Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi"

Transkript

1 Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske Tænketanken Fremtidens Biblioteker 12 december 2014

2 Forfattere: Christian Jervelund, Partner Anders Oskar Kjøller-Hansen, Economist Jossi Steen-Knudsen, Economist Johanne Jørgensen, Analyst

3 Forord Tænketanken Fremtidens Biblioteker blev etableret i juni Tænketanken repræsenterer 28 folkebiblioteker, 4 biblioteksorganisationer og flere private virksomheder. Tænketanken skal fremme viden og debat om, hvordan bibliotekerne udvikler en aktiv og naturlig position i opbygning af fremtidens videnssamfund. Og Tænketanken skal komme med indspil og løsningsforslag til bibliotekernes rolle i en foranderlig verden præget af blandt andet globalisering, individualisering og digitalisering. Som led heri har Tænketanken bedt Copenhagen Economics om, at vurdere bibliotekernes samfundsøkonomiske betydning. Der findes en ISO-standard, ISO-16439, for at vurdere bibliotekers samfundsøkonomiske betydning. Groft sagt står der i standarden, at bibliotekers samfundsøkonomisk betydning kan vurderes gennem én eller flere af følgende tre analyser: 1) Værdien for brugerne (og ikke-brugerne), 2) effekten på økonomien gennem kompetenceløft og 3) effekten på økonomien gennem bibliotekernes rolle som arbejdsgiver (altså have ansatte der får en løn, som de betaler skat af) og indkøber af fx bøger, kopimaskiner, strøm og rengøring. Mens omdrejningspunkt for de to første analyser er bibliotekernes ydelser, så er omdrejningspunktet for den tredje analyse forhold, der gælder for alle offentlige institutioner såvel som private virksomheder. Vi har derfor, i samråd med Tænketanken, valgt at fokusere på analyse 1 og 2. Resultatet er den rapport I nu sidder med i hånden eller på skærmen. Alle konklusioner og anbefalinger står for Copenhagen Economics regning. Rapporten er blevet til med tilskud fra Kulturstyrelsen. God læselyst! Christian Jervelund, Copenhagen Economics Lotte Hviid Dhyrbye, Tænketanken Fremtidens Biblioteker

4 Indholdsfortegnelse Forord 1 Sammenfatning 7 1 Det kulturelle og sociale bidrag Ikke-brugere Betalingsvillighed Kulturelle bidrag Sociale bidrag Opsummering 17 2 Uddannelsesbidrag Læsefærdigheder Uddannelsesniveau Produktivitet Samfundsøkonomi Opsummering 26 3 Digitaliseringsbidrag Digitalisering Samfundsøkonomi Opsummering 34 4 Fremtidige bidrag? Informationsarkitektur Den næste Skype Opsummering 39 Litteraturliste 40

5

6 Oversigt over tabeller Tabel 1 Studier som inddrager ikke-brugs 14 Tabel 2 Hvor får børn der fritidslæser deres bøger fra? 25 4

7 Oversigt over figurer Figur 1 Værdisætning af Det Kongelige Teater 12 Figur 2 Ikke-brugere mener biblioteker er vigtige 12 Figur 3 Motivation for angivelse af biblioteket 13 Figur 4 Kulturudbud i Danmark med og uden biblioteker 15 Figur 5 Antal besøg og udlånte bøger 17 Figur 6 Sammenhæng mellem læselyst og læseevner 18 Figur 7 Læseglade børn låner bøger på biblioteket 19 Figur 8 Bibliotekernes udlån til børn 20 Figur 9 Sammenhæng mellem læseevner og uddannelsesniveau 21 Figur 10 Benyttelse af biblioteker og uddannelsesniveau 22 Figur 11 Sammenhængen mellem uddannelse og årsindkomst 23 Figur 12 Det samfundsmæssige afkast af uddannelse 24 Figur 13 Bibliotekernes bidrag til gevinster ved digitalisering 28 Figur 14 Store gevinster ved digitalisering af marginale borgere 30 Figur 15 Omkostninger ved almindelig post vs. e-post 31 Figur 16 Medarbejder tidsforbrug ved betjening af borgere 32 Figur 17 Pris ved betaling af indbetalingskort 33 Figur 18 Tidsbesparelse ved besøg på borger.dk 34 Figur 19 Fordeling af beskæftigelse for nyuddannede bibliotekarer på sektorer 36 5

8 Oversigt over bokse Boks 1 Befolkningen tillægger bibliotekerne stor betydning 20 Boks 2 Beregning af samfundsøkonomisk effekt 26 Boks 3 Strukturering af information bliver vigtigere 35 Boks 4 Potentialet i bibliotekarernes stærke kompetencer i informationsarkitektur høstes i private virksomheder 36 Boks 5 Eksempler på undervisningsforløb for skoleelever 37 Boks 6 Eksempel på betydning af bøger for innovation 39 6

9 Sammenfatning Folkebibliotekernes traditionelle rolle er under forandring. Fra tidligere at repræsentere en unik adgang til viden er biblioteker i dag én blandt mange vidensleverandører på et hav af platforme. Uden sin traditionelle rolle som vidensbank oplever bibliotekerne, at det bliver sværere at forsvare sin samfundsøkonomiske berettigelse. Det medfører et stadigt voksende behov for at demonstrere en for samfundet. Forståelsen af bibliotekernes samlede skabelse i Danmark er relativt begrænset. Vi ved, at mere end 35 mio. danskere årligt besøger biblioteket, og dermed gør det til landets mest besøgte kulturinstitution. Vi ved også, at de knap 500 biblioteker sikrer danskere landet over en forholdsvis nem adgang til bibliotekerne og deres tilbud. Men ét er aktivitet det kan vi måle noget andet er. Her er vores viden indtil nu meget sparsom. Værdi gennem kulturelle og sociale bidrag I denne analyse sætter vi tal på folkebibliotekets samfundsøkonomiske bidrag. Vi vurderer, at borgerne værdsætter bibliotekerne svarende til, at de tilsammen er villige til at betale op i mod 4 mia. kroner om året for at have dem. Det er betydeligt mere end de 2½ mia. kroner de i dag betaler for bibliotekerne over skatten. Årsagen til den høje betalingsvillighed er, at bibliotekerne løfter en betydelig opgave som kulturel-, social- og læringsinstitution. Det tillægger borgerne høj, som de er villige til at betale for. Men en i befolkningen opstår ikke kun, når den enkelte borger selv anvender bibliotekets ydelser til fx at låne bøger eller musik. Den enkelte tillægger det også, at andre anvender bibliotekets ydelser. Vi finder det underbygget i adskillige studier, at ikkebrugere af biblioteket er villige til at betale for at have biblioteket, selvom de altså ikke selv direkte bruger det. Det har en for dem, at de kunne anvende bibliotekerne, hvis de ville, at andre har glæde af bibliotekerne og at bibliotekerne har en kulturbærende og social funktion. Som kulturbærer sikrer bibliotekerne, at danskerne har nem og gratis adgang til litteratur, musik, foredrag, kurser, m.m. Det betyder, at mere bliver læst end uden biblioteker og bibliotekernes fokus på at udvælge også smal kvalitetslitteratur betyder, at mere smalt bliver tilbudt og læst end uden. Bibliotekerne spiller også en rolle ved at udligne mulighederne for, at være en aktiv borger på tværs af sociale og økonomiske skel. Personer med lav indkomst og lav uddannelse bruger oftere end andre biblioteket som mødested. Ligeledes bruger minoritetsgrupper biblioteket på flere måder end ikke minoritetsgrupper blandt andet som fysisk mødested. Bibliotekets rolle som socialt centrum giver sig blandt andet til udtryk ved, at antal-

10 let af besøgende på bibliotekerne har udviklet sig stabilt de senere år på trods af, at antallet af fysiske udlån er faldet. Det afspejler, at bibliotekernes fysiske rum har udover selve udlånet af fx bøger og musik. Af de 4 mia. kroner borgerne er villige til at betale for bibliotekernes ydelser, vurderer vi, at det kun er godt halvdelen 60 procent som skyldes den direkte glæde af selv at benytte biblioteket. Resten skyldes andres glæde og den kulturbærende og sociale funktion. At folk har nytte af, og er villige til, at betale for andres brug kan virke overraskende, men er ikke et usædvanligt fænomen. Det samme gælder for naturområder såsom åer, skove og parker, og for andre kulturområder fx scenekunsten. Som bærer af kultur og sociale relationer indskriver bibliotekerne sig i rækken af institutioner som fx DR og Det Kongelige Teater, hvis samfunds knytter sig ikke alene til den enkeltes direkte brug, men til en bredere sammenkittende funktion. Værdi gennem læsning Denne betalingsvillighedstilgang afspejler imidlertid slet ikke den sande samfundsøkonomiske af bibliotekerne. Vi har beregnet, at bibliotekerne skaber for formenligt helt op imod 2 mia. kroner af Bruttonationalproduktet (BNP) om året ved, at styrke primært børns læsefærdigheder. Det svarer til 0,1 procent af BNP. Her er altså tale om en, som ikke afspejler en nytte og glæde i befolkningen gennem det kulturelle og sociale, som var de 4 mia. kroner fra før, men helt konkret, at bibliotekerne bidrager til, at øge velstanden i samfundet, som er hvad BNP udtrykker. Bibliotekerne gennemfører nemlig en række aktiviteter, der bidrager til at øge børns læselyst, herunder og meget vigtigt også i fritiden. Gennem stimulering af læsefærdigheder finder vi, at bibliotekerne øger sandsynligheden for, at det enkelte barn i sidste ende uddanner sig videre end ellers. Mere uddannelse hæver det generelle uddannelsesniveau i Danmark, som vi ved fører til højere produktivitet og lønninger. Det øger BNP. Vi finder endda et vist belæg for, at bibliotekernes indsats for at styrke læsningen, kan virke som en modvægt hos børn, der kommer fra hjem, hvor læsning ikke er en del af dagligdagen. Med andre ord kan bibliotekernes indsats for at styrke læsningen hos børn være med til at bryde en negativ social arv. Gevinsten på 2 mia. kroner mere velstand årligt synes betragteligt. Især i lyset af, at det ikke er vores opfattelse, at denne indsats er dyrket til perfektion i de enkelte biblioteker. Resultatet er snarere et positivt udslag af grundydelsen om at levere et litteraturudvalg og samarbejde med skolerne. Det indikerer, at bibliotekerne vil kunne forfine deres tilbud og dermed stimulere børns læselyst mere, end det er tilfældet i dag med endnu højere BNPeffekt til følge. Et oplagt sted at starte kunne være samarbejdet med skolerne. Som et kuriosum til effekten fra bedre læsefærdigheder, kan bibliotekerne måske også virke som inkubator for fremtidens topiværksættere. Den mulighed for fordybelse og dyb specialisering i et emne eller en interesse som bibliotekerne tilbyder, kan være det, der er med til at forme grundlæggeren af det næste Skype eller Microsoft. 8

11 Værdi gennem digital omstilling Endelig finder vi, at biblioteker er med til at accelerere den digitale omstilling i samfundet. Det skaber gennem offentlige og private besparelser. Bibliotekernes bidrag til digitalisering udspringer af de danskere, som årligt får opgraderet deres digitale kompetencer på bibliotekerne. Det accelererer og smidiggør omstillingen til et mere digitalt samfund, hvilket både giver offentlige besparelser og private gevinster svarende til formentligt mellem 100 og 200 mio. kroner årligt. Dette tal er behæftet med betydelig usikkerhed, og kan være større. Blandt andet dækker tallet ikke over en for de virksomheder, som også modtager hjælp til digitale opgaver på bibliotekerne. Hvis bibliotekerne skal øge sin samfunds gennem digital omstilling, kan det ske ved at tage fat i de borgere, der har allersværest ved det; og som uden bibliotekernes hjælp, ikke vil formå at omstille sig. Vi finder nemlig, at den gruppe borgere vil forsinke udfasningen af de offentlige ikke-digitale løsninger, som i mange år vil løbe side om side med de nye digitale løsninger. Det er nemlig ikke sådan, at det offentlige kan udfase ikke-digitale løsninger i takt med, at borgerne lærer at kommunikere digitalt med det offentlige. Det er snarere sådan, at ikke-digitale systemer først kan lukkes helt ned hvorved de store besparelser indtræffer når alle borgere har omstillet sig til digital kommunikation. Hvorvidt bibliotekerne har fat i netop de borgere med størst omstillingsudfordringer ved vi faktisk ikke, men der er formentlig forbedringsmuligheder, da bibliotekerne i dag ikke systematisk målretter deres tilbud denne gruppe. Et første skridt kunne være systematisk at målrette indsatsen mod gruppen med de største udfordringer. På trods af, at besparelsen tælles i hundrede millioner er det et spørgsmål værd, om bibliotekerne fremover er de rigtige til at løse omstillingsopgaven? Bibliotekerne har et godt udgangspunkt for, at løse opgaven gennem sit fintmaskede filialnet på 500 biblioteker spredt over hele landet, der giver let adgang for borgere og virksomheder, der har brug for hjælp. Det er formentlig også en af de væsentlige årsager til, at Digitaliseringsstyrelsen og Erhvervsstyrelsen har udpeget bibliotekerne som samarbejdspartnere til den digitale omstilling. Men høj kvalitet i undervisning og rådgivning følger ikke automatisk af en stærk fysisk tilstedeværelse. Det kræver kompetencer, som helt umiddelbart betragtet, ikke nødvendigvis følger af klassiske biblioteks-kernekompetencer. Vi har ikke belæg for at konkludere, at bibliotekerne fremover vil levere en ydelse til hjælp til digital omstilling, som andre kunne levere bedre eller billigere; virksomheder, institutioner eller myndigheder med et DNA, der ligger tættere på den relevante kunnen end bibliotekernes. Men det er en relevant diskussion at tage i lyset af det store spørgsmål i disse år om, hvad bibliotekernes kernekompetence egentligt er og, hvilke ydelser den fremover bør give sig udslag i. Samlet set Vi finder altså, at borgernes betalingsvillighed for bibliotekerne er på op i mod 4 mia. kroner. Eftersom borgerne i dag betaler 2½ mia. kroner årligt over skatterne, skaber bibliotekerne mere nytte end de koster. Men derudover øger bibliotekerne årligt velstanden i samfundet målt ved BNP med 2 mia. kroner gennem en styrkelse af børns læsefærdigheder, der betyder, at flere vil tage en længere uddannelse end ellers. 9

12 De 4 mia. kroner indgår reelt set ikke i BNP, da det er et udtryk for borgernes sætning af bibliotekerne. Men hvis man et øjeblik betragtede de 4 mia. kroner som BNP, fordi beløbet netop afspejler en for borgerne, kan man sige, at bibliotekernes samfundsøkonomiske betydning er på ~6 mia. kroner af BNP årligt (4 mia. kroner plus 2 mia.; hertil kommer besparelserne fra digitalisering). For at gøre dette tal større viser vores analyser, at bibliotekerne bør overveje at dyrke de kulturelle og sociale ydelser endnu mere. Det kunne være at optimere en af det fysiske rum. Her er bibliotekerne i forvejen stærke. Derudover synes der at ligge et betydeligt potentiale ved at styrke læselyst- og uddannelseskanalen yderligere. Fællestrækket for disse to kultur/social og læselyst/uddannelse er, at de ligger tæt op ad de klassiske bibliotekarkompetencer. Hvis vi ekstrapolerer videre ad det spor, at fremtidens biblioteker fokuserer på ydelser, der udspringer af bibliotekarernes kernekompetencer, så falder vores fokus på den enorme mængde information som dagens digitale samfund producerer. Snarere end at kunne finde information, er der i dag efterspørgsel efter dem, der evner at finde frem til den rigtige information. Dette kræver strukturering af information og effektiv opbygning af databaser og søgefunktioner, som er nogle af kernekompetencerne hos bibliotekarer. Det viser sig blandt andet ved, at private virksomheder, der ansætter kandidater fra Informationsvidenskabsuddannelsen (den tidligere bibliotekaruddannelse) benytter dem til at udføre den slags opgaver. Det understreger, at der er en reel markeds forbundet med kompetencer inden for informationsarkitektur, ellers ville private virksomheder ikke have dem ansat. Faktisk er omkring en fjerdedel af de nye Informationsvidenskabsuddannede i dag ansat i private virksomheder. Bibliotekerne kunne muligvis i højere grad end i dag udnytte disse kompetencer til at skabe for borgere og virksomheder. Mange biblioteker tilbyder i dag virksomheder ydelser, der skaber gennem informationsarkitektur og informationssøgning. Men vi vurderer, at de fleste af disse tilbud har potentiale til at blive skærpet og blive stærkere forankret i bibliotekerne. 10

13 Kapitel 1 Det kulturelle og sociale bidrag I dette kapitel adresserer vi folkebibliotekets samfundsøkonomiske bidrag gennem dets kulturelle og sociale betydning. 1.1 Ikke-brugere For at beregne bibliotekernes sociale og kulturelle, er det vigtigt først at forstå, for hvem bibliotekerne skaber. Det er nemlig ikke kun brugerne af biblioteksydelser, der er villige til at betale for bibliotekernes eksistens. Også ikke-brugere sætter i bogstavelig forstand pris på biblioteker. Det er en egenskab, som er helt central for sætningen af biblioteker. Biblioteker har denne egenskab tilfælles med andre kulturinstitutioner såsom teatre, museer og nationale monumenter. Men også mere abstrakte fænomener som offentlige skove, vadehavet og Møns Klint deler dette træk. Grundlæggende er årsagen, at vi har at gøre med noget, der berører os alle sammen, også selvom vi ikke bruger, oplever eller tænker på det ofte. Alligevel mener vi, at det er vigtigt, at det er til stede og at andre har glæde af det. Netop dét gælder om biblioteker og spiller en afgørende rolle, når den kulturelle og sociale skal opgøres. Et godt dansk eksempel på denne altruistiske betragtning er sætningen af Det Kongelige Teater. I en rundspørge blandt knap danske skattebetalere, kom 82 procent af den samlede betalingsvillighed fra borgere, som ikke selv brugte teatret, jf. Figur 1. At langt den største betalingsvillighed kommer fra ikke-brugere afspejler, at man godt have glæde af en kulturinstitution uden selv at bruge den. 11

14 Figur 1 Værdisætning af Det Kongelige Teater Procent Brugere Ikke-brugere Note: Rundspørge blandt danske skattebetalere Bille Hansen (1996), Danskernes sætning af Det Kgl. Teater Det samme gælder som sagt for biblioteker: Vi sætter pris på, at andre bruger biblioteket. Det indikerer forskningsresultater fra Danmark, Sverige og Norge. Spørger man folk om de mener, at biblioteket er vigtigt svarer de ja. Spørger man derefter om de bruger det, svarer mange nej. Det afslører, at der findes en stor gruppe som mener, at biblioteket er vigtigt, på trods af, at de ikke selv bruger det. I Danmark, Sverige og Norge gælder det for henholdsvis 32, 28 og 36 procent af befolkningen, jf. Figur 2. Figur 2 Ikke-brugere mener biblioteker er vigtige Ikkebrugere 32% Ikkebrugere 28% Ikkebrugere 36% Brugere 68% Brugere 72% Brugere 64% Moos-Bjerre (2014) Fremtidens Biblioteker, Hoglund (1999) Bibliotekens Värde, Reppen (1998) Bruk av folkebibliotek 1998 Vi kan altså samlet konkludere, at ikke-brugernes betalingsvillighed er helt central i sætningen af biblioteker. Det betyder, at den samlede af biblioteker ikke kan findes 12

15 ved blot at fokusere på antallet af besøgende, udlånte bøger eller tilsvarende mål. Alle sådanne tilgange ignorerer en hos ikke-brugerne og undervurderer dermed den samlede. I stedet bør ikke-brugerne inkluderes i analysen. 1.2 Betalingsvillighed Der findes ingen danske studier, der estimerer en for brugere og ikke-brugere af de danske biblioteker. Og det har ikke været fokus i denne rapport at gennemføre en egen såkaldt betalingsvillighedsanalyse. Imidlertid eksisterer der et omfattende norsk studie, som har sat det norske Folkebibliotek og kortlagt motivationen bag angivelsen. 1 Et relevant resultat er, at kun godt halvdelen af bibliotekernes 60 procent skyldes den direkte glæde vi har af at bruge biblioteket, jf. Figur 3. Resten skyldes andres glæde og den kulturbærende og sociale funktion. Figur 3 Motivation for angivelse af biblioteket Procent af bibliotekers Kulturelle, sociale og samfundsmæssige årsager; 23 Andres brug; Min egen og min families mulighed for brug; Aabø (2004) The Value of Public Libraries Figur 3 viser ganske tydeligt, at en af biblioteker ikke blot stammer fra nytten hos de personer, der ofte låner bøger og musik. Også de personer, der sjældent benytter bibliotekerne sætter stor pris på bibliotekerne. Kulturelle og sociale forhold er hovedårsagen til, at 40 procent af bibliotekernes skal findes hos ikke-brugere. Konkret peger adspurgte individer på tre betydningsfulde roller, som biblioteket spiller på kulturområdet 2 : 1. Rollen som formidler af kultur og viden 2. Rollen som beskytter af kulturarven 3. Rollen som motor for den generelle udvikling af kreativitet og social sammenhæng 1 Aabø (2004) The Value of Public Libraries 2 Usherwoord (2002), Demonstrating impact through qualitative research. Performance and Metrics, 3. Kerslake and Kinnel (1997) The social impact of public libraries: A literary review. Boston Spa: British Library Innovation centre 13

16 Hertil kommer det sociale forhold, at altruisme i sig selv spiller en rolle. Vi borgere glædes ved, at andre oplever glæde. Ofte er en her fra knyttet til de svageste i samfundet og baserer sig på kerneer, som at skabe gratis og lige muligheder for alle. Målt i kroner og øre vurderer vi, at de danske borgere er villige til at betale 3-4 mia. kroner i skat for bibliotekerne. Det tal er baseret på det norske studie og forudsætter derfor implicit, at danskere og nordmænd værdsætter biblioteket i lige høj grad. Vi vurderer umiddelbart, at resultatet er robust i forhold til Danmark. Det understøttes af nærmest identiske opfattelser blandt ikke-brugere af en af biblioteket, jf. Figur 2. Udover betydeligt sammenfald i samfundsmodel og kulturel baggrund, kan vigtige resultater fra den norske analyse genfindes i andre analyser, fx at ikke-brugere af diverse kulturelle institutioner sætter dem ganske højt, jf. Tabel 1. Ingen har dog gået så grundigt til værks som den norske analyse. Tabel 1 Studier som inddrager ikke-brugs Kulturinstitution Studie Land Ikke-brugs St. Louise Public Library Lincoln Cathedral Holt et al. (1999) Pollicino and Maddison (2001) USA UK Behov for biblioteksydelser fra fattige, børn og lokalmiljøet Kulturarv og dannelse Durham Cathedral Willis (1993) UK Bevarings Teatro Colon Roche Riviera (1998) Argentina Bevarings, dannelse, kulturarv, prestige Det Kongelige Teater Bille Hansen (1997) Denmark Kulturarv, dannelse, andenhåndsforbrug, prestige Museer Martin (1994) Canada Kulturarv, bevarings, options- National TV Papandrea (1999) Australien Aabø (2004) The Value of Public Libraries Nationalstolthed, bedre forståelse for landet og befolkningens livsstil Ved at oversætte den norske analyses resultater til Danmark, finder vi, at en gennemsnitlig dansk husholdning er villig til at betale mellem og kroner årligt i skat for bibliotekers ydelser. Opskaleres det tal med antallet af danske husholdninger fås de 3-4 mia. kroner. Af dette samfundsbidrag stammer 40 procent svarende til mellem 1,2 og 1,6 mia. kroner direkte fra bibliotekernes kulturelle og sociale effekter. 1.3 Kulturelle bidrag Fordi danskere både værdsætter selv at læse bøger og værdsætter at andre læser bøger, er den samlede pr. læst bog større end en for læseren selv. Men når vi er nede i boghandelen, tager vi kun højde for vores egen, når vi overvejer at købe en bog. Fra et samfundsøkonomisk perspektiv er det et problem, fordi det fører til for få købte og læste bøger for lidt kultur i forhold til det samfundsmæssigt optimale. Eksempelvis vil en bog til 100 kroner ikke blive købt af et individ med en betalingsvillighed på 90 kroner. Hvis resten af Danmark (ikke-brugerne) til sammen sætter, at 14

17 denne bog bliver læst, med mere end 10 kroner, vil det være samfundsøkonomisk optimalt, at bogen blev købt og læst. Men resten af Danmark er ikke med hos boghandleren og kan derfor ikke eksekvere deres betalingsvillighed. Derfor vil der i et hypotetisk Danmark uden biblioteker blive købt og læst for få bøger i forhold til det samfundsmæssigt optimale. I økonomiske termer betyder det, at biblioteket med dets gratis udlån løser markedsfejlen, der opstår i et ureguleret marked. Markedsfejlen opstår idet et privat bogmarked ikke understøtter ikke-brugernes betalingsvillighed. Men det gør bibliotekerne ved at levere gratis kultur. Ovenfor så vi, at ikke-brugere forklarer deres betalingsvillighed, ved at pege på bibliotekernes rolle som formidler af kultur og viden og som beskytter af kulturarven. En lavpraktisk fortolkning af disse udsagn lyder, at en i høj grad stammer fra mængden af kultur der vides, nydes og udbydes i Danmark. Som ingen anden institution øger biblioteket mængden af kultur i Danmark. Det sker endda på kvalificeret vis; et ekspertudvalg bestemmer hvad der står på hylderne, så resultatet bliver et balanceret udvalg af mainstream og mere smalkulturelle tilbud. I denne kontekst skal smal kultur forstås som resultatet af en professionel kulturudvælgelse. Det betyder, at et Danmark uden biblioteker vil være et mere kulturfattigt Danmark. Den pointe har vi forsøgt at illustrere i Figur 4, hvor bøger repræsenterer kultur og højden på bogstablen repræsenterer mængden. Figur 4 Kulturudbud i Danmark med og uden biblioteker Uden biblioteker Med biblioteker Copenhagen Economics 1.4 Sociale bidrag Biblioteket som mødested spiller en betydelig rolle, ved at udligne mulighederne for at være en aktiv borger på tværs af sociale og økonomiske forskelle 3. Det er illustreret ved en positiv sammenhæng mellem lav indkomst og lav uddannelse og brug af biblioteket som mødested, hvilket flere studier finder. 3 Aabø, S., Audunson, R. & Vårheim, A. (2010). How do public libraries function as meeting places? 15

18 Konkret gælder det, at gruppen af nydanskere oftere bruger biblioteket end befolkningen som helhed. Faktisk besøger 36 procent af nydanskerne bibliotekerne mindst én dag om måneden eller oftere, mens det samme gælder for 25 procent af den samlede befolkning. Det svarer til en besøgsgrad næsten halvanden gang så stor. Disse tal er fra 2012, og samme tendens var gældende i Det virker altså som et robust resultat. Et tilsvarende billede tegner sig i andre skandinaviske lande, hvor individer med anden kulturel og sproglig baggrund anvender biblioteket på flere måder end resten af befolkningen. 5 Omvendt benytter nydanskere i mindre omfang kunst- og kulturtilbud som teater, museer og koncerter. Blandt kulturinstitutionerne er bibliotekerne altså særlig gode til at tiltrække nydanskere. De primære årsager til nydanskernes højere biblioteksanvendelse er ikke lån af bøger, musik eller lydbøger. Det er heller ikke foredrag og musikarrangementer. På alle disse områder er nydanskerne faktisk mindre aktive end den resterende del af befolkningen. Årsagen til den større besøgshyppighed er derimod primært drevet af to forhold: Brugen af bibliotekets faciliteter, såsom aviser, kopimaskine og pc er, og andre ting, såsom at komme, fordi det er et rart sted at være og i forbindelse med møder. Seks procent angiver årsagen kommer for at mødes med andre (fx i cafe og til sociale arrangementer), hvilket er dobbelt så mange som for resten af befolkningen. 6 Selvom det bestemt ikke er den eneste årsag til besøg, er der noget der tyder på, at biblioteket har en tiltrækningskraft som følge af at være et trygt og inkluderende rum. Det gælder især nydanskere og nok i højere grad den del af befolkningen med lav indkomst og lav uddannelse. Derved skaber biblioteket altså sammenhængskraft ved, at fremme integration. og give plads til de dårligst stillede. Samtidig understøtter ovenstående sammenhænge et behov for biblioteket som fysisk rum og mødested, som ikke kan opgøres i udlånte bøger. Det bekræfter et konstant besøgstal trods fald i udlån jf. Figur 5. 4 Kulturministeriet (2012) Danskernes kulturvaner 5 Hvenegaard Rasmussen og Høirup (2000) Kulturinstitutionernes bidrag til det kulturelt mangfoldige Danmark: en undersøgelse af kunst- og kulturformidlingsinstitutioners tilbud til og inddragelse af de etniske minoriteter. 6 Kulturministeriet (2012) Danskernes kulturvaner 16

19 Figur 5 Antal besøg og udlånte bøger Mio ,0 36,0 32,3 3,7 mio. (11,5 procent) ,5 Udlån af bøger Besøgstal Danmarks Statistik Lokalbefolkningen i Oslo både brugere og ikke-brugere lægger i et fokusgruppeinterview vægt på bibliotekets rolle som mødeplads, som integrationsarena, som samhørighedsfremmende og som stedsudvikler, der kan bidrage til at udvikle den lokale identitet 7. I et litteraturstudie af bibliotekets rolle i skabelsen af social kapital konkluderes det, at der er stor tillid til biblioteket som samfundsmæssig institution, samt at biblioteket udgør et unikt mødested for alle, og at biblioteket spiller en betydelig rolle i dannelsen af social kapital både for den enkelte medborger, mere kollektivt, institutionelt og på områdeniveau 8. I et citat fra en engelsk undersøgelse lyder det: Selvom en bruger ikke nødvendigvis snakker med nogen under et biblioteksbesøg, kan følelsen af fællesskab stadig være stærk, og opbygge en fornemmelse af solidaritet og det at høre hjemme Opsummering Med dets mange kulturtilbud og sociale arrangementer løfter biblioteket en betydelig opgave på kultur- og socialområdet. Vi har i dette kapitel karakteriseret effekterne fra et økonomisk perspektiv. Samlet finder vi, at bibliotekerne bidrager med hvad der svarer til 3-4 mia. kroner fra sociale og kulturelle effekter. Denne afspejler ikke kun folks egen mulighed for at anvende bibliotekets ydelser, men også en fra ikke-brugeres og folks generelle opfattelse af bibliotekernes kulturelle og sociale for samfundet. 7 Audunson and Aabø (2013) Biblioteket som motor i å skape lokalsamfunn med sammenhengskraft i en flerkulturell storbykontekst 8 Nagel Delica (2013) Biblioteker og social kapital 9 Goulding (2005) A community forum: UK public libraries as meeting places 17

20 Kapitel 2 Uddannelsesbidrag I dette kapitel adresserer vi folkebibliotekets samfundsøkonomiske bidrag fra øget uddannelsesniveau. 2.1 Læsefærdigheder Børn der læser i deres fritid er dygtigere læsere end børn, der aldrig læser i deres fritid. Sammenhængen er markant og veldokumenteret i PISA-undersøgelser i både Danmark, Norden og OECD-landene generelt 10. PISA-testen måler børns læsefærdigheder på en skala fra point, som placerer børnene på forskellige læseniveauer. PISA-undersøgelsen viser, at danske elever med stor læselyst læser betydeligt bedre end danske elever med lille læselyst, jf. Figur 6. Størstedelen af de elever der scorer lavest på læseskalaen læseniveau 1 og 2 er elever med mindre læselyst end gennemsnittet. Omvendt er størstedelen af de elever der scorer højest læseniveau 4, 5 og 6 elever med større læselyst end gennemsnittet. Blandt de elever der scorer allerhøjst læseniveau 5 og 6 findes ikke én elev med læselyst under gennemsnittet. Figur 6 Sammenhæng mellem læselyst og læseevner 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Niveau 4 Niveau 5 Mindre læselyst end gennemsnit Større læselyst end gennemsnit Læseniveau (fra lav til høj) Note: Niveau 1 dækker over niveau 1 a og under. Niveau 5 inkluderer også Niveau 6, som dog udgør under en procent af eleverne. PISA (2009) Danske unge i en international sammenligning 10 PISA (2009) Danske unge i en international sammenligning 18

Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi

Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi Udarbejdet af Copenhagen Economics for Tænketanken Fremtidens Biblioteker med støtte fra Kulturstyrelsens udviklingspulje for folke- og skolebiblioteker og

Læs mere

Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi

Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi Udarbejdet af Copenhagen Economics for Tænketanken Fremtidens Biblioteker med støtte fra Kulturstyrelsens udviklingspulje for folke- og skolebiblioteker og

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

1.1 Unge under ungdomsuddannelse

1.1 Unge under ungdomsuddannelse 1.1 Unge under ungdomsuddannelse Jeg plejer at bruge biblioteket meget, jeg læser gerne flere bøger hver uge, men har ikke så meget tid nu jeg er startet på gymnasiet. Ung kvinde under ungdomsuddannelse,

Læs mere

Epinion og Pluss Leadership

Epinion og Pluss Leadership Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Kvantitativ: Spørgeskema til mere end 12.000 borgere 3.600 voksne (15 +) 1.500 børn (7-14

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til 1.1 Senioren Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til Mandlig senior, ikke-bruger Seniorerne skiller sig primært ud ved at være det ældste segment samt

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

1.1 Modne fra lavere middelklasse

1.1 Modne fra lavere middelklasse 1.1 Modne fra lavere middelklasse Det er dæleme lang tid jeg har brugt biblioteket. Det er nok ti år. Jeg brugte det meget i en periode, da jeg var yngre ( ) det har nok noget med mageligheden at gøre

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af

Læs mere

Biblioteker og biblioteksbrug i tal. Statistisk vidensbank anno 2012 Tænketank for fremtidens biblioteker - Danmarks Biblioteksforening

Biblioteker og biblioteksbrug i tal. Statistisk vidensbank anno 2012 Tænketank for fremtidens biblioteker - Danmarks Biblioteksforening Biblioteker og biblioteksbrug i tal Statistisk vidensbank anno 2012 Tænketank for fremtidens biblioteker - Danmarks Biblioteksforening Indhold: 1. Eksisterende Statistiske Databaser a. KPI Index b. Folke-

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Danmarks Biblioteksforening. Medborgerskab og mønsterbrydning - opinionsmåling 2016

Danmarks Biblioteksforening. Medborgerskab og mønsterbrydning - opinionsmåling 2016 Danmarks Biblioteksforening Medborgerskab og mønsterbrydning - opinionsmåling 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning. 3 2. Biblioteksbrug, socialt udsatte og mønsterbrydere. 5 3. Indvandrere og efterkommeres

Læs mere

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST Organisation for erhvervslivet Juni 2010 FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST AF KONSULENT SARAH GADE HANSEN, DI, SGA@DI.DK Flere unge med en videregående uddannelse vil bidrage til at øge produktiviteten

Læs mere

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Selvom nye tal viser, at stigningen i ledigheden blandt nyuddannede med en videregående uddannelse er bremset, så ligger andelen af nyuddannede,

Læs mere

Danmarks Biblioteksforening Opinionsmåling, juni 2014. Befolkningens læsning af digitale materialer

Danmarks Biblioteksforening Opinionsmåling, juni 2014. Befolkningens læsning af digitale materialer Danmarks Biblioteksforening Opinionsmåling, juni 2014 Befolkningens læsning af digitale materialer 1 Flere læser e-bøger Der har været en stor stigning i andelen, der har prøvet at læse en e-bog I opinionsmålingen

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Sammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse

Sammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse NOTAT 18. MARTS 2011 Sammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse Jørgen Søndergaard, SFI Danmark er fortsat langt fra målet om, at 95 pct.

Læs mere

Individualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse.

Individualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse. 1.1 Individualisten Man kan blive inspireret på biblioteket; hvad de lige har stillet frem. Jeg finder tit nogle bøger, som jeg ikke havde tænkt på, og som viste sig at være rigtig gode. Kvindelig individualist,

Læs mere

EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK

EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK NOTAT 2014 Formuer i Danmark Notat 2014 Udarbejdet for: Udarbejdet af: Analyse og Tal I/S Købmagergade 52, 2. sal 1150 København K Web: http://www.ogtal.dk/ For mere information

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige?

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Side 1 af 6 TDC A/S, Presse 13. oktober 2014 BWJ/IKJE Final Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Fra den 1. november 2014 skal vi vænne os til, at der ikke længere kommer brevpost

Læs mere

Han ses relativt sjældent på biblioteket. Når han bruger biblioteket, har han dog relativ stor interesse for bibliotekets digitale tilbud.

Han ses relativt sjældent på biblioteket. Når han bruger biblioteket, har han dog relativ stor interesse for bibliotekets digitale tilbud. 1.1 Nørden Jeg bruger det ikke så meget mere, fordi meget af den info, jeg har brug for, får jeg fra nettet. Mandlig nørd, ikke- bruger Nørdsegmentet består af unge mænd, der har nørdede interesser som

Læs mere

Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013. Epinion og Pluss Leadership

Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013. Epinion og Pluss Leadership Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013 Epinion og Pluss Leadership ALLE DE PROCENTER Alt kan ikke måles og vejes! Kvantitet som udgangspunkt for: Kvalificeret debat, Udvikling og Kvalitet State of

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går

Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går 1 Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går Andelen af 25-54 årige der højst har gennemført en grundskoleuddannelse er faldet markant siden 2008. På landsplan er andelen af 25-54

Læs mere

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultaterne fra PISA-PIAAC-rapporten. Notatet består af følgende afsnit:

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultaterne fra PISA-PIAAC-rapporten. Notatet består af følgende afsnit: PISA-PIAAC: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultaterne fra PISA-PIAAC-rapporten. Notatet består af følgende afsnit: To hovedresultater Kort

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

1.1 Den kulturelle superbruger

1.1 Den kulturelle superbruger 1.1 Den kulturelle superbruger Jeg bruger biblioteket meget. Jamen, minimum én gang om ugen, sommetider hyppigere. Kvindelig kulturel superbruger Den kulturelle superbruger er særligt kendetegnet ved at

Læs mere

1.1 Den unge arbejder

1.1 Den unge arbejder 1.1 Den unge arbejder Jeg bruger det nok ikke så meget. Bøger har aldrig rigtig interesseret mig Ung kvindelig arbejder, ikke- bruger De unge arbejdere er defineret ved at være mellem 20 og 29 år og ved

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009. Skole og SFO

Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009. Skole og SFO Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009 Indhold 1 2 3 Introduktion 3 Læsevejledning 4 Skolen 6 4 SFO Bilag Rangering af samtlige spørgsmål 5 40 25 2 1. Introduktion Lyngby-Taarbæk Kommune har i løbet

Læs mere

PIAAC i Norden. Seminar Tórshavn 29 september 2015. Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi.

PIAAC i Norden. Seminar Tórshavn 29 september 2015. Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi. PIAAC i Norden Seminar Tórshavn 29 september 2015 Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi.dk 16-10-2015 1 Oversigt 1. PIAAC 2. Norden og andre lande

Læs mere

Mobilitet på tværs af generationer

Mobilitet på tværs af generationer Mobilitet på tværs af generationer I Danmark er der høj indkomstmobilitet mellem generationerne, hvilket betyder, at børns indkomst som voksne i forholdsvis beskedent omfang afhænger af deres forældres

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Arbejdende fattige i Europa

Arbejdende fattige i Europa Arbejdende fattige i Europa I en del europæiske lande er det et stigende problem at flere og flere, på trods af at de er i arbejde, tjener så lidt, at de kan betegnes som arbejdende fattige. Udviklingen

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE

STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE 11. august 8 Resumé: STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE Investeringer i uddannelse vil give en stor gevinst for den enkelte, som får en uddannelse, for samfundet generelt og for de offentlige

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE

VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE Til Social- og Integrationsministeriet Dokumenttype Vejledning til kommuneværktøj Dato Februar 2011 VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE INDLEDNING

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny undersøgelse fra OECD om voksnes færdigheder Stort set uændret, men positiv forbrugertillid

Læs mere

Kan unge med dårlige læsefærdigheder. ungdomsuddannelse? Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research

Kan unge med dårlige læsefærdigheder. ungdomsuddannelse? Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Kan unge med dårlige læsefærdigheder gennemføre en ungdomsuddannelse? Dines Andersen Børn, integration og ligestilling Arbejdspapir 1:2005 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute

Læs mere

Danmarks Biblioteksforening: Befolkningsundersøgelse Danmarks biblioteksforening, juni 2015

Danmarks Biblioteksforening: Befolkningsundersøgelse Danmarks biblioteksforening, juni 2015 Danmarks Biblioteksforening: Befolkningsundersøgelse 2015 Danmarks biblioteksforening, juni 2015 1 Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Bibliotekets betydning i landdistrikter og for bosætning 3. Kan biblioteker

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2015 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen April 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

1.1 Unge på videregående uddannelse

1.1 Unge på videregående uddannelse 1.1 Unge på videregående uddannelse Jeg kan godt finde på at bruge mit lokale bibliotek som læsesal, fordi der er en egentlig læsesal. Ung mand på videregående uddannelse, bruger Segmentet unge på videregående

Læs mere

3 Vi et styrker medarbejderne

3 Vi et styrker medarbejderne Virksomhedstyper 3 Vi et styrker medarbejderne Medarbejderne er i centrum i de gode virksomheder. Det er ikke kun ingeniørerne, der er med til at sikre virksomhedens produkt- og serviceinnovation; det

Læs mere

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko

Læs mere

Fakta og undersøgelser

Fakta og undersøgelser STYRK VELFÆRD OG FÆLLESSKAB FOR FREMTIDEN Fakta og undersøgelser Velfærdskonferencen 21. september 2011 Færre ansatte i kommuner og regioner det sidste år Fra juni 2010 til juni 2011 er antallet af ordinært

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Undersøgelsen er gennemført af YouGov i perioden 26. marts 8. april 2013 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen.

Læs mere

Endeligt spørgeskema Analyse om bogmarkedet Konkurrencestyrelsen

Endeligt spørgeskema Analyse om bogmarkedet Konkurrencestyrelsen Endeligt spørgeskema Analyse om bogmarkedet Konkurrencestyrelsen Adfærd og holdninger i dag Tak fordi du vil deltage i denne undersøgelse om dine holdninger til og køb af bøger. Undersøgelsen fokuserer

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder September 2015 Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder Igen i år domineres topplaceringerne i Lokalt Erhvervsklima af fem midtjyske kommuner. De fem scorer markant over resten af landet på alle

Læs mere

Kendskab til Borger.dk December 2016

Kendskab til Borger.dk December 2016 Digitaliseringsstyrelsen Statistik for fordeling af renovationsaktiviteter Kendskab til Borger.dk December 2016 2016 Side 1 Indhold Formål 3 Summary 4 Kendskab og besøg 6 Kendskabskanal 10 Unge 15 17 år

Læs mere

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelse

Elevtrivselsundersøgelse Elevtrivselsundersøgelse Gymnasieuddannelserne 2012 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2013 Opsummering Overordnet er elevernes vurderinger af de gymnasiale uddannelser høje. Alt vurderes over middel

Læs mere

Lave og stabile topindkomster i Danmark

Lave og stabile topindkomster i Danmark 18 samfundsøkonomen nr. 3 oktober 1 Lave og stabile topindkomster i Danmark Lave og stabile topindkomster i Danmark Personerne med de højeste indkomster har fortsat kun en begrænset del af de samlede indkomster

Læs mere

FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR

FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR Januar 2013 FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR Hvordan er udviklingen i danskernes læsning af bøger? Ifølge Kulturministeriets seneste kulturvaneundersøgelse er andelen af voksne danskere,

Læs mere

Notat kommunale effektiviseringseksempler

Notat kommunale effektiviseringseksempler Notat om kommunale effektiviseringseksempler Gode kommunale eksempler på realisering af effektiviseringspotentialer kan fx findes inden for områderne: Afbureaukratisering Digitalisering Anvendt borgernær

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning

Læs mere

Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand

Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Næsten hver tredje 26-årige på Fyn har ikke fået nogen uddannelse. Dette svarer til, at mere end 1. unge fynboer hvert år forlader folkeskolen uden

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

NYHED: TOPSKATTELETTELSER GIVER MERE GULEROD END HÆNGEKØJE

NYHED: TOPSKATTELETTELSER GIVER MERE GULEROD END HÆNGEKØJE NYHED: TOPSKATTELETTELSER GIVER MERE GULEROD END HÆNGEKØJE Arbejdsnotat Skrevet af konsulent Mick Plesner og partner Michael Moos-Bjerre og Lange, Analyse og konsulentfirmaet Moos-Bjerre og Lange. Kontaktperson:

Læs mere

Kultur & Fritid. Holbæk Bibliotek. Brugerundersøgelse 2015 KULTUR & FRITID

Kultur & Fritid. Holbæk Bibliotek. Brugerundersøgelse 2015 KULTUR & FRITID Kultur & Fritid Brugerundersøgelse 2015 KULTUR & FRITID Benchmarkrapport 2015 & Bibliometerrapport 2015 2 Indledning har i overensstemmelse med Holbæk Kommunes Strategi for brugerundersøgelser gennemført

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Nyt blik på bibliotekets rum WORKSHOP 31. 10.2012

Nyt blik på bibliotekets rum WORKSHOP 31. 10.2012 Nyt blik på bibliotekets rum WORKSHOP 31. 10.2012 1 Aktuelle udfordringer for bibliotekerne set fra Michel SteenHansen, Danmarks Biblioteksforening www.db.dk 2 Er biblioteket Bogens hellige hal? 3 Er biblioteket

Læs mere

1.1 De unge børneforældre

1.1 De unge børneforældre 1.1 De unge børneforældre Når jeg så kommer på biblioteket, er det også fordi, min datter gerne vil have, der kommer nogle nye ting. Det er så ikke kun bøger, det er også puslespil. Ung børneforælder,

Læs mere

ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder

ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, KONSULENT MALENE JÆPELT OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER KASPER LUND NØRGAARD

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Udviklingstendenser for det fysiske og digital bibliotek

Udviklingstendenser for det fysiske og digital bibliotek Udviklingstendenser for det fysiske og digital bibliotek 13. januar 2017, Vejle & 16. januar, Roskilde Lotte Hviid Dhyrbye, Tænketanken Fremtidens Biblioteker 45 min o Hvem bruger det fysiske og digitale

Læs mere

Hvordan bruger de unge folkebiblioteket fysisk og digitalt

Hvordan bruger de unge folkebiblioteket fysisk og digitalt Hvordan bruger de unge folkebiblioteket fysisk og digitalt Adfærd, betydning, interesser & forventninger Lotte Hviid Dhyrbye Tænketanken Fremtidens Biblioteker Befolkningens biblioteksbrug eller mangel

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere

Læs mere

Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet

Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet 4. juli 2014 ARTIKEL Af David Elmer & Louise Jaaks Sletting Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet Hver femte mandlig og hver fjerde kvindelig indvandrer,

Læs mere

Fædres brug af orlov

Fædres brug af orlov Fædres brug af orlov Forord I Danmark er der fleksible regler for, hvordan far og mor kan fordele forældreorloven imellem sig. Regeringen ønsker ikke ny eller ændret lovgivning på området det skal fortsat

Læs mere

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens

Læs mere

DET DEMOGRAFISKE PRES FOR OFFENTLIG SERVICE

DET DEMOGRAFISKE PRES FOR OFFENTLIG SERVICE 15. maj 2003 Af Thomas V. Pedersen Resumé: DET DEMOGRAFISKE PRES FOR OFFENTLIG SERVICE I de seneste 22 år er det offentlige forbrug i forhold til det demografiske træk i gennemsnit vokset med 1,4 procent

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV

DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV Rapporten er udarbejdet for Landsforeningen Liv&Død i samarbejde med

Læs mere