpede adgangskrav til videregående uddannelse. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at næsten dobbelt så mange studenter efter reformen besidder fagkombinationen: matematik A, fysik B og kemi B som før reformen. Denne kombination er adgangsgivende til størstedelen af de naturvidenskabelige, sundhedsfaglige og tekniske videregående uddannelser. Resultatet er interessant, fordi søgningen til og optaget på videregående uddannelser netop i 2008 var lav, og det var oplagt at sætte dette i forbindelse med gymnasiereformen. Styrken ved indeværende undersøgelse er imidlertid, at den ved at tage udgangspunkt i individdata fra Danmarks Statistik kan adskille studenterårgangene fra hinanden. Resultaterne siger altså ikke noget om, hvordan optaget på videregående uddannelser var i bestemte årstal, men fokuserer på, hvordan studenterne fra årgang 2008 og 2009 (efter reformen) agerer i op til 2,5 år efter studentereksamen sammenlignet med studenterne fra 2006 og 2007 (før reformen), hvad angår uddannelsesvalg. Det er kun muligt at sammenligne studenter, der påbegynder deres første mellemlange eller lange videregående uddannelse inden for naturvidenskab, sundhed eller teknik inden for 2,5 år efter afsluttet studentereksamen. Analysen er derfor følsom over for årgangens længde af uddannelsespause. Hvis reformstudenterne går hurtigere i gang med en videregående uddannelse end Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen 7

9 studenterne før reformen, pga. bonusordning, økonomisk krise eller andet, kan det se ud som om, de generelt har en højere overgangsfrekvens. Dette kan vi ikke tage højde for i analysen. Derimod har vi taget højde for, at optaget på de videregående uddannelser generelt er steget fra årgang 2006 til årgang Når analysen viser, at reformstudenter i højere grad starter på naturvidenskabelige og sundhedsfaglige uddannelser, gælder dette både i absolutte tal, og når man korrigerer for, at optaget på videregående uddannelser i det hele taget steg efter reformen. På de tekniske uddannelser både de lange og mellemlange har det absolutte optag stort set været uændret i årene efter reformen. I lyset af at der har været et øget optag generelt, er optaget på tekniske uddannelser altså faldet relativt. Den naturvidenskabelige dimension i gymnasiet er styrket Med reformen gennemførte man en række ændringer i den obligatoriske fagrække på stx, som bl.a. sikrede, at alle studenter som minimum får et obligatorisk niveau i både matematik, fysik og to andre naturvidenskabelige fag. Derved har man opnået en styrkelse i bredden, som slår tydeligt igennem i studenternes profil. Billedet er mere broget, hvis man kigger efter en styrkelse i dybden. Studenterne fra stx opnår højere niveauer i kemi, mens der er sket et markant fald i opnåede niveauer højere end C-niveau i fysik. I matematik er der sket en lille forskydning, således at flere elever opnår B-niveau på bekostning af såvel A- som C-niveau. Blandt htx-studenter er billedet mere entydigt. Her opnår studenterne højere niveauer i både matematik, fysik og kemi samt i profilfaget teknologi. Det overordnede billede går igen, når man zoomer ind på de studenter, der påbegynder en mellemlang eller lang videregående naturvidenskabelig, sundhedsfaglig eller teknisk uddannelse. Studenter fra 2008 og 2009 har klart øget deres formelle fagkompetencer i kemi og mindsket deres fagkompetencer i fysik, mens de har uændrede fagkompetencer i matematik sammenlignet med studenterne før reformen. Ligeledes går billedet igen, når man ser på udviklingen inden for hf-kurser og gymnasiale suppleringskurser. På de lange videregående uddannelser er der en tendens til, at studenterne efter reformen og udstedelsen af adgangsbekendtgørelsen i mindre grad supplerer med kurser i kemi og i højere grad må supplere med kurser i fysik, inden de starter på en lang videregående naturvidenskabelig, sundhedsfaglig eller teknisk uddannelse. Samlet set er andelen, der tager gymnasiale suppleringskurser og hf-enkeltfag, inden de påbegynder videregående uddannelse inden for områderne naturvidenskab, sundhed og teknik, kun steget beskedent efter reformen. Derudover viser analysen, at anden reformårgang (2009) i mindre grad må supplere med kurser i fagene matematik, fysik og kemi end første reformårgang (2008). 8 Danmarks Evalueringsinstitut

10 2 Indledning I den politiske aftale om gymnasiereformen, der trådte i kraft i 2005, var der en eksplicit intention om at styrke den naturvidenskabelige dimension. Aftalen beskriver, at naturvidenskab i det almene gymnasium skal styrkes dels ved at udbygge og supplere de dannelsesmæssige aspekter for alle elever i forhold til i dag, dels ved at give de særligt interesserede bedre muligheder for faglig fordybelse gennem studieretningsfag og valgfag. Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har undersøgt, om denne intention har afspejlet sig i en øget interesse for videreuddannelse inden for naturvidenskabelige, sundhedsvidenskabelige og tekniske uddannelser og/eller i en styrkelse af de studerendes formelle naturvidenskabelige fagkompetencer. I den forbindelse har vi undersøgt, om flere studenter har været nødt til at supplere med et gymnasialt suppleringskursus (GS-kursus) eller hf-enkeltfag inden optag på ovennævnte uddannelser. Undersøgelsen bygger på en registerundersøgelse baseret på data fra Danmarks Statistik. Desuden inddrages resultater fra UNI-C s publikation Studenternes fagvalg fra og EVA s egen evaluering af det tekniske og naturvidenskabelige fagområde på htx og stx fra I denne rapport præsenterer vi resultaterne af undersøgelsen. Rapporten er udarbejdet af metodekonsulent Mikkel Bergqvist (projektleder) og souschef Rikke Kirkeskov Sørup. 2.1 Baggrund Den politiske aftale af 28. maj 2003 mellem regeringspartierne, Venstre og Det Konservative Folkeparti, og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristeligt Folkeparti danner grundlag for gymnasiereformen, som trådte i kraft i august Re Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen 9

11 formen ændrer ikke ved de gymnasiale uddannelsers principielle sigte og de studieforberedende og almendannende formål, som de havde også før reformen. Men reformen skal ifølge den politiske aftale føre til, at almendannelsen opdateres, og at det studieforberedende sigte styrkes og fornys. I den politiske aftale var der indbygget krav om, at reformen skulle evalueres. EVA gennemførte i 2008 en samlet evaluering af gymnasiereformen efter første gennemløb. Evalueringen så på implementeringen af reformen og pegede på en række uhensigtsmæssigheder såvel ved implementeringen som ved selve reformen. Af aftalen fremgik det, at reformen skulle evalueres efter andet gennemløb. Denne evaluering offentliggjorde EVA i Det var på dette tidspunkt muligt at sætte fokus på studenternes oplevede studiekompetence ved overgangen til videregående uddannelse, men stadig for tidligt at vurdere, om studenterne rent faktisk var blevet studiekompetente i betydningen kompetente til at gennemføre en videregående uddannelse. EVA gennemfører derfor en undersøgelse, hvor vi følger studenter fra før og efter reformen, bl.a. med henblik på at undersøge deres reelle studiekompetence belyst gennem deres studiemønstre efter endt studentereksamen. Undersøgelsen afsluttes i Indeværende rapport om studenternes naturvidenskabelige kompetencer og overgangen til naturvidenskabelige uddannelser er den anden rapport inden for rammerne af dette projekt. I juni 2012 offentliggjorde vi den første rapport om betydningen af studenternes sociale baggrund før og efter reformen Den naturvidenskabelige dimension Sammen med det overordnede formål om at styrke de studerendes studiekompetence var det en eksplicit intention at styrke den naturvidenskabelige dimension, herunder at give naturvidenskab en plads i det opdaterede dannelsesbegreb. På sigt ønskede man at styrke rekrutteringsgrundlaget på de tekniske og naturvidenskabelige videregående uddannelser. Dette afsnit giver en oversigt over de væsentligste ændringer inden for det tekniske og naturvidenskabelige område på hhv. htx og stx. Hf indgår ikke i den overordnede undersøgelse, da hf på væsentlige punkter adskiller sig fra de treårige gymnasiale uddannelser. Hhx indgår ikke i denne delundersøgelse, da uddannelsen er karakteriseret ved netop fraværet af en naturvidenskabelig dimension. Intentionen om at styrke det naturvidenskabelige og tekniske område kommer til udtryk gennem en række ændringer særligt på stx. Ændringerne repræsenterer en styrkelse i såvel bredden som dybden. Introduktionen af studieretninger på begge uddannelser skulle give mulighed for større fordybelse for de særligt naturvidenskabeligt interesserede elever. Desuden indgår de naturvidenskabelige fag i almen studieforberedelse (AT) på stx, hvilket bidrager til, at dannelsesdimensionen på stx også præges af naturvidenskabelig tankegang. Desuden blev naturvidenskabeligt grundforløb (NV) oprettet. NV er et obligatorisk, formaliseret, flerfagligt forløb i grundforløbet, der blandt andet skal understøtte og fremme elevernes nysgerrighed og engagement inden 10 Danmarks Evalueringsinstitut

12 for det naturfaglige område. NV er defineret som et selvstændigt forløb på 60 timer, og det omfatter en projektorienteret introduktion til de naturvidenskabelige fags fællestræk og forskelligheder. Karaktererne for NV indgår ikke i studenternes karaktergennemsnit, men siden 2010 er karakteren fremgået af eksamensbeviset. Endelig får flere elever flere naturvidenskabelige fag. Tabel 1 giver et overblik over de formelle ændringer i obligatoriske fag for stx-elever i forbindelse med reformen. Tabel 1 Ændringer i de obligatoriske naturvidenskabelige fag på stx efter reformen Før reformen Efter reformen Fysik C Obligatorisk for alle Fysik B Obligatorisk for matematisk linje Matematik C Obligatorisk for alle Matematik B Obligatorisk for matematisk linje Kemi C Obligatorisk for matematisk linje Biologi C Obligatorisk for alle (Natur)geografi C Obligatorisk for alle Faget er omdøbt til naturgeografi og er ikke længere obligatorisk Naturfag Obligatorisk for alle sproglige klasser Faget findes ikke længere Naturvidenskabelige fag på C- niveau* Alle skal have mindst to af fagene kemi, biologi og naturgeografi på C-niveau Naturvidenskabelige fag på B- niveau Matematisk linje havde fysik B og matematik B som obligatoriske fag Alle skal som hovedregel have mindst ét naturvidenskabeligt fag på mindst B- niveau** Kilde: BEK nr. 22 af 16/01/2004 (historisk) og BEK nr. 741 af 30/06/2008 (gældende). * Naturfag på sproglig linje gav formel kompetence i matematik. Dette blev indført med bekendtgørelsen om ændring af bekendtgørelse om gymnasiet, studenterkursus og enkeltfagsstudentereksamen (gymnasiebekendtgørelsen BEK nr. 483 af 19/06/2002). Desuden gav det merit for hf-faget fysik/kemi C. ** Studenter fra 2008 og 2009, der havde fire fremmedsprog, var dog fritaget for dette krav. Efterfølgende er der blevet slækket yderligere på kravet for at give reel mulighed for at vælge en udpræget sproglig studieretning. Tabellen viser, at omfanget af obligatoriske naturvidenskabelige fag og niveauer er en del anderledes end tidligere. Overordnet gælder det, at gymnasieeleverne i dag har mere obligatorisk naturvidenskab end de sproglige studenter havde før reformen, men mindre end de matematiske studenter havde før reformen. Flere elever har dermed mulighed for at vælge naturvidenskab på højere niveauer efter reformen, og hvis de vil have et niveau, der svarer til det obligatoriske ni- Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen 11

13 veau for en matematisk student før reformen, skal de tilvælge matematik B og et naturvidenskabeligt fag på B-niveau som studieretnings- eller valgfag. På htx er der kun sket en enkelt ændring i de obligatoriske fag: Efter reformen er kemi B blevet obligatorisk for eleverne. Før reformen var kemi obligatorisk på C-niveau. Denne ændring afspejles i oversigten i tabel 2. Tabel 2 Ændringer i de obligatoriske tekniske og naturvidenskabelige fag på htx efter reformen Før reformen Efter reformen Fysik B X X Kemi C Kemi B Teknologi B X X Teknikfag A X (valg mellem fem varianter) X (valg mellem tre varianter) Matematik B X X Biologi C X X Kilde: Den tidligere og nuværende bekendtgørelse for htx. Afgrænsning af den naturvidenskabelige dimension Definitionen af den naturvidenskabelige dimension er ikke nødvendigvis entydig. Fx kan det diskuteres, om idræt er et naturvidenskabeligt fag eller ej. Det, der ifølge lærere og elever især karakteriserede de naturvidenskabelige fag, da EVA evaluerede fagområdet i 2008, var den eksperimentelle tilgang en tilgang, der er blevet styrket efter reformen, bl.a. gennem ændrede prøveformer i mere eksperimentel retning. Det er dermed fysik, kemi og biologi, der udgør grundstammen i de naturvidenskabelige fag på både htx og stx. På stx suppleres de desuden af naturgeografi, mens matematik på begge uddannelser fremstår som et nært beslægtet fag. På htx er de naturvidenskabelige fag og matematik desuden beslægtet med de tekniske fag teknologi og teknik i en af følgende varianter: byggeri og energi, design og produktion, proces samt levnedsmiddel og sundhed. Denne afgrænsning har været gældende for beskrivelserne i tabel 1 og tabel 2 ovenfor. I indeværende undersøgelse og dermed i den resterende rapport har vi imidlertid angrebet afgrænsningen mere pragmatisk. For det første er der behov for en vis volumen for at kunne uddrage signifikante resultater, når man sammenligner årgangene før og efter reformen, for det andet er det ligegyldigt at inddrage et fag som teknik, der både før og efter reformen var obligatorisk på htx på A-niveau, da der ikke vil være procentuel forskel på andelen af elever med A-niveau. Da X X 12 Danmarks Evalueringsinstitut

14 fokus for rapporten er på overgangen til videregående naturvidenskabelige og tekniske uddannelser, har vi koncentreret analysen om de fag, der er formelt adgangsgivende til videregående naturvidenskabelige uddannelser, nemlig fysik, kemi og matematik 3. Da teknologi er et profilfag på htx og relevant i forhold til overgangen til videregående tekniske uddannelser, inddrages det, selvom det ikke er forbundet med nogen specifikke adgangskrav. 2.2 Formål og metode Med undersøgelsen har vi ønsket at besvare følgende tre spørgsmål: 1 Har reformstudenter, der påbegynder videregående uddannelser inden for naturvidenskab, sundhed og teknik, bedre formelle matematiske og naturvidenskabelige fagkompetencer? 2 Er der efter reformen sket et øget optag på videregående uddannelser inden for naturvidenskab, sundhed og teknik? 3 Tager reformstudenter i højere grad GS-kurser og hf-enkeltfag, inden de påbegynder videregående uddannelser inden for naturvidenskab, sundhed og teknik? For at besvare disse spørgsmål har EVA lavet en registerundersøgelse baseret på data fra Danmarks Statistik. I registerundersøgelsen har vi sammenlignet de to første studenterårgange, der er dimitteret efter reformen (2008, 2009), med de to sidste studenterårgange før reformen (2006, 2007). Studenterårgangene er sammenlignet med udgangspunkt i følgende registerdata: Niveauer i de naturvidenskabelige fag på htx og stx Optag på videregående uddannelser Brug af GS-kurser og hf-enkeltfag. Når man sammenligner niveauer før og efter reformen, er det væsentligt at være opmærksom på, at der er sket ændringer i såvel betegnelser som indhold i de enkelte fag. På det naturvidenskabelige område er det især naturfag, der kræver opmærksomhed. Naturfag var et obligatorisk toårigt fag for sproglige studenter før reformen, hvor de skulle stifte bekendtskab med både matematik, fysik og kemi. I 2002 udvidede man timetallet, og det blev skrevet ind i bekendtgørelsen, at naturfag udløste et C-niveau i matematik. En tilsvarende formulering fandtes ikke for fysik eller kemi, men af meritbekendtgørelsen fra 1996 fremgår det imidlertid, at naturfag giver merit for hf-faget fysik/kemi C. I denne undersøgelse har vi ved sammenligning af niveauer før og efter reformen taget udgangspunkt i den gældende meritbekendtgørelse fra 2011 og regnet naturfag som C-niveau i matematik, men ikke som et officielt niveau i fysik eller kemi. 3 Faget bioteknologi A blev indført som studieretningsfag i 2008 og er fra 2009 adgangsgivende på linje med kemi. Ingen studenter på de to årgange, der indgår i denne undersøgelse, har dog nået at afslutte faget. Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen 13

15 Ved at sammenligne studenterårgange før og efter reformen har undersøgelsen givet nogle indikationer af, hvad den nye reform har haft af betydning for det naturvidenskabelige fagområde. Det er dog ikke muligt at isolere effekten af reformen. Der er en lang række faktorer ud over reformen, der kan påvirke fx optaget på videregående uddannelser og brugen af GS-kurser og hfenkeltfag. Fx er optaget på nævnte uddannelser afgjort også præget af udstedelsen af en ny adgangsbekendtgørelse, som fra 2008 skærper de fagspecifikke krav til optag på lange videregående uddannelser. Adgangsbekendtgørelsen kan derfor på den ene side tænkes at begrænse optaget af reformstudenter. På den anden side kan adgangsbekendtgørelsen medføre, at reformstudenter har bedre formelle matematiske og naturvidenskabelige fagkompetencer pga. de skærpede fagspecifikke krav. Undersøgelsen er altså ikke en effektmåling af gymnasiereformen, men er en analyse af, hvordan det naturvidenskabelige område har udviklet sig før og efter reformen. Den årgang, der blev studenter i sommeren 2009, har vi kun mulighed for at følge ca. 2,5 år frem til og med december For at gøre de fire årgange mest sammenlignelige følger vi alle årgange i 2,5 år, efter at de bliver studenter. For at besvare undersøgelsesspørgsmålene inddrager vi alle studenter, der inden 2,5 år påbegynder deres første mellemlange eller lange videregående uddannelse inden for naturvidenskab, sundhed eller teknik. Studenter, der påbegynder en mellemlang eller lang videregående uddannelse efter 2,5 år, medtages derfor ikke i analysen. Analysen er af samme grund følsom over for årgangens længde af uddannelsespause. Hvis reformstudenter fx påbegynder de nævnte uddannelser hurtigere, fx som en konsekvens af den økonomiske krise, der gør det sværere at få job som ufaglært, vil det fejlagtigt se ud, som om der er et større optag af reformstudenter. EVA vil i 2014 lave en opfølgende undersøgelse, som kan følge årgangene i længere tid og på den måde levere et mere dækkende billede. Vores data viser, at i takt med at der optages flere elever på de gymnasiale uddannelser, så stiger optaget på mellemlange og lange videregående uddannelser også. Optaget på lange videregående uddannelser er steget med 28 procentpoint, når man sammenligner årgang 2006 med årgang På mellemlange videregående uddannelser er optaget for de samme årganges vedkommende steget med 30 procentpoint. Disse udviklinger baserer sig igen på optaget af studenter, der har en uddannelsespause på maksimalt 2,5 år efter den gymnasiale uddannelse. Når vi vurderer, om optaget er steget inden for specifikke uddannelsesområder, korrigerer vi udviklingen i optaget for den nævnte generelle stigning. Det betyder, at optaget på et specifikt uddannelsesområde kun vurderes at være steget, hvis optaget er steget mere end de 28 eller 30 procentpoint. Det korrigerede optag giver mulighed for at besvare, om optaget på et specifikt uddannelsesområde er steget mere, end optaget er steget gennemsnitligt på alle andre uddannelsesområder. 14 Danmarks Evalueringsinstitut

16 Når vi i rapporten skriver, at der har været en ændring over tid, betyder dette, at ændringen er statistisk sikker ved et konfidensniveau på 95. Når vi skriver, at en udvikling har været uændret eller stort set uændret over tid, betyder det, at forskellene er så små, at de ikke er statistisk sikre. I undersøgelsen har vi et specifikt fokus på de studenter, der vælger en mellemlang eller lang videregående uddannelse inden for naturvidenskab, sundhed eller teknik. Vi har anvendt Danmarks Statistiks definitioner på naturvidenskabelige, sundhedsvidenskabelige og tekniske uddannelser. Naturvidenskabelige uddannelser har vi dog valgt at slå sammen med de uddannelser, Danmarks Statistik betegner levnedsmiddel og ernæring og jordbrugsvidenskab, da vi vurderer, at de lange videregående uddannelser i disse kategorier i høj grad er beslægtet med naturvidenskabelige uddannelser. For de mellemlange videregående uddannelser har vi ikke konstrueret en kategori af naturvidenskabelige uddannelser, da denne gruppe er relativt lille. Fokus er i stedet på de mellemlange tekniske og sundhedsvidenskabelige uddannelser. I nedenstående tabel ses, hvordan vi har afgrænset de relevante uddannelser ved hjælp af de overordnede kategorier for Danmarks Statistiks variabel igangværende uddannelse. For at lette forståelsen af, hvilke uddannelser der er placeret i kategorierne, har vi givet eksempler på store uddannelser, der er placeret i kategorierne. Tabel 3 Afgrænsning af lange videregående uddannelser (LVU) og mellemlange videregående uddannelser (MVU) inden for naturvidenskab, sundhed og teknik Uddannelsesniveau Danmarks Statistiks overordnede kategorier med forspaltekode for variablen igangværende uddannelse Eksempler på store uddannelser LVU Naturvidenskab (6035) Biologi, idræt, fysik, kemi, matematik, datalogi Levnedsmiddel og ernæring (6075) Levnedsmiddelvidenskab Jordbrugsvidenskab (6080) Veterinær (dyrlæge) Teknik (6059) Ingeniør, arkitekt Sundhed (6090) Lægevidenskab, farmaceut, ondontologi(tandlæge) MVU Teknik (5090) Bygningsdiplomingeniør, maskindiplomingeniør Sundhed (5090) Sygeplejerske, fysioterapeut, ergoterapeut Kilde: Danmarks Statistiks dokumentation: Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen 15

17

18 3 Opnåede niveauer i de naturvidenskabelige fag Efter reformen har der været markante ændringer i studenters opnåede niveauer i fagene matematik, kemi og fysik samt i faget teknologi for htx-studenter. Htx-studenter opnår højere niveauer i samtlige fire fag efter reformen, mens billedet er mere broget for stx-studenter. Det viser tal fra UNI-C s publikation Studenternes fagvalg Dette er interessant, da det giver et billede af rekrutteringsgrundlaget på de videregående uddannelser. I dette kapitel viser vi, at det samme gør sig gældende blandt de studenter, der søger ind og bliver optaget på en videregående naturvidenskabelig, sundhedsfaglig eller teknisk uddannelse. Først beskriver vi i afsnit 3.1. udviklingen i opnåede faglige niveauer i de naturvidenskabelige fag blandt alle studenter. I afsnit 3.2 zoomer vi ind på niveauet blandt de studenter, der har påbegyndt en videregående naturvidenskabelig, sundhedsfaglig eller teknisk uddannelse. 3.1 Opnåede niveauer blandt alle studenter Ser man på studenternes afgangsniveau, er der overordnet sket en styrkelse af de naturvidenskabelige fag. På stx er der sket næsten en fordobling af antallet af studenter med matematik A i kombination med fysik og kemi på mindst B-niveau. Denne fagkombination er fra 2008 adgangsgivende til stort set alle videregående uddannelser inden for naturvidenskab, sundhed og teknik. På htx er antallet af studenter med den nævnte kombination også steget markant, så næsten 8 ud af 10 htx-studenter har kombinationen. Ændringerne i studenternes niveau er i høj grad udtryk for de ændringer, der er sket i den obligatoriske fagrække, jf. afsnit det gælder især for C- og B-niveau og er til dels udtryk for studenternes valg af studieretning og valgfag. Det gælder især A-niveau. Fælles for htx- og stx-studenterne er, at kemi er det fag, der er mest styrket efter reformen. Det skyldes i høj grad, at kemi på htx er blevet obligatorisk på B-niveau, og at alle stx-studenter skal have mindst et naturvidenskabeligt fag på B-niveau. Fysik er styrket i bredden, for så vidt at alle Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen 17

19 stx-studenter nu har fysik på mindst C-niveau. Til gengæld er det svækket i dybden på stx, idet markant færre elever end tidligere har faget på B-niveau, mens A-niveauet er uændret. På htx er der sket en forskydning fra B- til A-niveau. Det samme er tilfældet med teknologi og matematik. Alle tre fag er altså blevet styrket i dybden på htx. På stx er B-niveauet blevet styrket en smule på bekostning af såvel A- som C-niveau Matematik Htx-studenter har højere niveau i matematik efter reformen, mens billedet er mere broget for stxstudenter. Nedenstående tabel viser udviklingen i, hvilke niveauer studenter på htx og stx opnår i matematik før og efter reformen. Det er naturligvis værd at være opmærksom på, at volumen på stx er væsentlig større end volumen på htx. I absolutte tal opvejes den relative svækkelse af nogle faglige niveauer på stx altså ikke af en tilsvarende styrkelse på htx. Tabel 4 Htx- og stx-studenters opnåede niveauer i matematik, fordelt på studenterårgang Niveau Ændring fra Htx A B Stx A B C Kilde: Tal fra Studenternes fagvalg , UNI-C. Htx-studenter opnår i højere grad matematik på A-niveau efter reformen. 78 opnår matematik på A-niveau efter reformen mod 71 i Stx-studenter opnår i mindre grad matematik på A-niveau efter reformen, andelen er her faldet med 5 procentpoint. Til gengæld er andelen af stx-studenter, der opnår matematik på B-niveau, steget med 8 procentpoint. Andelen af studenter med matematik på C-niveau er faldet en smule (3 procentpoint). Det gælder, at de studenter, der før reformen havde opnået matematik på C-niveau, havde opnået dette niveau gennem naturfag, mens de studenter, der efter reformen opnår C-niveau i matematik, opnår dette gennem undervisning og evt. prøveaflæggelse i matematik C som et selvstændigt fag, jf. afsnit Danmarks Evalueringsinstitut

20 3.1.2 Kemi Kemi er klart det fag, der på både htx og stx er blevet styrket mest efter reformen. Det skyldes i høj grad, at kemi på htx er blevet obligatorisk på B-niveau, og at stx-studenter skal have mindst et naturvidenskabeligt fag på B-niveau. Nedenstående tabel viser udviklingen i, hvilke niveauer i kemi studenter på htx og stx opnår før og efter reformen. Tabel 5 Htx- og stx-studenters opnåede niveauer i kemi, fordelt på studenterårgang Niveau Ændring fra Htx A B C Stx A B C Intet Kilde: Tal fra Studenternes fagvalg , UNI-C. Note: Studenter uden formelt niveau i kemi har haft naturfag hhv. NV. Htx-studenters formelle fagkompetencer i kemi er entydigt blevet styrket efter reformen. Der er sket mere end en fordobling af andelen af htx-studenter, der opnår kemi på A-niveau efter reformen, og andelen, der opnår kemi på B-niveau, er steget med 26 procentpoint. Sidstnævnte er en naturlig konsekvens af, at det obligatoriske niveau er hævet fra C- til B-niveau. Stx-studenter har også styrket deres formelle fagkompetencer i kemi efter reformen. Der er et lille fald i andelen, der opnår kemi på A-niveau (1 procentpoint), mens der er en markant højere andel, der opnår kemi på B-niveau (18 procentpoint). Og tilsvarende er der en del færre (21 procentpoint), der opnår kemi på C-niveau. Lidt under halvdelen af studenterne har ikke haft kemi i gymnasiet hverken før eller efter reformen. Før reformen havde disse studenter imidlertid alle sammen naturfag, hvor kemi indgik. Efter reformen har de alle haft NV, hvor kemi kan indgå Fysik Htx-studenters formelle fagkompetencer i fysik er blevet styrket efter reformen, mens billedet for stx-studenter er mere broget. Nedenstående tabel viser udviklingen i, hvilke niveauer i fysik studenter på htx og stx opnår før og efter reformen. Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen 19

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Betydningen af studenternes sociale baggrund før og efter reformen. Effekter af gymnasiereformen

Betydningen af studenternes sociale baggrund før og efter reformen. Effekter af gymnasiereformen Betydningen af studenternes sociale baggrund før og efter reformen Effekter af gymnasiereformen Betydningen af studenternes sociale baggrund før og efter reformen Effekter af gymnasiereformen 2012 DANMARKS

Læs mere

Fakta og myter om stx

Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Hvordan kan det være et problem, at omkring 30 procent af en ungdomsårgang får en studentereksamen (stx), når regeringens målsætning om, at 95 procent af en

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

StudiePlanner STX STX. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus

StudiePlanner STX STX. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus StudiePlanner 1 Find DIN retning! 2 EN STUDENTEREKSAMEN KRÆVER: 4 fag på A-niveau 3 fag på B-niveau 7 fag på C-niveau De obligatoriske fag udgør hovedparten af gymnasieuddannelsen. Studieretningsfag og

Læs mere

RAMBØLL UNDERSØGELSE AF GSK- ANSØGERNES VALG

RAMBØLL UNDERSØGELSE AF GSK- ANSØGERNES VALG Til Ministeriet for Børn og Undervisning Dokumenttype Rapport Dato December, 2011 RAMBØLL UNDERSØGELSE AF GSK- ANSØGERNES VALG RAMBØLL UNDERSØGELSE AF GSK-ANSØGERNES VALG INDHOLD 1. Resumé 1 2. Sammenfatning

Læs mere

Obligatoriske fag på de 4 gymnasiale uddannelser

Obligatoriske fag på de 4 gymnasiale uddannelser Obligatoriske fag på de 4 gymnasiale uddannelser HHX HTX STX HF Dansk A Engelsk A Engelsk B Engelsk B Engelsk B Tysk eller Fransk B 2. fremmedsprog B eller A Samtidshistorie B Teknologihistorie C Historie

Læs mere

3 årig STX uddannelse

3 årig STX uddannelse 3 årig STX uddannelse Forår 2010 Efter 9. klasse afgangsprøve i: OPTAGELSESKRAV til gymnasiet Fem bundne prøver dansk (mundtlig og skriftlig) matematik (skriftlig) engelsk (mundtlig) fysik (mundtlig) To

Læs mere

Nyt om uddannelsessystemet.1. runde

Nyt om uddannelsessystemet.1. runde Nyt om uddannelsessystemet.1. runde Aalborghus Gymnasium & HF Onsdag den 8. april 2015 Vita Schou, Vejleder Studievalg Nordjylland vas@studievalg.dk Emner Adgangskrav til videregående uddannelser Adgangsbegrænsning

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Scan & tjek WEB APP. StudiePlanner. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus STX

Scan & tjek WEB APP. StudiePlanner. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus STX Scan & tjek WEB PP StudiePlanner STX 2013 2014 Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus EN STUDENTEREKSMEN KRÆVER: 4 fag -niveau 3 fag B-niveau 7 fag -niveau De De obligatoriske fag udgør hovedparten af af

Læs mere

Gymnasier til fremtiden. Parat til at læse videre

Gymnasier til fremtiden. Parat til at læse videre Gymnasier til fremtiden Parat til at læse videre December 2014 Gymnasier til fremtiden Parat til at læse videre December 2014 Gymnasier til fremtiden 5 Indhold Gymnasier til fremtiden... 7 Regeringens

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Fremmedsprog på hhx og stx. Evaluering af fagområder 2008

Fremmedsprog på hhx og stx. Evaluering af fagområder 2008 Fremmedsprog på hhx og stx Evaluering af fagområder 2008 Fremmedsprog på hhx og stx Evaluering af fagområder 2008 2009 Fremmedsprog på hhx og stx 2009 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

Vejen videre. Orientering om Ringkjøbing Gymnasium

Vejen videre. Orientering om Ringkjøbing Gymnasium Orientering om Ringkjøbing Gymnasium 1 Optagelseskrav Efter 9./10. klasse med aflagt afgangsprøve fra folkeskolen i dansk, matematik, fysik/kemi, engelsk + 2 prøver mere efter lodtrækning. Undervisning

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor

Læs mere

Studieretninger 2014-2017

Studieretninger 2014-2017 Studieretninger 2014-2017 Studieretninger 2014 2017 Naturvidenskabelige studieretninger: Matematik A Fysik B Kemi B.. side 2-3 Biologi A Idræt B Kemi B Matematik B... side 4-5 Samfundsvidenskabelig studieretning:

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg UU-Frederiksberg Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg Finsensvej 86, 2 sal 2000 Frederiksberg www.uu-frederiksberg.dk Vejledning i 8.klasse Kollektiv orientering om uddannelsessystemet Uddannelsesmesse

Læs mere

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge mellem 7 forskellige studieretninger.

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Studieretninger 2012-2015 Rungsted Gymnasium. Globalt - socialt - udfordrende

Studieretninger 2012-2015 Rungsted Gymnasium. Globalt - socialt - udfordrende Studieretninger 2012-2015 Rungsted Gymnasium 2. fremmedsprog: fransk fortsætter B, tysk fortsætter B, japansk begynder A, spansk begynder A, kinesisk begynder A Kunstnerisk fag: Inden gymnasiet skal du

Læs mere

Studievalg og videregående uddannelse. Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland

Studievalg og videregående uddannelse. Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland Studievalg og videregående uddannelse Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland Hvem er jeg? Charlotte Høygaard Hansen Vejleder, Studievalg Nordjylland Uddannelse: Student Hjørring Gymnasium og HF Cand.mag.

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Tradium Teknisk Gymnasium

Tradium Teknisk Gymnasium 2013-2014 it dna kreativitet teknologi kommunikation naturvidenskab fremtid Tradium Teknisk Gymnasium htx - viden, videre, verden 2 htx - viden, videre, verden Vil du vide mere? Om verden og virkeligheden.

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Det almene gymnasium i tal

Det almene gymnasium i tal Det almene gymnasium i tal 2013 Indhold Forord... 3 Uddannelsesinstitutionerne... 4 Udbydere af de almengymnasiale ungdomsuddannelser... 4 Skolestørrelse... 5 De almengymnasiale elever - før, under og

Læs mere

Det almene gymnasium i tal

Det almene gymnasium i tal Det almene gymnasium i tal 2014 Indhold Forord... 3 Uddannelsesinstitutionerne... 4 Udbydere af de almengymnasiale ungdomsuddannelser... 4 Skolestørrelse... 5 De almengymnasiale studerende - før, under

Læs mere

NGG Studieretning X: MA-FY-KE

NGG Studieretning X: MA-FY-KE Studieretning NGG Studieretning X: MA-FY-KE Matematik A - Fysik B - Kemi B Disse sider indeholder en række links til uddannelsessteder og bekendtgørelser etc. Derfor ligger de også på skolens hjemmeside.

Læs mere

Obligatoriske fag og niveauer

Obligatoriske fag og niveauer Obligatoriske fag og niveauer Hver elev skal mindst have 4 fag på A-niveau samt normalt 3 fag på B- niveau og normalt 7 fag på C-niveau. Kravet opfyldes gennem obligatoriske fag, studieretningsfag og valgfag.

Læs mere

NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen 01-07-2015

NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen 01-07-2015 NYKØBING KATEDRALSKOLE Katedralskolen i Tal 2015 Lars Erik Petersen 01-07-2015 0 Indhold Antal elever der er startet på Katedralskolen... 2 Rekrutteringsgrundlag for STX... 3 Folkeskolens afgangselever

Læs mere

Det økonomiske fagområde på hhx. Evaluering af fagområder 2008

Det økonomiske fagområde på hhx. Evaluering af fagområder 2008 Det økonomiske fagområde på hhx Evaluering af fagområder 2008 Det økonomiske fagområde på hhx Evaluering af fagområder 2008 2009 Det økonomiske fagområde på hhx 2009 Danmarks Evalueringsinstitut Citat

Læs mere

Præsentation af uddannelsessystemet

Præsentation af uddannelsessystemet Præsentation af uddannelsessystemet På vej mod uddannelse Fra grundskolen til ungdomsuddannelse I løbet af din skoletid kommer der vigtige valg! Det første vigtige valg er : Tilvalg af 2. fremmedsprog

Læs mere

Projektbeskrivelse. Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse

Projektbeskrivelse. Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse Projektbeskrivelse Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse Undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til alle skoleelever i Danmark. Fra skoleåret 2008/09 har den politiske

Læs mere

Generel information Optagelse på de videregående uddannelser 2015 1

Generel information Optagelse på de videregående uddannelser 2015 1 Generel information Optagelse på de videregående uddannelser 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Regler for optagelse på de videregående uddannelser... 3 3. Nye uddannelser... 4 4. Særlige karakterkrav

Læs mere

Om at vælge uddannelse. http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391

Om at vælge uddannelse. http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391 Om at vælge uddannelse http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391 Hvad skal jeg være? Smed Lærer Advokat Fysiker Mediegrafiker Dyrlæge Økonom Diætist Frisør Socialrådgiver Kok IT-supporter Skuespiller

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

ÅRHUS AKADEMI HF & STUDENTERKURSUS ORIENTERING OM. Studenterkursus

ÅRHUS AKADEMI HF & STUDENTERKURSUS ORIENTERING OM. Studenterkursus ÅRHUS AKADEMI HF & STUDENTERKURSUS ORIENTERING OM Studenterkursus Hvad er Århus Akademi? Århus Akademi er et af de få steder i landet, hvor du kan tage en studentereksamen, STX, på 2 år. Vi starter 2-3

Læs mere

A M G Y M GYMNASIUM INFO 2013 N A S I S I U M MUNKENSDAM STUDENTEREKSAMEN (STX) INFORMATIONSHÆFTE 2010-2011

A M G Y M GYMNASIUM INFO 2013 N A S I S I U M MUNKENSDAM STUDENTEREKSAMEN (STX) INFORMATIONSHÆFTE 2010-2011 FORTOHÆFT 2010-2011 Y FO 2013 Y Y Y TTR (TX) unkensdam ymnasium TX-gymnasiet i olding 2 Hvorfor vælge det almene gymnasium og tage en studentereksamen (TX)? varet er: fordi en studentereksamen på én og

Læs mere

GYMNASIET SORØ AKADEMI

GYMNASIET SORØ AKADEMI GYMNASIET SORØ AKADEMI 2014 1 INDHOLD 3 Kære kommende elev 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende 4 Den overordnede struktur 4 Dine valg - hvad og hvornår? 5 Grundforløbet 5 Valgfag 6 Studieretningerne

Læs mere

Resumé TALIS 2013. OECD s lærer- og lederundersøgelse

Resumé TALIS 2013. OECD s lærer- og lederundersøgelse Resumé TALIS 2013 OECD s lærer- og lederundersøgelse KAPITEL 1 Resumé Hvad er TALIS 2013? TALIS er OECD s internationale undersøgelse af forhold i og omkring undervisningen i grundskolen og på ungdomsuddannelser.

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 ilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 ilagsfigur 1 Fordelingen af eksamensresultater inkl. bonus blandt studenterne fra hf* 2013 ndel studenter i pct. Note *: Hf er her inkl. hf ere,

Læs mere

Velkommen til orienteringsmøde STX HHX EUD/EUX

Velkommen til orienteringsmøde STX HHX EUD/EUX Velkommen til orienteringsmøde STX HHX EUD/EUX Tirsdag den 20. januar 2015 kl. 19.30 Orientering om gymnasiets struktur, årets gang og særlige tilbud STX HHX EUD/EUX HG Årets gang Noget særligt 1/2 år

Læs mere

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 I det følgende

Læs mere

Studieretninger og valgfag. Gymnasiale uddannelser i Ringkøbing Amt 2005/2006. Gymnasier og HF-kurser. Det Kristne Gymnasium, Ringkøbing...

Studieretninger og valgfag. Gymnasiale uddannelser i Ringkøbing Amt 2005/2006. Gymnasier og HF-kurser. Det Kristne Gymnasium, Ringkøbing... Studieretninger og valgfag Gymnasiale uddannelser i Ringkøbing Amt 2005/2006 Gymnasier og HF-kurser Side Det Kristne Gymnasium, Ringkøbing.......................... 2 Herning Gymnasium......................................

Læs mere

Studenter i erhvervsuddannelserne. En undersøgelse af gymnasiale dimittenders valg og veje gennem uddannelsessystemet

Studenter i erhvervsuddannelserne. En undersøgelse af gymnasiale dimittenders valg og veje gennem uddannelsessystemet Studenter i erhvervsuddannelserne En undersøgelse af gymnasiale dimittenders valg og veje gennem uddannelsessystemet Studenter i erhvervsuddannelserne En undersøgelse af gymnasiale dimittenders valg og

Læs mere

Det almene gymnasium i tal

Det almene gymnasium i tal Det almene gymnasium i tal Indhold Forord... 3 Uddannelsesinstitutionerne...4 Hvor mange er de?...4 Skolestørrelse... 5 Lærer/elevratio...6 De almengymnasiale studenter - før, under og efter...6 Det almene

Læs mere

STX Udbud 2014-15 STX

STX Udbud 2014-15 STX 1 STX Udbud 2014-15 STX Studentereksamen varer 3 år. Du får en bred viden om mange forskellige fag. Du er selv med til at beslutte nogle af de fag, du skal arbejde med i din skoletid, selv om der også

Læs mere

Det Tekniske Gymnasium

Det Tekniske Gymnasium Bliv godt rustet til både erhvervslivet og en videregående uddannelse på det innovative gymnasium: Det Tekniske Det Tekniske Det Tekniske er opbygget på samme måde som det almene gymnasium og handelsgymnasiet.

Læs mere

Student på kun 2 år! 2-årig STX på Studenterkursus 2015 2017

Student på kun 2 år! 2-årig STX på Studenterkursus 2015 2017 Student på kun 2 år! 2-årig STX på Studenterkursus 2015 2017 2-årig STX på Voksenuddannelsescenter Frederiksberg (VUF) Vil du have en gymnasial uddannelse? Er du seriøs, engageret og målrettet? Så er 2-årig

Læs mere

Hvor vil du hen? Orientering om vejledningsforløbet i 8. klasse

Hvor vil du hen? Orientering om vejledningsforløbet i 8. klasse Hvor vil du hen? Orientering om vejledningsforløbet i 8. klasse Hareskov Skole 24. Oktober 2013 Marianne Bostrøm Ungdommens Uddannelsesvejledning i Allerød, Furesø, Hørsholm og Rudersdal Aftenens program

Læs mere

Scan & tjek WEB APP. StudiePlanner. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus HF SØFART

Scan & tjek WEB APP. StudiePlanner. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus HF SØFART Scan & tjek WEB APP StudiePlanner HF HF SØFART 2014 2013 Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus Min onkel har også sejlet med Skoleskibet Danmark, - og nu går jeg i hans fodspor. Jeg vil gerne uddanne mig

Læs mere

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012 Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012 Optag på uddannelserne 2007-2012 September 2012 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Gymnasiet på NGG. nordsjællands grundskole og gymnasium samt hf. NGG Christianshusvej 16 2970 Hørsholm Tlf. 4557 2321 Fax 4557 2124 ngg@ngg.dk ngg.

Gymnasiet på NGG. nordsjællands grundskole og gymnasium samt hf. NGG Christianshusvej 16 2970 Hørsholm Tlf. 4557 2321 Fax 4557 2124 ngg@ngg.dk ngg. nordsjællands grundskole og gymnasium samt hf NGG Christianshusvej 16 2970 Hørsholm Tlf. 4557 2321 Fax 4557 2124 ngg@ngg.dk ngg.dk Frederiksberg Bogtrykkeri A/S 94013 Gymnasiet på NGG Velkomst Kære kommende

Læs mere

Sukkertoppen og Vibenhus 2013/14

Sukkertoppen og Vibenhus 2013/14 Sukkertoppen og Vibenhus 2013/14 Htx kort og kontant Htx er en af de tre muligheder, du har for at tage en studentereksamen. De to andre hedder hhx og stx. Htx giver adgang til alle videregående uddannelser

Læs mere

Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer,

Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer, Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer, Nyborg Strand 04-11-2014 Jørgen Brock, jb@uvm.dk Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Frafald Frafald på gymnasiale

Læs mere

www.gsdanmark.dk Gymnasial Supplering 2011 / 2012 GYMNASIAL SUPPLERING Information Regionale Studievalgcentre www.studievalg.dk

www.gsdanmark.dk Gymnasial Supplering 2011 / 2012 GYMNASIAL SUPPLERING Information Regionale Studievalgcentre www.studievalg.dk GYMNASIAL SUPPLERING Vejledning og optagelse GS-koordinatorer www.gsdanmark.dk Information Regionale Studievalgcentre www.studievalg.dk www.gsdanmark.dk Nørresundby Gymnasium og HF Studievej 14, 9400 Nørresundby

Læs mere

UU-Sjælsø Ungdommens Uddannelsesvejledning

UU-Sjælsø Ungdommens Uddannelsesvejledning Aftenens program Om UU-Sjælsø Yderligere informationsmuligheder om uddannelse Uddannelsessystemet Vejledningsforløbet Parathedsvurdering Uddannelsesmuligheder efter 9. klasse/10. klasse Ansøgning til ungdomsuddannelse

Læs mere

Studieretninger 2016-2017

Studieretninger 2016-2017 Studieretninger 2016-2017 Orienteringsaften for kommende elever og deres forældre onsdag den 13. januar 2016 kl. 19.00 Studieretninger Uanset hvilken studieretning og hvilke valgfag, du vælger, så skal

Læs mere

EUX. Faguddannelse + studenterhue på kun 4 år og 1 måned EUX. er en helt ny som vi i første omgang udbyder på tømrer og murerfaget.

EUX. Faguddannelse + studenterhue på kun 4 år og 1 måned EUX. er en helt ny som vi i første omgang udbyder på tømrer og murerfaget. EUX Faguddannelse + studenterhue på kun 4 år og 1 måned EUX er en helt ny ungdomsuddannelse, som vi i første omgang udbyder på tømrer og murerfaget. EUX En faglig uddannelse som tømrer eller murer samtidig

Læs mere

HF Enkeltfag. Fagpakker En hel HF

HF Enkeltfag. Fagpakker En hel HF HF Enkeltfag Fagpakker En hel HF Uddannelsesprogram 2015-2016 HF-enkeltfag, pakker eller en hel HF-eksamen på Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Kursusstart er i uge 34 (17. -21. august 2015) eller

Læs mere

https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=132647

https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=132647 Page 1 of 152 Oversigt (indholdsfortegnelse) BEK nr 692 af 23/06/2010 Gældende Offentliggørelsesdato: 25-06-2010 Undervisningsministeriet Vis mere... Kapitel 1 Uddannelsens formål Kapitel 2 Uddannelsens

Læs mere

UDDANNELSESAFTEN i 8. kl. 2012 VEJLEDNING VIRKER

UDDANNELSESAFTEN i 8. kl. 2012 VEJLEDNING VIRKER UDDANNELSESAFTEN i 8. kl. 2012 VEJLEDNING VIRKER Uddannelsesorientering Bente Villadsen Sønderup, UU-konsulent (Ungdommens Uddannelsesvejledning) Mobil: 24 45 70 59 E-mail: uuvbs@herning.dk Aftenens program

Læs mere

UURS Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Lærerhæfte

UURS Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Lærerhæfte Kørekort til ungdomsuddannelserne UURS Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Lærerhæfte 1 Forord Kære klasselærer. UURS ( UU Region Sjælland) har udarbejdet et materiale til dig og din klasse.

Læs mere

Generel information om optagelse ved de videregående uddannelser

Generel information om optagelse ved de videregående uddannelser Generel information om optagelse ved de videregående uddannelser 2013 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Forord... 2 Særligt om krav til ansøgernes kundskaber i dansk og i engelsk... 2 Regler

Læs mere

Eux - to i en. håndværker og student i én uddannelse

Eux - to i en. håndværker og student i én uddannelse Eux - to i en håndværker og student i én uddannelse Eux kort fortalt Eux er en helt ny ungdomsuddannelse, hvor du både bliver håndværker og student i én og samme uddannelse. Den tager 4,5 år, hvis du vælger

Læs mere

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de

Læs mere

www.eva.dk Karakterer og optagelse.

www.eva.dk Karakterer og optagelse. www.eva.dk Karakterer og optagelse. Mikkel Haarder, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), 17. marts 2015 Kort om EVA Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) er en selvstændig statslig organisation. EVA s formål

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

Incitamentsstrukturen i gymnasiet i relation til de videregående uddannelser 1

Incitamentsstrukturen i gymnasiet i relation til de videregående uddannelser 1 Incitamentsstrukturen i gymnasiet i relation til de videregående uddannelser 1 Karsten Albæk, lektor Økonomisk Institut, Københavns Universitet Paperversion af artikel i Samfundsøkonomen, juni 2002, p.

Læs mere

ORIENTERING OM STX PÅ 2 ÅR 2015-16

ORIENTERING OM STX PÅ 2 ÅR 2015-16 ORIENTERING OM STX PÅ 2 ÅR 2015-16 Hvad er Århus Akademi? Århus Akademi er et af de få steder i landet, hvor du kan tage en studentereksamen, STX, på 2 år. Vi starter 2-3 klasser på det 2-årige STX hvert

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning. afskaffelse af bonus A-fag

Forslag til folketingsbeslutning. afskaffelse af bonus A-fag Beslutningsforslag nr. B 19 Folketinget 2012-13 Fremsat den 1. november 2012 af Rosa Lund (EL), Lars Dohn (EL) og Pernille Skipper (EL) Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af bonus A-fag Folketinget

Læs mere

www.gsdanmark.dk 2009 / 2010 Gymnasial Supplering

www.gsdanmark.dk 2009 / 2010 Gymnasial Supplering www.gsdanmark.dk 2009 / 2010 Gymnasial Supplering Gymnasial Supplering Mangler du ét eller flere fag på bestemte niveauer for at komme ind på ønskestudiet, eller skal du have forbedret karakteren i et

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle videregående uddannelser, såfremt

Læs mere

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation Uddannelser efter 9. og 10. klasse Job eller uddannelse Erhvervsuddannelser 1½ - 5 år Fx murer, smed, bager, elektriker, salgsassistent, social- og sundhedsassistent EUX Gymnasiale uddannelser 3 år STX

Læs mere

Uddannelse i centrum. Aalborg Katedralskole

Uddannelse i centrum. Aalborg Katedralskole Uddannelse i centrum Aalborg Katedralskole Uddannelsestilbud 2014 Aalborg Katedralskole Aalborg Katedralskole er landsdelens ældste gymnasium. Det præcise årstal for skolens start kender vi ikke, men historiske

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Ungdomsuddannelsernes uddannelsesparathedsvurdering (optagelsesprøve)

Ungdomsuddannelsernes uddannelsesparathedsvurdering (optagelsesprøve) VEJLEDNING VIRKER Ungdomsuddannelsernes uddannelsesparathedsvurdering (optagelsesprøve) Baggrund I informationen om uddannelsesparathed er beskrevet, at lovgivningen om uddannelsesparathed indebærer: At

Læs mere

Studievalg og videregående uddannelse

Studievalg og videregående uddannelse Studievalg og videregående uddannelse VUC v. Vejledernavn Vejleder, Studievalg Nordjylland Hvem er jeg? Charlotte Høygaard Hansen Vejleder, Studievalg Nordjylland Uddannelse: Student Hjørring Gymnasium

Læs mere

Gymnasieskolernes Lærerforening JOB I GYMNASIET. Tlf. 33 29 09 00 gl@gl.org www.gl.org

Gymnasieskolernes Lærerforening JOB I GYMNASIET. Tlf. 33 29 09 00 gl@gl.org www.gl.org Gymnasieskolernes Lærerforening JOB I GYMNASIET Tlf. 33 29 09 00 gl@gl.org www.gl.org Gymnasiejobbet Ansættelsesmuligheder Kompetencekrav Pædagogikum Hvad gør jeg, hvis jeg gerne vil ansættes i gymnasiet?

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Handelsgymnasiet - hhx

Handelsgymnasiet - hhx Handelsgymnasiet - hhx En gymnasial uddannelse Især for dig, der har lyst til at tage en videregående uddannelse Økonomi, salg, sprog og kultur, kommunikation, reklame eksport, markedsføring, ledelse,

Læs mere

Evaluering af almen studieforberedelse

Evaluering af almen studieforberedelse Evaluering af almen studieforberedelse 2014 Evaluering af almen studieforberedelse 2014 Evaluering af almen studieforberedelse 2014 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen

Læs mere

2 hhx who is the boss? you are

2 hhx who is the boss? you are 2 hhx who is the boss? you are Klar til et liv med udfordringer Du har afsluttet 9. eller 10. klasse med et godt resultat, og du ønsker en 3-årig gymnasial uddannelse og derefter at uddanne dig videre.

Læs mere

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT HK præsentation 1 2 VISION FOR FREMTIDENS ERHVERVSUDDANNELSE ERHVERVSUDDANNELSERNES UDVIKLING EUD REFORM

Læs mere

Middelfart Gymnasium & HF

Middelfart Gymnasium & HF STX HF MG+ Middelfart Gymnasium & HF Verden venter på viden - og på dig STX er for dig som:... 4 STX Studentereksamen HF Højere Forberedelseseksamen MG+ Alt det FÆLLES Helt ærligt, noget særligt 2 3 Frihed

Læs mere

Fakta om erhvervsuddannelse med EUX

Fakta om erhvervsuddannelse med EUX Fakta om erhvervsuddannelse med EUX Formål Formålet med udvikling af erhvervsuddannelse med EUX er at sammensætte et uddannelsesmæssigtindhold, der giver elever en solid faglig erhvervsuddannelse kombineret

Læs mere

Højere Forberedelseseksamen

Højere Forberedelseseksamen Forside Højere Forberedelseseksamen 2-årig HF-uddannelse for unge med autismespektrumforstyrrelser på Aalborg Katedralskole i samarbejde med Autismecenter Nord-Bo. Skolestart: August 2016 1 d Indhold Forside...

Læs mere

vucstor.dk Tag en hf på 2 år på VUC Storstrøm Nakskov

vucstor.dk Tag en hf på 2 år på VUC Storstrøm Nakskov vucstor.dk Tag en hf på 2 år på VUC Storstrøm Nakskov Du kan læse mere om uddannelsen i denne folder. Velkommen til VUC Storstrøm Mange kender den 2-årige hf-uddannelse fra ungdomsuddannelserne, hvor man

Læs mere

Punkt nr. 22 - Høring vedr. udbud af htx på hotel- og restaurantskolen Bilag 1 - Side 1 af 24

Punkt nr. 22 - Høring vedr. udbud af htx på hotel- og restaurantskolen Bilag 1 - Side 1 af 24 Bilag 1 - Side 1 af 24 Bilag 1 - Side 2 af 24 Bilag 1 - Side 3 af 24 Bilag 1 - Side 4 af 24 Bilag 1 - Side 5 af 24 Bilag 1 - Side 6 af 24 Bilag 1 - Side 7 af 24 Bilag 1 - Side 8 af 24 Bilag 1 - Side 9

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere