Vest Stadil Fjord før og efter vandstandshævning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vest Stadil Fjord før og efter vandstandshævning"

Transkript

1 Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Vest Stadil Fjord før og efter vandstandshævning Faglig rapport fra DMU, nr. 355

2 [Tom side]

3 Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Vest Stadil Fjord før og efter vandstandshævning Faglig rapport fra DMU, nr Martin Søndergaard Torben L. Lauridsen Afdeling for Sø- og Fjordøkologi Jesper Madsen Morten Elmeros Peter Kristensen Preben Clausen Afdeling for Kystzoneøkologi Anna Bodil Hald Afdeling for Landskabsøkologi Henning F. Aaser Ringkøbing Amt

4 Datablad Titel: Vest Stadil Fjord før og efter vandstandshævning Forfattere: Martin Søndergaard 1, Jesper Madsen 2, Anna Bodil Hald 3, Henning F. Aaser 4, Morten Elmeros 2, Peter Kristensen 2, Preben Clausen 2 & Torben L. Lauridsen 1 Afdeling: 1 Afdeling for Sø- og Fjordøkologi 2 Afdeling for Kystzoneøkologi 3 Afdeling for Landskabsøkologi 4 Ringkøbing Amt Serietitel og nummer: Faglig rapport fra DMU nr. 355 Udgiver: Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser URL: Udgivelsesår: Maj 21 Tegninger: ETB: Felt- og laboratoriearbejde: Bedes citeret: Kathe Møgelvang Anne Mette Poulsen Lissa Skov Hansen, Lone Nørgaard, Stig Beck Nielsen, Kirsten Thomsen, Karina Jensen, Birte Laustsen, Jane Stougaard-Pedersen, Jan Petersen, Nina Kjær-Petersen, Peter Kristensen, Flemming Hansen, Peter Borup og Torben Adolfsen Søndergaard, M., Madsen, J., Hald, A.B., Aaser, H.F., Elmeros, M., Kristensen, P., Clausen, P. & Lauridsen, T.L., 21: Vest Stadil Fjord før og efter Vandstandshævning. Danmarks Miljøundersøgelser. 56 s. - Faglig rapport fra DMU nr Redaktionen afsluttet: April 21 ISBN: ISSN (elektronisk): Sideantal: 56 Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse. Internet: Rapporten findes kun som PDF-fil på Danmarks Miljøundersøgelsers hjemmeside.

5 Indhold Forord 5 1 Sammenfatning 6 2 Indledning 8 3 Sønderdyb Tilførsel og tilbageholdelse af næringsstoffer Vandkemi, sigtdybde og suspenderet stof Planteplankton Dyreplankton Fisk Undervandsplanter 16 4 Mellemdyb Det åbne vand Den terrestriske vegetation 19 5 Fugle Ynglefugle Rastende fugle 22 6 Odder Forekomst af odder 24 7 Referencer 26 8 Bilag Metoder Målinger af resuspension Undervandsplanter Planteplankton Dyreplankton Mysider Fisk Terrestrisk vegetation Fugle 47 Danmarks Miljøundersøgelser 55 Faglige rapporter fra DMU 56

6 [Tom side]

7 Forord Denne rapport er udarbejdet i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen og beskriver udviklingen i Vest Stadil Fjord området i perioden efter vandstandshævning og genetablering af vådområdet nord for Skelmosevej i efteråret Ulborg Skovdistrikt takkes for medvirken til projektets gennemførelse, herunder skovrider Bo Holst Jørgensen, Skovfoged Jens Henrik Jacobsen, skovfoged Peter Ejlskov Jensen og Søren Bank Sørensen. 5

8 1 Sammenfatning Tilstanden i Vest Stadil Fjord er undersøgt et år før og to år efter at vandstanden blev hævet i den nordlige del i efteråret Samtidig med etableringen af det nye vådområde er der sket betydelige ændringer på en række områder i hele Vest Stadil Fjord området. Middelkoncentrationen af fosfor i indløbet til Sønderdyb er halveret, hvilket tyder på mindsket tilførsel fra de nye vådområde selvom massebalancen er for usikker til at kunne vise det. Samtidigt er koncentrationen af fosfor i Sønderdyb mindsket fra,34 til,9 mg P l -1 (sommermiddel) fra 1998 til 2. Den gennemsnitlige sigtdybde er stadigvæk lav, men er i perioden øget fra,2 til,6 m. Indholdet af klorofyl og mængden af alger er reduceret tilsvarende, mens der er sket et skift i retning af flere større dyreplanktonarter. Blågrønalger er stadigvæk dominerende. Fiskesammensætningen er stort set uændret og domineres som tidligere af aborre. De lavvandede forhold betyder, at vandets indhold af suspenderet stof hyppigt forøges markant på grund af ophvirvling af bundmateriale ved blæst. Samtidigt med den forbedrede sigtdybde er udbredelsen af undervandsplanter øget betydeligt fra 1998 til 2 i Sønderdyb. Den gennemsnitlige dækningsgrad er øget fra 8 til 31 % og det plantefyldte vandvolumen fra 3 til 16 %. Antallet af arter er øget fra 6 til 9. Mest almindeligt forekommende er kransnålalger, Aks-tusindblad og Børstebladet vandaks. Naturgenopretningsprojektet har haft en umiddelbar positiv indflydelse på områdets ynglefugle, idet næsten alle arter har været i fremgang. Blandt 19 rød- og gullisteregistrerede arter har der været en positiv effekt for arter og en neutral eller uvis effekt på 5-6 arter. Effekten skal dog tages med forbehold over for store klimatiske variationer og den korte periode området har været fulgt siden projektets start samt at området efter vandstandshævningen endnu ikke er inde i en ligevægtsfase. Blandt de rastende fuglearter har især de planteædende arter, Knopsvane, Pibeand og Blishøne vist fremgang i perioden , hvilket således falder sammen med det øgede fødeudbud i Sønderdyb. Også antallet af krikænder er gået kraftig frem, hvilket tillægges et større vanddækket areal og en stor produktion af plantefrø, især frø af tudsesiv. Grågæs og kortnæbede gæs har mistet store fourageringsområder ved vandstandshævningen, men antallet har alligevel været i fremgang, hvilket blandt andet tilskrives den mindre intensive jagt som følge af reservatordningen, der blev indført samtidig med naturgenopretningen. Vandkvaliteten i Mellemdyb er relativ god med et næringsstofindhold lidt mindre end i Sønderdyb og med en sigtdybde til bunden (> 1,2 m) store dele af sommeren. Planteplanktonbiomassen er tilsvarende lav og består af et diverst samfund sammensat af mange forskellige algeklasser. Dyreplanktonet har en ringe forekomst af de større krebsdyrarter og domineres af vandloppen Eurytemora og cyclopoide arter. Der er fundet 14 6

9 forskellige arter af undervandsplanter i Mellemdybområdet, hvoraf den mest udbredte var Aks-tusindblad. Den terrestriske vegetation omkring de nyetablerede vådområde nord for Skelmosevej viste som forventet i store områder et skift fra terrestriske til mere akvatiske vegetationstyper. Nye områder med vådbunds- og sjapvandsvegetation samt pionerplantearter er dannet, mens antallet af hede og gråklit arter er reduceret. Det totale antal arter registreret faldt fra 187 i 1998 til 172 i 2. I alt 64 arter blev ikke genfundet i 2, mens 49 arter var nye på listen. Ved tre ud af fem lokaliteter blev der fundet spor efter odder. Fund af odderspor i hele undersøgelsesperioden tyder på en fast forekomst af odder i Vest Stadil Fjord. Sammenlignet med resultaterne fra de landsdækkende undersøgelser i , 1991 og 1996 synes der at være sket en fremgang i forekomsten af odder i Vest Stadil Fjord. 7

10 2 Indledning Vest Stadil Fjord udgør et 22 ha stort vådområde nord for Ringkøbing, kun adskilt fra Vesterhavet af Husby Klit (Fig. 2.1). Området var indtil 1865 en fjordarm med åben forbindelse til Stadil Fjord og Ringkøbing Fjord. Herefter blev de nordlige områder delvist afvandet og efterlod efter en sidste større afvanding i 1955 kun Sønderdyb (ca. 33 ha) og de to mindre Mellemdyb og Nordre Dyb med et samlet areal under 1 ha som åbne vandflader. Odder undersøgelse Prøvetagning, vandkemi Vesterhavet Skelmosevej Mellemdyb Figur 2.1 Kort over Vest Stadil Fjord området med angivelse af de større områder med mere eller mindre åbent vand samt prøvetagningsstationer til vurdering af søtilstand og undersøgelser af odderforekomst. I midten af 199 erne blev det besluttet at genskabe dele af de tidligere vådområder ved at hæve vandstanden med knap en meter nord for Skelmosevej, der er den nordlige afgrænsning af Sønderdyb (Fig 2.1). Formålet var at genskabe større, sammenhængende vådområder med øget naturmæssig værdi omkring Mellemdyb og Nordre Dyb samt at mindske næringsstoftilførslen til den nedstrømsbeliggende sø, Sønderdyb, med henblik på at forbedre vandkvaliteten her. Naturgenopretningsprojektets anlægsfase blev udført i sommeren 1998, og allerede ved efterårets nedbør i 1998 blev den ønskede vandstand opnået i de nye vådområder. I forbindelse med etableringen af det nye vådområde blev der igangsat et 3-årigt moniteringsprogram af hele Vest Stadil Fjord-området. Hovedformålet var at vurdere effekten af etableringen, herunder også, om der via øget tilbageholdelse af næringsstoffer i Mellemdyb kunne etableres en bedre vandkvalitet i Sønderdyb. Overvågningen omfattede såvel de åbne vandflader som forekomsten af fugle, odder og ændringer i den terrestriske vegetation. Moniteringsprogrammet blev igangsat i foråret 1998 og sluttede med udgangen af 2. Før-situtationen er således repræsenteret ved èn vækstsæson (1998), suppleret med, hvad der evt. måtte ligge af tidligere data (se Skov- og Naturstyrelsen 1995), mens efter-situationen er repræsenteret ved målingerne fra 1999 og 2. Sønderdyb 1 km I denne rapport beskrives områdets tilstand og udvikling med fokus på perioden Beskrivelsen omfatter de åbne vandflader (Sønderdyb og Mellemdyb), den terrestriske vegetation omkring det genetablerede område (Mellemdyb og Nordre Dyb), fuglene (ynglefugle og rastende fugle) i hele Vest Stadil Fjord området samt observationer efter odder. I Bilagsdelen findes en uddybende præsentation af det indsamlede datamateriale og de anvendte metoder. 8

11 3 Sønderdyb 3.1 Tilførsel og tilbageholdelse af næringsstoffer Til belysning af effekten af naturgenopretningsprojektet på næringsstoftilførslen til Sønderdyb er der foretaget målinger i afløbet fra Mellemdyb i perioden Som supplement er resultaterne fra amtets målinger fra 1991 også medtaget i datapræsentationen. Tilførslen af fosfor fra området nord for Skelmosevej til Sønderdyb har i de undersøgte år været forholdsvis konstant med en årlig tilførsel på,6-1,1 tons. Den vandføringsvægtede fosforkoncentration er derimod reduceret fra et niveau på,24-,33 mg P l -l i 1991 og til,12 mg P l -l i 1999 og 2 (Tabel 3.1). Kvælstof- og jerntilførslen har varieret en del i undersøgelsesperioden. Jerntilførslen har varieret fra 9,8 tons i 1991 til 21,5 tons i 2, og kvælstoftilførslen har varieret fra 5,4 tons i 1998 til 11,2 i 2. De vandføringsvægtede jern- og kvælstofkoncentrationer har været faldende fra 4,15-4,23 mg Fe l -l og 2,36-2,66 mg N l -l i 1991 og 1997 til ca. 3,3 mg Fe l -l og 1,3-1,7 mg N l -l i (Tabel 3.1). Vandtilførslen fra Mellemdyb til Sønderdyb har som følge af megen nedbør været markant større i 1999 og 2 end i 1991 og i (Tabel 3.1). Da næringsstoftilførslen erfaringsmæssigt øges ved øget vandtilførsel, er det ikke muligt direkte at vurdere effekten af naturgenopretningen ud fra udviklingen i næringsstoftilførslerne. Udviklingen i de vandføringsvægtede næringsstofkoncentrationer viser derimod, at næringsstofkoncentrationerne har været mindre i det vand, der tilføres Sønderdyb fra området nord for Skelmosevej i årene efter naturgenopretningen end i årene før genopretningen. På baggrund af målinger i afløbet fra Sønderdyb og i søen kan der opstilles en massebalance for kvælstof og fosfor i Sønderdyb i perioden (Tabel 3.2). Da afløbet fra Sønderdyb sker via en pumpestation, er der imidlertid en række tekniske problemer forbundet med bestemmelse af næringsstofkoncentrationerne i afløbsvandet. Massebalancen for Sønderdyb er som følge heraf forbundet med en vis usikkerhed. De opstillede massebalancer tyder på, at den interne fosforfrigivelse i Sønderdyb er reduceret, idet den procentvise fosfortilbageholdelse er reduceret fra % i til 67-68% i (Tabel 3.2). På trods af mindre frigivelse internt i søen løber der altså stadigvæk mere fosfor ud af søen end ind. Massebalancerne tyder også på, at kvælstoftilbageholdelsen er øget i de seneste år, fra 29-39% i til 49-53% i Øget tilbageholdelse af både fosfor og kvælstof ses ofte i søer, hvor der opnås klarvandede forhold, og udviklingen i Sønderdyb skal derfor også ses i lyset af de ændringer, der er sket i den biologiske struktur i samme periode (se afsnit ). 9

12 Tabel 3.1 Udviklingen i tilførte vand- og næringsstofmængder fra området nord for Skelmosevej til Sønderdyb i årene 1991 og Vandmængde, mill. m 3 2,35 3,79 3,2 4,94 6,54 Fosfor, tons,78 1,7,77,61,78 Kvælstof, tons 5,55 1,1 5,41 6,47 11,2 Jern, tons 9,77 16, 1,5 16,4 21,5 Vandføringsvægtet fosforkonc., mg P l -l,33,28,24,12,12 Vandføringsvægtet kvælstofkonc., mg N l -l 2,36 2,66 1,69 1,31 1,72 Vandføringsvægtet jernkonc., mg Fe l -l 4,15 4,23 3,29 3,32 3,28 Tabel 3.2 Massebalancer for kvælstof og fosfor i Sønderdyb P N P N P N P N Tilførsel fra Mellemdyb, tons 1,8 1,1,78 5,41,61 6,47,78 11,2 Umålt opland+atmosfærisk dep., tons,22 16,,51 34,4,63 32,2,56 33,3 Tilførsel i alt, tons 1,3 26,1 1,29 39,8 1,24 38,7 1,34 44,5 Fraført via afløb, tons 2,4 18,4 2,9 24,2 2,7 18,2 2,25 23,5 Tilført-fraført, tons -1,1 7,7-1,61 15,6 -,83 2,5 -,91 21 Tilbageholdt, % , Vandkemi, sigtdybde og suspenderet stof Vandet i Sønderdyb er svagt brak og varierer kun lidt. Saliniteten har som sommergennemsnit de tre år ligget mellem,6 og 1,1 promille med højeste værdi i 1998 (Tabel 3.3). Saliniteten har gennem hele sæsonen alle tre år ligget mellem,3 og 1,3 promille. I overvågningsperioden 1998 til 2 er der sket et markant fald i søvandets indhold af næringsstoffer. Den gennemsnitlige sommerkoncentration af totalfosfor er således reduceret fra,34 i 1998 til,9 mg P l -l i 2 (Tabel 3.3 og Fig. 3.1). Figur 3.1 Koncentrationerne af totalfosfor, totalkvælstof, suspenderet stof, klorofyl a samt sigtdybden i Sønderdyb 1998 til 2. Total P (mg P l -1 ) Susp. stof (mg tv l -1 ) Total N (mg N l -1 ) Klorofyl a (µg l -1 ) Sigtdybde (m)

13 Figur 3.2 Koncentrationer af suspenderet stof, total fosfor, total kvælstof samt beregnet sigtdybde fra den 8. til 18. august 1999 i Sønderdyb (målt hver 6. time) i forbindelse med ændringer i vindhastighed (øget fra -2 m s -1 d 9./1. til 5-7 m s -1 d. 11./12 og til 2-3 m s -1 d. 16./17. august). Susp. stof (mg tv l -1 ) Total N (mg N l -1 ) Sigtdybde (m) Total P (mg P l -1 ) August 1999 August Sammenlignet med data fra 1987 og 1991, hvor der generelt blev målt koncentrationer lavere end i 1998 (Tabel 3.1), synes der dog især i 2 at have været væsentligt lavere koncentrationer end tidligere. Der er store variationer i løbet af året, hvilket primært skyldes vindens store indflydelse på indholdet af suspenderet stof fra søbunden (se nedenfor). Tilsvarende er indholdet af suspenderet stof reduceret betydeligt og sigtdybden øget, ikke mindst i 2, hvor sigtdybden i en periode om sommeren oversteg den maksimale vanddybde på,8 m (Tabel 3.3, Fig. 3.1). Indholdet af klorofyl a blev som sommergennemsnit reduceret fra 148 til 25 µg l -l. Tabel 3.3 Udviklingen i Sønderdybs indhold af næringsstoffer, salinitet og sigtdybde mm. (sommermiddel). Data fra 1987 og 1991 er fra Ringkøbing amt Antal målinger Total fosfor, mg P l -l,15,24,34,14,9 Total kvælstof, mg N l -l 1,62 1,98 3,5 2,6 1,4 Klorofyl a µg l -l Suspenderet stof, mg ts l -l Salinitet, promille,8-1,1,6,7 Sigtdybde, m,35,2,23,38,6 På grund af de lavvandede forhold og den vindeksponerede beliggenhed er mængden af suspenderet stof og dermed også koncentrationen af næringsstoffer stærkt afhængig af vindforholdene. I en kampagneperiode i sommeren 1999 blev det således registreret, at en øget vindstyrke i løbet af kort tid kunne føre til mange gange højere koncentrationer. I forbindelse med øget blæst den 1. til 12. august fra -2 m s -1 til 5-6 m s -1 øgedes indholdet af suspenderet stof inden for 2 døgn således med en faktor 1 fra omkring 25 mg susp. stof l -1 til 25 mg susp. stof l -1 (Fig. 3.2). Dette svarer en reduceret sigtdybde fra omkring,7 til,3 m. Tilsvarende skete der en markant forøgelse i koncentrationen af både totalfosfor og totalkvælstof. Øget indhold af suspenderet stof finder sted allerede ved vindhastigheder over ca. 4-5 m s -1, hvilket betyder, at der sker ophvirvling af bundmateriale en stor del af tiden i Sønderdyb. 11

14 3.3 Planteplankton Mængden af planteplankton i Sønderdyb er reduceret med ca. en faktor 7, fra et sommergennemsnit på 27 til 4 mm 3 l -l i perioden 1998 til 2, og er derved væsentligt medvirkende til vandets øgede sigtbarhed (Fig. 3.3, Tabel 3.4). Planteplanktonsamfundet har gennem hele perioden været domineret af blågrønalger, som dog har haft en reduceret dominans i 2, hvor der blev set flere grønalger. De dominerende slægter af blågrønalger blev i 1998/1999 især udgjort af de kolonidannede Microcystis, og de trådformede Planktolyngbya og Aphanizomenon, mens Gomphosphaeria var dominerende i 2 (Bilag 8.4). Figur 3.3 Biovolumen af de dominerende klasser af planteplankton i Sønderdyb mm 3 l -1 mm 3 l Total Grønalger I forhold til en undersøgelse i 1987, hvor sommerbiomassen af planteplankton var på 1-4 mm 3 l -l (Ringkøbing amt, 1988a), er der især i 2 sket en markant reduktion. Også i 1987 var sommerbiomassen domineret af blågrønalger. mm 3 l -1 mm 3 l Blågrønalger Øvrige Tabel 3.4 Sommermiddelbiomassen (mm 3 l -l ) af planteplankton i Sønderdyb og de enkelte algeklassers andel biomasse % biomasse % biomasse total Blågrønalger 22,3 82 1,8 87 2,4 62 Grønalger 4,5 16 1,5 12 1,4 36 Øvrige,6 2,1 1,1 2 Total 27,3 1 12,4 1 3, Dyreplankton Dyreplanktonsamfundet i Sønderdyb ændrede sig betydeligt fra 1998 til 2. Bland de mere markante var et øget antal cladoceer, hvor Daphnia galeata, der kun blev registreret i meget lille antal i , tidligt på sommeren i 2 nåede op på over 1 ind. l -1 (Figur 3.4). Den gennemsnitlige sommertæthed var dog kun 19 ind. l -l (Bilag 8.5), hvilket svarede til halvdelen af den samlede dyreplanktonbiomasse (Tabel 3.5). Også den mindre Bosmina longirostris nåede op på meget højere tætheder i 2 end tidligere. Vandloppen, Eurytemora affinis, der er meget almindelig i brakvandssøer, forekom i betydelige mængder alle tre år, men med en faldende tendens og især i retning af en længere periode om sommeren med lave tætheder. Forskellige arter af hjuldyr optræder i betydeligt antal, men betyder p.g.a. deres ringe størrelse kun lidt for biomassen (Tabel 3.5). 12

15 Figur 3.4 Antallet af de dominerende dyreplanktontyper i Sønderdyb Antal l -1 Antal l -1 Antal l Daphnia spp. Eurytemora affinis Cyclopoide copepoder Antal l -1 Antal l Bosmina longirostis Hjuldyr Selv om biomassen stadigvæk er lav, betyder de registrerede ændringer i retning af flere store former, at dyreplanktonet har større mulighed for at begrænse mængden af planteplankton end tidligere. Udviklingen kan tolkes som et mindre prædationstryk fra fisk og mysider, evt. kombineret med øgede muligheder for skjul. Tabel 3.5 Middelantallet (antal l -1 ) og biomassen (µg tv l -l ) af de forskellige dyreplanktongrupper i Sønderdyb (se også Bilag 8.5). Baseret på årlige prøvetagninger. Art antal biom.antal biom.antal biom. Cladoceer Cyclopoide copepoder Calanoide copepoder Hjuldyr Øvrige Total Den 1-2 cm store rejelignende mysid (Neomysis integer), der i visse brakvandssøer (højt næringsstofindhold og en fiskebestand domineret af hundestejler) kan optræde i meget stort antal og på samme måde som fisk virke begrænsende på dyreplanktonet, blev ikke fundet i særligt store mængder i Sønderdyb. Årsagen er formentlig den betydelige fiskebestand bestående af arter, der spiser mysiderne. Det højeste antal blev set i 1998, hvor det gennemsnitlige antal om sommeren var omkring,12 per liter (Bilag 8.6). I 2 var det gennemsnitlige antal faldet til,2 per liter. 3.5 Fisk Fiskebestanden i Sønderdyb var domineret af aborre men med en betydelig forekomst også af skalle, hork og brasen (Fig. 3.5, Bilag 8.7). Derudover fandtes også smelt, trepigget hundestejle, rudskalle og ål. Antalsmæssigt udgjorde aborre omkring 5%, mens skalle, hork og brasen udgjorde henholdsvis ca. 15%, 2% og 3%. Vægtmæssigt udgjorde aborre omkring 7% og de tre øvrige arter henholdsvis ca. 2%, 1% og 1%. 13

16 Figur 3.5 Sammensætningen (vægt og antal) af fisk i Hork 17% Andre 2% Brasen 5% Hork 26% Andre 5% Brasen 1% Antal Skalle 21% Skalle 23% Aborre 55% Aborre 45% Andre 1% Hork 2% Andre 5% Brasen 5% Brasen 18% Vægt Skalle 1% Skalle 23%. Aborre 71% Aborre 65% Fiskesammensætningen ændrede sig kun lidt fra 1998 til 2, men der synes at have været en nedgang i den relative fangst fra 1998 til 2. Den gennemsnitlige fangst per garn per nat var i 2 4,7 kg og 46,5 stk. mod 8,6 kg og 69,9 stk. i Specielt fangsten af aborre og brasen er gået tilbage mens rudskallen er blevet lidt hyppigere (Bilag 8.7). Fiskeundersøgelser af denne art er dog forbundet med forholdsvis store usikkerheder, så der er ikke nødvendigvis tale om signifikante ændringer. I forhold til en undersøgelse fra 1991 er 3-pigget hundestejle og rudskalle nye arter, men begge arter kan dog være overset tidligere. Også i 1991 var der dominans af aborre, skalle og hork. Der blev kun fanget relativ få fiskeyngel i forhold til, hvad man ser i de fleste andre søer. Det gennemsnitlige antal var,13 m -3 i de kystnære (littorale) træk og,11 m -3 i åbentvands- (pelagiske) træk (Bilag 8.7). Smelt blev fanget i langt det højeste antal, men der blev også fanget yngel af skalle, hork og 3-pigget hundestejle. 3.6 Undervandsplanter De meget lavvandede forhold i Sønderdyb betyder, at undervandsplanterne har mulighed for at vokse over hele søfladen, hvis ellers lys- og vindforholdene tillader det. Samtidig med den forbedrede sigtdybde er der sket store ændringer i undervandsplanternes udbredelse i moniteringsperioden, hvor både plantedækningsgraden og det plantefyldte vandvolumen er øget betydeligt i perioden 1998 til 2 (Fig. 3.6). Det gennemsnitlige plantedækkede areal er øget fra 7,5 % til 31,2 % og det plantefyldte volumen fra 3,3 % til 16, % (Tabel 3.6). Forøgelsen er sket inden for alle delområder (se også Bilag 8.3). 14

17 Dækningsgrad (%) N 1 km Plantefyldt vandvolumen (%) Figur 3.6 Dækningsgrad + plantefyldt vandvolumen af undervandsplanter I Sønderdyb, 1999 og 2. Også artsmæssigt synes der at være sket en fremgang, idet Kruset og Spinkel vandaks samt vandranunkel, der blev fundet i 2, ikke blev registreret ved undersøgelsen i 1998 (Bilag 8.3). Sønderdyb har også tidligere gennemgået store ændringer i samfundet af undervandsplanter. I første halvdel af 19-tallet indtil hovedafvandingen i beskrives Sønderdyb som en oligotrof sø med forekomst af arter som Blærerod og Tvepibet lobelie, der er typisk for den næringsfattige og klarvandede sø (Skov- og Naturstyrelsen, 1995). 15

18 Ved en undersøgelser foretaget i 1987 var de dominerende arter Chara og Hjertebladet vandaks (Ringkøbing amt, 1988b). Også en undersøgelse i 1991 viste dominans af mere næringsstoftolerante arter af vandaks og kransnålalger. Undervandsplanterne fandtes over store dele af søen, dog som gennemsnit ikke på dybder større end,6 m og fortrinsvis i de vindbeskyttede vestlige og nordlige områder af søen. Tabel 3.6 Det relative plantedækkede areal (RPA, %) og plantefyldte vandvolumen (RPV, %) i de enkelte delområder i Sønderdyb. Delområderne svarer til inddelingen anvendt ved registreringen i 1991 (Ringkøbing amt,1992). Se også Bilag 8.3. Gennemsnittet er arealvægtet. Delområde/år RPA RPV RPA RPV RPA RPV 1, 158 ha , ,4 2, 6 ha 2, ,7 3, 48 ha 9 2, ,4 4, 4 ha 13 7, , 37 ha 2,8 21 6,3 17 6,7 6, 62 ha,8,5 3,8,9 15 4,2 Gennemsnit 7,5 3,3 18,5 7,1 31,2 16, 16

19 4 Mellemdyb 4.1 Det åbne vand Mellemdyb er meget svag brak og lidt mere fersk end Sønderdyb med en gennemsnitlig salinitet på,3 promille i 2 (Tabel 4.1). Næringsstofindholdet var ligeledes lidt lavere i Mellemdyb end i Sønderdyb, hvilket formentlig hænger sammen med, at der kun sjældent forekommer ophvirvling af sediment i det langt mindre område med åbent vand. Middelindholdet af totalfosfor var,7-,9 mg P l -l, hvilket kun er lidt mindre end koncentrationen i Sønderdyb i 2, men mængden af suspenderet stof var som gennemsnit kun 4-8 mg tv l -l, hvilket var op til en faktor 1 under de typiske koncentrationer i Sønderdyb (Fig. 4.1). Til gengæld er Mellemdyb mere brunvandet på grund af udvaskningen af humusstoffer. Dette betyder reduceret sigtbarhed i vandet på trods af meget lavt indhold af suspenderet stof. Biomassen af planteplankton er ligeledes lavere end i Sønderdyb med et sommergennemsnit i 2 på 1,1 mm 3 l -1 og klorofyl a indhold på 1 µg l -1. Sammensætningen er mere varieret end i Sønderdyb og med repræsentatanter fra mange forskellige algeklasser, hvoraf blågrønalger (picoplankton), rekylalger (Cryptomonas) og øjealger (Phacus, Trachelomonas) var de mest dominerende (Figur 4.2; Bilag 8.4). Dyreplanktonet i Mellemdyb var domineret af vandlopper og hjuldyr, mens der kun blev fundet meget få individer af cladoceer (Figur 4.3). Figur 4.1 Koncentrationerne af totalfosfor, totalkvælstof, suspenderet stof, klorofyl a samt sigtdybden (beregnet på grundlag af suspenderet stof) i Mellemdyb 1999 til 2. Total P (mg P l -1 ) Susp. stof (mg tv l -1 ) Sigtdybde (m) Klorofyl a (µg l -1 ) Total N (mg N l -1 )

20 Tabel 4.1. Indhold af næringsstoffer m.m. i Mellemdyb (sommermiddel) Antal målinger Total fosfor, mg P l -l,9,7 Total kvælstof, mg N l -l 1,59 1,52 klorofyl a µg l Suspenderet stof, mg ts l -l 7,8 4,1 Salinitet, promille,5,3 Sigtdybde, m,6 1,* *) i perioder om sommeren overstiger sigtdybden vanddybden. Den samlede biomasse er forholdsvis lav og lavere end i Sønderdyb. Også i Mellemdyb optræder brakvandsvandloppen Eurytemora affinis i betydelige mængder og udgør omkring halvdelen af den samlede biomasse (Tabel 4.2). Tabel 4.2. Middelantallet (antal l -1 ) og biomassen (µg tv l -l ) af de forskellige dyreplanktongrupper i Mellemdyb (se også Bilag 8.5). Baseret på 4 prøvetagninger i 1999 og 16 i 2. Art antal biom.antal biom. Cladoceer Cyclopoide copepoder Calanoide copepoder Hjuldyr Øvrige Total Figur 4.2 Biovolumen af de dominerende klasser af planteplankton i Mellemdyb 2. mm 3 l -1 mm 3 l -1 mm 3 l -1 mm 3 l Total Rekylalger Grønalger Øvrige J F M A M J J A S O N D J 2 Blågrønalger Øjealger Kiselalger J F M A M J J A S O N D J 2 18

21 Figur 4.3 Antallet af de dominerende dyreplanktontyper i Mellemdyb Antal l Daphnia spp. Antal l Bosmina longirostis Antal l Eurytemora affinis Antal l Hjuldyr Cyclopoide copepoder Antal l Den terrestriske vegetation Inden vandstandshævningen var den centrale del af projektområdet nord for Skelmosevej præget af mindre arealer med permanent vand omgivet af tagrørsskov og åben dværgbusk-hedemose med Krybende pil (Salix repens), Revling (Empetrum nigrum), Mosebølle (Vaccinium uliginosum), Hedelyng (Calluna vulgaris) og Smalbladet kæruld (Eriophorum angustifolium) og med spredte Pil samt egentlige pilekrat. De øvrige arealer var marker i omdrift adskilt af dybe grøfter og hegn af Rynket rose (Rosa rogusa). Vegetationen i området i 1998 tyder på oligotrofe-mesotrofe forhold i de fleste naturområder samt haline eller soligene forhold i enkelte områder. Ved registreringen i 1998 blev der fundet i alt 187 arter (Bilag 8.8). Før vandstandshævningen blev de lavest beliggende arealer med Tagrør og Pil slået, så de nye, vanddækkede arealer og fjorden i øvrigt kunne fremtræde som et åbent landskab. To år efter vandstandshævningen fremtræder de centrale arealer som åbent vand og store tagrørssumpe flankeret af sjapvandsområder med vådbunds-pionersamfund med Knopsiv (Juncus conglomeratus), Fliget brøndsel (Bidens tripartia), Tudsesiv (Juncus bufonis) og vådbundsgræsser domineret af Kryb-hvene (Agrostis stolonifera) og Knæbøjet rævehale (Alopecurus geniculatus). Mest dominerende i området er de store nyetablerede græsningsmarker, hvoraf nogle er delvist oversvømmede om vinteren, afhængig af nedbørsmængde og vindretning. Enkelte pilekrat ses i periferien. En lille rest af hedemoserne med Revling (E. nigrum) og Smalbladet kæruld (E. angustifolium) kan beses fra P-pladsen mod sydøst. Én art på den danske røde liste, Kongebregne (Osmunda regalis), to forskellige orkidéarter, og den sjældent forekommende art Slangetunge (Ophioglossum vulgatum) blev fundet i 1998, men var forsvundet i 2, da deres tidligere habitat nu var permanent dækket af vand. 19

22 Det totale antal arter fundet var faldet til 172, hvoraf de 123 arter også blev fundet ved registreringen i I alt 64 arter blev ikke genfundet, mens 49 arter var nye på listen (Bilag 8.8). Vegetationsændringerne har vist sig ved at især arter, der var meget almindelige i 1998, er gået stærkt tilbage, mens fremgangen var mest markant for arter, der optrådte mere sporadisk i Som følge af vandstandshævningen er der i store områder sket et skift fra en terrestrisk til akvatiske vegetationstype, og i de fleste delområder har sammensætningen af arter ændret sig væsentligt. Nye områder med vådbunds- og sjapvands- terrestrisk vegetation er blevet dannet ved grænseområdet mellem de gamle delområder og de tidligere opdyrkede arealer (Bilag 8.8). Især i de grænseområder, hvor vandstandsændringen ikke er sket brat men glidende, er der dannet habitater, som kan fremvise en yderst forskelligartet vegetation af pionerplantearter (Fig. 4.4). Hér varierer udbredelsen af det vanddækkede område, og jordoverfladen henligger ofte mere eller mindre blottet. Dette skaber gode forhold for pionerplantearter, der ellers er ude af stand til at konkurrere med den permanente vegetation, f.eks. Dværg-siv (Juncus pygmeus), Liden siv (J. bulbosus) og Vandportulak (Peplis portula), Smalbladet Ærenpris (Veronica scutellata) og Vejbred skeblad (Alisma plantago-aquatica). I andre områder sker der en mere brat ændring i vandgradienten, fordi de gamle volde stadig findes (Fig. 4.4). Hér, inden for en lille og åben rand ud mod rørsumpen, er der dannet en hængesæk af skud fra to krybende arter Kryb-hvene (Agrostis stolonifera) og Knæbøjet rævehale (Alopecurus geniculatus). Denne hængesæk danner grundlaget for en lang række forskellige mosearter, f.eks. Angelik (Angelica sylvestris), Kærtidsel (Cirsium palustre), Grå star (Carex canescens), Smalbladet kæruld (Eriophorum angustifolium), Vandnavle (Hydrocotyle vulgaris), Sværtevæld (Lycopus europaeus) og Dusk-fredløs (Lysimachia thyrsiflora). Delområder, hvor der er set en stigning i artsantallet, er beliggende i periferien på et niveau lidt over middelvandstanden (Bilag 8.8). Antallet af hede og grå klitarter er reduceret, eftersom mange af deres tidligere habitater blev dækket med vand. En større mængde frøplanter af E. nigrum (Revling) blev observeret på en af brakmarkerne. Et stort antal Tudsesiv (J. bufonis) blev observeret i delområder med de nye vådbunds-pionersamfund (Bilag 8.8). Figur 4.4 To typer af vegetation ved overgangen mellem våde og tørre områder. Dominerende arter er angivet med fed. Juncus bufonis L. Juncus bulbosus L. Juncus pygmaeus Rich. Alisma plantago-aquatica Veronica scutellata L. Peplis portula L. Agrostis stolonifera L. Alopecurus geniculatus L. Angelica sylvestris L. Cirsium palustre (L.) Scop. Carex canescens L. Eriophorum angustifolium Honck. Hydrocotyle vulgaris L. Lysimachia tyrsiflora L. 2

Brakvandssøer: struktur og funktion

Brakvandssøer: struktur og funktion Brakvandssøer: struktur og funktion Hvad er en brakvandssø? Sø, der modtager fortyndet havvand (i modsætning til saltsøer, hvor salte opkoncentreres ved fordampning). Danske eksempler: Vejlerne, Saltbæk

Læs mere

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 for Storstrøms amt, Natur- og Plankontoret. Niels Peter Andreasen r~- 1. Tilsyn og optællinger: Nyord enge er besøgt regelmæssigt fra januar til oktober med hovedvægten

Læs mere

Rastefugle på Tipperne 2013

Rastefugle på Tipperne 2013 Rastefugle på Tipperne 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. marts 2014 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider:

Læs mere

Rastende trækfugle på Tipperne 2012

Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2013 Ole Amstrup 1 Mogens Bak 1 Karsten Laursen 2 1 Amphi Consults 2 Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Driftsplan for Vejlerne

Driftsplan for Vejlerne Aage V Jensen Naturfond Driftsplan for Vejlerne Bilagsrapporter Bilag 1 - Vandstande og vandmiljø Bilag 2 - Vejlernes naturtilstand og drift indtil 1993 Bilag 3 - Driftsforhold og fugleliv Bilag 4 - Naturgenopretning

Læs mere

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T 2 Overvågning af fugle på Vejlerne 2001 Henrik Haaning Nielsen & Palle Rasmussen Vejlerne ligger nord for Limfjorden i Thy.

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT YNGLEFUGLE I DE FREDEDE JORDBASSINER 2015 Den nyetablerede ø i bassin 15 marts 2015 Vordingborg kommune Afdeling for Land og Miljø Rapport for Vordingborg Kommune v/ Konsulent

Læs mere

Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr.

Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr. Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura 2000- område nr. 112, Lillebælt Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. januar

Læs mere

Ynglefuglene på Tipperne 2014

Ynglefuglene på Tipperne 2014 Ynglefuglene på Tipperne 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. august 2014 Ole Thorup og Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:

Læs mere

Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004

Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Udarbejdet af Aqua Consult for Vejle Amt 2004 Titel: Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Udarbejdet af Aqua Consult

Læs mere

FOREKOMST AF YNGLEFUGLE I SKJERN ENGE PROJEKTOMRÅDE I 2011

FOREKOMST AF YNGLEFUGLE I SKJERN ENGE PROJEKTOMRÅDE I 2011 FOREKOMST AF YNGLEFUGLE I SKJERN ENGE PROJEKTOMRÅDE I 2011 Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 14 2012 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side]

Læs mere

Bagsværd Sø 2012. Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard

Bagsværd Sø 2012. Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard Bagsværd Sø 2012 Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse

Læs mere

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. januar 2015 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience

Læs mere

Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 2013

Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 2013 Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 213 Fra d. 2. til 21. august 213 udførte Rudersdal Kommune en undersøgelse af fiskebestanden i Birkerød Sø. Dette notat beskriver metoder og resultater fra undersøgelsen.

Læs mere

Søerne i De Vestlige Vejler

Søerne i De Vestlige Vejler Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Søerne i De Vestlige Vejler Faglig rapport fra DMU, nr. 572 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Søerne i De Vestlige Vejler Faglig rapport

Læs mere

FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM

FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM TORVEGADE 3, 1.TV, 3000 HELSINGØR, TLF 49 21 33 70, jpm@foel.dk, www:foel.dk FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Vedrørende to småsøer i Himmelev Grusgrav Hermed resultatet af tilsynet foretaget 12. september

Læs mere

Er naturgenopretning af vådområder ny natur eller blot lappeløsninger på tabt natur for græssende vandfugle?

Er naturgenopretning af vådområder ny natur eller blot lappeløsninger på tabt natur for græssende vandfugle? Er naturgenopretning af vådområder ny natur eller blot lappeløsninger på tabt natur for græssende vandfugle? Preben Clausen, Thomas Eske Holm, Thomas Bregnballe, Hans Meltofte, Casper Fælled & Kevin Clausen

Læs mere

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø September 2004 Notat udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium august 2004 Konsulent : Helle Jerl Jensen Baggrund Vesterled Sø er en ca. 2 ha stor sø beliggende

Læs mere

FUGLE VED VÆNGE SØ 2014

FUGLE VED VÆNGE SØ 2014 FUGLE VED VÆNGE SØ 2014 Vænge Sø blev færdigretableret i løbet af 2013 og vandstanden i søen nåede det planlagte niveau omkring årsskiftet. Fuglene er blevet systematisk optalt gennem hele 2014 bortset

Læs mere

Lyngby Sø 2012 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M

Lyngby Sø 2012 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M Lyngby Sø 212 Notat udarbejdet for Lyngby-Tårbæk Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, december 213. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard. F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2013. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2013. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Det nye vådområdes betydning for fuglelivet Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer

Læs mere

BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005.

BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005. BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005. BILAG 2: Ejerforhold 4b 3d 5d 4i 8ac 1bc 5a 4ah 3b 1cx 1cu 5d 4ae 2ae 8at 3s 5i 5b 5h 1a 1h

Læs mere

Næringsstoffer i vandløb

Næringsstoffer i vandløb Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige

Læs mere

MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR

MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR Til Kolding Kommune Dokumenttype Resumé Dato December 2010 Resumé af teknisk og biologisk forundersøgelse MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Kolding Kommune ønsker i forbindelse

Læs mere

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord 5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.

Læs mere

den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne.

den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne. Figur 10. Antal og fordeling af kortnæbbet gås ved midvintertællingen i Figure 10. Numbers and distribution of pink-footed goose during the mid-winter survey in den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver

Læs mere

August 2001 TEKNISK-BIOLOGISK FORUNDERSØ GELSE OG FORLAG TIL ETABLERING AF VÅDOMRÅDER I SKJOLD ÅDALEN SYD FOR BJERRE SKOV

August 2001 TEKNISK-BIOLOGISK FORUNDERSØ GELSE OG FORLAG TIL ETABLERING AF VÅDOMRÅDER I SKJOLD ÅDALEN SYD FOR BJERRE SKOV VÅDOMRÅDEPROJEKT SKJOLD ÅDALEN August 2001 TEKNISK-BIOLOGISK FORUNDERSØ GELSE OG FORLAG TIL ETABLERING AF VÅDOMRÅDER I SKJOLD ÅDALEN SYD FOR BJERRE SKOV BAGGRUND Skjold Ådalen blev i 1999 sammen med andre

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Indhold: 1. INDLEDNING... 2 2. REGISTRERINGER... 3 2.1 Padder... 3 2.2 Planter... 3 2.3 Dækningsgrader mm... 4 3. KONKLUSION... 6

Indhold: 1. INDLEDNING... 2 2. REGISTRERINGER... 3 2.1 Padder... 3 2.2 Planter... 3 2.3 Dækningsgrader mm... 4 3. KONKLUSION... 6 Ringsted Kommune Att: Berit Thøgersen NOTAT: Søer på Odinsvej Tilsyn/besigtigelse: Kåre Fog Tekst: Martin Hesselsøe og Kåre Fog Dato:. udgave 27. juni 20 Indhold:. INDLEDNING... 2 2. REGISTRERINGER...

Læs mere

Danske søer og deres restaurering. TEMA-rapport fra DMU

Danske søer og deres restaurering. TEMA-rapport fra DMU Danske søer og deres restaurering TEMA-rapport fra DMU Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser 24/1999 m Danske søer og deres restaurering Martin Søndergaard Erik Jeppesen Jens Peder Jensen

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Overvågning af fugle, sæler og planter 1999-2000, med resultater fra feltstationerne

Overvågning af fugle, sæler og planter 1999-2000, med resultater fra feltstationerne Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Overvågning af fugle, sæler og planter 1999-2, med resultater fra feltstationerne Faglig rapport fra DMU nr. 35 Danmarks Miljøundersøgelser Miljø-

Læs mere

UDVIKLINGEN I FOREKOMSTEN AF VANDFUGLE I SKJERN ENGE I EFTERÅRENE 2002-2011

UDVIKLINGEN I FOREKOMSTEN AF VANDFUGLE I SKJERN ENGE I EFTERÅRENE 2002-2011 UDVIKLINGEN I FOREKOMSTEN AF VANDFUGLE I SKJERN ENGE I EFTERÅRENE 22-211 Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 13 214 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2011

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2011 - det nye vådområdes betydning for ynglende fugle Kunde Rådgiver Egedal kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon: 72 59 73 15 Telefon 46 30 03 10 Telefax 46

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

CB Vand & Miljø. - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb

CB Vand & Miljø. - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb CB Vand & Miljø Ferskvandsbiologiske konsulenter - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb 1 Indhold Fiskeundersøgelser Side 4 Fugletællinger Side 5 Planktonanalyse Side 6 Vegetationsundersøgelser Side

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Udgiver:

Læs mere

PROJEKT FORBEDRET GÅSEJAGT. Præsentation af data fra jagtsæsonen 2012/13 (baggrundsår)

PROJEKT FORBEDRET GÅSEJAGT. Præsentation af data fra jagtsæsonen 2012/13 (baggrundsår) PROJEKT FORBEDRET GÅSEJAGT Præsentation af data fra jagtsæsonen 2012/13 (baggrundsår) Lund Fjord forsøgsområdet Foreløbige resultater Rapport udarbejdet af Jesper Madsen, Casper Fælled, Jens Peder Hounisen

Læs mere

Moniteringsrapport. LIFE-Engfugleprojektet LIFE/NAT/DK/158. (Restoration of Meadow Bird Habitats REMAB)

Moniteringsrapport. LIFE-Engfugleprojektet LIFE/NAT/DK/158. (Restoration of Meadow Bird Habitats REMAB) Moniteringsrapport LIFE-Engfugleprojektet 2006- LIFE/NAT/DK/158 (Restoration of Meadow Bird Habitats REMAB) Indledning For at kunne dokumentere effekten af de gennemførte tiltag i LIFE Engefugleprojektet

Læs mere

Ynglefuglene på Tipperne 2016

Ynglefuglene på Tipperne 2016 Ynglefuglene på Tipperne 2016 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. august 2016 Ole Thorup 1 & Thomas Bregnballe 2 1 Amphi Consult 2 Institut for Bioscience Rekvirent: Styrelsen

Læs mere

DCE Nationalt center for miljø og energi

DCE Nationalt center for miljø og energi DCE Nationalt center for miljø og energi Liselotte Sander Johansson AARHUS NOVANA Søer 2013 AARHUS Foto: Martin søndergaard Liselotte Sander Johansson Foto: Martin Søndergaard Kilde: Århus Amt AARHUS Liselotte

Læs mere

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Kolding Kommune Teknisk Forvaltning Miljø Natur og Vand Overvågning af Løvfrø, Kolding kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT

Læs mere

De undersøiske enge er væk og fuglene forsvundet

De undersøiske enge er væk og fuglene forsvundet Konference i Fællessalen på Christiansborg, 8. april 2011 Gylle og natur Problemer og løsninger Hvordan overlever både natur og landbrug? Af biolog Anja Härle Eberhardt, DOF De undersøiske enge er væk

Læs mere

Lake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007

Lake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Lake Relief TM - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, august 2007. Konsulent: Carsten Bjørn Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1 Beskrivelse

Læs mere

1. Introduktion 3. 2. Lokalitet 3. 3. Undersøgelser 6. 4. Resultater 7. 4.1 Vandkemi 7. 4.2 Vandplanter 9. 4.3 Fiskebestanden 11

1. Introduktion 3. 2. Lokalitet 3. 3. Undersøgelser 6. 4. Resultater 7. 4.1 Vandkemi 7. 4.2 Vandplanter 9. 4.3 Fiskebestanden 11 Nydam 2011-12 2011 Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, Laboratorium januar 2013. Konsulenter: Helle Jerl Jensen og Stig Rostgaard F I S K E Ø KO L O G I S K L A B O R

Læs mere

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og biodiversitet

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og biodiversitet M I L J Ø M I N I S T E R I E T Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og biodiversitet Rastende fugle i Vejlerne 2002 Af Henrik Haaning Nielsen & Palle A. F. Rasmussen Vejlerne, som ligger nord

Læs mere

Danmarks Miljøundersøgelser, Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet. Overvågning af fugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord 2005

Danmarks Miljøundersøgelser, Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet. Overvågning af fugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord 2005 Overvågning af fugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord 25 Af Ole Amstrup (trækfugle) og Ole Thorup (ynglefugle) Arbejdsprogrammet for Tipperne 25 Fra slutningen af april til og med november blev der udført

Læs mere

Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011

Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011 Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011 Tekst & fotos: Lars Hansen Udarbejdet af naturkonsulent.dk for Nyborg Kommune Indhold Indledning.. 2 Knudshovedhalvøen 3 Holckenhavn Nor.. 8 Holckenhavn

Læs mere

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

Ferskvandsundersøgelser i Grønland

Ferskvandsundersøgelser i Grønland Ferskvandsundersøgelser i Grønland Seniorforsker Torben L. Lauridsen Arctic Research Centre, Bioscience, Aarhus Universitet Department of Bioscience, Aarhus University, Denmark Photo: Korhan Özkan 1 Photo:

Læs mere

Brabrand. I Årslev Markbog fra 1683 finder man en fin beskrivelse af Brabrand Sø (teksten tilrettet) :

Brabrand. I Årslev Markbog fra 1683 finder man en fin beskrivelse af Brabrand Sø (teksten tilrettet) : 1 Brabrand Sø I Årslev Markbog fra 1683 finder man en fin beskrivelse af Brabrand Sø (teksten tilrettet) : Det berettes af alle mænd i Årslev at Brabrant Siøe (Brabrand Sø) nedenfor Årslev er til liden

Læs mere

Miljøtilstand og udvikling i Viborgsøerne 1985-2005

Miljøtilstand og udvikling i Viborgsøerne 1985-2005 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Faglig rapport fra DMU nr. 67, 26 Miljøtilstand og udvikling i Viborgsøerne 1985-25 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Faglig rapport fra

Læs mere

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Værktøjsnotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer

Læs mere

Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og

Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene.

Læs mere

B4: Arealændringer i risikoområder

B4: Arealændringer i risikoområder Kortlægning af risikoarealer for fosfortab i Danmark B4: Arealændringer i risikoområder Foto: Martin Søndergaard Foto: Sten Porse Søer er økosystemer, der naturligt tilbageholder næringsstoffer (fosfor

Læs mere

MULIGT VÅDOMRÅDE HEJLS BÆK, HEJLS NOR

MULIGT VÅDOMRÅDE HEJLS BÆK, HEJLS NOR Til Kolding Kommune Dokumenttype Resumé Dato December 2010 Resumé af teknisk og biologisk forundersøgelse MULIGT VÅDOMRÅDE HEJLS BÆK, HEJLS NOR 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Kolding Kommune ønsker i forbindelse

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2015. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2015. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Det nye vådområdes betydning for fuglelivet Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer

Læs mere

Ulvshale - Nyord - Naturstyrelsen

Ulvshale - Nyord - Naturstyrelsen Page 1 of 5 Ulvshale - Nyord Landskabet På det nordvestlige Møn ligger halvøen Ulvshale, og i forlængelse heraf øen Nyord. Landskabet er karakteristisk ved strandenge og rørsumpe, som danner overgang til

Læs mere

Fiskbæk Å. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fiskbæk Å. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Fiskbæk Å Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.

Læs mere

NOTAT. 1. Baggrund. Rambøll Englandsgade 25 DK-5100 Odense C. T F

NOTAT. 1. Baggrund. Rambøll Englandsgade 25 DK-5100 Odense C. T F NOTAT Dato 28-05-2013 Projekt Jordbro Å Kunde Naturstyrelsen Aalborg Notat nr. 1.2 Dato 28-05-2013 Til Fra KS af Kjeld Lundager Jørgensen, Naturstyrelsen Mads Bøg Grue, Rambøll A/S Dennis Søndergård Thomsen,

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Vedlagt : Kort over undervandsvegetationens udbredelse i Bagsværd Sø, 2015

Vedlagt : Kort over undervandsvegetationens udbredelse i Bagsværd Sø, 2015 Teknisk notat Grontmij Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4396 8580 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Vurdering af undervandsvegetationens udbredelse i Bagsværd Sø, 2015 7.

Læs mere

Lok. Nr. 5 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2012

Lok. Nr. 5 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2012 Lok. Nr. 5 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2012 Lokalitet: Blak Kommune: Frederikssund Besøgsdatoer: 25.5.2012 Observatører: Pelle Andersen-Harild Kort over lokaliteten:

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig

Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig side 1 af 6 Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning De forskellige

Læs mere

VANDFUGLE I DANMARK. Ib Krag Petersen, Rasmus Due Nielsen, Preben Clausen og Stefan Pihl DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER

VANDFUGLE I DANMARK. Ib Krag Petersen, Rasmus Due Nielsen, Preben Clausen og Stefan Pihl DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER LANDSDÆKKENDE OPTÆLLINGER AF VANDFUGLE I DANMARK Ib Krag Petersen, Rasmus Due Nielsen, Preben Clausen og Stefan Pihl Historisk overblik: Landsdækkende optællinger af vandfugle i Danmark 1965-74 (5 tællinger)

Læs mere

Effekt af reservatoprettelse for rastende vandfugle i Vest Stadil Fjord

Effekt af reservatoprettelse for rastende vandfugle i Vest Stadil Fjord Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Effekt af reservatoprettelse for rastende vandfugle i Vest Stadil Fjord Arbejdsrapport fra DMU, nr. 176 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet

Læs mere

Havørn 1 AD R, Brushane 2 R, Sortklire 2 R, Fjordterne 1 R, Landsvale 600 R. Erik Ehmsen

Havørn 1 AD R, Brushane 2 R, Sortklire 2 R, Fjordterne 1 R, Landsvale 600 R. Erik Ehmsen 30. juni Brændegård Sø (12:40-14:00): Toppet Lappedykker 10 R, Skarv 400 R, Fiskehejre 2 R, Knopsvane 12 R, Grågås 180 R, Gravand 8 AD R, Gravand 14 PUL R, Knarand 4 R, Krikand 3 R, Gråand 30 AD R, Gråand

Læs mere

Søerne er levested for mange plante- og dyrarter

Søerne er levested for mange plante- og dyrarter Martin Søndergaard Søernes biodiversitet status, udvikling og trusler Søerne er levested for mange plante- og dyrarter Vertebrater tilknyttet søer Antal arter 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Pattedyr Padder

Læs mere

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og biodiversitet

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og biodiversitet . Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og biodiversitet Overvågning af fugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord 24 Af Ole Thorup (ynglefugle Tipperne), Ole Amstrup (ynglefugle Ringkøbing Fjord,

Læs mere

Naturen. omkring Korsør

Naturen. omkring Korsør Naturen omkring Korsør Fra Korsør Lystskov med høj-stammet bøgeskov og dybe moser - over de mange vandfyldte lergrave omkring det lavvandede Korsør Nor - til de åbne marker og engdrag på Frølunde Fed -

Læs mere

Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer)

Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer) Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer) Martin Søndergaard Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet April 2010 Vandrammedirektivet Overordnet formål:

Læs mere

Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale

Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Brian Kronvang Danmarks Miljøundersøgelser (1. juli 2011 Institut for BioScience), Aarhus Universitet Også stor tak til Naturstyrelsen

Læs mere

Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det?

Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det? Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det? Lone Liboriussen D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R A A R H U S U N I V E R S I T E T Afdeling for Ferskvandsøkologi

Læs mere

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA Søer Faglig rapport fra DMU, nr. 421

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA Søer Faglig rapport fra DMU, nr. 421 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA 23 Søer 21 Faglig rapport fra DMU, nr. 421 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA 23 Søer 21 Faglig rapport fra DMU, nr. 421 22 Jens

Læs mere

Hvordan fremmer vi alsidig natur på en almindelig eng?

Hvordan fremmer vi alsidig natur på en almindelig eng? Hvordan fremmer vi alsidig natur på en almindelig eng? Anna Bodil Hald Når naturen skal genoprettes på enge, som har været i omdrift nogle år eller bare været gødsket, bliver der normalt sat et elektrisk

Læs mere

Ynglefuglene i danske småbiotoper

Ynglefuglene i danske småbiotoper Ynglefuglene i danske småbiotoper Hans Meltofte, Michael B. Grell, Peer L. Lindballe og Timme Nyegaard (With a summary in English: The breeding bird fauna on small biotopes in Denmark) Indledning To tredjedele

Læs mere

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet OVERBLIK OVER STATUS FOR NATUREN PATTEDYR I AGERLANDET Rådyr Harer Naturen i landbruget,

Læs mere

Forslag til. Natura 2000-handleplan Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen. Natura 2000-område nr. 69

Forslag til. Natura 2000-handleplan Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen. Natura 2000-område nr. 69 Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen Natura 2000-område nr. 69 Habitatområde H62 Fuglebeskyttelsesområde F43 Titel: Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen Udgiver:

Læs mere

Miljøtilstanden i 22 mindre søer i Københavns Amt 2003

Miljøtilstanden i 22 mindre søer i Københavns Amt 2003 Miljøtilstanden i 22 mindre søer i Københavns Amt 2003 Vurderet på baggrund af vandkemiske og biologiske forhold. Stokkerup Dam, august 2003 Rapport udarbejdet af: F.N.Miljø, december 2003 Konsulent: Flemming

Læs mere

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Metodenotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer

Læs mere

Stilling-Solbjerg Sø ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ

Stilling-Solbjerg Sø ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ Stilling-Solbjerg Sø ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ 1 2 Stilling- Solbjerg Sø Er Stilling-Solbjerg Sø dannet, fordi trolden i Solbjerget blev vred, da menneskene i den lille by neden for bakken ville bygge en

Læs mere

Fiskebestanden i Gurre Sø

Fiskebestanden i Gurre Sø Fiskebestanden i Gurre Sø August 26 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, september 26. Konsulenter: Carsten Bjørn & Morten Wiuf Indholdsfortegnelse RESUMÉ... 2 METODER... 3 RESULTATER... 5 DE ENKELTE ARTER...

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

Snoldelev, Gammel Havdrup og Ramsø Moser

Snoldelev, Gammel Havdrup og Ramsø Moser Ynglende fugle 2014 Snoldelev, Gammel Havdrup og Ramsø Moser (Fuglebeskyttelsesområderne 103 og 104) Rapport fra Orbicon A/S til Roskilde og Solrød Kommuner Rekvirent Roskilde og Solrød Kommuner, Morten

Læs mere

Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41

Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord Natura 2000-område nr. 66 Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021. Stadil Fjord og Vest

Læs mere

OPTÆLLINGER AF ROVFUGLE PÅ ØSTMØN I VINTERHALVÅRENE 1970-75

OPTÆLLINGER AF ROVFUGLE PÅ ØSTMØN I VINTERHALVÅRENE 1970-75 75-002 VNTERTÆLLNGER OPTÆLLNGER AF ROVFUGLE PÅ ØSTMØN VNTERHALVÅRENE 1970-75 ACCPTER 1/1975 N. P.Andreasen. FORMÅL: Formålet var fra begyndelsen at danne os et indtryk af områdets værdi som tilholdssted

Læs mere

BILAG 3. Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat

BILAG 3. Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat BILAG 3 Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat 4.12.2014 Lokalitet 1 Lokalitet 1 består af et moseområde på 3,8 ha, som ligger i ådalen langs vandløbet Skinderup Bæk vest for Skinderup

Læs mere

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Rønde Kommune 739040... Troldkær vest for Stubbe Sø 739050... Langsø i Skramsø Plantage 739060, 737065... Øjesø og Lillesø i Skramsø

Læs mere

Jagt og vandfugle ved Høje Sande, Ringkøbing Fjord

Jagt og vandfugle ved Høje Sande, Ringkøbing Fjord Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Jagt og vandfugle ved Høje Sande, Ringkøbing Fjord Arbejdsrapport fra DMU, nr. 230 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Jagt og vandfugle

Læs mere

Projektbeskrivelsen ændres om følger:

Projektbeskrivelsen ændres om følger: Notat Grontmij Carl Bro A/S Sofiendalsvej 94 9200 Aalborg SV Danmark T +45 98 79 98 00 F +45 9879 9801 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Tissing Vig Rettelse til Projektbeskrivelse 23. marts 2010

Læs mere

6WDQGDUGLVHUHWULQJP UNQLQJ YHG %UDEUDQG6. Af +HQQLQJ(WWUXS0RUWHQ-HQULFK+DQVHQ6WHSKDQ6NDDUXS/XQG 6YHQG0 OOHU-HQVHQ

6WDQGDUGLVHUHWULQJP UNQLQJ YHG %UDEUDQG6. Af +HQQLQJ(WWUXS0RUWHQ-HQULFK+DQVHQ6WHSKDQ6NDDUXS/XQG 6YHQG0 OOHU-HQVHQ 6WDQGDUGLVHUHWULQJP UNQLQJ YHG %UDEUDQG6 Af +HQQLQJ(WWUXSRUWHQ-HQULFK+DQVHQ6WHSKDQ6NDDUXS/XQG 6YHQG OOHU-HQVHQ 6WDQGDUGLVHUHWULQJP UNQLQJYHG%UDEUDQG6. Ved Brabrand Sø har Danmarks Ringmærkerforening i

Læs mere

Sørestaurering i Danmark

Sørestaurering i Danmark Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 636, 27 Sørestaurering i Danmark Del II: Eksempelsamling [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport

Læs mere

Afgørelse i sagen om en anmeldt aktivitet i Natura 2000-område i Ringkøbing-Skjern Kommune

Afgørelse i sagen om en anmeldt aktivitet i Natura 2000-område i Ringkøbing-Skjern Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 14. april 2008 NKN-136-00004 AUP Afgørelse i sagen om en anmeldt

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009

Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009 Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009 Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, januar 2010. Lilleådalens græsningsareal er et stort og varieret naturområde med behov

Læs mere

Kan oplandsdata anvendes til beskrivelse af vandkvalitet og biologi i søer?

Kan oplandsdata anvendes til beskrivelse af vandkvalitet og biologi i søer? Kan oplandsdata anvendes til beskrivelse af vandkvalitet og biologi i søer? Torben L. Lauridsen Indhold hvor står vi lige nu i forhold til at beskrive vandkvalitet på baggrund af oplandsdata hvad vi skal

Læs mere

Duer og hønsefugle Agerhøne

Duer og hønsefugle Agerhøne Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100

Læs mere

Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer

Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato:. december 2012 Liselotte Sander Johansson Martin Søndergaard Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere