MULTIMEDIER CIT NYT INTERMEDIA - EN NATIONAL SATSNING PÅ. MULTIMEDIER OG EKSPERIMENTEL IT Af Morten Kyng, direktør for CIT R M

Transkript

1 CH CIT SEPTEMBER CIT NYT CENTRE FOR CENTER FOR IT RESEARCH IT-FORSKNING CIT NYT INTERMEDIA - EN NATIONAL SATSNING PÅ ideen om at skabe en national indsats MULTIMEDIER Med InterMedia er et første stort skridt taget for at skabe en national indsats, der øger uddannelses- og forskningsindsatsen på IT-området. Hvis InterMedia kan fortsætte de gode takter, vil der blive skabt resultater, der går langt ud over hvad de enkelte aktører kan klare hver for sig, til glæde for alle med interesse for multimedier og eksperimentel IT. I N T A E I D R M E MULTIMEDIER OG EKSPERIMENTEL IT Af Morten Kyng, direktør for CIT For halvandet år siden lancerede CIT for at accelerere uddannelse og forskning i multimedier. I dag er ideen realiseret. Under navnet InterMedia er skabt et unikt tværfagligt samarbejde på multimedieområdet. I InterMedia er forskere fra en række forskellige fag og universiteter gået sammen, og resultatet er en række helt nye tilbud om uddannelse, forskning og efteruddannelse på multimedieområdet. Typisk tilbud, man hidtil har skullet til udlandet for at finde. InterMedia arbejder desuden tæt sammen med erhvervslivet, og ambitionerne er høje: Danmark skal med i front på multimedieområdet. Hele dette område er inde i en rivende udvikling, og der er ikke tvivl om, at vi i Danmark kan skabe tusindvis af nye spændende jobs - hvis vi vel at mærke har højtuddannet arbejdskraft og fremadrettet forskning og udvikling. Udfordringerne står i kø når det gælder om at tage den nye multimedieteknologi i brug. Vi ser allerede konturerne af næste generations multimedier og nye typer brugergrænseflader, som støtter nye måder at arbejde på, nye måder at undervise på, nye forretningsmodeller, nye markeder, nye måder at tjene penge på, nye kunstformer, nye former for underholdning osv. InterMedia vil aktivt være med i denne udvikling, både teknologisk og med anvendelser. IT-FORSKNING Kernen i InterMedia er tre laboratorier, i København, Aalborg og Århus. Allerede nu er laboratorierne udstyret med computere, som kan klare 3-dimensionel grafik og virtual reality, ligesom der findes internet-kameraer, robotter, 3Dlyd og interaktive storskærme. De tre laboratorier bliver bundet sammen med avanceret IT-infrastruktur og kommer dermed i realiteten til at fungere som ét stort laboratorium. Det har store fordele. Nye og utraditionelle ideer opstår ofte, når en række faggrupper bringes sammen. Ved at binde laboratorierne sammen kan vi selv i et lille land som Danmark nå op på den kritiske masse og den tværfaglighed, der erfaringsmæssigt er nødvendig for at producere noget, der har international kvalitet og dermed sætte Danmark på verdenskortet for interaktive multimedier. I laboratorierne arbejdes der med alt fra iscenesættelse af virtuelle 3D-verdener og multimedieteater over virtual reality i industrielt design til multimediestøtte til globale organisationer. Samtidig kommer laboratorierne i høj grad til at fungere som uddannelsessteder. I første omgang vil der være plads til et halvt hundrede studerende om året hvert sted. De vil på InterMedia kunne tage et bredt spektrum af multimedieuddannelser, ligesom InterMedia vil tilbyde efteruddannelse. Til inspiration og støtte for erhvervslivet skal laboratorierne desuden fungere som steder, hvor folk fra virksomheder, forskere og studerende kan mødes og bl.a. afprøve den nyeste teknologi. InterMedia samarbejder endvidere med universiteter og IT-initiativer i Norge og Sverige. InterMedia føres ud i livet i et samarbejde mellem Center for IT-forskning, Danmarks Tekniske Universitet, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet. Desuden deltager Arkitektskolen i Århus, Danmarks Designskole, Handelshøjskolen i København, Københavns Universitet, Forskningsrådenes Center for Multimedier, Erhvervsministeriets Center for Multimedieteknologi, Center for Teknologistøttet Uddannelse, Dansk Teknologisk Institut, Tele Danmark Mediecenter - og flere er på vej. I de konkrete forskningsprojekter medvirker en række virksomheder, bl.a. LEGO, B&O, Tele Danmark Internet og Danfoss. Med skabelsen af InterMedia er der nu ét sted, hvor interesserede virksomheder, studerende og andre kan finde information om og arbejde med videregående multimedieuddannelser og forskning. I InterMedia koordineres uddannelser såvel som forskning og udvikling. Samtidig udnyttes de enkelte laboratoriers særlige kompetencer, og gennem samarbejdet i InterMedia udvikles helt nye tilbud som ingen af deltagerne havde magtet alene. For at øge udbyttet af denne synergi har InterMedia netop etableret rum til distribueret undervisning, således at studerende i ét af laboratorierne kan følge undervisning i de andre. InterMedia er, med sit budget på 250 millioner kroner for de første fire år, et konkret eksempel på, hvordan dansk IT-forskning og -undervisning kan moderniseres og accelerere opfyldelsen af erhvervslivets og det øvrige samfunds behov for nye IT-kompetencer og mere arbejdskraft. IT-universitetet.dk? Men det er ikke kun på multimedieområdet, at der er behov for en ekstraordinær indsats. Udviklingen på det informations- og kommunikationsteknologiske område gør det stadig mere påtrængende med nyorientering af de eksisterende IT-forsknings- og uddannelsesområder og øget tværfaglighed. Opgavens omfang gør at der skal mobiliseres hurtigt og over en bred front. Derfor vil InterMedia i løbet af det næste år udvide med uddannelse og forskning inden for eksperimentel IT. InterMedia kommer således til at tilbyde et bredt spektrum af uddannelse og forskning baseret på sammensmeltningen af data-, tele-, medie- og informationsteknologi og med fokus på teknologiens stadig stærkere integration i vore omgivelser.

2 CIT NYT 2 CIT NYT udgives af Center for IT-forskning NYE CIT-PROJEKTER CIT PROJ CIT NYT udkommer ca. fire gange om året. Henvendelse vedrørende CIT NYT til: Center for IT-forskning DTU Bygning Lyngby Telefon: Telefax: citnyt@cit.dk Redaktion: Jørgen Bansler (ansv.) Peter Berg Grafisk design: Hertzwall Herold Tryk: CC Print Abonnement på CIT NYT er gratis og kan tegnes ved henvendelse til CIT på ovenstående adresse, telefon, fax eller Dette nummer af CIT NYT er udgivet på Internettet på adressen / under området publikationer På serveren findes yderligere information om CITs formål, indsatsområder og aktiviteter, herunder CIT-støttede samarbejdsprojekter mellem forskere og erhvervsliv Af Peter Berg LEGO Lab. LEGO Laboratoriets mål er at danne et fælles rum for interaktion, et åbent eksperimentarium for informations- og kommunikationsteknologi i børns leg. Interesseområderne omfatter: computerkontrolleret udstyr i distribuerede systemer virtuelle og fysiske miljøer, deres relationer og agenter P.t. fokuserer LEGO laboratoriet på forskningsprojekter i robotteknik med fokus på adfærd (inklusiv adfærd der eksternt kan opfattes som følelser i en robots kontrolsystem), således at der kan dannes stærke bånd mellem bruger og robot. Inspirationen til robotkontrolsystemer findes i naturlige systemer, og der udvikles robotkontrolsystemer baseret på kunstige neurale netværk, adfærdsbaserede systemer og evolutionær udvikling. Generelt udvikles der nye legekoncepter, som involverer intelligente agenter. Traditionelt har børns leg med computerteknologi kun involveret to intelligente agenter : barnet selv og computeren (et computerspil). Den ene agent kan tages ud i en fysisk realitet i form af en robot, og der kan desuden skabes interaktion mellem tre intelligente agenter: barn, computer og robot. Dette kan kombineres med udviklingen af et intelligent rum (med sensorer og motorbevægelser), således at der opnås et samspil mellem 4 intelligente agenter: barn, rum, robot og computer. Projektet er igangsat pr. 1. februar 1998 og løber frem til februar Deltagere: LEGO A/S og Datalogisk Institut, Aarhus Universitet. Totalbudget: 1,91 mio. kr. hvoraf CIT bidrager med 1,26 mio. kr. Fleksible arbejdsorganisationer, styring og IT-støtte (FASIT) Formålet med projektet er at bidrage til udvikling af produktionsstyringssystemer, der kan støtte fleksible arbejdsorganisationer under omskiftelige betingelser. De internationale konkurrencevilkår stiller i dag store krav til industrivirksomhedernes evne til at omstille sig og håndtere uforudsete hændelser. Et stort antal danske industrivirksomheder har derfor eksperimenteret med selvstyrende grupper og andre former for mere fleksible arbejdsorganisationer. Der har imidlertid været store problemer med at implementere disse nye arbejdsorganisationer i praksis, og mange af forsøgene har været fejlslagne. De konventionelle IT-baserede produktionsstyringssystemer udgør en væsentlig barriere for eksperimenter med nye organisationsformer. Deres funktionalitet og brugergrænseflader er f.eks. ikke velegnede til at støtte medlemmer af en selvstyrende gruppe i at planlægge og koordinere deres eget arbejde. Der er derfor behov for udvikling af nye principper for IT-støtte til produktionsplanlægning. Som led i dette arbejde vil projektet udvikle og afprøve en eksperimentel prototype, der skal demonstrere, hvorledes produktionsstyrings-informationer kan stilles til rådighed for selvstyrende grupper. Deltagere: ABB Energi & Industri A/S, Aalborg Universitet Esbjerg og Center for Tele-Information, Danmarks Tekniske Universitet. Totalbudget: 1,3 mio. kr. hvoraf CIT bidrager med kr. Elektronisk handel og dokumentudveksling: EDI-anvendelsen i den private og offentlige sektor Dansk EDI-Råd, CIT og Handelshøjskolen i København gennemførte i første halvdel af 1998 en undersøgelse for at belyse eventuelle skift i anvendelsen af EDI i såvel omfang som transportmiddel i perioden Undersøgelsen viser at der er sket en vækst i antallet af virksomheder, der kan sende og modtage EDIFACT-meddelelser for perioden Der er sendt flere EDIFACT-meddelelser via VANS både målt på antal og størrelse. EDI-anvendelsen fremmes i første række af de tidlige led i forsyningskæden, af få brancher og af de større virksomheder. Det er i særlig grad ordreafgivelse og fakturaer, der sendes elektronisk mellem virksomhederne. Virksomheder anvender aktuelt kun i meget begrænset omfang browser-edi til businessto-business handel, men virksomheder vil i stigende omfang anvende browser- EDI til selv at tilbyde VANS-ydelser samt tilbyde service/salg via Web-sider på Internettet. Det er ikke vurderingen, at dette vil mindske antallet af virksomheder, der anvender EAN-numre eller antallet og størrelsen af EDIFACTforsendelser. Der kan læses mere om undersøgelsen på: eller i publikationen Elektronisk handel og dokumentudveksling: EDIanvendelsen i den private og offentlige sektor af Kim Viborg Andersen, Niels Bjørn-Andersen & Niels Christian Juul, udgivet på Samfundslitteratur august Deltagere: Dansk EDI-Råd og Handelshøjskolen i København. Totalbudget: kr. hvoraf CIT bidrager med kr.

3 AUTOMATISK PROBLEMLØSNING I EDB-UDSTYR Af Uffe Kjærulff, Hewlett-Packard Laboratory for Normative Systems, Aalborg Universitet Servicering af kunder lægger derfor beslag på en stigende del af edb-branchens profit. Dette bliver yderligere forstærket af, at god kundeservice er en konkurrenceparameter, som har en stærkt voksende betydning. Som et resultat heraf er der opstået en stærk og fornyet interesse for anvendelse af kunstig intelligens til monitorering af udstyr og produktionsprocesser, af- CIT NYT 3 I EDB-UDSTYR Den stadig stigende kompleksitet af edb-udstyr Opsætning kræver, at producenten ansætter en voksende stab af personer med nøje kendskab sløring af begyndende fejl i udstyr, Transmissionsfejl til udstyret, således at disse kan yde kvalificeret assistance til kunder, der har problemer med udstyret. Problemerne kan enten skyldes kundens manglende viden om udstyrets virkemåde eller deciderede fejl i udstyret. Risikoen for problemer vokser i begge kategorier med stigende kompleksitet af udstyret. identifikation af mulige årsager til fejl, generering af omkostningsoptimerede reparationsplaner bestående af sekvenser af forebyggende eller korrigerende handlinger, samt monitorering af planernes udførelse. Normative systemer Indenfor de seneste år er der i kunstig-intelligens-kredse opstået en markant fornyet interesse for såkaldte normative systemer, som er karakteriserede ved 1. grafisk repræsentation af kausale sammenhænge mellem variable, Normative systemer anvendes som hjælpeværktøjer i forbindelse med beslutningstagning under usikkerhed, altså i situationer hvor der træffes beslutninger uden fuld information om tilstanden af det system, der er genstand for beslutningen, og/eller om konsekvenserne af beslutningerne. Andre paradigmer for beslutningstagning under usikkerhed har været foreslået (f.eks. certainty factors i regelbaserede systemer), men normative systemer udmærker sig ved, som det eneste paradigme, at kombinere usikre udsagn på en sammenhængende og modsigelsesfri måde. Uforventet udseende Problem Fejlkoder Andre fejl Figur 1: Overordnet struktur af den kausale model for et printersystem. 2. anvendelse af sandsynligheder til repræsentation af styrken af kausale sammenhænge, 3. anvendelse af nytteværdier til repræsentation af værdier, behov og præferencer og 4. anvendelse af princippet for maksimal forventet nytte i forbindelse med valg af beslutninger og handlinger. De mest anvendte typer af normative systemer er kendt under betegnelserne bayesianske net og influensdiagrammer, men også de måske mere velkendte beslutningstræer tilhører denne kategori. SACSO SACSO-projektet er et samarbejde mellem faggruppen for beslutningsstøttesystemer på Aalborg Universitet og Hewlett-Packard. SACSO står for Systems for Automatic Customer Support Operations, og er et forsøg på at udvikle et normativt beslutningsstøttesystem, som delvist kan erstatte de personer der tager sig af servicering af de af Hewlett-Packards kunder, som har problemer med anvendelse af deres HP-udstyr. Ikke alene vil et sådant system være attraktivt for den servicerende virksomhed i kraft af en udgiftsreduktion, men det vil også for mange kunder udgøre et attraktivt alternativ til den telefoniske kontakt. I projektet fokuseres på udvikling af en bayesiansk-net model for printersystemer, hvori indgår en specifik HP-printer samt en PC med Windows 95/NT, som kan være koblet til printeren enten direkte eller via netværk og printer-server. Modellen skal kunne diagnosticere deciderede systemfejl, men skal også kunne støtte brugeren i situationer, hvor udskriften ikke stemmer overens med brugerens forventninger (f.eks. kun udskrift på den ene side af papiret mod forventet udskrift på begge sider). De deciderede systemfejl inddeles i tre kategorier: fejl i datatransmission, fejl der giver sig udslag i en fejlkode på printerens display og andre typer fejl (f.eks. fejl i PC ens styresystem). Denne opdeling af fejltyperne giver anledning til en overordnet kausal model (se figur 1), som viser at systemopsætningen kan have en kausal indflydelse på (dvs. være årsag til) fejl i datatransmissionen, uventet udseende af udskriften, fejlkoder på printer-displayet, samt på andre fejltyper. Ligeledes viser figuren, at fejl i datatransmissionen kan have en kausal indflydelse på uventet udseende af udskriften, fejlkoder på printer-displayet, samt på andre fejltyper. fortsættes side 4

4 CIT NYT 4 fortsat fra side 3 Bortset fra Problem, som er en grundvariabel, repræsenterer hvert element i figur 1 en ny kausal struktur på et mere detaljeret niveau, som igen kan indeholde abstrakte elementer, der repræsenterer kausale sammenhænge i en endnu finere detaljeringsgrad osv. For eksempel udgør de forskellige komponenter i printersystemet (fil, applikation, printer driver, spooler, netværkskort osv.) og deres indbyrdes kausale sammenhænge modellen for Transmissionsfejl. Den nuværende prototype indeholder ca grundvariable. Prototypen har netop været udsat for de første præevalueringer, hvilket er faldet ud til eksperternes tilfredshed. I oktober måned forventes den endelige prototype at være klar til afprøvning i et beskyttet miljø, dvs. i et kundeservicecenter, hvor folk med indgående kendskab til det aktuelle printersystem skal foretage den første fuldskala-evaluering af systemet. Forskningsmæssige aspekter Projektets første fase, som løber fra oktober 1997 til oktober 1998, har til formål at demonstrere/undersøge normative systemers anvendelighed i forbindelse med konstruktion af kunstigt intelligente hjælpeværktøjer til problemløsning i edb-udstyr. Projektets forløb og resultater har allerede på nuværende tidspunkt vist sig så overbevisende, at HP i forsommeren besluttede at etablere et mere permanent samarbejde med faggruppen for beslutningsstøttesystemer. Dette resulterede i juni måned i etableringen af Hewlett- Packard Laboratory for Normative Systems, som huses af Aalborg Universitet. Bemandingsmæssigt kommer laboratoriet hovedsageligt til at bestå af en udvidelse af faggruppen for beslutningsstøttesystemer, således at medarbejderantallet bliver omtrent tredoblet til ca. 12 personer. Projektets organisation Foruden Hewlett-Packard Laboratory for Normative Systems fra Aalborg Universitet, som er repræsenteret ved professor Finn V. Jensen, lektor Uffe Kjærulff og HP-systemingeniør Claus Skaanning, deltager tre domæneeksperter i SACSO-projektet, med ekspertise indenfor henholdsvis hardware, software og brugerservicering for den pågældende printer-model. Denne gruppe mødes ca. hver femte uge i Aalborg til et ugelangt projektmøde, hvori også Janice Bogorad fra HP Danmark deltager som projektkoordinator. Parallelt med arbejdet i Aalborg udvikles der i HPs forskningscenter i Roseville i Californien et koncept for, hvorledes kunden skal anvende systemet via internettet. Konceptet indebærer, at printersystemet sender en mængde data til en server på nettet, som indeholder det normative problemløsningsværktøj, hvorefter brugeren modtager instrukser fra værktøjet om hvilken sekvens af handlinger, der er mest omkostningseffektiv at foretage, således at printersystemet bringes i den tilstand, som brugeren ønsker. Laboratoriets hovedopgaver bliver 1. at udføre grundforskning indenfor normative systemer, 2. at deltage i applikationsprojekter, herunder at videreføre og udvide aktiviteten i SACSO-projektet, og 3. at uddanne videnskabeligt kvalificerede personer på Ph.D.-niveau. I forbindelse med videreførelsen og udvidelsen af aktiviteten i SACSO-projektet ligger der store forskningsmæssige udfordringer og venter. Disse består i første række i udvikling af effektive metoder til vedligeholdelse af store normative systemer. En uomgængelig forudsætning for at paradigmet får succes som en teknologi til konstruktion af problemløsningsværktøjer for edbudstyr og andre systemer med kort levetid, er at udviklingstiden for kommende værktøjer bliver væsentligt reduceret. Det er således afgørende at få udviklet metoder, som effektivt vil kunne understøtte konstruktionen af problemløsningsværktøjer for kommende printermodeller. Dette tænkes realiseret dels ved at udnytte den opsamlede erfaring ved konstruktionen af den første prototype, og dels ved direkte genbrug af moduler fra denne. Hvad angår det sidste punkt, er der allerede bestræbelser i gang på at udvikle et objekt-orienteret sprog, som tillader en hierarkisk, modulær specifikation af et normativt system.

5 CIT NYT 5 TEMA: IT-HØJSKOLE I STØBESKEEN Af Claus Engelund, Ægir Der er nedsat et udvalg, hvor repræsentanter for universiteterne, erhvervslivet og flere ministerier skal finde løsninger, der styrker landets IT-miljøer både på kort og langt sigt. Lidt misvisende er barnet allerede døbt IT-højskolen, men den betegnelse holder næppe til konfirmationen. IT-moduler til sammenbygning Snart sagt alle sektorer skriger efter arbejdskraft med ITuddannelse. Der er ingen vej uden om en stærk forøgelse af produktionen, men den skal gribes bredere an, så IT-viden bedre går i spænd med andre fag, og IT-moduler bedre bygges sammen med andre uddannelseselementer. Nu lægges der op til et nyt ITcenter, der ikke ligner de traditionelle universitetsinstitutter. Det kommer nok ikke til at ligne en højskole, siger Morten Kyng, faglig rådgiver for udvalgets sekretariat. Som CIT-direktør har han noteret sine ønsker til det kommende center. Der er brug for uddannelsestilbud fordelt på forskellige elementer: hele ITstudier, IT-indgange til andre studier, IT-overbygning på andre studier, efteruddannelse, forskning. Ikke mange nye ressourcer Udvalgets kommissorium gør det klart fra starten, at der ikke ligger en stor pose penge og venter på den nye uddannelsesinstitution. Pengene skal tages fra tre kilder: dels skal der omprioriteres i de midler, der i forvejen går til forskning, dels skal der overføres midler fra uddannelsesinstitutioner, der placerer aktiviteter på centeret, og endelig skal der tjenes penge på markedsrettede aktiviteter (f.eks. kurser og efteruddannelse). Målet er en stærk forøgelse af produktionen af IT-uddannede, der skal virkeliggøres ved, at institutionerne lægger ressourcer ind i tværinstitutionelle aktiviteter. Det er noget nyt, der er behov for, siger Morten Kyng. Centeret skal give tværgående tilbud, der ikke retter sig efter de nuværende grænser mellem universiteter, fakulteter og institutter. Det løses ikke ved at give flere bevillinger til de kendte faste uddannelser. Hvis man gjorde det, kunne det føre til, at snævre institutionsinteresser forsinkede projektet, og kommissoriet forlanger forslag på bordet senest 15. oktober Alle job kræver IT-viden For fem år siden forlangte den ny folkeskolelov edb integreret i alle fag. Men på universiteter og højere læreanstalter har de faglige traditioner modstået integrationen. I mellemtiden har edb udviklet sig til det bredere IT, der formentlig snart vil hedde IKT, når kommunikationselementet hænger ved i alle sammenhænge. Alt tyder på, at kravene om IKT-færdigheder snart vil omfatte ethvert job, og det kaster en bombe ind mellem de traditionelle faggrænser på de videregående uddannelser. Det er altså en simpel følge af den ændrede efterspørgsel efter kvalifikationer, at uddannelserne må indrettes med et mix af IT-viden og andre fag. Fremtiden er digital, siger Morten Kyng. Også hvis man vil lave aviser, teater, film osv. har man brug for at kunne noget med IT. Og vi skal lave en bredere indgang til IT-studier for overhovedet at trække flere til. Det er for få, der vælger IT i dag, hvor indgangen er teknisk/naturvidenskabelig. IT-højskolen kan friste unge med andre interesser, når vi gør det muligt at koble IT med andre fag. CIT ser gerne følgende behov dækket af en IT-højskole: kandidatuddannelser på baggrund af et spektrum af bachelorgrader kandidatuddannelser på baggrund af en studentereksamen en bred, tværfaglig IT-indgang til en bred vifte af universitetsstudier IT-kurser som del af studierne på tilknyttede institutioner masteruddannelser Ph.D.-uddannelser efteruddannelse, f.eks. til bachelorniveau. Markedsstyret efteruddannelse på kommercielle vilkår er også en mulighed forskning som led i initiativets løbende udvikling, herunder udvikling af uddannelserne. ASTRONOMI + IT GEOFYSIK + IT KEMI + IT HISTORIE + IT FILOSOFI + IT ETNOGRAFI + IT ARKÆOLOGI + IT OLDTIDSKUNDSKAB + IT BIOLOGI + IT MILJØKEMI + IT FYSIK + IT METEOROLOGI + IT MEDICIN + IT ØKONOMI + IT DATALOGI + IT STATISTIK + IT SPROGVIDENSKAB + IT RETORIK + IT SOCIOLOGI + IT TEOLOGI + IT ANTROPOLOGI + IT TEATERVIDENSKAB + IT JURA + IT ODONTOLOGI + IT PSYKOLOGI + IT LITTERATURVIDENSKAB + IT

6 TEMA: DESIGN, ARKITEKTUR OG IT - EN NY HOVEDINDGANG TIL DATALOGISKE R Af Claus Engelund, Ægir CIT NYT 6 Én uddannelse, ét forløb. Det er realiteten efter årtiers knopskydning blandt de datalogiske fag, hvor de studerende må foretage det fulde valg ved indgangen. Men nu starter Aalborg Universitet en ny basisuddannelse, der bliver nøgle til en vifte af fag. Datalogi, dataingeniør, data/økonomi, Hum/Dat, datamatik osv. der er nok at vælge imellem i familien af datalogiske fag, men modularitet er der ikke meget af, og hidtil har den studerende ikke haft nogen mulighed for at føle sig frem. Når valget var truffet, gjaldt det hele forløbet. Svarede studiet ikke til forventningerne, måtte den studerende stå af, og så var det forfra, hvis der skulle studeres. Basisuddannelse før grenvalg Den ny basisuddannelse på Aalborg Universitet bryder med denne tradition. Den er en nøgle, der passer i låsen til en række uddannelser ikke alene datalogiske, men også andre uddannelser, der udvikler kompetence til at designe produkter efter menneskelige behov. Universiteternes traditionelle opdeling i fakulteter gør det svært at indføre uddannelser, der integrerer flere faglige vinkler. Tværfaglighed eller ej, designbasisuddannelsen måtte under et fakultet, og det blev det teknisk-naturvidenskabelige. Forståelse for at skabe brugsværdi Men hvad har design, arkitektur og IT med hinanden at gøre? Lars Mathiassen, leder af Afdeling for Datalogi ved Aalborg Universitet siger: Det er design, vi fokuserer på. Industrielt design, arkitektur, kunsthåndværk, design af IT-systemer - alt sammen drejer det sig om at formgive produkter, rammer eller rum, der opfylder bestemte behov. Det kræver en forståelse for, hvordan man kan skabe noget med en brugsværdi. Uddannelsen vil rumme undervisning i æstetik, arkitektur, IT, kulturanalyse, matematik, videoproduktion m.m., og der bliver to projekter. Det ene skal vurdere et foreliggende design, som kan være et køkken, et hus eller måske et tekstbehandlingsprogram. Det andet skal skabe et design, og der er ikke på forhånd krav til feltet. Skal få flere ind på IT-uddannelser Et af målene med basisuddannelsen er at få flere til at lande på en IT-uddannelse eller en uddannelse, hvor IT indgår sammen med andre fag, siger Lars Mathiassen. Der er plads til 100 studerende, og vi har alt optaget. 33 har angivet, at de bagefter sigter på informatikuddannelsen. Men det valg kan den studerende fortryde, når basisuddannelsen nærmer sig sin afslutning. Basisuddannelsen varer et år, og herefter er den studerende bedre rustet til at foretage det videre valg. Den brede indgang åbner samtidig for brede videreuddannelsesmuligheder. Ligesom IT snart er integreret i alle samfundsfunktioner, viger universiteternes traditionelle faggrænser efterhånden for en tværfaglighed, der er indbygget i den enkelte uddannelse. Illustration: Carsten Madsen

7 TEMA: Edb-specialisten, der ene i verden kan løse lige netop helt bestemte problemer, kan i visse situationer være en frelser. Til gengæld er han ikke meget bevendt, hvis han ikke kan kommunikere med andre, når der skal udvikles nye systemer. uddannelse gør op med fagidiotien fra grunden ved at anskue sit felt fra flere faglige vinkler. CAND. SCIENT. INF. Af Claus Engelund, Ægir fri. Personer, der kan få IT-viden, menneskelig kommunikation og kreativt design til at gå op i en højere enhed, er en stærkt efterspurgt mangelvare. I 90- erne er der oprettet flere uddannelser med en kombination af datalogi og andre fag, og fra september 1999 sætter Aalborg Universitet yderligere af fra den snævre datalogiske faglighed og indleder en produktion af informatikere. Cand. scient. inf. bliver en af de overbygningsuddannelser, der kan vælges efter den ny basisuddannelse i design, arkitektur og IT (man kan også blive landmåler, datalog eller arkitekt). Informatikerne opflaskes med flere vinkler på samme felt, fordi tværfagligheden indbygges i uddannelsen, der spænder over semestre på forskellige fakulteter. CIT NYT 7 Sol og vind er delt lige mellem den naturvidenskabelige og den humanistiske vinkel. De første tre semestre går Der er datalogi i den planlagte Tværfaglighed i den enkelte overbygningsuddannelse i uddannelse overvejende med datalogiske grundfag: informatik på Aalborg Ikke alle edb-folk er fagidioter, men en analyse og design, programmering, Universitet, men der er også betragtelig procentdel kan ikke sige sig datastrukturer, systemudvikling, multi- tredimensionel grænseflade, der samti- meget andet. Den ny medier, virtual reality osv. der får en human drejning i projekterne, som fokuserer på menneske-maskin interaktion. De næste tre semestre foregår på det humanistiske fakultet og handler om kommunikation, sociale relationer, medieanalyse og organisation. Her er der til gengæld tilsat kurser om databasesystemer, netværk og multimedier. Produktet opleves før det produceres Rustet med en balance af humane og datalogiske discipliner går de studerende ind til de to sidste semestre, hvor der skal designes. Et eksempel kunne være et system til at simulere bygningsegenskaber, så arkitektens tekniske tegninger kan omsættes til bygherrens oplevelse - og lede frem til justeringer, før betonen er hærdet. Her er opgaven at skabe en dig er indgang til et kommunikationssystem i et arbejdsfællesskab. Eksemplet er tilfældigt valgt, og det kunne være så meget andet, hvor et system designes til at kunne indgå i en brug, hvor mennesker skal kommunikere oplevelser indbyrdes. Men det er ikke nok at aflevere opskriften til bedømmelse. Konstruktionen skal udføres teknisk. TEMA: SEKS UNIVERSITETER OM ÉN Handelshøjskolen i København. Hvert universitet udformer sin egen studieplan, men der er lagt op til et omfattende samarbejde med fælles studieaktivi- teter på de tre kontinenter. De tre amerikanske universiteter er kommet længst og åbner for studerende i efteråret Handelshøjskolen i København begynder et år efter, formentlig Elektronisk handel er det fælles indhold, som tre amerikanske, to europæiske og et asiatisk universitet skal samles om i et nyt uddannelsesinitiativ. Helt i tråd med sit emne skal Global Master uddannelsen i elektronisk handel opbygges med fælles studieaktiviteter på tværs af grænserne, multimediecases og virtuelle arbejdsgrupper. Af Claus Engelund, Ægir Uddannelserne bliver ikke fuldstændig ens, siger Niels Bjørn-Andersen, professor ved Institut for Informatik på parallelt med Erasmus-universitetet i Rotterdam og det asiatiske universitet. Bag den danske deltagelse ligger EUbevillinger på ca. 1,8 millioner kr. Studieplanen er endnu ikke udarbejdet, men planen er at lægge vægt på teknologi, virksomhedsadministration og politik - politik forstået som offentlige initiativer og regulering af jura, infrastruktur m.m. Handelshøjskolens uddannelse bliver formentlig en to-årig Master-uddannelse på deltid, hvor man kan passe et fuldtidsarbejde samtidig.

8 CIT NYT NYE R I MULTIMEDIER Af Claus Engelund, Ægir 8TEMA: Med lanceringen af det landsdækkende InterMedia-initiativ er dørene lukket op til otte nye uddannelser i multimedier på tre universiteter. Uddannelserne kombinerer humanistisk og naturvidenskabelig tilgang, men der er stadig plads til hardcoreteknikeren. Aktiviteterne er samlet på InterMedias tre laboratorier i Lyngby, Aalborg og Århus. Inden for det sidste par år har universiteterne i Århus og Aalborg samt DTU i samarbejde med CIT åbnet otte nye uddannelser inden for multimedieområdet. Tværfaglighed er et krav Multimedier er som produkter født med en tværfaglighed, der spænder fra informationsteknologi over kommunikationsteknologi til en given anvendelsessammenhæng. Denne tværfaglighed er indbygget i uddannelserne. På universiteterne i Århus og Aalborg har andre fakulteter lokale faglige tilbud som supplement til det teknisk/ naturvidenskabelige, så den studerende kan få tilbudt et mix af humanistiske og naturvidenskabelige tilgange på stedet, siger Peter Carstensen, leder af multimedielaboratoriet på DTU. Men hos os har vi ikke selv de bløde fag. Og hvis man f.eks. skal arbejde med filmteknologi, er det vigtigt at man ved noget om, hvordan man laver film. Derfor er der i vores studieplan krav om, at et eller to semestre foregår ved en anden institution, der kan tilbyde projekter i dramaturgi, teater, film, design eller lignende. Hardcore eller blødt speciale - men altid faglig dybde DTUs multimedieuddannelse giver den studerende mulighed for at vælge. Man kan vælge klassiske tekniske discipliner og blive hardcorespecialist i billedkomprimering. Eller man kan studere, hvordan tekniske løsninger bedst indrettes efter brugernes behov. Tværfaglighed betyder ikke, at vi vil uddanne overfladefræsere, der ved lidt om alt, siger Peter Carstensen. - Vores uddannelse skal stadig været gennemsyret af krav om faglig dybde. Fysisk er de tre laboratorier, hvor uddannelserne skal foregå, endnu ikke skilt ud fra de institutter, der har sat dem på tegnebrættet. I Aalborg vil et nybygget laboratorium stå klar i sommeren 1999, mens man i Århus rykker ind i nyerhvervede lokaler i efteråret På DTU er der stillet 25 lokalemoduler til rådighed. Når de tre laboratorier er opbygget, bliver teknologien sammenkoblet, så brugeren et givet sted principielt råder over de samlede multimedieressourcer. InterMedia Satsning gennem samling er kodeordet for det initiativ, der går under betegnelsen InterMedia. Det er en paraply, der koordinerer multimedie-indsatsen med udgangspunkt i de tre universiteter. Hensigten er ikke at overtage og samle det økonomiske ansvar - de enkelte universiteters ledelser råder stadig over egne ressourcer. Men InterMedia er sammensat af repræsentanter for disse ledelser og kan dermed sikre en bedre ressourceudnyttelse. Hvorfor udvikle det samme kursustilbud flere steder på samme tid? Det fordobler udviklingsomkostningerne samlet set. Og hvorfor ikke lade sig inspirere af hinandens aktiviteter? Konferencer, møder og andre faglige fora bliver katalysatorer for den faglige udvikling, og koordinationen kan løfte mængden af aktiviteter og erfaringer over den kritiske tærskel, der er afsæt for videre udvikling. Universitet Uddannelse Grad Aarhus Universitet humanistisk-naturvidenskabelig MM kandidat Aarhus Universitet humanistisk-naturvidenskabelig MM bachelor Aarhus Universitet humanistisk MM-art master Aarhus Universitet naturvidenskabelig MM science Aalborg Universitet humanistisk MM bachelor Aalborg Universitet humanistisk MM kandidat Aalborg Universitet intelligente MM master Danmarks Tekniske Universitet distribuerede MM civilingeniør

9 CIT NYT 9TEMA: Multimedieuddannelser dækker over en lang række initiativer og aktiviteter. Her er et par smagsprøver. Også uden for de tre universiteter tilbydes der multimedieuddannelser: Handelshøjskolen i København har en multimedieuddannelse som specialisering under cand. merc. dat. På Roskilde Universitetscenter har studerende på datalogi og kommunikation kunnet specialisere sig i produktion af multimedier i ti år. Fra september 99 sker der en formalisering, så uddannelsesbeviset udtrykkelig nævner multimedier eller interaktive medier. Derudover findes der en række private multimedieuddannelser. Ældst er Space Invaders i Nyhavn. Det er en praktisk uddannelse, hvor man over et forløb på to år lærer at håndtere multimedier. Søgningen er stor, til trods for at deltagerne betaler for uddannelsen. Sælg bananer via nettet I juni måned var Design af interaktive multimedie-applikationer på plakaten på InterMedia i København, og 15 studerende, der var midt i et uddannelsesforløb på DTU, fik mulighed for at fordybe sig. Hvordan opfatter mennesker en videosekvens, en lydstump, en grafisk præsentation, og hvordan fungerer det, når elementerne overlapper hinanden? Hvordan kan man ved hjælp af redigeringsværktøjer skrue animation, video, lyd m.m. sammen? Efter en gennemgang af disse spørgsmål blev kursusdeltagerne sat til at lave en elektronisk butik. Nu skulle bananerne, eller hvad nu produktet var, sælges ved hjælp af præsentationsteknikker, der blev anvendt i en HTML-sammenhæng. Som forudsætning skulle deltagerne have kendskab til programmering og HTML-kodning. Men hvordan er det for en teknisk sjæl at arbejde ud fra en brugers synsvinkel? Jan Aagaard med 4 1 /2 DTU-år på bagen siger: Jeg har tidligere taget et kursus i menneske-maskinedialog, siger han. Dér har jeg set, hvor galt det kan gå, hvis man ikke tænker sig om, når man skal lave brugergrænseflade. På dette kursus handler det om alt det nye, vi kan lægge ind. Jeg er ved at lave en web-butik der sælger software, og brugeren skal guides igennem med feedback ved hver handling. Distribueret undervisning afprøves i hypermediekursus InterMedias nye lokaler i Århus er den fysiske ramme om det kursus i hypermedieteknologi, der afvikles i dette efterår. Men en del af de studerende sidder faktisk på DTU i Lyngby, hvor de dels følger undervisningen på et Smart- Board med audio-videokommunikation, dels selv optræder og kommunikerer gennem en 2 Mbit Internet-forbindelse til Århus. Emnet er hypermedier historisk, i websammenhæng og som forskningsområde, og kurset kører over et semester med 15 uger à 4 timer. Der forventes et deltagerantal fra Lyngby på ca. 10, mens mellem 30 og 40 studerende følger kurset fra Århus. Kaj Grønbæk ved Smart Board Foto: Søren Holm/Chili På sigt skal vi også have studerende fra InterMedia Aalborg med, siger Kaj Grønbæk, der forbereder og gennemfører kurset. Man kan også vælge, om læreren skal være til stede i en af grupperne eller skal stå udenfor som i fjernundervisning. Kurset er det første af sin art, der gennemføres i Danmark med Internet-baseret kommunikation og skal indhøste erfaringer med distribueret undervisning. Mens de studerende i Århus har Kaj Grønbæk ved hånden, er der en hjælpelærer til stede på DTU. Desuden er alle indstillet på, at teknologien kan forstyrre forløbet. Til den situation er der en nødplan, hvor der indsættes lærerkræfter, så de studerende har en mulighed for at gennemføre alligevel.

10 CIT NYT ET HALVT ÅRS IT-KURSUS GIVER NYT JOB Af Claus Engelund, Ægir 10TEMA: Alle skriger efter efteruddannelse på IT-området. 75 mio. kr. årligt på finansloven rækker ikke til det hele, men sikrer job til fire ud af fem tilmeldte. Lars Vingtoft Finn Larsen Foto: Kirsten Fich Pedersen/ Click IT er løsenet, når arbejdsløse akademikere af enhver slags skal have en ny chance for at komme ind på arbejdsmarkedet. På dette års finanslov er der afsat 75 mio. kr. til IT-efteruddannelse. De arbejdsløse skal først igennem ugers kursus med IT-indhold, hvorefter de har omkring seks ugers jobtræning på en arbejdsplads, der skal være parat til at ansætte dem, hvis tingene fungerer. Uenighed om at forbeholde tilbud til ledige De 75 mio. kr. dækker et stort behov for IT-efteruddannelse, siger Lars Vingtoft, konsulent i Dansk Industri. - Men pengene er øremærket til akademikere, der har gået ledige, og det burde de ikke være, hvis formålet er at dække kvalifikationsbehovet. Blandt de ledige er der folk, der måske ikke er så egnede til at klare sig på arbejdsmarkedet. De er ude af arbejdsløshedsstatistikken så længe,kurserne varer, men de kommer ikke nødvendigvis i arbejde. Efter DIs opfattelse bør det ikke være et krav, at kursisterne har gået ledige. Ingeniørforbundets formand, Finn Larsen, er godt tilfreds med effekten af de 75 mio. kr. Jeg har det fint med, at pengene er øremærket til de ledige,siger han. Gennemførelsesprocenten er høj, og forløbet fører til ansættelse af mellem 75 og 80 pct. af alle tilmeldte. Derfor arbejder IDA med kompetenceplanlægning. Dels i form af korte kurser, hvor den enkelte ingeniør kan gennemføre en vurdering af sin egen kompetence, holde den op mod den forventede udvikling i efterspørgslen og planlægge sin egen faglige udvikling derefter. Dels i form af projekter, hvor virksomheder tilbydes et samarbejde om en kompetenceudviklingsplan, der skal udpege, hvad der fremover bliver brug for. Disse projekter tager især sigte på at støtte seniorerne. IT-højskole skal kombinere IT med andre fag I Dansk Industri knytter man store forhåbninger til den kommende IT-højskole. Det er kombinationen af en bachelorgrad i et helt andet fag og så en IToverbygning, der er lovende, siger Lars Vingtoft. Vi er nået til, at IT er integreret i stort set alle funktioner i samfundet, og det udvikler sig stadig. Vores fornemmelse er, at der vil være en stor vækst i behovet for akademikere med en tværfaglighed, hvor IT-indsigt er koblet med et fagligt udgangspunkt fra andre felter. Denne fornemmelse vil DI nu have fast grund under. Organisationen vil lave en undersøgelse af efterspørgslen efter ITkvalifikationer. Hensigten er dernæst, at der skal planlægges uddannelser, der er tilpasset virksomhedernes behov. Ud over IT som overbygningsuddannelse skal IT-højskolen efter DIs opfattelse også rumme forskeruddannelser og danne ramme om forskningsprojekter i samarbejde med erhvervslivet. IT-efteruddannelse fjerner ledighed blandt akademikere 75 mio. kr på 98-finansloven er forbeholdt IT-opkvalificering af ledige akademikere. Pengene går til kursusafgifter, mens deltagerne får dagpenge fra andre aktiveringspuljer. De ledige får tilbuddet om kurserne via AF, der tilpasser individuelle løsninger. Kurserne spænder over en stor spredning i IT-indhold, alene i Storkøbenhavn spredes de 427 ledige over 56 forskellige kurser, som købes på det almindelige marked. Efter kurset indgår deltageren i et jobtræningsophold på en virksomhed. Det leder umiddelbart til ustøttet beskæftigelse for fire ud af fem. Alle har brug for at holde sig ajour Men derudover er IDAs formand helt enig i, at efteruddannelse også er et stort behov for dem, der har arbejde. Han siger: Selv om arbejdsløsheden er faldende, er det vigtigt at holde sig til og holde sig i gang. Vores medlemmer må ikke glemme forpligtelsen til at følge med og forny kvalifikationerne. Om fem år er billedet måske vendt, så der ikke mere er brug for det, der rækker i dag.

11 CIT NYT 11 Traditionel manuel sprøjtemaling har flere ulemper. De to alvorligste er, at sprøjtemaling typisk giver anledning til et meget dårligt arbejdsmiljø, og at der ved manuel sprøjtemaling forekommer et meget stort spild, hvilket både er en økonomisk og en miljømæssig belastning. AF SPRØJTEMALING Af Henrik G. Petersen, Odense Universitet Odense Staalskibsværft (OSS) og SMART PAINTER - AUTOMATISERING PAINT Odense Universitet (OU) har tidligere haft et vellykket samarbejdsprojekt AF omkring automatisering SPRØJTEM af svejseprocesser. Det har ledt til resultater, som i dag anvendes i vidt omfang på værftet. Projektet ledte endvidere til dannelse af firmaet AMROSE A/S, som har til opgave at kommercialisere og videreføre de opnåede resultater. Disse 3 parter er ved hjælp af det CIT støttede projekt SMART PAINTER i færd med at videreudvikle de opnåede metoder til også at omfatte automatisering af sprøjtemaling. Projektet har et samlet budget på 17,3 mill. kr., hvoraf de 4,4 mill. kr er finansieret af CIT. Optimal bane for maledysen Det ovenfor omtalte meget store spild af maling skyldes, at den bane, som en menneskelig maler er i stand til at bevæge dysen ad, langt fra er optimal. Med en optimal bane menes en bane som sikrer, at minimumskravet til tykkelsen af malingen overalt er opfyldt, og som fører til et minimalt forbrug af maling. En af fordelene ved en automatisering er, at denne bane kan søges udregnet på forhånd, hvorefter man blot kan bede robotten om at sikre, at dysen følger banen. I SMART PAINTER projektet udvikles og verificeres en matematisk model til beskrivelse af sammenhængen mellem banen for dysen og tykkelsen af den påsmurte maling for en given fluxtæthed i dysen. Med udgangspunkt i et grafisk genereret startgæt i form af en såkaldt NURBS kurve benyttes den matematiske model til at optimere kurven. (For NURBS feinsmeckere kan det nævnes, at dette blot gøres ved at optimere de tilhørende kontrolpunkter.) Brugbar ( kollisionsfri) bane for robotten Den fundne bane for maledysen skal nu omsættes til en bane for malerobotten. En robot består oftest af en række stive dele, som er forbundet med rotationelle led (en robot arm). Robottens arbejdsredskab (f.eks. en maledyse) er fastspændt på den yderste del. Planlægning af robotbaner går så ud på at finde en kollisionsfri bevægelse af hele robotten, så maledysen følger den ønskede banekurve. Langt de fleste robotter, som er på markedet idag, genererer automatisk robotbanen ved hjælp af såkaldt invers kinematik. Det lyder umiddelbart behageligt, men har den alvorlige ulempe, at man (før eksekvering på robotten) manuelt må gennemgå den fundne bane for at checke, om der skulle være en kollision mellem omgivelserne og en eller flere af robottens dele. Dette er en meget dyr proces, hvorfor sådanne robotter derfor kun er brugbare i applikationer, hvor den samme bevægelse udføres igen og igen i præcis de samme omgivelser. Disse robotter forefindes derfor primært i samlebåndsindustrier som f.eks. bilindustrien. Et af de væsentligste resultater, som blev opnået i det oprindelige samarbejdsprojekt mellem OSS og OU, var at vi blev i stand til fuldautomatisk at generere kollisionsfrie baner for robotter. Den udviklede metode har endvidere den fordel, at den er brugbar også for de såkaldte redundante robotter, som indeholder flere led end nødvendigt for at generere den ønskede bevægelse af arbejdsredskabet. De ekstra frihedsgrader, som findes i redundante robotter, kan således benyttes til at sikre at bevægelsen bliver pæn og/eller at undgå kollisioner i svært tilgængelige omgivelser. Denne ekspertise vil i vid udstrækning blive genbrugt i SMART PAINTER projektet. Udførelse af bevægelserne i praksis En ting er at generere den ønskede bevægelse af robotten. Noget helt andet er at få robotten til at udføre denne, dvs. at generere de kræfter på robottens motorer, som præcis er nødvendige for at opnå bevægelsen. Denne opgave varetages af robottens controller (styreenhed). I de traditionelle robotter baseret på invers kinematik er controlleren og den inverse kinematik i virkeligheden en integreret enhed, som brugeren stort set ikke har adgang til. Man har således ikke kontrol over, i hvor stor udstrækning de faktisk genererede bevægelser er i stand til at følge de ønskede baner. For svejse-robotter er dette problem overkommeligt i og med at svejsning foregår så langsomt, at robottens motorer kun i begrænset omfang belastes med krav om hurtige ændringer af positionen og/eller hastigheden for de tilhørende led. Vi har således været i stand til at benytte vores genererede kollisionsfrie baner til svejsning med disse robot-typer. Maledyser skal imidlertid ofte bevæge sig med hastigheder på ca. 2 meter pr. sekund og med krav om hurtige retningsændringer. Den traditionelle robot-controller er overordentlig vanskelig at bruge hertil, i og med at reaktionstiden simpelthen er for langsom. I SMART PAINTER projektet søges derfor udviklet en ny controller, som løser dette problem. fortsættes side 12

12 TH CIT Åbogade Århus N Tlf Fax CIT DTU Bygning Lyngby Tlf Fax CIT Aalborg Universitet Fredrik Bajers Vej 7E 9220 Aalborg Ø Tlf Fax CIT Aarhus Universitet Åbogade Århus N Tlf Fax fortsat fra side 11 Et nyt system til styring af robotter SMART PAINTER controlleren skal have følgende egenskaber: Den skal være brugbar for en så bred klasse af robot-typer som muligt. Den skal bestå af en global controller, som benytter en robotmodel udviklet i højniveau software, samt af simple lokale controllere (en for hver motor). Dette er altså i stedet for den komplicerede mængde af dedikeret elektronik, som forefindes i den traditionelle controller. Den skal have en hurtig reaktionstid, således at den kan benyttes til f.eks. sprøjtemaling. CENTER Kravene til controlleren går altså i virkeligheden langt videre end til sprøjtemaling. Vi ønsker en controller, som fuldt ud udnytter den baneplanlægger, som blev udviklet i det oprindelige samarbejdsprojekt. Den globale controller skal have følgende grænseflader til sine omgivelser: Den skal kunne modtage ønskede robotbaner (f.eks. fra vores baneplanlægger). Den skal baseret på en præcis dynamisk robotmodel kunne generere de nødvendige kræfter på motorerne. Disse skal sendes til de lokale controllere. Den skal kunne tackle afvigelser mellem den aktuelt genererede bane (observeret af sensorer) og den ønskede bane. Grænsefladen til de lokale controllere illustrerer hvor simple disse påtænkes at være. De skal altså blot kunne modtage de ønskede kræfter og sikre, at de respektive motorer genererer disse. Oversigt over projektet Den matematiske model til beregning af tykkelsen af maling for en given bane for maledysen er fuldt udviklet og eksperimentelt verificeret. De første forslag til optimale baner for maledysen ventes klar i starten af På dette tidspunkt vil vi altså tillige have de første brugbare optimale robotbaner. Alle metoder til brug ved opstilling af den dynamiske robotmodel er færdigudviklede. Den dynamiske robotmodel vil i perioden 1/ / blive testet på en 7-akset Mitsubishi PA-10 industriel robot samt på en mindre, ikke-industriel robot. Controlleren vil i samme periode blive implementeret i højniveau (objekt-orienteret) software ved hjælp af state of the art objekt-orienterede teknikker. FOR Det bør endvidere bemærkes, at den dynamiske robotmodel skal være anvendelig for en så bred klasse af robotter som muligt, og den skal for at opnå tilstrækkelig præcision indeholde en god model af friktionen i robottens led. Parametrene i modellen (f.eks. masser og inertimomenter for de enkelte dele) skal bestemmes automatisk ved hjælp af en række veldefinerede eksperimentelle bevægelser med robotten. Ultimo 1999 ventes de enkelte dele at kunne integreres og afprøves på en testplatform bestående af en malerobot og et objekt, som skal males.