Barrierer for ibrugtagning af videooptaget universitetsundervisning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Barrierer for ibrugtagning af videooptaget universitetsundervisning"

Transkript

1 Barrierer for ibrugtagning af videooptaget universitetsundervisning Pernille Rattleff Lektor, ph.d., cand. polit., studieleder Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet Leif Glud Holm It konsulent Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet Pernille Rattleff er lektor på Institut for Didaktik ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet. Pernille forsker i sammenhængen mellem brug af it og læring. Hun underviser i teorier om voksnes læring, videnskabsteori og forskningsmetoder, 1

2 systemteori og organisationsteori. Har siden 2006/2007 eksperimenteret med og forsket i de læringsmæssige implikationer af brug af videooptagelse og streaming af universitetsundervisning. Leif Glud Holm er It konsulent på Institut for Didaktik ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet. Han arbejder specielt med samspillet mellem medier og ikt i fysiske og virtuelle lærings /undervisningssammenhænge. Abstract Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ved Aarhus Universitet har siden 2006 eksperimenteret med systematisk videooptagelse og streamning af undervisning på udvalgte kandidat og masteruddannelser. De studerende er begejstrede for denne praksis og de muligheder, dette giver de studerende for at understøtte deres læring. Men selvom de studerende har vist sig at bruge den videostreamede undervisning på en endog særdeles hensigtsmæssig måde, har der, både blandt studerende og især blandt underviserne, været modstand mod dels overhovedet at optage, dels at gøre optagelserne af undervisningen offentligt tilgængelige for studerende og andre interesserede. Der kan således iagttages nogle barrierer i forhold til ibrugtagning af videooptaget undervisning på universitetsniveau, idet underviserne for en umiddelbar betragtning tilsyneladende for det første har nogle forbehold af psykologisk, for det andet af juridisk karakter og for det tredje af organisatorisk art. Et af de centrale spørgsmål i denne forbindelse synes således at være, om optagelse af undervisning muliggør en ledelsesmæssig evaluering af den enkelte undervisers undervisningspraksis. Et andet centralt spørgsmål er tilsyneladende, om optagelse af undervisningen, der muliggør genbrug, gør underviserne overflødige. Forfatterne til denne artikel er imidlertid af den opfattelse, at undervisernes modstand følger af en anden, og mere grundlæggende, diskrepans, nemlig diskrepansen mellem det at forske og det at undervise. Efter en indledende begrebsafklaring, præsenterer forfatterne i denne artikel erfaringerne med tilbud af videostreamet og podcastet 2

3 universitetsundervisning til studerende på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole med henblik på en diskussion af de potentialer og især de barrierer, der kan iagttages i forhold til en mere systematisk, large scale brug af castet universitetsundervisning. I forlængelse heraf formulerer forfatterne desuden en mulig forklaring på undervisernes modstand mod at lade deres undervisning optage og offentliggøre. Baggrund DPUs erfaringer med systematisk videooptagelse af undervisning Udgangspunktet for denne artikel er som nævnt erfaringerne med videooptagelse af undervisning på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU) ved Aarhus Universitet. Siden studieåret 2006/2007 har DPU systematisk optaget undervisning på udvalgte moduler1 på DPUs kandidat og masteruddannelser og gjort denne tilgængelig for de studerende som videostreams og/eller podcasts 2. At undervisningen videooptages og gøres tilgængelig for de studerende som videostreams vil jf. Rattleff (2008, s. 212) sige: [ ] at den afvikles som en stream of constant video (heraf navnet videostream), der ikke kan downloades, men er bundet til afvikling via en computer med onlineadgang til den server, hvor filen er placeret. I modsætning til disse streams kan optagelser af undervisning også gøres tilgængelige (som eksempelvis podcasts) på en sådan måde, at de kan downloades og afvikles på den studerendes egen computer og/eller mobile device (eksempelvis pda, smart phone eller ipod). Som nævnt har denne praksis med at optage og offentliggøre undervisning mødt modstand både fra studerende og fra undervisere. De overvejelser, der fremlægges i denne artikel er baseret på diskussioner og erfaringer i forbindelse med systematisk optagelse og streaming af al undervisning på suppleringsuddannelsen til kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi i studieåret 2006/2007 samt optagelse og streaming af dele af undervisning på en række andre moduler på DPUs kandidat og masteruddannelser i løbet af studieåret 2008/2009. Artiklens konklusioner baserer sig endvidere på både skriftlige 3 og mundtlige 1 På DPU anvendes betegnelsen modul for et fag/kursus. 2 En nærmere beskrivelse af disse erfaringer findes i Rattleff (2008). 3 Disse skriftlige diskussioner er etableret i dedikerede computerkonferencer på DPUs elæringsplatform, Blackboard. 3

4 diskussioner med studerende og undervisere (i tilknytning til undervisningen, på workshops, på studienævnsmøder og i mere uformelle sammenhænge) jf. referencerne bagest. Men mens de studerende hurtigt indså, at videostreamet undervisning var en endog særdeles stor fordel, er flere undervisere enten modstandere af eller forbeholdne over for at optage og videostreame undervisningen og især over for at gøre undervisningsoptagelser tilgængelige som downloads. Undervisernes modstand hænger blandt andet sammen med de nævnte spørgsmål om, hvorvidt optagelse af undervisning kan føre til øget overvågning og evaluering, og om, hvorvidt genbrug af optaget undervisning kan gøre underviserne overflødige. Men der er også andre forhold i spil: Hvor meget skal jeg som underviser lave min undervisning om, for at den er velegnet til optagelse? Kan jeg blive pålagt at lade min undervisning optage? Kræver optagelse af undervisning ekstra forberedelses og efterbearbejdningstid, fordi jeg eksempelvis skal tilrettelægge undervisningen på en anden måde og/eller er nødt til efterfølgende at gennemse og redigere optagelsen? Som nævnt er der desuden et andet grundlæggende forhold af betydning. Nemlig det forhold, at universitetsundervisere ikke bare og ikke først og fremmest er undervisere. De er, og betragter i høj grad sig selv som forskere. Og netop dette forhold er efter forfatternes opfattelse af afgørende betydning for nogle underviseres modstand mod at gøre brug af nye teknologier, herunder optagelse og distribution af undervisningen. Efter en diskussion af det moderne universitetsstudium, den traditionelle forelæsning og fordelene ved øget brug af informationsteknologi (it) i undervisningen vender vi tilbage til en diskussion af dette forhold, som vi betragter som afgørende for at forstå undervisernes modstand mod videooptagelse og distribution af undervisning. Det moderne universitetsstudium Mens et universitetsstudium måske tidligere kunne betragtes som den enkeltes dannelsesrejse, er dagens, afkortede, universitetsuddannelser i højere grad en masseuddannelse (jf. eksempelvis Rattleff, 2003, s. 238f). I et forsøg på at få universiteterne til at tilrettelægge uddannelserne, så de studerende gennemfører deres uddannelser på normeret tid, har universiteterne således eksempelvis siden 2004 fået en gennemførelsesbonus, hvis de studerende gennemfører på normeret tid. 4

5 Men denne masseuddannelsestænkning og praksis betyder, at der er øget behov for at understøtte de studerendes læring og studier på mange forskellige, også nye og utraditionelle, måder. Der er muligvis endda behov for, at vi som undervisere udvider vores undervisningsbegreb til ikke kun (eller ikke primært) at omfatte aktiviteter, der foregår i auditoriet med deltagelse af underviser og de studerende, men også begynder at tænke undervisning som alle de aktiviteter, al den kommunikation, der har til hensigt at stimulere den enkelte til at lære sig noget. Undervisning og læring En definition af undervisning og læring I litteraturen findes mange forskellige definitioner af undervisning og læring, uden at der er synderlig enighed om, hvordan disse fænomener hensigtsmæssigt skal defineres (Grue Sørensen, 1974, s. 197f). I nærværende artikel fastlægger vi voksnes læring i overensstemmelse med den svenske arbejdsmarkedsforsker Per Erik Ellströms definition: Med lärande avses här relativt varaktiga förändringar hos en individ som et resultat av individens samspel med sin omgivning. (Ellström, 1992, s. 67). Læring betragtes således som et fænomen, der er knyttet til det enkelte individ. Den enkeltes læring kommer i stand ved, at individet interagerer med sin omverden. I modsætning hertil definerer vi i denne artikel undervisning som det sociale, som kommunikation jf. definitionen af undervisning hos DPUs professor i pædagogisk sociologi Jens Rasmussen: [ ] undervisning er den specialiserede form for kommunikation, der har til hensigt at stimulere læring. Undervisning er ikke blot en intentionel aktivitet, undervisning er det specialtilfælde af kommunikation, der har intentioner om at forandre personer. (Rasmussen, 2004, p. 286) Inden for rammerne af konstruktivistisk erkendelsesteori (mere specifikt systemteorien) kan man således sige, at læring er det enkelte individs, den enkelte studerendes, konstruktion 4. Som individ eller studerende lærer man sig noget ved, på baggrund af det, man allerede kan og ved i forvejen, 4 For en nærmere gennemgang af denne forståelse af læring som konstruktion henvises til Rattleff (2006, s. 149f) og Rattleff (2008, s. 225f). I systemteorien er denne forståelse formuleret hos den tyske sociolog og systemteoretiker Niklas Luhmann i Luhmann (1988). 5

6 at knytte an til, iagttage, sin omverden, herunder kommunikationen og den særlige kommunikation, vi kalder undervisning. Den traditionelle forelæsning I den traditionelle forelæsning forelæser den vidende professor over et indhold, som vedkommende er den fremmeste forskningskapacitet inden for. De studerende lytter, tager noter og stiller muligvis, afslutningsvis, et enkelt eller et par spørgsmål. I denne, traditionelle forelæsning har forelæseren på forhånd planlagt forelæsningen i detaljer, måske har forelæseren endda skrevet et egentligt manuskript, som vedkommende følger. Denne, traditionelle forelæsning er i høj grad underviserstyret (det vil sige styret af forelæseren) med fokus på indholdet, stoffet. I modsætning hertil står den dialogbaserede, studenteraktiverende undervisning, der tager afsæt i, at de studerende lærer på baggrund af det, de allerede ved og kan i forvejen i overensstemmelse med grundforestillingen inden for educational psychology, som denne eksempelvis er formuleret af David P. Ausubel: The most important single factor influencing learning is what the learner already knows. (Ausubel et al., 1978, p. iv) Den dialogbaserede, studenteraktiverende undervisning er på sin vis langt mere krævende for underviseren. Krævende i en anden forstand i hvert fald, idet denne form for undervisning ikke lader sig detailplanlægge på forhånd. Den må nødvendigvis hele tiden (gen)planlægges, (re)tænkes, udvikles og tilpasses, mens den foregår. Mange universitetsundervisere foretrækker fortsat den traditionelle forelæsning eller i hvert fald en undervisningsform, der i høj grad gør brug af (mere) forelæsende elementer og kun i ringere grad gør brug af dialog og studenteraktivering. Dette velvidende, at denne form for undervisning ikke læringsteoretisk set er den mest hensigtsmæssige måde at styrke studerende læring på. En forklaring på dette vender vi tilbage til senere. I forlængelse heraf er det interessant, at evalueringer af DPUs praksis med videooptagelse af universitetsundervisning peger på, at netop den mere forelæsende, ikke didalogbaserede undervisning er mere velegnet til videooptagelser og distribution, eller i hvert fald betragtes som mere velegnet af de studerende. I en evaluering af DPUs undervisning på modulet Videnskabsteori og forskningsmetoder i et pædagogisk psykologisk pespektiv fra foråret 2007 fremførte flere studerende således, at det ville være rart, hvis underviserne indskærpede over for de studerende, der var til stede, når undervisningen blev optaget, at de 6

7 tilstedeværende studerende ikke skulle stille spørgsmål, da disse spørgsmål nemlig forstyrrede de studerende, der efterfølgende skulle se videooptagelsen af undervisningen (Rattleff, 2007). Potentialer ved og barrierer i forhold til brug af it Brug af forskellige former for it til undervisning og læring I litteraturen udtrykkes store forventninger til den fremtidige brug af it til understøttelse af undervisning, samarbejde, læring og uddannelse: There is little doubt that Internet based computer mediated communication (CMC) technologies are shaping the future of higher education. (Brandon & Hollingshead, 1999, s. 109) The scale of development of IT based education and training appears to be phenomenal. [ ] By the year 2020 the residential university, with campus, will have disappeared. Though it may have tourist potential. (Brown, 2002, s. 578) I litteraturen findes desuden en række argumenter for de principielle fordele ved øget brug af forskellige former for it til at understøtte undervisning og læring: E Learning has the potential to improve and even revolutionise teaching and learning. (OECD/CERI, 2005, s. 13) For many educators and indeed many learners, ICT appears to hold the key to the successful implementation of Lifelong Learning. (Dowling, 2004, s. 123) I tråd med disse argumenter fremfører DPUs prodekan for uddannelse, professor Hans Siggaard Jensen (i et interview), tilsvarende, at fordelene ved øget brug af forskellige former for it til understøttelse af undervisning og læring er: Mulighed for flere læringsformer, øget fleksibilitet, herunder uafhængighed af sted og tid, mulighed for interaktion samt det forhold, at øget brug af forskellige former for it vil bringe universitetet i samklang med samfundet og samfundets, på alle fronter, massive brug af it. Der synes imidlertid at være en vis diskrepans mellem litteraturens abstrakte, teoretiske antagelser om, hvordan brug af it på forskellig vis kan understøtte undervisning og læring, og de systematiske, teoretisk baserede empiriske undersøgelser af de læringsmæssige implikationer af brugen af 7

8 forskellige former for it jf. eksempelvis (OECD/CERI, 2005, s. 11, 15), (Ansorge & Bendus, 2003, s. 170), (Burgess & Russel, 2003, s. 289) og (Liaw et al., 2007, s. 1066). Potentialer: De studerendes brug og udbytte af videostreams Som nævnt peger flere erfaringer (fx Boster, 2007; fx Rattleff, 2008) på, at de studerende dels gør hensigtsmæssig brug af videostreams, dels styrker deres læring ved denne brug af it til understøttelse af undervisning og læring. For det første peger studerende på, at brug af videostreams er fleksibel (Rattleff, 2008, p. 220f). De studerende kan se og gense videostreams, når det passer dem, og de kan holde pause og/eller spole tilbage og gense udvalgte passager, præcis som de har brug for i forhold til at forstå og bearbejde undervisningskommunikationen. De studerende peger videre på, at de ved at gense videostreamen af undervisningen for det første fik nye erkendelser. For det andet tilkendegiver studerende, at det, at de genså videostreamen af undervisningen med mulighed for at tage uddybende noter, pause afspilningen og/eller spole frem og tilbage, fik dem til at reflekterede mere og på et dybere niveau (Rattleff, 2008, s. 225, 227). Videooptagelse af undervisningen giver således de studerende mulighed for, at de kan etablere deres eget studierum (Rattleff, 2008, s. 228f.), hvor de på det tidspunkt, der passer dem, og i det tempo, der passer dem, kan arbejde med stoffet støttet af den videostreamede undervisning. Det er imidlertid klart, at de studerende kun kan gå i dialog med videostreamen og ikke med underviseren og de medstuderende, hvilket peger på, at den gode, dialogbaserede undervisning, der netop muliggør dialog med underviseren og medstuderende, giver nogle muligheder for at understøtte læring, mens videostreamet undervisning, der muliggør en individuel, i dybden bearbejdning i den studerendes eget tempo med udgangspunkt i den studerendes egen viden og interesse, giver nogle andre muligheder. De to former for tilbud, dialogbaseret tilstedeværelsesundervisning og videostreamet undervisning, kan således iagttages at supplere hinanden med henblik på understøttelse af den studerendes læring. Når man i tillæg hertil ihukommer, at hensigten med al undervisning, og alle undervisnings og læringsunderstøttende aktiviteter, er at støtte studerende i deres læring, kan man derfor spørge: Hvorfor er mange universitetsundervisere da forbeholdne over for at bruge denne teknologi? 8

9 Barrierer: Undervisernes modstand Helt overordnet vurderer DPUs prodekan for uddannelse, at der er tale om modstand mod noget nyt i en konservativ organisation (nemlig universitetet). Mere konkret har underviserne, som indledningsvis nævnt, dels nogle forbehold af psykologisk, dels af juridisk karakter. Forfatterne af denne artikel har ved flere lejligheder diskuteret undervisernes modstand og forbehold over for videooptagelse med DPUs undervisere. Desuden har forfatterne sammen med kolleger ved flere lejeligheder tilbudt workshops med mulighed for hans on erfaring med videooptagelse af undervisning forud for iværksættelsen af den systematiske optagelse af undervisning i 2006/2007. I disse sammenhænge har underviserne givet udtryk for, at modstanden mod at lade deres undervisning optage blandt andet hænger sammen med de allerede nævnte spørgsmål om, hvorvidt optagelse af undervisning fører til øget overvågning og evaluering samt ved genbrug gør universitetsunderviserne overflødige. Men relevante er også spørgsmålene om ophavsret til den optagne undervisning, om timenormering og om mulighed for, at den enkelte underviser kan blive pålagt at ændre sin undervisningsform, således at undervisningen er velegnet til optagelse 5. Forsker eller underviser? Som nævnt er forfatterne af denne artikel imidlertid desuden af den opfattelse, at modstanden mod implementering af brug af nogle former for it til understøttelse af undervisning og læring skyldes, at underviserne betragter dette som et pædagogisk tilbageskridt. I den udstrækning videooptagelse eksempelvis fordrer, at undervisning tilrettelægges mere forelæsende, kan dette betragtes som et pædagogisk tilbageskridt i forhold til den dialogbaserede, studenteraktiverende undervisning. Et andet forhold, som forfatterne af denne artikel vurderer, har afgørende betydning for modstanden mod at optage og distribuere dialogbaseret, studenteraktiverende undervisning, er at universitetsunderviserne ikke først og fremmest ser sig selv som undervisere, men derimod som forskere i det videnskabelige system. Jf. professor Lars Qvortrup er det videnskabelige systems funktion at generere sand ny viden (Qvortrup, 1998, s. 176f) og dette er noget ganske 5 På DPU er en aftale mellem undervisere og ledelse undervejs for så vidt angår afklaring af vilkår for optagelse af universitetsundervisning og råderet over den optagne og streamede undervisning. 9

10 andet end at tilbyde god undervisning, der understøtter studerendes læring i en bestemt kontekst. Som forsker er man vant til arbejde minutiøst med detaljen, vant til at formulere sig meget præcist (på skrift) og vant til, at man kan læse omhyggelig korrektur (rigtig mange gange), før man publicerer en tekst med sine resultater. Den videnskabelige tekst (paper, artikel eller bog) er et mere generisk og kontekstuafhængigt produkt, der skal formidle videnskabelige resultater til den brede, videnskabelige offentlighed. Denne forsker adfærd kan på mange måder betragtes som værende i direkte modstrid med god dialogbaseret, studenteraktiverende undervisning, der som nævnt ikke kan planlægges (og da slet ikke i detaljen) på forhånd. Den bliver derimod til i en konkret kontekst. Den gode undervisning tager for det første udgangspunkt i, hvad de studerende, der konkret skal undervises, kan og ved i forvejen, og for det andet i, hvad de studerende konkret skal lære. Undervisningen er tilpasset netop disse studerende. Og undervisningen (og en optagelse af denne undervisning) vil i sagens natur ikke være særligt/nær så velegnet for andre grupper af studerende. I modsætning til den gode dialogbaserede, studenteraktiverende og ikke mindst mundtlige (og derved flygtige) undervisning står den videnskabelige artikel. Man kan sige, at den traditionelle forelæsning, der er styret af forelæseren og af indholdet, i højere grad minder om en skriftlig, videnskabelig fremstilling. Dette er muligvis (en del af) forklaringen på, at nogle undervisere foretrækker denne form for undervisning (det vil sige den traditionelle forelæsning), til trods for, at dette ikke læringsteoretisk set kan betragtes som en hensigtsmæssig måde at undervise på, hvis man gerne vil støtte de studerende i deres læring. Interessant er det, at denne hælden til den mere traditionelleforelæsende undervisning tilsyneladende også gælder for undervisere, der forsker inden for det pædagogiske, det didaktiske og det læringsteoretiske felt. Som pædagogiske forskere har vi et indgående kendskab til en række læringsteorier. Vi har måske endda en forestilling om, hvad god undervisning er på et abstrakt, teoretisk, filosofisk plan. Men måske har vi i knap så høj grad nogle egentlige undervisningsteknologier, det vil sige konkrete værktøjer, som kan bringes i anvendelse, når vi ønsker at omsætte vores mere teoretiske forståelser og definitioner af læring til god undervisning. 10

11 Da vi således formodes at vide alt om læring og god undervisning, og derfor ikke bruger så megen energi på også selv at lære at gøre det, altså planlægge og gennemføre god undervisning, hælder vi måske pr. automatik mere til i vores undervisningspraksis at bruge de teknologier (den minutiøst planlagte detalje i det skrevne udtryk), vi kender fra god forskerpraksis. Denne praksis kan vi som pædagogiske forskere og pædagogiske undervisere med fordel udvikle, således at vi i overensstemmelse med vores hverdagsbrug af eksempelvis podcasts også bringer denne teknologi i anvendelse i vores egen undervisning (jf. eksempelvis resultaterne i Steijaert et al., 2003). Sammenfatning og konklusion Selvom de studerende er begejstrede for videooptagelse og streaming af undervisningen på DPUs kandidat og masteruddannelser, er der en vis modstand blandt underviserne. Dels mod at lade sig optage, dels mod at disse optagelser offentliggøres og kan ses (afvikles) af de studerende, uden at afviklingen er bundet til en DPU server. I denne artikel har forfatterne undersøgt denne modstand og peger på, at modstanden tilsyneladende umiddelbart skyldes nogle forbehold af psykologisk og juridisk, herunder ophavsretslig, karakter, men muligvis også kan tilskrives den grundlæggende diskrepans mellem det at forske og det at undervise. På den ene side foretrækker nogle undervisere stadig den traditionelle forelæsning, som kan detailplanlægges med fokus på formidling af stoffet. På den anden side peger megen læringsteoretisk forskning på, at netop dialogbaseret undervisning, hvor undervisningen tager udgangspunkt i og løbende inddrager de studerendes viden og erfaringer, i højere grad understøtter de studerendes læring. Mange undervisere betragter derfor den mere forelæsende undervisning som et pædagogisk tilbageskridt, om end denne form for mere forelæsende undervisning altså muligvis er mere velegnet til at videooptage og streame og således betragtes af de studerende som en god ressource at bruge på distancen. Jf. eksempelvis Rattleff (2008, s. 232) er der brug for (flere) teoretisk baserede empiriske undersøgelser af de læringsmæssige implikationer af brug af forskellige former for it, herunder optagelse og distribution af undervisning. Selvom sådanne undersøgelser p.t. kun foreligger i begrænset omfang, synes det imidlertid klart, at netop den øgede brug af it til understøttelse af undervisning og læring kan være en af flere måder at understøtte de studerendes gennemførelse af deres universitetsstudier på. 11

12 Behovet for dette synes ekstra centralt i en tid, hvor et universitetsstudium i højere grad er en masseuddannelse end en dannelsesrejse. 12

13 Referencer Interview med DPUs prodekan for uddannelse, professor Hans Siggaard Jensen. Diskussioner med omkring 90 DPU studerende på de to moduler på suppleringsuddannelsen til kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi i 2006/2007. Diskussioner med to årgange af studerende på DPUs Master in Lifelong Learning : Policy and Management i 2007 og Diskussion med en årgang studerende på DPUs kandidatuddannelsen i itdidaktisk design i 2008/2009. Diskussion med DPU undervisere om videooptagelse af undervisning i forbindelse med tilrettelæggelse og optagelse af undervisning, på kandidat og masterstudienævnsmøder, på lærermøder, på workshops og i forbindelse med fremlæggelser på konferencer samt i mere uformelle sammenhænge. Ansorge, C. J., & Bendus, O. (2003). The pedagogical impact of course management systems on faculty, students, and institution. In R. Bruning, C. A. Horn & L. M. PytlikZillig (Eds.), Web based learning. What do we know? Where do we go? (pp ). Greenwich, Connecticut: IAP Information Age Publishing. Ausubel, D. P., Novak, J. D., & Hanesian, H. (1978). Educational psychology. A cognitive view. Second edition. New York: Holt, Rinehart and Winston. Boster, F. J., Meyer, G. S., Roberto, J., Lindsey, L., Smith, R., Inge, C. & Strom, R. E. (2007). The impact of video streaming on mathematics performance. Communication Education, 56(2), Brandon, D. P., & Hollingshead, A. B. (1999). Collaborative learning and computer supported groups. Communication Education, 48(2), Brown, S. (2002). The university. In H. H. Adelsberger, B. Collis & J. M. Pawlowski (Eds.), Handbook on information technologies for education and training. Berlin Heidelberg New York: Springer. Burgess, J. R. D., & Russel, J. E. A. (2003). The effectiveness of distance learning initiatives in orfanizations. Journal of Vocational Behavior, 63(2003), Dowling, C. (2004). Evaluating electronic learning environments form a lifelong learning perspective. In T. J. V. Weert & M. Kendall (Eds.), Lifelong learning in the digital age sustainable for all in a changing world. Massachusetts: Kluwer Academic Publishers. 13

14 Ellström, P. E. (1992). Kompetens, utbildning och lärande i arbejdslivet. Problem, begrepp och teoretiska perspektiv. Stockholm: Norstedts Juridik AB. Grue Sørensen, K. (1974). Almen pædagogik. En håndbog i de pædagogiske grundbegreber. København: Gjellerup. Liaw, S., Huan, H., & Chen, G. (2007). Surveying instructor and learner attitudes toward e learning. Computer and Education, 49(4), Luhmann, N. (1988). Erkendelse som konstruktion (B. Moss Petersen, Trans.). In M. Hermansen (Ed.), Fra læringens horisont (pp ). Århus: Klim. OECD/CERI. (2005). E learning in tertiary education: Where do we stand. from Qvortrup, L. (1998). Det hyperkomplekse samfund. 14 fortællinger om informationssamfundet. København: Gyldendal. Rasmussen, J. (2004). Undervisning i det refleksivt moderne. Politik, profession, pædagogik. Valby: Hans Reitzels Forlag. Rattleff, P. (2003). Et pædagogisk sociologisk blik på teknologistøttede fjernstudier. In I. M. Bryderup (Ed.), Pædagogisk sociologi. En antologi (pp ). København: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag. Rattleff, P. (2006). Undervisning i operationalisering af dialog begrebet: Om at vise frem for at forelæse. In I. Christiansen & T. Fristrup (Eds.), Universitetspædagogiske refleksioner om forholdet mellem læring og undervisning. København: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag. Rattleff, P. (2007). Evaluering af it modellen på suppleringsuddannelsen til kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi 2006/2007. Internt arbejdspapir. Rattleff, P. (2008). Studerendes brug af videostreamet universitetsundervisning. In L. B. Andreasen, B. Meyer & P. Rattleff (Eds.), Digitale medier og didaktisk design. Brug, erfaringer og forskning. København: Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag. Steijaert, A., Kaskina, B., & Mønster, D. (2003). Tf netcast deliverable b: Report on streaming video survey. 14

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål

Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 15. januar 2016 7. juni 2016 ECTS- point:

Læs mere

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21.

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21. Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 7. september 2013 21. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning

Læs mere

Modul 4 Masterprojekt (15 ECTS) Master i dagtilbuds- og indskolingsdidaktik

Modul 4 Masterprojekt (15 ECTS) Master i dagtilbuds- og indskolingsdidaktik Campus København Forår 2014 Modul 4 Masterprojekt (15 ECTS) Master i dagtilbuds- og indskolingsdidaktik Fagansvarlig(e) og e-mail-adresse(r): Stig Broström (stbr@dpu.dk) Undervisere, vejledere, samt deres

Læs mere

FLIPPET UNDERVISNING MED PODCASTS. Hans Hüttel Undervisningens dag 2016

FLIPPET UNDERVISNING MED PODCASTS. Hans Hüttel Undervisningens dag 2016 FLIPPET UNDERVISNING MED PODCASTS Hans Hüttel Undervisningens dag 2016 Baseret på min artikel med Dorina Gnaur. MIN BAGGRUND Lektor ved Institut for datalogi (siden 1995) Begyndte med flipped classroom

Læs mere

Bærende principper De bærende principper for uddannelse på SDU er aktiverende undervisning og aktiv læring.

Bærende principper De bærende principper for uddannelse på SDU er aktiverende undervisning og aktiv læring. Bærende principper De bærende principper for uddannelse på SDU er aktiverende undervisning og aktiv læring. De studerende, medarbejderne og ledelsen har i fællesskab ansvaret for at principperne realiseres

Læs mere

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

! Her er dagens tavleforedrag aflyst ! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.

Læs mere

Spilbaseret innovation

Spilbaseret innovation Master i Ikt og Læring (MIL) valgmodul forår 2014: Ikt, didaktisk design og naturfag Underviser: Lektor Rikke Magnussen, Aalborg Universitet Kursusperiode: 3. februar 13. juni 2014 (m. seminardage d. 3/2,

Læs mere

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?

Læs mere

Kursusperiode: 21. januar 2015 11. juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015

Kursusperiode: 21. januar 2015 11. juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015 Valgmodul Forår 2015: It i matematikundervisning Underviser: Lektor Morten Misfeldt, Aalborg Universitet Kursusperiode: 21. januar 2015 11. juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015 ECTS-points:

Læs mere

Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan

Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan Syddansk Universitet Master of Public Management Forårssemesteret 2008 Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan Underviser: Ekstern lektor, Cand.Psych. Aut. og MPM Hanne Klinge/Chefpsykolog LifeQuality

Læs mere

Indledning HELLE MATHIASEN

Indledning HELLE MATHIASEN Indledning HELLE MATHIASEN Denne antologi skal betragtes som et bidrag til didaktiske og pædagogiske diskussioner om de videregående uddannelsers brug af digitale medier og netbaserede kommunikationsfora

Læs mere

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Hvad er vi forpligtet til: Universitetet skal give forskningsbaseret undervisning, samt sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

It og læringsperspektiver. Redaktion: Helle Mathiasen. It og læringsperspektiver af Helle Mathiasen, Alinea, København

It og læringsperspektiver. Redaktion: Helle Mathiasen. It og læringsperspektiver af Helle Mathiasen, Alinea, København It og læringsperspektiver Redaktion: Helle Mathiasen It og læringsperspektiver indgår i serien Læringsarenaer Redaktion: Helle Mathiasen 2003 Alinea A/S, København Kopiering fra denne bog er kun tilladt

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Digitale medier i dansk

Digitale medier i dansk Digitale medier i dansk Hvorfor og hvordan? DPU, AU 11.01.13 Sune Weile, Sct. Knuds Gymnasium suneweile.wordpress.com Digital dannelse Hvordan underviser vi digitalt indfødte i anvendelsen af digitale

Læs mere

VELKOMST, RAMMESÆTNING OG MÅL

VELKOMST, RAMMESÆTNING OG MÅL VELKOMST, RAMMESÆTNING OG MÅL Konference om Blended Learning for undervisere og ledere på Aarhus BSS, 26. november 2015, Comwell Aarhus CENTER FOR UNDERVISNING OG LÆRING KONFERENCES FORMÅL Velkommen til

Læs mere

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS)

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) København, Forår 2015 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i socialpædagogik I masterprojektet arbejder den studerende med en selvvalgt problemstilling inden for de socialpædagogiske områder. Efter

Læs mere

Ekspert i at undervise

Ekspert i at undervise september 2008 LÆRERUDDANNELSEN I SILKEBORG Ekspert i at undervise Kære alle Hermed nogle informationer omkring projekt Ekspert i at Undervise. Dette er en pixi udgave, hvor jeg har lagt vægt på at beskrive

Læs mere

RESEARCH TEACHING NEXUS

RESEARCH TEACHING NEXUS RESEARCH TEACHING NEXUS Kollegial supervision Modul 1 den 9.9.2015 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik 11-09-2015 Karen Wistoft Kollegial Supervison 2015 2 Forskning

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist. Learning & Development specialist. Læring omsat til praksis X X X X X

Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist. Learning & Development specialist. Læring omsat til praksis X X X X X Fleksibelt forløb tag et, flere eller alle moduler alt efter interesse Modul: Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist Learning & Development specialist Den strategiske ledelse

Læs mere

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På

Læs mere

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University)

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University) Semesterbeskrivelse OID 4. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Valgmodul 2013: Ikt, didaktisk design og billedkunst

Valgmodul 2013: Ikt, didaktisk design og billedkunst Valgmodul 2013: Ikt, didaktisk design og billedkunst Undervisere: Professor Mie Buhl, adjunkt Stine Ejsing-Duun Kursusperiode: 24.1. 2013 14.6.2013 ECTS-point: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning

Læs mere

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor

Læs mere

Intern evaluering af uddannelser på DTU: Evaluering og pædagogisk udvikling, alt i et

Intern evaluering af uddannelser på DTU: Evaluering og pædagogisk udvikling, alt i et Intern evaluering af uddannelser på DTU: Evaluering og pædagogisk udvikling, alt i et DUN-konferencen 2009 Pædagogisk konsulent Pernille Andersson Evalueringskonsulent Peter Munkebo Hussmann LearningLab

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147 Meningskondensering Herunder det meningskondenserede interview. Der er foretaget meningsfortolkning i de tilfælde hvor udsagn har været indforståede, eller uafsluttede. Udsagn som har været off-topic (ikke

Læs mere

Studieordning for uddannelsen. Master i Problem Baseret Læring og Ingeniørvidenskab (MPBL)

Studieordning for uddannelsen. Master i Problem Baseret Læring og Ingeniørvidenskab (MPBL) Studieordning for uddannelsen Master i Problem Baseret Læring og Ingeniørvidenskab (MPBL) Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag Studieordningen for uddannelsen er fastlagt i henhold

Læs mere

Anvendelse af ny viden i de fem kommuner

Anvendelse af ny viden i de fem kommuner Anvendelse af ny viden i de fem kommuner Af Peter Sørensen Lektor, mag.art og ph.d.-studerende University College Lillebælt & Aalborg Universitet Der er generelt gode forudsætninger for at bringe ny viden

Læs mere

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS)

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) København, Forår 2014 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i specialpædagogik Formål: På dette modul arbejder den studerende med teori og metoder inden for specialpædagogikken med henblik på at behandle

Læs mere

Active Learning in Lectures

Active Learning in Lectures Active Learning in Lectures Centre for Science Education Aarhus University Spørgsmål 1 Har du brugt clickere i din undervisning? 1. Ja, meget 2. Ja, lidt 3. Nej 4. Jeg underviser ikke Information til læreren

Læs mere

Fremtidens faglokale?

Fremtidens faglokale? Visuel kultur visualisering i fagene Mie Buhl, Ph.d. Lektor Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet mib@dpu.dk www.dpu.dk/om/mib Fremtidens faglokale? Visuelle fænomener det der kommer

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Fjernundervisningens bidrag til læring

Fjernundervisningens bidrag til læring Fjernundervisningens bidrag til læring FEM TING VI KAN L ÆRE FRA UNDERSØGELSER AF FJERNUNDERVISNING I DANMARK v/søren Jørgensen, pæd.råd. evidencenter Introduktion Formålet er at vise, hvad erfaringerne

Læs mere

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS)

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) København, Forår 2015 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i specialpædagogik Formål: På dette modul arbejder den studerende med teori og metoder inden for specialpædagogikken med henblik på at behandle

Læs mere

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag AU Anders Skriver Jensen, postdoc., ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Hvad ligger der i pipelinen? Dannelse og didaktik i vuggestue

Læs mere

Underviseren som didaktisk designer

Underviseren som didaktisk designer Underviseren som didaktisk designer Læremiddel.dk konference 17/11 2015 Underviseren som didaktisk designer med digitale teknologier Ved Nina Bonderup Dohn, lektor, ph.d. Institut for Design og Kommunikation

Læs mere

at understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale

at understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale STRATEGI Vision og strategi for Educational IT på Arts, 2013-2020 Arts, dekanatet Vision Arts sætter i uddannelsesdelen af strategien for 2013 20 fokus på kvalitetsudvikling af uddannelserne, herunder

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

Elæringsobjekter. Af Svend Rossen, Center for Videreuddannelse/ Forskning og Udvikling, UCSJ. Roald Als i Politiken

Elæringsobjekter. Af Svend Rossen, Center for Videreuddannelse/ Forskning og Udvikling, UCSJ. Roald Als i Politiken Elæringsobjekter Af Svend Rossen, Center for Videreuddannelse/ Forskning og Udvikling, UCSJ Roald Als i Politiken Et hjørne af elæringsuniverset er de læremidler, der går under betegnelsen elæringsobjekter.

Læs mere

It på ungdomsuddannelserne

It på ungdomsuddannelserne It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i evaluering af læring, undervisning og uddannelse ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i evaluering af læring, undervisning og uddannelse ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i evaluering af læring, undervisning og uddannelse ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering

Læs mere

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed

Læs mere

At bygge praksisfællesskaber i skolen

At bygge praksisfællesskaber i skolen Søgeord PracSIP Interaktiv læring Interaktiv platform Læringsplatform Praksisfællesskaber Abstract: PracSIP At bygge praksisfællesskaber i skolen En PracSIP er en webbaseret tjeneste, som understøtter

Læs mere

Sundhedsuddannelserne

Sundhedsuddannelserne Sundhedsuddannelserne Modul 5: Mennesket i et tværfagligt sundhedsprofessionelt perspektiv Monofaglig undervisning i radiografuddannelsen Hold R08S 17. august 2009 Ret til ændringer forbeholdes Indhold

Læs mere

Hvad er læringsplatforme?

Hvad er læringsplatforme? Læringsplatform og didaktik en introduktion Jens Jørgen Hansen, Institut for Design og Kommunikation, Syddansk Universitet Denne artikel vil introducere didaktiske begreber til refleksion omkring læringsplatforme

Læs mere

Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, foråret 2011

Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, foråret 2011 Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, foråret 2011 I foråret 2011 blev der udbudt et modul på Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, perspektiv. Modulet blev udbudt i Emdrup

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Poul Rask Nielsen. Professionssamarbejdet. mellem. lærere og pædagoger. Viden og værktøj

Poul Rask Nielsen. Professionssamarbejdet. mellem. lærere og pædagoger. Viden og værktøj Poul Rask Nielsen Professionssamarbejdet mellem lærere og pædagoger Viden og værktøj 1 Poul Rask Nielsen Professionssamarbejdet mellem lærere og pædagoger Viden og værktøj 1. udgave, 1. oplag, 2010 2010

Læs mere

INFORMATION LITERACY...1

INFORMATION LITERACY...1 Indholdsfortegnelse INFORMATION LITERACY...1 INDLEDNING...1 BESKRIVELSE AF INFORMATION LITERACY...2 INFORMATION LITERACY - EN PROCES...2 BIBLIOTEKET OG DETS LÅNERE...3 FORUDSÆTNINGER FOR INFORMATION LITERACY

Læs mere

Komplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17

Komplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17 INDHOLD FORORD 9 INDLEDNING 13 Det sundhedspædagogiske problemfelt 18 Viden og værdier hvorfor? 18 Styringsbestræbelser og sundhedspædagogik 20 Sundhedspædagogikkens inderside og yderside 23 1 SUNDHED

Læs mere

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum 1 Vejledning af kandidater, modul 1: vejledningens elementer og værktøjer Målgruppen er vejledere for kandidater i praktisk

Læs mere

Brug af Video i Undervisningen

Brug af Video i Undervisningen Brug af Video i Undervisningen Flere Spørgsmål end Svar Oplæg til Diskussion Kurt Nørmark normark@cs.aau.dk Institut for Datalogi Note efter Undervisningens Dag Hvis nogle af deltagerne i Undervisningens

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

DIGITALISERING AF EVALUERING

DIGITALISERING AF EVALUERING DIGITALISERING AF EVALUERING Intern uddannelsesdag om educational-it Aarhus Universitet, 8. oktober 2015 DIGITALISERING AF UNDERVISNING PÅ BSS 1. Implementering af Blackboard i 2013 1. 1.200 undervisere,

Læs mere

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,

Læs mere

Er Global Classroom løsningen, der for første gang i historien kan skabe geografisk ligevægt i. fra København og Århus til Gedser og Skagen?

Er Global Classroom løsningen, der for første gang i historien kan skabe geografisk ligevægt i. fra København og Århus til Gedser og Skagen? Er Global Classroom løsningen, der for første gang i historien kan skabe geografisk ligevægt i uddannelsestilbudene... fra København og Århus til Gedser og Skagen? Hør mere om Global Classroom og deltag

Læs mere

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 12. september 2013 17.

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 12. september 2013 17. Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 12. september 2013 17. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

DEDIKERET UNDERVISNING GIVER LYST TIL AT LÆRE!

DEDIKERET UNDERVISNING GIVER LYST TIL AT LÆRE! DEDIKERET UNDERVISNING GIVER LYST TIL AT LÆRE! Karen Wistoft Professor v. Institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor v. Institut for Uddannelse og Pædagogisk (DPU), AU Hvorfor en forskningsbaseret

Læs mere

Uddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring

Uddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring Uddannelsesbeskrivelse Indhold INTRODUKTION TIL UDDANNELSEN... 2 OPBYGNING AF UDDANNELSEN... 2 MÅL FOR UDDANNELSEN... 2 INDHOLDET AF UDDANNELSEN... 2 FØRSTE DEL: DET ADGANGSGIVENDE KURSUSFORLØB...3 ANDEN

Læs mere

Nedenstående kurser er blevet godkendt som valgfag på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse.

Nedenstående kurser er blevet godkendt som valgfag på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse. Nedenstående kurser er blevet godkendt som valgfag på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse. Listen kan kun betragtes som vejledende, da godkendelsen af enkelte kurser i høj grad har været afhængig af

Læs mere

Studenteraktiverende undervisning og rollen som instruktor inden for de naturvidenskabelige uddannelser DUN-konferencen 2012

Studenteraktiverende undervisning og rollen som instruktor inden for de naturvidenskabelige uddannelser DUN-konferencen 2012 Studenteraktiverende undervisning og rollen som instruktor inden for de naturvidenskabelige uddannelser DUN-konferencen 2012 Thomas R.S. Albrechtsen & Claus Michelsen Center for Naturvidenskabernes og

Læs mere

Pædagogisk udviklingspotentiale ved videosstøttet læring

Pædagogisk udviklingspotentiale ved videosstøttet læring Pædagogisk udviklingspotentiale ved videosstøttet læring Et forskningssamarbejde mellem VUC Storstrøm og Ålborg Universitet http://padlet.com/wall/gc_emne1 http://padlet.com/wall/gc_emne2 http://padlet.com/wall/gc_emne3

Læs mere

Professionsbachelor 2020 et globalt perspektiv Uddannelsespolitisk Konference Roskilde 11. april 2013

Professionsbachelor 2020 et globalt perspektiv Uddannelsespolitisk Konference Roskilde 11. april 2013 Professionsbachelor 2020 et globalt perspektiv Uddannelsespolitisk Konference Roskilde 11. april 2013 Hans Lund lektor, studieleder, Syddansk Universitet professor, Høgskolen i Bergen Nationale og Internationale

Læs mere

Notat vedrørende evaluering F2009 af kandidatuddannelserne og suppleringsuddannelserne ved Institut for Pædagogik, DPU

Notat vedrørende evaluering F2009 af kandidatuddannelserne og suppleringsuddannelserne ved Institut for Pædagogik, DPU Notat vedrørende evaluering F2009 af kandidatuddannelserne og suppleringsuddannelserne ved Institut for Pædagogik, DPU v. Kirsten Hyldgaard Studieleder Notatet opsummerer de væsentligste resultater af

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum

Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber 2013 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer og værktøjer

Læs mere

Verden tilhører dem, der kan forstå at forandre

Verden tilhører dem, der kan forstå at forandre KL TOPMØDE 2016 AALBORG Verden tilhører dem, der kan forstå at forandre Professor Ole Sejer Iversen Aarhus Universitet & University of Technology, Sydney @sejer Source: http://www.fastcoexist.com/1680659/the-beam-toothbrush-knows-if-youre-not-brushing-enough

Læs mere

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

Kompetenceudvikling og optimering af effekter UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Adjunktpædagogikum Modul 1 22.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere

Læs mere

En reformulering af bibliotekets rum og funktion i fremtidens uddannelsessystemer?

En reformulering af bibliotekets rum og funktion i fremtidens uddannelsessystemer? En reformulering af bibliotekets rum og funktion i fremtidens uddannelsessystemer? Af Mai Aggerbeck Artiklen beskriver og diskuterer informationskompetencebegrebet med udgangspunkt i en empirisk undersøgelse

Læs mere

Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, forår 2010

Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, forår 2010 Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, forår 2010 I forårssemesteret 2010 blev der udbudt 2 moduler indenfor pædagogisk psykologi hhv. Udvikling, subjektivering og diversitet og. I alt

Læs mere

og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer.

og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer. Pædagogik Forslag fra den tværgående gruppe, der har arbejdet med faget pædagogik (AnneMarie, Margit og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer. Faget pædagogik

Læs mere

Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems

Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems På masteruddannelsen i Leadership and Innovation in Complex Systems blev der i efteråret 2009 udbudt undervisning i følgende to moduler:

Læs mere

3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Akkrediteringsrapport Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Uddannelsen omhandler it s betydning for læring. Den studerende vil opnå viden om didaktiske teorier og viden om, hvordan man opbygger

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

16/01/15. Forsøg med læring i bevægelse

16/01/15. Forsøg med læring i bevægelse WORKSHOP: EMBODIMENT NÅR KROPPEN ER MED I LÆREPROCESSEN Jørn Dam - Brian Olesen, Mona Petersen, Dorthe Kvetny, Lise Rasmussen Midtsjællands Gymnasium, Haslev 16/01/15 Embodiment - som pædagogisk, didaktisk

Læs mere

Digitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium. 10/09/14 Side 1

Digitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium. 10/09/14 Side 1 Digitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium Side 1 Program 10.00-10.15: Velkomst 10.15-10.45: Digital dannelse hvorfor og hvordan? v. fagkonsulent Sune Weile 10.45-11.30: Digitalt

Læs mere

forløb HTX Aabenraa

<XX- IT> forløb HTX Aabenraa forløb HTX Aabenraa Program for dagen Eleverne bedes medbringe bærbar computer og oplader. Program 08:10-08:55 08:55-09:40 Velkommen, rundvisning, adgang til internet Oplæg om dagens opgave Pause

Læs mere

En ny tid, en ny vidensproduktion?

En ny tid, en ny vidensproduktion? ELU og Danske Universiteters konference: Efter- og videreuddannelse på universiteterne status, udfordringer og perspektiver 1. april 2008 En ny tid, en ny vidensproduktion? Bent Gringer, SCKK bg@sckk.dk

Læs mere

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, jane@itu.dk 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets

Læs mere

(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat

(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat (Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis Finn Holst Phd-stipendiat Institut for didaktik Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet Det er et markant og erkendt problem påden danske

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere