MAGASINET. læs inde i bladet FOR PRAKTISERENDE DYRLÆGER. Kæmpe byggeri sat i gang af journalist (DJ) Charlotte Rafn

Transkript

1 Nr. 4 august årgang MAGASINET FOR PRAKTISERENDE DYRLÆGER ISSN Nr læs inde i bladet Kæmpe byggeri sat i gang af journalist (DJ) Charlotte Rafn Erfaringer med den langtidsvirkende insulinanalog detemir ved behandling af felin diabetes mellitus Af Dyrlæge Kirsten M. Hølmkjær og Professor Charlotte R. Bjørnvad Dyrlæger bekymrede for ny kvægaftale af journalist (DJ) Charlotte Rafn Dyrefondet støtter forskning i smertebehandling af hunde

2

3 Ansvarshavende: Tina Brage Vabø Journalist: Charlotte Rafn INDHOLD 4/14 Ansvarshavende fagredaktør: Fagdyrlæge Finn Boserup Redaktionen: Dyrlæge Jens Møller Dyrlæge Susanne Schantz Laursen Dyrlæge Hanne Birgit Gredal Artikler, pressemeddelelser, produktinformationer m.v. modtages på cd i wordperfect eller på tbv@scanpublisher.dk, og skal være redaktionen i hænde senest 3 uger før udgivelsestidspunktet. Illustrationer, fotos mv. skal leveres som orginalmateriale eller elektronisk som PDF, JPG. Power Point filer kan ikke bruges. Citat tilladt med kildeangivelse. Skriv til redaktionen: red_dm@scanpublisher.dk Annoncer: Adriana Radaic ar@scanpublisher.dk Abonnement: 6 udgaver (incl. moms): Kr. 225,- Adresseændringer m.v. bedes mailet til Hanne Solberg på hs@scanpublisher.dk Ved henvendelse bedes abonnementsnummer oplyst (otte cifre, påtrykt bag på magasinet). Redaktionens og udgivers adresse: Scanpublisher A/S Forlaget John Vabø A/S Emiliekildevej 35, 2930 Klampenborg Tlf.: Fax: www. scanpublisher.dk ISSN Nr Kæmpe byggeri sat i gang af journalist (DJ) Charlotte Rafn 4 Erfaringer med den langtidsvirkende insulinanalog detemir ved behandling af felin diabetes mellitus Af Dyrlæge Kirsten M. Hølmkjær og Professor Charlotte R. BjørnvaD 6 Dyrlæger bekymrede for ny kvægaftale af journalist (DJ) Charlotte Rafn 10 Dyrefondet støtter forskning i smertebehandling af hunde 14 Sekretær for de vilde dyr af journalist (DJ) Charlotte Rafn 16 Novo er en populær gæst på plejehjemmet 22 Vi er taknemmelige for hundeejernes engagement 24 Q&A Af MRCVS Caroline Jevring-BäCK 26 Klar til hund? 28 Vetkalender 30 Administration: Tina Brage Vabø tbv@scanpublisher.dk Layout og tryk: Scanprint a s Kontrolleret af Kontrolleret oplag: 2700 I perioden 1. juli juni 2012 dyrlæge magasinet 4 3

4 Kæmpe byggeri sat i gang Grundstenen til de nye rammer for DTU Aqua, DTU Fødevareinstituttet og DTU Veterinærinstituttet er lagt. I 2017 skal de kvadratmeter i Lyngby stå klar til studerende, forskere og ansatte. Prisen er 1,3 milliarder kroner. af journalist (DJ) Charlotte Rafn Ved den officielle grundstensnedlæggelse, blev der nedstøbt en tidskapsel med mindeværdige ting fra de tre institutter. Foto: DTU Veterinærinstituttet. DTU har skudt byggeriet af den nye Life Science & Bioengineering bygning i Lyngby officielt i gang med en grundstensnedlæggelse. Byggeriet skal huse DTU Aqua, DTU Fødevareinstituttet og DTU Veterinærinstituttet. Byggeriet omfatter kvadratmeter, der indrettes med moderne laboratorier til forskning og undervisning, samt kontorarbejdspladser og et stort netværkscenter med mødefaciliteter, loungeområder og kantine. Med de nye forskningsfaciliteter bringer DTU sine forskningsmiljøer inden for life science og bioengineering sammen i Lyngby. Når vi bliver en del af DTU s campus i Lyngby, vil vi i endnu højere grad kunne samarbejde med DTU s andre institutter og kombinere vores viden om biologiske processer, dyremodeller og sygdomme med deres tekniske ingeniørvidenskab inden for blandt andet matematik, computer science og modellering. På den måde kan vi på højeste internationale niveau tilvejebringe ny viden, sikre endnu bedre bekæmpelse af sygdomme samt uddanne fremtidens forskere og udviklere, siger Kristian Møller, institutdirektør for DTU Veterinærinstituttet. Byggeriet er en del af den gennemgribende ombygning af hele DTU s campus i Lyngby, som blev indledt i 2010 og strækker sig frem til I perioden bliver der bygget nye kvadratmeter, mens af de eksisterende kvadratmeter renoveres. Samler pris er cirka fire milliarder kroner. Illustrativ tidskapsel Ved den officielle grundstensnedlæggelse, blev der nedstøbt en tidskapsel med mindeværdige ting fra de tre institutter. Fra DTU Veterinærinstituttet indgik blandt andet følgende i tidskapslen: En probangkop, der kan tage prøver af slim fra lungerne på kvæg i forbindelse med mund- og klovesyge, da Lindholm har beskyttet Danmark mod mund- og klovesyge siden Et snit af en hjerne med kogalskab, da DTU Veterinærinstituttet hurtigt opsatte beredskab mod kogalskab og ved hjælp af epidemiologiske modeller rådgav EU om overvågningen for sygdommen. Nogle myg, da de spreder nye sygdomme blandt husdyrene, og DTU Veterinærinstituttet overvåger vektorerne og modellerer, hvordan sygdommene spredes og bedst bekæmpes. En flugidigm chip som et eksempel på den højteknologi, der lader DTU Veterinærinstituttet studere gener, immunforsvar og sygdomsmekanismer, hvilket øger vores viden, effektiviserer diagnosticeringen og baner vejen for udvikling af nye bekæmpelsesmidler inklusiv vacciner. En frysetørret prøve, som DTU Veterinærinstituttet bruger til at teste de europæiske laboratoriers diagnostik, som en del af arbejdet som europæisk referencelaboratorium for fiskesygdomme. Et snit af tumoren, som DTU Veterinærinstituttets undersøgelser afslørede tog livet af ulven, som var den første i Danmark i 200 år.

5 dyrlæge magasinet 4 5

6 Erfaringer med den langtidsvirkende insulinanalog detemir ved behandling af felin diabetes mellitus Af Dyrlæge, Phd-studerende Kirsten M. Hølmkjær og Professor Charlotte R. Bjørnvad Denne artikel er et resume af artiklen Insulin detemir treatment in diabetic cats in a practice setting accepteret til publikation i Journal of Feline Medicine and Surgery i maj Formålet var at vurdere den kliniske effekt af detemir behandling i diabetiske katte, herunder resolution af kliniske symptomer samt ændringer i blodglukose og fruktosaminniveau. Artiklen er baseret på en retrospektiv gennemgang af patientjournaler fra en periode på 6,5 år fra Universitetshospitalet for Familiedyr, Københavns Universitet. Foto: Charlotte Bjørnvad Felin diabetes mellitus (FDM) Prævalensen af FDM anslås til ca. 0,5 % 1,2. Patofysiologisk minder FDM om human type 2 diabetes, og er karakteriseret ved nedsat insulinsensitivitet i de perifere væv samt nedsat β-celle funktion resulterende i insufficient insulin produktion 3,4. Katte med kliniske symptomer på FDM bør altid gives insulin behandling 5. Såfremt der kan opnås god glykæmisk kontrol, er der chance for opnå midlertidig eller permanent remission af FDM. Remission defineres som minimum fire uger med glykæmisk kontrol uden administration af exogent insulin 6. I Danmark findes kun et insulinpræparat registreret til behandling af FDM (Caninsulin Vet, MSD Animal Health). Dette af er typen Lente insulin og er førstevalg i henhold til kaskadereglen. Effekten af lente insulin er ca timer hos katte, og selv med to daglige injektioner vil en del katte opleve perioder med hyperglykæmi 7-9. Dette kan medføre suboptimal kontrol af de kliniske symptomer samt potentielt øge progressionen af FDM. Glargin (Lantus, Sanofi-Aventis) er en langtidsvirkende insulinanalog, der i feline studier har udvist en længerevarende effekt end lente, god kontrol af de kliniske symptomer samt en høj chance for remission 7, Detemir (Levemir, Novo Nordisk) er en anden langtidsvirkende insulinanalog, hvor bl.a. binding til albumin medvirker til en langsom absorption fra injektionsstedet og dermed en længerevarende effekt 13. Et tidligere studie har vist, at der kan opnås en høj remissionsrate samt lav forekomst af hypoglykæmi i diabetiske katte, der behandles to gange dagligt med detemir 14. Studiet var dog baseret på en meget stringent monitoreringsprotokol med multiple, daglige blodglukosemålinger i hjemmet. Ifølge vores erfaring, har de færreste ejere lyst til eller mulighed for at foretage så hyppig hjemmemonitorering eller kontrolbesøg på klinikken. Formålet var derfor at vurdere effekten af detemir hos diabetiske katte i en mere typisk praksissituation. Metode Diabetes var diagnosticeret ud fra kliniske symptomer (f.eks. polyuri/polydipsi) samt parakliniske abnormaliteter såsom hyperglykæmi, glykosuri og forhøjet serum fruktosaminniveau. Katten skulle være behandlet med detemir i mindst tre måneder. Inklusionskriterierne var desuden i) en followup periode på minimum tre måneder efter påbegyndelse af levemir behandling samt ii) mindst to kontrolbesøg foruden det initielle besøg i de første tre måneder efter påbegyndelse af levemir og/ eller udførelse af tre blodglukosekurver i de initielle tre måneder. Såfremt disse kriterier var opfyldt, kunne katte der tidligere var behandlet med andre typer insulin også indgå. Signalement, anamnese samt resultater af de kliniske undersøgelser, blodprofiler samt urinanalyser blev hentet i journalerne. Derudover blev forekomst af remission samt døds/ aflivningsårsag noteret hvor relevant. Behandlingsprotokollen for detemir var baseret på the American Animal Hospital Association (AAHA) Diabetes Management guidelines for behandling med glargin 5,15. Startdosis var 0,5 U/kg to gange dagligt såfremt blodglukosen (BG) var > 20 mmol/l og 0,25 U/kg hvis BG < 20 mmol/l, uanset om katten var nydiagnosticeret eller tidligere havde været i behandling med en anden type af insulin. Dosis blev ikke ændret den første uge, med mindre der var mistanke om hypoglykæmi. Herefter blev dosis justeret ud fra ændring i de kliniske symptomer samt blodglukosemålinger under serielle blodglukosekurver (BGK). BGK blev oftest foretaget i hjemmet med et håndholdt glukometer (Contour, Bayer). BG blev målt hver 4. time igennem 12 timer med første og sidste måling umiddelbart før dagens to

7 insulininjektioner 5. BGK blev anbefalet hver 14. dag indtil der var opnået god glykæmisk kontrol. Efter behov blev dosis justeret med 0,5-1,0 U/injektion. Ved symptomer på hypoglykæmi blev dosis reduceret med 50 %. En høj-protein, lav-kulhydrat diæt blev anbefalet med mindre dette var kontraindikeret pga. en anden samtidig sygdom. Resultater og diskussion I alt 14 ud af 30 identificerede katte opfyldte inklusionskriterierne. Der indgik 11 huskatte og 3 racekatte (Maine Coon, Somali og Norsk Skovkat). Der var 12 hankatte (10 kastrerede) og to hunkatte (begge steriliserede). Medianalder ved påbegyndelse af detemir var 11 år (3,5-16,9 år), og median follow-up periode var 13,4 måned (3-56 måneder). Ni var nydiagnosticerede mens fem tidligere havde været behandlet med andre insulintyper. Fire havde været behandlet med lente (Caninsulin, MSD Animal Health) i 3-12 uger, uden at opnå acceptabel kontrol af kliniske symptomer. For den femte var insulintype og varighed ukendt. Tolv katte blev præsenteret med et eller flere klassiske symptomer på FDM, såsom polyuri/ polydipsi, letargi, vægttab, polyfagi eller anoreksi, mens to nydiagnosticerede katte var lejlighedsfund i forbindelse med blodprøver i forbindelse med sundhedstjek. I løbet af den første behandlingsmåned var der bedring af de kliniske symptomer, og efter de første tre måneder på detemir opnåede 13 af de 14 katte god kontrol af de kliniske symptomer. I alt tre katte (21 %) gik i remission i løbet af de første tre måneder, heraf en kat som tidligere havde været behandlet med lente insulin. Remissionen varede i måneder uden recidiv af FDM, og alle blev aflivet af andre årsager end FDM. Remission er mest sandsynlig i de første 2-4 måneder efter diagnosticering, men en enkelt kat i dett e studie opnåede remission efter 13 måneder på detemir 16. Serum fruktosamin var initialt forhøjet i alle katte med tilgængelige målinger (median 685 µmol/l, øvre reference værdi 341 µmol/l). Serum fruktosamin var signifikant reduceret efter 1-2 og tre måneders detemirbehandling. Dog forblev fruktosamin over referenceværdien i 70 % af kattene, på trods af at de fleste havde god kontrol af de kliniske symptomer. Kun tre af 10 katte opnåede et fruktosamin niveau < 450 µmol/l, der anses for et udtryk for god glykæmisk kontrol 17. Denne diskrepans mellem serum fruktosamin niveau og kliniske symptomer er ligeledes beskrevet i tidligere studier, hvorfor fruktosamin niveau alene anses som utilstrækkelig til vurdering af glykæmisk kontrol 18,19. God glykæmisk kontrol kan bl.a. defineres som en præinsulin BG på mmol/l og nadir på 5-10 mmol/ L 5,15. Tolv ud af 13 katte opnåede en præinsulin BG < 15 mmol/l, mens kun ni ud af 13 katte opnåede en nadir på < 10 mmol/l. På trods af god kontrol med de kliniske symptomer, blev der kun observeret forholdsvist små ændringer i præinsulin-, nadir og gennemsnitlig BG i løbet af de første tre måneder. Dette kan delvis skyldes, at der i overensstemmelse med tidligere studier blev observeret en stor variation i blodglukoseværdier hos den samme kat, selvom BGK var udført med få dages mellemrum og insulin dosis var uændret 20. Tidligere studier har ligeledes beskrevet en dårlig sammenhæng mellem BG og ejers opfattelse af grad af kliniske symptomer 21,22. Foto: Inger Hove-Andersen Der blev kun observeret to episoder med klinisk hypoglykæmi (rystelser, letargi eller svaghed), hvoraf ingen krævede veterinærassistance. Dette er sammenligneligt med det tidligere detemirstudie, hvilket tyder på at sikkerheden ved brug af detemir er høj 14. Der er flere begrænsninger ved dette studie. Et retrospektivt design medfører at journalerne måske ikke er komplette samt ikke er standardiserede. Ligeledes var patientantallet lavt, hvilket delvis var relateret til compliance. Flere katte havde langt færre kontrolbesøg end anbefalet og opfyldte derfor ikke inklusionskriterierne. Manglende compliance med kontrolbesøg er ligeledes beskrevet i andre studier, og er sandsynligvis et hyppigt fænomen i praksis 14. Økonomiske forhold kan afholde ejer fra at komme til de anbefalede kontrolbesøg, ligesom nogle føler at hjemmemåling af BG er stressfyldt for katten og derfor ikke ønsker at gøre dette dagligt. Konklusion og klinisk relevans for dyrlæger i praksis Detemirbehandling resulterede i en god klinisk kontrol i 93 % af kattene, også i de fem katte der ikke opnåede tilstrækkelig kontrol på lente insulin. Detemir er derfor et godt alternativ i de tilfælde, hvor optimal kontrol ikke kan opnås med det godkendte præparat. Tidligere studier har vist, at der kan forventes signifikant forbedring af kliniske symptomer indenfor de første tre behandlingsmåneder med både lente insulin og PZI 22,23. Da kontrolbesøgene i dette studie ikke fulgte en stringent dyrlæge magasinet 4 7

8 plan, er det vanskeligt at vurdere hvornår symptomerne aftog, og derfor vanskeligt at fastslå om detemir forårsager hurtigere glykæmisk kontrol end andre insulintyper. Der er generelt kun set få tilfælde af hypoglykæmi, og sikkerheden ved detemir vurderes at være høj. Remissionsraten i andre retrospektive studier samt tiden det tager at opnå remission er sammenlignelig mellem detemir og andre insulintyper 11,21,22. Da prospektive studier med mere stringente monitoreringsprotokoller ofte opnår højere remissionsrater uanset insulintype, tyder dette på, at øget monitorering øger chancen for remission, og at dette bør indskærpes over for kattens ejer. Referencer 1. Baral RM, Rand JS, Catt MJ et al. Prevalence of feline diabetes mellitus in a feline private practice. Journal of Veterinary Internal Medicine. 2003;17: McCann TM, Simpson KE, Shaw DJ et al. Feline diabetes mellitus in the UK: the prevalence within an insured cat population and a questionnaire-based putative risk factor analysis. Journal of Feline Medicine and Surgery. 2007;9: Eldor R, Raz I. Lipotoxicity versus adipotoxicity The deleterious effects of adipose tissue on beta cells in the pathogenesis of type 2 diabetes. Diabetes Research and Clinical Practice. 2006;74S:S3-S8. 4. The Expert Committee on the diagnosis and classification of diabetes mellitus. Diagnosis and Classification of Diabetes Mellitus. Diabetes Care. 1997;20: rucinsky R, Cook A, Haley S et al. AAHA Diabetes Management Guidelines for Dogs and Cats. Journal of the American Animal Hospital Association. 2010;46: Sieber-Ruckstuhl NS, Kley S, Tschuor F et al. Remission of Diabetes Mellitus in Cats with Diabetic Ketoacidosis. Journal of Veterinary Internal Medicine. 2008;22: Marshall RD, Rand JS, Morton JM. Glargine and protamine zinc insulin have a longer duration of action and result in lower mean daily glucose concentrations than lente insulin in healthy cats. Journal of Veterinary Pharmacology and Therapeutics. 2008;31: Martin G, Rand JS. Pharmacology of a 40 IU/ml porcine lente insulin preparation in diabetic cats: findings during the first week and after 5 or 9 weeks of therapy. Journal of Feline Medicine and Surgery. 2001;3: Bertoy EH, Nelson RW, Feldman EC. Effect of lente insulin treatment of diabetes mellitus in 12 cats. Journal of American Veterinary Medical Association. 1995;206: Marshall RD, Rand JS. Insulin glargine and a high protein-low carbohydrate diet are associated with high remission rates in newly diagnosed diabetic cats. Journal of Veterinary Internal Medicine. 2004;18: Marshall RD, Rand JS, Morton JM. Treatment of newly diagnosed diabetic cats with glargine insulin improves glycaemic control and results in higher probability of remission than protamine zinc and lente insulins. Journal of Feline Medicine and Surgery. 2009;11: Boari A, Aste G, Rocconi F et al. Glargine insulin and high-protein-low-carbohydrate diet in cats with diabetes mellitus. Veterinary Research Communications. 2008;32:S243-S Havelund S, Plum A, Ribel U et al. The Mechanisms of Protraction of Insulin Detemir, a Long-acting, Acylated Analog of Human Insulin. Pharmaceutical Research. 2004;21: roomp K, Rand JS. Evaluation of detemir in diabetic cats managed with a protocol for intensive blood glucose control. Journal of Feline Medicine and Surgery. 2012;14: rand JS, Marshall RD. Diabetes Mellitus in Cats. The Veterinary Clinics of North America, Small Animal Practice. 2005;35: Zini E, Hafner M, Osto M et al. Predictors of Clinical Remission in Cats with Diabetes Mellitus. Journal of Veterinary Internal Medicine. 2010;24: Nelson RW. Diabetes Mellitus. In: Ettinger SJ, Feldman EC, eds. Textbook of Veterinary Internal Medicine.2005; Elsevier Saunders. 18. Thoresen SI, Bredal WP. Clinical usefulness of fructosamine measurements in diagnosing and monitoring feline diabetes mellitus. Journal of Small Animal Practice. 1996;37: Crenshaw KL, Peterson ME, Heeb LA et al. Serum Fructosamine Concentration as an Index of Glycemia in Cats With Diabetes Mellitus and Stress Hyperglycemia. Journal of Veterinary Internal Medicine. 1996;10: Alt N, Kley S, Haessig M et al. Day-to-day variability of blood glucose concentration curves generated at home in cats with diabetes mellitus. Journal of American Veterinary Medical Association. 2007;230: Martin G, Rand JS. Control of diabetes mellitus in cats with porcine insulin zinc suspension. Veterinary Record. 2007;161: Goossens MM, Nelson RW, Feldman EC et al. Response to Insulin Treatment and Survival in 104 Cats with Diabetes Mellitus ( ). Journal of Veterinary Internal Medicine. 1998;12: Nelson RW, Lynn RC, Wagner-Mann CC et al. Efficacy of protamine zinc insulin for treatment of diabetes mellitus in cats. Journal of American Veterinary Medical Association. 2001;218: PhD-afhandling Den 27. august kl. 13:00 forsvarer dyrlæge Philip J. Pedersen sin PhD-afhandling med titlen Opbygning af en platform for diagnosticering af langt QT-syndrom i heste. Pludselig død er et velkendt problem hos heste, men ofte kan der ikke findes en medicinsk årsag hertil. Pludselige dødsfald er dårlige får dyrevelfærden, rytternes sikkerhed, omtalen i medierne af hestesporten samt hesteejernes økonomi. Hos mennesker er den arvelige sygdom langt QT-syndrom en velbeskrevet årsag til pludselig hjertedød, hvilket evt. også kunne være tilfældet hos hest. I sin afhandling har dyrlæge Philip J. Pedersen beskrevet de kliniske og genetiske redskaber, der er nødvendige for at kunne diagnosticere langt QT-syndrom hos heste og påvise om denne sygdom er årsag til pludselig hjertedød hos hest. Forsvaret afholdes i Festauditoriet (1.01) på Frederiksberg campus (hovedbygningen på det tidligere Landbohøjskolen), Bülowsvej 17, 1870 Frederiksberg. Forsvaret foregår på engelsk.

9

10 Dyrlæger bekymrede for ny kvægaftale Regeringen har sammen med Folketingets øvrige partier indgået en ny kvægaftale. I aftalen er parterne blandt andet enige om, at sundhedsrådgivningen for kvæg skal være mere lig de regler, der gælder for svin. Det betyder færre besøg i staldene, forudser Den Danske Dyrlægeforening, som frygter, at det vil medføre forringet dyrevelfærd i kvægbesætningerne af journalist (DJ) Charlotte Rafn Målsætningen for den nye kvægaftale er, at skabe vækst for det trænge erhverv samtidig med at dyrevelfærden øges. Kvægbranchen har i mange år haft trange kår, og derfor er det vigtigt for mig, at vi styrker branchens vilkår samtidig med, at vi forbedre dyrevelfærden og bliver bedre til at producere grønt, siger Dan Jørgensen, fødevareminister (S), i forbindelse med den nye aftale. Et af punkterne i aftalen handler om at tilpasse sundhedsrådgivningen for kvæg, så den kommer til at ligne de aftaler, der gælder for svin. Først i løbet af efteråret vil den endelige aftale om tilpasning af sundhedsrådgivningen falde på plads, men dyrlægeforeningen melder på baggrund af det foreløbige udspil ud, at den er meget bekymret for en ligestilling af reglerne for svin og kvæg. Aftalen lægger op til at ligestille sundhedsrådgivningen for kvæg med svineområdet, hvilket konkret vil medføre væsentlig færre dyrlægebesøg, langt mindre forebyggende arbejde og langt mindre opfølgning på medicinforbrug. Det er katastrofalt set med faglige briller. For det første kan man ikke sammenligne kvæg med svin. For det andet er der fortsat store udfordringer med dyrevelfærden inden for kvægbesætningerne. Gennemføres en ligestilling af kvæg med svin, så vil det få en negativ betydning for dyrevelfærd, dyresundhed og fødevaresikkerhed. Stik mod ambitionen i aftaleteksten, siger Carsten Jensen, formand for Den Danske Dyrlægeforening. Fra 26 til ni besøg Den Danske Dyrlægeforening frygter, at forringelsen af sundhedsrådgivningen betyder færre obligatoriske dyrlægebesøg og langt friere tøjler til besætningsejeren. Med færre dyrlægebesøg vil kvægavleren selv kunne behandle dyrene, uden at en dyrlæge har set dyret, mener foreningen. I Danmark har landbruget og dyrlægerne gennem mange år arbejdet ud fra en særlig dansk model for sundhedsrådgivning. Konkret betyder det, at dyrlægen har aflagt besøg op til gange årligt afhængigt af besætningens størrelse. Med de nye regler vil der blive aflagt ned til ni besøg om året. Landbruget siger, at fordi det går Aftalen lægger op til at ligestille sundhedsrådgivningen for kvæg med svineområdet, hvilket konkret vil medføre væsentlig færre dyrlægebesøg, langt mindre forebyggende arbejde og langt mindre opfølgning på medicinforbrug. Det er katastrofalt set med faglige briller, siger Carsten Jensen, formand Den Danske Dyrlægeforening. Foto: Den Danske Dyrlægeforening.

11 Høj fødevaresikkerhed er en af de ting, der er med til at sælge de danske landbrugsprodukter. Vi skal selvfølgelig sørge for, at vi kan opretholde og gerne styrke den danske eksport, siger Per Henriksen, veterinærdirektør, Fødevarestyrelsen. Foto: Fødevarestyrelsen. godt, så skal dyrlægens indsats minimeres. Det er rigtigt, at en række indikatorer peger i en positiv retning mindre antibiotika, færre yverbetændelser, mindre medicinsk behandling. Men det skyldes jo netop dyrlægens sundhedsrådgivning og forebyggende arbejde. Forringes det forebyggende arbejde, falder dyrevelfærdsniveauet igen, siger Carsten Jensen. Bæredygtigt kompromis Per Henriksen, Veterinærdirektør i Fødevarestyrelsen, understreger, at intet endnu er besluttet. Fødevarestyrelsen skal i løbet af efteråret komme med et oplæg til, hvordan vi ved at ændre på reglerne for sundhedsrådgivningen kan hjælpe det gældstyngede erhverv. Vi holder møder med de involverede parter, og vi kigger på flere muligheder. Ud over at reducere antallet af besøg er det for eksempel også en mulighed at justere på indholdet af besøgene. Naturligvis har vi samtidig fokus på, at vi ikke sætter dyrevelfærden over styr, siger Per Henriksen. Aftalerne om sundhedsrådgivning er en del af Veterinærforlig II, som samtlige Folketingets partier står bag. Det betyder, at ændringer i aftalerne skal godkendes af partierne bag forliget. Vores opgave er at komme med et politisk afbalanceret forslag, som alle parter kan blive enige om. Jeg har vanskeligt ved at komme med en prognose for, om det er muligt, siger Per Henriksen. Omdømme på spil En del af Dyrlægeforeningens kritik går også på, at færre besøg vil medføre, at Danmarks omdømme som et land, hvor der er styr på dyrevelfærden og antibiotikaforbruget vil gå tabt. Danmark vil blive overhalet indenom af lande som Tyskland og Holland, og vi vil få en kedelig placering som det land, hvor besætningsejeren har en meget liberal adgang til antibiotika, siger Carsten Jensen. Til det siger Per Henriksen: Høj fødevaresikkerhed er en af de ting, der er med til at sælge de danske landbrugsprodukter. Endnu er der knap så meget opmærksomhed på dyrevelfærd, men det vil der formentlig komme i fremtiden. Vi skal selvfølgelig sørge for, at vi kan opretholde og gerne styrke den danske eksport, siger Per Henriksen. Ud over ændring af reglerne for sundhedsrådgivning indeholder den nye kvægaftale også andre punkter, der skal være med til at skabe vækst i erhvervet. En præmie til tyre, stude og kvier frem til 2020 med 180 millioner kroner årligt. 93 millioner kroner til staldinvesteringer med fokus på miljø, klima og dyrevelfærd. Brancheaftale om opdræt af kalve i Danmark. Erhvervet vil etablere partnerskab om styrket forskning- og innovationsindsat til gavn for kvægbruget.

12 Ny hundelov uden unødige aflivninger Et bredt flertal i Folketinget vedtog onsdag den 11. juni den nye hundelov. Fra 1. juli er det forbudt at skyde hunde, der strejfer. Til gengæld kan ejeren risikere en bøde på op til kroner, hvis ejerens hund gentagne gange støver rundt på andres jord. Der er slet ingen tvivl om, at ejere har et ansvar for deres hunde og skal sikre sig, at de ikke strejfer og gør folk utrygge. Men samtidig var det helt uholdbart, at private kunne lege sherif på egen jord og skyde hunde, der var på springtur. Hundeloven skal sikre, at vi aldrig mere får en sag som den om Balder, fastslår fødevareminister Dan Jørgensen. Den nye hundelov byder også på ændringer af skambidsparagraffen, hvilket betyder, at hundeejere har krav på en hundesagkyndigs vurdering. Hunde skal selvsagt ikke bide, og der skal være mulighed for klare sanktioner, hvis det sker. Men situationer hvor hunde aflives, fordi de for eksempel i leg kommer til at bide en anden hund, må aldrig opstå igen, siger Dan Jørgensen. Et skridt i den rigtige retning Karina Ryborg, formand for Den Danske Dyrlægeforenings Sektion vedrørende Hund, Kat og Smådyr, er tilfreds med den nye Hundelov. Det er et stort skridt i den rigtige retning for retssikkerheden for den danske hundeejer, siger hun. Især synes hun godt om, at skambidsparagraffen, som har været årsag til mange debatterede aflivninger i pressen, bliver ændret og præciseret. Ligeledes er hun tilfreds med, at det blive muligt for både hundeejer og politi at rekvirere vurdering af en hundesagkyndig. Karina Ryborg havde dog gerne set, at raceforbuddet mod de 13 hunderacer også var ændret med den nye Hundelov. I forlængelse af vedtagelsen af Hundeloven stilles samtlige sager i Justitsministeriet i bero, så de kan blive behandlet efter de nye regler, der trådte i kraft 1. juli. Det samme gælder for hunde, Det er et stort skridt i den rigtige retning for retssikkerheden for den danske hundeejer, siger Karina Ryborg, formand for Den Danske Dyrlægeforenings Sektion vedrørende Hund, Kat og Smådyr. Foto: Privatfoto. hvor der allerede er faldet en afgørelse, men hvor hunden endnu ikke er aflivet. (Kilde: Den Danske Dyrlæge forening) DDD vil være mere synlig Den Danske Dyrlægeforenings hovedbestyrelse holdt den 26. maj et ekstraordinært bestyrelsesmøde for at have en intensiv drøftelse af foreningens medlemsundersøgelse, der blev gennemført i januar måned. Undersøgelsen viste blandt andet, at DDD har et svagt omdømme blandt medlemmerne, og at udbyttet af medlemskabet vurderes som lavt. Hovedbestyrelsen har derfor besluttet, at der skal meget mere fokus på synligheden af foreningens mange aktiviteter. Det drejer sig om alt fra gode resultater på lønforhandlingsområdet til udbyttet af den politiske indsats på Christiansborg og over for andre organisationer. Medlemmernes indsigt i, hvad der foregår, skal gøres helt tydelig, og brugen af de sociale medier skal understøtte dette. Foreningens ledende politikere skal løbende kommunikere om deres gøren og laden, og sekretariatet skal understøtte dette. Parolen er, at intet er for småt til at blive nævnt. Hovedbestyrelsen har fokus på, at der kan opnås besparelser på kontingentet ved en slankere struktur, og har derfor afsat endnu et ekstraordinært bestyrelsesmøde i august til at se på foreningens grundlag, mission, vision og struktur. Der skal yderligere fokus på medlemmernes udbytte af deres foreningsmedlemskab, og mulighederne for at reducere kontingentet undersøges. Opkrævningen fra DDD er sammensat af et DDD-kontingent, et ADO-/PDA-kontingent, et sektionskontingent og et kontingent for regionalforeningerne. Desuden kan der eventuelt indgå betaling til medlemskab af faglige selskaber. Medlemskab af de to sidstnævnte er i øvrigt frivilligt. Hovedbestyrelsen drøftede også, hvordan medlemmerne kan knyttes tættere til foreningen, og hvordan de involveres i det parlamentariske arbejde. Målet er at skabe engagement ved at synliggøre, at DDD gør en forskel, og at den politiske indsats er helt nødvendig. De folkevalgte i Den Danske Dyrlægeforening, ADO, PDA og sektionerne skal være mere kendte blandt medlemmerne. (Kilde: Den Danske Dyrlægeforening)

13

14 Dyrefondet støtter forskning i smertebehandling af hunde Dyrlægerne er dygtige til at behandle smerter, når det gælder akutte skader. Men når det gælder behandlingen af kroniske smerter, mangler der viden. Det skal et forskningsprojekt på Københavns Universitet nu rette op på. Og det sker med støtte fra Dyrefondet. Omkring 20 procent af alle hunde og 10 procent af alle katte har kroniske smerter Årsagen kan være sygdom eller skader, men ofte opdager hverken ejeren eller dyrlægen, at dyret har smerter. I mange tilfælde fører smerterne til adfærdsproblemer. Hunde kan for eksempel blive udfarende overfor andre hunde, og i værste fald kan det betyde, at hunden bliver aflivet. Vi mangler viden Resultatet er, at mange dyr med kroniske smerter ikke behandles i tide, og når de behandles, er det ikke sikkert, de får den medicin, der har den bedste effekt med færrest mulige bivirkninger, forklarer Maria Søndergaard Thøfner, der som dyrlæge og videnskabelig assistent ved Institut for Klinisk Veterinær- og Husdyrvidenskab, Københavns Universitet, er i gang med et forskningsprojekt med fokus på kroniske smerter hos hunde. Kroniske smerter opstår som følge af forandringer i nervesystemet, men dyrlægerne har brug for mere viden om, hvorfor og hvordan de opstår. Samtidig findes der næsten ingen undersøgelser af, hvilke lægemidler der hjælper på dyrs smerter. Samme smerter som mennesker I projektet koncentrerer hun sig om cavalier king charles spaniels. Racen er valgt, fordi nogle af hundene har en arvelige og uhelbredelig sygdom (chiarimalformation og syringomyeli), som kan give kroniske smerter. Sygdommen rammer også mennesker, som kan opleve symptomer som føleforstyrrelser, brændende og sviende smerter, overfølsomhed over for berøringer, intens hovedpine og syns- og høreforstyrrelser. Sandsynligvis oplever hundene det samme. De kan bare ikke fortælle os om det, pointerer Maria og understreger, at selvom hendes undersøgelser lige nu koncentrerer sig om en bestemt race, vil forskningsresultaterne komme alle hunde til gode. Med projektet vil vi få en ny forståelse af kroniske smerter og deres symptomer hos hunde. Vi vil forhåbentlig også finde ud af mere om årsagen til, at smerterne opstår, ligesom vi vil få bedre redskaber til at måle graden af smerte samt nogle bedre tilbud om behandling, forklarer hun. Behandlingen virker Indtil videre har Maria behandlet en mindre gruppe hunde, som alle har fået det væsentlig bedre. Behandlingen består af en blanding af smertestillende medicin og epilepsimedicin, som kan suppleres med morfinlignende medicin eller antidepressiv medicin, der ligesom epilepsimedicinen har vist sig at have en gavnlig sideeffekt på kroniske smerter. Al medicin, der bruges i smertebehandlingen, er præparater, som også bruges til mennesker, og Maria samarbejder med læger på Dansk Smerteforskningscenter i Aarhus og på Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi på Københavns Universitet. Projektet er fortsættelse af et forskningsprojekt om syringomyeli hos cavalier king charles spaniel, som startede i 2007 og ledes af professor i veterinær neurologi Mette Berendt, Institut for Klinisk Veterinær- og Husdyrvidenskab. Projektet er støttet af Dyrefondet, som betaler Maria Søndergaard Thøfners løn i det næste halve år. Pengene stammer fra en del af arven efter Dyrefondets stifter Aase Reinhard, som var øremærket til forskning. Alt for mange hunde har kroniske smerter, og vi ved desværre alt for lidt om, hvordan vi kan hjælpe dem. Det vil jeg gerne ændre på, siger dyrlæge Maria Søndergaard Thøfner, der her holder en pause sammen med sin egen hund Haley.

15

16 Sekretær for de vilde dyr af journalist (DJ) Charlotte Rafn Dyrlæge Signe Andersen arbejder blandt løver, aber, giraffer og mange andre eksotiske dyr i Odense Zoo. En stor del af hendes arbejde foregår dog på kontoret bag et skrivebord, hvor hun holder styr på alt papirarbejdet i forbindelse med flytninger af dyr, fødsler og dødsfald blandt dyrene I februar blev en chimpanse sendt til MR-skanning på Odense Universitets Hospital, hvor der blev fundet en diskusprolaps. I maj rejste en af Odense Zoos giraffer videre til en zoologisk have i Frankrig. I begge tilfælde fulgte der en del papirarbejde med, og det er den type opgaver, som dyrlæge Signe Andersen blandt andet arbejder med. Det kommer bag på mange, hvor meget papirarbejde der er i forbindelse med de vilde dyr Mindst en gang om måneden skal der udfyldes dokumenter på dyr, som skal enten ud eller ind af vores zoo. Desuden er der alle de regelmæssige registreringer til forskellige databaser, som skal holdes ajour. Alt i alt betyder det, at jeg bruger procent af min arbejdstid på papirarbejdet, mens resten af tiden tilbringes hos dyrene, fortæller Signe Andersen, der har været ansat i Odense Zoo siden april Det kliniske arbejde i haven varetages fortrinsvis af dyrlæge Steffen Knold, fra Årslev Dyreklinik, der er i haven mindst to gange om måneden. Signe Andersen bliver dog af og til taget med på råd, når der skal tages stilling til behandlinger af dyr. Dyrepasserne er dem, der kender dyrene allerbedst, men de må ikke igangsætte behandlinger uden at rådføre sig med en dyrlæge, derfor henvender de sig ofte til mig. Drejer det sig om mindre komplicerede ting som hudproblemer, behandling af små sår eller behovet for antibiotika, kan vi tage os af det i fællesskab, siger Signe Andersen. Hvis vi bliver ved med at klø tapiren på halsen, bliver den så rolig, at den lægger sig ned. Det gør den nem at behandle og undersøge, siger Signe Andersen, der har tapiren som et af sine yndlingsdyr. Giraf-succes Når en chimpanse skal til skanning på et humant hospital, er det Fødevarestyrelsen, der skal give de nødvendig tilladelser til at transportere dyret ud af zoo og til at tage det ind igen. En zoologisk have er i princippet at betragte som en karantænestation, derfor skal der være styr på smitterisikoen, når dyrene skal ud af vores område og tilbage igen, siger Signe Andersen. En stor del af arbejdet med at flytte dyrene ud og ind af zoo foregår dog på internationalt niveau. Odense Zoo har for eksempel stor succes med sine giraffer, der hvert år bidrager med flere kalve. Manglende plads og ikke mindst risikoen for indavl betyder, at der skal findes nye hjem til dem. Odense Zoo er medlem af EAZA (European Association of Zoos and Aquaria). Organisationen administrerer alt avlsarbejdet i de tilknyttede zoologiske haver og dyreparker, og organisationen har overblik over, hvor de enkelte dyr kan sendes hen, så indavl undgås. Til hver enkelt dyreart er udpeget en koordinator, som har fuldstændig overblik over hvilke dyr, der er inden for samarbejdet. Jeg indrapporterer en optælling af vores dyr hvert år, ligesom jeg for eksempel registrerer vores nye girafkalve med alle deres stamtræsoplysninger. Koordinatoren placerer der efter dyret ud fra genetik, så man undgår indavl. Når et dyr skal til en anden zoo, er jeg i tæt kontakt med den enkelte koordinator, siger Signe Andersen, der er ret imponeret over, hvor godt der er styr på præcis hvilke dyr, der er i de forskellige haver. Koordinatoren står for det praktiske i

17 Søkøerne udstråler total ro. De er cool og blandt mine yndlingsdyr. For nylig skule jeg tage en blodprøve på en af dem. Det var en udfordring, for de har ekstrem tyk hud, men det lykkedes til sidst, siger Signe Andersen. forbindelse med transporten af de dyr, der skal flyttes. Dog skal en dyrlæge fra Fødevarestyrelsen tilse både dyr og transportkasse umiddelbart før, dyret eksporteres. Medlemmerne af EAZA bytter dyrene indbyrdes, uden der er penge involveret. Målet med arbejdet er blandt andet, at de zoologiske haver kan vedligeholde en sund bestand af de dyr, der holdes, så der ikke skal indfanges vilde dyr til haverne. En anden del af mit job består i at sende prøver til forskellige laboratorier. Det kan være blodfjer, der skal til undersøgelse i Tyskland, når vi skal have kønsbestemt en fugl. Det kan også være afføringsprøver, der skal undersøges for parasitter, siger Signe Andersen. Begyndte med kvæg Signe Andersen hører ikke til blandt de dyrlæger, der hele sit liv har drømt om at arbejde med fremmede og eksotiske dyr. Hun er uddannet i 2004 med speciale i kvæg, og hun var godt i gang med en ph.d. i Canada, da en ulykke gjorde, at hun var nødt til at rejse hjem. Det er lidt tilfældigt, at jeg havnede her. Og selv om jeg ofte sidder bag skrivebordet, nyder jeg rigtig meget at komme ud blandt dyrene. Mine favoritter er tapirerne og søkøerne. Tapirerne kan man komme helt tæt på, og de er så tillidsfulde, at de kan kløs ned, når de skal undersøges. Søkøerne er måske ikke verdens klogeste dyr, men de er så cool, siger Signe Andersen. Odense Zoo har i alt 2026 individer fordelt på 137 forskellige dyrearter. Odense Zoo har stor succes med sin avl af giraffer. Signe Andersen indberetter alle nye dyr til EAZA, hvor en international koordinator sørger for at de overskydende dyr kommer til andre zoologiske haver. dyrlæge magasinet 4 17

18 Robuste ørreder Et nyt projekt med DTU Aqua og DTU Veterinærinstituttet skal belyse, hvordan ørredyngel kan gøres mere robust overfor sygdomme. Projektet vil forbedre ynglens sundhed og vækst, hvilket vil gavne erhvervet og miljøet. Det nye forskningsprojektet RobustFish har som mål at styrke den økologiske ørredproduktion i Danmark. Vi undersøger en mulig sammenhæng mellem tidspunktet for fiskenes fødesøgningsadfærd efter klækning og deres robusthed overfor sygdomme senere i livet. Noget tyder på, at den fraktion, der søger føde først, står stærkere senere i livet. På den måde tjener akvakulturerhvervet flere penge, fordi man undgår at bruge ressourcer på svage fisk, der ender med at blive syge, siger projektets leder seniorrådgiver Alfred Jokumsen fra DTU Aqua. I projektet skal det belyses, hvordan fiskene bliver så modstandsdygtige overfor sygdomme som muligt. Blandt andet skal DTU Veterinærinstituttet stå for infektionsforsøg med bakterien Flavobacterium psychrophilum, der forårsager yngeldødelighedssyndrom (YDS), der er en af de alvorligste sygdomme hos dansk regnbueørredyngel. Ifølge EU skal økologisk fiskeproduktion udelukkende være baseret på økologisk yngel fra Medicinsk behandling af økologiske ørreder er i dag kun tilladt i stærkt begrænset omfang. RobustFish er en del af Organic RDD 2 programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Projektet har fået 8,7 mio. kr. i tilskud fra Grønt Udviklingsog Demonstrationsprogram, (GUDP) under Fødevareministeriet. Projektet ledes af DTU Aqua og har deltagelse af DTU Veterinærinstituttet, Københavns Universitet Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Aalborg Universitet Forskningsgruppen Foodscapes, Innovation og Netværk (FINe) samt Dansk Akvakultur. (Kilde: DTU Veterinærinstituttet) Det nye forskningsprojekt RobustFish har som mål at styrke den økologiske ørredproduktion i Danmark. Foto: DTU Veterinærinsituttet.

19

20 Grise skal udvikle cancervaccine Et nyt forskningsprojekt støttet af Det Frie Forskningsråd med 5,7 millioner kroner skal ved hjælp af forsøg i grise finde den optimale vaccinesammensætning, som kan stimulere immunsystemet hos mennesker til at danne dræberceller, som specifikt angriber cancerceller. Projektet ledes af DTU Veterinærinstituttets Sektion for Immunologi og Vaccinologi, hvor der er stor viden om og erfaring med at studere grises immunforsvar. I dag bruges der primært mus i arbejdet med at udvikle cancervacciner, men der er store forskelle i immunsystemet mellem mennesker og mus. Grisenes immunsystem ligner derimod på flere områder menneskets, og vi vil derfor accelerere udviklingen af cancervacciner ved at anvende grise til at teste, om vi opnår den korrekte aktivering af immunforsvaret med vaccinen, siger projektleder og professor Gregers Jungersen fra DTU Veterinærinstituttet. For det første vil vacciner bestående af cancerantigener og forskellige sammensætninger af immunaktiverende hjælpestoffer blive afprøvet i raske grise. Ved at anvende selvlysende vævstypemolekyler kan vi efter vaccinationerne følge udviklingen af dræberceller, der specifikt kan genkende cancercellerne ud fra deres celleoverflade, forklarer Gregers Jungersen. I samarbejde med University of Illinois i USA vil der desuden blive anvendt transgene grise, der overudtrykker humane oncogener og dermed kan bruges som dyremodeller med cancer. Udvalgte vaccinekandidater vil blive testet på disse grise, hvilket vil give mulighed for at følge udviklingen af immunsvaret samt effekten af vaccination under fremadskridende cancer. Vi forventer, at resultaterne fra grisemodellerne vil accelerere udviklingen af cancervacciner og fremover have stor betydning for forebyggelse og behandling af cancer, siger Gregers Jungersen. (Kilde: DTU Veterinærinstituttet) Halvvejsstatus på undersøgelser af kvægaborter Fra november 2013 og til udgangen af 2014 kan dyrlæger indsende aborter fra kvæg til undersøgelse hos DTU Veterinærinstituttet på Fødevarestyrelsens regning. Infektion med Trueperella pyogenes (Actinomyces pyogenes) i lungen på død kalv. Foto: DTU Veterinærinstituttet Fødevarestyrelsen har igangsat kampagnen for at få undersøgt flere kvægaborter. Baggrunden er, at DTU Veterinærinstituttet gennemsnitligt har modtaget materiale fra mindre end to aborter pr. måned de seneste år, selvom der ifølge Videncentret for landbrug, Kvæg registreres cirka 700 aborter fra kvæg pr. måned. Undersøgelserne skal styrke dokumentationen for fortsat frihed for brucellose hos det danske kvæg. Herudover bliver blodprøver fra moderdyret undersøgt for BVD, ligesom der bliver holdt øje med, om der forekommer nye emerging infections i abortmaterialet. I den første halvdel af perioden, november 2013 til maj 2014, er der blevet indsendt materiale fra 81 kvægaborter, og der er ikke blevet påvist brucellose. I 24 af sagerne er der fundet bakterielle infektioner. Herunder blandt andet Trueperella pyogenes (Actinomyces pyogenes), stafylokokker, E. coli, streptokokker, listeria og salmonella. I 11 af sagerne er der blevet påvist neosporose (parasit), ved to aborter blev der fundet misdannelser, og i 29 tilfælde blev der fundet læsioner på fosteret eller i placentaen uden, at der kunne påvises en årsag. Det er meget vigtigt, at vi så vidt muligt får tilsendt både hele fosteret, placentaen og blodprøve fra moderkoen, så vi kan få det fulde billede. Ved en del af sagerne har vi desværre ikke modtaget det hele, siger Gitte Larsen, der er dyrlæge ved DTU Veterinærinstituttet. (Kilde: DTU Veterinærinstituttet)