MAGASINET. læs inde i bladet FOR PRAKTISERENDE DYRLÆGER. Kæmpe byggeri sat i gang af journalist (DJ) Charlotte Rafn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MAGASINET. læs inde i bladet FOR PRAKTISERENDE DYRLÆGER. Kæmpe byggeri sat i gang af journalist (DJ) Charlotte Rafn"

Transkript

1 Nr. 4 august årgang MAGASINET FOR PRAKTISERENDE DYRLÆGER ISSN Nr læs inde i bladet Kæmpe byggeri sat i gang af journalist (DJ) Charlotte Rafn Erfaringer med den langtidsvirkende insulinanalog detemir ved behandling af felin diabetes mellitus Af Dyrlæge Kirsten M. Hølmkjær og Professor Charlotte R. Bjørnvad Dyrlæger bekymrede for ny kvægaftale af journalist (DJ) Charlotte Rafn Dyrefondet støtter forskning i smertebehandling af hunde

2

3 Ansvarshavende: Tina Brage Vabø Journalist: Charlotte Rafn INDHOLD 4/14 Ansvarshavende fagredaktør: Fagdyrlæge Finn Boserup Redaktionen: Dyrlæge Jens Møller Dyrlæge Susanne Schantz Laursen Dyrlæge Hanne Birgit Gredal Artikler, pressemeddelelser, produktinformationer m.v. modtages på cd i wordperfect eller på og skal være redaktionen i hænde senest 3 uger før udgivelsestidspunktet. Illustrationer, fotos mv. skal leveres som orginalmateriale eller elektronisk som PDF, JPG. Power Point filer kan ikke bruges. Citat tilladt med kildeangivelse. Skriv til redaktionen: Annoncer: Adriana Radaic Abonnement: 6 udgaver (incl. moms): Kr. 225,- Adresseændringer m.v. bedes mailet til Hanne Solberg på Ved henvendelse bedes abonnementsnummer oplyst (otte cifre, påtrykt bag på magasinet). Redaktionens og udgivers adresse: Scanpublisher A/S Forlaget John Vabø A/S Emiliekildevej 35, 2930 Klampenborg Tlf.: Fax: www. scanpublisher.dk ISSN Nr Kæmpe byggeri sat i gang af journalist (DJ) Charlotte Rafn 4 Erfaringer med den langtidsvirkende insulinanalog detemir ved behandling af felin diabetes mellitus Af Dyrlæge Kirsten M. Hølmkjær og Professor Charlotte R. BjørnvaD 6 Dyrlæger bekymrede for ny kvægaftale af journalist (DJ) Charlotte Rafn 10 Dyrefondet støtter forskning i smertebehandling af hunde 14 Sekretær for de vilde dyr af journalist (DJ) Charlotte Rafn 16 Novo er en populær gæst på plejehjemmet 22 Vi er taknemmelige for hundeejernes engagement 24 Q&A Af MRCVS Caroline Jevring-BäCK 26 Klar til hund? 28 Vetkalender 30 Administration: Tina Brage Vabø Layout og tryk: Scanprint a s Kontrolleret af Kontrolleret oplag: 2700 I perioden 1. juli juni 2012 dyrlæge magasinet 4 3

4 Kæmpe byggeri sat i gang Grundstenen til de nye rammer for DTU Aqua, DTU Fødevareinstituttet og DTU Veterinærinstituttet er lagt. I 2017 skal de kvadratmeter i Lyngby stå klar til studerende, forskere og ansatte. Prisen er 1,3 milliarder kroner. af journalist (DJ) Charlotte Rafn Ved den officielle grundstensnedlæggelse, blev der nedstøbt en tidskapsel med mindeværdige ting fra de tre institutter. Foto: DTU Veterinærinstituttet. DTU har skudt byggeriet af den nye Life Science & Bioengineering bygning i Lyngby officielt i gang med en grundstensnedlæggelse. Byggeriet skal huse DTU Aqua, DTU Fødevareinstituttet og DTU Veterinærinstituttet. Byggeriet omfatter kvadratmeter, der indrettes med moderne laboratorier til forskning og undervisning, samt kontorarbejdspladser og et stort netværkscenter med mødefaciliteter, loungeområder og kantine. Med de nye forskningsfaciliteter bringer DTU sine forskningsmiljøer inden for life science og bioengineering sammen i Lyngby. Når vi bliver en del af DTU s campus i Lyngby, vil vi i endnu højere grad kunne samarbejde med DTU s andre institutter og kombinere vores viden om biologiske processer, dyremodeller og sygdomme med deres tekniske ingeniørvidenskab inden for blandt andet matematik, computer science og modellering. På den måde kan vi på højeste internationale niveau tilvejebringe ny viden, sikre endnu bedre bekæmpelse af sygdomme samt uddanne fremtidens forskere og udviklere, siger Kristian Møller, institutdirektør for DTU Veterinærinstituttet. Byggeriet er en del af den gennemgribende ombygning af hele DTU s campus i Lyngby, som blev indledt i 2010 og strækker sig frem til I perioden bliver der bygget nye kvadratmeter, mens af de eksisterende kvadratmeter renoveres. Samler pris er cirka fire milliarder kroner. Illustrativ tidskapsel Ved den officielle grundstensnedlæggelse, blev der nedstøbt en tidskapsel med mindeværdige ting fra de tre institutter. Fra DTU Veterinærinstituttet indgik blandt andet følgende i tidskapslen: En probangkop, der kan tage prøver af slim fra lungerne på kvæg i forbindelse med mund- og klovesyge, da Lindholm har beskyttet Danmark mod mund- og klovesyge siden Et snit af en hjerne med kogalskab, da DTU Veterinærinstituttet hurtigt opsatte beredskab mod kogalskab og ved hjælp af epidemiologiske modeller rådgav EU om overvågningen for sygdommen. Nogle myg, da de spreder nye sygdomme blandt husdyrene, og DTU Veterinærinstituttet overvåger vektorerne og modellerer, hvordan sygdommene spredes og bedst bekæmpes. En flugidigm chip som et eksempel på den højteknologi, der lader DTU Veterinærinstituttet studere gener, immunforsvar og sygdomsmekanismer, hvilket øger vores viden, effektiviserer diagnosticeringen og baner vejen for udvikling af nye bekæmpelsesmidler inklusiv vacciner. En frysetørret prøve, som DTU Veterinærinstituttet bruger til at teste de europæiske laboratoriers diagnostik, som en del af arbejdet som europæisk referencelaboratorium for fiskesygdomme. Et snit af tumoren, som DTU Veterinærinstituttets undersøgelser afslørede tog livet af ulven, som var den første i Danmark i 200 år.

5 dyrlæge magasinet 4 5

6 Erfaringer med den langtidsvirkende insulinanalog detemir ved behandling af felin diabetes mellitus Af Dyrlæge, Phd-studerende Kirsten M. Hølmkjær og Professor Charlotte R. Bjørnvad Denne artikel er et resume af artiklen Insulin detemir treatment in diabetic cats in a practice setting accepteret til publikation i Journal of Feline Medicine and Surgery i maj Formålet var at vurdere den kliniske effekt af detemir behandling i diabetiske katte, herunder resolution af kliniske symptomer samt ændringer i blodglukose og fruktosaminniveau. Artiklen er baseret på en retrospektiv gennemgang af patientjournaler fra en periode på 6,5 år fra Universitetshospitalet for Familiedyr, Københavns Universitet. Foto: Charlotte Bjørnvad Felin diabetes mellitus (FDM) Prævalensen af FDM anslås til ca. 0,5 % 1,2. Patofysiologisk minder FDM om human type 2 diabetes, og er karakteriseret ved nedsat insulinsensitivitet i de perifere væv samt nedsat β-celle funktion resulterende i insufficient insulin produktion 3,4. Katte med kliniske symptomer på FDM bør altid gives insulin behandling 5. Såfremt der kan opnås god glykæmisk kontrol, er der chance for opnå midlertidig eller permanent remission af FDM. Remission defineres som minimum fire uger med glykæmisk kontrol uden administration af exogent insulin 6. I Danmark findes kun et insulinpræparat registreret til behandling af FDM (Caninsulin Vet, MSD Animal Health). Dette af er typen Lente insulin og er førstevalg i henhold til kaskadereglen. Effekten af lente insulin er ca timer hos katte, og selv med to daglige injektioner vil en del katte opleve perioder med hyperglykæmi 7-9. Dette kan medføre suboptimal kontrol af de kliniske symptomer samt potentielt øge progressionen af FDM. Glargin (Lantus, Sanofi-Aventis) er en langtidsvirkende insulinanalog, der i feline studier har udvist en længerevarende effekt end lente, god kontrol af de kliniske symptomer samt en høj chance for remission 7, Detemir (Levemir, Novo Nordisk) er en anden langtidsvirkende insulinanalog, hvor bl.a. binding til albumin medvirker til en langsom absorption fra injektionsstedet og dermed en længerevarende effekt 13. Et tidligere studie har vist, at der kan opnås en høj remissionsrate samt lav forekomst af hypoglykæmi i diabetiske katte, der behandles to gange dagligt med detemir 14. Studiet var dog baseret på en meget stringent monitoreringsprotokol med multiple, daglige blodglukosemålinger i hjemmet. Ifølge vores erfaring, har de færreste ejere lyst til eller mulighed for at foretage så hyppig hjemmemonitorering eller kontrolbesøg på klinikken. Formålet var derfor at vurdere effekten af detemir hos diabetiske katte i en mere typisk praksissituation. Metode Diabetes var diagnosticeret ud fra kliniske symptomer (f.eks. polyuri/polydipsi) samt parakliniske abnormaliteter såsom hyperglykæmi, glykosuri og forhøjet serum fruktosaminniveau. Katten skulle være behandlet med detemir i mindst tre måneder. Inklusionskriterierne var desuden i) en followup periode på minimum tre måneder efter påbegyndelse af levemir behandling samt ii) mindst to kontrolbesøg foruden det initielle besøg i de første tre måneder efter påbegyndelse af levemir og/ eller udførelse af tre blodglukosekurver i de initielle tre måneder. Såfremt disse kriterier var opfyldt, kunne katte der tidligere var behandlet med andre typer insulin også indgå. Signalement, anamnese samt resultater af de kliniske undersøgelser, blodprofiler samt urinanalyser blev hentet i journalerne. Derudover blev forekomst af remission samt døds/ aflivningsårsag noteret hvor relevant. Behandlingsprotokollen for detemir var baseret på the American Animal Hospital Association (AAHA) Diabetes Management guidelines for behandling med glargin 5,15. Startdosis var 0,5 U/kg to gange dagligt såfremt blodglukosen (BG) var > 20 mmol/l og 0,25 U/kg hvis BG < 20 mmol/l, uanset om katten var nydiagnosticeret eller tidligere havde været i behandling med en anden type af insulin. Dosis blev ikke ændret den første uge, med mindre der var mistanke om hypoglykæmi. Herefter blev dosis justeret ud fra ændring i de kliniske symptomer samt blodglukosemålinger under serielle blodglukosekurver (BGK). BGK blev oftest foretaget i hjemmet med et håndholdt glukometer (Contour, Bayer). BG blev målt hver 4. time igennem 12 timer med første og sidste måling umiddelbart før dagens to

7 insulininjektioner 5. BGK blev anbefalet hver 14. dag indtil der var opnået god glykæmisk kontrol. Efter behov blev dosis justeret med 0,5-1,0 U/injektion. Ved symptomer på hypoglykæmi blev dosis reduceret med 50 %. En høj-protein, lav-kulhydrat diæt blev anbefalet med mindre dette var kontraindikeret pga. en anden samtidig sygdom. Resultater og diskussion I alt 14 ud af 30 identificerede katte opfyldte inklusionskriterierne. Der indgik 11 huskatte og 3 racekatte (Maine Coon, Somali og Norsk Skovkat). Der var 12 hankatte (10 kastrerede) og to hunkatte (begge steriliserede). Medianalder ved påbegyndelse af detemir var 11 år (3,5-16,9 år), og median follow-up periode var 13,4 måned (3-56 måneder). Ni var nydiagnosticerede mens fem tidligere havde været behandlet med andre insulintyper. Fire havde været behandlet med lente (Caninsulin, MSD Animal Health) i 3-12 uger, uden at opnå acceptabel kontrol af kliniske symptomer. For den femte var insulintype og varighed ukendt. Tolv katte blev præsenteret med et eller flere klassiske symptomer på FDM, såsom polyuri/ polydipsi, letargi, vægttab, polyfagi eller anoreksi, mens to nydiagnosticerede katte var lejlighedsfund i forbindelse med blodprøver i forbindelse med sundhedstjek. I løbet af den første behandlingsmåned var der bedring af de kliniske symptomer, og efter de første tre måneder på detemir opnåede 13 af de 14 katte god kontrol af de kliniske symptomer. I alt tre katte (21 %) gik i remission i løbet af de første tre måneder, heraf en kat som tidligere havde været behandlet med lente insulin. Remissionen varede i måneder uden recidiv af FDM, og alle blev aflivet af andre årsager end FDM. Remission er mest sandsynlig i de første 2-4 måneder efter diagnosticering, men en enkelt kat i dett e studie opnåede remission efter 13 måneder på detemir 16. Serum fruktosamin var initialt forhøjet i alle katte med tilgængelige målinger (median 685 µmol/l, øvre reference værdi 341 µmol/l). Serum fruktosamin var signifikant reduceret efter 1-2 og tre måneders detemirbehandling. Dog forblev fruktosamin over referenceværdien i 70 % af kattene, på trods af at de fleste havde god kontrol af de kliniske symptomer. Kun tre af 10 katte opnåede et fruktosamin niveau < 450 µmol/l, der anses for et udtryk for god glykæmisk kontrol 17. Denne diskrepans mellem serum fruktosamin niveau og kliniske symptomer er ligeledes beskrevet i tidligere studier, hvorfor fruktosamin niveau alene anses som utilstrækkelig til vurdering af glykæmisk kontrol 18,19. God glykæmisk kontrol kan bl.a. defineres som en præinsulin BG på mmol/l og nadir på 5-10 mmol/ L 5,15. Tolv ud af 13 katte opnåede en præinsulin BG < 15 mmol/l, mens kun ni ud af 13 katte opnåede en nadir på < 10 mmol/l. På trods af god kontrol med de kliniske symptomer, blev der kun observeret forholdsvist små ændringer i præinsulin-, nadir og gennemsnitlig BG i løbet af de første tre måneder. Dette kan delvis skyldes, at der i overensstemmelse med tidligere studier blev observeret en stor variation i blodglukoseværdier hos den samme kat, selvom BGK var udført med få dages mellemrum og insulin dosis var uændret 20. Tidligere studier har ligeledes beskrevet en dårlig sammenhæng mellem BG og ejers opfattelse af grad af kliniske symptomer 21,22. Foto: Inger Hove-Andersen Der blev kun observeret to episoder med klinisk hypoglykæmi (rystelser, letargi eller svaghed), hvoraf ingen krævede veterinærassistance. Dette er sammenligneligt med det tidligere detemirstudie, hvilket tyder på at sikkerheden ved brug af detemir er høj 14. Der er flere begrænsninger ved dette studie. Et retrospektivt design medfører at journalerne måske ikke er komplette samt ikke er standardiserede. Ligeledes var patientantallet lavt, hvilket delvis var relateret til compliance. Flere katte havde langt færre kontrolbesøg end anbefalet og opfyldte derfor ikke inklusionskriterierne. Manglende compliance med kontrolbesøg er ligeledes beskrevet i andre studier, og er sandsynligvis et hyppigt fænomen i praksis 14. Økonomiske forhold kan afholde ejer fra at komme til de anbefalede kontrolbesøg, ligesom nogle føler at hjemmemåling af BG er stressfyldt for katten og derfor ikke ønsker at gøre dette dagligt. Konklusion og klinisk relevans for dyrlæger i praksis Detemirbehandling resulterede i en god klinisk kontrol i 93 % af kattene, også i de fem katte der ikke opnåede tilstrækkelig kontrol på lente insulin. Detemir er derfor et godt alternativ i de tilfælde, hvor optimal kontrol ikke kan opnås med det godkendte præparat. Tidligere studier har vist, at der kan forventes signifikant forbedring af kliniske symptomer indenfor de første tre behandlingsmåneder med både lente insulin og PZI 22,23. Da kontrolbesøgene i dette studie ikke fulgte en stringent dyrlæge magasinet 4 7

8 plan, er det vanskeligt at vurdere hvornår symptomerne aftog, og derfor vanskeligt at fastslå om detemir forårsager hurtigere glykæmisk kontrol end andre insulintyper. Der er generelt kun set få tilfælde af hypoglykæmi, og sikkerheden ved detemir vurderes at være høj. Remissionsraten i andre retrospektive studier samt tiden det tager at opnå remission er sammenlignelig mellem detemir og andre insulintyper 11,21,22. Da prospektive studier med mere stringente monitoreringsprotokoller ofte opnår højere remissionsrater uanset insulintype, tyder dette på, at øget monitorering øger chancen for remission, og at dette bør indskærpes over for kattens ejer. Referencer 1. Baral RM, Rand JS, Catt MJ et al. Prevalence of feline diabetes mellitus in a feline private practice. Journal of Veterinary Internal Medicine. 2003;17: McCann TM, Simpson KE, Shaw DJ et al. Feline diabetes mellitus in the UK: the prevalence within an insured cat population and a questionnaire-based putative risk factor analysis. Journal of Feline Medicine and Surgery. 2007;9: Eldor R, Raz I. Lipotoxicity versus adipotoxicity The deleterious effects of adipose tissue on beta cells in the pathogenesis of type 2 diabetes. Diabetes Research and Clinical Practice. 2006;74S:S3-S8. 4. The Expert Committee on the diagnosis and classification of diabetes mellitus. Diagnosis and Classification of Diabetes Mellitus. Diabetes Care. 1997;20: rucinsky R, Cook A, Haley S et al. AAHA Diabetes Management Guidelines for Dogs and Cats. Journal of the American Animal Hospital Association. 2010;46: Sieber-Ruckstuhl NS, Kley S, Tschuor F et al. Remission of Diabetes Mellitus in Cats with Diabetic Ketoacidosis. Journal of Veterinary Internal Medicine. 2008;22: Marshall RD, Rand JS, Morton JM. Glargine and protamine zinc insulin have a longer duration of action and result in lower mean daily glucose concentrations than lente insulin in healthy cats. Journal of Veterinary Pharmacology and Therapeutics. 2008;31: Martin G, Rand JS. Pharmacology of a 40 IU/ml porcine lente insulin preparation in diabetic cats: findings during the first week and after 5 or 9 weeks of therapy. Journal of Feline Medicine and Surgery. 2001;3: Bertoy EH, Nelson RW, Feldman EC. Effect of lente insulin treatment of diabetes mellitus in 12 cats. Journal of American Veterinary Medical Association. 1995;206: Marshall RD, Rand JS. Insulin glargine and a high protein-low carbohydrate diet are associated with high remission rates in newly diagnosed diabetic cats. Journal of Veterinary Internal Medicine. 2004;18: Marshall RD, Rand JS, Morton JM. Treatment of newly diagnosed diabetic cats with glargine insulin improves glycaemic control and results in higher probability of remission than protamine zinc and lente insulins. Journal of Feline Medicine and Surgery. 2009;11: Boari A, Aste G, Rocconi F et al. Glargine insulin and high-protein-low-carbohydrate diet in cats with diabetes mellitus. Veterinary Research Communications. 2008;32:S243-S Havelund S, Plum A, Ribel U et al. The Mechanisms of Protraction of Insulin Detemir, a Long-acting, Acylated Analog of Human Insulin. Pharmaceutical Research. 2004;21: roomp K, Rand JS. Evaluation of detemir in diabetic cats managed with a protocol for intensive blood glucose control. Journal of Feline Medicine and Surgery. 2012;14: rand JS, Marshall RD. Diabetes Mellitus in Cats. The Veterinary Clinics of North America, Small Animal Practice. 2005;35: Zini E, Hafner M, Osto M et al. Predictors of Clinical Remission in Cats with Diabetes Mellitus. Journal of Veterinary Internal Medicine. 2010;24: Nelson RW. Diabetes Mellitus. In: Ettinger SJ, Feldman EC, eds. Textbook of Veterinary Internal Medicine.2005; Elsevier Saunders. 18. Thoresen SI, Bredal WP. Clinical usefulness of fructosamine measurements in diagnosing and monitoring feline diabetes mellitus. Journal of Small Animal Practice. 1996;37: Crenshaw KL, Peterson ME, Heeb LA et al. Serum Fructosamine Concentration as an Index of Glycemia in Cats With Diabetes Mellitus and Stress Hyperglycemia. Journal of Veterinary Internal Medicine. 1996;10: Alt N, Kley S, Haessig M et al. Day-to-day variability of blood glucose concentration curves generated at home in cats with diabetes mellitus. Journal of American Veterinary Medical Association. 2007;230: Martin G, Rand JS. Control of diabetes mellitus in cats with porcine insulin zinc suspension. Veterinary Record. 2007;161: Goossens MM, Nelson RW, Feldman EC et al. Response to Insulin Treatment and Survival in 104 Cats with Diabetes Mellitus ( ). Journal of Veterinary Internal Medicine. 1998;12: Nelson RW, Lynn RC, Wagner-Mann CC et al. Efficacy of protamine zinc insulin for treatment of diabetes mellitus in cats. Journal of American Veterinary Medical Association. 2001;218: PhD-afhandling Den 27. august kl. 13:00 forsvarer dyrlæge Philip J. Pedersen sin PhD-afhandling med titlen Opbygning af en platform for diagnosticering af langt QT-syndrom i heste. Pludselig død er et velkendt problem hos heste, men ofte kan der ikke findes en medicinsk årsag hertil. Pludselige dødsfald er dårlige får dyrevelfærden, rytternes sikkerhed, omtalen i medierne af hestesporten samt hesteejernes økonomi. Hos mennesker er den arvelige sygdom langt QT-syndrom en velbeskrevet årsag til pludselig hjertedød, hvilket evt. også kunne være tilfældet hos hest. I sin afhandling har dyrlæge Philip J. Pedersen beskrevet de kliniske og genetiske redskaber, der er nødvendige for at kunne diagnosticere langt QT-syndrom hos heste og påvise om denne sygdom er årsag til pludselig hjertedød hos hest. Forsvaret afholdes i Festauditoriet (1.01) på Frederiksberg campus (hovedbygningen på det tidligere Landbohøjskolen), Bülowsvej 17, 1870 Frederiksberg. Forsvaret foregår på engelsk.

9

10 Dyrlæger bekymrede for ny kvægaftale Regeringen har sammen med Folketingets øvrige partier indgået en ny kvægaftale. I aftalen er parterne blandt andet enige om, at sundhedsrådgivningen for kvæg skal være mere lig de regler, der gælder for svin. Det betyder færre besøg i staldene, forudser Den Danske Dyrlægeforening, som frygter, at det vil medføre forringet dyrevelfærd i kvægbesætningerne af journalist (DJ) Charlotte Rafn Målsætningen for den nye kvægaftale er, at skabe vækst for det trænge erhverv samtidig med at dyrevelfærden øges. Kvægbranchen har i mange år haft trange kår, og derfor er det vigtigt for mig, at vi styrker branchens vilkår samtidig med, at vi forbedre dyrevelfærden og bliver bedre til at producere grønt, siger Dan Jørgensen, fødevareminister (S), i forbindelse med den nye aftale. Et af punkterne i aftalen handler om at tilpasse sundhedsrådgivningen for kvæg, så den kommer til at ligne de aftaler, der gælder for svin. Først i løbet af efteråret vil den endelige aftale om tilpasning af sundhedsrådgivningen falde på plads, men dyrlægeforeningen melder på baggrund af det foreløbige udspil ud, at den er meget bekymret for en ligestilling af reglerne for svin og kvæg. Aftalen lægger op til at ligestille sundhedsrådgivningen for kvæg med svineområdet, hvilket konkret vil medføre væsentlig færre dyrlægebesøg, langt mindre forebyggende arbejde og langt mindre opfølgning på medicinforbrug. Det er katastrofalt set med faglige briller. For det første kan man ikke sammenligne kvæg med svin. For det andet er der fortsat store udfordringer med dyrevelfærden inden for kvægbesætningerne. Gennemføres en ligestilling af kvæg med svin, så vil det få en negativ betydning for dyrevelfærd, dyresundhed og fødevaresikkerhed. Stik mod ambitionen i aftaleteksten, siger Carsten Jensen, formand for Den Danske Dyrlægeforening. Fra 26 til ni besøg Den Danske Dyrlægeforening frygter, at forringelsen af sundhedsrådgivningen betyder færre obligatoriske dyrlægebesøg og langt friere tøjler til besætningsejeren. Med færre dyrlægebesøg vil kvægavleren selv kunne behandle dyrene, uden at en dyrlæge har set dyret, mener foreningen. I Danmark har landbruget og dyrlægerne gennem mange år arbejdet ud fra en særlig dansk model for sundhedsrådgivning. Konkret betyder det, at dyrlægen har aflagt besøg op til gange årligt afhængigt af besætningens størrelse. Med de nye regler vil der blive aflagt ned til ni besøg om året. Landbruget siger, at fordi det går Aftalen lægger op til at ligestille sundhedsrådgivningen for kvæg med svineområdet, hvilket konkret vil medføre væsentlig færre dyrlægebesøg, langt mindre forebyggende arbejde og langt mindre opfølgning på medicinforbrug. Det er katastrofalt set med faglige briller, siger Carsten Jensen, formand Den Danske Dyrlægeforening. Foto: Den Danske Dyrlægeforening.

11 Høj fødevaresikkerhed er en af de ting, der er med til at sælge de danske landbrugsprodukter. Vi skal selvfølgelig sørge for, at vi kan opretholde og gerne styrke den danske eksport, siger Per Henriksen, veterinærdirektør, Fødevarestyrelsen. Foto: Fødevarestyrelsen. godt, så skal dyrlægens indsats minimeres. Det er rigtigt, at en række indikatorer peger i en positiv retning mindre antibiotika, færre yverbetændelser, mindre medicinsk behandling. Men det skyldes jo netop dyrlægens sundhedsrådgivning og forebyggende arbejde. Forringes det forebyggende arbejde, falder dyrevelfærdsniveauet igen, siger Carsten Jensen. Bæredygtigt kompromis Per Henriksen, Veterinærdirektør i Fødevarestyrelsen, understreger, at intet endnu er besluttet. Fødevarestyrelsen skal i løbet af efteråret komme med et oplæg til, hvordan vi ved at ændre på reglerne for sundhedsrådgivningen kan hjælpe det gældstyngede erhverv. Vi holder møder med de involverede parter, og vi kigger på flere muligheder. Ud over at reducere antallet af besøg er det for eksempel også en mulighed at justere på indholdet af besøgene. Naturligvis har vi samtidig fokus på, at vi ikke sætter dyrevelfærden over styr, siger Per Henriksen. Aftalerne om sundhedsrådgivning er en del af Veterinærforlig II, som samtlige Folketingets partier står bag. Det betyder, at ændringer i aftalerne skal godkendes af partierne bag forliget. Vores opgave er at komme med et politisk afbalanceret forslag, som alle parter kan blive enige om. Jeg har vanskeligt ved at komme med en prognose for, om det er muligt, siger Per Henriksen. Omdømme på spil En del af Dyrlægeforeningens kritik går også på, at færre besøg vil medføre, at Danmarks omdømme som et land, hvor der er styr på dyrevelfærden og antibiotikaforbruget vil gå tabt. Danmark vil blive overhalet indenom af lande som Tyskland og Holland, og vi vil få en kedelig placering som det land, hvor besætningsejeren har en meget liberal adgang til antibiotika, siger Carsten Jensen. Til det siger Per Henriksen: Høj fødevaresikkerhed er en af de ting, der er med til at sælge de danske landbrugsprodukter. Endnu er der knap så meget opmærksomhed på dyrevelfærd, men det vil der formentlig komme i fremtiden. Vi skal selvfølgelig sørge for, at vi kan opretholde og gerne styrke den danske eksport, siger Per Henriksen. Ud over ændring af reglerne for sundhedsrådgivning indeholder den nye kvægaftale også andre punkter, der skal være med til at skabe vækst i erhvervet. En præmie til tyre, stude og kvier frem til 2020 med 180 millioner kroner årligt. 93 millioner kroner til staldinvesteringer med fokus på miljø, klima og dyrevelfærd. Brancheaftale om opdræt af kalve i Danmark. Erhvervet vil etablere partnerskab om styrket forskning- og innovationsindsat til gavn for kvægbruget.

12 Ny hundelov uden unødige aflivninger Et bredt flertal i Folketinget vedtog onsdag den 11. juni den nye hundelov. Fra 1. juli er det forbudt at skyde hunde, der strejfer. Til gengæld kan ejeren risikere en bøde på op til kroner, hvis ejerens hund gentagne gange støver rundt på andres jord. Der er slet ingen tvivl om, at ejere har et ansvar for deres hunde og skal sikre sig, at de ikke strejfer og gør folk utrygge. Men samtidig var det helt uholdbart, at private kunne lege sherif på egen jord og skyde hunde, der var på springtur. Hundeloven skal sikre, at vi aldrig mere får en sag som den om Balder, fastslår fødevareminister Dan Jørgensen. Den nye hundelov byder også på ændringer af skambidsparagraffen, hvilket betyder, at hundeejere har krav på en hundesagkyndigs vurdering. Hunde skal selvsagt ikke bide, og der skal være mulighed for klare sanktioner, hvis det sker. Men situationer hvor hunde aflives, fordi de for eksempel i leg kommer til at bide en anden hund, må aldrig opstå igen, siger Dan Jørgensen. Et skridt i den rigtige retning Karina Ryborg, formand for Den Danske Dyrlægeforenings Sektion vedrørende Hund, Kat og Smådyr, er tilfreds med den nye Hundelov. Det er et stort skridt i den rigtige retning for retssikkerheden for den danske hundeejer, siger hun. Især synes hun godt om, at skambidsparagraffen, som har været årsag til mange debatterede aflivninger i pressen, bliver ændret og præciseret. Ligeledes er hun tilfreds med, at det blive muligt for både hundeejer og politi at rekvirere vurdering af en hundesagkyndig. Karina Ryborg havde dog gerne set, at raceforbuddet mod de 13 hunderacer også var ændret med den nye Hundelov. I forlængelse af vedtagelsen af Hundeloven stilles samtlige sager i Justitsministeriet i bero, så de kan blive behandlet efter de nye regler, der trådte i kraft 1. juli. Det samme gælder for hunde, Det er et stort skridt i den rigtige retning for retssikkerheden for den danske hundeejer, siger Karina Ryborg, formand for Den Danske Dyrlægeforenings Sektion vedrørende Hund, Kat og Smådyr. Foto: Privatfoto. hvor der allerede er faldet en afgørelse, men hvor hunden endnu ikke er aflivet. (Kilde: Den Danske Dyrlæge forening) DDD vil være mere synlig Den Danske Dyrlægeforenings hovedbestyrelse holdt den 26. maj et ekstraordinært bestyrelsesmøde for at have en intensiv drøftelse af foreningens medlemsundersøgelse, der blev gennemført i januar måned. Undersøgelsen viste blandt andet, at DDD har et svagt omdømme blandt medlemmerne, og at udbyttet af medlemskabet vurderes som lavt. Hovedbestyrelsen har derfor besluttet, at der skal meget mere fokus på synligheden af foreningens mange aktiviteter. Det drejer sig om alt fra gode resultater på lønforhandlingsområdet til udbyttet af den politiske indsats på Christiansborg og over for andre organisationer. Medlemmernes indsigt i, hvad der foregår, skal gøres helt tydelig, og brugen af de sociale medier skal understøtte dette. Foreningens ledende politikere skal løbende kommunikere om deres gøren og laden, og sekretariatet skal understøtte dette. Parolen er, at intet er for småt til at blive nævnt. Hovedbestyrelsen har fokus på, at der kan opnås besparelser på kontingentet ved en slankere struktur, og har derfor afsat endnu et ekstraordinært bestyrelsesmøde i august til at se på foreningens grundlag, mission, vision og struktur. Der skal yderligere fokus på medlemmernes udbytte af deres foreningsmedlemskab, og mulighederne for at reducere kontingentet undersøges. Opkrævningen fra DDD er sammensat af et DDD-kontingent, et ADO-/PDA-kontingent, et sektionskontingent og et kontingent for regionalforeningerne. Desuden kan der eventuelt indgå betaling til medlemskab af faglige selskaber. Medlemskab af de to sidstnævnte er i øvrigt frivilligt. Hovedbestyrelsen drøftede også, hvordan medlemmerne kan knyttes tættere til foreningen, og hvordan de involveres i det parlamentariske arbejde. Målet er at skabe engagement ved at synliggøre, at DDD gør en forskel, og at den politiske indsats er helt nødvendig. De folkevalgte i Den Danske Dyrlægeforening, ADO, PDA og sektionerne skal være mere kendte blandt medlemmerne. (Kilde: Den Danske Dyrlægeforening)

13

14 Dyrefondet støtter forskning i smertebehandling af hunde Dyrlægerne er dygtige til at behandle smerter, når det gælder akutte skader. Men når det gælder behandlingen af kroniske smerter, mangler der viden. Det skal et forskningsprojekt på Københavns Universitet nu rette op på. Og det sker med støtte fra Dyrefondet. Omkring 20 procent af alle hunde og 10 procent af alle katte har kroniske smerter Årsagen kan være sygdom eller skader, men ofte opdager hverken ejeren eller dyrlægen, at dyret har smerter. I mange tilfælde fører smerterne til adfærdsproblemer. Hunde kan for eksempel blive udfarende overfor andre hunde, og i værste fald kan det betyde, at hunden bliver aflivet. Vi mangler viden Resultatet er, at mange dyr med kroniske smerter ikke behandles i tide, og når de behandles, er det ikke sikkert, de får den medicin, der har den bedste effekt med færrest mulige bivirkninger, forklarer Maria Søndergaard Thøfner, der som dyrlæge og videnskabelig assistent ved Institut for Klinisk Veterinær- og Husdyrvidenskab, Københavns Universitet, er i gang med et forskningsprojekt med fokus på kroniske smerter hos hunde. Kroniske smerter opstår som følge af forandringer i nervesystemet, men dyrlægerne har brug for mere viden om, hvorfor og hvordan de opstår. Samtidig findes der næsten ingen undersøgelser af, hvilke lægemidler der hjælper på dyrs smerter. Samme smerter som mennesker I projektet koncentrerer hun sig om cavalier king charles spaniels. Racen er valgt, fordi nogle af hundene har en arvelige og uhelbredelig sygdom (chiarimalformation og syringomyeli), som kan give kroniske smerter. Sygdommen rammer også mennesker, som kan opleve symptomer som føleforstyrrelser, brændende og sviende smerter, overfølsomhed over for berøringer, intens hovedpine og syns- og høreforstyrrelser. Sandsynligvis oplever hundene det samme. De kan bare ikke fortælle os om det, pointerer Maria og understreger, at selvom hendes undersøgelser lige nu koncentrerer sig om en bestemt race, vil forskningsresultaterne komme alle hunde til gode. Med projektet vil vi få en ny forståelse af kroniske smerter og deres symptomer hos hunde. Vi vil forhåbentlig også finde ud af mere om årsagen til, at smerterne opstår, ligesom vi vil få bedre redskaber til at måle graden af smerte samt nogle bedre tilbud om behandling, forklarer hun. Behandlingen virker Indtil videre har Maria behandlet en mindre gruppe hunde, som alle har fået det væsentlig bedre. Behandlingen består af en blanding af smertestillende medicin og epilepsimedicin, som kan suppleres med morfinlignende medicin eller antidepressiv medicin, der ligesom epilepsimedicinen har vist sig at have en gavnlig sideeffekt på kroniske smerter. Al medicin, der bruges i smertebehandlingen, er præparater, som også bruges til mennesker, og Maria samarbejder med læger på Dansk Smerteforskningscenter i Aarhus og på Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi på Københavns Universitet. Projektet er fortsættelse af et forskningsprojekt om syringomyeli hos cavalier king charles spaniel, som startede i 2007 og ledes af professor i veterinær neurologi Mette Berendt, Institut for Klinisk Veterinær- og Husdyrvidenskab. Projektet er støttet af Dyrefondet, som betaler Maria Søndergaard Thøfners løn i det næste halve år. Pengene stammer fra en del af arven efter Dyrefondets stifter Aase Reinhard, som var øremærket til forskning. Alt for mange hunde har kroniske smerter, og vi ved desværre alt for lidt om, hvordan vi kan hjælpe dem. Det vil jeg gerne ændre på, siger dyrlæge Maria Søndergaard Thøfner, der her holder en pause sammen med sin egen hund Haley.

15

16 Sekretær for de vilde dyr af journalist (DJ) Charlotte Rafn Dyrlæge Signe Andersen arbejder blandt løver, aber, giraffer og mange andre eksotiske dyr i Odense Zoo. En stor del af hendes arbejde foregår dog på kontoret bag et skrivebord, hvor hun holder styr på alt papirarbejdet i forbindelse med flytninger af dyr, fødsler og dødsfald blandt dyrene I februar blev en chimpanse sendt til MR-skanning på Odense Universitets Hospital, hvor der blev fundet en diskusprolaps. I maj rejste en af Odense Zoos giraffer videre til en zoologisk have i Frankrig. I begge tilfælde fulgte der en del papirarbejde med, og det er den type opgaver, som dyrlæge Signe Andersen blandt andet arbejder med. Det kommer bag på mange, hvor meget papirarbejde der er i forbindelse med de vilde dyr Mindst en gang om måneden skal der udfyldes dokumenter på dyr, som skal enten ud eller ind af vores zoo. Desuden er der alle de regelmæssige registreringer til forskellige databaser, som skal holdes ajour. Alt i alt betyder det, at jeg bruger procent af min arbejdstid på papirarbejdet, mens resten af tiden tilbringes hos dyrene, fortæller Signe Andersen, der har været ansat i Odense Zoo siden april Det kliniske arbejde i haven varetages fortrinsvis af dyrlæge Steffen Knold, fra Årslev Dyreklinik, der er i haven mindst to gange om måneden. Signe Andersen bliver dog af og til taget med på råd, når der skal tages stilling til behandlinger af dyr. Dyrepasserne er dem, der kender dyrene allerbedst, men de må ikke igangsætte behandlinger uden at rådføre sig med en dyrlæge, derfor henvender de sig ofte til mig. Drejer det sig om mindre komplicerede ting som hudproblemer, behandling af små sår eller behovet for antibiotika, kan vi tage os af det i fællesskab, siger Signe Andersen. Hvis vi bliver ved med at klø tapiren på halsen, bliver den så rolig, at den lægger sig ned. Det gør den nem at behandle og undersøge, siger Signe Andersen, der har tapiren som et af sine yndlingsdyr. Giraf-succes Når en chimpanse skal til skanning på et humant hospital, er det Fødevarestyrelsen, der skal give de nødvendig tilladelser til at transportere dyret ud af zoo og til at tage det ind igen. En zoologisk have er i princippet at betragte som en karantænestation, derfor skal der være styr på smitterisikoen, når dyrene skal ud af vores område og tilbage igen, siger Signe Andersen. En stor del af arbejdet med at flytte dyrene ud og ind af zoo foregår dog på internationalt niveau. Odense Zoo har for eksempel stor succes med sine giraffer, der hvert år bidrager med flere kalve. Manglende plads og ikke mindst risikoen for indavl betyder, at der skal findes nye hjem til dem. Odense Zoo er medlem af EAZA (European Association of Zoos and Aquaria). Organisationen administrerer alt avlsarbejdet i de tilknyttede zoologiske haver og dyreparker, og organisationen har overblik over, hvor de enkelte dyr kan sendes hen, så indavl undgås. Til hver enkelt dyreart er udpeget en koordinator, som har fuldstændig overblik over hvilke dyr, der er inden for samarbejdet. Jeg indrapporterer en optælling af vores dyr hvert år, ligesom jeg for eksempel registrerer vores nye girafkalve med alle deres stamtræsoplysninger. Koordinatoren placerer der efter dyret ud fra genetik, så man undgår indavl. Når et dyr skal til en anden zoo, er jeg i tæt kontakt med den enkelte koordinator, siger Signe Andersen, der er ret imponeret over, hvor godt der er styr på præcis hvilke dyr, der er i de forskellige haver. Koordinatoren står for det praktiske i

17 Søkøerne udstråler total ro. De er cool og blandt mine yndlingsdyr. For nylig skule jeg tage en blodprøve på en af dem. Det var en udfordring, for de har ekstrem tyk hud, men det lykkedes til sidst, siger Signe Andersen. forbindelse med transporten af de dyr, der skal flyttes. Dog skal en dyrlæge fra Fødevarestyrelsen tilse både dyr og transportkasse umiddelbart før, dyret eksporteres. Medlemmerne af EAZA bytter dyrene indbyrdes, uden der er penge involveret. Målet med arbejdet er blandt andet, at de zoologiske haver kan vedligeholde en sund bestand af de dyr, der holdes, så der ikke skal indfanges vilde dyr til haverne. En anden del af mit job består i at sende prøver til forskellige laboratorier. Det kan være blodfjer, der skal til undersøgelse i Tyskland, når vi skal have kønsbestemt en fugl. Det kan også være afføringsprøver, der skal undersøges for parasitter, siger Signe Andersen. Begyndte med kvæg Signe Andersen hører ikke til blandt de dyrlæger, der hele sit liv har drømt om at arbejde med fremmede og eksotiske dyr. Hun er uddannet i 2004 med speciale i kvæg, og hun var godt i gang med en ph.d. i Canada, da en ulykke gjorde, at hun var nødt til at rejse hjem. Det er lidt tilfældigt, at jeg havnede her. Og selv om jeg ofte sidder bag skrivebordet, nyder jeg rigtig meget at komme ud blandt dyrene. Mine favoritter er tapirerne og søkøerne. Tapirerne kan man komme helt tæt på, og de er så tillidsfulde, at de kan kløs ned, når de skal undersøges. Søkøerne er måske ikke verdens klogeste dyr, men de er så cool, siger Signe Andersen. Odense Zoo har i alt 2026 individer fordelt på 137 forskellige dyrearter. Odense Zoo har stor succes med sin avl af giraffer. Signe Andersen indberetter alle nye dyr til EAZA, hvor en international koordinator sørger for at de overskydende dyr kommer til andre zoologiske haver. dyrlæge magasinet 4 17

18 Robuste ørreder Et nyt projekt med DTU Aqua og DTU Veterinærinstituttet skal belyse, hvordan ørredyngel kan gøres mere robust overfor sygdomme. Projektet vil forbedre ynglens sundhed og vækst, hvilket vil gavne erhvervet og miljøet. Det nye forskningsprojektet RobustFish har som mål at styrke den økologiske ørredproduktion i Danmark. Vi undersøger en mulig sammenhæng mellem tidspunktet for fiskenes fødesøgningsadfærd efter klækning og deres robusthed overfor sygdomme senere i livet. Noget tyder på, at den fraktion, der søger føde først, står stærkere senere i livet. På den måde tjener akvakulturerhvervet flere penge, fordi man undgår at bruge ressourcer på svage fisk, der ender med at blive syge, siger projektets leder seniorrådgiver Alfred Jokumsen fra DTU Aqua. I projektet skal det belyses, hvordan fiskene bliver så modstandsdygtige overfor sygdomme som muligt. Blandt andet skal DTU Veterinærinstituttet stå for infektionsforsøg med bakterien Flavobacterium psychrophilum, der forårsager yngeldødelighedssyndrom (YDS), der er en af de alvorligste sygdomme hos dansk regnbueørredyngel. Ifølge EU skal økologisk fiskeproduktion udelukkende være baseret på økologisk yngel fra Medicinsk behandling af økologiske ørreder er i dag kun tilladt i stærkt begrænset omfang. RobustFish er en del af Organic RDD 2 programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Projektet har fået 8,7 mio. kr. i tilskud fra Grønt Udviklingsog Demonstrationsprogram, (GUDP) under Fødevareministeriet. Projektet ledes af DTU Aqua og har deltagelse af DTU Veterinærinstituttet, Københavns Universitet Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Aalborg Universitet Forskningsgruppen Foodscapes, Innovation og Netværk (FINe) samt Dansk Akvakultur. (Kilde: DTU Veterinærinstituttet) Det nye forskningsprojekt RobustFish har som mål at styrke den økologiske ørredproduktion i Danmark. Foto: DTU Veterinærinsituttet.

19

20 Grise skal udvikle cancervaccine Et nyt forskningsprojekt støttet af Det Frie Forskningsråd med 5,7 millioner kroner skal ved hjælp af forsøg i grise finde den optimale vaccinesammensætning, som kan stimulere immunsystemet hos mennesker til at danne dræberceller, som specifikt angriber cancerceller. Projektet ledes af DTU Veterinærinstituttets Sektion for Immunologi og Vaccinologi, hvor der er stor viden om og erfaring med at studere grises immunforsvar. I dag bruges der primært mus i arbejdet med at udvikle cancervacciner, men der er store forskelle i immunsystemet mellem mennesker og mus. Grisenes immunsystem ligner derimod på flere områder menneskets, og vi vil derfor accelerere udviklingen af cancervacciner ved at anvende grise til at teste, om vi opnår den korrekte aktivering af immunforsvaret med vaccinen, siger projektleder og professor Gregers Jungersen fra DTU Veterinærinstituttet. For det første vil vacciner bestående af cancerantigener og forskellige sammensætninger af immunaktiverende hjælpestoffer blive afprøvet i raske grise. Ved at anvende selvlysende vævstypemolekyler kan vi efter vaccinationerne følge udviklingen af dræberceller, der specifikt kan genkende cancercellerne ud fra deres celleoverflade, forklarer Gregers Jungersen. I samarbejde med University of Illinois i USA vil der desuden blive anvendt transgene grise, der overudtrykker humane oncogener og dermed kan bruges som dyremodeller med cancer. Udvalgte vaccinekandidater vil blive testet på disse grise, hvilket vil give mulighed for at følge udviklingen af immunsvaret samt effekten af vaccination under fremadskridende cancer. Vi forventer, at resultaterne fra grisemodellerne vil accelerere udviklingen af cancervacciner og fremover have stor betydning for forebyggelse og behandling af cancer, siger Gregers Jungersen. (Kilde: DTU Veterinærinstituttet) Halvvejsstatus på undersøgelser af kvægaborter Fra november 2013 og til udgangen af 2014 kan dyrlæger indsende aborter fra kvæg til undersøgelse hos DTU Veterinærinstituttet på Fødevarestyrelsens regning. Infektion med Trueperella pyogenes (Actinomyces pyogenes) i lungen på død kalv. Foto: DTU Veterinærinstituttet Fødevarestyrelsen har igangsat kampagnen for at få undersøgt flere kvægaborter. Baggrunden er, at DTU Veterinærinstituttet gennemsnitligt har modtaget materiale fra mindre end to aborter pr. måned de seneste år, selvom der ifølge Videncentret for landbrug, Kvæg registreres cirka 700 aborter fra kvæg pr. måned. Undersøgelserne skal styrke dokumentationen for fortsat frihed for brucellose hos det danske kvæg. Herudover bliver blodprøver fra moderdyret undersøgt for BVD, ligesom der bliver holdt øje med, om der forekommer nye emerging infections i abortmaterialet. I den første halvdel af perioden, november 2013 til maj 2014, er der blevet indsendt materiale fra 81 kvægaborter, og der er ikke blevet påvist brucellose. I 24 af sagerne er der fundet bakterielle infektioner. Herunder blandt andet Trueperella pyogenes (Actinomyces pyogenes), stafylokokker, E. coli, streptokokker, listeria og salmonella. I 11 af sagerne er der blevet påvist neosporose (parasit), ved to aborter blev der fundet misdannelser, og i 29 tilfælde blev der fundet læsioner på fosteret eller i placentaen uden, at der kunne påvises en årsag. Det er meget vigtigt, at vi så vidt muligt får tilsendt både hele fosteret, placentaen og blodprøve fra moderkoen, så vi kan få det fulde billede. Ved en del af sagerne har vi desværre ikke modtaget det hele, siger Gitte Larsen, der er dyrlæge ved DTU Veterinærinstituttet. (Kilde: DTU Veterinærinstituttet)

(Det talte ord gælder)

(Det talte ord gælder) Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 500 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet Enhed/initialer: Veterinærkontoret /MELHU Sagsnr.: 2016-1497 Dato: 9. marts 2016 Samråd

Læs mere

- Litteraturgennemgang af behandlingsmuligheder

- Litteraturgennemgang af behandlingsmuligheder ORIGINALARTIKEL Behandling af diabetes Summary Feline diabetes mellitus resembles human type 2 diabetes. The optimal treatment protocol in cats is a combination of weight control, a suitable diet and insulin.

Læs mere

Besøgshunde kan gøre en stor forskel i jeres hverdag

Besøgshunde kan gøre en stor forskel i jeres hverdag Besøgshunde kan gøre en stor forskel i jeres hverdag En logrende hale kan få et menneske til at sænke paraderne og starte en samtale. Vi ved, hvad en fortrolig snude betyder for det gode humør Alle, der

Læs mere

CAVALIER KING CHARLES SPANIELS SØGES TIL NYT FORSKNINGSPROJEKT OM SYRINGOMYELI

CAVALIER KING CHARLES SPANIELS SØGES TIL NYT FORSKNINGSPROJEKT OM SYRINGOMYELI CAVALIER KING CHARLES SPANIELS SØGES TIL NYT FORSKNINGSPROJEKT OM SYRINGOMYELI I marts 2017 opstartes et nyt forskningsprojekt på Institut for Klinisk Veterinærmedicin og Universitetshospitalet for Familiedyr

Læs mere

TALE TIL SAMRÅD M og N OM MRSA DEN 17. NOVEMBER

TALE TIL SAMRÅD M og N OM MRSA DEN 17. NOVEMBER Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 69 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 17. november 2010 TALE TIL SAMRÅD M og N OM MRSA DEN

Læs mere

DEMENTE PÅ PLEJEHJEM LIDER OM NATTEN

DEMENTE PÅ PLEJEHJEM LIDER OM NATTEN DEMENTE PÅ PLEJEHJEM LIDER OM NATTEN Lave bemandinger på plejehjem om natten rammer særligt de demensramte beboere. På grund af deres sygdom er de ofte vågne, når andre sover, og de har brug for personale,

Læs mere

Danmark behandler børneastma ineffektivt

Danmark behandler børneastma ineffektivt Danmark behandler børneastma ineffektivt Behandlingen af børneastma sker på vidt forskellige måder i de danske regioner. Det gør, at Danmark er det land i Skandinavien, som bruger flest penge på sygdommen,

Læs mere

Københavns Universitet. Smerter Carlsen, Britt; Gleerup, Karina Charlotte Bech. Published in: Ridehesten. Publication date: 2015

Københavns Universitet. Smerter Carlsen, Britt; Gleerup, Karina Charlotte Bech. Published in: Ridehesten. Publication date: 2015 university of copenhagen Københavns Universitet Smerter Carlsen, Britt; Gleerup, Karina Charlotte Bech Published in: Ridehesten Publication date: 2015 Citation for published version (APA): Carlsen, B.,

Læs mere

MRSA. Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM

MRSA. Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM MRSA Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus Stafylokokker Stafylokokker findes hos ca 50% af befolkningen 25% er permanent bærer

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister.

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 100 Offentligt Til Sundhedsudvalget, Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr Statens Serum Institut MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Mennesker bærer ofte S. aureus på huden og specielt i næsen - 20 % er

Læs mere

Vejledning i marsvineopdræt indenfor Dansk marsvineklub

Vejledning i marsvineopdræt indenfor Dansk marsvineklub Vejledning i marsvineopdræt indenfor Dansk marsvineklub Kære kommende marsvineopdrætter Du har nu ansøgt om et opdrætternavn til din marsvineavl og vil om et par måneder kunne opkalde unger af eget opdræt

Læs mere

Resistens. Er Danmark på vej ud af det gode selskab?

Resistens. Er Danmark på vej ud af det gode selskab? Resistens Er Danmark på vej ud af det gode selskab? Robert Skov, overlæge Anette Hammerum, Seniorforsker Mikrobiologisk Overvågning og Forskning Statens Serum Institut Disposition Baggrund Antibiotikaforbrug

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet Epilepsi bliver nemt overset Halvdelen af FOAs medlemmer i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok rustet til at opdage. Af Isabel Fluxá Rosado Hvert andet FOA-medlem i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok

Læs mere

Information om MRSA af svinetype

Information om MRSA af svinetype Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA

Læs mere

400.000 danskere på vej mod knogleskørhed

400.000 danskere på vej mod knogleskørhed Pressemateriale Pressemeddelelse 400.000 danskere på vej mod knogleskørhed Overset sygdom kan ramme alle ny kampagne med kendte ambassadører skal resultere i færre tilfælde af slem invaliditet Er du knogleskør?

Læs mere

På denne måde giver den strategiske opmærksomhed på translationel forskning SUND en fokuseret interaktion med omgivelserne og samfundet.

På denne måde giver den strategiske opmærksomhed på translationel forskning SUND en fokuseret interaktion med omgivelserne og samfundet. Translationel forskning - et vigtigt fokus i SUNDs forskningsstrategi Syddansk Universitets og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets (SUND) naturlige samspil med omverdenen samt kvaliteten af forskningsmiljøerne

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet.

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet. Værd at vide om Breathe better. Grow better. Mykoplasma (Almindelig lungesyge) Introduktion Mykoplasmalungesyge, også kaldet almindelig lungesyge, er en lungebetændelse der optræder hos slagtesvin. Infektionen

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Miljø- og Fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål. Generelt om husdyr-mrsa. oktober 2016 af Flemming Møller Mortensen (S).

Miljø- og Fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål. Generelt om husdyr-mrsa. oktober 2016 af Flemming Møller Mortensen (S). Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 347 Offentligt Miljø- og Fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål AZ (MOF alm. del) stillet den 6. oktober 2016 af Flemming

Læs mere

Samrådstale Til brug ved samråd AP den 17. marts 2010 i Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Samrådstale Til brug ved samråd AP den 17. marts 2010 i Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 259 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Samrådstale Til brug ved samråd AP den 17. marts 2010 i

Læs mere

DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion

DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion Fagligt Nyt Middelfart, 22. september 2015 DISPOSITION Topmødeerklæringen Dyrevelfærd i DK 2015, kontrol 2014 Status DANISH

Læs mere

Anvendelse af vacciner. Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

Anvendelse af vacciner. Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Anvendelse af vacciner Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA? Lidt

Læs mere

Antibiotikaresistens-boblen kan godt punkteres kronik

Antibiotikaresistens-boblen kan godt punkteres kronik Antibiotikaresistens-boblen kan godt punkteres kronik Jette Elisabeth Kristiansen er speciallæge og dr.med., Søren Nielsen er dyrlæge, og Jens Laurits Larsen er professor, dr.med.vet. 28. februar 2016

Læs mere

og alvorligt problem i Da

og alvorligt problem i Da Hjerteorm hos hund e og alvorligt problem i Da Af Dyrlæge, Ph.d.-studerende Jakob Willesen, Hospital for Mindre Husdyrs Sygdomme, Den K Hjerteorm hos hund var før 1990 en eksotisk sygdom i Danmark. I dag

Læs mere

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA?

Læs mere

guide gode bakterier sådan får du de hygiejne Stop hysteriet Februar 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide gode bakterier sådan får du de hygiejne Stop hysteriet Februar 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide Februar 2015 Stop hygiejne hysteriet sådan får du de gode bakterier Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 Stop hygiejne-hysteriet INDHOLD SIDE 4 Det er en kæmpe fejl, når vi tror, at vi for

Læs mere

TALEPAPIR Det talte ord gælder. Folketingets Sundhedsudvalg og Folketingets. Fødevareudvalg. Åbent samråd med sundhedsministeren og

TALEPAPIR Det talte ord gælder. Folketingets Sundhedsudvalg og Folketingets. Fødevareudvalg. Åbent samråd med sundhedsministeren og Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 65 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPMIKO

Læs mere

Tale til åbent samråd AP, AQ, AR, AV og AW i Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Ondsag den 16. marts Det talte ord gælder

Tale til åbent samråd AP, AQ, AR, AV og AW i Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Ondsag den 16. marts Det talte ord gælder Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del, endeligt svar på spørgsmål 268 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Tale til åbent samråd AP, AQ, AR, AV og AW i Folketingets

Læs mere

Resistensovervågning i Danmark: DANMAP

Resistensovervågning i Danmark: DANMAP Resistensovervågning i Danmark: DANMAP Af læge Thomas Lund Sørensen, Statens Seruminstitut I juni 1995 bevilgede Sundhedsministeriet og det daværende Landbrugs- og Fiskeriministerium midler til at øge

Læs mere

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr Tinna Ravnholt Urth Statens Serum Institut MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Stafylokokker er bakterier, der findes overalt De

Læs mere

Vi styrker sundheden gennem sygdomskontrol og forskning

Vi styrker sundheden gennem sygdomskontrol og forskning Vi styrker sundheden gennem sygdomskontrol og forskning MISSION OG STRATEGI Mission, vision og strategiske indsatsområder Statens Serum Instituts (SSI) mission er: Vi styrker sundheden gennem sygdomskontrol

Læs mere

Tak for invitationen

Tak for invitationen Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 265 Offentligt Tak for invitationen uden KØBENHAVNS UNIVERSITET Kravene til fremtidens dyrlægeuddannelse edens 3. februar, 2016 Professor Ulla Wewer,

Læs mere

Avl for forbedret velfærd hos hunde

Avl for forbedret velfærd hos hunde Avl for forbedret velfærd hos hunde Iben Meyer og Peter Sandøe IPH (SUND) & IFRO (SCIENCE) Københavns Universitet www.dyreetik.dk www.animalethics.net Fokus på avl af hunde 2 Deltagere i projektet Peter

Læs mere

Hovedpinepiller er lige så hormonforstyrrende som ftalater 8. november 2010 kl. 11:12

Hovedpinepiller er lige så hormonforstyrrende som ftalater 8. november 2010 kl. 11:12 Hovedpinepiller er lige så hormonforstyrrende som ftalater 8. november 2010 kl. 11:12 Smertestillende håndkøbsmedicin har samme hormonforstyrrende effekt som de frygtede ftalater i vores miljø. Det kan

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Per-Erik Sundgren er videnskabsmand, agronom med doktorgrad i husdyrgenetik, chef for Institut for Smådyr ved Sveriges Landbrugsuniversitet

Per-Erik Sundgren er videnskabsmand, agronom med doktorgrad i husdyrgenetik, chef for Institut for Smådyr ved Sveriges Landbrugsuniversitet Hvad er egentlig fejl ved indavl Per-Erik Sundgren har skrevet nedenstående artikel. Per-Erik Sundgren er videnskabsmand, agronom med doktorgrad i husdyrgenetik, chef for Institut for Smådyr ved Sveriges

Læs mere

Statens Serum Institut

Statens Serum Institut MRSA 398 svin og mennesker Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske Rådgivningstjenesten for MRSA fra dyr Statens Serum Institut PROGRAM Definition Staphylococcus aureus MRSA - Symptomer og behandling

Læs mere

LVK Årsmøde 2011 Per Henriksen, Veterinærdirektør, Fødevarestyrelsen

LVK Årsmøde 2011 Per Henriksen, Veterinærdirektør, Fødevarestyrelsen LVK Årsmøde 2011 Per Henriksen, Veterinærdirektør, Fødevarestyrelsen HVOR ER VI PÅ VEJ HEN? landmand fødevareproducent miljøforvalter dyrevelfærdsgarant Generelle udviklingstendenser Godt internationalt

Læs mere

Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger

Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger 14.10.2014 Livmoderhalskræft kan forebygges Information om HPV-vaccination HPV-vaccination beskytter mod de typer af virus, der er skyld i langt de fleste

Læs mere

Simple fysiske tests udført i akutmodtagelsen kan finde de svageste ældre

Simple fysiske tests udført i akutmodtagelsen kan finde de svageste ældre Simple fysiske tests udført i akutmodtagelsen kan finde de svageste ældre Ældre medicinsk patienter (+65 år) udgør den største patientgruppe på de medicinske afdelinger i Danmark. De er karakteriserede

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Statens Serum Institut

Statens Serum Institut Svine-MRSA og andre MRSA typer smittemåder og smitteforhold Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut STAFYLOKOKKER Stafylokokker er naturlige bakterier hos mennesker og dyr - Hvide stafylokokker =

Læs mere

Medicin er vigtig også på botilbud

Medicin er vigtig også på botilbud Medicin er vigtig også på botilbud Erfaringer fra hverdagsobservationer Charlotte Meinicke Farmaceut Konsulent i Type2dialog Hvorfor har jeg en mening om emnet? 16 års erfaring med kompetenceudvikling

Læs mere

Det veterinære beredskabs betydning og effektivitet i forhold til smitte til mennesker

Det veterinære beredskabs betydning og effektivitet i forhold til smitte til mennesker Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Udvalget for Forskning, Innovation og Videregå Uddannelser 2011-12 SUU Alm.del Bilag

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Prana Biotech publiserer PBT2 resultater fra HS-dyremodel Historien om PBT2 PBT2

Prana Biotech publiserer PBT2 resultater fra HS-dyremodel Historien om PBT2 PBT2 Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Prana Biotech publiserer PBT2 resultater fra HS-dyremodel Prana Biotechnology viser resultater,

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Folketingets Sundhedsudvalg m.fl.

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Folketingets Sundhedsudvalg m.fl. TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg m.fl. Anledning: Åbent samråd (spørgsmål U og V) Taletid: Ca. 11 minutter Tid: 7. maj 2008, kl. 14:30-15:30 Spørgsmål U Ministeren

Læs mere

Projekt DiaNerve Tidlig Opsporing af Nerveskade giver ny Viden og forebygger Amputationer

Projekt DiaNerve Tidlig Opsporing af Nerveskade giver ny Viden og forebygger Amputationer Velfærdsløftet er lige om hjørnet København den 23. oktober 2013 Projekt DiaNerve Tidlig Opsporing af Nerveskade giver ny Viden og forebygger Amputationer PLATFORM Fondsgiver UNIK Partnerskabet Teknologi

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Probiotika og foders indflydelse på sundheden hos økologisk regnbueørred OPTIFISH

Probiotika og foders indflydelse på sundheden hos økologisk regnbueørred OPTIFISH Probiotika og foders indflydelse på sundheden hos økologisk regnbueørred OPTIFISH www.fiskehuset.com Lone Madsen DTU Veterinærinstituttet OPTIFISH problemstilling Regnbueørred = dominerende opdrætsfisk

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr

Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr (Version 2, 8. februar 2012) Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr Lovkrav: Bek. nr. 707 5. Alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, skal omgående have en passende behandling. Hvis et dyr

Læs mere

SEGES P/S seges.dk DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST ÅRSAGER TIL OMLØBNING PERFEKT BRUNSTKONTROL ER SVÆRT DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST

SEGES P/S seges.dk DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST ÅRSAGER TIL OMLØBNING PERFEKT BRUNSTKONTROL ER SVÆRT DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST UDVIKLINGEN I FARINGSPROCENT I E-KONTROLLERNE 1995 2002-2013 88 KLAMYDIA, LEPTOSPIROSE OG REPRODUKTIONSPROBLEMER FLEMMING THORUP, DYRLÆGE, VSP Reproduktionsseminar, Billund, 12. marts 2015 Faringsprocent

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden

Læs mere

Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold har ved medicinkontrol i 51 svinebesætninger konstateret følgende:

Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold har ved medicinkontrol i 51 svinebesætninger konstateret følgende: KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Titel: Vandmedicinering af fravænningsgrise J. nr.: 2013-13-795-00009 27. marts 2014 KONKLUSION, BAGGRUND OG FORMÅL Konklusion: Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold

Læs mere

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring. Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats

Læs mere

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret Vibeke Rønnebech - København oktober 2013 Gruppe A Diabetes Regulation af blodsukkeret Insulin sænker blodsukkeret: Øger optagelsen af glukose i cellerne Øger omdannelsen af glukose til glykogen i lever

Læs mere

Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery

Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery FACULTY OF HEALTH AND MEDICAL SCIENCES UNIVERSITY OF COPENHAGEN PhD Thesis Jane Bendix Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery This thesis has been submitted to the Graduate

Læs mere

Kattelov og mærkning af katte

Kattelov og mærkning af katte Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del Bilag 125 Offentligt Kattelov og mærkning af katte Karina Ryborg Formand, Sektion Vedr. Hund, Kat og Smådyr Historien om katte 2002 - Lovfor

Læs mere

Slutrapport for kampagnen Halthed og klovsundhed i malkekvægbesætninger

Slutrapport for kampagnen Halthed og klovsundhed i malkekvægbesætninger J. nr.: 2014-13-60-00057 Veterinær kontrolkampagne 04-11-2015 Slutrapport for kampagnen Halthed og klovsundhed i malkekvægbesætninger INDLEDNING Klov- og lemmelidelser forårsager nedsat produktion og øget

Læs mere

Medarbejderen. Animal Science:

Medarbejderen. Animal Science: Animal Science: Medarbejderen med de kompetencer Kort og godt om din næste potentielle medarbejder, der gennem hele sin uddannelse har haft målrettet fokus på den del af arbejdsmarkedet, der har sit afsæt

Læs mere

Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL

Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL Program Aktuelle smitsomme sygdomme hos får og geder Schmallenbergvirus Byldesyge Maedi Q-feber, Border disease. Smittebeskyttelse

Læs mere

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:

Læs mere

Proteinfoldning og chaperoner

Proteinfoldning og chaperoner Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Et lægemiddel, som påvirker protein-foldning, hjælper HD-mus...i et stykke tid Et lægemiddel,

Læs mere

Virksomhed 6 pharma december 2013

Virksomhed 6 pharma december 2013 Virksomhed 6 pharma december 2013 Acesion Pharma arbejder på at udvikle et nyt lægemiddel til behandling af atrieflimren, der er den mest udbredte type af hjerterytmeforstyrrelse. Omkring 50.000 danskere

Læs mere

NYT OM MRSA. Poul Bækbo og Karl Pedersen Kongres for Svineproducenter 2016

NYT OM MRSA. Poul Bækbo og Karl Pedersen Kongres for Svineproducenter 2016 NYT OM MRSA Poul Bækbo og Karl Pedersen Kongres for Svineproducenter 2016 FRYGTEN FOR ANTIBIOTIKARESISTENS MRSA driver processen 2.. MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus Aureus (husdyrtypen = 398)

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

LA-MRSA = Husdyr associeret MRSA

LA-MRSA = Husdyr associeret MRSA Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 171 Offentligt LA-MRSA = Husdyr associeret MRSA Robert Skov, overlæge Bakteriologisk Overvågning og Infektionshygiejne Statens Serum

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

BESKYT DIN HUND MOD BORRELIA!

BESKYT DIN HUND MOD BORRELIA! BESKYT DIN HUND MOD BORRELIA! BORRELIOSE ER EN SYGDOM DER KAN DE. GIVE UBEHAGELIGE FØLGER FOR HUN N TAL MED DIN DYRLÆGE OM, HVORDA MOD D HUN DIN DU BEDST BESKYTTER FLÅTER OG SMITTE MED BORRELIA. HVAD ER

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

TALEPUNKT. Spørgsmål I. Spørgsmål J. Spørgsmål E

TALEPUNKT. Spørgsmål I. Spørgsmål J. Spørgsmål E Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2012-13 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 171 Offentligt Den 24. januar 2013 TALEPUNKT Tale til samråd den 24. januar 2013 i Folketingets Udvalg for Fødevarer,

Læs mere

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen. Antal respondenter: 7

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen. Antal respondenter: 7 Det Samfundsvidenskabelig Fakultet Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen Antal respondenter: 7 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af 4. semester: - Hvordan vurderer du

Læs mere

Den gode oplevelse hos dyrlægen

Den gode oplevelse hos dyrlægen Den gode oplevelse hos dyrlægen Trygge dyrlægebesøg Din hund skal besøge dyrlægen/dyreklinikken mange gange i sin levetid. Ofte i forbindelse med sundhedstjek og vaccination, men også hvis den skulle gå

Læs mere

MRSA skal tages alvorligt - men ingen grund til panik

MRSA skal tages alvorligt - men ingen grund til panik MRSA skal tages alvorligt - men ingen grund til panik 450 mennesker fik fakta og konstruktiv debat om husdyr- MRSA på borgermøde på Egtmont Højskolen i Hou Husdyr- MRSA er et problem, som erkendes og tages

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

www.cavalierklubben.dk Sundhedsstrategi for den danske Cavalier King Charles Spaniel

www.cavalierklubben.dk Sundhedsstrategi for den danske Cavalier King Charles Spaniel Sundhedsstrategi for den danske Cavalier King Charles Spaniel Generalforsamling i Cavalierklubben den 27. April 2014 27. April 2014 Agenda Hvad er de gældende avlsrestriktioner for Cavalieren i DKK? Hvilke

Læs mere

Trikiner: Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark

Trikiner: Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark Fødevarestyrelsen December 2006 Rev. 2.0 Juli 2007 Rev. 3.0 Juli 2008 Trikiner: Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark Beredskabsplanen dækker den situation, at der hos dyr, som har opholdt

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

NY LOVGIVNING PÅ VETERINÆROMRÅDET. - konsekvenser og muligheder

NY LOVGIVNING PÅ VETERINÆROMRÅDET. - konsekvenser og muligheder NY LOVGIVNING PÅ VETERINÆROMRÅDET - konsekvenser og muligheder VETERINÆRFORLIGET Kommissorium: 1. Egenkontrol og de obligatoriske sundhedsrådgivningsaftaler vil sikre løbende vejledning, overvågning og

Læs mere

Økologi og dyrevelfærd fokus kvæg (og svin)

Økologi og dyrevelfærd fokus kvæg (og svin) Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2011-12 FLF alm. del Bilag 169 Offentligt AARHUS Økologi og dyrevelfærd fokus kvæg (og svin) Mette Vaarst præsen TATION Økologiske besætninger - hvad taler vi

Læs mere

Værdighed i ældreplejen

Værdighed i ældreplejen SOCIAL-SUNDHED Værdighed i ældreplejen Sæt handling bag ordene Indhold Forord Værdighedspolitik i alle kommuner Snak om værdighed på arbejdspladsen Overvej om værdighedspolitik og ressourcer stemmer overens

Læs mere

7. KONTOR. Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget

7. KONTOR. Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget 7. KONTOR 5. december 2014 Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget Baggrund 1. Mange års stigende forbrug af antibiotika i landbruget, særligt i svineproduktionen,

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd vedr. bivirkninger ved HPV-vaccine. 7. november 2013 kl. 14.00-16.00, lokale

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd vedr. bivirkninger ved HPV-vaccine. 7. november 2013 kl. 14.00-16.00, lokale Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 164 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Taletid: Tid og sted: Folketingets Sundhedsudvalg

Læs mere

Guide til naturligt helbred i brevduer Af Dr. vet. Gordon Chalmers Oversættelse Ove Fuglsang Jensen

Guide til naturligt helbred i brevduer Af Dr. vet. Gordon Chalmers Oversættelse Ove Fuglsang Jensen Guide til naturligt helbred i brevduer Af Dr. vet. Gordon Chalmers Oversættelse Ove Fuglsang Jensen BrevdueNord.dk Side 1 Guide til naturligt helbred i brevduer Af Gordon A. Chalmers, DVM DVM: Doctor of

Læs mere

Kommunernes erfaringer med og håndtering af herreløse katte August 2015

Kommunernes erfaringer med og håndtering af herreløse katte August 2015 Kommunernes erfaringer med og håndtering af herreløse katte August 2015-1 - Formålet med denne rapport er på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse om kommunernes indsats overfor herreløse katte at udlede

Læs mere

Slutrapport for kampagnen Flokbehandling af svin

Slutrapport for kampagnen Flokbehandling af svin J. nr.: 2014-13-60-00059 21. marts 2016 Slutrapport for kampagnen Flokbehandling af svin INDLEDNING Antibiotikaforbruget i de danske svinebesætninger skal holdes på et lavt og ansvarligt niveau, fordi

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 106 Offentligt Den 22. november 2006 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer,

Læs mere

MRSA hvordan forholder vi os til det? Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske, MPH

MRSA hvordan forholder vi os til det? Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske, MPH MRSA hvordan forholder vi os til det? Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske, MPH MRSA hvordan forholder vi os til det? Tinna Ravnholt Urth - hvordan forholder vi os til det? Gennemgang af Staphylococcus

Læs mere

Deltagerinformation 10-5-2010 INFORMATION TIL DELTAGERE

Deltagerinformation 10-5-2010 INFORMATION TIL DELTAGERE INFORMATION TIL DELTAGERE H1N1v vaccination af gravide kvinder. Et kohortestudie til karakterisering af den beskyttende effekt af Influenza A H1N1v vaccine hos gravide kvinder: Vi henvender os til dig

Læs mere

Luftvejslidelser begynder i farestalden. Svinekongressen 2010 Dyrlæge Gitte Drejer, Danvet

Luftvejslidelser begynder i farestalden. Svinekongressen 2010 Dyrlæge Gitte Drejer, Danvet Luftvejslidelser begynder i farestalden Svinekongressen 2010 Dyrlæge Gitte Drejer, Danvet Disposition Motivation Luftvejslidelser årsager og forekomst Diagnostik Løsningsmodel Polterekruttering Vaccinationer

Læs mere

Impact værktøj retningslinjer

Impact værktøj retningslinjer Impact værktøj retningslinjer Værktøj fra Daphne III projektet IMPACT: Evaluation of European Perpetrator Programmes (Programmet for evaluering af Europæiske udøvere af krænkende adfærd) Impact værktøj

Læs mere