1. Problemfelt! Problemformulering! arbejdsspørgsmål! Afgrænsning! Begrebsafklaring! Metode! Projektdesign!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. Problemfelt! 4. 1.1 Problemformulering! 5. 1.2 arbejdsspørgsmål! 5. 1.3 Afgrænsning! 5. 1.4 Begrebsafklaring! 6. 2. Metode! 6. 2.1 Projektdesign!"

Transkript

1 1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Problemfelt! Problemformulering! arbejdsspørgsmål! Afgrænsning! Begrebsafklaring! 6 2. Metode! Projektdesign! Valg af teori! Videnskabsteori! Empiri! Teori! Giddens og globalisering! Diskursteori! Redegørelse! Den franske gastronomi! Den danske gastronomi fra 1945 til 2004! erne! Det Ny Nordiske Køkken! 28 Analyse! Udviklingen af Det Ny Nordiske Køkken! Forholdet mellem fransk gastronomi og Det Ny Nordiske Køkken! Diskussion! Udvikling eller inspiration! Sociale Konstruktioner! Metodediskusion! Opsummering! Konklusion! 48 2

3 8. Perspektivering! Kilder! Bilag! Bilag 1 - Det Ny Nordiske Køkken gør os til sunde danskere.! Bilag 2 - Norden på det gastronomiske verdenskort! Bilag 3 - Det franske køkken vil være verdenskulturarv! 67 3

4 1. Problemfelt Med førstepladsen ved den prestigefyldte kokkekonkurrence Bocuse D or (det uofficielle verdensmesterskab for kokke) i 2010, satte Rasmus Kofoed den nye nordiske gastronomi på verdenskortet. Dette blev konsolideret ved anden og tredje pladsen, der gik til hhv. Norge og Sverige, i samme konkurrence. Det er heller ingen hemmelighed at den danske restaurant NOMA, kan kalde sig verdens bedste i 2010, 2011 og 2012 (The Worlds 50 best restaurant, 2012 ). Det Ny Nordiske Køkken oplever i disse år stor succes både i Norden men også i resten af verdenen (DR, 2011). Anerkendte gastronomiske personligheder som, blandt andet, Ferran Adria 1 mener at Det Ny Nordiske Køkken bliver det næste store verdenskøkken (Christiensen, 2008). Hele denne udvikling af nordisk opblomstring startede i 2004 da flere gastronomiske personligheder, gik sammen og skabte manifestet til det Ny Nordiske Køkken. Det franske køkken har i mange år været det mest kendte køkken i verden. Det er herfra vi har fået lækre retter som Bøf Bearnaise og fois gras, men det er også herfra at man får snegle og frølår. Det franske køkken er fyldt med traditioner, der gør det til det som det anses for at være idag - Verdens største køkken. Fransk er blevet et gastronomisk lingua franca, altså et sprog der bliver brugt i gastronomiens verden, som f.eks engelsk er for luftfart. Teknikker, råvarer og anretninger er alle gastronomiske værktøjer fra Frankrig, som idag bliver brugt i selv de mest moderne køkkener. Dog er der nogle der mener at den franske gastronomi er på retur. Frankrig har ikke overrasket med noget gastronomisk siden slutningen af 70 erne og kokkene er blevet til pengemænd der går mere op i penge og traditioner, end gastronomisk nytænkning (Tang, 2011). Påvirkningen til det internatonale, gastronomiske samfund, kan man dog ikke tage fra dem, om det så er mere end 40 år siden at der reelt set er kommet noget fra den front. Vi lever i en verden hvor globaliseringen er blevet en del af vores hverdag. Vi kan rejse over lange afstande uden at flytte os en meter og vi kan se begivenheder live uden at være tilstede. Denne globalisering åbner verden op og på den måde bliver man en borger af verden. Man har mulighed for at få lige den slags mad man ønsker lige uden for døren om det er fransk, dansk, spansk eller tjekkisk og vi har en verden idag, hvor man på kort tid kan få næsten alt hvad man ønsker sig. 1 Ferran Adria I Acosta var køkkenchef på El Bulli, som flere gange er blevet kåret som verdens bedste restaurant indtil lukningen i Ferran bliver set som en af verdens bedste kokke og som forgangsmand for det populære molekylære gastronomi. 4

5 Men er der ikke brug for at kunne manifesterer sig som en borger af et mindre samfund? Har man ikke brug for at være en del af et mindre nationalt eller regionalt fælleskab og har dette fælleskab ikke brug for at vise hvad de kan? Nogle mener at globaliseringen har skab et samfund af verdensborgere, mens andre mener at det er et samfund af nationale fælleskaber. Hvordan kan dette ses i samfundet og, som jeg undersøger i denne projekt, hvordan kan det ses gennem noget så banalt som gastronomien? 1.1 Problemformulering I denne projektrapport vil følgende problemformulering blive forsøgt besvaret: Hvilke betingelser har muliggjort Det Ny Nordiske Køkken s fremkomst og er det et udtryk for sociologisk udvikling eller kun en udvikling af noget i forvejen eksisterende? 1.2 arbejdsspørgsmål Følgende arbejdsspørgsmål vil blive forsøgt besvaret for at kunne hjælpe til at besvare problemformuleringen: 1. Hvordan så den danske og franske gastronomi ud før 2004? 2. Hvilken påvirkning har den franske gastronomi haft på den danske gatronomi? 3. Hvad er det der driver udviklingen frem til at man udvikler en ny gastronomisk kultur? 4. Er Det Ny Nordiske Køkken et udtryk for en sociologisk ændring eller bare en udvikling af det franske køkken? 1.3 Afgrænsning Jeg har valgt at beskæftige mig med den mad der laves i et restaurantkøkken og ikke i hjemmet. Selvom mange hjem stadig laver masser af mad der kommer fra Frankrig f.eks. Bearnaise, peberbøffer og pandekager, er det ikke det der i dette projekt vil blive forstået som gastronomi, men som madlavning. Madlavningen i hjemmene har også en betydning i forhold til den danske og franske madkultur, men det vil udelukkende blive maden i restaurantkøkkenet der i denne opgave vil repræsentere madkulturen. Derudover vil der kun blive skrevet om andre gastronomier, hvis denne har en vigtigt relation til enten det franske-, danske-, eller Det Ny Nordiske Køkken. Andre gastronomier har også betydning på både den danske og franske gastronomi, som, f.eks den italienske og tyske, men det er ikke noget der vil blive lagt fokus på. Når der bliver snakket om mad i et restaurantkøkken, vil der også være en afgrænsning 5

6 omkring dette. Man kan godt komme ud steder hvor der bliver serveret mad fra en bestemt madkultur, men som i virkeligheden ikke er det, eller man kan komme steder hvor der ikke har været en udvikling i menukortet i 50 år. Hovedfokus kommer således til at ligge på gourmetrestauranter, som primært ligger i hovedstadsområdet men også har repræsentanter på resten af Sjælland, Fyn, Jylland og sågar endda på Bornholm, og restauranter liggende lige et enkelt niveau eller to under denne kategori. 1.4 Begrebsafklaring Gastronomi - Den mad der bliver lavet i et restaurantkøkken, som har status af kunst og madlavning der smelter sammen. Globalisering - Er den dynamiske udveksling af goder som varer, kapital og viden over grænser og kontinenter. Følgerne af dette er en større gensidig afhængighed af andre lande og mennesker (Den store danske - globalisering, 2010). Brasserie - En fransk køkkentype, oprindelig en ølstue, men flygtninge fra Alsace gjorde det til et fint sted med en bestemt menu (Den store danske - Brasserie) Gourmet - Definerer en restaurant eller et køkken med madlavning af meget høj kvalitet. Gourmet betegner som regel retter eller menuer som er raffineret, æstetisk balanceret, forkellige balancerede kontraster og smage i maden, og som koster mange penge. 2. Metode Dette afsnit vil afdække projektets metodiske overvejelser og dermed klarlægge grundlaget for projektrapportens opbygning. Dette indebærer beskrivelser af videnskabsteoretisk tilgang, metoder, teorier, projektdesign og empiri. I projektet er der brugt elementer, hovedsagligt fra sociologien og fra faget Plan, Rum og Ressourser (PRR). Sociologien skal vi se på gennem Anthony Giddens og hans syn på individ, modernitet og globalisering. Samtidig er det også globaliseringen der vil bringe PRR ind i projektet. Gennem PRR vil vi se på globalisering og dens evne til at sætte verden ind i tid, rum og ressourser, hvilket også vil blive formuleret igennem Giddens. Sociologien vil igen træde frem i forbindelse med diskursteori. Diskursteorien er til at kunne forstå samfundet eller et udsnit deraf. Her vil det blive brugt til at forklare forholdet mellem dansk og fransk gastronomi. 6

7 2.1 Projektdesign Projektet er blevet udarbejdet ud fra problemformuleringen. For at få hjælp til at svare på denne er der udarbejdet 4 arbejdspørgsmål. Opgaven er delt op i 3 faser. Redegørende, analyserende og diskuterende. Det første arbejdsspørgsmål vil blive besvaret af redegørelsen, de 2 næste spørgsmål vil blive besvaret af analysen og det 4. spørgsmål vil blive besvaret/diskuteret i diskussionen. Dette vil hjælpe til at besvare den endelige problemformulering i en konklusion. Konklusionen vil være efterfulgt af en perspektivering af projektet. En visuel oversigt kan ses på næste side. 7

8 Figur 1 - Projektdesign 8

9 2.3 Valg af teori I dette afsnit vil det blive forklaret hvilke teorier projektet vil gøre brug af for at kunne besvare problemformuleringen. Dette projekt kommer til at handle om hvilken udvikling den danske gastronomi har haft og specielt hvorfor det har været sådan. Til dette benytter projektet sig at to teorier; Anthony Giddens globaliseringsteori og Diskursteori som primært trækker på Ernesto Laclau og Chantal Mouffe. Giddens vil blive brugt til at forklare en udvikling i globaliseringen og hvordan denne kan være med til at skabe en ny gastronomisk retning. Derudover vil der blive set på andre af Giddens teorier og begreber, deriblandt emner som individ, modernitet, rum og tid og om dette eventuelt også kan have en indflydelse på udviklingen i gastronomien. Diskursteorien vil blive brugt til at analysere om der er en forbindelse mellem det danske og det franske køkken, for at undersøge hvilken betydning det franske køkken har haft på det danske køkken. Brugen af diskursteori og analyse, ville også kunne bruges til at se at udviklingen, i overenstemmelse med videnskabsteorien (se kapitel 2.4), er en social konstruktion. Det materialemæssige er artikler og tekster der vil danne basis for analysen hvilket også er det traditionelle for diskursanalysen (Hansen, 2000, s.140), men Louise Phillips og Marianne Winther Jørgensen (1999) skriver at en diskurs er en måde at forstå verden på (eller et udsnit af verden på) og dermed udelukker det ikke brug af andre materialer da verden kan være alle andre typer af materiale. Teorierne vil blive uddybet i kapitel Videnskabsteori Dette afsnit fortæller om projektets videnskabsteoretiske baggrund. Projektet er baseret på socialkonstruktivisme. Grundideen bag socialkonstruktivismen er at verden og samfundet er opbygget af sociale konstruktioner. Samfundet er bygget op på den måde vi taler om den på, altså gennem sproget. Virkeligheden er noget vi skaber gennem interaktion og den måde vi italesætter verdenen på (Holm, 2011, s ). Dette er ikke ensbetydende med at vi opfatter verdenen ens. Hvert individ har deres egen forståelsesramme af forskellige 9

10 ting, hvilket gør at vi f.eks ikke vil opleve verdensrummet på samme måde som en astrofysiker ville gøre det. Man kan sige at vi opfatter verden ud fra forskellige diskurser og at verden ikke er andet end summen af forskellige diskurser (Ibid). Verden og virkeligeheder er dermed ikke eksisterende uden for vores italesættelse. Et eksempel på dette kunne være penge. Penge er i sin fysiske form ikke andet en små metalstykker, papirlapper med tryk eller numre på en konto, men fordi vi er blevet enige, om pengenes værdi, opfører mennesket sig som om, at det de står med i hånden er mere værdigfuldt end den rent fysisk er. Penge er derfor en social konstruktion (Ibid). Den amerikanske socialkonstruktivist Kenneth Gergen 2 har, på baggrund af teorier fra Thomas S. Kuhn 3 og Ludvig Wittgenstein 4 opstillet fire grundantagelser der ifølge Gergen selv er kernen i socialkonstruktivisme (Ibid) 1. Der er ingen nødvendig sammenhæng mellem verden og vores begreber om verdenen (Gergen, 1999). Sproget er en god kommunikationsform, men det er ude af stand til at afspejle verden, fordi sproget er metaforisk (Holm, 2011, s.125). Når en person siger at han er glad kan det menes bogstavligt, men hvis han siger at han sprudler af lykke er det en metafor der indirekte refererer til virkeligheden. Men ifølge socialkonstrutivister er der ingen bogstavlige betydninger, da sproget og følelser er to forskellige ting. Sproget afspejler kun følelserne og kan derfor kun være en metafor. Forskellen mellem at man er glad og man sprudler af lykke ligger derfor i vores omgangsformer, hvilket gør det til en social konstruktion (Ibid). 2. Vores beskrivelser af virkeligheden udspringer af de sociale relationer vi står i (Gergen, 1999). Via sproget skaber vi i fælleskab verdenen og ikke hver for sig. Det er sprogets rolle der får os til dette. Sproget er det som binder os sammen i et fælleskab og det er sproget der skaber verden (Holm, 2011, s.126). F.eks har penge kun betydning i de sprogspil vi spiller med hinanden og netop fordi vi spiller disse spil bliver penges betydning opretholdt (Ibid). 3. Gennem vores forståelse af verdenen former vi vores egen fremtid (Gergen, 1999). Da det er samfundet selv der, gennem sproget, konstruerer samfundet, er det 2 Kenneth Gergen er amerikansk psykolog og professor ved Swarthmore Collage, han er kendt for en nyrere retning inden for det psykologiske landskab kaldet socialkonstruktivisme 3 Thomas S. Kuhn ( ) var amerikansk videnskabshistoriker og ophavsmand til paradigmeteorien. 4 Ludwig Wittgenstein ( ) Østrigsk-engelsk filsof 10

11 dermed også samfundet selv der kan ændre dette. Hvis man kan ændre den måde en bestemt diskurs bliver italesat på kan man dermed også ændre på dens fremtid. Hvis man f.eks ikke mener at prostituerede bliver undertrykt, forsøger man at redegøre for hvorfor. Selv om de prostituerede selv mener at de er lykkelige og ikke bliver undertrykt, vil man stadig se dem som undertrykte på grund af tidligere italesættelser af emnet. Der er derfor modstanderne af prostitution, der faktisk undertrykker de prostituerede (Holm, 2011, s.129). 4. Reflektioner over vores forståelse af verden er afgørende for vores fremtidige trivsel (Gergen, 1999). Ved at ændre vores sprog og italesættelser kan man styrke de undertryktes levevilkår og selvrespekt, ved at øge samfundets respekt for disse grupper. Det gøres gennem en italesættelse af en ny social orden i samfundet. Det er på den måde muligt at gøre den fremtidige trivsel bedre for udsatte grupper. Gergens grundantagelser ser på hvordan samfundet er en social konstruktion og dette giver meget god mening i forbindelse med det samfundvindenskablige genstandsfelt (Holm, 2011, s.130), men hvordan kan den naturvidenskablige praksis være bygget op af sociale konstruktioner? Ting der kan måles og vejes er vel ikke en en social konstruktion. Den franske filosof Bruno Latour 5 mente at laboratorier er ligesom en fabrik, der fremstiller et produkt, i dette tilfælde naturvidenskablige artikler. De ansatte er videnskabfolkende der bevæger sig i et økonomisk system, hvis valuta er troværdighed (Holm, 2011, s.130). Forskeren investerer sin troværdighed i en artikel, hvor afkastet vil være øget troværdighed, som fører til flere forskningsmidler, der investeres i flere artikler (Ibid). Dette kaldes for troværdighedscirklen. Dermed mener Latour at naturvidenskaben ikke adskiller sig fra det omgivende samfund. Forskernes processer er ligeså konstruerede som samfundet. Pengestærke laboratorier udkonkurrere de mindre, yngre forskere lytter mere til de ældre forskere end deres egne instrumenter og forskernes tanker, ideer og overvejelser er et resultat af laboratoriets sociale liv (gennem institutionelle krav, traditioner, diskussioner, seminarer, forhandlinger osv.) (Ibid, s. 132.). Hermed mener Latour at naturvidenskaben konstruerer sin kendsgerning og det gør videnskaben til en social konstruktion. I projektet vil socialkonstruktivismen blive brugt til at vise hvordan en udvikling i de samfundsmæssige forhold kan skabe en ændring i gastronomien. 5 Bruno Latour (1947-) Fransk filosof, hvis værk Laboratory Life fra 1986 er en socialkonstruktivistisk klassiker. 11

12 Socialkonstruktivismen åbner op for brugen af en diskursanalyse som analysemetode. Derudover kan socialkonstruktivismen besvare nogle af de spørgsmål, som problemformulering og arbejdsspørgsmål lægger op til, da disse prøver at fokusere på forandringer i samfundet, f.eks den franske gastronomis påvirkning på Danmark og hvordan og hvorfor det evt. er sådan eller ej. 2.5 Empiri Dette projekt har valgt at benytte sig hovedsagligt af kvalitativ empiri. Dette er valgt for at få en større viden inden for gastronomien, som man ikke kan opnå med kvantitative metoder. Det kvalitative empiri som projektet benytter sig af er artikler, interviews med centrale personer, citater og manifester. Empirien er ikke selv indsamlet under projektet, men bruger andres indsamlede empiri. Dette er gjort da jeg ikke mener at jeg kunne få mere ud af et selvproduceret interview, end hvad jeg i forvejen havde. Denne opgave gør brug af 4 primære tekster og flere supplerende tekster. De tre primære tekster er: 1. Det Ny Nordiske Køkken gør os til sunde danskere, af Thomas Hoffmann, artikel på hjemmesiden Videnskab.dk, 8 sider (Se Bilag 1) 2. Norden på det gastronomiske verdenkort, af Claus Meyer, kronik i Politiken, d. 10/12/2006, 7 sider (Se Bilag 2) 3. Det franske køkken vil være verdenskulturarv, af Birthe B. Pedersen, i Kristligt Dagblad d. 3/10/2009, 2 sider (Se Bilag 3) 4. Manifest for Det Ny Nordiske Køkken (Se kapitel 4.3) Artiklerne er udvalgt p.g.a deres relevans for opgaven. Jeg har valgt at bruge 4 tekster da dette kan give en mere nuanceret billede af den valgte problemstilling. Hvis jeg kun valgte at forholde mig til én tekst ville problemstillingen skulle formuleres mere snævert (Reinecker, 2010). Empirien, som er blevet valgt er repræsentativ for både Det Ny Nordiske Køkken og det franske køkken. I dette projekt vil der være et forhold mellem teorien og empirien, da teorien er betinget af empirien. Problemet med denne form for empiri er validiteten og troværdigheden. Artikler der er fundet som disse her, har en større risiko for at være farvet i en eller anden retning, hvilket et kvalitativt interview dog også har. Men efter som empirien ikke er produceret 12

13 selv, kan det være svært af fastslå gyldigheden for disse artikler. Det har af gode grunde ikke været muligt at observere informanterne under interviewet, og flere citater kan være taget ud af et sammenhæng. Det er derfor nødvendigt at skabe en mere kritisk tilgang til materialet, hvilket i sidste ende kan gå ud over projektets troværdighed og dataindsamling. 13

14 3. Teori I dette kapitel vil jeg præsentere de valgte teorier til projektet. Disse vil blive brugt i afsnittene der omhandler selve analysen. Teorierne der vil blive præsenteret er Giddens teorier om social praksis, modernitet og globalisering. 3.1 Giddens og globalisering Giddens regnes idag for en af verdens førende samfundsvidenskabelige tænkere. Hans arbejde kan inddeles i 3 perioder: Udviklingen af strukturationsteorien, sociologisk analyse af det moderne samfund og den politiske dimension af samfundslivet (Kaspersen, 2007a). I dette projekt vil der mest blive lagt vægt på den anden periode, altså sociologisk analyse af det moderne samfund, som han arbejdede med fra midten af 80 erne til midten af 90 erne Social praksis Giddens finder det forkert at man i sociologien enten tager udgangspunkt i aktøren eller strukturen fordi at det som udgangspunkt må ses som en strukturdualitet. Med dette mener han at det er en sammehængende relation hvor struktur ses som midlet og resultatet af aktørens handlinger. På den måde skabes samfundet gennem en fortløbende struktureringsproces som Giddens kalder for social praksis (Kaspersen, 2007a). Giddens mener altså at samfundet består af sociale praksiser der produceres og reproduceres på tværs af tid og rum. Det er altså produktion af social interaktion der er udført at kyndige agenter, der dermed reproducerer de sociale systemer. Dette kalder Giddens for strukturdualitet og er kernebegrebet i den sociale praksis og dermed også i hans sociale ontologi (Ibid). Det er Giddens måde at gøre op med spørgsmålet på aktør-struktur dualismen og baggrunden for hans modernitetsanalyse som vi skal se på senere. I Giddens sociale praksis finder vi agenten, som er den der agerer i samfundet. Agenten er kyndig og med viden om de fleste handlinger som agenten fortager sig, hvilket Giddens kalder for praktisk bevidsthed (Ibid). Det betyder at vi ved hvordan vi skal agere i forskellige situationer, vi kender reglerne for hvorfor vi skal gøre det sådan og rækkefølgen af handlingerne, men vi ved ikke hvorfor det er sådan. Handlingerne er altså rutineserede og automatiserede. Den praktiske bevidsthed dækker altså over den viden vi ikke kan gøre rede for (Ibid). Et eksempel kan være mad; vi ved at vi skal lave den og derefter spise den. 14

15 I nogle tilfælde kan vi godt redegøre hvorfor vi gør som vi gør, og dette kalder Giddens for den diskursive bevidsthed. Det kan f.eks være at man laver mad for at overleve eller for at glæde nogle mennesker (Ibid). Giddens mener at denne diskursive refleksivitet kan gøre os i stand til at ændre vores handlingsmønstre. Derudover arbejder Giddens med et ubevidst niveau. Her skriver han at dette dækker over handlinger foranlediget af ubevidste motiver (Ibid) Modernitet Giddens hævder, i bøgerne The Consequences of modernity, Modernity and Selfidentity og The transformation of intimacy, at de sociale organisationsformer, der blev udviklet i Europa fra starten af 1600-tallet er unikke i forhold til tidligere samfundsformer (Kaspersen, 2007a). Det er med dette at det moderne udvikles i samspil med f.eks kapitalisme, industrialisme og andre overordnede institionelle dimensioner. Giddens skriver også at det moderne samfund forandrer sig med en hastighed, dybde og intensitet der er unik (Ibid). Blandt andet nationalsstaten, det politiske system, lønarbejde og urbanisering er ifølge Giddens særegne træk ved vores civilisation og konsekvenser af moderniteten. Modernitet skal forstås som den industrialiserede verden og den udvikling (Ibid). Men hvad er det der skaber denne dynamik? Ifølge Giddens er det adskillelsen af rum og tid, udlejringsmekanismer og modernitetens refleksive karakter (Ibid). Adskillelsen af tid og rum præger vores hverdagsliv fordi den sociale interaktion sker på samme tid og sted. Tidligere udgjorde hjemmet og byen ens centrale opholdssted men idag er familien spredt i tid og rum (Ibid). F.eks sidder man selv og taler med en anden over nettet, mens faderen sælger møbler over fax og telefon. Moren arbejder hjemme og er hele tiden i kontakt med chefen via sin mobiltelefon. Søsteren sidder som udvekslingsstuderende og skriver s hjem. Man kan med andre ord interagere med hinanden selv om man ikke er i samme tid eller rum. Vi kan sagtens være i samme rum uden at være på samme lokation mener Giddens (Ibid). Han mener også at for at en moderne virksomhed fungerer, skal den have en evne til at koordinerer menneskers handlinger selv om de er adskilt at tid og rum. I det moderne samfund er refleksivitet et alment træk ved menneskelig handling og Giddens mener at det er den regelmæssige brug af viden som institutioner og individer indsamler og anvender til organisation og forandring af samfundet. Idag handler vi ikke længere på baggrund af traditioner, kun hvis disse traditioner kan legitimeres og begrundes. Refleksivitet er et alment træk ved mennesket men også ved moderniteten. Den øgede refleksion skal ikke opfattes som om vi har fået en større viden. Den øgede 15

16 viden medfører bare en ny usikkerhed om sandheden i den nye viden da vi ikke kan være sikker på at den nye viden ikke bliver revideret. Her mener Giddens at det er vigtigt med nogle tillidsrelationer til mennesker eller systemer da det, ligesom et spædbarns relation til moderen, forhindrer at man ikke udsættes for farer og trusler. Tillid er selvets beskyttelsesværn så man er rustet til at tage nye beslutninger (Ibid). Usikkerheden, tvivlen og den konstante strøm af valgsituationer, influerer hele tiden på selvets og ens udvikling af identitet. Selvidentitet er et refleksivt projekt som man selv er ansvarlig for og dette gør os til den vi selv gør os til. Tilværelsen bliver dermed et spørgsmål om at vælge og tage beslutninger, så vi kan opretholde en selvfortælling (Ibid) Globalisering Både den sociale praksis og moderniteten kan hos Giddens ses i han tekster om globaliseringen. Globaliseringen henviser til processer der knytter sig til om eller noget rumligt. Rummet bliver sat som en central enhed i samfundsvidenskaberne, hvilket ikke er set så tit, da samfundsvidenskaberne oftes har vægtet tidsdimensionen. Globaliseringen bliver dermed en forbindelse mellem geografien og sociale relationer. Giddens beskriver globaliseringen som en multidimensionel proces med stor kompleksitet og flere modsatrettede udfald (Kaspersen, 2007b). Han skriver i The Consequences of modernity fra 1994 at: Globalisering kan således forstås som intensiveringen af verdensomspændende sociale relationer, som forbinder fjerne lokaliteter på en sådan måde, at lokale begivenheder påvirkes af hændelser der finder sted mange kilometer væk (Ibid) Derudover mener han også at globaliseringen handler om forandringen i tid og rum og definerer det som handling på afstand(ibid). Globaliseringen er ikke én proces men en kombination af processer der ofte forgår modsatrettede og producerer konflikter og brydninger i samfundet. Således kan man f.eks. forklare genoplivningen af lokal nationalisme og øget fremhævelse af lokale identiteter (Ibid). Dette kan direkte ses som konsekvenser af globale påvirkninger som de førnævnte processer er en reaktion imod (Ibid). Giddens teorier viser os at globaliseringen er en konsekvens af moderniteten. Moderniteten er en udstrækning af tid og rum og sociale relationer, der tidligere var lokale, bliver organiseret på tværs af tid og rum (Ibid). Herved bliver det lokale og dermed vores dagligdag, en del af en global proces. Altså kan f.eks fremgang i Kina, betyde finanskrise i Europa eller man køber en trøje der er designet i England, men 16

17 produceret i Hong Kong. Dette betyder måske at en engelsk gammel kerneindustri som producering af tekstiler med væv uddør i England, men måske bliver en kerneindustri i Hong Kong (Ibid). Globaliseringen skaber udviklende processer i de sociale relationer, hvilket kan påvirke os lokalt, men processen kan altså også virke omvendt, dvs. at der kommer mere fokus på det lokale, hvilket så igen har påvirkning på tværs af rum og tid andre steder i verden. 3.2 Diskursteori Begrebet diskursteori er udviklet af Ernesto Laclau og Chantal Mouffe gennem deres hovedværk Hegemony and socialist strategy fra Diskursteoriens mål er at give en forståelse af det sociale som en diskursiv konstruktion og alle sociale begivenheder kan analyseres med diskursanalytiske redskaber. Diskursteoriens brede fokus gør den velegnet som teoretisk grundlag for socialkonstruktivistiske tilgange til diskursanalyse, dog leverer den ikke mange redskaber til diskursanalyse og kan dermed, med fordel, kombineres med andre forfatteres diskursbegreber (Phillips mfl, 1999, s. 35). Diskursteorien er en måde at tænke på verden på, så sociale fænomener aldrig kan være færdige eller totale. Dette giver konstante sociale kampe om forståelsen af samfund og identitet, hvilket kan få sociale konsekvenser (Phillips mfl, 1999, s. 34) Diskurser En diskurs skal forstås som en fastlåsning af betydning inden for et specielt område. Diskurser kan ses som et samling af tegn der hver især giver diskursen dens betydning. Disse tegn kaldes for momenter. Momenter er tegn der har fået dens betydning fastlåst af diskursen (Ibid, s. 36). For at en diskurs kan blive etableret, skal betydningen lægges omkring nogle nodalpunkter. Nodalpunkter er et priviligeret tegn, som andre tegn, i diskursen, får deres betydning i forhold til (Ibid, s. 37). I en gastronomisk diskurs kunne det f.eks være madlavning, der er et nodalpunkt. Andre tegn som f.eks. kok, restaurant og menu får deres betydning i forhold til tegnet restaurant. Man kan sige at en diskurs er en reduktion af muligheder, hvis formål er at forhindre tegnenes glidninger i forhold til hinanden, og dermed give en anden betydning. De mulige betydninger af et tegn, bliver udelukket og bliver smidt ud i det Mouffe og Laclau kalder for 17

18 det diskursive felt. Det diskursive felt er altså en masse betydningstilskrivninger som et tegn evt. har i en anden diskurs, eller har haft i den pågælende diskurs (Ibid). Denne betydning bliver derfor udelukket for at skabe entydighed i diskursen. Diskursen bliver altid dannet ved at se på hvad den udelukker, altså i forhold til det diskursive felt. I en gastronomisk diskurs er madlavning en kok der står og tilbereder en menu til en gæst, men hvis man ser det fra en husholdningsdiskurs er det en mor der laver mad til en familie, hvilket den gastronomiske diskurs ikke er (Ibid). Fordi en diskurs altid får dens betydning igennem det den udelukker, er der altid fare for at den bliver undermineret af det diskursive felt (Ibid). Altså vil andre betydninger af tegnene forstyrre diskursens entydighed. De tegn der ikke har fået fastlåst deres betydning kalder Laclau og Mouffe for elementer (Ibid, s. 38). En diskurs er altså en proces der forsøger at give elementer entydighed og dermed gøre dem til momenter. Laclau og Mouffe mener at diskursen er en lukning, et midlertidigt stop i tegnenes betydningsglidninger (Ibid). Madlavning kan f.eks bruges i flere diskurser og er derfor ikke meget i sig selv, men får mening ved at blive artikuleret i en bestemt diskurs, hvilket betyder at den bliver sat i relation til andre tegn for at give mening. Madlavning er et nodalpunkt selv om den først får sin betydning når den sættes ind i en diskurs. Derfor er madlavning som tegn også et element. Den kan derfor få flere betydningstilskrivninger, og dette gør den til en flydende betegner. Flydende betegnere er et tegn som flere diskurser prøver at gøre til et moment (Ibid, s. 39). I en gastronomisk diskurs er madlavning et nodalpunkt, men også en flydende betegner hvad angår forholdet mellem en husholdningsdiskurs og en gastronomidiskurs Kollektive og individuelle identiteter Identiteter er organiseret efter samme princip i den samme diskursive proces. Det gælder på den individuelle som den kollektive identitet (Ibid, s. 52). Den individuelle identitet bliver sat i bestemte positioner af diskurserne. Man kan også sige at diskurserne interpellerer individerne (Ibid, s. 53). Hvis man f.eks. er en gæst på en restaurant der gerne vil snakke med kokken, bliver kokken sat i bås som kok og ikke som mand/dame, far/mor eller fodboldspiller. Hertil hører en bestemt forstilling om hvad kokken skal kunne - at lave mad. Det er et eksempel på at i diskurser er der udpeget nogle positioner som subjektet kan tage - dette kaldes for subjektpositioner (Ibid). Til disse positioner tilhører der nogle bestemte dogmer om hvordan man skal opføre sig. I eksemplet fra før, forventes det at kokken laver mad til gæsten, der så skal spise den og efterfølgende 18

19 betale. Hvis gæsten selv går i køkkenet og begynder at lave mad, overskrider han sin rolle i positionen og bliver nok smidt ud af restauranten og stemplet som afviger. Subjektet er altså ikke suverænt men bestemt af diskurserne. Subjektet er også fragmenteret, hvilket betyder at man kan indtage flere subjektpositioner. Oftest lægger man ikke mærke til det men to subjektpositioner kan støde sammen, hvis forskellige diskurser forsøger at organisere sig i det samme rum. Hvis dette sker bliver subjektet overdetermineret (Ibid, s. 54). Der ikke langt fra at identificere sig selv som en gæst på en restaurant til at identificere sig som en del af gruppen restaurantgæster og der sker dermed en overgang til en kollektiv identitet. Ifølge Laclau og Mouffe findes der ingen objektive forhold der afgør hvilke grupper et socialt rum er inddelt i (Ibid, s. 56). Individet har muligheden for at identificere sig på flere måder i forskelllige diskurser (overdetermination). En gruppe må derfor forstås som en reduktion af identitetsmuligheder. En gruppe konstrueres når man fravælger nogle identiteter og fremhæver de relevante. Dette forgår gennem ækvivalenskæder. F.eks. bliver gruppen af restaurantgæster konstitueret som dem der ikke er kokkene der laver maden. Derved er en gruppe altid en udelukkelse af alternative betydninger, ligesom en diskurs kun fungerer ved at lukke andre fortolkninger ude (Ibid). Et afgørende begreb i gruppedannelsen er repræsentation (Ibid, s. 58). En gruppe er ikke eksisterende før den bliver italesat. En gruppe bliver kun dannet hvis nogen taler om den eller taler på vegne af gruppen. Repræsentationen skal ideelt set legemeliggøre gruppens vilje, men i diskursteorien findes der ikke objektive grupper, da grupper oprettes gennem ækvivalenskæder. Altså en gruppe kan ikke dannes og derefter repræsentereres, for dette sker i samme proces. Fordi gruppen dannes som kontrast til andre grupper, indgår den derfor i kampen om hvordan samfundet skal indholdsudfyldes Antagonisme og hegemoni Antagonisme er diskursteoriens begreb for konflikt. Dette opstår når forskellige identiteter gensidigt forhindre hinanden. De to identiteter stiller modstridende krav til ens handlinger. Hvis man ser det ud fra den ene af de to diskurser, der støder sammen i et antagonistisk forhold, er det en diskurs hvis eksistens og entydighed, bliver truet af diskursens ydre - altså alt det som den har udelukket (Ibid, s ). Antagonisme finders derfor der hvor diskurserne støder sammen. Antagonismer kan opløses ved hjælp af hegemoniske interventioner - en artikulation som gennem kraft genopretter entydigheden i diskursen. Det vil, som magt, ikke udelukke andre 19

20 betydningsdannelser, kun undertrykke dem (Ibid). Hegemoni minder om begrebet diskurs, da denne også fastlåser betydninger, som diskurs fastlåser elementer i momenter. Forskellen er et hegemoni fastlåser betydninger på tværs af antagonistiske diskurser. 20

VL4 MEYERS MADHUS 24. NOV. 2010

VL4 MEYERS MADHUS 24. NOV. 2010 VL4 MEYERS MADHUS 24. NOV. 2010 Claus Meyer Gastronomisk entreprenør Adj. Professor i Fødevarevidenskab, KU LIFE Meyer Gruppen 1 Claus Meyer Adm. Dir. Tage Nielsen Support Økonomi: M.v. Buchwald Kommunik.:

Læs mere

Diætistmøde 25. og 26. september 2008. Grethe Andersen, Chefkonsulent, Måltider og Ernæring ga@danishmeat.dk 101004

Diætistmøde 25. og 26. september 2008. Grethe Andersen, Chefkonsulent, Måltider og Ernæring ga@danishmeat.dk 101004 Diætistmøde 25. og 26. september 2008 Grethe Andersen, Chefkonsulent, Måltider og Ernæring ga@danishmeat.dk 101004 Hvad er DMA? Danish Meat Association (DMA) er fælles faglig og administrativ enhed for

Læs mere

Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier. www.madkonceptet.dk

Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier. www.madkonceptet.dk Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier www.madkonceptet.dk Frokostordning Catering Om os vores værdier Kontakt os Frokostordning Få en oplevelse hver dag kl. 12

Læs mere

Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit

Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit 1 PRESSETIPS Jeres køkken skal da i pressen! Lækker veltillavet mad, glade inspirerede medarbejdere og tilfredse mætte kunder er værd at fortælle

Læs mere

MADKVALITET I DANSK TURISME

MADKVALITET I DANSK TURISME MADKVALITET I DANSK TURISME AGENDA Data Egne observationer og analyse Erfaringer fra udlandet FOODs egne projekter plus et par bonus-events Bud på fremadrettet indsats Data fra Danmark TURISMEERHVERVET

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten Husmoderens Claes Benthien i 50 erne & 60 erne Forlaget Vandkunsten Indhold 4 Forord 5 Det danske køkken 9 Husmoderen 15 De daglige indkøb 21 Køkkenet og redskaberne 27 Smalhans 35 Mad og sundhed 41 Morsom

Læs mere

Markedsanalyse. Kantinegæstens stemme

Markedsanalyse. Kantinegæstens stemme Markedsanalyse 23. august 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Kantinegæstens stemme T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Highlights 63 pct. af danskerne har adgang til en kantine

Læs mere

Ny madkultur skabes i køkkener men kræver omlægning og forandring af hoveder og gryder

Ny madkultur skabes i køkkener men kræver omlægning og forandring af hoveder og gryder Ny madkultur skabes i køkkener men kræver omlægning og forandring af hoveder og gryder Hvad skal der til for at indføre et nyt måltids- og sundhedsparadigme? Skal OPUS blive til mere end et forskningsprojekt,

Læs mere

bedste tilverdens Leverandør

bedste tilverdens Leverandør tilverdens bedste Leverandør Vi har smag for gode oste Hos HKI OST står vi til rådighed stort set døgnet rundt, når det handler om ost; vi kører Europa tyndt for at få ostene hjem til rette tid, og bringer

Læs mere

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune 1 Et måltid består af råvarer, der sammensættes til en ret og indtages alene eller sammen med andre. Disse tre elementer råvarerne, retten og rammen

Læs mere

Program. April, maj og juni Arrangementer

Program. April, maj og juni Arrangementer Program April, maj og juni 2012 Arrangementer Få gode ideer til ny tilberedning og servering af påskelammet Prøv noget nyt! Påskelam v/årets kok 2010 Tommy Friis og Rasmus Vingaard Larsen Tommy Friis er

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

Arbejdsform: Teoretisk og praktisk undervisning, kombineret med gruppe og individuelt-arbejde

Arbejdsform: Teoretisk og praktisk undervisning, kombineret med gruppe og individuelt-arbejde MAD SU på Om Kurset Formål Formålet med kurset er at give den studerende mulighed for at tilegne sig evner indenfor madlavning på højt gastronomisk niveau. I dette ligger en holistisk tilgang til måltidet,

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 APPETIT PÅ LIVET Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen skal tilbyde velsmagende og nærende mad, og måltiderne skal være med til at skabe fællesskaber

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet Fremtidsscenarier For fødevareerhvervet Metode Kombination af scenarie og Delphiteknik Scenarie-teknik opstille en eller flere sandsynlige fremtider ud fra nutidens tendenser Delphi-teknik. eksperter bliver

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK FOR ÆLDRE I KØBENHAVNS KOMMUNE 2012-2016 1 INDHOLD Forord...3 APPETIT PÅ LIVET...4 Madkvalitet...5 Det gode måltid...6 Det rette tilbud til den

Læs mere

Gastroskolen. Nyt tilbud til ledige. ernæringshjælper eller andet håndværk med mad.

Gastroskolen. Nyt tilbud til ledige. ernæringshjælper eller andet håndværk med mad. Nyt tilbud til ledige Gastroskolen Et 6-ugers kompetenceforløb for dig som er eller gerne vil være kok, delikatesseassistent, smørrebrødsjomfru, cater, gastronom, tjener, ernæringsassistent, ernæringshjælper

Læs mere

Hvad er det? Hvorfor? Hvordan gør man? Hvad har det med fødevareproducenter at gøre? Jon Sundbo, RUC

Hvad er det? Hvorfor? Hvordan gør man? Hvad har det med fødevareproducenter at gøre? Jon Sundbo, RUC Hvad er det? Hvorfor? Hvordan gør man? Jon Sundbo, RUC Hvad har det med fødevareproducenter at gøre? Hvad er en oplevelse? 2 Hvad er oplevelsesøkonomi? Kaffen koster 100 kr + 50 kr oveni for musik Servicen

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Lokal fødevareforsyning. Ideen med Madfællesskabet

Lokal fødevareforsyning. Ideen med Madfællesskabet Lokal fødevareforsyning Ideen med Madfællesskabet Win-Win-Win: De regionale fødevareproducenter får ny mulighed for afsætning og erhvervsudviklingsmuligheder. Mere sund landbrugsdrift. København får sikker

Læs mere

Madkulturen - Madindeks 2015 81. Idealer om det gode aftensmåltid

Madkulturen - Madindeks 2015 81. Idealer om det gode aftensmåltid Madkulturen - Madindeks 2015 81 5. Idealer om det gode aftensmåltid 82 Madkulturen - Madindeks 2015 5. Idealer om det gode aftensmåltid Madkultur handler både om, hvad danskerne spiser, men også om hvilke

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Heine Schriver. Skanderborg. 200 frivillige hjælpere i Kulturhuset. Man går også i byen for at spise i Skanderborg. Stort interview.

Heine Schriver. Skanderborg. 200 frivillige hjælpere i Kulturhuset. Man går også i byen for at spise i Skanderborg. Stort interview. dinby efterår 2013 Skanderborg 200 frivillige hjælpere i Kulturhuset Man går også i byen for at spise i Skanderborg Stort interview Heine Schriver Vend magasinet - og se kommende arrangementer i Kulturhuset

Læs mere

SPISETID VISION FOR MAD OG MÅLTIDER I HVIDOVRE KOMMUNE

SPISETID VISION FOR MAD OG MÅLTIDER I HVIDOVRE KOMMUNE SPISETID VISION FOR MAD OG MÅLTIDER I HVIDOVRE KOMMUNE KÆRE MEDARBEJDERE OG LEDERE Vi serverer hver dag mad for rigtig mange borgere i kommunen, og i hvert eneste måltid tager medarbejderne hensyn til,

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom!

Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom! Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom! Fortællinger skaber en ramme at forstå både fortidige, nutidige og fremtidige begivenheder i. Vi skal starte med at arbejde med sprogets delelementer.

Læs mere

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD Mad med mening Lise Lykke Steffensen Cand. Agro., HD Ny Nordisk Mad -En succeshistorie om innovation og mad med mening En innovativ satsning baseret på værdier og sammenhængskraft Et innovationskryds mellem

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL Cima Development udvikler ledere, medarbejdere og teams. Vi er specialiseret i at hjælpe: Nyetablerede teams og deres ledere, som skal godt og hurtigt fra start. Teams

Læs mere

Artikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum:

Artikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum: Artikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Artiklen er publiceret i: Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum: Oliver spiller et af sine ynglings

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Diskursanalyse - Form over for kontekst Mentalitetshistorie Begrebshistorie Hvad kan man bruge diskursanalysen til?

Diskursanalyse - Form over for kontekst Mentalitetshistorie Begrebshistorie Hvad kan man bruge diskursanalysen til? Diskursanalyse - Form over for kontekst Når vi laver diskursanalyser, undersøger vi sprogbrugen i kilderne. I forhold til en traditionel sproglig analyse ser man på, hvilket betydningsområder sproget foregår

Læs mere

SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE

SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet 22-11-2014 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Centeråbning

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Program. August, september, oktober og november 2012. Arrangementer

Program. August, september, oktober og november 2012. Arrangementer Program August, september, oktober og november 2012 Arrangementer Sommerretter der er inspireret af sæsonens råvarer v/per Hallundbæk både til portionsanretning og buffet Sommerretter af Per Hallundbæk

Læs mere

1Lieffroy. til under en tusse

1Lieffroy. til under en tusse Mad & Boligs Top 10 gourmet til under en tusse God mad og havudsigt behøver ikke at lægge feriebudgettet i ruiner. Her får du Mad & Boligs Top 10 over restauranter landet rundt, hvor du kan få en gourmetmiddag

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.)

Christian Helms Jørgensen (red.) Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne

Læs mere

Meditation er hjernefitness - og kan skabe bro mellem arbejdsliv og fritid.

Meditation er hjernefitness - og kan skabe bro mellem arbejdsliv og fritid. Henning Daverne Ejer af kursusvirksomheden Lotusheart Meditation er hjernefitness - og kan skabe bro mellem arbejdsliv og fritid. T E B B JO På Magasinet for Medarbejdernes Trivsel, Sundhed og Velvære

Læs mere

www.unisans.dk MADhouse MADhou Tlf 70 24 16 20 - kvalitet, leg og smagsoplevelser Julefrokost

www.unisans.dk MADhouse MADhou Tlf 70 24 16 20 - kvalitet, leg og smagsoplevelser Julefrokost MADhou Tlf 70 24 16 20 - kvalitet, leg og smagsoplevelser Julefrokost www.unisans.dk MADhouse se MADhouse Tænker din virksomhed innovativt? - så pust liv i årets julefrokost Opgrader årets sidste personalefest

Læs mere

SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten

SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materiale til værkstedstimer 2. år, elever og lærere Side 1 af 5 SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materialet viser eksempler

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE. Mad- og måltidspolitik

HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE. Mad- og måltidspolitik HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE Mad- og måltidspolitik INDLEDNING Sund mad er en vigtig forudsætning for læring, trivsel og et godt helbred hele livet igennem. At sikre gode mad- og måltidsvaner forudsætter,

Læs mere

Kreativitet og design.

Kreativitet og design. Kreativitet og design. Dette valghold er for dig, der kan lide at bruge din fantasi og arbejde praktisk og kreativt. Du behøver ikke have særlige forudsætninger, men skal have interesse i at bruge hænderne

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Hvad er GeoPark Odsherred?

Hvad er GeoPark Odsherred? GEOLOGI KUNST KULTURHISTORIE RÅVARER IDENTITET VÆKST - UDDANNELSE Geopark? Hvor køber man billet til parken? Endnu et (turisme)projekt? Hvem interesserer sig for bakker, sten og grus? Istidslandskabet

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Hotel, Restaurant & Catering

Hotel, Restaurant & Catering ANNONCE DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET ANNONCE SEPTEMBER 2016 HORECA-INFO.DK SAMARBEJDE Hvordan kan leverandøren inspirere dig? s06 PERSONALE Rekruttering af de rette mennesker giver plus

Læs mere

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE September 2014 Successen fortsætter - flere Fars køkkenskoler På rekordtid oplevede vi at få 5 fyldte køkkenskoler, som er startet op i august og september. Det er dermed

Læs mere

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B Bilag Bilag 1 Bilag 1A Bilag 1B Bilag 1C Bilag 1D Bilag 1E Bilag 1F Bilag 1G Bilag 1H Bilag 1I Bilag 1J Bilag 1K Bilag 2 Interview med psykolog Annette Groot Vi har her interviewet Annette Groot, Seniorpartner

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Inspirerende mad. i samtalekøkkener og storkøkkener. Af Per Leth Jakobsen

Inspirerende mad. i samtalekøkkener og storkøkkener. Af Per Leth Jakobsen Inspirerende mad i samtalekøkkener og storkøkkener Af Per Leth Jakobsen Inspirerende mad i samtalekøkkener og storkøkkener Af Per Leth Jakobsen INSPIRERENDE MAD i samtalekøkkener og storkøkkener Copyright

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

ELLE Style Awards 2013

ELLE Style Awards 2013 ELLE Style Awards 2013 Tryk play og se trailer af ELLE STYLE AWARD 2013 ELLE Style Awards ELLE Magazine er verdens største modemagasin og udkommer i 43 lande. I år vil Dansk ELLE igen afholde den danske

Læs mere

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Indhold Introduktion 7 Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21 Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Pierre Bourdieu 113 Strukturer, habitus, praksisser 126 Michel Foucault 155

Læs mere

Med udgangspunkt i det gode tilbud v/ Merete Holst Direktør i Meyer Kantiner A/S 26. januar 2012

Med udgangspunkt i det gode tilbud v/ Merete Holst Direktør i Meyer Kantiner A/S 26. januar 2012 MEYER KANTINER - OM KUNDER OG CORPORAT KOMMUNIKATION Med udgangspunkt i det gode tilbud v/ Merete Holst Direktør i Meyer Kantiner A/S 26. januar 2012 Jo bedre udbud jo bedre tilbud! og hvad er så et godt

Læs mere

KAPITEL 3: ROSKILDE FESTIVAL

KAPITEL 3: ROSKILDE FESTIVAL EVENTBOOST Lær hvordan Roskildegruppen formår at hæve et måltid op til en madoplevelse, som samtidig styrker og brander Food Festival. Fødevarerne, maden og måltiderne bliver brugt som et strategisk virkemiddel

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Kick-off den gode smag! Den Gode Smag Bredere udvalg højere kvalitet

Kick-off den gode smag! Den Gode Smag Bredere udvalg højere kvalitet + Kick-off den gode smag! Den Gode Smag Bredere udvalg højere kvalitet gæster og personale. Nye muligheder for netop din restaurant, cafe + Mandag d. 19 maj. 2014 17.00 20.30 Mønstring på Bramsejlsskonnerten

Læs mere

Step by Step - en faseopdelt tilgang til forretningsudvikling

Step by Step - en faseopdelt tilgang til forretningsudvikling EPI-center Danmark er et dynamisk og udviklende branchekontorfællesskab for iværksætter- og mikrovirksomheder, der arbejder inden for online salg og markedsføring. Vores kontorfællesskab strækker sig over

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Ny café med. social opskrift. på menuen

Ny café med. social opskrift. på menuen Ny café med social opskrift på menuen Med stolthed, ranke rygge og spændte blikke blev dørene åbnet i den nye økologiske Café Frida i Aarhus. En socialøkonomisk virksomhed drevet af Den Sociale Udviklingsfond,

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Anne Lise Lykke Andersen m.fl : Naturgeografi jorden og mennesket s. 293 318

Anne Lise Lykke Andersen m.fl : Naturgeografi jorden og mennesket s. 293 318 Opgaver til teksten: Geografi Befolkningsgeografi / Demografi Anne Lise Lykke Andersen m.fl : Naturgeografi jorden og mennesket s. 293 318 teksten mv kan ses på http://frberg hf.dk/intranet/geo/demografi/opgaver/demografi

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2015 Institution Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag UGE 10 7. marts 8. marts 9. marts 10. marts 11. marts Amu nr. 30265-3 42449 45874 42449 42886

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag UGE 10 7. marts 8. marts 9. marts 10. marts 11. marts Amu nr. 30265-3 42449 45874 42449 42886 UGE 9 29. februar 1. marts 2. marts 3. marts 4. marts Amu nr. 30265-3 30265-3 42886 45874 42886 2 dage 30265-3 2 dage 42886 1 dag 45874 Vurdere forskelle på økologiske og konventionelle varer Vurdere forskelle

Læs mere

Køkkenløftet bedre mad og måltidskvalitet

Køkkenløftet bedre mad og måltidskvalitet Køkkenløftet bedre mad og måltidskvalitet Organisering Køkkenløftet handler om at skabe bedre måltider for borgere, der spiser i offentlige institutioner. Hvad skulle indsatsen løse eller udvikle? Køkkenløftet

Læs mere

Teambuildings og kokkeskoler 2010. Indholdsfortegnelse TEAMBUILDINGS OG KOKKESKOLER 2010 1

Teambuildings og kokkeskoler 2010. Indholdsfortegnelse TEAMBUILDINGS OG KOKKESKOLER 2010 1 Virksomheden kan står over for udfordringer der skal løses, ved at I arbejder sammen opnås bedre resultater, udvikle virksomheds medarbejder på teambuilding kursus på Marketenderiet med Lantz. Teambuildings

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Naturbørnehaven Lillemyr

Pædagogisk læreplan for Naturbørnehaven Lillemyr Pædagogisk læreplan for Naturbørnehaven Lillemyr Indledning Naturbørnehaven Lillemyr startede med de første børn d. 1. september 2000. Vi er en integreret ins

Læs mere

Internationale Michelin-kokke gæster Danmark for at deltage i den uofficielle kokkelandskamp The Native Cooking Award 2013

Internationale Michelin-kokke gæster Danmark for at deltage i den uofficielle kokkelandskamp The Native Cooking Award 2013 PRESSEMEDDELELSE JUNI 2013. Internationale Michelin-kokke gæster Danmark for at deltage i den uofficielle kokkelandskamp The Native Cooking Award 2013 Den 31. august og 1. september forvandler internationale

Læs mere

Undervisningsplan for hjemkundskab

Undervisningsplan for hjemkundskab Undervisningsplan for hjemkundskab Hjemkundskab introduceres fra 0. klasse og afsluttes i 9. klasse, som en integreret del af fagene: biologi, fysik, idræt (motion/svømning), geografi, samfundsfag, historie,

Læs mere

Brønderslev Gymnasium og HF. Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og HF

Brønderslev Gymnasium og HF. Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og HF Brønderslev Gymnasium og Islands Allé 20 Tlf.: 98 822 722 9700 Brønderslev post@brslev-gym.dk Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og På Brønderslev Gymnasium og er uddannelse aldrig en hyldevare.

Læs mere

Oldtidskundskab C Religion C. Valgfag A. Biologi C. Kunstnerisk fag C. Samfundsfag C. Valgfag C. Oldtidskundskab C. Religion C.

Oldtidskundskab C Religion C. Valgfag A. Biologi C. Kunstnerisk fag C. Samfundsfag C. Valgfag C. Oldtidskundskab C. Religion C. Verden omkring dig er fyldt med. Tænk på din mobiltelefon, der er proppet med teknologisk udstyr. Tænk på emballage, cremer og kosmetik, der er fyldt med kemiske stoffer. Eller tænk på den moderne genforskning,

Læs mere

Social kapital i værkstedet

Social kapital i værkstedet Social kapital i værkstedet Af Kim Kabat Hvordan finder man en fælles platform for det pædagogiske arbejde i værkstederne på tværs af faglige traditioner og forståelser af kerneopgaven på en produktionsskole?

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Appetit på Forandring Food Festival 2012 Aarhus

Appetit på Forandring Food Festival 2012 Aarhus Appetit på Forandring Food Festival 2012 Aarhus En bred kreds af partnere skaber i 2012 en festival for alle de mennesker, kokke, producenter, udviklere og avlere, der forbedrer og udvikler den danske

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Ny Nordisk. Hvad er nu det?

Ny Nordisk. Hvad er nu det? Ny Nordisk Hvad er nu det? 3 Mango Granatæble cous-cous pasta iceberg Hvidvins eddike Olivenolie Aarhus Manifestet 2004: DET NY NORDISKE KØKKEN Vi nordiske kokke finder tiden moden til at skabe et

Læs mere

Køkkenløftet bedre mad og måltidskvalitet

Køkkenløftet bedre mad og måltidskvalitet Køkkenløftet bedre mad og måltidskvalitet Køkkenløftet handler om at skabe bedre måltider for borgere, der spiser i offentlige institutioner. Hvad skulle indsatsen løse eller udvikle? Køkkenløftet handler

Læs mere

Samfundsfag på Århus Friskole

Samfundsfag på Århus Friskole Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk

Læs mere

MANGOEN. Et undervisningsforløb

MANGOEN. Et undervisningsforløb MANGOEN Et undervisningsforløb Udarbejdet af: Maria Wulff Christiansen, Anne Borg Jensen, Maria Buch Jensen og Mikkel Dresen. Hvorfor er emnet relevant? I Danmark har der gennem tiden været en tradition

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Side 1 af 15. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Side 1 af 15. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2016 Erhvervsgymnsasiet

Læs mere

Mad med mening mad og måltidspolitik for:

Mad med mening mad og måltidspolitik for: Mad med mening mad og måltidspolitik for: (borgere visiteret til madordninger i Hillerød kommune) Forord: Hillerød kommune ønsker med en mad- og måltidspolitik for de ældre at opsætte mål for kvaliteten

Læs mere

14 U l r i c h B e c k

14 U l r i c h B e c k En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Dansksprogede grønlænderes plads i et Grønland under grønlandisering og modernisering. Ulrik Pram Gad

Dansksprogede grønlænderes plads i et Grønland under grønlandisering og modernisering. Ulrik Pram Gad Dansksprogede grønlænderes plads i et Grønland under grønlandisering og modernisering En diskursanalyse af den grønlandske sprogdebat - læst som identitetspolitisk forhandling Ulrik Pram Gad Eskimologis

Læs mere

Menneskets forhold til naturen

Menneskets forhold til naturen Menneskets forhold til naturen Overordnede problemstillinger Naturen er en del af din hverdag. Havregryn, kaffe og smør er alle bearbejdede produkter hentet fra naturen. Meget af det tøj, du har på, er

Læs mere

KU den 2.12.2013 Mette Trangbæk Hammer narrativledelse.org

KU den 2.12.2013 Mette Trangbæk Hammer narrativledelse.org Vores veje ind i (narrativ) ledelse... Arbejdets kerneydelse er vigtigste kontekst Individet Det fælles Frihed Forretning Fokus og temaer Fokus på narrativ ledelse: på mikroniveau, i et organisatorisk/

Læs mere