4 GODE EKSEMPLER PÅ TILGANGE TIL INDSATSEN I SYDDANMARK

Transkript

1 4 GODE EKSEMPLER PÅ TILGANGE TIL INDSATSEN I SYDDANMARK BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Marts 2011

2 Jobcenter Nyborg: Tidlig indsats for unge Resultatbeskrivelse Jobcenter Nyborg er blandt de jobcentre i Syddanmark, som har den højeste andel ledige med første jobsamtale/aktiveringstilbud inden for de første 2 måneder af ledighedsforløbet. Jobcentrets strategi Det er et bærende princip i Jobcenter Nyborgs strategi for unge ledige, at de unge straks efter tilmeldingen indgår i et intensivt kontaktforløb med umiddelbar overgang til aktivering. Unge på offentlig forsørgelse ses som første led i en fødekilde til de øvrige målgrupper i jobcentret, hvis ikke ungeindsatsen lykkedes. Alle jobklare kontanthjælpsmodtagere straksaktiveres. For unge dagpengemodtagere aftales aktivering i forbindelse med afholdelse af 1. kontaktsamtale (2-3 uger efter tilmelding). Forskellen mellem de to ydelsesgrupper hænger bl.a. sammen med, at dagpengemodtagere oftest melder sig ledige over nettet, mens kontanthjælpsmodtagere melder sig ledige ved personligt fremmøde. Organisering af indsatsen Et af de redskaber, der anvendes i Nyborg, er Job- og Uddannelsesvejen, som både kontanthjælpsmodtagere og unge forsikrede ledige tilknyttes. Som titlen indikerer, er der et to-delt fokus i Job- og Uddannelsesvejen. Unge uden uddannelse skal afklares og vejledes med henblik på uddannelsesstart. De øvrige skal hurtigst muligt i job. Der er knyttet praktik på både job- og uddannelsesdelen, og det er et helt centralt element i forløbet. Jobcenter Nyborg sikrer en tidlig indsats ved at holde flere ugentlige møder for nyledige forsikrede både i forhold til kontaktforløb og i forhold til aktivering. Typisk er deltagergruppen på personer. For kontanthjælpsmodtagere er volumen ikke så stor, og for denne gruppe arrangeres en mere individuel indsats for at kunne sikre en tidlig indsats. I forbindelse med møderne udsendes et særligt brev, som beskriver processen for den ledige, samt opfordrer den ledige til på forhånd at finde eksempelvis en praktikplads. Den massive fokus på praktik betyder, at der er mange af mødedeltagerne, der selv har fundet en praktikplads inden møderne finder sted, eller har etableret kontakt til et potentielt praktiksted. Jobcenter Nyborg anvender virksomhedscentre og har ca. 80 stående praktikpladser. Herudover er der mange andre praktikpladser, som ikke er bundet op på virksomhedscentrene. Jobcenter Nyborg har dog erfaring med, at oprettelse af virksomhedscentre og et massivt fokus på praktik har givet positiv effekt. Der anvendes ikke andre aktører til gennemførelse af forløbet. Redskabet er oprindeligt målrettet kontanthjælpsmodtagere og unge dagpengemodtagere, men der er siden henvist andre målgrupper, bl.a. dagpengemodtagere over 30 år, omfattet af intensiv aktivering. 1

3 Der afholdes dog særlige møder for unge. Indsatsen På møderne vedrørende aktivering gives der først fælles informationer til alle deltagere, hvorefter mødedeltagerne én ad gangen får en individuel samtale, hvor der udarbejdes en jobplan. På denne måde er der for manges vedkommende gennemført en tidlig indsats både i forhold til jobsamtaler og tilbud. For de unge forsikrede ledige uden uddannelse har Job- og Uddannelsesvejen fokus på afklaring af uddannelse og udarbejdelse af uddannelsesplan. For unge med uddannelsespåbud skal der efter fire uger være valgt en uddannelse. Alle ledige opleves at have gavn af en tidlig virksomhedsrettet indsats i form af praktikforløb, også de unge, som kan anvende praktikken til at gøre sig erfaringer med deres kommende fagområde. Styring og opfølgning Der er tæt kontakt mellem alle involverede medarbejdere, herunder jobkonsulenterne koblet på forløbet og virksomhedscentrene/mentorerne. I forbindelse med virksomhedscentrene udarbejdes lister, der udfyldes i et registreringsmodul, som forelægges ledelsen ugentligt. På Job- og Uddannelsesvejen er der 4 projektledere og ½ UU-vejleder tilknyttet. Hertil kommer den direkte ledelse i form af en chef, der har det direkte ansvar for afviklingen af forløbet, bl.a. i forhold til at få udfyldt pladserne, så flest mulige unge kan få glæde af projektet. Der afholdes bl.a. ugentlige møder, hvor status og fremdrift drøftes samt løbende snitflademøder mellem sagsbehandlere, jobkonsulenter og projektledere. Kontaktoplysninger Job- og kompetencechef Kenneth Damsgaard, Jobcenter Nyborg, tlf Jobcenter Middelfart: Tilvejebringelse af relevante fleksible løntilskudspladser og anvendelse af forkortede løntilskudsperioder Resultatbeskrivelse Anvendelsen af forkortede løntilskudsperioder er endnu et relativt nyt initiativ i Jobcenter Middelfart, derfor er der ikke produceret resultat- eller effektmålinger på nuværende tidspunkt. Jobcenteret forventer, at den forkortede løntilskudsperiode har en positiv effekt på de ledige i form af en mere aktiv jobsøgning og dermed mindre risiko for, at de fastholdes i ledighed på grund af lange aktiveringsforløb. Jobcentrets strategi De afkortede løntilskudsperioder er etableret på baggrund af en ledelsesbeslutning, som gennem beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget har fået politisk accept. Strategien har været at øge muligheden for at tilbyde ledige virksomhedsrettet aktivering, på en måde som sikrer, at de igennem hele forløbet bevarer deres fokus på aktiv jobsøgning. Organisering af indsatsen Anvendelsen af kortere løntilskudsperioder har ikke krævet store ændringer i jobcenterets organisering eller arbejdsgange. På baggrund af en liste fra Lønkontoret over til- og afgange fra løntilskudsstillinger har én jobkonsulent ansvaret for at ajourføre 2

4 sagsbehandlerne med informationer om, hvilke løntilskudsstillinger der aktuelt er tilgængelige. Sagsbehandlerne behandler på vanlig vis de praktiske forhold omkring løntilskudspladserne ved at vurdere, hvilke pladser der er relevante for den enkelte ledige, hvor længe løntilskudsperioden skal vare m.m. Indsatsen Varigheden af en offentlig løntilskudsstilling er blevet forkortet til højst at vare et halvt år. Private løntilskudsstillinger er forkortet til at vare mellem tre og seks måneder. Varigheden af den konkrete løntilskudsperiode vurderes individuelt, således at den ledige får nøjagtigt det tilbud (med den varighed), som han/hun har behov for. For ledige, der har været langt væk fra arbejdsmarkedet, kan perioden vare alle seks måneder, mens ledige med andre behov og erfaringer tilbydes kortere løntilskudsperioder. Det er som udgangspunkt en forventning at arbejdspladsen, der har taget imod en ledig i løntilskud, enten ansætter den ledige efter endt forløb eller bidrager til at udvide den lediges netværk inden for branchen og dermed chancerne for job. Arbejdspladserne støtter de kortere løntilskudsperioder og har således ikke følt sig belastede af en hyppigere udskiftning af de ledige. Den forkortede løntilskudsperiode sikrer, at der hele tide er fokus på det næste skridt for at få den ledige tilbage i ordinært arbejde igen. Herunder at den lediges motivation for jobsøgning bevares. Styring og opfølgning Jobcenter Middelfart planlægger at udarbejde redskaber til at følge effekten af de afkortede løntilskudsperioder. For at kunne følge, hvordan løntilskudsjobbet forløber, overvejer jobcenteret fremover at supplere med møder på jobcenterets Job og Kompetencehus, hvor den ledige samtidig kan understøttes i en fortsat aktiv jobsøgning. Møderne kan eksempelvis afholdes hver 14. dag. På jobcenteret følger ledelsen løbende op på anvendelsen af løntilskudsstillinger. På baggrund af en liste udarbejdet af Lønkontoret, med en oversigt over til- og afgang fra løntilskudspladserne vurderes det, hvor stor en del af den offentlige løntilskudskvote der anvendes, hvem, der er i løntilskud hvor, hvilke typer stillinger, der anvendes og efterspørges osv. Dette gøres blandt andet for at undgå at særlige typer stillinger og arbejdspladser har en overdreven brug af ledige i løntilskud. Ressourcer Det har ikke været nødvendigt at tilføre jobcenteret ekstra ressourcer for at kunne håndtere de afkortede løntilskudsperioder. Arbejdsgangene er ændret, men selve arbejdsbyrden er ikke steget. Rammebetingelser Projektet, med at reducere risikoen for at ledige i løntilskud fastholdes i ledighed, har desuden den sidegevinst, at flere ledige kan drage nytte af løntilskudspladserne. I takt med at der i løbet af de seneste år er kommet flere ledige, har der været behov for at etablere flere virksomhedsrettede tilbud til de ledige. At forkorte løntilskudsperioderne både offentligt og privat er netop en måde at give flere ledige mulighed for at opbygge erfaringer, netværk og kompetencer på arbejdsmarkedet. 3

5 Kontaktoplysninger Souschef Dennis Rasmussen, Jobcenter Middelfart, tlf Jobcenter Sønderborg: Jobsøgningskursus med henblik på brancheskift Resultatbeskrivelse Der er ikke foretaget egentlige resultat- eller effektmålinger på jobsøgningskurser, men ledelsen overvejer positivt, hvordan der kan gennemføres en måling på resultater og effekter på det igangsatte forløb, som her er beskrevet. Der gennemføres løbende deltagerevalueringer, som har været overvejende positive. Leverandøren oplyser, at ca. 85 % af deltagerne har været i praktik under forløbet og hertil kommer deltagere, som er gået i job inden det blev aktuelt med et praktikforløb. Jobcenterets strategi Jobcenter Sønderborg har i de seneste år haft en stor tilgang af ledige fra industrien. Globaliseringen betyder, at de arbejdspladser, der nedlægges, ikke kan forventes at komme tilbage, når konjunkturerne vender. Det er derfor en vigtig del af jobcentrets strategi, at de ledige motiveres til både faglig og geografisk mobilitet. Jobjagten er et jobsøgningskursus, der indgår i Jobcenter Sønderborgs indsats for at øge de lediges faglige mobilitet. Projektet blev oprindeligt målrettet globaliseringsramte, dvs, ledige fra industrien, men i dag er målgruppen udvidet til alle, der har behov for at skifte branche, dvs. både globaliseringsramte og eksempelvis ledige som af helbredsmæssige årsager må skifte branche. Organisering af indsatsen Projektet leveres af en ekstern leverandør, som står for den praktiske afvikling af forløbet. Det er en medarbejder i jobcentrets planlæggerfunktion, som koordinerer visiteringen af ledige til de enkelte holdforløb. Efter endt forløb er det samme medarbejder, som modtager statusopgørelse for forløbet for den enkelte ledige. Statusopgørelsen er en redegørelse for resultatet af afprøvningen af forskellige brancher/jobtyper og den kopieres ind i borgerens sag, så den kan danne udgangspunkt for udarbejdelse af jobplanen, og dermed det videre forløb for indsatsen. Der udarbejdes således ikke jobplaner på forløbet, men alene en del af forarbejdet forud for jobplanen. Projektet jobjagten ligger typisk i perioden op til tidspunktet, hvor ret & pligt til et aktiveringstilbud indtræder. Bortset fra ledige med en lang videregående uddannelse kan holdene være sammensat af ledige med meget forskellig baggrund. Det opleves ikke som et problem, da der arbejdes med en individuel tilgang, og hovedvægten i forløbet ligger på virksomhedspraktik. I nogle tilfælde kan det være en direkte fordel, idet ledige med forskellig baggrund kan inspirere hinanden. Det gælder eksempelvis i forbindelse med emnet uopfordrede ansøgninger/kontakter, hvor ufaglærte ofte er mere fortrolige med at henvende sig uopfordret til en virksomhed end ledige funktionærer. 4

6 Indsatsen I Jobjagten er virksomhedspraktik det helt centrale redskab i indsatsen. Der lægges vægt på at anvende snusepraktik for de ledige i virksomheder og brancher, som de ikke tidligere har arbejdet inden for. Derudover opbygger de ledige viden om virksomhedernes behov, således at de kan lave målrettede og motiverede ansøgninger/henvendelser. Her indgår oplæg ved repræsentanter fra lokale virksomheder. Efter den introducerende del veksles mellem perioder med praktik og perioder med jobsøgning. Det kan være de ledige, som selv via de indlærte søgemetoder finder praktikplads, og ellers formidler leverandøren kontakt til praktikvirksomheder. Det er besluttet at ændre forløbet, således at der bliver mulighed for at visitere deltagere, der har behov for det, til et 2-ugersforløb, hvor der undervises i grundlæggende itfærdigheder. Det har vist sig, at manglende IT-kompetencer for nogle deltagere er en barrierer for brancheskift og i det hele taget for jobsøgning. Styring og opfølgning Udover møder mellem jobcenter og leverandøren på ledelsesniveau er der udpeget tovholdere hos hhv. jobcentret og leverandøren, således at det i det daglige er let at få afklaret evt. spørgsmål og koordineret indsatsen. Ressourcer Jobjagten finansieres af jobcentrets egen bevilling som et aktivt tilbud efter LAB-lovens kapital 10. Rammebetingelser Sønderborg-området er præget af mange job inden for industrien, men har i de senere år oplevet mange fyringer, hvilket har ramt bredt, men især ufaglærte mænd. Traditionelt set har ledige i Sønderborg-området søgt de job, som er i lokalområdet og sjældent uden for. For at få flere til at søge bredere, både fagligt og geografisk, har jobcentret iværksat Jobjagten, som er tænkt som en mulighed for at få ledige til at søge job uden for det traditionelle område. Kontaktoplysninger Specialkonsulent Dorte Predstrup, Jobcenter Sønderborg, tlf Jobcenter Vejle: Styring på Kvalitet Resultatbeskrivelse Kvalitetsprojektet i Vejle er et eksempel på, hvordan kvalitetsmålinger systematisk søges inddraget i jobcentrets styring af indsatsen. Det er endnu ikke muligt at opgøre effekten af projektet, men effekten af aktivering ligger i Vejle generelt i den øvre halvdel af klyngen af sammenlignelige kommuner. Brugertilfredshedsmålingerne ligger i gennemsnit over 90 % og udviser ofte en stigende tendens i løbet af aktiveringsforløbene. Jobcentrets strategi Projektet blev til på initiativ af jobcenterledelsen og Jobudvalget (det politiske udvalg for beskæftigelsesområdet i Vejle) med det tre-delte formål: 5

7 at formulere og vedtage politiske principper for jobcentrets kontakt til borgerne at udvikle et dialogværktøj i forhold til politikere, a-kasser, pressen og andre interessenter at udvikle et administrativt styringsværktøj til håndtering af kvalitet i indsatsen Dialogværktøjet skal ikke entydigt definere kvalitet i indsatsen, men sætte nogle rammer, der kan befordre en konstruktiv dialog. I forhold til politikerne skal værktøjet således gøre det lettere at formidle, hvad de kan forvente af jobcenteret og omvendt gøre det lettere at formulere politiske ønsker til ændringer i indsatsen. Som administrativt styringsværktøj skal projektet udgøre den månedlige opfølgning og udgøre grundlaget for en løbende justering af indsatsen. Projektet er ikke fuldt udfoldet, og der vil løbende blive tilføjet nye elementer. Både som dialog- og administrativt værktøj er de centrale elementer i projektet de 4 søjler eller principper for forståelse af kvalitet i indsatsen: Brugerens oplevelse. Effekter i forhold til job og uddannelse. Økonomi. Får man de ønskede resultater for pengene? Progression. Alt efter matchkategori kan effekt i form af job og uddannelse ikke altid forventes på kort sigt, og derfor bliver måling af progression i den lediges vej mod beskæftigelse vigtigt. Det administrative værktøj er under opbygning på udvalgte områder som andre aktørers kontraktopfyldelse. Værktøjet anvendes i opgørelsen af, om der leveres de resultater, der er indgået aftale om. Viser et tilbud fra en leverandører ikke at leve op til de aftalte kontraktmål, indkaldes til samtale med henblik på justering af indsatsen, og lykkedes det ikke, vil tilbudet udgå. Organisering af indsatsen I Vejle benyttes en tilbudsvifte, som står til rådighed for sagsbehandlerne. Et internt aktørforum har ansvaret for tilbudsviften og herunder gennemførelse af udbudsforretninger. Afdelingslederne vurderer behovet for tilbud og afgiver deres bestilling til aktørforum. I aktørforum omsættes bestillingerne af afsnitsledere og medlemmer af staben til udbudsforretninger med inddragelse af det administrative styringsværktøj. På den måde sikres, at indhøstede erfaringer fra opfølgningen indgår som nye krav i udbudsforretningen. Implementeringen af kvalitetsprojektet er forankret hos tre personer i jobcentrets stab. De tre personer varetager tilsynsopgaven over for andre aktører, statistikfunktionen og performance management projektet. Indsatsen Indsamling/gennemførelse af brugertilfredshedsundersøgelser er en del af tilsynsopgaven. Brugertilfredshed måles via spørgeskema med efterfølgende telefoninterview for uddybning af udvalgte besvarelser. I statistikfunktionen indgår beregning af effekt i form af afgang til job og uddannelse på baggrund af udtræk fra Workbase. Effekten sammenholdes med tilbudenes kostpriser, og der beregnes såkaldte effektpriser. 6

8 Styring og opfølgning Desuden leverer statistikfunktionen effekttal til sagsbehandlere, andre aktører og ledelsen. Med tiden skal der udbygges med egentlig ledelsesinformation samt materiale til møderne i jobudvalget og LBR baseret på alle 4 søjler i projektet. Performance management er stadig et udviklingsprojekt i den indledende fase, men det er hensigten, at projektet på sigt skal bidrage med den 4. søjle vedrørende måling af progression i indsatsen. I første omgang mht. match 2 og 3. Kontaktoplysninger: Arbejdsmarkedschef Michael Petterson, Jobcenter Vejle, tlf