KLINISKE RETNINGSLINIER NYRECANCER Betænkning fra Dansk Renal Cancer Gruppe (DaRenCa) under Dansk Urologisk Cancer Gruppe (DUCG)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KLINISKE RETNINGSLINIER NYRECANCER 2013. Betænkning fra Dansk Renal Cancer Gruppe (DaRenCa) under Dansk Urologisk Cancer Gruppe (DUCG)"

Transkript

1 KLINISKE RETNINGSLINIER NYRECANCER 2013 Betænkning fra Dansk Renal Cancer Gruppe (DaRenCa) under Dansk Urologisk Cancer Gruppe (DUCG) Betænkningen er en revision af det i 2009 publicerede Referenceprogram, Nyrecancer

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 3 2. Arbejdsgruppe 4 3. Resume, behandlingsalgoritme 5 Kirurgi 5 Onkologi 6 4. Epidemiologi 7 Incidens 7 Ætiologi 9 Dødelighed 10 Referenceliste Patologi 14 Tumortyper 14 Patogenese 15 Immunhistokemi 15 Genetik og arvelighed 15 Molekylære markører i renalcellekarcinomer 17 Gradering af RCC 17 Andre histologiske prognostiske faktorer 19 TNM-stadium 19 Håndtering af en nefrektomi (radikal eller partiel) Urologens opgave 21 Håndtering af en nefrektomi (radikal eller partiel) Patologens opgave 22 Håndtering af en metastasektomi 25 Snomed-kodning 25 Referenceliste Billeddiagnostik 29 Diagnostiske modaliteter 29 Nyrecyster 33 Referenceliste Klinik 39 Symptomer 39 Kirurgisk behandling 40 Referenceliste Onkologisk behandling 49 Indledning 49 Adjuverende behandling 49 Systemisk behandling ved metastatisk sygdom 51 Referenceliste Prognostiske faktorer 69 9a. Kontrol og prognostiske faktorer ved lokaliseret nyrecancer 69 Referenceliste 73 9b. Prognostiske faktorer ved metastatisk nyrecancer 74 Referenceliste 77 2

3 1. INDLEDNING Hermed foreligger den reviderede udgave af kliniske retningslinier for nyrecancer Retningslinierne er udarbejdet af den multidisciplinære arbejdsgruppe for nyrecancer DaRenCa som er en undergruppe under DUCG. Dette faglige forum er helt afgørende for at få dækket alle aspekter af den stadigt mere komplekse nyrecancerbehandling. Som forventet er udviklingen i forståelsen og behandlingen af nyrecancer gået stærkt og har medført behov for en langt mere differentieret behandling. Behandlingen er ikke længere et enten eller, men i høj grad ofte både kirurgisk og onkologisk. For at kunne træffe de rigtige beslutninger er vi dybt afhængige af både billeddiagnostik og patologi. Dette understreger vigtigheden af etablering af multidisciplinære konferencer for at kunne lægge de rette behandlingsplaner og for hele tiden at kunne udveksle nyeste viden og tage ved lære af hinandens patientforløb. De minimalt invasive teknikker har reduceret morbiditeten og muliggjort en hel vifte af kirurgiske tilbud. Kirurgiske teams til mere ekstensive åbne procedurer involverende flere specialer er veletablerede ligesom et paradigmeskift til cytoreduktiv kirurgi i kombination med medicinsk behandling ved metastaserende sygdom har vundet indpas. Kompleksiteten i behandlingen har af sig selv medført en centralisering af den kirurgiske behandling, således at der nu opereres for nyrecancer på 10 afdelinger i Danmark, og de mest komplekse indgreb er henlagt til universitetsafdelingerne. Med fremkomsten af de nye targeterede behandlinger undergår den onkologiske behandling i disse år en hastig udvikling. Behandlingstilbuddene øges hele tiden og nye kombinationer kommer til. Det kræver kliniske protokollerede studier, og DaRenCa vil arbejde for deltagelse i såvel nationale som internationale studier til gavn for danske nyrecancerpatienter. Erfaringerne fra etablering af den kliniske database for nyrecancer har vist, at et tæt netværk er helt afgørende for udbredelse af kliniske budskaber og for ansvarligheden overfor indberetning af kliniske data til brug for såvel forbedring af behandling som forskning. Nærværende referenceprogram vil opdatere den aktuelle viden om nyrecancerbehandling og løbende undergå revision i takt med udviklingen på området. Udgaven er netbaseret og kapitlerne opbygget så de kan revideres individuelt. Det er vort håb at emnet er så interessant, at unge læger finder inspiration og lyst til at gå ind i arbejdet med nyrecancer og yde en indsats for at sikre kontinuiteten i arbejdet. Med venlig hilsen Erik Højkjær Larsen Formand DaRenCa 3

4 2. ARBEJDSGRUPPE DaRenCa består af følgende medlemmer: Urologi: Overlæge Erik Højkjær Larsen (formand) Urologisk afdeling Aalborg Universitetshospital Overlæge, dr. med Gregers Hermann Urologisk Klinik, Frederiksberg Hospital Professor, overlæge, dr. med. Lars Lund Urologisk afdeling, Odense Universitetshospital Overlæge Lars Ulrich Hansen Urologisk afdeling, Odense Universitetshospital Onkologi: Patologi: Overlæge Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg Universitetshospital Radiologi: Overlæge Claus V. Jensen Radiologisk Klinik, Rigshospitalet Epidemiologi: Overlæge, ph.d. Mette Nørgaard Klinisk epidemiologisk afdeling, Århus Universitetshospital Overlæge, dr. med. Frede Donskov (sekretær) Onkologisk afdeling, Århus Sygehus, Århus Universitetshospital Overlæge, ph.d. Poul Geertsen Onkologisk afdeling, Herlev Hospital 4

5 3. BEHANDLINGSALGORITME KIRURGI Primær udredning Primær behandling Kontrol CRP, Hb, trombocytter, leukocytter, væsketal, S- calcium, alk. fosfataser, LDH Urinstix CT-urografi / CT-abdomen Stadium T1, 2 og 3 Kirurgisk behandling nyrebevarende kirurgi eller nefrektomi Observation eller overveje adjuverende behandling i protokol til patienter i intermediær og høj risiko (se tabel) Leibovich 0-2: årligt 5 år Leibovich 3-5: ½-årligt 3 år, årligt til 5 år Leibovich 6: ¼ årligt i ét år, ½ årligt i 2 år, årligt til 5 år Recidiv Onkologisk behandling CT-thorax MR-abdomen ved cava thrombe eller nyreinsufficiens Knoglescintigrafi ved mistanke om knoglemetastaser Stadium T4 Potentielt kirurgisk resektabel solitær metastase Potentielt kirurgisk resektabel primærtumor med multiple metastaser Nefrektomi + metastasektomi Cytoreduktiv nefrektomi i udvalgte tilfælde forud for systemisk behandling Recidiv Onkologisk behandling Supplerende onkologisk behandling - CT-cerebrum ved metastaserende sygdom Kirurgisk behandling ikke mulig Onkologisk behandling - Urincytologi ved mistanke om pelvistumor Kirurgiske principper: Nyrebevarende kirurgi ved: Lymfeknuderesektion ved klinisk mistanke om lymfeknudemetastaser - Multiple små tumorer Samsidig adrenalektomi kun indiceret ved radiologisk påvist indvækst/ metastase - Ennyrede Multidisciplinære kirurgiske teams til thrombektomi - Nyreinsufficiente - Betydende co-morbiditet Cytoreduktiv nefrektomi hos patienter med performancestatus <2 og metastaser til lymfeknuder og/eller lunger. - Udvalgte små tumorer 5

6 Klinisk situation & risikofaktorer 1. linje behandling God og intermediær MSKCC prognosegruppe Clear cell komponent i histologi 3. BEHANDLINGSALGORITME ONKOLOGI MSKCC dårlig prognosegruppe Non-clear cell histologi Efterfølgende behandling Tidligere cytokiner Axitinib Pazopanib Sorafenib Behandling (baseret på level 1 evidens) Behandlings alternativer (level 2 evidens) Sunitinib HD IL-2 Pazopanib IL-2/IFN-α Bevacizumab + IFN Sorafenib Observation Forsøgsprotokol Temsirolimus Sunitinib Forsøgsprotokol Sunitinib Bevacizumab Genbehandling Tidligere VEGF-hæmning Everolimus Genbehandling Axitinib Forsøgsprotokol Tidligere mtor-hæmning Forsøgsprotokol Axitinib MSKCC; Memorial Sloan Kettering Cancer Center Level 1 evidens er anbefaling baseret på randomiserede kontrollerede studier og/eller meta-analyser. Level 2 evidens er anbefalinger baseret på lavere evidens end randomiserede kontrollerede studier. MSKCC prognostiske faktorer Observation Point Karnofsky performance score 80 til 100% 0 70% 1 Hæmoglobin LLN 0 <LLN 1 Laktatdehydrogenase 1,5 ULN 0 > 1,5 ULN 1 Ioniseret calcium ULN 0 > ULN 1 Nefrektomi Ja 0 Nej 1 LLN: lower limit of normal. ULN: upper limit of normal. MSKCC prognosegruppe: God prognosegruppe: 0 risiko faktorer Intermediær prognosegruppe: 1-2 risiko faktorer Dårlig prognosegruppe: 3 risiko faktorer 6

7 4.0 EPIDEMIOLOGI Incidens I 2008 blev det skønnet at renalcellecarcinom (RCC) udgjorde 2,1 % af alle kræfttilfælde på verdensplan (1). I Danmark blev RCC diagnosen i perioden gennemsnitligt stillet hos 398 mænd og 230 kvinder per år, hvilket gjorde det til den 12. hyppigste cancer bland mænd og den 15. hyppigste cancer blandt kvinder (2). I Europa var den standardiserede årlige incidens (standardiseret til WHO s verdens standard population) 8.8 per 100,000 per år, med en standardiseret incidens på 5.1 per 100,000 kvinder per år og 10.5 per 100,000 mænd per år (3). I Europa i perioden varierede den standardiserede incidens (WHO standardpopulation) mellem landene med en faktor 3 (4). I Danmark var den samlede aldersstandardiserede incidens for / per år for mænd og 4.4/ per år for kvinder. Dette er skønnet at svare til en stigning i løbet af 10 på 2,3 % i incidensen blandt mænd og 1,6 % blandt kvinder (5). Figur 1 viser incidensraten i Danmark per år fra 1997 til 2007 (aldersstandardiseret til den danske befolkning i 2000) baseret på tal fra det Danske Cancerregister (6). Figur 2 viser det absolutte antal af nye tilfælde af RCC pr. år i perioden og det ses, at på trods af beskedne ændringer i den aldersstandardiserede incidens steg det absolutte antal ny-diagnosticerede RCC patienter med 25 % fra 548 nye tilfælde i 2000 til 687 nye tilfælde i Denne stigning kan formentlig tilskrives ændringer i alderssammensætningen af befolkningen. Pr Pr Incidens af nyrecancer aldersstandardiseret til den danske befolkningssammensætning i Incidens af nyrecancer aldersstandardiseret til den danske befolkningssammensætning i 2000 Diagnoseår mænd kvinder mænd kvinder Diagnoseår Fig.1. Aldersstandardiseret incidens af RCC i Danmark Bemærk at standarden er den Danske befolkningssammensætning i 2000 og ikke WHOs verdensstandard. 7

8 Antal nye tilfælde af nyrecancer i Danmark Antal nye tilfælde mænd kvinder Diagnoseår Fig. 2. Antal nye tilfælde af RCC i Danmark Incidensraterne af RCC er højest i års-alderen og RCC forekommer sjældent før 40-års alderen (se figur 3). Ratioen mellem mænd og kvinder er generelt mellem 1,5:1 og 2,5:1 (7). Fig. 3. Alder på diagnosetidspunktet for mænd (øverst) og kvinder (nederst) med RCC diagnosticeret i Region Midt eller Region Nord i perioden (7) 8

9 Ætiologi Ætiologien til RCC er ikke afklaret, men rygning, visse erhvervseksponeringer, hypertension og fedme bliver regnet for at være etablerede risikofaktorer (8-10). Hos patienter i dialyse ses en substantiel forøget risiko for RCC, specielt anses udvikling af erhvervede polycystiske nyrer som den vigtigste risikofaktor blandt dialysepatienter uafhængig af alder, køn og grundsygdom (11;12). Arv Selvom de fleste tilfælde af RCC opstår sporadisk viser flere studier, at hvis man har en første grads slægtning med RCC er risikoen for selv at få RCC 2-3 gange forøget (13). Flere genetiske sygdomme er vist at være associeret med RCC, fx von Hippel-Lindau s syndrome og arveligt papillært renalt carcinom. Der er desuden identificeret mange forskellige typer af genetisk prædisposition. Indtil videre er de genetisk forklarede tilfælde dog kun fundet samlet at kunne forklare 5-10 % af RCC tilfældene (Se endvidere afsnittet under patologi om genetik og arvelighed). Tobaksrygning Cigaretrygning er den mest konsistent påviste risikofaktor for RCC (14). Tobaksrygning skønnes at kunne forklare 20 % til 30 % af renal celle carcinomer hos mænd og mellem 10 % og 20 % blandt kvinder (15). En nylig meta-analyse har vist en relativ risiko for RCC på 1.54 blandt mandlige rygere og 1.22 blandt kvindelige rygere. Desuden var der en dosisafhængig effekt med en relativ risiko på 2,03 blandt storrygende mænd og 1.58 blandt storrygende kvinder (16). Metaanalysen viste at rygeophør efter år medførte et fald i risikoen for at få RCC på 15 % blandt mænd og 30 % blandt kvinder. Fedme Fedme er ligeledes meget konsistent i både case-kontrol og cohorte studier fundet at være associeret med øget risiko for RCC. Et systematisk review fra 2001 skønnede at risikoen for at få RCC stiger 7 % for hver enhed man stiger i BMI (17). Overvægt menes at kunne forklare 40 % af RCC tilfældene i USA og 30 % af tilfældene i Europa og den stigende prævalens af overvægt bidrager således til stigningen i incidens af RCC. Hypertension Det er vanskeligt at adskille hypertension og den hypertensive behandling når man vurderer risikoen for RCC. Derudover, kan tidlige stadier af RCC i sig selv lede til hypertension. De fleste, men ikke alle, epidemiologiske studier har dog vist øget risiko for RCC, selv når man udelukkende ser på personer, der har haft forhøjet blodtryk i 10 til 15 år, og hvor man således kan udelukke, at blodtrykket er steget på grund af en subklinisk RCC (14). 9

10 Arbejdsmiljø Selvom RCC ikke betragtes som en erhvervs associeret tumor, foreligger der talrige epidemiologiske studier på området. To kohorte studier og flere case kontrol undersøgelser baseret på selvrapporteret asbesteksponering har vist at asbest eksponering øger risikoen for RCC. Dette er dog ikke blevet bekræftet i en omfattende metaanalyse (18). Socioøkonomiske forhold Et nyligt dansk studie har vist at lav socioøkonomisk status er associeret med en øget incidens af RCC (19) Studiet viste også en moderat tendens til bedre overlevelse i de socioøkonomisk velstillede grupper. Alkohol Alkoholindtagelse har ikke i epidemiologiske studier vist sig som en selvstændig risikofaktor for RCC. Diæt Bortset fra at indtagelse af frugt og grønt relativt konsistent har vist en beskyttende effekt på RCC (20) ser det ikke ud til at diæt har nogen betydende rolle i RCC ætiologi. Dødelighed Det skønnes på verdensplan at RCC medfører 1,5 % af alle cancerrelaterede dødsfald (1). Blandt Nordiske RCC patienter diagnosticeret i perioden havde danske patienter i hele perioden højere mortalitetsrater både for kvinder og for mænd. (5) Ifølge Rørth og Storm var sidste kalender periode, hvor den danske 5-års relative overlevelse indenfor RCC var lige så god som de øvrige Nordiske landes, (21). I Danmark var der i perioden en relativ 1-års overlevelse på 64 % for mænd og 65 % for kvinder, mens de relative 5-års overlevelser tilsvarende var 39 % for mænd og 44 % kvinder (19). Til sammenligning var den gennemsnitlige relative 5-års overlevelse 59,2 % for RCC patienter ifølge 83 cancerregistre i 23 europæiske lande, EUROCARE- 4 (22), mens det amerikanske Society of Clinical Oncology rapporterede en relativ 5-års overlevelse i perioden på 69 % (23). I perioden havde Danmark en standardiseret mortalitetsrate (standardiseret til WHO s verdensstandard) for RCC på 4.6 per per år blandt mænd og 2.4 per per år for kvinder. (4) Til sammenligning havde Finland, Norge og Sverige i samme periode standardiserede mortalitetsrater på hhv. 3.5, 3.7 og 3.9 per per år for mænd og 2.1, 1.8 og 2.3 per per år for kvinder.(4) Danmark havde således den højeste mortalitetsrate i de Nordiske lande. I en regional opgørelse af RCC diagnosticeret i Region Midt og Nord steg den observerede 1-års overlevelse af RCC fra 56 % ( ) til 63 % ( ). Ligeledes forventes det, at 5 års overlevelsen i perioden vil stige fra 33 % i til 42 % for RCC patienter diagnosticeret i 10

11 (se figur 4).(7) Denne udvikling kunne bekræftes på nationalt plan, også når man tog hensyn til eventuelle ændringer i baggrundsbefolkningens dødelig, idet den relative 1-års dødelighed steg fra 65 % (62-68) i til 70 % (68-73) i for mænd og fra 63 % (59-67) til 73 % (70-76) for kvinder (24). Fig. 4. Den observerede og predikterede overlevelse for danske RCC patienter fra Region Midt og Region Nord fordelt efter diagnosetidspunkt (7) 11

12 Referenceliste (1) Ferlay J, Shin HR, Bray F, Forman D, Mathers C, Parkin DM. Estimates of worldwide burden of cancer in 2008: GLOBOCAN Int J Cancer 2010 Dec 15;127(12): (2) Engholm G., Ferlay J, Christensen N, Gjerstorff ML, Johannesen T, Klint Å, et al. NORDCAN: Cancer Incidence, Mortality, Prevalence and Survival in the Nordic Countries, Version (3) Ferlay J, Shin HR, Bray F, Forman D, Mathers C, Parkin DM. GLOBOCAN 2008, Cancer Incidence and Mortality Worldwide: IARC CancerBase No. 10 [Internet]. Lyon, France: International Agency for Research on Cancer 2010Available from: URL: (4) Karim-Kos HE, de VE, Soerjomataram I, Lemmens V, Siesling S, Coebergh JW. Recent trends of cancer in Europe: a combined approach of incidence, survival and mortality for 17 cancer sites since the 1990s. Eur J Cancer 2008 Jul;44(10): (5) Engholm G, Hakulinen T, Gislum M, Tryggvadottir L, Klint A, Bray F, et al. Trends in the survival of patients diagnosed with kidney or urinary bladder cancer in the Nordic countries followed up to the end of Acta Oncol 2010 Jun;49(5): (6) Sundhedsstyrelsen. Cancerregisteret Report No.: 3. (7) Pelant T, Larsen EH, Lund L, Borre M, Erichsen R, Norgaard M, et al. Survival of patients with kidney cancer in central and northern Denmark, Clin Epidemiol 2011;3 Suppl 1:53-8. (8) Corgna E, Betti M, Gatta G, Roila F, De Mulder PH. Renal cancer. Crit Rev Oncol Hematol 2007 Dec;64(3): (9) Dhote R, Thiounn N, Debre B, Vidal-Trecan G. Risk factors for adult renal cell carcinoma. Urol Clin North Am 2004 May;31(2): (10) Lipworth L, Tarone RE, McLaughlin JK. The epidemiology of renal cell carcinoma. J Urol 2006 Dec;176(6 Pt 1): (11) Stewart JH, Buccianti G, Agodoa L, Gellert R, McCredie MR, Lowenfels AB, et al. Cancers of the kidney and urinary tract in patients on dialysis for end-stage renal disease: analysis of data from the United States, Europe, and Australia and New Zealand. J Am Soc Nephrol 2003 Jan;14(1): (12) Satoh S, Tsuchiya N, Habuchi T, Ishiyama T, Seimo K, Kato T. Renal cell and transitional cell carcinoma in a Japanese population undergoing maintenance dialysis. J Urol 2005 Nov;174(5): (13) Noordzij MA, Mickisch GH. The genetic make-up of renal cell tumors. Urol Res 2004 Aug;32(4): (14) McLaughlin JK, Lipworth L. Epidemiologic aspects of renal cell cancer. Semin Oncol 2000 Apr;27(2): (15) McLaughlin JK, Lindblad P, Mellemgaard A, McCredie M, Mandel JS, Schlehofer B, et al. International renalcell cancer study. I. Tobacco use. Int J Cancer 1995 Jan 17;60(2): (16) Hunt JD, van der Hel OL, McMillan GP, Boffetta P, Brennan P. Renal cell carcinoma in relation to cigarette smoking: meta-analysis of 24 studies. Int J Cancer 2005 Mar 10;114(1): (17) Bergstrom A, Hsieh CC, Lindblad P, Lu CM, Cook NR, Wolk A. Obesity and renal cell cancer--a quantitative review. Br J Cancer 2001 Sep 28;85(7): (18) Rosenberg L, Stephenson WP, Rao RS, Palmer JR, Strom BL, Shapiro S. The diagnosis of renal cell cancer in relation to hypertension (United States). Cancer Causes Control 1998 Dec;9(6):

13 (19) Eriksen KT, Petersen A, Poulsen AH, Deltour I, Raaschou-Nielsen O. Social inequality and incidence of and survival from cancers of the kidney and urinary bladder in a population-based study in Denmark, Eur J Cancer 2008 Sep;44(14): (20) Rashidkhani B, Akesson A, Lindblad P, Wolk A. Alcohol consumption and risk of renal cell carcinoma: a prospective study of Swedish women. Int J Cancer 2005 Dec 10;117(5): (21) Rorth M, Storm HH. [Treatment of cancer patients in the Nordic countries]. Nord Med 1998 Nov;113(9): (22) Berrino F, De Angelis R, Sant M, Rosso S, Bielska-Lasota M, Coebergh JW, et al. Survival for eight major cancers and all cancers combined for European adults diagnosed in : results of the EUROCARE-4 study. Lancet Oncol 2007 Sep;8(9): (23) Kris MG, Benowitz SI, Adams S, Diller L, Ganz P, Kahlenberg MS, et al. Clinical cancer advances 2010: annual report on progress against cancer from the American Society of Clinical Oncology. J Clin Oncol 2010 Dec 20;28(36): (24) Storm HH, Kejs AM, Engholm G. Improved survival of Danish cancer patients compared with earlier periods. Dan Med Bull 2011 Dec;58(12):A

14 5. PATOLOGI Tumortype Maligne tumorer i nyren er ifølge WHO (1) renalcellekarcinomer, urotelkarcinomer, sarkomer, blandingstumorer, hæmatopoietiske og lymfoide tumorer, neuroendokrine tumorer, germinalcelletumorer og metastaser. Ifølge WHO klassificeres renalcellekarcinomer (RCC) i 4 histologiske hovedtyper på basis af morfologi suppleret med genetik (1). Den hyppigste type er clearcelle renalcellekarcinomet, som udgør 75-90% af alle renalcellekarcinomer (1-3). Næsthyppigste type er det papillære renalcellekarcinom, som udgør 10-15% (1-3). Denne type underopdeles i type 1 (ca 1/3) og type 2 (ca 2/3) ud fra cellernes morfologiske udseende. Kromofobt renalcellekarcinom udgør 4-5% og samlerørsrenalcellekarcinom < 0,2%. Andre sjældne typer er det medullære renalcellekarcinom, Xp11 translokation renalcellekarcinom, mucinøst tubulært spindle celle renalcellekarcinom, karcinom associeret med neuroblastom og endvidere er der udifferentierede eller uklassificerbare former. Siden udgivelsen af WHO klassifikationen 2004 er der beskrevet en del andre typer, som forventes at komme med i en kommende klassifikation. En oversigtsartikel beskriver morfologi, immunhistokemi og genetik for tumortyperne indeholdt i WHO 2004 samt de nyere typer (4). Nogle af disse nyligt beskrevne typer er papillært karcinom af onkocytær type, clear celle papillært karcinom, tubulocystisk karcinom, thyroidealignende (follikulært) karcinom, leiomyomatøst renalcellekarcinom, m. fl. Alle typer renalcellekarcinom kan have sarkomatoid (sarkomlignende) dedifferentiering, og i den nugældende klassifikation er der ikke længere en type, der hedder sarkomatoidt karcionom. Sarkomatoid vækst er en negativ prognostisk parameter (5;6). I forhold til clearcelle RCC er mere agressive typer type 2 papillære renalcellekarcinomer, samlerørsrenalcellekarcinomer og medullære renalcellekarcinomer. Mindre aggressive typer er kromofobt karcinom, den multilokulære cystiske variant af clearcelle renalcellekarcinomet samt mucinøst og tubulært spindle celle renalcellekarcinom. Den prognostiske information af de histologiske subtyper tabes, når der stratificeres for stadium (7). 14

15 Patogenese Den nuværende viden tyder på, at clearcelle og papillære renalcellekarcinomer udgår fra epitelet i proksimale tubuli, mens onkocytære tumorer (kromofobt karcinom og onkocytom) og samlerørsrenalcellekarcinomer udgår fra epitelet i distale tubuli/samlerør (2). Nogle opfatter samlerørskarcinom og medullært karcinom som intrarenale urotelkarcinomer (8). Udgangspunkt for de øvrige er endnu ikke klarlagt. Immunhistokemi De forskellige tumortyper har til en vis grad en karakteristisk immunfænotype (4;9). Clearcelle renalcellekarcinom og papillært renalcellekarcinom, som er af proksimal tubulus oprindelse, udtrykker udover lavmolekylært cytokeratin, vimentin, CD10, glycoprotein 200 og alpha-methyl acyl coenzym A racemase (AMACR, p504s). Papillært RCC type 1 udtrykker i mange tilfælde tillige cytokeratin 7. Kromofobt renalcellekarcinom, onkocytomer, samlerørs- og medullære renalcellekarcinomer, som er af distal tubulus oprindelse, udtrykker ikke vimentin, men, udover lavmolekylært cytokeratin, cytokeratin 7, epitel membran antigen (EMA) og CD117 (c-kit). Af nogle opfattes samlerørskarcinomet og det medullære karcinom som intrarenale urotelkarcinomer, hvilket også afspejles i deres immunfænotype, idet der udover de nævnte markører kan være positiv cytokeratin 20 og cytokeratin 5/6 (8;9). Der er ingen immunhistokemiske markører, der klart differentierer kromofobt renalcellekarcinom fra onkocytom (10-12). Genetik og arvelighed De fleste renalcellekarcinomer er sporadiske. Det estimeres, at 5-10 % er arvelige (13). Der er i dag identificeret 7 gener, som er associeret med arvelige renalcellekancersyndromer (13). 15

16 Familiære renalcellekancersyndromer. Tabel fra (13). Ptt. med von Hippel-Lindau syndrom (VHL) har en mutation i VHL-genet på den korte arm af kromosom 3 og udvikler clearcelle renalcellekarcinom % af sporadisk forekommende clearcelle renalcellekarcinomer har en genabnormitet af VHL-type (2;13;14). Arvelig papillært renalcellekarcinom type 1 er vist at være associeret med en mutation i c-met protoonkogenet, og ptt. med type 1 papillært renalcellekarcinom har samme abnormitet (2;13). Ptt. med syndromet heriditær leiomyomatose udvikler type 2 papillært renalcellekarcinom. Disse ptt. og ptt. med sporadisk forekommende type 2 papillært renalcellekarcinom har mutation i genet, som koder for fumarat hydrasen (13;15). Birt-Hogg-Dubé (BHD) er et syndrom associeret med dannelse af multiple onkocytære nyretumorer, både onkocytomer, kromofobe renalcellekarcinomer og hybridtumorer, men også clearcelle renalcellekarcinomer (13;16;17). Disse ptt. har genabnormitet i BHD-genet på den korte arm af kromosom 17. Sporadisk forekommende onkocytomer har bl.a. abnormiteter på kromosom 1 (18). Kromofobt renalcellekarcinom er endvidere karakteriseret ved ekstensive tab af kromosomer, hyppigst monosomi 1, 2, 6, 10, 13, 17 og 21 (1). 16

17 Mutationer i genet kodende for succinat dehydrogenase B er vist at være associeret med clearcelle, kromofobe og papillær type 2 renalcellekarcinomer (13). En særlig variant af clear celle karcinomet (med granulært cytoplasma) er associeret med mutationer i SDHB (19). Patienter med tuberøs sklerose har mutationer i generne TSC1 og TSC2 og udvikler clearcelle renalcellekarcinomer (13). REKOMMANDATION Familier, hvor to 1. grads slægtninge har nyrecancer, bør tilbydes genetisk rådgivning. Molekylære markører i renalcellekarcinomer Tre nyligt publicerede oversigtsartikler opsummerer de diagnostiske og prognostiske molekylære markører af betydning for forståelsen af udvikling af og behandling af renalcellekarcinomer (4;14;20). Talrige markører er undersøgt, men ingen af disse har endnu vundet indpas til rutinemæssig klinisk brug. De vigtigste er VHL-genet, CA9/CAIX, VEGF, PDGF, HIF1a, mtor, p53, Ki67, CXR3, CXR4, MMP-2, MMP-9, IGF2, EpCAM, vimentin, fascin, livin og survivin (14). Gradering af RCC Der har i tidens løb været anvendt forskellige graderingssystemer til renalcellekarcinomer. Fuhrmans graderingssystem (21) med 4 grader anbefales i dag af de fleste (3;22-24). Det blev udviklet på basis af 103 clearcelle renalcellekarcinomer og er en ren cytomorfologisk gradering baseret på kernemorfologi. Der arbejdes med 4 grader. Grad 1 har små ensartede runde kerner på størrelse med en erytrocyt uden nukleoler. Grad 2 har lidt større, let uensartede kerner med indistinkte nukleoler, der kun kan ses ved stor forstørrelse. Grad 3 har store uregelmæssige kerner med hyperkromasi og distinkte nukleoler, der kan ses ved lille forstørrelse. Grad 4 har store pleomorfe uregelmæssige kerner med klumpet kromatin og distinkte nukleoler. 17

18 Fuhrman grad 1-4. Figur fra (21). Graderingen har vist sig at have god prognostisk information (25-27) og reproducerbarhed (28;29). Det anbefales også anvendt til papillære renalcellekarcinomer, mens det diskuteres, hvorvidt det kan anvendes på det kromofobe renalcellekarcinom, der cytologisk kan være af høj malignitetsgrad (grad 3-4), mens dets biologiske opførsel er relativt godartet, hvorfor et andet graderingssystem er foreslået for denne tumortype (30;31). REKOMMANDATION Fuhrmans graderingssystem bør anvendes ved alle typer renalcellekarcinomer. 18

19 Andre histologiske prognostiske faktorer Nekrose er en prognostisk indikator, der indgår i flere prognostiske indices med formålet at opdele ptt. i grupper med lav, intermediær og høj risiko. Der angives varierende definitioner på nekrose. Flere angiver, at nekrose er til stede, hvis den udgør mindst 10% makroskopisk og dette konfirmeres mikroskopisk (32;33). I andre arbejder angives nekrose til stede som kvalitativt mål (til stede/ikke til stede). Sarkomatoid vækst er en negativ prognostisk parameter (5;6). Intratumorale neutrofile granulocytter i områder uden nekrose er en netop beskrevet negativ prognostisk faktor (34). TNM-stadium Den vigtigste anatomiske prognostiske faktor er TNM-stadium. Nedenstående klassifikation er fra 2009 og taget i anvendelse 1. januar 2010 (35) med en mindre korrektion i maj Et p foran T, N og M betyder patologisk eller postkirurgisk. T0 T1 T1a T1b T2 T2a T2b T3 T3a T3b T3c T4 Tx N0 N1 Nx M1 Ingen primærtumor Tumor 7 cm og begrænset til nyren Tumor 4 cm og begrænset til nyren Tumor > 4 cm og begrænset til nyren Tumor > 7 cm og begrænset til nyren Tumor 10 cm og begrænset til nyren Tumor > 10 cm og begrænset til nyren Tumor udenfor nyren, men ikke i samsidig binyre eller gennem fascia renalis (Gerotas fascie) Invasion i perirenalt fedt inkl. fedt i sinus renalis eller makroskopisk i vena renalis inkl. dennes muskelholdige grene Makroskopisk invasion i vena cava inferior (eller dennes væg) under diafragma Makroskopisk invasion i vena cava inferior (eller dennes væg) over diafragma Invasion gennem fascia renalis (Gerotas fascie) eller invasion i samsidig binyre Stadium ikke fastlagt/kan ikke fastlægges Ingen lymfeknuder metastaser påvist mikroskopisk Rregionale lymfeknudemetastase påvist mikroskopisk Lymfeknuder ikke undersøgt/lymfeknudestatus ukendt Mikroskopisk verificerede fjernmetastaser I TNM 2009 præciseres det, at pm0 og pmx ikke længere skal anvendes. 19

20 T-stadium I TNM 2009 opereres med cut off værdier for tumorstørrelse ved 4, 7 og 10 cm. Disse værdier er kontroversielle og under overvejelse, og i et andet arbejde angives tillige værdierne 3 og 5 cm som klinisk betydende (36). Spredning udenfor nyren sker gennem kapslen samt ind i sinus renalis, her både som direkte spredning og som spredning i kar (hovedsageligt vener, sjældnere i lymfekar). I et arbejde omhandlende 175 konsekutive nefrektomier, hvor udtagning af overgangen mellem tumor og sinus renalis var gjort ekstensivt (totalindstøbt i 50 tilfælde og i de øvrige 125 mindst 5 snit) er det vist, at spredning til sinus renalis er den hyppigste spredningsvej både til sinusfedt og i muskelholdige mindre grene af vena renalis (37). 120 af disse 175 var clearcelle renalcellekarcinomer, og af disse havde 59 (49,2 %) spredning til sinus renalis. Af disse havde 30 (25 %) også invasion gennem den fibrøse kapsel perifert. Ingen havde kun kapselinvasion. Ingen tumorer under 1 cm havde sinusinvasion, af tumorer 1,1-4 cm havde 15% sinusinvasion, af tumorer 4,1-7 cm havde 68% sinusinvasion, mens 97% af tumorer >7 cm havde sinusinvasion. Et tidligere arbejde af samme forfatter omhandlende de første 100 af nævnte serie viser sammenhængen mellem størrelse og sinus invasion for hhv. alle typer renalcellekarcinom og clearcelle renalcellekarciom (38). Disse 2 arbejder er summeret i skemaform i nedenstående tabel 4 (39). Tumorstørrelse og sinus renalis invasion. Figur fra (37). Et arbejde der sammenligner en nefrektomiudskæringsprotokol med særlig opmærksomhed på tumor-sinus renalis overgangen med en historisk serie af nefrektomier, som var udskåret uden særlig fokus på denne parameter, viste, at førstnævnte protokol fandt signifikant (p<0,001) flere tilfælde med vaskulær spredning i kar i sinus renalis, vena renalis eller vena cava inferior, idet der fandtes spredning i 40 af 69 (58 %) tilfælde mod 69 af 176 (39 %) i den historiske serie (40). Et arbejde har sammenlignet effekten af supplerende udskæring med særligt fokus på sinus renalis hos 33 ptt. med pt1, som døde med metastatisk sygdom, og 33 ptt., som ikke fik metatstatisk sygdom (kontroller). 42% af ptt. med metastatisk sygdom havde uerkendt sinus renalis invasion mod 6% af kontrollerne. 58% med metastatisk sygdom havde endvidere invasion i små vener mod 21% af kontrollerne. I alt 67% af ptt. med metastatisk sygdom havde enten sinus renalis invasion eller invasion i små vener mod 21% af kontrollerne (41). Der er forskellige anbefalinger til, hvor mange snit, der skal tages ud fra tumor-sinus overgangen. Et arbejde (40) anbefaler mindst 10 snit, men totalindstøbning, såfremt der ikke påvises karinvasion 20

REFERENCEPROGRAM NYRECANCER

REFERENCEPROGRAM NYRECANCER REFERENCEPROGRAM NYRECANCER Betænkning fra Dansk Renal Cancer Gruppe (DaRenCa) under Uro Onkologisk Forum (UoF) Betænkningen er en revision af den i 2002 publicerede Klaringsrapport, Nyrecancer INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Den kirurgiske behandling af nyrecancer. Erik Højkjær Larsen DaRenCa

Den kirurgiske behandling af nyrecancer. Erik Højkjær Larsen DaRenCa Den kirurgiske behandling af nyrecancer Erik Højkjær Larsen DaRenCa 63% 56% 42% 33% 80 65 60 50 RCC call for action Br J Cancer 2009; 101, s110-s114 Hvad har svenskerne så gjort anderledes? Mere aktiv

Læs mere

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer og urincytologi Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer Klassifikationer Tumortyper med fokus på urotellæsioner gammel (Bergkvist) og ny (WHO 2004) klassifikation

Læs mere

Nyrecancer & kryoablation

Nyrecancer & kryoablation Nyrecancer & kryoablation - den tiltagende T1a udfordring Tommy Kjærgaard Nielsen, 1.reservelæge, ph.d. stud. Urinvejskirurgisk afdeling Aarhus Universitetshospital, Skejby Patienten 72 årig kvinde, henvist

Læs mere

A-kursus i urogenital radiologi

A-kursus i urogenital radiologi A-kursus i urogenital radiologi 25. - 27. november 2014 Overlæge Gratien Andersen Røntgen og Skanning Aarhus Universitetshospital i Skejby Uroteltumorer Uroteltumorer Papillær type 80% 50 % er maligne

Læs mere

Derfor anbefales det, at alle patoanatomiske undersøgelser med prostatacancer kodes på følgende måde

Derfor anbefales det, at alle patoanatomiske undersøgelser med prostatacancer kodes på følgende måde Kodning af prostatacancer. Alle patoanatomiske diagnoser fra patienter med prostatacancer overføres fra patobanken til prostatacancerdatabasen, som er en del af den fælles uroonkologiske database i regi

Læs mere

Komorbiditet og hoved-hals cancer

Komorbiditet og hoved-hals cancer Kræft og komorbidtet alle skal have del i de gode resultater Komorbiditet og hoved-hals cancer Charlotte Rotbøl Bøje Afdelingen for Eksperimentel Klinisk Onkologi Århus Universitetshospital Hoved-hals

Læs mere

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv Mette Nørgaard, Klininisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Email: mn@dce.au.dk DUCGdata DUCGdata DaProCa data DaRenCa

Læs mere

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Behandling og diagnostik af overfladiske blæretumorer. Blærecancer epidemiologi. Hvad er en overfladisk blæretumor?

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Behandling og diagnostik af overfladiske blæretumorer. Blærecancer epidemiologi. Hvad er en overfladisk blæretumor? Dias 1 Behandling og diagnostik af overfladiske blæretumorer Overlæge Gitte Lam, Urologisk afdeling, Herlev Hospital Dias 2 Blærecancer epidemiologi Hyppigste maligne sygdom i urinvejene ASR: 10,1/100.000

Læs mere

Udredning af ukendt primær tumor generelt

Udredning af ukendt primær tumor generelt Udredning af ukendt primær tumor generelt Temadag i Dansk Cytologiforening Lone Duval, Afdelingslæge, Ph.d. Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital Fredag d 4.3.16 Tilbagevendende spørgsmål Almen

Læs mere

Behandlingsvejledning vedrørende medicinsk behandling af metastaserende nyrekræft

Behandlingsvejledning vedrørende medicinsk behandling af metastaserende nyrekræft Behandlingsvejledning vedrørende medicinsk behandling af metastaserende nyrekræft Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der refererer

Læs mere

PATOLOGI. Materiale... 1. Cytologi:... 1. Exfoliativ:... 1. Nåleaspiration:... 1. Svartiden... 3. Histologi:... 2

PATOLOGI. Materiale... 1. Cytologi:... 1. Exfoliativ:... 1. Nåleaspiration:... 1. Svartiden... 3. Histologi:... 2 PATOLOGI Materiale... 1 Cytologi:... 1 Exfoliativ:... 1 Nåleaspiration:... 1 Svartiden... 1 Histologi:... 2 Materiale ved operativ behandling af lungetumor... 2 Svartiden... 2 Diagnostik... 2 Metoderne...

Læs mere

Serøse Borderline Tumorer Projektstatus

Serøse Borderline Tumorer Projektstatus Serøse Borderline Tumorer Projektstatus Samarbejdsmøde Mandag den 5. maj 2014 kl. 16.30 18.00 Jette Junge Projekt: Serøse borderline tumorer i ovarier Am J Surg Pathol.2010;34:433-443. Samarbejde mellem:

Læs mere

Referat DARENCA møde 11. november 2014 Afholdt på Rigshospitalet

Referat DARENCA møde 11. november 2014 Afholdt på Rigshospitalet Referat DARENCA møde 11. november 2014 Afholdt på Rigshospitalet Darenca s medlemmer som deltog: Frede Donskov, overlæge, dr. med., Onkologisk afdeling, Aarhus (formand) Bjarne Kromann, overlæge, Urologisk

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II Bilag 9.1 K Sarkomer Overlæge Johnny Keller, Århus Sygehus Arbejdet er kommenteret af Dansk Sarkomgruppe Hovedanbefalinger Den fremtidige behandling inklusive bioptering bør samles

Læs mere

DMG 2003 KIRURGI. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI. Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom. Januar 2003.

DMG 2003 KIRURGI. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI. Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom. Januar 2003. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom Januar 2003 Side 1 af 8 INDHOLD 1. FORMÅLET MED UNDERSØGELSEN... 3 2. PATIENTUDVÆLGELSE... 3 3. DIAGNOSTISK

Læs mere

DaRenCadata (Dansk Renal Cancer database) Årsrapport. (1. august 2012-31. juli 2013)

DaRenCadata (Dansk Renal Cancer database) Årsrapport. (1. august 2012-31. juli 2013) 1 DaRenCadata (Dansk Renal Cancer database) Dansk Urologisk Cancer Gruppe Årsrapport (1. august 2012-31. juli 2013) December 2013 2 Årsrapportens forfattere Denne årsrapport er udarbejdet af Kompetencecenter

Læs mere

DaTeCadata. (Dansk Testis Cancer database) Datadefinitioner

DaTeCadata. (Dansk Testis Cancer database) Datadefinitioner DaTeCadata (Dansk Testis Cancer database) Datadefinitioner Version 1.0 Januar 2013 DaTeCadata (Dansk Testis Cancer database) Postadresse: Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest

Læs mere

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Rekommandationer Ved pt1 tumorer bør frekvensen af lav differentieringsgrad ikke overstige 20 procent pt1 tumorer skal stages a.m. Haggitt eller a.m. Kikuchi Patienter med pt1 tumorer med høj risiko eller

Læs mere

Testis cancer kort behandlingsvejledning

Testis cancer kort behandlingsvejledning Testis cancer kort behandlingsvejledning Baggrund Tumorer i testiklen udgår i 95% af tilfældene fra germinalcellerne. Germinalcelletumorer kan også opstå udenfor gonaderne specielt svarende til midtliniestrukturer

Læs mere

HISTOLOGISK UNDERSØGELSE AF RESEKTATER

HISTOLOGISK UNDERSØGELSE AF RESEKTATER Retningslinier for god standard af patoanatomisk undersøgelser for lungecancer HISTOLOGISK UNDERSØGELSE AF RESEKTATER Kliniske oplysninger Præparater skal ledsages af rekvisition med relevante kliniske

Læs mere

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i

Læs mere

Ovariecancer. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling

Ovariecancer. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Ovariecancer Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Ovarietumorer kan være benigne, borderline eller maligne Primære ovarietumorer udvikles fra overfladeepitelet,

Læs mere

CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser

CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser Jolanta Hansen, Ph.d. Hospitalsfysiker Afdeling for Medicinsk Fysik Århus Universitetshospital, Danmark e-mail: jolahans@rm.dk At analysere

Læs mere

17-08-2014. Kliniske aspekter ved sarkomer i bløddele og knogler. Sarkomer. Sarkomcentret multidisciplinært. En multidisciplinær opgave

17-08-2014. Kliniske aspekter ved sarkomer i bløddele og knogler. Sarkomer. Sarkomcentret multidisciplinært. En multidisciplinær opgave Kliniske aspekter ved sarkomer i bløddele og knogler. En multidisciplinær opgave Bjarne Hauge Hansen, Ortopædkirurgisk afd. E, Århus Sygehus. Sarkomer Maligne bindevævstumorer. Mange undertyper. Mange

Læs mere

Billeddiagnostik af patienter med makroskopisk hæmaturi

Billeddiagnostik af patienter med makroskopisk hæmaturi Billeddiagnostik af patienter med makroskopisk hæmaturi L Æ G E, P H. D. S T U D E R E N D E K A R E N L I N D R A M S K O V R A D I O L O G I S K A F D E L I N G, H E R L E V H O S P I T A L Projektets

Læs mere

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Mammaradiologi

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Mammaradiologi Fagområde Fagområdets officielle betegnelse Mammaradiologi Baggrund Det kliniske fagområde beskrives bredt, dels historisk dels funktionsmæssigt med vægt på områdets udgangspunkt, udvikling og aktuelle

Læs mere

set fra almen praksis

set fra almen praksis Tidlig kræftdiagnostik og radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus

Læs mere

Kræftepidemiologi. Figur 1

Kræftepidemiologi. Figur 1 Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,

Læs mere

ved malignt lymfomt Karin Hjorthaug, Nuklearmedicinsk afd & PET center AArhus Universitets Hospital

ved malignt lymfomt Karin Hjorthaug, Nuklearmedicinsk afd & PET center AArhus Universitets Hospital 18 F-FDG-PET/CT ved malignt lymfomt Karin Hjorthaug, Nuklearmedicinsk afd & PET center AArhus Universitets Hospital DRS årsmøde jan 2012 18F-Fluoro Fluoro-Deoxy-Glukose (18F-FDG) FDG) K Hjorthaug 2 18

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

Klaringsrapport. Nyrecancer. Betænkning fra arbejdsgruppe nedsat af Dansk Urologisk Selskab.

Klaringsrapport. Nyrecancer. Betænkning fra arbejdsgruppe nedsat af Dansk Urologisk Selskab. Klaringsrapport Nyrecancer Betænkning fra arbejdsgruppe nedsat af Dansk Urologisk Selskab. Erik Højkjær Larsen, Poul Chr. Frimodt-Møller, Thomas Horn, Sven Dorph og Hans von der Maase Skejby Sygehus, urinvejskirurgisk

Læs mere

Rapport fra Dansk Børnecancer Register (DBCR)

Rapport fra Dansk Børnecancer Register (DBCR) Rapport fra Dansk Børnecancer Register (DBCR) Arbejdet med at samle alle danske børnecancerpatienter i Dansk Børnecancer Register (DBCR) blev påbegyndt 1/9 2004 ved stud. med. Agnethe Vale Nielsen (under

Læs mere

Derfor anbefales det, at alle patoanatomiske undersøgelser med peniscancer kodes på følgende måde:

Derfor anbefales det, at alle patoanatomiske undersøgelser med peniscancer kodes på følgende måde: Kodning af neoplastiske penislæsioner Alle patoanatomiske diagnoser fra patienter med peniscancer overføres fra patobanken til peniscancerdatabasen, som er en del af den fælles uroonkologiske database

Læs mere

Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet

Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet Fokus på gynækologiske kræftpatienter Professor Claus K., The Gynecologic Clinic, The Juliane Marie Centre, Rigshospitalet,

Læs mere

Nyrer. Nyrer - Teknik. Nyrer - Teknik. Nyrer - Teknik 11-11-2013. MR i urologi - binyrer - gynækologi

Nyrer. Nyrer - Teknik. Nyrer - Teknik. Nyrer - Teknik 11-11-2013. MR i urologi - binyrer - gynækologi MR i urologi - binyrer - gynækologi Edvard Marinovskij AUH, Skejby Nyrer Indikationer: - Suppleant til UL og CT - Vurdering af nyrerecipienter og potentielle nyredonorer - Evaluering af nyrearteriestenose

Læs mere

Hvordan går det danske patienter med testis cancer?

Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Landsdækkende database for patienter med germinalcelle tumorer (GCC) Databasen dækker patienter behandlet i perioden 1984-2007 Mere end 230 variable

Læs mere

ON STUDY SKEMA DMG 2003 side 1-2 (papirversion) / fanebladet Klinik

ON STUDY SKEMA DMG 2003 side 1-2 (papirversion) / fanebladet Klinik Frequently asked questions (FAQ) for udfyldelse af Dansk Melanom Gruppes (DMG) skemaer (papirversion og/eller elektronisk på www.sundata.dk) for behandling af kutane melanomer. Vejledning til udfyldelse

Læs mere

Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas

Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas Side 1 Vejledning til Canceranmeldelse via MiniPas Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas Med skæringsdato 1. januar 2004 er blanketbåren anmeldelse af kræft til Cancerregisteret

Læs mere

8 Konsensus om medicinsk behandling

8 Konsensus om medicinsk behandling DBCG-retningslinier 009 8 Konsensus om medicinsk behandling 8. Resumé af DBCG s anbefalinger Formål At sikre alle patienter med operabel brystkræft tilbud om en optimal systemisk behandling. Metode Anbefalingerne

Læs mere

Mastocytomer hos hunden

Mastocytomer hos hunden Cancerregistret, nyhedsbrev. Mastocytomer hos hunden Hund Mastocytomer er en af de mest almindelige tumorer på verdensplan i huden hos hunden og tidligere studier har fundet at de repræsenterer ca. 20%

Læs mere

Ændring af et register metode, konsekvenser og erfaringer - Cancerregistret

Ændring af et register metode, konsekvenser og erfaringer - Cancerregistret Ændring af et register metode, konsekvenser og erfaringer - Cancerregistret November 2011 Disposition Historik Metode for produktion af CAR Cancerregistrering Automatiseret kodning Manuel kodning / Validering

Læs mere

BETYDNINGEN AF FRIE RESEKTIONSRANDE VED BRYSTBEVARENDE OPERATIONER

BETYDNINGEN AF FRIE RESEKTIONSRANDE VED BRYSTBEVARENDE OPERATIONER BETYDNINGEN AF FRIE RESEKTIONSRANDE VED BRYSTBEVARENDE OPERATIONER Anne Bodilsen Verdenskort hvor marginern står?? - 21 studier (n: 48-3899) - 14,571 patienter European Journal of Cancer 46 (2010) 319-3232

Læs mere

Spinocellulær hudcancer (SCC)

Spinocellulær hudcancer (SCC) Spinocellulær hudcancer (SCC) Formål At beskrive guidelines for behandling af spinocellulær hudcancer (SCC) fraset tumorer lokaliseret perianalt, genitalt eller tumorer involverende slimhinde. Guidelines

Læs mere

Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Kontrol efter kræftbehandling Vi ved temmelig lidt og det vi ved, ved vi ikke med særlig stor sikkerhed

Læs mere

Finnålsdiagnostik i hoved-hals. Afdelingslæge, phd. Tina Klitmøller Agander Patologi afdelingen, Rigshospitalet

Finnålsdiagnostik i hoved-hals. Afdelingslæge, phd. Tina Klitmøller Agander Patologi afdelingen, Rigshospitalet Finnålsdiagnostik i hoved-hals Afdelingslæge, phd. Tina Klitmøller Agander Patologi afdelingen, Rigshospitalet Dansk Cytologiforening, temadag og årsmøde 2015 Hoved-hals Cytologi på Rigshospitalet = fra

Læs mere

DASPYTCA 2002. En registreringsdatabase 18.04.02 ONKOLOGISKE CENTRE:

DASPYTCA 2002. En registreringsdatabase 18.04.02 ONKOLOGISKE CENTRE: En registreringsdatabase 18.04.02 DASPYTCA 2002 ONKOLOGISKE CENTRE: Rigshospitalet KAS Herlev/Gentofte Odense Universitetshospital Århus Universitetshospital Ålborg Sygehus Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

Introduktionsuddannelsen

Introduktionsuddannelsen Logbog Introduktionsuddannelsen Diagnostisk Radiologi Printervenlig udgave udarbejdet af Elisabeth Albrecht-Beste Formand for DRS Koordinerende Uddannelsesråd eab@dadlnet.dk yderligere oplysninger om logbogen

Læs mere

Fokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens

Fokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens Fokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens Lene H. Iversen Professor, overlæge, dr.med., PhD Aarhus Universitetshospital Formand for Danish Colorectal Cancer Group (DCCG) 9. marts 2016 DMCG.dk Kræftens

Læs mere

Behandlingsvejledning for medicinsk behandling af metastatisk kastrationsresistent prostatacancer, mcrpc

Behandlingsvejledning for medicinsk behandling af metastatisk kastrationsresistent prostatacancer, mcrpc Behandlingsvejledning for medicinsk behandling af metastatisk kastrationsresistent prostatacancer, mcrpc Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper,

Læs mere

Neuroendokrine tumorer - Hvordan behandler vi NET i DK og andre lande

Neuroendokrine tumorer - Hvordan behandler vi NET i DK og andre lande Neuroendokrine tumorer - Hvordan behandler vi NET i DK og andre lande Henning Grønbæk, professor, Ph.D. Medicinsk Afdeling V Århus Universitetshospital Aarhus NET Center Aarhus Universitetshospital Vision:

Læs mere

ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR

ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Dansk PancreasCancer Gruppe ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Status for DPCG & DPCD 2014 1. Nationale Kliniske Retningslinjer 2. DPCD Årsrapport 2013-2014 3. Den Nationale Kliniske Kræftdatabase (DNKK)

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

FAKTA OM OG REHABILITERING VED FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)

Læs mere

Dødelighed i ét tal giver det mening?

Dødelighed i ét tal giver det mening? Dødelighed i ét tal giver det mening? Jacob Anhøj Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Hospitalsstandardiseret mortalitetsrate, HSMR Definition HSMR = antal d/odsfald forventet antal d/odsfald 100 Antal

Læs mere

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Oversat til dansk af Maria Lajer med tilladelse fra Human Reproduction. Denne artikel blev trykt først i Human Reproduction 2009;24(5):1012-7 BAGGRUND:

Læs mere

Lungecancer Diagnostik og Pakkeforløb

Lungecancer Diagnostik og Pakkeforløb Lungecancer Diagnostik og Pakkeforløb Torben Riis Rasmussen overlæge, klinisk lektor, ph.d. Lungemedicinsk afd., Aarhus Universitetshospital 1 Eks. på Gammeldags Diagnostisk Pakke LEUKÆMI, DIAGNOSE Bestil:

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II Bilag 8.3 A Diagnostisk udredning på sygehus - radiologi Adm. overlæge Jens Karstoft Radiologien i kræftdiagnostik og behandling Radiologien (røntgendiagnostikken) spiller en central

Læs mere

Nyrer. Nyrer - Teknik. Nyrer - Teknik. Nyrer - Teknik 11/10/2014. MR i urologi - binyrer - gynækologi

Nyrer. Nyrer - Teknik. Nyrer - Teknik. Nyrer - Teknik 11/10/2014. MR i urologi - binyrer - gynækologi MR i urologi - binyrer - gynækologi Edvard Marinovskij AUH, Skejby Nyrer Indikationer: - Suppleant til UL og CT - Vurdering af nyrerecipienter og potentielle nyredonorer - Evaluering af nyrearteriestenose

Læs mere

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet 1 2 Diagnostiske strategier for muskuloskeletal

Læs mere

Behandling af Nyrecancer

Behandling af Nyrecancer Behandling af Nyrecancer Referenceprogram December 2007 1. Introduktion... 3 1.1. Indledning... 3 1.2. Forekomst... 3 1.2.1. Ætiologi... 3 1.2.2. Epidemiolgi... 4 1.2.3. Genetik... 4 1.2.4. Cytogenetik...

Læs mere

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200 2009 KRÆFTPROFIL Tyktarmskræft 2000-2007 Kræftprofil: Tyktarmskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft;

Læs mere

Fokuserede ophold. Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse. Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi

Fokuserede ophold. Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse. Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi Fokuserede ophold Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse (revideret 29.04.2004) 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

DaRenCaData Dansk Renal Cancer database Dansk Urologisk Cancer Gruppe National årsrapport 1. august 2013-31. juli 2014

DaRenCaData Dansk Renal Cancer database Dansk Urologisk Cancer Gruppe National årsrapport 1. august 2013-31. juli 2014 DaRenCaData Dansk Renal Cancer database Dansk Urologisk Cancer Gruppe National årsrapport 1. august 2013-31. juli 2014 Version 3 April 2015 2 Rapportens analyser og epidemiologisk kommentering er udarbejdet

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER. Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH

RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER. Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH Definitioner keeedeligt Hvorfor skal vi tale om definitionerne af akut nyresvigt?

Læs mere

Resultater og erfaringer fra DGCG

Resultater og erfaringer fra DGCG Dansk Gynækologisk Cancer Gruppe (DGCG) DMCG.dk Repræsentantskabsmøde Onsdag, den 4. marts 2014 Resultater og erfaringer fra DGCG Claus K. Professor, overlæge dr. med. formand for DGCD Gynækologisk klinik,

Læs mere

Fremskrivning af antal kræfttilfælde i Danmark i 2016, 2021, 2026 og 2031

Fremskrivning af antal kræfttilfælde i Danmark i 2016, 2021, 2026 og 2031 Fremskrivning af antal kræfttilfælde i Danmark i 2016, 2021, 2026 og 2031 Kræftstatistikdatabasen NORDCAN 1, som er baseret på data fra de nordiske cancerregistre, har en funktion til fremskrivning af

Læs mere

6: Er der foretaget en litteraturvurdering (udført af afdelingen eller af andre)? Ja, af FDA, EMA samt forslagsstillerne.

6: Er der foretaget en litteraturvurdering (udført af afdelingen eller af andre)? Ja, af FDA, EMA samt forslagsstillerne. Mini-MTV (skema) Før nedenstående skema udfyldes, anbefales det at læse vejledningen til skemaet, som kan downloades fra www.sst.dk/mtv under mini MTV til sygehusvæsenet Skema og felter kan justeres og

Læs mere

Vi har nyrekræft. En praktisk vejledning til patienter og deres pårørende

Vi har nyrekræft. En praktisk vejledning til patienter og deres pårørende Vi har nyrekræft En praktisk vejledning til patienter og deres pårørende FORORD DaRenCa Der diagnosticeres mellem 600 og 700 nye tilfælde af nyrekræft om året i Danmark. Der er sket markante fremskridt

Læs mere

Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530.

Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530. Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530. 1. Beretning fra formanden I 2013 har forretningsudvalget afholdt møde

Læs mere

DSG Årsberetning 2015. Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk) Dansk Sarkom Gruppe (DSG)

DSG Årsberetning 2015. Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk) Dansk Sarkom Gruppe (DSG) DSG Årsberetning 2015 Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk) Dansk Sarkom Gruppe (DSG) 1 Indholdsfortegnelse Titelark... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Rapportudarbejdelse og medlemmer... 3 Bestyrelse

Læs mere

Thomas Kristensen. Molekylærbiolog, Afdeling for Klinisk Patologi, OUH Dansk CancerBiobank projektleder 21-09-2010

Thomas Kristensen. Molekylærbiolog, Afdeling for Klinisk Patologi, OUH Dansk CancerBiobank projektleder 21-09-2010 1 Thomas Kristensen Molekylærbiolog, Afdeling for Klinisk Patologi, OUH Dansk CancerBiobank projektleder Historik 2006: Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til styrkelse af infrastrukturen for den

Læs mere

Anlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme

Anlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme Holdningspapir Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Anlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme Holdningspapiret er udarbejdet i 2015 af en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Selskab for medicinsk

Læs mere

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Susanne Dalton Survivorship Danish Cancer Society Research Center Copenhagen, Denmark Baggrund 3

Læs mere

Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register

Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register Foreningen af Speciallæger årsmøde 5. oktober 2012, Vejle Erik Jakobsen, Kvaliteten af sundhedsydelser Kan brugen af kliniske databaser

Læs mere

1. Region Midtjyllands monitorering af kræftpakker

1. Region Midtjyllands monitorering af kræftpakker OrOrientering om arbejdet med kræftpakker Regionshuset Viborg Kvalitet og Sundhedsdata Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0007 www.regionmidtjylland.dk 1. Region Midtjyllands monitorering af kræftpakker

Læs mere

Nyrekræft. En praktisk vejledning til patienter og deres pårørende

Nyrekræft. En praktisk vejledning til patienter og deres pårørende Nyrekræft En praktisk vejledning til patienter og deres pårørende FORORD DaRenCa Der diagnosticeres mellem 600 og 700 nye tilfælde af nyrekræft om året i Danmark. Der er sket markante fremskridt i behandlingen

Læs mere

Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer. Niels-Chr. G. Hansen

Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer. Niels-Chr. G. Hansen Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer Niels-Chr. G. Hansen Årligt antal nye tilfælde af lungekræft i Danmark 5000 4000 Antal 3000 2000 1000 0 1940

Læs mere

von Hippel-Lindau (vhl)

von Hippel-Lindau (vhl) Den danske vhl koordinationsgruppe Side 1 von Hippel-Lindau (vhl) VANDREJOURNAL for Navn: CPR Adr. Postnr. By Tlf. Mobil E-mail Påbegyndt dato: Side 2 Den danske vhl koordinationsgruppe Denne vandrejournal

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen

NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen Ulrich Knigge Kirurgisk Klinik C, Rigshospitalet ENETS Neuroendocrine Tumor Center of Excellence Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns

Læs mere

Protokolresume: nyretumorer, dels spredning af tumorceller i forbindelse med udtagning af vævsprøve.

Protokolresume: nyretumorer, dels spredning af tumorceller i forbindelse med udtagning af vævsprøve. Protokolresume: Forsøgets titel: Perfusion skanning af nyretumorer Forsøgsansvarlige: Overlæge Nessn H. Azawi, Urologisk afdeling D, Roskilde Sygehus. Formål: At forbedre diagnostikken mhp. at undgå dels

Læs mere

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER DCCG S NTIONLE RETNINGSLINIER FOR DIGNOSTIK OG BEHNDLING F KOLOREKTL CNCER Rekommandationer Patienter med resektabel rectumcancer bør tilbydes præoperativ kemostråleterapi o Hvis tumor er lokaliseret i

Læs mere

Danish Colorectal Cancer Group

Danish Colorectal Cancer Group Danish Colorectal Cancer Group Vedtægter december 2009 Baggrund DCCG er en multidisciplinær cancergruppe (DMCG) med forankring i Dansk Kirurgisk Selskab, Dansk Selskab for Klinisk Onkologi, Dansk Radiologisk

Læs mere

Prostatakræft og nuklearmedicinsk udredning. Mike A. Mortensen Læge, PhD-studerende

Prostatakræft og nuklearmedicinsk udredning. Mike A. Mortensen Læge, PhD-studerende Prostatakræft og nuklearmedicinsk udredning. Mike A. Mortensen Læge, PhD-studerende Agenda 1. PROSTAGE Baggrund Udførelse Resultater 2. Fremtiden Hvad er PSMA Hvorfor PSMA PET/MRI best of both worlds?

Læs mere

Sarkomer. Behandling af knogle- og bløddelssarkomer i Danmark. Sarkomer. Sarkomer. Bløddelssarkomer. Bløddelssarkomer. Definition.

Sarkomer. Behandling af knogle- og bløddelssarkomer i Danmark. Sarkomer. Sarkomer. Bløddelssarkomer. Bløddelssarkomer. Definition. Behandling af knogle- og bløddelssarkomer i Danmark 23. Januar 2013 DRS Årsmøde Michael Mørk Petersen Professor, overlæge, dr.med. Ortopædkirurgisk Klinik Rigshospitalet Definition Sarkomer Sarkomer er

Læs mere

Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik

Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik Professor Forskningsenheden for Almen Praksis Center for Forskning i Cancerdiagnostik & Innovative Patientforløb

Læs mere

Avanceret billeddiagnostik af metastaserende prostatacancer

Avanceret billeddiagnostik af metastaserende prostatacancer Avanceret billeddiagnostik af metastaserende prostatacancer Mads Hvid Poulsen MD ph.d. Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Forskningsenheden for Urologi Klinisk Institut, Syddansk universitet

Læs mere

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet. Klinisk radiologi. Diagnostiske strategier: Muskuloskeletal radiologi

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet. Klinisk radiologi. Diagnostiske strategier: Muskuloskeletal radiologi Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Diagnostiske strategier: Muskuloskeletal radiologi Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet

Læs mere

PANCREAS CANCER Diagnostik og behandling anno KLARINGSRAPPORT (dpcg.dk)

PANCREAS CANCER Diagnostik og behandling anno KLARINGSRAPPORT (dpcg.dk) PANCREAS CANCER Diagnostik og behandling anno 2008 - KLARINGSRAPPORT (dpcg.dk) Klaringsrapport vedrørende rende udredning og behandling af cancer pancreatis September 2008 KLARINGSRAPPORT (dpcg.dk) Et

Læs mere

identificeres trods omfattende udredning Hillen, H. Postgrad Med Journal. 2000; 76: 690-93

identificeres trods omfattende udredning Hillen, H. Postgrad Med Journal. 2000; 76: 690-93 Læge Anne Kirstine Møller, Onkologisk afd. Herlev Læge Katharina Anne Perell, Onkologisk afd. RH Biopsiverificeret malign sygdom, hvor det primære udgangspunkt ikke kan identificeres trods omfattende

Læs mere

Regionsfunktionen: Transluminal nefroskopi er ændret til: Transluminal nefroskopi (endoskopisk undersøgelse af nyrebækken)

Regionsfunktionen: Transluminal nefroskopi er ændret til: Transluminal nefroskopi (endoskopisk undersøgelse af nyrebækken) TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i urologi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i ovennævnte

Læs mere

Hvis afdelingen foretager diagnostiske indgreb inden stillingtagen til behandling Svares der ja bedes formularen supplerende udredning udfyldes.

Hvis afdelingen foretager diagnostiske indgreb inden stillingtagen til behandling Svares der ja bedes formularen supplerende udredning udfyldes. Spørgsmål: Alle spørgsmål skal besvares Ad 1.: Dato for modtagelse af ekstern henvisning. Vedrørende udredende afdeling, skal her vælges /anføres den afdeling, der oprindeligt har varetaget patientens

Læs mere

Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer. Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU

Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer. Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU Pancreascancer Pop: 5.500.000 750 patienter/år Region Syddanmark 160 Patienter/år

Læs mere

Vejledning af 25. oktober 1999 om diagnostisk udredning af patienter med symptomer på eller hvor der er rejst mistanke om brystkræft 2.

Vejledning af 25. oktober 1999 om diagnostisk udredning af patienter med symptomer på eller hvor der er rejst mistanke om brystkræft 2. Vejledning af 25. oktober 1999 om diagnostisk udredning af patienter med symptomer på eller hvor der er rejst mistanke om brystkræft 2. reviderede udgave Sekretariatet Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300

Læs mere

Dansk Pancreas Cancer Gruppe. ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010

Dansk Pancreas Cancer Gruppe. ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010 ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010 DPCG Styregruppe Magnus Bergenfeldt Carsten Palnæs Hansen Michael Bau Mortensen (Formand) Frank Viborg Mortensen Mogens Sall Niels

Læs mere

Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura

Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Niels-Chr. G. Hansen Lungemedicinsk afdeling J Odense Universitetshospital René Laennec 1781-1826 Opfandt stetoskopet i 1816 Røntgen af thorax - i to

Læs mere

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - SER DET GODT ELLER SKIDT UD?

DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - SER DET GODT ELLER SKIDT UD? DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - SER DET GODT ELLER SKIDT UD? Niels Jørgensen, Ulla Joensen, Tina K. Jensen, Martin Jensen, Inge Olesen, Elisabeth Carlsen, Jørgen Holm Petersen, Niels E. Skakkebæk Afdeling for

Læs mere

Curriculum. Publications

Curriculum. Publications Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født

Læs mere