Barrierer for ibrugtagning af videooptaget universitetsundervisning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Barrierer for ibrugtagning af videooptaget universitetsundervisning"

Transkript

1 Barrierer for ibrugtagning af videooptaget universitetsundervisning Pernille Rattleff Lektor, ph.d., cand. polit., studieleder Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet Leif Glud Holm It konsulent Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet Pernille Rattleff er lektor på Institut for Didaktik ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet. Pernille forsker i sammenhængen mellem brug af it og læring. Hun underviser i teorier om voksnes læring, videnskabsteori og forskningsmetoder, 1

2 systemteori og organisationsteori. Har siden 2006/2007 eksperimenteret med og forsket i de læringsmæssige implikationer af brug af videooptagelse og streaming af universitetsundervisning. Leif Glud Holm er It konsulent på Institut for Didaktik ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet. Han arbejder specielt med samspillet mellem medier og ikt i fysiske og virtuelle lærings /undervisningssammenhænge. Abstract Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ved Aarhus Universitet har siden 2006 eksperimenteret med systematisk videooptagelse og streamning af undervisning på udvalgte kandidat og masteruddannelser. De studerende er begejstrede for denne praksis og de muligheder, dette giver de studerende for at understøtte deres læring. Men selvom de studerende har vist sig at bruge den videostreamede undervisning på en endog særdeles hensigtsmæssig måde, har der, både blandt studerende og især blandt underviserne, været modstand mod dels overhovedet at optage, dels at gøre optagelserne af undervisningen offentligt tilgængelige for studerende og andre interesserede. Der kan således iagttages nogle barrierer i forhold til ibrugtagning af videooptaget undervisning på universitetsniveau, idet underviserne for en umiddelbar betragtning tilsyneladende for det første har nogle forbehold af psykologisk, for det andet af juridisk karakter og for det tredje af organisatorisk art. Et af de centrale spørgsmål i denne forbindelse synes således at være, om optagelse af undervisning muliggør en ledelsesmæssig evaluering af den enkelte undervisers undervisningspraksis. Et andet centralt spørgsmål er tilsyneladende, om optagelse af undervisningen, der muliggør genbrug, gør underviserne overflødige. Forfatterne til denne artikel er imidlertid af den opfattelse, at undervisernes modstand følger af en anden, og mere grundlæggende, diskrepans, nemlig diskrepansen mellem det at forske og det at undervise. Efter en indledende begrebsafklaring, præsenterer forfatterne i denne artikel erfaringerne med tilbud af videostreamet og podcastet 2

3 universitetsundervisning til studerende på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole med henblik på en diskussion af de potentialer og især de barrierer, der kan iagttages i forhold til en mere systematisk, large scale brug af castet universitetsundervisning. I forlængelse heraf formulerer forfatterne desuden en mulig forklaring på undervisernes modstand mod at lade deres undervisning optage og offentliggøre. Baggrund DPUs erfaringer med systematisk videooptagelse af undervisning Udgangspunktet for denne artikel er som nævnt erfaringerne med videooptagelse af undervisning på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU) ved Aarhus Universitet. Siden studieåret 2006/2007 har DPU systematisk optaget undervisning på udvalgte moduler1 på DPUs kandidat og masteruddannelser og gjort denne tilgængelig for de studerende som videostreams og/eller podcasts 2. At undervisningen videooptages og gøres tilgængelig for de studerende som videostreams vil jf. Rattleff (2008, s. 212) sige: [ ] at den afvikles som en stream of constant video (heraf navnet videostream), der ikke kan downloades, men er bundet til afvikling via en computer med onlineadgang til den server, hvor filen er placeret. I modsætning til disse streams kan optagelser af undervisning også gøres tilgængelige (som eksempelvis podcasts) på en sådan måde, at de kan downloades og afvikles på den studerendes egen computer og/eller mobile device (eksempelvis pda, smart phone eller ipod). Som nævnt har denne praksis med at optage og offentliggøre undervisning mødt modstand både fra studerende og fra undervisere. De overvejelser, der fremlægges i denne artikel er baseret på diskussioner og erfaringer i forbindelse med systematisk optagelse og streaming af al undervisning på suppleringsuddannelsen til kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi i studieåret 2006/2007 samt optagelse og streaming af dele af undervisning på en række andre moduler på DPUs kandidat og masteruddannelser i løbet af studieåret 2008/2009. Artiklens konklusioner baserer sig endvidere på både skriftlige 3 og mundtlige 1 På DPU anvendes betegnelsen modul for et fag/kursus. 2 En nærmere beskrivelse af disse erfaringer findes i Rattleff (2008). 3 Disse skriftlige diskussioner er etableret i dedikerede computerkonferencer på DPUs elæringsplatform, Blackboard. 3

4 diskussioner med studerende og undervisere (i tilknytning til undervisningen, på workshops, på studienævnsmøder og i mere uformelle sammenhænge) jf. referencerne bagest. Men mens de studerende hurtigt indså, at videostreamet undervisning var en endog særdeles stor fordel, er flere undervisere enten modstandere af eller forbeholdne over for at optage og videostreame undervisningen og især over for at gøre undervisningsoptagelser tilgængelige som downloads. Undervisernes modstand hænger blandt andet sammen med de nævnte spørgsmål om, hvorvidt optagelse af undervisning kan føre til øget overvågning og evaluering, og om, hvorvidt genbrug af optaget undervisning kan gøre underviserne overflødige. Men der er også andre forhold i spil: Hvor meget skal jeg som underviser lave min undervisning om, for at den er velegnet til optagelse? Kan jeg blive pålagt at lade min undervisning optage? Kræver optagelse af undervisning ekstra forberedelses og efterbearbejdningstid, fordi jeg eksempelvis skal tilrettelægge undervisningen på en anden måde og/eller er nødt til efterfølgende at gennemse og redigere optagelsen? Som nævnt er der desuden et andet grundlæggende forhold af betydning. Nemlig det forhold, at universitetsundervisere ikke bare og ikke først og fremmest er undervisere. De er, og betragter i høj grad sig selv som forskere. Og netop dette forhold er efter forfatternes opfattelse af afgørende betydning for nogle underviseres modstand mod at gøre brug af nye teknologier, herunder optagelse og distribution af undervisningen. Efter en diskussion af det moderne universitetsstudium, den traditionelle forelæsning og fordelene ved øget brug af informationsteknologi (it) i undervisningen vender vi tilbage til en diskussion af dette forhold, som vi betragter som afgørende for at forstå undervisernes modstand mod videooptagelse og distribution af undervisning. Det moderne universitetsstudium Mens et universitetsstudium måske tidligere kunne betragtes som den enkeltes dannelsesrejse, er dagens, afkortede, universitetsuddannelser i højere grad en masseuddannelse (jf. eksempelvis Rattleff, 2003, s. 238f). I et forsøg på at få universiteterne til at tilrettelægge uddannelserne, så de studerende gennemfører deres uddannelser på normeret tid, har universiteterne således eksempelvis siden 2004 fået en gennemførelsesbonus, hvis de studerende gennemfører på normeret tid. 4

5 Men denne masseuddannelsestænkning og praksis betyder, at der er øget behov for at understøtte de studerendes læring og studier på mange forskellige, også nye og utraditionelle, måder. Der er muligvis endda behov for, at vi som undervisere udvider vores undervisningsbegreb til ikke kun (eller ikke primært) at omfatte aktiviteter, der foregår i auditoriet med deltagelse af underviser og de studerende, men også begynder at tænke undervisning som alle de aktiviteter, al den kommunikation, der har til hensigt at stimulere den enkelte til at lære sig noget. Undervisning og læring En definition af undervisning og læring I litteraturen findes mange forskellige definitioner af undervisning og læring, uden at der er synderlig enighed om, hvordan disse fænomener hensigtsmæssigt skal defineres (Grue Sørensen, 1974, s. 197f). I nærværende artikel fastlægger vi voksnes læring i overensstemmelse med den svenske arbejdsmarkedsforsker Per Erik Ellströms definition: Med lärande avses här relativt varaktiga förändringar hos en individ som et resultat av individens samspel med sin omgivning. (Ellström, 1992, s. 67). Læring betragtes således som et fænomen, der er knyttet til det enkelte individ. Den enkeltes læring kommer i stand ved, at individet interagerer med sin omverden. I modsætning hertil definerer vi i denne artikel undervisning som det sociale, som kommunikation jf. definitionen af undervisning hos DPUs professor i pædagogisk sociologi Jens Rasmussen: [ ] undervisning er den specialiserede form for kommunikation, der har til hensigt at stimulere læring. Undervisning er ikke blot en intentionel aktivitet, undervisning er det specialtilfælde af kommunikation, der har intentioner om at forandre personer. (Rasmussen, 2004, p. 286) Inden for rammerne af konstruktivistisk erkendelsesteori (mere specifikt systemteorien) kan man således sige, at læring er det enkelte individs, den enkelte studerendes, konstruktion 4. Som individ eller studerende lærer man sig noget ved, på baggrund af det, man allerede kan og ved i forvejen, 4 For en nærmere gennemgang af denne forståelse af læring som konstruktion henvises til Rattleff (2006, s. 149f) og Rattleff (2008, s. 225f). I systemteorien er denne forståelse formuleret hos den tyske sociolog og systemteoretiker Niklas Luhmann i Luhmann (1988). 5

6 at knytte an til, iagttage, sin omverden, herunder kommunikationen og den særlige kommunikation, vi kalder undervisning. Den traditionelle forelæsning I den traditionelle forelæsning forelæser den vidende professor over et indhold, som vedkommende er den fremmeste forskningskapacitet inden for. De studerende lytter, tager noter og stiller muligvis, afslutningsvis, et enkelt eller et par spørgsmål. I denne, traditionelle forelæsning har forelæseren på forhånd planlagt forelæsningen i detaljer, måske har forelæseren endda skrevet et egentligt manuskript, som vedkommende følger. Denne, traditionelle forelæsning er i høj grad underviserstyret (det vil sige styret af forelæseren) med fokus på indholdet, stoffet. I modsætning hertil står den dialogbaserede, studenteraktiverende undervisning, der tager afsæt i, at de studerende lærer på baggrund af det, de allerede ved og kan i forvejen i overensstemmelse med grundforestillingen inden for educational psychology, som denne eksempelvis er formuleret af David P. Ausubel: The most important single factor influencing learning is what the learner already knows. (Ausubel et al., 1978, p. iv) Den dialogbaserede, studenteraktiverende undervisning er på sin vis langt mere krævende for underviseren. Krævende i en anden forstand i hvert fald, idet denne form for undervisning ikke lader sig detailplanlægge på forhånd. Den må nødvendigvis hele tiden (gen)planlægges, (re)tænkes, udvikles og tilpasses, mens den foregår. Mange universitetsundervisere foretrækker fortsat den traditionelle forelæsning eller i hvert fald en undervisningsform, der i høj grad gør brug af (mere) forelæsende elementer og kun i ringere grad gør brug af dialog og studenteraktivering. Dette velvidende, at denne form for undervisning ikke læringsteoretisk set er den mest hensigtsmæssige måde at styrke studerende læring på. En forklaring på dette vender vi tilbage til senere. I forlængelse heraf er det interessant, at evalueringer af DPUs praksis med videooptagelse af universitetsundervisning peger på, at netop den mere forelæsende, ikke didalogbaserede undervisning er mere velegnet til videooptagelser og distribution, eller i hvert fald betragtes som mere velegnet af de studerende. I en evaluering af DPUs undervisning på modulet Videnskabsteori og forskningsmetoder i et pædagogisk psykologisk pespektiv fra foråret 2007 fremførte flere studerende således, at det ville være rart, hvis underviserne indskærpede over for de studerende, der var til stede, når undervisningen blev optaget, at de 6

7 tilstedeværende studerende ikke skulle stille spørgsmål, da disse spørgsmål nemlig forstyrrede de studerende, der efterfølgende skulle se videooptagelsen af undervisningen (Rattleff, 2007). Potentialer ved og barrierer i forhold til brug af it Brug af forskellige former for it til undervisning og læring I litteraturen udtrykkes store forventninger til den fremtidige brug af it til understøttelse af undervisning, samarbejde, læring og uddannelse: There is little doubt that Internet based computer mediated communication (CMC) technologies are shaping the future of higher education. (Brandon & Hollingshead, 1999, s. 109) The scale of development of IT based education and training appears to be phenomenal. [ ] By the year 2020 the residential university, with campus, will have disappeared. Though it may have tourist potential. (Brown, 2002, s. 578) I litteraturen findes desuden en række argumenter for de principielle fordele ved øget brug af forskellige former for it til at understøtte undervisning og læring: E Learning has the potential to improve and even revolutionise teaching and learning. (OECD/CERI, 2005, s. 13) For many educators and indeed many learners, ICT appears to hold the key to the successful implementation of Lifelong Learning. (Dowling, 2004, s. 123) I tråd med disse argumenter fremfører DPUs prodekan for uddannelse, professor Hans Siggaard Jensen (i et interview), tilsvarende, at fordelene ved øget brug af forskellige former for it til understøttelse af undervisning og læring er: Mulighed for flere læringsformer, øget fleksibilitet, herunder uafhængighed af sted og tid, mulighed for interaktion samt det forhold, at øget brug af forskellige former for it vil bringe universitetet i samklang med samfundet og samfundets, på alle fronter, massive brug af it. Der synes imidlertid at være en vis diskrepans mellem litteraturens abstrakte, teoretiske antagelser om, hvordan brug af it på forskellig vis kan understøtte undervisning og læring, og de systematiske, teoretisk baserede empiriske undersøgelser af de læringsmæssige implikationer af brugen af 7

8 forskellige former for it jf. eksempelvis (OECD/CERI, 2005, s. 11, 15), (Ansorge & Bendus, 2003, s. 170), (Burgess & Russel, 2003, s. 289) og (Liaw et al., 2007, s. 1066). Potentialer: De studerendes brug og udbytte af videostreams Som nævnt peger flere erfaringer (fx Boster, 2007; fx Rattleff, 2008) på, at de studerende dels gør hensigtsmæssig brug af videostreams, dels styrker deres læring ved denne brug af it til understøttelse af undervisning og læring. For det første peger studerende på, at brug af videostreams er fleksibel (Rattleff, 2008, p. 220f). De studerende kan se og gense videostreams, når det passer dem, og de kan holde pause og/eller spole tilbage og gense udvalgte passager, præcis som de har brug for i forhold til at forstå og bearbejde undervisningskommunikationen. De studerende peger videre på, at de ved at gense videostreamen af undervisningen for det første fik nye erkendelser. For det andet tilkendegiver studerende, at det, at de genså videostreamen af undervisningen med mulighed for at tage uddybende noter, pause afspilningen og/eller spole frem og tilbage, fik dem til at reflekterede mere og på et dybere niveau (Rattleff, 2008, s. 225, 227). Videooptagelse af undervisningen giver således de studerende mulighed for, at de kan etablere deres eget studierum (Rattleff, 2008, s. 228f.), hvor de på det tidspunkt, der passer dem, og i det tempo, der passer dem, kan arbejde med stoffet støttet af den videostreamede undervisning. Det er imidlertid klart, at de studerende kun kan gå i dialog med videostreamen og ikke med underviseren og de medstuderende, hvilket peger på, at den gode, dialogbaserede undervisning, der netop muliggør dialog med underviseren og medstuderende, giver nogle muligheder for at understøtte læring, mens videostreamet undervisning, der muliggør en individuel, i dybden bearbejdning i den studerendes eget tempo med udgangspunkt i den studerendes egen viden og interesse, giver nogle andre muligheder. De to former for tilbud, dialogbaseret tilstedeværelsesundervisning og videostreamet undervisning, kan således iagttages at supplere hinanden med henblik på understøttelse af den studerendes læring. Når man i tillæg hertil ihukommer, at hensigten med al undervisning, og alle undervisnings og læringsunderstøttende aktiviteter, er at støtte studerende i deres læring, kan man derfor spørge: Hvorfor er mange universitetsundervisere da forbeholdne over for at bruge denne teknologi? 8

9 Barrierer: Undervisernes modstand Helt overordnet vurderer DPUs prodekan for uddannelse, at der er tale om modstand mod noget nyt i en konservativ organisation (nemlig universitetet). Mere konkret har underviserne, som indledningsvis nævnt, dels nogle forbehold af psykologisk, dels af juridisk karakter. Forfatterne af denne artikel har ved flere lejligheder diskuteret undervisernes modstand og forbehold over for videooptagelse med DPUs undervisere. Desuden har forfatterne sammen med kolleger ved flere lejeligheder tilbudt workshops med mulighed for hans on erfaring med videooptagelse af undervisning forud for iværksættelsen af den systematiske optagelse af undervisning i 2006/2007. I disse sammenhænge har underviserne givet udtryk for, at modstanden mod at lade deres undervisning optage blandt andet hænger sammen med de allerede nævnte spørgsmål om, hvorvidt optagelse af undervisning fører til øget overvågning og evaluering samt ved genbrug gør universitetsunderviserne overflødige. Men relevante er også spørgsmålene om ophavsret til den optagne undervisning, om timenormering og om mulighed for, at den enkelte underviser kan blive pålagt at ændre sin undervisningsform, således at undervisningen er velegnet til optagelse 5. Forsker eller underviser? Som nævnt er forfatterne af denne artikel imidlertid desuden af den opfattelse, at modstanden mod implementering af brug af nogle former for it til understøttelse af undervisning og læring skyldes, at underviserne betragter dette som et pædagogisk tilbageskridt. I den udstrækning videooptagelse eksempelvis fordrer, at undervisning tilrettelægges mere forelæsende, kan dette betragtes som et pædagogisk tilbageskridt i forhold til den dialogbaserede, studenteraktiverende undervisning. Et andet forhold, som forfatterne af denne artikel vurderer, har afgørende betydning for modstanden mod at optage og distribuere dialogbaseret, studenteraktiverende undervisning, er at universitetsunderviserne ikke først og fremmest ser sig selv som undervisere, men derimod som forskere i det videnskabelige system. Jf. professor Lars Qvortrup er det videnskabelige systems funktion at generere sand ny viden (Qvortrup, 1998, s. 176f) og dette er noget ganske 5 På DPU er en aftale mellem undervisere og ledelse undervejs for så vidt angår afklaring af vilkår for optagelse af universitetsundervisning og råderet over den optagne og streamede undervisning. 9

10 andet end at tilbyde god undervisning, der understøtter studerendes læring i en bestemt kontekst. Som forsker er man vant til arbejde minutiøst med detaljen, vant til at formulere sig meget præcist (på skrift) og vant til, at man kan læse omhyggelig korrektur (rigtig mange gange), før man publicerer en tekst med sine resultater. Den videnskabelige tekst (paper, artikel eller bog) er et mere generisk og kontekstuafhængigt produkt, der skal formidle videnskabelige resultater til den brede, videnskabelige offentlighed. Denne forsker adfærd kan på mange måder betragtes som værende i direkte modstrid med god dialogbaseret, studenteraktiverende undervisning, der som nævnt ikke kan planlægges (og da slet ikke i detaljen) på forhånd. Den bliver derimod til i en konkret kontekst. Den gode undervisning tager for det første udgangspunkt i, hvad de studerende, der konkret skal undervises, kan og ved i forvejen, og for det andet i, hvad de studerende konkret skal lære. Undervisningen er tilpasset netop disse studerende. Og undervisningen (og en optagelse af denne undervisning) vil i sagens natur ikke være særligt/nær så velegnet for andre grupper af studerende. I modsætning til den gode dialogbaserede, studenteraktiverende og ikke mindst mundtlige (og derved flygtige) undervisning står den videnskabelige artikel. Man kan sige, at den traditionelle forelæsning, der er styret af forelæseren og af indholdet, i højere grad minder om en skriftlig, videnskabelig fremstilling. Dette er muligvis (en del af) forklaringen på, at nogle undervisere foretrækker denne form for undervisning (det vil sige den traditionelle forelæsning), til trods for, at dette ikke læringsteoretisk set kan betragtes som en hensigtsmæssig måde at undervise på, hvis man gerne vil støtte de studerende i deres læring. Interessant er det, at denne hælden til den mere traditionelleforelæsende undervisning tilsyneladende også gælder for undervisere, der forsker inden for det pædagogiske, det didaktiske og det læringsteoretiske felt. Som pædagogiske forskere har vi et indgående kendskab til en række læringsteorier. Vi har måske endda en forestilling om, hvad god undervisning er på et abstrakt, teoretisk, filosofisk plan. Men måske har vi i knap så høj grad nogle egentlige undervisningsteknologier, det vil sige konkrete værktøjer, som kan bringes i anvendelse, når vi ønsker at omsætte vores mere teoretiske forståelser og definitioner af læring til god undervisning. 10

11 Da vi således formodes at vide alt om læring og god undervisning, og derfor ikke bruger så megen energi på også selv at lære at gøre det, altså planlægge og gennemføre god undervisning, hælder vi måske pr. automatik mere til i vores undervisningspraksis at bruge de teknologier (den minutiøst planlagte detalje i det skrevne udtryk), vi kender fra god forskerpraksis. Denne praksis kan vi som pædagogiske forskere og pædagogiske undervisere med fordel udvikle, således at vi i overensstemmelse med vores hverdagsbrug af eksempelvis podcasts også bringer denne teknologi i anvendelse i vores egen undervisning (jf. eksempelvis resultaterne i Steijaert et al., 2003). Sammenfatning og konklusion Selvom de studerende er begejstrede for videooptagelse og streaming af undervisningen på DPUs kandidat og masteruddannelser, er der en vis modstand blandt underviserne. Dels mod at lade sig optage, dels mod at disse optagelser offentliggøres og kan ses (afvikles) af de studerende, uden at afviklingen er bundet til en DPU server. I denne artikel har forfatterne undersøgt denne modstand og peger på, at modstanden tilsyneladende umiddelbart skyldes nogle forbehold af psykologisk og juridisk, herunder ophavsretslig, karakter, men muligvis også kan tilskrives den grundlæggende diskrepans mellem det at forske og det at undervise. På den ene side foretrækker nogle undervisere stadig den traditionelle forelæsning, som kan detailplanlægges med fokus på formidling af stoffet. På den anden side peger megen læringsteoretisk forskning på, at netop dialogbaseret undervisning, hvor undervisningen tager udgangspunkt i og løbende inddrager de studerendes viden og erfaringer, i højere grad understøtter de studerendes læring. Mange undervisere betragter derfor den mere forelæsende undervisning som et pædagogisk tilbageskridt, om end denne form for mere forelæsende undervisning altså muligvis er mere velegnet til at videooptage og streame og således betragtes af de studerende som en god ressource at bruge på distancen. Jf. eksempelvis Rattleff (2008, s. 232) er der brug for (flere) teoretisk baserede empiriske undersøgelser af de læringsmæssige implikationer af brug af forskellige former for it, herunder optagelse og distribution af undervisning. Selvom sådanne undersøgelser p.t. kun foreligger i begrænset omfang, synes det imidlertid klart, at netop den øgede brug af it til understøttelse af undervisning og læring kan være en af flere måder at understøtte de studerendes gennemførelse af deres universitetsstudier på. 11

12 Behovet for dette synes ekstra centralt i en tid, hvor et universitetsstudium i højere grad er en masseuddannelse end en dannelsesrejse. 12

13 Referencer Interview med DPUs prodekan for uddannelse, professor Hans Siggaard Jensen. Diskussioner med omkring 90 DPU studerende på de to moduler på suppleringsuddannelsen til kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi i 2006/2007. Diskussioner med to årgange af studerende på DPUs Master in Lifelong Learning : Policy and Management i 2007 og Diskussion med en årgang studerende på DPUs kandidatuddannelsen i itdidaktisk design i 2008/2009. Diskussion med DPU undervisere om videooptagelse af undervisning i forbindelse med tilrettelæggelse og optagelse af undervisning, på kandidat og masterstudienævnsmøder, på lærermøder, på workshops og i forbindelse med fremlæggelser på konferencer samt i mere uformelle sammenhænge. Ansorge, C. J., & Bendus, O. (2003). The pedagogical impact of course management systems on faculty, students, and institution. In R. Bruning, C. A. Horn & L. M. PytlikZillig (Eds.), Web based learning. What do we know? Where do we go? (pp ). Greenwich, Connecticut: IAP Information Age Publishing. Ausubel, D. P., Novak, J. D., & Hanesian, H. (1978). Educational psychology. A cognitive view. Second edition. New York: Holt, Rinehart and Winston. Boster, F. J., Meyer, G. S., Roberto, J., Lindsey, L., Smith, R., Inge, C. & Strom, R. E. (2007). The impact of video streaming on mathematics performance. Communication Education, 56(2), Brandon, D. P., & Hollingshead, A. B. (1999). Collaborative learning and computer supported groups. Communication Education, 48(2), Brown, S. (2002). The university. In H. H. Adelsberger, B. Collis & J. M. Pawlowski (Eds.), Handbook on information technologies for education and training. Berlin Heidelberg New York: Springer. Burgess, J. R. D., & Russel, J. E. A. (2003). The effectiveness of distance learning initiatives in orfanizations. Journal of Vocational Behavior, 63(2003), Dowling, C. (2004). Evaluating electronic learning environments form a lifelong learning perspective. In T. J. V. Weert & M. Kendall (Eds.), Lifelong learning in the digital age sustainable for all in a changing world. Massachusetts: Kluwer Academic Publishers. 13

14 Ellström, P. E. (1992). Kompetens, utbildning och lärande i arbejdslivet. Problem, begrepp och teoretiska perspektiv. Stockholm: Norstedts Juridik AB. Grue Sørensen, K. (1974). Almen pædagogik. En håndbog i de pædagogiske grundbegreber. København: Gjellerup. Liaw, S., Huan, H., & Chen, G. (2007). Surveying instructor and learner attitudes toward e learning. Computer and Education, 49(4), Luhmann, N. (1988). Erkendelse som konstruktion (B. Moss Petersen, Trans.). In M. Hermansen (Ed.), Fra læringens horisont (pp ). Århus: Klim. OECD/CERI. (2005). E learning in tertiary education: Where do we stand. from Qvortrup, L. (1998). Det hyperkomplekse samfund. 14 fortællinger om informationssamfundet. København: Gyldendal. Rasmussen, J. (2004). Undervisning i det refleksivt moderne. Politik, profession, pædagogik. Valby: Hans Reitzels Forlag. Rattleff, P. (2003). Et pædagogisk sociologisk blik på teknologistøttede fjernstudier. In I. M. Bryderup (Ed.), Pædagogisk sociologi. En antologi (pp ). København: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag. Rattleff, P. (2006). Undervisning i operationalisering af dialog begrebet: Om at vise frem for at forelæse. In I. Christiansen & T. Fristrup (Eds.), Universitetspædagogiske refleksioner om forholdet mellem læring og undervisning. København: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag. Rattleff, P. (2007). Evaluering af it modellen på suppleringsuddannelsen til kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi 2006/2007. Internt arbejdspapir. Rattleff, P. (2008). Studerendes brug af videostreamet universitetsundervisning. In L. B. Andreasen, B. Meyer & P. Rattleff (Eds.), Digitale medier og didaktisk design. Brug, erfaringer og forskning. København: Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag. Steijaert, A., Kaskina, B., & Mønster, D. (2003). Tf netcast deliverable b: Report on streaming video survey. 14

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Indledning HELLE MATHIASEN

Indledning HELLE MATHIASEN Indledning HELLE MATHIASEN Denne antologi skal betragtes som et bidrag til didaktiske og pædagogiske diskussioner om de videregående uddannelsers brug af digitale medier og netbaserede kommunikationsfora

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Fjernundervisningens bidrag til læring

Fjernundervisningens bidrag til læring Fjernundervisningens bidrag til læring FEM TING VI KAN L ÆRE FRA UNDERSØGELSER AF FJERNUNDERVISNING I DANMARK v/søren Jørgensen, pæd.råd. evidencenter Introduktion Formålet er at vise, hvad erfaringerne

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Den skabende skole makers mindset FabLab Innovation, Odense d. 28/4 2014 Helle Munkholm Davidsen, ph.d. Centerleder Innovation og Entreprenørskab Forskning og innovation, UCL

Læs mere

Problembaseret læring som sin egen fagdidaktik

Problembaseret læring som sin egen fagdidaktik Problembaseret læring som sin egen fagdidaktik Mads Hovgaard, Enheden for Uddannelsesudvikling, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet; Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet. DUN Konference

Læs mere

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 Læring kræves i mange sammenhænge. Når arbejdspladser og medarbejdere skal omstille sig, når elever og studerende skal tilegne sig viden,

Læs mere

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

Kompetenceudvikling og optimering af effekter UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Nedenstående kurser er blevet godkendt som valgfag på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse.

Nedenstående kurser er blevet godkendt som valgfag på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse. Nedenstående kurser er blevet godkendt som valgfag på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse. Listen kan kun betragtes som vejledende, da godkendelsen af enkelte kurser i høj grad har været afhængig af

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Akkrediteringsrapport Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Uddannelsen omhandler it s betydning for læring. Den studerende vil opnå viden om didaktiske teorier og viden om, hvordan man opbygger

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147 Meningskondensering Herunder det meningskondenserede interview. Der er foretaget meningsfortolkning i de tilfælde hvor udsagn har været indforståede, eller uafsluttede. Udsagn som har været off-topic (ikke

Læs mere

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet It may be that genuine learning may always have this dark side, this not-fully knowing what one is doing. It may be learning

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum 1 Vejledning af kandidater, modul 1: vejledningens elementer og værktøjer Målgruppen er vejledere for kandidater i praktisk

Læs mere

SurveyXact Semesterevalueringsrapport IT, Læring og organisatorisk Omstilling, København/Aalborg - 8. semester foråret 2014

SurveyXact Semesterevalueringsrapport IT, Læring og organisatorisk Omstilling, København/Aalborg - 8. semester foråret 2014 SurveyXact Semesterevalueringsrapport IT, Læring og organisatorisk Omstilling, København/Aalborg - 8. semester foråret 2014 Om evalueringsundersøgelsen Evalueringsskemaet er udsendt til 40 studerende den

Læs mere

Masterstuderendes kobling af teori og praksis. Inspiration til videreudvikling af masterpædagogikken?

Masterstuderendes kobling af teori og praksis. Inspiration til videreudvikling af masterpædagogikken? Masterstuderendes kobling af teori og praksis. Inspiration til videreudvikling af masterpædagogikken? Vibe Aarkrog, lektor, ph.d., Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet Vibe Aarkrog

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Active Learning in Lectures

Active Learning in Lectures Active Learning in Lectures Centre for Science Education Aarhus University Spørgsmål 1 Har du brugt clickere i din undervisning? 1. Ja, meget 2. Ja, lidt 3. Nej 4. Jeg underviser ikke Information til læreren

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

VISIONER FOR FREMTIDENS HYBRIDE LÆRINGSRUM

VISIONER FOR FREMTIDENS HYBRIDE LÆRINGSRUM www.engagingexperience.dk/gymnasiedage.pdf VISIONER FOR FREMTIDENS HYBRIDE LÆRINGSRUM, MA. Ph.D. Center for Avanceret Visualisering og Interaktion Århus Universitet Danmark under pres uddannelse & IT er

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Frank Meier, cand. scient. pol., BA psych., ekstern lektor, Institut for Organisation, CBS & Chefkonsulent CBS Management Programmes

Frank Meier, cand. scient. pol., BA psych., ekstern lektor, Institut for Organisation, CBS & Chefkonsulent CBS Management Programmes CV Frank Meier, cand. scient. pol., BA psych., ekstern lektor, Institut for Organisation, CBS & Chefkonsulent CBS Management Programmes RESUMÉ - Forsknings- og udviklingsprofil rettet mod offentlig servicekvalitet

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Evalueringsrapport MLP 1. semester

Evalueringsrapport MLP 1. semester Evalueringsrapport MLP 1. semester Master i Læreprocesser Studienævn for Uddannelse, Læring og Forandring, AAU. Forår 2013 Evalueringsrapport, MLP 1. semester, forår 2013 Evalueringsundersøgelsen blev

Læs mere

En kort og sigende overskrift (Overskrift 1) Arial 16 + fed

En kort og sigende overskrift (Overskrift 1) Arial 16 + fed En kort og sigende overskrift (Overskrift 1) Arial 16 + fed - eventuelt en uddybende undertitel (Undertitel) Arial 14, mellemrum før: 6 pkt, mellemrum efter: 3 pkt (bemærk at undertitler er venstrejusteret)

Læs mere

SurveyXact Semesterevalueringsrapport Læring og Forandringsprocesser, Aalborg - 8. semester foråret 2014 (Kommentarer i rapporten er fjernet)

SurveyXact Semesterevalueringsrapport Læring og Forandringsprocesser, Aalborg - 8. semester foråret 2014 (Kommentarer i rapporten er fjernet) SurveyXact Semesterevalueringsrapport Læring og Forandringsprocesser, Aalborg - 8. semester foråret 2014 (Kommentarer i rapporten er fjernet) Om evalueringsundersøgelsen Evalueringsskemaet er udsendt til

Læs mere

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Min største udfordring ved at holde oplæget var at jeg ville prøve at holde det på dansk. Mit modersmål er engelsk, og det med at skulle tale et fremmedsprog

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter"

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter" Anker Helms Jørgensen! IT Universitetet i København! DUN Konferencen Maj 2010! Om at læse en artikel! 1! Baggrund: It-verdenen møder akademia!

Læs mere

Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide

Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide 70 MONA 2006 4 Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide Annemarie Møller Andersen, Institut for curriculumforskning, Danmarks Pædagogiske Universitet Kommentar til artiklen Analyse og design

Læs mere

Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik. Nadia R. Rathje & Tina Høegh

Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik. Nadia R. Rathje & Tina Høegh Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik Nadia R. Rathje & Tina Høegh Kort om oplæggets indhold Mundtlighed som undersøgelses-, lærings-og refleksionsredskab Sprogbaseret fagdidaktik Performance og

Læs mere

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben?

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Jacob Birkler, cand.mag., ph.d.-stipendiat, Syddansk Universitet / Lektor, University College Vest. jbirkler@health.sdu.dk. Når et videnskabeligt

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Mobile medier og e-læring: status, potentialer og udfordringer. Lisa Gjedde DPU, Aarhus Universitet

Mobile medier og e-læring: status, potentialer og udfordringer. Lisa Gjedde DPU, Aarhus Universitet Mobile medier og e-læring: status, potentialer og udfordringer Lisa Gjedde DPU, Aarhus Universitet Overblik Introduktion til m-læring: Hvad er det? Definitioner Hvad kan det? Eksempler Hvad er relationen

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

Professionsbachelor 2020 et globalt perspektiv Uddannelsespolitisk Konference Roskilde 11. april 2013

Professionsbachelor 2020 et globalt perspektiv Uddannelsespolitisk Konference Roskilde 11. april 2013 Professionsbachelor 2020 et globalt perspektiv Uddannelsespolitisk Konference Roskilde 11. april 2013 Hans Lund lektor, studieleder, Syddansk Universitet professor, Høgskolen i Bergen Nationale og Internationale

Læs mere

Sesjon 8: Utvikling av egen praksis gjennom LP 13.00 13.45

Sesjon 8: Utvikling av egen praksis gjennom LP 13.00 13.45 Sesjon 8: Utvikling av egen praksis gjennom LP 13.00 13.45 V. Martin Finderup Andersen, Adjunkt University College Nordjylland, Act2Learn, Pædagogik Læreruddannet, Diplom i Ledelse og Master i Ledelses-

Læs mere

forløb HTX Aabenraa

<XX- IT> forløb HTX Aabenraa forløb HTX Aabenraa Program for dagen Eleverne bedes medbringe bærbar computer og oplader. Program 08:10-08:55 08:55-09:40 Velkommen, rundvisning, adgang til internet Oplæg om dagens opgave Pause

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer

Læs mere

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, jane@itu.dk 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets

Læs mere

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Bekendtgørelsesbestemt: Fra Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelorer: 1. Formålet med

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Education: Dr. Merc. Copenhagen Business School 1996; PhD (Sociology): Copenhagen University 1983

Education: Dr. Merc. Copenhagen Business School 1996; PhD (Sociology): Copenhagen University 1983 Torben Bager Professor, Head of Centre, Professor IDEA Entrepreneurship Centre Department of Entrepreneurship and Relationship Management Postal address: Universitetsparken 1 6000 Kolding Denmark Postal

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Workshop 4: Netmedieret undervisning og digital dannelse

Workshop 4: Netmedieret undervisning og digital dannelse Workshop 4: Netmedieret undervisning og digital dannelse Hvordan sikres læring i et fleksibelt klasserum? I de gymnasiale uddannelsers bekendtgørelser såvel som i fagenes læreplaner stilles krav om inddragelse

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Uddannelse i implementering af kliniske retningslinjer

Uddannelse i implementering af kliniske retningslinjer Uddannelse i implementering af kliniske retningslinjer Kursusbeskrivelse: Kliniske retningslinjer er et væsentligt element i den danske model for kvalitetsudvikling. Formålet med kliniske retningslinjer

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Science i børnehaven. En kommentar til to nylige artikler i MONA

Science i børnehaven. En kommentar til to nylige artikler i MONA 75 Science i børnehaven Stig Broström, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet En kommentar til to nylige artikler i MONA Børnehavens didaktik er i kraftig udvikling. Siden 2004

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Videolæring i et forskningsperspektiv. Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne?

Videolæring i et forskningsperspektiv. Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne? Videolæring i et forskningsperspektiv Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne? Karin Levinsen DPU - Aarhus Universitet Hvad vi skal vide noget om Videolæring i et for at kunne forskningsperspektiv sige

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

UCL Temadøgn. Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering

UCL Temadøgn. Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering UCL Temadøgn It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013 STUDIEBESKRIVELSE 1 Bredgade 66, stuen DK 1260 København K designtoimprovelifeeducation.dk The project is co-financed by: The European Regional Development Fund (ERDF) through the EU project Interreg IV

Læs mere

Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober

Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober Styring i det moderne samfund Høj kompleksitet vanskeliggør tillid (Luhmann) Organisationer (Beslutninger,

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

ressourceaktiverende vejledning

ressourceaktiverende vejledning Certificeringskursus i ressourceaktiverende vejledning Dette kursus udbydes af Lederforeningen for VUC s udvalg for udvikling og efteruddannelse i samarbejde med Gnist. Kurset sigter på at udvide din eksisterende

Læs mere

RUNDT OM DEN NETBASEREDE UDDANNELSE

RUNDT OM DEN NETBASEREDE UDDANNELSE NETVÆRKET FOR NETBASEREDE PROFESSIONS- UDDANNELSER I UCC, UC SYDDANMARK OG VIA UC Inviterer til konferencen RUNDT OM DEN NETBASEREDE UDDANNELSE 1. DECEMBER 2011 Some rights reserved by magical-world http://www.flickr.com/photos/magical-world/

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Innovativ undervisning med it. hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk

Innovativ undervisning med it. hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk Innovativ undervisning med it hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk Kilde: Politiken februar15 om Technucation Status på it Agenda Hvad taler vi om, når

Læs mere

Effektivt samarbejde og videndeling via Organisatorisk Implementering af SharePoint

Effektivt samarbejde og videndeling via Organisatorisk Implementering af SharePoint Effektivt samarbejde og videndeling via Organisatorisk Implementering af SharePoint Louise Harder Fischer Ekstern lektor, CBS og Research Manager, Futurecom Business 3 vigtige pointer ved videndeling Viden

Læs mere

TEORI 3 ORGANISATION: 2014-2015. Oversigt over 3. års speciallitteratur for organisationslinjen

TEORI 3 ORGANISATION: 2014-2015. Oversigt over 3. års speciallitteratur for organisationslinjen TRÆNINGSPROGRAMMET TEORI 3 ORGANISATION: 2014-2015 Oversigt over 3. års speciallitteratur for organisationslinjen Træningskandidater på 1. års organisationslinje deltager ikke i teorigruppen for organisationslinjen,

Læs mere

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Efterår 2014 Forår 2015 VPC-ERHVERV 2 formål Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik AKADEMIUDDANNELSEN MODUL 1 120

Læs mere

Ove Steiner Rasmussen, Monitoreringsplan - At lære at lære - De 5 revideret 2011.08.18 1

Ove Steiner Rasmussen, Monitoreringsplan - At lære at lære - De 5 revideret 2011.08.18 1 De 4 et udviklingsprojekt for de tyske børnehaver i Uge, Tinglev, Ravsted, Bylderup : At lære at lære en ny fælles fremtid Mål: At give grobund for fortsat praksisudvikling af institutionerne At fremme

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere