Vest Stadil Fjord før og efter vandstandshævning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vest Stadil Fjord før og efter vandstandshævning"

Transkript

1 Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Vest Stadil Fjord før og efter vandstandshævning Faglig rapport fra DMU, nr. 355

2 [Tom side]

3 Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Vest Stadil Fjord før og efter vandstandshævning Faglig rapport fra DMU, nr Martin Søndergaard Torben L. Lauridsen Afdeling for Sø- og Fjordøkologi Jesper Madsen Morten Elmeros Peter Kristensen Preben Clausen Afdeling for Kystzoneøkologi Anna Bodil Hald Afdeling for Landskabsøkologi Henning F. Aaser Ringkøbing Amt

4 Datablad Titel: Vest Stadil Fjord før og efter vandstandshævning Forfattere: Martin Søndergaard 1, Jesper Madsen 2, Anna Bodil Hald 3, Henning F. Aaser 4, Morten Elmeros 2, Peter Kristensen 2, Preben Clausen 2 & Torben L. Lauridsen 1 Afdeling: 1 Afdeling for Sø- og Fjordøkologi 2 Afdeling for Kystzoneøkologi 3 Afdeling for Landskabsøkologi 4 Ringkøbing Amt Serietitel og nummer: Faglig rapport fra DMU nr. 355 Udgiver: Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser URL: Udgivelsesår: Maj 21 Tegninger: ETB: Felt- og laboratoriearbejde: Bedes citeret: Kathe Møgelvang Anne Mette Poulsen Lissa Skov Hansen, Lone Nørgaard, Stig Beck Nielsen, Kirsten Thomsen, Karina Jensen, Birte Laustsen, Jane Stougaard-Pedersen, Jan Petersen, Nina Kjær-Petersen, Peter Kristensen, Flemming Hansen, Peter Borup og Torben Adolfsen Søndergaard, M., Madsen, J., Hald, A.B., Aaser, H.F., Elmeros, M., Kristensen, P., Clausen, P. & Lauridsen, T.L., 21: Vest Stadil Fjord før og efter Vandstandshævning. Danmarks Miljøundersøgelser. 56 s. - Faglig rapport fra DMU nr Redaktionen afsluttet: April 21 ISBN: ISSN (elektronisk): Sideantal: 56 Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse. Internet: Rapporten findes kun som PDF-fil på Danmarks Miljøundersøgelsers hjemmeside.

5 Indhold Forord 5 1 Sammenfatning 6 2 Indledning 8 3 Sønderdyb Tilførsel og tilbageholdelse af næringsstoffer Vandkemi, sigtdybde og suspenderet stof Planteplankton Dyreplankton Fisk Undervandsplanter 16 4 Mellemdyb Det åbne vand Den terrestriske vegetation 19 5 Fugle Ynglefugle Rastende fugle 22 6 Odder Forekomst af odder 24 7 Referencer 26 8 Bilag Metoder Målinger af resuspension Undervandsplanter Planteplankton Dyreplankton Mysider Fisk Terrestrisk vegetation Fugle 47 Danmarks Miljøundersøgelser 55 Faglige rapporter fra DMU 56

6 [Tom side]

7 Forord Denne rapport er udarbejdet i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen og beskriver udviklingen i Vest Stadil Fjord området i perioden efter vandstandshævning og genetablering af vådområdet nord for Skelmosevej i efteråret Ulborg Skovdistrikt takkes for medvirken til projektets gennemførelse, herunder skovrider Bo Holst Jørgensen, Skovfoged Jens Henrik Jacobsen, skovfoged Peter Ejlskov Jensen og Søren Bank Sørensen. 5

8 1 Sammenfatning Tilstanden i Vest Stadil Fjord er undersøgt et år før og to år efter at vandstanden blev hævet i den nordlige del i efteråret Samtidig med etableringen af det nye vådområde er der sket betydelige ændringer på en række områder i hele Vest Stadil Fjord området. Middelkoncentrationen af fosfor i indløbet til Sønderdyb er halveret, hvilket tyder på mindsket tilførsel fra de nye vådområde selvom massebalancen er for usikker til at kunne vise det. Samtidigt er koncentrationen af fosfor i Sønderdyb mindsket fra,34 til,9 mg P l -1 (sommermiddel) fra 1998 til 2. Den gennemsnitlige sigtdybde er stadigvæk lav, men er i perioden øget fra,2 til,6 m. Indholdet af klorofyl og mængden af alger er reduceret tilsvarende, mens der er sket et skift i retning af flere større dyreplanktonarter. Blågrønalger er stadigvæk dominerende. Fiskesammensætningen er stort set uændret og domineres som tidligere af aborre. De lavvandede forhold betyder, at vandets indhold af suspenderet stof hyppigt forøges markant på grund af ophvirvling af bundmateriale ved blæst. Samtidigt med den forbedrede sigtdybde er udbredelsen af undervandsplanter øget betydeligt fra 1998 til 2 i Sønderdyb. Den gennemsnitlige dækningsgrad er øget fra 8 til 31 % og det plantefyldte vandvolumen fra 3 til 16 %. Antallet af arter er øget fra 6 til 9. Mest almindeligt forekommende er kransnålalger, Aks-tusindblad og Børstebladet vandaks. Naturgenopretningsprojektet har haft en umiddelbar positiv indflydelse på områdets ynglefugle, idet næsten alle arter har været i fremgang. Blandt 19 rød- og gullisteregistrerede arter har der været en positiv effekt for arter og en neutral eller uvis effekt på 5-6 arter. Effekten skal dog tages med forbehold over for store klimatiske variationer og den korte periode området har været fulgt siden projektets start samt at området efter vandstandshævningen endnu ikke er inde i en ligevægtsfase. Blandt de rastende fuglearter har især de planteædende arter, Knopsvane, Pibeand og Blishøne vist fremgang i perioden , hvilket således falder sammen med det øgede fødeudbud i Sønderdyb. Også antallet af krikænder er gået kraftig frem, hvilket tillægges et større vanddækket areal og en stor produktion af plantefrø, især frø af tudsesiv. Grågæs og kortnæbede gæs har mistet store fourageringsområder ved vandstandshævningen, men antallet har alligevel været i fremgang, hvilket blandt andet tilskrives den mindre intensive jagt som følge af reservatordningen, der blev indført samtidig med naturgenopretningen. Vandkvaliteten i Mellemdyb er relativ god med et næringsstofindhold lidt mindre end i Sønderdyb og med en sigtdybde til bunden (> 1,2 m) store dele af sommeren. Planteplanktonbiomassen er tilsvarende lav og består af et diverst samfund sammensat af mange forskellige algeklasser. Dyreplanktonet har en ringe forekomst af de større krebsdyrarter og domineres af vandloppen Eurytemora og cyclopoide arter. Der er fundet 14 6

9 forskellige arter af undervandsplanter i Mellemdybområdet, hvoraf den mest udbredte var Aks-tusindblad. Den terrestriske vegetation omkring de nyetablerede vådområde nord for Skelmosevej viste som forventet i store områder et skift fra terrestriske til mere akvatiske vegetationstyper. Nye områder med vådbunds- og sjapvandsvegetation samt pionerplantearter er dannet, mens antallet af hede og gråklit arter er reduceret. Det totale antal arter registreret faldt fra 187 i 1998 til 172 i 2. I alt 64 arter blev ikke genfundet i 2, mens 49 arter var nye på listen. Ved tre ud af fem lokaliteter blev der fundet spor efter odder. Fund af odderspor i hele undersøgelsesperioden tyder på en fast forekomst af odder i Vest Stadil Fjord. Sammenlignet med resultaterne fra de landsdækkende undersøgelser i , 1991 og 1996 synes der at være sket en fremgang i forekomsten af odder i Vest Stadil Fjord. 7

10 2 Indledning Vest Stadil Fjord udgør et 22 ha stort vådområde nord for Ringkøbing, kun adskilt fra Vesterhavet af Husby Klit (Fig. 2.1). Området var indtil 1865 en fjordarm med åben forbindelse til Stadil Fjord og Ringkøbing Fjord. Herefter blev de nordlige områder delvist afvandet og efterlod efter en sidste større afvanding i 1955 kun Sønderdyb (ca. 33 ha) og de to mindre Mellemdyb og Nordre Dyb med et samlet areal under 1 ha som åbne vandflader. Odder undersøgelse Prøvetagning, vandkemi Vesterhavet Skelmosevej Mellemdyb Figur 2.1 Kort over Vest Stadil Fjord området med angivelse af de større områder med mere eller mindre åbent vand samt prøvetagningsstationer til vurdering af søtilstand og undersøgelser af odderforekomst. I midten af 199 erne blev det besluttet at genskabe dele af de tidligere vådområder ved at hæve vandstanden med knap en meter nord for Skelmosevej, der er den nordlige afgrænsning af Sønderdyb (Fig 2.1). Formålet var at genskabe større, sammenhængende vådområder med øget naturmæssig værdi omkring Mellemdyb og Nordre Dyb samt at mindske næringsstoftilførslen til den nedstrømsbeliggende sø, Sønderdyb, med henblik på at forbedre vandkvaliteten her. Naturgenopretningsprojektets anlægsfase blev udført i sommeren 1998, og allerede ved efterårets nedbør i 1998 blev den ønskede vandstand opnået i de nye vådområder. I forbindelse med etableringen af det nye vådområde blev der igangsat et 3-årigt moniteringsprogram af hele Vest Stadil Fjord-området. Hovedformålet var at vurdere effekten af etableringen, herunder også, om der via øget tilbageholdelse af næringsstoffer i Mellemdyb kunne etableres en bedre vandkvalitet i Sønderdyb. Overvågningen omfattede såvel de åbne vandflader som forekomsten af fugle, odder og ændringer i den terrestriske vegetation. Moniteringsprogrammet blev igangsat i foråret 1998 og sluttede med udgangen af 2. Før-situtationen er således repræsenteret ved èn vækstsæson (1998), suppleret med, hvad der evt. måtte ligge af tidligere data (se Skov- og Naturstyrelsen 1995), mens efter-situationen er repræsenteret ved målingerne fra 1999 og 2. Sønderdyb 1 km I denne rapport beskrives områdets tilstand og udvikling med fokus på perioden Beskrivelsen omfatter de åbne vandflader (Sønderdyb og Mellemdyb), den terrestriske vegetation omkring det genetablerede område (Mellemdyb og Nordre Dyb), fuglene (ynglefugle og rastende fugle) i hele Vest Stadil Fjord området samt observationer efter odder. I Bilagsdelen findes en uddybende præsentation af det indsamlede datamateriale og de anvendte metoder. 8

11 3 Sønderdyb 3.1 Tilførsel og tilbageholdelse af næringsstoffer Til belysning af effekten af naturgenopretningsprojektet på næringsstoftilførslen til Sønderdyb er der foretaget målinger i afløbet fra Mellemdyb i perioden Som supplement er resultaterne fra amtets målinger fra 1991 også medtaget i datapræsentationen. Tilførslen af fosfor fra området nord for Skelmosevej til Sønderdyb har i de undersøgte år været forholdsvis konstant med en årlig tilførsel på,6-1,1 tons. Den vandføringsvægtede fosforkoncentration er derimod reduceret fra et niveau på,24-,33 mg P l -l i 1991 og til,12 mg P l -l i 1999 og 2 (Tabel 3.1). Kvælstof- og jerntilførslen har varieret en del i undersøgelsesperioden. Jerntilførslen har varieret fra 9,8 tons i 1991 til 21,5 tons i 2, og kvælstoftilførslen har varieret fra 5,4 tons i 1998 til 11,2 i 2. De vandføringsvægtede jern- og kvælstofkoncentrationer har været faldende fra 4,15-4,23 mg Fe l -l og 2,36-2,66 mg N l -l i 1991 og 1997 til ca. 3,3 mg Fe l -l og 1,3-1,7 mg N l -l i (Tabel 3.1). Vandtilførslen fra Mellemdyb til Sønderdyb har som følge af megen nedbør været markant større i 1999 og 2 end i 1991 og i (Tabel 3.1). Da næringsstoftilførslen erfaringsmæssigt øges ved øget vandtilførsel, er det ikke muligt direkte at vurdere effekten af naturgenopretningen ud fra udviklingen i næringsstoftilførslerne. Udviklingen i de vandføringsvægtede næringsstofkoncentrationer viser derimod, at næringsstofkoncentrationerne har været mindre i det vand, der tilføres Sønderdyb fra området nord for Skelmosevej i årene efter naturgenopretningen end i årene før genopretningen. På baggrund af målinger i afløbet fra Sønderdyb og i søen kan der opstilles en massebalance for kvælstof og fosfor i Sønderdyb i perioden (Tabel 3.2). Da afløbet fra Sønderdyb sker via en pumpestation, er der imidlertid en række tekniske problemer forbundet med bestemmelse af næringsstofkoncentrationerne i afløbsvandet. Massebalancen for Sønderdyb er som følge heraf forbundet med en vis usikkerhed. De opstillede massebalancer tyder på, at den interne fosforfrigivelse i Sønderdyb er reduceret, idet den procentvise fosfortilbageholdelse er reduceret fra % i til 67-68% i (Tabel 3.2). På trods af mindre frigivelse internt i søen løber der altså stadigvæk mere fosfor ud af søen end ind. Massebalancerne tyder også på, at kvælstoftilbageholdelsen er øget i de seneste år, fra 29-39% i til 49-53% i Øget tilbageholdelse af både fosfor og kvælstof ses ofte i søer, hvor der opnås klarvandede forhold, og udviklingen i Sønderdyb skal derfor også ses i lyset af de ændringer, der er sket i den biologiske struktur i samme periode (se afsnit ). 9

12 Tabel 3.1 Udviklingen i tilførte vand- og næringsstofmængder fra området nord for Skelmosevej til Sønderdyb i årene 1991 og Vandmængde, mill. m 3 2,35 3,79 3,2 4,94 6,54 Fosfor, tons,78 1,7,77,61,78 Kvælstof, tons 5,55 1,1 5,41 6,47 11,2 Jern, tons 9,77 16, 1,5 16,4 21,5 Vandføringsvægtet fosforkonc., mg P l -l,33,28,24,12,12 Vandføringsvægtet kvælstofkonc., mg N l -l 2,36 2,66 1,69 1,31 1,72 Vandføringsvægtet jernkonc., mg Fe l -l 4,15 4,23 3,29 3,32 3,28 Tabel 3.2 Massebalancer for kvælstof og fosfor i Sønderdyb P N P N P N P N Tilførsel fra Mellemdyb, tons 1,8 1,1,78 5,41,61 6,47,78 11,2 Umålt opland+atmosfærisk dep., tons,22 16,,51 34,4,63 32,2,56 33,3 Tilførsel i alt, tons 1,3 26,1 1,29 39,8 1,24 38,7 1,34 44,5 Fraført via afløb, tons 2,4 18,4 2,9 24,2 2,7 18,2 2,25 23,5 Tilført-fraført, tons -1,1 7,7-1,61 15,6 -,83 2,5 -,91 21 Tilbageholdt, % , Vandkemi, sigtdybde og suspenderet stof Vandet i Sønderdyb er svagt brak og varierer kun lidt. Saliniteten har som sommergennemsnit de tre år ligget mellem,6 og 1,1 promille med højeste værdi i 1998 (Tabel 3.3). Saliniteten har gennem hele sæsonen alle tre år ligget mellem,3 og 1,3 promille. I overvågningsperioden 1998 til 2 er der sket et markant fald i søvandets indhold af næringsstoffer. Den gennemsnitlige sommerkoncentration af totalfosfor er således reduceret fra,34 i 1998 til,9 mg P l -l i 2 (Tabel 3.3 og Fig. 3.1). Figur 3.1 Koncentrationerne af totalfosfor, totalkvælstof, suspenderet stof, klorofyl a samt sigtdybden i Sønderdyb 1998 til 2. Total P (mg P l -1 ) Susp. stof (mg tv l -1 ) Total N (mg N l -1 ) Klorofyl a (µg l -1 ) Sigtdybde (m)

13 Figur 3.2 Koncentrationer af suspenderet stof, total fosfor, total kvælstof samt beregnet sigtdybde fra den 8. til 18. august 1999 i Sønderdyb (målt hver 6. time) i forbindelse med ændringer i vindhastighed (øget fra -2 m s -1 d 9./1. til 5-7 m s -1 d. 11./12 og til 2-3 m s -1 d. 16./17. august). Susp. stof (mg tv l -1 ) Total N (mg N l -1 ) Sigtdybde (m) Total P (mg P l -1 ) August 1999 August Sammenlignet med data fra 1987 og 1991, hvor der generelt blev målt koncentrationer lavere end i 1998 (Tabel 3.1), synes der dog især i 2 at have været væsentligt lavere koncentrationer end tidligere. Der er store variationer i løbet af året, hvilket primært skyldes vindens store indflydelse på indholdet af suspenderet stof fra søbunden (se nedenfor). Tilsvarende er indholdet af suspenderet stof reduceret betydeligt og sigtdybden øget, ikke mindst i 2, hvor sigtdybden i en periode om sommeren oversteg den maksimale vanddybde på,8 m (Tabel 3.3, Fig. 3.1). Indholdet af klorofyl a blev som sommergennemsnit reduceret fra 148 til 25 µg l -l. Tabel 3.3 Udviklingen i Sønderdybs indhold af næringsstoffer, salinitet og sigtdybde mm. (sommermiddel). Data fra 1987 og 1991 er fra Ringkøbing amt Antal målinger Total fosfor, mg P l -l,15,24,34,14,9 Total kvælstof, mg N l -l 1,62 1,98 3,5 2,6 1,4 Klorofyl a µg l -l Suspenderet stof, mg ts l -l Salinitet, promille,8-1,1,6,7 Sigtdybde, m,35,2,23,38,6 På grund af de lavvandede forhold og den vindeksponerede beliggenhed er mængden af suspenderet stof og dermed også koncentrationen af næringsstoffer stærkt afhængig af vindforholdene. I en kampagneperiode i sommeren 1999 blev det således registreret, at en øget vindstyrke i løbet af kort tid kunne føre til mange gange højere koncentrationer. I forbindelse med øget blæst den 1. til 12. august fra -2 m s -1 til 5-6 m s -1 øgedes indholdet af suspenderet stof inden for 2 døgn således med en faktor 1 fra omkring 25 mg susp. stof l -1 til 25 mg susp. stof l -1 (Fig. 3.2). Dette svarer en reduceret sigtdybde fra omkring,7 til,3 m. Tilsvarende skete der en markant forøgelse i koncentrationen af både totalfosfor og totalkvælstof. Øget indhold af suspenderet stof finder sted allerede ved vindhastigheder over ca. 4-5 m s -1, hvilket betyder, at der sker ophvirvling af bundmateriale en stor del af tiden i Sønderdyb. 11

14 3.3 Planteplankton Mængden af planteplankton i Sønderdyb er reduceret med ca. en faktor 7, fra et sommergennemsnit på 27 til 4 mm 3 l -l i perioden 1998 til 2, og er derved væsentligt medvirkende til vandets øgede sigtbarhed (Fig. 3.3, Tabel 3.4). Planteplanktonsamfundet har gennem hele perioden været domineret af blågrønalger, som dog har haft en reduceret dominans i 2, hvor der blev set flere grønalger. De dominerende slægter af blågrønalger blev i 1998/1999 især udgjort af de kolonidannede Microcystis, og de trådformede Planktolyngbya og Aphanizomenon, mens Gomphosphaeria var dominerende i 2 (Bilag 8.4). Figur 3.3 Biovolumen af de dominerende klasser af planteplankton i Sønderdyb mm 3 l -1 mm 3 l Total Grønalger I forhold til en undersøgelse i 1987, hvor sommerbiomassen af planteplankton var på 1-4 mm 3 l -l (Ringkøbing amt, 1988a), er der især i 2 sket en markant reduktion. Også i 1987 var sommerbiomassen domineret af blågrønalger. mm 3 l -1 mm 3 l Blågrønalger Øvrige Tabel 3.4 Sommermiddelbiomassen (mm 3 l -l ) af planteplankton i Sønderdyb og de enkelte algeklassers andel biomasse % biomasse % biomasse total Blågrønalger 22,3 82 1,8 87 2,4 62 Grønalger 4,5 16 1,5 12 1,4 36 Øvrige,6 2,1 1,1 2 Total 27,3 1 12,4 1 3, Dyreplankton Dyreplanktonsamfundet i Sønderdyb ændrede sig betydeligt fra 1998 til 2. Bland de mere markante var et øget antal cladoceer, hvor Daphnia galeata, der kun blev registreret i meget lille antal i , tidligt på sommeren i 2 nåede op på over 1 ind. l -1 (Figur 3.4). Den gennemsnitlige sommertæthed var dog kun 19 ind. l -l (Bilag 8.5), hvilket svarede til halvdelen af den samlede dyreplanktonbiomasse (Tabel 3.5). Også den mindre Bosmina longirostris nåede op på meget højere tætheder i 2 end tidligere. Vandloppen, Eurytemora affinis, der er meget almindelig i brakvandssøer, forekom i betydelige mængder alle tre år, men med en faldende tendens og især i retning af en længere periode om sommeren med lave tætheder. Forskellige arter af hjuldyr optræder i betydeligt antal, men betyder p.g.a. deres ringe størrelse kun lidt for biomassen (Tabel 3.5). 12

15 Figur 3.4 Antallet af de dominerende dyreplanktontyper i Sønderdyb Antal l -1 Antal l -1 Antal l Daphnia spp. Eurytemora affinis Cyclopoide copepoder Antal l -1 Antal l Bosmina longirostis Hjuldyr Selv om biomassen stadigvæk er lav, betyder de registrerede ændringer i retning af flere store former, at dyreplanktonet har større mulighed for at begrænse mængden af planteplankton end tidligere. Udviklingen kan tolkes som et mindre prædationstryk fra fisk og mysider, evt. kombineret med øgede muligheder for skjul. Tabel 3.5 Middelantallet (antal l -1 ) og biomassen (µg tv l -l ) af de forskellige dyreplanktongrupper i Sønderdyb (se også Bilag 8.5). Baseret på årlige prøvetagninger. Art antal biom.antal biom.antal biom. Cladoceer Cyclopoide copepoder Calanoide copepoder Hjuldyr Øvrige Total Den 1-2 cm store rejelignende mysid (Neomysis integer), der i visse brakvandssøer (højt næringsstofindhold og en fiskebestand domineret af hundestejler) kan optræde i meget stort antal og på samme måde som fisk virke begrænsende på dyreplanktonet, blev ikke fundet i særligt store mængder i Sønderdyb. Årsagen er formentlig den betydelige fiskebestand bestående af arter, der spiser mysiderne. Det højeste antal blev set i 1998, hvor det gennemsnitlige antal om sommeren var omkring,12 per liter (Bilag 8.6). I 2 var det gennemsnitlige antal faldet til,2 per liter. 3.5 Fisk Fiskebestanden i Sønderdyb var domineret af aborre men med en betydelig forekomst også af skalle, hork og brasen (Fig. 3.5, Bilag 8.7). Derudover fandtes også smelt, trepigget hundestejle, rudskalle og ål. Antalsmæssigt udgjorde aborre omkring 5%, mens skalle, hork og brasen udgjorde henholdsvis ca. 15%, 2% og 3%. Vægtmæssigt udgjorde aborre omkring 7% og de tre øvrige arter henholdsvis ca. 2%, 1% og 1%. 13

16 Figur 3.5 Sammensætningen (vægt og antal) af fisk i Hork 17% Andre 2% Brasen 5% Hork 26% Andre 5% Brasen 1% Antal Skalle 21% Skalle 23% Aborre 55% Aborre 45% Andre 1% Hork 2% Andre 5% Brasen 5% Brasen 18% Vægt Skalle 1% Skalle 23%. Aborre 71% Aborre 65% Fiskesammensætningen ændrede sig kun lidt fra 1998 til 2, men der synes at have været en nedgang i den relative fangst fra 1998 til 2. Den gennemsnitlige fangst per garn per nat var i 2 4,7 kg og 46,5 stk. mod 8,6 kg og 69,9 stk. i Specielt fangsten af aborre og brasen er gået tilbage mens rudskallen er blevet lidt hyppigere (Bilag 8.7). Fiskeundersøgelser af denne art er dog forbundet med forholdsvis store usikkerheder, så der er ikke nødvendigvis tale om signifikante ændringer. I forhold til en undersøgelse fra 1991 er 3-pigget hundestejle og rudskalle nye arter, men begge arter kan dog være overset tidligere. Også i 1991 var der dominans af aborre, skalle og hork. Der blev kun fanget relativ få fiskeyngel i forhold til, hvad man ser i de fleste andre søer. Det gennemsnitlige antal var,13 m -3 i de kystnære (littorale) træk og,11 m -3 i åbentvands- (pelagiske) træk (Bilag 8.7). Smelt blev fanget i langt det højeste antal, men der blev også fanget yngel af skalle, hork og 3-pigget hundestejle. 3.6 Undervandsplanter De meget lavvandede forhold i Sønderdyb betyder, at undervandsplanterne har mulighed for at vokse over hele søfladen, hvis ellers lys- og vindforholdene tillader det. Samtidig med den forbedrede sigtdybde er der sket store ændringer i undervandsplanternes udbredelse i moniteringsperioden, hvor både plantedækningsgraden og det plantefyldte vandvolumen er øget betydeligt i perioden 1998 til 2 (Fig. 3.6). Det gennemsnitlige plantedækkede areal er øget fra 7,5 % til 31,2 % og det plantefyldte volumen fra 3,3 % til 16, % (Tabel 3.6). Forøgelsen er sket inden for alle delområder (se også Bilag 8.3). 14

17 Dækningsgrad (%) N 1 km Plantefyldt vandvolumen (%) Figur 3.6 Dækningsgrad + plantefyldt vandvolumen af undervandsplanter I Sønderdyb, 1999 og 2. Også artsmæssigt synes der at være sket en fremgang, idet Kruset og Spinkel vandaks samt vandranunkel, der blev fundet i 2, ikke blev registreret ved undersøgelsen i 1998 (Bilag 8.3). Sønderdyb har også tidligere gennemgået store ændringer i samfundet af undervandsplanter. I første halvdel af 19-tallet indtil hovedafvandingen i beskrives Sønderdyb som en oligotrof sø med forekomst af arter som Blærerod og Tvepibet lobelie, der er typisk for den næringsfattige og klarvandede sø (Skov- og Naturstyrelsen, 1995). 15

18 Ved en undersøgelser foretaget i 1987 var de dominerende arter Chara og Hjertebladet vandaks (Ringkøbing amt, 1988b). Også en undersøgelse i 1991 viste dominans af mere næringsstoftolerante arter af vandaks og kransnålalger. Undervandsplanterne fandtes over store dele af søen, dog som gennemsnit ikke på dybder større end,6 m og fortrinsvis i de vindbeskyttede vestlige og nordlige områder af søen. Tabel 3.6 Det relative plantedækkede areal (RPA, %) og plantefyldte vandvolumen (RPV, %) i de enkelte delområder i Sønderdyb. Delområderne svarer til inddelingen anvendt ved registreringen i 1991 (Ringkøbing amt,1992). Se også Bilag 8.3. Gennemsnittet er arealvægtet. Delområde/år RPA RPV RPA RPV RPA RPV 1, 158 ha , ,4 2, 6 ha 2, ,7 3, 48 ha 9 2, ,4 4, 4 ha 13 7, , 37 ha 2,8 21 6,3 17 6,7 6, 62 ha,8,5 3,8,9 15 4,2 Gennemsnit 7,5 3,3 18,5 7,1 31,2 16, 16

19 4 Mellemdyb 4.1 Det åbne vand Mellemdyb er meget svag brak og lidt mere fersk end Sønderdyb med en gennemsnitlig salinitet på,3 promille i 2 (Tabel 4.1). Næringsstofindholdet var ligeledes lidt lavere i Mellemdyb end i Sønderdyb, hvilket formentlig hænger sammen med, at der kun sjældent forekommer ophvirvling af sediment i det langt mindre område med åbent vand. Middelindholdet af totalfosfor var,7-,9 mg P l -l, hvilket kun er lidt mindre end koncentrationen i Sønderdyb i 2, men mængden af suspenderet stof var som gennemsnit kun 4-8 mg tv l -l, hvilket var op til en faktor 1 under de typiske koncentrationer i Sønderdyb (Fig. 4.1). Til gengæld er Mellemdyb mere brunvandet på grund af udvaskningen af humusstoffer. Dette betyder reduceret sigtbarhed i vandet på trods af meget lavt indhold af suspenderet stof. Biomassen af planteplankton er ligeledes lavere end i Sønderdyb med et sommergennemsnit i 2 på 1,1 mm 3 l -1 og klorofyl a indhold på 1 µg l -1. Sammensætningen er mere varieret end i Sønderdyb og med repræsentatanter fra mange forskellige algeklasser, hvoraf blågrønalger (picoplankton), rekylalger (Cryptomonas) og øjealger (Phacus, Trachelomonas) var de mest dominerende (Figur 4.2; Bilag 8.4). Dyreplanktonet i Mellemdyb var domineret af vandlopper og hjuldyr, mens der kun blev fundet meget få individer af cladoceer (Figur 4.3). Figur 4.1 Koncentrationerne af totalfosfor, totalkvælstof, suspenderet stof, klorofyl a samt sigtdybden (beregnet på grundlag af suspenderet stof) i Mellemdyb 1999 til 2. Total P (mg P l -1 ) Susp. stof (mg tv l -1 ) Sigtdybde (m) Klorofyl a (µg l -1 ) Total N (mg N l -1 )

20 Tabel 4.1. Indhold af næringsstoffer m.m. i Mellemdyb (sommermiddel) Antal målinger Total fosfor, mg P l -l,9,7 Total kvælstof, mg N l -l 1,59 1,52 klorofyl a µg l Suspenderet stof, mg ts l -l 7,8 4,1 Salinitet, promille,5,3 Sigtdybde, m,6 1,* *) i perioder om sommeren overstiger sigtdybden vanddybden. Den samlede biomasse er forholdsvis lav og lavere end i Sønderdyb. Også i Mellemdyb optræder brakvandsvandloppen Eurytemora affinis i betydelige mængder og udgør omkring halvdelen af den samlede biomasse (Tabel 4.2). Tabel 4.2. Middelantallet (antal l -1 ) og biomassen (µg tv l -l ) af de forskellige dyreplanktongrupper i Mellemdyb (se også Bilag 8.5). Baseret på 4 prøvetagninger i 1999 og 16 i 2. Art antal biom.antal biom. Cladoceer Cyclopoide copepoder Calanoide copepoder Hjuldyr Øvrige Total Figur 4.2 Biovolumen af de dominerende klasser af planteplankton i Mellemdyb 2. mm 3 l -1 mm 3 l -1 mm 3 l -1 mm 3 l Total Rekylalger Grønalger Øvrige J F M A M J J A S O N D J 2 Blågrønalger Øjealger Kiselalger J F M A M J J A S O N D J 2 18

21 Figur 4.3 Antallet af de dominerende dyreplanktontyper i Mellemdyb Antal l Daphnia spp. Antal l Bosmina longirostis Antal l Eurytemora affinis Antal l Hjuldyr Cyclopoide copepoder Antal l Den terrestriske vegetation Inden vandstandshævningen var den centrale del af projektområdet nord for Skelmosevej præget af mindre arealer med permanent vand omgivet af tagrørsskov og åben dværgbusk-hedemose med Krybende pil (Salix repens), Revling (Empetrum nigrum), Mosebølle (Vaccinium uliginosum), Hedelyng (Calluna vulgaris) og Smalbladet kæruld (Eriophorum angustifolium) og med spredte Pil samt egentlige pilekrat. De øvrige arealer var marker i omdrift adskilt af dybe grøfter og hegn af Rynket rose (Rosa rogusa). Vegetationen i området i 1998 tyder på oligotrofe-mesotrofe forhold i de fleste naturområder samt haline eller soligene forhold i enkelte områder. Ved registreringen i 1998 blev der fundet i alt 187 arter (Bilag 8.8). Før vandstandshævningen blev de lavest beliggende arealer med Tagrør og Pil slået, så de nye, vanddækkede arealer og fjorden i øvrigt kunne fremtræde som et åbent landskab. To år efter vandstandshævningen fremtræder de centrale arealer som åbent vand og store tagrørssumpe flankeret af sjapvandsområder med vådbunds-pionersamfund med Knopsiv (Juncus conglomeratus), Fliget brøndsel (Bidens tripartia), Tudsesiv (Juncus bufonis) og vådbundsgræsser domineret af Kryb-hvene (Agrostis stolonifera) og Knæbøjet rævehale (Alopecurus geniculatus). Mest dominerende i området er de store nyetablerede græsningsmarker, hvoraf nogle er delvist oversvømmede om vinteren, afhængig af nedbørsmængde og vindretning. Enkelte pilekrat ses i periferien. En lille rest af hedemoserne med Revling (E. nigrum) og Smalbladet kæruld (E. angustifolium) kan beses fra P-pladsen mod sydøst. Én art på den danske røde liste, Kongebregne (Osmunda regalis), to forskellige orkidéarter, og den sjældent forekommende art Slangetunge (Ophioglossum vulgatum) blev fundet i 1998, men var forsvundet i 2, da deres tidligere habitat nu var permanent dækket af vand. 19

22 Det totale antal arter fundet var faldet til 172, hvoraf de 123 arter også blev fundet ved registreringen i I alt 64 arter blev ikke genfundet, mens 49 arter var nye på listen (Bilag 8.8). Vegetationsændringerne har vist sig ved at især arter, der var meget almindelige i 1998, er gået stærkt tilbage, mens fremgangen var mest markant for arter, der optrådte mere sporadisk i Som følge af vandstandshævningen er der i store områder sket et skift fra en terrestrisk til akvatiske vegetationstype, og i de fleste delområder har sammensætningen af arter ændret sig væsentligt. Nye områder med vådbunds- og sjapvands- terrestrisk vegetation er blevet dannet ved grænseområdet mellem de gamle delområder og de tidligere opdyrkede arealer (Bilag 8.8). Især i de grænseområder, hvor vandstandsændringen ikke er sket brat men glidende, er der dannet habitater, som kan fremvise en yderst forskelligartet vegetation af pionerplantearter (Fig. 4.4). Hér varierer udbredelsen af det vanddækkede område, og jordoverfladen henligger ofte mere eller mindre blottet. Dette skaber gode forhold for pionerplantearter, der ellers er ude af stand til at konkurrere med den permanente vegetation, f.eks. Dværg-siv (Juncus pygmeus), Liden siv (J. bulbosus) og Vandportulak (Peplis portula), Smalbladet Ærenpris (Veronica scutellata) og Vejbred skeblad (Alisma plantago-aquatica). I andre områder sker der en mere brat ændring i vandgradienten, fordi de gamle volde stadig findes (Fig. 4.4). Hér, inden for en lille og åben rand ud mod rørsumpen, er der dannet en hængesæk af skud fra to krybende arter Kryb-hvene (Agrostis stolonifera) og Knæbøjet rævehale (Alopecurus geniculatus). Denne hængesæk danner grundlaget for en lang række forskellige mosearter, f.eks. Angelik (Angelica sylvestris), Kærtidsel (Cirsium palustre), Grå star (Carex canescens), Smalbladet kæruld (Eriophorum angustifolium), Vandnavle (Hydrocotyle vulgaris), Sværtevæld (Lycopus europaeus) og Dusk-fredløs (Lysimachia thyrsiflora). Delområder, hvor der er set en stigning i artsantallet, er beliggende i periferien på et niveau lidt over middelvandstanden (Bilag 8.8). Antallet af hede og grå klitarter er reduceret, eftersom mange af deres tidligere habitater blev dækket med vand. En større mængde frøplanter af E. nigrum (Revling) blev observeret på en af brakmarkerne. Et stort antal Tudsesiv (J. bufonis) blev observeret i delområder med de nye vådbunds-pionersamfund (Bilag 8.8). Figur 4.4 To typer af vegetation ved overgangen mellem våde og tørre områder. Dominerende arter er angivet med fed. Juncus bufonis L. Juncus bulbosus L. Juncus pygmaeus Rich. Alisma plantago-aquatica Veronica scutellata L. Peplis portula L. Agrostis stolonifera L. Alopecurus geniculatus L. Angelica sylvestris L. Cirsium palustre (L.) Scop. Carex canescens L. Eriophorum angustifolium Honck. Hydrocotyle vulgaris L. Lysimachia tyrsiflora L. 2

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Danske søer og deres restaurering. TEMA-rapport fra DMU

Danske søer og deres restaurering. TEMA-rapport fra DMU Danske søer og deres restaurering TEMA-rapport fra DMU Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser 24/1999 m Danske søer og deres restaurering Martin Søndergaard Erik Jeppesen Jens Peder Jensen

Læs mere

Overvågning af fugle, sæler og planter 1999-2000, med resultater fra feltstationerne

Overvågning af fugle, sæler og planter 1999-2000, med resultater fra feltstationerne Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Overvågning af fugle, sæler og planter 1999-2, med resultater fra feltstationerne Faglig rapport fra DMU nr. 35 Danmarks Miljøundersøgelser Miljø-

Læs mere

Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011

Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011 Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011 Tekst & fotos: Lars Hansen Udarbejdet af naturkonsulent.dk for Nyborg Kommune Indhold Indledning.. 2 Knudshovedhalvøen 3 Holckenhavn Nor.. 8 Holckenhavn

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

Miljøtilstanden i privat sø v. Søvang 6, 2970 Hørsholm August 2007

Miljøtilstanden i privat sø v. Søvang 6, 2970 Hørsholm August 2007 Miljøtilstanden i privat sø v. Søvang 6, 2970 Hørsholm August 2007 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, oktober 2007. Konsulent: Carsten Bjørn Indledning Miljøtilstanden i den private sø beliggende ved

Læs mere

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 23 til 28 Af Per Bomholt Foto: Bente Holm-Petersen Marts 27 Den Røde Glente ynglede i 28 spredt i ung moræne landskaberne i Danmark. Bestanden andrager ca. 7 registrerede

Læs mere

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit

Læs mere

Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø

Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. juni 2014 Thomas Kjær Christensen Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune Simested Å udspring Kort sammendrag af forundersøgelsen Mariagerfjord kommune Indledning Rebild Kommune har i samarbejde med Mariagerfjord Kommune undersøgt mulighederne for at etablere et vådområde langs

Læs mere

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport Natur- og Vandmiljøafdelingen, Fyns Amt, Danmark i samarbejde med Fugleværnsfonden under Dansk Ornitologisk

Læs mere

FUGLENE I VORUP ENGE

FUGLENE I VORUP ENGE FUGLENE I VORUP ENGE Før og efter naturgenopretningen Titel: Fuglene i Vorup Enge før og efter naturgenopretningen Forfattere: Lars Maagaard, Lars Tom-Petersen, Benny Kristensen, Birger Rasmussen og Thorkil

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Fugle på Nyord Enge 1982-1996

Fugle på Nyord Enge 1982-1996 STORSTRØMS AMT NATUR- OG PLANKONTORET PARKVEJ 37-48 NYKØBING F. TLF. 54 84 48 Fugle på Nyord Enge 1982-1996 Storstrøms Amt - Teknik-og miljøforvaltningen Natur- og plankontoret ST NATUF k STORSTRØMS AMT

Læs mere

YNGLENDE FUGLE I PORSEMOSEN 2009

YNGLENDE FUGLE I PORSEMOSEN 2009 YNGLENDE FUGLE I PORSEMOSEN 2009 - med forslag til naturpleje Kunde Rådgiver Egedal Kommune Orbicon A/S Natur og Miljø Ringstedvej 20 Rådhustorvet 2 4000 Roskilde 3660 Stenløse Telefon 46 30 03 10 Telefon:

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Undersøgelse af ynglefuglebestanden i og omkring Kulsø ved Bryrup i 2013

Undersøgelse af ynglefuglebestanden i og omkring Kulsø ved Bryrup i 2013 Undersøgelse af ynglefuglebestanden i og omkring Kulsø ved Bryrup i 2013 Orbicon, oktober 2013 Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik og Miljøafdelingen Søvej 3 8600 Silkeborg Bodil Deen Petersen Telefon 89

Læs mere

Titel: Afrapportering af vandhulsundersøgelser i Rebild Kommune i 2012 Skrevet af: Rune Sø Neergaard

Titel: Afrapportering af vandhulsundersøgelser i Rebild Kommune i 2012 Skrevet af: Rune Sø Neergaard Rebild Kommune Administrationsbygningen i Nørager Center Natur og Miljø Att: John Mønsted / Susanne GregersenKeld Andersen 10. januar 2013 J. nr. LIFE02/ef.: LCA Titel: Afrapportering af vandhulsundersøgelser

Læs mere

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $ " # % % # # ' # ' # ( ( )# " ) " ", " - * " - ". % " " * / 0 *+ # 2, *3 4 # % " "/ *1 4 /0' /6 )77*)/8 9 )77)-/6 : 9 ;)777*/ 0)77.. 0 + +7< 17< '=-7 ' > *> " +?. @ *5 #. @ ' -. '* - " '=*777 - ' > *> 8

Læs mere

Senest, i 1988, blev der bygget 62 huse og centerbygning med, hvad der dengang var Nordeuropas største badeland.

Senest, i 1988, blev der bygget 62 huse og centerbygning med, hvad der dengang var Nordeuropas største badeland. Vigsø Feriecenter Centret blev opført i perioden 1967-1970 på skrænten mod havet, det der i dag er kendt som A - byen. I 1972-1973 blev der bygget yderligere 25 huse, det vi i dag kalder B - byen. Senest,

Læs mere

Indpasning af rekreative aktiviteter i forhold til fugleliv og odder i Skjern Å Naturprojekt - en biologisk

Indpasning af rekreative aktiviteter i forhold til fugleliv og odder i Skjern Å Naturprojekt - en biologisk Indpasning af rekreative aktiviteter i forhold til fugleliv og odder i Skjern Å Naturprojekt - en biologisk udredning Faglig rapport fra DMU nr 275 1999 Jesper Madsen Afdeling for Kystzoneøkologi Aksel

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience Hvorfor er kvælstofudledning et problem i vandmiljøet? Kort beskrivelse af sammenhængen mellem kvælstofudledning til vandmiljøet og natur- og miljøeffekter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Fly Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.

Læs mere

Fuglelokaliteterne i Roskilde Amt Udgivet af Dansk Ornitologisk Forening med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen Fuglelokaliteterne i Roskilde Amt af Anita Pedersen og Morten Nielsen Forside: Tilde Carlsen

Læs mere

Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø

Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Ansvarlig myndighed Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 70 15 25 Oplysninger på internettet

Læs mere

Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør

Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Miljø og Natur Natur Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf. 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse og dispensation fra naturbeskyttelseslovens

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Overvågning af ynglefugle i Vejlerne, 2007

Overvågning af ynglefugle i Vejlerne, 2007 Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Arbejdsrapport fra DMU nr. 242, 2008 Overvågning af ynglefugle i Vejlerne, 2007 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Arbejdsrapport fra

Læs mere

YNGLEFUGLE I VEJLERNE 2013

YNGLEFUGLE I VEJLERNE 2013 YNGLEFUGLE I VEJLERNE 2013 Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 35 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] YNGLEFUGLE I VEJLERNE 2013

Læs mere

Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i forbindelse med genopretning af vådområder nær lufthavne en teknisk anvisning.

Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i forbindelse med genopretning af vådområder nær lufthavne en teknisk anvisning. 1 Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i forbindelse med genopretning af vådområder nær lufthavne en teknisk anvisning. Danmarks Miljøundersøgelser, Afd. for Kystzoneøkologi. Marts 2000 Forfatter:

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20.1 Formål Sølodsgrøften er nu rørlagt gennem Bårse, men rørledningen er gammel og tilstanden formentlig dårlig. Det er derfor overvejet at lægge en ny

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4

Læs mere

Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i retablerede vådområder nær flyvepladser

Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i retablerede vådområder nær flyvepladser Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Teknisk anvisning fra DMU nr. 23, 2006 Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i retablerede vådområder nær flyvepladser [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

VÅDOMRÅDER, FLYVEPLADSER OG RISIKO FOR BIRD STRIKES

VÅDOMRÅDER, FLYVEPLADSER OG RISIKO FOR BIRD STRIKES VÅDOMRÅDER, FLYVEPLADSER OG RISIKO FOR BIRD STRIKES Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 50 2015 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] VÅDOMRÅDER,

Læs mere

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

At styrke naturgrundlaget i området med fokus på vådområder (vandløb, vandhuller, søer, enge, moser, nor).

At styrke naturgrundlaget i området med fokus på vådområder (vandløb, vandhuller, søer, enge, moser, nor). Indsatsområdets navn: Vandløb, vandhuller, søer, ferske enge, moser og nor. NB: I hvert enkelt felt herunder er der plads til al den tekst, du ønsker. Feltet vokser i takt med, at du skriver! Kort/billede

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00 Reintro af bæver i Danmark Udsætning af bævere i Danmark Bæverne på Klosterheden 1999 blev 18 bævere sat ud på Klosterheden i Vestjylland Bestanden tæller i dag ca. 185 dyr I Nordsjælland er der i alt

Læs mere

Bred vandkalv Dytiscus latissimus og lys skivevandkalv Graphoderus bilineatus i Almindingen, Bornholm.

Bred vandkalv Dytiscus latissimus og lys skivevandkalv Graphoderus bilineatus i Almindingen, Bornholm. Bred vandkalv Dytiscus latissimus og lys skivevandkalv Graphoderus bilineatus i Almindingen, Bornholm. Lars Iversen, stud.scient Philip Francis, biolog Torbenfeldtvej 7, 2. tv. Ancient DNA & Evolution

Læs mere

Enkelt månerude Botrychium simplex teknisk anvisning til intensiv overvågning

Enkelt månerude Botrychium simplex teknisk anvisning til intensiv overvågning Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser Forfattere: Bjarne Søgaard, Peter Wind og Thomas Eske Holm Dokumenttype: Teknisk anvisning Dok. nr: A30 Version: 1.3

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart

Læs mere

Livet i Damhussøen. Lærervejledning

Livet i Damhussøen. Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Målgruppe: Forløbet er for 7. klasse til 10. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Det

Læs mere

Fuglelokaliteterne i Århus Amt Bind 2 Udgivet af Dansk Ornitologisk Forening med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen Fuglelokaliteterne i Århus Amt, bind 2 af Peter Lange og Morten Nielsen Forside: Tilde

Læs mere

Godkendelse efter vandløbsloven til regulering af privat vandløb og etablering af Sønderho Strandsø Fanø Kommune

Godkendelse efter vandløbsloven til regulering af privat vandløb og etablering af Sønderho Strandsø Fanø Kommune Fanø Kommune Plan og Udvikling Skolevej 5-7 6720 Fanø Att. Jacob Kristian Bay E-mail: bgsejb@fanoe.dk Frodesgade 30. 6700 Esbjerg Postadresse Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato xx. februar 2014 Sagsbehandler

Læs mere

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 Dato 1. juni 2015 Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 BYGGERI OG NATUR Tilladelse til omlægning af hoveddræn på matr. nr. 30 Snostrup By, Snostrup i forbindelse med etablering af boligområde i Vinge Frederikssund

Læs mere

Forbedring af levesteder for engfugle

Forbedring af levesteder for engfugle Forbedring af levesteder for engfugle et LIFE-Nature projekt Skov- og Naturstyrelsen Vestjylland 2009 Redaktion Simon Marsbøll og Henning Fjord Aaser Fotos Peter Bundgaard Jensen, Jan Skriver, Ib Nord

Læs mere

Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer

Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer Hedeselskabet havde udarbejdet forslaget til kunstig afvanding af Ramten og Dystrup Søer, som blev forelagt for lodsejerne på et møde i marts 1944 i Ramten.

Læs mere

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Lars Storm Jørgen Bendtsen Danmarks Miljøundersøgelser Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Læs mere

Afværgeforanstaltning ved høfdedepot, Harboøre Tange. Konsekvensvurdering i forhold til EF- fuglebeskyttelses-område

Afværgeforanstaltning ved høfdedepot, Harboøre Tange. Konsekvensvurdering i forhold til EF- fuglebeskyttelses-område Teknisk Notat Afværgeforanstaltning ved høfdedepot, Harboøre Tange Konsekvensvurdering i forhold til EF- fuglebeskyttelses-område nr. 39 September 2005 Endelig version Notat Miljø Industri & Marine IT

Læs mere

Småsøer og vandhuller

Småsøer og vandhuller Småsøer og vandhuller Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Juli 2002 Småsøer og vandhuller Martin Søndergaard Jens Peder Jensen Erik Jeppesen Danmarks Miljøundersøgelser 2 Miljøministeriet Skov- og

Læs mere

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Tak for den modtagne Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk. Bestyrelsen for Vedbæk grundejer og beboerforenings høringssvar fremgår

Læs mere

Du har søgt om tilladelse til etablering af tre vandhuller på ejendommen Rugårdsvej 793, 5462 Morud.

Du har søgt om tilladelse til etablering af tre vandhuller på ejendommen Rugårdsvej 793, 5462 Morud. TEKNIK OG MILJØ PC OFFSHORE ApS Bårdesøvej 104 Bårdesø 5450 Otterup Dato: 9. januar 2013 Sagsnr. 480-2012-104980 Dok.nr. 480-2013-33558 13822 Landzonetilladelse til etablering af tre vandhuller Du har

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 2 Vandløb SIDE 2 Målinger af næringsstoffer i drænvand Chefkonsulent Leif Knudsen Videncentret

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet

Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet Gitte Blicher-Mathiesen Kurt Nielsen Danmarks

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

Fugleferie på Mallorca

Fugleferie på Mallorca Fugleferie på Mallorca 23.-30. april 2005 Deltagere: Simon Berg Pedersen, Bo Berg og Kim Berg Fotograf: Simon Berg Pedersen Indledning ved Bo Berg Da jeg har været på Mallorca på kombineret fugle-/familieferie

Læs mere

Vanas Aps v/ Thomas Møller Rugkrogvej 17 4250 Fuglebjerg Sendt til:tm@vanas.dk

Vanas Aps v/ Thomas Møller Rugkrogvej 17 4250 Fuglebjerg Sendt til:tm@vanas.dk Vanas Aps v/ Thomas Møller Rugkrogvej 17 4250 Fuglebjerg Sendt til:tm@vanas.dk Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse og dispensation

Læs mere

4. Tilladelsen til indvinding af vand fra søen er gyldig i 10 år, dvs. til 13. juni 2022.

4. Tilladelsen til indvinding af vand fra søen er gyldig i 10 år, dvs. til 13. juni 2022. Hjortespring Golfklub Klausdalsbrovej 602 2750 Ballerup Teknisk Forvaltning Natur og Miljø tf@herlev.dk Den 13. juni 2012 Journal nr. 163-2011-25671 Tilladelse til indvinding af overfladevand fra sø ved

Læs mere

Driftsplan for Vejlerne

Driftsplan for Vejlerne Vejlernes Naturråd Aage V Jensen Naturfond Driftsplan for Vejlerne Hovedrapport April 2009 Niels Riis Vejlernes Naturråd Aage V Jensen Naturfond Driftsplan for Vejlerne Hovedrapport April 2009 Dokument

Læs mere

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter. RANA-CONSULT v/peer Ravn Jacobsen Finlandsvej 6 4200 Slagelse 08-04-2014 Sags id.: 14/3714 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Landzonetilladelse til etablering af vandhul Afgørelse Fredericia Kommune

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. N89 Vadehavet Delplan for Fuglebeskyttelsesområde

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur)

Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur) Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur) Kontorchef Mette Marcker Christiansen og kontorchef Søren Hald, Naturstyrelsen I november 2010 indgik KL og Miljøministeriet en aftale om opdatering

Læs mere

RASTENDE FUGLE I DET DANSKE RESERVATNETVÆRK 1994-2010

RASTENDE FUGLE I DET DANSKE RESERVATNETVÆRK 1994-2010 RASTENDE FUGLE I DET DANSKE RESERVATNETVÆRK 1994-2010 Del 2: De enkelte reservater Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 132 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER

Læs mere

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016.

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Naturstyrelsen Ansøgning om tilskud til etablering af mindre vådområder.

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Annette Pihl Pedersen LRØ Kort over Natura 2000 områder Forslag til Natura 2000-plan nr 56 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave 2009-2015

Læs mere

Notat TEKNISK BESKRIVELSE AF TO NYE SØER VED HALDOR TOPSØE

Notat TEKNISK BESKRIVELSE AF TO NYE SØER VED HALDOR TOPSØE Notat TEKNISK BESKRIVELSE AF TO NYE SØER VED HALDOR TOPSØE 8. september 2014 Dette notat beskriver den tekniske udformning af to nye søer ved Haldor Topsøe, Frederikssund. Projekt nr. 213668 Dokument nr.

Læs mere

Eksempler på erfaringer med nf-læreplanen på Ribe Katedralskole

Eksempler på erfaringer med nf-læreplanen på Ribe Katedralskole Eksempler på erfaringer med nf-læreplanen på Ribe Katedralskole Feltkursus Afslutning på emnet vand Oplæg til evalueringsopgave Tanja S. Kjær & Annemette V. Witt 3 dages feltkursus i emnet Vand SDU feltstation

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Lærkefalken i Århus amt Historisk baggrund

Lærkefalken i Århus amt Historisk baggrund Lærkefalken i Århus amt Historisk baggrund Accipiter 1995-2 Af Jørgen Terp Laursen Indledning Igennem hele dette århundrede har Lærkefalken (Falco subbuteo) været en sjælden dansk ynglefugl, hvor der næppe

Læs mere

Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med. Karstoft Å. Natur- og Miljøprojekt

Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med. Karstoft Å. Natur- og Miljøprojekt Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med Karstoft Å Natur- og Miljøprojekt 1 Karstoft Å EJENDOMSMÆSSIG FORUNDERSØGELSE I forbindelse med udarbejdelsen af planlægningsprojektet omkring Karstoft

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. september 2013 J.nr.: NMK-510-00494 Ref.: MACNI AFGØRELSE i sag om registrering af ny afgrænsning af overdrev - Lemvig

Læs mere

Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn

Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn Overblik over søgemulighederne i Danmarks Naturdata På søgefanebladene kan du kombinere søgekriterier for geografisk område, tidsperiode, arter,

Læs mere

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus. omfatter fugt- og kvælstofelskende plantesamfund domineret af flerårige urter i bræmmer langs vandløb og i kanten af visse skyggefulde skovbryn. r forekommer ofte på brinkerne langs vandløb, hvor næringsbelastningen

Læs mere

Sårbarhedsplan. for Naturpark Maribosøerne. Muligheder for at styrke friluftslivet og forbedre. på baggrund af områdets sårbarhed

Sårbarhedsplan. for Naturpark Maribosøerne. Muligheder for at styrke friluftslivet og forbedre. på baggrund af områdets sårbarhed Sårbarhedsplan for Muligheder for at styrke friluftslivet og forbedre offentlighedens adgang til vurderet på baggrund af områdets sårbarhed Naturpark Maribosøerne COPYRIGHT: og Storstrøms Amt (Natur- og

Læs mere

Nitrat retentionskortlægningen

Nitrat retentionskortlægningen Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,

Læs mere

OPDATERET ANMELDELSE AF TESTMØLLEPROJEKT

OPDATERET ANMELDELSE AF TESTMØLLEPROJEKT OPDATERET ANMELDELSE AF TESTMØLLEPROJEKT Dato: Oprindelig 07.08.2013, opdateret 17. februar 2014 Projekt: 4 prototypemøller og en målemast i Velling Mærsk i Ringkøbing-Skjern Kommune Projektopstiller:

Læs mere

Metoder til at vurdere referencetilstanden i kystvande eksempel fra Randers Fjord

Metoder til at vurdere referencetilstanden i kystvande eksempel fra Randers Fjord Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Metoder til at vurdere referencetilstanden i kystvande eksempel fra Randers Fjord Vandrammedirektiv projekt, Fase II Faglig rapport fra DMU, nr. 390 Danmarks

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

NATUR & MILJØ 2001 VAND

NATUR & MILJØ 2001 VAND 3 Vand Danmark har [nok] grundvand [-], men i nogle områder er vandressourcen truet af nitrat og pesticider. I de sidste 1-15 år er udledningen af næringsstoffer til vandmiljøet faldet kraftigt, men miljøtilstanden

Læs mere

Med udgangspunkt i vedlagt materiale skal du holde et oplæg om celler og deres evolutionære udvikling.

Med udgangspunkt i vedlagt materiale skal du holde et oplæg om celler og deres evolutionære udvikling. Eksamensspørgsmål maj-juni 2014 Biologi B 4cbibmf1, Lisbet Heerfordt NB! Der kan ske ændringer af eksamensspørgsmålene, hvis censor beder om det. Eventuelle ændringer vil blive offentliggjort i holdets

Læs mere

Big data. Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning

Big data. Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning Big data Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning Mogens Flindt Biologisk Institut Syddansk Universitet Aalborg d. 28/10-2014 Mogens Kandidat og PhD I akvatisk økologi Bach i datalogi. Forskning

Læs mere

Bunddyrsundersøgelser i 5 sønderjyske søer 2004

Bunddyrsundersøgelser i 5 sønderjyske søer 2004 Bunddyrsundersøgelser i 5 sønderjyske søer 2004 Råstofsø G36 Hostrup Sø Gråsten Slotssø St. Søgård Sø Areal (ha): 5,5 Dybde (m): 4,5 (9,5) P (mg/l): 0,061 Areal (ha): 5,3 Dybde (m): 6,0 (10,3) P (mg/l):

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att. Malene Søndergaard Frederikshavn Spildevand A/S Knivholtvej 15 9900 Frederikshavn Sendt til: forsyningen@forsyningen.dk og masd@forsyningen.dk

Læs mere

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Frants Torp Madsen Råstofdirektoratet Postboks 930 3900 Nuuk Grønland DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Institut for Bioscience Kim Gustavson Seniorforsker Dato: 13. august 2012 Mobiltlf.:

Læs mere

Forundersøgelse projekt. Sten i Gudenåen i Randers Kommune. Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune

Forundersøgelse projekt. Sten i Gudenåen i Randers Kommune. Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune Forundersøgelse projekt Sten i Gudenåen i Randers Kommune Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune 1 Idé og formål Med ambitionen om at skabe mere fysisk variation i Gudenåen,

Læs mere