EVA. Indhold Leder Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken. Nr årgang April 2008 SPILDEVANDSKOMITEEN. Indbydelse til Temadag...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EVA. Indhold Leder... 3. Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken. Nr. 2. 21. årgang April 2008 SPILDEVANDSKOMITEEN. Indbydelse til Temadag..."

Transkript

1 Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken EVA Indhold Leder... 3 Indbydelse til Temadag... 4 Kalender... 6 Formandesn beretning... 7 Håndtering af drænvand... 8 Hanne Kjær Jørgensen Klimadebatten kører hvordan håndterer vi stigende risiko for oversvømmelser? Karsten Arnbjerg-Nielsen Nr årgang April 2008 SPILDEVANDSKOMITEEN Spildevandskomiteens vejrradarudvalg GISværktøjer til administration af m² takst ved afledning af regnvand Henrik Madsen og Dorthe Pinholt Hvorfor skal vi have en regnvandstakst i Danmark? Bo Laden Klimatilpasning og bæredygtig byudvikling som drivkraft for innovation Eksempel: Regnvandshåndtering i Odense Marina Bergen Jensen

2 EVA April Forside foto: Copyright: Odense Vandselskab as Dette og tidligere blade kan downloades i farver fra EVA s hjemmeside. Udgiver Ingeniørforeningen i Danmark Spil de vands ko mi te en Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken Hjemmeside adresse adresse Dette blads redaktør Per Hallager, Næste blad for ven tes udgivet Primo oktober 2008 Næste blads redaktør Jan Nielsen, Deadline for indlæg Primo september 2008 Redaktion COWI A/S Jens Chr. Skous Vej År hus C Tlf Fax Att.: Margrethe Nedergaard ISSN:

3 April 2008 EVA Leder 3 Har EVA en midtvejskrise? vi bliver jo alle ældre! hvilken vej skal vi gå? Kære EVA Ved det nyligt overståede valg til EVA-udvalget sagde vi pænt farvel og tak til Karsten Arnbjerg Nielsen og Ole Fritz Adeler efter hver 6 års engageret indsats. I den periode har de begge spillet en meget væsentlig rolle i at fastholde EVA s berettigelse på det faglige Danmarkskort inden for afløbsbranchen. Så endnu engang tak for det, Karsten og Ole!! Efter fristen for indstilling af kandidater til at besætte de to ledige poster i EVA-udvalget var udløbet, var der opstillet følgende to nye kandidater: Carsten Jacobsen (medlem af EVA-udvalget i 8 år i perioden indtil 2002). Jan Nielsen (medlem af EVA-udvaget i 6 år perioden ind til 2003) Ikke lige just en foryngelseskur af EVA men behøver det at være et problem??!! EVA-udvalget kan her og nu glæde sig over at få tilført erfarne kræfter af samme kaliber som de udtrådte medlemmer, hvilket giver en vis tryghed for, at EVA kan fastholde sin position og berettigelse i den kommende periode, selvom der er en del konkurrence fra IDA-miljø, Ferskvandscentret, DANVA m.fl., hvad angår temadage/kurser om emner inden for afløbsteknikken. Men det er til gengæld ildevarslende set på lidt længere sigt, hvis det ikke er muligt at rekruttere yngre kræfter til udvalget, når de erfarne falder for EVA s 6 års regel. Reglen skal sikre, at udvalgsmedlemmerne skiftes ud før de brænder ud. Men lige så væsentligt blev reglen indført for at sikre en løbende tilførsel af nye idéer til temadage, som var solidt forankret i EVA-medlemmernes arbejdsmæssige hverdag. 07 og IDA s Vandkonference i anledning af Miljøåret 2007 samt deltog i DANVA s forsknings- og udredningsprojekter. Dette skaber naturligvis muligheder for, at EVA-udvalget kan arrangere temadage, hvor vi kan være først med det nyeste før det er prøvet men afspejler det vore medlemmers interesse? EVA står trods alt for Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken!! Og samtidig konstaterede vi en tendens til, at med for mange gamle tudser i udvalget blev idéerne til temadagene typisk management-agtige med meget fokus på mere overordnede politiske og strategiske forhold og mindre fokus på back-to-basics -faglige emner inden for afløbsteknikken, som oprindeligt var EVA s mærkevare. Ligegyldigt om dette er årsagen til den lidt vigende deltagerskare, som EVA har oplevet på temadagene de seneste år, eller om kommunalreformen spiller en større rolle, så har det nye EVA-udvalg en udfordring i at finde fodslag med sine medlemmers ønsker til indhold og form på de kommende EVA-temadage. Den udfordring vil vi tage op! Blandt andet agter vi at gennemføre interesseundersøgelse om temadage og eventuelle andre ønsker til medlemsaktiviteter via vores hjemmeside! Så får I endnu en god anledning til at besøge vores hjemmeside. Men en endnu større udfordring ligger åbenbart i at finde kandidater til EVA-udvalget inden for aldersgruppen under de 40 år et fænomen (problem), der desværre også opleves i stort set alle foreninger. EVA-udvalget har på de seneste udvalgsmøder drøftet, om udvalgets profil, hvad angår alder, beskæftigelse og ansættelsessted m.v. på passende vis repræsenterer interesser og arbejdsmæssig hverdag hos EVA s medlemmer og tvivlen nager stadig! Udvalgsmedlemmernes profil har hidtil sikret, at vi havde en finger på pulsen inden for et bredt udsnit af udviklingsorienterede foretagender i afløbsbranchen, idet vi via vores arbejdsmæssige tilhørsforhold blandt andet var med til at arrangere Vand Camp Så kom ud af busken I unge afløbsteknikere! EVA har virkelig brug for jer til at sikre foreningens fortsatte eksistens! Denne opfordring er naturligvis også møntet på de Kloakforsyninger, rådgivere m.v., hvorfra de unge afløbsteknikere skal rekrutteres til EVA (og andre faglige sammenhænge i afløbs-dk). Motivér de unge medarbejdere til at deltage i EVA-temadagene, bidrage med gode idéer til kommende temadage samt kaste sig ud i foreningslivets udfordringer og glæder. EVA-udvalget

4 EVA April EVA-udvalget indbyder til Temadag Når vi afskærer spildevand afskærer vi os så fra andet?? Torsdag den 15. maj 2008, Hotel Nyborg Strand Kommunalreformen har mange steder været katalysator for at foretage overvejelser omkring den fremtidige struktur for transport og rensning af spildevand i de nye storkommuner. Fælles for stort set alle disse strukturanalyser er, at det er vurderet hensigtsmæssigt at nedlægge mindre, relativt driftstunge renseanlæg ved at afskære spildevandet til rensning på større, centrale renseanlæg. Strukturplanernes gennemførelse har væsentlig indvirkning på miljøet og derfor er der typisk også foretaget en Strategisk MiljøVurdering (SMV) i tilknytning til strukturanalysen. På temadagen præsenteres eksempler på, med hvilket formål SMV er gennemført, og hvad der er kommet ud af processen. Strukturplanernes gennemførelse medfører typisk også omfattende og bekostelige anlægsarbejder til både renseanlæg og især afskærende ledningssystemer. Storkommunernes større geografi vil endvidere medføre større tekniske udfordringer til transporten af spildevandet både hvad angår mængder og afstande, men også kvaliteten af det spildevand, der ledes til rensning på de centrale renseanlæg, vil blive påvirket. På temadagen præsenterer en kommune sine mangeårige erfaringer med drift og optimering af den lokale struktur for transport og rensning af spildevand. Der sættes fokus på både økonomiske, miljømæssige og driftsmæssige forhold samt hvilken betydning det har haft at følge en langsigtet strategi. På temadagen sættes endvidere fokus på de to kategorier af renseanlæg i strukturanalyserne: De blivende (større) renseanlæg og de planlagt nedlagte (mindre) renseanlæg. Vi skal høre nærmere om, hvilke muligheder og udfordringer de større, centrale renseanlæg stilles over for som følge af de strukturelle ændringer i særdeleshed, men også som følge af andre forhold i almindelighed. Desuden skal vi høre om, hvad der samlet set skal tages i betragtning, når et renseanlæg skal nedlægges, og hvordan et sådant anlæg kan fungere i en overgangsfase fra fuld drift til komplet nedlæggelse. Endeligt sætter temadagen fokus på de udfordringer til transportsystemer, som både længere afstande, større højdeforskelle og øgede vandmængder giver anledning til. Vi præsenteres for gode bud på, hvordan det afskærende ledningsnet kan disponeres, med fastlæggelse af tracé samt fordeling mellem tryk og gravitation, og ikke mindst dimensioneres under hensyntagen til blandt andet uvedkommende vand. Desuden præsenteres eksempler på, hvad der vil være den rigtige afskærende pumpestation i forskellige tilfælde, herunder en gradvis udbygning af et afskærende ledningssystem. Og afslutningsvist får vi præsenteret resultatet til dato af Aalborg Universitets intensive forskning i svovlbrinteproblematikkens mysterier. Vi ser frem til en spændende temadag! Deltagergebyr: kr. 1100,- for medlemmer af EVA-udvalget, kr. 1250,- for øvrige, kr. 500 for studerende. Deltagelse i øvrigt i h.t. IDAs regler. Tilmelding: IDAs mødetilmelding, tlf , senest den 13. maj 2008.

5 April 2008 EVA Program 5 9:30 Kaffe/te og rundstykker 10:00 Velkomst og indledning EVA-udvalget 10:10 Strategisk MiljøVurdering (SMV) af spildevandsanlæg SMV er et væsentligt element i strukturanalyser. Hvordan opnås fordele heraf ud over blot at opfylde lovkrav? Hvordan kan energibesparelser, miljøgevinster, økonomi samt afledte miljøgevinster finansieret af driftsbesparelser vægtes indbyrdes? 10:35 Drift og optimering af renseanlægsstrukturer i praksis Aalborg Kommune har over en årrække ændret strukturen fra delvist decentral til central spildevandsrensning og har valgt at fortsætte strategien efter kommunalreformen. Hvad bliver den samlede rensegrad samt kemikalie- og energiforbruget? Hvorfor er totaløkonomi relevant, og hvordan sikres personale til driften? Bent Sømod, COWI Helle Strandbæk, Aalborg Kommune 11:00 Pause 11:15 Fremtidens centrale renseanlæg Hvilke muligheder og udfordringer medfører større afskærende systemer for de centrale renseanlæg? Hvilken indflydelse har oplandets sammensætning og den samlede transportvej/-tid på driften af renseanlæg? Hvilke funktionskrav skal fremtidens renseanlæg kunne opfylde også set i et større perspektiv? 11:40 Nedlæggelse af mindre lokale renseanlæg Hvordan tages et renseanlæg ud af drift fra de første spæde konsekvenser af beslutning om nedlæggelse via hel/delvis genanvendelse af enkelte elementer til den totale fjernelse, oprydning, salg af arealer m.v. Kim Sundmark, Krüger A/S NN, NN Kommune 12:05 Frokost 13:15 Dimensionering af afskærende ledninger Hvordan påvirker uvedkommende vand de dimensionsgivende vandmængder og hvad er det reelt laveste opnåelige niveau? Hvordan bør kloakfornyelse i oplandet tilrettelægges i forhold til en given renseanlægsstruktur? Materialevalg og tracé m.v.? 13:40 Den rigtige afskærende pumpestation Hvad kendetegner den rigtige afskærende pumpestation? Pumpetype, energiforbrug, driftsforhold/indvending indretning, ydelse/fleksibilitet/grundlast i forhold til varierende hydraulisk belastning ved gradvis udbygning af det afskærende system, placering i landskabet af bygninger og oppumpningsbrønde. Niels Aagaard Jensen, EnviDan Henrik Frier, Århus Kommune, Vand & Spildevand 14:05 Pause 14:25 Svovlbrinte Hvordan opstår det? Hvilke faktorer påvirker dannelsen af svovlbrinte i afløbssystemer. Eksempler på svovlbrintedannelse. Hvilke problemer medfører dannelsen af svovlbrinte? 14:50 Svovlbrinte Hvordan undgås problemerne? Hvilke tiltag kan forebygge/modvirke svovlbrinte og de deraf afledte problemer? Materialevalg, kemikalietilsætning, beluftning. Kan vi forudsige problemernes omfang, for eksempel påvirkning af levetiden af rør samt potentiale for lugt? Asbjørn Haaning Nielsen, AAU Asbjørn Haaning Nielsen, AAU 15:15 Afsluttende bemærkninger EVA-udvalget 15:30 Farvel og kom godt hjem

6 EVA April Kalender Ferskvandscentret (Afløb): maj 2008 Grundkursus i afløbssystemer 14. maj 2008 Brugerkursus i WinRis maj 2008 Tilsyn med anlægsarbejder afløbssystemer maj 2008 On-line styring på renseanlæg og i afløbssystemer maj 2008 Spildevandsafledning i det åbne land juni 2008 Driftsoptimering af mekanisk rensning sept Grundkursus i spildevandsrensning sept Funktionspraksis for afløbssystemer under regn 11.-? sept El på renseanlæg 18.-? sept WinSpv-brugerkursus spildevandsdata i Danmarks Miljøportal sept Akut beredskab på renseanlæg og ledningsnet sept Ansvarsforhold ved privat og offentlig kloak okt Procesteknik okt Drift af pumpestationer okt Håndtering af regnafstrømning okt Drift af pumpestationer okt Kemi og procesteknik beregninger og statistik på renseanlæg DANVA (Afølb): maj 2008 DANVA s Årsmøde i Odense 12. juni 2008 Hvordan skal vi udnytte spildevandsslammet? 4. sept Nu ruller DAN-DAS med en ny D&V-model okt Høstmøde (spildevand) IDA Miljø: 5. maj 2008 Byggeri, Klima og Miljø 13. maj 2008 Den nye vandsektorlov 22. maj 2008 Bioengineering alternativ udnyttelse af havets ressourcer 26. maj 2008 Stærkt på vej mod første generation af vand- og naturplaner i DK og i EU 28. maj 2008 Miljøteknologi i landbruget. Muligheder og barrierer EVA: 15. maj 2008 Når vi afskærer spildevand afskærer vi os så fra andet? 30. oktober 2008 En ualmindelig almindelig dag på kloakkontoret. 4. februar 2009 Endnu ikke programlagt 28. maj 2009 Endnu ikke programlagt 5. november 2009 Endnu ikke programlagt

7 April 2008 EVA 7 Formandens beretning Der har i det forgangne år kun været afholdt 2 temadage, da vi valgte at støtte IDA s 2 dages Miljøkonference i samme periode. De 2 temadage omhandlede: Kommunernes værktøjskasse Fagre ny kloakverden Af: Ulrik Højbjerre Formand for EVA-udvalget Emnerne har omhandlet: Idefasen, mulige påvirkninger og det videre forløb Strukturanalyser på spildevandsrensning i fremtiden Opnåelse af bedre vandkvalitet fra regnvandsudløb (Lotwater) DANVA s holdning til rottespærre Vandreformen Vision 2100 til håndtering af spildevand Kontrolregler for serviceniveau i kommunerne Nye muligheder for den mobile kloakforsyning Hvordan går i en ny sammenbragt kommune som ser fremad Et kig i universitetsverdenen Vi har været vidt omkring, men emnerne har selvfølgelig været koncentreret om de nye udfordringer for sammenlægningen samt den nye vandreform. Hvad har vi så brugt tiden på i udvalget? Vi forsøger at koordinere med andre spillere på banen omkring arrangementer og emner, ligesom vi deltager i flere forskellige sammenhænge med andre faglige grupper/udvalg. Vores medlemsblad kræver meget energi, og det skal her nævnes, at vi er gået på nettet med publicering af bladet, således det nu kan læses i farver og selvfølgelig aldrig bliver væk på skrivebordet. Til sidst vil jeg sige en stor tak til 2 af vores meget trofaste bestyrelsesmedlemmer, som falder for aldersgrænsen (6 års reglen), nemlig Karsten Arnbjerg og Ole Adeler. Tak for Jeres store indsats i årerne der er gået. Vi må håbe at Jeres efterfølgere kan følge op på den store indsats I har ydet. Tak for det. Formanden

8 EVA April Håndtering af drænvand Rørcentret får et stigende antal henvendelser vedrørende for meget vand i afløbssystemerne på grund af dræn såvel omfangsdræn som markdræn og dræn langt fra bygninger. Men hvad er den præcise definition af omfangsdræn, og får det stigende grundvandsspejl ved klimaændringer betydning i den henseende? Hvem skal give tilladelse til etablering af dræn, og hvordan kan der samarbejdes mellem myndighed og forsyning omkring dræn? Af: Hanne Kjær Jørgensen, Rørcentret, Teknologisk Institut Formålet med dræn Bygningsdræn/omfangsdræn bruges for at beskytte bygninger og bygningsdele i jord mod indtrængning af vand og fugt, og kan derfor have følgende funktioner: Bortledning af nedsivende overfladevand Bortledning af indsivende vand Sænkning af grundvandsspejlet Bortledning af uønsket vand gennem et drænsystem sker enten til kloak, faskine eller direkte til recipient. Definition af omfangsdræn Af drænnormen DS 436 fremgår det, at et drænsystem normalt består af 3 elementer (se figur 1): 1. Omgivelserne 2. Filterelement 3. Bortledningselement Figur 2. Oversigt over hvilke tilladelser, der skal gives ved etablering af dræn. Bortledningselementet er selve drænrøret, drænplader, stendræn eller andet, der fjerner vandet. Filterelementet er den del, der transporterer vandet fra jorden hen til bortledningselementet samt forhindrer uønsket materialetransport. Drænnormen gælder kun for dræn ved konstruktioner! Konkrete retningslinier for etablering af omfangsdræn mv. vil ikke blive gennemgået her, idet der henvises til DS 436 Norm for dræning af bygværker. Der skal dog fremhæves følgende: Det er vigtigt at lægge mærke til, at drænnormen DS 436 kun omhandler bortskaffelse af grundvand ved konstruktioner og jordbygværker. Dræn ledes til: Byggemyndighed: Miljømyndighed: Offentlig kloak Tilslutningstilladelse Faskine Byggetilladelse Nedsivningstilladelse Recipient Udledningstilladelse Figur 1. Definition af omfangsdræn, som består af omgivelser, filterelement og bortledningselement. Drænnormen gælder derfor IKKE for grundvandssænkninger, dræning af græsarealer mv. samt afledning af overfladevand. Der henvises direkte til DS 436 i bygningsreglementet, og normen kan dermed betragtes som lov. I drænnormen inddeles omgivelserne i forskellige klasser afhængigt af jordbunds- og grundvandsforhold. Inden etableringen af drænet er det selvfølgelig vigtigt at gøre sig klart, hvilken klasse, som omgivelserne har.

9 April 2008EVA 9 Stigende grundvandsspejl Vil grundvandsspejlet stige som følge af klimaændringerne? Dette er en større diskussion, der ikke vil blive gennemgået her, idet der henvises til GEUS rapport: Klimaændringers betydning for vandkredsløbet i Danmark (2006). Hvis grundvandsspejlet stiger, er Rørcentrets holdning dog den, at det ikke vil være dræn, der belaster afløbssystemet mest. Problemet vil i langt højere grad være indsivning gennem utætte ledninger og samlinger både i hoved- og stikledninger. Samt belastning af afløbssystemet, hvis vandløb er blevet optaget i afløbssystemet. Det vil derfor blive endnu vigtigere at sørge for, at afløbssystemerne er tætte hele vejen fra renseanlæg frem til den enkelte afløbsinstallation. Tilladelse til dræn HUSK at stille vilkår! Det er autoriseret kloakmesterarbejde at etablere bygningsdræn, og det er kloakmesterens ansvar at søge de fornødne tilladelser. Der skal søges/gives følgende tilladelser, hvis der skal etableres dræn: (se figur 2.) Af tabellen ses, at der både skal indhentes tilladelse hos byggemyndighed (byggetilladelse) samt miljømyndighed (tilslutnings-, nedsivnings- eller udledningstilladelse). Det er altså ikke tilstrækkeligt med blot én tilladelse! Hvis drænet ledes til offentlig kloak, er det vigtigt at understrege, at myndigheden kan stille vilkår for tilslutningen. Derfor kan der fx stilles krav til mængde og tilslutningskote. Mange gener og meget brok kan spares, hvis det forhindres, at der sker tilbagestuvning af fortyndet spildevand i drænet, Drænrenden opfyldes med 02 filtersand. Fibertex og sand danner bro omkring drænet, dette gøres for at undgå, at der trænger fint sand og silt ind. og risikoen for dette minimeres, hvis tilslutningskoten vælges bevidst. Indirekte betyder denne mulighed også, at kloakmesteren langt oftere vil være nødt til at etablere pumpebrønd fordi kravet om tilslutningskoten ikke kan overholdes og så er man på den sikre side, for her sker der ingen tilbagestuvning. Udover krav til mængde og tilslutningskote er det vigtigt at kræve, at bundkoten af udgravningen aldrig kommer under underkant fundament. Ofte er det netop ved etableringen af omfangsdræn, at der sker dyre og evt. uoprettelige sætningsskader i husmur mv., se figur 2. Hvordan kan der samarbejdes? Selv om det er hhv. byggemyndighed og miljømyndighed, der giver de fornødne tilladelser, er det kloakforsyningen, der skal drive kloaksystemet. For at præcisere vilkår for etablering Opstuvning må ikke medføre forurening af dræn: Tilslutningskoten skal minimum være højeste opstemningskote plus et sikkerhedstillæg på 0,30 m Drænet skal ledes til ø300 mm nedløbsbrønd med sandfang, vandlås og regnvandstilløb Pumpen skal være forsynet med kontraventil Der skal være sandfang før tilslutning til kloak Stendræn og indskudsdræn skal altid pumpe Figur 3. Eksempler på vilkår for etablering af dræn. af dræn, der stilles i tilladelserne, er det derfor alfa og omega, at myndigheder og forsyning snakker sammen. Det kan fx være en god idé at få en fast procedure for at give tilladelse til etablering af dræn i den enkelte kommune, så dette sikres.

10 EVA April Figur 4. Hus med sætningsskade. Fundamentsreglerne er ikke overholdt ved gravearbejdet. Drænvand fra markdræn Drænvand fra markdræn ledes normalt til vandløb. Det vil berøre afløbssystemet, hvis der er vandløb og åer optaget i kloaksystemet. Figur 5 Samarbejdet mellem byggemyndighed, miljømyndighed og kloakforsyningen er vigtigt for at stille vilkår i tilladelsen til at etablere dræn. Det kan siges ganske kort: Dette er ikke omfattet af drænnormen, men kan være et stort problem for kloakforsyningen. Vandføringen i afløbssystemet kan ikke kontrolleres, før vandløbene og åerne afskæres. Den enkelte forsyning må selv aktivt beslutte, hvordan de vil håndtere dette. Hvis grundvandsstanden stiger, bliver det endnu vigtigere at sørge for tætte hoved- og stikledninger helt frem til afløbsinstallation. Bidraget fra indsivning gennem utætte ledninger og samlinger både i hoved- og stikledninger samt vandløb vil være en langt større end bidraget fra dræn. Konklusion Drænnormen DS 436 gælder kun for dræn ved bygninger og bygværker. Den enkelte forsyning må selv aktivt beslutte, hvordan de vil håndtere vandløb, åer og markdræn. Det er vigtigt, at byggemyndighed, miljømyndighed og kloakforsyning snakker sammen om at stille vilkår i tilladelsen til at etablere bygningsdræn. Fx vil det være vigtigt at stille krav til mængder, der ledes til kloakken, samt tilslutningskote.

11 Januar April 2008EVA 11 Klimadebatten kører hvordan håndterer vi stigende risiko for oversvømmelser? Debatten om klimaændringer handler især om imødegåelse af klimaændringer og tilpasning til forventede klimaændringer. Klimarelaterede ændringer i vandets kredsløb har stor betydning for, hvordan vi skal håndtere vand ud af byer. Denne artikel fokuserer på at undersøge de forventede klimaændringers betydning for traditionelle afløbssystemer, herunder hvordan stigende ekstremregn og stigende maksimale vandstande i hav, søer og vandløb skal håndteres. Af Karsten Arnbjerg-Nielsen, Institut for Vand og Miljøteknologi, DTU Forventede ændringer i vandets kredsløb Det er sikkert, at der vil falde mere nedbør i Danmark. Stigningen er ikke jævnt fordelt over året. Efterår og vinter vil blive væsentligt vådere og sommeren vil blive mere tør. De sommerdage hvor der er nedbør vil der til gengæld være væsentligt mere nedbør end nu. Effekten af ændringerne er angivet i tabel 1. Det fremgår af tabellen, at det er ret sikkert, at der vil blive flere oversvømmelser i fremtiden. Endvidere vil ændringerne i grundvandet kunne medføre, at der skal laves afværgeforanstaltninger i form af flere drænrør i nogle områder på grund af højere grundvandspejl. Klimafaktor på ekstremregn Under udarbejdelsen af Skrift 27 (Harremoes et al, 2005) blev man opmærksom på, at ekstremregn forventedes at blive kraftigere som følge af klimaændringer. Det var ikke muligt indenfor projektets rammer, at bestemme hvor store ændringer der ville blive tale om. Efterfølgende er der udarbejdet flere undersøgelser med henblik på at fastslå ændringerne størrelse. Det største projekt blev startet i 2006 som et samarbejdsprojekt mellem COWI, DMI og Imperial College i London. Projektet blev finansieret af en række organisationer i Danmark, se boksen. Bidragydere til projektet: DANVA F&U konto 2006 Københavns Energi Odense Vandselskab Aalborg Kommune Århus Kommune Hillerød Kommune Helsingør Kommune Resultaterne udgives i form af et nyt skrift fra Spildevandskomiteen i løbet af foråret Hovedresultatet er et sæt af klimafaktorer der foreslås anvendt ved dimensionering og analyse af kloaksystemer efter principperne i Skrift 27. Forventet ændring Risiko for byområder Nedbør Ekstremer vil blive kraftigere Oversvømmelse Havvandsstand Ekstremer bliver kraftigere Oversvømmelse Grundvandsstand Generelt højere i vinterhalvåret Manglende stabilitet af bygninger og havneværker Lavere minima om sommeren Vandløb Ekstremer bliver kraftigere Oversvømmelse Længerevarende tørkeperioder Tørlagte vandløb om sommeren Tabel 1. Sammenhæng mellem den forventede ændring i vandets kredsløb og den primære risiko det forventes at udgøre for værdier i byen (Kilde: Arnbjerg- Nielsen et al, 2007).

12 EVA April Undersøgelsen lægger op til, at klimafaktorerne er som følger: 1,2 for gentagelsesperiode på 2 år 1,3 for gentagelsesperiode på 10 år 1,4 for gentagelsesperiode på 100 år Der har i branchen været nogen usikkerhed om, hvordan faktorerne skulle benyttes. Figur 1 viser et forslag til, hvordan faktorerne kan benyttes. I Skrift 27 omtales tre usikkerhedsbidrag til den dimensionsgivende regnintensitet. Tillægget for modelusikkerhed afhænger af, hvor god viden der er om afløbssystemet. Der er altid en vis usikkerhed på hvordan det faktiske system fungerer. Denne usikkerhed skal anvendes ved alle beregninger af stuvninger, uanset restlevetiden på systemet. De to andre usikkerhedsbidrag, klimafaktoren og fortætningsfaktoren, anvendes ved fremskrivning af hvad afløbssystemet skal kunne håndtere på sigt. Den faktiske dimensionsgivende regnintensitet afhænger derved af systemets forventede restlevetid. Stigende havvandstand Der har været stigende havvandstand i alle de år man har målt vandstanden. Vurderingen af de aktuelle og fremtidige stuvningsforhold baseres på Kystdirektoratet (2007), eventuelt suppleret med lokale målinger. Stuvningsforholdene nu og i fremtiden vurderes ud fra følgende effekter (Arnbjerg-Nielsen et al, 2007): Aktuel ekstremvandstand ved en 100 års hændelse (varierer regionalt fra 1,3-5,0 m) Generel landskabshævning/sænkning i området (varierer regionalt fra cm/100 år) Generel forventet stigning i havvandsstanden (nationalt forventes stigning på 0,1-1,0 m, med bedste bud ca. 0,36 m) Ekstra stigning i ekstreme situationer (nationalt forventes stigning 10 minutters intensitet (l/s ha) Dimensionsgivende intensiteter iht. Skrift 27 0,1-0,5 m, mest for høje gentagelsesperioder. Tallet er dog meget usikkert) Ud fra disse tendenser kan man prøve at lave kort, der viser hvilke dele af de centrale byområder, der i fremtiden vil blive oversvømmet for en given gentagelsesperiode. På figur 2 (næste side) er vist et eksempel på en by, der vil blive væsentligt påvirket i fremtiden, hvis ikke der gøres en indsats i form af at beskytte byen mod stigende ekstremvandstand. Stigende maksimale vandstande i søer og vandløb For overfladevande er det et problem, at variationen i vandføringen/opholdstiden bliver større. Det indebærer, at der generelt vil være en tendens til, at medianmaksimum bliver større, samtidigt med at medianminimum bliver mindre. En god sikring mod oversvømmelse indebærer derfor, at den hydrauliske kapacitet bliver større, samtidigt med at et godt vandmiljø stiller krav om, at den hydrauliske kapacitet alt andet lige sænkes. Intet er så galt at det ikke er godt for noget. Modellering af de seneste års oversvømmelser forårsaget af hydraulisk overbelastede vandløb har vist, Kalibreret opland 1,2 Klimafaktor 1,3 Nu 2090 Fyldte rør Terræn Modelusikkerhed Fortætning Figur 1. De forventede ændringer i dimensionsgivende 10-minutters intensitet ved traditionel kloakering som følge af klimaændringer. 1,1 at det er muligt med god præcision at forudsige, hvor oversvømmelserne vil forekomme. Det betyder bl.a. også, at det er muligt at pege på, hvilke flaskehalse der er i vandløbssystemerne i form af broer, opstemninger, fiskepassager mv. Det betyder, at det er muligt at lave konsekvensvurderinger af oversvømmelser fra søer og vandløb på samme måde som man laver vurderinger af ekstremregn og af stigende ekstremhavvandstande. Når der skal foretages indgreb til at formindske risikoen for oversvømmelse skal der i hvert enkelt tilfælde sikres at der også er taget hensyn til vandmiljøet i perioder med lav vandføring. Strategi for håndtering af klimaændringer Det er desværre ikke tilstrækkeligt med en klimafaktor til at håndtere de forventede klimaændringer. Stuvningsforholdene i recipienterne er også væsentlige for dimensioneringen og i nogle tilfælde vil antagelsen om frit vandspejl ikke nødvendigvis være opfyldt i fremtiden. Derfor ligger der også en større opgave i at kortlægge de nuværende og fremtidige koter på recipienterne, så oversvømmelserne ikke sker fordi vandet stuver tilbage i systemet.

13 April 2008 April 2008EVA 13 Figur 2. Eksempel på visualisering af områder der vil blive oversvømmet i en by af en moderat stormflod i år 2100 såfremt der ikke foretages nogen form for klimatilpasning. (Figuren kan ses i farver ved at downloade bladet fra Forsyningerne har en særlig udfordring i forbindelse med stigende recipientkoter. Det er forsyningernes ledninger, renseanlæg og pumpestationer der ligger lavest i mange byer. Derfor vil det være det første sted, højere recipientkoter kan mærkes. Det vil derfor også være forsyningernes ejendom der først tager skade såfremt der ikke sker en tilpasning til de forventede klimaændringer. Forsyningerne har derfor en interesse i at der sker en tilpasning, både for at beskytte forbrugerne og miljøet og sandelig også for at beskytte sine egne værdier. Ved tilpasning til højere risiko for oversvømmelse klimaændringer kan man som forsyning vælge mellem nogle få muligheder: Man kan flytte sine værdier, dvs. lægge et nyt kloaksystem mv. Man kan gøre værdierne robuste overfor oversvømmelser, f.eks. ved at gøre installationer vandtætte osv. Man kan etablere et beredskab, der sikrer, at de væsentligste værdier beskyttes Man kan sørge for at sikre sig i form af diger mv. så vandet ikke skader værdierne. Det vil i praksis være nødvendigt med en tæt dialog med myndigheder om mulighederne for tilpasning, så både de økonomiske og tekniske rammer stemmer overens med forventningerne fra forbrugere og politikere. Konklusion I løbet af kort tid vil der være et nyt skrift fra Spildevandskomiteen der på baggrund af en grundig bearbejdning af den nuværende viden om klimaændringer anbefaler at indarbejde stigende regnintensiteter i dimensionering og analyse af afløbssystemer. Det betyder også, at den dimensionsgivende regnintensitet fremover vil afhænge af afløbssystemets forventede levetid. For forsyningerne indebærer tilpasning til klimaændringer også en analyse af stuvningsforholdene i recipienterne. I flere tilfælde vil antagelsen om frit udløb ikke længere være gældende i en fremtidig aflastning. Det gælder også for udløb, der ikke er kystnære. Forsyningens værdier i form af bygninger, pumpestationer, renseanlæg mv. er særligt udsatte for øget risiko for oversvømmelse fordi store dele af værdierne ligger lavt i forhold til omgivelserne. Forsyningerne har derfor en interesse i at der sker en effektiv tilpasning til de forventede klimaændringer, ikke blot for at give borgerne en god service, men også for at beskytte sin egeninteresse som lodsejer. Referencer Arnbjerg-Nielsen. K., Kunnerup, T. og Jensen, N.A. (2007): Klimatilpasning af afløbssystemer og metodeafprøvning. Workshop som arbejdsmetode. Miljøprojekt 1188, Miljøstyrelsen, København. Harremoës, P. Pedersen, C.M., Laustsen, A., Sørensen, S. Laden, B., Friis, K., Andersen, H.K., Jens Jørgen Linde, J.J. Peter Steen Mikkelsen, P.S., og Carsten Jakobsen, C. (2005): Funktionspraksis for afløbssystemer under regn. Spildevandskomiteens Skrift 27. IDA, København Kystdirektoratet (2007): Højvandsstatistikker 2007.

14 EVA April Spildevandskomiteens vejrradarudvalg Vejrradarudvalget på tur til Aalborg Vejrradar. Fra venstrekarsten Arnbjerg-Nielsen, Søren Overgaard, Claus W. Pedersen, Morten Grum, Michael R. Rasmussen, Niels Einar Jensen, Sonia Sørensen. Ikke på billedet: Mette G. Nicolajsen og Peter Steen Mikkelsen. Af: Michael R. Rasmussen (AAU) Niels Einar Jensen (DHI) Søren Overgaard (DMI) Karsten Arnbjerg-Nielsen (DTU) Peter Steen Mikkelsen (DTU) Sonia Sørensen (Regnmålerstyregruppen, KE) Mette G. Nicolajsen (Aalborg Kommune) Claus W. Petersen (Vejle Kommune) Morten Grum (PH-consult) Vejrradar eller ej? Vejrradar er en teknologi der i de kommende år vil komme til at fylde mere inden for afløbsteknikken. Bogstaveligt talt fordi den fylder nogle huller ud, som eksisterende regnmålere ikke kan. Selvom en vippekarsmåler af Rimco typen, som spildevandskomiteens regnmålersystem er baseret på, både er en god og pålidelig regnmåler, så er dens måleprincip begrænset til at registrere den nedbør, der falder inden for de ca. 200 cm², som tragten dækker. Når vi anvender registreringer fra en nærliggende regnmåler til f.eks. at simulere afstrømningen i et afløbssystem med MOUSE, vil vi normalt antage, at regnmåleren kan bruges i hele vores opland. Det er som regel også rigtigt men ikke altid. Der findes mange eksempler på, at oversvømmelser ikke kan forklares tilfredsstillende med registreringer fra SVK-regnmålere i området. Vejrradaren kan derimod måle kontinuert udover et stort område, således at ekstreme nedbørsområder ikke slipper ind mellem to regnmålere. Men kan vi så undvære regnmålerne? Er Spildevandskomiteens regnmålersystem overflødigt? Bestemt nej! Nedbørsmåling med punktmålinger har i Danmark og udlandet været hjørnestenen for det afløbstekniske arbejde gennem mange år. Vores dimensioneringsprincipper

15 April 2008EVA 15 er baseret på disse målinger, og de har gang på gang vist, at de virker. Vejrradarer kan ikke erstatte punktmålinger, men de kan på en meningsfuld måde supplere punktmålinger. Man kan gå så langt til at sige at introduktion af lokale vejrradarer i kommunerne faktisk nødvendiggør, at der opstilles flere regnmålere. Forklaringen på dette paradoks findes i den måde radaren måler nedbør på. Måleprincippet for vejrradar Denne beskrivelse af funktionsmåden må i bedste fald karakteriseres som forsimplet, men til gengæld er den kort. Det bærende princip i en lokal vejrradar af typen LAWR er, at en elektromagnetisk puls sendes ud fra en retningsspecifik antenne. For de bedre radarer er strålens bredde ca. 1 grad. Når pulsen rammer et objekt, (i denne sammenhæng en gruppe regndråber), så reflekteres en del af strålingen tilbage mod antennen. Ved at tage tid på, hvor hurtigt pulsen kommer tilbage, kan man beregne, hvor langt væk dråberne er, da radarpulsen bevæger sig med næsten konstant hastighed. Ved at aflæse antennens retning kan man dermed fastlægge dråbernes position. Hvis man samtidigt måler styrken af den tilbagereflekterede elektromagnetiske stråling, kan man (i princippet) bestemme dråbernes tæthed. Den reflekterede energi afhænger af dråbediameteren i 6. potens. Antages at dråberne faldhastighed gennem luften kendes på forhånd, kan regnintensiteten beregnes som volumenet af dråber, der falder igennem f.eks. én kvadratmeter pr. tid. Desværre er virkeligheden ikke så ligetil. Der er flere af de ovenfor beskrevne antagelser, der i praksis er svære at Front på vej mod Aalborg. opfylde. Teorien kan dog udnyttes til at erkende, at der er en sammenhæng mellem den reflekterede energi og regnintensiteten. Denne relation blev etableret sidst i 40 erne og har været brugt lige siden til at måle nedbør med vejrradar. Det er derfor også nødvendigt at måle nedbør med traditionelle regnmålere. Man kan ved at sammenholde målinger fra regnmålere med vejrradarmålinger fra samme område kalibrere en vejrradar, så den giver et resultat, der er sammenligneligt med regnmålere. Denne sammenhæng antages at gælde for alle de andre områder, som vejrradaren måler over, men hvor der ikke er placeret regnmålere. Derfor kan et større antal traditionelle regnmålere være en forudsætning for at måle korrekt med vejrradar. Danmarks Metrologiske Institut har gennem en længere årrække målt med vejrradar over Danmark. Disse er karakteriseret med en lang rækkevidde og en opløsning på mellem 500 meter og 2000 meter afhængigt af afstanden fra radaren. Fra slutningen af 2008 vil der være mindre end 75 km til den nærmest DMI radar fra ethvert punkt i Danmark. De senere år er der kommet flere mindre lokale vejrradarer til (LAWR). De står tæt på byerne og kan måle med en geografisk opløsning på ned til 100 meter. Der er opstillet lokale vejrradarer i Aalborg, Århus, Vejle, Odense og København og der er nye på vej i Hvidovre og Århus. De lokale vejrradarer er primært opstillet med henblik på at måle nedbør i forbindelse med afløbstekniske problemstillinger. Man er derfor ved at opsamle erfaringer med henblik på fordele og ulemper ved vejrradarer, og hvordan de bedst kan anvendes i afløbsteknikken.

16 EVA April Vejrradarudvalget Der blev i begyndelsen af 2007 oprettet et udvalg under spildevandskomiteens paraply, der skal arbejde med, hvordan vejrradarer kan bruges i afløbsteknikken. Udvalget er organisatorisk placeret som et udvalg under styregruppen for regnmålersystemet. Vejrradarudvalget består af: Niels Einar Jensen (DHI), Søren Overgaard (DMI), Karsten Arnbjerg-Nielsen (DTU), Sonia Sørensen (regnmålerstyregruppen), Mette G. Nicolajsen (Aalborg Kommune), Claus W. Petersen (Vejle Kommune), Morten Grum (PHconsult), Peter Steen Mikkelsen (DTU) og Michael R. Rasmussen (AAU og formand). Udvalget tilstræber, at vi løbende kan komme med artikler, der kan bidrage til forståelsen af og anvendelse af vejrradar i afløbsteknikken. Vi vil beskæftige os med mulighederne og begrænsningerne i at anvende vejrradar i afløbsteknikken. Ligeledes vil vi gerne lejlighedsvis holde en temadag om emnet i samarbejde med EVA. Gang i forskning og udvikling Heldigvis er der i Danmark kommet godt gang i forskning og udvikling omkring anvendelse af vejrradar inden for afløbsteknikken. I april 2008 forventes det, at projektet Storm- and Wastewater Informatics starter. Projektet er finansieret af Det Strategiske Forskningsråd og medfinansieret af de deltagende kommuner og parter. Her vil der de næste 5 år blive arbejdet forskningsmæssigt med at integrere forskellige elementer, herunder vejrradar, til optimering af spildevandssystemer. Aktiviteten i dette projekt er omfattende. Der vil blive igangsat 6 Ph.D og 5 Post doc projekter. Deltagere i projektet er: Lokal vejrradar, Aalborg. DTU, AAU, DMI, DHI, Århus Kommune, Avedøre spildevandscenter, Lynettefællesskabet, Københavns Energi, PH-Consult og Krüger. I januar 2008 startede projektet Vejrradar baseret styring af spildevandssystemer. Projektet er finansieret af By og Landskabsstyrelsen og medfinansieret med deltagende kommuner og parter. Projektet løber over ét år og skal i løbet af 2008 udvikle en teknologiplatform, der kan fremstille prognoser for nedbør og afstrømning i udvalgte punkter i afløbssystemet. Projektet skal afdække potentialet i vejrradarbaseret styring af spildevandssystemer. Deltagere i projektet er: Krüger, AAU, Aalborg kommune, Århus kommune, Odense Vandselskab, Hvidovre Forsyning og Vestforsyningen. Der er stor aktivitet blandt universiteter, sektorforskningsinstitutioner, rådgivere og kommuner på området. Vi kan se frem til at se nogle konkrete resultater i de kommende år.

17 April 2008EVA 17 GISværktøjer til administration af m² takst ved afledning af regnvand Afledning af vand afregnes i dag med et tilslutningsbidrag, der normalt dækker både regn- og spildevand, samt et forbrugsbidrag, der alene er baseret på vandforbrug. Der er ingen regler eller retningsliner for en forbrugsafregning for afledning af regnvand til den offentlige kloak. Med emnet afregning for afledning af regnvand bør fokuseres på en afregning efter et m² bidrag, og dermed metoder til bestemmelse og administration af disse arealstørrelser. Diskussionen har tidligere gået på forskellen mellem m² og m³ afregning her er blot et enhedstal (nedbørsmængden) til forskel, om end den stigende nedbørsmængde er baggrund for fokus på dette emne. Men målinger af vandmængder og flow i gravitationssystemer er ikke praktisk muligt på ejendomsniveau. Her til er i dag knyttet for store anlægs- og driftsudgifter. Vi fokuserer derfor mod en afregning efter areal, og derfor en opgørelse af m². Af Henrik Madsen og Dorthe Pinholt, Orbicon a/s Find dine arealer De arealer, der er interessante for afledning af regnvand er primært de tætte overflader hustage, flisearealer og vejarealer. Afstrømning fra permeable flader bidrager også til afstrømningen, men den absolutte vandmængde er ekstrem vanskelig at opgøre. En afregning efter arealer med afledning af regnvand til kloakken forudsætter således 2 opgaver løst: 1. Et system til administration af data Hvordan gemmes og vedligeholdes data 2. Et system til at lave arealopgørelsen Hvor store flader afleder til kloakken En række administrative systemer er allerede anvendt i forvaltningerne, og en mulighed er at gemme data i ESR el. BBR registrene. Her er i forvejen registreret en lang række arealstørrelser, se arealopgørelsen herunder (her fra Også DanVa s datamodel til ledningsregistrering, DAN-DAS, rummer tabeller til registrering af arealstørrelser, dels på niveau med spildevandsplanens oplande, dels som de deloplande (brøndoplande), der typisk anvendes som grundlag for beregning af ledningsnettets hydrauliske belastning med f.eks. MOUSE og MIKE. Deloplande Opgørelse af afstrømningsarealer til de enkelte brønde i kloakken er en oplangt GIS-opgave. For mere end 10 år siden udviklede Orbicon i samarbejde med Hvidovre Kommune et koncept til MicroStation til automatisk bestemmelse af befæstelsesgrader ud fra vej- og husarealet indenfor de enkelte deloplande og metoden anvendes stadig. Ledningsnettet er registreret i DasGraf eller DanDasGraf, og deloplande er placeret efter skel- og faldforhold. Indenfor et delopland ligger en eller flere brønde, afhængig oplandets karakter og den nøjagtighed, der ønskes anvendt ved beregningen af den aktuelle del af ledningsnettet, se kort 1. På kortet er der med farver fremhævet dels et opland for en enkelt matrikel, dels et opland med 4 ejendomme.

18 EVA April Undersøger delopland til B33630R Delopland areal: 3143 m² Samlet husareal: m² Samlet vejareal: m² Befæstelsesgrad: 28 % Kort 1. (Kortet kan ses i farver ved at downloade bladet fra Undersøger delopland til B33541R Delopland areal: 6044 m² Samlet husareal: m² Samlet vejareal: m² Befæstelsesgrad: 34 % Eksempel på kontrolliste fra arealberegning. Indenfor deloplandene identificeres tag- og vejflader automatisk ud fra grundkortet lukkede flader er ikke et krav. Der ud over er der mulighed for evt. at fastsætte en befæstelsesgrad for de resterende arealer eller en tillægprocent for ikke registrerede indkørsler mv. Resultatet er en kontrolliste for hvert enkelt delopland, og den beregnede befæstelsesgrad skrives automatisk til databasen. Spildevandsplan Opgørelsen af deloplandene har til formål at skabe grundlag for en hydraulisk beregning. Vi søger en opgørelse på matrikelniveau, der kan anvendes som afregningsgrundlag. På kort 2 (næste side) er vist af den gamle spildevandsplan for Silkeborg Kommune. Her har en stor del af ejendommene lokal nedsivning af regnvand. Disse er automatisk identificeret i kortet ud fra BBR-ESR. Indenfor de enkelte spildevandsplanoplande er der herefter lavet en opgørelse over hvor store arealer (tætte tag- og vejflader), der afleder til kloakken. En sådan underopdeling af et opland i mindre enheder er også mulig i DAN-DAS datamodellen, selv om en specifik anvendelse af DAN-DAS til registrering af et afregningsgrundlaget vil kræve en kritisk gennemgang af de felter, tabellerne indeholder i dag. Opgaven hører måske også mere hjemme i det system, hvor man laver og vedligeholder selve spildevandsplanen. Ovenstående opgørelsesmetoder er baseret på en registrering af tag- og vejarealer som tætte flader. Disse er simple at håndtere i GIS. Med lidt håndtegning kan andre arealtyper som terrasser, indkørsler og P-pladser relativt enkelt opgøres ud fra grundkort og luftfoto. Men afleder de til kloakken? Løber vandet fra terrassen ud på græsplanen og siver ned, eller løber det ud over indkørslen og i vejristen? Der er ingen vej uden om en manuel registrering af aktuelle arealer, baseret på grundkort og luftfoto og suppleret med tilsyn på stedet. Dette er måske en opgave i forbindelse med byggesagsadministrationen, men data er efterfølgende uhyre vanskelige at vedligeholde. OPUS Som en del af den sidste opdatering af OPUS, Orbicon s GIS-værktøj til

19 April 2008EVA 19 Spildevandsplansplanlægning, blev der lavet mulighed for at håndtere lokal afledning af regnvand, herunder registrering af enkeltejendomme på adresseniveau. Med en relativ simpel markering indenfor et kloakopland, vises at særlige er forhold gældende for en ejendom, se kort 3. Her registreres bl.a. hvor stort et areal, der nedsives fra på ejendommen, og dermed ikke skal med i sammentællingen af det samlede befæstede areal. I det andet faneblad, Tilslutningsbidrag, registreres data om opkrævede bidrag mv. Således bliver administration af enkeltejendomme en integreret del at den samlede spildevandsplan. Kort 2. (Kortet kan ses i farver ved at downloade bladet fra Konklusion Vi har med ovenstående vist, at vi i dag håndterer værktøjer til automatisk at fastlæggelse af hus- og vejareal. Vi har også i DAN-DAS og specielt OPUS værktøjer til registrering på ejendomsniveau. Hvorvidt arealerne afleder til kloakken skal registreres ved besigtigelse. Først da foreligger en registrering, der har en tilstrækkelig god kvalitet, når afregningsgrundlaget skal fastsættes. Koet 3. (Kortet kan ses i farver ved at downloade bladet fra

20 EVA April Hvorfor skal vi have en regnvandstakst i Danmark? Forandringer i klimaet medfører flere ekstremregn om sommeren. Kloakforsyningernes selskabsgørelser medfører behov for mere præcise rammer for de ydelser, der skal leveres til befolkningen, og Vandrammedirektivets udmøntning vil ganske givet skærpe myndighedernes krav til de fremtidige udledninger i recipienterne. Af: Bo Laden, Ålborg Kommune Udfordringerne er mangfoldige for Kloak-Danmark, og derfor vil der opstå behov for at revidere kloaksektorens regelsæt samtidig med, at kravene om større synlighed og gennemskuelighed i økonomi og betalingsforhold vil figurere højt på dagsordenen. Et af de steder, hvor det vurderes, der er behov for en revision, er i den eksisterende lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. Her vil et mere retfærdigt og gerne adfærdsregulerende afregningssystem for regnvandstikledninger til afløbssystemerne være ønskværdigt og nødvendigt for fremtiden. Kloakforsyningen er transportør ikke myndighed! Kloakforsyningen er en driftsenhed, som er omkranset af myndigheder på begge sider, nemlig Planmyndigheden og Recipientmyndigheden. Disse myndigheders administration efterlader Kloakforsyningen i et dilemma, især i ekstreme regnsituationer. Regnafledningen fra de tilsluttede ejendomme er i praksis ureguleret, mens udledning til recipienter oftest er pålagt regulering via krav om en hydraulisk begrænsning (forsinkelse). Herved bliver det Kloak- forsyningens anlæg, der indirekte skaber oversvømmelser i byerne. Regnvandsmængden kan tilmed uden Kloakforsyningernes indflydelse forøges på et vilkårligt tidspunkt ved tilslutning af nye afstrømningsområder, ved fortætning eller ved klimaforandringer. Sådanne vilkår er helt urimelige for kommende eller eksisterende kloakselskaber, der er på vej til at få et lovbefalet formål, der har til hensigt at levere optimale økonomiske resultater for brugerne og samfundet. Som et eksempel på disse arbejdsvilkår kan nævnes, at bebyggelsesprocenten i det nye byg-ningsreglement, BR08, der træder i kraft i februar 2008, og derved afløser de hidtidige regle-menter, er øget fra 25 til 30 %. En udvidelse på 5 % lyder ikke af meget, men denne udvidelse giver en øget vandmængde under regn, som kloakforsyningen ikke har nogen indflydelse på og som ikke bare kapacitetsmæssigt kan håndteres fra dag 1 uden at forringe det politisk besluttede serviceniveau. Der er, som vi ser det, 3 måder at løse den fremtidige regnvandshåndtering på: 1. Vi beholder situationen, som den er nu, og bygger kloaksystemerne større. 2. Regnvandshåndteringen overgår til recipientmyndigheden, der så kan optimere den samlede regnvandsforvaltning. 3. Kloakforsyningerne får mere veldefinerede rammebetingelser. Hvis vi bibeholder den nuværende struktur, er det fortsat Kloakforsyningens ansvar at bortlede regnvandet. Det fremgår indirekte af en sætning i betalingsvedtægterne: For ejendomme, der ikke er tilsluttet for tag- og overfladevand, skal tilslutningsbidraget fastsættes til 60 % af standardtilslutningsbidraget. De tilsluttede ejendomme betaler således et anlægsbidrag, hvis der også tilledes regnvand, mens der ikke skal betales noget direkte driftsbidrag for regnvand, da al betaling for ejendommene sker på baggrund af forbrugt vand, og ikke på nogen måde efter de mængder regnvand, som afledes fra matriklen til det offentlige kloaksystem. Denne afregningsform synes ikke helt retfærdig, f.eks. over for spildevandskloakerede ejendomme, som i dag

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg Lolland Forsyning A/S Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg Hvorfor Lolland Forsyning A/S? Alle Lolland Kommunes forsyningsvirksomheder er med virkning fra 1. januar 2007 udskilt

Læs mere

Retningslinjer for udførelse af faskiner

Retningslinjer for udførelse af faskiner Fredensborg Kommune Vand og Natur Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 7256 5908 vandognatur@fredensborg.dk September 2012 Retningslinjer for udførelse af faskiner Tekstudkast og fotos: Teknologisk Institut

Læs mere

LAR hvad er det og hvad kan det?

LAR hvad er det og hvad kan det? LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Indhold Indhold... 1 Baggrund... 1 DEL 1: DIMENSIONERING AF LAR-ANLÆG VED HJÆLP AF REGNEARK... 2 LAR afløbsteknik eller bydesign...

Læs mere

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Odder Spildevand har i afholdt informationsmøde i forbindelse med den kommende fornyelse af kloakkerne i Hundslund. Der deltog omkring 100 personer til mødet,

Læs mere

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19.

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. november 2009 23-11-2009 Dias nr. 1 Hvem er jeg? Mads Uggerby - uddannelse

Læs mere

Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder

Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder 25. februar 2015 Sagsnr. P00059 Udarbejdet af: LIL Baggrund og formål Vand og Affald har i samarbejde

Læs mere

BREUM SEPARATKLOAKERING.

BREUM SEPARATKLOAKERING. BREUM SEPARATKLOAKERING. DAGSORDEN. Torsdag den 11. maj 2014, kl. 19.00 21.00 Kulturcenter Østsalling, Breum 19.00 Velkomst Præsentation af bygherrer og entreprenør Jørgen Rasmussen. Præsentation af Skive

Læs mere

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner Byggeri 2011 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte

Læs mere

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev

Læs mere

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund 23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Læs mere

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED?

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? EVA TEMAMØDE 21. MAJ 2015, NYBORG: DET URBANE VANDKREDSLØB SØREN THORNDAHL, AALBORG UNIVERSITET Indhold Dimensionering af regnvandsledninger Niveau 1 jf. SVK Skrift 27

Læs mere

Sådan undgår du vand i kælderen

Sådan undgår du vand i kælderen Sådan undgår du vand i kælderen Sammen har vi ansvaret Det samlede spildevandsledningsnet i Guldborgsund Kommune er på ca. 900 km. Der er store variationer i tilstanden af vores ledningsnet, men generelt

Læs mere

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde vedrørende kloakprojektet Askø-Dannemare 16. november 2011 Dannemare Forsamlingshus

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde vedrørende kloakprojektet Askø-Dannemare 16. november 2011 Dannemare Forsamlingshus Lolland Forsyning A/S Velkommen til Borgermøde vedrørende kloakprojektet Askø-Dannemare 16. november 2011 Dannemare Forsamlingshus Centralisering af spildevandsrensning og kloakering af det åbne land Askø-Dannemare

Læs mere

INDHOLDET AF MØDET I DAG

INDHOLDET AF MØDET I DAG VELKOMMEN INDHOLDET AF MØDET I DAG Dagsorden: Et par ord om Herning Vand og Herning Kommune, roller, hvem og hvad Strategi for kloakfornyelse i Herning Det planmæssige grundlag (Tillæg nr. 18 til gældende

Læs mere

Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014. Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning

Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014. Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014 Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning Dagsorden Velkomst og præsentation af panel - sandwich og drikke. Projektet - Aarhus

Læs mere

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Sorø Kommune Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Vejledning til grundejere Maj 2009 Udgivelsesdato 13.maj 2009 Hvorfor nedsive tagvand? Der er af mange gode grunde til at nedsive tagvand lokalt, hvor

Læs mere

Det åbne land KLOAKERING AF EJENDOMME I DET ÅBNE LAND HVORFOR KLOAKERING AF EJENDOMME? TILSLUTNING AF UKLOAKEREDE EJENDOMME I ISHØJ KOMMUNE

Det åbne land KLOAKERING AF EJENDOMME I DET ÅBNE LAND HVORFOR KLOAKERING AF EJENDOMME? TILSLUTNING AF UKLOAKEREDE EJENDOMME I ISHØJ KOMMUNE KLOAKERING AF EJENDOMME I DET ÅBNE LAND HVORFOR KLOAKERING AF EJENDOMME? TILSLUTNING AF UKLOAKEREDE EJENDOMME I ISHØJ KOMMUNE TILSLUTNING AF UKLOAKEREDE EJENDOMME 2012 UDGIFTS FORDELING GRÆNSEFLADER MELLEM

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

Orienteringsmøde med repræsentanter for grundejerforeninger i delområde 2 i sommerhusområdet Hals-Hou om spildevandskloakering af delområde

Orienteringsmøde med repræsentanter for grundejerforeninger i delområde 2 i sommerhusområdet Hals-Hou om spildevandskloakering af delområde Møde Orienteringsmøde med repræsentanter for grundejerforeninger i delområde 2 i sommerhusområdet Hals-Hou om spildevandskloakering af delområde 2. Tid 24-11-2011, kl. 15 Sted Aalborg Kommune, Stigsborg

Læs mere

Møde med Kloakmestre i Herning. Den 24. april 2013

Møde med Kloakmestre i Herning. Den 24. april 2013 Møde med Kloakmestre i Herning Den 24. april 2013 Indholdet af mødet i dag Dagsorden: Et par ord om Herning Vand Strategi for kloaksaneringen i Herning og betydning for den enkelte grundejer / ejendom

Læs mere

Hydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet i forbindelse med planlagt bolig- og golfområde nord for Frederikshavn

Hydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet i forbindelse med planlagt bolig- og golfområde nord for Frederikshavn HYDRAULISK NOTAT Dato: 20. marts 2015 Udarbejdet af: Aske Kristensen Kvalitetssikring: Kim Skals/LAKN Modtager: Frederikshavn Forsyning (LAKN) Side: 1 af 10 Hydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet

Læs mere

Indkomne høringssvar til Tillæg 2 til Middelfart Kommunes Spildevandsplan 2009-2021, hvor der er givet svar til borgerne.

Indkomne høringssvar til Tillæg 2 til Middelfart Kommunes Spildevandsplan 2009-2021, hvor der er givet svar til borgerne. Indkomne høringssvar til Tillæg 2 til Middelfart Kommunes Spildevandsplan 2009-2021, hvor der er givet svar til borgerne. Bo Kær Pedersen, Vejrupvej 46, 5464 Brenderup og Lybækvej 4, 5464 Brenderup (dokument

Læs mere

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb

Læs mere

BORGERMØDE VEDR. KLOAKSEPARERING

BORGERMØDE VEDR. KLOAKSEPARERING BORGERMØDE VEDR. KLOAKSEPARERING Velkomst Beslutningen om separering Baggrunden for separering Klima forandringer Dagsorden Beskrivelse fælles system Beskrivelse separat system Etape inddeling og tidsplan

Læs mere

Afledning skal ske til en faskine, hvortil der ikke ledes andre former for spildevand.

Afledning skal ske til en faskine, hvortil der ikke ledes andre former for spildevand. Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb

Læs mere

VAND I KÆLDEREN. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd. Side

VAND I KÆLDEREN. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd. Side VAND I KÆLDEREN Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange grundejere i Frederikshavn Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan glæde

Læs mere

Kloakfornyelse i Ulstrup

Kloakfornyelse i Ulstrup Kloakfornyelse i Ulstrup Borgermøde 18. juni 2013 Program Præsentation og indledning Spildevandsplan 2013 Kloakfornyelse i Ulstrup Hvor langt er vi nået med undersøgelser og planlægning Hvad skal Favrskov

Læs mere

SPILDEVANDSKLOAKERING i OMRÅDE

SPILDEVANDSKLOAKERING i OMRÅDE SPILDEVANDSKLOAKERING i OMRÅDE b Hvorfor spildevandskloakerer vi? b Hvad skal du selv gøre og betale? b Hvornår sker der hvad? Hvorfor denne pjece? I denne pjece kan du læse mere om, hvorfor vi spildevandskloakerer

Læs mere

Håndtering af regnvand på egen grund i Nordfyns

Håndtering af regnvand på egen grund i Nordfyns Håndtering af regnvand på egen grund i Nordfyns Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner Udarbejdet direkte fra Teknologisk Instituts Retningslinier for udførelse af faskiner Forsideillustration

Læs mere

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE > Hvorfor adskiller vi regnvand og spildevand? > Separering på egen grund > Sådan kommer du videre > Mens vi arbejder > Godt for dig, miljøet og Herning

Læs mere

Kloakering. Anvendelse af norm for dræning af bygværker.

Kloakering. Anvendelse af norm for dræning af bygværker. Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI) Kloakering. Anvendelse af norm for dræning af bygværker. Uddannelsen indgår i rørlæggeruddannelsen Undervisningsministeriet. 13. marts 2006. Materialet

Læs mere

Nu skal du snart separatkloakere på din grund

Nu skal du snart separatkloakere på din grund Nu skal du snart separatkloakere på din grund KLAR PARAT KLOAKERING Hvorfor denne pjece? Esbjerg Kommune og Esbjerg Forsyning A/S er i fuld gang med at forbedre miljøet i vandløb, søer og havet. Det gør

Læs mere

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen Lolland forsyning - spildevand Kælderen er dit ansvar Har du en kælder under dit hus, er det dig selv, der har ansvaret for afledning af spildevandet

Læs mere

SPILDEVANDSKOMITEENS SAMMENSÆTNING efter plenarmødet 2012

SPILDEVANDSKOMITEENS SAMMENSÆTNING efter plenarmødet 2012 SPILDEVANDSKOMITEENS SAMMENSÆTNING efter plenarmødet 2012 Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI Akademiingeniør Arne Bernt Hasling COWI Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Tlf.: 45 97 20 93 abh@cowi.dk

Læs mere

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør Kan vi forsikre os mod skaderne Brian Wahl Olsen Skadedirektør 1 Kan vi forsikre os mod skaderne? 2 Prisen for et skybrud Skybruddet august 2010 Å er og søer løb over deres bredder Vejanlæg oversvømmet

Læs mere

Velkommen til informationsmøde omkring kloakering af Stenbæk og Klintegården

Velkommen til informationsmøde omkring kloakering af Stenbæk og Klintegården Velkommen til informationsmøde omkring kloakering af Stenbæk og Klintegården Aftenens program - Velkomst og indledning ved Peter B. Andreasen, direktør Langeland Forsyning - Kloakering af sommerhusområderne

Læs mere

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Vejledning i regnvandshåndtering Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Praktiske informationer vedr. etablering af faskiner Der skal søges om tilladelse hos Lejre Kommune

Læs mere

FORSYNINGEN ALLERØD RUDERSDAL A/S

FORSYNINGEN ALLERØD RUDERSDAL A/S FORSYNINGEN ALLERØD RUDERSDAL A/S DIT FORSYNINGSSELSKAB VELKOMMEN Kære forbruger i Allerød Kommune. Velkommen til dit forsyningsselskab Forsyningen Allerød Rudersdal. Forsyningen Allerød Rudersdal har

Læs mere

Teknisk Forvaltning Klostermarken 12

Teknisk Forvaltning Klostermarken 12 Kunde Rådgiver Viborg Kommune Orbicon A/S Teknisk Forvaltning Klostermarken 12 Sct. Mogens Gade 3 8800 Viborg 8800 Viborg Tlf. 87 28 11 00 Tlf. 87 25 25 25 Email mail@orbicon.dk Email tekniskforvaltning@viborg.dk

Læs mere

Sikring mod oversvømmelse

Sikring mod oversvømmelse Sikring mod oversvømmelse 1 Nye definitioner i DS 432 i afsnit 4.6 Tilbageløbsstop: En anordning, der ved hjælp af en flyder lukker automatisk, således at der ikke kan strømme vand ind i afløbsinstallationen

Læs mere

Fra septiktank til fælles kloak

Fra septiktank til fælles kloak Fra septiktank til fælles kloak Hvorfor kloakering i det åbne land? Køge Kommune har besluttet, at en række ejendomme i det åbne land skal sluttes til det fælles kloaksystem. Din ejendom er én af dem.

Læs mere

Separatkloakering Hvad betyder det for dig?

Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Vi er i gang med at separatkloakere, og vi kommer snart til dit område. Hvorfor denne folder? Varde Kommune og Varde Forsyning A/S er i fuld gang med at ændre

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

V a n d i k æ l d e r e n

V a n d i k æ l d e r e n V a n d i k æ l d e r e n Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange tusinde grundejere i Aalborg Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 5. Indhold. Kloakfornyelse. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 5. Indhold. Kloakfornyelse. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 5 Kloakfornyelse Indhold 1 Kloakfornyelse... 2 1.1 Plan... 2 1.2 Kloakfornyelse... 2 1.3 Pumpestationer... 3 2 Oplæg til kloakfornyelsesplanlægning...

Læs mere

Velkommen til informationsmøde omkring 2. etape af kloakeringen i Vester Husby

Velkommen til informationsmøde omkring 2. etape af kloakeringen i Vester Husby Velkommen til informationsmøde omkring 2 etape af kloakeringen i Vester Husby Følg med på vores hjemmeside: wwwvestforsyningdk Aftenens program Velkomst og indledning ved Avi Gaye, Vand & Miljøchef, Vestforsyning

Læs mere

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen

Læs mere

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND 1 Indholdsfortegnelse Om spildevandsrensning i det åbne land 5 Den juridiske baggrund 5 Etablering eller ændring af spildevandsanlæg 6 Anlægstyper

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund Denne guide er lavet så du nemt og hurtigt kan finde svar på dine spørgsmål om separatkloakering. Guiden er delt op i 8 afsnit, hvor 3 af dem er svar på et af de breve du kan have modtaget fra Industrimiljø.

Læs mere

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen Handleplan 1 Møde den 23. april 2012 Chefrådgiver Mogens Terkelsen Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen - Resumé Roskilde Kommunes handleplan, september 2011 2 TRIN 1 Gennemføre

Læs mere

LAR for kloakmestre og anlægsgartnere. Gitte Hansen giha@orbicon.dk

LAR for kloakmestre og anlægsgartnere. Gitte Hansen giha@orbicon.dk LAR for kloakmestre og anlægsgartnere Gitte Hansen giha@orbicon.dk LAR for kloakmestre Klimaændringerne resultere i stigende nedbørsmængder og ændret regnmønster Udfordringer i forhold til den nuværende

Læs mere

Afløbsinstallationer DS 432 Norm for afløbsinstallationer

Afløbsinstallationer DS 432 Norm for afløbsinstallationer Temadag om Afløbsinstallationer DS 432 Norm for afløbsinstallationer taastrup TIrsdag den 14. SEPTEMBER 2010 Regnbed ved EnergyFlexHouse på i Taastrup Klimamæssige udfordringer til afløbsinstallationer

Læs mere

Godsbanearealet i Aalborg AGENDA. som skelet. Industriens Hus 6/12-2013. Jan Scheel NIRAS A/S. NIRAS Development Assistance Activities

Godsbanearealet i Aalborg AGENDA. som skelet. Industriens Hus 6/12-2013. Jan Scheel NIRAS A/S. NIRAS Development Assistance Activities Godsbanearealet i Aalborg AGENDA Aalborgs nye Presentation bydel of sikrer participants mod ekstremregn Presentation og bruger of NIRAS landskabet NIRAS Development Assistance Activities som skelet NIRAS

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

Tårnby Kommune. Spildevandsplan 2010-2018. December 2010. Hoveddel

Tårnby Kommune. Spildevandsplan 2010-2018. December 2010. Hoveddel Tårnby Kommune Spildevandsplan 2010-2018 December 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE...1 1 INDLEDNING...3 2 MÅLSÆTNINGER...5 3 FREMTIDIGE TILTAG I TÅRNBY KOMMUNE...7 3.1 NYANLÆG OG OMBYGNING

Læs mere

Faskine brug dit regnvand!

Faskine brug dit regnvand! Faskine brug dit regnvand! Skal du etablere en faskine til nedsivning af regnvand, er der en række regler og forhold, du skal være opmærksom på. Denne vejledning beskriver de forskellige elementer af en

Læs mere

Orienteringsmøde om kloakering af sommerhusområder Mariagerfjord Kommune & Mariagerfjord Vand a s

Orienteringsmøde om kloakering af sommerhusområder Mariagerfjord Kommune & Mariagerfjord Vand a s Orienteringsmøde om kloakering af sommerhusområder Mariagerfjord Kommune & Mariagerfjord Vand a s Øster Hurup Multihus (Byens Aula), Langerimsvej 7 9, Øster Hurup Dagsorden Dagsorden Velkomst Baggrund

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

Lolland Forsyning A/S. Informationsmøde den 23. april 2013 Fjernvarmeudbygning og kloakseparering Tårsvej etape 2

Lolland Forsyning A/S. Informationsmøde den 23. april 2013 Fjernvarmeudbygning og kloakseparering Tårsvej etape 2 Lolland Forsyning A/S Informationsmøde den 23. april 2013 Fjernvarmeudbygning og kloakseparering Tårsvej etape 2 Program Velkommen! v/per Søndergaard, Lolland Forsyning A/S Præsentation af deltagere kommune,

Læs mere

Vand i kælderen. nye veje for vandet

Vand i kælderen. nye veje for vandet Vand i kælderen 1 nye veje for vandet HVORFOR DENNE PJECE? INDHOLD 2 3 Du er måske en af de mange grundejere i Herning Kommune, som SPILDEVAND har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan

Læs mere

VIRKER KLOAKKEN IKKE?

VIRKER KLOAKKEN IKKE? VIRKER KLOAKKEN IKKE? b Reparation b Rensning b Ringe til hvem? Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer en ejendom. Vi har erfaret, at kun de færreste er bevidste om, at kloaksystemet er en helt

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 6. Indhold. Håndtering af overfladevand og dimensionering af bassiner og faskiner. Vedtaget 27.

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 6. Indhold. Håndtering af overfladevand og dimensionering af bassiner og faskiner. Vedtaget 27. Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 6 Håndtering af overfladevand og dimensionering af bassiner og faskiner Indhold 1 Regnvandsbassiner... 2 1.1 Generelt om regnvandsbassiner... 2 1.2

Læs mere

Spildevandskloakering i dit område

Spildevandskloakering i dit område Spildevandskloakering i dit område Side 2 Hvorfor lægger vi nye kloakker? I følge Kalundborg Kommunes Spildevandsplan 2010-2015 skal dit område spildevandskloakeres. Det nye kloaksystem vil blive etableret

Læs mere

Vand i kælderen kan undgås

Vand i kælderen kan undgås Vand i kælderen kan undgås Hvad kan du som grundejer gøre. Hvis der forekommer stuvning i det offentlige afløbssystem, kan den enkelte grundejer beskytte sin kælder mod indtrængende kloakvand på 3 måder:

Læs mere

Tema: Kloakering. Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard

Tema: Kloakering. Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard Tema: Kloakering Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard Klimatilpasning vi reagerer proaktivt ved blandt andet at lære af historien. Disposition 1. Vores 100 års regn. 5 steder ramt forskellige

Læs mere

Regnvand som en ressource

Regnvand som en ressource Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

Referat af Spildevandskomiteens ordinære plenarmøde. Torsdag den 24. april 2014 kl. 10.00 i Ingeniørhuset, IDA, Kalvebod Brygge 33-35, København V

Referat af Spildevandskomiteens ordinære plenarmøde. Torsdag den 24. april 2014 kl. 10.00 i Ingeniørhuset, IDA, Kalvebod Brygge 33-35, København V Referat af Spildevandskomiteens ordinære plenarmøde Torsdag den 24. april 2014 kl. 10.00 i Ingeniørhuset, IDA, Kalvebod Brygge 33-35, København V Følgende deltog i plenarmødet: Michael Robdrup Rasmussen

Læs mere

Kloakering i det åbne land

Kloakering i det åbne land Kloakering i det åbne land Vi forsøger at skabe mindst mulige gener for trafikken og de berørte ejendomme. Effektiv rensning af spildevandet Lolland Kommune har besluttet, at udpegede ejendomme i det åbne

Læs mere

3. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012. Plejecenter ved Snorrebakken

3. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012. Plejecenter ved Snorrebakken 3. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012 Plejecenter ved Snorrebakken Teknik & Miljø, December 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Lovgrundlag...3 3. Eksisterende forhold...3 4. Fremtidige

Læs mere

Tilsvarende er udgifter til grundvandssænkning blevet voldsomt meget dyrere, faktisk dobbelt så dyrt som forventet ved udbuddet.

Tilsvarende er udgifter til grundvandssænkning blevet voldsomt meget dyrere, faktisk dobbelt så dyrt som forventet ved udbuddet. Beretning for Vrist Pumpelag 2013-2014. Velkommen til generalforsamling. Det er rart, at der igen i år er stor tilslutning til generalforsamlingen. I 2013 kom det fysiske arbejde med etablering af pumpelaget

Læs mere

Vejledning om: Nedsivning af regnvand i faskiner

Vejledning om: Nedsivning af regnvand i faskiner Teknik- og Miljøafdeling Vejledning om: Nedsivning af regnvand i faskiner August 2007 Side 1 Indhold: 1. Indledning. Nedsivning af regnvand er en god idé. Hvad er en faskine? 2. Gældende lovgivning og

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej"

Projekt Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej Notat Den 13. marts 2008 Sagsnr. 30910 Notat udarbejdet af: lml Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej" Siden august 2006 har en meget lavtliggende del af Ejersmindevej været udsat for

Læs mere

Spildevandskloakering i Liseleje Informationsmøde 04.04.2013

Spildevandskloakering i Liseleje Informationsmøde 04.04.2013 Informationsmøde 04.04.2013 1 Dagsorden 1. Velkomst v./ Finn Ellegaard a. Valg af ordstyrer og referent b. Introduktion 2. Lovgrundlag mv. for kloakeringen v./halsnæs Kommune Team Miljø 3. Spildevandskloakeringen

Læs mere

Separatkloakering på din vej

Separatkloakering på din vej Separatkloakering på din vej Lejre Forsyning Hvad er separatkloakering? Hvornår sker der hvad? Hvad skal du selv gøre? Hvorfor denne pjece? Formålet med denne pjece er at informere dig om, at både du og

Læs mere

Kloakfornyelse i Kirkevænget og Villavej

Kloakfornyelse i Kirkevænget og Villavej Kloakfornyelse i Kirkevænget og Villavej Borgermøde 10. oktober 2013 Program Præsentation og indledning Baggrund for kloakeringen Spildevandsplan 2013 Præsentation af udarbejdet kloakprojekt Hvad skal

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud Overordnet vandhåndtering Vandet kommer fra Tag Vej Pladser Dræn Terræn Mulige recipienter Fælleskloak Separatkloak Lokal nedsivning Fordampning Lokal

Læs mere

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE GLOSTRUP KOMMUNE BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhusparken 4 2600 Glostrup Tlf.:4323 6170, Fax: 4343 2119 E-mail: teknik.miljo@glostrup.dk. April 2007 En faskine er en god

Læs mere

Præsentation af kloakeringsprojektet 2. etape. 29. april 2010

Præsentation af kloakeringsprojektet 2. etape. 29. april 2010 Orientering om kloakering af SANDET Præsentation af kloakeringsprojektet 2. etape 29. april 2010 # 1 Hvorfor kloakering af SANDET? Fordi: - Nedsivning ikke er mulig - Spildevandet forurener Arresø - Risiko

Læs mere

Kloakfornyelse i Svejstrup. Borgermøde 12. august 2014

Kloakfornyelse i Svejstrup. Borgermøde 12. august 2014 Kloakfornyelse i Svejstrup Borgermøde 12. august 2014 Program Præsentation og indledning Baggrund for kloakeringen Spildevandsplan 2013 Præsentation af udarbejdet kloakprojekt Hvad skal Favrskov Spildevand

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

WDP brugervejledning version 1.01

WDP brugervejledning version 1.01 WDP brugervejledning version 1.01 Modellen WDP (Wet Detention Pond) beregner stoffjernelse i våde regnvandsbassiner ud fra historiske regnserier. Modellen kan endvidere regne på nedsivningsbassiner, dog

Læs mere

Velkommen til informationsmøde

Velkommen til informationsmøde 1 Velkommen til informationsmøde Tirsdag den 25. marts 2014, kl. 19.00 Guderup Forsamlingshus Kloakseparering, Guderup, Etape 3.2 Program 2 1. Velkomst og indledning ved Lisbeth Rasmussen Hansen, Sønderborg

Læs mere

Regneark til bestemmelse af Regnkurver, CDS regn og bassinvoluminer

Regneark til bestemmelse af Regnkurver, CDS regn og bassinvoluminer Regneark til bestemmelse af Regnkurver, CDS regn og bassinvoluminer Teknisk dokumentation og brugervejledning 100.0 Regionalt estimat 68% konfidensgrænser Intensitet [µm/s] 10.0 1.0 T = 100 T = 10 T =

Læs mere

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning Jammerbugt Kommune Frilægning af Blokhus Bæk, beregning af dimensioner Rekvirent Rådgiver Jammerbugt Kommune Natur og Miljø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Projektnummer

Læs mere

Faskine - brug dit regnvand!

Faskine - brug dit regnvand! Faskine - brug dit regnvand! Faskine brug dit regnvand! Skal du etablere en faskine til nedsivning af regnvand fra tagflader, er der en række regler og forhold, du skal være opmærksom på. Denne vejledning

Læs mere

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Faskiner - side 3 Regnbede - side 4 Nedsivning på græs - side 5 Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Rørcentret. Maj 2012 Nedsivning af regnvand Hvad er lokal nedsivning af regnvand? Regnvand, der falder

Læs mere

Borgermøde om kloakering af sommerhusområderne etape 1. Mariagerfjord Vand a s Fredag den 13. december 2013 kl. 13.30

Borgermøde om kloakering af sommerhusområderne etape 1. Mariagerfjord Vand a s Fredag den 13. december 2013 kl. 13.30 Borgermøde om kloakering af sommerhusområderne etape 1 Mariagerfjord Vand a s Fredag den 13. december 2013 kl. 13.30 Dagsorden 1. Indledning 2. Spildevandsplan 3. Ny renseanlægsstruktur 4. Projektomfang

Læs mere

Miljøvurdering af forslag til tillæg til Spildevandsplan 2008-2019 Separatkloakeringsstrategien og Administrative forhold regler og praksis

Miljøvurdering af forslag til tillæg til Spildevandsplan 2008-2019 Separatkloakeringsstrategien og Administrative forhold regler og praksis Bilag 3 Miljøvurdering af forslag til tillæg til Spildevandsplan 2008-2019 Separatkloakeringsstrategien og Administrative forhold regler og praksis Aalborg Kommune 1 Udgiver: Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne

Læs mere

Afkobling af regnvand fra fælleskloakken. Charlotte Storm, Projektleder Københavns Energi

Afkobling af regnvand fra fælleskloakken. Charlotte Storm, Projektleder Københavns Energi Afkobling af regnvand fra fælleskloakken Charlotte Storm, Projektleder Københavns Energi Københavns Energi vs. Københavns Kommune KE A/S er 100% privat og 100% ejet af Københavns Kommune Visionerne kan

Læs mere

EVA. Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken. Nr. 1 27. årgang Januar 2014 SPILDEVANDSKOMITEEN

EVA. Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken. Nr. 1 27. årgang Januar 2014 SPILDEVANDSKOMITEEN Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken EVA Nr. 1 27. årgang Januar 2014 SPILDEVANDSKOMITEEN Indhold Leder 3 Indbydelse til Temadag 4 EVA-årsmøde 7 Kalender 8 Klimasikring håb forude! ISSN: 1901-3663

Læs mere

Aalborg Byråd Miljø- og Energiudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den 05.11.2014. Punkt 8. 2013-7942.

Aalborg Byråd Miljø- og Energiudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den 05.11.2014. Punkt 8. 2013-7942. Punkt 8. Godkendelse: Spildevandsplanlægning - ændring af spildevandsplanen vedrørende separatkloakering af Midtby-ejendomme i området ved Danmarksgade, Løkkegade, Kjellerupsgade og Karolinelund mv. inden

Læs mere

Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24. Borgermøde 23. maj 2013

Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24. Borgermøde 23. maj 2013 Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24 Borgermøde 23. maj 2013 Dagsorden: Velkomst og præsentation ved formand for Udvalget for Miljø og Teknik Flemming Madsen. Spildevandsplan 2013-2024, principper og

Læs mere

Spildevand i det åbne land. Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det?

Spildevand i det åbne land. Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Spildevand i det åbne land Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Indholdsfortegnelse Forord 2 Hvorfor? - Hvad siger loven? 3 Hvor? 4 Hvornår? 5 Hvordan? 6 Hvad koster det? 7 Hvad sker der nu?

Læs mere

Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag)

Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag) Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag) Indhold Beskrivelse Dette sammendrag af spildevandsplanen beskriver de forhold, der har direkte indvirkning på borgerne i de næste 12 år, med mest vægt

Læs mere