KOLLABORATIV LÆRING. Midtvejsrapport 2

Transkript

1 KOLLABORATIV LÆRING Midtvejsrapport 2 Dette er anden statusrapport på projekt kollaborativ læring i klasse 2D og 3D på Niels Brock, skoleåret 2010/11. Iben Rauer Frank og Claus Timm

2 KOLLABORATIV LÆRING M I D TVEJSRAPPORT 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Oversigt over afholdte projekter/undervisningsforløb:... 1 Resultater på nuværende tidspunkt... 6 Lærerne... 8 Foreløbige anbefalinger... 9 Afslutning Litteratur Projekt Kollaborativ læring har været i gang på Niels Brock siden august Indeværende rapport er anden rapport i rækken af i alt tre. Første rapport fra oktober 2010 indeholder forklaringer om projektets overordnede mål og organisering, altså forudsættes første rapport læst for at få det fulde udbytte af denne. Oversigt over afholdte projekter/undervisningsforløb: Dette afsnit indeholder en oversigt over undervisningens organisering under projektet. Flere af aktiviteterne er allerede nævnt i første midtvejsrapport, men for overblikkets skyld, lister vi alle aktiviteter samlet. Deltagende lærere: Tovholder Claus Timm og alle klassens lærere i klasse 2D og 3D: Iben Frank, Morten Nilsson, Stefan Frello, Cecilie Terlyck, Minna Stage, Jørgen Toftemann, Jens-Jacob Vanghøj, Ea Grønne og Ella Jensen. Ved juletid trådte Marianne Lumbye ind i stedet for Cecilie Terlyck. 1 Iben Rauer Frank og Claus Faber Timm

3 Forløb: I. Copenhagen Competition (3D) II. Dansk-samfundsfag (2D) III. IØ-VØ-Matematik (2D) IV. SRP (3D) V. En virtuel dag (2D) VI. Virtuelle dage (3D) VII. Fælles juleevaluering (2D) VIII. Økonomisk politisk konference Ad I) Deltagende lærere og fag i projektet Copenhagen Competition er Cecilie Terlyck (engelsk), Iben Frank (retorik), Ella Jensen (erhvervsret) og Claus Timm (IØ) 1 Her kommer de tværfaglige og kollaborative kompetencer i spil. Sammenhængen mellem det virtuelle og fremmødeundervisningen bliver tydeliggjort. Det kollaborative virtuelle var i spil i flere omgange i forløbet: 1. I uge 38 udformede grupperne lave interessentindlæg 2. I uge 39 skulle de forklare forskellige teoretiske grundelementer der kan være relevante i CC 3. I uge 40 var eleverne med til lave en præsentation der indebærer en powerpoint hvori der skal være indlejret en podcast, en tegneserie og tegnefilmssekvens der skal være en del et samlet interessentindlæg. 4. I uge 44 afsluttedes forløbet med Brock Competition 5. Evalueringen var en elevorganiseret podcast af eleverne i en fokusgruppe. Forløbet har også det formål at give eleverne et billede af aktiviteterne på en videregående uddannelse ved både at skulle læse og høre faglig engelsk, at skulle deltage i foredrag og forstå en kompleks case. Ad II) Deltagende lærere: Claus Timm og Iben Frank. Et forløb i dansk og samfundsfag med fokus på fattigdom og medier og med inddragelse af ny skriftlighed. Projektets kollaborative læringsdel består i at eleverne i grupper skal skrive en kronikrække. Hvert gruppemedlem er hovedansvarlig for en enkelt kronik, så hver kronik får en individuel karakter og hver gruppe får en fælleskarakter. 1 Yderligere beskrivelser i bilag til midtvejsrapport 1 2 Iben Rauer Frank og Claus Faber Timm

4 Arbejdet består således i at forbedre hinandens indsats ved at sørge for at besvare opgaven som et projekt. Fællesskabet får en karakter på basis af graden af samarbejde mellem kronikørerne og relevansen af diskussionen mellem kronikørerne indbyrdes. Den elektroniske del af projektet består i at hvert gruppemedlem er redaktør på et fællesdokument som alle redigerer i 2. De virtuelle elementer består i en dag på Københavns Universitet, hvor der var EU-dag den 24/9. Her var lærerne blevet tilbage på skolen og hvor eleverne skulle: 1. Krydse sig ind ved at sende lærerne et billede af gruppen foran universitetet. 2. Lave 5 optagelser (video, podcast eller lign.) af interviews eller lign. Disse skulle så lægges på fronter. Eleverne skulle selv sørge for netadgang. 3. Deltage og spørge i den debat der slutter EU-dagen af. 3 Ad III) Deltagende lærere: Claus Timm, Morten Nilsson og Stefan Frello. Et forløb i matematik, International økonomi og Virksomhedsøkonomi hvor de 3 fag er bundet sammen omkring integration af faglige mål, samt anvendelse af virtuelle og kollaborative læringsmetoder. Forløbet er sammensat således at der fra start er enighed om slutmålene. Slutmålene fremgår ved at en hjemmeopgave fra start er fastlagt og så skal undervisningen i de tre fag tilrettelægges herefter. Vi har herefter sat os og fastlagt en undervisningsplan i overensstemmelse hermed. Planen har været lavet som kollaborativ læring med forskellige faglige ansvar og forskellige ansvar for udførelsen af overfaglige opgaver og kompetencer. Forløbet afsluttes med to mundtlige evalueringer. Ad IV) SRP-delen bliver forsøgt kørt meget kollaborativt. Efter valg af fag og emne deles eleverne op i større og mindre grupper og skal her udfordre hinandens emner og tænkte problemstillinger. I et samspil mellem IØ og retorik 4 laves der grupper på basis af fag II og emnevalg. Eleverne skal så præsentere hinandens projekt. Hver elev har så minutter til at præsentere en andens opgaveidé, problemformulering, 2 Fællesdokumentet kører i platformen fronter. 3 Denne debat blev så aflyst på selve dagen. 4 Årsagen til at disse fag kan indgå er at alle eleverne i 3D har valgt IØ som fag og at retorik som C-fag ikke kan vælges og forløbet derfor kan indgå som et eksempel på inventiofasen (den første fase i en arbejdsproces) og som eksempel på faglig formidling. 3 Iben Rauer Frank og Claus Faber Timm

5 afgrænsning og metode. Præsentationen finder sted i midten af oktober måned, så eleverne bør være på plads til de får en endelig problemformulering i december måned. Ad VI) Virtuel dag (2D). Den kollaborative del af dette forløb består i at der bliver fordelt en række arbejdsopgaver i grupper som de på en virtuel dag skal have ansvaret for. Eleverne kan så bytte det faglige ansvar imellem hinanden inden for gruppen. Derved får eleverne mulighed for at trække mere formelt på hinandens kompetencer. Ad VII) Virtuelle dage (3D) I klasse 3D har klassens lærere aftalt at der køres kollaborativ virtuel læring hver tirsdag efter en plan der generelt fordeler timerne mellem alle klassens lærere. En del af de virtuelle dage har været planlagt rundt om forløbet vedrørende Copenhagen Competition. Efter Copenhagen Competition-forløbet er blevet afsluttet, har indholdet til de virtuelle dage været bestemt af faglærerne. Se bilag 1 for eksempler på materialer til virtuelle dage i hhv. IØ, retorik og historie. Ad VIII) Fælles juleevaluering (2D) I forbindelse med SRP og terminsprøver for 3. årsklasser de sidste 3 uger før jul 2011 afholdes i disse dage eksamen for 2. årsklassen. Eksaminationen afholdes på følgende måde. Uge 48-49: Eleverne modtager en caseopgave, der i detaljer fortæller: 1. Hvad der skal ske de kommende uger 2. Hvem der har hvilke opgaver i relation til gruppearbejdet (faglige og overfaglige opgaver og kompetenceansvar) 3. Hvilke opgaver gruppen skal lave og har ansvar for under selve eksaminationen. 4. Eleverne afleverer deres casebesvarelse fredag den 12/12 4 Iben Rauer Frank og Claus Faber Timm

6 5. Mandag den 15/12 modtager de dagsordenen for evalueringen. Denne dagsorden illustrerer hvilke emner eleverne kort skal præsentere som start på en times gruppeeksamen. Eleverne vil få ansvar for at lave en anden opgave end den de umiddelbart har haft ansvar for. Det kollaborative element bliver at eleverne skal til eksamen på følgende måde: Økonomimøde: Eleverne er ansat i virksomhedens økonomiafdeling. Her skal eleverne til møde med bestyrelsen for den virksomhed casen omhandler. Bestyrelsen består af matematiklæreren, Virksomhedsøkonomilæreren, afsætningslæreren, dansk- og international økonomilæreren. Hver gruppe er inde i en time og får individuelle opgaver og individuelle spørgsmål, og der bliver givet en karakter pr elev og en fælles gruppekarakter. Generalforsamling: En kollaborativ eksamen. Eksamen varer fra Alle deltager hele tiden og generalforsamlingen afholdes på engelsk. Hver gruppe har så til opgave at lave forskellige dele af eksamen. Selve eksamen afholdes den 14/12 (økonomimøde) + 16/12 (Generalforsamling). Økonomisk politisk konference Idéen bag denne konference har været at prøve at bruge de kollaborative værktøjer, som klasserne 2D og 3D efterhånden har prøvet mange gange, på tværs af klasserne. Eleverne er blevet præsenteret for egne grupper og faglige problemstillinger et stykke tid i forvejen, og de har blandt andet afleveret hjemmeopgaver i IØ og debatindlæg i retorik og de problemstillinger, der skal diskuteres. Om morgenen på konferencedagen (15. marts) mødes klasse 2D og 3D i festsalen, hvor de bliver sat sammen i grupper på tværs af klasserne. De har så formiddagen til at forberede sig på eftermiddagens tre debatter; en partilederrunde i TV, en TV-debat, hvor programværten bestemmer, hvad der diskuteres, og til sidst en folketingsdebat, hvor grupperne skal forholde sig til et lovforslag. Vi inviterer to 1. årsklasser som publikum og stemmeberettigede til debatterne. Det er både for at få liv i debatten og få den til at virke mere virkelighedstro, men forhåbentlig inspirerer aktiviteten også 1. årseleverne til at sætte sig ind i stofområderne efterfølgende og glæder sig til det bliver deres tur i 2. eller 3.g. 5 Iben Rauer Frank og Claus Faber Timm

7 Bilag 2 er program for debatterne d. 15. marts 2011 Resultater på nuværende tidspunkt En særlig problematik ligger i relationen til de uddannelsesfremmede elever 5. Uddannelsesfremmede elever er elever hvis forældre ikke har en kompetencegivende uddannelse. Disse elever kan godt føle sig ekstra fremmedgjort af de kollaborative virtuelle aktiviteter af to årsager: 1. Det virtuelle kræver større opbakning da eleverne i en vis udstrækning frisættes fra de almindelige skolerammer. 2. Undervisningen erstattes med aktiviteter der kræver (tilegnelse af) overfaglige kompetencer, hvilket de uddannelsesfremmede elever kun har i begrænset omfang og ofte vurderer er endnu længere væk fra deres hverdag. Denne problematik er svær og det kunne være interessant at dykke dybere ned i dette område. Vores vurdering er at dette problem findes men at det samtidig er lærernes opgave at sørge for at de uddannelsesfremmede begynder og tør agere i denne fremmede verden. Så oplever vi at alle elever rykker på den pædagogiske motorvej. En særlig problemstilling er de forskellige elevtypers evne til at modtage denne type undervisning. Problematikken kan diskuteres ved at dele eleverne op i 7 grupper 6 1. De fagligt og socialt svage: Disse elever består af en del man kan kalde professionelle tankpassere. De vil ofte gerne sidde på deres plads og have tingene gennemgået så de føler at de får noget med hjem. Så snart de selv skal levere opstår problemerne. Denne gruppe vurderer vi udgør ca. 10% af en typisk klasse på Niels Brock. Elever der ikke har det nemt både fagligt og socialt har en tendens til at føle at denne type aktiviteter udstiller de problemer de 5 Der henvises til de 28 fagrapporter og bl.a Niels Brocks arbejde under KU og institut for naturfagenes didaktik vedrørende begrænsning af negativ social arv som blandt andet tager fat i en række mulige pædagogiske tiltag for at sikre at gymnasiet i mindre grad er en fremmed verden. 6 De er problematisk med denne opdeling da den både kan virke stigmatiserende og indeholder en række overlap i grupperne. Opdelingen er alene sket på basis af vore vurderinger af de forskellige grupper og således er problemerne hermed forfatternes ansvar alene. 6 Iben Rauer Frank og Claus Faber Timm

8 føler de har i skolen. Disse elever kan afhjælpes ved at tildele dem en stærkere elev der har som sin opgave at tildele eleven succesoplevelser, men dette er selvsagt en delikat afvejning. 2. De fagligt svage og socialt særke: Denne gruppe vurderer vi udgør ca. 30% af en typisk klasse på Niels Brock. Det er en af de grupper der har meget store gevinster ud af de former for spil og kollaborative aktiviteter. Disse elever oplever pludselig at de kompetencer de har bliver efterspurgt formelt og at deres faglige problemer ikke fylder alle dage af skolen. 3. De fagligt stærke og socialt svage: Denne gruppe vurderer vi udgør ca. 10% af en typisk klasse på Niels Brock. De kan netop få deres udfordring i disse forløb, men det er fra dem den største modstand mod de kollaborative spil kommer 7. Så her er lærercoaching og tydeligt praktisk relevante forløb meget vigtige. 4. De fagligt og social stærke: Denne gruppe vurderer vi udgør ca. 15% af en typisk klasse på Niels Brock. Denne gruppe udgøres af generelt uddannelsesparate og kan sættes til det meste. Disse er dog ikke nødvendigvis klar til at lave alternative aktiviteter. Derfor er det netop denne gruppe som har brug for at blive guidet af lærerne til at forstå hvor vigtige netop deres indsats er for at forløbet bliver succesfuldt. 5. De svage udadreagerende indvandrerdrenge: Denne gruppe vurderer vi udgør ca. 10% af en typisk klasse på Niels Brock. Dette er en gruppe som det helt generelt kan være svært at undervise. Denne gruppe kan have et meget stort behov for vejledning fordi det kontroltab læreren må acceptere sjældent giver sig udslag i andet end generelt kontroltab. Eleverne skal lære at forstå sammenhængene for selv at tage den manglende kontrol. 6. De stærke invandrerdrenge: Denne gruppe vurderer vi udgør ca. 10% af en typisk klasse på Niels Brock. Denne gruppe ligner en blanding af de grupper af fagligt stærke danske elever, men er derudover karakteriserede ved at være mere flittige, og mere uddannelsesfremmede end de tilsvarende danske drenge. I den kollaborative virtuelle læring fungerer disse elever udmærket, 7 Det var fra en af disse at kommentaren: Tænk at min karakter skal afgøres af dette pjat. 7 Iben Rauer Frank og Claus Faber Timm

9 men kan have svært ved at arbejde i den mere kaotiske verden der bygges op i forbindelse med de kollaborative spil. 7. De stille indvandrerpiger: Denne gruppe vurderer vi udgør ca. 15% af en typisk klasse på Niels Brock. Disse piger består både af fagligt dygtige og fagligt mindre dygtige. En del af disse kan godt lide de kollaborative virtuelle processer hvor de får tid og mulighed for at deltage i diskussioner og langsomt komme med mundtlige præsentationer over nettet. Lærerne Som lærere i dette system lægges der op til en række roller. Vi skal fungere som coaches, deltagere, konsulenter og formidlere. Coaches: Vi skal coache eleverne til at se hvorfor vore aktiviteter er relevante, hvornår og for hvem de er relevante, samt at få grupperne til at fungere. Coachingen kan også rent fagligt bruges i relation til de overfaglige kompetencer. Deltagere: Vi skal selv deltage i spillene for at give dem autenticitet og få eleverne til selv at give sig mest muligt. Vi skal fungere som dommere, bedømmere og deltagere afhængig af hvilke former for spil og aktiviteter der kan være tale om. Konsulenter: Vi skal hjælpe og guide på en bred faglig basis. En række af disse forløb understreger behovet for paratviden, fordi der skal svares fagligt og med det samme. Derfor kan vi gå ind og støtte grupperne vedrørende hvilken teori og hvilke data eleverne med fordel kan tage fat i. Formidlere: Vi skal sørge for at give input til hvordan de enkelte opgaver skal løses og vi skal præsentere teori, cases og opgaver der kan understøtte elevernes indlæring til brug for at klare de aktiviteter der skal lave. 8 Iben Rauer Frank og Claus Faber Timm

10 Foreløbige anbefalinger Det at bryde ud af vanlige og traditionelle undervisningsrammer viser sig gang på gang at være en meget stor udfordring ikke bare fra lærerside, men som også antydet tidligere bestemt også fra elevside. At nytænke undervisningen kræver samarbejdsvillighed fra skolens ledelse i forhold til de praktiske foranstaltninger, der følger med, når der skal ændres i skemaer og byttes rundt på lærerkræfter og lokaler. Til vores store politiske konference, hvor vi lod to klasser arbejde sammen om formiddagen, og brugte yderligere to klasser som publikum om eftermiddagen, skrev vi forinden ud til alle berørte lærere troede vi. Da eleverne ikke alle har enten fransk eller tysk, men begge dele i en klasse, så figurerer de timer ikke i skemaet. Derfor stod der hhv. en fransk og en tysklærer om morgenen uden elever, fordi vi ikke havde fået dem informeret om, at vi lånte klassen en dag. Der er altså en stor udfordring i organiseringen af undervisningen. Især er det problematisk, når skolen arbejder på større forudsigelighed i medarbejdernes skemaer og arbejdsopgaver som et led i bedre medarbejdertrivsel. Forudsigelighed i skema og arbejdsopgaver et efterspurgt fra lærerside. Det skal man være meget opmærksom på, når man laver alternative undervisningsdage, da man kommer til at ruske op i al forudsigelighed også for lærere, der ikke deltager i konferencer, eksamensforsøg eller andre begivenheder. De virtuelle tirsdage har efterhånden vist sig at være lidt for stor en mundfuld for vore elever. Der er god arbejdsintensitet om formiddagen, men over middag falder arbejdsindsatsen og kontakten via de forskellige fora forsvinder simpelthen. Men skal vi holde fast i et vores første mål omkring indføring af den virtuelle undervisning, så var det blandt andet den øgede fleksibilitet for elever, der faktisk lever et ret fastlåst liv i de institutionelle rammer, skolen tilbyder. En af lærerne har taget konsekvensen af manglende indsats sidst på dagen på de virtuelle tirsdage, og har indført asynkron virtuel undervisning om eftermiddagen. Det betyder, at eleverne er blevet stillet en opgave, som de kan løse på et andet tidspunkt. Der er altså først produktkrav dagen efter f.eks. På den måde får man faktisk givet eleverne fleksibilitet i deres hverdag og man skal altså ikke som lærer føle sig låst af, 9 Iben Rauer Frank og Claus Faber Timm

11 at der på skemaet står 6 lektioner fra 8-14, men derimod tænke indholdet til antal lektioner tidspunktet er fleksibelt. Det er dog vores overbevisning, at det er meget givende at tænke undervisningen i helt nye rammer. Ved forberedelsen til større debatter og konferencer, hvor eleverne kommer til at skulle give sig selv over for et publikum, ser vi en eksplosion af kreativitet, aktivitet og faglig udfoldelse, som vi aldrig ser i almindelig klassesammenhæng. Men det skal også blive ved med at være noget særligt og det skal derfor ikke være en aktivitet, der indføres hver måned. Overordnede anvisninger Vi anbefaler en klar ramme, men som med alle pædagogiske aktiviteter er den didaktiske opgave ikke opfyldt med dette. Den ene klasse er forskellig fra den anden og den enkelte aktiviteter er forskellige og derfor skal de tiltag som laves tillempes disse forhold. Afslutning Det vi ser som det store behov er at der sker en kulturændring på gymnasierne hen imod en større åbenhed over for at aktiviteterne er kompetenceudviklende og væk fra en koncentration om fagene og bøgerne. Studiekompetencer og andre overfaglige kompetencer kommer for alvor i spil i en række af de aktiviteter vi har gennemført. Vi anbefaler at disse forskellige kollaborative og/eller virtuelle aktiviteter planlægges som faste aktiviteter som undervisningen i de forskellige fag kan spille op til. 10 Iben Rauer Frank og Claus Faber Timm

12 Litteratur Bjørke, Gerd: Problembaseret læring. GAD s forlag Duckworth, Elanor: At få vidunderlige ideer essays om undervisning og læring. Forlaget KLIM, Goleman, Daniel: Emotional Intelligence, Bloomsbury Gregersen, Arvid Klein: Det givende er at give. Speciale på retorikstudiet Illeris Knud (red): Tekster om læring. Roskilde Universitets forlag 2000 Illeris, Knud: Læring, Roskilde Universitetsforlag Kagan, Stenslev: Cooperative Learning. Undervisning med samarbejdsstrukturer. Alinea, Forlag Malling Beck Kolmos, Anette og Krogh, Lone (red): Projektpædagogik i udvikling, Ålborg Universitetsforlag, Konzack, Lars: Eductainment leg og lær med computermediet. Aalborg Universitetsforlag, 2003 Jytte Melin, Jens Kjærsgaard m.fl.: HHX: Fagligt samspil mellem Matematik og Økonomi. FoU-rapport nummer April 2010 Johansen, Frank: Effektfuld e-læring strategi bragt til handling. Børsens forlag Oehl, M., Berwe, T., Wahl, M. & Pfister, H.R. (2010). Modeling Grounding Processes in Chat-based CSCL. In Proceedings of World Conference on Educational Multimedia, Hypermedia and Telecommunications Schön, Donald A.: Den reflekterende Praktiker hvordan professionelle tænker når de arbejder. Forlaget KLIM, 1983, dansk udgave Sorensen, Elsebeth, institut for kommunikation, Ålborg Universitet: CSCL som brændpunkt i udviklingen af en netbaseret didaktik, UVM, 2002 Timm Claus m.fl.: Virtuel undervisning i International Økonomi. FoU-rapport Niels Brock juni Timm, Claus og Frank, Iben: Kollaborativ læring. Første rapport af 15. Oktober Timm Claus m.fl.: Bekæmpelse af negativ social arv. FoU-rapport af 15. Januar Iben Rauer Frank og Claus Faber Timm