Nr Tårnby kåret som Årets Bibliotekskommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nr 2. 2012. Tårnby kåret som Årets Bibliotekskommune"

Transkript

1 DANMARKS BIBLIOTEKER Nr Tårnby kåret som Årets Bibliotekskommune Konzack: ACTA - sikring eller trussel Lisbet Rosendahl og Eyvind Vesselbo: To venstreprofiler om DB, biblioteker og kultur Debat: Fagfolk og Konceptudvikling forudsætning for det åbne bibliotek Opfordring til DB: Vi vil kultur! Årsberetninger fra Kulturstyrelsen og IVA Leder: Aftale om Borgernes Digitale Bibliotek

2 LEDER Forside: Masser af aktiviteter i Rotunden i det nyrenoverede Tårnby Hovedbibliotek. Foto: Jakob Boserup. Borgernes digitale bibliotek - Danmarks Digitale Bibliotek Danmarks Biblioteker Et biblioteksmagasin 16 årg., nr. 2, marts 2012 Udgiver/Adresse Danmarks Biblioteksforening Farvergade 27D DK-1463 København K Telefon: db@db.dk Redaktør Hellen Niegaard (hn@db.dk), ansvarsh. Medieudvalget er rådg. f. magasin og hjemmeside: Andrew Cranfield, Inger Skamris, Michael Hartz Larsen, (webred. for DBs hjemmeside), og Hellen Niegaard (magasinredaktør). Kommende numre af Danmarks Biblioteker Nr. 3: Tidligere numre og artikler Se Annoncer Formater og priser: publikationer Grafisk produktion Stæhr Grafisk Tryk CS Grafisk A/S Oplag ISSN nr.: Abonnementspris For medlemmer kr. 300,- For ikke-medlemmer kr. 650,- Studerende ved Danmarks Biblioteksskole kr. 60,- Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg Vagn Ytte Larsen (A) Odsherred, formand Hanne Pigonska (V) Odsherred, 1. næstformand Kirsten Boelt, publikumschef, Aalborg Bibliotekerne, 2. næstformand Henrik Olsen (A), Ishøj Steen B. Andersen (A), Århus Jørn Rye Rasmussen (F), Silkeborg Henrik Vestergaard (V), Århus Tine Vind, afdelingschef for kultur-, idrætsog fritidsområdet i Lyngby-Taarbæk Kirsten Westh, HK Kommunal, Fmd. Biblioteksudvalget Andrew Cranfield, Hans Knudsen Instituttet Vagn Ytte Larsen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening Bibliotekerne er her udelukkende for borgernes skyld. Bibliotekerne skal sikre fri og lige adgang til viden og kultur, det gælder både i den fysiske verden og i den digitale. Derfor hilser jeg varmt velkommen, at der nu er skabt en forståelse mellem KL og kulturministeriet om Danmarks Digitale Bibliotek. Projektet, født som en hovedanbefaling i Folkebibliotekerne i Vidensamfundet i 2010, fik arbejdstitlen Danskernes Digitale Bibliotek. I Danmarks Biblioteksforening omdøbtes det til Danmarks Digitale Bibliotek, det er jo ikke kun for danskerne, så vi holdt os også til hverdagstitlen DDB. Skønt et oplagt projekt,har DDB-forberedelserne været præget af en til tider langsom proces. DB har i politisk regi kæmpet for at få en løsning på plads. På foreningens repræsentantskabsmøde i efteråret drøftedes sagen indgående, og vi besluttede aktivt at agere brobygger mellem kulturministeriet og KL, hvilket efterfølgende er sket via møder og på anden vis. I DBs Digitaliseringsudvalg har der været udført et stort arbejde med at udrede forskellige elementer af DDB. Jeg har før på lederplan skrevet, at vi i DB opfordrede KL til at handle nu, og vi har løbende været i dialog med KL om, hvordan vi sikrer den fælles adgang for borgerne til digitale materialer uanset,hvilken kommune de bor i. Nu håber jeg, at den fælles forståelse, der er skabt mellem KL og kulturministeriet, fører til, at processen speedes op. Så bibliotekerne meget snart på en mere rationel og økonomisk fornuftig måde kan komme vidensamfundet og dets borgeres krav om fri og lige adgang også til de digitale materialer e-bøger, film, musik og hvad borgerne ellers efterspørger, og som loven forpligter bibliotekerne at stille til rådighed i møde. Det ser ud til, at der udover en styrings- og praktisk sekretariatsstruktur opbygges en fælles digital infrastruktur, i lighed med hvad artikler her i bladet i sommer var inde på, samt bl.a. en indkøbsenhed. Det ser også ud til, at der bliver tale om en frivillig aftale for kommunerne. Derfor bliver det en vigtig opgave for os i DB at få så mange kommuner som muligt til at deltage, så vi når målet om, at alle borgere skal have adgang også til de digitale materialer. Danmarks Biblioteksforening ser frem til, at KLs og kulturministeriets fælles rapport om, hvordan den samlede økonomi i aftalen bliver, offentliggøres. Så vi kan få beregnet, om vi kan gøre det nemmere og billigere ved at skabe fælles nationale løsninger. Borgerne ønsker nemme og lovlige måder at få adgang til de mange digitale ressourcer på, og som der bliver stadigt flere af, senest set med e-bøgerne på ereolen. Det haster derfor også af den grund med at få realiseret DDB-visionen om et fælles digitalt bibliotek for hele Danmark. Vi hilser derfor resultatet velkomment og deltager naturligvis også i det fortsatte arbejde med udmøntningen af den politiske aftale. Jeg anbefaler meget, at den fortsatte udvikling og udfoldelse af DDB-visionen kan ske i en åben dialog med alle berørte parter.

3 INDHOLD Fra i år bringes Danmarks Biblioteksforenings egen årsberetning som særskilt publikation; 2011 Beretningen er vedlagt dette nummer af Danmarks Biblioteker. Planen er fremover at lave en ny form for beretning, modellen i år skal betragtes som en overgang. Læs, som optakt til årsmødet, serien af forskellige indslag og debatindlæg om biblioteksudvikling i 2011 og i dag bl.a. set fra Kulturstyrelsen og Det Informationsvidenskabelige Akademi - og fra to venstrepolitikere, begge formænd for kultur og fritid i henholdsvis Gentofte og Varde Kommune. Alle taler om ACTA, nummeret omfatter et stort indslag om aftalen og bl.a. bibliotekerne, skrevet af IVA-forsker Lars Konzack. God læselyst og på gensyn i Frederikshavn den denne måned. Mere end 400 politikere, fagfolk og andre har p.t. meldt sig, og det tegner til at rekorden slås! 2 Borgernes digitale bibliotek - Danskernes Digitale Bibliotek 4 Sagt om biblioteket 2011: Benny Andersen, Merete Pryds Helle og Uffe Elbæk 5 BIB TO GO på Borup Station Randi Petersen 5 e-bøger, digitale medier og økonomiske konsekvenser Hellen Niegaard 6 Tårnby Bibliotek og Kommune hædret af Biblioteksforeningen Region Hovedstaden Tårnby: Interview med Vibeke Rasmussen, formand for Tårnby Kommunes Kultur- og Fritidsudvalg 6 DEBAT DET ÅBNE BIBLIOTEK 8 Fagfolk - nøglen til øget biblioteksbrug? Martin Lundsgaard-Leth 9 Selvbetjening - led i en tidssvarende profil Mogens Larsen 10 ACTA - sikring eller trussel Lars Konzack 13 Vi vil kultur - øget DB fokus på kulturpolitik Malene Carmel og Martin Lundsgaard-Leth, for DBs Kulturudvalg ACTA: Alle taler om det hvad sker der? Styrk den professionelle formidling Aktuelle kurser fra ODM - Organisationen Danske Museer POLITIKERPROFILEN 16 Lisbet Rosendahl, Varde Hellen Niegaard 18 Eyvind Vesselbo, Gentofte Hellen Niegaard 20 Bibliotekerne gør det godt Kulturstyrelsens beretning 2011 Jens Thorhauge 21 Kompetenceudvikling, licenser, DBB og projekter i 2011 Kirsten Boelt 22 Hjørring Bibliotek som kalender pin-up 22 NOTA går nye veje 22 Større søgning til IVA. Beretning 2011 Per Hasle Venstres kulturpolitikere tror på bibliotekerne Skru op for biblioteket. Nye markedsføringspotentialer med lydformidling Line Hoffgaard og Frank Helenius 26 Tværkommunalt udbud af ét folke-og skolebibliotekssystem - er det en god idé? Annette Brøchner Lindgaard 26 Det interaktive og kreative børnebibliotek International konference i juni

4 SAGT OM BIBLIOTEKET 2011 Biblioteket er simpelthen et underværk! Jeg kommer fra en ret fattig, men overmåde læseglad familie. Min mor lånte såvel voksenlitteratur som børnebøger hjem fra det lokale bibliotek. I dag har jeg selv et stort privatbibliotek, men nu og da må jeg på nærmeste kommunebibliotek for at opspore et værk, som kan hjælpe mig i mit arbejde. Benny Andersen modtog 2011 Edv. Pedersens Biblioteksfonds Forfatterpris. Læs mere i Danmarks Biblioteker nr. 3. og Biblioteket er det eneste sted i vores samfund, hvor alle kan komme, uden at være inviteret, uden at skulle noget særligt. Det er et udtryk for sandt demokrati. På biblioteket er viden, trykt og digitalt og af alle slags, tilgængelig for alle, og gennem biblioteket kan vi have en samtale med mennesker fra andre tider og andre steder. Dét synes jeg er stort. Merete Pryds Helle, forfatter og pioner når det gælder digitale fortællinger og romaner. Hun lavede sammen med bl.a. DB og bibliotekerne i Aarhus i 2011 en sms-julekalender for voksne. Læs mere i Danmarks Biblioteker nr Bibliotekerne spiller en helt særlig rolle i kulturlivet for os alle sammen, for bibliotekerne er det sted, som kan bringe forskellige partnere sam men. Et sted, hvor de kreative alliancer kan etableres, hvis vi skal genopfinde et nyt Danmark rustet til fremtidens udfordringer. - udtalte den nyudpegede, radikale kulturminister Uffe Elbæk i stort interview i Danmarks Biblioteker nr

5 AKTUELT BIB TO GO - VERSION BORUP Fredag morgen den 10. februar opdagede pendlere fra Borup Station, at det lille læskur på perronen var forvandlet til et virtuelt bibliotek med e-bøger, de kan låne ved at scanne bøgernes QR-koder med deres smartphones. Idéen til det virtuelle bibliotek kommer fra Sydkorea, hvor et supermarked satte virtuelle varehylder op i subway en lige der, hvor tusindvis af passager dagligt står af og på toget. Med BIB TO GO vil Køge Bibliotekerne vise, at biblioteket er mere end en bygning med bøger. Vi vil vise: de digitale tilbud, som borgene har adgang til hvor let man kan bruge biblioteket på sin smartphone og tablet at biblioteket er lige dér, hvor man står. Kampagnen løb frem til den 9. marts, og ved redaktionens slutning var der blevet taget godt imod den! Kontakt Jeppe Bjerregaard Jessen, hvis I vil vide mere på jeppe.bjerregaard.jessen@koege.dk. Randi Petersen, bibliotekar og markedsføringskoordinator, KøgeBibliotekerne Jens Thorhauge fratræder Efter 15 år på posten som direktør for Biblioteksstyrelsen, Bibliotek og Medier og senest som områdedirektør i Kulturstyrelsen har Jens Thorhauge valgt at gå på pension med udgangen af april måned. Han stopper dog ikke helt med at beskæftige sig med bibliotekerne. Fremover bliver det i stedet som selvstændig konsulent. Kulturstyrelsen afholder reception for Thorhauge tirsdag den 17. april kl E-BØGER, DIGITALE MEDIER OG ØKONOMISKE KONSEKVENSER I 2011 kom det folkelige gennembrud for folkebibliotekernes digitale betjening af borgerne. Projektet ereolen.dk har lært brugerne, hvordan de let kan downloade bøger, og det gør de. Selvom projektet i første omgang er midlertidigt, viser det dog, at forlag og biblioteker kan samarbejde. ereolen har dog rejst mange spørgsmål, ikke mindst i forlags- og forfatterregi. DB finder tilbuddet godt, men dets betalingsmodel for dyr og uholdbar. Netop biblioteksøkonomien bliver også et af dette års hotte emner. Et centralt spørgsmål lyder: Kan vi holde den danske kvalitet i fremtidens biblioteksservice? Budgetbesparelser siden 2007, sammenholdt med brugernes ønsker om flere nye bøger og krav om øget adgang og tidssvarende digital service, kunne, paradoksalt nok sammen med brugersucces en på e-bøgerne, føre til et vist økonomisk sortsyn. Mand og mand imellem, i kroge og hjørner, har situationen ført til rumlen om evt. gebyrlægning. F.eks. på serviceområder, der som man sagde for år siden ikke handler om kerneopgaverne, og som dengang gik på bl.a. musik og film. Altså et tilbageskridt i forhold til Lov om biblioteksvirksomhed fra 2000 og dens ligestilling af videns- og kulturressourcer mv. Og et skridt, der ikke harmonerer med den kulturpolitiske grundholdning om, at biblioteket ligesom folkeskolen ikke skal gebyrbelægges. Ejheller med vidensamfundets vision om biblioteket som borgernes lokale kultur- og læringssted med fri adgang til personlig, livslang udvikling. Endnu peger intet dog på, at det skulle komme så vidt. Hellen Niegaard, redaktør Danmarks Biblioteker nr. 2 5

6 INTERVIEW TÅRNBY ÅRETS BIBLIOTEKSKOMMUNE 2012 Tårnby Bibliotek og Kommune blev torsdag den 9. februar hædret som den første modtager af prisen Årets Bibliotekskommune, som Biblioteksforeningen i Region Hovedstaden har indstiftet. To kommuner var nomineret, og Tårnby fik prisen af to grunde: Dels for sin nyindretning og renovering af hovedbiblioteket. Biblioteket fremstår i dag som et imødekommende, dejligt og tidssvarende bibliotek. Dels for kommunens vilje til at bevilge øgede midler til bibliotekets udvikling i en tid, hvor den generelle tendens er besparelser på biblioteksbudgetterne. Prisen består af kr. og et diplom af tegneren Flemming Aabech. Hovedstadsregionens biblioteksforening ønsker med prisen fremover at påskønne særlige initiativer på biblioteksområdet og at gøre opmærksom på bibliotekernes betydning og mangfoldige arbejde. Vibeke Rasmussen (A), formand for Tårnby Kommunes Kultur- og Fritidsudvalg, tog med stor glæde på kommunens vegne imod den nye pris: Det er en fornem anerkendelse af den praktiske nyindretning af vores hovedbibliotek og af den bibliotekstænkning som indretningen er et udtryk for. Jeg er stolt og glad for prisen, og jeg er ikke i tvivl om, at den vil være motiverende og inspirerende med hensyn til det fortsatte arbejde, sagde hun ved prisoverrækkelsen, der fandt sted på det nye Nordvest Bibliotek i København i forbindelse med foreningens generalforsamling. Den anden nominerede kommune og dens biblioteksvæsen var Albertslund. Om valget af Tårnby sagde biblioteks-chef Anne Marie MED BIBLIOTEK SKABER VI KULTUR, VIDE Tårnbys hovedbibliotek er gennem de sidste år blevet renoveret og nyindrettet, så det danner en fantastisk ramme om det moderne bibliotek anno 2012: Et rum, der byder borgerne velkomne til en mangfoldighed af oplevelse, viden, information, kreativitet og læring. Biblioteket er oprindelig fra 1982, men fremstår nu lyst og åbent med gode muligheder for udvikling i takt med borgernes behov og trends i bibliotekerne. Biblioteket har da også fået markant flere besøgende et tegn på, at borgerne har taget det nye bibliotek til sig. Om brugernes holdning til det nye hovedbibliotek fortæller Vibeke Rasmussen, socialdemokratisk kultur- og fritidsudvalgsformand og medlem af Tårnby kommunalstyrelse siden 1981 og i det daglige postfunktionær, til Danmarks Biblioteker: Borgerne er særdeles tilfredse med det nye hovedbibliotek. Besøgstallet steg med 22 procent fra 2008, før vi gik i gang og til 2011, hvor vi blev helt færdige og også fik mødesektionen på plads. I januar måned i år alene er besøgstallet steget med yderligere 21,8 %. Så der kommer rigtig mange borgere til biblioteket. Så mange at der ind imellem er endog godt og vel fyldt op! Og der går ikke en dag uden at tilfredse brugere udtrykker deres glæde over det

7 INTERVIEW Jakob Boserup ET N OG LÆRING SAMMEN MED BORGERNE nyindrettede bibliotek, siger en tydelig tilfreds udvalgsformand. Prisen blev bl.a. givet til Tårnby Kommune for at bevilge øgede midler til biblioteket i en tid, hvor den generelle tendens er besparelser på biblioteksbudgetterne. Hvordan harmonerer det så med byrådets beslutning om en stram økonomi også i budget 2012 besparelser? Til Danmarks Biblioteker fortæller Vibeke Rasmussen, hvordan den sag hænger sammen: Tårnby Kommunebibliotekers budget i 2012 er status quo, fuldt fremskrevet i forhold til Med udgangen af 2010 lukkede en filial. En besparelse i den sammenhæng blev med hensyn til personalereduktion først fuldt gennemført i forbindelse med tilretning af personalebudgettet for Når det drejer sig om det nyindrettede hovedbibliotek, så er der blevet bevilget 3 x 1,5 million kroner til renovering i 2009, 2010 og I 2010 bevilgede vi så yderligere 1,5 million kroner, denne gang til inventar. Hertil kommer, hvad biblioteket har haft mulighed for at omprioritere inden for den eksisterende budgetramme. Men altså alt i alt blev det til 6 millioner kroner som ekstra bevilling over tre år, uddyber Vibeke Rasmussen, som ikke er tvivl om, at de penge er givet rigtig godt ud. For Vibeke Rasmussen at se skaber biblioteket sammenhængskraft og identitet i Tårnby Kommune. Hun forklarer det sådan: På den måde er biblioteket uvurderligt. Det er kulturpolitisk en fantastisk styrke for vores kommune, at vi har et sted som Hovedbiblioteket, der tiltrækker langt over borgere om året. Biblioteket er et meget vigtigt offentligt sted med lige adgang for alle. Det handler om læsning, musik og spændende arrangementer. Det handler om et fint og attraktivt værested. Og det hele beror på et kompetent og imødekommende personale. I Tårnby ser man biblioteket som et unikt rum for borgerne, og et rum, der danner ramme om en mangfoldighed af oplevelser, viden, information, kreativitet og læring. Vibeke Rasmussen fortæller videre: For den enkelte er biblioteket et tilbud om at kvalificere sig fagligt og men- neskeligt. Og biblioteket er samtidig et sted, hvor man kan nyde livet. I disse år yder vores biblioteker også en stor indsats for at kvalificere borgerne i forhold til de mange digitaliseringsprocesser, der er i gang i samfundet. På samme tid er det fysiske bibliotek i dag et samlingssted, som man kan besøge i længere tid: Se film, studere, lege, holde møder, se på udstillinger, modtage it-undervisning eller engagere sig i den brede vifte af spændende arrangementer, der finder sted i løbet af den stadigt længere åbningstidsflade! Vibeke Rasmussen slutter med et varmt glimt i øjet: Som det fremgår, har jeg det som socialdemokratisk politiker godt med vores bibliotek. Og vores nye vision er lige i øjet: Levende rum, vi skaber kultur, viden og læring sammen med borgerne. Interview: Hellen Niegaard Fakta om Tårnby Bibliotek Før nyindretningen havde Tårnby et ret traditionelt bogbibliotek i et solidt hus fra 1983, tegnet af Gerd Bornebusch. Efter nyindretningen har man fået et bibliotek, der i langt højere grad kommer borgerne i møde med inviterende og kommunikerende rum. Her er stadig materialer og digitale tilbud, men biblioteket som en ramme om en mangfoldighed af aktiviteter og arrangementer er prioriteret højt: Mødesektionen, de nye interne mødelokaler, studiearbejdspladser, film i Boxen, computerspil, foredrag og musik i Rotunden, avis- og tidsskriftslæsning, undervisnings og biblioteksintroduktioner i Læringsrummet m.v. Ambitionen er, at Hovedbiblioteket, og også kommunens filial på Vestamager, skal være levende dynamiske rum, hvor der er en varieret kultur- og vidensaktivitet hen over en åbningstidsflade, som udvides ret markant pr. 1. september i år. Danmarks Biblioteker nr. 2 7

8 DEBATINDLÆG: FAGFOLK NØGLEN TIL ØGET BIBLIOTEKSBRUG? SELV LED I EN Erfaringer fra Ikast-Brande tyder på, at åbne biblioteker uden fagfolk kan have sine konsekvenser Et åbent bibliotek - et godt bibliotek? Sådan spurgte Vagn Ytte Larsen, DBs formand, bl.a. i sin leder i sidste nummer af Danmarks Biblioteker i sammenhæng med de selvbetjente biblioteker. Siden begyndelsen af 2011 har de tre biblioteksfilialer i Ikast-Brande Kommune haft status af sådanne åbne biblioteker, her uden biblioteksfaglig betjening. I modsætning til de fleste andre kommuner, hvor der er etableret åbne biblioteker, er der i Ikast-Brande ikke mulighed for at møde en bibliotekar i åbningstiden. De åbne biblioteker er 100 % selvbetjente. I stedet for professionel betjening face-to-face har borgerne hvert sted mulighed for at få hjælp af en frivillig, der viser, hvordan man benytter selvbetjeningsmulighederne. Tilstedeværelsen af frivillige i tre timer om ugen er også ment som et forsøg på at skabe tryghed i et måske helt mennesketomt rum. På trods af at åbningstiden er blevet mangedoblet, er udlånet samlet set overraskende faldet med 20 %. Noget af udlånsfaldet skyldes givetvis tekniske vanskeligheder med at få selvbetjeningen til at virke efter hensigten. Børnesygdomme, der ikke ændrer ved det bemærkelsesværdige i, at udlånet overhovedet er faldet. Det plejer nemlig at betyde et pænt stigende udlån, når det åbne bibliotek gør sin entré. Hvorfor det er gået sådan i Ikast-Brande, er endnu ikke undersøgt. Som jeg ser det, er der tre forklaringer på udlånsfaldet. For det første er materialesamlingerne ikke noget at juble over. For det andet har alle tre filialer i en årrække haft en vigende benyttelse; man kunne derfor spørge sig selv, om grundlaget for at etablere succesrige åbne biblioteker overhovedet har været til stede? Den forklaring, jeg hælder mest til, er dog, at der på filialerne ikke har været mulighed for at kunne møde et andet menneske; in casu: en bibliotekar eller anden biblioteksmedarbejder. Ifølge Dorte Salling Kromann, SDU, der har forsket i landdistrikter og i benyttelsen af bogbusser og filialer, er det nemlig af afgørende betydning for bibliotekets brugere, at biblioteket opleves som et socialt mødested med et personale, der skaber en stemning. Tilstedeværelsen af frivillige har tilsyneladende ikke været tilstrækkeligt stemningsskabende på de åbne biblioteker i Ikast-Brande. Vi planlægger derfor nu at få kortlagt oplevelser med henholdsvis forventninger til de åbne biblioteker og til behovet for f.eks. faguddannet bistand. Det sker ved, at vi senere i foråret går ud og spørger borgerne direkte. Martin Lundsgaard-Leth, biblioteksleder, Ikast-Brande Kommune Sats på et miks af almindelig åbningstid / book-en-bibliotekar / selvbetjening I en kommentar i årets første nummer af Danmarks Biblioteker skriver Vagn Ytte Larsen i bladets leder om succesen med Åbne selvbetjente biblioteker, som startede med, at Silkeborg Bibliotek via et projekt i Gjern tog fat om emnet, støttet af den daværende Biblioteksstyrelse, og frem til i dag, hvor der på få år er blevet etableret 81 af slagsen En rigtig udvikling? Jeg har siden fulgt med i debatten og har, som en af de første der arbejdede med modellen, deltaget i talrige konferencer, hvor succesen har været foldet ud. Både set ud fra den gode historie og fra de velbegrundede faglige motiver. Motiver som for mig stadigvæk er lige så vigtige som den øgede tilgængelighed, der er fulgt med denne serviceprofil. Jeg beklager personligt ligeså meget som Vagn Ytte Larsen, de biblioteker der udelukkende indfører åbne biblioteker som led i besparelse og rationalisering. For mig er selvbetjent adgang til biblioteket blevet et uomgængeligt element i en moderne serviceprofil, som ethvert bibliotek bør tilbyde sine brugere. Og selvfølgelig er alle biblioteker åbne så jeg foretrækker stadig at betegne modellen selvbetjening. Tre afgørende elementer Selv er jeg inspireret af bogen Servicedesign af Søren Bechmann. I dag er den øgende fleksibilitet i brug af biblioteket via selvbetjent adgang blevet et af de mest succesrige tiltag i nyere tid. Bl.a. fordi det tilgodeser brugernes behov for at få adgang til de materialer og ressourcer 8

9 ÅBNE BIBLIOTEKER BETJENING TIDSSVARENDE SERVICEPROFIL de biblioteksindkøb, som de selv har været med til finansiere over de kommunale budgetter - også når vi ikke kan være til stede som personale. Tre vigtige elementer i et moderne servicedesign er for mig et passende miks af: almindelig åbningstid / book-en-bibliotekar / selvbetjening. Vi skal selvfølgelig stadigvæk give borgerne adgang til biblioteket i almindelig åbningstid, hvor de bl.a. kommer for at blive inspireret eller bruge de ydelser, vi har på stedet. Samtidig kommer de også for at få social kontakt med et personale, som i højere grad får denne rolle, nu når vores materialer i en fortsat proces bliver tilgængelige uden for de fysiske bygninger via download. og nemt skal hente eller bringe noget på det lokale bibliotek. Vi har givet dem en service, der optimalt tilpasser sig et livsmønster, som har mange forskellige udseender i en familie, hvor arbejde og fritid i højere grad smelter sammen samtidig med at det oftere er fordelt over døgnets 24 timer. Et nyt koncept for lokal service Min pointe er, at alle disse tre tilgange til biblioteket udgør et servicekoncept, der komplementerer hinanden. Og det harmonerer ikke med ønsket om KUN at spare penge. Selvbetjening bør ses som et led i at udvikle biblioteket, så det holder trit med den tid og de brugere, som vi heldigvis stadigvæk formår at servicere med tilbud, der både skaber livsværdi samt faglig og personlig udvikling. Men for at følge med kræver brugerne, at også vi følger med tiden som heldigvis udvikler sig positivt både uden for og inden for biblioteket, bl.a. takket være selvbetjening! Det andet element er at give brugerne mulighed for kyndig vejledning, når de har brug for hjælp til større projekter i job eller fritid. Denne service hedder booken-bibliotekar og er en parallel til den service, vi bruger i banken, hvis vi har brug for en bankrådgiver og flere penge. Det tredje element er den selvbetjente adgang. Ligesom vi i dag knap kan forestille os ikke at kunne hæve penge uden for bankernes åbningstid, er det åbne selvbetjente bibliotek en service, som rigtig mange benytter sig af, når de hurtigt Mogens Larsen, biblioteksudvikler, Silkeborg Bibliotek Danmarks Biblioteker nr. 2 9

10 Alle taler om ACTA, men hvad går aftalen egentlig ud på og hvorfor er der verden over demonstrationer imod den, og hvad betyder den for bibliotekerne. Lars Konzack, forsker ved IVA, introducerer her den komplekse situation og fremtidige perspektiver. P.t. er aftalen endnu ikke færdigbehandlet i EU-parlamentet eller ratificeret af Danmark og de øvrige EUlande, selv om de har underskrevet A TA SIKRING ACTA står for Anti-Counterfeiting Trade Agreement. Det er en multinational handelsaftale, der fastsætter standarder for håndhævelse af intellektuelle rettigheder. Aftalen søger at fastsætte en ramme for international lov på følgende områder: forfalskede varer, kopimedicin og krænkelse af ophavsret. Det er naturligvis navnlig det sidste, der er interessant for bibliotekerne, og det er den del, som vi her skal se nærmere på. Det blev tydeligt, at der var noget særligt i gære, da EUs udnævnte chefundersøger og ACTA-rapportør, Kader Arif, i kølvandet på at 22 medlemslande skrev under på handelsaftalen, fratrådte sin stilling 26. januar 2012 med ordene: Jeg ønsker at sende et stærkt signal og advare den folkelige opinion om denne uacceptable situation. Jeg vil ikke deltage i denne maskerade. Pludselig var det ikke længere blot en handelsaftale som alle andre, men noget som man åbenbart skulle advare den folkelige opinion om. Forud for dette lå et mærkeligt forløb, hvor handelsaftalen var blevet forhandlet og udfærdiget i hemmelighed, bortset fra at Wikileaks i 2008 uploadede hemmeligholdte forhandlingsdokumenter om aftalen. Hvis dette ikke var sket, så ville handelsaftalen været kommet i stand helt uden offentlighedens kendskab til den. Efter underskrivelsen af ACTA begyndte der at brede sig en utilfredshed med forløbet, hvilket har ført til demonstrationer imod ACTA i en lang række europæiske lande ikke mindst ført an af internetaktivistgruppen Anonymous og europæiske piratpartier. Ifølge kulturminister Uffe Elbæk, erhvervs- og vækstminister Ole Sohn, handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr er der imidlertid ingen grund til bekymring. De fastslår, at ACTA er vigtig for væksten i Danmark, og de kreative kræfter kan have tillid til, at deres produkter ikke uden videre bliver kopieret og videresolgt, uden at virksomhederne får del i fortjenesten. De anfører, at det er en vigtig handelsaftale i en globaliseret verden. Og de gør også opmærksom på, at aftalen ikke ændrer ved det ansvar og de forpligtelser, som internetudbyderne allerede har ifølge dansk lovgivning. Hertil skal siges, at dansk lovgivning på dette område er usædvanligt skrap. Fx har man ved lov formelt lukket adgangen til Pirate Bay, selvom loven omgås i praksis. Alligevel er der folk, der drager aftalen i tvivl. IT-ekspert, cand. mag. Gunnar Langemark, en internet-veteran, har læst aftalen grundigt igennem, og han ser den som et angreb på privatlivets fred. Den aktør, der føler sine intellektuelle rettigheder krænket, kan få adgang til information om personer og aktiviteter til ethvert aspekt af det, som en krænket synes, vedkommer sagen også hvad angår tredjeparter. Han kritiserer regeringerne for at tjene de store distributionsselskaber, der sidder på de immaterielle rettigheder, hvilket Gunnar Langemark advarer om kan få som konsekvens, at det vil sætte en stopper for den digitale udvikling. Han frygter, at dette er første skridt i retningen af, at kæmpekoncerner vil få mulighed for at kontrollere, hvad der overhovedet kan publiceres på nettet. Et andet afgørende punkt i ACTA er expeditious remedies, der betyder, at myndig- hederne får tilladelse til slå ned på rettighedskrænkelse baseret på mistanke altså en forebyggende foranstaltning. Dette anser Gunnar Langemark for at være ACTAs svar på preemptive strike, at folk opfattes som skyldige indtil det mod- 10

11 OPHAVSRET ELLER TRUSSEL? Fra demonstration i Frankfurt. Arkivfoto Fra demonstration i Frankfurt. Arkivfoto satte er bevist. Gunnar Langemark ser ACTA som et forsøg på at sætte den teknologiske udvikling i stå for at tilgodese distributionsselskaber, der vil fjerne den fri konkurrence. Konsekvenserne af ACTA kan derfor være: At det bliver en trussel mod internet-udbydere, der må have stærke økonomiske kræfter i ryggen for at kunne levere den aktive politiindsats eller risikere lukning. Internet-udbyderne vil også føle sig tvunget til at bortcensurere indhold på formodninger om rettighedskrænkelser. Familier og husstande bliver sårbare over for en påstået krænkelse og kan risikere at få lukket internettet og betale dyre erstatninger, selvom det er begået af et barn. Spørgsmålet er så, om det også har konsekvenser for bibliotekerne. Umiddelbart rammer det jo ikke direkte den offentlige service, som bibliotekerne stiller til rådighed. Men så enkelt er det desværre ikke. I takt med at bibliotekerne følger den digitale udvikling vil nogle af de samme krav blive stillet til bibliotekerne, som der stilles til andre internet-udbydere. Bibliotekerne vil blive afhængige af de store distributionsselskaber. Man kunne naturligvis hævde, at bibliotekerne allerede i dag er afhængige af distributionsselskaberne. Det er de for så vidt også, men netop internettet betyder, at vi ikke i fremtiden behøver være afhængige af distributionsselskaber. Faktisk er distributionsselskaber blevet det overflødige led i kæden. Når man kan distribuere via nettet, er det ikke længere nødvendigt at være afhængige af distributionsselskaber. Tiden er inde til at gøre op med en forældet distributionsmodel. Et stykke af vejen er det korrekt, når regeringens ministre gør opmærksom på, at ACTA ikke ændrer noget. Det er netop problemet. Vi har brug for at ændre noget. Vi har ikke brug for at fastholde gammeldags og fordyrende distributionsmodeller, der primært er til for at sikre distributionsselskabernes og ikke forbrugernes og producenternes interesser. Vi har brug for at nytænke ophavsret i relation til det 21. århundredes distributionsteknologi i stedet for at lade lovgivningen blive domineret af fortidens. Professor Mark Poster sagde allerede i 1990, at vi dengang lod os overbevise om, at information for det første var en vare, og for det andet at den var bedst kontrolleret af markedskræfterne. Industrialismens økonomiske system forudsætter nemlig, at ressourcerne er knappe, og de derfor bedst lader sig allokere af markedskræfterne. Men information er ikke knap, men rigelig og billig. I informationssamfundet vender markedet problemstillingen på hovedet: Ved at begrænse information skabes netop den knaphed, som industriøkonomerne påstår, er et naturgivent faktum. Her kommer bibliotekerne ind i billedet som et alternativ til både distributionsselskaber og pirater. For de offentlige biblioteker vil i fremtiden være dem, der kan sørge for at distribuere viden og kunst gratis, da det ikke koster noget af betydning at fremskaffe en digital kopi. Det kan piraterne også, og så længe vi har de gamle distributionsselskaber, vil de blive ved med det. Men i modsætning til piraterne vil bibliotekerne som en offentlig service kunne forpligte sig på at værdsætte producenterne. Lars Konzack, lektor i informationsvidenskab og kulturformidling på IVA Danmarks Biblioteker nr. 2 11

12

13 DEBATINDLÆG VI VIL KULTUR Fordi vi ikke kun skal have noget at leve af i fremtiden, men også noget at leve for (Dorte Skot-Hansen) DB SKAL STYRKE FOKUS PÅ KULTUREN! Kultur og kunst kan som bekendt ikke forklares eller begrundes med argumenter om nytteværdi. På den anden side er der vel næppe tvivl om, at kultur spiller en vigtig rolle i menneskers udvikling og identitetsskabelse; ligesom alle vel har oplevet, hvordan kulturelle oplevelser i fællesskab med andre kan være med til at give ny erkendelse samt styrke følelsen af samhørighed. Dertil har efterhånden mange forskere fra forskellige steder i verden påpeget, at mennesker, der skaber eller oplever kultur, lever længere (Danmarks Biblioteker nr. 4, 2011 s. 4). Kultur er med andre ord godt, så lad os få noget mere af det og gerne med biblioteket som omdrejningspunkt. For som IVA-forsker Dorte Skot-Hansen udtrykker det er biblioteket det sidste offentlige gratis møderum i lokalsamfundet. Kultur & Identitet Grunden til, at Danmarks Biblioteksforenings Kulturudvalg den 13. september afholdt DBs store kulturkonference med kultur og identitet sat i centrum, var dels, at det gode budskab jo ikke kan siges for tit og dels, at der i krisetider kan være en ekstra god grund til at pointere, hvor vigtig kultur er for os alle. Det gælder selvfølgelig også dér, hvor vi lever til daglig ude i kommunerne. I de senere år har bibliotekerne oftest haft fokus på de informationsteknologiske muligheder, nye medieformer og den studieog erhvervsrettede kompetenceudvikling. Vægten har på mange måder været lagt på det nyttebetonede, og målbare. Vi er ikke i tvivl om, at bibliotekerne med disse vægtninger har vist rettidig omhu, men kulturen og formidlingen af kulturelle oplevelser har måske stået lidt i skyggen? Med konferencen i september ønskede vi i udvalget at slå et ekstra slag for kulturen. Og gerne på eller med biblioteket. De mange deltagere fra hele landet, der fandt tid til at deltage i konferencen, vidner om, at vi må have ramt noget med klangbund. Vi vil her ikke gentage, hvad der allerede er skrevet fra konferencen (Danmarks Biblioteker nr. 6, 2011 s. 8-11). Blot fremhæve, at de mange perspektivrige og spændende oplæg fra Henrik Jensen, Dorte Skot-Hansen, Anne Middelboe Christensen og Lars Romann Engel har inspireret os til at give følgende anbefaling videre til både Danmarks Biblioteksforening (DB); det være sig Repræsentantskabet såvel som Forretningsudvalget. Vi synes, det er vigtigt, at DB, i sit virke overfor kommunerne, KL og kulturministeren, er med til at markere vigtigheden af dette. DB skal derfor arbejde for: At kommunerne i højere grad end i dag tænker kultur- og bibliotekspolitikken med, når der formuleres sundheds-, social- og skolepolitik At bibliotekerne forankres og videreudvikles som kulturcentre At byplanlægning og kultur (-mødesteder) integreres En pointering af, at kulturen er vigtig som identifikationsfaktor for alle mennesker i alle aldre En pointering af, at mødet mellem mennesker i sig selv er kulturskabende, og at bibliotekerne af samme grund skal have gode rammer for, at borgerne kan mødes. Malene Carmel og Martin Lundsgaard-Leth på vegne af DBs Kulturudvalg Danmarks Biblioteker nr. 2 13

14

15 Styrk den professionelle formidling med ODM KURSER 2012! Organisationen Danske Museer har sin egen professionelle kursusvirksomhed og inviterer nu i et samarbejde med Danmarks Biblioteksforening landets biblioteker, folkesom forskningsbiblioteker, til at benytte sig af ODM s forskelligartede formidlings- og servicekurser BRILLANTEN: FREMTIDENS UDSTILLINGSUDVIKLING OG REALISERING Kurset vil introducere det nyudviklede arbejdsredskab Brillanten, der kan bruges i hele udstillings-udviklingsprocessen. Under mottoet Form følger funktion vil kurset vise, hvordan I kan samle en udstillings udtryk og indhold i et klart fokus. Formålet er at inspirere deltagerne til at udvikle velfungerende udstillinger, der formidler et relevant fagligt indhold i en passende og formålstjenlig form. Brillanten er ikke en fast skabelon for, hvordan en udstilling kan/skal laves, men et arbejdsredskab, der skal sikre, videreudvikle og kvalificere mangfoldigheden i dansk udstillingspraksis. Den 30. april - 2. maj og 31. maj - 1. juni 2012 BRUG MUSEUMSBUTIKKEN Kurset henvender sig til den, der vil udvikle museets (eller bibliotekets) butik. Ikke bare for at sælge varer og øge indtjeningen, men også for at udvikle butikken som formidlingsrum. Kurset ruster dig til professionel butiksdrift, og dermed også til en brug af butikken som en del af din institutions samlede kommunikation. Kurset sigter mod nyudvikling og øget indtjening via professionalisering af butikken. Den maj 2012 DEL KULTURARVEN I PRAKSIS Et to-dages praktisk orienteret hands-on kursus i, hvordan kulturarvsinstitutioner kan anvende eksisterende platforme til at dele deres digitaliserede ressourcer, og komme i dialog med brugerne. På kurset vil vi undersøge mulighederne i platforme som f.eks. Foursquare, Flickr, Wikipedia, Youtube, SCVNGR, Soundcloud, bloggingplatforme som Tumblr og Wordpress, samt de sociale kommunikationsmedier Facebook og Twitter. Den maj 2012 GOD PUBLIKUMSBETJENING Hvordan får man museets eller bibliotekets besøgende til at føle sig velkomne? Hvordan håndterer man krævende kunder? Hvordan udnytter man sine egne kompetencer til at være institutionens ansigt udadtil? Kurset vil hjælpe frontpersonalet til at blive endnu bedre til at håndtere de mange forskellige typer kunder og situationer i museets eller bibliotekets hverdag. Kurset vil give bevidsthed om kundebetjening og kropssprog, kundetyper og konstruktiv adfærd, udnyttelse af rummet; samt redskaber og teknikker til at identificere egne kompetencer og talenter og til at udvikle dem yderligere. Dato: Afholdes efter aftale på dit bibliotek/museum Læs mere om indhold og priser og tilmeld jer på: Med mindre andet oplyses, afholdes kurserne på Vartov i København. Danmarks Biblioteker nr. 2 15

16 POLITIKERPROFILEN VENSTREPOLITIKEREN LISBET ROSENDAHL - Inkarneret biblioteks- og kulturpolitiker: Udfordringen er, at finde en balance mellem medier og platforme Lisbet Rosendal brænder med egne ord for både sit civile job i Varde Kommune og det politiske arbejde og erkender, at med kun 24 timer i døgnet, så går mange af timerne med jobbet og det politiske arbejde. Hvilket hun dog nøgternt set betegner som noget af et privilegium. Rosendahl trives med at sætte en orm på krogen og smide snøren ud. Hvilket i virkeligheden nok skal forstås i både bogstavelig og i mere overført betydning, når der tales politik og biblioteksudvikling. I alle tilfælde er politikeren Lisbet Rosendahl ikke bange for at gå nye veje. Hverken lokalt eller som medlem af Danmarks Biblioteksforenings Repræsentantskab, hvor hun har været medlem siden Hun mener, at bibliotekerne skal tilpasse sig den samfundsmæssige udvikling, ligesom DB, som forening, skal udvikle sig og bl.a. sikre indflydelse på både den nationale og den internationale dagsorden til fordel for medlemmerne. Som formand for Kultur- og Fritidsudvalget, hvor ser du så de største udfordringer henholdsvis udviklingsmuligheder for bibliotekerne lige nu? Lisbet Rosendahl, 2. viceborgmester og formand for Kultur- & Fritidsudvalget, trådte ind i Varde byråd første gang i 2002 for Venstre, hvor hun i dag sidder på sin tredje periode. Hun er oprindelig uddannet sygeplejerske og har efterfølgende læst videre til sundhedsplejerske. Lisbet Rosendahl er direkte i mælet og ikke bange for at sige tingene, som de er; hun er gennem sine forældre både sønderjyde og vestjyde. Hun er inkarneret kulturog naturbruger. Hvilket hænger meget godt sammen med, at hun også siden 2008 har været formand for en af de få kulturregioner, Kulturregion Vadehavet, der ikke alene inddrager natur og naturaktiviteter, men også biblioteker i de kulturregionale projekter. LR: Digitalisering af materialerne giver forbedrede muligheder i formidlingen. Udfordringen er, at det sker i konkurrence med private, f.eks. TDC, og interessant nok også i konkurrence med de eksisterende fastformsmedier. Der skal findes en balance mellem medier og platforme. Danskernes Digitale Bibliotek vil forhåbentligt skabe nye muligheder for forbedret servicering af borgerne. De åbne biblioteker giver kommunerne mulighed for at fastholde en decentral betjening. Brugt fornuftigt med bibeholdelse af betjeningstider er det en flot udvidelse af biblioteket til reelt at blive lokalsamfundets dagligstue. I sommer kunne jeg klippe snore til det seneste af vores selvbetjente biblioteker, biblioteket i Nr. Nebel. Bibliotekernes budgetter reduceres igen i år i de fleste kommuner. I sparer også set ift. budget Hvor meget drejer det sig om reelt, og hvad gør I lokalt for alligevel at give brugerne et tidssvarende bibliotekstilbud? LR: Besparelsen i Varde er på 5% men den dækker perioden En filial er erstattet af bogbus, betjeningen af private børnehaver er ophørt, arbejdet med børnehavebiblioteker er rationaliseret, og bødetakster er hævet. Basisbetjeningen er bevaret og udlånstallet svagt stigende. Så biblioteket er stadig levende. 16

17 Samarbejdet mellem politikere og fagfolk er en enestående mulighed for sammen at skabe fremtidens bibliotek Bak op om DB På Danmarks Biblioteksforenings repræsentantskabsmøde i november var Lisbet Rosendahl en af talsmændene for en skærpet opmærksomhed og nye initiativer omkring Danmarks Biblioteksforenings kommunale medlemmer i lighed med bl. a. Tur- Danmark processen, hvor DB-politikere, besøger de enkelte kommuner og mødes med lokale politikere, forvaltnings- og bibliotekschefer. Rosendahl præciserede ved den lejlighed, at hun fandt det trist, når enkelte kommuner ikke ønsker at bakke op om bibliotekerne og Danmarks Biblioteksforenings indsats. På spørgsmålet om hvordan Lisbeth Rosendahl ser på Danmark Biblioteksforenings rolle i dag, siger hun: Danmarks Biblioteksforening er meningsdannende og lokalpolitikernes talerør inden for biblioteksområdet. Samarbejdet mellem politikere og fagfolk er en enestående mulighed for sammen at skabe fremtidens bibliotek. Kultur, indsigt, trivsel og demokratiudvikling Partnerskaber er et af tidens mantra. Afslutningsvis beder jeg Lisbet Rosendahl fortælle om den store palet af partnerskaber, som Varde Bibliotek er aktiv i, og som efter hendes mening gør en forskel. Hun nævner bl.a. et roadshow, Bibliotekets netmedier, der laves sammen med skolerne med præsentation af bibliotekets digitale medier ved fællessessioner i store forsamlinger. Vardes 10 børnehavebiblioteker, Lektiecaféen på Ølgod Bibliotek, der drives i et samarbejde med Multietnisk Forening og Læseklub for læseuvante oprettet i samarbejde med medarbejderne i Café "Paraplyen", primært et tilbud til personer, der har trivselsproblemer, ensomhed - og/eller misbrugsproblemer. Biblioteket arrangerer også mere klassiske kunst- og litteraturaftener sammen med Varde Kunstforening. Fra en aften om Kähler keramik og familiekrøniken bag til en aften med fokus på Broderskabet den eksperimenterende forfatterskole med forfatter og idehistoriker Lars Morell. Ligesom man hvert år holder to forfatteraftener sammen med Danske Bank. Et partnerskab, der betyder, at man kan trække både flere deltagere til arrangementerne og har flere midler til de dyre forfattere. Projektet Natur-kultur-bevægelse er et sundhedsfremmende perspektiv og handler om at tilbyde aktiviteter for f.eks. dagplejen og institutionerne sammen med Varde Museum, Varde Musik- og Billedskole, Center for sundhedsfremme og Natur-Kultur-Varde. Ét projekt som har Lisbet Rosendahls særlige opmærksomhed: Vardes Kulturelle Rygsæk oplæring til kulturelt demokrati. Det giver hvert år alle kommunens børn selvstændige erfaringer med den ypperligste kunst, så de senere kan træffe egne kulturelle valg. 1. klasserne prøver således selv at danse ballet i vores samarbejde med Den Kongelige Balletskoles Kompagni B under ledelse af kompagniets unge dansere. På lignende måde er f.eks. Statens Museum for Kunst, Kunstmuseet Trapholt og Den ny Opera inddraget. Biblioteket er tovholder og deltager sammen med Kultur og fritid, Varde Musikskole, Varde Museum, skole- og folkebiblioteker i styregruppen og de 11 arbejdsgrupper, der sammen sikrer driften af rygsækken, fortæller Lisbet Rosendahl. Endelig har Varde Bibliotek et partnerskab med Skat/Borgerservice Varde kommune om kurser i selvbetjening og borger.dk. Det har også skabt samarbejde med lokale datastuer, der har ønsket og fået lokale kurser (f.eks. i Agerbæk, Tistrup og Næsbjerg). Hellen Niegaard Varde Kommune har godt indbyggere og bibliotekerne har et årligt udlån på ca bøger mv., dvs. et udlånstal på 16,7 udlån pr borger. Udgifter pr. indbygger pr. år i 2010: 463 kr. I 2009 havde man ca besøgende og samme år et antal downloads på (Biblioteksstatistik 2009 og 2010). Danmarks Biblioteker nr. 2 17

18 POLITIKERPROFILEN VENSTREPOLITIKEREN EYVIND VESSELBO - Dedikeret biblioteks- og kulturprofil: Udfordringen er, at fastholde bibliotekets fundament som kulturelt centrum samtidig med den digitale udvikling Eyvind Vesselbo er folketingsmedlem for partiet Venstre og også aktiv i kommunalpolitik. Han er 1. viceborgmester og formand for Kultur- og Fritidsudvalget i Gentofte. Vesselbo er magister i kultursociologi fra Københavns Universitet og selvstændig erhvervsdrivende. Har tidligere både været ansat ved Danmarks Statistik, Danmarks Biblioteksskole og Kultursociologisk Institut, Københavns Universitet. Eyvind Vesselbo gik ind i landspolitik og kom i Folketinget i 2001, og har været aktiv i kommunalpolitik siden 1970 erne. Først for Gentoftelisten, siden socialdemokraterne og i dag Venstre. Vesselbo er ikke bleg for at mene noget andet end sit parti og dets toplinje. Og han ser gerne flere politikere med klare holdninger og kant. Særlig i en valgkamp er det vigtigt, at vælgerne kender de enkelte kandidaters egen holdning til tingene, mener han. Som både kommunalpolitiker i Gentofte og samtidig medlem af Folketinget, betragter Eyvind Vesselbo sine vilkår som kulturpolitiker noget nær et privilegium. I folketingsregi er Vesselbo medlem af Kulturudvalget og især optaget af film, musik og biblioteker. Noget som sammen med interessen for idræt også gjorde, at han ved kommunalvalget gik efter at blive formand for kultur- og fritidsområdet i Gentofte. Hvor ser du som formand for Kultur- og Fritidsudvalget så den største udfordring for bibliotekerne lige nu? EV: Først og fremmest den økonomiske prioritering om det man kunne kalde fundamentet. Altså det grundlæggende for biblioteket: den trykte bog og så de digitale medier. Selvfølgelig skal vi også satse på e-bøgerne, de er fantastiske, men så længe vi har de trykte bøger, skal vi også have dem på hylderne i biblioteket. Projektet med Danskernes Digitale Bibliotek er vigtigt for borgerne men også et dyrt projekt. Dertil kommer store fælles opgaver som en fortsat digitalisering af f.eks. Det Kongelige Biblioteks samlinger og kulturarven. Noget jeg meget gerne kæmper for. Eyvind Vesselbo er med egne ord næsten miljøskadet, når det gælder biblioteker. Han var halvtidsansat på Det Kongelige. Bibliotek de syv år, han læste. Efterfølgende underviste han flere år på Danmarks Biblioteksskole. Bibliotekerne står mit hjerte nær og har en stor værdi, som kulturelt centrum. Som det sted, hvor folk både kommer for at låne, bruge og søge via it-baser og få nye oplevelser ved de mange arrangementer. Det skal vi fastholde, mener han. Hvordan ser du Danmark Biblioteksforenings rolle i dag, og hvorfor er det vigtigt at være medlem af DB? EV: Dét at vi har en overordnet forening med et fælles forum som Danmarks Biblioteksforening er enormt frugtbart. Der er jo sket dramatiske forandringer i biblioteket i de senere år, og her er det vigtigt, at vi har en bred forening der, som DB, tør går foran. Som laver arrangementer, udgiver blad og bøger, tager nye ting op, holder samtalen mellem politikere og fagfolk levende og skubber på, når det gælder nytænkning i bibliotekssektoren. 18

19 Der er jo sket dramatiske forandringer i biblioteket i de senere år, og her er det vigtigt, at vi har DB, som tør går foran Bibliotekernes budgetter reduceres igen i år i de fleste kommuner. Hvordan ser situationen ud i Gentofte, og hvad gør I der - i en presset tid - for at give brugerne et tidssvarende bibliotekstilbud? EV: I Gentofte ligger vi budgetmæssigt omtrent på status quo. Det er meget vigtigt, at vi fastholder og sikrer os også som centralbibliotek en vis kvalitet og standard. Så når det gælder personale og materialer mv., så skal vi ikke spare på biblioteksområdet ud over, hvad der ligger inden for almindelig effektivisering. Samtidig vil vi gerne give en bedre service. I efteråret gik vi i Jægersborg i gang med at realisere noget jeg har foreslået i flere år, nemlig at holde biblioteket åbent, når folk har fri. Det sker nu i Jægersborg, som andre steder, ved at lade folk bruge biblioteket i et øget antal timer og uden medarbejdere. Jeg holder fast i, at der skal være medarbejdere i den almindelige åbningstid men den ekstra mulighed for, at lade folk lukke sig selv ind og betjene sig selv, er blevet godt modtaget. Det kræver selvfølgelig videoovervågning og så har vi en vagt, der kigger forbi. Det er også noget, at vi vil gøre andre stede. Partnerskaber er løsningen Partnerskaber er et af tidens mantra for folkebibliotekerne, og Eyvind Vesselbo er i denne forbindelse især optaget af de unge. Oftest er vi tilbøjelige til at tænke i børn og voksenaktiviteter, men i Gentofte Bibliotekerne har vi nu sat fokus på unge. I samarbejde med de unge selv vel at mærke. De deltager som frivillige og har sammen med biblioteket lavet oplæg til, hvad vi kan gøre, bl.a. i det tværgående samarbejde i den nye kulturregion: KulturMetropolØresund, fortæller Vesselbo. I den nye kulturregion skal der laves projekter for et samlet beløb af 25,4 millioner kroner. Kommunerne bidrager samlet med 9 mio. kr., Region Hovedstaden med 5 mio. kr. og Kulturministeriet med godt 11 mio. kr. Aftalen indeholder seks indsatsområder: børne- og ungeområdet, institutionernes møde med nye brugere, byens rum, kobling af kultur og idræt, store idrætsbegivenheder og vækst i de kreative kulturerhverv. Gentofte er med i hele fire projekter, der omfatter de unge. At Eyvind Vesselbo i dag er Venstres socialordfører i Folketinget og stærkt optaget af sociale vilkår skinner igennem. Han fortæller med stor entusiasme om bibliotekets relativt nye café: Det er super ideelt. Med hovedbibliotekets Café Nema, som vi åbnede i eftersommeren, kan vi ikke alene tilbyde et hold mennesker meningsfyldte job, vi kan samtidig tilbyde bibliotekets mange daglige besøgende en rigtig god caféservice og fantastisk mad. Kulturudvalget har været forbi og prøvespist, og der er roser fra formanden, som synes, at kombinationen af det sociale og kulturen er en helt rigtig model. Café Nema hører under Nextjob, en del af Job- & Aktivitetscenteret i Gentofte kommune. Bedre kulturoplevelser med helhedstænkning Eyvind Vesselbo fortæller også med begejstring om Ordrup Bibliotek som et fint eksempel på tværgående tankegang i Gentofte. I dette tilfælde mellem biblioteket, gymnasiet og skolen. Det snart fireårige byggeri tilbyder både biblioteks-, kulturhus- og idrætsfaciliteter. Biblioteket selv har, som resten af husets funktioner, fokus på sund livsstil og idræt. Og det er efter Vesselbos opfattelse oplagt at tænke folke- og skolebibliotekstilbud sammen i det hele taget. Endelig fremhæver Gentoftes kulturudvalgsformand Kulturklub Gentofte. Her kan man med en slags kulturklippekort nyde godt af syv lokale kulturinstitutioner i kommunen: Bellevue Teatret, Ordrupgaard, Danmarks Akvarium, Øregaard Museum, Gentofte Kino, Experimentarium og Gentofte Bibliotekerne. De tilbyder i fællesskab et par attraktive særarrangementer og rabatter på andre aktiviteter. Klubben er efter nogle indledende øvelser ved at komme op i omdrejninger, og Eyvind Vesselbo håber og er også vis på, at konceptet vil tiltrække flere til de mange muligheder dette samarbejdsprojekt indebærer. For, som han understreger: Vi vil jo gerne give borgerne i Gentofte rigtigt gode og stærke kulturoplevelser. Hellen Niegaard Gentofte Kommune har ca indbyggere og et årligt udlån på ca. 2.1 million udlån af bøger mv., svarende til 30,5 udlån pr. indbygger. Det høje tal hænger bl.a. sammen med kommunens opgave som centralbibliotek og udlån til andre kommuner. Udgifter pr. indbygger pr. år i 2010: 613 kr. I 2009 havde bibliotekerne ca besøg og samme år et antal downloads på ca (Biblioteksstatistik 2009 og 2010). Danmarks Biblioteker nr. 2 19

20 BIBLIOTEKERNE GØR DET GODT Kulturstyrelsens beretning 2011 Styrelsens udviklingsindsats overfor folkebibliotekerne følger de 22 anbefalinger i rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet fra Der er iværksat aktiviteter for samtlige anbefalinger. En overskuelig oversigt over disse aktiviteter kan ses på Digitalt gennembrud. Strategisk centralt står indsatserne for at skabe (endnu) et digitalt gennembrud for danske biblioteker. Arbejdet med at tilvejebringe en konkret model for Danskernes Digitale Bibliotek har været central i det forløbne år. Den foreliggende rapport forventes offentliggjort efter KL s bestyrelses behandling af indstillingerne i slutningen af februar. Den foreslåede samarbejdsmodel for DDB består i, at der etableres en selvstændig organisation med en styregruppe, en koordinationsgruppe og et sekretariat. At der desuden etableres en fælles indkøbsenhed. Der skal i DDB arbejdes på at udvikle en fælles infrastruktur for folkebibliotekerne på nettet. DDB må ses som et af de mest afgørende skridt på folkebiblioteksområdet i mange år. Her skabes rammerne for et udviklingsarbejde, der for alvor tager den digitale udfordring op for at udvikle nye services til brugerne. Danskernes Digitale Bibliotek vil, hvis indstillingen følges, få en status, der ligner Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF), der er forsknings- og undervisningsbibliotekernes samarbejdsorganisation, der også er sekretariats- og bevillingsmæssigt funderet i styrelsen. DEFF lancerer i foråret en ny strategi, der også har perspektiv til folkebibliotekerne, fordi hovedidéen er at udvide målgruppen fra forskere og studerende på betalende institutioner til flere andre grupper. I første omgang fokuseres på at sikre adgang til licenser til de lukkede betalingsdatabaser for kandidater, der forlader universitetet. I dag mister de adgangen, når de er færdige med deres studier. Idéen er, at det vil styrke deres faglige arbejde at fortsætte med at bygge på ny forskningsbaseret viden også i deres egentlige arbejdsliv! Perspektivet er også, at om få år vil størstedelen af Danmarks arbejdskraft være uddannet med DEFF-ressourcer som et væsentligt integreret element i deres uddannelse. DEFF kan være et afgørende bidrag til en mere vidensorienteret arbejdskultur i fremtiden. Den anden gruppe, der satses på at udvikle nye ydelser til, er små og mellemstore virksomheder, der på grundlag af mere systematisk brug af ny viden kan konsolidere innovationsindsatsen. Der er også perspektiver i et samarbejde mellem folkebibliotekerne og forskningsbibliotekerne. Der er i 2011 igangsat et projekt med folkebibliotekshjælp til de mange virksomheder, der har problemer med web-baseret kontakt til det offentlige. I løbet af april vil bibliotek.dk give adgang til mere end 200 mio. videnskabelige artikler, som kan bestilles til gratis leverance (i print) på det lokale folkebibliotek. Denne service udvikles i samarbejde med Statsbiblioteket. Der er basis for et udvidet samarbejde mellem forsknings- og folkebiblioteker om betjening af denne målgruppe. Et tredje gennembrud for digitaliseringsindsatsen er knyttet til projektet ereolen, som styrelsen har givet tilskud til og fulgt tæt. Projektet skal afprøve forretnings- og formidlingsmodeller for e- bøger. Efter en lang forhandlingsfase lykkedes det projektbibliotekerne at få en aftale med forlagssiden og pr. 1 november 2011 gik projektet i gang. Styrelsen har givet ekstra tilskud i startfasen, og i dag er alle danske kommuner med, ligesom forlæggerne generelt tilslutter sig, således at der i skrivende stund er mere end 80 forlag med i projektet. Borgerne tager fint imod. Dette Kulturstyrelsen er pr. 1 januar 2012 oprettet som en fusion mellem Bibliotek og Medier, Kulturarvsstyrelsen og Kunststyrelsen med følgende vision: Kulturstyrelsen vil styrke samspillet mellem kunst, kulturarv, biblioteker og medier styrke koordineringen af den statslige og kommunale indsats på kulturområdet fremme udvikling og udnyttelse af den øgede digitalisering i kultur- og medielandskabet udvikle nye tilbud og formidlingsformer til borgerne styrke det internationale kultursamarbejde inden for alle fagområder øge samarbejdet med bl.a. uddannelse, undervisning, forskning, miljø og natur samt erhvervsudvikling, herunder arkitektur og turisme. Styrelsen består af fem centre, hvoraf de to, Center for Bibliotek og Medier og Center for Digitalisering og IT arbejder med biblioteksområdet. En central udviklingsopgave på biblioteksområdet er at koordinerer biblioteksudviklingen og samarbejdet mellem bibliotekerne i Danmark. 20

VIRKSOMHEDSPLAN 2012

VIRKSOMHEDSPLAN 2012 VIRKSOMHEDSPLAN 2012? Udkast til Repræsentantskab På mødet 18. november lægges op til en proces, hvor repræsentantskabet udpeger de kommende års indsatsområder, som forretningsudvalget efterfølgende fylder

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

BIBLIOTEKSPOLITIK. Varde kommunes. BIBLIOTEKSPOLITIKKEN opstiller mål for 2012 til 2016 og indgår i Varde Kommunes aftalestyring af biblioteket.

BIBLIOTEKSPOLITIK. Varde kommunes. BIBLIOTEKSPOLITIKKEN opstiller mål for 2012 til 2016 og indgår i Varde Kommunes aftalestyring af biblioteket. Varde kommunes BIBLIOTEKSPOLITIK BIBLIOTEKSPOLITIKKEN opstiller mål for 2012 til 2016 og indgår i Varde Kommunes aftalestyring af biblioteket. Rådhusstræde 2 6800 Varde Tlf. 7522 1088 www.vardebib.dk Forord

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Biblioteket. På dagsordnen

Biblioteket. På dagsordnen Biblioteket På dagsordnen Biblioteket Bliver bibliotekerne ramt hårdt af konjunktursvingninger? stedet hvor du bliver et helt menneske Interesseorganisationens skal vise - resultater på lang sigt - og

Læs mere

Det moderne bibliotek. Bibliotekschefsforeningens årsmøde 2014 Stephan Kleinschmidt Formand for Kulturel og Regional Udvikling

Det moderne bibliotek. Bibliotekschefsforeningens årsmøde 2014 Stephan Kleinschmidt Formand for Kulturel og Regional Udvikling Det moderne bibliotek Bibliotekschefsforeningens årsmøde 2014 Stephan Kleinschmidt Formand for Kulturel og Regional Udvikling Sønderborg har brug for en vækstmotor Fakta Sønderborg kommune 76.793 indb.

Læs mere

Aabenraa Kommunes. Bibliotekspolitik. Biblioteket i videnssamfundet

Aabenraa Kommunes. Bibliotekspolitik. Biblioteket i videnssamfundet Aabenraa Kommunes Bibliotekspolitik Biblioteket i videnssamfundet Biblioteket gennemløber i disse år den største forandring i 50 år. Det gælder rammevilkår, indholdselementer, faglige kompetencer og service.

Læs mere

Mål for Budget 2017 / Opfølgning Serviceområde 14: Biblioteker

Mål for Budget 2017 / Opfølgning Serviceområde 14: Biblioteker for Budget 2017 / Opfølgning Serviceområde 14: Biblioteker Serviceområde Udgøre et uforpligtende møde-, være- og oplevelsessted for borgere i Herning kommune Det nye hovedbibliotek i Østergade er Herning

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Nu åbner. Egebjerg Demokratek. Med indvielse. Onsdag den 1. december 2010 kl. 16.00 17.30

Nu åbner. Egebjerg Demokratek. Med indvielse. Onsdag den 1. december 2010 kl. 16.00 17.30 Nu åbner Egebjerg Demokratek Med indvielse Onsdag den 1. december 2010 kl. 16.00 17.30 Har du lyst til at låne bøger? Vil du debattere lokale forhold? Vil du debattere kommunale forhold? Vil du læse aviser?

Læs mere

Torsdag den 15. maj 2014, kl. 10.00-14.00 Kl. 14-16 vil der være afskedsreception for den afgående formand Vagn Ytte Larsen

Torsdag den 15. maj 2014, kl. 10.00-14.00 Kl. 14-16 vil der være afskedsreception for den afgående formand Vagn Ytte Larsen Til DB s Repræsentantskab 28. april 2014 Der indkaldes hermed til repræsentantskabsmøde Torsdag den 15. maj 2014, kl. 10.00-14.00 Kl. 14-16 vil der være afskedsreception for den afgående formand Vagn Ytte

Læs mere

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Forord B rønderslev Bibliotek en del af livet gennem hele livet. Vi arbejder med at se og udvikle Biblioteket som en livstråd, hvor den enkelte borger gennem hele

Læs mere

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere. 1 Borgmester Pia Allerslevs oplæg ved Nordisk Museumskonference i Malmø onsdag den 1. april 2009 Emnet er: Museernes rolle i samfundet Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund,

Læs mere

BIBLIOTEKSPOLITIK FOR STRUER KOMMUNE

BIBLIOTEKSPOLITIK FOR STRUER KOMMUNE BIBLIOTEKSPOLITIK FOR STRUER KOMMUNE 1 INDLEDNING Bibliotekspolitikken er udarbejdet under hensyntagen til lovgivning, nationale biblioteksstrategier, Struer Kommunens værdier, kulturpolitik og kulturstrategier.

Læs mere

KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE

KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE INDLEDNING Et varieret og aktivt kulturliv spiller en vigtig rolle i visionen om, at skal være et attraktivt sted at bo med unikke og forskelligartede bysamfund og

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

2 Danmarks Biblioteksforening

2 Danmarks Biblioteksforening 2 Danmarks Biblioteksforening VIRKSOMHEDSPLAN INDHOLD 4 VISION MISSION VÆRDIER 5 ARBEJDSGANGE 6 INDSATSOMRÅDER 2015 UDVALGSARBEJDSOMRÅDER LÆRING DIGITALISERING BIBLIOTEKSRUMMET 7 HANDLEPLANER 8 ÅRETS GANG

Læs mere

Resultatberetning 2014

Resultatberetning 2014 Resultatberetning 2014 HORSENS KOMMUNES BIBLIOTEKER En dejlig sommeraften med AOF koret i Tobaksgården Forsidefoto: Et kig ind i det nye bibliotek i Gedved På Krimimessen overrækker forfatteren Jens Henrik

Læs mere

Danmarks Biblioteksforenings Lærings- og Digitaliseringsudvalg

Danmarks Biblioteksforenings Lærings- og Digitaliseringsudvalg Danmarks Biblioteksforenings Lærings- og Digitaliseringsudvalg 22.08.18 TID: 3. september kl. 10-14. STED: Meldahls Rådhus, Vendersgade 30D, 7000 Fredericia. AFBUD Er du forhindret, send venligst en mail

Læs mere

Fynske Årbøger. Nøddebo Præstegård. LitNet. Teater 95b. Historiefortæller Jens Peter Madsen. Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik

Fynske Årbøger. Nøddebo Præstegård. LitNet. Teater 95b. Historiefortæller Jens Peter Madsen. Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik December 2013 Odense Magasinet Nøddebo Præstegård Fynske Årbøger LitNet Teater 95b Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik Jul på gamle postkort 1 Historiefortæller Jens Peter Madsen Månedens Kunstner

Læs mere

Potentielle temaer for centralbibliotekets kompetenceudvikling 2020

Potentielle temaer for centralbibliotekets kompetenceudvikling 2020 Potentielle temaer for centralbibliotekets kompetenceudvikling 2020 På biblioteksledermødet den 4. oktober 2019 skal vi bruge en del af mødet på at arbejde med mulige temaer for centralbibliotekets kompetenceudviklingsindsats

Læs mere

Handlingsplan for 2015-2017

Handlingsplan for 2015-2017 Handlingsplan for 2015-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag. Det handler om at omsætte disse til hverdag og kunne se værdierne leve sig ud i hverdagen på Brønderslev

Læs mere

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 SYTTEN INFO Rødovre Lærerforenings medlemsblad Årgang 18 Nr. 2 Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 Ny strategi

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

2010-13. Bibliotekspolitik for Randers Kommune

2010-13. Bibliotekspolitik for Randers Kommune 2010-13 Bibliotekspolitik for Randers Kommune BIBLIOTEKSPOLITIK FOR RANDERS KOMMUNE BIBLIOTEKET ER EN MENNESKERET v. formand for kultur- og fritidsudvalget Ellen Petersen De danske folkebiblioteker spiller

Læs mere

Strategi for Fritid og Kultur. Lemvig Kommune

Strategi for Fritid og Kultur. Lemvig Kommune Strategi for Fritid og Kultur Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende fællesskaber.

Læs mere

ODENSE BIBLIOTEKERNE. DELSTRATEGI Digitalisering

ODENSE BIBLIOTEKERNE. DELSTRATEGI Digitalisering ODENSE BIBLIOTEKERNE DELSTRATEGI Digitalisering 2016-2020 Odense Kommune By- og Kulturforvaltningen Fritid og Biblioteker Odense Bibliotekerne Østre Stationsvej 15 5000 Odense C Telefon + 45 66 13 13 72

Læs mere

Danmarks Biblioteksforening. UDKAST Strategi

Danmarks Biblioteksforening. UDKAST Strategi Danmarks Biblioteksforening UDKAST Strategi 2011-2015 København, 18. maj 2009 Strategi for Danmarks Biblioteksforening 2011 Danmarks Biblioteksforening har udarbejdet første udkast til strategi gældende

Læs mere

4. DB s fremtidige struktur Bilag: strukturoplæg en styrket biblioteksforening i en ny organisation

4. DB s fremtidige struktur Bilag: strukturoplæg en styrket biblioteksforening i en ny organisation DB s Forretningsudvalg Torsdag den 7. juni 2012, kl. 11-15 DB, Vartov, Farvergade 27 D, 1463 København K. REFERAT Til stede: Vagn Ytte Larsen, Hanne Pigonska, Kirsten Boelt, Lars Bornæs, Carl Gustav Johannsen

Læs mere

Nyt blik på bibliotekets rum WORKSHOP 31. 10.2012

Nyt blik på bibliotekets rum WORKSHOP 31. 10.2012 Nyt blik på bibliotekets rum WORKSHOP 31. 10.2012 1 Aktuelle udfordringer for bibliotekerne set fra Michel SteenHansen, Danmarks Biblioteksforening www.db.dk 2 Er biblioteket Bogens hellige hal? 3 Er biblioteket

Læs mere

Styrk borgerne. Præsentation af høringsmateriale til Ældrerådet. Den 17. april 2015. // Randi Lehmann Møller

Styrk borgerne. Præsentation af høringsmateriale til Ældrerådet. Den 17. april 2015. // Randi Lehmann Møller Styrk borgerne Den 17. april 2015 Præsentation af høringsmateriale til Ældrerådet // Randi Lehmann Møller Hvad vil vi fortælle om Kort opsummering af Styrk Borgerne Præsentation af de tiltag vi især gerne

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Vedtaget af repræsentantskabsmøde oktober 2013 VIRKSOMHEDSPLAN 2014

Vedtaget af repræsentantskabsmøde oktober 2013 VIRKSOMHEDSPLAN 2014 Vedtaget af repræsentantskabsmøde oktober 2013 VIRKSOMHEDSPLAN 2014 INDHOLD 3 MISSION VÆRDIER VISION 4 INDSATSOMRÅDER ÅRETS GANG PROJEKTER 5 INDSATSOMRÅDER 2014 BIBLIOTEKET indgangen til det digitale samfund

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

Københavns Bibliotekers kerneopgave er at skabe ivrige læsere, kritiske kulturforbrugere og engagerede borgere.

Københavns Bibliotekers kerneopgave er at skabe ivrige læsere, kritiske kulturforbrugere og engagerede borgere. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Biblioteksudvikling og Hovedbiblioteket NOTAT 16. januar 2019 Kerneopgave, mål, fokusområder, indsatser og greb i en ny biblioteksplan Københavns Bibliotekers

Læs mere

Tak for sidst! Det var en rigtig god dag lad os får nogle flere af den slags. Dialogen er drøn vigtig, ikke kun mellem bibliotekarerne og BS, men også kollegaer imellem. Vi har alt for sjældent mulighed

Læs mere

Udvalget for kultur 2009. Bibliotekspolitik Slagelse Bibliotekerne

Udvalget for kultur 2009. Bibliotekspolitik Slagelse Bibliotekerne Udvalget for kultur 2009 Bibliotekspolitik Slagelse Bibliotekerne Indhold 1. Mission............................................................ side 2 2. Vision for Slagelse Bibliotekerne....................................

Læs mere

STRATEGI MISSION VÆRDIER VISION INDSATSOMRÅDER

STRATEGI MISSION VÆRDIER VISION INDSATSOMRÅDER STRATEGI 2011-2015 MISSION VÆRDIER VISION INDSATSOMRÅDER STRATEGI FOR DANMARKS BIBLIOTEKSFORENING 2011-2015 FRA DB er en konsensusorganisation, der skaber indflydelse ved at udsende meldinger om, hvordan

Læs mere

Aalborg Bibliotekerne 2011 - i en forandringstid

Aalborg Bibliotekerne 2011 - i en forandringstid Aalborg Bibliotekerne 2011 - i en forandringstid Aalborg Bibliotekerne Skaber det bedst mulige bibliotekstilbud inden for de politisk fastlagte prioriteringer og budgetrammer. Vision - vi vil: Udvikle

Læs mere

Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for?

Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for? Godkendt i Byrådet den XXX 22. maj 2015 Sagsnr. Brevid. Ref. PHG Dir. tlf. 30 84 12 25 peterhg@roskilde.dk Bibliotekspolitik Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for? Roskilde

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Digitaliseringsudvalget Fredag den kl Aarhus Rådhus, Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus REFERAT

Digitaliseringsudvalget Fredag den kl Aarhus Rådhus, Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus REFERAT Digitaliseringsudvalget Fredag den 10.02 2012 kl 11.00 13.00 Aarhus Rådhus, Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus REFERAT Til stede: Steen B. Andersen, Marc P. Christensen, Lars Bornæs, Claus Vesterager, Michel

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov

Læs mere

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15 Børnekultur politik Indhold Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7 Kulturgarantien 7 Kulturfærge Frederikshavn 8 Synlig Børnekultur 8 Målsætninger 9 Kultur- og Fritidsudvalget 9 Børneinstitutioner,

Læs mere

Glæder mig rigtig meget til at møde jer, lære jer at kende og hjælpe jer mod jeres mål. Vi ses ;-)

Glæder mig rigtig meget til at møde jer, lære jer at kende og hjælpe jer mod jeres mål. Vi ses ;-) Aarhus 1900 CÆCILIE Jeg er 24 år og kommer oprindeligt fra Aalborg, hvor jeg har læst idræt i et år på Aalborg Universitet. Jeg følte for at prøve noget nyt, og jeg valgte at tage overlov fra studiet for

Læs mere

Strategiske fokusområder

Strategiske fokusområder 5 Strategiske fokusområder Stemannsgade 2. 8900 Randers C. Tlf.: 8710 6800. www.randersbib.dk. hovedbiblioteket@randersbib.dk Strategiske fokusområder og handleplan 2018 Randers Bibliotek bestræber sig

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del Bilag 553 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del Bilag 553 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 553 Offentligt Tirsdag den 24. maj 2016 kl. 15: Foretræde for Sundhedsudvalget Tak for den store støtte I har givet til Sex & Samfunds arbejde. Tak

Læs mere

Bibliotekspolitik. for Nyborg Kommune

Bibliotekspolitik. for Nyborg Kommune Bibliotekspolitik for Nyborg Kommune Bibliotekets mission Nyborg Bibliotek er en dynamisk og sprudlende kulturinstitution, der spiller en afgørende rolle i forhold til at gøre kommunen mentalt, kulturelt

Læs mere

PEJLEMÆRKER FOR FREMTIDENS BIBLIOTEK

PEJLEMÆRKER FOR FREMTIDENS BIBLIOTEK Fælles strategidag for biblioteksmedarbejdere, Munkebjerg Hotel, d. 6. september 2016 PEJLEMÆRKER FOR FREMTIDENS BIBLIOTEK Tine Vind, enhedschef for biblioteker, Slots- og Kulturstyrelsen Foto: Ferie Camp

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 <

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 < STRATEGI > for Vejle Bibliotekerne 2011 2014< VISIONEN for Vejle Bibliotekerne DIGITALT OMRÅDE OPLEVELSER, INSPIRATION OG LÆRING VISION PROFESSIONEL UDVIKLING Visionen angiver retningen, vi skal gå, i

Læs mere

Budget-2016-talen v. Susanne Crawley Larsen (R)

Budget-2016-talen v. Susanne Crawley Larsen (R) 1 Budget-2016-talen v. Susanne Crawley Larsen (R) Indledning Det går godt i Odense. Vi kan glæde os over, at flotte arrangementer som Tinderbox og HCA-festivals har ryddet avisernes forsider med megen

Læs mere

Sorø Kommune. Strategi for Sorø Bibliotek Nationale udviklingstendenser

Sorø Kommune. Strategi for Sorø Bibliotek Nationale udviklingstendenser Sorø Kommune Strategi for Sorø Bibliotek 2016-2019 2019 Sorø Bibliotek er et traditionelt folkebibliotek med to afdelinger beliggende i historiske bygninger i henholdsvis Sorø Bymidte og Dianalund. Begge

Læs mere

VEJE TIL UNGES LÆSELYST OG BIBLIOTEKSLYST. Hvad ved vi? Hvad vil vi vide mere om?

VEJE TIL UNGES LÆSELYST OG BIBLIOTEKSLYST. Hvad ved vi? Hvad vil vi vide mere om? VEJE TIL UNGES LÆSELYST OG BIBLIOTEKSLYST Hvad ved vi? Hvad vil vi vide mere om? Projekt Sms-fix - din motivation til læsning 328 unge i 9. klasse og 1.g i Aalborg deltager De modtager 3 forskellige sms-noveller

Læs mere

Rapporten er bestilt og finansieret af Slots og Kulturstyrelsen og er en rapport over de årige s brug af og tilfredshed med, de danske

Rapporten er bestilt og finansieret af Slots og Kulturstyrelsen og er en rapport over de årige s brug af og tilfredshed med, de danske Rapporten er bestilt og finansieret af Slots og Kulturstyrelsen og er en rapport over de 16-99 årige s brug af og tilfredshed med, de danske folkebiblioteker Er det ikke mere interessant at kigge på

Læs mere

RE-PUBLISHED 2018-strategi

RE-PUBLISHED 2018-strategi E-PUBLISHED RE- RE-PUBLIS RE-P Silkeborg Bibliotekerne Strategi 2018 Silkeborg Bibliotekernes 2018-strategi handler om, det vi VIL som lokalt folkebibliotek. De handlingsplaner, vi sammen skaber og udvikler

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med

Læs mere

Hørsholm Bibliotek i Kulturhus Trommen

Hørsholm Bibliotek i Kulturhus Trommen Hørsholm Bibliotek i Kulturhus Trommen Åbningstider: Alle dage kl. 8 22. Betjening man. fre. fra kl. 11-18 og lørdag 10-14 Folkebibliotekernes formål og virksomhed 1. Folkebibliotekernes formål er at fremme

Læs mere

Børn og unge former fremtiden Børne- og Skolepolitikken i Gladsaxe Kommune

Børn og unge former fremtiden Børne- og Skolepolitikken i Gladsaxe Kommune gladsaxe.dk Børn og unge former fremtiden Børne- og Skolepolitikken i Gladsaxe Kommune Indhold Indledning... 2 Vision værdier mål... 2 De voksnes ansvar børn og unges medansvar... 2 VISION... 3 Børn og

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

BIBLIOTEKS- POLITIK FOR VEJLE BIBLIOTEKERNE

BIBLIOTEKS- POLITIK FOR VEJLE BIBLIOTEKERNE 2017 BIBLIOTEKS- POLITIK FOR VEJLE BIBLIOTEKERNE IND HOLD POLITIK Vejle Bibliotekerne Vækst i menneskers liv... side 3 Oplevelser og mødesteder... side 5 Demokrati... side 6 Kan vi hjælpe?... side 7 Relationer

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

Lynge skolebestyrelse - Årsberetning mandag d Velkommen!

Lynge skolebestyrelse - Årsberetning mandag d Velkommen! 30-10-2017 Lynge skolebestyrelse - Årsberetning 2016-2017 mandag d.30-10-2017 Velkommen! Mit navn er Jørgen Skytte Jensen og jeg er formand for skolebestyrelsen på Lynge skole. Trivsel har været det helt

Læs mere

Referat. Koordinationsgruppen for DDB. Møde den 28. januar 2015, kl. 12-17 i Kulturstyrelsen.

Referat. Koordinationsgruppen for DDB. Møde den 28. januar 2015, kl. 12-17 i Kulturstyrelsen. Referat 11. februar 2015 DDB sekretariatet Koordinationsgruppen for DDB Møde den 28. januar 2015, kl. 12-17 i Kulturstyrelsen. Deltagere: Bente Nielsen, Bodil Have, Erik Barfoed, Flemming Munch, Jakob

Læs mere

SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...

SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies... SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK 2 0 1 3-2 0 1 6 - for dummies... Velkommen... Først og fremmest tak fordi du interesserer dig for din kommune! Med denne lille flyer har vi forsøgt at indkapsle essensen

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

FOKUSGRUPPER. Afrapportering. Branding / Faaborg-Midtfyn Kommune 28.4.2009. Bysted A/S Tuborg Havnevej 19 DK-2900 Hellerup

FOKUSGRUPPER. Afrapportering. Branding / Faaborg-Midtfyn Kommune 28.4.2009. Bysted A/S Tuborg Havnevej 19 DK-2900 Hellerup Branding / Faaborg-Midtfyn Kommune 28.4.2009 FOKUSGRUPPER Afrapportering Bysted A/S Tuborg Havnevej 19 DK-2900 Hellerup Tel +45 39 16 27 00 www.bysted.dk Kontaktperson Adm.dir. Bo Søby Kristensen bsk@bysted.dk

Læs mere

Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune

Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE - BYRÅDET Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune I Solrød Kommune er der kultur- og fritidstilbud til alle borgere overalt i kommunen. I fritids- og kulturlivet vokser vi fra barnsben

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Frivillighed og velfærdssamfundet. Frivillige i bibliotekerne? Nivå Bibliotek 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School

Frivillighed og velfærdssamfundet. Frivillige i bibliotekerne? Nivå Bibliotek 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Frivillighed og velfærdssamfundet Frivillige i bibliotekerne? Nivå Bibliotek 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Frivillighed og velfærdssamfundet Frivillige i bibliotekerne? Nivå Bibliotek

Læs mere

VELKOMMEN TIL BIBLIOTEKARFORBUNDET

VELKOMMEN TIL BIBLIOTEKARFORBUNDET VELKOMMEN TIL BIBLIOTEKARFORBUNDET Mød os på bf.dk, Facebook og i vores fagmagasin Perspektiv Velkommen til Bibliotekarforbundet. Denne folder giver dig et overblik over dine medlemsfordele Velkommen til

Læs mere

FAVRSKOV4REN STRATEGI OG VISION

FAVRSKOV4REN STRATEGI OG VISION FAVRSKOV4REN STRATEGI OG VISION 2 INDHOLD 4 6 8 12 14 15 1. FAVRSKOV4REN STRATEGI OG VISION 2. INDSATSOMRÅDER 3. FREMTIDIGE MULIGHEDER 4. SAMARBEJDE MED FAVRSKOV KOMMUNE 5. ORGANISERING 6. KONTAKTOPLYSNINGER

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale S 1 Velfærdspolitik Børne- og Ungepolitik Medborgerpolitik Miljøpolitik Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik

Læs mere

Årsmøde 9. oktober 2018 Skolelederens beretning

Årsmøde 9. oktober 2018 Skolelederens beretning Årsmøde 9. oktober 2018 Skolelederens beretning Jeg indledte Jens Andersens oplæg med at fortælle om - og vise en video af - vores nyformulerede værdigrundlag. Jeg har besluttet i år at skrive en lidt

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

ALLE HUSKER ORDET SKAM

ALLE HUSKER ORDET SKAM ALLE HUSKER ORDET SKAM Center for Kompetenceudvikling i Region Midtjylland lod sig inspirere af to forskere, der formidlede deres viden om social kapital, stress og skam og den modstand mod forandringer,

Læs mere

Sammenhæng til Vision 2018/tema

Sammenhæng til Vision 2018/tema Udvalgsområde Mål-overskrift Sammenhæng til Vision 2018/tema Effektmål Kultur- og Fritidsudvalget Kultur som drivkraft Flere vil bor her via udvikling af kulturinstitutionerne: Museum Vestfyn, AssensBibliotekerne,

Læs mere

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling

Læs mere

En undersøgelse af biblioteksservicen i landdistrikter.

En undersøgelse af biblioteksservicen i landdistrikter. En undersøgelse af biblioteksservicen i landdistrikter. Et samarbejde mellem Esbjerg, Varde, Ringkøbing-Skjern og Skive biblioteker samt Center for Landdistriktsforskning ved Syddansk Universitet. Videnskabelig

Læs mere

Folkebiblioteket i folkeskolen Nedslag i gode eksempler..

Folkebiblioteket i folkeskolen Nedslag i gode eksempler.. Et vist pres? Folkebiblioteket i folkeskolen Nedslag i gode eksempler.. Danmarks Biblioteksforening har igangsat et projekt for at afdække alle de muligheder, der opstår når skole og biblioteker bruger

Læs mere

Balancen mellem digitale og traditionelle biblioteksydelser

Balancen mellem digitale og traditionelle biblioteksydelser Balancen mellem digitale og traditionelle biblioteksydelser Hvordan udvikler man bibliotekernes ydelser med den rette balance mellem de traditionelle og de nye biblioteksydelser? Hvordan får bibliotekerne

Læs mere

Strategi for Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm

Strategi for Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm Strategi for Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm 2015-2018 Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm er en selvstændig forening, der blev oprettet i 2007 med fokus på foreningsservice,

Læs mere

Ungdomspolitik. Baggrund. En levende politik

Ungdomspolitik. Baggrund. En levende politik Ungdomspolitik Baggrund Ungdomspolitikken er en del af Den Sammenhængende Børnepolitik i Skanderborg Kommune og skal derfor ses i sammenhæng med Den bedste start på livet og Fremtidens Skole. I udarbejdelsen

Læs mere

Børn og unge former fremtiden

Børn og unge former fremtiden Børn og unge former fremtiden Børne- og Skolepolitikken i Gladsaxe Kommune Høringsmateriale, godkendt af Børne- og Undervisningsudvalget 20. marts 2018 1 Indhold Indledning... 3 VISION... 4 Børn og unge

Læs mere

gladsaxe.dk Sammen Børn og unge former fremtiden Børne- og skolepolitik i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sammen Børn og unge former fremtiden Børne- og skolepolitik i Gladsaxe gladsaxe.dk Sammen Børn og unge former fremtiden Børne- og skolepolitik i Gladsaxe I Gladsaxe Kommune har vi store ambitioner for vores arbejde med børn og unge. Vi har en vision om, at børn og unge vokser

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Fredag den 18. november 2011, kl Danmarks Biblioteksforening, Vartov, Store sal, opgang H, 1463 København K.

Fredag den 18. november 2011, kl Danmarks Biblioteksforening, Vartov, Store sal, opgang H, 1463 København K. DBs Repræsentantskab Fredag den 18. november 2011, kl. 11.00-15.00. Danmarks Biblioteksforening, Vartov, Store sal, opgang H, 1463 København K. Til stede: Knud Jager Andersen (F), Esbjerg, Ole Beckmann

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Formandens Årsberetning juni 2012

Formandens Årsberetning juni 2012 Formandens Årsberetning juni 2012 Har man spørgsmål til årsberetningen, er man velkommen til at sende en email til skolebestyrelsen eller til Keld Rask. Skolebestyrelsen skal i henhold til folkeskolelovens

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale 1 Børne- og Ungepolitik for Ishøj Kommune Velfærdspolitik Borgmesteren har ordet I Ishøj Kommune har vi

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig

Læs mere

Folkebibliotekerne organisering og udviklingstendenser. Introduktion til nyansatte i folkebiblioteksektoren/vest 25. februar 2014

Folkebibliotekerne organisering og udviklingstendenser. Introduktion til nyansatte i folkebiblioteksektoren/vest 25. februar 2014 Folkebibliotekerne organisering og udviklingstendenser Introduktion til nyansatte i folkebiblioteksektoren/vest 25. februar 2014 Fredericia Bibliotek - et mellemstort provinsbibliotek Dagsorden O Lovgrundlag

Læs mere