DjH Nyt. Siden sidst Trelleborgstenen er flyttet til DjH, den indeholder symboler der er relevante for skolen.

Transkript

1 DjH Nyt Magasinet for Den jydske Haandværkerskole juni 2009 Siden sidst Trelleborgstenen er flyttet til DjH, den indeholder symboler der er relevante for skolen. Nu gælder det den anden Anton Anton Jensen går på pension med udgangen af juni måned. Marselisløbet Vi deltager i Marselisløb den 29. og 30. august. Tilmeldingsblanket her i bladet.

2 Indhold MTU 96% af medarbejderne deltog i undersøgelsen, der er med til at give et billede af hvordan vi som medarbejdere oplever DjH. LOYALITET LOYALITET ESB Netværket samlet 2. EEI Danmark EEI Undervisning Erhvervsskoler samlet 5. SOSU skoler samlet 6. VUC samlet 7. Organisation Organisation Organisation Organisation Organisation Organisation Organisation Organisation Organisation Siden sidst Medarbejder tilfredshedsundersøgelse 2009 AMU-udbud og VEU-centre Nu gælder det den anden Anton Nyt bearbejdningscenter i plastafdelingen Tyrkisk pitstop på DjH Henrik og Per Rengøringsafdelingen i Kbh. It-kursus for rengøringgsafdelingen Studietur til Hannovermesse og Volkswagen med 50 installatørstuderende Nyt fra afdelingerne Skolehjemmet Marselisløbet Navne Nyt fra personaleafdelingen Nye billeder til markedsføring 12 Rengøringsafdelingen i Kbh. Rengøringsafdelingen har besøgt Karen Jespersen, der viste dem rundt i Folketinget ARBEJDSGLÆDE ARBEJDSGLÆDE 16. Organisation Organisation Organisation Organisation Organisation Organisation Organisation Organisation 32 Nyt bearbejdningscenter i plastafdelingen Afdelingen har fået et bearbejdningscenter der kan fremstille forme til plaststøbning. De efterlyser gode ideer til spændende emner Skolehjemmet Skolehjemmet har haft flere spændende aktiviteter i kalenderen i foråret. De handler både om fisketur, bull-riding og sundhed.

3 af Henrik Øelund Siden sidst Gennem det sidste år har der været arbejdet med etableringen af nye korte videregående uddannelser, herunder energiteknolog og automationsteknolog. Jeg har tidligere omtalt, at uddannelserne ikke blev godkendt i første omgang, hvorfor DjH heller ikke kunne akkrediteres positivt. I foråret er processen så blevet gentaget, og uddannelserne er nu godkendt af Evalueringsinstituttet (EVA). Samtidig har DjH været gennem akkrediteringsprocessen til at kunne udbyde de to uddannelser. Denne er nu afsluttet, og DjH har modtaget en positiv akkrediteringsindstilling på alle syv kriterier, der er opstillet for begge uddannelser. Følgende fremhæves: 1. DjH har sandsynliggjort, at der er et behov for udbuddet i regionen. 2. DjH har et veludbygget netværk af praktikvirksomheder. 3. DjH har på overbevisende vis redegjort for udbuddets tilrettelæggelse. 4. DjH har et tæt samarbejde med både aftagervirksomheder, leverandører og brancheforeninger, og er meget tæt på og involveret i forsøgs- og udviklingsarbejder. 5. Udbuddet vil på DjH bygge på et solidt videngrundlag. 6. DjH sandsynliggør, gennem mange referencer, at der er et godt, tilstrækkeligt og relevant fagligt miljø, herunder relevante lærerkræfter, og at faciliteterne og ekspertisen er til stede for at kunne udbyde uddannelserne. Gennem sine specialer på både Installatør og EUD har DjH et veludbygget fagligt miljø. 7. I forhold til en systematisk kvalitetssikring har DjH udarbejdet kvalitetsmål og kvalitetspolitik. En positiv sideeffekt i det ret store arbejde det har været at opbygge de to akkrediterings-ansøgninger er, at når Installatøruddannelsen i tidsrummet skal akkrediteres, kan vi tage det rimeligt roligt, da vi nu har en rimelig god erfaring med området. Nu venter så bekendtgørelsesarbejdet og udarbejdelsen af studieordninger. Førstnævnte er en UVM sag, og jeg forventer ikke, at en sådan bekendtgørelse er på plads før omkring midt på efteråret. Så tidligste udbudsmulighed vil sandsynligvis være januar Men derfor kan vi godt glæde os over den positive akkrediteringsindstilling. Bevilling I forbindelse med DjHs obligatoriske handlingsplan for øget gennemførelse ansøgte vi Undervisningsministeriet om støtte til at udvikle vores 24-timersskole yderligere, både mht. åbne værksteder, faglige og fritidsorienterede aktiviteter, sundhed og trivsel m.m. Jeg havde egentlig ikke de store forventninger til et positivt svar, da midlerne generelt prioriteres til de skoler, der har det største frafald. Men man har alligevel fundet vores forslag så interessant, at UVM netop har bevilget kr. Projektperioden begynder allerede 1. august i år, så nu skal vi i gang med detailprojekteringen, som vil involvere både undervisnings-, service-, og skolehjemsområdet. Jeg tror, vi kan glæde os til en spændende udvikling på DjH. Trelleborgstenen I maj måned blev Trelleborgstenen flyttet fra virksomheden Trelleborg til DjH. Dejligt at man tænkte på os, da man skulle sikre, at stenen bliver i lokalområdet. Men stenen har også flere symboler i sig, som er relevante for DjH. Figuren i stenen kan ses som et solhjul, som siden bronzealderen har været er tegn på grokraft. Figuren kan også ses som en skitse af ringborgene fra vikingetiden. Vi kender i Fortsættes næste side 3

4 Fortsat fra forrige side dag til fem af slagsen, alle opført af Harald Blåtand omkring år 980. Ud over den fysiske styrke i borgene var de også symboler på visdom, kraft, tryghed og udblik. At borgene bliver kaldt trelleborge har ikke noget med slaveri at gøre, men ordet trel var navnet på de træstykker langhusene blev bygget af. Både i solhjulet og i ringborgene kan jeg se tydelige paralleller til DjH. Så lad os glæde os over, at stenen er kommet til DjH. MTU MTU 2009 er omtalt andetsteds, men jeg vil her godt takke for den store deltagelse i undersøgelsen. 96 % af DjHs medarbejdere deltog, det er meget flot og rekord for erhvervsskoleområdet. Det betyder, at undersøgelsen er meget troværdig, og jeg kan kun opfordre til, at alle tager aktivt del i den følgende bearbejdningsproces. For selv om resultatet er særdeles positivt, når man sammenligner med øvrige deltagende skoler, så er metoden sådan bygget op, at der altid er noget, der kan enten styrkes eller vedligeholdes. Specielt afdelingsrapporterne er så nuancerede og deltaljerede, at en god dialog om at omsætte resultater til handling ligger lige for. Men overordnet set et resultat vi godt kan glæde os over, også set i lyset af, at vi siden sidste MTU har fået rigtig mange nye medarbejdere, og at vi i perioden har bygget nyt, bygget til og om, og rokeret rundt, så næsten ingen har været fredet. Marselis Igen i år deltager vi i Marselisløbets arrangementer. Pladsen ved Tangkrogen er blevet renoveret, og der er ændret i opstillingerne. Da vi har været med i nu snart mange år, fik vi mulighed for at vælge en rigtig god plads. Jeg håber, mange vil være med enten lørdag eller søndag, eller begge dage. Der er tale om et rigtig hyggeligt arrangement, hvor køkkenet sørger for, at alle kan få depoterne fyldt op igen efter en frisk gå-, løbe- eller cykeltur. Jeg glæder mig til Marselisweekenden. Rigtig god og velfortjent sommerferie til alle. 4

5 af Allan B. Rasmussen og Henrik Øelund Medarbejder tilfredshedsundersøgelse 2009 Som bekendt gennemførte vi på Den jydske Haandværkerskole medarbejder tilfredshedsundersøgelse (MTU) i slutningen af april måned. Det er fire år siden, vi sidst gennemførte tilsvarende undersøgelse, og efter den seneste undersøgelse blev der udpeget fokuspunkter og iværksat indsatsområder på baggrund af resultaterne. Disse områder er der netop målt på igen, og det var med en vis spænding, vi afventede de nye resultater ESB Netværket samlet EEI Danmark EEI Undervisning Erhvervsskoler samlet 5. SOSU skoler samlet 6. VUC samlet 7. DjH Organisation Organisation 22 LOYALITET 80 LOYALITET Organisation Organisation Organisation Organisation Organisation Organisation Organisation Organisation Organisation Organisation Organisation Organisation Organisation Organisation Organisation ARBEJDSGLÆDE ARBEJDSGLÆDE Benchmarkrapporten Loyalitet og arbejdsglæde. DjH er nr. 7 på figuren Fortsættes næste side 5

6 Fortsat fra forrige side På Den jydske Haandværkerskole har 96% af alle fastansatte medarbejdere deltaget i undersøgelsen. Dette er den højeste deltagerprocent blandt de 18 erhvervsskoler, som har medvirket i denne MTU benchmarking undersøgelse, og resultaterne anses som værende meget valide. Resultatet af undersøgelsen giver et billede af, hvordan vi som medarbejdere oplever DjH som arbejdsplads, og resultaterne er samtidig et vigtigt værktøj til at understøtte bestræbelser på at skabe en effektiv og attraktiv hverdag for os alle. Undersøgelsen sætter fokus på, hvor tilfredse, motiverede og engagerede vi er på DjH. Tilfredshedsundersøgelsen skaber dog ikke forandring i sig selv. Den er alene med til at sætte fokus på nogle af vore styrker og udfordringer. Det er først, når vi i fællesskab får identificeret indsatspunkter og igangsætter konkrete opfølgningsaktiviteter på baggrund af resultaterne, at undersøgelsen kommer til at gøre en forskel for den enkelte og dermed en forskel for DjH. Benchmarkingrapport Ser man på benchmarkrapporten kan man kun være tilfreds med det generelle resultat. På samtlige temaer er DjH den arbejdsplads, der har den højeste score. Det skal dog ikke forlede os til ikke at gøre noget. Der er altid noget, der kan styrkes, fastholdes og fokuseres på, både på skoleplan og på afdelingsplan. Resultaterne af MTU en kan læses på skolens intranet. Både benchmarkingrapporten, hvor vi kan sammenligne med de 18 øvrige erhvervsskoler, og DjHs interne skolerapport. Afdelingsrapporterne vil blive gennemgået af lederne i de respektive afdelinger. Der er i ledelsesgruppen udarbejdet en køreplan for, hvordan det videre arbejde med rapporterne skal forløbe. Køreplan for præsentation af MTU 2009 på DjH Onsdag den 10. juni præsenteres rapporterne i SU. SU vurderer generelle tiltag, og der udarbejdes selvstændig køreplan herfor. 2. juni 26. juni: Der foretages en kommenteret præsentation af resultaterne på et afdelingsmøde inden sommerferien. MTU-benchmark samt køreplan omtales i DjH-Nyt. 2. juni 15. september: Indsatsområder og fokuspunkter, i forhold til afdelingens MTU, beskrives i en handlingsplan og fremlægges på et afdelingsmøde. Med henblik på dette, kan de enkelte områdeledere nedsætte en intern arbejdsgruppe, som gennemgår og analyserer afdelingens resultater fra MTU Hvis muligt, kan arbejdsgruppen også medvirke ved selve præsentationen. Områdelederen kan ligeledes rundsende enhedsrapporten i egen afdeling. Ca. 1. oktober fremlægges resultaterne af de enkelte afdelingers handlingsplaner, og arbejdet hermed, på ledelsesmøde. Ca. 15. oktober fremlægges handlingsplaner i SU. 6

7 af Henrik Øelund AMU-udbud og VEU-centre Regeringen og arbejdsmarkedets parter har siden 2006 arbejdet med at styrke det erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesområde (VEU). En del ændringer er allerede indført taksteftersyn, mere fleksibel afvikling, tillægspris for tompladser og afmeldingsgebyr. Nu forestår så udbudstilpasning og etablering af VEU-centre. Udbudsrunden 2009 Det er helt normalt, at der med jævnlige intervaller på typisk tre til fem år iværksættes en udbudsrunde, hvor uddannelsesinstitutionerne kan søge om godkendelse til at udbyde de såkaldte FKB er. En Fælles KompetenceBeskrivelse er en paraply for et antal (20 50) uddannelsesmål det vi typisk benævner som kurser. Sådan er det også den her gang. Det nye er, at man på forhånd har defineret hvor mange udbudssteder man ønsker på landsplan, og at man som minimum får tildelt én region. Ønsket er, at der bliver færre udbudsteder. Endvidere er der for flertallet af FKB er sat et minimumsantal årselever, som man skal gennemføre, for at kunne opretholde sin udbudsret. Man har endvidere fjernet muligheden for udlån af godkendelser, så fremover er det den, der har udbudsretten der har ansvaret. Der er dog mulighed for at lave udlagt undervisning sammen med en anden skole indenfor egen udbudsgeografi. Ansøgningsfristen for udbud var den 17. juni, og DjH har ansøgt om, og redegjort for, følgende kompetenceområder: 2209 Bygge- og anlægsopgaver i lettere materialer 2652 Elektrisk automation på aut.- maskiner og anlæg 2655 Bygningers el-installationer og antennemontage 2656 Service på hvidevare- og køleautomatik 2659 Tele- og datateknik 2770 El-forsyningsanlæg 2707 Køleteknisk område 2756 Fremstilling af produkter i plast 2757 Plastsvejsning Det spændende er så, hvad andre skoler har søgt af det, vi i dag udbyder. Noget siger mig, at ingen holder sig tilbage. VEU-rådet (nationalt organ) afgiver sin indstilling ultimo juni, og 14. august får skolerne tilbagemelding fra Undervisningsministeriet. Det bliver spændende! De nye udbud er gældende fra 1. januar VEU-centre Lidt forskudt for udbudsruden er processen omkring etableringen af 8 14 VEU-centre. VEU-centrene vil skulle overtage voksenvejledningsnetværkenes og kompetencecentrenes funktion fra 1. januar VEU-centrenes funktion bliver at skabe overskuelighed på tværs af uddannelsesudbud og sikre, at nye brugere, eller brugere med komplekse uddannelsesbehov, kun behøver at henvende sig ét sted. Udbudsgodkendelserne er dog stadigvæk den enkelte skoles. Alle skoler, der ønsker at udbyde kurser, skal indgå i VEU-center, hvilket vil sige alle tekniske og merkantile erhversskoler, Sosu-skoler samt VUC er. Er der private udbydere i en geografi, gælder det også for dem. Sådan et samarbejde har vi allerede i kommunerne Favrskov, Randers, Syddjurs og NordDjurs via vores medlemskab af Kompetencecenter Compass. I princippet Fortsættes næste side 7

8 Fortsat fra forrige side I silende regn blev der den 12. juni holdt rejsegilde på køkkentilbygningen. Byggeriet går planmæssigt, og de nye faciliteter vil være klar til at blive taget i brug efter sommerferien. kunne dette samarbejde bare fortsætte, men da man skal ned på maksimalt 14 VEU-centre på landsplan, er det meget lidt sandsynligt, at Compass dækker et område, der er stort nok. Derfor arbejdes der med forskellige modeller, hvor skolerne i kompetencecentrene undersøger, hvad der kan opnås enighed om, herunder hvilke institutioner der ønsker at tilbyde sig som værtsskole for centeret. Det er lidt af en kabale, for der er mange interesser involveret. Men jeg håber, skolerne selv kan finde en god løsning, og at det ikke bliver nødvendigt, at undervisningsministeriet er nødt til at træffe afgørelsen for os. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg gerne ser et VEUcenter bestående af skolerne i Compass sammen med skolerne i Viborg-Skive samarbejdet og skolerne i Silkeborgsamarbejdet. UDPEGNING AF VEU-CENTRE 2009 Befolkningsantal fordelt på 3 VEU-centre i Region Midtjylland Samlet befolkningsantal: Hjørring Samlet befolkningsantal: Frederikshavn Samlet befolkningsantal: Læsø Brønderslev Jammerbugt Aalborg Thisted Rebild Vesthimmerland Morsø Anholt (Norddjurs) Mariagerfjord Skive Lemvig Struer Randers Norddjurs Viborg Holstebro Favrskov Syddjurs Silkeborg Århus Herning Ringkøbing-Skjern Skanderborg Ikast-Brande Odder Horsens Samsø Billund Hedensted Vejle Varde Fredericia Vejen Kerteminde Nordfyn Middelfart Kolding Fanø Esbjerg Odense Nyborg Assens Haderslev Faaborg-Midtfyn Svendborg Tønder Aabenraa Sønderborg Ærø Langeland

9 af Anne Hansen Aamand Nu gælder det den anden Anton Anton Jensen kom til verden den 25. juni 1944 i Skyum Thy, som den første af en søskendeflok på otte. For dem, der kunne læse stjerner, tegnede der sig et billede af en dreng, der ville vokse op, blive elektriker og gennem næsten 31 år have sin daglige gang på DjH. Vi, der i dag kan se tilbage på årene, der er gået, kan bekræfte, at sådan gik det. Anton Jensens karrierering bliver sluttet, når han den 30. juni forlader DjH efter knap 31 års ansættelse. Det var også her, det hele begyndte da han i 1967 blev udlært elektriker, den gang P. Thommesen var forstander. På det tidspunkt var skolen også foran, siger Anton. Tidstilpasning kalder han det. En tidstilpasning, som stadig er kendetegnende for skolen. Egentlig ville Anton gerne have ventet et par år med at lukke ringen helt, men både helbredet og kroppen kræver opmærksomhed, og erindrer om, at tiden nu er inde til et skift i livet. Teknisk skole I 1973 blev Anton elinstallatør i Ålborg, og tre år senere besluttede han at prøve kræfter med faglærergerningen på Sønderborg Tekniske skole, hvor han blev smidt direkte ud i undervisningen. Vi kom syv spritnye medarbejdere, der skulle til at undervise, og vi overtog hver vort lokale med en dynge af værktøj smidt midt i, og så måtte vi i gang med at hænge værktøj op, finde tavler til det og lakere dem. Det var en spændende oplevelse sammen med eleverne, der fik undervisning samtidig med, at de hjalp. Vi lærte hinanden at kende på en helt speciel måde. Det var learning by doing, fortæller Anton med en klarhed og dybde i blikket, som man finder hos mennesker, der lever i og med de oplevelser, livet bringer på godt og ondt. Efter to år i Sønderborg flyttede Anton til DjH, hvor udfordringerne var større, de tilbød kun grundforløbet i Sønderborg. Samtidig bosatte han sig i Hadsten i det hus, hvor han stadig bor sammen med Christa. Men før han rejste fra Sønderborg, begyndte han på PG i Ollerup på Fyn 6 uger ad gangen som et kostskoleforløb. I Ollerup boede vi på skolen. Det giver langt mere at være sammen hele tiden. Diskussionerne kommer frem over en bajer om aftenen. Vi skulle jo bestå, og det skulle helst være indenfor to år efter ansættelsen, men det var der ingen, der gjorde. Heller ikke jeg. Jeg sad ved siden af en, der havde undervist i 27 år, og han havde stadig ikke PG. Det var lidt grinagtigt, siger Anton. Starten på DjH forløb glat. Alt var klar, og Anton kunne hellige sig undervisningen med den erfaring, han havde medbragt fra Sønderborg. De efterfølgende syv år underviste Anton samtidig med, at han i godt fire år også var skolehjemsassistent. En servicechef bliver født I februar 1983 blev Anton skolehjemsinspektør. En stilling der gennem årene stille og roligt udviklede sig til servicechef med ansvar for rengøring, køkken, bygningstjenesten, herunder pedellerne, og hvad sig dertil hører som for eksempel telefonsystem og nøglekort. Der kom mere og mere til, for jeg har aldrig været god til at sige nej, for jeg synes, det er Fortsættes næste side 9

10 Fortsat fra forrige side spændende at prøve noget nyt og se om det lykkes eller ej, fortæller Anton, der gennem årene har været med til at lave sin egen stillingsbeskrivelse. Det meste af Antons tid som servicechef har været fyldt op af byggesager. Det er en velkendt situation at træde ind på hans kontor, og se mindst en bygningstegning ligge på skrivebordet. På tegning fulgte sten Det begyndte med en ny reception. Det var påkrævet, for der var ingen der kunne finde ud af, hvor de skulle hen, når de trådte ind ad døren, siger Anton. Vi var en af de første tekniske skoler i landet, der fik en reception, og folk valfartede hertil for at se, hvordan vi havde gjort. Senere kom restauranten, der blev bygget som bistro til skolehjemmet. Man kunne ikke søge om at bygge en restaurant på det tidspunkt, og byggesager tog op til to år, inden de kunne sættes i gang. Det var styret centralt fra Byggedirektoratet, fortæller Anton. Men tilbage til restauranten med sine velkendte ottekantede bygninger. Den var oprindelig tegnet som en firkantet bygning, og der skulle noget overbevisning til fra Antons side for at få det ændret til det, den er i dag. En firkantet bygning i en firkantet gård ville blive for meget fængsel, jeg provokerede lidt, og jeg blev næsten fyret, fortæller Anton, der dog fik sine ideer igennem med jobbet i behold. Det er unikt for en skole som vores at have en restaurant. Det er der ellers kun restaurationsskolerne og enkelte andre skoler, der har. 10

11 Restaurationen er god for vores efteruddannelsesaktivitet, siger han. Højdepunktet i karrieren som servicechef har været bygningen af Teknisk Akademi, hvor Anton havde størst mulig grad af frihed til udseende og indretning. Indretningen var det sjoveste, det var spændende at få lov til at lege med farve- og rumvirkning, skæve vinkler og lyseffekter, som skulle gå hånd i hånd med moderne pædagogik. Det er også sjovt at se, at det kan virke bagefter, fortæller Anton. Hallen er tænkt som udstillings- og øvelokale, hvor elever og studerende arbejder, så folk kan komme ind og se, hvad der sker. Samtidig er den tænkt som et samlingssted. Kunsten i Akademiet er også noget særligt. For første gang i DjH s historie er der blevet leget med kunst i forbindelse med byggeri, og det har været spændende at arbejde sammen med kunstneren. De seneste byggerier, der fuldender DjH som campus, er det nye skolehjem og elgrundforløbsbygningen. Endelig er køkkenudvidelsen ved at skyde op. Det er det forløb, Anton betegner som det mindste og mest besværlige. Det har voldt en del kvaler at komme i gang, der har været oversete ting og tekniske problemer som for eksempel kloak, men nu kører det, siger Anton Tid til den anden Anton Med udgangen af juni er Antons karriere på DjH forbi. Men selvom han savner Thys vande og kraftfulde storme, bliver han boende i Hadsten, som han trods fraværet af hav og fjord befinder sig godt i. Den megen tid, som Anton gennem årene har brugt på DjH og skolens mange bygninger, skal nu fyldes op med noget nyt. Noget af tiden vil en forsømt have lægge beslag på, men døren er allerede på klem til nye aspekter af livet. Jeg vil gerne på en seriøs måde finde ud af den mere åndelige del af Anton Jensen. Jeg kender for lidt til den anden side, og vil gerne have de gemte ressourcer frem i lyset og lære at leve med dem. Jeg er ret nysgerrig, og i det omfang helbredet tillader det, vil jeg gerne deltage i nogle af de aktiviteter Folkeuniversitetet byder på. Og så har jeg lyst til at male igen og finde min egen stil ved staffeliet hjemme i stuen. Jeg er autodidakt og vil gerne eksperimentere med noget abstrakt, hvor det ikke gør så meget, hvis jeg ryster lidt, siger Anton, der lige nu både ustråler og pointerer, at han har det rigtigt godt. Anton Jensen CV: 1944 Født den 25. juni, i Skyum Thy 1967 Udlært elektriker fra DjH. Læretid hos Carl J. Fabricius, Thy 1968 Udlært telegrafmekaniker 1969 Gift med Christa B. J. Søe. Børn 4 piger 1973 Uddannet elinstallatør, Ålborg 1976 Faglærer, Sønderborg Tekniske Skole 1978 Faglærer, DjH 1981 Faglærer + skolehjemsassistent, DjH 1986 Skolehjemsinspektør ved DjH 1993 Servicechef, DjH Byggeprojekter på DjH, som Anton har været involveret i: 1987 Information/reception Skovvej, nu elevinfo 1987 Kursusejendom, Ellemosevej 1991 Lejemål Industrivej 1992 Restaurant, Skovvej 2003 Teknisk Akademi, Ellemosevej 2006 Nyt skolehjem, Ellemosevej 2006 Tilbygning Administrationsfløj, Skovvej 2007 Tilbygning værkstedsfløj, Skovvej, (elgrundforløb) 2009 Tilbygning køkken 11

12 af Jakob Lykke Jensen Nyt bearbejdningscenter i plastafdelingen I fremtiden bliver det lettere at fremstille forme med det nye bearbejdningscenter i plastafdelingen. Afdelingen håber på, det tiltrækker flere elever, når formgivning og dimensionering af emner kommer på skemaet. Et af de spørgsmål man ofte bliver stillet som plastmager, efter man har svaret på, hvad en plastmager egentligt laver, er: Kan du så lave alt i plast? Svaret har indtil for nyligt lydt: Ja hvis der findes en form at støbe plasten efter, hvorefter nyhedens interesse falder, da de fleste ved, at det kan være svært at fremstille en form. Fremover vil plastmagere på DjH kunne svare: Ja, jeg skal lige have lavet en form først. Fra drøm til virkelighed Plastafdelingen har investeret i et bearbejdningscenter, hvor drømme kan blive til virkelighed. Plasteleverne har i flere år arbejdet med at tegne i Solid Works. Det er et temmelig avanceret tegneprogram, hvor emner i forskellig udformning, kan tegnes tredimensionelt. Nu kan vi, med det nye bearbejdningscenter, tilbyde at disse tegninger bliver til virkelighed. Der kan på nuværende tidspunkt fremstilles simple forme til glasfiberstøbning og termoformning. Der er lavet forsøg med at fræse i forskellige materialer, så som træ, spånplade og polyuretan. Dette er alle forholdsvis billige materialer, som kan bruges til simpel formkonstruktion. I fremtiden håber vi på at kunne fremstille forme i aluminium og måske endda stål til mere avanceret formkonstruktion. Større interesse for plastuddannelsen Med dette nye tiltag i plastafdelingen, håber vi på at kunne skabe en større interesse for plastuddannelsen på DjH, ved at man nu får mulighed for selv at kunne formgive og dimensionere sine plastemner, frem for kun for det meste at betjene maskiner. Hvis der derfor er nogen, som har en idé til et godt eller spændende emne, er vi villige til at se på, om det kan lade sig gøre at tegne og fremstille det. Ps. Vi er i øjeblikket i gang med at lave sikkerhedsafskærming til maskinen. Plastafdelingen har fået et bearbejdningscenter, der gør det lettere at fremstille forme til plaststøbning. Afdelingen har gjort forsøg med at fræse forme i blandt andet træ og spånplade. Ideer til spændende emner efterlyses. 12

13 af Rita Nissen Tyrkisk pitstop på DjH Unge studerende fra Tyrkiet besøger DjH. De er på busrundtur i Norden og samler gode idéer til deres tekniske skole i hjembyen Mersin. Blitzlysene glimter, og der bliver fotograferet på livet løs, mens Jesper Kofoed præsenterer det danske uddannelsessystem i auditoriet på akademiet. Den jydske Haandværkerskole har fået besøg af et hold unge tyrkiske studerende, der er i gang med at uddanne sig inden for computerteknik. I Danmark gennem EU-projekt Gennem EU s Leonardo-projekt har erhvervsskolen, Yahya Günsür Anadolu Bilgisayar Teknik Lise, søgt midler til et 3-ugers ophold i Norden. Idéen fik de for to år siden på et tilsvarende ophold i Tyskland og Holland. Skoleleder Sinan Akin fortæller: Vi ville gerne til Danmark, fordi det er et meget velorganiseret land, hvor der er et højt niveau indenfor erhvervslivet og i skolesystemet. Nye idéer og genkendelse Under rundvisningen kigger de tyrkiske gæster interesseret danskerne over skuldrene og diskuterer ivrigt, hvad de ser. De smiler og nikker genkendende, når de ser, der bliver spillet computerspil i pauserne. I tømrerafdelingen spærrer de øjnene op, da de ser et hold lærlinge i færd med at bygge legehuse i fuld størrelse. Vore elever går rundt og ser en masse og samler idéer op. Når vi kommer hjem, oplever vi, at de kommer med forslag, som er inspireret af det, de har set, fortæller Feliz Sanin, som er engelsklærer og tolk på turen. Hun forklarer, at de primært er her for at se forskellige uddannelsessystemer. Men vi kommer også for at se og lære om dansk livsstil og de unges kultur, fortsætter hun. Danmark set med fremmede øjne Under rundvisningen bliver der fra sidelinjen stillet spørgsmål til vores danske kultur. Hvorfor er husene bygget af mursten, men vi ser ingen teglfabrikker?, hvorfor er her så mange tvillinger og hvorfor er der mænd, der har langt hår. Det er nogle af de forhold, vore tyrkiske gæster undrer sig over og godt vil have styr på, inden de vender hjemad. Efter besøget på DjH fortsætter de buscruisen, der har ført dem vidt omkring og budt på mange indtryk. På tre uger har de rejst fra København over Stockholm til Oslo og tilbage til Göteborg og Ringkøbing, hvor de nu er indkvarteret på Danland. Blandt meget har de set TEC i København, Vikingemuseet i Roskilde og et landbrug med griseproduktion. Nu er rejsen er ved at være slut. Om tre dage skal de hjem. De glæder sig til at gense familien og vennerne derhjemme. Den tyrkiske erhvervsskole Yahya Günsür Anadolu Bilgisayar Teknik Lise kan besøges på hjemmesiden: DjH havde i foråret besøg af unge tyrkiske studerende, der er i gang med at uddanne sig inden for computerteknik. De interesserede sig både for, hvordan skolen fungerede og danske forhold i al almindelighed. 13

14 af Anne Hansen Aamand Henrik Henrik Dalsgaard og Per Gulmann underviser begge på grun Men der hører ligheden op, som personer er de vidt fo og Per bor m Henrik Henrik Dalsgaard, 40 år, blev ansat i tømrerafdelingen september Han er uddannet tømrer, byggetekniker og voksenpædagog. Før Henrik kom til DjH var han ansat som daglig leder af en tømrerafdeling i en byggevirksomhed, der primært renoverede ældre bygninger og byggede lavenergi huse. Virksomheden valgte at satse på videreudvikling af levenergi husene, flyttede afdelingen til England, og fyrede sine danske medarbejdere. Det gik også ud over Henrik. Henrik har tidligere undervist i engelsk for ordblinde hos virksomheden Ordkløveriet i Holstebro og været i praktik på Holstebro Tekniske skole, så det sammen med ønsket om at prøve noget andet motiverede ham til at søge en ledig stilling som underviser i tømrerafdelingen. Her underviser han nu grundforløbet i teori. Henrik havde før han kom til DjH erfaring med brug af AutoCad, og indgik derfor naturligt som underviser i faget. Han befinder sig godt i underviserjobbet, og er glad for kontakten til de unge mennesker under uddannelse. Henrik bor i Grønhøj ved Viborg sammen med sin kone Lone, tre hjemmeboende og yderligere to weekend børn i alderen 8 23 år. Henrik har bidraget til familien med to drenge og Lone med tre piger. I sin fritid træner han et pigefodboldhold, hvor husets to tvllingepiger på 10 år spiller. En gang om måneden går han sammen med en kammerat en tur på Grønhøj Golfbane og spiller lidt hobbygolf, som han omtaler det. Den resterende fritid bruger han på at holde hus og have i orden. Henrik er overrasket over, hvor få af de unge, han underviser, der har kendskab til edb, og hvor lidt de bruger det. Han oplever, at ikke alle er i stand til at bruge en mus, og flere har ikke egen pc. Når han skal undervise i AutoCad, møder han ofte en overbevisning blandt eleverne om, at det går 10 gange hurtigere at tegne på papir med blyant, og at det ikke er nødvendigt at lære it og brug af computer. Efter 5 8 opgaver er holdningen ændret til det modsatte, og eleverne er enige om, at det går ti gange hurtigere at tegne i AutoCad. 14

15 og Per dforløbet. Henrik i tømrerafdelingen og Per i elafdelingen. rskellige. Henrik bor i landsbyen Grønhøj ved Viborg, idt i Århus. Per Fra årskiftet har Per Guldmann, 44 år, været underviser på grundforløbet i elafdelingen, hvor han både underviser i teoretisk og praktisk stof indenfor faget. Per søgte egentligt et job som IT-underviser, men er glad for, at han blev tilbudt at undervise på grundforløbet, hvor han føler hans kompetencer passer bedre. Per er uddannet svagstrømsingeniør fra Teknikum i Århus i 1989, og som pædagogisk ballast har han den etårige voksenunderviseruddannelse erhvervet i en ledighedsperiode for godt 10 år siden. Per betegner selv sin karriere som en blandet landhandel, hvor han både har arbejdet som pædagogmedhjælper, handicaphjælper og borebisse. Før krisen satte ind, arbejdede han på den danske sektor i Nordsøen som stilladsbygger på boreplatforme 14 dage på havet, 3 uger hjemme. Privat bor Per i en lejlighed i centrum af Århus. Han bor alene, og mødes gerne med vennerne i Århus hyggelige cafémiljø. Fra sidst i august til sidst i maj dyrker Per en forfriskende fritidsinteresse, som han selv betegner det. Vinterbadning giver ham natur på kroppen i den kolde vintertid, hvor lyset er sparsomt. To til tre gange om ugen hopper han i vandet på Den Permanente Badeanstalt i Århus, hvor det kolde gys følges op af en tur i sauna. Per slår stille og roligt fast, at det altså ikke er så slemt, som det måske lyder. Stranden finder Per ikke særligt interessant om sommeren, hvor den er overbefolket med andre soldyrkere. Per kan godt lide at arbejde med unge mennesker, og oplever dem som både inspirerende, livlige og sjove at omgås. Det er som en flok hanekyllinger, der er på dannelsesskole, siger han, og er lidt fascineret af det, der sker, når han observerer purkene, der begynder på grundforløbet, vokse til undervejs. Den udfordring, det bringer at være med i deres dannelsesforløb, passer Per fint. 15

16 af Gunver Abild Rengøringsafdelingen i Kbh. Efter to år hvor vi ikke har været ude af huset, besluttede vi os for at kontakte Folketinget for at se nærmere på deres rengøringsafdeling. Det viste sig, at vejen til et besøg gik gennem Karen Jespersen. Vores mulighed var at besøge Karen Jespersen, få et besøg hos hende og en rundvisning. Det sagde vi ja tak til. Dagen startede kl med tog fra Hadsten og ankomst til København kl Derfra gik vi til Vor Frue Kirke (Københavns Domkirke) hvor kronpris Frederik og kronprinsesse Mary er viet. Det var et ønske fra flere. Rengøringsholdet har selv planlagt turen med alle indslagene. Efter besøget i Vor Frue Kirke var nogle få seje i rundetårn. Så gik turen mod Kanalcafeen, hvor vi havde bestilt bord, og vi fik kæmpe stykker smørrebrød. Allerede der mødte vi nogle politikere. Kl ankom vi til Folketinget, hvor vi blev visiteret, og fik anvist plads i tilhørerlogen og besked på at være stille (måske de har hørt om os). Kl blev vi hentet af Karen Jespersens sekretær, der tog os med til Venstres mødelokale. Der stod Karen Jespersen for at hilse velkommen. Hun fortalte lidt om sit arbejde, og vi fortalte hende om os og DjH. Vi kunne stille spørgsmål og spurgte til servicecentrene, som man har talt om at oprette. Karen Jespersen var flink til at skrive ned, og vil gerne besøge os med svar, når hun har talt med forskellige politikere. Vi foreslog at rengøringsafdelingen i Folketinget også tog med på et besøg. Spændende for os, vi kunne se, at de har et flot hus, men vi kan stadig være stolte af vores skole og en høj standard. En rigtig god tur for alle. Rengøringsafdelingen besøgte Folketinget og Karen Jespersen, der viste dem rundt. 16

17 af Klaus Warming, Gunver Abild og Anne Hansen Aamand It-kursus for rengøringsafdelingen På skolen er der nogle faggrupper, der i dagligdagen ikke bruger IT. For at give et løft til disse medarbejdere, har der været holdt et kursus for i første omgang rengøringspersonalet. Nogle kommer med en stor interesse og lyst til at komme videre. Andre har knap nok set, hvilke muligheder, de går glip af. Det har derfor været et kursus, hvor deltagernes forkundskaber har været vidt forskellige. Næsten alle har adgang til egen PC, når de er hjemme hos sig selv, og i deres kaffestue er der også opstillet en enkelt maskine. Mine medarbejdere havde et stort ønske om at lære mere it, og det var en ide, som jeg helt støttede. Alle deltager også jeg selv, da jeg trænger til træning på området. Der er mødepligt på kurset, og når det er slut, får vi et kursusbevis, fortæller Gunver Abild, der sammen med Gitte Nissen, Klaus Warming og Peter Winge har lavet programmet. Afdelingen er blevet undervist halvanden time om ugen fra påske og frem til sommerferien, og emnerne har været: Internet, intranet, word og outlook. Aase Grundtdal fra værkstedsassistenterne deltog i undervisningen sammen med os, og det har været dejligt, at andre også har kunnet have glæde af kurset, siger Gunver. Efter kurset vil afdelingen vurdere, hvad de hver især har fået ud af det, og om de er kommet et skridt videre i it-junglen. 17

18 af Kim Topp Lidt øl i forårssolen ved Münchner Halle Studietur til Hannovermesse og Volkswagen med 50 installatørstuderende 18

19 Studerende på elinstallatøruddannelsen besøgte på studieturen til Tyskland både industrimesser, Grundfos og VW. Flere kom hjem med input til projektopgaver. Hvor sidder nødstoppet? Onsdag den 22. april kl afgik dobbeltdækkerbussen fra Ellemosevej sydpå med 50 morgenfriske elinstallatørstuderende og lærere. Vores første stop var syd for grænsen i en mindre by, Wahlsted, på Hadstens størrelse. Målet med dette stop var et fabriksbesøg på den lokale Grundfos fabrik, hvor besøgschefen bød på spisning i kantinen, hvorefter der var rundtur i produktionsafsnittet. På rundturen blev der kikket på produktion af nogle af Grundfos` større pumper. Efter besøget på Grundfos gik turen videre til vores hotel i Soltau, hvor vi ankom ved 19-tiden. Værelserne blev fordelt, og aftensmaden fortæret i hotellets restaurant, hvor det lokale øl blev testsmagt. En del af de studerende brugte aftenen på at sondere byens værtshuse. Industrimesser Torsdag var dagen, hvor vi skulle trave benene trætte på en at Europas største industrimesser. Vi kørte til messeområdet, og verden lå nu åben for at se på mange faglige ting og nye tiltag indenfor branchen. De fleste var rundt at hilse på vore billet-sponsorer Danfoss, Cubic og PR-electronics. En del af vore studerende fik også input til løsning af nogle af de faglige problemer, de ville stå overfor i forårets semesterprojekter. Hen på eftermiddagen meldte ømheden sig i travemusklerne og et afsluttende besøg i Münchner Halle var kærkommen. Münchner Halle er en stor træhal med tyrolerudsmykning. Her kan indtages mad og drikke serveret af stærke kvinder, der kan håndterer op til 12 stk. 1l. fadøl af gangen. Da tørsten var slukket, gik turen tilbage til vores hotel i Soltau. Wolkswagen i Wolfsburg Fredag var programsat med besøg på Volkswagen i Wolfsburg og herefter hjemtur til Hadsten. Efter ca. 2 timers kørsel ankom vi til VW og indgangsbilletterne blev udleveret. Indgangsbilletterne var sponsoreret af Solar. VW har et stort udstillingsområde med alle VW-koncernens bilmærker: VW, Audi, Seat, Skoda og Lamburgini. Flere af os kan nu prale med, at vi var siddet i en Audi R8. Der var også en fabriksrundvisning med i besøget, hvor vi så store dele af den automatiske produktion af moderne biler. En ting, der var lidt tankevækkende, var at der blandt de mange hundrede samlerobotter også var pressemaskiner helt fra fabrikkens fødsel i 1930 erne. Endnu engang var benmusklerne trætte, og turen gik nu nordover igen mod Hadsten. Hjemturen i bussen var usædvanlig stille alle var vist trætte og mætte efter tre dage i godt samvær. Hvem sidder der bag rattet? 19

20 Nyt fra afdelingerne Tømrerafdelingen af Finn Døssing Grundforløbene I uge 26 afsluttede det bygge- og anlægsgrundforløb, der begyndte efteråret 2008, grundforløbet med at gå til eksamen i projektet, der var udført i uge 25. Alle eleverne har en praktikaftale eller en aftale om praktikplads at vende hjem til. Denne information er særdeles vigtig i en tid, hvor mange statistikker viser, at praktikpladser ikke hænger på træerne. Fredag uge 26 blev der afholdt et afslutningsarrangement for det hold grundforløb, der påbegyndte deres første del af grundforløbet i uge 16. I arrangementet deltog elever og forældre samt nogle mestre. Efter indtagelsen af den traditionelle Grethe kringle fortalte lærerne om undervisningen, og der blev ønsket god sommer og på gensyn i uge 42. I uge 23 var der informationsmøde for forældre og elever om grundforløbet, der begynder i uge 31. Der var mange deltagere, og auditorierne og andre rum summede af de mange informationer, der blev givet, om at følge undervisningen på grundforløbet. Som afslutning var der kaffe i bistroen, og her var der mange, der lige skulle tale med en SPS vejleder eller en studievejleder. I uge 31 er der ca. 46 elever, der har valgt at begynde deres uddannelse med et bygge- og anlægsgrundforløb på DjH. Disse elever skal ud i praktik i uge 38. Formålet med praktikopholdet er at give eleverne mulighed for at bekræfte deres valg af uddannelse, samt at vise firmaet hvad de kan. Tækkemandsafdelingen Der har i uge 20 været afholdt møde for uddannelsesudvalget for tækkemandsspecialet. Det blev besluttet, at den praktiske svendeprøve skal begynde om mandagen i uge 13 eller uge 38. Hidtil er prøven begyndt om tirsdagen. Bedømmelsen finder sted torsdag eftermiddag. Grunden til ændringen er, at der skal være mulighed for, at meddele resultatet af prøven til kandidaten, inden de pårørende er på vej til festen. Tømrerafdelingen I det første halvår har aktiviteterne været fokuseret omkring at gennemføre skoleforløbene på hovedforløbene. Hovedforløbene inden sommerferien sluttede uge 26, og de næste hovedforløb begynder uge 31. I denne uge begynder der et hold H 1 og H 3. samt 2 hold H 5. De to hold femte hovedforløb skal til svendeprøve i uge 37 og 38. I uge 31 kan vi forhåbentlig se tilbage på en sommerferie, der er værd at huske, eller måske har vi sommeren til gode fra uge 31. Står det gamle ordsprog om: At springer eg før ask, går sommeren i vask og springer ask før eg bliver sommeren bleg, til troende, så har vi sommeren til gode fra uge 31, eftersom eg i år er sprunget før ask. Men uanset hvilket vejrlig der venter os, holder vi sommerferien fra uge 27 til og med uge 30, og I ønskes alle en rigtig god ferie. Plastafdelingen af Allan Rasmussen Plastafdelingen mærker virkelig, at krisen kradser på de danske plastvirksomheder. Som skrevet så ofte før, har vi stort arbejde med at sikre tilmeldinger til grundforløbene, men i år må siges at slå alle tidligere rekorder. På nuværende tidspunkt har kun tre virksomheder, blandt landets 170 godkendte plastvirksomheder, tilmeldt lærlinge til det kommende grundforløb i august. Dette skræmmer tilsyneladende ikke umiddelbart de unge, da vi derudover har 15, som er tilmeldt uden umiddelbart at have en lærekontrakt. Til dem, der er egnet og motiveret, skal vi 20 DjH Nyt DjH Nyt juni oktober