Det accelererede patientforløb

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det accelererede patientforløb"

Transkript

1 Bachelorprojekt i sygepleje Christina Dahlgård Andersen (167828) Sarah Roger Hoppe (151521) Emilie Manniche Baltzer (149702) Antal tegn i alt inkl. mellemrum: Christina Dahlgård Andersen: Sarah Roger Hoppe: Emilie Manniche Baltzer: Vejleder: Tina Hartvigsen, adjunkt, cand. Pæd. Soc. Afleveringsdato: Det accelererede patientforløb Sygeplejerskens oplevelse af relationen til patienten. (Foto: Sarah Roger Hoppe, Christina Dahlgård Andersen og Emilie Manniche Baltzer) VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Randers Jens Otto Krags Plads 3, 8900 Randers C

2 Undertegnede bekræfter hermed, at denne opgave er udfærdiget uden uretmæssig hjælp og i fuld overensstemmelse med gældende love og regler for opgaveskrivning på VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Randers. D. 12. Januar 2015 Christina Dahlgård Andersen Sarah Roger Hoppe Emilie Manniche Baltzer

3 Resumé Projektet omhandler sygeplejerskens oplevelse af relationen til den kirurgiske patient i et accelereret forløb. Vi anvender en fænomenologisk-hermeneutisk tilgang, hvor empirien er indsamlet via et fokusgruppeinterview. Ricoeurs analysemodel er anvendt til at bearbejde vores tre analysefund; Når kommunikationen styrker trygheden i relationen, Når gensidighed har betydning for relationen og Når to verdener støder sammen. Disse diskuteres med Kari Martinsens Omsorgsteori, Joyce Travelbees teori om Mellemmenneskelige aspekter, Eide & Eides kommunikations teori og andet relevant sundhedsfaglig forskning. Det konkluderes, at sygeplejersken oplever at kommunikation, nærvær og at yde åndelig omsorg, er væsentligt for relationen, men også at kunne se patienten som et helt menneske. Det handler om at give sig tid til det væsentlige såsom at informere tilstrækkeligt og være til stede i nuet. Relationen skades når patienten ikke efterlever sygeplejerskens krav i det accelererede forløb.

4 Abstract The project concerns the nurse's experience of the relationship to the surgical patient in an accelerated program. We use a phenomenological hermeneutic approach where empiricism is collected through a focus group interview. Ricoeurs analysis model is used to process our three analysis results; " When communication strengthens confidence in the relationship," " When reciprocity is important for the relationship " and " When two worlds collide." These are discussed with Kari Martinsen's Caring Theory, Joyce Travelbees theory of Interpersonal aspects, Eide & Eide's communication theory and other relevant health-related research. It concludes that the nurse experiencing communication and contact, as well as providing spiritual care, is essential for the relationship, but also to see the patient as a whole person.

5 Indholdsfortegnelse 1 Begrundelse for - og præsentation af den kliniske sygeplejefaglige problemstilling Problembeskrivelse Det accelererede patientforløb Ensretning af sygeplejen Sygeplejerskens oplevelse af accelererede forløb Patientologisk perspektiv på accelererede forløb Pårørende i det accelererede forløb Problemafgrænsningen Problemformulering Begrebsafklaring af relation Metode Videnskabsteoretisk position Fænomenologien Hermeneutikken Forforståelse Fokusgruppeinterview Informanter Etiske overvejelser Litteratursøgning Begrundelse for anvendt teori Kari Marie Martinsen (1943) Joyce Travelbee ( ) Hilde Eide (1953) & Tom Eide (1951) Analysemodel Den naive læsning Strukturanalysen Kritisk analyse og diskussion Kritisk analyse og diskussion Tema 1: Når kommunikation styrker trygheden i relationen At se det hele menneske Patientcentreret sygepleje Sammenfatning af tema

6 8.2 Tema 2: Når gensidighed har betydning for relationen At indgå uselvisk i relationen Nærvær Sammenfatning af tema Tema 3: Når to verdener støder sammen Den vanskelige patient Det asymmetriske magtforhold Sammenfatning af tema Kritisk diskussion af metodevalg Dataindsamling Analyse Reliabilitet og validitet Konklusion Perspektivering Referencer Bilagsfortegnelse... 66

7 Christina 1 Begrundelse for - og præsentation af den kliniske sygeplejefaglige problemstilling Vi har alle tre i vores kliniske undervisningsperioder arbejdet med patienter i det accelerererede forløb. Her fik vi en oplevelse af, at sygeplejerskens kontakt til den kirurgiske patient var kortvarig. Dette fik os til at reflektere over om sygeplejersken har tid til at yde individuel sygepleje. Vi oplevede, at kontakten mellem sygeplejersken og patienten primært foregik under indlæggelsessamtalen, som var præget af informationer om det forestående forløb. Derudover oplevede vi, at sygeplejersken havde mest fokus på patientens første mobilisering efter operationen, hvorefter kontakten mellem sygeplejersken og patienten mindskedes. Sarah Vi har i den forbindelse reflekteret over, om det accelererede forløb tilgodeser den sygepleje, vi under vores uddannelse har lært, at vi skal yde. For at blive bevidste om, hvilken indflydelse vores forforståelse kan have for vores problemformulering og besvarelsen heraf, er det vigtigt at gøre vores forforståelse tydelig. Vores forforståelse er, at sygeplejerskerne oplever det problematisk at skabe en relation til den kirurgiske patient i et accelereret forløb, at relationen til patienten formindskes, og omsorgen reduceres i det korte forløb. 1

8 Emilie Yderligere er vores forforståelse, at sygeplejersker bruger mere tid på at informere og dokumentere - og er mere bevidste om deres kommunikation til patienterne. Formålet med vores undersøgelse er at give sygeplejersker et nyt perspektiv på - og bidrage til, at de bliver mere bevidste om betydningen af relationen til den kirurgiske patient. Vi har i litteraturen ikke fundet mange udgivelser, der undersøger sygeplejerskens oplevelse af relationen, og det har endvidere været bidragende til vores valg af emne. Christina 2 Problembeskrivelse 2.1 Det accelererede patientforløb Begrebet det accelererede forløb blev implementeret i midten af 1990 erne i forbindelse med optimeringen af det kirurgiske behandlingsforløb. Professor Henrik Kehlet introducerede begrebet i Danmark og har stået for forskning på området med formålet at skabe ny viden og evidens (Egerod & Rud 2006). Det er beskrevet i litteraturen, at patienter, der indgår i det accelererede forløb, hurtigere genvinder deres funktionsniveau, så de kan udskrives 2-3 dage postoperativt mod 7-10 dage, som det sås i det konventionelle forløb (Jakobsen, Hallin & Kehlet, 1999). Kerneområderne i det accelererede forløb er præoperativ information, stressreduktion, smertebehandling, mobilisering samt tidlig enteral ernæring. Disse elementer er en integreret del af regimet, uanset operationstypen (Kehlet 2001). 2

9 Sarah Ydermere beskrives det, at der er sket en reducering af de somatiske opgaver, men en stigning i de informative. Derudover er plejebehovet målt per dag blevet større de få dage patienten er indlagt, da der skal bruges mere tid på information og motivering (Jakobsen, Sonne & Kehlet 2000). (Dahl & Kehlet 2003) Wilmore (2002) beskriver, hvordan det accelererede forløb er et multifaktorielt og multidisciplinært behandlingskoncept, som ydermere er en standardiseret kirurgisk plejeform, som reducerer hospitaliseringstiden og rekonvalescensen, og på den måde er med til at nedsætte hospitalsressourcer. 3

10 Emilie Henrik Kehlet (2001) vurderede det accelererede forløb til at være kvalitetsforbedrende og økonomisk besparende. Inden for den elektive kirurgi forudså Kehlet (2001) en reduktion af hospitaliseringsbehovet og mulighed for frigørelse af ressourcer på op imod 15-20%. Ved de accelererede patientforløb gælder de samme udskrivningskriterier som ved traditionelle patientforløb, men forskellen mellem det konventionelle og det accelererede forløb er, at patienten opfylder kriterierne tidligere (Kehlet 2001). For at sikre, at patienter kommer igennem de accelererede forløb, er det nødvendigt, at der på de enkelte afdelinger er udarbejdet standarder for sygeplejeprocedurer i det accelererede forløb, som skal leve op til de kliniske retningslinjer. De kliniske retningslinjer udspringer fra Den Danske Kvalitetsmodel, der har til formål at højne kvaliteten i plejen og sikre patientsikkerheden. Man kunne forestille sig, at det accelererede forløb helt eller delvist honorerer kvalitetsmodellens krav til beskrivelserne af de kirurgiske patientforløb (Ikas 2006, Kjærgaard et al 2004 p. 89) Christina 2.2 Ensretning af sygeplejen Implementeringen af standarder blev til for at sikre, at sygeplejen blev udført på baggrund af evidensbaseret viden - ikke den individuelle sygeplejerskes viden og erfaring (Jørgensen 2011). Dermed arbejder man hen imod at undgå; spild, dårlig ressourceudnyttelse, lange ventetider, flaskehalse samt hindring af unødvendige gentagelser, lavere mortalitet, sikre at patienten får en oplevelse af sammenhæng, kontinuitet og helhed i mødet med sundhedsvæsenet (Danske regioner 2011, Sst 2002) 4

11 Sarah Ifølge Bjørnsson (2010) oplever sygeplejerskerne at have mere tid sammen med patienterne, og at de nemmere kunne danne sig et overblik over, hvad deres kollegaer dokumenterer, hvordan smertebehandlingen virker samt større sikkerhed, fordi de med hjælp fra delelementerne for det accelererede forløb føler, at de har været omkring hele patienten. Dog må det også overvejes, om det accelererede forløb har et andet perspektiv og, hvordan sygeplejersken oplever det at arbejde med en ensrettet sygepleje. En undersøgelse fra 2002 viser, at sygeplejerskerne var skeptiske over for det accelererede regime. De var bekymrede for, at den psykiske pleje, omsorg og information ikke kunne tilgodeses ordenligt ved korttidsindlæggelse (Wagner & Carlslund 2002). Emilie Et studie viser omsorgens og individets plads i det accelererede forløb ud fra en paradigmecase og empiri. Og yderligere peger studiet på, at de standardiserede plejeplaner er med til at gøre sygeplejen standardiseret, så sygeplejerskerne risikerer at glemme at yde individuel sygepleje, fordi rammerne i plejeplanerne kan være svære at forene med den relationelle og dermed individuelle del af sygeplejen (Holmberg & Poulsen 2007). Jævnfør Holmberg og Poulsen (2007) kunne dette skyldes, at sygeplejersken fokuserer for meget på de mål, der er i det accelererede forløb frem for at se patienten og forsøge at opnå en relation til ham. I henhold til sygeplejerskernes bekymring for den psykiske pleje og omsorg, finder vi det relevant at undersøge sygeplejerskens oplevelse af det accelererede forløb. 5

12 Christina 2.3 Sygeplejerskens oplevelse af accelererede forløb Sygeplejersken er i sin pleje af patienten forpligtet af elementerne i det accelererede forløb og flere faktorer kan have betydning for, hvordan hun forvalter sin sygepleje. Jævnfør Wagner og Carlslund (2002), kan sympati med patienten få sygeplejerskerne til at afvige fra standarderne i de kliniske vejledninger, hvilket kan betyde, at patienterne risikerer at få de komplikationer, det accelererede forløb skulle forhindre. Ifølge undersøgelsen udviser plejepersonalet en positiv indstilling til de accelererede forløb. De mener, at standardisering og fast struktur gør deres arbejdsopgaver gennemskuelige, og det er deres erfaring, at patienterne hurtigere får det bedre end tidligere, hvor man var indlagt i længere tid (Wagner & Carlslund 2002). Sarah Personalet er bevidste om, at information er centralt for det accelererede forløb. Udover de strukturerede samtaler sker en mere uformel kommunikation under indlæggelsen (Wagner & Carlslund 2002). Jævnfør Wagner & Carlslund (2004) erfarer sygeplejerskerne, at i de accelererede forløb, handler det om hurtigt at få kontakt til patienterne og finde ud af hvilke individuelle hensyn, der skal tages, og at redskabet med afkrydsning ikke er tilstrækkeligt kommunikerende. Yderligere beskrives det i undersøgelsen, at sygeplejerskerne erfarer ikke at have tilstrækkelig tid, og at kontakten til patienten bliver upersonlig, samt at de ikke kan give den psykiske omsorg, de mener, der ligger i deres arbejde som sygeplejersker. I en undersøgelse af Anette Have (2007), har sygeplejerskerne en følelse af at være utilstrækkelige, og de har et ønske om at bruge deres tid sammen med patienten. Yderligere har de en oplevelse af ikke at være på sengestuerne i det omfang, som de ønsker. 6

13 Emilie Kravet til sygeplejerskernes faglige kompetencer skal ifølge Have (2007) øges, idet de hurtigt skal vurdere hvilke sygeplejeopgaver, der har højest prioritet eller, hvor sygeplejersken eventuelt kan gå på kompromis med sin sygepleje. Ansvaret for overblikket forudsætter yderligere et kendskab til den enkelte patient, da overblik uden kendskab til patienten let kan blive overfladisk (Ibid). Ovenstående afsnit viser at sygeplejerskerne ikke føler, at de har tilstrækkeligt med tid til patienten og, at der er fare for at kontakten til patienten bliver upersonlig. Vi vil i følgende afsnit belyse om patienten oplever, at dette kan være medvirkende til, at relationen bliver påvirket. Christina 2.4 Patientologisk perspektiv på accelererede forløb Som sygeplejersker bør vi fokusere på patientens oplevelse af det accelererede forløb, og vi vil i følgende afsnit påpege flere problematikker. Annelise Norlyk (2009) beskriver, at patienterne føler et ønske om at være den gode, samarbejdsvillige patient, der prøver at leve op til programmet. Norlyk (2009) fandt, at det at være patient i et accelereret forløb kan være vanskeligt og udfordrende. Årsagerne hertil skyldes, at patienter oplever et stort forventningspres, idet de forsøger at deltage aktivt i deres behandling og hermed nå de opsatte mål. Norlyk (2009) fandt, at når patienter oplever ikke at kunne leve op til de opstillede mål som eksempelvis mobilisering, giver det ofte anledning til bekymring samt en følelse af at skulle undertrykke sine følelser og bekymringer over for sygeplejersken. 7

14 Sarah Yderligere beskrives det, at patienterne føler sig tingsliggjort i et rutinepræget forløb med lav grad af indflydelse, og det kan skabe underen for mange patienter, at programmet og tidsrammen er ens for alle. Dog har patienterne også en oplevelse af, at det, at skulle følge et fast program med en fastsat tidsramme, giver en fornemmelse af kontrol, idet de ved, hvad fagpersonalet forventer (Norlyk 2004). Norlyk (2004) beskriver at patienter bliver mødt med forventninger af fagpersonalet, og at de derfor pålægger sig at skulle leve op til dem, for at være den gode og samarbejdsvillige patient, og dette påvirker relationen til fagpersonalet. Der er ifølge Norlyk (2004) en potentiel risiko for, at patienten bliver inddraget på programmets præmisser frem for sine egne, hvorfor patienterne efterlyser medmenneskelig opmærksomhed, nærvær og dialog. Yderligere kan en risiko være, at patienterne oplever et asymmetrisk magtforhold mellem dem selv og sygeplejerskerne, fordi de føler en ringe indflydelse - og på baggrund af dette asymmetriske magtforhold oplever et konstant pres om at gøre, hvad der bliver sagt (ibid). Emilie Plejepersonalet prøver at fremme patienternes vilje ved at presse dem. Det er uklart, om denne måde at indgå i relationen til patienten påvirker deres evne til at mobilisere vilje i positiv eller negativ retning. Norlyk (2004) fandt at patienterne oplever accelererede forløb som værende fabriks - og samlebåndsagtigt, og et medmenneskeligt engagement i form af følelsesmæssig involvering af personalet mangler. Dette knytter Norlyk til patienternes lave selvbestemmelse og oplevelsen af ikke at blive mødt som et ligeværdigt menneske med egne synspunkter. Som omtalt oplever patienterne lav selvbestemmelse og et ønske om medmenneskelig kontakt, og dette får os til at tænke på, om de pårørende kan inddrages i plejen af deres kære og hvilke konsekvenser, det ville have for patienterne og de pårørende i det accelererede forløb. 8

15 Christina 2.5 Pårørende i det accelererede forløb Den danske regering offentliggjorde i 2014 deres nye sundhedsudspil, hvori de blandt andet ønsker at øge medinddragelsen af patienten og dennes pårørende. Sundhedsudspillet har til formål at øge patientens og de pårørendes deltagelse og inddragelse i beslutninger om behandling (Ministeriet for sundhed og forebyggelse 2014). Jævnfør Martinsen & Norlyk (2012) oplever de pårørende et stort ansvar for patientens velbefindende efter udskrivelsen. De pårørende fandt det meget problematisk at skulle yde den sundhedsfaglige opgave derhjemme, samtidig med at skulle være den omsorgsfulde og støttende partner. Der opstår derfor let uenigheder mellem patienten og de pårørende, da de pårørende har en stor lyst til at hjælpe, men ofte ikke føler, at deres evner er tilstrækkelige (ibid). Sarah Yderligere fandt Martinsen & Norlyk (2012), at de pårørende oplever, at det kan være svært at opretholde en normal dagligdag, og derfor føler sig udmattede af den plejebyrde, der hviler på dem. Det er derfor vigtigt at se de pårørende som en gruppe, der har omsorgsbehov også for sig selv. Ligeledes beskriver Houldin (2007) i et kvalitativt studie, at pårørende i høj grad oplever stress som følge af at prøve at imødekomme patientens behov. Flere pårørende beretter om, at patienter bliver ramt af glemsomhed, og de derfor er nødt til at påtage sig en sekretærrolle med at huske praktiske informationer vedrørende forløbet (Junge et al 2010). 9

16 Emilie Sygeplejerske Connie B. Berthelsen har i sin ph.d. afhandling arbejdet med pårørende i det accelererede knæ-og hofteforløb. Her fandt hun, at de pårørende spiller en væsentlig rolle for den enkelte patient, når de involverer sig praktisk og emotionelt. Sammenfattende fandt Berthelsen (2013) frem til, at de pårørendes involvering i ældre patienters accelererede operationsforløb, var af stor betydning. Ph.d. afhandlingen viser yderligere, hvordan pårørende har aktive baggrundsroller, hvor de viser respekt for patientens selvbestemmelsesret og tilpasser sig sundhedspersonalets regler for at kunne være ved patienten (Berthelsen 2013). Christina 3 Problemafgrænsningen Vi er gennem vores indledende litteratursøgning og forforståelse opmærksomme på, at der findes mange aspekter inden for vores problemområde. Vi ved, at nogle af elementerne i det accelererede forløb både påvirker vores arbejde, patienternes- og de pårørendes oplevelse. Vi har i vores problembeskrivelse beskrevet de vilkår, som sygeplejen skal ydes under i et kirurgisk accelerereret regi, samtidig med at sygeplejersken skal yde helhedsorienteret sygepleje. Sarah Undersøgelserne viser, at patienterne finder det at indgå i et accelereret forløb vanskeligt og udfordrende, og at de af fagpersonalet bliver mødt med forventninger. De pålægger sig derfor at skulle leve op til forventningerne, for at være den gode og samarbejdsvillige patient, og dette kunne se ud til at påvirke relationen til fagpersonalet. 10

17 Vi finder det bekymrende, at relationen mellem patienten og sygeplejersken kan være i risiko ved standardisering og yderligere, at den individuelle sygepleje forsvinder. Emilie Formålet med denne opgave er at belyse, hvordan sygeplejersken oplever relationen til den kirurgiske patient i et accelereret forløb. Vi har i vores litteratursøgning forsøgt at finde sygeplejerskens oplevelse af relationen til patienten i det accelererede forløb, vi har dog måtte sande at vi ikke har kunne finde tilstrækkeligt litteratur. Ovenstående fører os frem til følgende problemformulering: 4 Problemformulering Hvordan oplever sygeplejersken relationen til den kirurgiske patient i et accelereret forløb? Christina 5 Begrebsafklaring af relation Omsorg er at knytte bånd og at indgå i relationer (Martinsen 2006, Overgaard 1997). Når vi fremadrettet omtaler begrebet relation, vil det skulle forstås ud fra Kari Martinsens omsorgsteori, hvor hun beskriver relationen på den måde, Martinsen selv mener, sygeplejen skal opfattes; Vi er ikke kun os selv, vi er derimod altid i en relation til hinanden - forviklet med hinanden (Overgaard 1997 p. 18). Til dette siger Martinsen yderligere, at en mere negativ opfattelse af relationen til et andet menneske også eksisterer. 11

18 Her går man ud fra sig selv som centrum, og opfatter alt, hvad der sker omkring én som noget, man selv kan påvirke (Overgaard 1997 p. 18). Sarah Sygeplejersken vil som noget helt centralt formidle, at sygepleje er omsorg, fordi sygepleje altid foregår i en relation (Overgaard 1997). Den personorientererede professionalitet handler ifølge Martinsen (2000) ikke kun om lønningsarbejde - altså arbejde med en forventning om at få noget igen. Det handler derimod om et engagement i at ville investere noget af sig selv i mødet. Det handler om at være forpligtet til at gøre sit bedste for at hjælpe, passe eller pleje. Emilie Det handler endvidere om en forståelse af, at patienten er sat ind i en livssammenhæng, som vil kræve noget af en som sygeplejerske og om at sætte patienten i centrum. Denne definition er det, Martinsen (2000 p. 14) identificerer som kaldet. Ydermere siger Martinsen (2000), at mennesker er skabt afhængige og relationelle. Omsorg er grundlæggende for menneskelivet. Som mennesker lever vi ikke blot i fællesskab med hinanden, men indgår også i relationer med dyr og med naturen. Det er altså et grundlæggende behov for mennesket at indgå i en relation (Alvsvåg 2011, Martinsen 2000 p. 10). 6 Metode I det følgende afsnit vil den videnskabsteoretiske position blive præsenteret. Vi vil derudover redegøre for overvejelser og valg af metode. 12

19 Sarah 6.1 Videnskabsteoretisk position For at besvare opgavens problemformulering benytter vi den humanvidenskabelige tilgang. Vi bruger den fænomenologiske-hermeneutiske tilgang, da vi ønsker at opnå en forståelse af, hvordan sygeplejersken oplever relationen til patienten i det accelererede forløb. Christina Fænomenologien Fænomenologien blev grundlagt omkring år 1900 af filosoffen Edmund Husserl og blev videreudviklet af Martin Heidegger og senere i eksistentiel og dialektisk retning af Jean-Paul Sartre og Maurice Merleau-Ponty (Birkler 2006 p , Kvale & Brinkmann 2009 p. 44). Inden for fænomenologien anvendes begrebet livsverden, og det handler om at beskrive, hvordan det tages ud for individet. Livsverden karakteriseres som det enkelte menneskes levede verden og danner udgangspunkt for dennes aktivitet (Birkler 2006 p , Thisted 2010). Emilie Formålet med vores opgave er som nævnt at opnå en forståelse af sygeplejerskers oplevelse af relation, oplevelser og erfaringer med accelererede forløb. Vi har under interviewet forholdt os fænomenologiske, da vi har været åbne overfor informanternes udsagn uden at være fortolkende. I fænomenologien forsøger man ikke at undersøge det, man umiddelbart kan se, derimod er man interesseret i at undersøge selve oplevelsen af et fænomen. Sarah Det handler altså om at forstå fænomenerne, det der viser sig og ikke om at forklare dem (Rendtorff 2004). Dette betyder, at vi har lagt vores forforståelse fra os for at forholde os åbne overfor sygeplejerskernes livsverden. 13

20 Christina Hermeneutikken Hans-George Gadamer var en af hermeneutikkens grundtænkere. Han arbejdede med forforståelsesprocessen af menneskets livsverden ud fra en hermeneutisk cirkel, hvor delene skal forstås ud fra helheden, og helheden skal forstås ud fra delene. Ved hermeneutikken forstås det, at man som menneske altid tager udgangspunkt i sin forforståelse, når man tilegner sig ny viden (Birkler 2006 p ). Sarah I opgaven bruger vi hermeneutikken som analyseredskab til vores transskriberede fokusgruppeinterview. For at opnå en forståelse af, hvordan sygeplejersker oplever at skabe en relation til patienter i de accelererede forløb, er det nødvendigt at sætte vores forforståelse i spil og således være åbne og ydmyge i forhold til, om vores resultater be- eller afkræfter vores forforståelse (Birkler 2006 p ). Principperne for den hermeneutiske cirkel bruges i analysen af sygeplejerskernes oplevelser. Emilie Man har en helhedsforståelse, som bliver revurderet af en delforståelse, der fører til horisontudvidelse. Denne horisont er det, som alt bliver fortolket ud fra. En proces Gadamer kalder horisontsammensmeltning. I analysen er vi opmærksomme på, om vi overser eller mistolker resultater, data eller vores interviewcitater, idet man ofte leder efter forskning eller empiri, der bekræfter vores forforståelse (Ibid). 14

21 Christina 6.2 Forforståelse Vi har i vores begrundelse for - og præsentation af - den kliniske sygeplejefaglige problemstilling præsenteret vores forforståelse og den vil derfor ikke fremgå her. 6.3 Fokusgruppeinterview Vi har i udarbejdelsen af vores opgave valgt at lave et fokusgruppeinterview 1, hvilket er en forskningsmetode, hvor data produceres ud fra en gruppeinteraktion. Den kendetegnes altså ved at være en kombination af gruppeinteraktion og forsker-bestemt emne-fokus. Det er denne kombination, der gør metoden særligt velegnet til at producere empirisk data og siger noget om betydningsdannelse i grupper (Halkier 2009 p. 9-10). Halkier (2009) beskriver, at en styrke ved fokusgruppeinterview er den sociale interaktion som kilde til data. Deltagerne vil sammenligne deres erfaringer og forståelser af et fænomen og på den måde producere viden om kompleksiteter fra praksis. Før interviewet har vi taget stilling til, hvordan interviewguiden skulle opbygges. Vi har i formuleringen heraf forsøgt at sætte vores forforståelse i parentes og yderligere valgt at opbygge den efter tragtmodellen, som er en kombination, hvor man starter åbent og slutter mere struktureret (Halkier 2009 p. 41). Sarah Vi har, for at få sygeplejerskerne til at fortælle om deres egne erfaringer, stillet meget åbne og beskrivende startspørgsmål og herefter mere specifikke og målrettede opfølgningsspørgsmål (Halkier 2009 p ). F.eks. starter vi interviewet med et bredt og åbent spørgsmål, hvor vi spørger informanterne, hvad ordet relation får dem til at tænke på. 1 Vores transskriberede fokusgruppeinterview kan rekvireres hos 15

22 Vi har under interviewet benyttet os af en moderator, der har til opgave at skabe en bestemt form for socialt rum, hvor interviewpersonernes erfaringer og fortolkninger kan komme til udtryk i dialog med intervieweren. Moderatorens rolle er at få informanterne til at tale sammen og kunne takle sociale dynamikker blandt deltagerne (Halkier 2009 p ) Informanter Vi har i samarbejde med afdelingssygeplejersken på den pågældende afdeling, fået stillet tre sygeplejersker til rådighed, der kunne udgå af plejen den pågældende dag. Jævnfør Halkier (2009 p. 33) er det normale omfang for en fokusgruppe seks til tolv personer, dog kan mindre grupper på tre til fire personer også med fordel benyttes. I udvælgelsen af sygeplejerskerne, havde vi fokus på deres erfaring inden for det konventionelle forløb samt det accelererede forløb for at få et indblik i deres tanker og oplevelser af relationen i det accelererede forløb. Emilie Etiske overvejelser Vi har i udarbejdelsen af interviewet anvendt Halkiers (2009 p ) fire overordnede etiske punkter i forbindelse med fokusgruppeinterview. 1. Vi har sikret deltagernes anonymitet, ved at nummerere deltagerne på forhånd, som de sad i lokalet, og ved at det kun er projektets medlemmer, der bearbejder det uanonymiserede materiale. Yderligere sikres deltagernes anonymitet ved ikke at oplyse afdelingens placering. 2. Deltagerne skal inden interviewet oplyses om projektets formål og, hvad det skal bruges til, dette er overholdt ved at udlevere en samtykkeerklæring, som de tre sygeplejersker og afdelingssygeplejersken 16

23 har underskrevet. 3. Af taknemmelighed og respekt for afdelingens hjælp, har vi overholdt de aftaler, vi har indgået, og herunder har vi tilbudt afdelingen en kopi af vores færdige opgave. 4. Ifølge Halkier (2009) skal man opføre sig ordentligt og med respekt, dette indebærer ikke at tale ned til informanterne og ydermere havde vi Eide & Eides teori om kommunikation in mente, og lagde vægt på at anvende et åbent kropssprog og aktiv lytning (Eide & Eide 2007). Derudover medbragte vi kage for at bidrage til en mere uformel og afslappet atmosfære. 17

24 Christina 6.4 Litteratursøgning Vi har inddelt vores litteratursøgning i to dele; den indledende søgning og en søgning til udarbejdelse af vores diskussion. Søgningen er foretaget i perioden september 2014 til Januar Vi har i vores indledende litteratursøgning opstillet inklusions -og eksklusionskriterier for søgningen: Inklusionskriterier Eksklusionskriterier Kvalitativ metodetilgang Dansk, engelsk, norsk eller svensk litteratur Sprog der ikke indgår i inklusionskriterierne Undersøgelses perspektiv: sygeplejersker, patienter, pårørende Andre informanter end sygeplejersker, patienter og pårørende Sygepleje til patienter i accelererede patientforløb 18

25 Vores søgeord fremgår af nedenstående matrix (Lindahl & Juhl 2007 p ): Sarah Sygeplejerske n.dk Hits Public eret Anvendt litteratur Type publikation Publiceret i Standardpleje planer Udfordringen: standardplejeplaner gav mere tid til patienterne Artikel Sygeplejersken Accelererede forløb Nye plejeprincipper efter kolonkirugi Fagredaktørb edømt artikel Sygeplejersken Accelereret En pakkeløsning til patienten Accelererede operationsforløb og kliniske vejledninger Fagredaktørb edømt artikel Sygeplejersken 2002 Koncentreret sygeplejepraksis Fagredaktørb edømt artikel Sygeplejersken Cinahl Hits Public eret Anvendt litteratur Type publikation Publiceret i Caregiver* AND Experince* AND fast-track (Fra: år 2000) The extended arm of health professionals? Relatives experiences of patient s recovery in a fast-track programme Forsknings artikel Journal of Advanced Nursing Vård i Norden Hits Public eret Anvendt litteratur Type publikation Publiceret i Accelerated AND recovery Accelererede forløb i forbindelse med abdominal hysterektomi sygeplejerskers erfaring med ny klinisk praksis Forsknings artikel Vård i Norden 19

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Pakkeforløb i et patientperspektiv og i et etisk perspektiv

Pakkeforløb i et patientperspektiv og i et etisk perspektiv Pakkeforløb i et patientperspektiv og i et etisk perspektiv LOGOhvidtrans.png Annelise Norlyk, adjunkt, cand.cur., ph.d. Institut for Folkesundhed/Klinisk medicin Aarhus Universitet/Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 7 Relationer og interaktioner Professionsbachelor i sygepleje sfortegnelse Introduktion til modul 7 beskrivelsen.3 Studieaktivitetsmodel for modul 7.5

Læs mere

VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING. - en proces hen imod bachelorprojektet. VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens

VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING. - en proces hen imod bachelorprojektet. VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING - en proces hen imod bachelorprojektet VIA Sundhed, Sidst redigeret 12.02.2015 Indhold Indledning... 2 Opgavens struktur... 3 Forside... 4 Ophavsret og tro-og loveerklæring...

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og

Læs mere

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Kim jørgensen (red.) Kommunikation. for sundhedsprofessionelle. 2. udg.

Kim jørgensen (red.) Kommunikation. for sundhedsprofessionelle. 2. udg. Kim jørgensen (red.) Kommunikation for sundhedsprofessionelle 2. udg. Kommunikation for sundhedsprofessionelle Red: Kim Jørgensen Kommunikation for sundhedsprofessionelle Kim Jørgensen (red.) Gads Forlag

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Kommunikation til terminale patienter med eksistentiel angst

Kommunikation til terminale patienter med eksistentiel angst Lavet af: Sv 4317 Hold: FV 08 Opgavetype: Bachelor Modul: 14 Måned og år: Juni 2011 Vejleder: Kirsten Tarri Bak Anslag: 79.994 Kommunikation til terminale patienter med eksistentiel angst Du kom grædende

Læs mere

en national strategi for kvalitetsudvikling

en national strategi for kvalitetsudvikling Intern audit 67 Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har udarbejdet en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det tværgående tema i den nationale strategi er

Læs mere

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det?

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede forløb - konceptet alle operationer ambulante? hvorfor er patienten på hospitalet i dag? hvad er det vi ikke kan kontrollere?

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning

DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2005 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2005; 5 (7) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Ida Kirstine Hedemand Email: iad2cool@hotmail.com Tlf. nr. 25322787 Evt. rejsekammerat: Ditte Hjem-institution: VIA, sygeplejeskolen i Aarhus

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt: Sygeplejeprofession, kundskabsgrundlag og metoder Hold S10V Uge 12 Uge 26, 2013 Indholdsfortegnelse 1.0 Hensigt med beskrivelsen

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Modul 6 E13 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Modulet retter sig mod folkesygdomme, patienter/borgere med kroniske sygdomme og kliniske

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi?

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? 13-12-2012 Sag nr. 12/641 Dokumentnr. 51443/12 Den 20. november 2012 holdt Danske Regioner seminaret, Er fremtidens kirurgi dagkirurgi? Det var

Læs mere

en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling)

en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling) en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling) Kan intervenere udelukkende på baggrund af viden om diagnoser

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

Mødet med pårørende i den akutte situation

Mødet med pårørende i den akutte situation Mødet med pårørende i den akutte situation Meeting relatives in the acute situation Jeanette Bjerre Juul Thomsen, studienr.: sye54475 Anne-Lene Tulinius, studienr.: sye54455 UC Syddanmark, Esbjerg Hold:

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving Artikelsøgning - Workshop Berit Elisabeth Alving Program: 1. Søgeteknikker og søgestrategier 2. Søgninger i sundhedsfaglige databaser: PubMed Embase/ Cinahl Pubmed Embase Cinahl Tidsskrifter om alle sundhedsfaglige

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold SS X Februar 203, uge 6-7 Indholdsfortegnelse.0 Hensigt med beskrivelsen af Modul 8, 4.

Læs mere

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2.

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Praktikøvelser fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter Alle sidehenvisninger refererer til den trykte bog. Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Patienter med alkoholafhængighed, sammenhængen mellem relation og motivation

Patienter med alkoholafhængighed, sammenhængen mellem relation og motivation Hold S10V Modul 14 Sygeplejerskeuddannelsen University College Nordjylland, Aalborg Vejleder: Brigitte Sørensen 2013 Patienter med alkoholafhængighed, sammenhængen mellem relation og motivation Patients

Læs mere

Erhvervsfaglige kompetencer i social- og sundhedsassistentuddannelsen, trin 2 inkl. status omkring målopfyldelse. Midtvejsevaluering, dato :

Erhvervsfaglige kompetencer i social- og sundhedsassistentuddannelsen, trin 2 inkl. status omkring målopfyldelse. Midtvejsevaluering, dato : Navn: Praktiksted: Periode: Vejleder: Praktik 1 Praktik 2 Praktik 3 6. Eleven kan anvende et mundtligt og skriftligt fagsprog, som er i overensstemmelse social- og sundhedsassistentens kompetenceområde.

Læs mere

Patienten med Diabetes Mellitus type 2 og vedligeholdelse af livsstilændringer

Patienten med Diabetes Mellitus type 2 og vedligeholdelse af livsstilændringer Opgaveskrivere: Nanna Køhler Andersen, Katrine Grejs Skovgaard, Julie Staunstrup Nordow Holdnummer: SSF11 Modul: 14 Opgaves art: Bachelorprojekt - Ekstern teoretisk prøve Afleveringsmåned/år: Juni 2014

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104 Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104 02-12-2013 Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, afsnit 3103/4 Udarbejdet

Læs mere

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning - Det kræver faglig ledelse Oplæg ved Helen Bernt Andersen Sygeplejedirektør Rigshospitalet Fra projekt til program 27. November 2012 Rigshospitalet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1.0 Indledning 7

Indholdsfortegnelse. 1.0 Indledning 7 Resumé Formålet med projektet er at undersøge, hvordan sygeplejersken via forskellige redskaber, kan optimere samarbejdet med forældrene, således usikkerhed omkring rollefordeling ikke opstår. Projektets

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI

IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI Psykiatrisk Afdeling Middelfart 2015 og frem 10. december VÆRDIER - RELATIONELLE EVNER Vi udfolder Psykiatriens værdier: respekt, faglighed og ansvar, ved at handle i tiltro til,

Læs mere

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut

Læs mere

Stuegang under overbelægning Ward rounds during overcrowding

Stuegang under overbelægning Ward rounds during overcrowding Stuegang under overbelægning Ward rounds during overcrowding Skrevet af: Heidi Pedersen Nina Borre Andersen Marie-Louise Christensen University College Nordjylland Modul 14, bachelorprojekt Afleveringsdato:

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG FRA ETISK REFLEKSION TIL KONKRET HANDLING ved Rita Nielsen Foredrag ved SER s 20 års jubilæum maj 1 Etik ved Rita Nielsen ETIK: sæd/skik/sædvane/levelære HOLDNING/TEORI/ERKENDELSE

Læs mere

Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne

Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne Linda Kronsted, ledende ergoterapeut, og Christian Petersen Bønding, sygeplejerske Blad nr. 2/2007 Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne Artiklen henvender sig til psykiatriske sygeplejersker.

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Søgeeksempel i PubMed:

Søgeeksempel i PubMed: 1 Søgeeksempel i PubMed: Tværfagligt samarbejde omkring genoptræning efter udskrivning fra hospital Første skridt: Opløs problemformuleringen i de søgeord som dækker problemstillingen og endelig ikke flere

Læs mere

Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde?

Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde? PATIENTPERSPEKTIVET Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev på munksgaard.dk PATIENTPERSPEKTIVET En kilde til viden Bente Martinsen,

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

af Sarah Midtgård Grau

af Sarah Midtgård Grau Kandidatspeciale En kvalitativ undersøgelse om sygeplejerskers brug af kliniske retningslinjer og fremmende faktorer for anvendelsen af forskningsbaseret viden i praksis af Sarah Midtgård Grau Publikation

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

SYGEPLEJEFAGLIG REFERENCERAMME for ÆLDREOMRÅDET 2010/32869

SYGEPLEJEFAGLIG REFERENCERAMME for ÆLDREOMRÅDET 2010/32869 SYGEPLEJEFAGLIG REFERENCERAMME for ÆLDREOMRÅDET 1 2 Indholdsfortegnelse Forord 4 Formålet med referencerammen 4 Teoretisk referenceramme 6 Virginia Henderson 7 Kari Martinsen 10 Aaron Antonovsky 16 3 Forord

Læs mere

Hvad er en Case Rapport

Hvad er en Case Rapport Hvad er en Case Rapport Syddansk Universitet 1 Det er på tide at trække forhænget til side 2 og dele vores erfaringer med hinanden på en konstruktiv måde. Et af redskaberne til erfaringsudveksling er case

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning.

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Sygeplejerskeuddannelsen Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Teoretisk undervisning. August 2010 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indhold og formål... 3 2.0 Generelt om professionsbacheloruddannelsen...

Læs mere

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital.

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. ved afd. sygeplejerske Sanne Kjærgaard og klinisk Sygeplejerske specialist Karin Wogensen. 1 Disposition Baggrunden for ændring

Læs mere

Leg og mestring Play and Coping

Leg og mestring Play and Coping Opgaveløser: Bine Lykke Bang Schmidt, 681913 Julie Andersen Saabye, 670096 Skole: Professionshøjskolen Metropol - sygeplejerskeuddannelsen Holdnummer: F2010A Modul: Modul 14 Opgavetype: Bachelorprojekt

Læs mere

PROHIP. Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Ernæring. Accelerede operationsforløb. Ernæring (hvordan står det så til i egen afdeling)

PROHIP. Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Ernæring. Accelerede operationsforløb. Ernæring (hvordan står det så til i egen afdeling) PROHIP Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Did you feed your patient today? Et interregionalt samarbejde mellem Skåne og Region Sjælland Fokus på hoftenære frakturer og hoftealloplastikker Finde

Læs mere

Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014

Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014 Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014 Patientkultur og - roller anno 2025 - Hvad skal sundhedsvæsenet matche? Formålet med oplægget er at give nogle

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Sygeplejerskens møde med misbruger. 1.0 Indledning... 6. 2.0 Problembeskrivelse... 7. 2.1 Faglig interesse... 7. 2.2 Omsorg...

Indholdsfortegnelse. Sygeplejerskens møde med misbruger. 1.0 Indledning... 6. 2.0 Problembeskrivelse... 7. 2.1 Faglig interesse... 7. 2.2 Omsorg... Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning... 6 2.0 Problembeskrivelse... 7 2.1 Faglig interesse... 7 2.2 Omsorg... 9 2.3 Omfanget af misbrug... 10 2.3.1 Misbruger ifølge WHO... 10 2.3.2 Sundhedsstyrelsens definition

Læs mere

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis.

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. FORMÅL At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. Skal bidrage til at give det danske sundhedsvæsen et grundlag

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today?

Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today? Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today? PROHIP Et interregionalt samarbejde mellem Skåne og Region Sjælland Fokus på hoftenære frakturer og hoftealloplastikker Finde

Læs mere

Viborg den 25. april 2010

Viborg den 25. april 2010 Viborg den 25. april 2010 Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup: - Audit på standard 3 og standard 4 i Strategi for dokumentation af sygeplejen på hospitalerne i Region Midtjylland 2009 2011. Regionshospitalet

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Støtte og hjælp til mestring til nærtstående pårørende til cancer mammae patienter

Støtte og hjælp til mestring til nærtstående pårørende til cancer mammae patienter PROFESSIONSHØJSKOLEN UCC NORDSJÆLLAND Støtte og hjælp til mestring til nærtstående pårørende til cancer Support and help to coping for the close relatives to patients with breast cancer Sygeplejefagligt

Læs mere

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Bekendtgørelsesbestemt: Fra Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelorer: 1. Formålet med

Læs mere

Niveau 1 single loop Niveau 2 double loop Niveau 3 - ekspert

Niveau 1 single loop Niveau 2 double loop Niveau 3 - ekspert SOCIAL-OG SUNDHEDSASSISTENS FAGLIG KOMPETENCE Niveau 1 single loop Niveau 2 double loop Niveau 3 - ekspert Har faglig indsigt, varetager grundlæggende sygepleje- og aktiveringsopgaver. arbejder regelbaseret

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Pleje af patient med kronisk medicinsk sygdom 44009 Udviklet af: Arne Nielsen og

Læs mere

Strategi for sygeplejen i Neurocentret 2012-2017

Strategi for sygeplejen i Neurocentret 2012-2017 Strategi for sygeplejen i Neurocentret 2012-2017 Baggrund Sygeplejen i Neurocentret ønsker at leve op til Rigshospitalets vision om at være Danmarks internationale hospital. Rigshospitalet har tre hovedopgaver:

Læs mere

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets

Læs mere

Ansøgning om merit for fag/forløb/moduler

Ansøgning om merit for fag/forløb/moduler Ansøgning om merit for fag/forløb/moduler Merit bevilliges på baggrund af en individuel vurdering af dine kompetencer i forhold til det læringsudbytte/mål du søger merit for. Navn: Generelle oplysninger

Læs mere

Kontaktpersonfunktionen:

Kontaktpersonfunktionen: Psykiatri handler som al lægevidenskab om mennesker. I psykiatrien kommer du ind bag facaden hos mennesket og opdager de mest udfordrende og mest problematiske sider ved vores sind. Men samtidig får du

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere