Oktober - November 2006 nr. 2

Transkript

1 95. årgang 2006 Oktober - November 2006 nr. 2 Advanta-køb forstærker alliancen med Limagrain Oreby Gods satser på planteavl af høj kvalitet Foreløbige resultater fra årets frøavlsforsøg Hvordan fungerer processen med certificering m.m. i DK

2 DLF TRIFOLIUM DLF-TRIFOLIUM Danmark: Hovedkontor: Ny Østergade 9. Postboks 59. DK-4000 Roskilde. Telefon Telefax DLF-TRIFOLIUM på internettet: Afdelinger på Sjælland: Ringsted, Smålodsvej 22, Benløse, 4100 Ringsted. Tlf Fax Herfølge, Bjergvej 4, 4681 Herfølge. Tlf Fax Afdelingen på Bornholm: Aakirkeby, Birgersvej 15, 3720 Aakirkeby. Tlf Fax Afdelinger på Lolland-Falster: Nr. Alslev, Nr. Vedbyvej 1, Postboks 49, 4840 Nr. Alslev. Tlf Fax Nakskov, Stensøvej 1, 4900 Nakskov Tlf Fax Afdelingen på Fyn-Langeland: Odense, Højmevej 12, Højme, 5250 Odense SV. Tlf Fax Afdelinger i Jylland: Hadsund, Produktvej 10, 9560 Hadsund. Tlf Fax Randers, Carlsberggaard, Hadstenvej 20, 8900 Randers. Tlf Fax Langkastrup, Kastrupvej 5, Langkastrup, 8900 Randers. Tlf Fax Hedensted, Odinsvej 20, Postboks 8, 8722 Hedensted. Tlf Fax Skodborg, Industriparken 22, Skodborg, 6630 Rødding. Tlf Fax Planteforædling: DLF-TRIFOLIUM A/S, Dansk Planteforædling. Research Division Højerupvej 31, Postboks 19, 4660 Store Heddinge. Tlf Fax Medlemsblad for DLF AmbA Udgiver: DLF AmbA Oplag: stk. Artiklerne må gengives med kildeangivelse. Grafisk produktion og tryk: Litotryk Svendborg A/S Redaktion: Lars Johansen (ansvarshavende) lj@dlf.dk Ny Østergade 9 Postboks Roskilde Tlf Fax Redaktionsudvalg: Landskonsulent Christian Haldrup, Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Skejby Århus N. Seniorkonsulent Rune Munch-Andersen Patriotisk Selskab, Ørbækvej Odense SØ. Godsejer Benny Kirkebække Christensen Hevringholm Allingåbro Avlschef Erling Christoffersen DLF-TRIFOLIUM A/S Odense SV. Gårdejer Poul Skov Nielsen Hanebjergvej 2, Sallerup Vordingborg Gårdejer Poul Jensen Øster Kyvlingsvej 10, Kyvling Tarm Gårdejer Christian Høegh-Andersen Luenhøj, Sdr. Kirkebyvej Nykøbing Falster Prodana Seeds A/S: Salg af plænegræs, færdiggræs, hydrosåning, gødning, blomsterløg og konsumfrø Fåborgvej 248, 5250 Odense SV. Tlf Fax

3 95. årgang 2006 Oktober - November 2006 nr. 2 Købet af Advanta's græsfrøaktiviteter er nu gennemført INDHOLD Advanta-køb forstærker alliancen med Limagrain Oreby Gods satser på planteavl af høj kvalitet Foreløbige resultater fra årets frøavlsforsøg Hvordan fungerer processen med certificering m.m. i DK Forsiden Oreby Gods' mange gamle solitære egetræer er blevet godt beskyttet gennem mange generationer. Rundt om træet er der et raftehegn, som beskytter mod beskadigelser af rod og top. Her finder du DLF-TRIFOLIUM 2 Lederen 3 Advanta-køb forstærker alliancen med Limagrain 4 Oreby Gods satser på planteavl af høj kvalitet 6 Første forsøgsdyrkning af genmodificerede græsser på friland 9 Foreløbige resultater fra årets frøavlsforsøg 10 Hvordan fungerer processen ved certificering og basisfrø i Danmark 12 Høsten Personalia 15 DLF-TRIFOLIUM har købt Advanta Seeds s kløver- og græsfrøaktiviteter inden for forædling, produktion og engrossalg. Handlen blev juridisk set afsluttet den 2. oktober 2006, men har økonomisk virkning allerede fra den 1. juli Sælgeren er den franske frøkoncern Limagrain, der som led i handlen overtager DLF-TRIFOLIUM koncernens korn-, ærte- og hørfrøaktiviteter uden for Danmark. Herved befæster DLF-TRIFOLIUM koncernen sin position som verdens største kløver- og græsfrøvirksomhed. Købet forstærker vort produktprogram og giver yderligere mulighed for at realisere stordriftsfordele til glæde for ejere og kunder. Transaktionerne, der sker som led i opfyldelsen af DLF- TRIFOLIUM's strategiplan , er et udtryk for strategisk fokusering på vor kerneforretning og styrkelse af koncernens afsætningsgrundlag, idet Limagrain fortsætter med distribution af en række af vore frøsorter på vigtige markeder i Vesteuropa, for visse produkters vedkommende på eksklusivbasis. Herudover overtager DLF-TRIFOLIUM aktiemajoriteten i det franske selskab Top Green, hvorefter DLF-TRIFOLIUM ejer 66,6% og Vilmorin, et Limagrain kontrolleret selskab, ejer 33,3%. Top Green er det førende selskab på det professionelle plænegræsmarked i Frankrig. Overtagelsen af Advanta Seeds s græsfrøaktiviteter omfatter et samlet salg på ca tons årligt svarende til ca. 10% af markedet i Vesteuropa. I Danmark overtager vi en moderne produktionsenhed i Hedensted med ca tons græsfrøproduktion. Advanta har godt 300 frøavlere i Danmark, som vil blive tilbudt medlemskab af DLF AmbA. Truels Damsgaard 3

4 Advanta-køb forstærker alliancen med Limagrain BEDRIFTSbesøg Af Lars Johansen Redaktør DLF-TRIFOLIUM A/S DLF-TRIFOLIUM køber Advanta's græsfrøaktiviteter inden for forædling, produktion og engrossalg af Limagrain. Samtidig afhændes Innoseeds korn-, ærte- og hørfrøaktiviteter til Limagrain. Handlerne indebærer en fokusering af DLF-TRIFOLIUM s forretningsmæssige platform og samtidig styrkes alliancen med Limagrain i form af en fornyelse af samhandelsaftalerne mellem parterne. DLF-TRIFOLIUM overtager kontrollen med Top Green. DLF-TRIFOLIUM har overtaget Advanta's kløver- og græsfrøaktiviteter inden for forædling, produktion og engrossalg fra Limagrain koncernen med virkning fra den 1. juli Samtidig har DLF-TRIFOLIUM koncernen afhændet Innoseeds korn-, ærte- og hørfrøaktiviteter som led i en strategisk fokusering af aktivitetsgrundlaget. Med denne aftale styrker DLF-TRIFOLIUM sin strategiske position. Samtidig styrkes alliancen med Limagrain koncernen. Advanta er en anerkendt aktør i græsfrøindustrien, og der er næppe nogen tvivl om, at den kombinerede DLF-TRIFOLIUM, Innoseeds og Advanta virksomhed giver en unik platform i den globale græsfrøindustri. Handlerne blev formelt afsluttet den 2. oktober Virksomhed i tre lande Købet af Advanta's græsaktiviteter omfatter virksomheder i Holland, Danmark og USA. Advanta i Holland opererer med udgangspunkt i byen Kapelle i den sydvestlige del af Holland. I Kapelle varetages rensning, opsækning og ekspedition af frø, ligesom eksportsalg og administrationen foregår herfra. Der er i Kapelle ca m² lager og administrationsbygninger med en kapacitet på ca tons frø og tons majs årligt. Advanta har traditionelt behandlet majs på anlægget i Kapelle. Græsforædlingen foregår i Moerstraden, der ligger i samme område som Kapelle. Som led i handlen overtager DLF- TRIFOLIUM alle Advanta's sorter, sorter i anmeldelse, forædlingsmateriale og rettigheder i tilknytning hertil. I Holland produceres ca tons med hovedvægten i nærområdet omkring Kapelle, som ligger i et godt frøavlsom- Købet af Advanta's græsaktiviteter blev afsluttet den 2. oktober På billedet underskrives transaktionsdokumenter. Siddende fra højre: Jean-Christophe Gouache, adm. direktør, Limagrain Vernuil Holding; Truels Damsgaard, adm. direktør, DLF-TRIFOLIUM og Gert van Straalen, adm. direktør, Innoseeds Group. råde. Foruden frøindtag i Kapelle leverer frøavlerne frø til syv modtagestationer, hvorfra råvaren efterfølgende flyttes til Kapelle for rensning og processering. Advanta's danske aktiviteter består af frøavl og frøbehandling, hvor Advanta producerer ca tons frø. De danske aktiviteter er baseret i Hedensted med en lagerkapacitet på m² og en tilhørende kontorbygning på 500 m². Herudover lejes en modtagefacilitet i Sorø, hvor frø tages ind fra avlere på Sjælland for efterfølgende at blive transporteret til rensning i Hedensted. I USA omfatter købet Advanta's græsforædlingsstation ved Albany, Oregon med tilhørende forædlingsprogram. I alt omsætter Advanta tons kløver- og græsfrø årligt fordelt ca. 50/50 mellem engrossalg og detailsalg. Overtagelsen omfatter i alt ca. 130 medarbejdere. En betydelig kunde Limagrain bibeholder Advanta's distributionsapparat, herunder alle Advanta's varemærker, idet detailsalg af majs og fodergræs er strategiske aktiviteter for Limagrain. Der er stor synergi forbundet med samdistribution af majs og fodergræs, da disse produkter sælges gennem grovvarebranchen til landmænd. Med Advanta overtog Limagrain detailsalgsaktiviteter i Benelux, UK, Tyskland, Frankrig, Italien og Spanien. Limagrain har i forbindelse med salget af græsfrøaktiviteterne samtidig brug for en græsfrøpartner, som kan sikre Limagrain konkurrencedygtige græsprodukter både i form af frø og nye sorter. 4

5 Tilsvarende har det været vigtigt for DLF- TRIFOLIUM at sikre en fremtidig afsætningskanal. Derfor har parterne indgået samhandelsaftaler vedrørende foder- og plænegræs, der for en femårig periode binder Limagrain og de tilbageværende detailsalgsaktiviteter i Advanta til at markedsføre sorter og købe frø fra DLF- TRIFOLIUM koncernen. Således vil Limagrain koncernen samlet set købe ca tons frø årligt fra DLF-TRIFOLIUM koncernen til afsætning gennem detailsalgsnetværket. Heri indgår den eksisterende fodergræsaftale mellem DLF-TRIFOLIUM og Limagrain samt plænegræsaftalen mellem Top Green og Vilmorin (et børsnoteret selskab kontrolleret af Limagrain). Samdistribution af fodergræs og majs er også vigtig for DLF-TRIFOLIUM i Benelux, UK og Danmark. Limagrain er markedsleder i Europa inden for majs, og i lighed med græsset har parterne indgået en samhandelsaftale, hvor DLF-TRIFOLIUM koncernen får mulighed for at distribuere majssorter fra Limagrain. Ny struktur I forbindelse med købet af Advanta's græsaktiviteter er der tale om køb af virksomhed i form af forretningsaktiviteter samt aktiver og passiver tilknyttet disse forretningsaktiviteter. Det betyder, at DLF-TRIFOLIUM overtager ingen selskaber (juridiske enheder). Således overtager DLF-TRIFOLIUM Advanta's aktiviteter i Danmark, som vil blive integreret i de eksisterende strukturer. De hollandske aktiviteter købes af et nyetableret selskab, DLF-TRIFOLIUM Netherlands B.V., og de amerikanske forædlingsaktiviteter købes af et ligeledes nyetableret selskab, DLF- TRIFOLIUM Oregon LLC. De Advanta-græsfrøaktiviteter, som overtages af DLF-TRIFOLIUM, giver mulighed for at realisere synergier set i forhold til de allerede eksisterende aktiviteter. De konkrete tiltag skal analyseres i den kommende tid. I forbindelse med salget af Innoseeds korn-, ærte- og hørfrøaktiviteter sælges alle aktierne i Innoseeds S.A., Frankrig, Innoseeds GmbH, Tyskland og Innoseeds s.r.o. (og dermed også aktierne i dattervirksomheden Plant Select), Tjekkiet. I en virksomhedsoverdragelse sælges forretningsaktiviteter samt aktiver og passiver tilknyttet korn-, ærte- og hørfrøaktiviteterne i Innoseeds B.V., Holland, Innoseeds Ltd., England samt ærtesorter forædlet af DLF-TRIFOLIUM. DLF-TRIFOLIUM overtager Advanta's produktionsfacilitet i Kapelle i den sydvestlige del af Holland For at sikre en effektiv overdragelse af virksomhed har parterne indgået en række serviceaftaler. Disse omfatter bl.a. køb af forædlingsydelser i en overgangsperiode, indtil forsøg m.v. kan flyttes til DLF-TRIFOLIUM s egne forsøgsstationer. Top Green samler franske plænegræsaktiviteter Advanta's og Innoseeds MDG s franske plæneaktiviteter overdrages til Top Green. Top Green blev etableret som et 50/50- ejet joint ventureselskab mellem DLF- TRIFOLIUM og Vilmorin i 2000 med det formål at virke som bl.a. bindeled mellem DLF-TRIFOLIUM som frøforædler og producent og Vilmorin, som markedsfører af plænegræs til private haveejere. Som led i den samlede Advanta-handel omstruktureres markedstilgangen i Frankrig på plænegræssiden. Dette indebærer, at Advanta's plænegræsaktiviteter og Innoseeds MDG s plænegræsaktiviteter i Frankrig integreres i regi af Top Green. Herved styrkes distributionskraften på såvel det professionelle som det private segment. Samtidig overtager DLF-TRIFOLIUM kontrollen med Top Green, således at DLF- TRIFOLIUM ejer totredjedele og Vilmorin ejer entredjedel af aktiekapitalen i Top Green. Fra familievirksomhed til international frøkoncern Advanta Seeds udsprang af en hollandsk / engelsk fusion i Ti år senere er Advanta's aktiviteter spredt efter flere ejerskifter. Advanta Seeds blev etableret i 1996 ved en industrifusion mellem det hollandske frøselskab Van der Have og det engelske Zeneca Seeds. Van der Have, der var ejet af de hollandske sukkerfabrikker, blev etableret i 1932 som et familiefirma. Selskabet havde et bredt afgrødefokus med vægt på sukkerroer, olie- og proteinplanter, korn, græs, løg og nogle mindre afgrøder. Van der Have købte Østergaards Frøavl i 1976 og Mommersteeg i 1979, hvilket skabte en betydelig strategisk platform indenfor græsfrø bl.a. med produktionsbase i Danmark. Zeneca Seeds havde udspring i en opsplitning af konglomeratet Imperial Chemical Industries (ICI). Kort efter skabelsen af medicinalkoncernen AstraZeneca blev bl.a. frøaktiviteterne udskilt, og Advanta Seeds opstod som en fusion mellem de engelske og hollandske frøfirmaer. Efter nogle års drift besluttede ejerne at sætte Advanta til salg. Det var ikke kerneaktiviteter. Advanta omsatte på det tidspunkt for ca. 400 millioner euro svarende til ca. 3 mia. kroner. I 2004 blev Advanta solgt til Syngenta, som overtog de nordamerikanske aktiviteter inden for majs og sojabønner. De øvrige aktiviteter blev købt af den amerikanske kapitalfond Fox Paine. I februar 2005 sælger Fox Paine Advanta's europæiske frøaktiviteter (foruden sukkerroeaktiviteterne), solsikkeaktiviteterne i Nordamerika samt græsaktiviteterne til Limagrain. Limagrain tilbyder efterfølgende DLF- TRIFOLIUM at overtage Advanta's græsfrøaktiviteter (excl. detailsalgsaktiviterne). 5

6 Oreby Gods satser på planteavl af høj kvalitet BEDRIFTSbesøg Af Stig Oddershede Avlschef DLF-TRIFOLIUM A/S Driften af landbrugsjorden på Oreby sker med udgangspunkt i maskinstationstakster for de ydelser, der leveres i den enkelte mark. Dette sker for at opnå det bedst mulige overblik over omkostningerne i driften. Der dyrkes i øjeblikket 9 forskellige afgrøder på Oreby, hvoraf græs- og kløverfrø udgør 155 ha ud af det samlede areal på 558 ha. Oreby gods har i år været besøgsvært for 3 frøavlsforsøg, finansieret af DLF-TRIFOLIUM og udført af den lokale landboforening. Resultaterne af disse forsøg er ved at blive gjort op, og de vil blive offentliggjort senere på efteråret. Landbruget drives som et rent planteavlsbrug med driftsleder Bo Nymand i spidsen. Han har 3 fastansatte maskinførere. Vi prioriterer højt at have velkvalificerede og engagerede medarbejdere, der gør det muligt at satse på en højkvalitets produktion i afgrøder, som kræver en optimal indsats for at lykkes, fastslår Bo Nymand. Udover Oreby Gods har man et samarbejde med forskellige naboer, som omfatter pasningsaftaler, maskinydelser og driftsledelse. Herunder Berritzgaard Gods som ejes af Fredrik Rosenørn-Lehn. Bo Nymand og hans mandskab opererer således på omkring ha landbrugsjord. Driften af landbrugsjorden sker med udgangspunkt i maskinstationstakster for de ydelser, der leveres i den enkelte mark. På denne måde er der til stadighed fokus på drifts- og maskinomkostninger, og man tvinges til at vurdere omkostningsniveau i forhold til indtjening. Denne øvelse ser både ejer og driftsleder store fordele ved. De penge maskinerne tjener ind, skal sættes i forhold til afskrivninger og vedligehold, så hermed får jeg en god indikator for, om en maskine har et fornuftigt driftsregnskab eller om der skal findes et alternativ, mener Bo Nymand. Afgræsning af engrapgræs Oxford er en stor opgave for fårene i år efter den meget nedbør i august, der har sat fart i væksten. Frøudlæg etableres om foråret Bo Nymand er klar til at prøve kræfter med de fleste landbrugsafgrøder. Og de 9 forskellige afgrøder i markplanen fortæller da også, at det er en person med stor faglig dygtighed, der vælger de afgrøder, der skal dyrkes. Blandt frøarterne dyrkes hvidkløver, engrapgræs, rødsvingel og strandsvingel. Gennem flere år er alle udlæg sket i vårbyg sået på dobbelt rækkeafstand. Udlægget sås med en Väderstad Rapid såmaskine, der er påmonteret udstyr Oreby Gods, som er beliggende lidt nord for Sakskøbing, har siden 1970 været ejet af kammerherre, hofjægermester Michael baron Rosenørn-Lehn. Godset har været i familiens eje i 8 generationer og den første baron Abraham Lehn indførte i 1730-erne kløverdyrkningen på Lolland. Der dyrkes stadig kløver på Oreby Gods, nu under Bo Nymands kyndige driftsledelse. Han har haft ansvaret for den daglige landbrugsdrift i 17 år. Oreby Gods består af gårdene Orebygård og Rodsnæs med skovdistrikt. Godset består af 630 ha landbrug og 207 ha skov samt 3 ha med driftsbygninger, boliger mv. Oreby Slot, som har stået tomt siden 1967, blev sammen med det halve af parken solgt fra i 2002, og godsets hovedbygning er nu på Rodsnæs. til ammoniaknedfældning. Ammoniakken placeres imellem hver anden sårække. De forreste rulleskær på såmaskinen sår korn og de bagerste rulleskær sår frø. Sårørene til frø er modificerede, idet der er svejset en stump rør på nederst i en vinkel, så åbningen peger lidt bagud. Det betyder, at frøet bliver blæst lidt bagud ved såningen, og at sådyben bliver tilpas. Metoden fungerer meget fint og udlæggene bliver meget ensartet etableret. Vi har valgt at så alt vort frøudlæg om foråret for at minimere opformeringen af ukrudtsgræsser som f.eks. væselhale. Men forårsudlæg kræver, at der er styr på såteknikken, så frøet bliver placeret i en tilpas sådybde, ellers er risikoen for et dårligt udlæg alt for stor, vurderer Bo Nymand Hvidkløver kræver stor omhyggelighed Hvidkløver etableres sammen med engrapgræs i vårbyg. En blanding af 800 g hvidkløver og 8 kg engrapgræs sås på 24 6

7 Afgrødefordeling på Oreby og Rodsnæs for 2006 Hvid vinterhvede, brød Vårbyg, malt Hybridrug, fremavl Sukkerroer Vinterraps, fremavl Konservesært Engrapgræs Conni Engrapgræs Oxford Rødsvingel Celianna Rødsvingel Greenshine Hvidkløver Nanouk Vedv. græs Brak I alt Ha 46 ha 113 ha 68 ha 75 ha 22 ha 24 ha 23 ha 35 ha 44 ha 23 ha 30 ha 27 ha 28 ha 558 ha cm rækkeafstand mellem byggen, som også er sået på 24 cm rækkeafstand. De 8 kg engrapgræs er passende for at få en tilfredsstillende plantebestand, når sorten Conni skal etableres. De lidt mere pågroende sorter kan trækkes lidt i udsædsmængde. Til ukrudtsbekæmpelse i byggen anvendes Basagran 480 og Stomp i en splitbehandling, og der bliver holdt et godt øje til bladrandbiller. Vi har dyrket ærter og hvidkløver i mange år, så bladrandbiller kan være meget ihærdige i vore udlægsmarker med hvidkløver. Hvis der har været ærter eller hvidkløver i nabomarken starter angrebet ofte fra den side, så der fører jeg hyppigt tilsyn, så vi kan nå at gribe ind, hvis billerne bliver for aggressive, fortæller Bo Nymand. Det er en enkelt gang sket, at bladrandbillerne har fået held med deres forehavende, så hvidkløveren er forsvundet i et bælte mod hegnet, så det er en årlig tilbagevendende opgave at beskytte kløverudlægget. Om efteråret, når spildbyggen og kløveren er groet godt til, bliver marken afgræsset med får. De æder det meste ukrudt og gnaver byggen godt i bund, så den efterfølgende Reglone behandling kan komme i bund og rense effektivt op i det ukrudt, der er tilbage. Tidlig sort på tidlig lokalitet Det er sorten Nanouk, der har været dyrket de seneste 8 år. Det er en småbladet tidlig sort, som blomstrer tidligt. Oreby er i forvejen en tidlig lokalitet, så der er brug for honningbier, der er godt udviklet allerede midt i juni, hvor Nanouk er i fuld blomst. Vi har et godt samarbejde med en biavler fra Sjælland, som kan levere gode og stærke bifamilier, når afgrøden er klar til at blive bestøvet, konstaterer Bo Nymand. Kløversnudebiller og kløvergnavere er et tiltagende problem, så her er mindst 2 behandlinger mod skadedyr påkrævet, for at undgå at larverne ødelægger frøene. Der er flere eksempler fra økologiske bedrifter på, at disse insekter kan ødelægge frøsætningen fuldstændigt, så det gælder om at holde et vågent øje med dem. Er der godt bestøvningsvejr fra midten af juni, er der gode chancer for et fornuftigt udbytte. De seneste par år har udbyttet været på den rigtige side af 800 kg, men er forholdene mindre optimale, kan udbyttet nærmere være det halve. Frøavlsforsøg er god inspiration og gode at lære af Oreby Gods har i år været forsøgsvært for 3 frøavlsforsøg, som er finansieret af DLF-TRIFOLIUM og udført af den lokale landboforening. Disse forsøg har været Luftfoto af Rodsnæs, som består af to avlsbygninger, hver på m² samt hovedbygningen, hvor ejeren bor. Avlsbygningerne bliver brugt til maskinlade, traktorgarage, værksted, mandskabsrum m.m. genstand for stor opmærksomhed fra andre frøfolk. Det kan bl.a. nævnes, at konsulenter og forskere fra hele Norden, som deltog i et frøseminar i Danmark arrangeret af Nordisk Jordbrugs Forskning, tog på ekskursion til Oreby i juni. De blev præsenteret for frømarker så flotte, at en af de garvede frøkonsulenter fra Sverige måtte fælde en tåre af bar benovelse og glæde! Senere var Oreby vært for DLF's årlige markvandring på Lolland-Falster. Resultaterne af forsøgene er i gang med at blive gjort op, og vil blive offentliggjort senere på efteråret og udsendt til alle DLF- TRIFOLIUM's frøavlere. Her skal blot nævnes et par enkelte delresultater. De foreløbige resultater viser, at vækstregulering kombineret med ekstra kvælstof giver merudbytte i rødsvingel og engrapgræs. Forsøgene viser også, at strandsvingel kvitterer Michael Rosenørn-Lehn på godskontorets terrasse med udsigt over Sakskøbing fjord. Forskere og konsulenter fra hele Norden var i juni på ekskursion til Oreby. Her fortalte Bo Nymand bl.a. om den svære kunst at dyrke Conni engrapgræs. 7

8 Avlsbygninger på Oreby er nu moderniseret med indvendige stålspær og anvendes til frø og korntørring. Gavlen prydes af den nuværende ejers tipoldefar, Otto Ditlev Rosenørn-Lehns monogram. ODRL blev af lokalbefolkningen oversat til "Oh du rige lollik!". Driftleder Bo Nymand foran årets høst af hvidkløver. Bunken repræsenterer en værdi på over kr. for en svampesprøjtning i foråret. Til gengæld påvirkes udbyttet i strandsvingel ikke af en behandling med Primera mod græsukrudt i maj. Forsøgene bekræfter observationer i praksis Disse forsøgsresultater overrasker ikke Bo Nymand. Vi har en klar fornemmelse af, at vi med de nuværende N-normer har nået et kvælstofniveau, der er problematisk lavt i forhold til kvaliteten af de afgrøder, vi skal leve af at producere. Det gælder ikke mindst i frøgræs, hvor vi har indtrykket af, at N-normerne ikke tager højde for de merudbytter, forsøgene viser for ekstra kvælstof i kombination med vækstregulering. Et andet eksempel er udlægsmarkerne, som i mange tilfælde skal startgødes lige efter høst af dæksæden for at nå en normal efterårsudvikling. Simpelthen fordi dæksæden har tømt jorden for tilgængelig kvælstof. Det er der heller ingen N-norm for, fortsætter Bo Nymand. Behov for måltal Jeg vil opfordre DLF til at arbejde hårdt for at udvikle nogle nye rensemetoder til frø, for der er ingen sammenhæng mellem de politiske krav om øgede nedskæringer på kemikalieforbruget, og de krav som frøkunderne stiller om rent frø fri for ukrudt. Der er i hvert fald behov for at få justeret på måltallene for behandlingsindeks i frøafgrøderne, konstaterer Bo Nymand. Frøafgrøderne på Oreby bliver i foråret manuelt gået igennem for at fjerne uvelkomne ukrudtsarter. Det er efterhånden et særsyn blandt danske frøavlere! Naturen er højt prioriteret på Oreby Når man færdes på Oreby, fornemmer man en stor kærlighed og omsorg for naturen. Der er et mylder af fasaner, harer og råvildt, som færdes hjemmevant i mark og hegn. Udsætningen af fasaner er som et forsøg trappet helt ned over 3 år til 0 i 2006 og 2007, og kun hanerne er jagtbare. Formålet er at finde ud af, om der kan etableres en naturlig bestand af fasaner, som vil trives og opretholdes. Der er før den 5-årige forsøgsperiodes start udsat vilde fasaner fra Bornholm, hvor hønerne skulle være særlige omsorgsfulde og dygtige til at få afkommet godt i vej. For at give projektet de bedste chancer, laver naturforvalteren på Oreby i samarbejde med driftslederen en række tiltag i form af vildtvenlige randzoner med forskellig variation af beplantning. Landskabet bærer synligt præg af, at der bliver sat ressourcer af til biotoppleje, vedligeholdelse af hegn, diger, mergelgrave, rabatter og markkanter, og som gæst har man en klar fornemmelse af, at naturen på Oreby ikke kunne ønske sig nogen bedre til at forvalte de smukke rammer. Oreby Godt har lavet integrerede randzoner til vildtet, længe inden det blev moderne. Her ses et eksempel med hegn, kortklippet og uklippet vegetation samt fræset bed ind mod en rapsmark. Hvidkløveren har udviklet godt med udløbere midt i september. En perfekt såteknik sikrer en optimal plantebestand af engrapgræs og hvidkløver. 8

9 Første forsøgsdyrkning af genmodificerede græsser på friland Af Klaus K. Nielsen Udviklingsdirektør DLF-TRIFOLIUM A/S Miljøministeriet har netop godkendt en ansøgning fra DLF-TRIFOLIUM om tilladelse til at etablere en forsøgsdyrkning af genmodificerede (GM) græsser. Dette markforsøg vil være det første med GM græsser såvel her i landet som i hele Nordeuropa. Dyrkningen drejer sig om almindelig rajgræsplanter, som har fået indsat gener fra løgplanten, hvorved de producerer forøgede mængder af sukker i form af de såkaldte fruktaner. Fruktaner udgør græssets naturlige energikilde og er nødvendige for, at køerne kan fordøje græsset og udnytte proteinet. I konventionelle fodergræsser falder fruktanindholdet og dermed græssets næringsværdi hen over sommeren. GM græsserne har været dyrket i væksthuse igennem flere sæsoner. De har her haft et op til 3 gange forøget indhold af fruktaner, som holder sig på et højere niveau igennem hele vækstsæsonen. Som det næste vigtige skridt skal det nu testes, om græsserne har samme høje fruktanindhold under naturlige dyrkningsforhold. Et højt og stabilt fruktanindhold vil forbedre foderudnyttelsen gennem øget proteinoptagelse. Dermed øges produktiviteten og behovet for andet grovfoder mindskes. Det forventes, at den Billedet viser den 90 kvadratmeter store forsøgsmark, der er omgivet af en 4 meter bredt værnebælte. Et 1,7 m højt haretæt dyrehegn beskytter planterne mod vildt. forbedrede foderudnyttelse desuden vil have en positiv miljøeffekt, fordi udledning af overskydende næringsstoffer reduceres. Græsstænglerne fjernes inden udvikling af blomster De genmodificerede høj-fruktan græsser plantes ud på forsøgsmarken i efteråret 2006, og forsøget afsluttes efter dyrkningssæsonen Forsøgsmarken, som udgør et areal på 90 m², er omkranset af et dyrehegn og ligger adskilt fra anden græsdyrkning. En betingelse for godkendelsen af denne forsøgsdyrkning er, at GM græsserne ikke producerer blomster og pollen. Dette sikres ved fjernelse af alle græsstængler, inden disse når at udvikle blomster. Der vil således ikke forekomme blomstrende græsser i forsøgsmarken. De 18 genmodificerede linier er plantet ud i parceller hver på én kvadratmeter. Hvert kvadrat indeholder 25 planter (markeret med gule skilte). Forsøget inkluderer desuden 8 konventionelle sorter (markeret med hvide skilte), der bruges som reference til de genmodificerede planter. Sammenligning med konventionelle sorter Det primære formål med forsøgsdyrkningen er at sammenligne GM græssernes fruktanindhold med konventionelle sorter under naturlige dyrkningsforhold på friland. Desuden vil andre vækst- og kvalitetsparametre blive undersøgt, bl.a. græsplanternes modstandsdygtighed overfor sygdomsangreb samt deres generelle vækst og udbytte. Denne mulighed for at teste de genmodificerede græsser på friland vil bringe værdifulde resultater og erfaringer, som DLF kan udnytte i bestræbelserne på at frembringe nye, høj-værdi fodergræssorter. 9

10 Foreløbige resultater fra årets frøavlsforsøg Af Erling Christoffersen, Avlschef, DLF-TRIFOLIUM A/S. Efter en forsigtig start i 2005 med 19 frøavlsfor- SØG rundt om i landet, har vi i 2006 øget til 29 forsøg. Der er forsøg i de fleste arter, og fokus er stadig på kvælstof og vækstregulering. Vi har i år udvidet med forsøg i ital. rajgræs, hybridrajgræs og hvidkløver. Desuden har vi et enkelt forsøg, hvor vi belyser anvendelse af gylle i alm. rajgræs. Forsøgene er i øjeblikket ved at blive prøverenset, så det er sparsomt med resultater, men jeg vil i det følgende følge op på emnet fra sidste år med etablering, og desuden omtale et enkelt forsøg i hvidkløver. Resten af resultaterne bliver som sidste år offentliggjort i et særskilt hæfte, der forventes udsendt i november. Såning på dobbelt rækkeafstand en succes I år har vi på grund af den tørre sommer erfaret, hvad en ordentlig etablering betyder for udlæggets evne til at overleve. I nogle arter udlagt i foråret vil ompløjningsprocenten i år blive højere end normalt. Dette gælder først og fremmest rødsvingel og strandsvingel, men også i alm. rajgræs er der udlæg, der går tabt på grund af for dårlig etablering. Igennem nogle år har vi folkuseret meget på etablering af udlæg imellem kornrækkerne, hvor både korn og Antallet af frøavlsforsøg finansieret af DLF-TRIFOLIUM er nu steget til 29 forsøg, da vi i år har udvidet med forsøg i ital. rajgræs, hybrid rajgræs og hvidkløver. Resultaterne af disse forsøg vil blive offentliggjort i november. I år har vi bl.a. erfaret, hvad en ordentlig etablering betyder for udlæggets evne til at overleve. Såning på dobbelt rækkeafstand har vist sig som en sikker metode, og specielt i år er der en stor forskel på om frøet er sået på denne måde eller om der er bredsået. Vi har på Bornholm hørt om kraftige angreb af rust i alm. rajgræs og i de senere år også i hvidkløver. Rust i hvidkløver ser dog ud til at være et lokalt fænomen. udlæg sås på dobbelt rækkeafstand. Metoden har vist sig sikker, og specielt i år, er der en meget stor forskel på, om frøet er sået på denne måde eller bredsået. I 2005 udførte vi to forsøg med såning af alm. rajgræs Neruda på denne måde, og i 2006 har vi et forsøg efter samme plan. I tabel 1 ses resultaterne, dels af vårbygudbyttet i 2005 og 2006, og af rajgræsudbyttet i Der er kun medtaget resultater fra det ene forsøg i 2006, da det andet på grund af tørke og stort frøspild før høst umiddelbart skønnes for usikkert. I tabel 1 ses, at der i gennemsnit af de 3 forsøg har været et fald på 3% ved at gå fra såning på 12 cm til såning på 24 cm, når man samtidig har bredsået frøet. Der har ikke været fald i kornudbyttet, når man sår både korn og frø på 24 cm rækkeafstand. De relativt høje doseringer af Stomp og DFF har ikke skadet kornudbyttet. Udbyttet af alm. rajgræs i 2006 har været større ved såning på dobbelt rækkeafstand. Forsøg viser, at der ikke er nogen nedgang i vårbygudbytte Når vi anbefaler udlæg på dobbelt rækkeafstand, er det primært for at øge sikker- Veludviklet alm. rajgræs udlagt i vårbyg i foråret 2006 på 24 cm mellem kornrækker. heden i etableringen. Ovenstående forsøg viser desuden, at der ikke er nedgang i vårbygudbyttet, som man måske kunne forvente, og at der er et merudbytte i frøgræsset. Årsagen til merudbyttet i frøgræsset kan man kun gisne om, men en ting, som har været tydeligt i forsøget, er, at planterne har været kraftigere helt fra starten, og derfor sikkert også har haft et veludviklet rodnet. Dette har nok ikke været uden betydning i den meget tørre sommer. Vi har desværre ikke kunnet Tabel 1. Etablering af alm. rajgræs i vårbyg. Udbytte Vårbyg Udbytte græsfrø Rækkefstand Såmetode* Ukrudtsbeh Gns. Gns Korn frø 0,3 Oxitril + Hkg/ha Hkg/ha Hkg/ha Hkg/ha Rel. Kg/ha rel. Fors. 1 Fors. 2 Fors. 3 3 fors. 3 fors. fors. 1 fors ,5 Stomp 77,2 65,25 75,9 72, ,5 Stomp 74,2 61,75 76,2 70, ,5 63,15 80,3 73, ,5 Stomp + 0,1 DFF 77,0 62,70 78,0 72, ,5 Stomp 76,5 64,15 77,9 72, ,1 DFF 77,4 64,70 78,4 73, * 1: sået med frøsåkasse. 2: Radsåning af frø mellem kornrækker på 24 cm. 10

11 Høst i 2006 af hvidkløver Nanouk efter nedvisning med Reglone. Høst i 2006 af hvidkløver Nanouk efter skårlægning. påvise en eventuel kvalitetsforbedring med hensyn til enårig rapgræs, da der uvist af hvilken grund ikke var rapgræs i forsøget! Fra andre forsøg og fra praksis ved vi dog, at specielt DFF anvendt tidligt og ved stor jordfugtighed i vårbyg, har en forbavsende god effekt på enårig rapgræs. Rust i hvidkløver Fra Bornholm har vi i mange år hørt om kraftige angreb af rust i alm. rajgræs. I de senere år også af og til om rust i hvidkløver. I 2006 anlagde vi derfor et forsøg til belysning af dette. Heldigvis kan man sige, at rust i hvidkløver er et meget lokalt fænomen, idet vi normalt ikke ser meget til sygdommen i resten af landet. Ud fra ovenstående forsøg skal vi være på vagt overfor eventuelle angreb. Selv om der ved behandlingen den 19. juni var kraftige angreb, har det været muligt at opnå samme merudbytte som ved den tidlige behandling. Direkte høst af hvidkløver I 2006 fik vi en off-label godkendelse på Reglone til nedvisning af hvidkløver. Dette gav, sammen med den meget tørre og varme sommer, en del avlere lyst til at forsøge sig med direkte høst af hvidkløver. I 2006 havde vi nok den nemmeste hvidkløverhøst i mands minde, og også de avlere, der forsøgte sig med direkte høst, havde en god oplevelse. Det interessante er så, om udbyttet er lige så højt ved direkte høst, som ved traditionel skårlægning. På Bornholm blev prøvet Tabel 2. Udbytte kg pr. ha. direkte høst i et forsøg i sorten Milo. Resultaterne ses i tabel 3 som råvareudbytter. Det ses, at der blev høstet mindre, hvor der var nedvisning med, end hvor der blev høstet traditionelt. På Dansk Planteforædling på Stevns blev der også udført et forsøg, og resultatet af dette ses nederst i tabel 3. I begge forsøg er der her afprøvet direkte høst i de storbladede kraftige sorter, medens det i praksis oftest anvendes i de småbladede typer, som er nemmere at nedvisne. Årsagen til et mindre udbytte efter direkte høst, kunne tænkes at ligge i en dårligere udtærskning af frøene, og dermed et større frøspild ved høst. Behandling % rust Udbytte Udbytte Dato v. høst Kg renvare/ha Rel. Ubehandlet ,5 Fol. 08-jun ,5 Fol. 19-jun ,25 Amistar+ 0,5 Fol. 19-jun Tabel 3. Direkte høst af hvidkløver. Rust på hvidkløver. Udbytte Udbytte Nedvisning Kg/ha Renv. Rel Skårlægning Ingen Direkte høst 2,0 l Reglone Direkte høst 1,3 l Metaxon Skårlægning 2,0 Reglone Skårlægning 0,05 Hussar OD DP Kg/ha Råv. Skårlægning Direkte høst Hussar OD + Reglone Direkte høst MCPA + Reglone

12 Hvordan fungerer processen ved certificering og basisfrø i Danmark Af Arne L. Larsen Avlsleder DLF-TRIFOLIUM A/S En af grundene til at Danmark på trods af sin størrelse er så stor på frøområdet, er ud over de klimatiske forhold, at vi har en god indarbejdet certificering og basisfrøproduktion, der sikrer frø af høj kvalitet. Frøproduktion i Danmark sker under EU s regler for certificering, som er kundernes garanti for, at de får frø, der er sortsægte og af en høj kvalitet. Alt dette kaldes under et for certificering af frø. Basisfrø er den betegnelse, som generelt bliver brugt for de generationer, der ligger forud for den egentlige kommercielle produktion, og består af forædlingsmateriale (FM), præbasis- (PB) og basisfrø (BA), som det fremgår af fig. 1 og 2, hvor farverne samtidig viser de enkelte generationers farve på mærkesedlerne. Certificeringen og basisfrøproduktionen udgør derfor et stort hele, som munder ud i en kontrolleret produktion af kommercielt frø (certificeret frø 1. generation). Hele dette produktionsforløb sker under skarp kontrol af Plantedirektoratet. Certificering Som nævnt indledningsvist er certificeringsprocessen kundens garanti for, at ud over en garanteret teknisk kvalitet (renhed og spiring), så er kunden også sikret, at et købt parti frø sortsmæssigt svarer til det, der står på sækken eller mærkesedlen. Dette har siden certificeringsordningen startede under OECD omkring 1960 været af stor betydning på hjemmemarkedet, men nok navnlig for vor store eksport, da en stor del af frøproduktionen i de lande, vi konkurrerer med, ikke er certificeret. Betydningen er ikke blevet mindre i takt med den store udvikling, der er sket inden for forædlingen, hvor sorterne er blevet mere og mere specialiserede. Som eksempel kan nævnes det store spænd, der er mellem sorter i alm. rajgræs alt efter, om det skal anvendes til foder- eller plæneformål. Fodersorterne er forædlet med fokus på kraftig vækst og stor produktion af foder, medens plænesorterne er forædlet med fokus på langsom og tæt vækst, der giver minimal tilvækst i plænerne samtidig med, de skal have en stor konkurrencemæssig fordel i forhold til ukrudt. Alt frø, der omsættes inden for EU og langt de fleste andre lande, skal være certificeret. Derfor er kravene skrappe til basisfrømarkerne De fleste forbinder certificering med den markkontrol, der foretages af konsulenterne i alle frømarker, men der er flere elementer. Hver enkelt generation skal overholde analysekravene til renhed og FM kg fra forædleren PB kg ud af den første egentlige opformering spiring, hvor renhedskravene til PB og BA er meget strengere end for C1. Derudover bliver alle partier af FM, PB og BA udsået i Plantedirektoratets kontrolmark til kontrol for sortsægthed. Her bliver partierne bedømt og sammenlignet med en standardprøve af sorten, der svarer til det sorten er godkendt som. Såfremt et parti ikke kan klare denne kontrol, må det ikke bruges til yderligere fremavl. Derfor skal vi sørge for at have vor basisfrøavl på arealer, hvor der ikke de sidste mange år har været frøavl for ikke at få det forurenet med spildfrø fra tidligere avl. Findes der afvigende typer i marken, skal de afluges. Derfor gennemgår vi basisfrøarealerne flere gange i vækstsæsonen. BA 1-15 tons pr. år. Selvfølgelig afhængig af sortens produktionsomfang Forædlermateriale (FM) Den spæde start i opformeringsforløbet sker, når forædleren har færdigforædlet en ny sort, som ender med en frøproduktion på enkeltplanter. Typisk vil der her være en produktion på kg. Dette frøparti plomberes, analyseres og der udsås en prøve i Plantedirektoratets kontrolmark. C tons pr. år. Stor variation der er afhængig af de enkelte sorters salgsmuligheder Fig. 2: Eksempel på et opformeringsmønster Fig. 1: Kontrol af de enkelte generationer FM (forædlermateriale) Markkontrol Analyse Kontroldyrkning PB (præbasisfrø) Markkontrol Analyse Kontroldyrkning BA (basisfrø) Markkontrol Analyse Kontroldyrkning C1 (cert. 1. gen.) Markkontrol Analyse Delvis kontroldyrkning Af dette frø bruges en del til anmeldelser i et og ofte flere lande. Her skal sorterne igennem dels en værdiafprøvning og dels en SES-afprøvning. Det sidste står for Selvstændighed, Ensartethed og Stabilitet. Denne afprøvning tager 2-4 år, afhængig af formål, og først når proceduren er tilen- 12

13 Et kig ud over parcellerne i Plantedirektoratets kontrolmark. har behov for avlen som basisfrø på høsttidspunktet. Der kan være sket meget fra udlæg til høst. Det bedste vil være, om vi kan finde erfarne avlere, som normalt kan levere en god kvalitet, men der løber vi ofte ind i, at netop disse avlere ikke har jomfruelige arealer, hvor der ikke har været frøavl i de seneste mange år. Derfor kan vi ofte være tvunget til at finde arealer hos nye avlere til navnlig de helt nye sorter. En del af de helt små arealer, ca. 1 ha pr. sort, har vi placeret på et større forpagtet areal, hvor forædlingsafdelingen står for hele pasningen. Her kan placeres flere sorter på samme areal, når blot vi får arterne fordelt, så afstandskravene er opfyldt. Netop de skrappere afstandskrav til basisfrø er en af betingelserne for, at vi ikke får indkrydsning på tværs af sorterne. debragt ved vi, om sorten kommer på en sortsliste, der er en forudsætning for, at en sort må omsættes. For at have frø nok til en kommerciel produktion, når sorten forhåbentlig kommer på liste, så starter vi op med den videre opformering på 1-5 ha til produktion af PB og eventuelt BA. Resten af frøet gemmes i vort klimakammer med køl og affugtning, hvor spireevnen opretholdes i mange år. Præbasisfrø (PB) Dette frø, som produceres på FM, skal bruges til udlæg til basisfrøavl. En del bruges de første år, men for også senere at have PB, lægges en del af det på lager i vort klimakammer. Ellers opbevarer vi vort PB på et specielt lager, hvor vi kan holde luftfugtigheden på et lavt niveau. Dette sikrer, at spireevnen holder længere. Denne tidlige generation er vi specielt opmærksomme på gennem hele formeringsfasen. Vi foretager derfor flere besigtigelser og fortsat aflugning af eventuelt afvigende planter. Alt hvad vi kan fange af uregelmæssigheder på dette tidlige stadium, vil gøre den videre opformering mere sikker. Såfremt en sort ikke kommer på sortsliste af den ene eller anden grund, så er denne første opformering spildt. år frem, og vi skal også hele tiden have nok på lager, hvis et års produktion mislykkes. Det kan ske på grund af for dårlig etablering, uventet forurening og meget andet. Endelig skal partiet efter oprensning også kunne klare de skrappe analysekrav, der er til basisfrø. For hele tiden at have nok BA til vort udlæg, og fordi nogle partier bliver sorteret fra på grund af en manglende kvalitet, bliver en hel del BA-partier omplomberet til C1 til kommercielt brug. Avl af basisfrø Kravene vi stiller til vor basisfrøproduktion skal selvfølgelig honoreres overfor avlerne. Derfor kontraheres al vor basisfrøproduktion på såkaldte basisfrøkontrakter, hvor vi garanterer avlerne et tillæg til den egentlige afregningspris, såfremt specifikke krav er opfyldt. Dette tillæg gives ud fra det aftalte i kontrakten og er ikke betinget af, om vi Rensning af basisfrø Det siger sig selv, at kravene til rengøring af maskiner og materiel såvel hos avler som firma er endnu strengere, når vi taler om basisfrø. Derfor renser vi også alt vort FM, PB og en stor del af BA på små specielle anlæg, som udelukkende bruges til disse opformeringsgenerationer. Det er maskiner, som i opbygningen giver mulighed for optimal rengøring, og som renseteknisk kan lidt mere end de større anlæg, navnlig på grund af den lavere kapacitet. Køberens garanti Hele forløbet, som er beskrevet i det foregående, vil sikre køberen, at denne virkelig får det, som er købt. Der er så meget sporbarhed i systemet, at et hvilket som helst parti, der ender ude hos en kunde, kan spores tilbage til de første få kg fra forædleren, og til de marker, hvorpå opformeringen er sket. Basisfrø (BA) Til udlæg af basisfrøarealerne skal vi bruge PB eller eventuelt FM. Det er altid svært at tilpasse en produktion af BA til behovet. Dels skal vi kunne vurdere en sorts udvikling og dermed behovet flere De tidlige generationer renses på små specialmaskiner. 13

14 Informerer HØSTEN 2006 Af Anders Mondrup Avlsdirektør, Roskilde DLF-TRIFOLIUM A/S Det blev en sjælden tidlig og tør høst, vi fik i Vi havde en juli som satte rekord for højeste temperaturer og flest solskinstimer, som blev efterfulgt af en august med rekord i nedbør. De første skårlægninger af engrapgræs startede næsten normalt i slutningen af juni, og høstvejret var rigtigt godt gennem hele juli måned. Da vi kom til 1. august, var en meget stor del af høsten inde, og for første gang i mange år var hvidkløverhøsten overstået. I augusts drillende høstvejr kom de sildige rajgræsser og rødkløveren i hus. Mangler endnu data på rødkløver Oprensningen af høsten er i fuld gang, og vi har nu fået et godt overblik over årets høst målt i mængder og kvaliteter. Vi mangler stadig at få lidt flere data på rødkløver og på spireevner, men ellers er billedet ved at være klart. På trods af en hård vinter Vi må sige, at det har været en god høst for kløver- og græsfrø. Foråret startede Tabel 1. Høstudbytte - prognose for høst 2006 Udbytte Udbytte kg/ha rel. 5 år Rødkløver Hvidkløver Alm. rajgræs Hybrid rajgræs Ital. rajgræs Rødsvingel Stivbl. svingel Engsvingel Strandsvingel Hundegræs Engrapgræs sent efter en kold senvinter. Forårsvæksten startede relativt sent, men vækstforholdene var gode i maj og juni måned, og det gav basis for en god bestøvning og frøfyldning. Det var meget tørt ultimo juni og ind i juli især i den østlige del af Danmark med Bornholm som det mest ekstreme. Vi frygtede en periode, at dette skulle gå alvorligt ud over udbyttet af frøhøsten men selv om det så slemt ud, blev udbytterne høstet efter de tørre forhold gode. Den vestlige del af Danmark havde ikke de samme tørkeproblemer som østpå. I tabel 1 kan ses de foreløbige skøn over udbytter i de enkelte arter opgjort for konventionelt frø, hvor sammenligningsgrundlaget er gennemsnittet af de tidligere 5 års udbytter. Som det ses, er der generelt tale om meget flotte udbytter, som samlet giver en høst, der ligger ca. 6-8% over 5 års gennemsnittet. Status lige nu på arterne For rødkløver har vi fået meget lidt ind på nuværende tidspunkt. Vi tror, at der egentlig var en god høst derude, men desværre kom avlen ind under meget besværlige forhold. Hvidkløveren så flot ud i marken, der var dannet mange hoveder, og der var en god bestøvning. I forhold til sidste år var der nok lidt mindre i marken, men modsat sidste år fik vi alle marker ind under optimale forhold. Dette er grundlaget for, at vi får en næsten rekordhøst med tæt på 600 kg/ha. Alm. rajgræs viser på tallene, at der høstes et meget flot udbytte med tæt på kg/ha. På et tidspunkt frygtede vi lidt for de tørre forhold, da den største del af rajgræsset kommer som den senere del af frøgræshøsten men denne frygt blev gjort til skamme, og især den vestlige del af Danmark har høstet flotte udbytter. Der er en tendens til, at de diploide relativt ligger over de tetraploide. Hybrid rajgræs ligger på linie med alm. rajgræs med nogle rigtig flotte udbytter. Ital. rajgræs ligger relativt højest af rajgræsserne med nogle rigtig flotte udbytter. Rødsvingelhøsten har været meget varierende nogle har høstet rigtig godt, og andre ligger på et lavt niveau og generelt har det knebet med at få rumvægten op på både råvare og renvare. Over kg /ha er dog et højt udbytte. Strandsvingel ligger på et rigtig godt udbytteniveau. Engsvingel ligger lidt over normal hvor normalen er skabt af et meget flot udbytte sidste år og forud for dette nogle lave udbytter. Hundegræs ligger på næsten kg/ha, hvilket er et rigtigt flot niveau. Engrapgræs ligger på et meget pænt niveau, hvor det er plænetyperne, der har klaret sig relativt dårligst. Råvarekvaliteter I tabel 2 ses de foreløbige svindprocenter set i relation til de sidste 5 års svind i gennemsnit. Som det ses, er vi meget tæt på 5 års gennemsnittet. Høst 2007 Udlægsmarkerne, som fra foråret blev sået sent, og derefter til slut i vækstsæsonen var ramt af tørken, har ikke givet de bedste forhold for vort udlæg. Efterfølgende kom der fugtige forhold i høst, som både drillede høst af dækafgrøden og bjærgning af halmen. På disse bekostninger har vi mistet en del udlæg. Den megen nedbør ovenpå den minimale vækst under tørken, har dog givet en eksplosiv vækst til udlæggene og især til flerårsmarkerne. Dette har betydet, at afpudserne har været på overarbejde på det seneste. Tabel 2. Svindprocenter 2006 sammenlignet med gennemsnit af de sidste 5 år års gns Hvidkløver Alm. rajgræs Ital. rajgræs 9 12 Hundegræs Engsvingel Rødsvingel Stivbl. svingel Engrapgræs Strandsvingel Alle arter

15 Personalia UM koncernen. I sin nye stilling vil Klaus Nielsen referere til Gert van Straalen. Vi ønsker Klaus Nielsen en succesrig og udbytterig fremtid i hans nye stilling som udviklingsdirektør, og ser frem til samarbejdet med ham. Klaus K. Nielsen Klaus K. Nielsen er blevet udnævnt til udviklingsdirektør for DLF-TRIFOLIUM A/S med virkning fra den 1. oktober Klaus Nielsen er 45 år, uddannet hortonom og har en PhD grad i udviklingen af sygdomsresistens i planter, og han blev ansat i DLF-TRIFOLI- UM A/S den 1. april 1997 som forskningschef med specielt ansvar for biotek forædlingsaktiviteterne. Klaus Nielsen vil blive ansvarlig for de overordnede forsknings- og udviklingsaktiviteter i DLF-TRIFOLIUM koncernen og dens datterselskaber worldwide. Med sin udnævnelse vil Klaus Nielsen efterfølge forædlingschef Arend Kleinhout som leder af forædlingen i DLF-TRIFOLI- Arend Kleinhout Arend Kleinhout har siden 1981 været forædlingschef i Dansk Planteforædling, i dag DLF- TRIFOLIUM A/S, hvor han har haft ansvaret for koncernens forædling. Sideløbende med ledelsesansvaret har Arend selv med succes frembragt en række fodersorter, her kan bl.a. nævnes timothesorten Winnetou, alm. rajgræssorten Calibra samt hybrid rajgræssorten Storm. Alle tre er gode fodersorter, af høj kvalitet og med gode frøudbytter. Efter den 1. november 2006 at have villet være chef for forædlingen på Dansk Planteforædling i 25 år, vil Arend nu fratræde sin stilling pr. 31. oktober Vi takker Arend for hans bidrag til og store engagement i koncernen igennem hans mangeårige ansættelse. Vi ønsker, at han vil få et godt otium, når han stopper pr. 31. oktober år Forædler Niels Chr. Nielsen, St. Heddinge fylder 60 år den 18. november Forvalter Henning Bersang Kristensen, Hadsund fylder 60 år den 19. november Vi ønsker fødselarerne til lykke med dagen. Støtte til forskningsprojekter Erstatningsfonden for Markfrø Af Erstatningsfondens midler kan der ydes støtte til projekter inden for forskning og forsøg vedrørende praktisk frøavl af certificerede arter af markfrø. Det er en forudsætning for støtte, at resultaterne kan publiceres. Ansøgninger for 2006 skal være fondens sekretariat, Brancheudvalget for Frø, Vesterbrogade 4A, 2., 1620 København V., i hænde senest den 1. december Ansøgningsskema findes på Afskedsreception Ole Bech Bondesen, sekretariatschef for Brancheudvalget for Frø, går efter en stor og mangeårig indsats på pension ved årets udgang. Der inviteres i den anledning til reception på: Axelborg, mødesal E, Axeltorv 3, 1. sal Tirsdag den 7. november 2006 kl Alle er velkomne, så mød op og vær med til at gøre dagen festlig! INNOVATION - NØGLEN TIL VÆKST ANDELSKONFERENCE 2006 Globaliseringen betyder en ny international arbejdsdeling og skærpet konkurrence. Det danske fødevareerhverv skal derfor i hele værdikæden have fokus på innovation ideer vi skal leve af i fremtiden. Hvad handler innovation egentlig om? Hvordan gør virksomhederne i praksis og kan du som andelshaver også bidrage? Konferencen henvender sig til landmænd, der er engagerede i andelsselskaberne enten som medlemmer eller som valgte. Læs mere on andelskonferencerne på 15

16 Afs. DLF-TRIFOLIUM A/S Ny Østergade 9 Postboks Roskilde Returneres ved varig adresseændring B PP Porto betalt Danmark AVLERMØDER December 2006 og januar 2007 Vi håber på stor tilslutning til vore avlermøder i december og januar. Sæt allerede nu X i kalenderen. Alle møder starter kl. 9:30 - og slutter med frokost kl. ca. 12:45 Dato Sted Valgkreds Aakirkebyhallen, Aakirkeby 07 Bornholm Havnsø Hotel, Føllenslev 03 Hørve Rold Storkro, Himmerland 13 Nordøstjylland Hotel Postgården, Sorø 02 Slagelse Osted Kro, Osted 01 Roskilde Pejsegården, Brædstrup 11 Sydøstjylland Agerskov Kro, Agerskov 10 Sønderjylland Restaurant Skovbakken, Randers 12 Østjylland Mogenstrup Kro, Næstved 04 Næstved Dansk Planteforædling, St. Heddinge 05 Stevns Pinenhus, Sallingsund 15 Nordvestjylland Hjallerup Kro, Hjallerup 14 Vendsyssel Bechs Hotel, Tarm 16 Vestjylland Humble Hotel, Humble 09 Langeland Hotel Præstekilde, Møn 06 Møn Hotel Nyborg Strand, Nyborg 09 Fyn Bangs Have, Maribo 08 Lolland Falster VELKOMMEN TIL AVLERMØDERNE ISSN