Ung og sårbar mor fra før graviditet til job Håndbog i sammenhængende indsatser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ung og sårbar mor fra før graviditet til job Håndbog i sammenhængende indsatser"

Transkript

1 Anette Hansen Anna Louise Stevnhøj Ung og sårbar mor fra før graviditet til job Håndbog i sammenhængende indsatser

2 Ung og sårbar mor fra før graviditet til job Håndbog i sammenhængende indsatser Anette Hansen Anna Louise Stevnhøj

3 Kolofon Anette Hansen Anna Louise Stevnhøj Ung og sårbar mor fra før graviditet til job Håndbog i sammenhængende indsatser Udgiver: CABI. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats, Åboulevarden 70, 3. Postboks 5067, 8100 Århus C., Telefon udgave, 1. oplag december 2004 Publikationen kan rekvireres via CABI. ISBN nr Design, produktion og tryk: Datagraf Auning AS 2

4 Indhold Forord Kap. 1. Indledning: Unge og særligt sårbare Sårbart forældreskab Svag baggrund Travl mor bedre mor En god investering Kap. 2. Den allertidligste indsats Før beslutningen om moderskab Etik og indblanding Hvem taler vi om? Det er ikke ønskebørn Vær ærlig og konfronterende Helt konkret Abort? Kap. 4. På barsel Hvem har kontakten? Forældreevne og tidlig indsats Ung mor ung kvinde Karriereplanlægning Praktiske hurdler Kap. 5. Fra barsel og videre frem mod et arbejdsliv Hvem er tovholder? Grundlag for et valg Karriereplanlægning Kompetenceafklaring Den helhedsorienterede plan Finansiering af uddannelse Barrierer Kap. 3. Graviditeten En primær tovholder Fagpersoner i den unge gravides liv Kommunal organisering Forældreevne Systemangst Bolig Økonomi Behov for rådgivning eller behandling Rådgivning om forældremyndighed Kap. 6. I uddannelse eller job Den konkrete karriereplan Virksomheder kan give de nødvendige erfaringer Fastholdelse Brug af mentor Det brede mentorbegreb Akutberedskab Sygt barn Litteratur Stikordsregister

5 Forord Der bliver hvert år født omkring 1000 børn, hvis mødre er væsentligt yngre end gennemsnittet af danske mødre,og som ofte også er mere sårbare,hvad angår opvækst, uddannelse, netværk og personlige ressourcer. De meget unge mødre har sværere ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet end andre kvinder. De har stor risiko for ikke at få en uddannelse og for at havne på langvarig offentlig forsørgelse. Deres levevilkår vil derfor ofte være dårligere end gennemsnittets, og deres børn risikerer at få en opvækst, der er præget af deres mødres problemer økonomiske såvel som sociale og psykologiske. CABI, Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats, har siden år 2000 haft særligt fokus på gruppen af meget unge og sårbare mødre. CABI har i samarbejde med henholdsvis Socialministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Arbejdsmarkedsstyrelsen lavet en række tiltag for at identificere denne gruppe og deres problemer og for at formidle metoder i forhold til en arbejdsmarkedsrettet indsats. Udgangspunktet for alle tiltag har været, at de unge og sårbare mødre har behov for en sammenhængende og tværfaglig indsats, hvor endemålet er, at kvinderne får en fast arbejdsmarkedstilknytning. Deltagelse i arbejdslivet er nemlig ifølge alle erfaringer og alle undersøgelser den bedste vej til at sikre et godt liv for kvinderne og for deres børn. Det er desuden den bedste forebyggelse af,at sociale problemer reproduceres fra generation til generation. Arbejdet har vist,at gruppens problemer er komplekse. Der er mange barrierer på vejen frem mod selvforsørgelse, og der kræves en kvalificeret indsats fra samtlige involverede fagpersoner. Men arbejdet har også vist gode perspektiver. Der er store menneskelige og samfundsøkonomiske gevinster forbundet med at lave en tidlig og relevant indsats over for denne gruppe, som antalsmæssigt er lille i statistikkerne, men som fylder meget i de sociale systemer over mange år, hvis man ikke sætter ind. CABIs arbejde omkring gruppen har frem til i dag bl.a. resulteret i et landsdækkende netværk for professionelle omkring særligt unge og sårbare mødre, publikationen "Meget unge og sårbare mødre. Fokus på arbejdsmarkedsperspektivet", 2002, samt en række arbejdsseminarer for fagpersoner, der arbejder med målgruppen. Der sker løbende nyt i indsatsen omkring meget unge og sårbare mødre, hvilket man kan orientere sig om på Formålet med denne nye publikation er at videreformidle en række af de meget konkrete metoder og ideer, der er fremkommet via erfaringsopsamlingen og metodeudviklingen de seneste år. Publikationen er en håndbog i at arbejde med en arbejdsmarkedsrettet indsats for målgruppen, og vi håber, at den i vid udstrækning vil blive brugt af alle de praktikere, der arbejder med målgruppen det 4

6 være sig sundhedsplejersker, sagsbehandlere, UUvejledere, pædagoger, jobkonsulenter mv. Vores erfaring er, at en arbejdsmarkedsrettet indsats også kræver en indsats i forhold til de fleste andre aspekter af den unge kvindes liv. Vi mener desuden, at både metoder og erfaringer i vidt omfang kan overføres på andre personer med komplekse problemer. Håndbogen kan derfor også have relevans for arbejdet med udsatte unge, socialt udsatte eneforsørgere uanset alder, indvandrerflygtninge kvinder samt familier med svag arbejdsmarkedstilknytning generelt. Det skal understreges, at håndbogen hverken må opfattes som en trin-for-trin manual eller en metode-facitliste.indsatsen i forhold til den konkrete person skal altid tilrettelægges individuelt og i et respektfuldt samarbejde. Håndbogen skal snarere ses som et forsøg på at samle så mange af de tilgængelige og nyttige redskaber som muligt og at systematisere dem i en form, så de er nemme at gå til. Et stort håb er, at håndbogen kan bruges til forebyggelse. Håndbogen er bygget op, så den tager udgangspunkt i forskellige faser i den unge mors forløb og så man kan gå ind i teksten der, hvor det er relevant for ens eget arbejdsfelt.vi har i begyndelsen af hvert afsnit lavet en tjekliste, som forhåbentlig kan være en hjælp til at forudse nogle problemer og forhindringer i indsatsen, så de kan forebygges frem for at skulle afhjælpes. Det er dog en god idé også at orientere sig i indholdsfortegnelse og stikordsregister, da en del af emnerne behandles flere gange. Bogen kan bruges som opslagsbog, og den kan læses fra ende til anden. Den er skrevet af projektleder Anette Hansen og journalist Anna Louise Stevnhøj, men bygger i vidt omfang på viden og inspiration fra en bred kreds af fagpersoner, som vi hermed gerne vil takke. Vi henviser ikke til kilder og dokumentation i teksten, men har valgt at lave en fyldig litteraturliste. Litteraturlisten giver også ideer til, hvor man kan gå i dybden med de metoder, regler og den viden, der henvises til i håndbogen. CABI december Forfatternote: Hvor er far? Brugerne af denne håndbog kan med rette efterspørge, hvor barnets far er. Det spørgsmål er desværre både aktuelt i håndbogen og i virkeligheden. Erfaringen er, at flertallet af de meget unge mødre enten er alene omkring omsorgen for deres børn allerede fra graviditeten, eller at de hurtigt bliver det efter fødslen. Det skal dog understreges, at der naturligvis også er medlevende unge fædre, som er dybt relevante at inddrage i hele indsatsen, og at der, når det er tilfældet, skal arbejdes med det unge forældrepar i stedet for den unge mor. Vi er desuden bevidste om, at det også forekommer, at det er den unge far, der overtager hovedomsorgen for barnet. Vi har for læsevenlighedens skyld valgt igennem håndbogen konsekvent at skrive "den unge mor" eller "den unge kvinde" frem for hver eneste gang at supplere med og/eller den unge far. Vi håber, at læseren i de tilfælde hvor det måtte være relevant, selv oversætter og læser den unge far med ind i beskrivelserne af hjælpeindsatsen. 5

7 Kap. 1 Indledning Unge og særligt sårbare Der fødes hvert år omkring børn i Danmark. Ca af disse har en mor, der endnu ikke er fyldt 20 år. Børn af meget unge mødre risikerer en vanskeligere start på tilværelsen end andre børn, for et tidligt moderskab kan hænge sammen med store sociale problemer. Der er til gengæld ofte stort udviklingspotentiale hos de unge mødre, fordi det at blive mor er en af de mest motiverende kræfter, der findes. Det store flertal af alle danske kvinder er langt oppe i 20 erne, før de får deres første barn. Sådan har det faktisk været, så længe der overhovedet er lavet statistik over fødsler og mødres alder, når man ser bort fra en kort periode i 1960 erne. Antallet af det, som man kalder teenage-moderskaber, har dog aldrig været lavere end i dag. Det er faldet støt gennem de seneste 30 år, og de nyeste tal viser, at kun 1,5 procent af alle nyfødte bliver født af en mor, der endnu ikke er fyldt 20. Det svarer til knap 1000 børn om året. I socialforskningen bruger man jævnligt udtrykket teenagemødre lidt mere bredt.man siger,at børn af teenagemødre er børn, hvis mor var under 20, da hun fik sit første barn. Man benævner altså ofte den unge kvinde som teenagemor, selv om hun er over 20, når hun får barn nummer to og tre. Det gør man, fordi det at være teenagemor på mange måder er en social begivenhed, der kommer til at afgøre mange ting for den unge kvindes fremtid. Man ved også, at netop disse kvinder får flere børn end gennemsnittet. Derfor kan man sige, at gruppen af børn, der er født af teenagemødre, er noget større end 1000 nyfødte om året. Man anslår tallet til at være ca på årsbasis, hvilket betyder, at der nogenlunde konstant er mellem 6500 og årige børn i Danmark, hvis mor var under 20, da hun fik sit første barn. Sårbart forældreskab Man bliver ikke nødvendigvis en dårlig mor af at være en ung mor, og tidlige moderskaber kan være både lykkelige og velfungerende. Det er dog en stor udfordring at blive mor, før man selv er helt voksen. De yngste mødre er midt i den rivende udvikling, der foregår mellem teenageog voksenårene, og de skal mestre det at finde deres egen identitet og rolle her i livet, samtidig med at de skal tage vare på et nyt lille menneske. Forskningen viser desuden, at det i overvejende grad er socialt sårbare unge, der tidligt bliver mødre. Ofte sker det netop, fordi de har en belastet baggrund og har haft en svær opvækst. Forskningen viser også, at tidligt moderskab typisk indbefatter vilkår som kort skoleuddannelse, 6

8 manglende erhvervsuddannelse, lav indkomst og afhængighed af overførselsindkomster. Undersøgelser over et længere tidsrum viser, at nogle af teenagemødrene indhenter det, man kan kalde en forsinkelse i forhold til uddannelse og arbejdsmarked, men at flertallet også på længere sigt er dårligere stillet uddannelsesmæssigt og dermed også dårligere stillet socialt end deres jævnaldrende. Ser man på en stor dansk forløbsundersøgelse af 5000 børn, fortæller tallene, at kun 22 procent af de kvinder der var teenagere, da de fik første barn, fuldførte en erhvervsuddannelse. Det tilsvarende tal for gennemsnittet af alle mødre var 76 procent. Når man følger børnefamilierne op gennem årene, kan man se, at det netop er de ufaglærte enlige mødre, som har en svag tilknytning til arbejdsmarkedet. De er stærkt overrepræsenterede i gruppen af langvarige kontanthjælpsmodtagere. Flere undersøgelser slår fast, at de ufaglærte og ledige mødre er låst fast i fattigdom, og at de har færre chancer for at forbedre deres situation end de fleste andre grupper. Gruppens vilkår har i modsætning til mange andre svage grupper ikke forbedret sig gennem de seneste 20 år. Svag baggrund Teenagemødre kommer kun sjældent fra ressourcestærke familier. De kommer typisk fra familier med lav uddannelsesbaggrund og ofte også med langvarig ledighed. De har oftere end andre børn været anbragt uden for hjemmet, og de kommer oftere end gennemsnittet fra brudte og dårligt fungerende familier. Der er en større andel af forældre med psykiske sygdomme, alkohol- eller stofmisbrug og vold i hjemmet. En nyere dansk undersøgelse viser, at hver tredje af de børn, der blev anbragt uden for hjemmet i 1994, havde en mor, der fik sit første barn allerede som teenager. En langt større andel af teenagemødrene end andre mødre er desuden alene med deres barn allerede før fødslen eller bliver det umiddelbart efter. De meget unge mødre er altså svagere funderede end andre unge kvinder. De har selv fået mindre omsorg og flere problemer end flertallet, og de har færre ressourcer at basere deres moderskab på. Samtidig bliver de stillet over for langt større udfordringer end deres jævnaldrende: De skal være (ene)forældre for et lille barn, med hvad dette indebærer af både psykologiske og arbejdsmæssige udfordringer i en periode af deres liv, hvor de samtidig er i gang med modningsprocessen fra barn til voksen. Dette afspejler sig, når man ser på, hvordan det går med de unge kvinders børn. Børnene er mere syge, har flere problemer i skolen, og har større risiko for at få psykiske problemer og problemer med misbrug. Døtre af teenagemødre har en større risiko for selv at blive teenagemødre. De unge mødre har et skrøbeligt socialt netværk, og selv om de oftere er i kontakt med deres egne mødre end andre 7

9 kvinder er, får de mindre hjælp til børnepasning af bedsteforældrene, når barnet f.eks. er sygt. Formentlig fordi der kun er få ressourcer i familierne. Travl mor bedre mor Langtidsarbejdsløse og ufaglærte enlige mødre har kun lille mulighed for at forbedre deres situation, fordi de er tids- og ressourcemæssigt begrænsede af deres børn. De har ofte en utilstrækkelig grundlæggende skolegang i forhold til at opkvalificere sig, de kan ikke tage uddannelse i fritiden, de kan ikke tage ekstrajobs mv., og de står ofte svagt på arbejdsmarkedet, fordi de bl.a. har svært ved at passe deres jobs, hvis børnene bliver syge. Det er kun via arbejde, at de unge kvinder kan bryde fattigdomsspiralen, og en varig arbejdsmarkedstilknytning sikres bedst via en form for kompetencegivende uddannelse. Ufaglært beskæftigelse er alt andet lige mere sårbart; ufaglært arbejdskraft oplever oftere længerevarende ledighed. Dertil kommer, at det er svært for de unge kvinder reelt at blive selvforsørgende, medmindre de får en uddannelse, der kvalificerer til en vis løn. En række af de traditionelt lavtlønnede kvindefag,der kun kræver kort eller ingen uddannelse, er dårligt lønnede, indebærer ofte ansættelser med mindre end fuldt timetal og har tit arbejdstider, der harmonerer dårligt med at være eneforsørger. Det er ikke bare økonomien, der gør arbejdsmarkedstilknytningen vigtig. Forskningen viser, at en erhvervsaktiv mor giver et bedre børneliv. Generel mistrivsel, sociale og læringsmæssige problemer samt stress hos børn ses især, hvis moren er arbejdsløs, ikke har nogen erhvervsuddannelse og/eller har psykiske problemer. Det ses til gengæld markant sjældnere, hvis hun har arbejde. Dette hænger bl.a. sammen med, at mødre med arbejde har højere selvværd, færre psykiske problemer, færre misbrugsproblemer, færre økonomiske belastninger og dermed bedre levevilkår. En god investering Det er derfor både menneskeligt og økonomisk en god investering at hjælpe en meget ung mor på vej til at blive selvforsørgende medlem af samfundet. Erfaringsopsamlingerne fra CABIs arbejde peger dog entydigt på,at meget unge og sårbare mødre har brug for hjælp, hvis de skal finde fodfæste på arbejdsmarkedet, og det fordrer en helhedsorienteret indsats. Den meget unge og sårbare mor har brug for, at der er gennemskuelighed i hjælpesystemet, og hun har brug for at kunne nære tillid, så hun tør bede om hjælp uden angst for, at myndighederne vil fjerne hendes barn. Hun har brug for en vedvarende relation, som kan hjælpe hende med at overskue hendes liv. Den store udfordring i arbejdet med meget unge og sårbare enlige mødre er på den ene side at støtte og på den anden side at lade dem beholde ejerskab til eget liv og udvikling. 8

10 Den store hjælper i dette arbejde er, at de unge mødre er ressourcestærke i kraft af deres ungdom og i kraft af deres ønsker for deres nye lille barn. Udviklingspotentialet og kræfterne er der. Unge mødre i DK Der fødes hvert år ca børn i Danmark. Heraf har ca børn en mor, der er under 20 år ved børnenes fødsel. Kun 0,6 procent af alle årige danske piger bliver mødre Der er konstant mellem 6500 og årige danske børn, hvis mødre var under 20 år, da de fik deres første barn. Udsatte mødre En stor del af de kvinder, der bliver mødre, før de er 20 år gamle har en række vilkår til fælles: De kommer oftere end gennemsnittet fra familier med store sociale problemer som ledighed, misbrug og psykisk sygdom. De har oftere end gennemsnittet været anbragt uden for hjemmet i hele eller dele af deres barndom. De er oftere end gennemsnittet alene omkring omsorgen for deres børn. De får langt sjældnere end andre en egentlig erhvervsuddannelse. Deres børn har flere fysiske, psykiske og sociale problemer end andre børn. 9

11 Kap. 2 Den allertidligste indsats Før beslutningen om moderskab TJEKLISTE: Har den unge pige/kvinde store huller i sin viden om krop og sex og prævention? Har hun brug for praktisk eller økonomisk støtte i forhold til at vælge præventionsform? Er muligheden for graviditet med i samtalerne om fremtid, liv, planlægning og karriere sig hvad du fornemmer, hvis du har en mistanke om, at det er det, hun overvejer? Har den unge kvinde haft vilkår, der giver særlig risiko for tidlig graviditet? Man kan være opmærksom på og tale om: Etik og indblanding Hvordan har hun det følelsesmæssigt med sin mor/far? Er hun i kontakt med sine følelser? Reagerer hun udad (angreb, trods) eller indad (offerrolle)? Det er følsomt, men nødvendigt at identificere de piger, der er i risiko for at vælge Bliver hun udnyttet? et meget tidligt moderskab. Har hun positive forventninger til og drømme om fremtiden? Det er naturligvis aldrig hverken myndighedernes eller de professionelles opga- Begynder hun at bygge rede, anskaffe sig kæledyr eller lignende tal om det! Ved den unge kvinde helt konkret, hvad det indebærer og koster at få et barn? ve at sætte sig til dommer over, hvem der Har hun brug for helt realistisk at arbejde med, hvad det vil sige at have et er parat til at få børn.men det er etisk ganske relevant at forholde sig til at nogle gan- spædbarn? F.eks. praktik hos en tvillingemor ske unge piger med en meget sårbar baggrund vælger et tidligt moderskab. Konkrete muligheder ift. bolig, uddannelse, gå i byen, venner etc. Konkrete økonomiske beregninger Det er godt og professionelt socialfagligt arbejde at hjælpe de unge kvinder med Er pigen gravid: Får hun hjælp og støtte til at træffe den rigtige beslutning? at finde ud af, om det reelt er et tidligt moderskab, der hendes egen indre længsel efter tryghed og de har brug for i deres liv, eller om de har brug for kærlighed. at få andre ting tilført, før de kaster sig ud i den krævende forældreopgave. Hvem taler vi om? Alle erfaringer viser nemlig, at de unge kvinder Uanset om man er familiebehandler, skolelærer, ofte forestiller sig moderskabet helt anderledes, end UU-vejleder, projektmedarbejder, læge, sundhedsplejerske, efterskolelærer, kontaktperson eller har en det faktisk bliver, og at der er stor risiko for, at de ikke magter opgaven. anden professionel rolle i forhold til unge piger med Den yndige baby,den harmoniske familie og den en mere sårbar tilgang til arbejdsmarkedet end flertallet,skal man vide,hvilke levevilkår der giver særlig søde kæreste, som pigen drømmer om, kan være en illusion, der knækker, når virkeligheden trænger sig risiko for et meget tidligt moderskab. Det bør være på, og den unge pige opdager, at babyen ikke opfyl- en del af arbejdet med de unge at forholde sig til 10

12 muligheden og at hjælpe den unge med at afklare sig, før hun bliver gravid. Vi ved, at: Piger, der har været anbragt uden for hjemmet i løbet af deres barndom, har højrisiko for at blive teenagemødre. Faktisk sker det for 10 procent af de piger, der har tilbragt hele eller dele af deres barndom i plejefamilie eller på døgninstitution. Piger, der kommer fra belastede familier, hvor deres barndom har været præget af vold, misbrug eller psykisk sygdom, har større risiko for at blive teenagemødre end flertallet. Piger, hvis mødre var meget unge, da de fik første barn, har større risiko for selv at blive meget unge mødre. Piger, der har haft problemer med deres skolegang, og som samtidig er svære at motivere til og fastholde i beskæftigelsesinitiativer, har risiko for at vælge et tidligt moderskab for at finde et mål og en mening. Piger,der allerede er unge mødre,og som har svært ved at få uddannelse/beskæftigelse til at fungere, vil ofte vælge barn nummer to for at udsætte arbejdsmarkedstilknytningen. Piger, der er svagt skolemæssigt og socialt funderede, mangler netværk og er inaktive i forhold til egen livssituation, kan være tilbøjelige til at vælge at gennemføre en meget tidlig og uplanlagt graviditet. Piger fra etniske minoriteter. Det kan være piger, der lever i parforhold, som måske skal støttes i at udsætte moderskabet, men det kan også være piger, der har brudt med hjemmemiljøet, og som har ringe eller ingen viden om prævention og abort. Det er ikke ønskebørn Det hører normalt til privatlivets fred, hvornår man planlægger sit første barn. Mellem- og højtuddannede kvinder vil ofte forsøge at passe børnefødsler ind i deres karriere- og livsplanlægning. De fleste førstegangsfødende og deres partnere gør sig overvejelser om, hvorvidt de har lyst, råd og overskud til at få et barn. Derfor har vi ikke tradition for at forholde os til helt unge kvinders valg på området. Det er for det første sjældent, at man bliver præsenteret for en ganske ung gravid eller en ganske ung mor, og arbejder man professionelt med socialt udsatte unge kvinder, vil de ofte også forsvinde til en anden sektor,når graviditeten er en realitet. Når man arbejder uddannelses- og dermed også arbejdsmarkedsrettet med helt unge kvinder med en sårbar baggrund, er det imidlertid nødvendigt at tale graviditet med dem, lige som man forholder sig til deres grundlæggende skolegang, deres boligsituation og deres evner. Det typiske mønster for meget unge mødre er, at de kun meget sjældent aktivt planlægger deres svangerskab, selv om det modsatte naturligvis også ses. Undersøgelser viser, at de færreste børn af teenagemødre er såkaldte ønskebørn. De er resultatet af en uplanlagt graviditet, som den unge mor vælger at gennemføre, fordi hun ikke ønsker en abort, og for- 11

13 12 di det at få et barn spontant opleves som en løsning på indre og ydre utryghed, drømmen om en mening med livet,og et forsøg på at få en vedvarende kærlighedsfuld relation, der ikke forsvinder igen. En psykologisk forklaring på, hvorfor de unge kvinder kan have meget svært ved at vælge en provokeret abort, er, at de ofte selv føler sig uønskede, svigtede og afviste på grund af deres vanskelige opvækst. Når de bliver gravide, identificerer de sig hurtigt med fosteret. De oplever derfor, at de ved at vælge abort, afviser og svigter et lille barn, som er en del af dem selv og dermed også sig selv. Vær ærlig og konfronterende Abort er aldrig et nemt valg. Det kan som ovenfor beskrevet være et endnu sværere valg for en meget ung kvinde med en sårbar baggrund. Derfor er det vigtigt at forholde sig til muligheden for graviditet, før den opstår. Det kræver en tillidsfuld relation,men det kræver ikke en dybt personlig, familiær eller terapeutisk relation at spørge en ung kvinde, om hun har overvejet risikoen/muligheden for graviditet. Det er relevant, at man i job- eller uddannelsesvejledningen ærligt og konfronterende også taler om kærester, parforhold og prævention. Det er vigtigt, at man hjælper den unge kvinde til et mere langtrækkende perspektiv. Drømmer hun om at blive frisør, er det godt at tale konkret om økonomi, boligforhold, eventuelle krav om flytning i løbet af uddannelsen og arbejdstider under uddannelsen og praktikken, og at tale om hvad der sker, hvis hun bliver gravid og forholde sig til, om hun aktivt skal bestemme sig for, at det ikke må ske, før hun er færdiguddannet. Når man som skolesundhedsplejerske møder en af disse piger, er det en klar opgave at spørge til seksuel aktivitet og at snakke præventionsmuligheder. Det er det også, når man som folkeskole- eller efterskolelærer taler fremtid med piger med et skrøbeligt bagland. For disse piger er graviditet ikke noget, der ligger langt, langt ude i fremtiden, som det er for mere ressourcestærke piger. Graviditet kan opleves som en karriere på linje med et job og de unge piger har brug for at få synliggjort, hvad et moderskab går ud på, hvor komplikationerne er, og hvordan fremtidsudsigterne er. Er man som socialarbejder i regelmæssig kontakt med den unge, er det en vigtig del af den professionelle kontakt at forholde sig til den unge piges liv i det hele taget. Derfor er det helt ok at tale om Case: Mit helt eget barn Mias mor er alkoholiker, og Mia har været anbragt i plejefamilie flere gange i løbet af sin barndom. Mia stak af hjemmefra og endte på en ungdomspension, da hun var 16. Mia vil gerne være pædagog, men hun nåede ikke at afslutte folkeskolen, og hun kan ikke rigtig overskue det, for hun har ikke mod på at gå mere i skole, og hendes kæreste sidder i øvrigt oppe det meste af natten og ryger hash og ser video sammen med vennerne, og de har kun det ene værelse. Nu er Mia gået over tiden, og hun er ikke gået til læge. Hun går faktisk og tænker lidt på, hvor dejligt det ville være at få sit eget lille barn. Så ville kommunen garanteret også ryste op med en lejlighed.

14 kærester og om prævention. Man behøver ikke være bange for, at det at tale om graviditet får den unge kvinde til at overveje muligheden aktivt, eller at den unge pige vil finde det krænkende. Hun vil finde det ganske naturligt, at man forholder sig til den del af hendes liv, lige som man forholder sig til, om hun passer sine mødetider, eller om hun har betalt sin husleje. Helt konkret Det kan helt konkret være en god idé at sikre sig, at den unge pige overhovedet har den relevante viden om krop, cyklus og graviditet. Ved hun, at: Man kan blive gravid ved første samleje. Sikre perioder ikke virker. Man kan faktisk blive gravid måneden rundt. Man kan blive gravid, selv om man ammer. Man kan blive gravid, selv om ens menstruationer er uregelmæssige også i en periode hvor den helt udebliver. Afbrudt samleje er en meget usikker metode. Moderne p-piller har meget få bivirkninger. Kondomer skal bruges hele samlejet igennem. Kondomer beskytter også mod sex-sygdomme som f.eks. klamydia, der ofte ikke giver symptomer, men som kan gøre en steril. Man skal huske at holde regnskab med, om man får menstruation, hvis man har et sexliv. Det kan også være meget relevant at spørge meget konkret ind til den unge piges valg af prævention, og til hvordan hun bruger præventionen. Hvis Case: Dagen-derpå Da Lise mødte på sit arbejde som medarbejder på produktionshøjskolen, sad en flok af pigerne og snakkede i kaffestuen. 16-årige Bettina var midtpunktet for snakken, og en af de andre piger råbte fnisende til Lise: Det kan da være, du skal være gudmor! Lise spurgte undrende Bettina, om hun var gravid, men Bettina rystede bare på hovedet, og pigerne begyndte at snakke om noget andet. Senere på dagen trak Lise Bettina til side, og spurgte, om der var noget, hun havde lyst til at fortælle. Bettina sagde, at det ikke var noget hun havde bare fortalt de andre, at hun og kæresten havde haft et uheld med kondomet aftenen før. Lise spurgte, om hun havde gjort noget ved det. Gjort noget ved det?, spurgte Bettina. Lise fortalte hende, at man kan købe fortrydelsespiller uden at være til læge først. De aftalte, at Bettina kunne køre med Lise ind til byen, så de kunne købe pillerne lige efter arbejdstid. Særlig vigtig viden Det er vigtig information til unge, at man kan købe fortrydelsespiller uden recept på apoteket. Har man haft ubeskyttet samleje, kan man tage fortrydelsespiller inden for 72 timer. Sikkerheden er: 99,6 procent hvis de tages inden for 24 timer 98,9 procent hvis de tages mellem 25 og 28 timer 97,3 procent hvis de tages mellem 49 og 72 timer. man føler sig på usikker grund eller har svært ved at tale om prævention, er det en mulighed at tale med den unge pige om at gå til læge og eventuelt at gå med for at støtte op om projektet. Der kan nemlig være en række forhold, som lægen ikke tænker over,når han/hun råder til bestemte former for prævention, f.eks.: 13

15 Hvad koster præventionen er der risiko for, at den unge pige bare dropper p-pillerne, når hun ikke har råd til næste pakke? Kræver præventionsformen et meget regelmæssigt liv som f.eks. minipiller og mener den unge pige, at hun kan magte det? Har den unge kvinde skiftende partnere, kan der være særlig grund til at fastholde kondomet som præventionsform. Kræver præventionsmetoden, at den unge kvinde holder øje med, om hun får menstruation, og er hun indstillet på at holde regnskab med det? Udgifter til prævention kan i en række tilfælde dækkes via 81 i Lov om Aktiv Socialpolitik. Abort? Er den unge blevet gravid, og er hun i tvivl, om hun vil gennemføre graviditeten, er det vigtigt akut både at være til stede med personlig sparring og konkret vejledning om hhv. abort og mulighederne for at få hjælp til at gennemføre graviditeten. Undervisning & rådgivning Foreningen Sex & Samfund holder kurser for professionelle, der gerne vil lære mere om præventionsvejledning og seksualundervisning. Foreningen har også et korps af professionelle undervisere, der har rutine i at undervise særlige grupper omkring både sex og prævention. Her kan man f.eks. bestille en underviser, hvis man ønsker en undervisningsdag omkring krop, seksualitet og prævention. Se mere på hvor der også findes udførlig viden om de forskellige præventionsmetoder mm. Som professionel er det ikke ens egen holdning til, om hun skal have abort, som skal være styrende, medmindre hun på grund af misbrug, stor umodenhed eller udviklingshæmning utvivlsomt vil være ude af stand til at tage vare på både graviditet og barn. Det er til gengæld en væsentlig opgave at støtte den unge kvinde i at afklare sig, så hun træffer sin beslutning på et så kvalificeret grundlag som muligt. Det er i den forbindelse vigtigt, at man afklarer med sig selv, om det strider mod ens etik at gå ind i disse overvejelser, eller om der er andre følelsesmæssige forhold hos en selv, der influerer, og som gør, at man muligvis skal finde en anden sparringspartner til den unge kvinde. Det kan være godt først og fremmest at sikre sig, at den unge kvinde ikke træffer sin beslutning på grundlag af utilstrækkelig viden. Det kan være: Hun tror, en provokeret abort medfører risiko for sterilitet. Så har hun brug for at få at vide, at risikoen er ekstremt lille især hvis hun følger lægens vejledninger. Hun tror, det er almindeligt at få psykiske problemer som depression efter en abort.så har hun brug for at få at vide, at hovedparten af alle kvinder primært føler lettelse, når beslutningen er truffet, og aborten er overstået. Hun har for lille viden om, hvordan en abort foregår og tror f.eks.,at det gør ondt.så har hun brug for at få mere viden. Hun har for lille viden om fosterudvikling og tror, 14

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k.

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Der ansøges om et samlet beløb på kr. 1.041.400.- til

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011.

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Evaluering Børne- og Ungerådgivningscentret 22-02-2013 Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Kort beskrivelse af projektet Høje-Taastrup

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

DØGNINSTITUTIONER, OPHOLDSSTEDER MV. OG FORE- BYGGENDE FORANSTALTNINGER FOR BØRN OG UNGE

DØGNINSTITUTIONER, OPHOLDSSTEDER MV. OG FORE- BYGGENDE FORANSTALTNINGER FOR BØRN OG UNGE Budget- og regnskabssystem 4.5.3 - side 1 DØGNINSTITUTIONER, OPHOLDSSTEDER MV. OG FORE- BYGGENDE FORANSTALTNINGER FOR BØRN OG UNGE 5.20 Plejefamilier og opholdssteder mv. for børn og unge På denne funktion

Læs mere

Analyseresultater Graviditetsbesøg

Analyseresultater Graviditetsbesøg Analyseresultater Graviditetsbesøg Hovedkonklusion I analysearbejdet er der fokuseret på graviditetsbesøg som forældreforberedende generel indsats i forhold til primært jordemorens tilbud til vordende

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

UNG GRAVID UNG MOR. Årsberetning 2009 NÆSTVED KOMMUNE BØRNE OG KULTURFORVALTNINGEN

UNG GRAVID UNG MOR. Årsberetning 2009 NÆSTVED KOMMUNE BØRNE OG KULTURFORVALTNINGEN UNG GRAVID UNG MOR Årsberetning 2009 NÆSTVED KOMMUNE BØRNE OG KULTURFORVALTNINGEN BØRNE12. april 2010 Børnesundhedstjenesten Ledelsessekretariatet for Børn og Kultur UNG GRAVID UNG MOR Årsberetning 2009

Læs mere

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i

Læs mere

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Det er naturligt og normalt at være gravid Men under graviditeten sker

Læs mere

INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013

INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013 INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013 MØDREHJÆLPEN Mødrehjælpen er en privat humanitær organisation. Organisationens arbejde startede ca. 1924. Fomålet er at yde social, sundhedsmæssig,

Læs mere

Evaluering af Ung Mor

Evaluering af Ung Mor Evaluering af Ung Mor Et gruppetibud til unge gravide/mødre i Vejen Kommune Evaluering udarbejdet af praktikant Sofie Holmgaard Olesen, juni 2015. 1 Projekt Ung Mor er et gruppetilbud til unge gravide/mødre

Læs mere

TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28)

TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28) Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.2 - side 1 Dato: Maj2015 Ikrafttrædelsesår: Budget 2016 TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28) 5.28.20 Opholdssteder for børn og unge På denne funktion

Læs mere

Sammendrag og kommentering af rapporten Når der ikke er noget tredje valg

Sammendrag og kommentering af rapporten Når der ikke er noget tredje valg Sammendrag og kommentering af Når der ikke er noget tredje valg Sundhedsstyrelsens overordnede kommentarer til : 1 Baggrund 3 2 Abortudviklingen i Danmark fra 1981-2001 4 3 Årsager til at kvinder får gennemført

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

Fyns Amts Observa/ons- og Behandlingshjem Behandlingsafdeling for 0-2 årige

Fyns Amts Observa/ons- og Behandlingshjem Behandlingsafdeling for 0-2 årige Fyns Amts Observa/ons- og Behandlingshjem Behandlingsafdeling for 0-2 årige Fyns Amts Behandlingscenter/Rusmiddelcenter Odense Projektansvarlig Børn i familier med stofmisbrug Projektleder Styrket indsats

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30.

HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. SEPTEMBER 2010 HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Område Lovgrundlag: Forebyggelse ift. børn og unge med nedsat funktionsevne Tildeling af en personlig rådgiver

Læs mere

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER INDHOLD Indledning: Løsninger til udsatte familier 3 Hvad er målgruppens behov? 4 Løsning 1: Indsatser med fokus på viden 5 Løsning 2: Indsatser med

Læs mere

Artikel 23 - Forældre med handicap har ret til at få passende hjælp til opgaver i forhold til børnene

Artikel 23 - Forældre med handicap har ret til at få passende hjælp til opgaver i forhold til børnene Artikel 23 - Forældre med handicap har ret til at få passende hjælp til opgaver i forhold til børnene Socialrådgiver Bente Juul Röttig 1 Handicapkonventionen artikel 23,2 Børnekonventionen artikel 3 og

Læs mere

Evaluering af Socialforvaltningens samarbejde om fire pladser med Alexandrakollegiet ( )

Evaluering af Socialforvaltningens samarbejde om fire pladser med Alexandrakollegiet ( ) KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT Til Socialudvalget Evaluering af Socialforvaltningens samarbejde om fire pladser med Alexandrakollegiet (2012-2013) Socialudvalget

Læs mere

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov

Læs mere

TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28)

TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28) Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.2 - side 1 Dato: Oktober 2016 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2016 TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28) 5.28.20 Opholdssteder for børn og unge På denne

Læs mere

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Overordnet integrationsstrategi Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.... 0 Indledning.... 1 Visionen.... 1 Modtagelsen.... 2 Uddannelse.... 3 Børn og unge....

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Oplysninger om Familien som deltager i effekstudie Udsatte børnefamilier ved SFI

Oplysninger om Familien som deltager i effekstudie Udsatte børnefamilier ved SFI 4. KOPI AF ELEKTRONISK AFRAPPORTERINGSSKEMA TIL SAGSBEHANDLERE OG BEHANDLERE Oplysninger om Familien som deltager i effekstudie Udsatte børnefamilier ved SFI Kære sagsbehandler som deltager i SFI s effektstudie,

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Statusnotat Familieiværksætterne til udvalget for Velfærd og sundhed

Statusnotat Familieiværksætterne til udvalget for Velfærd og sundhed Horsens d. 12. september 2016 Statusnotat Familieiværksætterne til udvalget for Velfærd og sundhed Rammen for indsatsen Familieiværksætterne startede op I Horsens Kommune som en del af Kommunens forebyggelsesstrategi

Læs mere

Sundhedsplejen. Til professionelle -støtte til sårbare gravide og familier med barn op til 2 år

Sundhedsplejen. Til professionelle -støtte til sårbare gravide og familier med barn op til 2 år Sundhedsplejen Til professionelle -støtte til sårbare gravide og familier med barn op til 2 år Hvad handler FORUD om? FORUD tilbyder støtte og vejledning til sårbare gravide og småbørnsfamilier med børn

Læs mere

Delpolitik for børn og unge med særlige behov. Nuværende og forslag til fremtidige foranstaltninger Ultimo 2007

Delpolitik for børn og unge med særlige behov. Nuværende og forslag til fremtidige foranstaltninger Ultimo 2007 Delpolitik for børn og unge med særlige behov Nuværende og forslag til fremtidige foranstaltninger Ultimo 2007 Lov om social service 52 Foranstaltningerne 52 stk. 3 nr. 1-10 1) Konsulentbistand med hensyn

Læs mere

STØTTEKONTAKTTILBUD. Manderupvej Skibby Tlf

STØTTEKONTAKTTILBUD. Manderupvej Skibby Tlf STØTTEKONTAKTTILBUD Manderupvej 3 4050 Skibby Tlf. 2924 8370 post@believe.dk www.believe.dk BELIEVE: Vores speciale i Believe er støtte-kontakt og mentor ordninger, arbejdet med de mest belastede børn

Læs mere

Anbringelse af Børn og Unge. Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet

Anbringelse af Børn og Unge. Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet Anbringelse af Børn og Unge Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet Anbringelse At få et barn anbragt er en stor forandring både for barnet, - en stor der nu skal bo et nyt sted og

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

Forældreforløbet. Forældreforløbet er inddelt i følgende punkter:

Forældreforløbet. Forældreforløbet er inddelt i følgende punkter: Forældreforløbet Forældreforløbet er inddelt i følgende punkter: Informationsmøde Undervisningsforløb, som er delt op i følgende 3 uger: 1. uge. Forberedelse til forældrerollen (Tema 1-5) 2. uge. Babysimulatoren

Læs mere

Udgangspunktet for relationen er:

Udgangspunktet for relationen er: SUF Albertslund er et omfattende støttetilbud til udsatte mennesker i eget hjem, men tilbyder også udredninger og andre løsninger. F.eks. hjemløse, potentielle hjemløse og funktionelle hjemløse. Støtte

Læs mere

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus.

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. Der er brug for helhed i indsatsen Lad mig præsentere jer for 3 børn i Danmark der møder konssekvensen af at vokse op i fattigdom:. I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. 1) Jakob er otte år og bor alene

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Hvordan bør socialreformen hjælpe udsatte børn og unge?

Hvordan bør socialreformen hjælpe udsatte børn og unge? Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del Bilag 138 Offentligt Bentes Nielsens indlæg på TABUKAs og De 4 Årstiders høring den 10. dec. 2012 på Københavns Rådhus: Hvordan bør socialreformen hjælpe udsatte børn

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 Case - Ib 10 år Problematik omkring mulig skilsmisse - Drengen er utryg og uvidende omkring forældrenes situation. - Det fylder meget i hans liv

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

Forslag til ændring af kompetenceplan vedr. Lov om social service, merudgifter og særlig støtte til børn.

Forslag til ændring af kompetenceplan vedr. Lov om social service, merudgifter og særlig støtte til børn. Forslag til ændring af kompetenceplan vedr. Lov om social service, merudgifter og særlig støtte til børn. Bemærk: Dette forslag er udarbejdet på baggrund af den nye lovgivning pr. 1.1.2011, den såkaldte

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Alexandrakollegiets målgruppe

Alexandrakollegiets målgruppe Alexandrakollegiets målgruppe Sårbare og ensomme mødre (15-25 år) Alexandrakollegiets målgruppe er unge enlige mødre mellem 15 og 25 år. Alle mødre har været igennem enten et brud med barnets far eller

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Projektbeskrivelse af Opdag nye muligheder. Budget: 50.000 kr. Projektets navn. Projektets målgruppe: Hvem har gavn af indsatsen?

Projektbeskrivelse af Opdag nye muligheder. Budget: 50.000 kr. Projektets navn. Projektets målgruppe: Hvem har gavn af indsatsen? Projektbeskrivelse af Opdag nye muligheder Organisation: Sundhedsplejen, BBF, Skive Kommune Kontaktperson: Dagmar Møller Adresse: Brogårdsgade 10, 7800 Skive Tlf.: 99156190 / 40116687 Budget: 50.000 kr.

Læs mere

Tidlig indsats og Åbent børnehus. et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent

Tidlig indsats og Åbent børnehus. et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent Tidlig indsats og Åbent børnehus et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent Hvad har været i fokus fra start Fokus på familier med særlige behov heraf isolerede familier Metodeudviklingsprojekt

Læs mere

Lisbeth Villumsen - Skibdalsvej 25, 7990 Ø Assels, Danmark - Tlf.:+45 97764174 - Mobil: +45 21905868 - Lisbeth@livviadialog.dk.

Lisbeth Villumsen - Skibdalsvej 25, 7990 Ø Assels, Danmark - Tlf.:+45 97764174 - Mobil: +45 21905868 - Lisbeth@livviadialog.dk. Artikel af Lisbeth Villumsen Privatpraktiserende sundhedsplejerske, Psykoterapeut MPF, ECP godkendt. Narrativ terapeut med internationalt diplom. Indehaver af Narrativ institut og Liv via dialog. Lisbeth

Læs mere

Center for Social Service

Center for Social Service Der er situationer, hvor oplysninger om rent private forhold gerne må gives videre til en anden myndighed. Det gælder, når: forældrene (den eller dem der har forældremyndigheden) har givet skriftligt samtykke

Læs mere

Tine Olesen. Mor sidste udkald. 10 kvinder fortæller om at få barn som 40+ Forlaget Peregrina

Tine Olesen. Mor sidste udkald. 10 kvinder fortæller om at få barn som 40+ Forlaget Peregrina Mor sidste udkald Tine Olesen Mor sidste udkald 10 kvinder fortæller om at få barn som 40+ Forlaget Peregrina Mor sidste udkald 10 kvinder fortæller om at få barn som 40+ Forlaget Peregrina og Tine Olesen,

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap

Læs mere

Døgnophold for familier -det må kunne gøres bedre for at give denne gruppe små børn en god start i livet

Døgnophold for familier -det må kunne gøres bedre for at give denne gruppe små børn en god start i livet Socialudvalget 2014-15 SOU Alm.del Bilag 168 Offentligt FBU ForældreLANDSforeningen, Bernstorffsvej 20, 2900 Hellerup, 70 27 00 27, sek@fbu.dk, www.fbu.dk Til Folketingets Socialudvalg Bilag Notat udarbejdet

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010 Udarbejdet af: Fagchef Jørgen Kyed Dato: 1. januar 2010 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen

Læs mere

OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD

OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD Møde med familie, dagtilbud og sundhedspleje ARBEJDSMATERIALE Baggrund Kriterier Sagsgang Mødet Samarbejdsskema Baggrund for Overgangsmøder Styrke overgangen fra hjem

Læs mere

Når livet slår en kolbøtte

Når livet slår en kolbøtte Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver

Læs mere

Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af barnet og familiens trivsel 1 TIDLIG OPSPORING OG INDSATS I SUNDHEDSPLEJEN FORMÅL Formålet med at anvende trivselsskemaet

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 5

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 5 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 5 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen

Læs mere

Center for Familie - kompetenceplan jf. Serviceloven

Center for Familie - kompetenceplan jf. Serviceloven Center for Familie - kompetenceplan jf. Serviceloven : evilling/beslutning : Distrikt Øst, Vest, Nord, Syd, Specialteamet : ndstilling evillingsmødets deltagere: Familiechef, distriktsledere, afdelingsleder,

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Standarder for sagsbehandlingen vedrørende tidlig indsats i forhold til børn og unge med behov for særlig støtte

Standarder for sagsbehandlingen vedrørende tidlig indsats i forhold til børn og unge med behov for særlig støtte Standarder for sagsbehandlingen vedrørende tidlig indsats i forhold til børn og unge med behov for særlig støtte Politisk målsætning vedr. tidlig indsats i forhold til børn og unge med behov for særlig

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

ungdomssanktion Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager et alternativ til fængsel

ungdomssanktion Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager et alternativ til fængsel Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager unge, som af den ene eller anden grund har brug for at bo et andet sted end hjemme. Målet er at skabe de bedste rammer og give de bedste tilbud

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP Borgercenter Børn og Unge har modtaget en henvendelse om bekymring for dit barn. HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP? INFORMATION TIL FORÆLDREMYNDIGHEDSINDEHAVERE 1 Du er kommet i kontakt med Borgercenter Børn

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Forebyggelse af efterfødselsreaktioner.

Forebyggelse af efterfødselsreaktioner. Forebyggelse af efterfødselsreaktioner. Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne er værre, end de selv

Læs mere

Forord af Inger Thormann

Forord af Inger Thormann Forord af Inger Thormann Omsorgssvigt har mange ansigter, og i denne bog får vi hele paletten. Ti børn, der nu er voksne, fortæller om deres liv. De ser tilbage på det, der var, hvor smerteligt det end

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte

Læs mere

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a VEJLEDNING I BRUG AF DUBU 120 STATUSUDTALELSE TIL SUNDHEDSPERSONALE I din kommune anvender sagsbehandlerne ICS Integrated

Læs mere

Storskoven STU

Storskoven STU Storskoven 42 13 15 81 STU SÆRLIGT TILRETTELAGT UNGDOMSUDDANNELSE STU på Storskoven Målet for Storskovens skoles STU forløb er klart: At give den unge en tilknytning til arbejdsmarkedet, og at indgå aktivt

Læs mere

Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik.

Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik. Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik. Baggrund: Alle mennesker har en seksualitet uanset handicap. På Levuk lægger vi derfor vægt på at have

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Samlet status seksuel sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: December 2015

Samlet status seksuel sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: December 2015 Samlet status seksuel sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: December 2015 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen indgår

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

Gør det noget det virker?

Gør det noget det virker? Familie & Evidens Center 1 Gør det noget det virker? Familie & Evidens Center Giver udsatte børn og unge et bedre liv 2 Indholdsfortegnelse 3 Allerød indholdsfortegnelse Brøndby Mød FEC Skole Forældre

Læs mere

Kompetenceplan for Børne- og Undervisningsudvalget overblik over kompetencer efter Serviceloven

Kompetenceplan for Børne- og Undervisningsudvalget overblik over kompetencer efter Serviceloven Kompetenceplan for Undervisningsudvalget overblik over kompetencer efter 10 Kommunen har pligt til at sørge for at alle kan få gratis rådgivning 11 Kommunen har pligt til at sørge for familieorienteret

Læs mere

Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner

Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner Indhold Forord....................................... s. 3 Forældrenes reaktion......................... s. 4 Hvordan skal man forberede sig?..............

Læs mere

Temamøde i BU 11. februar 2014

Temamøde i BU 11. februar 2014 Temamøde i BU 11. 1 stevns kommune 50-undersøgelse Almen indsat i normalsystemet F.eks. Daginstitutioner Skoler SFO Klubber Almen forebyggende indsat F.eks. Sundhedspleje Praktiserende læger Screeninger

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær INDHOLD Forord 11 Indledning 15 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær 19 19 21 21 2. Babyen og tumlingen 0-2 år Den ublufærdige tumling

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Frivilligpolitik. Det Grønlandske Hus i Odense

Frivilligpolitik. Det Grønlandske Hus i Odense Frivilligpolitik Det Grønlandske Hus i Odense 1 Formål med frivillighed i Det Grønlandske Hus i Odense Det Grønlandske Hus arbejde med frivillighed sigter mod: At bidrage til de herboende socialt udsatte

Læs mere

Ansøgninger om støtte til frivilligt socialt arbejde efter 18-3. runde 2015

Ansøgninger om støtte til frivilligt socialt arbejde efter 18-3. runde 2015 Ansøgninger om støtte til frivilligt socialt arbejde efter 18-3. runde 2015 Nr. Ansøger Målgruppe ------------------------ Aktivitet/projekt Tidligere bevilget i 2012, 2013 og 2014 Kr. Ansøgt beløb (afr.

Læs mere

Bilag 4 Samlet overblik seksuel sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015

Bilag 4 Samlet overblik seksuel sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015 1 of 5 Bilag 4 Samlet overblik seksuel sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling =

Læs mere