MDTnyt. Dansk Translatørforbunds. Næste deadline. Redaktion. Artikler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MDTnyt. Dansk Translatørforbunds. Næste deadline. Redaktion. Artikler"

Transkript

1 MDTnyt 1 / 07 Ikke kun idiomer. Om oversæ else af fraseologi Om Stor Tysk-dansk ordbog Die Schrecken der deutschen Sprache Om Psykiatrisk sprogbrug Om Advanced Style and Editing

2 Dansk Translatørforbund Dansk Translatørforbund er en brancheorganisation, der blev sti et den 15. januar Forbundets medlemmer er selvstændigt praktiserende translatører og tolke, der kan vise deres tilhørsforhold til forbundet ved e er deres navn at anføre betegnelsen MDT (Medlem af Dansk Translatørforbund). Dansk Translatørforbund har vedtaget etiske og kollegiale regler, som hvert enkelt medlem skal overholde. Medlemmerne er underlagt tavshedspligt vedrørende forhold og enkeltheder om deres klienter, som de må e få kendskab til under udførelsen af deres arbejde. Derudover skal det enkelte medlem til stadighed forny og udvikle sin sproglige og faglige viden. For at bidrage hertil arrangerer Dansk Translatørforbund jævnligt kurser inden for fagligt relevante emner. Disse kurser er åbne for alle interesserede. Forbundet bistår sine medlemmer ved til hvert medlem at udlevere en omfa ende håndbog, der giver oplysninger om de forhold, en translatør erfaringsmæssigt støder på i sit arbejde. Nyuddannede medlemmer får tilbudt en mentorordning, hvor de får tilkny et en erfaren kollega i samme sprog, som bistår med råd og dåd ved det nye medlems etablering af selvstændig virksomhed. Alle medlemmer er forpligtet til at have en professionel ansvarsforsikring. Foruden at arbejde for en høj faglig standard blandt medlemmerne repræsenterer Dansk Translatørforbund sine medlemmer over for myndigheder i Danmark og i EU-sammenhæng, ligesom forbundet samarbejder med en række udenlandske oversæ erorganisationer. MDTnyt Redaktion Annie Georgsen (ansv.) Asger Rygs Gade 2A, 2.th København V Tlf Jeanne e Jensen Tlf Birte Kreilgaard Tlf Dee Shields Tlf Næste deadline 20. maj 2007 Annoncer Helsides: kr ,- ekskl. moms Halvsides: kr. 650,- ekskl. moms Artikler Artikler og andet materiale, der offentliggøres, dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller Dansk Translatørforbunds holdninger. Bidrag sendes på diske e, cd-rom eller pr. til Dee Shields eller til Dansk Translatørforbund. ISSN

3 Indholdsfortegnelse Ikke kun idiomer. Om oversæ else af fraseologi...4 Om Stor Tysk-dansk ordbog...11 Om Psykiatrisk sprogbrug...15 Die Schrecken der deutschen Sprache...17 Om Advanced Style and Editing...19 Meddelelse fra FIT: IATE afløser Eurodicautom...20 Words words words...21 Die Stachelschweine...24 Debatmøde om den europæiske oversæ erstandard...25 Løsning på julekonkurencen...27 Beskikkede i perioden Fra vores egen verden Kalender

4 Ikke kun idiomer. Om oversæ else af fraseologi Af Ken Farø Denne artikel tjener tre formål. Dels er den en meget kort indføring i den sprogvidenskabelige disciplin fraseologi. Dels fungerer den som optakt til et DT-kursus i fraseologi og oversæ else (26. april 2006). Endelig kan man læse den som formidling af et afsnit af min ph.d.-a andling om idiomækvivalens (2006), hvor oversæ else har sin egen plads, uden dog at være det dominerende tema. Hvad er fraseologi? Fraseologi er etablerede flerordsforbindelser, der som sådan er en del af de enkelte sprogs ordforråd. Ordforråd er sat i citationstegn, fordi vi ikke kun lagrer ord, men også orddele (af-, halv-, beton-) og altså også flerordsenheder, som er produktive og derfor sproglige ressourcer på lige fod med enkeltordene. Fraseologismer kan opføre sig syntaktisk som sætningsled (fx verbal: gå af, drikke ngn under bordet; adverbial: i ny og næ, ude og hjemme) og hele sætninger: gå hjem og vug!, så er den ged barberet!), ja sågar tekster, hvis man regner bl.a. ordsprog til fraseologien (blind høne finder også et korn) og ikke som et helt selvstændigt område (= parømiologi). Man har tidligere fokuseret på, at flerordsforbindelser skulle være grammatisk uregelmæssige, syntaktisk bundne eller semantisk påfaldende for at kandidere til prædikatet fraseologisk. Men i dag er tendensen snarere den, at alt flerordsstof, der reproduceres af et sprogsamfund, kaldes fraseologisk. Det skyldes, at det i praksis er meget vanskeligt at skille de regulære flerordsforbindelser fra de irregulære: Er fx slå græs, trække cyklen og dække bord, som o e nævnes som uproblematiske kollokationer (se næste afsnit), nu også så uproblematiske, som de synes at være? Man må i hvert fald konstatere, at deres fremmedsproglige ækvivalenter er anderledes konstrueret, set i forhold til enkeltordenes kernebetydninger. Her er eksempler fra engelsk og tysk: mow the lawn/den Rasen mähen (*beat/schlagen); push the bike/das Fahhrad schieben (*pull/ziehen); lay the table/den Tisch decken (*cover/ Ø table/tisch). Herudover er der semantiske særheder ved eksemplerne: Slå i slå græs kan ikke kombineres med (ret mange) andre objekter i denne betydning, og substantivet er i ubestemt form. Andre græs-beskæ igelser ville derimod foretrække bestemt form: gøde græsset, studse græsset. En anden grund til den brede tilgang til fraseologi er, at de regulære dannelser (hvis de altså overhovedet eksisterer) ikke ville have nogen steder at gå hen, hvis ikke fraseologien tog sig af dem. Definitionen på en fraseologisme er ud fra denne opfa else altså simpelthen etablerede flerordsenheder, uanset om det så er sjove billedlige (idiomer og ordsprog), irregulære (til havs, fryd og gammen) eller upåfaldende eksempler (stå af, læse i ngt, sæ e ngn/ngt i gang). Alle disse forbindelser er (ideelt set) lagret i hukommelsen og hentes ned af sprogbrugeren. De er i princippet uforudsigelige, omend de selvfølgelig både kan beskrives og delvist også forklares. Oversæ else Vi skal se på fraseologien i en oversæ elseskontekst. Selv om det måske er overflødigt at understrege i denne professionelle sammenhæng, så skal oversæ else her forstås som teks ransmission mellem L1 og L2 under et bestemt skopus (et eksternt fastlagt mål med oversæ elsen), hvad der gør oversæ else til et principielt andet perspektiv på fraseologi i en fremmedsprogskontekst end fx kontrastiv lingvistik og tosprogsordbøger. Også dér har man en lidt dårlig vane med at tale om oversæ else, hvad der gør diskussionen mere uklar end nødvendigt. Det er i grunden misvisende at tale om, at fraseologismer oversæ es. Det gør de strengt taget ikke; det er de tekster, de er indlejret i, som oversættes, og som fraseologismerne spiller en eller anden rolle i. Det er teksten og dens funktionstilskrivning af flerordsforbindelsen, som definerer, hvordan fraseologismen konkret skal oversættes. Det er derfor en misfor- 4

5 ståelse at opstille regler for fraseologismers oversæ else som sådan. Alligevel kan man godt tale om de problemer, de forskellige typer typisk kan volde under de enkelte stadier af oversæ elsesprocessen. De vanskeligheder, fraseologismer typisk skaber for oversæ ere, forekommer (1) i receptionsdelen, (2) i form af ækvivalensproblemer og (3) i produktionsdelen. Det er kun idiomoversæ else, jeg har undersøgt empirisk og systematisk, så det bliver i det afsnit, jeg kommer med autentiske eksempler på de tre problemtyper. Typer af fraseologismer Tidligere har man med generelle betegnelser som talemåder, flerordsforbindelser og idiomer overset, at fraseologien i virkeligheden består af et meget heterogent, men dog sprogligt klassificerbart inventar. Man kan desværre ikke definere dem ud fra et fast katalog af træk det har man uden held forsøgt i årtier i den tysksprogede forskning, men må i stedet tilpasse beskrivelsen typernes egne særheder og eksistensbere igelse. Lad os prøve at se på de vigtigste typer og deres egenskaber, til dels med henblik på oversæ else. Betegnelsen kollokationer bruges i mindst to betydninger. Bl.a. om ord, der rent statistisk forekommer hyppigt sammen; det er dog i grunden ikke så interessant, hvis der ikke er nogen iboende semantisk grund til, at de gør det. For at være et fraseologisk fænomen skal der derfor være tale om en form for samlet betydning. Det har fx trække cyklen, arbejde hjemme, gå til spejder, salt og peber og købe hus. Oveni kommer så det kriterium, at ordforbindelsen skal være regulært dannet og gennemskuelig. For oversæ ere er problemet ikke så meget reception af kollokationer, men snarere deres produktion, især hvis man oversæ er til fremmedsprog. Kollokationers form i L2 er nemlig helt uforudsigelig. Vi kan ikke gæ e os til, at tyskerne og briterne skubber cyklen, at man på tysk er bei den Pfadfindern, og man kan strengt taget heller ikke vide, om et fremmedsprog anvender kollokationen salt og peber. Måske er det snarere rækkefølgen peber og salt, hvis der da overhovedet eksisterer en sådan kollokation på det pågældende sprog. Kollokationer er paradoksalt nok kernen i det, man plejer at kalde idiomatisk sprog, og som er målet i fremmedsprogsundervisningen på højt niveau. Men kollokationerne defineres jo netop traditionelt ved være uidiomatiske og regulære; det sidste ord er derfor nok ikke sagt i den sag. Funktionsverbalsyntagmer som komme ngn til hjælp, ngt tager sin begyndelse og bringe ngt til afslutning kan til en vis grad betragtes som en særlig type kollokationer, fordi de også er ret regulært dannede. De skiller sig alligevel lidt ud ved at være grammatisk skematiske. De består nemlig altid af et semantisk afsvækket verbum (fx tage) og et verbalsubstantiv (fx begyndelse), i nogle tilfælde også af en præposition m.m. I forhold til de enkeltordspendanter, de o e har (her hhv. hjælpe, begynde og afslutte), er funktionsverbalsyntagmerne typisk mere formelle og derfor delvist kny et til bestemte tekstsorter, fx af faglig karakter. Funktionelt er de med til at udvide et semantisk felts aktionsartspektrum, fordi man vha. dem kan udtrykke præcist, at noget begynder, har en udstrækning i tid eller afslu es. Med verbet bruge i sig selv kan man fx kun udtrykke varighed; men dets fraseologiske pendant, tage ngt i brug, giver mulighed for at fokusere på begyndelsesaspektet. Paradigmekarakter har fx et tysk funktionsverbalsyntagme som in Betrieb nehmen / in Betrieb sein / aus dem Betrieb sein. Som oversæ elsesproblem er det nok især interlingvale uregelmæssigheder, der skal fokuseres på. Fx kan come to an end, ud over sin for danskere gennemskuelige betydning, også betyde at udma es. Man skal også huske, at funktionsverbalsyntagmer er en ekstra udtryksressource for oversætteren, når der mangler enkeltord i målsproget. Rutineformler eller pragmatiske fraseologismer er kny et til en fast kommunikationssituation og kan næsten forudsiges ud fra kendskabet til den. Fx véd en kompetent sprogbruger, at der til det første møde efter en selskabelig sammenkomst på dansk hører et tak for sidst!, og at svaret på den flerordsforbindelse er selv tak! eller tak i lige måde! Det sidste, man siger til sine kolleger fredag e ermiddag er rutineformlen god weekend!, og også højtiderne har deres fraseologismer. På samme måde ved man, hvor man befinder sig, når fraseologismerne thi kendes for ret, jeg døber dig i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn og hvad skulle det være? 5

6 kommer i brug. Oversæ elsesmæssigt er det især det upåfaldende ved forbindelserne, der er faren. Tysk og engelsk har fx ikke fatiske gensyns-takkeformler, ja de har i det hele taget ikke fraseologiske takkeformler i det omfang, skandinaviske sprog diverterer med. Fraseoskabeloner er konstruktioner med flere tompladser end manifeste elementer som i (A) [KOMPARATIV] + og + [KOMPARATIV] og i (B) {HYPERBEL}: [NGN/NGT] får [NGN/NGT] til at ligne en/et [NP] (jf. Farø i Danske Studier 2005). Mens den første skabelon er forholdsvis nem at forstå det er den, som ligger til grund for eksempler som mere og mere, bedre og bedre og vildere og vildere, altså et udtryk for en fortsat stigning eller intensivering kræver den anden nok en forklaring. Tuborgparenteserne angiver et indhold, som har skopus over hele konstruktionen, den udgør nemlig en overdreven sammenligning. Jf. følgende eksempler: (1) Danmarks to store avishuse Berlingske og mit eget JP/Politikens Hus, er blevet provokeret på banen af en flok islændinge med alt for mange løse millioner. Vi er blevet tvunget ud i en modoffensiv, der får Slaget på Reden til at ligne en spejdertur (www-.c e.dk) (2) Noget af området må vi nok forvente skal reserveres til vendeplads for metrocityringen (hvad enten den bliver til noget eller ej). Men en sådan vendeplads kan umuligt optage hele området, så vi forestiller os at det kan blive et rigtigt spændende område med en blanding af nye erhverv, kulturentreprenører, nogle mødeog udstillingshuse - der findes nogle gamle remiser der får Øksnehallen til at ligne et provinsforsamlingshus (www.groveloejer.dk) Det er klart, at denne skabelon med sin bevidst overdrevne (og dermed også idiomatiske!) sammenligning udtrykker et særligt stilistisk indhold, som er med til at præge teksten. Det må der findes en løsning på i målteksten. Sprog rummer masser af sådanne fraseoskabeloner, som har ganske særlige funktioner. De er nemme at overse, fordi de først og fremmest består af tompladser, som er restringerede mht. syntaks, semantik og pragmatik. Bevingede ord kan defineres som etablerede intertekstuelle flerordsforbindelser. Når man bruger et bevinget ord, så citerer man bevidst eller ubevidst, dvs. man etablerer en forbindelse til en fortidig tekst eller en historisk situation. Bevingede ord er altså i lige så høj grad et ikkesprogligt som et sprogligt fænomen. Gode eksempler er i begyndelsen var ordet, man binder os på mund og hånd, der er ikke fejet noget ind under gulvtæppet. Selv om ikke alle bevingede ord er flerordsforbindelser (tænk på smagsdommer, papirnussere og morgenbolledamer, og de fleste vil straks ihukomme to højrefløjspolitikere og en rejsekonge), så gælder det for langt størstedelen af dem. Nogle bevingede ord er internationalismer (Elvis has le the building; I have a Dream), andre er blot internationalt brugt (frihed, lighed og broderskab; et spøgelse går gennem Europa). Disse varianter burde ikke volde de store oversættelsesvanskeligheder, så længe man sikrer sig, at formen er den kanoniske, hvis kildeteksten beny er sig af den. Der er dog en problemtype, man skal være opmærksom på, og det er modificerede bevingede ord, som tit indgår i medieoverskri er, fx (3) Auf dem Radiomarkt nichts Neues (www. digitalfernsehen.de) (4) I shop therefore I am (www.i-shop-thereforei-am.dk) (5) Havels fornemmelse for godt tøj (www. berlingske.dk) Alle tre eksempler kan føres tilbage til et bevinget ord, hhv. Im Westen nichts Neues (= Intet nyt fra Vestfronten), I think therefore I am (= cogito ergo sum) og Frøken Smilas fornemmelse for sne. Men har det noget med indholdet at gøre? Ikke i de pågældende tilfælde; her er det bare former, der parasitisk udny er den sproglige konstruktion. Med Remarque, Descartes og Høeg har de ikke noget at gøre. Så her er det nok snarere den stilistiske effekt end citatet, som skal være i fokus oversæ elsesmæssigt. Partikelverber består af et verbum typisk et mere basalt et af slagsen og en partikel, som kan forveksles med et adverbium eller en præposition. Det er faste forbindelser som dukke op, gå i gen, bukke under, takke af. Formentlig er de mere et potentielt a odningsproblem for ikkemodersmålstalende end et ækvivalens- eller produktionsproblem i oversættelse. De kan nemlig være vanskelige at opdage, og deres betydning er ikke altid så transparent, som man skulle tro. Desværre er de heller ikke altid beskrevet i ordbøgerne. 6

7 Fraseologismer med unikale komponenter har indlejret ord, som ikke eller kun under ganske særlige forhold forekommer uden for udtrykket selv. Det er udtryk som kende sine pappenhejmere, Maulaffen feilhalten ( snakke uden substans ), fryd og gammen og jm den Garaus machen ( dræbe ngn ), hvor forbindelserne i deres helhed alle er i brug, men ikke enkeltordene pappenhejmere, Maulaffen, gammen og Garaus. Oversæ elsesproblematikken består ikke så meget i at gengive typikken, for ud over at den o e er lidt arkaisk markeret, hvad der selvfølgelig kan være en pointe i, er der ikke nødvendigvis de store intentioner forbundet med at bruge den type fraseologismer. Til gengæld kan der være problemer forbundet med at finde frem til deres betydning; her må en ordbog (ikke nødvendigvis en fraseologisk, som ikke altid er bedre end de store almenordbøger) hjælpe. Ekspletiviske konstruktioner indeholder altid et pronomen, som ikke repræsenterer et allerede nævnt led, men ser ud til alene at have syntaktisk funktion. Eksempler: være på den, være ked af det, være fra den, gøre det. I nogle tilfælde kan det oprindelige eller logiske referenceord indsæ es (her = spanden, forstanden, sex), men strengt taget er det synkront forkert. Oversæ elsesmæssigt er det nok især vigtigt at være opmærksom på, om pseudo-pro-ordet har funktion af eufemisme som i sidste eksempel. I så fald kan det være en forfa erintention, som skal med i L2 ikke nødvendigvis som ekspletivkonstruktion, men i hvert fald som eufemisme, der først og fremmest er et pragmatisk fænomen. Tvillingeformler og binominaler bruges o e synonymt om størrelser grupperet omkring en konjunktion. Hvis man opfa er førsteleddet tvilling- bredt, kan det betegne både semantisk og syntaktisk parallelitet. På den måde bliver termerne reelt synonyme og kan omfa e såvel rent syntaktiske tvillinger som fx ude og hjemme, i ny og næ, po er og pander og semantiske tvillinger, jf. den følgende kategori. Om paralleliteten, som i mange tilfælde også er lydlig (stavelses- og rimmæssigt), har nogen relevans for oversæ elsen, må en realistisk analyse af forbindelsen i sin kontekst afgøre. Der kan ikke kræves en automatisk strukture erligning i L2, selv om tvillingeformler er lige så kendt i både engelsk (life and death, rise and fall, sex and crime) og tysk (Hinz und Kunz ( enhver ), mit Ach und Krach ( lige nøjagtig, med nød og næppe ), dies und das ( forskellige ting ). Reduplikative fraseologismer har lidt med den forrige kategori at gøre. De består nemlig også af parallelt strukturerede og syntaktisk ækvivalente ord. De er i princippet semantisk redundante, for de sammenstiller to synonyme ord: vende og dreje sig, tyk og fed, mangt og meget, hyle og skrige, gå fra hus og hjem). Funktionen er ekspressiv og/eller forstærkende. Hvis nogen advarer mod, at man bliver tyk og fed af at spise chokolade, så udtrykkes der et større talerengagement, end hvis man havde brugt et af adjektiverne alene. Man skal også være opmærksom på, at andre sprog ikke nødvendigvis kender princippet fraseologisk reduplikation; og hvis de gør, behøver inventaret ikke at være det samme. Endelig kan der være forskelle i rækkefølgen: Tysk foretrækker således drehen und wenden, fx (6) aber wie man es auch drehte und wendete, das Ergebnis war dasselbe (www.zeit.de). Fraseotermer er fagtermer, som er formet som flerordsforbindelser. De er oversæ elsesmæssigt mindre problematiske, for indholdet er typisk stabilt og o e er formen internationalismer, fx in medias res (li eratur), corpus luteum (anatomi), in absentia (jura). De kan dog også bestå af (delvist) hjemlige morfemer: tålt ophold, kold fusion og den seksuelle lavalder. Det afgørende ved denne kategori er at erkende, at der er tale om en term og så finde frem til den tilsvarende term i L2 hvis der da ikke er tale om kulturbundne termer. I så fald kan en parafrase være nødvendig. Fraseonymer er flerordsforbindelser, som samtidig er egennavne, fx Kongens Lyngby, Roskilde Festival, Det Hvide Hus, Canal Grande. Egentlig burde de ikke volde de store problemer i oversættelser, men man skal selvfølgelig kende de kanoniske former og ikke skrive Grand Canal i den danske måltekst. Set i den optik er fraseonymer nok først og fremmest et produktionsproblem. Det er især en undertype, de såkaldte fraseologiske fiktionymer (Farø i Nordiske Studier i Leksikografi, 2005), som man skal passe på, fordi de også kan udgøre et receptionsproblem. Fiktionymer (i bred forstand) er navne på rent tænkte entiteter. Hvem havde fx gæ et, at Willi Wiberg er Alfons Åberg på tysk, at Villa Drôlederepos er fransk for Villa 7

8 Villakulla og at Angels in Fast Motion dækker over filmen Nordkra? Denne type egennavne er blandt de interlingvalt mest variable, fordi de i modsætning til de fleste andre typer rent faktisk o e oversæ es, bl.a. af hensyn til distributionen af produktet. Ordsprog sprænger måske den fraseologiske ramme, fordi de er færdige tekster, som citeres snarere end reproduceres af den talende. Det kan man se ved, at der ikke skal indsæ es fx et subjekt eller et objekt, og heller ikke tempuskategorien skal aktualiseres: Det hedder ganske enkelt wes Brot ich ess, des Lied ich sing ( folk, som betaler ens løn e.l. er det ikke opportunt at kritisere ) og the early bird catches the worm ( er man tidligt på den eller velforberedt, har man større chance for succes ). På den anden side er de traditionelt blevet behandlet inden for denne disciplin, og der er unægtelig en del fællestræk med bl.a. idiomerne. Man kunne også sige, at netop fordi de er helt faste sproglige størrelser, hører de til det allermest idiomatiske fraseologiske materiale. Ordsprog indeholder altid et generisk udsagn, dvs. der kan i princippet indsættes al-kvantorer som man, alle, altid eller overalt. Der findes kun få empiriske undersøgelser af ordsprogsoversæ else, men man kan sige, at det generiske, de udtrykker, er det svært at komme uden om oversæ elsesmæssigt. Så kan man diskutere, om det i den pågældende måltekst nødvendigvis skal gengives med et ordsprog; det kan kun konteksten diktere. Den lille oversigt skal ikke læses sådan, at der er vandtæ e sko er mellem kategorierne. Tværtimod kan en flerordsforbindelse tilhøre flere kategorier på én gang. Fx er man har et standpunkt, til man tager et nyt både et ordsprog og et bevinget ord knyttet til J.O. Krag. Et idiom (se nedenfor) kan være formet som et binominal (med hud og hår). Også diakront kan der ske kategoriski : Ordsproget man skal ikke gå over åen e er vand har fx genereret idiomet gå over åen e er vand, mens bevingede ord kan være så brugt, at de e erhånden mister deres reference til deres oprindelseskontekst og bliver rene fraseoskabeloner. Listen er heller ikke udtømmende, der mangler fx verbum + præposition og fraseologismer med stivnede bøjningsformer. Men den skal også bare vise, hvor komplekst et område, fraseologien er, og at talemåder og faste udtryk måske nok kan suggerere en enhed, men det er en enhed, som kun gælder på det rent formelle plan, nemlig med hensyn til trækkene etablerethed og leksikalsk kompleksitet. Herudover er der selvfølgelig idiomerne, som jeg endnu ikke er kommet ind på, og som jeg reserverer et særligt afsnit til, fordi de både er teoretisk og praktisk noget af det mest vanskelige at håndtere i oversæ else. Idiomer mindst to udlægninger Idiomer er desværre ikke nogen entydig størrelse i sprogbrugen. De fleste mener med idiom en flerordsforbindelse, som ikke kan forklares alene ud fra de komponenter, den består af (= en negativ definition). Denne definition er måske udmærket til ordbøger, som bare skal understøtte brugerens tekstreception. Men i mange andre sammenhænge, bl.a. oversæ else, er det nødvendigt med en mere præcis definition, fordi der til visse typer fraseologismer kny er sig særlige forestillinger. Desuden viser det sig meget o e, at de, som definerer idiomer negativt, kun analyserer en bestemt undertype, nemlig eksempler som dig one s own grave, die Ohren steif halten og der er kø ved håndvasken. Det er såkaldte ikonografiske fraseologismer, der hos betragteren kan fremkalde et mentalt billede, som faktisk også kan gengives visuelt og det er ikke det samme som en metafor, som er en ren abstrakt relation. I øvrigt kan idiomer også være metonymiske og meget andet. Det er udelukkende om den type, jeg bruger betegnelsen idiom, og ikke om give ngt til bedste, dit og dat og være ked af det, selv om de alle også passer på den brede, negative definition. Idiomer (i min udlægning) har af gode grunde altid påkaldt sig både teoretikernes og praktikernes største opmærksomhed. Det skyldes formentlig deres ikonografi, som de fleste kan se, i hvert fald hvis man fokuserer på idiomet i isolation eller på andet måde fremhæver det. Billedets mulige funktionelle relevans er dog et andet og mere åbent spørgsmål. Idiomoversæ elsestyper I min ph.d.-afhandlings oversættelsesafsnit undersøgte jeg over 1200 nyere idiomoversæ elsesoperationer empirisk. Jeg ville se, hvordan oversæ erne behandlede idiomerne, og om der var nogen generelle problemer. Jeg fandt frem til i alt 18 oversæ elsestyper, som indeholder alt 8

9 lige fra 1:1-idiomoversæ elser: (7) Han har de e hus, hvidt som sne og pyntet med hvidpudsede cementmuslinger -> er hat dieses Haus, das weiß wie Schnee ist, mit weißverputzten Zementziermuscheln (HØEG:34/36) over enkeltordsoversæ elser uden ikonografi: (8) Ich glaube, ich sollte zweihundert Mark drauflegen. Ich will Sie doch nicht übers Ohr hauen( ) -> ( )Jeg tror, jeg burde lægge to hundrede mark oveni. Jeg vil jo ikke snyde Dem( ) (HEIN:17/14) til fortolkninger af idiomet, som fører til en specifikation af teksten: (9) Whitlam var blevet banket på plads, da han fandt ud af det -> Whitlam (hätte) fast seinen Job verloren[...], als er es herausfand (LAR- SEN:131/147). Grundlæggende er der altså stor variation i oversæ elsesstrategien ude i den translatoriske virkelighed, og det ser generelt ud til at fungere fint. Alligevel må man sige, at der er en klar tendens i materialet i retning af, at idiomer søges oversat med idiomer i L2, og helst idiomer, der ligner udgangstekstens idiom ikonografisk eller strukturelt. Det er selvfølgelig ikke i sig selv et problem, men indirekte kan det være en årsag til det fænomen, jeg kalder ikonicisme. Begrebet dækker over overdreven fokusering på billedet i udgangsidiomet og forsøg på at kopiere det over i målteksten. I det følgende vil det fremgå, hvordan det kan komme til udtryk og hvilke problemer, det medfører. Tre typer problemer Lad os først se på nogle receptionsproblemer. Hvis en oversæ er (a) mangler teoretisk bevidsthed om eller sensibilitet over for eksistensen af idiomatik, og (b) ikke har lagret bestemte idiomer i sit mentale leksikon, så kan der opstå problemer som disse: (10) Wir erinnern uns,[...] daß er weder in the powderroom gehen noch die Trommel schlagen konnte, ohne daß sie ihn im Auge behielt (BRØGGER Ü :219) (11) Som du dog spørger, drengebarn! Eller hun tog min hånd og lagde den på min mave. Kunne du tænke dig at lave huller i den? (SCHLINK Ü :61) (12) Den første havde han rent ud spurgt, om han må e bolle, lige ud af landevejen -> Die erste hatte er ganz direkt gefragt, ob er sie bumsen dürfe, gleich draußen an der Landstraße (BRØGGER:398/402) Det første eksempel (fra Jadeka en) giver ikke meget mening i målteksten, mens det i sin danske original er en interessant modifikation af idiomet hverken kunne skide eller slå på tromme. Endnu mere uforståelig er passage 12 (fra Der Vorleser) blevet. Her er originalens ordlyd: (13) Was du alles wissen willst, Jungchen!. Oder sie nahm meine Hand und legte sie auf ihren Bauch. Möchtest du, daß er Löcher kriegt? (SCHLINK O :75) Oversæ eren har tilsyneladende ikke erkendt, at den tyske metaphora continuata udelukkende hænger sammen, fordi der ligger et idiom (jm Löcher in den Bauch fragen spørge for meget ) til grund. Uden den reference bliver indholdet nonsens. Derimod kræver eksempel 12 næppe nogen kommentar med på (lande)vejen. Sådan nogle receptionsproblemer hænger sammen med, at de fleste oversæ ere (fornu igvis) bevæger sig fra L2 fremmedsproget til L1. Det gør det mere sandsynligt, at de ganske enkelt overser etablerede idiomatiske strukturer, som en native speaker ville have genkendt. Ækvivalensproblemer derimod hænger tit snarere sammen med tilstedeværelsen af idiomatiske falske venner: (14) Min far har bevæget sig gennem det meste af sit liv med hovedet under armen -> Den größten Teil seines Lebens hat mein Vater den Kopf unter dem Arm getragen (HØEG:39/43) (15) at jeg bekymrer mig sådan over, hvor billig jeg ser ud, er et klart tegn på, hvor langt jeg er ude i tovene -> daß ich mich so über mein schäbiges Aussehen sorge, ist der Beweis, daß ich voll in den Seilen hänge (SONNERGAARD:167/156) I 14 betyder det danske idiom ikke tænke sig om, mens det tyske har med alvorlig sygdom og død at gøre. I 15 består den manglende ækvivalens i psykisk ubalance versus fysisk træthed. Uanset hvad, ændres tekstindholdet i oversæ elsen. Endelig er der produktionsproblemerne. De handler om unaturlige formuleringer i L2, såkaldt translationesisk. I begge tilfælde tolker 9

10 jeg det som en følge af en overfokusering på idiomet i udgangsteksten: (16) ( )Haben Sie nicht auch ein Fach Praktische Lebenskunde, wo man Ihnen erklärt, wie man mit diesem schönen Studium seine Brötchen verdienen kann? -> ( )Bliver De ikke også undervist i praktisk livsførelse, hvor man lærer Dem, hvordan man kan tjene sit brød med de e fine studium? (HEIN:70/63) (17) [Ich][...] blamiere mich bis auf die Knochen -> [Jeg][...] blamerer mig selv helt ind til skindet (HEIN:184/168) I nutidsdansk tjener man næppe sit brød med noget, mens det tyske idiom ( rundstykker ) er både etableret og uformelt det er en dialog. I 17 er problemet et andet: Her er helt ind til skindet ikke kompatibelt med blamere sig; det havde derimod forstærkende adverbier (intensifiers) som voldsomt, for vildt, i uhørt grad, massivt, kra igt, frygteligt og grundigt været. I alle tre tilfælde kan man forklare problemerne med ikonicisme: overfokusering på udgangsidiomets billedlighed, struktur og kategorien idiomatik som sådan. Sammenfatning Fraseologi er et problem for oversættelsen, men den er det på ret forskellige måder. Dels er fraseologi langtfra noget ensartet fænomen, som vi har set. Der er vel mindst 20 relevante typer. Derfor kan det være vanskeligt at vurdere en fraseologismes tekstfunktion. Dels er der forskel mellem på den ene side de problemer, oversæ eren pålægger sig selv, når en fraseologitype som fx idiomer er i farvandet, og på den anden side de problemer, man teoretisk kan beskrive ud fra mere funktionelt-holistiske opfa elser af, hvad oversæ else er for en aktivitet og hvilke krav, den skal opfylde. Som det er fremgået, kan en dogmatisk tilgang til fraseologi i oversæ else (ikonicisme) gøre mere skade end gavn. Tekstens primat, T1-loyalitet, ækvivalens og (som udgangspunkt) L2-naturlighed er stadig afgørende kriterier for en god oversæ else, også selv om der indgår fraseologismer i den og det gør der så godt som altid. Det har vist sig at være ny igt at opdele fraseologiske oversættelsesproblemer i tre undertyper, (1) receptionsproblemer, (2) ækvivalensproblemer og (3) produktionsproblemer. Opdelingen vil kunne anvendes på alle fraseologiske kategorier, selv om jeg kun har afprøvet den empirisk på idiomerne. Det er tydeligt, at idiomer sørger for problemer på alle tre niveauer. Fremtidige undersøgelser må vise, om idiomerne på det punkt er noget særligt, eller om andre fraseologismer er lige så konfliktfyldte som dem. 10

11 Om Stor TYSK-DANSK ORDBOG (2005) Henrik Bergstrøm-Nielsen, Peter Jürgensen, Preben Späth (under medvirken af Birgit Lohse): Tysk-Dansk Ordbog. København: Gyldendal sider kroner. 1. Indledning 1 Tosprogede ordbøger kan anvendes til at besvare mange spørgsmål. De vigtigste er følgende: 1. Hvad betyder? 2. Hvad hedder? 3. Hvad kan man kalde? Med andre ord: enten (1) slår man op på et ukendt eller uforståeligt ord/udtryk for at få det oversat eller forklaret på et andet sprog (typisk: på modersmålet), eller (2) man slår op på et ord/udtryk, som man forstår, (typisk: på modersmålet) for at få at vide, hvordan det oversæ es til det andet sprog, eller (3) og det er nok den typiske situation på translatørniveau man slår op på et ord/udtryk, hvis betydning man udmærket kender, for at få nogle forslag til oversæ else til det andet sprog, som man også behersker. En stor tysk-dansk ordbog, der som den foreliggende primært henvender sig til danskere, skal således især hjælpe til at besvare spørgsmål (1) og (3). Tyskere, der lærer dansk, kan derimod kun i et vist omfang forvente at få hjælp af ordbogen (spørgsmål 2). Det er en omfa ende, grundigt gennemarbejdet ordbog, og det er en stor bedri, at ordbogen er blevet færdig. Gyldendal har bidraget med professionel leksikografisk kontrol, der har sikret konsekvens og en meget høj grad af formel korrekthed (uendelig få trykfejl osv.). Retskrivningen gøres der omhyggeligt rede for i indledningen: for tysks vedkommende følger ordbogen de fra 1998 gældende regler, med mange henvisninger til varianter og 1 En varm tak til lektor Jens Erik Mogensen, Københavns Universitet, som beredvilligt stillede sin upublicerede anmeldelse af ordbogen til min rådighed. Den er nu udkommet: Mogensen, Jens Erik: Stor TYSK-DANSK ORDBOG (2005) - en kritisk vurdering på grundlag af den moderne metaleksikografi. I: LexicoNordica 13, 2006, side ældre stavemåder, uden at det dog lykkes at gennemføre disse principper konsekvent, især hvad angår de sammenskrevne/adskilte former (Schrecken erregend/schreckenerregend). Men ingen ved jo i dag, hvad hele de e problemkompleks ender med. 2. Valget af opslagsord Ordbogen indeholder opslagsord (lemmaer) og faste udtryk og henvender sig ifølge forordet til professionelle brugere i erhvervslivet, studerende på videregående uddannelser m.fl.. Ordforrådet omfa er moderne tysk, med en rimelig dækning både af ældre sprog og af østrigsk, schweizisk og dialekter. Med så mange opslagsord skulle den kunne nå ud i mange hjørner af sproget og verden, forudsat at valget af opslagsord og ordforbindelser er foretaget med det klare sigte at hjælpe danskere, der allerede behersker tysk på et rimeligt eller højt niveau. Det er derfor ærgerligt, at så mange helt gennemskuelige sammensætninger optager så megen plads, f.eks.: Jazzkonzert, Jazzmusik, Jazzmusiker Sommerabend, Sommeradresse, Sommerakademie (= sommerakademi (?)), Sommerapfel, Sommeraufenthalt, Sommerbirne, Sommerblume, Sommerfest, Sommerflirt, Sommerhalbjahr De fleste af sådanne sammensa e ord kunne passende helt være udeladt (hvorved ordbogen 11

12 ville have vundet i overskuelighed) eller have givet plads til andre, vanskeligere ord. Således kunne man have anført svære bøjningsformer (hülfe, böte, stieß), flere varianter (f.eks. Mischpoche ved siden af Mischpoke), og ikke mindst med sigte på de professionelle brugere flere fagsproglige ord og udtryk. Eksempelvis (og helt tilfældigt opdaget) savner jeg ord som Schlussantrag og Vorabentscheidung (EU-jura), begge med over forekomster på Google. Ikke engang Existenzgründung er med et ord, der forekommer gange på Google. 3. Opbygning og indhold af de enkelte artikler De enkelte artikler er opbygget efter det traditionelle princip: hoved-krop-fod, hvor hovedet indeholder opslagsordet med dertil hørende information, kroppen ækvivalenterne (oversæ elserne), opdelt med numre og ofte suppleret med brugseksempler. Foden indeholder så resten: forskellige flerordsforbindelser ordnet alfabetisk efter det vigtigste andet ord. De e princip fungerer stort set godt, men kan virke temmelig vilkårligt, f.eks. under Horn 2 : [...] (sich (D) die Hörner ablaufen [...], Afrikas Horn, jn auf die Hörner nehmen [...]. Ved mange lange artikler er der derfor foretaget en yderligere opdeling af foden, f.eks.: I Forbindelser med præposition [...] II Forbindelser med verbum [...] III Andre forbindelser [...] Det gør de lange artikler overskuelige og le e at orientere sig i. Bogen rummer således et væld af ordforbindelser og udtryk med forslag til oversæ elser, der giver danskeren mulighed for at studere det enkelte tyske ord i en lang række minikontekster. Men lige som ved valget af opslagsord kan man spørge sig selv, hvilken hjælp til forståelse eller oversæ else en dansker kan have af de mange gennemskuelige eksempler og udtryk. Således 2 I det følgende udelader jeg grammatiske oplysninger om ordklasser, bøjning osv. fra citaterne fra ordbogen, og når de ikke er relevante også de danske oversæ elser. Jeg har heller ikke overholdt ordbogens typografi. gives der hele 10 eksempler på den simple brug af verbet haben: wir haben ihn, er hat nichts, wir haben viele Bilder an der Wand, [...], er hat Heimweh, er hat Husten. Hvilken professionel [dansk] bruger henvender sådanne eksempler sig til? En tysk ordbog skal også yde danskeren historisk hjælp til ord og udtryk, der hører tidligere tider til: kejsertid, Weimarrepublik, Nazismen, DDR. Disse encyklopædiske oplysninger gives o e kort og klart i en parentes, f.eks. Kulturkampf [...] kulturkampen (mellem det protestantiske Preussen og den katolske kirke ). under Zentrum: das Zentrum Centrum (tysk konservativt parti indtil 1933). Bruderland (DDR) (socialistisk) broderland. Mere problematiske er nogle af NS-ordene: arisieren (3. Rige) arisere. Hvor mange danskere forstår i dag de e ord 3? Her ville en forklarende parentes gøre langt mere ny e end f.eks. de mange eksempler på brugen af haben. völkisch (især 3. Rige) national. Uden en uddybende forklaring er national e er min mening en direkte misvisende oversæ else. Hvorfor har man i øvrigt valgt eufemismen 3. Rige (= Det Tredje Rige)? Og hvor mange danskere forstår i dag denne betegnelse? For nyere tid anvendes forkortelsen BRD, der ifølge forkortelseslisten betyder: Bundesrepublik Deutschland, Ves yskland, BRD-sprog. Det er en meget problematisk forkortelse, der har klang af DDR-sprog, og helt forvirrende bliver det, når BRD både betyder Ves yskland og hele den nuværende Forbundsrepublik: Kultusminister 1. (i BRD s delstater) kulturminister (minister for undervisning, kirkelige og kulturelle anliggender) [...]. Findes vel ikke kun i Ves yskland? 3 Verbet arisere eksisterer vel slet ikke på dansk. I Retskrivningsordbogen finder man kun arisk. 12

13 Under Sozialismus finder vi: Partei des Demokratischen Sozialismus (BRD, pol.) [...] (dannet 1990 som afløser af Sozialistische Einheitspartei Deutschlands (DDR)). Findes vel især i Øs yskland. Måske er forkortelsen BRD tegn på en meget lang tilblivelseshistorie for ordbogen. For også på andre punkter virker den allerede i dag noget gammeldags. Eksempelvis er der mange udtryk, der refererer til maskinskrivning; således drejer størstedelen af artiklen Maschine sig om denne betydning: er kann Maschine schreiben, er lernt Maschine schreiben. 4. Giver ordbogen svar på brugernes spørgsmål? Lever ordbogen så op til at kunne besvare de to spørgsmål, som jeg i formulerede i indledningen: 1. Hvad betyder? 3. Hvad kan man kalde? Spørgsmål 1: Svaret her er i det store og hele ja: Der er stor chance for at finde de ord man søger og få deres betydning(er) godt oversat eller forklaret. Nogle få stikprøver viser, at der er et væld af botaniske ord, som man ikke finder andre steder, og der er god dækning inden for både it og jura. Eksempler fra juraen: Berufung einlegen = iværksætte anke; under verbet berufen: [...] II (østr.; jur.) indanke (gegen das Urteil berufen = appellere dommen). Det er varieret og præcist. Udviklingen går hurtigt, og man kan ikke bebrejde bogen, at den nye danske forvaltningsstruktur i 2007 har afskaffet amter og amtskommuner. Men det er beklageligt, at Insolvenz oversæ es med insolvens, mens Konkurs står der med hele 22 sammensætninger (Konkursanfechtung ), når Konkurs ophørte med at være den officielle betegnelse allerede i Der er naturligvis mange gode og præcise danske gengivelser, men sine steder ser man dog tegn på manglende sagkundskab, der fører til tilfældige og unøjagtige oversæ elser: Gesteinskunde mineralogi, petrologi Mineralogi og petrologi er to forskellige fag. Gesteinskunde er kun petrologi, altså læren om bjergarter. Spørgsmål 3: Får den dansker, der har et solidt kendskab til tysk, gode forslag til oversæ elser til dansk? Igen er svaret i det store og hele ja. Men en anmelder skal jo være kritisk ikke altid: Wirtschaft: 1. økonomi (der Wiederaufbau der deutschen Wirtschaft genopbygningen af den tyske økonomi) 2. erhvervsliv (die Wirtschaft ankurbeln sætte sving i erhvervslivet) 3. [...] Den skarpe opdeling i 1. og 2. virker her lidet overbevisende. Man kunne vel mindst lige så godt sige: genopbygningen af det tyske erhvervsliv/sæ e gang i økonomien? Her kunne nogle uddybende forklaringer eller eksempler, hvor begge oversæ elser er mulige, have været til god inspiration. zuständig: 1. kompetent (die zuständige Behörde den kompetente myndighed (som sagen hører under); von zuständiger Seite fra kompetent hold 2.[...] Men zuständig må o e oversæ es på adskillige andre måder end kompetent. Her får man faktisk mere hjælp af Gyldendals lille røde: zuständig: [rette] vedkommende, pågældende, kompetent, beføjet; rigtig. Det er lidt kaotisk, men som dansker kan man godt finde ud af at vælge. Gode oversættelsesforslag er karakteriseret ved præcision og variation. Ser man f.eks. på en række udtryk for at snyde : anführen, hereinfallen/reinfallen, hereinlegen/reinlegen, aufs Kreuz legen, über den Löffel barbieren, übers Ohr hauen, jemandem das Fell über die Ohren ziehen så viser det sig, at alle disse udtryk er medtaget, hvilket er positivt, men de oversæ es alle, næsten uden variation, med tage(s) ved næsen, som om ikke også dansk kan byde på andre, nuancerede udtryk for at snyde (narre, fuppe, løbe om hjørner med, røvrende ). Endelig virker nogle af de danske oversæ elser direkte gammeldags på mig, f.eks. under haben: sie ist noch zu haben = hun er løs og ledig (?!). 13

14 Alt i alt er der mange gode og stort set rigtige oversættelser, men nogen guldgrube for en professionel oversæ er vil jeg ikke kunne kalde bogen, og på visse områder skal den beny es med forsigtighed Konklusion Tysk-Dansk Ordbog er den største ordbog mellem tysk og dansk, der nogensinde er udkommet, og tilmed helt ny, således at den medtager den moderne verdens ordforråd (mobiltelefoni, it, EU osv.). Den vil derfor blive et godt redskab for alle, der vil lære eller arbejde med tysk på højt niveau. Hvorvidt den også kan være til hjælp for professionelle oversæ ere i deres daglige arbejde, er derimod mere tvivlsomt. Der er mange overflødige opslagsord (jf. Sommeradresse etc. 5 ), en del mindre præcise oversæ elser (jf. Gesteinskunde), o e savner man større variation og dermed præcision i oversæ elserne (jf. tage ved næsen ), og den store mængde eksempler på en for danskere uproblematisk brug af ordene (jf. haben) gør nogle artikler temmelig uoverskuelige. Trods disse kritikpunkter må ordbogen hilses velkommen og forfa erne og forlaget lykønskes med, at de har fuldført et så stort projekt. Det er en almindelig erfaring i ordbogsverdenen, at først 2. udgaven for alvor viser en ordbogs kvaliteter. Den kan vi så glæde os til. 4 Jens Erik Mogensen har bl.a. undersøgt, hvordan ordbogen behandler området universitetsa andlinger og -grader (Magisterarbeit, Doktorarbeit, Doktorand, Promovend m.fl.). Konklusionen er desværre ikke opmuntrende. 5 Jeg taler her udelukkende om gennemskuelige, ikke-højfrekvente sammensætninger mv. Naturligvis skal gennemskuelige basisord som Sommer og med. Rolf Hesse 14

15 Om Psykiatrisk sprogbrug Tirsdag den 24. oktober 2006 havde jeg den store fornøjelse at deltage i Dansk Translatørforbunds kursus i psykiatrisk sprogbrug på Hotel Kong Arthur. Vores meget kompetente underviser, Birgi e Holt Larsen, som er privatpraktiserende speciallæge i psykiatri og cand.mag. i dansk, gennemgik en oversigt over de forskellige psykiske lidelser og den centrale terminologi inden for området, krydret med eksempler fra Birgi e Holt Larsens virke som psykiater. Fremstillingen blev på intet tidspunkt hverken kedelig eller overdrevent teoretisk, e ersom Birgi e Holt Larsen formåede at formidle stoffet på en letforståelig og interessant måde. Vi nåede igennem samtlige punkter på programmet, og vi havde ikke fornemmelsen af, at der var noget, vi må e springe over af tidsnød. En perfekt timing, som ikke alle foredragsholdere kan prale af! Indledningsvis blev vi stillet spørgsmålet Hvornår er man sindssyg?. Der kom flere bud, men vi nåede frem til, at det havde noget med realitetstestningen at gøre. Hvis en person ikke er i stand til at skelne mellem det virkelige og det uvirkelige, er personen sindssyg. Begrebet sindssyge bruges imidlertid ikke mere i den psykiatriske terminologi. I stedet taler man om psykose eller psykosis, der betyder sygdom (osis) i sindet (psyko). Mange andre lidelser og tilstande har også fået nye navne i forbindelse med den internationale standardisering. Tvangsneurose hedder nu obsessiv-kompulsiv tilstand, forkortet OCD e er den engelske betegnelse Obsessive Compulsive Disorder, og en psykopat kaldes ikke længere psykopat, men en person med dyssocial personlighedsstruktur. Vi fik et kort sammendrag af psykiatriens historie fra datidens indespærring i dårekister til nutidens mere humane foranstaltninger med behandling i eget miljø ved hjælp af distriktspsykiatri. Med udgangspunkt i det udmærkede kursusmateriale blev følgende områder berørt: Anamnese (patientens sygehistorie), symptomerne på psykisk sygdom, psykiatriske lidelser, herunder både de egentlige sindssygdomme og de forskellige nervøse lidelser, adfærdsændringer og personlighedsforstyrrelser. Under gennemgangen af symptomerne hørte vi bl.a. om forskellige former for perceptions- og tankeforstyrrelser. Perceptionsforstyrrelser giver en fejlagtig sanseoplevelse på trods af normalt syn og intakt hørelse og er karakteristiske for skizofreni. Det er f.eks. meget udbredt, at skizofrene har hørehallucinationer i form af stemmer og lyde. Et andet symptom, der også er typisk i forbindelse med skizofreni, er konkret tænkning, som dækker over manglende evne til at bruge og forstå abstrakte begreber. Den skizofrene opfa er ord, genstande og situationer strengt bogstaveligt. Vi hørte om en patient, der manglede penge, og derfor gik han på biblioteket for at låne Das Kapital. En anden havde følgende kommentar til ordsproget Man skal smede, mens jernet er varmt : Ja, det er rigtigt, ellers kan man ikke bøje det. Der blev snakket om tvangstanker og tvangshandlinger, og vi kunne vist alle sammen nikke genkendende til lidt af det. Hvem har ikke prøvet at skulle checke op til flere gange, om man nu også fik slukket for strygejernet eller komfuret? Til vores store le else er det ganske normalt, så længe gentagelserne ikke tager overhånd. Vi hørte også om bizarre tankeforstyrrelser, som f.eks. tankefradrag og tankepåføring, hvor personen oplever, at hans tanker enten stjæles eller påføres af fremmede udefra, og om de forskellige typer af vrangforestillinger. Som eksempel på en vrangforestilling blev nævnt selvhenførende forestillinger om, at personer i ernsynet taler direkte til en og kommer med hentydninger og skjulte budskaber. Vi fik lidt at vide om de overordnede principper i det psykiatriske diagnosesystem og en kort gennemgang af de mest almindelige lidelser. Vi så transparenter af billeder, udført af især skizofrene patienter. En patient havde tegnet en kvinde med en urskive som hoved, og hun kaldte tegningen urkvinde. Vi hørte også om Karoline Ebbesen, som mellem 1885 og 1936 var permanent indlagt på Skt. Hans Hospital. Hun var meget produktiv og malede og skrev, 15

16 så hendes indre verden blev synlig for andre. Hendes store samling billeder og tekster kan ses på hospitalets museum. Under gennemgangen af depressioner, var det lidt overraskende at få at vide, at de fleste depressioner bryder ud i maj måned, og de næstfleste i november. Det var også nyt for mange af os at høre, at der blandt de forskellige typer af depression findes en ny depressionsform, som hedder mandlig depression. Det sidste område, vi kom ind på, var retspsykiatrien. Vi berørte psykiatriloven og de sindslidendes retsstilling, og vi kiggede på de sproglige formuleringer i mentalobservationserklæringer. Birgi e Holt Larsen rundede kurset af med at sige, at vi i princippet alle sammen kan blive sindssyge. Der er glidende overgang mellem normaltilstand og psykose - det giver da stof til e ertanke! Det eneste negative, jeg kan komme i tanker om, hører til i bagatelafdelingen, og det er såmænd bare et ønske om paginering af kursusmaterialet, der ellers er yderst brugbart som opslagsværk. De mange definitioner og beskrivelser vil helt sikkert være til stor hjælp, når der skal findes ækvivalenter på andre sprog. En stor tak til både Birgi e Holt Larsen og kursusudvalget for en god og udby erig e ermiddag. Bente Skov 16

17 Die Schrecken der deutschen Sprache The Horrors of the German Language Address to the Vienna Press Club, November 21, 1897, delivered in German [Here in literal translation] Mark Twain It has me deeply touched, my gentlemen, here so hospitably received to be. From colleagues out of my own profession, in this from my own home so far distant land. My heart is full of gratitude, but my poverty of German words forces me to greater economy of expression. Excuse you, my gentlemen, that I read off, what I you say will. [But he didn t read]. The German language speak I not good, but have numerous connoisseurs me assured that I her write like an angel. Maybe maybe I know not. Have till now no acquaintance with the angels had. That comes later when it the dear God please it has no hurry. Since long, my gentlemen, have I the passionate longing nursed a speech on German to hold, but one has me not permi ed. Men, who no feeling for the art had, laid me ever hindrance in the way and made naught my desire sometimes by excuses, o en by force. Always said these men to me: Keep you still, your Highness! Silence! For God s sake seek another way and means yourself obnoxious to make. In the present case, as usual it is me difficult become, for me the permission to obtain. The commi ee sorrowed deeply, but could me the permission not grant on account of a law which from the Concordia demands she shall the German language protect. Du liebe Zeit! How so had one to me this say could might dared should? I am indeed the truest friend of the German language and not only now, but from long since yes, before twenty years already. And never have I the desire had the noble language to hurt; to the contrary, only wished she to improve I would her only reform. It is the dream of my life been. I have already visits by the various German governments paid and for contracts prayed. I am now to Austria in the same task come. I would only some changes effect. I would only the language method the luxurious, elaborate construction compress, the eternal parenthesis suppress, do away with, annihilate; the introduction of more than thirteen subjects in one sentence forbid; the verb so far to the front pull that one it without a telescope discover can. With one word, my gentlemen, I would your beloved language simplify so that, my gentlemen, when you her for prayer need, One her yonder-up understands. I beseech you, from me yourself counsel to let, execute these mentioned reforms. Then will you an elegant language possess, and a erward, when you some thing say will, will you at least yourself understand what you said had. But o en nowadays, when you a mile-long sentence from you given and you yourself somewhat have rested, then must you have a touching inquisitiveness have yourself to determine what you actually spoken have. Before several days has the correspondent of a local paper a sentence constructed which hundred and twelve words contain, and therein were seven parentheses smuggled in, and the subject seven times changed. Think you only, my gentlemen, in the course of the voyage of a single sentence must the poor, persecuted, fatigued subject seven times change position! Now, when we the mentioned reforms execute, will it no longer so bad be. Doch noch eins. I might gladly the separable verb also a li le bit reform. I might none do let what Schiller did: he has the whole history of the Thirty Years War between the two members of a separable verb in- pushed. That has even Germany itself aroused, and one has Schiller the permission 17

18 refused the History of the Hundred Years War to compose God be it thanked! A er all these reforms established be will, will the German language the noblest and the pre iest on the world be. Since to you now, my gentlemen, the character of my mission known is, beseech I you so friendly to be and to me your valuable help grant. Mr. Potzl has the public believed make would that I to Vienna come am in order the bridges to clog up and the traffic to hinder, while I observations gather and note. Allow you yourselves but not from him deceived. My frequent presence on the bridges has an entirely innocent ground. Yonder gives it the necessary space, yonder can one a noble long German sentence elaborate, the bridge-railing along, and his whole contents with one glance overlook. On the one end of the railing pasted I the first member of a separable verb and the final member cleave I to the other end then spread the body of the sentence between it out! Usually are for my purposes the bridges of the city long enough; when I but Potzl s writings study will I ride out and use the glorious endless imperial bridge. But this is a calumny; Potzl writes the pre iest German. Perhaps not so pliable as the mine, but in many details much be er. Excuse you these fla eries. These are well deserved. Now I my speech execute no, I would say I bring her to the close. I am a foreigner but here, under you, have I it entirely forgo en. And so again and yet again proffer I you my heartiest thanks. 18

19 Om Advanced Style and Editing Fredag den 5. maj 2006 blev ovennævnte kursus a oldt på Hotel Kong Arthur i København. Undervisere på kurset var Carolyn Dale og Tim Pilgrim, der begge er professorer og underviser i journalistik på Western Washington University. Desværre blev mit tog en time forsinket på vejen over Sjælland, så jeg nåede ikke introduktion og den første lektion, hvilket var enormt irriterende! Hovedvægten i kurset var lagt på pressemeddelelser og sproget i disse, bl.a. hvad der fænger hos mediernes nyhedsredaktioner. Som undervisere i journalistik er det naturligt, at det er deres indgangsvinkel på et sprogkursus, også selv om vi som oversæ ere ikke har forfa erens (af teksten) frihed til at vælge formuleringen. Det mente de dog ikke skulle forhindre os i at foreslå eventuelle ændringer eller forbedringer i sproget og/eller overskriften i en pressemeddelelse, således at den følger de gængse, uskrevne regler for, hvad der fænger hos modtagerne (som, i parentes bemærket, dagligt modtager læssevis af pressemeddelelser!) men selvfølgelig uden at ændre meningen! Jeg vil ikke gå i detaljer om dagens program, men nævne nogle af de punkter Carolyn Dale og Tim Pilgrim fremhævede om sprogbrug i pressemeddelelser: anvendelse af nutid og datid (det emne jeg desværre missede ), anvendelse af active voice (på godt dansk ), rigtig placering og brug af modifiers for at få den re e mening frem at man skal skrive i et klart og koncist sprog, og at man skal forsøge at variere sit sprog. Forelæsningen af emnerne blev fulgt op med små praktiske øvelser og mulighed for at kommentere og diskutere problemerne og forskellene mellem dansk og (hovedsagelig amerikansk) engelsk. Stort set alle de sproglige eksempler, vi blev præsenteret for, havde Carolyn Dale hentet på danske internetsider. Eksemplerne var hentet fra pressemeddelelser og andre former for nyheder fra danske virksomheder. Alt i alt var det en inspirerende dag med to særdeles underholdende undervisere, der gjorde emnerne levende og interessante. Derudover var rammerne for kurset fine og forplejningen fortrinlig. Ebba Weigelt 19

20 FIT - EUROPE REGIONAL CENTRE EUROPE OF THE INTERNATIONAL FEDERATION OF TRANSLATORS BREAKING NEWS (texte français après l'anglais) IATE, the consolidated terminology data base of the European institutions, is now on line at IATE replaces the much-loved Eurodicautom, né Dicautom, the European Commission's pioneering online term bank created in The term bank was already consultable on line within the Commission by 1980, and as the Community grew it was expanded from six to seven, nine and finally eleven languages. The new base consolidates Eurodicautom with the term banks of all the other EU institutions and several other EU bodies. It takes over with new technology and the capacity to handle more than even the 24 official languages of the enlarged EU. Eurodicautom was for many years the responsibility of Jacques Goetschalckx, one of FIT's longest-serving officers. The translators of Europe will never be able to pay adequate tribute to Jacques, his successors Paloma Hoffmann Vevia Romero, Hubert Paesmans and Josep Bonet and their team for their dedication over many years, and for having had the far-sightedness to convert Eurodicautom to web format and make it available to the world at large as they did. Andrew Evans FIT-Europe Steering Committee ---- DERNIERES NOUVELLES IATE, la base de données terminologiques commune des institutions européennes est désormais en ligne à l'adresse IATE remplace le très aimé Eurodicautom, né Dicautom, fils de la Commission Européenne. Créé en 1975, ce logiciel a été la première base terminologique en ligne, consultable à distance au sein de la Commission dès 1980; à mesure que la Communauté grandissait, Eurodicautom est passé de six à sept, neuf et finalement onze langues. La nouvelle base fusionne Eurodicautom et les bases terminologiques de toutes les autres institutions et de plusieurs autres organes de l'ue. Elle bénéficie des technologies les plus récentes et a la capacité de prendre en charge bien plus que les 24 langues officielles de l'ue élargie. Eurodicautom a été pendant de longues années sous la responsabilité de Jacques Goetschalckx, par ailleurs un des principaux responsables de la FIT pendant de très longues années. Les traducteurs européens ne pourront jamais assez remercier leur ami Jacques, ses successeurs Paloma Hoffmann Vevia Romero, Hubert Paesmans et Josep Bonet et leurs équipes pour le dévouement dont ils ont fait preuve au cours des années et pour leur vision de l'avenir, qui a permis de convertir Eurodicautom au format web pour le mettre à disposition du monde entier. Andrew Evans Comité directeur de FIT-Europe Postal address: c/o Union of Communication and Language Professionals, Skindergade 45-47, DK-1019 Copenhagen K, Denmark 20

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk Minigrammatik Oversigter fra Artikler (kendeord) 1 Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord). De viser også, hvilket køn et substantiv har, om det er ental eller flertal,

Læs mere

highline med ramme with frame mit rahmen

highline med ramme with frame mit rahmen highline med ramme with frame mit rahmen Hvad er HighLine med ramme? HighLine med ramme er en produktserie bygget omkring det velkendte unidrain system. Udløbshuset og afløbsarmaturet er de samme produkter:

Læs mere

To BE i NUTID. we are vi er

To BE i NUTID. we are vi er To BE i NUTID. To be = at være. Bøjning i nutid. Ental Flertal 1.person I am jeg er we are vi er 2.person you are du er you are I (De) er 3.person he is han er they are de er she is hun er it is den/det

Læs mere

Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg.

Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg. Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg.) Formålet med denne bog er, ifølge forfatteren, at kombinere

Læs mere

sproget.dk en internetportal for det danske sprog

sproget.dk en internetportal for det danske sprog sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006

Læs mere

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension DK - Quick Text Translation HEYYER Net Promoter System Magento extension Version 1.0 15-11-2013 HEYYER / Email Templates Invitation Email Template Invitation Email English Dansk Title Invitation Email

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Rejse Almen. Almen - Essentielle. Almen - Samtale. At spørge efter hjælp. At spørge efter om en person snakker engelsk

Rejse Almen. Almen - Essentielle. Almen - Samtale. At spørge efter hjælp. At spørge efter om en person snakker engelsk - Essentielle Können Sie mir bitte helfen? At spørge efter hjælp Sprechen Sie Englisch? At spørge efter om en person snakker engelsk Can you help me, please? Do you speak English? Sprechen Sie _[Sprache]_?

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

Titel: Hungry - Fedtbjerget

Titel: Hungry - Fedtbjerget Titel: Hungry - Fedtbjerget Tema: fedme, kærlighed, relationer Fag: Engelsk Målgruppe: 8.-10.kl. Data om læremidlet: Tv-udsendelse: TV0000006275 25 min. DR Undervisning 29-01-2001 Denne pædagogiske vejledning

Læs mere

MAKING IT - dummy-manus

MAKING IT - dummy-manus MAKING IT - dummy-manus INT. RESTAURANT - DAG (32) og (43) sidder på den ene side af et bord på en restaurant. Amir smiler påklistret og forventningsfuldt, mens Jakob sidder og spiser en salat. De venter

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Husk at trykke "Send (Submit)" nederst (Remember to click "Send (Submit)" below - The questions are translated into English below each of the

Læs mere

Rejse Almen. Almen - Essentielle. Almen - Samtale. At spørge efter hjælp. At spørge efter om en person snakker engelsk

Rejse Almen. Almen - Essentielle. Almen - Samtale. At spørge efter hjælp. At spørge efter om en person snakker engelsk - Essentielle Can you help me, please? At spørge efter hjælp Do you speak English? At spørge efter om en person snakker engelsk Kan du hjælpe mig, tak? Snakker du engelsk? Do you speak _[language]_? At

Læs mere

Rejse Almen. Almen - Essentielle. Almen - Samtale. At spørge efter hjælp. At spørge efter om en person snakker engelsk

Rejse Almen. Almen - Essentielle. Almen - Samtale. At spørge efter hjælp. At spørge efter om en person snakker engelsk - Essentielle Kan du hjælpe mig, tak? At spørge efter hjælp Snakker du engelsk? At spørge efter om en person snakker engelsk Can you help me, please? Do you speak English? snakker du _[language]_? At spørge

Læs mere

Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog.

Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog. Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog. Af Thomas Troelsgård. Projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Part 5 Leisure Time and Transport

Part 5 Leisure Time and Transport Part 5 Leisure Time and Transport Lesson 3 Situation and Listen & Practice Situation Line and Louise are colleagues. They meet at a café before work. Line is late because h bike had a puncture on the way.

Læs mere

Nyhedsmail, december 2013 (scroll down for English version)

Nyhedsmail, december 2013 (scroll down for English version) Nyhedsmail, december 2013 (scroll down for English version) Kære Omdeler Julen venter rundt om hjørnet. Og netop julen er årsagen til, at NORDJYSKE Distributions mange omdelere har ekstra travlt med at

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Danish Language Course for International University Students Copenhagen, 12 July 1 August Application form

Danish Language Course for International University Students Copenhagen, 12 July 1 August Application form Danish Language Course for International University Students Copenhagen, 12 July 1 August 2017 Application form Must be completed on the computer in Danish or English All fields are mandatory PERSONLIGE

Læs mere

Fraser, fraseindlæring og fraseværktøj. Auður Hauksdóttir Flerordsworkshop Göteborgs universitet 19. marts 2013

Fraser, fraseindlæring og fraseværktøj. Auður Hauksdóttir Flerordsworkshop Göteborgs universitet 19. marts 2013 Fraser, fraseindlæring og fraseværktøj Auður Hauksdóttir Flerordsworkshop Göteborgs universitet 19. marts 2013 Leksikalsk kompetence omfatter beherskelsen af såvel enkeltord som fraser Enkeltord Helheder/fraser/flerordsforbindelser,

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Allan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben-

Allan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben- Recensies 163 Allan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben- 164 TijdSchrift voor Skandinavistiek havn 1998. [Delvist illustreret] ISBN 87-12-03081-3. Stig Toftgaard Andersen: Talemåder

Læs mere

Faglig praksis i udvikling i tysk hhx

Faglig praksis i udvikling i tysk hhx Faglig praksis i udvikling i tysk hhx C A M P U S V E J L E 2 6. A P R I L 2 0 1 6 Mette Hermann Indhold Input 1: 11.15 12.00 Sprogsyn i læreplanen Kommunikativ sprogundervisning Kobling af fagets discipliner

Læs mere

Boligsøgning / Search for accommodation!

Boligsøgning / Search for accommodation! Boligsøgning / Search for accommodation! For at guide dig frem til den rigtige vejledning, skal du lige svare på et par spørgsmål: To make sure you are using the correct guide for applying you must answer

Læs mere

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe

Læs mere

Danish Language Course for Foreign University Students Copenhagen, 13 July 2 August 2016 Advanced, medium and beginner s level.

Danish Language Course for Foreign University Students Copenhagen, 13 July 2 August 2016 Advanced, medium and beginner s level. Danish Language Course for Foreign University Students Copenhagen, 13 July 2 August 2016 Advanced, medium and beginner s level Application form Must be completed on the computer in Danish or English All

Læs mere

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå? ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag

Læs mere

Rita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side

Rita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side Rita Lenstrup 109 Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side 127-136. 1. Indledning I Hermes nr. 5 præsenteredes en sammenlignende vurdering

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2014 2015 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Tysk fortsætter B Tina

Læs mere

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen. At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2014-2015 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Tysk fortsætter B Tina

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528)

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528) Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM58) Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet, Odense Torsdag den 1. januar 01 kl. 9 13 Alle sædvanlige hjælpemidler

Læs mere

En ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.

En ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. En ny begyndelse med skizofreni Arbejdsark Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde

Læs mere

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Af Karin Guldbæk-Ahvo For mange andre nordboer er det meget svært at finde ud af, om danskerne taler om lager, læger, lejr,

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder)

Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder) Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder) Som en del af en tekstanalyse indgår ofte en særlig analyse af det sproglige. I mange bøger om litterær analyse understreges det, at man ikke

Læs mere

What s Love Got to Do With It?

What s Love Got to Do With It? What s Love Got to Do With It? Gram Grid Present Continuous Vi sætter verberne i ing-form, når vi vil beskrive at noget er i gang. Der er fire hovedkategorier af ing-form: 1 Den almindelige form (common

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Ordliste over anvendt fagterminologi

Ordliste over anvendt fagterminologi Ordliste over anvendt fagterminologi Adjektiv / tillægsord Adverbial / biled Adverbium / biord Akkusativ m. infinitiv Ord, der beskriver eksempelvis en person eller en genstand, f.eks. er stor, god og

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Travel General. General - Essentials. General - Conversation. Asking for help. Asking if a person speaks English

Travel General. General - Essentials. General - Conversation. Asking for help. Asking if a person speaks English - Essentials Can you help me, please? Asking for help Do you speak? Asking if a person speaks Do you speak _[language]_? Asking if a person speaks a certain language I don't speak_[language]_. Clarifying

Læs mere

Travel General. General - Essentials. General - Conversation. Asking for help. Asking if a person speaks English

Travel General. General - Essentials. General - Conversation. Asking for help. Asking if a person speaks English - Essentials Can you help me, please? Asking for help Do you speak? Asking if a person speaks Do you speak _[language]_? Asking if a person speaks a certain language I don't speak_[language]_. Clarifying

Læs mere

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse Mindfulness At styrke trivsel, arbejde og ledelse Energiregnskabet Mindfulness i forsikringsvirksomhed 100 % har fået anvendelige redskaber til håndtering af stress 93 % oplever en positiv forandring

Læs mere

Fuego. Biopejs / Bio firelight / Bio Feuerstelle. Instruktion / Instructions / Instruktionen

Fuego. Biopejs / Bio firelight / Bio Feuerstelle. Instruktion / Instructions / Instruktionen Fuego Biopejs / Bio firelight / Bio Feuerstelle Instruktion / Instructions / Instruktionen Må kun fyldes hertil / Fill up to here only / Nur hier befüllen DK DK Læs hele instruktionen igennem inden brug

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Nyhedsmail, november 2013 (scroll down for English version)

Nyhedsmail, november 2013 (scroll down for English version) Nyhedsmail, november 2013 (scroll down for English version) Kære Omdeler Uret er stillet til vintertid, og antallet af lyse timer i døgnet er fortsat faldende. Vintermørket er kort sagt over os, og det

Læs mere

RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL

RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL OVERSÆTTELSE AF SELSKABSRETLIG DOKUMENTATION. I den foreliggende

Læs mere

Digte Vinter 2006 af Tina Rye Hansen. Just a spoonful of sugar, makes the medicine go down

Digte Vinter 2006 af Tina Rye Hansen. Just a spoonful of sugar, makes the medicine go down Digte Vinter 2006 af Tina Rye Hansen Just a spoonful of sugar, makes the medicine go down... 1 Tvangsmedicineringens lange arm... 1 For the sake of being someone... 2 Steps away... 3 Tell me... 4 Darkness

Læs mere

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen The X Factor Målgruppe 7-10 klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen Læringsmål Eleven kan give sammenhængende fremstillinger på basis af indhentede informationer Eleven har viden om at søge og

Læs mere

LEGO StoryStarter - et engelskforløb om 'Mash up fairy tales' i 5.kl.

LEGO StoryStarter - et engelskforløb om 'Mash up fairy tales' i 5.kl. LEGO StoryStarter - et engelskforløb om 'Mash up fairy tales' i 5.kl. v/ Ulla Krogsgaard pædagogisk konsulent for fremmedsprog, Der er mange grunde til at arbejde med storytelling i engelsk på mellemtrinnet.

Læs mere

Unge Piger. Kortfilm/Drama Varighed: 8 min. Final draft Marts 2008. Skrevet af: Mikkel Vithner Hansen

Unge Piger. Kortfilm/Drama Varighed: 8 min. Final draft Marts 2008. Skrevet af: Mikkel Vithner Hansen Unge Piger Kortfilm/Drama Varighed: 8 min. Final draft Marts 2008 Skrevet af: Mikkel Vithner Hansen SC. 1 INT. PIGEVÆRELSE DAG Pigeværelse med seng. Tøj er smidt ud over det hele. Scene skifter mellem

Læs mere

1. sein i nutid (præsens)

1. sein i nutid (præsens) Nutid: 1. sein i nutid (præsens) Datid: Ich e - (ingen) Du st st Er/sie/es t - (ingen) Wir en en Ihr t t sie/sie en en Førnutid: er hat ge + stamme + en Ich bin, du bist... 1. Er in der Schule. 2. Wir

Læs mere

UTILFREDS?? Her, så tag et stykke med steg Gris på gaflen, gris på gaflen, Det sku ku stoppe kæften på dig!

UTILFREDS?? Her, så tag et stykke med steg Gris på gaflen, gris på gaflen, Det sku ku stoppe kæften på dig! UTILFREDS?? Her, så tag et stykke med steg Gris på gaflen, gris på gaflen, Det sku ku stoppe kæften på dig! Jørgen Goul Andersen Institut for Statskundskab, Aalborg Universitet goul@dps.aau.dk Dansk Selskab

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2014

Trolling Master Bornholm 2014 Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Den ny havn i Tejn Havn Bornholms Regionskommune er gået i gang med at udvide Tejn Havn, og det er med til at gøre det muligt, at vi kan være

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 English version further down Der bliver landet fisk men ikke mange Her er det Johnny Nielsen, Søløven, fra Tejn, som i denne uge fangede 13,0 kg nord for

Læs mere

Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav fx: Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funny shapes.

Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav fx: Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funny shapes. Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav f: Et dannebrogsflag Et hus med tag, vinduer og dør En fugl En bil En blomst Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funn

Læs mere

Pædagogisk kursus for instruktorer 2014 1. gang. Gry Sandholm Jensen gsjensen@tdm.au.dk

Pædagogisk kursus for instruktorer 2014 1. gang. Gry Sandholm Jensen gsjensen@tdm.au.dk Pædagogisk kursus for instruktorer 2014 1. gang Gry Sandholm Jensen gsjensen@tdm.au.dk Præsentationsrunde Dit navn? Hvor kommer du fra? Har du undervist før? 2 Program gang 1-3 1. Mandag d. 20. januar

Læs mere

http://www.youtube.com/watch?v=fr1ru4sm2l8&feature=related

http://www.youtube.com/watch?v=fr1ru4sm2l8&feature=related Digtforløb Jeg plejer at lave et digtforløb i 7. klasse, hvor eleverne møder forskellige typer af digte som oplæg til egne digterier. Som afslutning på emnet skal de vælge et af deres digte og fremstille

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: MA Cognitive Semiotics. Navn på universitet i udlandet: Tartu University.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: MA Cognitive Semiotics. Navn på universitet i udlandet: Tartu University. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: MA Cognitive Semiotics Navn på universitet i udlandet: Tartu University Land: Estonia Periode: Fra: 02.2012 Til: 06.2012 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Læg lågen med fronten nedad på et blødt materiale for at beskytte lakken.

Læg lågen med fronten nedad på et blødt materiale for at beskytte lakken. Dansk Deutsch Francais - English Varenr. 51075 Udskiftning af pakning ved glas: Pakken indeholder: 1 stk. Pakning Vejledning: Aduro 4 Er pakningerne blevet hårde og utætte kan de skiftes på følgende måde:

Læs mere

Ordklasserne. Skriftlig engelsk for 9. 10. kl. Interaktivt træningsprogram og hæfte. Forlaget Sprogbøger ApS

Ordklasserne. Skriftlig engelsk for 9. 10. kl. Interaktivt træningsprogram og hæfte. Forlaget Sprogbøger ApS Ordklasserne Bogstaver er vilkårligt valgte tegn. I forskellige sprog betyder de forskellige udtale-lyd, ligesom de i det skrevne sprog kan indgå forbindelser med andre bogstaver til ord og dele af ord.

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD SSP samrådets årsmøde 2016. Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET De udsatte og sårbare unge

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores

Læs mere

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m.

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. Vejledning i projektskrivning Vejledning i rapportskrivning En hjælp til et lettere liv for studerende og undervisere Heini Havreki Verkætlanarfrágreiðing Skeið

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

Remember the Ship, Additional Work

Remember the Ship, Additional Work 51 (104) Remember the Ship, Additional Work Remember the Ship Crosswords Across 3 A prejudiced person who is intolerant of any opinions differing from his own (5) 4 Another word for language (6) 6 The

Læs mere

At lytte med kroppen! Eksperternes kropsbevidsthed. Miniseminar: talentudvikling indenfor eliteidræt Susanne Ravn sravn@health.sdu.

At lytte med kroppen! Eksperternes kropsbevidsthed. Miniseminar: talentudvikling indenfor eliteidræt Susanne Ravn sravn@health.sdu. At lytte med kroppen! Eksperternes kropsbevidsthed Miniseminar: talentudvikling indenfor eliteidræt Susanne Ravn sravn@health.sdu.dk Formål: at udvikle gængs forståelse forbundet med ekspertise Konstruktivt

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 English version further down Den første dag i Bornholmerlaks konkurrencen Formanden for Bornholms Trollingklub, Anders Schou Jensen (og meddomer i TMB) fik

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Side. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for?

Side. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? Indhold Side 1. Praktiske forberedelser 2 2. Filmens opbygning 3 3. Pædagogik og anvendelse 4 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? 5 5. Hvorfor er det relevant at vise filmen? 5 6. Hvad opnår du

Læs mere

Engelsk G Opgaveark. Maj 2011. Dato Prøveafholdende institution Tilsynsførende

Engelsk G Opgaveark. Maj 2011. Dato Prøveafholdende institution Tilsynsførende Engelsk G Opgaveark Maj 2011 Eksaminandens navn Nummer Dato Prøveafholdende institution Tilsynsførende Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen er udarbejdet af mig. Jeg har ikke

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Navn: DM515, F12, Introduktion til lineær og heltalsprogrammering

Navn: DM515, F12, Introduktion til lineær og heltalsprogrammering Hvor mange timer om ugen har du gennemsnitligt brugt på det kursus, spørgeskemaet drejer sig om? Under 10 timer 9 45,0% 11-15 timer 7 35,0% 16-20 timer 3 15,0% 21-25 timer 1 5,0% Over 25 timer 0 0,0% I

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Hvordan gør de professionelle?

Hvordan gør de professionelle? Hvordan gør de professionelle? ( Oversat af Ivan Larsen, Samsø Dart Club, Marts 2010 fra How the Pros do it af: Ken Berman 1999 ) Der er to aspekter i det at blive en god dartspiller, det er præcision

Læs mere

Code switching blandt tysk danske skoleelever

Code switching blandt tysk danske skoleelever Bilag 1 Code switching blandt tysk danske skoleelever Hej og mange tak fordi du vil mitmachen :) Dette spørgeskema handler om code switching, da jeg skriver speciale om dette emne og har brug for din hjælp

Læs mere