FORFATTEREN. På sporet af de litterære agenter Ny økonomi til kreative Per Aage Brandts bogliv

Transkript

1 FORFATTEREN På sporet af de litterære agenter Ny økonomi til kreative Per Aage Brandts bogliv

2 leder Fremtidens bibliotek? Bibliotekarerne skal ikke længere vælge, hvilke bøger der skal indkøbes, men blot vise vej gennem de titusinder af bøger. Danskerne er glade for deres bibliotek, viser den ene tilfredshedsundersøgelse efter den anden. Men biblioteket er under kraftig forandring fra materialesamling til medborgerhus. Der bliver nedlagt reoler og indrettet siddepladser i stedet, og det er især unge, der gerne vil sidde på biblioteket og arbejde. Samtidig ser bibliotekscheferne en rationaliseringsgevinst i at udskifte papirbøger med e-bøger, som ikke skal stilles tilbage på hylden efter hvert eneste udlån. Det sparer lønkroner, når borgerne kan betjene sig selv via nettet, og det giver bedre plads til mødelokaler og arrangementer, hvis bøgerne ikke behøver at stå fremme i flere eksemplarer. Nogle ser fremtidens bibliotek som et showroom, hvor man kan ose mellem bøgerne, inden man henter dem som e-bøger. Biblioteket skal være et sted fuld af aktivitet, der skal uddanne og oplyse, og samlingerne er blot ét blandt flere midler til det. Der er it-kurser, workshops, læseklubber, studiegrupper m.m., men langt mellem reolerne. Bibliotekaren er samtidig blevet en informationsspecialist, der lige så gerne henviser til internettet som til en bog. Denne tankegang fører også til en forestilling om, at alt skal være til rådighed for alle, ligesom på nettet. Bibliotekarerne skal ikke længere vælge, hvilke bøger der skal indkøbes, men blot vise vej gennem de titusinder af bøger, udgiverne stiller til rådighed digitalt. Udviklingen i den retning er faktisk allerede i gang. På ebib.dk indkøber flere centralbiblioteker udelukkende efter bogens pris, uden at vurdere dens kvalitet, og antallet af indkøb styres af lånernes efterspørgsel. Det gør biblioteket til et spejl af markedet, så det offentlige bliver en direkte konkurrent til boghandlerne. Det betyder desuden, at samlingerne i princippet kan indeholde hvad som helst pornografi, propaganda og bombeopskrifter og højst sandsynligt vil indeholde en del sjusket skrevne og slet redigerede bøger, som ikke ville være sluppet igennem det nuværende materialevalg. Der udkommer nye titler i Danmark hvert år, og tallet ventes at stige. Ingen enkeltperson har overblik over dem alle, men biblioteksvæsenet kan få det og hjælpe med at skille væsentligt fra uvæsentligt. Pleje af samlingerne er en del af det, der gør bibliotekerne attraktive, og i sidste ende er det lånerne, der svigtes, hvis ingen vil påtage sig at sortere. indhold Litterære agenter fup eller fantastisk? 4 Forfatterindtægter uden forlag 8 5 skarpe til en ny forlægger 11 Debat 12 Kæphesten: Opsang fra Hesseldahl 14 Legater og kurser 15 Kalender 17 Per Aage Brandts bøger 20 Foto: Thomas Thorendahl Jo Hermann, formand Erik Petri er født i 1974 og er uddannet fra Designskolen i Kolding og Art Center College of Design, Pasadena, USA. Han er bestyrelsesmedlem hos Danske Bladtegnere. Hovedparten af sin tid bruger han på intern visuel kommunikation for bl.a. Novo Nordisk, Maersk, Siemens, Carlsberg og KPMG, men der bliver også tid til at tegne satire til Gyldendals Blæksprutten samt illustrere en del ungdomsbøger, bl.a. den biografaktuelle succes Antboy. 2 FORFATTEREN

3 Mikroforlag er fremtiden Jeg har ladet mig fortælle, at seriøse øldrikkere nu om dage går i en bue uden om standardprodukterne fra de store bryggerier og vælger spændende og velsmagende sorter fra mikrobryggerierne. Analogt dermed vil jeg foreslå, at man indfører betegnelsen mikroforlag om de forlag, der udgiver bøger, der er spændende og anderledes. Lad bare de store forlag med deres utallige underafdelinger og filialer beholde main stream litteraturen. En main stream er den træge og mudrede flod, tilholdssted for frønnede krokodiller. Mammutforlaget er litteraturens elefantkirkegård, det sted, hvor ronkedorerne samles til en sidste mønstring, før de med et sidste trompetstød synker i knæ. Mikroforlagene derimod, det er kildevæld og bjergbække, der tumler sig ned over stejle sider, svirrefluer og hvepse, gazeller og bjerggeder. Arne Herløv Petersen på Facebook Topmøde om børnenes litteratur Får børnelitteraturen den modtagelse, den fortjener? Er vores børnelitteraturkritik god nok? For første gang nogensinde mødtes nordiske kritikere, forfattere, illustratorer, og andre eksperter i børnelitteratur for at diskutere børnelitteraturkritikkens vilkår og kvalitet, da Statens Kunstråds Litteraturudvalg og Center for Børnelitteratur inviterede til seminar den september på Schæffergården i Gentofte. I det hele taget fyldte de grundlæggende spørgsmål meget på seminaret: Hvad er kritik overhovedet? Hvad er en børnebog? Og hvad er i grunden formålet med, at barnet læser? Et velkendt paradoks fyldte også en del: Nemlig at den voksne børnelitteraturkritiker henvender sig til den voksne avislæser, mens det er barnet, der typisk forventes at læse den anmeldte bog. Skal anmelderen påtage sig barnets rolle for at skrive om en børnebog, eller kan man anmelde bøger på andres vegne? Endelig blev niveauet i den danske børnelitteraturkritik grundigt diskuteret: Ved anmelderne nok om bøgernes billedside? Bruges der for meget plads på handlingsreferater? Og gives der for meget plads i avisen til allerede kendte forfattere på bekostning af nye navne? Selvom spørgsmålene var mange, var stemningen god, og lysten til at mødes igen stærk. Som Informations Anita Brask Rasmussen sagde: Det er svært at gå herfra som pessimist!. AB Stor synlighed til indiebøger Flere end 180 trykte bøger og 135 e-bøger fra mikroforlag får i disse uger særpræsentation i Arnold Buscks boghandel på Købmagergade og på Buscks hjemmeside under Indiebooks. Boghandlens samarbejde med de selvstændige forfattere er sket i samarbejde med forfatternetværket NewPub. Erfaringerne viser foreløbig, at det er vigtigt, at boghandlerne kender indholdet af bøgerne for at kunne håndsælge dem, og derfor er det vigtigt, at forretningerne får læseeksemplarer samt baggrundsstof og presseomtaler. Det virker også godt, at forfatteren nogle dage selv håndsælger sin bog i forretningen. I den kommende tid flytter Busck indiebøgerne ud under emne og genre. Læserne er nemlig ligeglade med, hvilket forlag bogen kommer fra, bare den kan anbefales. Projektet med at vise bøgerne særskilt i forretningen løber foreløbig til udgangen af november. Helle Busck Fensvig fra boghandlen siger: Bogbranchen er en forsigtig branche, men med liberaliseringen af bogmarkedet er stilstand ikke tilrådelig, derfor har vi ønsket at sætte fokus på indiebøger, der er skabt uden om de etablerede forlag. Vi vil gerne rette op på misforståelsen om, at selvudgivne bøger er obskure og dårlige. Vi håber, vi dermed kan bygge bro mellem læsere og forfattere den nærmeste vej skal være gennem boghandlen. Abelone Glahn siden sidst Indspark til skønlitteraturen Hvor mange af det 20. århundredes forfattere skrev på voldsomme liv, Hemingway fx, skrives der i dag på dansk velfærdsliv, på mæthed, speltboller og first world problems. Velfærdsstaten har således skabt mange trygge liv, men meget lidt kunst, der betyder noget. Anne Sofie Hermansen i Berlingske Tidende 3. september En æra er forbi Manden, der bragte Paul Austers bøger til Danmark, har afhændet sit forlag. Den mangeårige forlægger Per Kofod overdrog 1. juni 2013 sit forlag til Lindhardt & Ringhof, der herefter viderefører forlaget Per Kofods aktiviteter. Per Kofod er fra samme dato tilknyttet Lindhardt og Ringhof som konsulent og redaktør for en del af forfatterskaberne. AB FORFATTEREN

4 artikel Litterær agent med licens til at sælge dig dyrt Ja eller nej til litterære agenter? Meningerne er delte hos de forfattere, vi har interviewet. Nogle vil ikke undvære deres agent, mens andre er tilfredse med forlagets salgsindsats. Agenterne selv er ikke i tvivl: De er fremtiden. Af Jakob Vedelsby Er selvstændige agenter et overflødigt fedtlag i det litterære kredsløb? Det mener nogle forfattere. Og det mener traditionelt også de store forlag med egne agenturer, der konkurrerer med selvstændige agenter om provisionsindtægter fra salget af rettigheder i udlandet. Da Morten Hesseldahl i 00 erne var administrerende direktør for Bonnierforlagene, udtalte han i Vil du anbefale dine kolleger at få en litterær agent? Mortens Ramsland: Jeg vil hverken anbefale det ene eller det andet. 4 FORFATTEREN til Politiken om litterære agenter, at de ikke er til fordel for nogen, og han tilføjede, at hvis en forfatter insisterer på at bruge en litterær agent, kunne det betyde, at vedkommende må finde en anden udgiver. I dag er Morten Hesseldahl ansat i DR og i stald hos Busch Agency. Hvad fik ham til at ændre holdning til litterære agenter? Det, jeg opponerede imod dengang, var, at én agent satte sig på en række etablerede danske forfattere, som han så ville til at forhandle kontrakter på vegne af. Havde den samme agent selv udviklet projekter eller forfattere, ville situationen have været en anden. Når jeg i dag selv er tilknyttet et agentur, er det i forhold til repræsentation over for udenlandske forlag, ikke danske dem kan jeg fint tale med selv, siger Morten Hesseldahl. Mette Finderup har det lige modsat. Hun var træt af at skulle forhandle kontrakter med den redaktør, hun også skulle være kreativ sammen med. Derfor kom hun i 2009 i stald hos Lars Ringhof Literary Agency. Det tog tid og kræfter at forhandle kontrakter, og når vi endelig nåede til den kreative proces, var der typisk en af os, der havde tabt forhandlingen, og det er ikke det bedste udgangspunkt at lave en god tekst på. I dag tager min agent sig af den økonomiske del, og jeg koncentrerer mig om det kunstneriske, siger Mette Finderup, der fortæller, at agenten også er hendes forsikring, hvis noget kører skævt i samarbejdet med et forlag. Hvis forlaget glemmer at sende årsopgørelser, få bøger til lektørudtalelse eller nærmest forærer et restoplag til COOP, uden at det er aftalt hun har prøvet alle tre dele så er det agenten, der tager slagsmålet. Samtidig er Lars Ringhof Vil du anbefale dine kolleger at få en litterær agent? Benn Q. Holm: Da jeg aldrig har haft en agent, vil jeg ikke anbefale hverken det ene eller det andet. Kun at man som forfatter tænker sig godt om, og sælger sig selv så dyrt som muligt.

5 artikel Vil du anbefale dine kolleger at få en litterær agent? Mette Finderup: Ja, men ikke for pengenes skyld, og det er især en god idé, hvis man udkommer på flere forlag og synes, man har for mange møder og telefonopkald om det administrative, og hvis man ind imellem har brug for et spark. blevet den stabile faktor i hendes forfatterliv. Redaktører har generelt enormt travlt, de er tvunget til at tænke bundlinje og skifter ofte arbejde. Min agent har overblik over mit forfatterskab, og jeg bruger ham også til strategisk sparring og langtidsplanlægning, siger Mette Finderup, der er repræsenteret af sin agent på det danske marked, ikke i udlandet. Romanens tro væbner Sissel-Jo Reid Gazan hører under Salomonsson Agency i Stockholm og har valgt at lade dem håndtere alle sine rettigheder globalt. Mange forfattere har et dybtliggende mindreværd og en tendens til at tænke neeeeej, de vil trykke min bog. Et agentur ser derimod kynisk på, hvor mange eksemplarer den sidste roman Vil du anbefale dine kolleger at få en litterær agent? Christian Jungersen: Hvis man er så heldig at skrive bøger, som forlagene tror, de kan tjene store penge på, så er det måske en god idé at få en agent. Hvis man som de fleste skriver en anden slags bøger, så er der ingen grund til det. solgte, og hvor meget det derfor er rimeligt, forfatteren får i royalty og forskud på den næste. Det er en forhandling, få forfattere tør kaste sig ud i, siger Sissel-Jo Reid Gazan, der ellers var skeptisk, da det svenske agentur begyndte at jage hende i forbindelse med at Dinosaurens fjer fik luft under vingerne. Dengang var hun overbevist om, at litterære agenter var nogen, der var ude på at få en gratis del af kagen, men virkeligheden var anderledes. I modsætning til forlagenes egne salgsafdelinger, er et selvstændigt agentur på arbejde hele tiden uden undtagelse. De har ikke andre indtægtskilder end agenthonorarerne. Det gør dem supereffektive, og man får følelsen af at være en højt skattet kunde. Min agent er min romans tro væbner, siger hun. Ifølge Sissel-Jo Reid Gazan gør hendes agentur det langt bedre i udlandet end hendes danske forlag gjorde. Og det er ikke så underligt, mener hun. Salomonsson kender de store amerikanske og britiske forlag rigtig godt, og når Salomonsson siger god for en roman, har de udenlandske forlag tiltro til, at de skal skynde sig at slå til. Den form for udadvendte kontakter tror jeg, de har sværere ved at opretholde på et forlag, der skal promovere langt flere forfattere og titler end et selvstændigt agentur. Et forlag kan ikke bruge tre år på at pushe en roman i udlandet, for der kommer hele tiden nye bøger, som skal til fadet. Men et agentur holder aldrig op. Dinosaurens fjer blev for nylig solgt til Bulgarien og Grækenland, og det er utænkeligt at forestille sig, at det kunne være sket i et forlagsagentur fem år efter udgivelsen. Til rotterne uden agent Lene Kaaberbøl har også valgt at få et FORFATTEREN

6 artikel Vil du anbefale dine kolleger at få en litterær agent? Kim Leine: Nej, jeg vil fraråde det, som markedet er nu Vil du anbefale dine kolleger at få en litterær agent? Sissel-Jo Reid Gazan: Uden tvivl. Agenturer er fremtiden, og det er virkelig også på tide, at forfattere får nogle ordentlige repræsentanter. selvstændigt agentur, som varetager alle rettigheder globalt. Det er der flere gode grunde til, fortæller hun. Jeg skriver både for børn og voksne, og mit forfatterskab er et kludetæppe af aftaler med over hundrede forlag rundt omkring i verden. Nogen bliver nødt til at samle trådene og overskue det samlede billede. Den rolle har min agent Lars Ringhof, der også hjælper med at prioritere de rejser og turnemuligheder, jeg skal sige ja til. Han holder også snor i, hvornår kontrakter udløber, og vurderer film- og teatertilbud. Det er ikke for at lyde alt for top-glamourøs, men der er utrolig meget opfølgning og sortering og almindelig høflig korrespondance, som ikke lader sig varetage særlig godt af en til tider totalt offline og socialt dysfunktionel romanramt forfatter, og som falder uden for forlagenes normale servicefelt, siger Lene Kaaberbøl, der har valgt et dansk agentur, fordi hun ikke mener, et stort udenlandsk har tilstrækkeligt kendskab til den danske forlagsbranche. Der er også den risiko, at man bliver 6 FORFATTEREN et varenummer i kataloget snarere end et levende menneske. Jeg kan godt lide, at der er et personligt forhold, også selv om det samtidig er dybt professionelt, siger hun. I 2004 skrev Christian Jungersen kontrakt om sine internationale rettigheder til Undtagelsen med Leonhardt og Høier Literary Agency. Han ønskede dog at placere filmrettighederne hos et stort engelsk eller amerikansk agentur, fordi filmrettigheder i USA er enormt tricky og har 40 sider lange kontrakter. Men det var ikke bare lige at trænge igennem nåleøjet ude i verden, fortæller han. Selv dengang, hvor jeg var udkommet i 18 lande og var en bestseller i flere af dem, var jeg en meget lille fisk i deres øjne. Jeg måtte ringe igen og igen, før de svarede på noget som helst, fortæller Christian Jungersen, der endte med at komme i stald hos Curtis Brown Agency. Alle andre rettigheder til hans romaner ligger fortsat hos Leonhardt og Høier, og det er han yderst tilfreds med. De har været i gang i årtier, kender personligt alle de relevante forlag og ved hvilke udenlandske redaktører, der har smag for hvilke bøger. Det er en kæmpefordel, siger Christian Jungersen, hvis internationale karriere ville være helt til rotterne, hvis han ikke havde haft en agent. Da jeg fik min internationale debut, kunne mit forlags egen salgsafdeling ikke håndtere udlandssalget tilstrækkelig sikkert. Men det hører med til historien, at de store skandinaviske forlag siden har opprioriteret deres internationale aktiviteter markant. Per Petterson, som er en Vil du anbefale dine kolleger at få en litterær agent? Lene Kaaberbøl: I givet fald vil jeg anbefale at vælge en agent, der arbejder på procentbasis. Man må ikke lade sig lokke af nogen, der lover guld og berømmelse, hvis man liiiige betaler ved Kasse 1. af de skandinaver, der har gjort det bedst ude i verden, er fx repræsenteret internationalt af sit eget norske forlag, fortæller Christian Jungersen,

7 Artikel Vil du anbefale dine kolleger at få en litterær agent? Morten Hesseldahl: Tag en agent, hvis han eller hun kan udfordre dig kreativt på måder, du ellers ikke bliver, eller er i stand til at formidle dine rettigheder steder, hvor du ikke selv kan. Ellers lad være. der ikke bruger sin agent til at forhandle kontrakter med sit danske forlag. Den side af sagen klarer han selv. Agent? Nej, tak Det er langt fra alle godt sælgende danske forfattere, der har søgt tilflugt hos et forlagsuafhængigt litterært agentur. Benn Q. Holm er en af dem, der har fravalgt agenter. Min vurdering er, at jeg efter en del år i branchen har rimeligt styr på det kontraktmæssige. Principielt er enhver form for professionel rådgivning en god idé, fordi vi forfattere tit er på Herrens mark. Men man skal huske, at selvom kagen måske bliver lidt større ved at have en agent, skal agenten også have sin bid og i værste fald bliver der mindre tilbage til forfatteren, siger han. Kim Leine er enig. Også han foretrækker færrest mulige led i fødekæden, og når det gælder udlandet, er han særdeles godt tilfreds med Gyldendal Group Agency, der er Gyldendals eget litterære agentur. De har over mange år opbygget et imponerende internationalt netværk, som jeg har svært ved at se en agent matche, siger Kim Leine, der forestiller sig en selvstændig litterær agent som en irriterende person, der hænger i røret tidligt og sent for at snakke med en om penge og det orker jeg ikke. Morten Ramsland har det lidt på samme måde. Han har valgt ikke at have en agent, fordi han ikke tror, det vil gøre den store forskel. Den danske forlagsverden er lille, og det er ikke et must at forhandle og kommunikere via en agent for at gøre sig gældende. En agent er i sidste ende et fordyrende og komplicerende led imellem mig og mit danske forlag, mener Morten Ramsland, der, hvis han nogensinde skulle vælge at få sig en agent, vil gøre det af hensyn til udlandssalget. Han vil nemlig ikke helt afvise, at en agent vil være i stand til at hjælpe salget af hans bøger endnu bedre på vej internationalt. Forfatterens mand m/k Den bold er Lars Ringhof fra Lars Ringhof Literary Agency ikke sen til at gribe. Han forventer ikke overraskende, at litterære agenter kommer til at spille en voksende rolle herhjemme. Forklaringen er, siger han, at forholdet mellem forfatterne og de kæmpestore forlagsog mediekoncerner bliver stadig mere asymmetrisk. Som litterært agentur er det vores opgave at arbejde for en mere lige relation mellem forfatteren og forlagsmaskineriet, siger Lars Ringhof, der ser flere årsager til, at Danmark er på vej mod en situation, hvor litterære agenter ikke er til at komme udenom, medmindre man er selvudgiver. De store forlag kan ikke på længere sigt afsætte ressourcer til at sortere tusindvis af uopfordrede manuskripter og holde øje med selvudgivne e-bøger for at finde nålen i høstakken. Samtidig er arbejdet som professionel forfatter ikke blevet mindre vanskeligt, hverken administrativt, forretningsmæssigt eller i forhold til offentligheden og på markedet. Forfatterne har derfor mere end nogensinde før brug for hjælp, hvis dansk litteratur fortsat skal gøre sig gældende hjemme og ude. Samme billede tegner sig hos Leonhardt og Høier Literary Agency. Her ser partner Monica Gram også tegn på, at nordiske agenter inden for en overskuelig fremtid i højere grad vil fungere som author s agents som i bl.a. USA, hvor det at entrere med en agent er første led i processen med at få en bog ud. Men det forudsætter, at agenterne begynder at varetage en stor del af redaktørernes nuværende arbejde, siger Monica Gram, der synes, at hendes virksomheds primære berettigelse udspringer af de erfaringer og det netværk til forlag og redaktører, som gør agenturet i stand til at foretage et perfekt match mellem forfatter, bog og forlag. Hun peger på de omfattende forandringer i forlagslandskabet som endnu et forfatterincitament til at vælge en selvstændig litterær agent også selvom ens forlag har egen udlandsafdeling. I en forlagsvirkelighed med hyppige sammenlægninger, opkøb og redaktører, der skifter plads eller bliver afskediget, er vi nærmest antikveret stabile. Og forfattere har brug for en base, så de kan skabe uden unødig støj i baghovedet. Samtidig er det ikke længere sådan, at alle store forlag automatisk varetager forfatternes udenlandsrettigheder. Nogle steder er det en service, der tilbydes udvalgte navne, siger Monica Gram og understreger, at Leonhardt og Høier praktiserer no cure, no pay og først tager provision, hvis arbejdet udmønter sig i en kontrakt og de benytter den samme provisionsandel som et forlagsagentur. Men hvordan holder hun sig up to date med morgendagens litterære landskab? Har Leonhardt og Høier fx et godt øje til selvudgiverne, hvor den næste Fifty Shades måske befinder sig? Vi følger med alle mulige steder på lister, sites, blogs, udenlandske magasiner, aviser og via input fra vores mange danske og internationale kontakter. De bedste og mest langtidsholdbare værker har en særegenhed og et iboende eget univers. De overrasker og beriger, og det er jo det helt vidunderlige ved at arbejde i denne branche. Jakob Vedelsby, født i 1965 og cand.phil. i film- og medievidenskab. Han er forfatter til fem romaner, den sidste, Menneskeloven, er solgt til udlandet. FORFATTEREN

8 artikel Ny økonomi til kreative folk Der blæser nye økonomiske vinde overalt, og det smitter af på kulturens verden, hvor forfatterløn, crowdfunding og ubetinget basisindkomst skaber rum til netop at skabe. Af Eva Gro Andersen Vi ser i dag, at mange forfattere forsøger at gå alternative veje for at finde økonomisk støtte til deres kunst, eksempelvis Mathilde Walter Clarks forsøg på at finde en mæcen og Andrea Hejlskovs crowdfunding, der har givet hende penge nok til at skrive den næste bog. Men på det makro-politiske plan blæser der også nye vinde: Rundt omkring i verden arbejdes der politisk med idéer til, hvordan man kan sikre alle borgere, ikke kun forfattere, en månedlig grundydelse, en såkaldt ubetinget basisindkomst. Det sker i erkendelse af, at flere og flere marginaliseres socialt og økonomisk med store konsekvenser for såvel den enkelte som samfundet. Men idéen om en ubetinget basisindkomst åbner også for et nyt arbejds- og kunstbegreb, som er yderst gavnligt for forfattere og andre kunstnere. Nej tak til normen Clarks mæcen-projekt og Hejlskovs crowdfunding er to sider af samme sag. De er udtryk for en stigende tendens til at agere uden for de etablerede økonomiske rammer. Gift economy er et andet ord for det, altså gave-økonomi, en moderne form for byttehandel, som ikke behøver at inkludere penge. De er desuden eksempler på en ny form for 8 FORFATTEREN egalitær kunststøtte, hvor forfatteren går uden om de etablerede statslige kanaler og henvender sig direkte til befolkningen. I den forstand er begge projekter eksempler på en særlig form for aktivisme i et felt mellem kunst og politik. Der har ellers været tradition for, at forfattere holdt sig langt ude af al politik, som ikke var decideret kulturpolitik. Meget tyder imidlertid på, at vi i fremtiden vil se, at felter som kunst og politik glider sammen og overlapper hinanden. Eftersom kulturpolitikken ikke er en ø i samfundet isoleret fra den øvrige politik, har den øvrige politik, både nationalt og internationalt, direkte afsmittende virkning på kulturpolitikken. Rundt omkring i verden er der politiske tiltag i gang, som i den grad er relevante for forfattere, også selvom der ikke er tale om tiltag inden for det kunstpolitiske felt. Ubetinget basisindkomst er en menneskeret Et eksempel er den internationale og tværpolitiske bevægelse BIEN (Basic Income Earth Network), som kæmper for indførelse af ubetinget basisindkomst, forstået som et grundbeløb, der udbetales betingelsesløst til hver enkelt borger, uanset om man har et lønarbejde eller ej. Synspunktet er, at alle har ret til en indkomst, en ret som ligger i forlængelse af menneskerettighederne, og som desværre er kommet under pres også i Danmark i disse år, hvor mange står helt uden indkomst, fordi de falder ud af dagpengesystemet og ikke har ret til kontanthjælp, hvis de har formue eller er gift. Men indkomst bør være en menneskeret, en borgerret. Ubetinget basisindkomst er altså en anden type indkomst end løn. For forfattere er ideen om ubetinget basisindkomst relevant, idet den ville sikre alle borgere (også forfattere) en månedlig grundindkomst, som skulle være høj nok til, at man kunne leve af den, men lav nok til, at det stadig gav mening at arbejde ved siden af (i Danmark ca kr. om måneden udbetalt). Man ville derfor selv kunne bestemme, hvornår man ville arbejde ved siden af basisindkomsten, og hvornår man ville nøjes med at leve af den. Den enkelte ville have mulighed for at designe sit eget arbejdsliv, og det ville være nemmere at starte egen virksomhed, fordi man altid ville have basisindkomsten at falde tilbage på. Ubetinget basisindkomst ville på den måde fungere som kulturel igangsætter. Det ville passe fortrinligt ind i forfatteres måde at leve på og ville sikre arbejdsro. Basisindkomsten skulle erstatte de nuværende overførselsindkomster (dagpenge, kontanthjælp, folkepension osv.), men til forskel fra disse ville basisindkomsten tillade, at man arbejdede ved siden af uden at modregne indtægterne fra arbejde. Det ville derfor altid kunne betale sig at arbejde. Psykisk syge, han-

9 artikel dicappede og andre, der i dag modtager førtids- eller invalidepension, ville kunne søge om et højere månedligt beløb pga. manglende arbejdsevne. Med en ubetinget basisindkomst ville man kunne spare udgifterne til administration af dagpenge, kontanthjælp osv. På dagpengeområdet koster det i Danmark hvert år 16 milliarder alene at administrere systemet med kontrol og aktivering af arbejdsløse. De 16 milliarder kunne man fordele mellem borgerne i form af en ubetinget basisindkomst. Derudover findes pengene allerede i samfundet, netop i form af de overførselsindkomster, vi har i dag. Med en ubetinget basisindkomst tager man skridtet fuldt ud og sørger for ethvert menneskes materielle sikkerhed uden omsvøb. Man ville derved afskaffe fattigdom. Kulturlivet styrkes I Holland viser en model med basisindkomst for forfattere (70 % af laveste understøttelse), at det er langt billigere for staten at lave et sådant system, fordi man sparer udgifterne til unødvendige uddannelsesforløb, som forfatterne alligevel aldrig får brug for. Den hollandske forfatterløn modsvares ikke af et rådighedskrav, da meningen med ydelsen netop er at give forfattere mulighed for at leve af at skrive uden at skulle have lønarbejde ved siden af. I Norge har man også en slags forfatterløn, men her i form af femårige Måske ville kunstbegrebet blive udvidet på måder, vi slet ikke kan forestille os. arbejdsstipendier på norske kroner pr. år før skat (2012). Og som bekendt høster man frugten af denne omfattende litteraturstøtte i form af et blomstrende litterært miljø og en litteratur i verdensklasse (eksempelvis Espedal, Knausgård og Petterson). Det nuværende kunststøttesystem er bygget op omkring principper om talent og kunstnerisk kvalitet. Hvis man forestiller sig, at det enten bliver suppleret med eller erstattet af en ubetinget basisindkomst for alle borgere, vil det ikke længere være talent- og kvalitetskriterier, der afgør, om en kunstner får muligheden for at fordybe sig i sin kunst. Det vil være indbygget i selve samfundssystemet, at alle får en grundindkomst, som de kan bruge, som de vil. Vil man fx bruge de to-fem år, som det sædvanligvis tager at skrive en roman, så kan man gøre det, uanset om man er et anerkendt talent eller ej. Det vil især gavne kunstnere, der er ved at etablere sig. Ofte får man netop ingen kunststøtte, førend man har udgivet flere bøger. Derfor er det etableringsfasen, der er den største hurdle, sådan som systemet er skruet sammen i dag. For resten ville man sagtens kunne blive ved med at belønne de største talenter: Man kunne fortsat have litteraturpriser og præmieringer. En ubetinget basisindkomst til alle ville revolutionere samfundet som helhed, fordi enhver fuldstændig frit kunne disponere over sit liv og sin tid. Individets økonomiske frihed ville medføre, at vi inden for alle brancher ville se en frisættelse af kreativitet. Vi ville se en eksplosion af virkelyst og skaberglæde, og måske ville kunstbegrebet blive udvidet på måder, vi slet ikke kan forestille os. Arbejde og indkomst Idéen om ubetinget basisindkomst er mere relevant end nogensinde, fordi stadig flere mennesker må leve uden en indkomst. I disse år ser vi desværre en række markante nedskæringer på velfærden i samfund overalt i verden med den følge, at mennesker uden for arbejdsmarkedet fattiggøres, mens de, som har et lønarbejde, udsættes for et mere og mere stressende og psykisk krævende arbejdsmarked. Heldigvis møder denne udvikling modstand. Rundt omkring i verden begynder stadig flere mennesker at sætte spørgsmålstegn ved den måde, vi lever på. Noget af det, man er begyndt at forholde sig kritisk til, er idéen om lønarbejdet som eneste måde at fordele de ressourcer, vi har at leve af. Hidtil har begrebet arbejde været tæt forbundet med begreber som løn og indkomst. Man betragter sædvanligvis FORFATTEREN

10 artikel lønarbejdet som nødvendigt for at få en indtægt. Lønarbejdet og idéen om, at det er godt, er en dominerende tankefigur i vores kultur. En tankefigur som opretholdes af alle politiske partier i Danmark, selv om der efterhånden er enighed blandt økonomer og samfundsforskere om, at fuld beskæftigelse er en illusion. Man har altså erkendt, at ikke alle kan få et arbejde på det etablerede arbejdsmarked, og alligevel bliver man ved med at stille lønarbejdet op som betingelse for at få en indkomst. Allerede i dag er det sådan, at kun ca. 40 % af befolkningen har lønarbejde og får deres indtægt derfra. Andre får deres indtægt via forskellige overførselsindkomster eller bliver forsørget af fx et familiemedlem. Meningsløse jobs I industrisamfundet kæmpede arbejderne for retten til arbejde og brød, som det hed. Denne kamp var begrundet af, at lønarbejdet var vejen til indkomst. Men i dag er der færre arbejdspladser blandt andet som følge af effektivisering. Man udvikler de ting, som sparer arbejde, fx robotter, maskiner og computerteknologi. Erhvervslivets opgave er at tilfredsstille behov effektivt og med så få økonomiske omkostninger som muligt. Det er ikke erhvervslivets opgave at skaffe arbejde til folk. Derfor er alle investeringer i nye arbejdspladser samtidig rationaliseringsforanstaltninger. Mange af dem, som i dag har en arbejdsplads, har reelt set en indkomstplads. De udøver altså en aktivitet udelukkende, fordi det medfører en indtægt, men uden at det er noget, de kan se en mening med. Vi har brug for at tænke anderledes. Vi må adskille begreberne arbejde og indkomst: ret til arbejde det giver kun mening, hvis der dermed menes en ret til den beskæftigelse, som man udfører af egen fri vilje. I dag betyder ret til arbejde i realiteten ret til at blive købt. Men vi bør tænke ud over denne ret til arbejde og i stedet tænke: ret til indkomst. I stedet for at arbejde for at få en indkomst, bør vi give hinanden en indkomst for at kunne arbejde, i vid forstand. I stedet for at fokusere ensidigt på lønarbejde bør vi fokusere på spørgsmålet: Hvad er overhovedet vigtigt i livet? Og hvordan kan vi indrette samfundet efter det? 10 FORFATTEREN Det betyder ikke, at vi skal holde op med at arbejde. Tværtimod skal vi udvide vores begreb om arbejde. Forfatteres arbejde med at skrive bøger, frivillige organisationers humanitære arbejde, mødres og fædres arbejde i hjemmet og familien er alt sammen eksempler på typer af arbejde, som i dag er ulønnet. Vi skal udvide begrebet om arbejde til også at indeholde disse yderst vigtige funktioner i samfundet, og selvfølgelig skal mennesker, som varetager disse opgaver, også sikres en indkomst. I Tyskland har man spurgt folk, hvad de ville gøre, hvis ubetinget basisindkomst blev en realitet. 60 % siger, at de ville fortsætte med at arbejde. Kun 10 % siger nej. 30 % siger på nedsat tid. Det mest interessante er, at de fleste siger, at de tror, at alle andre ville holde op med at arbejde. Men når de bliver spurgt, hvad de selv ville gøre, siger de som sagt, at de ville fortsætte med at arbejde. Det er realistisk Hele syv nobelpristagere i økonomi støtter idéen om ubetinget basisindkomst. Blandt dem James Tobin og Paul Samuelson. I 1968 underskrev de sammen med 1200 andre økonomer et dokument, som opfordrede USA s kongres til at give en indkomstgaranti for alle borgere. Det blev desværre modarbejdet og blev derfor ikke vedtaget. Men idéen lever stadig og er flere steder i verden blevet afprøvet via forskellige pilotprojekter. I Namibia, Indien og Brasilien har man på forsøgsbasis indført forskellige former for ubetinget basisindkomst lokalt. I perioden med ubetinget basisindkomst kom flere i arbejde (fordi man på grund af basisindkomsten har råd til at deles om det arbejde, der er). Problemer som fattigdom, underernæring og prostitution blev mindre, og flere uddannede sig og deltog i det lokale demokrati. I Brasilien og Indien er det regeringens mål at indføre ubetinget basisindkomst på nationalt niveau. Også i Canada har man haft forsøg med ubetinget basisindkomst, som i forsøget blev kaldet Mincome, med lignende positive resultater, menneskeligt såvel som økonomisk. I Finland har man indsamlet underskrifter for ubetinget basisindkomst, ud af de underskrifter, som der kræves for, at det kan tages op i rigsdagen. Men det mest bemærkelsesværdige lige nu er, at mennesker i Schweiz har skrevet under på, at de ønsker en ubetinget basisindkomst indført i landet. Det betyder, at basisindkomst nu kommer til folkeafstemning i Schweiz. Bliver det et ja, vil ubetinget basisindkomst blive indført ved lov i hele Schweiz. På vej i EU Også i Danmark og det øvrige Europa er ubetinget basisindkomst på dagsordenen. Der er i øjeblikket et borgerinitiativ i gang i EU, Borgerinitiativet for en ubetinget basisindkomst. En gruppe borgere i EU har taget initiativ til at samle underskrifter ind, så ubetinget basisindkomst kan tages op i EU og måske på længere sigt blive indført ved lov i alle EU-lande, også Danmark. Hvis der indsamles en million underskrifter i alle EU lande til sammen, er EU-kommissionen forpligtet til at behandle forslaget om ubetinget basisindkomst. Man kan skrive under her og dermed give sin stemme for en ubetinget basisindkomst i Europa: basicincome2013.eu/ubi/da/. Læs mere Om basisindkomst: Om de europæiske borgerinitiativer: public/basic-facts Om crowdfunding: hvad-er-crowdfunding/ Fakta Andrea Hejlskovs mål var at rejse kr. Det lykkedes hende at rejse , og dermed skabte hun sit eget arbejdslegat. Resultatet bliver bogen and the great escape, som efter sigende er på trapperne. Eva Gro Andersen er født i 1975 og cand.mag. i dansk litteratur. Hun debuterede i 2011 med en samling prosalyrik, Laila, Leo, Lolita m.fl.. Hun arbejder desuden som billedkunstner og er aktivist i foreningen BIEN (Basic Income Earth Network). Hun er suppleant i S-styrelsen.

11 interview 5skarpe til Karsten Nielsen, forlægger og indehaver af Metropolitan Art, der er en paraply for forlaget Metropolitan ebooks og Metropolitan Author Management. Af Anna Bridgwater Hvordan tør du starte et nyt forlag? Bogindustrien er i krise den måde, vi har formidlet forfatternes historier på i århundreder, har det svært. Jeg fornemmer, at skriftkulturen er så vital som aldrig før. Jeg havde lyst til at kigge frem i stedet for at begræde det forgangne, så jeg har stiftet et professionelt e-bogs-forlag, hvor jeg blandt andet udvikler titler til formatet. Det kræver lidt is i maven. Fx kan medierne ikke finde ud af at anmelde en bog, der kun kommer som e-bog. Til gengæld er det bibliotekernes fortjeneste, at der overhovedet er et marked i Danmark. E-reolen er aktiv kulturpolitik, når den er bedst. Hvad synes du lige nu, i efteråret 2013, er e-bogens rolle i Danmark? E-bogen er allerede utrolig vigtig for manges læsevaner. Den er bare ikke så tung i salgsvolumen endnu. Vi forlag, forfattere bliver nødt til at udvikle formatet, hvis vi vil have fat i fremtidens læsere. Hvis ikke historierne er på børnenes og de unges tablets, er jeg bange for, at softwarebranchen kommer til at sidde på det hele. Og de tænker kun markedsandele, ikke kvalitativt indhold. Det minder foruroligende meget om pladebranchen i 90 erne. Så lad os se at komme i gang. Hvornår bliver e-bøger økonomisk bæredygtige i Danmark? De færreste bøger er rentable i ét format. Man skal have de rigtige rettigheder, som kan udnyttes i flere formater: E-, papir- og lydbog osv. Men fordelen ved at udvikle titler til e-formatet er, at det er mindre omkostningstungt end at udvikle papirbøger. Det giver nogle muligheder, også for at udgive andre ting. Lige for tiden orker jeg fx ikke tanken om at lancere en ny forfatter i papir, mens jeg med glæde ville forsøge i e-formatet. Der er lidt New Frontier over det. Det animerer mig. foto: Thomas A. Du vil også være manager for forfattere hvad indebærer det? Groft sagt, at jeg er en form for forlægger uden forlag. At jeg udvikler titler og forfatterskaber sammen med forfatterne og rådgiver dem om stort og småt. Og så går vi ud og sælger rettighederne til andre. Karsten Nielsen (f. 1961), der stiftede Metropolitan Art i december 2012, har arbejdet i forlagsbranchen i over 30 år og udgivet, redigeret og lanceret en lang række danske og udenlandske forfattere, senest som medejer af og forlægger på C&K Forlag ( ). Hvor ser du et behov hos forfattere for at have en manager? Den netop skitserede redaktionelle funktion bliver stadigt mindre vigtig for forlagene, der skifter strategi og fokus, hver gang en ny uge starter. Et management tilbyder forfatteren kontinuitet, engagement og en professionel håndtering af rettighederne i et udgivelsesbillede, der bliver mere og mere komplekst. FORFATTEREN

12 mening & debat Lektørudtalelser: Hvem forsvarer forfatterens ret til at skabe personer, der intet har med ham selv at gøre? Werner Funder efterlyser, at Dansk Forfatterforening går ind i en principiel diskussion om forskellen på fiktion og forfatter. I 2012 blev der af Dansk BiblioteksCenters lektørudvalg udarbejdet lektørudtalelser. Der blev klaget over 23, og af disse fik tre medhold. Det lyder som en god ordning. Alligevel hører man rundt omkring, og sågar fra forlag, at udtalelserne ikke er så tilfredsstillende, som de ser ud til, men at det ikke kan betale sig at klage. Lektørudvalget er øverste myndighed, og har de afvist klagen, er der ingen rekurs! Naturligvis skal man være hårdkogt som forfatter, specielt over for avisanmeldelser. Enhver har jo ret til at have en mening, selv når denne offentliggøres i tidsskrifter, aviser eller på nettet. Det må forfatteren leve med. Men hvad med lektørudtalelser? De laves i regi af DBC og sendes ud som anbefalinger til de offentlige biblioteker om, hvad der er værd at købe ind. En lektørudtalelse er således i princippet en myndigheds anbefaling, og man forventer en vis objektivitet og respekt for forfatterens værk afspejlet i udtalelsen, og ikke blot en gengivelse af lektørens personlige oplevelse af bogen. Der findes derfor retningslinjer for lektørudtalelser. Der står bl.a., at sårende eller nedladende ordvalg skal undgås, samt at bogen skal vurderes på egne præmisser, det vil sige inden for sin genre og ud fra, hvordan den præsenterer sig. Jeg fik en lektørudtalelse for min sidste roman med bemærkningen om, at Den usympatiske hovedperson formidler forfatterens holdning til det vestlige samfunds udvikling i en fremmedfjendsk retning, Hvor kender lektøren mine holdninger fra? Jeg kender ikke vedkommende, og hun kender heller ikke mig. Hvordan ved lektøren, om de holdninger, den fiktive hovedperson har i min bog, er mine? Har lektørerne ret til at slå forfatterne i hartkorn med deres persongallerier og indirekte påstå, at forfatterne ikke kan skabe personer og holdninger, der ligger uden for deres eget væsen? En yderligere bemærkning i lektørudtalelsen, som jeg klagede over, var den såkaldte sammenlignelige litteratur. Der stod: OH (en anden forfatter) har skrevet romaner om forfølgelse af fremmede i det danske samfund på en mere spændende og handlingsmættet facon Også det må vel siges at være en privat holdning hos lektøren uden hold i objektivitet, for min bog foregår slet ikke i Danmark, og er hverken skrevet som spændingsroman eller med forsøg på at gøre den handlingsmættet! Min klage over begge disse udsagn blev afvist, og lektørudvalgets afvisning modsiges ikke af DFF. Jeg spørger nu mig selv om, hvilken kreativ forfatterfrihed DFF repræsenterer? Og jeg forstår bedre, hvorfor der ikke er flere, der klager. Det forbavser mig dog, at DFF, der vel burde repræsentere den forfattermæssige frihed til at skabe persongallerier, der intet har med forfatterens egne holdninger at gøre, skubber det til side som smålighed. Ligeledes lektørens sammenligning med en anden forfatters værk, som vel må siges at være uvederhæftig eller i det mindste amatøragtig. Jeg klagede, fordi jeg oplevede det nævnte ordvalg som sårende og nedladende, hvilket retningslinjerne jo peger på ikke må finde sted. Alligevel vurderer lektørudvalget, at ordvalget falder inden for retningslinjerne. Det er altså mig, der er sart. Men er det ikke en lidt for nem afvisning, for da der ikke findes rekurs, er den sag slut for lektørudvalget. De definerer selv, hvad der falder uden for retningslinjerne. Jeg står nu tilbage med spørgsmålene: Hvad er sammenligning med anden relevant litteratur, og hvad er et sårende eller nedladende ordvalg i en lektørudtalelse, når end ikke DFF vil forholde sig til ovennævnte eksempler? Er DFF blot tilfreds med, at der laves 4000 udtalelser om året med enkelte kiksere? Jeg troede ellers, at DFF tog vare på forfatterens ret til kreativ frihed med respekt for de individuelle værkers uafhængighed? Vi forfattere betaler til foreningen for at repræsentere os og ikke lektørudvalget. Er der ikke grund til at bede lektørudvalget om en præcisering af begreberne etik og objektivitet, og af sårende eller nedladende ordvalg? Eller er jeg blot sart, ikke robust nok til at tåle kritik både fra anmeldere og lektører, som vores formand mener, en forfatter bør være? Hermed giver hun jo lektørerne frie hænder på lige fod med uafhængige anmeldere. Hvad er lektørudvalgets retningslinjer så til for? Werner Funder er født i København i Efter en række forskellige jobs tog han kandidateksamen i Århus i spansk og samfundsfag i Har siden og indtil 2005 arbejdet som gymnasielærer og med voksenundervisning og personaleuddannelse. Han har udgivet Det flygtige Paradis i 2008, Nettet i 2011, og Krysteren i FORFATTEREN

13 mening & debat Svar til Werner Funder Lektørudtalelserne skrives for at gøre det lettere for bibliotekerne at købe ind. Udtalelsen skal give en vurdering af anvendelsesmuligheder/målgruppe/niveau, en beskrivelse af bogen, en sammenligning med anden relevant litteratur samt en vurdering af bogens kvalitet og en samlet konklusion. Werner Funder har bedt Dansk Forfatterforening om støtte i sin klage samt opfordret til oprettelsen af et etisk litterært udvalg. DFF anerkender, at der er sket en forveksling af forfatter og fortæller, men har vurderet, at sagen ikke egner sig til at bede om ændringer af retningslinjerne. Det fremgår allerede, at sårende eller nedladende ordvalg skal undgås, og at ironi skal anvendes med forsigtighed, men hvad der opleves som sårende er individuelt. Sammenligningen med andre bøger beror på et skøn, og det er ikke altid muligt at henvise til en bog af helt samme karakter. Sagen har også været forelagt DFF s jurist, som ikke ser noget, der falder så åbenlyst uden for retningslinjerne, at det er muligt at forfølge klagen videre. Jo Hermann, formand Ordkløveriet Af Ellen Boen og Louise Ravnild, DOF Fejlagtige orddelinger skyder frem som aldrig før i det danske sprog. Sammensatte ord splittes rask væk op i deres enkelte bestanddele, formentlig påvirket af engelsk, hvor tilsvarende sammensætninger gerne skrives i separate ord. Selv i det officielle Danmark ser man eksempler som: Odense Banegård Center Ældre Sagen TV Avisen Ofte hører man indvendingen, at så længe det ikke er meningsforstyrrende og når selv store institutioner roder rundt i det, er det vel ikke så slemt. Men indimellem kan der opstå meningsforstyrrelser og ufrivillige morsomheder. Kalve lever i skiver har efterhånden gået sin sejrsgang på internettet, ligesom mange nok har trukket på smilebåndet ad skilte, reklamer m.m., der frejdigt proklamerer ting som: Bedstemor boller (i bagerens vindue?) Krabbe klør (av!) Spil & Vind Kiosken (risikovillig kioskejer) Barfods område (men hvor i svømmehallen skal vi andre så være?) Fjern Østen (bliver nok svært) Bamse sutter til kun 16,95 (hmm ) Men hvordan kan man så vide, om man skal bruge ét eller flere ord? Til formålet præsenterer vi to forholdsvis enkle tommelfingerregler: 1) Trykreglen 2) Bøjningsreglen Trykreglen Oftest kan man høre forskel på, om noget skrives i ét eller flere ord. Et enkeltstående ord vil altid have et markant tryk på en af stavelserne. Skrives en ordforbindelse i ét ord, vil der ligge et primært tryk på førsteleddet (men ikke nødvendigvis første stavelse). Ved ordforbindelser i flere ord ligger der derimod et markant tryk på alle de enkelte ord. Princippet illustreres lettest ved eksempler med en reel betydningsforskel alt efter stavemåden, fx: Vind jakker/vindjakker Fremmed ordbog/fremmedordbog Tysk lærer/tysklærer Et yderligere tip er at se på de enkelte bestanddele. Er ordet sammensat af substantiver/navneord, bliver resultatet ét samlet ord, mens sammensætninger med adjektiver og tal kan opføre sig på forskellig vis. Bøjningsreglen: Hvordan bøjes ordet? Hvis den bestemte form i fx ental dannes med bøjningsendelse (kalveleveren), er der tale om ét ord, der derfor skrives samlet. Hvis der derimod bruges foranstillet artikel (den/det), er der tale om flere separate ord, der følgelig skrives i flere ord. Den tyske lærer/tysklæreren De første præmier/førstepræmierne Den fremmede ordbog/fremmedordbogen Nogle ordforbindelser kan blive meget komplekse og dermed ekstra komplicerede. Det gælder ofte sammensætninger, hvori der indgår tal. Eksempelvis må man skrive både attenårsfødselsdag og attenårs fødselsdag og tilsvarende toetageshus og toetages hus. Men bemærk, at både bøjning og tryk ændrer sig, alt efter hvilken variant man vælger: attenårsfødselsdagen/den attenårs fødselsdag toetageshuset/det toetages hus Bindestreg bruges fx ved talord skrevet med tal (20-procentsrabat/18- års fødselsdag), forkortelser (cand. mag.-grad) og som en nødløsning ved meget lange/snørklede ord, der ellers kan være svære at læse (orddelingsfejltagelsespedanteri-hystader). Send dine spørgsmål om sprog til Ordkløveriets panel på boen@webspeed.dk eller louise@ravnild.dk FORFATTEREN

14 mening & debat Grund til optimisme Denne kæphest om litteraturens vilkår i Danmark er et redigeret uddrag af Morten Hesseldahls tale i anledning af Per Kofods ophør som forlægger, holdt i Forfatterforeningen 28. august Dagen i dag er en glædens dag. Ikke fordi Per har valgt at stoppe som aktiv forlægger, men fordi det er en anledning til at tale om litteratur og om bogens aktuelle tilstand. Litteraturens vilkår har aldrig været bedre. Der læses mere end tidligere, der skrives mere end tidligere, og det har aldrig været billigere og lettere at få tekster udgivet end netop nu. Bogstof har daglig plads i landets aviser, der findes en stribe fagblade, og så eksisterer der i dag en skov af netfora, hvor læsning diskuteres lidenskabeligt. Transformationen til digitale platforme foregår på fuld kraft og med en stor Man kan undre sig over, at netop forlagsdirektører bliver aflønnet på et niveau, der er langt højere end lederne for andre danske kulturforetagender og institutioner. appetit hos brugerne, der understreger den opløftende pointe: Ja, der er en fremtid for tekster, ja, læsning og litteratur står ufatteligt stærkt. Det er samtidig værd at understrege, at betalingsvilligheden hos publikum aldrig har været større. Aldrig tidligere har mennesker brugt så enorme summer på medier som i disse år, og aldrig har kultur været mere tilgængelig og mere orienteret efter brugernes behov frem for udbydernes begrænsninger. Nettet og den digitale verden har også medført en eksplosion i nye litterære fortælleformer, og nye forretningsmodeller skyder op fra alle sider. Net-boghandlere er opstået gennem de seneste 10 år og sikret et uendeligt udvalg og en hurtig levering. Nettet, supermarkederne og de mange forskellige streamingtjenester og onlinelæsning har bragt bøger ud til et publikum, der aldrig har været større. Det er meget, meget opløftende! Betyder det, at det er blevet sværere at være boghandler? Ja, naturligvis. Det er også blevet sværere at være slagter, grønthandler og konditor. Udviklingen påvirker naturligvis også måden, hvorpå der sælges bøger. Og det er jo det, vi ser i disse år, godt hjulpet på vej af de frie bogpriser og en generel afregulering af området. I øvrigt er det længe siden, lang tid før der var noget der hed frie priser og netboglader, at boghandlerne var opdelt i dem, der havde afsæt i en faglighed og en professionel interesse i litteratur, og så dem, der kun solgte det allerbredeste sammen med badebolde og viskelædere. Det har været tilfældet i årtier. Bare ét aktuelt eksempel: Ifølge den fine forlægger Arild Batzer sælges en tredjedel af forlagets bøger i to boghandlere: Arnold Busck i Købmagergade og Politikens Boghandel. Batzer vurderer, at blot 50 af landets omkring 350 boghandler fører titler fra forlaget. Jeg spørger mig selv, hvorfor der er nogen, der synes, at det er et kulturelt problem, at der i disse år lukker udsalgssteder, når adgangen til bøger samtidig er forøget eksplosivt gennem andre og for den moderne forbruger mere relevante salgskanaler? Også forlagene klager deres nød. Det kniber med indtjeningen. Men måske skal forlagene også til at indstille sig på, at der er nye tider. Helt basalt kan man undre sig over, hvordan landets tre største forlag kan have råd til at have kontorer på nogle af landets allerdyreste adresser: Rådhuspladsen, Klareboderne og Vognmagergade. Man kan undre sig over, at netop forlagsdirektører bliver aflønnet på et niveau, der er langt højere Foto: Susanne Mertz end lederne for andre danske kulturforetagender og institutioner. Er det et fornuftigt signal, når man samtidig konstant klager sin nød over manglende indtjening? Forlagene bliver nødt til at genopfinde sig selv og grundigt vurdere, om den ny virkeligheden kan oppebære de store omkostninger. Forlagsbranchen har det med at føle sig forfulgt. Den opfører sig gennemgående, som om resten af verden ikke kan lide bøger, hvilket er i grel modsætning til sandheden. Men bøger udgives ikke for boghandlernes skyld eller for forlagenes skyld. Butikslokaler og forlagskontorer er ikke bevaringsværdige kulturinstitutioner. Bøger udgives udelukkende for at sikre mødet mellem forfattere og læsere. Hvis boghandlere og forlag ikke forstår at trimme sig selv og hele tiden løse denne opgave overbevisende og i pagt med tiden, vil andre komme til og tage over, og det er det, som sker i disse år. Jeg vil gerne opfordre til for eksempel en glæde over læsning og litteraturens sande tilstand. Og en taknemmelighed over, at der har eksisteret en Per Kofod, der har hjulpet med at den glæde igennem en menneskealder har været så stor, og en forventning om, at fremtidens Per Kofod er allerede er i fuld gang med at løfte opgaven. Morten Hesseldahl er kulturdirektør i DR, tidligere forlagsredaktør og -direktør samt forfatter til en række roste spændingsromaner udgivet på forlaget Modtryk. 14 FORFATTEREN

15 fra foreningen Regelrytteren Af Anne Koldbæk, Dansk Forfatterforenings jurist Hvem har ansvaret for forlagskontrakten? Det er forfatterens problem og ansvar, hvis forlagskontrakten bliver væk. I disse digitale tider forlyder det ofte, at bare noget er digitalt, så er det tilgængeligt for tid og evighed. Det afhænger dog af, at man husker at overføre dokumenter til nye tekstformater og nye platforme, efterhånden som udviklingen overhaler de formater, som dokumenterne er skrevet i. Forlagskontrakter udløber ikke automatisk. Ophavsretten ophører først 70 år efter forfatterens død. Der findes ingen regel om, at hvis forlaget ikke har kontrakten længere, så går alle rettigheder tilbage til forfatteren. Hvis det kan bevises, at forlaget på et tidspunkt har udgivet bogen, så er det forfatterens problem, hvis kontrakten er væk, og forfatteren fx ønsker at genudgive bogen. Derfor bør forfatteren opbevare kontrakten, helst i underskreven version, resten af livet. Ud over forlagskontrakten er der en række andre dokumenter, der er meget praktiske at gemme til senere brug. Det drejer sig om sekundære aftaler om fx digital udnyttelse, filmatisering og salg af rettigheder til udlandet. Sådanne aftaler er ikke nødvendigvis lavet som egentlige kontraktdokumenter, men indgås knapt så formelt og dog lige så bindende via fx korrespondance. Det skyldes, at mundtlige aftaler i dansk ret er lige så gyldige som skriftlige, men de er som regel svære at bevise. Det er derfor heller ikke et krav, at en kontrakt skal være underskrevet for at være gyldig. Hermed følger min anbefaling af, hvad der er klogt at gemme for hver enkelt bogudgivelse: 1. En digital version af dit endelige manuskript, helst en der kan skrives i. 2. En fysisk version af den udgivne bog, første oplag. 3. Gem som minimum forlagsaftalen og øvrige aftaler papir og/eller digitalt. 4. Gem også gerne royaltyafregninger og anden relevant dokumentation om udgivelsen papir og/eller digitalt. Det er min erfaring, at vi er nødt til at acceptere, at noget gemmes på papir, noget digitalt, og noget begge steder. Man er derfor nødt til at have såvel digitale som fysiske gemmer til dokumenterne. Det er min anbefaling, at dokumenter samles vedrørende de enkelte værker det kan være i fysiske ringbind eller omslag, og i digitalt format i filmapper på harddisken/i dropboks, eller i en mailboks evt. med bogens titel som overskrift. En anden hensigtsmæssig måde at ordne dokumenter på er i tidsmæssig orden fx kalenderår. Illu. tomas bjørnsson KURSER Se flere detaljer og tilmeld dig kurserne på danskforfatterforening.dk. Du behøver ikke logge in for at gøre det. Fagbogen ud over rampen Primært for F København, 26. november fra Kursus Undervisere: Axel Kielland og Ole Jørgensen Skriv til læsesvage voksne Primært for S København, 11. januar fra Kursus Underviser: Kirsten Koch Jensen Den gode BU-anmeldelse Primært for BU København, 16. januar fra Kursus Underviser: Kamilla Löfström LEGATER Legater fra Statens Kunstråd og Statens Kunstfond Se mere på kunst.dk Følgende legater har ansøgningsfrist 1. november Forfattercentrum Dramatikpuljen Mød forfatteren på universitetet Børn og unges møde med forfattere og illustratorer Følgende legater har løbende ansøgningsfrist: Litteratur- og personudvekslingspuljen Det internationale researchprogram Mentorordning for oversættere til dansk Pulje til støtte af fribyer Prøveoversættelser FORFATTEREN

16 fra foreningen LEGATER Wilsterpris for sidste gang Christian Wilster-prisen blev indstiftet i 1988, men har i en årrække ikke været uddelt, fordi midlerne har været for små. DOF s generalforsamling har besluttet at tage konsekvensen og sætte punktum med manér: I juni 2014 vil hele legatkapitalen én gang for alle blive anvendt til at uddele fire Wilster-priser. Ifølge prisens vedtægter skal kandidater til prisen foreslås af DOFs medlemmer, og derefter skal prisbestyrelsen udpege modtagerne blandt de foreslåede kandidater. Prisen skal tildeles oversættere, som ved fremragende gengivelse af et eller flere betydelige værker har beriget dansk litteratur. Prisbestyrelsen som består af Ellen Boen, Mai Misfeldt og Niels Brunse indkalder nu kandidatforslag til denne afsluttende uddeling fra alle DOFs medlemmer. Forslagene skal være motiverede og være Dansk Forfatterforenings sekretariat i hænde senest den 12. december Prisbestyrelsen opfordrer alle DOF-medlemmer til at pege på oversættere, som fortjener en hædersbevisning. Kandidaterne behøver ikke at være medlemmer af DOF, alle oversættere kan komme i betragtning. Ved udvælgelsen af kandidater bedes alle DOF-medlemmer tænke opfindsomt og gerne i utraditionelle baner: tænk f.eks. også på oversættere, der har præsteret lidt, men godt ; tænk på oversættere, der arbejder i genrer, som sjældnere har priskomiteers bevågenhed; tænk på usædvanligt lovende begyndere eller usædvanligt pertentlige og langsomme veteraner. Alle kandidatforslag er velkomne. Send dine forslag enten pr. mail til Nena Wiinstedt, df@danskforfatterforening.dk, eller pr. post til sekretariatet, Strandgade 6, 1401 København K. Dansk Forfatterforenings Understøttelsesfond Understøttelsesfondsmidlerne uddeles primært til efterladte enker og enkemænd efter forfattere og sekundært til afdøde forfatteres efterladte børn og/ eller andre efterladte. Til uddeling: Der uddeles i flere mindre portioner, men den samlede uddelingssum er DKK Dette legat tildeles på baggrund af økonomisk trang. Der skal derfor i ansøgningen redegøres for ansøgerens økonomiske forhold, ligesom navn på afdøde ægtefælle skal oplyses. Ansøgningsfrist: Ansøgningen skal være Dansk Forfatterforening i hænde senest den 6. november 2013 kl. 12. Ansøgningerne skal være påført ansøgers cpr. nummer, navn, adresse, telefonnummer og evt. samt kopi af seneste årsopgørelse. Der sendes kun svar til de ansøgere, der får tildelt legatmidler. Legatet forventes uddelt inden udgangen af december. Forfatteren Axel Thomsens enkelegat Legatets formål er at yde enker efter egentlige skønlitterære forfattere herunder lyrikere økonomisk støtte. Legatet kan altså ikke tildeles enker efter forfattere, hvis hovedsagelige produktion har bestået i underholdningsromaner/digtsamlinger uden virkelig æstetisk værdi. Der skal ved legatuddelingen lægges mere vægt på, om vedkommende kæmpede for noget livsværdifuldt i sin produktion, end om han opnåede alm. anerkendelse. Ansøgerne skal ved ansøgning dokumentere, at der er trang tilstede. Enker, der skønnes at have haft særlig betydning for deres afdøde mands produktion, bør under i øvrigt lige forhold foretrækkes. Legatet kan ikke tildeles enker som senere har indgået nyt ægteskab. Til uddeling: Der uddeles i flere mindre portioner, men den samlede uddelingssum er ,- Dette legat tildeles på baggrund af økonomisk trang. Der skal derfor i ansøgningen redegøres for ansøgerens økonomiske forhold, ligesom navn på afdøde ægtefælle skal oplyses. Ansøgningsfrist: Ansøgningen skal være Dansk Forfatterforening i hænde senest den 6. november 2013 kl. 12. Ansøgningerne skal være påført ansøgers cpr. nummer, navn, adresse, telefonnummer og evt. samt kopi af seneste årsopgørelse. Der sendes kun svar til de ansøgere, der får tildelt legatmidler. Legatet forventes uddelt inden udgangen af december. Legater fra Autorkontoen til forfattere, oversættere og illustratorer Autorkontoen (pulje A og C) kan bevilge støtte til forfattere, oversættere og illustratorer, hovedsageligt i form af arbejdsog rejselegater. Der kan tillige gives støtte til andre aktiviteter, der fremmer forfatternes, oversætternes, illustratorernes og litteraturens samfundsmæssige betydning, fx oplæsningsarrangementer og konferencer. Der gives ikke støtte til oversættelse af egne værker, udgivelse af egne værker, forlagsvirksomhed eller til anskaffelse af edb- eller andet udstyr. Støtte fra Autorkontoens kollektive båndmidler (pulje B) kan gives til forfattere og oversættere, der opfylder et krav om væsentlig og nyskabende indsats. Herunder kan der gives støtte til andre projekter og formål af almen kulturel karakter. Midlerne kommer fra de Copydanforeninger, hvorfra der ikke sker individuel fordeling. Både for støtte fra Autorkontoen og Autorkontoens kollektive båndmidler gælder det, at projektet ikke må være afsluttet inden februar Endvidere gøres opmærksom på, at ansøgere, som har modtaget mere end kr. ved sidste ansøgningsrunde, ikke er berettiget til at modtage støtte igen. Denne annonce kan ikke danne baggrund for udfærdigelse af en ansøgning. Ansøgningen skal opfylde kravene, der er beskrevet i legatopslaget, som kan ses på dk (Legatmidler, Autorkontoen) eller Ansøgningsfristen er onsdag den 13. november 2013 kl Oplysning om tildeling kan tidligst forventes primo februar Ansøgningsskema findes her: ArtBeat-prisen Have Kommunikation har indstiftet en kulturformidlingspris, ArtBeat-prisen, som vil blive uddelt for anden gang i begyndelsen af Indstilling af kandidater indtil 1. januar på hvor der også findes yderligere oplysninger. Prisen er en aktualitetspris, som præmierer en indsats inden for de seneste 12 måneder. Prismodtageren kan være en organisation, et projekt eller en person. Kunstnerboliger på Hirsholmene For ophold i 2014 ansøgningsfrist 1. november. Ansøgning og yderligere oplysninger på www. dansk-kunstnerraad.dk. 16 FORFATTEREN

17 fra foreningen KALENDER Hvor intet andet er anført, er adressen Strandgade 6, 1401 København K. Evt. aflysning eller ændring af et arrangement vil blive offentliggjort på foreningens hjemmeside. Oktober 1. F-tirsdagsmøde kl. 19. Alle er velkomne 4. S arrangerer Læsbar kl KURSUS: Novellen primært for S og BU. kl DOF stambordsmøde kl. 20. Sted: Café Zalt 9. Kom og skriv kl Kulturnatten kl Alle er velkomne. 21. Seniorgruppen kl Bestyrelsesmøde kl S-forfattermøde den kreative proces kl Poesikonference kl S-fyraftensmøde kl Litterær salon kl Hieronymusdagen kl i Dansk Forfatterforening 30. Kom og skriv kl For alle medlemmer. Tilmelding til Malene Kierkegaard: plot@malenekirkegaard.dk November 1. KURSUS Ophavsret kl Tilmelding til kursus@danskforfatterforening.dk 6. Kom og skriv kl Medlemsmiddag kl. 18. For alle medlemmer. 10. Haiku møde kl DOF stambordsmøde kl. 20. Sted: Café Zalt 20. Bestyrelsesmøde kl Seniorgruppen kl Legatreception uddeling af Zinklarprisen. Kl. 16. Alle er velkomne 23. S-debutantarrangement kl KURSUS: Formidling af fagbogen for F. kl Kom og skriv kl F-pris uddeling og efterfølgende fest. Kl S julefrokost. Kl. 15 December 3. F-tirsdagsmøde kl. 19. Alle er velkomne 4. Kom og skriv kl Haiku møde kl Seniorgruppen kl DOF stambordsmøde kl. 20. Sted: Café Zalt Sekretariatet holder lukket i uge 42 andre arrangementer Den kreative proces med Ida Jessen Onsdag 23. oktober kl Oplever du at sidde på en øde ø, mens du skriver på din næste roman? Eller vil du bare gerne mødes til en kollegial samtale om den kreative arbejdsproces? I efteråret tager vi hul på en række aftener under titlen, Den kreative proces. Med udgangspunkt i et kort oplæg fra en bogaktuel skønlitterær forfatter mødes vi omkring den kreative proces. Aftenerne er uformelle og tænkt som inspiration. For medlemmer af S- gruppen. Arrangementet er gratis. Tilmelding til anne-sophie@mail.dk senest onsdag d 16. oktober Fyraftensmøde: Salg og markedsføring af din bog Mandag 28. oktober kl Hvordan kan man øge salget af sin bog? v. Eva Maria Fredensborg PR og annoncer er kun et par af de mange tiltag, der kan få en bog ud over disken, og som forfattere kan vi selv gøre en masse for at hjælpe vores bøger på vej. Vi kan blandt andet: - markedsføre os selv og vores bøger på de sociale medier. - tage ud i boghandlerne og håndsælge vores bøger. - og så kan vi arbejde målrettet med at holde fast i de læsere, vi allerede har tilkæmpet os. Eva Maria Fredensborg (f. 1969) har arbejdet i reklamebranchen, men i 2006 stiftede hun forlaget Elg & Co. hvor hun har oversat og udgivet svensk skønlitteratur. I maj i år debuterede hun som forfatter med krimien Én gang morder, som er udgivet på eget forlag. Hun solgte de første eksemplarer på mindre end fem måneder stort set uden at bruge en krone på markedsføring. Alle er velkomne, gratis for medlemmer, tilmelding senest d. 22. oktober til anne-sophie@mail.dk BU-debutantaften Mandag 28. oktober kl Strandgade 6 BU-formand Lise Bidstrup gør sit allerbedste for at få nye BU-forfattere til at føle sig velkomne i foreningen. StORDstrømmen Torsdag 31. oktober kl Vandtårnet Hollandsgård 20, Nykøbing F Pia Tafdrup, Thorvald Berthelsen og Hanne Hansen læser deres vidt forskellige FORFATTEREN

18 fra foreningen KALENDER haiku samt digte fra deres seneste digtsamlinger. Pris 40 kr. Fyraftensmøde i Århus Mandag 4. november kl. 16 Café hos Sofies forældre, Frederiksgade 74, Århus. Alle er velkomne. Tilmelding til Allan Kolstrup: akolstrup@stofanet.dk. Faglitterær tirsdag Islam på TV i den arabiske verden Tirsdag 5. november kl , Strandgade 6 Professor Jakob Skovgaard- Petersen taler om islam og mediebrugen i den arabiske verden. Alle er velkomne. Der kan købes vin og vand. StORDstrømmen Torsdag 7. november kl Vandtårnet Hollandsgård 20, Nykøbing F Debutanterne Steffen Baunbæk, Susanne Nyholm Michelsen og Jonas Reppel læser op af deres debutsamlinger og Bue P. Peitersen, der vandt Bukdahls Bet i år, læser op af sin nye digtsamling Juice. Pris 40 kr. Haikugruppen Søndag 10. november kl. 13 Strandgade 6 Renga: Vi skriver renga. Niels Kjær og Ulla Conrad vejleder. Bagefter introduktion af den nyeste haikulitteratur på dansk ved forfatterne. Vi slutter af med en bogbørs. StORDstrømmen Tirsdag 12. november kl. 16 AARESTRUPS HUS, Adelgade 80, 4880 Nysted Søren Sørensen læser sine ritorneller og sonetter og foredrager sine viser og sange. Pris 40 kr. BU-fyraftensmøde Tirsdag 19. november kl. 17 Strandgade 6 Emnet er kvalitet i børnelitteratur. Zinklarprisen Fredag 22. november kl. 16 Strandgade 6 Navnet på modtageren offentliggøres et par dage, inden prisen uddeles. Alle medlemmer er velkomne. Den faglitterære pris 2013 Fredag 29. november kl. 16 Strandgade 6 Den faglitterære gruppe indbyder til Prisfest i Dansk Forfatterforening i forbindelse med overrækkelsen af Den faglitterære pris Den faglitterære pris blev oprindeligt kaldt Den populærvidenskabelige pris, og den uddeles en gang om året med kr. Pengene kommer fra Kulturstyrelsen, og det er styrelsen i den faglitterære gruppe, som uddeler prisen, og som også står for arrangementet omkring uddelingen. I 2012 blev prisen tildelt Jesper Hoffmeyer og Martin Schwarz Lausten for deres bøger om henholdsvis biosemiotik og kirkehistorie. De to prismodtagere har gjort et ellers vanskeligt fagligt stof tilgængeligt for et bredt publikum. Tidligere er prisen gået til fagbogsforfattere som Tine Bryld, Ebbe Kløvedal Reich, Lone Frank, Anne Knudsen, Peter K.A. Jensen, Lotte Thrane, Tom Buk Swienty og Jørn Lund. Arrangementet foregår i Dansk Forfatterforenings lokaler, og alle er velkomne. Efter pristildelingen er der en festmiddag, og alle medlemmer af den faglitterære gruppe er velkomne og kan tilmelde sig hos Frank Egholm på egholm@ postmesteren.dk. StORDstrømmen Onsdag 4. december kl Vandtårnet Hollandsgård 20, Nykøbing F Josefine Klougart læser op af sin nye roman Én af os sover, der er indstillet til Nordisk Råds pris. Deltagerpris 40 kr. Haikugruppen American haiku Søndag 8. december kl. 13 Strandgade 6 Den amerikanske litterat og lyriker Mark Schorr besøger haikugruppen, hvor han i foredraget A Brief History of American Haiku vil fortælle om amerikansk haiku før og nu. Efter foredraget vil Mark Schorr og Niels Kjær læse op fra deres fælles tosprogede haikusamling Aliens, der er udkommet i år. Alle er velkomne. Den Røde Sofa Café Retro, Knabrostræde 26 Torsdag 24. oktober: Suzanne Brøgger Torsdag 7. november: Preben Lilhav Alle dage kl 17. Dansk oversætterforbunds ærespris 2013 DOF og Kulturstyrelsen beder hermed om forslag til kandidater til Æresprisen. Prisen, der overrækkes i februar/marts 2014, er på kr og tildeles en oversætter, som ved fremragende gengivelse af et eller flere betydende udenlandske værker har beriget dansk litteratur. Motiverede forslag (navn og cv) skal være Kulturstyrelsen i hænde senest 1. december 2013 og fremsendes til Kulturstyrelsens Litteraturteam, att. Marie Dam, mhd@kulturstyrelsen.dk Prismodtager i 2012 (med prisoverrækkelse marts 2013) var Aino Roscher, der med sin altid stilsikre oversætterpen har medvirket til at udbrede kendskabet til moderne tysk og nederlandsk litteratur. 18 FORFATTEREN

19 fra foreningen NYE MEDLEMMER Find kontaktoplysninger på danskforfatterforening.dk Julie Artke Associeret medlem 1427 Kbh. K Bente Astrup Associeret medlem, Kvindegruppen, Seniorgruppen 8200 Århus N Sisse Karen Ibsen Associeret medlem 2450 København SV Marie Duedahl BU Senest udgivne titel: Julie vil være model, Gyldendal 2010 Ingeborg Sebbelin S 9520 Skørping Senest udgivne titel: Nu er det alligevel for sent, Attika 2012 Annonce Linette Jensen BU 2600 Glostrup Senest udgivne titel: Totalt bombet, Forlaget Carlsen 2013 Mette Norrie 2920 Charlottenlund Senest udgivne titel: 12 minutter før formørkelsen, Weltscherz 2013 Preben Haarup S 8541 Skødstrup Senest udgivne titel: Made in Cuba, Sohn 2011 Rolf Erbst 5466 Asperup Senest udgivne titel: Barakkerne, Mellemgaard 2012 Joachim Lykke Andersen 5000 Odense Senest udgivne titel: i forhold til hvor store tal kan være har jeg næsten ingen hænder, Tankefuld 2013 Kursus Kom i medierne Hvordan får du hul igennem til medierne, så de omtaler og anmelder den bog, du har lavet eller skriver en faglig artikel med udgangspunkt i den? Det kan du få at vide fra nogle af Danmarks førende kulturjournalister og forlagsmarketingsfolk på Bog- Markedets nye heldagskursus om at sælge sin bog og sin forfatter bedst muligt. Se mere på vores hjemmeside Prisen er normalt 2.995,- kr. excl. moms, men som medlem af Forfatterforeningen vil vi tilbyde det til dig for kun kr. incl. moms. Kurset afholdes onsdag 20. november hos Berlingske. Skriv til marianne@bogmarkedet.dk og angiv i mailen, at du er medlem af Forfatterforeningen. FORFATTEREN Forfatteren ISSN Nr , 72. årgang Udgives af Dansk Forfatterforening Ansvarshavende: Jo Hermann Redaktør: Anna Bridgwater tlf anna@bridgwater.dk Redaktionsudvalg: Anna Bridgwater, Egon Clausen, Eva Gro Andersen (S) Tomas Lagermand Lundme (Ssuppleant), Susanne Bernstein (DOF), Lykke Strunk (F), Kaare Øster (F-suppleant), Niels Henningsen (BU), Lene Møller Jørgensen (BU), René Rasmussen (L), Bo Lille (L-suppleant), Sara Strand (webredaktør). Grafisk design: salomet grafik / Mette Salomonsen Forsideillustration: Erik Petri Tryk: PE-Offset Indsendte bidrag dækker ikke nødvendigvis redaktionens meninger. Eftertryk af artikler er tilladt med kildeangivelse. Eftertryk af illustrationer ikke tilladt. Deadline til dette nummer var 25. september. Udgivelsesdato 14. oktober. Materiale til næste nummer, som udkommer 11. november 2013, skal være redaktionen i hænde senest 30. oktober Forfatteren udkommer otte gange om året. Abonnement tegnes gennem Dansk Forfatterforening, pris kr Deadlines Nr. 07 Deadline 30. oktober udgivelse 11. november Nr. 08 Deadline 4. december udgivelse 16. december Dansk Forfatterforening Strandgade 6, stuen, 1401 København K Tlf.: Fax: Tlf. tid: Man-tors og Lukket fredag. danskforfatterforening@danskforfatterforening.dk Formand: Jo Hermann formand@danskforfatterforening.dk Tlf Jurist: Anne Koldbæk ak@danskforfatterforening.dk Kontortid: Tirs.-tors.: og Juridisk assistent: Stud.jur. Jacob Lau Pedersen jura@danskforfatterforening.dk Bogholderi: Knud Finnerup bogholderi@danskforfatterforening.dk Medlemsadministration m.m.: Nena Wiinstedt, Emilie Andersen, Maria Ranjani Hughes Sekretariatsleder og webredaktør: Sara Strand: ss@danskforfatterforening.dk Kursussekretær: Mai Misfeldt Tlf.tid: Tors og kursus@danskforfatterforening.dk Bestyrelsen: Jo Hermann (fmd.), Morten Visby (næstform.), Lise Bidstrup (kasserer), Frank Egholm Andersen, Juliane Wammen, Pia Deleuran, Karsten Bjarnholt, Jørgen Buchardt, Egon Clausen, Lotte Thrane og Anne-Sophie Lunding-Sørensen. Gruppernes styrelser: S-gruppen Anne-Sophie Lunding-Sørensen (fmd.), anne-sophie@mail. dk, Cecilie Rosdahl, Lotte Petri, Christine Tjalve, Tomas Lagermand Lundme, Anne Hjælmsø, Birte Kont. Suppleanter: Johan Ottosen, Amdi Silvesti, Harald Havsteen-Mikkelsen og Eva Gro Andersen. BU-gruppen (børne- og ungdomslitteratur) Lise Bidstrup (fmd.), lisebidstrup@ stofanet.dk, Kåre Bluitgen, Birde Poulsen, Henrik Nilaus, Erik Christiansen, Nanna Gyldenkærne, Bodil Molich og Lene Møller Jørgensen. Suppleanter: Irma Clausen og Michele Simonsen. L-gruppen (lyrik) Karsten Bjarnholt (fmd.), Cindy Lynn Brown (næstfmd.), Birgit Keller, Bo Lillesøe, Knud Steffen Nielsen, Ole Bundgaard, Pia Valentin Sørensen, René Rasmussen og Bue P. Peitersen. F-gruppen (faglitteratur) Frank Egholm Andersen (fmd.), egholm@postmesteren.dk., Birgit Knudsen (næstfmd. og kasserer), tlf Pia Deleuran og Kaare Øster (sekretærer). Lise Bostrup, Sigurd Kværndrup og Lykke Strunk. Suppleanter: Jørn Martin Steenhold og Søren Thaae. DOF (Dansk oversætterforbund) Morten Visby (fmd.) mortenvisby@hotmail.com, Kim Lembek (næstfmd.). Bestyrelsesmedlemmer: Ellen Boen, Sanne Bertram, Ulla Lauridsen, Rasmus Hastrup og Susanne Bernstein. Suppleanter: Louise Ardenfelt Ravnild og Sara Høyrup. Illustratorgruppen (sektion i BU-gruppen): Formand: Martine Noring Kvindelige forfattere i DFF Birte Kont, tlf , birtekont@ mail.tele.dk Seniorgruppen i DFF Formand: Henning Kirk, tlf , kirk@dadlnet.dk Næstformand: Ivar G. Jonsson, tlf , igj@mail.dk Haiku-gruppen Hanne Hansen, tlf , h.hanne@webspeed.dk FORFATTEREN

20 bog poesibogen NN Foto: privat Per Aage Brandt er født Han er mag. art i romansk filologi, digter, oversætter, forfatter, musiker og sprogforsker, samt dr.phil. fra Sorbonne Universitet i Han var med til at starte Forfatterskolen, hvor han tillige har undervist i en årrække. Den litterære genre, jeg mindst forstår, er? egentlig romanen. Denne genre omfatter tekster, hvis fortællinger som regel er så lange og mange og så pakkede med beskrivelser og henvisninger, at jeg allerede efter få sider oplever en mætning, der kun kan afhjælpes ved en mindre opmærksom læsning. Men selv mærker jeg ofte, at forfatteren faktisk ikke aner, hvor det hele bærer hen, og hvorfor der lige står det, der står, bortset fra, at der jo skal stå noget hele tiden. Man kan let blive opslugt af en roman; den er et kødædende væsen, så man kommer sjældent helskindet igennem. Hvilken bog af en anden forfatter ville jeg selv gerne have skrevet? Den indre erfaring af Georges Bataille, selvfølgelig. Da jeg læste den første gang, troede jeg netop, at jeg selv havde skrevet den. Hvis jeg kunne være en anden forfatter for en dag, ville jeg være? Jacques Roubaud, og så ville jeg ringe til Per Aage og invitere ham til middag samme aften for at overtale ham til at skrive en bog sammen om femtenlinjede sonetter. Næste dag ville jeg så ringe til ham, takke for en fin aften og spørge, om han stadig var begejstret for ideen. Hvis jeg kun måtte beholde én bog resten af mit liv, ville det være? Spørgsmålet lyder lidt bibelagtigt, nej, jeg ville bestemt vælge Kr. Mikkelsens Dansk Ordföjningslære med Sproghistoriske Tillæg, 1911 (genudg. 1975), den er så spækket med inspirerende eller ufattelige sætninger, såsom denne: O Margareta! Du, som Danmarks Sky, liig Maanen, huldt med Modersmiil adskilled (Øhlenschlæger), at der er nok til et ganske langt liv. Den fiktive person, jeg minder mest om, er? Columbo, detektiven, bemærkede man engang efter et mundtligt oplæg. One more question Rundrygget, lidt krøllet i antrækket, distræt; forstår senere end alle andre, hvem morderen er. Den forfatter, jeg helst vil gå på bar med, er? Hemingway, for han siger ikke så meget. Men hvis han ikke har tid, så Bukowski, der er ekspert i at finde de rigtige steder; det eneste, han ikke kan finde, er hjem. Mit forhold til e-bøger er? venligt. Man kan for en gangs skyld ikke brænde dem! Man kan ikke kaste med dem eller stampe på dem (uden at ødelægge læsegrejet). De er som svævende gengangere. Man kan klikke dem væk, men de kommer tilbage, her eller et andet sted. De er så godt som udødelige. Deres største problem er fraværet af tyngde; en vægtløs ånd er ikke så sexet som en, der har en krop og tillader kærtegn. Mine bedste e-bøger er ordbøger; her kan jeg undvære vægt og rumfang.