KLINISKE RETNINGSLINIER NYRECANCER Betænkning fra Dansk Renal Cancer Gruppe (DaRenCa) under Dansk Urologisk Cancer Gruppe (DUCG)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KLINISKE RETNINGSLINIER NYRECANCER 2013. Betænkning fra Dansk Renal Cancer Gruppe (DaRenCa) under Dansk Urologisk Cancer Gruppe (DUCG)"

Transkript

1 KLINISKE RETNINGSLINIER NYRECANCER 2013 Betænkning fra Dansk Renal Cancer Gruppe (DaRenCa) under Dansk Urologisk Cancer Gruppe (DUCG) Betænkningen er en revision af det i 2009 publicerede Referenceprogram, Nyrecancer

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 3 2. Arbejdsgruppe 4 3. Resume, behandlingsalgoritme 5 Kirurgi 5 Onkologi 6 4. Epidemiologi 7 Incidens 7 Ætiologi 9 Dødelighed 10 Referenceliste Patologi 14 Tumortyper 14 Patogenese 15 Immunhistokemi 15 Genetik og arvelighed 15 Molekylære markører i renalcellekarcinomer 17 Gradering af RCC 17 Andre histologiske prognostiske faktorer 19 TNM-stadium 19 Håndtering af en nefrektomi (radikal eller partiel) Urologens opgave 21 Håndtering af en nefrektomi (radikal eller partiel) Patologens opgave 22 Håndtering af en metastasektomi 25 Snomed-kodning 25 Referenceliste Billeddiagnostik 29 Diagnostiske modaliteter 29 Nyrecyster 33 Referenceliste Klinik 39 Symptomer 39 Kirurgisk behandling 40 Referenceliste Onkologisk behandling 49 Indledning 49 Adjuverende behandling 49 Systemisk behandling ved metastatisk sygdom 51 Referenceliste Prognostiske faktorer 69 9a. Kontrol og prognostiske faktorer ved lokaliseret nyrecancer 69 Referenceliste 73 9b. Prognostiske faktorer ved metastatisk nyrecancer 74 Referenceliste 77 2

3 1. INDLEDNING Hermed foreligger den reviderede udgave af kliniske retningslinier for nyrecancer Retningslinierne er udarbejdet af den multidisciplinære arbejdsgruppe for nyrecancer DaRenCa som er en undergruppe under DUCG. Dette faglige forum er helt afgørende for at få dækket alle aspekter af den stadigt mere komplekse nyrecancerbehandling. Som forventet er udviklingen i forståelsen og behandlingen af nyrecancer gået stærkt og har medført behov for en langt mere differentieret behandling. Behandlingen er ikke længere et enten eller, men i høj grad ofte både kirurgisk og onkologisk. For at kunne træffe de rigtige beslutninger er vi dybt afhængige af både billeddiagnostik og patologi. Dette understreger vigtigheden af etablering af multidisciplinære konferencer for at kunne lægge de rette behandlingsplaner og for hele tiden at kunne udveksle nyeste viden og tage ved lære af hinandens patientforløb. De minimalt invasive teknikker har reduceret morbiditeten og muliggjort en hel vifte af kirurgiske tilbud. Kirurgiske teams til mere ekstensive åbne procedurer involverende flere specialer er veletablerede ligesom et paradigmeskift til cytoreduktiv kirurgi i kombination med medicinsk behandling ved metastaserende sygdom har vundet indpas. Kompleksiteten i behandlingen har af sig selv medført en centralisering af den kirurgiske behandling, således at der nu opereres for nyrecancer på 10 afdelinger i Danmark, og de mest komplekse indgreb er henlagt til universitetsafdelingerne. Med fremkomsten af de nye targeterede behandlinger undergår den onkologiske behandling i disse år en hastig udvikling. Behandlingstilbuddene øges hele tiden og nye kombinationer kommer til. Det kræver kliniske protokollerede studier, og DaRenCa vil arbejde for deltagelse i såvel nationale som internationale studier til gavn for danske nyrecancerpatienter. Erfaringerne fra etablering af den kliniske database for nyrecancer har vist, at et tæt netværk er helt afgørende for udbredelse af kliniske budskaber og for ansvarligheden overfor indberetning af kliniske data til brug for såvel forbedring af behandling som forskning. Nærværende referenceprogram vil opdatere den aktuelle viden om nyrecancerbehandling og løbende undergå revision i takt med udviklingen på området. Udgaven er netbaseret og kapitlerne opbygget så de kan revideres individuelt. Det er vort håb at emnet er så interessant, at unge læger finder inspiration og lyst til at gå ind i arbejdet med nyrecancer og yde en indsats for at sikre kontinuiteten i arbejdet. Med venlig hilsen Erik Højkjær Larsen Formand DaRenCa 3

4 2. ARBEJDSGRUPPE DaRenCa består af følgende medlemmer: Urologi: Overlæge Erik Højkjær Larsen (formand) Urologisk afdeling Aalborg Universitetshospital Overlæge, dr. med Gregers Hermann Urologisk Klinik, Frederiksberg Hospital Professor, overlæge, dr. med. Lars Lund Urologisk afdeling, Odense Universitetshospital Overlæge Lars Ulrich Hansen Urologisk afdeling, Odense Universitetshospital Onkologi: Patologi: Overlæge Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg Universitetshospital Radiologi: Overlæge Claus V. Jensen Radiologisk Klinik, Rigshospitalet Epidemiologi: Overlæge, ph.d. Mette Nørgaard Klinisk epidemiologisk afdeling, Århus Universitetshospital Overlæge, dr. med. Frede Donskov (sekretær) Onkologisk afdeling, Århus Sygehus, Århus Universitetshospital Overlæge, ph.d. Poul Geertsen Onkologisk afdeling, Herlev Hospital 4

5 3. BEHANDLINGSALGORITME KIRURGI Primær udredning Primær behandling Kontrol CRP, Hb, trombocytter, leukocytter, væsketal, S- calcium, alk. fosfataser, LDH Urinstix CT-urografi / CT-abdomen Stadium T1, 2 og 3 Kirurgisk behandling nyrebevarende kirurgi eller nefrektomi Observation eller overveje adjuverende behandling i protokol til patienter i intermediær og høj risiko (se tabel) Leibovich 0-2: årligt 5 år Leibovich 3-5: ½-årligt 3 år, årligt til 5 år Leibovich 6: ¼ årligt i ét år, ½ årligt i 2 år, årligt til 5 år Recidiv Onkologisk behandling CT-thorax MR-abdomen ved cava thrombe eller nyreinsufficiens Knoglescintigrafi ved mistanke om knoglemetastaser Stadium T4 Potentielt kirurgisk resektabel solitær metastase Potentielt kirurgisk resektabel primærtumor med multiple metastaser Nefrektomi + metastasektomi Cytoreduktiv nefrektomi i udvalgte tilfælde forud for systemisk behandling Recidiv Onkologisk behandling Supplerende onkologisk behandling - CT-cerebrum ved metastaserende sygdom Kirurgisk behandling ikke mulig Onkologisk behandling - Urincytologi ved mistanke om pelvistumor Kirurgiske principper: Nyrebevarende kirurgi ved: Lymfeknuderesektion ved klinisk mistanke om lymfeknudemetastaser - Multiple små tumorer Samsidig adrenalektomi kun indiceret ved radiologisk påvist indvækst/ metastase - Ennyrede Multidisciplinære kirurgiske teams til thrombektomi - Nyreinsufficiente - Betydende co-morbiditet Cytoreduktiv nefrektomi hos patienter med performancestatus <2 og metastaser til lymfeknuder og/eller lunger. - Udvalgte små tumorer 5

6 Klinisk situation & risikofaktorer 1. linje behandling God og intermediær MSKCC prognosegruppe Clear cell komponent i histologi 3. BEHANDLINGSALGORITME ONKOLOGI MSKCC dårlig prognosegruppe Non-clear cell histologi Efterfølgende behandling Tidligere cytokiner Axitinib Pazopanib Sorafenib Behandling (baseret på level 1 evidens) Behandlings alternativer (level 2 evidens) Sunitinib HD IL-2 Pazopanib IL-2/IFN-α Bevacizumab + IFN Sorafenib Observation Forsøgsprotokol Temsirolimus Sunitinib Forsøgsprotokol Sunitinib Bevacizumab Genbehandling Tidligere VEGF-hæmning Everolimus Genbehandling Axitinib Forsøgsprotokol Tidligere mtor-hæmning Forsøgsprotokol Axitinib MSKCC; Memorial Sloan Kettering Cancer Center Level 1 evidens er anbefaling baseret på randomiserede kontrollerede studier og/eller meta-analyser. Level 2 evidens er anbefalinger baseret på lavere evidens end randomiserede kontrollerede studier. MSKCC prognostiske faktorer Observation Point Karnofsky performance score 80 til 100% 0 70% 1 Hæmoglobin LLN 0 <LLN 1 Laktatdehydrogenase 1,5 ULN 0 > 1,5 ULN 1 Ioniseret calcium ULN 0 > ULN 1 Nefrektomi Ja 0 Nej 1 LLN: lower limit of normal. ULN: upper limit of normal. MSKCC prognosegruppe: God prognosegruppe: 0 risiko faktorer Intermediær prognosegruppe: 1-2 risiko faktorer Dårlig prognosegruppe: 3 risiko faktorer 6

7 4.0 EPIDEMIOLOGI Incidens I 2008 blev det skønnet at renalcellecarcinom (RCC) udgjorde 2,1 % af alle kræfttilfælde på verdensplan (1). I Danmark blev RCC diagnosen i perioden gennemsnitligt stillet hos 398 mænd og 230 kvinder per år, hvilket gjorde det til den 12. hyppigste cancer bland mænd og den 15. hyppigste cancer blandt kvinder (2). I Europa var den standardiserede årlige incidens (standardiseret til WHO s verdens standard population) 8.8 per 100,000 per år, med en standardiseret incidens på 5.1 per 100,000 kvinder per år og 10.5 per 100,000 mænd per år (3). I Europa i perioden varierede den standardiserede incidens (WHO standardpopulation) mellem landene med en faktor 3 (4). I Danmark var den samlede aldersstandardiserede incidens for / per år for mænd og 4.4/ per år for kvinder. Dette er skønnet at svare til en stigning i løbet af 10 på 2,3 % i incidensen blandt mænd og 1,6 % blandt kvinder (5). Figur 1 viser incidensraten i Danmark per år fra 1997 til 2007 (aldersstandardiseret til den danske befolkning i 2000) baseret på tal fra det Danske Cancerregister (6). Figur 2 viser det absolutte antal af nye tilfælde af RCC pr. år i perioden og det ses, at på trods af beskedne ændringer i den aldersstandardiserede incidens steg det absolutte antal ny-diagnosticerede RCC patienter med 25 % fra 548 nye tilfælde i 2000 til 687 nye tilfælde i Denne stigning kan formentlig tilskrives ændringer i alderssammensætningen af befolkningen. Pr Pr Incidens af nyrecancer aldersstandardiseret til den danske befolkningssammensætning i Incidens af nyrecancer aldersstandardiseret til den danske befolkningssammensætning i 2000 Diagnoseår mænd kvinder mænd kvinder Diagnoseår Fig.1. Aldersstandardiseret incidens af RCC i Danmark Bemærk at standarden er den Danske befolkningssammensætning i 2000 og ikke WHOs verdensstandard. 7

8 Antal nye tilfælde af nyrecancer i Danmark Antal nye tilfælde mænd kvinder Diagnoseår Fig. 2. Antal nye tilfælde af RCC i Danmark Incidensraterne af RCC er højest i års-alderen og RCC forekommer sjældent før 40-års alderen (se figur 3). Ratioen mellem mænd og kvinder er generelt mellem 1,5:1 og 2,5:1 (7). Fig. 3. Alder på diagnosetidspunktet for mænd (øverst) og kvinder (nederst) med RCC diagnosticeret i Region Midt eller Region Nord i perioden (7) 8

9 Ætiologi Ætiologien til RCC er ikke afklaret, men rygning, visse erhvervseksponeringer, hypertension og fedme bliver regnet for at være etablerede risikofaktorer (8-10). Hos patienter i dialyse ses en substantiel forøget risiko for RCC, specielt anses udvikling af erhvervede polycystiske nyrer som den vigtigste risikofaktor blandt dialysepatienter uafhængig af alder, køn og grundsygdom (11;12). Arv Selvom de fleste tilfælde af RCC opstår sporadisk viser flere studier, at hvis man har en første grads slægtning med RCC er risikoen for selv at få RCC 2-3 gange forøget (13). Flere genetiske sygdomme er vist at være associeret med RCC, fx von Hippel-Lindau s syndrome og arveligt papillært renalt carcinom. Der er desuden identificeret mange forskellige typer af genetisk prædisposition. Indtil videre er de genetisk forklarede tilfælde dog kun fundet samlet at kunne forklare 5-10 % af RCC tilfældene (Se endvidere afsnittet under patologi om genetik og arvelighed). Tobaksrygning Cigaretrygning er den mest konsistent påviste risikofaktor for RCC (14). Tobaksrygning skønnes at kunne forklare 20 % til 30 % af renal celle carcinomer hos mænd og mellem 10 % og 20 % blandt kvinder (15). En nylig meta-analyse har vist en relativ risiko for RCC på 1.54 blandt mandlige rygere og 1.22 blandt kvindelige rygere. Desuden var der en dosisafhængig effekt med en relativ risiko på 2,03 blandt storrygende mænd og 1.58 blandt storrygende kvinder (16). Metaanalysen viste at rygeophør efter år medførte et fald i risikoen for at få RCC på 15 % blandt mænd og 30 % blandt kvinder. Fedme Fedme er ligeledes meget konsistent i både case-kontrol og cohorte studier fundet at være associeret med øget risiko for RCC. Et systematisk review fra 2001 skønnede at risikoen for at få RCC stiger 7 % for hver enhed man stiger i BMI (17). Overvægt menes at kunne forklare 40 % af RCC tilfældene i USA og 30 % af tilfældene i Europa og den stigende prævalens af overvægt bidrager således til stigningen i incidens af RCC. Hypertension Det er vanskeligt at adskille hypertension og den hypertensive behandling når man vurderer risikoen for RCC. Derudover, kan tidlige stadier af RCC i sig selv lede til hypertension. De fleste, men ikke alle, epidemiologiske studier har dog vist øget risiko for RCC, selv når man udelukkende ser på personer, der har haft forhøjet blodtryk i 10 til 15 år, og hvor man således kan udelukke, at blodtrykket er steget på grund af en subklinisk RCC (14). 9

10 Arbejdsmiljø Selvom RCC ikke betragtes som en erhvervs associeret tumor, foreligger der talrige epidemiologiske studier på området. To kohorte studier og flere case kontrol undersøgelser baseret på selvrapporteret asbesteksponering har vist at asbest eksponering øger risikoen for RCC. Dette er dog ikke blevet bekræftet i en omfattende metaanalyse (18). Socioøkonomiske forhold Et nyligt dansk studie har vist at lav socioøkonomisk status er associeret med en øget incidens af RCC (19) Studiet viste også en moderat tendens til bedre overlevelse i de socioøkonomisk velstillede grupper. Alkohol Alkoholindtagelse har ikke i epidemiologiske studier vist sig som en selvstændig risikofaktor for RCC. Diæt Bortset fra at indtagelse af frugt og grønt relativt konsistent har vist en beskyttende effekt på RCC (20) ser det ikke ud til at diæt har nogen betydende rolle i RCC ætiologi. Dødelighed Det skønnes på verdensplan at RCC medfører 1,5 % af alle cancerrelaterede dødsfald (1). Blandt Nordiske RCC patienter diagnosticeret i perioden havde danske patienter i hele perioden højere mortalitetsrater både for kvinder og for mænd. (5) Ifølge Rørth og Storm var sidste kalender periode, hvor den danske 5-års relative overlevelse indenfor RCC var lige så god som de øvrige Nordiske landes, (21). I Danmark var der i perioden en relativ 1-års overlevelse på 64 % for mænd og 65 % for kvinder, mens de relative 5-års overlevelser tilsvarende var 39 % for mænd og 44 % kvinder (19). Til sammenligning var den gennemsnitlige relative 5-års overlevelse 59,2 % for RCC patienter ifølge 83 cancerregistre i 23 europæiske lande, EUROCARE- 4 (22), mens det amerikanske Society of Clinical Oncology rapporterede en relativ 5-års overlevelse i perioden på 69 % (23). I perioden havde Danmark en standardiseret mortalitetsrate (standardiseret til WHO s verdensstandard) for RCC på 4.6 per per år blandt mænd og 2.4 per per år for kvinder. (4) Til sammenligning havde Finland, Norge og Sverige i samme periode standardiserede mortalitetsrater på hhv. 3.5, 3.7 og 3.9 per per år for mænd og 2.1, 1.8 og 2.3 per per år for kvinder.(4) Danmark havde således den højeste mortalitetsrate i de Nordiske lande. I en regional opgørelse af RCC diagnosticeret i Region Midt og Nord steg den observerede 1-års overlevelse af RCC fra 56 % ( ) til 63 % ( ). Ligeledes forventes det, at 5 års overlevelsen i perioden vil stige fra 33 % i til 42 % for RCC patienter diagnosticeret i 10

11 (se figur 4).(7) Denne udvikling kunne bekræftes på nationalt plan, også når man tog hensyn til eventuelle ændringer i baggrundsbefolkningens dødelig, idet den relative 1-års dødelighed steg fra 65 % (62-68) i til 70 % (68-73) i for mænd og fra 63 % (59-67) til 73 % (70-76) for kvinder (24). Fig. 4. Den observerede og predikterede overlevelse for danske RCC patienter fra Region Midt og Region Nord fordelt efter diagnosetidspunkt (7) 11

12 Referenceliste (1) Ferlay J, Shin HR, Bray F, Forman D, Mathers C, Parkin DM. Estimates of worldwide burden of cancer in 2008: GLOBOCAN Int J Cancer 2010 Dec 15;127(12): (2) Engholm G., Ferlay J, Christensen N, Gjerstorff ML, Johannesen T, Klint Å, et al. NORDCAN: Cancer Incidence, Mortality, Prevalence and Survival in the Nordic Countries, Version (3) Ferlay J, Shin HR, Bray F, Forman D, Mathers C, Parkin DM. GLOBOCAN 2008, Cancer Incidence and Mortality Worldwide: IARC CancerBase No. 10 [Internet]. Lyon, France: International Agency for Research on Cancer 2010Available from: URL: (4) Karim-Kos HE, de VE, Soerjomataram I, Lemmens V, Siesling S, Coebergh JW. Recent trends of cancer in Europe: a combined approach of incidence, survival and mortality for 17 cancer sites since the 1990s. Eur J Cancer 2008 Jul;44(10): (5) Engholm G, Hakulinen T, Gislum M, Tryggvadottir L, Klint A, Bray F, et al. Trends in the survival of patients diagnosed with kidney or urinary bladder cancer in the Nordic countries followed up to the end of Acta Oncol 2010 Jun;49(5): (6) Sundhedsstyrelsen. Cancerregisteret Report No.: 3. (7) Pelant T, Larsen EH, Lund L, Borre M, Erichsen R, Norgaard M, et al. Survival of patients with kidney cancer in central and northern Denmark, Clin Epidemiol 2011;3 Suppl 1:53-8. (8) Corgna E, Betti M, Gatta G, Roila F, De Mulder PH. Renal cancer. Crit Rev Oncol Hematol 2007 Dec;64(3): (9) Dhote R, Thiounn N, Debre B, Vidal-Trecan G. Risk factors for adult renal cell carcinoma. Urol Clin North Am 2004 May;31(2): (10) Lipworth L, Tarone RE, McLaughlin JK. The epidemiology of renal cell carcinoma. J Urol 2006 Dec;176(6 Pt 1): (11) Stewart JH, Buccianti G, Agodoa L, Gellert R, McCredie MR, Lowenfels AB, et al. Cancers of the kidney and urinary tract in patients on dialysis for end-stage renal disease: analysis of data from the United States, Europe, and Australia and New Zealand. J Am Soc Nephrol 2003 Jan;14(1): (12) Satoh S, Tsuchiya N, Habuchi T, Ishiyama T, Seimo K, Kato T. Renal cell and transitional cell carcinoma in a Japanese population undergoing maintenance dialysis. J Urol 2005 Nov;174(5): (13) Noordzij MA, Mickisch GH. The genetic make-up of renal cell tumors. Urol Res 2004 Aug;32(4): (14) McLaughlin JK, Lipworth L. Epidemiologic aspects of renal cell cancer. Semin Oncol 2000 Apr;27(2): (15) McLaughlin JK, Lindblad P, Mellemgaard A, McCredie M, Mandel JS, Schlehofer B, et al. International renalcell cancer study. I. Tobacco use. Int J Cancer 1995 Jan 17;60(2): (16) Hunt JD, van der Hel OL, McMillan GP, Boffetta P, Brennan P. Renal cell carcinoma in relation to cigarette smoking: meta-analysis of 24 studies. Int J Cancer 2005 Mar 10;114(1): (17) Bergstrom A, Hsieh CC, Lindblad P, Lu CM, Cook NR, Wolk A. Obesity and renal cell cancer--a quantitative review. Br J Cancer 2001 Sep 28;85(7): (18) Rosenberg L, Stephenson WP, Rao RS, Palmer JR, Strom BL, Shapiro S. The diagnosis of renal cell cancer in relation to hypertension (United States). Cancer Causes Control 1998 Dec;9(6):

13 (19) Eriksen KT, Petersen A, Poulsen AH, Deltour I, Raaschou-Nielsen O. Social inequality and incidence of and survival from cancers of the kidney and urinary bladder in a population-based study in Denmark, Eur J Cancer 2008 Sep;44(14): (20) Rashidkhani B, Akesson A, Lindblad P, Wolk A. Alcohol consumption and risk of renal cell carcinoma: a prospective study of Swedish women. Int J Cancer 2005 Dec 10;117(5): (21) Rorth M, Storm HH. [Treatment of cancer patients in the Nordic countries]. Nord Med 1998 Nov;113(9): (22) Berrino F, De Angelis R, Sant M, Rosso S, Bielska-Lasota M, Coebergh JW, et al. Survival for eight major cancers and all cancers combined for European adults diagnosed in : results of the EUROCARE-4 study. Lancet Oncol 2007 Sep;8(9): (23) Kris MG, Benowitz SI, Adams S, Diller L, Ganz P, Kahlenberg MS, et al. Clinical cancer advances 2010: annual report on progress against cancer from the American Society of Clinical Oncology. J Clin Oncol 2010 Dec 20;28(36): (24) Storm HH, Kejs AM, Engholm G. Improved survival of Danish cancer patients compared with earlier periods. Dan Med Bull 2011 Dec;58(12):A

14 5. PATOLOGI Tumortype Maligne tumorer i nyren er ifølge WHO (1) renalcellekarcinomer, urotelkarcinomer, sarkomer, blandingstumorer, hæmatopoietiske og lymfoide tumorer, neuroendokrine tumorer, germinalcelletumorer og metastaser. Ifølge WHO klassificeres renalcellekarcinomer (RCC) i 4 histologiske hovedtyper på basis af morfologi suppleret med genetik (1). Den hyppigste type er clearcelle renalcellekarcinomet, som udgør 75-90% af alle renalcellekarcinomer (1-3). Næsthyppigste type er det papillære renalcellekarcinom, som udgør 10-15% (1-3). Denne type underopdeles i type 1 (ca 1/3) og type 2 (ca 2/3) ud fra cellernes morfologiske udseende. Kromofobt renalcellekarcinom udgør 4-5% og samlerørsrenalcellekarcinom < 0,2%. Andre sjældne typer er det medullære renalcellekarcinom, Xp11 translokation renalcellekarcinom, mucinøst tubulært spindle celle renalcellekarcinom, karcinom associeret med neuroblastom og endvidere er der udifferentierede eller uklassificerbare former. Siden udgivelsen af WHO klassifikationen 2004 er der beskrevet en del andre typer, som forventes at komme med i en kommende klassifikation. En oversigtsartikel beskriver morfologi, immunhistokemi og genetik for tumortyperne indeholdt i WHO 2004 samt de nyere typer (4). Nogle af disse nyligt beskrevne typer er papillært karcinom af onkocytær type, clear celle papillært karcinom, tubulocystisk karcinom, thyroidealignende (follikulært) karcinom, leiomyomatøst renalcellekarcinom, m. fl. Alle typer renalcellekarcinom kan have sarkomatoid (sarkomlignende) dedifferentiering, og i den nugældende klassifikation er der ikke længere en type, der hedder sarkomatoidt karcionom. Sarkomatoid vækst er en negativ prognostisk parameter (5;6). I forhold til clearcelle RCC er mere agressive typer type 2 papillære renalcellekarcinomer, samlerørsrenalcellekarcinomer og medullære renalcellekarcinomer. Mindre aggressive typer er kromofobt karcinom, den multilokulære cystiske variant af clearcelle renalcellekarcinomet samt mucinøst og tubulært spindle celle renalcellekarcinom. Den prognostiske information af de histologiske subtyper tabes, når der stratificeres for stadium (7). 14

15 Patogenese Den nuværende viden tyder på, at clearcelle og papillære renalcellekarcinomer udgår fra epitelet i proksimale tubuli, mens onkocytære tumorer (kromofobt karcinom og onkocytom) og samlerørsrenalcellekarcinomer udgår fra epitelet i distale tubuli/samlerør (2). Nogle opfatter samlerørskarcinom og medullært karcinom som intrarenale urotelkarcinomer (8). Udgangspunkt for de øvrige er endnu ikke klarlagt. Immunhistokemi De forskellige tumortyper har til en vis grad en karakteristisk immunfænotype (4;9). Clearcelle renalcellekarcinom og papillært renalcellekarcinom, som er af proksimal tubulus oprindelse, udtrykker udover lavmolekylært cytokeratin, vimentin, CD10, glycoprotein 200 og alpha-methyl acyl coenzym A racemase (AMACR, p504s). Papillært RCC type 1 udtrykker i mange tilfælde tillige cytokeratin 7. Kromofobt renalcellekarcinom, onkocytomer, samlerørs- og medullære renalcellekarcinomer, som er af distal tubulus oprindelse, udtrykker ikke vimentin, men, udover lavmolekylært cytokeratin, cytokeratin 7, epitel membran antigen (EMA) og CD117 (c-kit). Af nogle opfattes samlerørskarcinomet og det medullære karcinom som intrarenale urotelkarcinomer, hvilket også afspejles i deres immunfænotype, idet der udover de nævnte markører kan være positiv cytokeratin 20 og cytokeratin 5/6 (8;9). Der er ingen immunhistokemiske markører, der klart differentierer kromofobt renalcellekarcinom fra onkocytom (10-12). Genetik og arvelighed De fleste renalcellekarcinomer er sporadiske. Det estimeres, at 5-10 % er arvelige (13). Der er i dag identificeret 7 gener, som er associeret med arvelige renalcellekancersyndromer (13). 15

16 Familiære renalcellekancersyndromer. Tabel fra (13). Ptt. med von Hippel-Lindau syndrom (VHL) har en mutation i VHL-genet på den korte arm af kromosom 3 og udvikler clearcelle renalcellekarcinom % af sporadisk forekommende clearcelle renalcellekarcinomer har en genabnormitet af VHL-type (2;13;14). Arvelig papillært renalcellekarcinom type 1 er vist at være associeret med en mutation i c-met protoonkogenet, og ptt. med type 1 papillært renalcellekarcinom har samme abnormitet (2;13). Ptt. med syndromet heriditær leiomyomatose udvikler type 2 papillært renalcellekarcinom. Disse ptt. og ptt. med sporadisk forekommende type 2 papillært renalcellekarcinom har mutation i genet, som koder for fumarat hydrasen (13;15). Birt-Hogg-Dubé (BHD) er et syndrom associeret med dannelse af multiple onkocytære nyretumorer, både onkocytomer, kromofobe renalcellekarcinomer og hybridtumorer, men også clearcelle renalcellekarcinomer (13;16;17). Disse ptt. har genabnormitet i BHD-genet på den korte arm af kromosom 17. Sporadisk forekommende onkocytomer har bl.a. abnormiteter på kromosom 1 (18). Kromofobt renalcellekarcinom er endvidere karakteriseret ved ekstensive tab af kromosomer, hyppigst monosomi 1, 2, 6, 10, 13, 17 og 21 (1). 16

17 Mutationer i genet kodende for succinat dehydrogenase B er vist at være associeret med clearcelle, kromofobe og papillær type 2 renalcellekarcinomer (13). En særlig variant af clear celle karcinomet (med granulært cytoplasma) er associeret med mutationer i SDHB (19). Patienter med tuberøs sklerose har mutationer i generne TSC1 og TSC2 og udvikler clearcelle renalcellekarcinomer (13). REKOMMANDATION Familier, hvor to 1. grads slægtninge har nyrecancer, bør tilbydes genetisk rådgivning. Molekylære markører i renalcellekarcinomer Tre nyligt publicerede oversigtsartikler opsummerer de diagnostiske og prognostiske molekylære markører af betydning for forståelsen af udvikling af og behandling af renalcellekarcinomer (4;14;20). Talrige markører er undersøgt, men ingen af disse har endnu vundet indpas til rutinemæssig klinisk brug. De vigtigste er VHL-genet, CA9/CAIX, VEGF, PDGF, HIF1a, mtor, p53, Ki67, CXR3, CXR4, MMP-2, MMP-9, IGF2, EpCAM, vimentin, fascin, livin og survivin (14). Gradering af RCC Der har i tidens løb været anvendt forskellige graderingssystemer til renalcellekarcinomer. Fuhrmans graderingssystem (21) med 4 grader anbefales i dag af de fleste (3;22-24). Det blev udviklet på basis af 103 clearcelle renalcellekarcinomer og er en ren cytomorfologisk gradering baseret på kernemorfologi. Der arbejdes med 4 grader. Grad 1 har små ensartede runde kerner på størrelse med en erytrocyt uden nukleoler. Grad 2 har lidt større, let uensartede kerner med indistinkte nukleoler, der kun kan ses ved stor forstørrelse. Grad 3 har store uregelmæssige kerner med hyperkromasi og distinkte nukleoler, der kan ses ved lille forstørrelse. Grad 4 har store pleomorfe uregelmæssige kerner med klumpet kromatin og distinkte nukleoler. 17

18 Fuhrman grad 1-4. Figur fra (21). Graderingen har vist sig at have god prognostisk information (25-27) og reproducerbarhed (28;29). Det anbefales også anvendt til papillære renalcellekarcinomer, mens det diskuteres, hvorvidt det kan anvendes på det kromofobe renalcellekarcinom, der cytologisk kan være af høj malignitetsgrad (grad 3-4), mens dets biologiske opførsel er relativt godartet, hvorfor et andet graderingssystem er foreslået for denne tumortype (30;31). REKOMMANDATION Fuhrmans graderingssystem bør anvendes ved alle typer renalcellekarcinomer. 18

19 Andre histologiske prognostiske faktorer Nekrose er en prognostisk indikator, der indgår i flere prognostiske indices med formålet at opdele ptt. i grupper med lav, intermediær og høj risiko. Der angives varierende definitioner på nekrose. Flere angiver, at nekrose er til stede, hvis den udgør mindst 10% makroskopisk og dette konfirmeres mikroskopisk (32;33). I andre arbejder angives nekrose til stede som kvalitativt mål (til stede/ikke til stede). Sarkomatoid vækst er en negativ prognostisk parameter (5;6). Intratumorale neutrofile granulocytter i områder uden nekrose er en netop beskrevet negativ prognostisk faktor (34). TNM-stadium Den vigtigste anatomiske prognostiske faktor er TNM-stadium. Nedenstående klassifikation er fra 2009 og taget i anvendelse 1. januar 2010 (35) med en mindre korrektion i maj Et p foran T, N og M betyder patologisk eller postkirurgisk. T0 T1 T1a T1b T2 T2a T2b T3 T3a T3b T3c T4 Tx N0 N1 Nx M1 Ingen primærtumor Tumor 7 cm og begrænset til nyren Tumor 4 cm og begrænset til nyren Tumor > 4 cm og begrænset til nyren Tumor > 7 cm og begrænset til nyren Tumor 10 cm og begrænset til nyren Tumor > 10 cm og begrænset til nyren Tumor udenfor nyren, men ikke i samsidig binyre eller gennem fascia renalis (Gerotas fascie) Invasion i perirenalt fedt inkl. fedt i sinus renalis eller makroskopisk i vena renalis inkl. dennes muskelholdige grene Makroskopisk invasion i vena cava inferior (eller dennes væg) under diafragma Makroskopisk invasion i vena cava inferior (eller dennes væg) over diafragma Invasion gennem fascia renalis (Gerotas fascie) eller invasion i samsidig binyre Stadium ikke fastlagt/kan ikke fastlægges Ingen lymfeknuder metastaser påvist mikroskopisk Rregionale lymfeknudemetastase påvist mikroskopisk Lymfeknuder ikke undersøgt/lymfeknudestatus ukendt Mikroskopisk verificerede fjernmetastaser I TNM 2009 præciseres det, at pm0 og pmx ikke længere skal anvendes. 19

20 T-stadium I TNM 2009 opereres med cut off værdier for tumorstørrelse ved 4, 7 og 10 cm. Disse værdier er kontroversielle og under overvejelse, og i et andet arbejde angives tillige værdierne 3 og 5 cm som klinisk betydende (36). Spredning udenfor nyren sker gennem kapslen samt ind i sinus renalis, her både som direkte spredning og som spredning i kar (hovedsageligt vener, sjældnere i lymfekar). I et arbejde omhandlende 175 konsekutive nefrektomier, hvor udtagning af overgangen mellem tumor og sinus renalis var gjort ekstensivt (totalindstøbt i 50 tilfælde og i de øvrige 125 mindst 5 snit) er det vist, at spredning til sinus renalis er den hyppigste spredningsvej både til sinusfedt og i muskelholdige mindre grene af vena renalis (37). 120 af disse 175 var clearcelle renalcellekarcinomer, og af disse havde 59 (49,2 %) spredning til sinus renalis. Af disse havde 30 (25 %) også invasion gennem den fibrøse kapsel perifert. Ingen havde kun kapselinvasion. Ingen tumorer under 1 cm havde sinusinvasion, af tumorer 1,1-4 cm havde 15% sinusinvasion, af tumorer 4,1-7 cm havde 68% sinusinvasion, mens 97% af tumorer >7 cm havde sinusinvasion. Et tidligere arbejde af samme forfatter omhandlende de første 100 af nævnte serie viser sammenhængen mellem størrelse og sinus invasion for hhv. alle typer renalcellekarcinom og clearcelle renalcellekarciom (38). Disse 2 arbejder er summeret i skemaform i nedenstående tabel 4 (39). Tumorstørrelse og sinus renalis invasion. Figur fra (37). Et arbejde der sammenligner en nefrektomiudskæringsprotokol med særlig opmærksomhed på tumor-sinus renalis overgangen med en historisk serie af nefrektomier, som var udskåret uden særlig fokus på denne parameter, viste, at førstnævnte protokol fandt signifikant (p<0,001) flere tilfælde med vaskulær spredning i kar i sinus renalis, vena renalis eller vena cava inferior, idet der fandtes spredning i 40 af 69 (58 %) tilfælde mod 69 af 176 (39 %) i den historiske serie (40). Et arbejde har sammenlignet effekten af supplerende udskæring med særligt fokus på sinus renalis hos 33 ptt. med pt1, som døde med metastatisk sygdom, og 33 ptt., som ikke fik metatstatisk sygdom (kontroller). 42% af ptt. med metastatisk sygdom havde uerkendt sinus renalis invasion mod 6% af kontrollerne. 58% med metastatisk sygdom havde endvidere invasion i små vener mod 21% af kontrollerne. I alt 67% af ptt. med metastatisk sygdom havde enten sinus renalis invasion eller invasion i små vener mod 21% af kontrollerne (41). Der er forskellige anbefalinger til, hvor mange snit, der skal tages ud fra tumor-sinus overgangen. Et arbejde (40) anbefaler mindst 10 snit, men totalindstøbning, såfremt der ikke påvises karinvasion 20

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer og urincytologi Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer Klassifikationer Tumortyper med fokus på urotellæsioner gammel (Bergkvist) og ny (WHO 2004) klassifikation

Læs mere

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv Mette Nørgaard, Klininisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Email: mn@dce.au.dk DUCGdata DUCGdata DaProCa data DaRenCa

Læs mere

Testis cancer kort behandlingsvejledning

Testis cancer kort behandlingsvejledning Testis cancer kort behandlingsvejledning Baggrund Tumorer i testiklen udgår i 95% af tilfældene fra germinalcellerne. Germinalcelletumorer kan også opstå udenfor gonaderne specielt svarende til midtliniestrukturer

Læs mere

Vi har nyrekræft. En praktisk vejledning til patienter og deres pårørende

Vi har nyrekræft. En praktisk vejledning til patienter og deres pårørende Vi har nyrekræft En praktisk vejledning til patienter og deres pårørende FORORD DaRenCa Der diagnosticeres mellem 600 og 700 nye tilfælde af nyrekræft om året i Danmark. Der er sket markante fremskridt

Læs mere

Hvordan går det danske patienter med testis cancer?

Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Landsdækkende database for patienter med germinalcelle tumorer (GCC) Databasen dækker patienter behandlet i perioden 1984-2007 Mere end 230 variable

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

FAKTA OM OG REHABILITERING VED FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)

Læs mere

Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530.

Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530. Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530. 1. Beretning fra formanden I 2013 har forretningsudvalget afholdt møde

Læs mere

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet 1 2 Diagnostiske strategier for muskuloskeletal

Læs mere

Dødelighed i ét tal giver det mening?

Dødelighed i ét tal giver det mening? Dødelighed i ét tal giver det mening? Jacob Anhøj Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Hospitalsstandardiseret mortalitetsrate, HSMR Definition HSMR = antal d/odsfald forventet antal d/odsfald 100 Antal

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer. Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU

Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer. Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU Pancreascancer Pop: 5.500.000 750 patienter/år Region Syddanmark 160 Patienter/år

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Susanne Dalton Survivorship Danish Cancer Society Research Center Copenhagen, Denmark Baggrund 3

Læs mere

Senfølger efter kræftbehandling. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Senfølger efter kræftbehandling. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Senfølger efter kræftbehandling Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Mål for kræftbehandling Bedre overlevelse, sygdomsfrihed Mindske symptomer Bedre livskvalitet Mange behandlinger ikke gode

Læs mere

Dansk Pancreas Cancer Gruppe. ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010

Dansk Pancreas Cancer Gruppe. ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010 ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010 DPCG Styregruppe Magnus Bergenfeldt Carsten Palnæs Hansen Michael Bau Mortensen (Formand) Frank Viborg Mortensen Mogens Sall Niels

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

Bilag til Kræftplan II. Blæretumorer. Introduktion. Organisation. Forebyggelse. Udredning. Bilag 9.1 F Urinvejskræft

Bilag til Kræftplan II. Blæretumorer. Introduktion. Organisation. Forebyggelse. Udredning. Bilag 9.1 F Urinvejskræft Bilag til Kræftplan II Bilag 9.1 F Urinvejskræft Bilag Overlæge til Peter Kræftplan Iversen, Rigshospitalet II (prostatakræft) Overlæge Peter Thind, Rigshospitalet (blæretumorer) Ledende overlæge Erik

Læs mere

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014 UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Den 2. og 3. juni 2014 Lungekræft > 80% skyldes rygning Rammer typisk i mellem 50 og 70 års-alderen 3900 ny tilfælde årligt 1800 kvinder 2100 mænd

Læs mere

Endelig er siden 1999 sket en registrering af familier med arvelig bryst-æggestokkræft, pr. 1-1-2011 i alt ca. 6.000 familier.

Endelig er siden 1999 sket en registrering af familier med arvelig bryst-æggestokkræft, pr. 1-1-2011 i alt ca. 6.000 familier. 1 DBCG 1.1 Indledning DBCG (Danish Breast Cancer Cooperative Group) er en tværfaglig landsdækkende organisation, som blev etableret i 1977 på initiativ af Dansk Kirurgisk Selskab. Formålet var på landsplan

Læs mere

Curriculum. Publications

Curriculum. Publications Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT

FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Carina Nees, Rikke Daugaard og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, januar 2010

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Epidemiologiske hyppighedsmål

Epidemiologiske hyppighedsmål Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe. Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG

DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe. Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG Årsrapporten 2011-12 Årsrapporten 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG er udarbejdet af overlæge

Læs mere

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet Kirubakaran Balasubramaniam Ph.d.-studerende, læge Forskningsenheden for Almen Praksis J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Danmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direkte telefon: 65503739

Læs mere

Test'af'EML4.ALK'fusion'i'lungeadenokarcinom.

Test'af'EML4.ALK'fusion'i'lungeadenokarcinom. Test'af'EML4.ALK'fusion'i'lungeadenokarcinom. Anbefalingerne udarbejdede af: Overlæge,Dr.Med.BirgitGuldhammerSkov.BispebjergHospital,PatologiskAfdeling. Professor,overlægeMogensVyberg.AalborgUniversitetshospital,PatologiskInstitut.

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

Minimal invasiv stadieindeling/diagnostik. Mark Krasnik

Minimal invasiv stadieindeling/diagnostik. Mark Krasnik Minimal invasiv stadieindeling/diagnostik Mark Krasnik Lungekræft 5 års prognose efter kirugi stage IV stage IIIb stage IIIa stage IIb stage IIa stage Ib stage Ia 0 20 40 60 80 Udredningsmetoder Udredningsmetode:

Læs mere

CLL CLL. Chronisk lymfatisk leukæmi CLL CLL CLL. Birgitte Preiss Afd. for Klinisk Patologi OUH

CLL CLL. Chronisk lymfatisk leukæmi CLL CLL CLL. Birgitte Preiss Afd. for Klinisk Patologi OUH Chronisk lymfatisk leukæmi Monoklonale B-lymfocytter Immunfænotype CD19 +, CD5 +, CD23 + CD20 s/-, CD79b s/-, sig s/- Birgitte Preiss Afd. for Klinisk Patologi OUH Monoklonale B-lymfocytter Immunfænotype

Læs mere

MORTALITETSANALYSE VED PRIMÆR LUNGECANCER: Fokus på behandlingsindsats

MORTALITETSANALYSE VED PRIMÆR LUNGECANCER: Fokus på behandlingsindsats MORTALITETSANALYSE VED PRIMÆR LUNGECANCER: Fokus på behandlingsindsats Anders Green & Maria Iachina, i samarbejde med Erik Jakobsen i opdrag fra Dansk Lunge Cancer Gruppe og Dansk Lunge Cancer Register

Læs mere

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER 16 EKSTERNE RISIKOFAKTORER Epidemiologiske undersøgelser baseret på forskellige studiedesign som f.eks. immigrationsstudier og korrelationsstudier

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group Regionernes nationale databasedag 8. april 2015 Hvad kan databaserne og hvad skal databaserne? Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish

Læs mere

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Årsmøde Dansk Cytologiforening 2015 CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Ved Helle Broholm Overlæge Patologiafd. Rigshospitalet CSV -CSF cerebro spinal væske (rygmarvsvæske) Hvad er cerebrospinalvæske?

Læs mere

Udarbejdelse af anbefalinger

Udarbejdelse af anbefalinger 1 Hver kliniske vejledning udmunder i anbefalingsgrader indenfor diagnostik, forebyggelse, behandling og effektmål. Vurdering af evidensniveau Behandling og Forebyggelse 1a Systematisk review af RCT (med

Læs mere

John Gelineck og Anne Grethe Jurik. Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade M-Auditoriet, bygning 3, 2. sal

John Gelineck og Anne Grethe Jurik. Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade M-Auditoriet, bygning 3, 2. sal A-KURSUS I MUSKULOSKELETAL RADIOLOGI 7. 10. september 2015 Kursusleder: John Gelineck og Anne Grethe Jurik Kursussekretær: Dorthe Siggaard Sørensen Sted:, Nørrebrogade M-Auditoriet, bygning 3, 2. sal Mandag,

Læs mere

Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle?

Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle? Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle? Estrid Høgdall Regionernes Biobank Sekretariat Patologiafdelingen, Herlev Hospital Biobank har en rolle

Læs mere

DLCG/DLCR Årsmøde 2013

DLCG/DLCR Årsmøde 2013 DLCG/DLCR Årsmøde 2013 DLCG/DLCR Årsmøde 2013 Torben Riis Rasmussen Siden sidste Årsmøde DLCG s mangeårige formand, Torben Palshof, måtte fratræde af helbredsmæssige årsager. Siden sidste Årsmøde DLCG

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

Cervixcancer, tumormål. Cervixcancer MRI. Trakelektomi. Konisation udført for at vurdere histologi og udbredning

Cervixcancer, tumormål. Cervixcancer MRI. Trakelektomi. Konisation udført for at vurdere histologi og udbredning Cytologisk Årsmøde 2007 hos trakelektomerede Minimal invasiv teknik giver mulighed for bevarelse af fertiliteten Laparoskopisk pelvin lymfadenektomi og vaginal operation med fjernelse af det meste af cervix

Læs mere

... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand

... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand ... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand Henrik Højgaard Rasmussen Overlæge Ph.d Leder af Center for Ernæring og Tarmsygdomme CET Medicinsk Gastroenterologisk afdeling Aalborg Universitetshospital

Læs mere

Spørg din læge eller specialisten på hospitalet, hvis du er bekymret over disse undersøgelser eller ønsker mere information.

Spørg din læge eller specialisten på hospitalet, hvis du er bekymret over disse undersøgelser eller ønsker mere information. Diagnose af prostatakræft Hvordan diagnosticeres prostatakræft? Der findes ikke nogen enkelt test til diagnosticering af prostatakræft, men der er nogle få undersøgelser, som din praktiserende læge kan

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Epidemiologiske metoder

Epidemiologiske metoder Bacheloruddannelsen i IT og Sundhed Københavns Universitet Epidemiologiske metoder 2. semester Forårssemesteret 2014 Kursusleder Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for

Læs mere

DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER. Årsrapport 2008. www.dnog.dk

DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER. Årsrapport 2008. www.dnog.dk DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER Årsrapport 2008 www.dnog.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Konklusion... 4 Formål... 5 Baggrund... 5 Historik, idegrundlag, udvikling, nuværende

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

Kliniske retningslinier for behandling af Kolo-Rektale Levermetastaser (KRLM) Udarbejdet af Dansk Lever-Galdevejscancer Gruppe (DLGCG) 2010-2011

Kliniske retningslinier for behandling af Kolo-Rektale Levermetastaser (KRLM) Udarbejdet af Dansk Lever-Galdevejscancer Gruppe (DLGCG) 2010-2011 Kliniske retningslinier for behandling af Kolo-Rektale Levermetastaser (KRLM) Udarbejdet af Dansk Lever-Galdevejscancer Gruppe (DLGCG) 2010-2011 1 Indholdsfortegnelse Kliniske retningslinier for behandling

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden

Læs mere

Referat fra DMG repræsentantskabsmøde 01/03-2011:

Referat fra DMG repræsentantskabsmøde 01/03-2011: Referat fra DMG repræsentantskabsmøde 01/03-2011: 1. Fremvisning af online databasen ved Aleks Jovanovic og DMG FU anbefalinger Aleks viser computer skærmbilleder af online databasen, der er en kopi af

Læs mere

Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig?

Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig? Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig? Karin Dam Petersen Seniorforsker, MPH, PhD Center for Folkesundhed, MarselisborgCentret Resumé Baggrund Forskningsspørgsmål 1-5 Diskussion

Læs mere

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital Evolutionen Adherence - historie Hippokrates tid: Effekten af diverse miksturer bliver noteret! 1979:

Læs mere

Epidemiologiske associationsmål

Epidemiologiske associationsmål Epidemiologiske associationsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 16. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer

Læs mere

Hvilken rolle spiller HPV for udviklingen af kræft i hoved-halsområdet? - Og hvad betyder det for patienten

Hvilken rolle spiller HPV for udviklingen af kræft i hoved-halsområdet? - Og hvad betyder det for patienten Hvilken rolle spiller HPV for udviklingen af kræft i hoved-halsområdet? - Og hvad betyder det for patienten Christel B. Lajer overlæge PhD Christian Buchwald Professor dr. med Øre-næse-halskirurgisk Klinik

Læs mere

Rapporten udgår fra. Databasens kliniske epidemiolog er cand.scient., Ph.d., Else Helene Ibfelt, KCEB-Øst.

Rapporten udgår fra. Databasens kliniske epidemiolog er cand.scient., Ph.d., Else Helene Ibfelt, KCEB-Øst. 1. januar 2013 31. december 2013 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af resultater er udarbejdet af Kompetencecenter for Klinisk Epidemiologi og Biostatistik

Læs mere

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Disposition Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte Hvordan måler vi arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøet

Læs mere

Sarkomer i knogler og bløddele: centraliseret behandling (pakkeforløb) Udredning og regler for henvisning til center ( begrundet mistanke )

Sarkomer i knogler og bløddele: centraliseret behandling (pakkeforløb) Udredning og regler for henvisning til center ( begrundet mistanke ) Sarkomer i knogler og bløddele: centraliseret behandling (pakkeforløb) 1) Mistanke om sarkom: Gatekeeperfunktion: lokal ortopædkirurgisk afdeling 2) Begrundet mistanke om sarkom: Sarkomcentre med multidisciplinære

Læs mere

Epidemiologiske metoder

Epidemiologiske metoder Bacheloruddannelsen i IT og Sundhed Københavns Universitet Epidemiologiske metoder 2. semester Forårssemesteret 2014 Kursusleder Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for

Læs mere

Henvisning af patienter til protonbestråling i udlandet

Henvisning af patienter til protonbestråling i udlandet Henvisning af patienter til protonbestråling i udlandet Udvalg nedsat af Dansk Selskab for Klinisk Onkologi (DSKO) Henvisning af patienter til protonbestråling i udlandet Medlemmer af udvalget Olfred Hansen

Læs mere

-Molekylærbiologiske/ gastrointestinale cancere. Histo temadag, Odense 3. november 2012. Mikkel Eld, Aalborg

-Molekylærbiologiske/ gastrointestinale cancere. Histo temadag, Odense 3. november 2012. Mikkel Eld, Aalborg -Molekylærbiologiske/ immunhistokemiske undersøgelser af gastrointestinale cancere - Screening for kolorektal cancer. Histo temadag, Odense 3. november 2012 Mikkel Eld, Aalborg Molekylærbiologiske og immunhistokemiske

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Lær mere om prostatacancer

Lær mere om prostatacancer Lær mere om prostatacancer Denne brochure indeholder information om prostatacancer rettet mod patienter, familiemedlemmer eller venner og personer, som er interesserede i at lære mere om sygdommen. Det

Læs mere

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem Demensdiagnoser hos yngre: Kan vi stole på registrene? Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Definition af yngre demente Sygdomsfordeling Forskningsprojekt Demens hos yngre < 65

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Store Praksisdag 2014

Store Praksisdag 2014 Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt

Læs mere

VEJLEDENDE RETNINGSLINIER FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF PATIENTER MED HOVED-HALSKRÆFT

VEJLEDENDE RETNINGSLINIER FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF PATIENTER MED HOVED-HALSKRÆFT DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group VEJLEDENDE RETNINGSLINIER FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF PATIENTER MED HOVED-HALSKRÆFT (udkast udarbejdet af Hoved-Hals arbejdsgruppen og DAHANCA 4-11-2007)

Læs mere

DATADEFINITIONER DANSK KVALITETSDATABASE FOR MAMMOGRAFISCREENING (DKMS)

DATADEFINITIONER DANSK KVALITETSDATABASE FOR MAMMOGRAFISCREENING (DKMS) DATADEFINITIONER DANSK KVALITETSDATABASE FOR MAMMOGRAFISCREENING (DKMS) INDHOLD INTRODUKTION... 2 DATADEFINITIONER FOR DE ENKELTE INDIKATORER 1. Stråledosis... 5 2. Deltagelse... 6 3. Overholdelse af fastlagt

Læs mere

Status for DPCG & DPCD 2013

Status for DPCG & DPCD 2013 ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Status for DPCG & DPCD 2013 Styregruppe Repræsentanter fra behandlende afdelinger i DK (Dansk Kirurgisk Selskab)(DKS) (Dansk Selskab for Klinisk Onkologi)(DSKO) (Dansk

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

DUCG Styregruppemøde d. 5. marts 2013 Rigshospitalet

DUCG Styregruppemøde d. 5. marts 2013 Rigshospitalet Tilstede: Jakob Jakobsen (JJ), Gedske Daugaard (GD), Jørgen Bjerggaard (JB), Lisa Sengeløv (LS), Michael Borre (MB), Niels Chr. Langkilde (NCL), Søren McNair (SMN), Erik Højkær Larsen (EHL), Astrid Petersen

Læs mere

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013 Brandmænds risiko for kræft Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital Informationsmøde januar 2013 Revision af et oplæg fra Jens Peter Bonde, december 2012 Disposition Kræftfremkaldende

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED BRYSTKRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE

FAKTA OM OG REHABILITERING VED BRYSTKRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karin Birtø, Lone Back Christensen og Rikke Daugaard Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden

Læs mere

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP PATOANATOMISK UNDERSØGELSE AF KOLOREKTALE CANCERRESEKTATER

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP PATOANATOMISK UNDERSØGELSE AF KOLOREKTALE CANCERRESEKTATER DANISH COLORECTAL CANCER GROUP PATOANATOMISK UNDERSØGELSE AF KOLOREKTALE CANCERRESEKTATER 24 PATOANATOMISK UNDERSØGELSE AF KOLOREKTALE CANCERRESEKTATER Omhyggelig undersøgelse og rapportering af patoanatomiske

Læs mere

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d.

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Introduktion Stigende brug af registre Infrastruktur forbedret Mange forskningsspørgsmål kan besvares hurtigt

Læs mere

NATIONALE RETNINGSLINJER FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF SPYTKIRTELKRÆFT I DANMARK

NATIONALE RETNINGSLINJER FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF SPYTKIRTELKRÆFT I DANMARK DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group NATIONALE RETNINGSLINJER FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF SPYTKIRTELKRÆFT I DANMARK Dansk Selskab for Hoved- og Hals Onkologi (DSHHO) og Den Danske Hoved-Hals

Læs mere

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk lektor, Alma Becic Pedersen KCEB-Nord/Klinisk Epidemiologisk Afdeling Introduktion Der foregår indenfor sundhedsvæsenet

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

LUNGECANCER VISITATION, DIAGNOSE & STADIEINDDELING. Hvilke symptomer bør give mistanke om lungekræft?... 3. Lungerelaterede symptomer:...

LUNGECANCER VISITATION, DIAGNOSE & STADIEINDDELING. Hvilke symptomer bør give mistanke om lungekræft?... 3. Lungerelaterede symptomer:... LUNGECANCER VISITATION, DIAGNOSE & STADIEINDDELING Indholdsfortegnelse Visitering & Diagnostik i Primærsektoren... 3 Hvilke symptomer bør give mistanke om lungekræft?... 3 Lungerelaterede symptomer:...

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014 Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2014 > Sæsonprogram for efterår 2014 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 23. september kl. 20.00: Tirsdag den 7. oktober kl. 20.00:

Læs mere

De hæmatologiske nationale kliniske retningslinier. Hvad har vi lært?

De hæmatologiske nationale kliniske retningslinier. Hvad har vi lært? De hæmatologiske nationale kliniske retningslinier. Hvad har vi lært? Henrik Frederiksen Overlæge, ph.d. Hæmatologisk afd X, OUH henrik.frederiksen@rsyd.dk De hæmatologiske DMCG er - og databaser Hæmatologisk

Læs mere

KRÆFT I URINVEJENE. Sundhedsfaglige elementer som grundlag for pakkeforløb for. Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af arbejdsgruppe i 2008

KRÆFT I URINVEJENE. Sundhedsfaglige elementer som grundlag for pakkeforløb for. Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af arbejdsgruppe i 2008 Sundhedsfaglige elementer som grundlag for pakkeforløb for KRÆFT I URINVEJENE Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af arbejdsgruppe i 2008 Godkendt af Kræftstyregruppen, maj 2008 Det faglige grundlag er baseret

Læs mere

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor Ja-Nej-klinikker Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015 Peter Vedsted Professor Center for Forskning i Kræftdiagnostik i Praksis CaP Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus

Læs mere

Det bliver lettere at se forskel på syge og raske gener i Danmark

Det bliver lettere at se forskel på syge og raske gener i Danmark Det bliver lettere at se forskel på syge og raske gener i Danmark Det bliver lettere at diagnosticere genetisk betingede sygdomme i Danmark, efter at forskere har nået første milepæl i kortlægningen af

Læs mere

VISITATION, DIAGNOSTIK & STADIEINDELING

VISITATION, DIAGNOSTIK & STADIEINDELING VISITATION, DIAGNOSTIK & STADIEINDELING Indholdsfortegnelse Visitering & Diagnostik i Primærsektoren... 3 Hvilke symptomer bør give mistanke om lungekræft?... 3 Hoste... 3 Åndenød... 3 Thoraxsmerter...

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Forskellige valg i kampen mod prostatakræft

Forskellige valg i kampen mod prostatakræft Forskellige valg i kampen mod prostatakræft Af Henrik Jakobsen, overlæge, Urologisk afdeling, Herlev Hospital og Henriette Lindberg, overlæge, Ph.d., Onkologisk afdeling, Herlev Hospital Prostatakræft

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

Hvad træning kan føre til

Hvad træning kan føre til Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke

Læs mere

GUIDELINE: CØLIAKI DIAGNOSTIK, BEHANDLING OG KONTROL

GUIDELINE: CØLIAKI DIAGNOSTIK, BEHANDLING OG KONTROL GUIDELINE: CØLIAKI DIAGNOSTIK, BEHANDLING OG KONTROL Signe Wildt Overlæge, Ph.d Køge Sygehus DSKE 17. marts 2015 Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi - DSGH Christian Lodberg Hvas Michael Dam

Læs mere

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet 1 Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet Belyst med data fra de kliniske databaser (DBCG, DLCR, DGCD, LYFO) 1 Dks Statistik, LPR og DCR Lav social position og risiko for kræft

Læs mere

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS -en undersøgelse af patienter der henvender sig med skuldergener hos den praktiserende læge Projektansvarlige: Uddannelseslæge Tatyana Uzenkova Madsen,Lægerne i Lind,7400 Herning

Læs mere

DUCG Styregruppemøde d. 13. marts 2012 Hotel Hilton, Kastrup Lufthavn.

DUCG Styregruppemøde d. 13. marts 2012 Hotel Hilton, Kastrup Lufthavn. Tilstede: Peter Sommer (PS), Gedske Daugaard (GD), Erik Højkjær Larsen (EHL), Jørgen Bjerggaard (JB), Lars Ulrich Hansen (LUH), Lisa Sengeløv (LS), Mette Nørgaard (MN), Michael Borre (MB), Belinda Momme

Læs mere