Strategier til fremme af folkeskolens rummelighed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strategier til fremme af folkeskolens rummelighed"

Transkript

1 Strategier til fremme af folkeskolens rummelighed KVIS-programmet 2005 og 2006 Ole Hansen KVIS-programmet 2007 Version 25. marts 2007 Rapport udarbejdet for Undervisningsministeriet Copyright: Ole Hansen og Undervisningsministeriet til brug for offentliggørelse på

2

3 Indholdsfortegnelse Forord... 7 DEL KVIS og folkeskolens rummelighed... 9 KVIS Den fremtidige indsats Rummelighed i folkeskolen Rummelighedens virkemidler Kommunalreformen fra delt ansvar til fuldt ansvar Den enkelte elev fra isolation til relation Monofaktorielt princip: Multifaktorielt princip: Kontekstforståelse: Skolens tankesæt fra eksklusion til inklusion Skolen i udvikling fra lukket eksistens til dialogcenter Undervisnings- og læringsmiljøerne Rummelighedens vision Rummelighedens fundament Undervisningens faglige indhold It som værktøj Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde Skolens eksperter og rådgivere Forældreinddragelse Internationalisering Opsummering af fokusområder DEL KVIS og forberedelse af strukturreformen KVIS KVIS2 Baggrund Kommissorierne for Det Centrale Udvalg og de regionale udvalg Strategi Det Centrale Udvalgs opgaver De regionale udvalgs opgaver Ændringer i de regionale udvalgs antal og opgave Indsatsområder og virkemidler Operationalisering DEL KVIS-programmets gennemslagskaft og betydning Rummelighed set i historisk perspektiv Næste perle på snoren? KVIS-programmets aktiviteter Tænketank Udviklingsprojekter Seminarer, konferencer, pædagogiske dage mv Trykte publikationer og informationsfoldere... 37

4 4 Videomateriale...37 DVD...37 Faglige artikler...38 Nyhedsbrev...38 Uddannelsesaktiviteter med anvendelse af e-learning som metode...38 KVIS-portalen Eksempel på portalens anvendelse som samarbejdsplatform...38 KVIS-portalen og e-learning...39 Kvalitetsvurderinger og evalueringer:...39 KVIS som netværksorganisation...40 Fremtidig forankring...41 Eksempler på KVIS-undersøgelser...41 Hvilke mål stiler vi mod?...41 Opfølgning på evalueringer...42 Undersøgelse af kommunernes indsats for fremme af rummelighed...43 Markante tendenser...43 Udfordringer...44 Tendenser i forbindelse med PPRs placering i den kommunale organisation...44 Flad ledelsesstruktur i den nye kommunale organisering...45 Udfordringen...45 Tendenser i forbindelse med PPRs fremtidige rolle...45 PPR som medvirkende i lokale efteruddannelsesaktiviteter/kurser...45 Udfordringen...46 Tendenser i forbindelse med kompetenceudvikling...46 Efteruddannelse af udvalgte faggrupper...46 Uddannelse af ressourcepersoner...46 Andre tilkendegivelser...46 Tendenser i forbindelse med brug af it i undervisningen...46 Inddragelse af it til gavn for udvalgte elevgrupper...46 Anvendelse af it på småbørnsområdet...47 Udfordring...47 Undersøgelse blandt skoleledere om folkeskolens sigtepunkter...47 Markante tendenser i undersøgelsen...47 Hvordan praktiserer skolerne holddannelse?...49 Tildeling af ressourcer...49 Når læsning er en barriere?...50 KVIS-programmet belyst fra skoleforskningens synsvinkel...51 Rummelighedsdebatten...52 Lissabon-strategien et europæisk perspektiv...52 Tidlig deling af eleverne...52 Deling af elever i det danske skolesystem...53 Europæiske tendenser...53 KVIS-programmet belyst fra en skoleforsknings synsvinkel...53 Professor Niels Egelund:...53 KVIS betydning for rummelighedstænkningen...53 Synliggørelse af forskelle fra kommune til kommune og fra amt til amt...54 Rummelighedsfremmende elementer i KVIS-programmet...54

5 Professor Bengt Persson: Almene og særlige behov Ændret syn på elevers vanskeligheder og nye termer Specialpædagogens opgave Selvforvaltende lærerteam Forskningens opgave Professor Thomas Nordahl: Forskningsbaseret viden og skolens praksis Lærernes evaluering af undervisningen Specialundervisning og den inkluderende skole Lærersamarbejde KVIS-programmet Fremtid Professor Lars Qvortrup: Bottom-up-tilgang Blended learning Det gode eksempels magt Det berigede gode eksempel Hvorfor er rummeligheden en god ide? Håndtering af rummelighed Konklusioner Forskningsleder Bent B. Andresen: Lille og ufuldstændig litteraturliste vedrørende rummelighed: Oversigt over seminarer og konferencer i 2005 og Oversigt over KVIS-produkter (total) fra Media etc Trykte udgivelser Artikler og beskrivelser Præsentationer Oversigt over regionale konsulenter i 2005 og Det Centrale Udvalg Medlemmer Oversigt over RU erne i 2005 og Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland

6 6

7 Forord Næppe nogen kommune, forvaltning, skole, institution eller forældrebestyrelse har kunnet undgå at sætte folkeskolens rummelighed på den åbne dagsorden. På uddannelsesinstitutioner, ved forskningsinitiativer og i politiske og faglige sammenhænge har begrebet fyldt og fylder stadigvæk. Rummelighed er et samfundsanliggende, der viser veje i en tid med store udfordringer og ny viden. Den rummelige folkeskoles rolle er uomtvistelig. Her mødes vi alle og her skaber vi udvikling, former fremtid og forståelse for den mangfoldighed og forskellighed, der er styrken i vort samfund. Gennem de sidste 10 til 15 år er vores viden om læring og læringsmønstre hos børn øget og vore handlinger har ikke altid kunnet følge med i den strøm af nyskabelser, der følger i kølvandet af denne ændrede viden. KVIS programmet har været med til at sætte folkeskolens rummelighed på dagsordenen. Programmet udviklede sig til en velsmurt, digital organisation, der nåede ud i alle kroge af folkeskolens virksomhed, og som derved satte sit præg på den ønskede politiske retning. Næppe før har vi set et så kraftigt aftryk på så kort tid for så relativt få kroner og øre, og næppe før er det lykkedes for os at knytte skoleforskningens resultater så hurtigt i takt og i bånd med skolens daglige aktører. Programmets ambition om at skabe fortrolighed mellem skoleforskningens resultater og den praktiske lærergerning lykkedes ud over al forventning. Der blev skabt en nærhed, der medvirkede til at øge den rummelighed, vi efterstræbte og stadigvæk forsøger at fremme. Rapporten om KVIS-programmets fase 2, der strækker sig i en toårig periode fra 2005 og 2006, er opbygget over tre dele: Den første del handler om begrebet rummelighed, som det har afspejlet sig gennem programmet. Den anden del handler om KVIS-programmets arbejde med at medvirke til, at kommunernes forvaltninger og skoler blev fortrolige med arbejdet med strukturreform og fusioner. Den tredje del er en kort fortælling om programmets webportal og dens gennemslagskraft og betydning og om portalen, der blev et meget benyttet værktøj i formidlingen, implementeringen og den fortsatte udvikling mod at fremme folkeskolens rummelighed. 7

8 Gennem hele rapporten er der forsøgt udblik til andre rummelighedsfremmende og rummelighedsunderstøttende aktiviteter, herunder perspektivering til beslægtede områder. Aalborg, februar 2007 Ole Hansen Leder af KVIS-programmet 8

9 DEL 1 KVIS og folkeskolens rummelighed 9

10 KVIS Undervisningsministeriets program for kvalitet i specialundervisningen (KVIS) blev iværksat som opfølgning på Folketingets beslutning om en ændret opgavefordeling mellem kommuner og amtskommuner vedr. den vidtgående specialundervisning (lov 485 af 31. maj 2000). Det var formålet med programmet i tidsrummet at sikre kvaliteten i specialundervisningen i forbindelse med, at kommunerne skulle overtage en større del af ansvaret for den vidtgående specialundervisning. I 2003 blev programmet forlænget med et år. I 2004 blev der taget beslutning om en yderligere forlængelse med yderligere to år, og programmet fik i denne periode arbejdstitlen KVIS2. Formålet med den sidste forlængelse var at understøtte kommunernes fulde overtagelse af specialundervisningen i forbindelse med kommunalreformen. KVIS blev i årene videreført med henblik på at sikre kvaliteten i folkeskolens specialundervisning og skulle desuden bygge bro mellem den nuværende kommunale struktur og den kommende, hvor kommunerne pr. 1. januar 2007 overtog amtskommunernes ansvar for den vidtgående specialundervisning. Den fremtidige indsats Ved programmets udløb pr. 31. december 2006 er der oprettet nye strukturer til at følge udviklingen på området: De regionale udviklingsråd og de kommunale handicapråd. Med de årlige kvalitetsrapporter får kommunerne samtidig et nyt redskab til at følge udviklingen. Kvalitetsrapporten skal bl.a. indeholde oplysninger om antallet af elever i segregerede tilbud og om skolernes specialpædagogiske ressourcer. Specialundervisningens kvalitet bliver efter 1. januar 07 sikret gennem etablering af VISO (VISO er en del af Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service). Her kan kommunerne fremover trække på specialpædagogisk ekspertise fra et netværk af eksperter ansat i regionale, kommunale eller private tilbud. VISO får også til opgave at sikre videnudvikling og -formidling. Udviklingen inden for specialundervisningen følges herefter af de regionale udviklingsråd. Endvidere viderefører Undervisningsministeriet dele af KVIS-portalen som kommunikations- og formidlingsplatform på UNI-Cs platform for undervisningsverdenen, EMU (www.emu.dk). Rummelighed i folkeskolen Nye bestemmelser om ansvars- og opgavefordelingen mellem de daværende amter og kommuner samt den senere gennemførelse af kommunalreformen var de umiddelbare hovedargumenter for først at etablere og for siden at forlænge KVIS-programmet, som skulle medvirke til at styrke specialundervisningens kvalitet. 10

11 Det stod hurtigt klart, at man ikke kunne diskutere specialundervisningen som et fænomen, der var isoleret fra den almindelige undervisning. Man var nødt til at se på, i hvilket omfang det dominerende tankesæt i skolens almindelige undervisning bidrog til at skabe et behov for specialundervisning uden for klassens rammer. Specialundervisningen viste i 1990 erne en eksplosiv vækst med hensyn til både elevfrekvens og omkostninger, og der var politisk og faglig enighed om, at denne frekvens skulle nedbringes ved at skabe større rummelighed i den almindelige undervisning, så antallet af henvisninger til specialundervisning uden for den almindelige klasse kunne reduceres. Derfor blev KVIS-programmet også et udgangspunkt for arbejdet med at skabe større rummelighed i skolen. Der var og er både menneskelige, pædagogiske og økonomiske argumenter for at fremme en sådan udvikling, men den endelige målsætning på dette område afhænger af, hvad vi svarer på spørgsmålet: Hvad er det for en skole, vi vil have? Selv om vi nu arbejder med en målsætning om, at skolen skal være rummelig og inkluderende, findes der fortsat en lang række detaljer, der skal afklares generelt i kommunerne og på den enkelte skole for at kunne karakterisere den rummelige skole, vi vil have. Rummelighedens virkemidler Umiddelbart kan man forstå rummelighed i skolen som plads til at være og lære i de almindelige undervisningsmiljøer, uanset læringsmåder og adfærd. Det er så at sige målsætningen, men det virkelige omdrejningspunkt er virkemidlerne til at skabe denne plads. Disse virkemidler omfatter en lang række forhold, som først og fremmest skal indgå i tænkningen om fremtidens skole hos alle beslutningstagere og opdragere i vort samfund. Først og fremmest må vi grundlæggende kunne erkende, at alle børn har ret til at lære, og at de lærer, erkender, husker og oplever forskelligt. Dernæst må vi indstille os på, at for at denne ret skal ske fyldest, må denne læring først og fremmest finde sted i det enkelte barns vante miljøer. Kun ved at tage dette alvorligt kan man skabe en skole, der tager hånd om alle børns læring og udvikling. Det er en stor udfordring, når vi har været vant til at udskille til et andet og mere specifikt tilbud. Det betyder, at der i skolen er brug for fleksibilitet i tanke og handling. Denne fleksibilitet handler bl.a. om at gøre børn og forældre til medspillere at have blik for relationer mellem barn og omgivelser at ændre undervisningens struktur og tilrettelæggelse at sigte mod helhedsløsninger gennem tværfagligt samarbejde at kunne analysere børnenes situation i børnehøjde og 11

12 at ændre situationens præmisser, hvilket er den virkelige kunst i skolens pædagogiske overvejelser og praktiske hverdag. Det gælder for alle elever i en tid, hvor den enkelte er i centrum, og det vil i høj grad være relevant for elever, som har en profil, der giver anledning til særlige initiativer i skolen fx i forbindelse med adfærdsrelaterede vurderinger og løsninger. Den enkelte elev indgår altid i fællesskabet med sin særlige kombination af personlige egenskaber, faglig udvikling og relationer til andre. For at skabe en rummelig skole er det nødvendigt at være opmærksom på disse individuelle karakteristika. I skolen har der været tradition for at arbejde med de to førstnævnte forstået som sociale og faglige kompetencer, men med mindre opmærksomhed på sidstnævnte forstået som det netværk, der danner baggrund for udvikling af de to andre. Relationerne er særdeles afgørende for elevernes trivsel og læring i skolen. Det er derfor særlig vigtigt at analysere og beskrive en elevs relationer, før man eventuelt iværksætter specialundervisning. Det specielle kunne i stedet bestå i at påvirke relationerne for at fremme elevens trivsel og læring i skolen. Specialundervisning defineres ved at henvise til en bestemmelse, som tages i anvendelse i forhold til den enkelte, typisk begrundet i svage faglige kompetencer og/eller særlige adfærdsmønstre. Dette kan virke statisk, så længe man ikke inddrager de relationer, eleven indgår i. Relationerne er det dynamiske aspekt og lægger op til en helhedsvurdering af elevens situation, som kan ændres i positiv retning ved at påvirke relationerne. Alle ved, at der ikke er tale om absolutter, når elever henvises til specialundervisning. Den givne bestemmelse, der tages i brug på den ene skole, ville måske ikke blive brugt vedrørende samme elev, hvis denne var elev på en anden skole. Forklaringen på dette kunne meget vel være forskelle i den betydning, man tillægger elevens netværk af relationer til omverdenen. Kommunalreformen fra delt ansvar til fuldt ansvar Ved ændringen af opgavefordelingen mellem amt og kommune i 2000 blev der taget et vigtigt skridt til at tildele den lokale myndighed det fulde ansvar for al undervisning i folkeskolen. Med kommunalreformen er det fulde ansvar nu endeligt blevet overført til kommunen. Ændrede kommunestørrelser medfører øgede muligheder i den enkelte kommune for selv at indrette sin specialundervisning. Der kan i særlige tilfælde blive tale om et samarbejde mellem kommuner, hvis der er brug for et helt anderledes undervisningsmiljø i 12

13 små grupper med helt særlige hjælpemidler, herunder anderledes kommunikationsformer. Men alle beslutninger forbliver på samme administrative niveau. Den administrative normalisering, der tog sin begyndelse med særforsorgens udlægning i 1980, er nu fuldt gennemført. Det medfører en administrativ forenkling, at alle overvejelser og beslutninger skal ske lokalt. Til gengæld har kommunerne nu også ansvaret for at løse de økonomiske og fagligt tunge opgaver, som tidligere kunne overlades til de amtskommunale skolevæsener. Der vil fortsat være behov for en samarbejdsstruktur med besluttende myndighed, der skal træde i funktion, hvis skolen ønsker en elev henvist til undervisning på en anden skole. Det kan være tilfældet, hvis der er tale om meget svære og komplicerede undervisningsopgaver, der kræver helt ekstraordinære undervisningsfaciliteter, fx i forbindelse med elever med multiple handicap. Men det vil under alle omstændigheder være skolen, der tager initiativet til en ændret placering af eleven, og det vil være skolen, der ud fra en professionel vurdering skal argumentere for en ønsket ændring. I sådanne tilfælde må man forestille sig, at der nedsættes en kommunal tværfaglig/tværsektoriel gruppe, der sammen med skolen og forældrene foretager den endelige indstilling til kommunalbestyrelsen, som herefter træffer beslutning. Den enkelte elev fra isolation til relation Monofaktorielt princip: Traditionelt har tilgangen til specialpædagogiske løsninger været en direkte indsats på elevens diagnosticerede vanskeligheder, hvorved man er tilbøjelig til kun at få øje på eleven og dennes iboende normafvigelser, og hvor den pædagogiske opgave løses af en speciallærer i særligt indrettede miljøer. I denne tankegang forklares de diagnosticerede vanskeligheder som mangler og fejl hos barnet, hvorved man abstraherer barnet ud af dets eksistens og livssammenhæng og isolerer det. Undervisning ud fra et kategoriserings- eller fejlfindingsprincip er monofaktoriel og indebærer i sin rendyrkede udgave, at man ikke leder efter forklaringer eller løsninger i undervisningsmiljøet. I forhold til rummelighed giver det et statisk perspektiv, når man udelukkende ser elevens situation som et resultat af noget i denne iboende. Multifaktorielt princip: Perspektivet kan blive dynamisk og styrke elevens udvikling, hvis man ændrer eller påvirker faktorer i undervisnings- og læringsmiljøet for at påvirke elevens situation i positiv retning. Dette skisma mellem indre og ydre faktorer er den mest grundlæggende udfordring i udviklingen af rummelighed, fordi den betegner et brud med traditionel tænkning. Når man vil udvikle en rummelig og inkluderende undervisning, skal opgaverne omkring den enkelte elev derfor løses i forbindelse med de sædvanlige undervisningsaktivi- 13

14 teter ud fra et relationelt og multifaktorielt perspektiv, dvs. indtænkning af alle faktorer omkring en problemstilling i en helhed: Læringsmiljøet, eleven selv, familien etc. Det betyder, at man får problemkomplekset bredt ud til at omhandle både barnet og dets relationer. For at kunne handle til gavn for børn og unge, der befinder sig i en vanskelig livs- eller skolesituation, er det derfor nødvendigt at kunne analysere og beskrive barnets individuelle potentialer, kompetencer og læringsinteresser, ligesom det er nødvendigt at kende og have medansvar for relationer og ydre faktorer i det miljø, barnet undervises i. Kontekstforståelse: Ud fra dette synspunkt bliver de enkelte fænomener dele af en helhed, af en proces eller et system. Helheden, processen eller systemet bliver således den kontekst, man må søge at definere. Konteksten er forskellig fra situation til situation, i nogen udstrækning fra person til person, også inden for den samme elevgruppe. Konteksten er ikke universel som faktisk fænomen den er at finde i bestemte situationer, i bestemte oplevelser. Kontekstbegrebet kan derfor anvendes som betegnelse for en dynamisk dialektik mellem læringsprocesser, omgivelser og læringsresultater. Definitionen af konteksten må til stadighed være åben, da konteksten er ny i nye situationer. Skolens tankesæt fra eksklusion til inklusion Tanken om at isolere eleven fra de almindelige undervisningsmiljøer begrundet i normafvigelser og defekter og med en pædagogisk indsats direkte på disse afvigelser og defekter er afløst af tanken om at lade eleven indgå i skolens almindelige undervisningsmiljøer. Det er sket med baggrund i en ændret normalitetsopfattelse med et langt mere nuanceret syn på elever og deres læringspotentialer, på samspilsfaktorer og på undervisningsmiljøernes medansvar for, at elever kommer i vanskeligheder. Der tegner sig hermed det billede af forventningerne til skolen, at den gør sig anstrengelser for at vurdere og forstå den enkelte elevs læringspotentialer og er opmærksom på relationer mellem personer i og uden for undervisningsmiljøet, samt at den er i stand til at vurdere og beskrive disse relationer og yde en indsats for at påvirke dem til gavn for den enkelte elevs udvikling. Denne relationstænkning har i virkeligheden strakt sig over de seneste årtier og kan ses som et led i de almindelige demokratiseringsprocesser i samfundet. Over tid er elevens situation da også blevet radikalt ændret. Eleverne er ikke længere spillebrikker i skolens og samfundets univers, men er blevet medspillere, hvilket i høj grad kommer til udtryk i den aktuelle lovgivning for folkeskolen. Alle elever har fået medindflydelse på deres eget liv og læring i skolen. Udfordringen ligger i at indrette skolen, så alle elever oplever glæde ved at gå i skole og profiterer af undervisningen. Historisk set har det imidlertid været et problem, at mange af de svage elever er blevet søgt integreret i en struktur og sammenhæng, der var givet, og som man grundlæggende ikke lavede om på. Samme problematik synes i nogen udstrækning at gælde for princippet om undervisningsdifferentiering. 14

15 Mange lærere oplever undervisningsdifferentiering som en umulig opgave. Det skyldes i høj grad, at mange skolers måde at indrette sig på gør undervisningsdifferentiering vanskelig. Opgaven kan kun løses, hvis man organiserer undervisningsmiljøet anderledes. Lovgivningen giver mulighed for og anbefaler holddannelse som en af løsningerne på det overordnede begreb undervisningsdifferentiering. Men ofte får denne løsning karakter af en eller anden form for niveaudeling i tilstræbt homogene grupper, og så har man ikke opnået det løft, som inklusionen i fællesskabet skulle give både den stærke og den svage. Det har været vanskeligt for skolen og samfundet i øvrigt at vende fokus fra det, eleverne ikke kan, en parameter, der i nyere tid har været afgørende for en deling af eleverne i homogene grupperinger og samtidig har været en hindring for at udvikle de menneskelige ressourcer hos både lærere og elever. Fremtidens skole må nødvendigvis sætte fokus på det, eleverne kan, og beskrive, hvordan aktuelle kompetencer kan udbygges i den sociale kontekst. Her er heterogene fællesskaber af afgørende betydning, fordi udfordringerne bliver realistiske og livsnære for både stærke og svage elever og fremmer frigørelse af de menneskelige ressourcer hos eleverne. Skolen i udvikling fra lukket eksistens til dialogcenter Uddannelsesinstitutioner har en tendens til at være bundne af traditioner og opretholde en lukket eksistens. Derved går institutionen glip af en mængde inspiration udefra, som kunne være med til at øge kvaliteten af skolens virksomhed. Graden af åbenhed over for omverdenen er i dag meget forskellig fra skole til skole og vil i afgørende grad være bestemt af de fremherskende holdninger hos skolens pædagogiske personale. Åbenhed og dialog, erkendelsen af, at man på samme tid vil påvirke og lade sig påvirke, er nødvendige kvaliteter at stræbe efter i den rummelige og inkluderende skole. Det er så at sige forudsætningen for, at skolen kan udvikle fleksibilitet og tænke fremadrettet og anderledes i forhold til elevernes læring. Derved kan man bedre udnytte kommunikation og dialog i forbindelse med fx skolehjem samarbejde, samarbejde med eleverne, lærersamarbejde, samarbejde med andre faggrupper, samarbejde med andre skoler etc. Dette medfører endelig en åbenhed og beredvillighed til dialog og samarbejde, en øget forandringskompetence, så man kan gennemføre ændringer i skolens måde at organisere undervisningen på. 15

16 Den relationelle tilgang til vurderinger og undervisningsaktiviteter betyder, at skolen og dens rådgivere må være parate til kontinuerligt at analysere og beskrive nye eller ændrede kontekster, nye eller ændrede situationer og nye eller ændrede relationer. Der vil ikke være elementer, man på forhånd kan tage for givet, eller som er gældende under alle forhold, fx karakteristik af handicapgrupper, organisationsformer eller enkeltpersoners kompetencer. De dynamiske aspekter drejer sig derfor ikke alene om vurdere og beskrive elever på en måde, der er i overensstemmelse med holdningsmæssige ændringer i samfundet, men også om at få det til at slå igennem i skolernes praksis. Derfor er det centralt at se på lærerrollens udvikling. Med de ændringer, der er sket med elevens rolle og position i skolen og fremkomsten af et nyt læringsparadigme, hvor der lægges vægt på at udvikle den enkeltes kompetencer og potentialer i et interaktivt og dynamisk læringsmiljø, er forventningerne til lærerens rolle blevet ændret væsentligt. Lærerprofessionen ændrer sig fra at formidle informationer og viden til at fremme læringsprocesser i interaktive læringsmiljøer eller fra envejs-kommunikation til dialog med eleverne med henblik på at beskrive deres læringsbehov, øge deres kompetencer og garantere deltagelse i det fælles skoleliv. Læreren kommer således til bl.a. også at fungere som hjælper, koordinator, administrator, rådgiver og igangsætter. Undervisnings- og læringsmiljøerne - fra idealet om homogenitet til visionen om heterogenitet Det er vigtigt, at alle aktører i skolen opnår den forståelse, at idealet om homogenitet i elevgruppen er forladt og uanvendeligt i en rummelig, inkluderende undervisning. I stedet sættes idealet om heterogenitet og samarbejde mellem elever med vidt forskellige kompetenceprofiler. Mangfoldighed, læringsstile samt læring i fællesskaber kommer derved i højsædet. Det vil føre til et bedre samspil mellem elevens faglige udvikling og dennes alsidige, personlige udvikling. Argumenter for homogene grupperinger ville pege tilbage på udgangspunktet for et halvt århundrede siden, men en sådan udvikling ville være helt uforenelig med samfundsudviklingen og de kompetencer, vi kan se, at den næste generation får brug for. Når man underviser elever på hold, skal de derfor ikke være sammensat ud fra et homogenitetsprincip, men ud fra en vurdering af, hvordan disse elever kan arbejde sammen, hvad de hver især kan bidrage med, og hvordan en bestemt holddannelse kan medvirke til at fremme den enkeltes faglige, sociale og personlige udvikling. 16

17 Rummelighedens vision Visionen er fleksible, heterogene holddannelser/grupperinger sammensat efter formålet med og indholdet i undervisningen. Sådanne grupperinger kan rumme elever med stærkt varierende kompetenceprofiler og kan være vekslende sammensat alt efter opgavens eller arbejdets art og de enkelte elevers behov med henblik på at udnytte det relationelle perspektiv, dvs. de muligheder, der ligger i et samspil og samarbejde mellem elever på forskellige udviklingstrin. De heterogene grupperinger rummer et stærkt element af mesterlære, hvor kompetencer kan udvikles i samspil med kammerater, der befinder sig på andre alders- og kompetenceniveauer og/eller besidder andre kompetencemønstre. De heterogene grupper rummer også et stærkt element af iværksætter-kultur, især hvis grupperne kommer til at arbejde med tværfaglige temaer eller projekter, der naturligt lægger op til samarbejde og giver plads for forskellige indfaldsvinkler og udvikler fantasi, virkelyst, samarbejdsevne, fleksibilitet mm. Alle organisationsformer kræver et sæt normer for generel social adfærd, for samspil i de aktuelle undervisningsmiljøer og for læringsadfærd i miljøet. Det er noget, eleverne skal lære. Især læringsadfærden stiller andre krav end tidligere, fx at eleverne kan arbejde selvstændigt efter en synopsis, som de har aftalt med læreren. Som eksempel på en sådan metalæring i fleksible grupperinger kan man tage den gradvise indslusning i skolen, efterhånden som børnene opnår skolealderen. Her er der hele tiden et socialt sammenrystet læringsmiljø til at tage sig af de børn, der drypvis påbegynder skolegangen. De nye børn nyder på den måde godt af, at der allerede er etableret et sæt normer for socialt samvær og læring, og at de erfarne elever kan støtte de grønne. I praksis kan afsættet til at etablere heterogene og fleksible fællesskaber på tværs af fx to eller tre klasser tages i et eksisterende samarbejde mellem klasserne Det vil så også betyde, at de lærere, der er tilknyttet disse klasser, indgår i et samlet lærerteam, hvor der også er en repræsentant for specialundervisningen. Ud fra et relationelt perspektiv overvejer og beslutter lærerne løbende fællesskabernes antal, sammensætning, varighed, ændringer mm. på baggrund af de forskellige elevbehov, der beskrives i de enkelte elevers læringsprofiler, hvor lærerne i samarbejde med den enkelte elev sammenfatter elevens personlige og faglige udvikling (status). giver eleven indsigt i, hvad der kan øge hans eller hendes faglige og sociale kompetencer (sigtepunkter og mål). beskriver, hvilke fællesskaber der på den baggrund her og nu er mest udviklende for eleven (midler). Det relationelle perspektiv indebærer bl.a., at undervisningen bliver tilpasset eleven, at elever, lærere og det lærende miljø ses som en helhed, og at det er det normale lærerteam, der løser opgaven. Den specialpædagogiske viden og indsigt skal til gengæld være indbygget i teamets samlede viden og knowhow. 17

18 I de heterogene fællesskaber vil udfordringerne blive realistiske og livsnære og fremme frigørelse af elevressourcer, fordi der her er indbygget langt større dynamisk potentiale end i homogene grupperinger. Dette kan medvirke til at fremme elevernes udvikling, uanset om de besidder stærke eller svage potentialer og kompetencer, og desuden er det de heterogene fællesskaber, der vil blive virkeligheden i arbejdslivet, når eleverne engang træder ind på arbejdsmarkedet. Det betyder også, at klassen efterhånden vil miste sin betydning som organisatorisk enhed og vil opleves som en begrænsning og en hindring for at udnytte de muligheder, der ligger i at etablere fleksible fællesskaber. Når man organiserer skolen og undervisningen ud fra princippet om heterogenitet får det den effekt, at alle elever stilles lige, alle deltager i skiftende gruppedannelser, alle er til stede, når storgruppen samles til fælles aktiviteter, og støtten til alle elever, der har brug for det, er indbygget i måden at tænke skole på. Incitamentet til dette vil ligge i professionel ansvarlighed over for forældrene og skolen som helhed og de forventninger om pædagogisk udvikling og økonomisk selvforvaltning, skolen har formuleret. Det er vigtigt, at der for alle involverede parter er let adgang til nødvendig ekspertviden. Dette gælder ikke mindst for skoler og kommuner, når de skal løse nye, komplekse opgaver i de nære undervisningsmiljøer. Der er brug for, at skolen og kommunen prioriterer bl.a. lærernes efteruddannelse, samarbejde og erfaringsudveksling i netværk med andre lærere og vejledningsinstanser med henblik på at åbne skolen for incitamenter udefra. Visionen om at udvikle en rummelig og inkluderende skole ved at organisere undervisningen anderledes med udgangspunkt i elevgruppens mangfoldighed bygger på den opfattelse, at forskellighed er en grundforudsætning for vækst, både fagligt og socialt, og at den bedste læring sker gennem fællesskaber, der er fleksible i form og opbygning, og som skaber rum for den enkelte og støtter dem, der har særlige behov. I et videre perspektiv omfatter visionen, at alle børn i fremtiden undervises i heterogene fællesskaber eller grupperinger og i et åbent, flerdimensionalt læringsmiljø, hvor aktiviteterne foregår både på skolen, i forskellige miljøer i lokalsamfundet og i hjemmet med opkobling til fællesskabet via en computer. 18

19 Rummelighedens fundament Undervisningens faglige indhold fra en snæver til en bred indholdsopfattelse Traditionelt har man primært tænkt fag, når man har skullet definere undervisningens indhold, men også alsidig personlig og social udvikling. Også i de senere år har en opprioritering af det faglige indhold været fremherskende, hvilket også er vigtigt, men uden en ledsagende debat om, hvad det faglige egentlig betyder, er der en fare for, at man vægter et bestemt indholdsområde i skolen, nemlig skolens faglige målsætninger, mere, end man lægger vægt på at sætte hele scenen for elevernes udviklingsmuligheder. Fokus på fagdidaktik og faglige metoder har i de sidste mange år ikke været tilstrækkelig. Den almene pædagogiske tænkning er den store ramme, den faglige udvikling skal rummes i. Det betyder for det første, at definitionen af det faglige indhold i skolen udvides til at blive et indholdsområde, hvor hver enkelt elev har sin egen målsætning i forhold til fagets målsætning og i forhold til personlige kompetencer, interesser, læringspotentialer og læringsmåder. For det andet betyder en sådan mere omfattende opfattelse af det faglige indhold, at undervisningens og læringens indhold defineres meget bredere som alt, hvad der påvirker eleverne. I indholdsparadigmet indgår derfor også skolens og lærernes syn på opdragelse, undervisning, læring, lærer-elev samarbejde, samspil mellem elever, undervisningens organisering, fysisk miljø, arbejdsmiljø, skole-hjem samarbejde, undervisningsmidler etc. Heraf følger tillige en opøvelse i vurdering af situationer og sammenhænge og analyse af de faktorer, der indgår i dem. Dette har afgørende betydning for skolens evne til at løse opgaver i forbindelse med de særlige behov, der opstår i undervisningsmiljøerne, når man skal beslutte sig for pædagogiske strategier i forhold til undervisningens organisering og de enkelte elever med deres forskelligartede kompetence- og læringsprofiler. Dette fører frem til den påstand, at debatten om det faglige indhold i skolen undertiden er uigennemskuelig. Når man taler om faglighed i skolen, er det nødvendigt at præcisere, om man fx taler om skolens faglige trinmål og fælles mål, elevernes faglige niveau, lærernes fagdidaktiske kompetencer, lærernes almenpædagogiske faglighed og holdninger eller om alt det andet, der påvirker eleverne i skolen. En præcisering er påkrævet, fordi alle disse elementer hænger sammen i en helhed, som tilsammen har indflydelse på, hvor vores folkeskole er på vej hen, og fordi det er alle de andre elementer uden om det faglige pensum, der skal bære skolen frem mod en virkeliggørelse af beslutningstageres og fagfolks vision om større rummelighed og inklusion i undervisningen. 19

20 Evaluering af elevers resultater og udvikling bør ses i sammenhæng med en evaluering af undervisningen. Desuden bør langt flere kompetenceområder indgå i evalueringen, så man kan finde et udtryk for elevens realkompetence. Når man tager udgangspunkt i den enkelte elevs potentialer og ønsker at udvikle disse potentialer optimalt, sker det dels i forhold til eleven selv og dels i forhold til nogle mål i skolen. Det er fortsat fornuftigt at fastholde fælles mål og faglige trinmål som sigtepunkter og noget, man er forpligtet til at stræbe efter i undervisningen. Der skal nødvendigvis være indbygget en fleksibilitet, der tillader at sætte den enkelte elevs potentialer på et givet fagligt område i relation til opnåelse af målet. Også af den grund bør elevernes resultater ses i sammenhæng med en evaluering af undervisningen. Som en konsekvens af bl.a. disse synspunkter bør der udvikles en form for relative standarder i forhold til elevens potentialer ved siden af/i stedet for mere normativt prægede målemetoder. Der er brug for centrale initiativer for at tilpasse prøve-/evalueringssystemet til det kontinuum af elevprofiler, der befinder sig i de inkluderende undervisningsmiljøer. It som værktøj Det er en vigtig erkendelse, at kendskab til og anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi ikke er et mål i sig selv, men at det er et redskab, der skal bruges i undervisningen til at støtte visionen om fleksibel og inkluderende undervisning, interaktiv læring, kommunikation og teamsamarbejde. It er desuden et velegnet redskab til at imødekomme forskelligartede individuelle potentiale- og kompetenceprofiler i en inkluderende undervisning. Der skal derfor ikke blot være fokus på, at eleverne har let adgang til computere, men også på, hvad computerne anvendes til. I skolerne er der brug for, at man til stadighed reflekterer over anvendelsen af it som et redskab til at skabe en inkluderende undervisning. It er et udmærket redskab til at åbne skolernes undervisningsmiljøer mod omverdenen. Det kan ske ved elektronisk kontakt med det omgivende miljø, med forældre, med eksperter og med andre lærere på andre skoler. Et vigtigt område er lærernes efteruddannelse, der kan finde sted som it-støttet kursusvirksomhed, der desuden kan forbinde de deltagende lærere i elektroniske netværk med henblik på erfaringsudveksling. I skolerne er der brug for, at man til stadighed reflekterer over anvendelsen af it som et redskab til at støtte lærernes professionelle udvikling og kvalificere deres undervisning. 20

Hvad fik vi i kølvandet

Hvad fik vi i kølvandet Ole Hansen, Cand.pæd.psych, leder af KVIS-programmet 2000 2006, Projektchef på CVU Nordjylland/University College 2007 Hvad fik vi i kølvandet af KVIS-programmet? Specialpædagogik i en helt ny iklædning

Læs mere

Skoleledelse og læringsmiljø

Skoleledelse og læringsmiljø Skoleledelse og læringsmiljø Redaktør: Ole Hansen Bidragsydere: Ole Hansen, Lars Qvortrup, Per B. Christensen, Thomas Nordahl, Morten Ejrnæs, Pia Guttorm Andersen, Tanja Miller, Jens Andersen og Niels

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Hvad er LP modellen? - og hvorfor netop nu??

Hvad er LP modellen? - og hvorfor netop nu?? læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen Hvad er LP modellen? - og hvorfor netop nu?? Morsø kommune 16. Januar 2008 Ole Hansen Projektchef På vej mod en mere faglig og rummelig folkeskole I skolen

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

En rummelig og inkluderende skole

En rummelig og inkluderende skole En rummelig og inkluderende skole Af Camilla Jydebjerg og Kira Hallberg, jurister Den rummelige folkeskole er et af de nøglebegreber, som har præget den skolepolitiske debat de sidste mange år. Både på

Læs mere

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune. Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen.

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen. E.1 Kvaliteten af specialundervisningen efter kommunalreformen Den 17. september 2009 Emne: Kvalitet i specialundervisningen Notatet Kvalitet i specialundervisningen er et baggrundspapir til hovedstyrelsens

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune

Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune 2011 Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune Center for Skole og Ungdom Frederikshavn Kommune (#86359-11 v3) Fællesskaber og mangfoldighed i skolen Frederikshavn Kommune vil videreudvikle

Læs mere

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger Folkeskolens overordnede formål er fastsat i 1 i lovbekendtgørelse nr. 593 af den 24. juni 2009. Folkeskolens overordnede formål er, i samarbejde med forældrene, at give eleverne kundskaber og færdigheder,

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Læringsmiljø og pædagogisk analyse

Læringsmiljø og pædagogisk analyse Læringsmiljø og pædagogisk analyse www.lp-modellen.dk Hjørring kommune 26. februar 2008 Ole Hansen 1 Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-Modellen Et værktøj for den skole som gerne vil. Evidens forskningsbaseret

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Sammenhængende Børnepolitik

Sammenhængende Børnepolitik Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker

Læs mere

Refleksioner over dagens indlæg og debat med fokus på kommunernes fremtidige udfordringer

Refleksioner over dagens indlæg og debat med fokus på kommunernes fremtidige udfordringer Refleksioner over dagens indlæg og debat med fokus på kommunernes fremtidige udfordringer Ved Børne- og Kulturdirektør Per B. Christensen, formand for Børne- og Kulturchefforeningen på konferencen om Uddannelse

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Resultatkontrakt for Børneinstitution Hunderup

Resultatkontrakt for Børneinstitution Hunderup Resultatkontrakt 2011-2012 for Børneinstitution Hunderup 1. Overordnede rammer og sammenhæng Børne- og Ungeudvalget besluttede 13. juni 2006, at børneinstitutionerne skal kontraktstyres. Formålet med resultatkontrakterne

Læs mere

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for

Læs mere

Inklusionsstrategi Solrød Kommune

Inklusionsstrategi Solrød Kommune Inklusionsstrategi Solrød Kommune 1 Inklusionsstrategi Solrød Kommune. Solrød Kommune har en ambition om at styrke inklusion til gavn for alle børn og unge. Solrød Kommunes strategi for inklusion beskriver

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge 13. august 2008 Program 10.00 10.15 Velkommen ved direktør Kjeld Kristensen Myter, vi har om hinanden, fire mindre oplæg ved repræsentanter for børnefamilierådgivningen,

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper Krav 5. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE Politiske målsætninger for skolernes specialundervisning og specialpædagogisk bistand i det almindelige undervisningsmiljø Forord

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

Skole. Politik for Herning Kommune

Skole. Politik for Herning Kommune Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen AKT strategi Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014 Børn og Unge afdelingen Fredericia Kommunes strategi for AKT Baggrund Der har gennem mange år været arbejdet med AKT området i Fredericia

Læs mere

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter Krav 6. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Furesø Kommune 2009 RAPPORT Indhold 1. Indledning 3 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 6 Elevernes faglige niveau 6 Kreativitet,

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Ny Nordisk Skole-institution.

Ny Nordisk Skole-institution. Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Inklusionspolitik på Nordfyn

Inklusionspolitik på Nordfyn Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Arbejdet i KVIS programmet. Af Ole Hansen, Undervisningsministeriet

Arbejdet i KVIS programmet. Af Ole Hansen, Undervisningsministeriet Arbejdet i KVIS programmet. Af Ole Hansen, Undervisningsministeriet KVIS-programmet retter fokus på den omstilling, som skal blive en følge af den ændrede opgavefordeling mellem amter og kommuner, jf.

Læs mere

Skolepolitik for Samsø Kommune

Skolepolitik for Samsø Kommune Skolepolitik for Samsø Kommune Indholdsfortegnelse Forord Indledning Værdigrundlag Seks skolepolitiske temaer Opfølgning på resultater Forord Enhver skolepolitik bærer præg af den tid, hvori den er skrevet.

Læs mere

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Forord Strategi for inklusion i Skanderborg kommune Børn og Unge 0 17 år Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre

Læs mere

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år Inklusion - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Strategi for inklusion Børn og unge 0-17 år Forord Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre værdien af inklusion

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre

Læs mere

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I Inklusion i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en Inklusionspulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg

Læs mere

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune 0 18 års-området Indledning: Inklusionsbegrebet i Tårnby Kommune baserer sig grundlæggende på Salamanca-erklæringen 1 fra 1994, der

Læs mere

Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune

Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune Fælles Ansvar 2.0 Udkast behandlet af BSU 25. januar 2015 Forside Fælles Ansvar fælles indsats Version 2.0 Illustration Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2019 Inderside

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

Terndrup Skole og SFO

Terndrup Skole og SFO Kontrakt 2013-14 Terndrup Skole og SFO Terndrup Halvej 1 9575 Terndrup Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune.

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at

Læs mere

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10 Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

POLITISKE MÅL FOR INKLUSION SAMT INKLUSIONSSTRATEGI

POLITISKE MÅL FOR INKLUSION SAMT INKLUSIONSSTRATEGI POLITISKE MÅL FOR INKLUSION SAMT INKLUSIONSSTRATEGI Baggrund Behovet for større inklusion har igennem flere år været et politisk tema både kommunalt og nationalt. Senest har undervisningsministeren og

Læs mere

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK Esbjerg Kommunes BØRN - og UNGEPOLITIK Sammenhæng og helhed 2014 August 2014 Forord For to år siden blev Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik sendt ud i verden for at være den røde tråd, som skaber helhed

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere