Formål 1 Baggrund 1 Målgrupper 1 Deltagerprofiler i projektet 2 Bemanding af projektet 3 Faciliteter og fysiske rammer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Formål 1 Baggrund 1 Målgrupper 1 Deltagerprofiler i projektet 2 Bemanding af projektet 3 Faciliteter og fysiske rammer"

Transkript

1

2 Indhold Side Formål 1 Baggrund 1 Målgrupper 1 Deltagerprofiler i projektet 2 Bemanding af projektet 3 Faciliteter og fysiske rammer 3 o Faste undervisningstilbud Tilrettelæggelse af rekrutteringsstrategi o Rekruttering af kendte deltagere o Rekruttering af ukendte deltagere o Særlig vilkår for rekrutteringen Værktøjer og metoder i praksis o Coaching på Coach IT o Coaching på faglige udfordringer o Coaching på relationen til virksomhedens leder/ledelse o Coaching på samarbejdsrelationerne til kollegaerne o Coaching på personlige mål o Coaching på jobskifte Faglig sparring og opkvalificering 11 Resultater og brugeroplevelser o Brugeroplevelser IT-efterværn: Reflektioner og fremtidsperspektiver o Nytteværdien i et efterværn o Fremtidsperspektivet for et efterværn Bilag

3 Baggrund Ideen eller baggrunden for projektet opstod, da Kompetencehuset gennem et opkvalificeringsforløb for ledige IT-folk opdagede at mange i restgruppen kæmpede med sociale og personlige problematikker. Sociale og adfærdsmæssige barrierer som stillede sig i vejen for selvforsørgelse og ordinær beskæftigelse. Vi erfarede samtidig, at når ledige med tunge problematikker kom i beskæftigelse, havde de et stort behov for vejledning og sparring i opstarten af deres ansættelsesforhold. De nyansatte var usikre på deres rettigheder og pligter, havde problemer med at matche faglige krav, følte angst for at stille afklarende spørgsmål og var generelt usikre på de sociale relationer til kollegaerne og lederne. Formål Coach IT eller IT-efterværn, som projektet blev kaldt på ansøgningstidspunktet, har haft til formål at løfte restgruppen af ledige inden for IT-området over i fast og varigt job ved at støtte virksomhederne og de ledige i tilrettelæggelsen af et opstarts- og indkøringsforløb. For eksempel ved at rådgive virksomhederne i at imødekomme svage medarbejdergrupper. Hjælpe nyansatte til at håndtere egne faglige og sociale udfordringer i virksomhederne. Skabe klarhed på kontraktligheden mellem arbejdsparterne og deres gensidige forventninger til indhold og arbejdsforhold. Disse iagttagelser førte til, at vi ansøgte Det Lokale Beskæftigelsesråd om forsøgsmidler til at udforske vejledningsbehovet og effekten af et efterværn. Hvor virksomheder, de nyansatte og Coach IT i fællesskab udviklede hensigtsmæssige værktøjer, der kunne understøtte et godt opstartsforløb. Målgruppe/målgrupper Coach IT har i udgangspunktet været tænkt som et åbent tilbud til alle ledige inden for IT-området og et bud på, hvordan flaskehalsområdet kan afhjælpes med en særlig indsats. Den faglige afgrænsning af målgruppen har derfor ikke entydigt taget udgangspunkt i bestemte 1

4 uddannelsesmæssige baggrunde, men i højere grad fokuseret på IT-udfordringerne i det konkret jobindhold. Således er Coach IT blevet tilbudt multimediedesignere, programmører, IT-supportere eller ufaglærte, hvor IT og informationsteknologi har sat rammen for de nyansattes jobbeskrivelse. På de sociale parametre har projektet været tiltænkt nyansatte med særlige problematikker som for eksempel: I deltagergruppen har der kønsmæssigt været en overrepræsentation af mænd. Og aldersmæssigt har mere end halvdelen af deltagerne været mellem år. To af deltagerne har anden etnisk baggrund end dansk. Én mand og én kvinde med henholdsvis peruansk og spansk oprindelse. (Se deltagerprofiler: Bilag 1) o Ledige der har været væk fra arbejdsmarkedet i mere end 2 år. o Ledige der er på vej tilbage til arbejdsmarkedet efter et længerevarende sygdomsforløb. o Ledige der har fysiske og psykiske handicaps og derfor kræver særlige hensyn. o Ledige med anden etnisk baggrund, hvor sprog og kultur kan stille sig i vejen for et almindeligt opstartsforløb i virksomhederne. Deltagerprofiler i projektet Sammenlagt har der været ni deltagere igennem Coach IT og hver deltager har i gennemsnit været tilknyttet projektet i 96 dage. Deltagernes uddannelsesmæssige baggrund er blandede. Således har gruppen bestået af autodidakte IT-supportere, datamatikere, multimediedesignere, en markedsøkonom og en elektrotekniker. Deres faglige fællesnævner er, at IT i vid udstrækning har defineret deres uddannelsesbaggrund eller beskæftigelse år år år Fig. 1 Deltagerne fordelt på alder og køn. Mænd Kvinder I alt 2

5 Bemanding af projektet Coach IT (IT-efterværn) blev iværksat 1. marts De indledende øvelser gik ud på at få projektet konkretiseret på det operationelle plan. I første omgang blev projektet bemandet med 3 konsulenter: o Henrik Pedersen Uddannet svagstrømsingeniør med speciale i edb, økonomi og management. o Nis Peter Nissen Cand. Mag. i Nordisk Sprog og Litteratur og læst Master i Multimedia Art på IT-Vest. o Pia Sofie Hansen Proceskonsulent og karriererådgiver. 15 års erfaring med afklaring og vejledning af ledige voksne og unge. En tredjedel inde i projektet blev Henrik Pedersen afløst af Gert Liengaard: o Gert Liengaard IT-drift og systemansvarlig. Undervist i IT og netværk i mere end 8 år. Projektet har således gennem hele perioden været givet en IT- og socialfaglig tyngde så både nyansatte og virksomhederne kunne høre sig forstået og blive professionelt vejledt i forhold til arbejdsindhold, arbejdstilrettelæggelse og opkvalificering. Faciliteter og fysiske rammer omkring projektet Til Coach IT er der blevet indrettet et samtalekontor, hvor der har været adgang til computer, relevant litteratur, telefon og whiteboardtavle. Samtalekontoret har været en vigtig fysisk ramme for de løbende samtaler mellem Coach IT og deltagerne. F.eks. når kontakten skulle etableres til potentielle deltagere, 3

6 når samarbejdskontrakten mellem deltagere og Coach IT skulle tales på plads og ved mange af de efterfølgende konsultationer. Vi mener faktisk at kontorets indretning har understøttet soliditeten og troværdigheden i konsulenternes præsentation af Coach IT. Lokalet har samtidig givet deltagerne lyst til at komme forbi og tale med konsulenterne. udfordringer. Undervisningsmiljøet har ligeledes været åbent alle hverdage i tidsrummet til Her ved afslutningen af LBR-projektet har ingen af deltagerne på Coach IT benyttet sig af IT-værkstedets tilbud. Derimod har undervisningsmiljøet på IT-spinder været flittigt brugt. Faste undervisningstilbud I opstarten af projektet var vi uklare på, hvilke typer af bistand der kunne have deltagernes interesse. Vi tænkte, at coaching, sparring og rådgivning kunne opleves som luftige begreber, hvis vi ikke også anstrengte os for kombinere samtaleformerne med noget mere håndgribeligt, konkret og fagligt. Derfor fik vi i samarbejde med to eksisterende kursusforløb på Kompetencehuset (IT-værkstedet og IT-spinder), allokeret nogle faste arbejdsstationer, som hele tiden stod klar såfremt en eller flere deltagere fik brug for undervisning og faglig sparring på deres IT-kompetencer. På IT-værkstedet var der således oprettet to undervisningspladser, hvor Coach IT deltagerne hver dag i tidsrummet til kunne komme ind og blive undervist i Office-pakken: Tekstbehandling, database, regneark, powerpoint, styresystem, Internet og filhåndtering. På IT-spinder blev der opbygget et sandkassemiljø, hvor Coach IT deltagerne kunne teste komplicerede systemløsninger og få faglig IT-sparring på konkrete Deltagerne har løbende haft mulighed for at bruge facilitetsrammen alle hverdage i tidsrummet

7 Tilrettelæggelse af rekrutteringsstrategi Tilgangen af deltagere til Coach IT kunne komme som kendte og ukendte deltagere. De kendte deltagere var dem, som blev rekrutteret fra Kompetencehusets egne undervisningsforløb. De ukendte deltagere var derimod dem, som projektet kunne nå gennem annoncering, direct mail, presseomtale og anden masseeksponering på arbejdspladser og i byrum. Rekruttering af kendte deltagere Det karakteristiske særpræg for rekrutteringsprocessen af kendte deltagere har været, at deltagerne har gennemført et kursusforløb på Kompetencehuset. Deltagerne har derfor haft erfaring og fortrolighed med Kompetencehuset som institution, mens Kompetencehuset har haft indsigt i deltagernes faglige kompetencer og personlige ressourcer. Det gensidige kendskab har gjort det nemt for Coach IT s konsulenter at komme i dialog med deltagere. Konsulenterne har tydeligt kunne identificere deltagerne, hvor tilbudet om efterværn har kunnet give mening i forhold til deltagernes nye og kommende ansættelsesforhold. Og qua deltagernes fortrolighed med Kompetencehuset, har de fleste adspurgte emner været lydhøre og åbne over for projektets muligheder og efterfølgende taget imod tilbudet. En typisk rekrutteringsproces for de kendte deltagere har haft følgende forløb: Deltageren går på Kompetencehusets kursusforløb IT-spinder. Deltageren er aktiv jobsøgende og bliver i den forbindelse tilbudt et job som IT-supporter. Deltagerens underviser eller vejleder orienterer Coach ITkonsulenterne om, at den pågældende person er på vej ud i job og derfor kan være interesseret i tilbudet om efterværn. Konsulenterne kontakter deltageren og fortæller om mulighederne for sparring, rådgivning og faglig støtte. Alle potentielle deltagere som er blevet præsenteret for Coach IT på denne måde har taget imod tilbudet. Rekrutteringen af ukendte deltagere Mens rekrutteringsprocessen af de kendte deltagere har været båret frem af nærhed, fortrolighed og personlige samtaler, har rekrutteringen af de ukendte deltagere taget udgangspunkt i traditionelle markedsføringsstrategier. Hjemmeside Som noget af det allerførste fik Coach IT produceret en hjemmeside, hvor interesserede kunne læse om projektet, aktuelle undervisningstilbud og finde relevante kontaktoplysninger på Coach IT og konsulenterne. Gennem projektperioden er hjemmesiden er også blevet brugt til, at deltagerne har kunnet klikke sig ind på et elektronisk evalueringsskema og her kommentere deres oplevelser og erfaringer med projektet. (Se bilag 2) 5

8 Trykt brochure Sammen med hjemmesiden fik Coach IT produceret en brochure, som kunne distribueres ud til faglige organisationer, virksomheder, jobcentre, biblioteker og andre relevante kundepunkter, hvor potentielle deltagere ville komme forbi. (Se bilag 3) Plakater og annoncer Med henblik på at styrke synligheden og for at afprøve alle klassiske kommunikationskanaler, fik vi trykt en annonce til Århus Onsdag og tilhørende plakater til ophængning på biblioteker og jobbutikken i Værkmestergade i Århus. (Se bilag 4 og 5) Direct mail September 2008 iværksatte Coach IT en direct mail kampagne målrettet til 30 af de største IT-relevante virksomheder i Århus-området. Kampagnen var stilet direkte til virksomhedernes HR-afdelinger som f.eks. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Arla, Dansk Supermarked, Logica, Den Blå Avis og CSC Scandihealth. Ingen af de kontaktede virksomheder responderede på vores henvendelser. (Se kontaktbrev bilag 6) Dialogmøder med virksomheder inden for search and selection. Juni og august 2008 kontakter Coach IT henholdsvis vikarbureauet JKS og rekrutteringsfirmaet Promando med det formål at vække virksomhedernes interesse for Coach IT s ydelser og etablere et samarbejde. Som vikarbureau var JKS interessante, fordi de hele tiden har en stor gennemstrømning af nye medarbejdere/vikarer. Set i dette perspektiv havde vi en forestilling om, at JKS ville se fordelen i at samarbejde med Coach IT og bruge tilbudet om coaching og faglig opkvalificering til at styrke og støtte deres nyansatte vikarer. Desværre for projektet lod det sig ikke gøre at forhandle et samarbejde på plads. JKS holdning var, at de vikarer, der blev ansat, havde de fornødende faglige og personlige kvalifikationer. Rekrutteringsfirmaet Promando var interessante fordi de har fat i både virksomheder og medarbejdere og professionelt kickstarter nyansættelserne. Promando var nysgerrige på mulighederne i Coach IT og ville gerne tage det med som et muligt tilbud i deres rekrutteringsprocesser. Her ved afslutningen af LBR-projektet har Promando endnu ikke benyttet sig Coach IT. Dialogmøder med A-kasser og Jobcentre Maj 2008 går Coach IT i dialog med sagsbehandlerne i PROSA s A-kasse. Sagsbehandlerne er qua deres rådighedssamtaler tæt på de ledige IT-medarbejdere og deres status i forhold til beskæftigelse. Sagsbehandlerne synes projektet lyder godt og vil gerne videreformidle kendskabet til medlemmerne. Sagsbehandlerne får Coach 6

9 IT brochuren så de i forbindelse med deres rådighedssamtaler kan distribuere materialet. Her ved afslutning af LBR-projektet har ingen potentielle deltagere kontaktet os på baggrund af deres kontakt med A-kassen. I foråret 2008 er Kompetencehuset indkaldt til et samarbejdsmøde med Jobcenter Århus(dagpengeområdet). I udarbejdelsen af kommende kursusaftaler præsenteres Coach IT for de ledende medarbejdere i Jobcentret. Informationsmøder August 2008 indkalder PROSA i Århus alle ledige medlemmer i lokalområdet til et informationsmøde om Coach IT. Medlemmerne indkaldes skriftligt og Coach IT sender to konsulenter til informationsmødet. Ud af de 38 ledige, der blev inviteret til arrangementet, kom der fire medlemmer. PR- og presseomtale I august måned bliver vi kontaktet af Fagbladet LVU, der ønsker at skrive en artikel om LBR-projektet Coach IT. Artiklen trykkes i LVU-fagbladets september udgave og sætter lys på pilotprojektets rolle i forhold til ledighedsparadokser inden for IT-området. Artiklen beskriver projektet fra tre perspektiver; Viggo Thinggaard formand for Beskæftigelsesrådet i Århus, Michael Tøttrup PROSA og Nis Peter Nissen projektleder på Coach IT. (Se bilag 7) Særlige vilkår for rekrutteringen Et som forhold, som har haft indflydelse på rekruttering af deltagere, er den ændrede beskæftigelsessituation. Da vi starter projektet op i marts 2008 var ledigheden historisk lav i forhold til ansøgningstidspunktet. Som følge af den lave ledighed fik Kompetencehuset en kraftig reduktion i kursustilmeldingerne fra de aktiveringsberettigede. Det vil sige, at det antal kursister, hvorfra vi kunne rekruttere kendte deltagere til Coach IT, blev uforudset lavt. Især på vores IT-kursus, som for eksempel IT-spinder, oplevede vi i perioden august 2007 til september 2008 en tilbagegang på 2/3 i tilmeldingerne. Paradoksalt har den begyndende stigende ledighed i efteråret 2008 og fremefter ikke ændret på rekrutteringsgrundlaget. Tværtimod! For det første tager det tid før langtidsledigheden slår igennem i et skolesystem som Kompetencehuset. For det andet antager vi, at virksomhederne i løbet af 2008 er blevet meget defensive på nyansættelser. Værktøjer og metoder i praksis Selvom Coach IT har rådet over en bred palet af værktøjer, er personlig coaching den ydelse, deltagerne primært har efterspurgt. Men også undervisning og faglig sparring på tekniske IT-løsninger har for nogle af deltagerne været en vigtig del i deres brug af Coach IT. 7

10 Coaching på Coach IT Omdrejningspunktet for den coaching der har fundet sted, kan inddeles i fem overordnede kategorier: o Faglige udfordringer o Relationen til virksomhedens leder/ledelse o Samarbejdsrelation til kollegaerne o Personlige mål o Jobskifte Multimedidesigneren er nyansat på deltid i en lille grafisk virksomhed. Hun er nyuddannet og dette er hendes første egentlige job inden for faget. Gennem de indledende samtaler i coachingen får multimediedesigneren præciseret de situationer, hvor hun føler sig usikker på sin viden. Derefter får hun sat ord på det, der er svært. I samtaleprocessen bliver det klart for hende, at det der gør hende usikker, i virkeligheden knytter sig til, at den grafiske virksomhed har differentierede forretningsbetingelser over for sine kunder, og at hendes leder ikke har givet hende den fornødne indsigt i virksomhedens i praksis. Coachingen flytter herefter sit fokus fra det faglige til det relationelle og omhandler nu multimediedesignerens muligheder for at gå til lederen og bede om oplæring i virksomhedens forretningsgang. Coaching på faglige udfordringer De udfordringer som dukker op under denne kategori er typisk spørgsmål om, hvordan deltagerne skal håndtere praktiske arbejdsopgaver: En multimediedesigner kommer til coaching med følgende ønske: >>Jeg vil gerne blive bedre til at kunne give kunderne en mere præcis vejledning på pris og produktionstid på vores grafiske produkter!<<. Coaching på relationen til virksomhedens leder/ledelse Et gentagende mønster for deltagere på Coach IT har været behovet for at få sig selv identificeret i forhold til den nærmeste leder. Det drejer sig for eksempel om lederens autoritet, lederens forventninger og klarhed i kommunikationen. Multimediedesigneren i det foregående eksempel havde i høj grad brug for støtte til at gå til sin leder og stille krav om oplæring i virksomhedens forretningsbetingelser. Hendes usikkerhed udsprang af manglende arbejdserfaring og tvivl på egne kompetencer. Usikkerhed om hvad hun kunne tillade sig at spørge ind til, og hvad der burde være elementær viden. 8

11 Et andet eksempel på usikkerhed i forhold til lederen kom fra en IT-supporter, der var blevet ansat i flexjob. ITsupporteren fortæller til coachen, at mængden af arbejdsopgaver langt overstiger det timeantal, han er ansat til, og at hans chef har et urealistisk forhold til arbejdsopgavernes varighed. Overskriften for coachsamtalen bliver herefter: >>Jeg vil skabe større synlighed på hvordan min arbejdstid prioriteres<<. I indledningen til coachsessionen fortæller IT-supporteren, hvordan han sammen med chefen udarbejder prioriteringslisterne på IT-området. IT-supporteren gør samtidig rede for, i hvilke situationer planlægningen skrider og forrykker det aftalte tidsforløb. Mens IT-supporteren fortæller om sammenhængene i arbejdsopgaverne, bliver det klart for ham, at alt det uforudsete: nedbrud på ITsystemerne, manglende internetforbindelse, virusangreb osv. er et grundvilkår for al IT-virksomhed. Et vilkår som ingen kan planlægge sig ud af, og som der skal være tid til. Samtalen kommer herefter til at dreje sig om synlighed på, hvordan arbejdstiden bruges, og hvordan IT-supporteren kan skabe tryghed for sig selv i mødet med chefens forventninger. Løsningsmodellen som IT-supporteren får talt sig varm på, bliver en arbejdsmetodik, hvor de løbende arbejdsopgaver journaliseres på tid, sted og indhold. Coaching på samarbejdsrelationerne til kollegaerne Nye kollegaer og tilpasningen til virksomhedskulturen, værkstedshumoren og samarbejdsrelationerne har for de fleste af Coach IT s deltagere været en stor udfordring og genstand for mange tanker. En nyansat IT-supporter skulle i sin indkøringsperiode arbejde tæt sammen med virksomhedens hidtidige ITsupporter, da denne medarbejder skulle fratræde stillingen inden for et halvt år. I overdragelsesprocessen bliver det klart for den nyansatte, at den gamle IT-supporter ikke forlader sin stilling frivilligt og i en vis udstrækning bærer nag til arbejdspladsen. Ved et par episoder føler den nyansatte, at den gamle IT-supporter modarbejder ham, og han bliver derfor usikker på, om den gamle medarbejder tilbageholder vigtig viden. Til coachsamtalen formulerer IT-supporteren følgende overskrift for sessionen: >>Jeg skal arbejde for, at min kollega konstruktivt klæder mig på, så jeg kan løfte opgaven når han forlader arbejdspladsen<<. I den efterfølgende coachproces formulerer IT-supporteren en strategi og nogle taktiske procedurer for sig selv for at styrke det afsluttende samarbejde med den gamle ITsupporter. Strategisk vælger han at udskyde omstruktureringen af IT-systemernes arkitektur til, at den gamle IT-supporter har forladt sin stilling. Første og fremmest fordi fokus skal være på overdragelsen. Og for det andet vil nye tiltag kunne blive tolket som underkendelse af det arbejde, der hidtil har været udført. Taktisk skal det gode samarbejde understøttes af en anerkendende praksis, hvor der fokuseres på det der fungerer og er lykkedes i den hidtidige IT-administration. Coaching på personlige mål Et projekt som Coach IT, hvor målgruppen primært rekrutteres blandt borgere med lang ledighed, handicap eller sociale og faglige barrierer, vil målgruppen ofte slås 9

12 med problematikker, der ikke umiddelbart vedrører deltagernes beskæftigelse. Et projekt som Coach IT har derfor skullet favne det hele menneske og stille sig til rådighed for det, der nu engang fylder. Hvad end det er manglende selvværd, angst, sygdom, kærestesorger eller økonomi. Når deltagerne på Coach IT har bestilt en samtale hos konsulenterne, er det ikke deres eksistensproblematikker, de sætter som dagsordenen for konsultationen. Det er altid symptomerne, de agerer på. Således kan en samtale glide fra en arbejdsrelateret situation over til en meget personlig problematik. En deltager havde bestilt en coachsession og ønskede at tale om sin manglende motivation til at løfte aktuelle arbejdsopgaver på jobbet. Men ret hurtigt kom samtalen til at dreje sig om, at han var indfanget i konflikt, hvor naboen på kollegiet havde anmeldt ham for vold og trusler. En anden deltager med sydamerikansk baggrund havde brug for at komme hjem til sin familie på julebesøg. Han ville rejse midt i december og kommer tilbage i begyndelsen af januar. Men han havde ikke optjent ferie til at dække perioden. Så det han søgte hos Coach IT var rådgivning om, hvordan han økonomisk og praktisk kunne få talt sig til rette med arbejdsgiveren. Coaching på jobskifte Er jeg landet på den rette hylde? Lever jobbet op til mine forventninger? Får jeg indfriet mine ambitioner? Som de fleste andre på arbejdsmarkedet er deltagerne på Coach IT reflekterede omkring deres job og indholdet i arbejdsopgaverne. Nogle er hele tiden i dialog med sig selv om, om de kommet det rigtige sted og er potentielt søgende efter en ny og mere spændende stilling. Det sker også, at det er arbejdsgiveren som prikker den nyansatte på skulderen og afskediger den nyansatte. En uddannet markedsøkonom som arbejdede inden for salg af IT-løsninger, kontaktede Coach IT. Han havde været i sin virksomhed i Århus i knap tre måneder, da han første gang fik tilbudt en konsultation på Coach IT. Omdrejningspunktet for coach-sessionen var deltagerens relation til sin salgschef. Markedsøkonomen følte sig presset af chefen og blev usikker i hans nærvær. Tonen var hård og personlig. Coach-processen kom derfor til at handle om at skelne mellem faglig kritik og personlig kritik. Tre uger efter den første konsultation bestiller markedsøkonomen på ny en konsultation. Her fortæller han, at han er blevet fyret fra sit job, men er blevet indkaldt til samtale på et lignende job i Silkeborg. Overskriften på coach-sessionen blev herefter: >>Hvordan sælger jeg mig selv til en jobsamtale<<. Markedsøkonomen fik i øvrigt jobbet og er pr. 16. april 2009 forsat ansat i virksomheden. Én elektrotekniker er nyansat som timelærer på en teknisk skole. Han bruger Coach IT til at formulere og finpudse sin pædagogiske stil. Efter et par konsultationer falder snakken på fremtiden og sikkerheden i timeansættelsen. Han fortæller, at han er glad for jobbet som underviser og vil 10

13 gerne arbejde hen imod en fastansættelse. Overskriften for den efterfølgende coach-session er derefter: >>Jeg skal synliggøre min interesse og lyst til at blive fastansat underviser<<. Elektronikteknikeren er efterfølgende blevet sat op i undervisningstid og hans nærmeste chef snakker om muligheden for en fastansættelse fra august Faglig sparring og opkvalificering Egentlige kursustilbud har deltagerne ikke efterspurgt, selvom alle ved introduktionen er blevet informeret om, at der var mulighed for at tilrettelægge kursusdage af 2-3 dages varighed. Derimod har facilitetsrammen med sandkasse- og testmiljø været pænt besøgt. Ligeledes har projektets IT-faglige konsulent ofte været kontaktet med henblik på faglig vejledning og instruktion i løsningen af konkrete problemstillinger inden for IT-netværk og systemdrift. Nogle gange er forespørgslerne klaret med telefonsupport, andre gange har deltagerne været forbi Coach IT og afprøvet deres software og systemløsninger i testmiljøet. Resultater og brugeroplevelser I forbindelse med et projekt som Coach IT kan det være svært at definere entydige parametre for effektmåling. I projektet har vi valgt at gøre status på baggrund af aktivitetsniveauet og deltagernes brug af Coach IT s service ydelser. Vi har endvidere undersøgt status for deltagernes aktuelle beskæftigelsessituation. Og endelig har vi interviewet deltagerne omkring deres brugeroplevelser og IT-efterværnets relevans. Grundet virksomhedernes manglende tilslutning og det begrænsede antal deltagere i projektet, skal resultaterne tages med et forbehold. Samtidig må vi erkende, at ikke alle samtaler og aktiviteter er blevet journaliseret, på grund af den store variation i kontaktformen. Nogle informationer er derfor gået tabt i processen. De data, som i rapporten offentliggøres her, er imidlertid baseret på dokumenteret viden. Antal gennemførte Coachsessions Aktivitetsniveau Antal gennemførte telefonkonsultationer IT-faglig rådgivning, sparring eller undervisning Projekter i testmiljøet 22 sessions 45 samtaler 12 cases 4 bookninger Deltagerens beskæftigelsesmæssige status Deltagere der har skiftet job I job pr. 1. april 2009 Ledighed pr. 1. april deltagere 2 deltagere Ingen 11

14 Brugeroplevelse Brugeroplevelserne er gennemført på baggrund af et spørgeskema på otte spørgsmål. Spørgeskemaet giver deltagerne frie rammer for uddybende besvarelser. Samtidig er der mulighed for at kommentere alle aspekter i projektets rammesætning. Spørgsmålene udforsker deltagernes oplevelser af projektets relevans, serviceydelsernes kvalitet, mangler og muligheder. Men spørgeskemaet retter også blikket mod de virksomheder, som deltagerne er ansat i, og spørger ind til, hvordan deres arbejdsplads har støttet dem i det første halvår af deres ansættelsesforhold. Spørgsmål 1) Hvordan har din virksomhed støttet dig i at få en god opstart i jobbet? Deltagerne har en blandet oplevelser af, hvordan deres arbejdsplads har støttet dem i det første halve år, men hovedparten udtrykker tilfredshed med deres introforløb. Det de nyansatte(deltagerne) fokuserer på i deres besvarelse er, om lederen og kollegaerne er søde, om de er hjælpsomme med informationer og udviser tålmodighed. Ingen af de nyansatte har dog oplevet, at deres virksomhed har haft en defineret køreplan for deres opstart i virksomheden. Spørgsmål 2) Hvad kunne virksomheden have gjort mere ud af for at hjælpe dig godt på vej i jobbet? Spørgsmålet har muligvis været svært at forholde sig til, idet flere deltagere har undladt at besvare spørgsmålet. Men én deltager giver udtryk for, at det ville være gavnligt, om virksomheden var mere nysgerrig på, hvilken oplæringsform han som nyansat kunne tænke sig. Én anden efterlyser instruktionsmanualer og litteratur, så han i højere grad kan være selvhjulpen på de faglige udfordringer. Spørgsmål 3) Hvor ofte har du i din nyansættelse haft brug for ekstern sparring i forhold til jobbet? Generelt udtrykker deltagerne stort behov for ekstern sparring. For nogle har det især været i opstarten af deres ansættelsesforhold. Men også længere inde i ansættelsesforholdet, hvor enkelte deltagere haft brug for at vende arbejdsdagen med en uvildig instans. Én nævner at han søgte råd i forhold til genforhandling af løn, én anden har søgt coaching som optakt til en tre-måneders evaluering i virksomheden. Spørgsmål 4) Hvordan har Coach IT været et relevant tilbud for dig? Udbyttet og tyngden i det deltagerne har hentet fra deres tilknytning til Coach IT varierer. En gruppe af deltagere fortæller, at de primært har set Coach IT som et sikkerhedsnet, hvis der skulle blive problemer. En anden gruppe fortæller, at coachsessionerne har styrket deres selvværd og hjulpet dem til at blive mere selvkørende i virksomheden. Spørgsmål 5) 12

15 Hvilke tilbud fra Coach IT kunne også have vist sig nyttige for dig i forbindelse med dit første halvår i virksomheden? Ingen af deltagerne påpeger mangler i de tilbud, som Coach IT har udbudt. Og ingen kommer med bud på, hvad der også kunne være relevant at inddrage i rammen. En oplagt forklaring på de manglende forslag er, at Coach IT s udbud er dækkende og fyldestgørende. Men det kan også skyldes, at ingen af deltagerne er blevet presset i deres arbejdsforhold, eller har haft en problemfri opstart ude i virksomhederne. Spørgsmål 6) Hvordan kunne et tættere samarbejde mellem dig, Coach IT og virksomheden have styrket dit arbejdsforhold? Spørgsmålet har givet tre typer af besvarelser: Dem som efterfølgende kan se styrken i, at Coach IT som tredjepart kan fremføre idéer og synspunkter, de ikke selv har turde fremføre over for virksomheden. F.eks. skriver en deltager, at Coach IT vil kunne instruere virksomheden i, at god oplæring starter med, at virksomheden finder ud af, hvordan den nyansatte bedst tilegner sig ny viden. En anden besvarelsestype er dem, der slet ikke ønsker at virksomheden har kendskab til, at de har Coach IT som sparringspartner. Som under ingen omstændigheder ønsker tre-partssamtaler. Måske tænker de, at deres brug af Coach ITs konsulentydelser er tegn på svaghed, eller også ser de Coach IT som deres frirum, hvor de ene og alene bestemmer fokus. Endelig er der dem, som slet og ret er tilfredse med virksomhedens håndtering af deres indkøring og ikke har tænkt i de baner. Spørgsmål 7) Er der forhold/vilkår/barrierer som har afholdt dig fra at bruge Coach IT? Ingen deltagere har følt eller oplevet begrænsninger i deres adgang til Coach IT. Spørgsmål 8.) Har du andre oplevelser eller kommentarer i forbindelse med jobbet eller Coach IT, som du synes vi skal vide? Spørgsmålet er udelukkende blevet besvaret med positive refleksioner omkring Coach IT, konsulenternes arbejde og jobbene ude i virksomhederne. Det er besvarelser som for eksempel: >>.. det er et fantastisk tilbud, der har hjulet mig meget <<, >>.. en god lyttende og forstående coach, tak for god hjælp :-)<<, >>...de kompetencer jeg fik med i bagagen har jeg brugt i samarbejde med ledelsen og marketingsafdelingen <<. 13

16 I et arbejdsfelt som Coach IT er det forventeligt, at der vil være stor spredning på deltagernes brug af projektets tilbud, hvor nogle vil bruge det meget og andre har et mindre behov. Det er dog tankevækkende, at coaching og personlig sparring er den altdominerende ydelse, deltagerne efterspørger. Ikke mindst set i lyset af, at det er de faglige udfordringer og kompetencer, de fleste deltagere ser som deres største bekymring, når de starter i virksomhederne. I konsulentgruppen ser vi flere forklaringer på dette forhold. For det første oplever de ledige, at de faglige kvalifikationer er det væsentligste parametre i selektionen af nye medarbejdere. Succes i jobbet er derfor immanent knyttet til deres faglige kundskaber, og jo mere viden jo større er chancerne for succes. For det andet er mange af virksomhederne tilsyneladende gode til at håndtere de faglige udfordringer, gode til at afsætte tid til oplæring og sætte et passende forventningsniveau for de nye medarbejderes performance. IT-efterværn: Refleksioner og fremtidsperspektiver Nytteværdien i et efterværn Der er ingen tvivl om, at deltagerne i Coach IT har været glade for tilbudet. For nogle af deltagerne har det drejet sig om trygheden og følelsen af at have et sikkerhedsnet, mens andre har brugt Coach IT som et nærværende procesværktøj, man løbende konsulterer i forhold til den faglige og personlige udvikling i virksomheden. Når de nye medarbejdere starter i jobbet, opdager de pludselig sig selv (hvad er mine personlige kompetencer og rækker de) og bliver meget bevidste om, hvordan de interagerer i de sociale relationer med kollegaerne og ledelsen. Fokus flyttes med et fra det faglige og drejer sig nu om at læse situationen og italesætte idéer og handlerum. Som det f.eks. kom til udtryk i coachsamtalen, hvor en IT-supporter søger hjælp til at formulere en strategi på, hvordan han få sin kollega til at arbejde med og understøtte en joboverdragelse. (se side 9: Coaching på samarbejdsrelationerne til kollegaerne) 14

17 Det er i dette felt at Coach IT har vist sin nytteværdi. Projektet har blotlagt et coaching-behov, som ca. 50% af deltagerne i særlig grad har efterspurgt, og som de ikke har kunnet få dækket i virksomhederne eller andre steder i deres personlige og faglige netværk. Effekten af et projekt som Coach IT kan være svær at måle, fordi der ikke forefindes sammenlignelige data fra andre projekter, og fordi utrolig mange parametre kan påvirke deltageres beskæftigelsessituation. F.eks. er det uklart, hvordan finanskrisen har spillet ind på projekter. Vi er ikke i tvivl om, at krisen har indvirket negativt på rekrutteringen af deltagere. Vi har også en formodning om, at virksomhedernes manglende interesse for Coach IT kan forklares med, at virksomhederne har haft travlt med damage control og intern omstrukturering i forhold til de økonomiske konjunkturer. Det forhold som har overrasket os mest i projektet, er udfordringerne omkring rekrutteringen af deltagere, herunder virksomheder og enkeltindivider. Den direkte konsekvens er, at vi har måtte bruge uforholdsvis meget tid på markedsføring. Tid som vi ved projektets opstart forestillede os skulle være brugt på individuelle samtaler, sparring og anden konsulentvirksomhed. I starten var vi forundrede over, hvorfor et omkostningsfrit tilbud krævede et stort og massivt salgsarbejde, men efterhånden blev det tydeligt for os, at det generelt er svært at komme ind som tredje-part i et arbejdsgiver- og arbejdstagerforhold. I relation til virksomhederne blev vores kontaktforsøg enten mødt med dyb tavshed eller også afvist med begrundelser som: Vi ansætter kun de bedste, hvor fagligheden og motivationen er i top.(jks, Århus). I forhold til arbejdstagerne har vi en formodning om, at Coach IT s tilbud er blevet tolket som en stigmatisering, qua projektets fokus på sociale parametre (se målgruppebeskrivelse side 2). En stigmatisering hvor de sociale konnotationer kunne skabe usikkerhed omkring deres faglige og personlige integritet. Vi har noteret os, at samtlige deltagere på Coach IT har holdt deres kontakt til Coach IT skjult for virksomhederne og på intet tidspunkt har ønsket, at virksomhederne skulle inddrages i tilbudet. Endelig må vi jo også erkende at timing har kolossal betydning for, om deltagerne ser potentialet i et efterværn. Her og nu kan projektets succes selvfølgelig måles på de positive brugeroplevelser, men vi mener også, at det forhold, at samtlige deltagere har fastholdt deres tilknytning til arbejdsmarkedet, og ingen er registreret ledige pr. 1. april 2009, er en bemærkelsesværdig præstation. Ikke mindst fordi Coach IT s målgruppe og de deltagere der har været tilknyttet projektet defineres som svage og sårbare borgere. Fremtidsperspektivet for et efterværn Coach IT har haft en god platform i Kompetencehusets ramme, fordi projektet kan gribe de kursister der er på vej ud i beskæftigelse og tilbyde dem efterværnets støtte. Timing er i sagens natur helt afgørende for Coach IT s rekrutteringsmuligheder, og timing har stor indflydelse på, hvem der kan, vil og må tage imod Coach IT s servicesydelser. Coach IT er i princippet først et tilbud i det øjeblik, den ledige har indgået en ansættelsesaftale med 15

18 sin kommende arbejdsgiver og seks måneder frem. Og derfor har det været et stort plus for projektet, at konsulenterne har haft et forudgående kendskab til deltagerne, og at deltagerne har haft kendskab og tillid til konsulenternes arbejde. Men uanset at Kompetencehusets ramme har givet et godt afkast til rekrutteringen, er vi ikke i tvivl om, at skal et efterværn etableres som et permanent tilbud, skal efterværnet bygges på et bredere fundament. Med det mener vi, at efterværnet skal være tættere på virksomhederne, de faglige organisationer, a-kasserne og jobcentrene. Alle de steder hvor der helt naturligt er et løbende kendskab til nyansættelser. En model der i den sammenhæng kunne give mening er, at jobcentrene på linje med deres aktiveringstilbud til ledige, også kan tilbyde nyansatte en efterværnsydelse. F.eks. indkøbt hos nogle af byens aktører. arbejdsmarkedet vil have stor glæde af et efterværn, især hvis de kommer fra en periode med længere ledighed, er nyuddannede, omskolet eller har været ramt på deres arbejdsduelighed. Vi anbefaler, at indholdet i et fremtidigt efterværn afgrænses til vejledning og coaching. For det første har vi erfaret, at coaching er det, som deltagerne primært efterspørger. For det andet må vi erkende, at undervisning og faglig opkvalificering i et efterværnsregi er et bekosteligt tilbud, der er vanskeligt at håndtere både på indhold og planlægning. Vi mener samtidig, at et efterværnstilbud med fordel kan udbydes bredt på tværs af fagområder, da de udfordringer, som deltagerne har sat lys på, typisk omhandler almene problematikker inden for samarbejde, socialisering og kommunikation. Og ikke specifikt knytter sig til IT-området. Vi tror derfor, at mange nyansatte indenfor hele 16

19 Bilag 1: Deltagerprofiler Køn: Mand Født: Uddannelse: Programmør Blev tilknyttet Coach IT 16. maj Havde indtil da gået ledig i knap fire år. De sidste fem måneder af sin ledighed var NN tilknyttet kurset IT-spinder på Kompetencehuset. NN tog job som P-vagt hos et større privat parkeringsselskab. Har været tilknyttet Coach IT frem til 1. oktober Er fortsat ansat i parkeringsselskabet, men har fået forskellige IT-opgaver i virksomheden (1. april 2009). Køn: Mand Født: Uddannelse: IT-supporter Født i Peru og kom til Danmark for syv år siden. Har i en årrække haft skiftende job afbrudt af længere ledighedsperioder. Har gået på IT-spinder på Kompetencehuset indtil han i september 2008 fik et løntilskudsjob som IT-supporter på en skole i Århus. Har været tilknyttet Coach IT i perioden 1. oktober 2008 til 1. marts Har fået forlænget sin løntilskudsaftale med skolen frem til august Køn: Mand Født: Uddannelse: Datamatiker/programmør Nyuddannet datamatiker i Ledig frem til 1. oktober 2008, hvor han blev ansat som programmør i en mindre ITvirksomhed i Århus. Har gået på IT-spinder på Kompetencehuset i seks uger. Har været tilknyttet Coach IT i perioden 1. oktober 2008 til 31. januar Er fortsat ansat i IT-virksomheden (1. april 2009). Køn: Kvinde Født: Uddannelse: Multimediedesigner Nyuddannet i Har været aktiveret på kursusforløbet Mediespinder på Kompetencehuset frem til sommeren 2008, hvor hun kom i arbejde som grafiker på et mindre trykkeri i Århus. Har været tilknyttet Coach IT i perioden 1. august 2008 til 31. december Er fortsat ansat på trykkeriet (1. april 2009).

20 Bilag 1: Deltagerprofiler Køn: Kvinde Født: Uddannelse: Multimediedesigner og datamatiker Født i Spanien og er kommet til Danmark for fem år siden. Har taget begge uddannelser i Danmark og har været ledig siden afsluttet uddannelse. Aktiveret på kursusforløbet ITspinder/Kompetencehuset fra november 2007 og frem til 20. juni 2008, hvor hun får job som IT-supporter på en uddannelsesinstitution i København. Tilmeldt Coach IT den 20. juni 2008, men forløbet afbrydes 1. september 2008, da LBR Århus forlanger efterværnet stoppet med henvisning til, at deltageren ikke længere er bosat i Århus-området. Er fortsat ansat på uddannelsesinstitutionen i København (1. april 2009). Køn: Mand Født: Uddannelse: Ufaglært/autodidakt IT-supporter Har været gennem et længere sygdomsforløb og er blevet godkendt til fleksjob. Gennemført et kursusforløb på ITspinder på Kompetencehuset i efteråret Efterfølgende i praktik på Kompetencehuset, indtil han bliver tilbudt fleksjob på en større kursusvirksomhed i Århus. Har været tilknyttet Coach IT i perioden 1. januar 2009 til 1. marts Er fortsat i fleksjob i kursusvirksomheden (1. april 2009). Køn: Mand Født: Uddannelse: Markedsøkonom Har været aktiveret på kursusforløbet Hjemmesidedesign på Kompetencehuset i efteråret Kontaktede Coach IT i juni måned 2008 med henblik på at få coaching i forhold til sit job som sælger inden for IT-systemer. Skifter job kort efter sin optagelse på Coach IT og fortsætter sit efterværn frem til 1. december Er fortsat beskæftiget med salg af IT-løsninger (1. april 2009). Køn: Mand Født: Uddannelse: Elektrotekniker Uddannet i Har gået ledig frem til 15. november 2008, hvor han starter på IT-spinder på Kompetencehuset. Bliver ansat som timelærer på en teknisk ungdomsuddannelse i Århus. Er tilknyttet Coach IT fra januar 2009 og frem til 1. marts Er fortsat ansat på ungdomsuddannelsen (1. april 2009). Er blevet lovet fastansættelse til august 2009.

Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde

Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde Case: Ringsted Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde Et formelt samarbejde i form af partnerskabsaftaler trækker små som store virksomheder tættere på jobcentret. Det er erfaring en i Jobcenter

Læs mere

Overordnet personalepolitik

Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Indledning: Silkeborg Kommune er en stor og mangfoldig organisation, hvor der skal være plads til den forskellighed, der er givende for innovation

Læs mere

Fremtidens arbejdskraft...

Fremtidens arbejdskraft... PARTNERSKAB MELLEM KOMMUNE OG VIRKSOMHED Fremtidens arbejdskraft... Bekæmp mangel på arbejdskraft og ledighed, lad os sammen finde nye veje til varig beskæftigelse til glæde for alle parter! Det handler

Læs mere

Rekrutteringsstrategi for Udbetaling Danmark

Rekrutteringsstrategi for Udbetaling Danmark Rekrutteringsstrategi for Udbetaling Danmark ATP ønsker at informere eksterne interessenter om vores strategi for rekruttering af nyansatte medarbejdere, som tilknyttes den nye myndighed Udbetaling Danmark.

Læs mere

Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder

Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder Region Sjælland, Øerne og Hovedstaden Mødevært: Integrationskoordinator Simon Knudsen, føtex Sted: føtex, Vesterbrogade 74-76,

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde

Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde med sygemeldte [Skriv tekst] 0 Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde med sygemeldte Hvornår finder mødet sted? Det afklarende møde hos

Læs mere

JOBSERVICEAFTALE - ÉN AFTALE MED FLERE JOBCENTRE

JOBSERVICEAFTALE - ÉN AFTALE MED FLERE JOBCENTRE 1 JOBSERVICEAFTALE - ÉN AFTALE MED FLERE JOBCENTRE Jobservice Danmark giver jeres virksomhed én indgang til en effektiv og smidig service fra beskæftigelsessystemet på tværs af kommunegrænser. Denne jobserviceaftale

Læs mere

Tilbud: Kompetenceudviklingsforløb om ledelse i Bispebjerg-Brønshøj Provsti

Tilbud: Kompetenceudviklingsforløb om ledelse i Bispebjerg-Brønshøj Provsti Tilbud: Kompetenceudviklingsforløb om ledelse i Bispebjerg-Brønshøj Provsti 2 Kompetenceudviklingsforløb om ledelse i Bispebjerg-Brønshøj Provsti Baggrund Bispebjerg-Brønshøj Provsti ønsker med initiativet

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

Beskrivelse af indsatsens første fire måneder

Beskrivelse af indsatsens første fire måneder 1 Status på gadeplansmedarbejder-funktionen, Helsingør Kommune oktober 2014 Indhold Beskrivelse af indsatsens første fire måneder... 1 Målsætningen med gadeplansfunktionen... 2 Gadeplansmedarbejderens

Læs mere

Udkast til socialministerens talepapir ved samråd i AMU (spm. BK) den 24. juni 2010. Det talte ord gælder.

Udkast til socialministerens talepapir ved samråd i AMU (spm. BK) den 24. juni 2010. Det talte ord gælder. Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Svar på Spørgsmål 461 Offentligt Udkast til socialministerens talepapir ved samråd i AMU (spm. BK) den 24. juni 2010. Det talte ord gælder. Lad mig indlede med

Læs mere

Jobserviceaftale Én virksomhed én indgang

Jobserviceaftale Én virksomhed én indgang Jobserviceaftale Én virksomhed én indgang Jobserviceaftale mellem Virksomhed [Virksomhedsnavn] [Navn og kontaktdata på kontaktperson] og Tovholderjobcenter [Jobcenternavn] [Navn og kontaktdata på kontaktperson]

Læs mere

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Om Aktivering Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Aktivering hvem og hvornår? 4 2.1 Pligt til aktivering 4 2.2 Mulighed for aktivering tidlig indsats 4 2.3 Ret

Læs mere

Referat Dialogmøde om Beskæftigelsespolitik d. 14. april 2014. Jobparate forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere over 30 år

Referat Dialogmøde om Beskæftigelsespolitik d. 14. april 2014. Jobparate forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere over 30 år Referat Dialogmøde om Beskæftigelsespolitik d. 14. april 2014 Jobparate forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere over 30 år Fra mødet om indsatsen for de jobparate blev de følgende pointer nævnt som

Læs mere

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring

Læs mere

Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode

Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode Målsætning: At styrke sygedagpengemodtagernes tilknytning til arbejdsmarkedet At afklare sygedagpengemodtagernes

Læs mere

Førtidspensionister i job Hvordan? II Konkrete erfaringer med jobformidling til førtidspensionister

Førtidspensionister i job Hvordan? II Konkrete erfaringer med jobformidling til førtidspensionister Førtidspensionister i job Hvordan? II Konkrete erfaringer med jobformidling til førtidspensionister Ballerup Kommunes medvirken i to projekter igangsat af Arbejdsmarkedsstyrelsen: Flere førtidspensionister

Læs mere

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010 Udfordring: Brug andre aktører rigtigt Andre aktører skal bruges, der hvor de skaber en merværdi i forhold til jobcentrene. Det vil sige der hvor de har specialiseret viden om målgruppernes arbejdsmarked

Læs mere

DIN DIREKTE LINJE TIL NYE MEDARBEJDERE JOBSERVICEAFTALE JOBSERVICEAFTALE.

DIN DIREKTE LINJE TIL NYE MEDARBEJDERE JOBSERVICEAFTALE JOBSERVICEAFTALE. JOBSERVICEAFTALE 1 JOBSERVICEAFTALE - ÉN AFTALE MED FLERE JOBCENTRE Jobservice Danmark giver jeres virksomhed én indgang til en effektiv og smidig service fra beskæftigelsessystemet på tværs af kommunegrænser.

Læs mere

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Indhold Indledning... 2 Lidt om dimittenderne... 2 Beskæftigelsessituation... 3 Dimittender i ansættelsesforhold... 3 Selvstændige/iværksætter...

Læs mere

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Ansøgning om LBR projekt Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Formål Projektets overordnede ide og mål er at få afprøvet en virksomhedsrettet model der kan være medvirkende til

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

2. Selvevaluering for projekter under Puljen til jobrettet opkvalificering

2. Selvevaluering for projekter under Puljen til jobrettet opkvalificering 2. Selvevaluering for projekter under Puljen til jobrettet opkvalificering Projekt:_Fra ufaglært til_faglært Glostrup Projektansvarlig: Heine Hansen Slutevalueringen består af følgende dele: Et skema som

Læs mere

Partnerskabsaftale. Jobcenter Slagelse:

Partnerskabsaftale. Jobcenter Slagelse: Partnerskabsaftale Mellem en virksomhed og Jobcenter Slagelse Virksomhedsnavn Adresse Tlf.nr. Hjemmeside CVR nr. P. nr. 1. kontaktperson i virksomhed 2. kontaktperson i virksomhed Aftalenr. - Jobcenter

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

Sådan gennemfører du en god ansættelsessamtale

Sådan gennemfører du en god ansættelsessamtale Sådan gennemfører du en god ansættelsessamtale 27.09.13 En komplet guide til dig, der skal holde ansættelsessamtale. Ved at bruge spørgerammer sikrer du dig, at du får afklaret ansøgerens kompetencer og

Læs mere

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs 1 of 5 Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs Virksomhedsstrategien tager udgangspunkt i 4 temaer. De 4 temaer udspringer af beskæftigelsesreformen, hvor samarbejdet med virksomhederne

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

DEN KOMMUNALE INDASTS OVERFOR DE SVAGE LEDIGE

DEN KOMMUNALE INDASTS OVERFOR DE SVAGE LEDIGE DEN KOMMUNALE INDASTS OVERFOR DE SVAGE LEDIGE DISPOSITION EN UNDERSØGELSE OM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE TILTAG OVERFOR SVAGE LEDIGE Veje til beskæftigelse. En kvalitativ undersøgelse af sagsbehandlernes forestillinger

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

2Adecco. Construction

2Adecco. Construction 2 Professionel adgang til faglært og rutineret arbejdskraft Byggeprojekter skal være i gang. De skal holde både tempo og tidsplan. Det kræver planlægning og den rette bemanding i både projekteringsfase

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR MEDARBEJDERE

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR MEDARBEJDERE DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR MEDARBEJDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,

Læs mere

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Velkommen til den nye socialrådgiver i kommunen

Velkommen til den nye socialrådgiver i kommunen Nøglen til en god start for nye socialrådgivere i kommunerne 1 Velkommen til den nye socialrådgiver i kommunen Gode råd til nyuddannede socialrådgivere 0 2 Indledning Tillykke med din nyligt færdiggjorte

Læs mere

Klar til uddannelse - en indsats på tværs, der også omfatter arbejdsmarkedet

Klar til uddannelse - en indsats på tværs, der også omfatter arbejdsmarkedet Klar til uddannelse - en indsats på tværs, der også omfatter arbejdsmarkedet Slut-rapport 1. aug. 2007 1.juli 2008 Indledning: Med støtte fra Det lokale Beskæftigelsesråd har UU Skive gennemført et projekt,

Læs mere

Landmænd er eftertragtet arbejdskraft!

Landmænd er eftertragtet arbejdskraft! Landmænd er eftertragtet arbejdskraft! v/ Adm.Dir. Anne-Mette Ravn Hartmanns A/S KORT OM HARTMANNS Primære aktiviteter: Rekruttering til faste stillinger, Vikarassistance, Rådgivning af ledige, Karriererådgivning/Newplacement

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse blandt virksomheder i Faxe Kommune

Tilfredshedsundersøgelse blandt virksomheder i Faxe Kommune Tilfredshedsundersøgelse blandt virksomheder i Faxe Kommune 22. oktober 203 Jeg har valgt at fokusere på krydsreferencerne ifht. antallet af ansatte i virksomheden og branche, da jeg mener disse giver

Læs mere

Servicetjek på virksomhedsbesøg gennemført af jobkonsulenter fra Jobafklaring Uge 35-37, 2016

Servicetjek på virksomhedsbesøg gennemført af jobkonsulenter fra Jobafklaring Uge 35-37, 2016 Servicetjek på virksomhedsbesøg gennemført af jobkonsulenter fra Jobafklaring Uge 35-37, 2016 Oktober 2016 Side 1 af 7 1. Indledning Jobcenter Esbjerg ønsker til stadighed, at levere den bedst mulige service

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Rundbords- samtaler

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Rundbords- samtaler Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Rundbords- samtaler Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver, du har,

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

Jobformidlere. Jobformidlere

Jobformidlere. Jobformidlere Jobformidlere Der fi ndes en række virksomheder, som lever af at hjælpe andre virksomheder med at skabe kontakt til jobsøgende og ad den vej besætte ledige stillinger. Under én hat kalder vi dem her for

Læs mere

VIRKSOMHEDSCENTRE FOR ANDRE FOR- SØRGELSESGRUPPER

VIRKSOMHEDSCENTRE FOR ANDRE FOR- SØRGELSESGRUPPER VIRKSOMHEDSCENTRE FOR ANDRE FOR- SØRGELSESGRUPPER - sygedagpenge, ledighedsydelse o.a. Indledning Arbejdsmarkedsstyrelsen har igangsat et stort forsøg med virksomhedscentre for kontanthjælpsmodtagere i

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Fratrædelsessamtale. Procedure og vejledning

Fratrædelsessamtale. Procedure og vejledning Fratrædelsessamtale Procedure og vejledning Indholdsfortegnelse Fratrædelsessamtaler... 3 Fratrædelsessamtalen - et vigtigt strategisk værktøj... 3 Fratrædelsessamtaler - et ledelsesværktøj... 5 Processen

Læs mere

FREMTIDENS ARBEJDSMARKED

FREMTIDENS ARBEJDSMARKED FREMTIDENS ARBEJDSMARKED En undersøgelse af projektdrevne virksomheders og organisationers erfaringer med krav til konsulentbemanding, effektivitet og specialisering. April 9 Interim Competence Jobmarkedets

Læs mere

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 1. Overordnet strategisk fokus 3-5 år Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og

Læs mere

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Her kan du læse om: Gruppepsykoedukation hvad er det? Program for gruppeforløbet Gode råd til planlægning af forløbet Facilitatorens rolle i forløbet Gruppepsykoedukation

Læs mere

Opsamling på Temadag 17. december 2014

Opsamling på Temadag 17. december 2014 Opsamling på Temadag 17. december 2014 Indledning Dette dokument er et forsøg på at indfange essensen af de emner, som de mange post-its beskriver under hvert af de fem temaer fra handlingsplanen. Dokumentet

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Coaching - og hvordan man anvender coaching i hverdagens ledelse. Konsulent, cand. mag. Dorte Cohr Lützen, Lützen Management. Coaching er et modeord inden for ledelse for tiden, mange ledere har lært at

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGIONERNE I DANMARK. Beskæftigelsesregionerne i Danmark. Evaluering af Luk op for nye jobmuligheder. - Case fra Jobcenter Slagelse

BESKÆFTIGELSESREGIONERNE I DANMARK. Beskæftigelsesregionerne i Danmark. Evaluering af Luk op for nye jobmuligheder. - Case fra Jobcenter Slagelse BESKÆFTIGELSESREGIONERNE I DANMARK Evaluering af Luk op for nye jobmuligheder Beskæftigelsesregionerne i Danmark - Case fra Jobcenter Slagelse AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA JOBCENTER

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver du har, når din

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Tid Tema Formål Indhold/Procesværktøjer/Ansvar/Husk

Tid Tema Formål Indhold/Procesværktøjer/Ansvar/Husk UDVIKLINGSDIALOGER HOLD B FØRSTE MØDE Formål med det samlede forløb Udbytte - Du får indsigt og viden om dig som leder - Du får værktøjer til at forbedre din kommunikation og dine dialoger - Du træner

Læs mere

virksomhed Sprogpraktik med mentorstøtte

virksomhed Sprogpraktik med mentorstøtte Sprogpraktik med mentorstøtte Fremtidens udfordring Trods en periode med stigende arbejdsløshed ved vi, at den største udfordring for erne og det danske velfærdssamfund er at have velkvalificerede medarbejdere

Læs mere

Hvor kommer jeres næste medarbejder fra?

Hvor kommer jeres næste medarbejder fra? Hvor kommer jeres næste medarbejder fra? Nye danskere - ny arbejdskraft Et tilbud til virksomheden fra kommuner, AF, DA og LO i Frederiksborg Amt Nye danskere - ny arbejdskraft Overvejer I at ansætte nye

Læs mere

Procedure for etablering af nye aktiviteter

Procedure for etablering af nye aktiviteter Procedure for etablering af nye aktiviteter Styregruppen for døgninstitutioner Indholdsfortegnelse 1. Formål.... 1 2. Første kontakt.... 1 3. Samarbejdsaftalen... 2 4. køreplan... 3 5. rekruttering af

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

100% I SPIL TALENT. Tag på kursus/efteruddannelse via kompetencefonden. Dansk Supermarked Gå efter det bedste tilbud

100% I SPIL TALENT. Tag på kursus/efteruddannelse via kompetencefonden. Dansk Supermarked Gå efter det bedste tilbud Produktkendskab og fag-/ områdespecifikke kurser Kunne du godt tænke dig at lære produkterne i din afdeling bedre at kende for at give kunderne en bedre vejledning? Er der opgaver i dit daglige arbejde,

Læs mere

Ny på job - Hvordan tager man godt imod nyuddannede psykologer

Ny på job - Hvordan tager man godt imod nyuddannede psykologer Dansk Psykolog Forening 2012 Ny på job - Hvordan tager man godt imod nyuddannede psykologer Mange nyuddannede står usikre over for at skulle begynde i deres første job som psykolog og har behov for svar

Læs mere

Ansøgning om midler til projekt

Ansøgning om midler til projekt LBR Jobcenter Frederikshavn Hangaardsvej 5 9900 Frederikshavn Att.: LBR-konsulent Tina Kjellberg Ansøgning om midler til projekt Hermed ansøges om midler til udvikling og gennemførelse af et pilotprojekt

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

Kom godt i gang med brugerinddragelse på hopitaler

Kom godt i gang med brugerinddragelse på hopitaler Kom godt i gang med brugerinddragelse på hopitaler - En vejledning til hospitalsafdelinger der vil arbejde med brugerinddragelse Brugerinddragelse gør en forskel Brugerinddragelse er et aktuelt og voksende

Læs mere

FORSIKREDE LEDIGE 2015

FORSIKREDE LEDIGE 2015 FORSIKREDE LEDIGE 2015 OVERORDNET STRATEGISK FOKUS 3-5 ÅR Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og styrke kommunens brand

Læs mere

Regler om ansættelse

Regler om ansættelse Regler om ansættelse 2010 Holdning Det er holdningen i Ringsted Kommune, at der skal arbejdes professionelt med rekruttering Rekrutteringsprocessen afspejler, at der i Ringsted Kommune arbejdes efter værdierne

Læs mere

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn

Læs mere

Projekt puljen til bekæmpelse af langtidsledighed

Projekt puljen til bekæmpelse af langtidsledighed Projekt puljen til bekæmpelse af langtidsledighed 2010 Samarbejde mellem Jobcenter Roskilde og A2B Periode: 18. oktober 2010 14. januar 2011 Slutrapport Jobcenter Roskilde fik med midler fra "Puljen til

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

Spørgeskemaet er et samlet skema, der indeholder spørgsmål om din trivsel, det psykiske arbejdsmiljø og evaluering af din nærmeste leder.

Spørgeskemaet er et samlet skema, der indeholder spørgsmål om din trivsel, det psykiske arbejdsmiljø og evaluering af din nærmeste leder. VELKOMMEN TIL KLIMAMÅLING 2013 Kære medarbejder/leder Aalborg Kommune ser gennemførelsen af Klimamålingen som et væsentligt element i realiseringen af kommunens fælles personalepolitik og som et middel

Læs mere

Forberedelse og gennemførsel af MUS Sådan får du MUS med kvalitet, mening og effekt

Forberedelse og gennemførsel af MUS Sådan får du MUS med kvalitet, mening og effekt Forberedelse og gennemførsel af MUS Sådan får du MUS med kvalitet, mening og effekt For at du som leder kan komme godt i gang med årets MUS-runde, får du her en guide til processen. Uanset om du har stor

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Holmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling

Holmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling Holmstrupgård Retningslinje for kompetenceudvikling Indholdsfortegnelse Formål...3 Holmstrupgårds definition af kvalifikationer og kompetencer...3 Hvad er kompetenceudvikling?...3 Hvorledes foregår kompetenceudvikling

Læs mere

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Projektbeskrivelse Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige Baggrund: I Assens kommune har langtidsledigheden generelt været faldende det seneste

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Uddannelsesforbundet April 2011 Malene Rix www.malenerix.dk Mette Rix www.metterix.dk Formål Personlig afklaring omkring egne udfordringer og roller i.f.m. de vanskelige samtaler

Læs mere

Respondenter Procent Under 1 år 0 0,0% 1-3 år 1 6,7% 4-8 år 3 20,0% 9-13 år 3 20,0% 14-19 år 1 6,7% 20 år eller mere 7 46,7% I alt 15 100,0%

Respondenter Procent Under 1 år 0 0,0% 1-3 år 1 6,7% 4-8 år 3 20,0% 9-13 år 3 20,0% 14-19 år 1 6,7% 20 år eller mere 7 46,7% I alt 15 100,0% Hvilken etnisk baggrund har du: Mellemøstlig 4 26,7% Asiatisk 3 20,0% Afrikansk 0 0,0% Nordeuropæisk 0 0,0% Vesteuropæisk 2 13,3% Østeuropæisk 4 26,7% Sydeuropæisk 1 6,7% Anden 1 6,7% I alt 15 100,0% Hvor

Læs mere

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere

Læs mere

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af i hvor høj grad vi oplever

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet.

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet. Idéer til brug af JobSpor på kurser for ledige JobSpor er meget velegnet til arbejdsmarkedsorienterede afklaringskurser for ledige. Nedenfor har vi taget udgangspunkt i kurset Motivation Afklaring - Planlægning

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

PRODUKTBLAD / Outplacement. Personlig udvikling. Baggrund. I dag er starten på et nyt kapitel i dit arbejdsliv

PRODUKTBLAD / Outplacement. Personlig udvikling. Baggrund. I dag er starten på et nyt kapitel i dit arbejdsliv PRODUKTBLAD / Outplacement Baggrund I dag er starten på et nyt kapitel i dit arbejdsliv Personlig udvikling Der er kun 1 person, der kan være ansvarlig for dit liv, ja, rigtigt gættet, det er DIG SELV.

Læs mere

Hvor god er du til at sælge dine idéer?

Hvor god er du til at sælge dine idéer? Hvor god er du til at sælge dine idéer? Du har nu muligheden for at blive helt skarp til en kommende jobsamtale samtidig med at du følger et statsanerkendt salgs- og kommunikationsfag. Faget forbedrer

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner

Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner Den 24. juni 2009 Fælles udmelding fra FTF og KL Kommunerne overtager den 1. august 2009 statens opgaver i jobcentrene og dermed ansvaret for indsatsen over

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske Udarbejdet af studieleder Jytte Gravenhorst

Læs mere