1. Problemfelt! Problemformulering! arbejdsspørgsmål! Afgrænsning! Begrebsafklaring! Metode! Projektdesign!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. Problemfelt! 4. 1.1 Problemformulering! 5. 1.2 arbejdsspørgsmål! 5. 1.3 Afgrænsning! 5. 1.4 Begrebsafklaring! 6. 2. Metode! 6. 2.1 Projektdesign!"

Transkript

1 1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Problemfelt! Problemformulering! arbejdsspørgsmål! Afgrænsning! Begrebsafklaring! 6 2. Metode! Projektdesign! Valg af teori! Videnskabsteori! Empiri! Teori! Giddens og globalisering! Diskursteori! Redegørelse! Den franske gastronomi! Den danske gastronomi fra 1945 til 2004! erne! Det Ny Nordiske Køkken! 28 Analyse! Udviklingen af Det Ny Nordiske Køkken! Forholdet mellem fransk gastronomi og Det Ny Nordiske Køkken! Diskussion! Udvikling eller inspiration! Sociale Konstruktioner! Metodediskusion! Opsummering! Konklusion! 48 2

3 8. Perspektivering! Kilder! Bilag! Bilag 1 - Det Ny Nordiske Køkken gør os til sunde danskere.! Bilag 2 - Norden på det gastronomiske verdenskort! Bilag 3 - Det franske køkken vil være verdenskulturarv! 67 3

4 1. Problemfelt Med førstepladsen ved den prestigefyldte kokkekonkurrence Bocuse D or (det uofficielle verdensmesterskab for kokke) i 2010, satte Rasmus Kofoed den nye nordiske gastronomi på verdenskortet. Dette blev konsolideret ved anden og tredje pladsen, der gik til hhv. Norge og Sverige, i samme konkurrence. Det er heller ingen hemmelighed at den danske restaurant NOMA, kan kalde sig verdens bedste i 2010, 2011 og 2012 (The Worlds 50 best restaurant, 2012 ). Det Ny Nordiske Køkken oplever i disse år stor succes både i Norden men også i resten af verdenen (DR, 2011). Anerkendte gastronomiske personligheder som, blandt andet, Ferran Adria 1 mener at Det Ny Nordiske Køkken bliver det næste store verdenskøkken (Christiensen, 2008). Hele denne udvikling af nordisk opblomstring startede i 2004 da flere gastronomiske personligheder, gik sammen og skabte manifestet til det Ny Nordiske Køkken. Det franske køkken har i mange år været det mest kendte køkken i verden. Det er herfra vi har fået lækre retter som Bøf Bearnaise og fois gras, men det er også herfra at man får snegle og frølår. Det franske køkken er fyldt med traditioner, der gør det til det som det anses for at være idag - Verdens største køkken. Fransk er blevet et gastronomisk lingua franca, altså et sprog der bliver brugt i gastronomiens verden, som f.eks engelsk er for luftfart. Teknikker, råvarer og anretninger er alle gastronomiske værktøjer fra Frankrig, som idag bliver brugt i selv de mest moderne køkkener. Dog er der nogle der mener at den franske gastronomi er på retur. Frankrig har ikke overrasket med noget gastronomisk siden slutningen af 70 erne og kokkene er blevet til pengemænd der går mere op i penge og traditioner, end gastronomisk nytænkning (Tang, 2011). Påvirkningen til det internatonale, gastronomiske samfund, kan man dog ikke tage fra dem, om det så er mere end 40 år siden at der reelt set er kommet noget fra den front. Vi lever i en verden hvor globaliseringen er blevet en del af vores hverdag. Vi kan rejse over lange afstande uden at flytte os en meter og vi kan se begivenheder live uden at være tilstede. Denne globalisering åbner verden op og på den måde bliver man en borger af verden. Man har mulighed for at få lige den slags mad man ønsker lige uden for døren om det er fransk, dansk, spansk eller tjekkisk og vi har en verden idag, hvor man på kort tid kan få næsten alt hvad man ønsker sig. 1 Ferran Adria I Acosta var køkkenchef på El Bulli, som flere gange er blevet kåret som verdens bedste restaurant indtil lukningen i Ferran bliver set som en af verdens bedste kokke og som forgangsmand for det populære molekylære gastronomi. 4

5 Men er der ikke brug for at kunne manifesterer sig som en borger af et mindre samfund? Har man ikke brug for at være en del af et mindre nationalt eller regionalt fælleskab og har dette fælleskab ikke brug for at vise hvad de kan? Nogle mener at globaliseringen har skab et samfund af verdensborgere, mens andre mener at det er et samfund af nationale fælleskaber. Hvordan kan dette ses i samfundet og, som jeg undersøger i denne projekt, hvordan kan det ses gennem noget så banalt som gastronomien? 1.1 Problemformulering I denne projektrapport vil følgende problemformulering blive forsøgt besvaret: Hvilke betingelser har muliggjort Det Ny Nordiske Køkken s fremkomst og er det et udtryk for sociologisk udvikling eller kun en udvikling af noget i forvejen eksisterende? 1.2 arbejdsspørgsmål Følgende arbejdsspørgsmål vil blive forsøgt besvaret for at kunne hjælpe til at besvare problemformuleringen: 1. Hvordan så den danske og franske gastronomi ud før 2004? 2. Hvilken påvirkning har den franske gastronomi haft på den danske gatronomi? 3. Hvad er det der driver udviklingen frem til at man udvikler en ny gastronomisk kultur? 4. Er Det Ny Nordiske Køkken et udtryk for en sociologisk ændring eller bare en udvikling af det franske køkken? 1.3 Afgrænsning Jeg har valgt at beskæftige mig med den mad der laves i et restaurantkøkken og ikke i hjemmet. Selvom mange hjem stadig laver masser af mad der kommer fra Frankrig f.eks. Bearnaise, peberbøffer og pandekager, er det ikke det der i dette projekt vil blive forstået som gastronomi, men som madlavning. Madlavningen i hjemmene har også en betydning i forhold til den danske og franske madkultur, men det vil udelukkende blive maden i restaurantkøkkenet der i denne opgave vil repræsentere madkulturen. Derudover vil der kun blive skrevet om andre gastronomier, hvis denne har en vigtigt relation til enten det franske-, danske-, eller Det Ny Nordiske Køkken. Andre gastronomier har også betydning på både den danske og franske gastronomi, som, f.eks den italienske og tyske, men det er ikke noget der vil blive lagt fokus på. Når der bliver snakket om mad i et restaurantkøkken, vil der også være en afgrænsning 5

6 omkring dette. Man kan godt komme ud steder hvor der bliver serveret mad fra en bestemt madkultur, men som i virkeligheden ikke er det, eller man kan komme steder hvor der ikke har været en udvikling i menukortet i 50 år. Hovedfokus kommer således til at ligge på gourmetrestauranter, som primært ligger i hovedstadsområdet men også har repræsentanter på resten af Sjælland, Fyn, Jylland og sågar endda på Bornholm, og restauranter liggende lige et enkelt niveau eller to under denne kategori. 1.4 Begrebsafklaring Gastronomi - Den mad der bliver lavet i et restaurantkøkken, som har status af kunst og madlavning der smelter sammen. Globalisering - Er den dynamiske udveksling af goder som varer, kapital og viden over grænser og kontinenter. Følgerne af dette er en større gensidig afhængighed af andre lande og mennesker (Den store danske - globalisering, 2010). Brasserie - En fransk køkkentype, oprindelig en ølstue, men flygtninge fra Alsace gjorde det til et fint sted med en bestemt menu (Den store danske - Brasserie) Gourmet - Definerer en restaurant eller et køkken med madlavning af meget høj kvalitet. Gourmet betegner som regel retter eller menuer som er raffineret, æstetisk balanceret, forkellige balancerede kontraster og smage i maden, og som koster mange penge. 2. Metode Dette afsnit vil afdække projektets metodiske overvejelser og dermed klarlægge grundlaget for projektrapportens opbygning. Dette indebærer beskrivelser af videnskabsteoretisk tilgang, metoder, teorier, projektdesign og empiri. I projektet er der brugt elementer, hovedsagligt fra sociologien og fra faget Plan, Rum og Ressourser (PRR). Sociologien skal vi se på gennem Anthony Giddens og hans syn på individ, modernitet og globalisering. Samtidig er det også globaliseringen der vil bringe PRR ind i projektet. Gennem PRR vil vi se på globalisering og dens evne til at sætte verden ind i tid, rum og ressourser, hvilket også vil blive formuleret igennem Giddens. Sociologien vil igen træde frem i forbindelse med diskursteori. Diskursteorien er til at kunne forstå samfundet eller et udsnit deraf. Her vil det blive brugt til at forklare forholdet mellem dansk og fransk gastronomi. 6

7 2.1 Projektdesign Projektet er blevet udarbejdet ud fra problemformuleringen. For at få hjælp til at svare på denne er der udarbejdet 4 arbejdspørgsmål. Opgaven er delt op i 3 faser. Redegørende, analyserende og diskuterende. Det første arbejdsspørgsmål vil blive besvaret af redegørelsen, de 2 næste spørgsmål vil blive besvaret af analysen og det 4. spørgsmål vil blive besvaret/diskuteret i diskussionen. Dette vil hjælpe til at besvare den endelige problemformulering i en konklusion. Konklusionen vil være efterfulgt af en perspektivering af projektet. En visuel oversigt kan ses på næste side. 7

8 Figur 1 - Projektdesign 8

9 2.3 Valg af teori I dette afsnit vil det blive forklaret hvilke teorier projektet vil gøre brug af for at kunne besvare problemformuleringen. Dette projekt kommer til at handle om hvilken udvikling den danske gastronomi har haft og specielt hvorfor det har været sådan. Til dette benytter projektet sig at to teorier; Anthony Giddens globaliseringsteori og Diskursteori som primært trækker på Ernesto Laclau og Chantal Mouffe. Giddens vil blive brugt til at forklare en udvikling i globaliseringen og hvordan denne kan være med til at skabe en ny gastronomisk retning. Derudover vil der blive set på andre af Giddens teorier og begreber, deriblandt emner som individ, modernitet, rum og tid og om dette eventuelt også kan have en indflydelse på udviklingen i gastronomien. Diskursteorien vil blive brugt til at analysere om der er en forbindelse mellem det danske og det franske køkken, for at undersøge hvilken betydning det franske køkken har haft på det danske køkken. Brugen af diskursteori og analyse, ville også kunne bruges til at se at udviklingen, i overenstemmelse med videnskabsteorien (se kapitel 2.4), er en social konstruktion. Det materialemæssige er artikler og tekster der vil danne basis for analysen hvilket også er det traditionelle for diskursanalysen (Hansen, 2000, s.140), men Louise Phillips og Marianne Winther Jørgensen (1999) skriver at en diskurs er en måde at forstå verden på (eller et udsnit af verden på) og dermed udelukker det ikke brug af andre materialer da verden kan være alle andre typer af materiale. Teorierne vil blive uddybet i kapitel Videnskabsteori Dette afsnit fortæller om projektets videnskabsteoretiske baggrund. Projektet er baseret på socialkonstruktivisme. Grundideen bag socialkonstruktivismen er at verden og samfundet er opbygget af sociale konstruktioner. Samfundet er bygget op på den måde vi taler om den på, altså gennem sproget. Virkeligheden er noget vi skaber gennem interaktion og den måde vi italesætter verdenen på (Holm, 2011, s ). Dette er ikke ensbetydende med at vi opfatter verdenen ens. Hvert individ har deres egen forståelsesramme af forskellige 9

10 ting, hvilket gør at vi f.eks ikke vil opleve verdensrummet på samme måde som en astrofysiker ville gøre det. Man kan sige at vi opfatter verden ud fra forskellige diskurser og at verden ikke er andet end summen af forskellige diskurser (Ibid). Verden og virkeligeheder er dermed ikke eksisterende uden for vores italesættelse. Et eksempel på dette kunne være penge. Penge er i sin fysiske form ikke andet en små metalstykker, papirlapper med tryk eller numre på en konto, men fordi vi er blevet enige, om pengenes værdi, opfører mennesket sig som om, at det de står med i hånden er mere værdigfuldt end den rent fysisk er. Penge er derfor en social konstruktion (Ibid). Den amerikanske socialkonstruktivist Kenneth Gergen 2 har, på baggrund af teorier fra Thomas S. Kuhn 3 og Ludvig Wittgenstein 4 opstillet fire grundantagelser der ifølge Gergen selv er kernen i socialkonstruktivisme (Ibid) 1. Der er ingen nødvendig sammenhæng mellem verden og vores begreber om verdenen (Gergen, 1999). Sproget er en god kommunikationsform, men det er ude af stand til at afspejle verden, fordi sproget er metaforisk (Holm, 2011, s.125). Når en person siger at han er glad kan det menes bogstavligt, men hvis han siger at han sprudler af lykke er det en metafor der indirekte refererer til virkeligheden. Men ifølge socialkonstrutivister er der ingen bogstavlige betydninger, da sproget og følelser er to forskellige ting. Sproget afspejler kun følelserne og kan derfor kun være en metafor. Forskellen mellem at man er glad og man sprudler af lykke ligger derfor i vores omgangsformer, hvilket gør det til en social konstruktion (Ibid). 2. Vores beskrivelser af virkeligheden udspringer af de sociale relationer vi står i (Gergen, 1999). Via sproget skaber vi i fælleskab verdenen og ikke hver for sig. Det er sprogets rolle der får os til dette. Sproget er det som binder os sammen i et fælleskab og det er sproget der skaber verden (Holm, 2011, s.126). F.eks har penge kun betydning i de sprogspil vi spiller med hinanden og netop fordi vi spiller disse spil bliver penges betydning opretholdt (Ibid). 3. Gennem vores forståelse af verdenen former vi vores egen fremtid (Gergen, 1999). Da det er samfundet selv der, gennem sproget, konstruerer samfundet, er det 2 Kenneth Gergen er amerikansk psykolog og professor ved Swarthmore Collage, han er kendt for en nyrere retning inden for det psykologiske landskab kaldet socialkonstruktivisme 3 Thomas S. Kuhn ( ) var amerikansk videnskabshistoriker og ophavsmand til paradigmeteorien. 4 Ludwig Wittgenstein ( ) Østrigsk-engelsk filsof 10

11 dermed også samfundet selv der kan ændre dette. Hvis man kan ændre den måde en bestemt diskurs bliver italesat på kan man dermed også ændre på dens fremtid. Hvis man f.eks ikke mener at prostituerede bliver undertrykt, forsøger man at redegøre for hvorfor. Selv om de prostituerede selv mener at de er lykkelige og ikke bliver undertrykt, vil man stadig se dem som undertrykte på grund af tidligere italesættelser af emnet. Der er derfor modstanderne af prostitution, der faktisk undertrykker de prostituerede (Holm, 2011, s.129). 4. Reflektioner over vores forståelse af verden er afgørende for vores fremtidige trivsel (Gergen, 1999). Ved at ændre vores sprog og italesættelser kan man styrke de undertryktes levevilkår og selvrespekt, ved at øge samfundets respekt for disse grupper. Det gøres gennem en italesættelse af en ny social orden i samfundet. Det er på den måde muligt at gøre den fremtidige trivsel bedre for udsatte grupper. Gergens grundantagelser ser på hvordan samfundet er en social konstruktion og dette giver meget god mening i forbindelse med det samfundvindenskablige genstandsfelt (Holm, 2011, s.130), men hvordan kan den naturvidenskablige praksis være bygget op af sociale konstruktioner? Ting der kan måles og vejes er vel ikke en en social konstruktion. Den franske filosof Bruno Latour 5 mente at laboratorier er ligesom en fabrik, der fremstiller et produkt, i dette tilfælde naturvidenskablige artikler. De ansatte er videnskabfolkende der bevæger sig i et økonomisk system, hvis valuta er troværdighed (Holm, 2011, s.130). Forskeren investerer sin troværdighed i en artikel, hvor afkastet vil være øget troværdighed, som fører til flere forskningsmidler, der investeres i flere artikler (Ibid). Dette kaldes for troværdighedscirklen. Dermed mener Latour at naturvidenskaben ikke adskiller sig fra det omgivende samfund. Forskernes processer er ligeså konstruerede som samfundet. Pengestærke laboratorier udkonkurrere de mindre, yngre forskere lytter mere til de ældre forskere end deres egne instrumenter og forskernes tanker, ideer og overvejelser er et resultat af laboratoriets sociale liv (gennem institutionelle krav, traditioner, diskussioner, seminarer, forhandlinger osv.) (Ibid, s. 132.). Hermed mener Latour at naturvidenskaben konstruerer sin kendsgerning og det gør videnskaben til en social konstruktion. I projektet vil socialkonstruktivismen blive brugt til at vise hvordan en udvikling i de samfundsmæssige forhold kan skabe en ændring i gastronomien. 5 Bruno Latour (1947-) Fransk filosof, hvis værk Laboratory Life fra 1986 er en socialkonstruktivistisk klassiker. 11

12 Socialkonstruktivismen åbner op for brugen af en diskursanalyse som analysemetode. Derudover kan socialkonstruktivismen besvare nogle af de spørgsmål, som problemformulering og arbejdsspørgsmål lægger op til, da disse prøver at fokusere på forandringer i samfundet, f.eks den franske gastronomis påvirkning på Danmark og hvordan og hvorfor det evt. er sådan eller ej. 2.5 Empiri Dette projekt har valgt at benytte sig hovedsagligt af kvalitativ empiri. Dette er valgt for at få en større viden inden for gastronomien, som man ikke kan opnå med kvantitative metoder. Det kvalitative empiri som projektet benytter sig af er artikler, interviews med centrale personer, citater og manifester. Empirien er ikke selv indsamlet under projektet, men bruger andres indsamlede empiri. Dette er gjort da jeg ikke mener at jeg kunne få mere ud af et selvproduceret interview, end hvad jeg i forvejen havde. Denne opgave gør brug af 4 primære tekster og flere supplerende tekster. De tre primære tekster er: 1. Det Ny Nordiske Køkken gør os til sunde danskere, af Thomas Hoffmann, artikel på hjemmesiden Videnskab.dk, 8 sider (Se Bilag 1) 2. Norden på det gastronomiske verdenkort, af Claus Meyer, kronik i Politiken, d. 10/12/2006, 7 sider (Se Bilag 2) 3. Det franske køkken vil være verdenskulturarv, af Birthe B. Pedersen, i Kristligt Dagblad d. 3/10/2009, 2 sider (Se Bilag 3) 4. Manifest for Det Ny Nordiske Køkken (Se kapitel 4.3) Artiklerne er udvalgt p.g.a deres relevans for opgaven. Jeg har valgt at bruge 4 tekster da dette kan give en mere nuanceret billede af den valgte problemstilling. Hvis jeg kun valgte at forholde mig til én tekst ville problemstillingen skulle formuleres mere snævert (Reinecker, 2010). Empirien, som er blevet valgt er repræsentativ for både Det Ny Nordiske Køkken og det franske køkken. I dette projekt vil der være et forhold mellem teorien og empirien, da teorien er betinget af empirien. Problemet med denne form for empiri er validiteten og troværdigheden. Artikler der er fundet som disse her, har en større risiko for at være farvet i en eller anden retning, hvilket et kvalitativt interview dog også har. Men efter som empirien ikke er produceret 12

13 selv, kan det være svært af fastslå gyldigheden for disse artikler. Det har af gode grunde ikke været muligt at observere informanterne under interviewet, og flere citater kan være taget ud af et sammenhæng. Det er derfor nødvendigt at skabe en mere kritisk tilgang til materialet, hvilket i sidste ende kan gå ud over projektets troværdighed og dataindsamling. 13

14 3. Teori I dette kapitel vil jeg præsentere de valgte teorier til projektet. Disse vil blive brugt i afsnittene der omhandler selve analysen. Teorierne der vil blive præsenteret er Giddens teorier om social praksis, modernitet og globalisering. 3.1 Giddens og globalisering Giddens regnes idag for en af verdens førende samfundsvidenskabelige tænkere. Hans arbejde kan inddeles i 3 perioder: Udviklingen af strukturationsteorien, sociologisk analyse af det moderne samfund og den politiske dimension af samfundslivet (Kaspersen, 2007a). I dette projekt vil der mest blive lagt vægt på den anden periode, altså sociologisk analyse af det moderne samfund, som han arbejdede med fra midten af 80 erne til midten af 90 erne Social praksis Giddens finder det forkert at man i sociologien enten tager udgangspunkt i aktøren eller strukturen fordi at det som udgangspunkt må ses som en strukturdualitet. Med dette mener han at det er en sammehængende relation hvor struktur ses som midlet og resultatet af aktørens handlinger. På den måde skabes samfundet gennem en fortløbende struktureringsproces som Giddens kalder for social praksis (Kaspersen, 2007a). Giddens mener altså at samfundet består af sociale praksiser der produceres og reproduceres på tværs af tid og rum. Det er altså produktion af social interaktion der er udført at kyndige agenter, der dermed reproducerer de sociale systemer. Dette kalder Giddens for strukturdualitet og er kernebegrebet i den sociale praksis og dermed også i hans sociale ontologi (Ibid). Det er Giddens måde at gøre op med spørgsmålet på aktør-struktur dualismen og baggrunden for hans modernitetsanalyse som vi skal se på senere. I Giddens sociale praksis finder vi agenten, som er den der agerer i samfundet. Agenten er kyndig og med viden om de fleste handlinger som agenten fortager sig, hvilket Giddens kalder for praktisk bevidsthed (Ibid). Det betyder at vi ved hvordan vi skal agere i forskellige situationer, vi kender reglerne for hvorfor vi skal gøre det sådan og rækkefølgen af handlingerne, men vi ved ikke hvorfor det er sådan. Handlingerne er altså rutineserede og automatiserede. Den praktiske bevidsthed dækker altså over den viden vi ikke kan gøre rede for (Ibid). Et eksempel kan være mad; vi ved at vi skal lave den og derefter spise den. 14

15 I nogle tilfælde kan vi godt redegøre hvorfor vi gør som vi gør, og dette kalder Giddens for den diskursive bevidsthed. Det kan f.eks være at man laver mad for at overleve eller for at glæde nogle mennesker (Ibid). Giddens mener at denne diskursive refleksivitet kan gøre os i stand til at ændre vores handlingsmønstre. Derudover arbejder Giddens med et ubevidst niveau. Her skriver han at dette dækker over handlinger foranlediget af ubevidste motiver (Ibid) Modernitet Giddens hævder, i bøgerne The Consequences of modernity, Modernity and Selfidentity og The transformation of intimacy, at de sociale organisationsformer, der blev udviklet i Europa fra starten af 1600-tallet er unikke i forhold til tidligere samfundsformer (Kaspersen, 2007a). Det er med dette at det moderne udvikles i samspil med f.eks kapitalisme, industrialisme og andre overordnede institionelle dimensioner. Giddens skriver også at det moderne samfund forandrer sig med en hastighed, dybde og intensitet der er unik (Ibid). Blandt andet nationalsstaten, det politiske system, lønarbejde og urbanisering er ifølge Giddens særegne træk ved vores civilisation og konsekvenser af moderniteten. Modernitet skal forstås som den industrialiserede verden og den udvikling (Ibid). Men hvad er det der skaber denne dynamik? Ifølge Giddens er det adskillelsen af rum og tid, udlejringsmekanismer og modernitetens refleksive karakter (Ibid). Adskillelsen af tid og rum præger vores hverdagsliv fordi den sociale interaktion sker på samme tid og sted. Tidligere udgjorde hjemmet og byen ens centrale opholdssted men idag er familien spredt i tid og rum (Ibid). F.eks sidder man selv og taler med en anden over nettet, mens faderen sælger møbler over fax og telefon. Moren arbejder hjemme og er hele tiden i kontakt med chefen via sin mobiltelefon. Søsteren sidder som udvekslingsstuderende og skriver s hjem. Man kan med andre ord interagere med hinanden selv om man ikke er i samme tid eller rum. Vi kan sagtens være i samme rum uden at være på samme lokation mener Giddens (Ibid). Han mener også at for at en moderne virksomhed fungerer, skal den have en evne til at koordinerer menneskers handlinger selv om de er adskilt at tid og rum. I det moderne samfund er refleksivitet et alment træk ved menneskelig handling og Giddens mener at det er den regelmæssige brug af viden som institutioner og individer indsamler og anvender til organisation og forandring af samfundet. Idag handler vi ikke længere på baggrund af traditioner, kun hvis disse traditioner kan legitimeres og begrundes. Refleksivitet er et alment træk ved mennesket men også ved moderniteten. Den øgede refleksion skal ikke opfattes som om vi har fået en større viden. Den øgede 15

16 viden medfører bare en ny usikkerhed om sandheden i den nye viden da vi ikke kan være sikker på at den nye viden ikke bliver revideret. Her mener Giddens at det er vigtigt med nogle tillidsrelationer til mennesker eller systemer da det, ligesom et spædbarns relation til moderen, forhindrer at man ikke udsættes for farer og trusler. Tillid er selvets beskyttelsesværn så man er rustet til at tage nye beslutninger (Ibid). Usikkerheden, tvivlen og den konstante strøm af valgsituationer, influerer hele tiden på selvets og ens udvikling af identitet. Selvidentitet er et refleksivt projekt som man selv er ansvarlig for og dette gør os til den vi selv gør os til. Tilværelsen bliver dermed et spørgsmål om at vælge og tage beslutninger, så vi kan opretholde en selvfortælling (Ibid) Globalisering Både den sociale praksis og moderniteten kan hos Giddens ses i han tekster om globaliseringen. Globaliseringen henviser til processer der knytter sig til om eller noget rumligt. Rummet bliver sat som en central enhed i samfundsvidenskaberne, hvilket ikke er set så tit, da samfundsvidenskaberne oftes har vægtet tidsdimensionen. Globaliseringen bliver dermed en forbindelse mellem geografien og sociale relationer. Giddens beskriver globaliseringen som en multidimensionel proces med stor kompleksitet og flere modsatrettede udfald (Kaspersen, 2007b). Han skriver i The Consequences of modernity fra 1994 at: Globalisering kan således forstås som intensiveringen af verdensomspændende sociale relationer, som forbinder fjerne lokaliteter på en sådan måde, at lokale begivenheder påvirkes af hændelser der finder sted mange kilometer væk (Ibid) Derudover mener han også at globaliseringen handler om forandringen i tid og rum og definerer det som handling på afstand(ibid). Globaliseringen er ikke én proces men en kombination af processer der ofte forgår modsatrettede og producerer konflikter og brydninger i samfundet. Således kan man f.eks. forklare genoplivningen af lokal nationalisme og øget fremhævelse af lokale identiteter (Ibid). Dette kan direkte ses som konsekvenser af globale påvirkninger som de førnævnte processer er en reaktion imod (Ibid). Giddens teorier viser os at globaliseringen er en konsekvens af moderniteten. Moderniteten er en udstrækning af tid og rum og sociale relationer, der tidligere var lokale, bliver organiseret på tværs af tid og rum (Ibid). Herved bliver det lokale og dermed vores dagligdag, en del af en global proces. Altså kan f.eks fremgang i Kina, betyde finanskrise i Europa eller man køber en trøje der er designet i England, men 16

17 produceret i Hong Kong. Dette betyder måske at en engelsk gammel kerneindustri som producering af tekstiler med væv uddør i England, men måske bliver en kerneindustri i Hong Kong (Ibid). Globaliseringen skaber udviklende processer i de sociale relationer, hvilket kan påvirke os lokalt, men processen kan altså også virke omvendt, dvs. at der kommer mere fokus på det lokale, hvilket så igen har påvirkning på tværs af rum og tid andre steder i verden. 3.2 Diskursteori Begrebet diskursteori er udviklet af Ernesto Laclau og Chantal Mouffe gennem deres hovedværk Hegemony and socialist strategy fra Diskursteoriens mål er at give en forståelse af det sociale som en diskursiv konstruktion og alle sociale begivenheder kan analyseres med diskursanalytiske redskaber. Diskursteoriens brede fokus gør den velegnet som teoretisk grundlag for socialkonstruktivistiske tilgange til diskursanalyse, dog leverer den ikke mange redskaber til diskursanalyse og kan dermed, med fordel, kombineres med andre forfatteres diskursbegreber (Phillips mfl, 1999, s. 35). Diskursteorien er en måde at tænke på verden på, så sociale fænomener aldrig kan være færdige eller totale. Dette giver konstante sociale kampe om forståelsen af samfund og identitet, hvilket kan få sociale konsekvenser (Phillips mfl, 1999, s. 34) Diskurser En diskurs skal forstås som en fastlåsning af betydning inden for et specielt område. Diskurser kan ses som et samling af tegn der hver især giver diskursen dens betydning. Disse tegn kaldes for momenter. Momenter er tegn der har fået dens betydning fastlåst af diskursen (Ibid, s. 36). For at en diskurs kan blive etableret, skal betydningen lægges omkring nogle nodalpunkter. Nodalpunkter er et priviligeret tegn, som andre tegn, i diskursen, får deres betydning i forhold til (Ibid, s. 37). I en gastronomisk diskurs kunne det f.eks være madlavning, der er et nodalpunkt. Andre tegn som f.eks. kok, restaurant og menu får deres betydning i forhold til tegnet restaurant. Man kan sige at en diskurs er en reduktion af muligheder, hvis formål er at forhindre tegnenes glidninger i forhold til hinanden, og dermed give en anden betydning. De mulige betydninger af et tegn, bliver udelukket og bliver smidt ud i det Mouffe og Laclau kalder for 17

18 det diskursive felt. Det diskursive felt er altså en masse betydningstilskrivninger som et tegn evt. har i en anden diskurs, eller har haft i den pågælende diskurs (Ibid). Denne betydning bliver derfor udelukket for at skabe entydighed i diskursen. Diskursen bliver altid dannet ved at se på hvad den udelukker, altså i forhold til det diskursive felt. I en gastronomisk diskurs er madlavning en kok der står og tilbereder en menu til en gæst, men hvis man ser det fra en husholdningsdiskurs er det en mor der laver mad til en familie, hvilket den gastronomiske diskurs ikke er (Ibid). Fordi en diskurs altid får dens betydning igennem det den udelukker, er der altid fare for at den bliver undermineret af det diskursive felt (Ibid). Altså vil andre betydninger af tegnene forstyrre diskursens entydighed. De tegn der ikke har fået fastlåst deres betydning kalder Laclau og Mouffe for elementer (Ibid, s. 38). En diskurs er altså en proces der forsøger at give elementer entydighed og dermed gøre dem til momenter. Laclau og Mouffe mener at diskursen er en lukning, et midlertidigt stop i tegnenes betydningsglidninger (Ibid). Madlavning kan f.eks bruges i flere diskurser og er derfor ikke meget i sig selv, men får mening ved at blive artikuleret i en bestemt diskurs, hvilket betyder at den bliver sat i relation til andre tegn for at give mening. Madlavning er et nodalpunkt selv om den først får sin betydning når den sættes ind i en diskurs. Derfor er madlavning som tegn også et element. Den kan derfor få flere betydningstilskrivninger, og dette gør den til en flydende betegner. Flydende betegnere er et tegn som flere diskurser prøver at gøre til et moment (Ibid, s. 39). I en gastronomisk diskurs er madlavning et nodalpunkt, men også en flydende betegner hvad angår forholdet mellem en husholdningsdiskurs og en gastronomidiskurs Kollektive og individuelle identiteter Identiteter er organiseret efter samme princip i den samme diskursive proces. Det gælder på den individuelle som den kollektive identitet (Ibid, s. 52). Den individuelle identitet bliver sat i bestemte positioner af diskurserne. Man kan også sige at diskurserne interpellerer individerne (Ibid, s. 53). Hvis man f.eks. er en gæst på en restaurant der gerne vil snakke med kokken, bliver kokken sat i bås som kok og ikke som mand/dame, far/mor eller fodboldspiller. Hertil hører en bestemt forstilling om hvad kokken skal kunne - at lave mad. Det er et eksempel på at i diskurser er der udpeget nogle positioner som subjektet kan tage - dette kaldes for subjektpositioner (Ibid). Til disse positioner tilhører der nogle bestemte dogmer om hvordan man skal opføre sig. I eksemplet fra før, forventes det at kokken laver mad til gæsten, der så skal spise den og efterfølgende 18

19 betale. Hvis gæsten selv går i køkkenet og begynder at lave mad, overskrider han sin rolle i positionen og bliver nok smidt ud af restauranten og stemplet som afviger. Subjektet er altså ikke suverænt men bestemt af diskurserne. Subjektet er også fragmenteret, hvilket betyder at man kan indtage flere subjektpositioner. Oftest lægger man ikke mærke til det men to subjektpositioner kan støde sammen, hvis forskellige diskurser forsøger at organisere sig i det samme rum. Hvis dette sker bliver subjektet overdetermineret (Ibid, s. 54). Der ikke langt fra at identificere sig selv som en gæst på en restaurant til at identificere sig som en del af gruppen restaurantgæster og der sker dermed en overgang til en kollektiv identitet. Ifølge Laclau og Mouffe findes der ingen objektive forhold der afgør hvilke grupper et socialt rum er inddelt i (Ibid, s. 56). Individet har muligheden for at identificere sig på flere måder i forskelllige diskurser (overdetermination). En gruppe må derfor forstås som en reduktion af identitetsmuligheder. En gruppe konstrueres når man fravælger nogle identiteter og fremhæver de relevante. Dette forgår gennem ækvivalenskæder. F.eks. bliver gruppen af restaurantgæster konstitueret som dem der ikke er kokkene der laver maden. Derved er en gruppe altid en udelukkelse af alternative betydninger, ligesom en diskurs kun fungerer ved at lukke andre fortolkninger ude (Ibid). Et afgørende begreb i gruppedannelsen er repræsentation (Ibid, s. 58). En gruppe er ikke eksisterende før den bliver italesat. En gruppe bliver kun dannet hvis nogen taler om den eller taler på vegne af gruppen. Repræsentationen skal ideelt set legemeliggøre gruppens vilje, men i diskursteorien findes der ikke objektive grupper, da grupper oprettes gennem ækvivalenskæder. Altså en gruppe kan ikke dannes og derefter repræsentereres, for dette sker i samme proces. Fordi gruppen dannes som kontrast til andre grupper, indgår den derfor i kampen om hvordan samfundet skal indholdsudfyldes Antagonisme og hegemoni Antagonisme er diskursteoriens begreb for konflikt. Dette opstår når forskellige identiteter gensidigt forhindre hinanden. De to identiteter stiller modstridende krav til ens handlinger. Hvis man ser det ud fra den ene af de to diskurser, der støder sammen i et antagonistisk forhold, er det en diskurs hvis eksistens og entydighed, bliver truet af diskursens ydre - altså alt det som den har udelukket (Ibid, s ). Antagonisme finders derfor der hvor diskurserne støder sammen. Antagonismer kan opløses ved hjælp af hegemoniske interventioner - en artikulation som gennem kraft genopretter entydigheden i diskursen. Det vil, som magt, ikke udelukke andre 19

20 betydningsdannelser, kun undertrykke dem (Ibid). Hegemoni minder om begrebet diskurs, da denne også fastlåser betydninger, som diskurs fastlåser elementer i momenter. Forskellen er et hegemoni fastlåser betydninger på tværs af antagonistiske diskurser. 20

VL4 MEYERS MADHUS 24. NOV. 2010

VL4 MEYERS MADHUS 24. NOV. 2010 VL4 MEYERS MADHUS 24. NOV. 2010 Claus Meyer Gastronomisk entreprenør Adj. Professor i Fødevarevidenskab, KU LIFE Meyer Gruppen 1 Claus Meyer Adm. Dir. Tage Nielsen Support Økonomi: M.v. Buchwald Kommunik.:

Læs mere

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet Fremtidsscenarier For fødevareerhvervet Metode Kombination af scenarie og Delphiteknik Scenarie-teknik opstille en eller flere sandsynlige fremtider ud fra nutidens tendenser Delphi-teknik. eksperter bliver

Læs mere

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten Husmoderens Claes Benthien i 50 erne & 60 erne Forlaget Vandkunsten Indhold 4 Forord 5 Det danske køkken 9 Husmoderen 15 De daglige indkøb 21 Køkkenet og redskaberne 27 Smalhans 35 Mad og sundhed 41 Morsom

Læs mere

bedste tilverdens Leverandør

bedste tilverdens Leverandør tilverdens bedste Leverandør Vi har smag for gode oste Hos HKI OST står vi til rådighed stort set døgnet rundt, når det handler om ost; vi kører Europa tyndt for at få ostene hjem til rette tid, og bringer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Teambuildings og kokkeskoler 2010. Indholdsfortegnelse TEAMBUILDINGS OG KOKKESKOLER 2010 1

Teambuildings og kokkeskoler 2010. Indholdsfortegnelse TEAMBUILDINGS OG KOKKESKOLER 2010 1 Virksomheden kan står over for udfordringer der skal løses, ved at I arbejder sammen opnås bedre resultater, udvikle virksomheds medarbejder på teambuilding kursus på Marketenderiet med Lantz. Teambuildings

Læs mere

Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier. www.madkonceptet.dk

Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier. www.madkonceptet.dk Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier www.madkonceptet.dk Frokostordning Catering Om os vores værdier Kontakt os Frokostordning Få en oplevelse hver dag kl. 12

Læs mere

Appetit på Forandring Food Festival 2012 Aarhus

Appetit på Forandring Food Festival 2012 Aarhus Appetit på Forandring Food Festival 2012 Aarhus En bred kreds af partnere skaber i 2012 en festival for alle de mennesker, kokke, producenter, udviklere og avlere, der forbedrer og udvikler den danske

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Kick-off den gode smag! Den Gode Smag Bredere udvalg højere kvalitet

Kick-off den gode smag! Den Gode Smag Bredere udvalg højere kvalitet + Kick-off den gode smag! Den Gode Smag Bredere udvalg højere kvalitet gæster og personale. Nye muligheder for netop din restaurant, cafe + Mandag d. 19 maj. 2014 17.00 20.30 Mønstring på Bramsejlsskonnerten

Læs mere

SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE

SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet 22-11-2014 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Centeråbning

Læs mere

Ny Nordisk. Hvad er nu det?

Ny Nordisk. Hvad er nu det? Ny Nordisk Hvad er nu det? 3 Mango Granatæble cous-cous pasta iceberg Hvidvins eddike Olivenolie Aarhus Manifestet 2004: DET NY NORDISKE KØKKEN Vi nordiske kokke finder tiden moden til at skabe et

Læs mere

1Lieffroy. til under en tusse

1Lieffroy. til under en tusse Mad & Boligs Top 10 gourmet til under en tusse God mad og havudsigt behøver ikke at lægge feriebudgettet i ruiner. Her får du Mad & Boligs Top 10 over restauranter landet rundt, hvor du kan få en gourmetmiddag

Læs mere

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD Mad med mening Lise Lykke Steffensen Cand. Agro., HD Ny Nordisk Mad -En succeshistorie om innovation og mad med mening En innovativ satsning baseret på værdier og sammenhængskraft Et innovationskryds mellem

Læs mere

Heine Schriver. Skanderborg. 200 frivillige hjælpere i Kulturhuset. Man går også i byen for at spise i Skanderborg. Stort interview.

Heine Schriver. Skanderborg. 200 frivillige hjælpere i Kulturhuset. Man går også i byen for at spise i Skanderborg. Stort interview. dinby efterår 2013 Skanderborg 200 frivillige hjælpere i Kulturhuset Man går også i byen for at spise i Skanderborg Stort interview Heine Schriver Vend magasinet - og se kommende arrangementer i Kulturhuset

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

08. november 11. Herning. 03. november 11. INVITATION til pej gruppens. 01. november 11. København. sumer 2013-2016

08. november 11. Herning. 03. november 11. INVITATION til pej gruppens. 01. november 11. København. sumer 2013-2016 Lillestrøm (Oslo) 03. november 11 Herning 08. november 11 København 01. november 11 INVITATION til pej gruppens food con sumer trends 2013-2016 Verden er i et vadested Nogle markeder og forbrugere nyder

Læs mere

Diskurser i sexarbejde

Diskurser i sexarbejde DET SAMFUNDSVIDENSKABLIGE BASISSTUDIUM, RUC, 4 SEMESTER Diskurser i sexarbejde En diskursteoretisk undersøgelse af diskurser i sexarbejde. Marianne Andreasen, Nikolaj Vincentzen og Alexandra Rahbek Gertov.

Læs mere

KURSER PÅ MADAKADEMIET 2014

KURSER PÅ MADAKADEMIET 2014 KURSER PÅ MADAKADEMIET 2014 Mad Events Byliv Rejse Lige midt i København ligger Danmarks nye højskole: Suhrs Madakademiet. Her får du masser af hands-on i køkkenerne, møder nogle af byens bedste kokke

Læs mere

SMAG PÅ KUNSTEN - program lørdag 10.30-10.45 10.00-17.00. Pasted Graphic.pict. Åbning af Nordisk madfestival 'Smag på Kunsten'.

SMAG PÅ KUNSTEN - program lørdag 10.30-10.45 10.00-17.00. Pasted Graphic.pict. Åbning af Nordisk madfestival 'Smag på Kunsten'. Pasted Graphic.pict program lørdag SMAG PÅ KUNSTEN - 10.30-10.45 Åbning af Nordisk madfestival 'Smag på Kunsten'. 10.00-17.00 GastronomiskCafé I Art Café forenes det bedste fra kunstnerverdenen og gastronomien

Læs mere

Vivi Schultz Grønvold Diskursanalyse og Kalaaleq Bachelor projekt Vinter 2007

Vivi Schultz Grønvold Diskursanalyse og Kalaaleq Bachelor projekt Vinter 2007 Indhold 1. Indledning.. 2 2. Kalaaleq.. 2 3. Teori. 5 3.1 Diskurs analysens tre tilgange... 6 3.2. Diskursteori 7 3.3 Kritisk diskursanalyse. 14 3.4 Diskurspsykologi 16 4. Metode 17 4.1 Procedure og data..

Læs mere

Med udgangspunkt i det gode tilbud v/ Merete Holst Direktør i Meyer Kantiner A/S 26. januar 2012

Med udgangspunkt i det gode tilbud v/ Merete Holst Direktør i Meyer Kantiner A/S 26. januar 2012 MEYER KANTINER - OM KUNDER OG CORPORAT KOMMUNIKATION Med udgangspunkt i det gode tilbud v/ Merete Holst Direktør i Meyer Kantiner A/S 26. januar 2012 Jo bedre udbud jo bedre tilbud! og hvad er så et godt

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Restaurantprojekt med AgroTech

Restaurantprojekt med AgroTech T A N G & G O U R M E T Restaurantprojekt med AgroTech 4 Kenneth Hansen Svinkløv Badehotel _ Fjerritslev 6 Thomas Pasfall Restaurant Pasfall _ Odense 8 Morten Frølich Rastad Restaurant Fru Larsen _ Bjerringbro

Læs mere

SMAG OG LÆRING. Internat LO skolen den 9. december Karen Wistoft

SMAG OG LÆRING. Internat LO skolen den 9. december Karen Wistoft SMAG OG LÆRING Internat LO skolen den 9. december Karen Wistoft Saturday, December 13, 2014 Karen Wistoft december 2014 2 Oplæggets indhold A. SMAGforLIVET B. Baggrund og pædagogiske forskelle C. Læringsområdet

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer

Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer Det Nordiske Køkken Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer Kære patient Nordisk menu I Det Nordiske Køkken på Herlev Hospital ønsker vi at servere velsmagende mad for vores gæster,

Læs mere

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL Cima Development udvikler ledere, medarbejdere og teams. Vi er specialiseret i at hjælpe: Nyetablerede teams og deres ledere, som skal godt og hurtigt fra start. Teams

Læs mere

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag Fremtidens fødevareforbrugere vil have nemme løsninger via mobil og Internet Af chefkonsulent Lise Walbom, licw@di.dk den 14. juli 2010 Fremtidens fødevareforbruger er i dag mellem 13 og 18 år gammel.

Læs mere

Dialogiske processer

Dialogiske processer Dialogiske processer Studerende i dialog Christina Maren Nielsen (49751), Iben Marie Schnedler (48922), Katja Spahl Hansen (49756), Line Søe Kristensen (49556), Lisbeth Møller (49441), Martine Jacobsen

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Formidlingsovervejelser

Formidlingsovervejelser Formidlingsovervejelser I forbindelse med arbejdet med vores projekt har vi løbende overvejet hvordan vi bedst muligt ville kunne videreformidle de tanker og diskussioner vi gør os i projektet, til en

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

CWT MEETINGS & EVENTS

CWT MEETINGS & EVENTS CWT Meetings & Events har fundet to perfekte steder at afholde møder og konferencer i den smukke franske natur 34 35 Af Sidse Rolskov Events med fransk elegance Noblesse oblige adel forpligter. Nogle gange

Læs mere

Digitalisering vs. digital formidling

Digitalisering vs. digital formidling Det Informationsvidenskabelige Akademi, København Digitalisering vs. digital formidling - En diskursanalyse af Kulturministeriets italesættelse af begreberne kulturarv, digitalisering og digital formidling

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Bocuse d Or. Min vej til. LEON: Succes fra første færd. Brasserie med stil. Jasper Kure. VISITOR ønsker god. og godt nytår!

Bocuse d Or. Min vej til. LEON: Succes fra første færd. Brasserie med stil. Jasper Kure. VISITOR ønsker god. og godt nytår! HORESTAs BRANCHEMAGASIN HOTEL BRANCHENYT TRENDS POLITIK GASTRONOMI TURISME LEON: Succes fra første færd Engelsk fastfood kæde med vokseværk VISITOR ønsker god jul og godt nytår! Brasserie med stil Nyt

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 2 08/01/10 10:24:08 VI SKABER RAMMERNE 291005_Brochure.indd 3 08/01/10 10:24:09 DEN FLOTTESTE RÅVARE Fisk som råvare i et køkken giver et kick,

Læs mere

AT VÆRE KØN ELLER IKKE AT VÆRE

AT VÆRE KØN ELLER IKKE AT VÆRE AT VÆRE KØN ELLER IKKE AT VÆRE DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE BASISSTUDIUM HUS 19.1, 3. SEMESTER 2011 AFLEVERET 21-12-2011 GRUPPE 5: AF: JOSEFINE SKOVGAARD HANSEN, SEBASTIAN BRERUP, RONNI F. NORDSTRØM, MAJA

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Derfor spiser og drikker du for meget

Derfor spiser og drikker du for meget Derfor spiser og drikker du for meget Af: Pelle Guldborg Hansen 16. april 2012 kl. 10:19 Vi er i årevis blevet stopfodret med information om usund mad og faren ved at drikke for meget. Alligevel fylder

Læs mere

KØBENHAVN DEFINING LUXURY AND EXPERIENCE THROUGH PASSION AND PEOPLE

KØBENHAVN DEFINING LUXURY AND EXPERIENCE THROUGH PASSION AND PEOPLE KØBENHAVN DEFINING LUXURY AND EXPERIENCE THROUGH PASSION AND PEOPLE VELKOMMEN TIL HUSET NIMB Hjemsted for gastronomi i verdensklasse og inspirerende historie i mere end 100 år. En af Danmarks mest luksuriøse

Læs mere

1.p skriver rejsedagbog fra Nantes.

1.p skriver rejsedagbog fra Nantes. 1.p skriver rejsedagbog fra Nantes. Rejsedagbog lørdag d. 26. marts Vi mødtes i Kastrup lufthavn kl. 6:00. Spændingsfyldte fløj vi mod Paris Charles de Gaulle kl. 8:20. I lufthavnen spiste vi frokost og

Læs mere

HOTEL FIRESTJERNET FORKÆLELSE SERVICE I TOPKLASSE. citat TripAdvisor

HOTEL FIRESTJERNET FORKÆLELSE SERVICE I TOPKLASSE. citat TripAdvisor SERVICE I TOPKLASSE citat TripAdvisor HOTEL FIRESTJERNET FORKÆLELSE Lige der, hvor den gamle Lillebæltsbro rammer Jylland. Lige der, hvor Lillebælt smyger sig gennem noget af det smukkeste natur i Danmark.

Læs mere

Det nye autentiske Bornholmske køkken - Eller hvordan man genopfinder et autentisk køkken

Det nye autentiske Bornholmske køkken - Eller hvordan man genopfinder et autentisk køkken Det nye autentiske Bornholmske køkken - Eller hvordan man genopfinder et autentisk køkken 2 spor: 1) Vækst sporet 1) Turister 2) Øboer 2) Værdi sporet uden sild? Madfood camp oplevelse Det nye autentiske

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Social kapital i værkstedet

Social kapital i værkstedet Social kapital i værkstedet Af Kim Kabat Hvordan finder man en fælles platform for det pædagogiske arbejde i værkstederne på tværs af faglige traditioner og forståelser af kerneopgaven på en produktionsskole?

Læs mere

Madexperimentarium, madanalfabetisme og maddannelse Jan Krag Jacobsen præsident i Det danske Gastronomiske Akademi 10.

Madexperimentarium, madanalfabetisme og maddannelse Jan Krag Jacobsen præsident i Det danske Gastronomiske Akademi 10. Madexperimentarium, madanalfabetisme og maddannelse Jan Krag Jacobsen præsident i Det danske Gastronomiske Akademi 10. februar 2010 Fødevareministeren skriver i kommissoriet for Madexperimentariet: Et

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Step by Step - en faseopdelt tilgang til forretningsudvikling

Step by Step - en faseopdelt tilgang til forretningsudvikling EPI-center Danmark er et dynamisk og udviklende branchekontorfællesskab for iværksætter- og mikrovirksomheder, der arbejder inden for online salg og markedsføring. Vores kontorfællesskab strækker sig over

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Skole madens mange muligheder

Skole madens mange muligheder Skole madens mange muligheder Mad- og måltidsguide til Madskoler Mad- og måltidsguide til madskoler Skolemad kan give eleverne mætte maver og energi til resten af skoledagen men skolemad indeholder også

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Børnemadsvalget i Lejre Kommune Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Hvorfor skal jeg læse denne folder? Synes du at dit barn og de andre børn i børnehaven skal spise hjemmelavede madpakker

Læs mere

Alle kan lave mad! Sanne Vinther Arla Fonden

Alle kan lave mad! Sanne Vinther Arla Fonden 2 Alle kan lave mad! Alle kan lave mad, hvis de lærer hvordan. Gennem de seneste år er det desværre gået ned ad bakke, når man ser på madlavningen herhjemme. Der er nemlig færre og færre, som kan tilberede

Læs mere

Delaflevering: Webdesign og webkommunikation. Organisation: Københavns Erhvervsakademi. Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen

Delaflevering: Webdesign og webkommunikation. Organisation: Københavns Erhvervsakademi. Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen Delaflevering: Webdesign og webkommunikation Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen Vi har valgt at lave et redesign af KEA s online videnscenter/bibliotek. Organisation: Københavns

Læs mere

UDDANNELSE ID-MANAGEMENT

UDDANNELSE ID-MANAGEMENT ID-MANAGEMENT UDDANNELSE Et tilfredsstillende og meningsfyldt liv forudsætter, at vi er i stand til at tage lederskabet i vores egen personlige tilværelse. For at kunne gøre dette må vi have en veldefineret

Læs mere

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN DANMARK 1 DET BEDSTE LAND FOR VERDEN Alternativets ambition er at udvikle det danske samfund, så Danmark ikke bare er det bedste land i verden, men det bedste land for verden. ET BÆREDYGTIGT SAMFUND Alternativet

Læs mere

Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune

Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune Københavns Madhus Januar 2013 Copenhagen House of Food www.kbhmadhus.dk Around 40 people staff yearly budget app. 4,5 mill EURO Indhold:

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden At satse på det enestående og samtidig sikre bredden Oplæg ved Kulturpolitikken efter kommunalreformen 10. 11. september 2007 Else Trangbæk, professor, institutleder Mit personlige udgangspunkt -gymnasten

Læs mere

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter Portræt af en verdensborger Elise Hahn, Californien Mette Weber Om Konflikter i udlandet Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning

Læs mere

Outsourcing af Kantine/ personalerestaurantdrift. Hvad betyder det for Deres virksomhed. Hvem er KE Service.

Outsourcing af Kantine/ personalerestaurantdrift. Hvad betyder det for Deres virksomhed. Hvem er KE Service. Outsourcing af Kantine/ personalerestaurantdrift. Hvad betyder det for Deres virksomhed. Hvem er KE Service. KE Service 1 2004 11 23 Sådan gør vi. Konceptet. Vores koncept bygger på høj kvalitet af madvarer

Læs mere

Det viser DREAM s egne beregninger jo også 3. semester 2011

Det viser DREAM s egne beregninger jo også 3. semester 2011 Forord I sidste projektrapport DREAM Drøm eller virkelighed fra andet semester Samfundsvidenskabeligt basisstudium år 2011 undersøgte vi 1 to af forudsætningerne bag den økonomiske model DREAM; forudsætningen

Læs mere

Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg

Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg Jeg er ikke en særlig god underviser!!! Historier eller hændelser der understøtter den historie om mig selv. Min egen fortælling og andres

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Vin, mad og velvære 9 dage blandt vinmarker i Piemonte

Vin, mad og velvære 9 dage blandt vinmarker i Piemonte Vin, mad og velvære 9 dage blandt vinmarker i Piemonte Forkæl dig selv med udsøgte vine, gastronomiske oplevelser og besøg hos små vingårde i Barolo, Babaresco og Roeros bølgende bakker - En sansemæssig

Læs mere

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark TURISMEN I DANMARK - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark Det er ikke kun os danskere, der er glade for at holde ferie herhjemme. Danmark er det mest populære rejsemål i Norden blandt udenlandske

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M Konflikthandtering og fa Ellesskab o D A O M K E T R I Indhold Materialet består af to bevægelsesøvelser om konflikthåndtering. Den første er en armlægningsøvelse, der illustrerer for eleverne to markant

Læs mere

Naturfag i folkeskolen

Naturfag i folkeskolen marts 2011 Naturfag i folkeskolen Resume Unge menneskers interesse for naturfagene har været dalende i de seneste år, og det har betydning for bl.a. søgningen til ingeniøruddannelserne såvel som til læreruddannelsernes

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Hotel Hedegaardens nye ydre byder velkommen

Hotel Hedegaardens nye ydre byder velkommen 2 Hotel Hedegaardens nye ydre byder velkommen Hotel Hedegaarden blev bygget i 1968 af Thorvald Hedegaard. Den 1. januar 1984 overtog Britt og Poul Jørgensen og de ejer den dag idag stadig hotellet sammen

Læs mere

BÆREDYGTIG UDVIKLING, MOTIVATION OG LÆRING

BÆREDYGTIG UDVIKLING, MOTIVATION OG LÆRING BÆREDYGTIG UDVIKLING, MOTIVATION OG LÆRING Velux-fondens seminar 19. August 2014 Jeppe Læssøe Aarhus Universitet i Emdrup Uddannelse for bæredygtig udvikling Et verdensomspændende årti Ikke kun om miljø

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

VELKOMMEN TIL DANMARKS STÆRKESTE REJSEMAGASIN

VELKOMMEN TIL DANMARKS STÆRKESTE REJSEMAGASIN VELKOMMEN TIL DANMARKS STÆRKESTE REJSEMAGASIN Pris 59,50 Pris 59,50 Pris 59,50 VAGABOND REJS Ifølge TNS Gallup... Læserne er ekstremt moderne i Gallup Kompas. Der er meget få magasiner som kan vise en

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

& Nytår 2013 Vi sørger for de perfekte rammer

& Nytår 2013 Vi sørger for de perfekte rammer Jul ogjul Nytår 2013 & Nytår 2013 Vi sørger for de perfekte rammer Vi har sammensat en række rigtigt lækre jule og nytårstilbud, så vi kan gøre din julefrokost eller nytårsfest til årets begivenhed. Vi

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Fest og ferie ved Stevns Klint

Fest og ferie ved Stevns Klint Fest og ferie ved Stevns Klint Velkommen til Konference & Hotel Klinten Konference & Hotel Klinten ligger direkte ud til Østersøen med udsigt til Rødvigs bedste badestrand og Stevns hyggeligste havn, Rødvig

Læs mere

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10 M E R K U R A N D E L S K A S S E T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R. 2 2 0 1 5 PENSIONSMEDLEMMER FRAVÆLGER FOSSIL ENERGI 14 SÆT OPSPARINGEN I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE TEKNOLOGI 18 TEMA:

Læs mere

Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk

Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk Dem det hele drejer sig om: Børnene. Hvordan forstår vi dem? Psykolog Jens

Læs mere

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund.

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den digitale verden et barn af oplysningstiden Af redaktionen Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den elektroniske computer er blevet

Læs mere

Beretning Kartoffelprisen 2008. Danmarks Kartoffelråd og Dalum UddannelsesCenter nu Kold college

Beretning Kartoffelprisen 2008. Danmarks Kartoffelråd og Dalum UddannelsesCenter nu Kold college Beretning Kartoffelprisen 2008 Danmarks Kartoffelråd og Dalum UddannelsesCenter nu Kold college 1. Projektets titel: Kartoffelprisen 2008 2. Projektansvarlige og deltagere: Projektdeltagere er Dalum UddannelsesCenter

Læs mere